Page 1

Social Fokus Børn og unge maj 2010

Tag udgangspunkt i barnets behov Interview med socialministeren Retten til at blive hørt Bisidderen slås for Anja

Barnets Reform Nye muligheder


fra min stol bertil mahs

Barnets Reform

Rehabilitering

Det er alle disse brud, som specielt sårbare børn ikke kan tåle” Inger Thormann

s. 20 KOLOFON

G

N OR

NIN

Bertil Mahs Chef for Børn- og ungeenheden Servicestyrelsen

RK

Social Fokus · Børn & unge, maj 2010 / 2. årg. Redaktion af dette nummer er afsluttet 27. april. © Servicestyrelsen og forfatterne Synspunkter, der kommer til udtryk i interview, kommentarer o.l. er ikke ­nødvendigvis dækkende for styrelsen. Redaktion: Ole Worregård (ansvarsh.), Sanne Bertram (redaktør), Trine Frederiksen, Anne Melchior Hansen og Anne Marie Christine Burchardt MILJØMÆ SK Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Ulrik Jantzen 54 1 Tr 66 Oplag: 11.500 yksag 1 ISSN: 1903-7406: Social fokus . Børn & unge (trykt udgave) ISSN: 1903-7414: Social fokus . Børn & unge (online udgave) DI

Hvordan sikrer vi bedst, at udsatte børn og unge får den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt? Hvordan finder vi ud af, hvad der er den rigtige hjælp? Og hvordan sikrer vi, at kommunerne til enhver tid har mulighed for at iværksætte den bedste indsats? Disse spørgsmål er ikke nye, og både de og de mange andre spørgsmål, der melder sig, når man arbejder med udsatte børn og unge, forsøger vi i Servicestyrelsen, kommunerne og mange andre at svare på hver eneste dag. Fra min stol er det derfor meget positivt, at Barnets Reform er blevet vedtaget. I reformen findes der, ud over en lang række lovændringer, der styrker barnets rettigheder, den tidlige indsats og kvaliteten i indsatsen, en række centrale initiativer. De skal sikre, at de mennesker, der til dagligt arbejder med de udsatte børn og unge, får mulighed for at arbejde med den nyeste viden på både det praktiske og teoretiske niveau. Der er tre primære forudsætninger for at arbejde mere vidensbaseret med udsatte børn og unge: For det første, at der produceres relevant forskningsmæssig viden. For det andet, at denne viden samles i systematiske forskningsoversigter med henblik på at sikre en mere effektiv formidling. For det tredje, at den viden, der findes, rent faktisk anvendes. Med en ny reform på området er det samtidig vigtigt at sikre formidlingen af reformens indhold, særligt de nye lovændringer. Det gælder både i forhold til kommunens politikere, ledere og sagsbehandlere og i forhold til ledere og medarbejdere ude i de sociale tilbud. Servicestyrelsen igangsætter derfor en massiv implementeringsindsats, hvor vi vil formidle både de konkrete ændringer og intentionerne med Barnets Reform til alle relevante aktører. Kun med en fælles forståelse kan vi sikre, at de udsatte børn og unge får den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt.

TEMA

Social Fokus udkommer som fire serier – om ældre, udsatte, børn & unge og handicap. Hver serie kommer to gange om året. Du afgør selv, hvilke serier du vil have. Tegn gratis abonnement på www.servicestyrelsen.dk/socialfokus Redaktionen kan kontaktes på kommunikation@servicestyrelsen.dk Servicestyrelsen er en offentlig rådgivnings- og udviklingsorganisation. Vi arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre. Servicestyrelsen er en del af Socialministeriet. Servicestyrelsen, Edisonsvej 18, 5000 Odense C, tlf. 72 42 37 00

2 social fokus børn & unge


INDHOLD

8 Barnets Reform Kontinuitet og tidlig indsats 10 Lovgivning Ændringerne af Serviceloven 14 Altid på barnets side Interview med socialminister Benedikte Kiær 16 Socialrådgivere på pletten Socialrådgivere på skolen giver tryghed for alle 18 Massiv støtte til plejefamilier Norske erfaringer med familiepleje 20 De voksne børn i Skodsborg Når omsorg ikke er en selvfølge. Interview med psykologen Inger Thormann

Når en voksen står bi

s. 11

Anja slås med kommunen – sammen med sin bisidder

22 Kort om tema

uden for TEMA Fokus på forebyggelse Kriminalitetstruede unge skal have mere hjælp – og på gadeplan

FASTE TING 4 Nyt fra Servicestyrelsen – fra Service­styrelsen 24 Bagsiden Respekter forældrerne Kommentar af Alice Sørensen Formand for FBU ForældreLANDSforeningen

s. 6 børn & unge social fokus 3


kort nyt

– fra Servicestyrelsen

Lyt og lær Messe i september

Tidlig opsporing Bedre redskaber Identifikation af socialt udsatte børn er en stor udfordring for både forsknings- og praksisfeltet. Det er nemlig ikke entydigt, hvornår et barn kan betragtes som udsat. For at gøre det nemmere at opspore udsatte børn tidligere, så deres problemer ikke når at vokse sig store, har Servicestyrelsen igangsat projektet Opkvalificering af den tidlige indsats i kommunerne – mere viden og bedre redskaber. Projektet er et samarbejde mellem forskningsorganisationen AKF og seks kommuner. Sammen skal de udvikle en opsporingsmetode, der skal afprøves gennem en toårig periode. Metoden skal forene den nyeste viden om opsporing af udsatte børn fra forskningsfeltet med den praksisviden, frontpersonalet besidder. Kontaktperson: Ditte Sølbeck, dis@servicestyrelsen.dk Foto: Shutterstock  akf/opsporing

KL, Servicestyrelsen og Socialministeriet inviterer til messe om udsatte børn og unge 30. september 2010 i Odense Congress Center. Her kan sagsbehandlere, ledere og andre centrale medarbejdere inden for området dele viden og erfaringer. Hør også socialminister Benedikte Kiærs intentioner med Barnets Reform.   servicestyrelsen.dk og kl.dk

Bedre trivsel Tidlig indsats hjælper Det giver positive forandringer for både børn og forældre, når der sættes tidligt ind i forhold til sårbare gravide og familier med små børn. En ny evalueringsrapport fra Servicestyrelsen viser, at den tidlige indsats giver både forældre og børn en bedre trivsel. Blandt de positive erfaringer er, at forholdet til fædrene og det øvrige netværk styrkes. Vurderingen er også, at deltagernes børn er blevet mere alderssvarende i deres udvikling. Evalueringen er et resultat af et projekt, som Servicestyrelsen har gennemført i samarbejde med syv kommuner.   servicestyrelsen.dk

Nyt om ADHD Følg med på nettet Servicestyrelsen har åbnet en ny hjemmeside om ADHD hos børn, unge og voksen. Det sker i forbindelse med et projekt om en forstærket indsats på området. Projektet gennemføres i samarbejde med kommunerne Århus, Vejle og Slagelse. Kommunerne skal i samarbejde med Servicestyrelsen afprøve redskaber til opsporing af unge og voksne med ADHD i sociale tilbud. De skal også i gang med en række udviklingsprojekter, som skal forbedre indsatsen for børn, unge og voksne med ADHD. Projektet gennemføres over en fireårig periode og munder ud i en national handlingsplan.   servicestyrelsen.dk/adhd

4 social fokus børn & unge


Satsning på fritidspas Integration af unge udsatte Foto: Shutters tock

”Boksning er blevet en stor del af mit liv, for det er jo ikke kun motion, men også meget socialt. Det har givet mig meget selvtillid.” Sådan siger en 15-årig pige i en undersøgelse om fritidsliv. Megen forskning tyder på, at deltagelse i fritidsaktiviteter kan medvirke til at øge udsatte børn og unges trivsel, kompetencer og netværk. I perioden 2010-2013 har satspuljepartierne derfor afsat 80 mio. kr. for at få udsatte børn og unge til at deltage i fritidsaktiviteter. De fleste penge går til en ansøgningspulje, hvor kommuner kan søge om midler til fritidspas. Dvs. vejledning og/eller økonomisk støtte til at indgå i en organiseret fritidsaktivitet som fx en sportsgren. Der er tale om en bred satsning, og tanken er, at midlerne skal nå ud til rigtig mange kommuner. Kontaktperson: Mette Kierkgaard, mek@servicestyrelsen.dk   servicestyrelsen.dk

Ungdomskriminalitet Få råd hos VISO

Tag en master

Ny uddannelse i Ålborg

Kommunerne får nu udvidet støtte hos VISO til forebyggelse af ungdomskriminalitet. Fra 1. juli tilbydes: • Rådgivning i konkrete sager om en indsats, der kan forebygge kriminalitet eller bringe den unge ud af allerede konstateret kriminalitet. • Formidling af generel viden om, hvad der virker på området. • Støtte til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af en plan for en sammenhængende indsats mod ungdomskriminalitet. Rådgivningen er vejledende. De nye ydelser tilbydes som led i satspuljepartiernes aftale om en forstærket indsats til bekæmpelse af ungdomskriminalitet. VISO kan kontaktes alle hverdage på tlf. 72 42 40 00. Se også side 6

