Lehingue i Vigsø 2004:25), efterspørgslen ligner mere, ved at være ”et behov, et begær, et ønske, en forventning” (Vigsø 2004:26) og betalingen foregår i form af stemmeafgivelse. Udvekslingen, varen og betalingen er således væsentlig mere abstrakte størrelser på det politiske marked end på et varemarked. For det tredje, er der et begrænset udbud af varer - i hvert fald i den landspolitiske arena - hvor opstillingskrav og spærregrænser begrænser udbuddet af politiske varer, og betalingen foregår, på trods af løbende opinionsmålinger, kun ved folketingsvalg. For det fjerde er markedets abstrakte karakter og afstanden der eksisterer mellem politiker og vælger, sammenlignet med distancen mellem produkt og forbruger på varemarkedet, medvirkende til, at medierne her spiller en langt større rolle. Vi mener, at det er oplagt at inddrage teori fra virksomhedskommunikationen, til at give en forståelse for den politiske kommunikation. Vi mener, på baggrund af ovenstående forskelle, at man skal være forsigtig når man arbejder med enhederne (udbudt vare, efterspørgsel og betaling) i de to systemer og at en særlig fokus må rettes på italesættelsen af enhederne på det politiske marked, og dermed også medierne, der agerer bindeled mellem politikere og befolkning.
Den Politiske Organisations Brand
På baggrund af vores analyse af ligheder og forskelle mellem markedet og det politiske felt, mener vi at det er oplagt at trække på corporate branding teori, for at forstå komplekse politiske organisationer, i et helhedsorienteret perspektiv. Den model vi præsenterer i det følgende, konstruerer vi i bund og grund som en hybrid mellem to modeller hentet fra hver sin teoretiske retning. Den ene har sit udgangspunkt i corporate branding og den anden i public relations. Modellen tager udgangspunkt i Majken Schultz & Mary Jo Hatch’s The Corporate Branding Tool Kit og Mie Femø Nielsens image-trekant. Den ene giver et billede af en organisation og dens identitetsskabende elementer, den anden sammenhængen mellem identitet, image og forholdet til eksterne stakeholders. Tilsammen giver de et billede af en organisation, dens delelementer, forholdet til omverdenen og de dynamikker der præger 20