11 15

Page 1

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU NUMMER 15 | ÅRGANG 11 | 30. DECEMBER 2009 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS

Medicinstuderende i Afghanistan To medicinstuderende fra SDU arbejdede i løbet af sommeren på et militærhospital i Afghanistan. S. 4-6

Drøn på julefrokosterne

Som altid var der denne jul gang i julefrokosterne. Se fotoreportager fra henholdsvis IMCC Esbjergs julefrokost og kiropraktorernes julefrokost. S. 10 + 35

Psykologi på SDU

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er på vej med en ny uddannelse. Fremover skal 100 studerende hvert år begynde på psykologi i Odense. S. 7


LEDER

Krigsturisme Krig drager. Selvfølgelig ikke alle - men nogle. Hvad det er ved krigen, der på en surrealistisk måde fascinerer eller måske ligefrem pirrer et eller andet i kroppen, så man får lyst til frivilligt at opsøge de mest forfærdelige steder på jorden, er svært at forstå eller sætte ord på. For krig er så beskidt, så modbydeligt, så grusomt, så frastødende, så umenneskeligt, ja ord slår ikke til. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Alligevel formår krig, død og ødelæggelse på et eller andet punkt at vække en følelse, der ikke er afsky og foragt, men derimod en dybtfølt lyst til at komme tættere på. Adskillige gange har jeg på planlægningsbordet været på vej til Afghanistan. Ikke som soldat, men for at fortælle om alle grusomhederne og om alle de blomster, der trods alt spirer frem efter bomber og maskingeværsalvers hærgen. Hver gang er det løbet ud i sandet. Frustrerende - for Afghanistan har besat mig, som de allierede styrker i nu otte år har besat det bjergrige land. Latent er landet blevet liggende et sted derinde. Nu er Afghanistan så dukket op igen. Ikke fordi Præsident Obama har valgt at opruste de amerikanske styrker i landet med 30.000 mand. Men derimod fordi to medicinstuderende fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet har været i landet for at hjælpe. Begge var draget af krigen. Ikke fordi de ville i kamp, men fordi de i det krigshærgede land - hvor stammerne gennem de seneste snart 40 år har ligget i hvad, der minder om konstant krig - kunne gøre en forskel. For måske er det i virkeligheden det, der trækker. Ønsket om i den grad at hjælpe og gøre en forskel samt bidrage med en lille brik i historiens store vingesus. Side 2

Onde tunger kalder det krigsturisme: Det, at man lige skal et smut ned til krigen. Helst på sidelinjen, så man ikke selv tager aktiv del i alle grusomhederne og får blod på hænderne. Og helst i en kort og afgrænset periode, så man ikke selv kommer i skudlinjen eller får dybe sår på sjælen. Men dog længe nok til at mærke adrenalin-kicket og derefter med stolthed i stemmen at kunne fortælle børn og børnebørn - eller måske nærmere naboer og kolleger - at man var med dengang. Men på den anden side, er det i krigszonen, at man gør en forskel. Det er her, man redder liv. Lægen bogstaveligt. Journalisten måske lidt mere indirekte på sin egen pseudofacon noget i stil med, at man ved at skildre krigen får den afsluttet eller for den sags skyld aldrig gentaget. Det er jo det, krig handler om: liv og død. De store problemstillinger hjemme i andedammen som pensionsopsparing, ventelister på knæoperationer og skattetrykket får ligesom en lidt anden dimension. Det bliver de basale ting, man skal forholde sig til. Og det er måske også det nemmeste. Samtidig giver det en god smag i munden, når man fortæller, at man redder liv. Det er lige netop det, der fascinerer, og derfor vi er i dette fag. Nogle vil måske moderere udsagnet til, at de bare vil bedre livskvalitet og forhindre, at folk dør for tidligt - men det kommer vel i store træk ud på et. Så når det nu er det, man gør - altså redder liv - når som læge eller anden hjælpearbejder drager til krigszonen, så synes jeg, det er en heltemodig indsats. Uanset adrenalin-kick eller ej. Marius Kløvgaard Chefredaktør


INDHOLD Artikler Interview: Når ven og fjende giver blod på tanden .................................................. Dekanens hjørne: Den kommende psykologiuddannelse på Sundhedsvidenskab.. Reportage: IMCC - Obama - Afrikas frelser..................................................................... Fotoreportage: Julefrokost i IMCC Esbjerg...................................................................... Klumme: Cirkelines verden................................................................................................. Klumme: FV Medicin........................................................................................................... Reportage: Er man syg når man er homoseksuel........................................................... Anmeldelser......................................................................................................................... Filmanmeldelse: Capitalism - A love story........................................................................ Fotoreportage: FNKS julefrokost........................................................................................ Mathabs top 10....................................................................................................................

Side 4-6 Side 7 Side 8 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 30 Side 35 Bagsiden

Opslag

Diverse stillinger og studieinformation ..............................................................................