Tænk alternativt Fokus på forebyggelse Flere kommuner har truffet politisk beslutning om at omlægge deres børne- og ungeindsats og sætte øget fokus på forebyggelse som alternativ til anbringelse af børn og unge. Det er sket som følge af anbringelsesreformen og kommunalreformen. Men der er brug for mere viden om, hvilke nye foranstaltninger der sættes i værk, og hvordan de virker. Servicestyrelsen indledte derfor sidste år et nyt projekt, Dialoggruppe for kommuner om forebyggelse som alternativ til anbringelse på børne- og ungeområdet. Arbejdet er i fuld gang, og første delrapport kom her i vinter.   forebyggelse-boernogunge/servicestyrelsen.dk

Ålborg Universitet udbyder til efteråret en ny masteruddannelse om udsatte børn og unge. Uddannelsen er tilrettelagt som en deltidsuddannelse over to år og har fokus på: • Det kommunale ansvar for børne- og ungeområdet • Viden om udsatte børn og unge og konsekvenser for den kommunale indsats • Styring, faglig ledelse og udvikling af praksis. Masteruddannelsen henvender sig primært til de kommunale børne- og familieafdelinger, der arbejder med myndighedssagsbehandling på børne- og ungeområdet. Det er Socialministeriet, der står for finansieringen af uddannelsen. Der er tilmeldingsfrist 1. juni. Kontaktperson: Adam Paaby, adp@servicestyrelsen.dk   servicestyrelsen.dk

børn & unge social fokus 5


Fokus på

forebyggelse Kriminalitetstruede unge skal have mere hjælp. Gadeplansarbejde og mere inddragelse af familien og det nære netværk er nogle af ideerne fra Ungdomskommissionen.

F

orebyggelse og inddragelse af den unges familie og nære netværk. Det er nogle af de punkter, som juristen Johan Reimann fremhæver, når han skal give et bud på, hvad der vil være særligt effektivt for at minimere omfanget af ungdomskriminalitet. ”Tankegangen vores fokus på forebyggelse er, at problemet skal lægges i de hænder, som skal løse det. Nemlig familien og netværket. Vi skal bruge de nære kompetencer! Og i Danmark er vi oven i købet begunstiget med en stor frivillig sektor; mange vil gerne gøre en indsats, og de ressourcer skal også bruges,” siger Johan Reimann. Reimann, der sidste forår blev politikdirektør i København, har været formand for Ungdomskommission vedrørende ungdomskriminalitet. Kommissionen, der var nedsat af regeringen, afgav sidste år sin beretning på lidt over 700 sider med analyser og anbefalinger, og kort efter blev der taget politisk stilling til de konkrete initiativer, der skal sættes i værk.

Væk fra gaden ”Kommissionen anbefaler bl.a. en styrket helhedsorienteret gadeplansindsats. Det gør vi, fordi vi med sikkerhed ved, at det er kriminalitetsgenererende at leve gadelivet. De offentlige tilbud skal gøres mere attraktive, så klubber og institutioner 6 social fokus børn & unge

kan trække de unge væk fra gaden. Man kan godt skele til de frivillige organisationer, som nogle gange er bedre til at lave noget, der har appel til de unge.” Johan Reimann fremhæver, at rammerne for et potentielt fritidstil-

bud skal være uformelle, hvis man skal appellere til de unge på gaden. ”Væsentligt er også at skabe mere rummelighed i det ’normale’ system. Jeg mener, der skal være en blanding af unge, der har problemadfærd som fx stofmisbrug og almindelige unge

Forstærket indsats

Indsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede unge skal styrkes, bl.a. gennem forebyggende gadeplansarbejde. Det indgår i satspuljeaftalen for 2010. Der er afsat 454 mio. kr. i perioden 2010-13 til den samlede indsats. Servicestyrelsen står for en række af projekterne, bl.a. om: • tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge • øget brug af familierådslagning og netværksmøder • styrkede kompetencer hos de instanser, der møder de unge. Satspuljeaftalen om øget indsats over for ungdomskriminalitet hviler bl.a. på Ungdomskommissionens arbejde. Ungdomskommissionen blev nedsat af regeringen i 2007 og afgav sin betænkning i september sidste år. (Justitsministeriets betænkning 1508)  jm.dk


mennesker. Der er en tilbøjelighed til at ekskludere problematiske unge fra fællesskabet; de stigmatiseres og finder i stedet sammen med ligesindede i fx et liv på gaden. Derfor skal der være incitamenter for institutioner og klubber til at arbejde med problem-unge.” I den helhedsorienterede gadeplansindsats indgår også forslaget om det, som kommissionsformanden kalder 'relevant voksenkontakt'. Det gælder ikke mindst i forhold til unge med anden etnisk baggrund. Johan Reimann mener, det er nødvendigt med en voksen, som kan rådgive og vejlede den unge i at håndtere det kulturspænd, som det kan give at leve i en flerkulturel virkelighed. Mere generelt lægger betænkningen op til, at der sker en bedre uddannelse af gadeplansmedarbejderne, og sidst, men ikke mindst, skal gadeplansarbejdet være differentieret. ”En gadeplansindsats skal ikke nødvendigvis være den samme i forskellige bydele.

Indsatsen skal fokuseres på baggrund af netop de specielle forhold, der gør sig gældende det pågældende sted,” forklarer Johan Reimann.

Mentorordninger Mentorordninger er en anden af anbefalingerne, om end kommissionen har ikke lagt sig fast på den præcise udformning. ”Det er relativt sikkert, at mentorordninger virker, men formen er ikke givet. Skal mentoren fx være en slags stifinder for den unge, eller skal der også indbygges noget kontrollerende i mentorens rolle, som kan tvinge den unge til en bestemt adfærd? Det er ikke lysende klart, hvad der er det rigtige! Det sammen gælder fx hvordan rekrutteringen skal foregå,” siger Johan Reimann. Som nævnt er de unges nære relationer tiltænkt en vigtig rolle. Konkret anbefaler kommissionen øget brug af familierådslagning og

netværksmøder for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. ”Familien er nyttig og en slags partnerskab, som vi skal udnytte, naturligvis på deres præmisser. Ofte viser det sig, at selv familier med lille forældreevne vokser i kompetencer, når de inddrages,” forklarer Johan Reimann.

Foto: Shutterstock (modelfoto)

Screening Kommissionens betænkning indeholder også et forslag om, at der udvikles et værktøj til systematisk identifikation af risikofaktorer, der kan virke kriminalitetsgenerende. ”Vi anbefaler et værktøj, der gør det muligt at foretage en systematisk vurdering af kriminalitetsrisikoen i bestemte boligområder eller i en skoleklasse. Afhængig af risikofaktorerne kan man så lave en forebyggede indsats, der tager hensyn til de særlige behov, som er hos netop den enkelte familie, bydelen eller skoleklassen,” siger Johan Reimann. I virkelighedens verden er ressourcerne begrænsede. Men nogle gange er ønsketænkning tilladt, og Social Fokus spørger derfor Johan Reimann, hvor han ville sætte ind, hvis han havde frit valg på alle hylder. ”Alle i den offentlige sektor vil grundlæggende det gode! Men i Danmark har vi meget lidt viden om, hvad der virker i socialt arbejde; der mangler simpelthen evidens. Der er behov for mere viden om de tilbud, der gives, og vi skal have mere overblik - også i form af cost benefit-analyser. Og så skal der skabes en incitaments-kultur, som gør det attraktivt for den enkelte myndighed at løse problemerne selv og i rette tid. Mange gange ser vi, at der spekuleres i at eksportere de sociale problemer over kommunegrænsen. Nogle gange spekuleres der også i tid, så man for at holde budgettet i indeværende år undlader at gøre noget ved problemet med det samme.” ❚❙ Af Bolette Jørgensen, journalist, Servicestyrelsen, boj@servicestyrelsen.dk

børn & unge social fokus 7


TEMA: barnets reform

Barnets  Tidlig indsats, kontinuitet i anbringelsen og barnets rettigheder. Det er nogle af fokuspunkterne i Barnets Reform, som nu er pü trapperne.

Illustration: Dorte Naomi

8 social fokus børn & unge


Reform L

angt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser med forældre, som støtter dem gennem opvæk-

sten. Desværre er dette ikke tilfældet for alle børn. Nogle børn har ikke trygge rammer og får ikke den nødvendige støtte hjemmefra. Forældrene magter ikke at give dem tilstrækkelig omsorg og udsætter i de værste tilfælde børnene for overgreb. Ofte fordi forældrene selv kæmper med problemer, der overskygger barnet. Satspuljepartierne er enige om, at det er en central samfundsopgave at støtte disse børn og deres familier, så børnene på trods af vanskeligheder og svære vilkår kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.” Sådan indledes den aftale, som de politiske ordførere indgik om Barnets Reform i efteråret 2010. Lovforslaget var til førstegangsbehandling i Folketinget 19. april. Det ventes endeligt vedtaget inden sommer og at skulle træde i kraft 1. januar 2011.

Formål Barnets Reform er resultatet af et længere udredningsarbejde. Processen blev indledt i 2008, og undervejs har både forskere, praktikere og interesseorganisationer været inddraget. Også udlandet er der skelet til, især Norge og Sverige, fordi de er blandt de lande, der ligner os mest. De overordnede formål med reformen er: • At sikre kontinuitet i anbringelsen

• At sikre stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn • At styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til forældrene • At sikre udsatte børns rettigheder • At sikre en tidligere indsats • At sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og i indsatsen • At sikre bedre rammer for kommunernes indsats – herunder afbureaukratisering.

Mange ændringer Barnets Reform skal ses i sammenhæng med Anbringelsesreformen, der trådte i kraft 1. januar 2006. Den havde fokus på at styrke det faglige grundlag for at vurdere, hvordan børnene, de unge og deres familier bedst kunne hjælpes. Den nye reform supplerer dette ved sit fokus på at sikre, at den indsats, der så tilbydes, er den bedst mulige. Barnets Reform medfører både lovændringer (se s. 10) og en lang række centrale initiativer. Servicestyrelsen varetager mange af projekterne, der dækker bredt fra udviklingsopgaver til formidling og evaluering (s. 22). Økonomi Indsatsen over for udsatte børn og unge er en stor post i de kommunale budgetter; i 2008 blev der samlet brugt 14 mia. kr. Der er nu igangsat et arbejde, som bl.a. skal se på rammeaftaler, takstfastsættelsen samt køb og salg af pladser mellem kommuner, regioner og private leverandører. Satspuljepartierne forventer, at resultaterne af arbejdet kan være

med til løse nogle af de problemer, kommunerne har på området. Socialdemokraterne, SF og de radikale mener, at man også skal ændre selve finansieringsformen for kommunernes indsats på området. Det vil bidrage til at sikre en kvalificeret indsats, vurderer disse partier. Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er derimod enige om, at det nuværende udgiftsniveau er udtryk for en høj prioritering af området og giver mulighed for fortsat udvikling. ❚❙ Af gruppelederne Anne Melchior Hansen ame@servicestyrelsen.dk og Elisabeth Marian Thomassen eth@servciestyrelsen.dk

fra reform til praksis

Det er et stort arbejde at implementere en ny reform. Servicestyrelsen vil derfor stå til rådighed for kommuner, uddannelsesinstitutioner o.a., der vil høre mere om Barnets Reform, og som ønsker en dialog om, hvordan reformen kan omsættes til praksis. Styrelsen igangsætter også en lang række initiativer, som skal støtte kommunerne i implementeringen. Det sker bl.a. i form af netværk blandt ledere og fyraftensmøder for politikere og direktører. Der tilbydes også kurser til sagsbehandlere og leverandører. Kontaktperson: Elisabeth Marian ­Thomassen, eth@servicestyrelsen.dk, tlf.: 25 57 64 82

børn & unge social fokus 9


TEMA: barnets reform

Lovændringer I forbindelse med Barnets Reform sker der en lang række ændringer af Serviceloven. De væsentligste ændringer sker på følgende områder: Servicelovens formålsparagraf (§ 46): Fem konkrete formål skal sikre, at indsatsen gives tidligt og helhedsorienteret med et klart formål, ligesom de hensyn og principper, der er beskrevet, skal afspejle den konkrete undersøgelse og indsats. De fem formål er ligestillede og skal tilsammen danne en fælles ramme for indsatsen. Støtten skal: • sikre et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer og øvrige netværk • sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at kunne indgå i sociale relationer og netværk • sikre barnets eller den unges skolegang og integration i uddannelsessystemet • fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel • forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.

• Desuden sker der en række konkrete ændringer og præciseringer: • Mulighed for udveksling af følsomme oplysninger om et barn/ung mellem skole, sundhedspleje, dagtilbud og sociale myndigheder. Formålet er at understøtte en tidlig tværfaglig indsats over for konkrete børn og unge med behov for særlig støtte (§ 49 a) • Støtte til forældre i forbindelse med et barns anbringelse præciseres. Ud over at tilbyde forældrene en støtteperson skal kommunen træffe afgørelse om, forældrene har behov for anden støtte (§ 54,1) • Indførelse af ny type plejefamilier, ’kommunale plejefamilier’ (§ 66). Det betyder, at der fremover vil eksistere tre typer plejefamilier (plejefamilier, netværksplejefamilier og kommunale plejefamilier). De kommunale plejefamilier skal kunne løfte en større opgave i indsatsen over for barnet/den unge. Disse plejefamilier skal tilbydes mere efteruddannelse og supervision, og der skal tages stilling til deres arbejdsvilkår (§ 142,5). Samtidig forpligtes kommunen til at anbringe børn og unge i plejefamilie, hvis barnets/ den unges behov tilsiger det. Formålet er at fremme barnets mulighed for nære, stabile omsorgsrelationer (§ 68b, 2) • Støtteperson til børn og unge anbragt uden for hjemmet (§ 68b, 4). Der er tale om en ret for barnet/ den unge til, at kommunen aktivt undersøger mu10 social fokus børn & unge

lighederne for en støtteperson fra barnet/den unges netværk, der kan fungere som en stabil voksenkontakt med positiv betydning for barnets/den unges udvikling. Tilsynet med barnet på anbringelsesstedet øges fra ét til to gange årligt. Som hovedregel skal der tales med barnet uden tilstedeværelse af ansatte på anbringelsesstedet. Der skal samtidig laves opfølgning og revision af handleplan (§ 70,1 og 2) Barnets ret til samvær udvides til at omfatte søskende, bedsteforældre eller andre nære familierelationer (§ 71) Formålet med efterværn tydeliggøres i lovteksten (§ 76). Der lægges vægt på, at støtten skal bidrage til en bedre overgang til en selvstændig livsførelse med fokus på uddannelse, beskæftigelse, bolig mv. Døgnophold, kontaktperson eller andre former for støtte kan genetableres efter det fyldte 18. år. En ung får fra 15 år ret til kontaktperson frem til det 23. år, hvis der ikke tilbydes støtte til fortsat eller genetableret døgnophold (§ 76,5) Underretningspligten skærpes og indtræder nu allerede, når der er grund til at antage, at et barn eller ung kan have behov for særlig støtte (§ 153,1). Der skal fremover altid underrettes ved mistanke eller kendskab til vold eller overgreb (§ 153,3). Underretter har som noget nyt mulighed for at få oplyst, om underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger i forhold til barnet/den unge. (§ 153,5) Børn over 12 år får klageret i forhold til kommunens beslutninger om foranstaltninger, herunder samvær og kontakt og hjemgivelse (§ 167).

Reformen indebærer også andre lovændringer. Se styrelsens hjemmeside under Børn & Unge. Se også interviewet s. 14. Den fulde aftale om reformen kan ses på Socialministeriets hjemmeside.  servicestyrelsen.dk og ism.dk


Når en

voksen

står bi

M

an får ikke bad, man får ikke børstet tænder, man får ingen mad, man har ikke overskud til at passe dig selv.” Hver dag er en kamp, når man som Anja er smidt ud hjemmefra og ikke har et fast sted at bo. Hun har gennem mange år været udsat for psykisk vold derhjemme, og hun var i evig konflikt med sine forældre, der er skilt. Det endte med et brag, og 16 år gammel afleverede Anja

nøglen til både moren og farens lejligheder.

Gik rundt på gaden ”Jeg gik rundt på gaden, sad ved busstoppestederne og i forskellige opgange, der ikke var låste. På et tidspunkt kom der en dame, som tog sig af mig, fordi jeg sad på gaden og græd.” Kvinden fik Anja sat i forbindelse med Døgnkontakten, København Kommunes krise- og rådgivnings-

Anja er smidt ud hjemmefra, og hver dag er en kamp. Også med kommunen, for hun synes ikke, hun bliver forstået i socialforvaltningen. En bisidder fra Børns Vilkår har gjort det lettere at blive hørt.

center for børn og unge. Her fik hun lov til at bo i to uger, og hun fik det første af mange møder med kommunens socialforvaltning. ”Det var svært for mig at sætte ord på min egen sag, fordi det er svært at forklare psykisk vold. Og hvordan kan jeg forklare, hvorfor det netop nu ikke er til at holde ud længere, når det er foregået i hele min barndom,” siger Anja. Hun oplevede, at sagsbehandleren ikke tog hende alvorligt. børn & unge social fokus 11

>>


TEMA: barnets reform

Foto: Michael Daugård

da har brug for at klæde sig rigtig fint på. ”Til daglig har jeg ikke overskud til at tænke på, hvordan jeg ser ud. Så ind i mellem kan det være både rart og nødvendigt at gøre lidt ekstra ud af sig selv.” Anja har droppet gymnasiet og er i stedet startet i 10. klasse. Hun sørger for at komme i skole hver dag, men er nervøs for eksamen, for hun har meget sjældent ro til at læse. I skolen har hun fået en ny veninde, som hun er rigtig glad for. ”Det var min veninde, der fortale mig, at alle børn og unge har ret til at få en bisidder med til forskellige møder,” fortæller Anja.

"Jeg synes, møderne var meget forvirrende. Ofte var der mange mennesker med, som jeg aldrig fandt ud af hvem var." Sådan siger 16-årge Anja (ovenfor + s. 11)) om kontakten med det sociale system. En bisidder fra Børns Vilkår rådgiver hende og fortæller hende om hendes rettigheder.