Side

14-28

Sund & Heds sundhedsquiz: Diagnose søges!.................................................................

Side

29

Side Side Side Side

31 32-33 33 34

Info Den sjove kalender ............................................................................................................. Andre medier skriver ........................................................................................................... Træffetider faglige vejledere ............................................................................................. Sund & Hed-kalenderen .....................................................................................................

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Nadja Albertsen, Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Christiane Bay, Henrik Andersen, Mahtab Chehri og Kristian Winther • Redaktionssekretær Anders Valen • Layout: Lizandra Pultz Nielsen • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefoto: Lone Damkjær Christensen Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/ GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

SUND & HED FORÅR 2010 Deadline

Udkommer

8. januar 5. februar 19. februar

22. januar 19. februar 5. marts Side 3


INTERVIEW

Når ven og fjende giver blod på tanden

Hen over sommeren arbejdede de to medicinstuderende Lone Damkjær Christensen og Anders Valentin Johansen på et britisk felthospital i Afghanistan. Opholdet bød på et væld af traumer og masser af etiske overvejelser. Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Fotos: Anders Valentin Johansen og Lone Damkjær Christensen Vejsidebombe. Tre sårede briter på vej. Meldingen sætter med ét ekstra gang i det britiske felthospital i Camp Bastion i Afghanistan. På operationsstuen ved Anders Valentin Johansen – 10. semesterstuderende på medicinstudiet på Syddansk Universitetet, SDU at han som sygepasser nu har en halv time til at få hjulpet lægerne færdig med den igangværende operation og efterfølgende gjort rent og klar, inden helikopteren lander med de sårede soldater. Og på sengeafdelingen går Lone Damkjær Christensen 5. semester-studerende på medicinstudiet på SDU straks i gang med at flytte sengene med de mest friske af de sårede soldater videre ud på et af felthospitalets sengeafsnit. Der skal jo være plads til de nye i rækken af sårede soldater, som bringes ind fra slagmarken i den uroprægede afghanske Helmand-provins. De to medicinstuderende fra Odense er hen over sommeren en del af det danske hold af læger

og andet sundhedspersonale, der som det første ikke-britiske hospitalshold bemander et britisk felthospital. Et interessant sommerferiejob på tre måneder for de to, der af hver deres grunde har ønsket at få erfaringer med svært kvæstede personer. Lige nu handler det dog om meldingen om vejsidebomben og de tre sårede. Det gælder liv og død.

Amputationer hærder Helikopteren lander, og en ambulance bringer de sårede de 400 meter fra helikopterlandingspladsen til felthospitalet. Her undersøger Lone Damkjær Christensen hurtig de kvæstede soldater. Ikke for skader, men for våben, ammunition eller sprængstof. Intet af dette skal nemlig med ind på felthospitalet. For selv om det britiske felthospital i Afghanistan ligger i krigszonen – ja endda i de allieredes militærlejr Camp Bastion – og personalet behandler krigens ofre, er hospitalet neutralt område. Her er både venner og fjender. På samme måde bliver taliban-krigere hellere ikke udleveret til militærpolitiet. Det gør mulighederne for at hjælpe på hospitalet større. På operationsstuen gør lægerne og Blå bog det resterende Lone Damkjær Christensen sygepersonale klar. 24 år Allerede kort efter Fra Vamdrup deres ankomst har både Lone Damkjær Læser medicin på 5. semester på SDU Fandt under opholdet på felthospitalet i Christensen og Anders Valentin Johansen lært, Camp Bastion ud af, at hun ikke skal være kirurg, da det ikke var der, hendes at vejsidebomber kan give grumme skader, interesse lå og at der sagtens kan opereres i flere timer for

Side 4

at redde de sårede. De har også vænnet sig til de store mængder blod, som trods ophold på skadestuer og operationsgange i Danmark inden afrejsen, overvældede de to efter ankomsten til Afghanistan. »En person kan nemt bruge 17 enheder blod i løbet af en operation. Jeg var flere gange med til operationer, hvor der blev givet fem enheder blod hver halve time. Nogle gange sejlede det i blod,« siger Anders Valentin Johansen og fortsætter: »Men man vænner sig hurtigt til at se professionelt på så store traumer.« »Ja, jeg blev nærmest bange for, hvor hurtigt jeg vænnede mig til det,« supplerer Lone Damkjær Christensen. »Men når du har set de første ti amputationer, så er du rimelig hærdet,« fastslår Anders Valentin Johansen.

I løbet af o hverken Ande Johansen e Damkjær Chris at forlade lejren

I løbet af Anders Valen lov til mere operationsstue

Småskader er store i Danmark Hærdningen gør dog også, at de to medicinstuderende ikke længere overraskes over de skader, en vejsidebombe, som denne dag sender unge, britiske soldater ind på felthospitalet, kan skabe. »Ved en vejsidebombe kommer der ofte flere til skade. En bliver hårdt såret, mens resten får småskader,« siger Lone Damkjær Christensen. »Småskader er selvfølgelig store skader herhjemme,« indskyder


opholdet fik ers Valentin eller Lone stensen lov til n.