>>

Fakta

Det er en central intention i Barnets Reform, at børns og unges retssikkerhed skal styrkes. Derfor er der indgået aftale om, at: • aldersgrænsen for retten til at klage nedsættes fra 15 til 12 år for en række afgørelser. • der afsættes midler til at udvide og udvikle bisidderordninger som fx den i Børns Vilkår. • den børnefaglige ekspertise styrkes i klageinstanserne og børn og unge-udvalgene • man styrker Ankestyrelsens muligheder for at tage sager op af egen drift. Aftalen om Barnets Reform er indgået af satspuljepartierne i efteråret. Lovforslagene ventes endeligt vedtaget inden sommer. sd.dk

12 social fokus børn & unge

”Jeg synes, møderne var meget forvirrende. Ofte var der mange mennesker med, som jeg aldrig fandt ud af, hvem var. De snakkede ned til mig og havde kun fokus på, hvordan jeg kunne komme tilbage og bo hos min far,” siger hun. ”Men det var fordrejet. Hverken min mor eller far vil have mig hjem igen, og det er heller ikke, det jeg selv vil.”

Stærk og sårbar Anja virker på samme tid stærk og meget sårbar. Hun er klædt i sort tøj; stramme bukser, en lille top og skinnende sko. Den faconsyede jakke har pels. Hun forklarer, at hun nu og

Støtte for barnet Anja kontaktede Børns Vilkår og fik en professionel bisidder, der er velbevandret i systemet og kan støtte hende i møderne omkring hendes sag. ”Når jeg sidder og fortæller min sagsbehandler i kommunen, hvordan jeg har det, eller hvad jeg gerne vil, så er det som om hun ikke kan høre, hvad jeg siger. Når så min bisidder siger de samme ting, så bliver det forstået. Og nogle gange synes jeg, sagsbehandleren siger tingene meget firkantet, og jeg bliver enten meget vred eller ked af det. Så er det rart, at der er en professionel, som kender til lovgivningen og som bagefter kan forklare mig, hvad der er blevet sagt, og hvilken betydning det har for min sag,” fortæller Anja. Bisidderen hjælper Anja med forberedelsen til møderne og skriver bagefter et resume af forløbet. ”Hun rådgiver mig og spørger, hvad jeg vil, og hvad jeg synes. Under møderne bider hun mærke i, hvis tingene bevæger sig i en anden retning, end jeg ønsker,” siger Anja. En gang blev Anja ked af det under et møde. Sagen var, at kommunen havde fundet et værelse, som Anja ikke ønskede at flytte ind i. Her bad bisidderen om en pause. ”Vi gik udenfor, og bisidderen fortalte mig, at jeg faktisk havde mulighed for at sige nej tak til det tilbud. Det vidste jeg bare ikke selv,” siger Anja, der mener at hun var knækket


”Jeg vil lykkes” Men Anjas sag er langt fra slut. Da Social Fokus møder hende, har hun husly i Døgnkontakten i endnu to nætter. Derefter skal hun igen til møde med socialforvaltningen, der skal tage stilling til, hvad der så skal ske. ”Det er enormt stressende ikke at vide, om jeg skal sove på gaden, eller om jeg kan argumentere mig frem til endnu en overnatning i Døgnkontakten,” siger Anja og fortæller, at hun gerne vil have en base, hvor hun kan få stabiliteten tilbage i sit liv. Et sted, hvor hun kan få ro til at lave lektier, hvor hun kan være alene, hvis det er det, hun ønsker, eller være sammen med andre, hvis hun har brug for det. Selv om hun lever med et dagligt pres, forsøger hun at se positivt på sit liv. ”Min bisidder har gjort mig opmærksom på, at jeg vil lykkes, og at min sag og mit liv skal lykkes,” siger Anja. ❚❙ Af freelancejournalist Alice Bonniksen Jensen

”Anja” er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

Møde med børneperspektiv ”Vi bidder os fast som en vagthund, hvis børnenes rettigheder ikke holdes.” Sidste år fik 70 børn og unge hjælp af bisidderordningen i Børns Vilkår. Ordningen udvides med Barnets Reform. ”Det er udsatte børn og unge, som henvender sig til Børns Vilkår for at få en bisidder. Børn, der ikke har andre voksne at dele deres problemer med,” fortæller Jette Wilhelmsen, der er projektleder for organisationens bisidderordning. ”Mange af dem er vokset op med misbrug, psykisk sygdom og vold i familien. Men som alle børn er de super loyale over for deres forældre, og først når de er dybt pressede, fortæller de, hvordan de har det. Når de så søger hjælp i kommunen eller andre steder, synes de desværre tit, at de ikke bliver hørt eller taget alvorligt, og at det er forældrenes rettigheder, der er i centrum,” siger Jette Wilhelmsen. Ifølge projektlederen kender børnene sjældent deres egne rettigheder, og deres situation bliver ikke nemmere af, at der jo netop er tale om omsorgssvigtede børn og unge, som er særligt sårbare. Derfor er det også hendes erfaring, at børnene kan have stor glæde af at have en voksen bisidder med til møder med socialforvaltningen og andre myndigheder. Bisidderen holder fast i barnets oplevelse af situationen eller konflikten og sikrer, at barnets retssikkerhed bliver varetaget. ”Vores opgave er først og fremmest at støtte barnet eller den unge. Vi sidder med ved møderne i de komplicerede sager, vi følger op, og vi bider os fast som en vagthund, hvis børnenes rettigheder ikke bliver overholdt. Men vi bidrager også til et fremadrettet samarbejde mellem de forskellige parter i sagen, for det er i børnenes interesse, at de voksne arbejder sammen om at løse børnenes problemer,” siger Jette Wilhelmsen. Projektlederen oplyser, at i alt 70 børn og unge sidste år fik hjælp af bisidderordningen i Børns Vilkår. Ordningen udvides med Barnets Reform, der bl.a. har fokus på at styrke børn og unges retssikkerhed. (Se boks) ❚❙ Af freelancejournalist Alice Bonniksen Jensen

Børn kender sjældent deres egne rettigheder. Det vurderer Jette Wilhelmsen (billedet), der er projektleder for bisidderordningen i Børns Vilkår.

Foto: Michael Daugård

undervejs, hvis hun ikke havde haft en voksen ved sin side. I dag deler hun foldere om bisidderordningen ud til alle unge, hun møder i Døgnkontakten, og hun fortæller dem, hvordan hun selv har glæde af at have en voksen med til møderne. Med Barnets Reform (se boks) får børn fra 12 år ret til at klage over en række afgørelser, der vedrører deres egen tilværelse. Nu er aldersgrænsen 15 år, så Anja har været gammel nok til at kunne klage over kommunens sagsbehandling. Og det har hun gjort, sådan som nogle unge hvert år vælger at gøre det. Klagerne bliver som oftest til med hjælp fra en bisidder, og det er også Børns Vilkår, der har stået for klagen på Anjas vegne.

børn & unge social fokus 13


TEMA: barnets reform

”Det tilbud, du giver, skal tage fuldstændig udgangspunkt i barnets individuelle behov,” siger socialministeren og kalder det ”ekstremt vigtigt” at man finder de rigtige tilbud. Og her kan faglighed og økonomi godt gå hånd i hånd, mener hun.

Altid på barnets side B arnets Reform. Allerede med navnet sender partierne bag den kommende reform på børne- og ungeområdet et klart signal om, hvordan de selv ser på det samlede tiltag af lovændringer og projekter. Og understregningen af barnets tarv går da også igen, da Social Fokus møder socialminister Benedikte Kiær (K) en eftermiddag i april et par uger før, lovforslagene behandles. Vi indleder lige på med at spørge til et af punkter, der har været nogen debat om, nemlig de lempede krav til forældresamtykke i forbindelse med en grundig undersøgelse af barnets forhold (Serviceloven § 50). ”Selvom man vil kunne sætte en § 50-undersøgelse i gang uden forældrenes samtykke, er det ikke

14 social fokus børn & unge

ensbetydende med, at man ikke skal søge et samarbejde med forældrene. Det skal man! Det, der er det væsentlige, er, at det aldrig må blive sådan, at nogen kan sætte en kæp i hjulet i forhold til et barn, der virkelig har brug for hjælp. Ved enten at forhale eller simpelthen forhindre, at der kan blive sat en undersøgelse i gang. Det er i det perspektiv, man skal ændringen af samtykkekravet – at man altid er på barnets side,” lyder svaret fra Benedikte Kiær.

Kendt princip Det indgår også i forslaget, at man vil kunne handle uden forældrenes samtykke, når det gælder udveksling af personfølsomme oplysninger på tværs af instanser, fx skole og forvaltning. Her vurderer Socialpæ-

dagogernes Landsforbund, at det kan være med til at bane vejen for en tidlig indsats, mens bl.a. Forældrelandsforeningen til anbragte børn mener, at det kan skabe utryghed hos forældrene. Ministeren er dog ikke bekymret: ”Der er nogle meget klare regler for, hvordan denne her dialog skal foregå: Oplysningerne kan kun videregives i forbindelse med indledende og afklarende møder mellem relevante fagpersoner. Tanken er, at det skal være muligt at tale om, at her er nogle ting, som er problematiske, og så kan man begynde at handle ud fra det. Vi kender princippet fra SSP-samarbejdet, og det fungerer ganske godt.” Hvorfor har I taget det op på generelt niveau i stedet for at foreslå en undtagelsesbestemmelse?


Foto: Ulrik Jantzen

bare problemer. Nu får forældrene ret til støtte og kan klage, hvis de ikke får den.”

”Det er simpelthen for at sende et signal om, at vi er på barnets side! Det er ekstremt væsentligt, at når man kan spotte, at der er nogle problemer med et barn, så skal der også handles. Jeg tror, at i langt de fleste tilfælde, så kører der et godt samarbejde og en god dialog. Der er bare også nogle eksempler på, at der har været problemer, og det er dem, vi gerne vil undgå,” understreger socialministeren, der gerne vil påpege, at reformen på mange måder lægger op til en styrkelse af forældresamarbejdet. ”Fx vil kommunerne skulle sørge for, at forældrene får noget støtte, hvis man fjerner deres barn. Man har nogle gange glemt, at der rent faktisk er nogen, der sidder tilbage, som ikke har fået løst de umiddel-

Tiltro til fagfolk Det indgår også i reformen, at man skal kunne lave både § 50 og handleplaner for en hel familie - dog med individuelle tilpasninger. Men kan der alligevel ikke være en risiko for, at der ikke bliver taget nok hensyn til det enkelte barn? ”Man skal altid tage udgangspunkt i det enkelte barns behov! Er der børn, der har brug for individuelle planer, skal det sættes i værk. Men det må ikke være sådan, at man ikke kan sætte en indsats hurtigt i gang på grund af bureaukrati. Og der skal ikke være formkrav, der betyder, at du skal undersøge nogle ting, der faktisk er ligegyldige i forhold til den situation, som barnet er i,” siger Benedikte Kiær og understreger, at hun har fuld tiltro til, at fagfolk hurtigt vil kunne spotte, om de skal bruge muligheden eller ej. Formuleringen i Servicelovens § 52 ændres: Før skulle man iværksætte ’den mindst indgribende og formålstjenstlige indsats’, og det ændres til kun ’den formålstjenstlige indsats’. Hvad er baggrunden for den ændring? ”Det er simpelthen, at det tilbud, du giver barnet, skal tage fuldstændig udgangspunkt i, hvad det barn har af individuelle behov. Det lykkeligste ville være, at man kom ind så tidligt, at man kunne få familien til at fungere. Men hvis du mener, at en anbringelse med det samme er det rigtige, så skal man gøre det og ikke først igennem en masse faser for at nå derhen.” De dyre løsninger Du har f lere gange understreget barnets tarv som det afgørende. Samtidig har vi en situation, hvor kommunernes økonomi er presset. Det kan vel være et dilemma? ”Det er ekstremt vigtigt, at man finder de rigtige tilbud, og der mener jeg sagtens, at faglighed og økonomi kan gå hånd i hånd. Når jeg ser på hvor mange penge, der er blevet brugt på området igennem de senere år, så er der sket en markant

udgiftsvækst. Men det er svært at se, hvad der ligger bag denne stigning. Aktiviteten inden for de forskellige områder er ikke eksploderet, den er stort set det samme. Det vil sige, at konstanten er blevet dyrere, og det er vi i gang med at kigge på. Er der fx sket noget med taksterne? Vi ser også på enkeltmandsforanstaltningerne. Jeg har hørt om nogle meget dyre tilfælde, fx børn, der i et sommerhus i alt for mange måneder, alene fordi man ikke har et andet sted, der kan rumme dem,” siger socialministeren og foreslår bl.a. mere tværkommunalt samarbejde om de helt dyre foranstaltninger. ”Jeg mener også, der kan ligge nogle muligheder i fx at koble enkeltmandsforanstaltninger til nogle bestemte døgninstitutioner, så man kan hjælpe hinanden både på mandskabssiden og med viden,” tilføjer hun.

”Vi handler for sent” I Danmark har vi mange sene anbringelser. Det er en tendens, ministeren håber, at Barnets Reform kan være med til at ændre: ”Det gør mig rigtig trist, når man kan se på tallene, at det er nogle unge mennesker, vi sætter de voldsomme ting i gang over for. Så begynder jeg at tænke på, hvad der er sket i tiden før. Den tid, der er gået tabt, og hvad det har betydet for den unge. Så jeg håber på, at man vil kunne se et skred i forhold til, hvor gamle børnene er, før tingene bliver sat i gang, og at det også vil betyde, at vi skal gribe ind med færre af de meget alvorlige foranstaltninger. Og så håber jeg også på, at vi kan få styrket plejefamilieområdet. Sammenligner vi os med andre nordiske lande, så anbringer vi flere børn, og dem vi anbringer, anbringer vi i højere grad på døgninstitutionspladser. Det kan sagtens hænge sammen med, at vi handler for sent. De andre nordiske lande er meget hurtigere til at sætte ind, når der er børn, der mistrives.” ❚❙ Af redaktør Sanne Bertram sbe@servicestyrelsen.dk

børn & unge social fokus 15


TEMA: barnets reform

Socialrådgivere Skolen er ikke så ’farlig’ som socialcentret. Det er en af erfaringerne i København, der har socialrådgivere på flere skoler. Modellen giver tryghed, når der skal samarbejdes med lærere og forældre om hjælp til udsatte børn og unge. Med Barnets Reform bliver den måske mere udbredt.

N

år Ahmed pjækker den, og Ida flipper ud i matematiktimen, er der måske ikke straks grund til at fare ud med bål og brand. Men begynder skolen at få mistanke om, at adfærden dækker over væsentlige sociale problemer, har en stor gruppe københavnske lærere de sidste par år haft en ny handlemulighed. De kan tale med en socialrådgiver – på deres egen skole, vel at mærke. ”Før arbejdede vi i socialcentrets børne- og familieteams. I dag ligger meget af vores arbejde ude på de enkelte skoler, hvor vi arbejder tæt sammen med både lærere, ledelse og forældre,” fortæller Michael Meyer, der er en af de projektets knap 15 socialrådgivere.

Skolesocialrådgivere

Københavns Kommune har siden august 2007 haft skolesocialrådgivere på 29 københavnske skoler med særligt udsatte børn. • Skolesocialrådgiverne var de to første år i kontakt med 740 familier. I 62 % af henvendelserne blev iværksat rådgivningsforløb. • Det er især fravær, reaktioner på forældres skilsmisse og adfærdsproblemer, der giver anledning til henvendelser. • Projektet kører frem til 31. december 2010. Allerede nu anbefaler en evalueringsrapport, at projektet gøres permanent.  kk.dk

16 social fokus børn & unge

Både han og kollegaen Trine Sonne arbejder på Amager. Her tager de sig hver især af to skoler, hvor de hjælper udsatte børn og unge – on the spot, kan man måske sige. For selvom problemerne ikke nødvendigvis er relateret direkte til skolen, er det ofte her, de bliver synlige.

Bygger bro Projektets socialrådgivere tilbringer ca. 70 % af deres arbejdstid på skolerne. Resten af tiden er de fortsat på socialcentret. Det giver optimale muligheder for at bygge bro mellem skole og socialforvaltning, vurderer Michael Meyer og Trine Sonne, der kun har godt at sige om forsøget. Til sommer har det kørt i tre år og det har, siger de samstemmende, skabt bedre tillid, forståelse og samarbejde mellem både lærere, forældre og socialarbejdere. Erfaringer, det netop nu kan være relevant at kigge nærmere på. Barnets Reform (se boks) skal bl.a. sikre, at kommunerne tidligt får øje på de børn, der har problemer. Det kræver tværfaglighed og helhedsorienteret indsats. Det indgår derfor i reformen, at man skal prøve at finde gode modeller for tværfagligt samarbejde, og en af ideerne er netop at få socialrådgivere ud på skolerne for at knytte parterne tættere sammen. ”Vi ved fx, at det ofte er forbundet med frustration for både lærere og forældre, når skolen ser sig nødsaget til at underrette kommunen

om en elev,” fortæller Trine Sonne. ”Lærerne får almindeligvis en bekræftelse på underretningen, men derefter ved de ofte ikke, hvad der sker. I vores arbejde forsøger vi at få skole og socialcenter og familien til at arbejde tættere sammen med henblik på at skabe mere sammenhæng for barnet og dets familie, som der også er lagt op til med Barnets Reform.”

Ingen standardmodel Der er ingen standardmodel for samarbejdet mellem skole og skolesocialrådgivere. Men ofte bruges der en del tid på deltagelse i forskellige tværfaglige møder og fora, blandt andet for at sikre koordination af skolens og børnefamilieenhedens indsats. Sparring til ledelsen og rådgivning af både lærere, elever og forældre fylder også i kalenderen. Et tredje element kan være den generelle trivsel på skolen, fx i bestemte klasser eller grupperinger. ”I alle disse sammenhænge er det vigtigt, at vi er kendte og synlige på skolen – og i forhold til alle parter: Lærere, forældre og børn. Eksempelvis er forældre mere trygge ved skolen end ved socialcentret. De er også glade for, at vi binder arbejdet sammen med socialcentret og de enkelte forvaltninger i de tilfælde, hvor der er brug for det,” siger Michael Meyer. ”Vi supplerer hinanden godt, når vi lærer hinandens kulturer og arbejdsfelter at kende,” siger Trine


på pletten Sonne. ”Vi oplever fx ofte en lettelse hos lærerne, når vi deltager i de svære samtaler, der er med forældre, hvis skolen er bekymret for deres barn.”

Aktive forældre Blandt initiativerne i Barnets Reform er også adgang til lettere informationsudveksling på tværs af instanser. Men det vil ikke nødvendigvis ændre deres nuværende arbejdsform, mener de to socialrådgivere. ”Ofte kan vi, i stedet for at gå ind i en konkret sag, diskutere den anonymt – som en case, hvor den enkelte lærer får redskaber til at løse en konflikt,” siger Michael Meyer. ”Mange gange når vi slet ikke til at tale så konkret, at det er nødvendigt at involvere forældre og få samtykke til udveksling af informationer. Det gør vi naturligvis, så snart et barn eller forældre bliver genkendeligt. Det er sundt, for så er vi jo alligevel nået så langt, at vi skal inddrage forældrene som en aktiv part.” ”Forældrene er vigtige samarbejdspartnere. Derfor er det også vigtigt, at de føler sig hørt og oplever sig inddraget. Det er blevet meget lettere, nu hvor vi arbejder ude på skolerne frem for på socialcentret. Forældre og børn oplever ikke i nær samme grad, at vi kommer udefra og bryder ind i deres tilværelse,” siger Trine Sonne. Roser fra skolen Også skoleleder på Peder Lykke-skolen, Lennart Kjellerup, har kun roser til overs for forsøget i de københavnske skoler. ”Allerede fra starten har samarbejdet været konstruktivt og positivt,” siger Lennart Kjellerup.

Tidlig indsats

Med Barnets Reform ønsker man bl.a. at understøtte, at kommunerne tidligt får øje på de børn, der har særlige problemer. Derfor vil man • udvikle tværfaglige samarbejdsmodeller som skolesocialrådgivere, der kan binde skole og socialforvaltning sammen • åbne for, at myndighederne kan udveksle oplysninger om et barn uden forældrenes samtykke – jf. de muligheder, der i dag er i SSP-samarbejdet • åbne for at en fagperson, der underretter, kan få tilbagemelding, om underretningen har givet anledning til handling • skærpe underretningspligten, så den allerede indtræder, når der er grund til at antage, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte • gøre det muligt at iværksætte § 50-undersøgelse uden samtykke fra forældrene. Tanken er, at forældrene ikke må kunne blokere for, at børnene får hjælp.  sm.dk

”Det er en lettelse for os at få den sociale viden og opbakning til arbejdet med det, jeg kalder porøse børn. Kommunikationen mellem det pædagogiske personale og forældrene har været utroligt vigtigt og skabt succes. Vi har fx været glade for at få socialrådgiverne med i vores kompetencecenter og få dem med rundt til teammøder på skolen. Lærerne kender nu socialrådgiverne og bruger dem, ligesom jeg som skoleleder kan bruge dem i tunge sager. Det er ikke nær så ’farligt’ som at henvende sig til socialcentret!” ❚❙ Af journalist Jan Vagn Jakobsen jvj@servicestyrelsen.dk

børn & unge social fokus 17


TEMA: barnets reform

Massiv støtte til Sandvika i Norge har rigtig gode resultater med at fastholde børn i den samme plejefamilie. ”Vi skal ruste familien bedst muligt inden – og vi støtter massivt, når det er svært undervejs”, siger Randi Tryggestad, der er leder af Norges første vejledningscenter for plejefamilier.

L

ille Maja har været udsat for grov mishandling og vold. Hun trænger derfor til en ny start i livet med plejeforældre, der kan give hende en tryg opvækst med megen kærlighed.” Annoncer med nogenlunde denne ordlyd er én af de måder, norske myndigheder får kontakt med nye mulige plejefamilier. ’Maja’ eksisterer ikke i virkeligheden – men der er mange børn, der lever i Majas virkelighed. ”Og annoncerne virker – i dette tilfælde mødte ni interesserede par op til et intromøde, og flere af dem er i dag plejefamilier,” fortæller socionomen Randi Tryggestad, der er daglig leder af Norges første center for vejledning af plejefamilier.

Oplæringskursus Familietjenesten ligger i Sandvika, 15 km sydvest for Oslo, og blev startet i 2002 som amtskommunalt tilbud under navnet Helgerud Resourcecenter. Her fik man rigtig gode resultater med at fastholde børn i den samme familiepleje gennem en intensiv og målrettet indsats i forhold til plejefamilierne. De gode 18 social fokus børn & unge

erfaringer førte til, at den norske stat (gennem instansen BUFETAT, se boks) i dag arbejder på at udbrede modellen til andre dele af landet med Sandvika som frontløber. ”Vi har groft sagt to grundlæggende opgaver. Den ene er rekruttering af plejefamilier, som både er villige og har forudsætningerne for at være hjem for de børn, som aktuelt har brug for en plejefamilie. Den anden er at støtte og vejlede de familier, der så faktisk bliver rekrutteret,” siger Randi Tryggestad. Den vejledning, der ydes, består af flere elementer og omfatter også decideret undervisning. Efter det første intromøde står nogle par af, mens andre fortsætter til det oplæ-

ringskursus, der er med til at skabe forudsætningerne for at fastholde et barn som Maja i samme familiepleje. For det handler ikke kun om, at Maja er en lille sød pige, man får ondt af og gerne vil skabe et godt liv for. Det handler også om at forstå, hvorfor Maja kan reagere uhensigtsmæssigt i mange, mange år.

Bistand til hjemmet ”Da vejledningstilbuddet startede, gjorde vi det, fordi vi kunne se, at der var mange børn, som havde skift mellem plejefamilier. For børn, der har været udsat for svigt, har brug for trygge og stabile rammer for at få et godt liv. Et overordnet mål med både oplæringskurset og den


plejefamilier fakta

Norge BUFETAT er en sammentrækning af Børne-, Ungdoms- og Familie-Etaten og er en statslig instans i Norge. BUFETAT arbejder bl.a. med plejefamilier. BUFETAT er ansvarlig for at finde egnede plejefamilier og yder den faglig rådgivning til plejefamilierne, mens det er kommunen, der beslutter, hvilke børn der skal anbringes i familiepleje og har det økonomiske ansvar. Kommunen kan dog søge om refusion hos BUFETAT for dele af udgifterne. Danmark I Danmark sker knap halvdelen af anbringelserne i familiepleje. Det er mindre end i fx Norge og Sverige. Det indgår som en del af Barnets Reform, at familieplejeområdet skal styrkes på forskellig vis. Formålet er at sikre et nært og stabilt omsorgsmiljø. Bl.a. indføres en ny type plejefamilier, ’kommunale plejefamilier’, som skal kunne varetage indsatsen for nogle af de mere udsatte og behandlingskrævende børn og unge. Disse plejefamilier skal tilbydes mere efteruddannelse og supervision.   www.fosterhjem.no/Sandvika/ og ism.dk

Foto: Shutterstock

vejledning, vi yder løbende, er derfor at bistå hjemmene, så de bedre er i stand til at opfylde deres omsorgsopgave. På den måde kan vi i vidt omfang undgå utilsigtede flytninger af børn,” siger Randi Tryggestad og understreger betydningen af, at al vejledning og støtte foregår på et særdeles professionelt niveau. ”Vejledningen er afgørende for, at plejefamilierne magter de meget store udfordringer, der kan være i perioder. Det kan fx være i forhold til børn, der udvikler spisevægring, det kan være under puberteten, eller det kan være at skabe fornuftige relationer til den biologiske familie. Vi har vejledere, der har omfattende erfaring inden for familiearbejdet,

og som mestrer en række metoder, der sætter plejefamilien i stand til at forstå den baggrund og de reaktionsmønstre, plejebarnet fører med sig ind i familien. Arbejder vi ikke meget bevidst med disse ting, risikerer vi, at familien brænder ud, og børnene oplever nye svigt, som bekræfter dem i, at de ikke fortjener kærlighed og tryghed.”

På kontrakt Plejefamilietjenesten i Sandvika tilbyder såvel individuel vejledning som gruppevejledning, hvor flere plejefamilier deltager alt efter behov. En kontrakt mellem vejleder og plejefamilie præciserer, hvilke vejledningsområder, der er brug for i den aktuelle familie. Efter en endt periode evalueres vejledningen, som herefter justeres. Hvis plejeforholdet fungerer tilfredsstillende, afsluttes vejledningen efter en aftalt periode.

Men den kan genoptages, når der igen er behov for det – og det bør ingen betragte som et nederlag. For det er hverken muligt eller nødvendigt at forberede sig på enhver tænkelig krise, mener Randi Tryggestad. ”Det er vigtigere, at en familie har lysten, motivationen og ressourcerne til at arbejde med børn, end at de kan forudse og har svar på alle de situationer, som kan opstå i plejeforløbet. Men vi skal ruste dem bedst muligt inden – og vi støtter dem massivt, når det er svært undervejs.” ❚❙ Af journalist Jan Vagn Jakobsen jvj@servicestyrelsen.dk

børn & unge social fokus 19


TEMA: barnets reform

De voksne børn i Børn, der udsættes for omsorgssvigt, lærer tidligt at passe på sig selv. Det påvirker deres tilknytning til andre, og sen indgriben gør det sværere. ”Men du får mig ikke til at sige, at noget tidspunkt er for sent,” siger psykologen Inger Thormann.

N

år et barn fødes og bliver lagt på sin mors mave, sanser det sin mor, og moren sanser barnet. Allerede her sker der noget: Ligesom et dyrebarn ved et menneskebarn også instinktivt, at hvis det skal overleve, så skal det blive tæt ved sin mor.” Længere når psykologen Inger Thormann ikke, før vi bliver afbrudt. En kollega stikker hovedet ind i det solbeskinnede loftværelse og undskylder forstyrrelsen. Men en lille dreng nedenunder er så ked af det og spørger efter Inger. Hun kunne vel ikke lige ? Jo, det kan Inger Thormann godt. Kan og vil. I 28 år har hun arbejdet med de små størrelser her på Skodsborg Oberservationsog behandlingshjem, og hendes forskning om tidligt skadede børn er tæt forbundet med den daglige praksis. Snart er hun tilbage og tager tråden op igen.

Hvordan gør man det? ”Det gør man ved at være meget opmærksom på barnets behov og hjælpe det ind i en passende rytme af søvn, mad og kontakt. Moren – hvis det er hende – vil meget hurtigt kunne se: ’Nå, nu begynder barnevognen at bevæge sig, nu er det snart tid til at finde flasken frem’. Så får barnet den erfaring, at når jeg vågner, så kommer mor. Barnet danner

Inger Thormann er cand.psyk. og har de sidste 28 år været ansat på Skodsborg Observations- og behandlingshjem. Hun arbejder bl.a. med spædbarnsterapi og har senest udgivet bogen De voksne børn. Om omsorgssvigt og resiliens, der udkom sidste år på Hans Reitzels forlag.

Fo to: Mi ch ae lD au gå rd

20 social fokus børn & unge

Stærke følelser ”Lige fra begyndelsen er barnet parat til at kommunikere og indgå i en relation, og det vil straks opdage, om det bliver imødekommet på sine behov,” fortæller Inger Thormann og understreger, at andre end moren kan skabe et tæt og velfungerende forhold til det lille barn – også helt fremmede. Men uanset hvilken omsorgsgiver, der bliver den primære, er det helt centralt, at man forstår, hvordan man skal indgå i relationen. ”Når barnet er helt lille, er det fyldt af meget stærke følelser, og her kommer omsorgspersonen til at få en meget, meget stor rolle: Hun skal hjælpe barnet til at regulere sine følelser og sin modtagelse af al den stimulation, så verden bliver mere passende, mere forståelig for barnet.”


Skodsborg det, vi kalder en indre arbejdsmodel for, at når jeg gør noget bestemt, så gør de andre sådan. Det får nogle bestemte forventninger, som er en slags forstadier til den egentlige tilknytning.”

Mangelfuld omsorg Inger Thormann fortæller, at mange af de børn, der kommer på Skodsborg, har forældre, der er psykisk syge eller har et misbrug af alkohol eller stoffer. Den omsorg, børnene har fået, har ofte været meget mangelfuld og uforudsigelig, og det får konsekvenser for de forventninger, børnene har til deres omgivelser. ”Jeg har oplevet ottemåneders børn, som allerede har lavet indre arbejdsmodeller af, at de voksne ikke kan passe på dem. Som fx hele tiden er i beredskab. En pige, vi har haft, havde lært at trille sig sammen til en lille kugle, fordi det jævnligt havde oplevet, at mor pludselig kunne miste grebet og slippe det, mens hun sad med det på skødet. Sådanne børn har lært, at omsorg ikke er selvfølge, og børn tilpasser sig de vilkår, de har. I værste fald får vi det, vi kalder de voksne børn – børn, der meget tidligt gør den erfaring, at de må passe på sig selv, for der er ikke andre, der gør det.” Mange taler om betydningen af en tidlig indsats, og det fremhæves også i aftalen om Barnets Reform. Er der en grænse for hvor sent, man kan gribe ind, hvis et barn skal nå at udvikle en sund tilknytning? ”Man siger, at du inden for de første to et halvt år skal have haft nogle positive oplevelser med at blive mødt. Med at blive set og mødt på dine behov – fx også på din smerte. Og nogle børn kan tilsyneladende nøjes med meget lidt; det kommer så igen an på udgangspunktet, hvor modstandsdygtigt eller sårbart, barnet er. Men selv om vi generelt ved,

at tidlig indsats er meget vigtig, så synes jeg ikke, man kan sige, at det på et tidspunkt er for sent. Det vil jeg ikke citeres for! Vi ser det jo også med børn, der adopteres sent. Det kan være et sundt og dejligt barn, eller du kan risikere at få et barn, som ikke har sin tilknytning udviklet, og hvor man ligesom skal starte forfra. Her bliver tilknytningen måske mere på det kognitive plan. Men du får mig ikke til at sige, at det er for sent, at noget tidspunkt er for sent!”

’Du var en prinsesse’ Hvis man primært lærer at håndtere sine relationer ad kognitiv vej og altså ikke får den der helt dybe, emotionelle tilknytning, hvad sker der så med de relationer, man får som voksen? ”Jamen, det kan blive rigtig godt! Men du skal bare vide, at du har det andet i rygsækken at bære på, som kan tynge dig. Du har alle de der gamle arbejdsmodeller, som kan blive tændt igen, og det må man så arbejde med. Jeg får henvendelser fra store børn, der har boet her, og som sådan ville ønske, at man kunne lave deres historie om. Og hvor mit job så er at sige: ’Jamen ved du hvad, historien var faktisk god. Du var en prinsesse. Prøv at se de ringbind, din pædagog lavede, mens du var her. Se billederne her, se, hvordan du bliver nurset.’” Du giver dem en alternativ historie? ”Ja, netop! Når jeg sidder med omsorgssvigtede voksne og unge, tænker jeg meget på, at det er så vigtigt engang imellem at tage den rygsæk her frem og kigge i den. Og mærke den smerte, det var, at man er vokset op med en alkoholiseret mor eller fik tæv af sin far. Men så skal der være nogen, der skubber en til at se på de formildende omstændigheder – som kalder jeg det. Man skal ikke fornægte sin historie. Men du skal

også have hjælp til at se på de formildende omstændigheder.”

Børn uden filter I Barnets Reform er der meget fokus på kontinuitet i selve anbringelsen, og det er også et helt centralt aspekt for børnenes trivsel, fremhæver Inger Thormann, og fortæller om en undersøgelse, de har lavet på Skodsborg. Den viste blandt andet, at når man skal finde den placering, barnet skal have på længere sigt, er det en vigtig forudsætning, at barnet er beskrevet, som hun udtrykker det. ”Det skal have været igennem en observationsperiode, have modtaget behandling og være i overbevisende trivsel. Vi skal have beskrevet, hvordan netop det her barn er, hvordan det trøstes, hvad leger det bedst med, hvor høj grad tilknytning er der opnået osv. Så kan fx en plejefamilie overveje, om det her er en opgave for dem, og andre professionelle kan vurdere, om det er en god matchning. Mange af vores børn har særlige skader, de kan have vanskeligheder ved at spise, ved at sove, ved at modtage kontakt osv. Det er børn uden filter, og som kræver en helt bestemt behandling. Den viden kan man ikke forvente er til stede i en almindelig plejefamilie, og så er det, at barnets kontinuitet allerede bliver truet. For så er der en meget stor risiko for, at familien må give opgaven fra sig.” Og så bliver der et brud mere…? ”Ja. Og det er alle disse brud som specielt sårbare børn ikke kan tåle. Og som ligger i rygsækken, når de skal ud og etablere kontakt med nye mennesker. Så bliver det lynhurtigt til en indre arbejdsmodel: ’Jeg kan lige så godt vælte saftevandet med det samme, fordi jeg bliver her alligevel ikke. Så det gør jo ikke noget, de bliver sure på mig.’ Og det er så trist at se!” Så hellere bruge et halvt år på at finde en løsning, I tror på? ”Ja, meget hellere. Meget hellere!” ❚❙ Af redaktør Sanne Bertram sbe@servicestyrelsen.dk

børn & unge social fokus 21


TEMA: barnets reform

Kort om tema

Anbragt i eget værelse Ny undersøgelse

Foto: Shutterstock

Sårbare mødre Øget støtte Som led i Barnets Reform forbereder Servicestyrelsen et nyt initiativ, der skal hjælpe sårbare unge mødre. Det skal ske i form af et uddannelsesløft til den enkelte og en øget tilknytning til arbejdsmarkedet – og derigennem en bedre økonomi. Initiativet skal også styrke mødrenes forældrekompetencer og medvirke

til at opbygge ressourcestærke netværk for den enkelte. Samtidig skal indsatsen bidrage til, at kommunerne forholder sig strategisk til målgruppen. Initiativet gennemføres på den måde, at en gruppe kommuner udvikler og afprøver relevante, velbeskrevne metoder og indsatser.

Senere laves en bred formidling af erfaringerne, så andre kommuner kan hente inspiration. Der holdes møder med de relevante kommuner i maj 2010, og herefter sættes projekterne i gang. Kontaktperson: Ditte Enemark Sølbeck, dis@servicestyrelsen.dk, tlf.: 41 93 25 93

Forældrestøtte Håndbog på vej

22 social fokus børn & unge

Den svære overgang Evaluering af efterværn

tock

Flere undersøgelser peger på, at efterværn kan lette den svære overgang, når 18-årige ophører med en anbringelse og skal skabe sig en voksentilværelse. Derfor blev der i 2008 sat et forsøg i gang i en række kommuner med tilbud om efterværn til hele målgruppen. Udvikling af nye typer efterværn indgik også i forsøget, der var en del af regeringens handlingsprogram Lige muligheder. Forsøget har stor bevågenhed, fordi der er overvejelser om lovændringer på området. Servicestyrelsen vil derfor evaluere forsøgsprojektet her i foråret, så resultaterne kan danne grundlag for politiske forhandlinger i efteråret. Kontaktperson Trine Lagoni, tml@servicestyrelsen.dk, tlf.: 50 81 09 02

Foto: Shutters

Selvom børn og unge anbringes uden for hjemmet, så er forældrene fortsat meget vigtige i børnenes og de unges liv. Forældrene har brug for at blive inddraget, og har de en velfungerende kontakt til barnet, kan det bidrage til et godt anbringelsesforløb. Erfaringerne viser også, at forældrene ofte har brug for støtte i forbindelse med anbringelsen, men ikke altid får det. Servicestyrelsen vil derfor udgive en håndbog om forældrestøtte og nogle pjecer om børns og forældres rettigheder i anbringelsessager. Der udbydes også et kursus om forældresamarbejde. Forberedelsen af alle tre dele indledes til efteråret. Kontaktperson: Anette Perthou, anp@servicestyrelsen.dk, tlf.: 41 93 24 01


Der er de senere år kommet mere forskning om de mest udbredte anbringelsesformer som fx døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder og familiepleje. Men der findes ikke tilsvarende undersøgelser af ’egne værelser’. Det kan skyldes, at anbringelse på eget værelse er mindre indgribende og ikke anvendes så tit. For at få mere viden om området laver Servicestyrelsen til efteråret en undersøgelse. Den skal give indsigt i, hvilken målgruppe, der typisk placeres i eget værelse, og hvordan denne anbringelsesform generelt fungerer. Det undersøges også, hvilke former for værelser, der konkret er tale om, og hvad det er for en støtte, de unge får. Kontaktperson Trine Lagoni, tml@servicestyrelsen.dk, tlf.: 50 81 09 02

Ny portal Fokus på viden Både forskning og praksis har længe efterspurgt mere viden om indsatsen over for børn og unge med behov for særlig støtte. Det skal et nyt forskningsprogram gøre noget ved. Programmet sættes i gang i foråret 2011 og har fokus på temaerne i Barnets Reform. Effekten af indsatserne skal undersøges, og det samme skal brugernes perspektiv på indsatserne. Forskningen vil være anvendelsesorienteret og skal ske i et samarbejde med de andre nordiske lande. Den viden, der allerede findes, skal også ud i praksis. Derfor etablerer Servicestyrelsen en ny portal på nettet. Den skal formidle den aktuelt bedste viden om forskning, regler og metoder til kommunerne. Portalen vil også give ideer til, hvordan man lokalt kan etablere organisatoriske rammer, som understøtter det vidensbaserede arbejde. Portalen bliver lanceret i en først version til sommer. Kontaktperson: Bertil Mahs, bma@servicestyrelsen.dk, tlf.: 72 42 39 20

Tværfagligt samarbejde Om en tidlig indsats Med Barnets Reform bliver det enklere at udveksle personfølsomme oplysninger på tværs af daginstitution, skole og socialforvaltning. Samtidig skærpes underretningsreglerne. Målet med begge dele er at sikre en tidlig indsats, så der handles, inden problemerne vokser sig store. I den forbindelse søsætter Servicestyrelsen et nyt projekt om samarbejdet på tværs af de instanser, der har med udsatte børn og unge at gøre. Projektet vil herunder afdække, hvordan man bedst kan inddrage forældrene i et tillidsfuldt samarbejde. I 2010 laver styrelsen en kortlægning af de eksisterende erfaringer, og i slutningen af året vil seks kommuner blive inviteret til at deltage som projektkommuner. Kontaktperson: Anne Melchior Hansen, ame@servicestyrelsen.dk tlf.: 51 37 83 04

Servicestyrelsen udgiver en håndbog om Barnets Reform. Håndbogen formidler den forskning, der ligger til grund for reformen, og Ny håndbog fortæller om dens intentioner. De nye lovinitiativer og hvordan de konkret skal fortolkes og kan anvendes i praksis, er andre centrale emner. Også reformens forskellige udviklingsinitiativer kan man læse om. Håndbogen suppleres med en kortfattet pjece og en dvd, der formidler erfaringer fra både fagpersoner og brugere. Både bogen, pjecen og dvd’en udkommer 1. januar 2011. Kontaktperson: Adam Paaby, adp@servicestyrelsen.dk, tlf.: 41 93 25 16

Bliv klogere

Plejefamilier Udviklingsprojekt I Danmark anbringes knap halvdelen af alle børn og unge i en plejefamilie, mens det i Norge og Sverige er langt flere. Som led i Barnets Reform planlægger Servicestyrelsen et nyt projekt, der skal styrke og udvikle plejefamilieområdet herhjemme. Projektet starter til efteråret og består af flere initiativer: • En undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår i dag • en videreudvikling af RUGO-kursuset for plejefamilier • et udviklingsprojekt, der skal pege på nye måder at organisere plejefamilieområdet • en evaluering af ændringen af Servicelovens § 66 om kommunale plejefamilier • en national kampagne, der skal understøtte kommunernes rekruttering af flere plejefamilier. Kontaktperson: Helle Stærmose, hst@servicestyrelsen.dk, tlf. 41 93 25 88

børn & unge social fokus 23


Servicestyrelsen

Edisonsvej 18

B

5000 Odense C

KOMMENTAR

Respekter forældrene

Foto: Privatfoto

Alice Sørensen, formand for FBU ForældreLANDSforeningen. Foreningen støtter og rådgiver forældre, hvis børn og unge modtager særlig støtte efter Serviceloven.

Se også interviewet med ministeren s. 14

Indsatsen for udsatte børn skal ske i dialog med forældrene. Dele af Barnets Reform er helt i tråd med dette grundlag, men andre dele bryder med det. FBU ForældreLANDSforeningen er meget positiv over for det fokus, satspuljepartierne i Barnets Reform har på forældres betydning for deres børn og for den støtte, forældre kan have behov for. Af aftalen fremgår bl.a. ”at forældre til udsatte børn spiller en stor rolle for børnene – uanset evt. svigt og mangler. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på forældrenes behov for særlig støtte, hvis de skal kunne bidrage til deres børns trivsel og udvikling. I nogle sager er anbringelse en nødvendighed. Men det ændrer ikke på, at en anbringelse uden for hjemmet altid er en ulykkelig situation, der i videst muligt omfang skal forebygges. Samtidig spiller forældrene stadig en stor rolle for børnene under en anbringelse. Derfor er det centralt, at der også under anbringelsen arbejdes på at løse familiens problemer. Både for at samværet mellem børn og forældre kan blive så godt som muligt. Men også for at arbejde på at barnet, hvis det er muligt, igen kan komme hjem til forældrene.” Barnets Reform indeholder initiativer, der skal styrke indsatsen over for forældre. Det er initiativer, som er helt i tråd med det faglige grundlag, som gennem mange år har udviklet sig, også i det tidlige forebyggende arbejde på tværs af sektorer. Et fagligt grundlag, der bygger på, at indsatsen til børn og unge har størst mulighed for at lykkes gennem dialog og samarbejde med forældre og ved, at børn og forældre bliver inddraget, respekteret,

talt med og lyttet til samt får den nødvendige støtte. Barnets Reform indeholder desværre samtidig forslag, som bryder med dette vigtige faglige grundlag. Der skal ikke længere stilles krav om forældres samtykke til en undersøgelse af barnets forhold, og fagpersoner skal kunne udveksle oplysninger uden samtykke fra forældre. Det er vigtigt for forældre at blive respekteret som netop barnets forældre. De og barnet er de første, der skal snakkes med, hvis et barns situation giver anledning til opmærksomhed eller bekymring. Respekten og anerkendelsen af dem skal være tydelig i samtaler med sundhedsplejerske, pædagog og lærer og fra den første kontakt med socialrådgiveren. Det er i disse møder, grundlaget for det fremtidige samarbejde til gavn for barnet lægges. FBU fraråder stærkt, at disse forslag bliver vedtaget. For udsatte forældre repræsenterer det offentlige system stor magt – en magt, som kan være vanskelig at overskue, og som for mange forældre betyder mere, end man forestiller sig. Forslagene risikerer at skabe en helt unødig utryghed for mange familier og dermed underminere mulighederne for et godt og konstruktivt samarbejde. De meget få situationer, hvor der ikke opnås samarbejde med forældre om hjælp til barnet, må løses ved undtagelsesbestemmelser og ikke ved, at man generelt ændrer reglerne, så der kan arbejdes bag om ryggen på familierne.

testing  

Dette dokument er en test

Advertisement