INTERVIEW Anders Valentin Johansen, hvilket får Lone Damkjær Christensen til at tilføje: »Pludselig er en soldat heldig, hvis han kun mister et ben.« Ofte betyder en vejsidebombe, at hospitalspersonalet skal fjerne arme eller ben på unge britiske og amerikanske soldater først i 20 erne. Sådan var det også denne dag, som så mange af de andre dage i løbet af det tre måneder lange ophold i Afghanistan. »Omfanget af skaderne er overvældende. For hvis man bare har fået sprængt en arm af, så er der ofte også andre skader. For eksempel i maven,« siger Anders Valentin Johansen. Han reflekterer et kort øjeblik over sit sidste udsagn og tilføjer: »Bare Ja, det er utroligt, at vi siger bare om at få sprængt en arm af.«

Militær baggrund 24-årige Lone Damkjær Christensen har tidligere været udsendt som soldat med de danske styrker i Irak. Det var en tidligere soldaterkammerat herfra, der ringede og spurgte, opholdet fik om hun ikke havde lyst til ntin Johansen at komme med i projektet, og mere på hvor et hold danskere en. skulle ned og bemande et britisk felthospital i Afghanistan. »Vi skulle af sted i tre måneder fra juli til midt i oktober, og det passede godt ind med mine eksamener. Så det var en god mulighed for at få blod på tanden. Både lægefagligt og bogstaveligt talt,« siger Lone Damkjær Christensen. Også Anders Valentin Johansen har siden sin værnepligt, hvor han blev uddannet sygepasser, været tilknyttet militæret. »Det lokkede, at jeg ved at komme til Afghanistan kunne

komme til at se traumer, man ikke normalt ser herhjemme. Samtidig fik jeg mulighed for at få indblik i et felthospital og en masse specialer. Der var jo både ortopædkirurger, vaskulærkirurger, abdominalkirurger, thoraxkirurger og tandlæger, der tog sig af ansigtsskader, på hospitalet. Så det har været en fed oplevelse og givet noget fagligt,« siger den 27-årige medicinstuderende.

overvældet til det. Jeg havde stået med mange åbne og dybe sår og hjulpet med at rense dem, og jeg havde haft fingeren helt inde ved lårbenet. Så jeg kunne ikke mere, da lægen sagde, så syr du.« Unge soldater De barske skader var som sagt noget, de to medicinstuderende forholdsvis hurtigt vænnede sig til. De psykiske aspekter har derimod været svære at få lagt bag sig. »Jeg havde forestillet mig, at det var som en krigsfilm, det jeg kom ned til. Jeg troede, de sårede soldater ville skrige i vildens sky. Men det gjorde de ikke,« siger

Sy og gå til hånde Oprindeligt var det meningen, at det hospitalshold, som de to medicinstuderende hen over sommeren skulle være en del af, udelukkende skulle bestå af 97 danskere. Men da de amerikanske Blå bog og britiske styrker i Anders Valentin Johansen Helmand-provinsen 27 år pludselig blev udvidet, Fra Nordsjælland kom hospitalsholdet Læser medicin på 10. semester på SDU også til at bestå af 43 Fandt under opholdet ud af, at englændere og 51 han gerne vil være kirurg, da det var amerikanere. spændende at være med til Især de britiske læger operationer var ikke meget for, at der var danske medicinstuderende med på holdet. Så inden afrejsen blev det Lone Damkjær Christensen og slået grundigt fast over for de to fortsætter: danske studerende, at de havde »I stedet var der nogle, der bare en funktion, og at de skulle passe sad med ansigtet i begge hænder det arbejde. De var ikke med for og tudbrølede. Der vidste jeg at kigge lægerne over skulderne. ikke, hvad jeg skulle gøre.« Så mens Anders Valentin Johansen Netop på dette punkt mener skulle rengøre og sterilisere Anders Valentin Johansen, at de instrumenter og operationsstuen to ikke var blevet klædt godt nok samt assistere ved operationer, på. skulle Lone Damkjær Christensen »Jeg var overrasket over, hvor udføre administrative opgaver unge de sårede soldater var. Jeg og hjælpe på sengeafsnittene i har selv en lillebror på 21 år, og travle perioder. så kommer det tæt på, når man I løbet af de tre måneder fik de ser 18-årige få sprængt arme og to medicinstuderende dog lov til ben af,« siger Anders Valentin at gå lægerne mere og mere til Johansen. hånde. »Da der først faldt ro på efter Civile på felthospitalet vores ankomst, var lægerne Ud over at forholde sig til de gode til at fortælle og tage os voldsomme skader og de med i blandt andet skadestuen psykiske konsekvenser af dem, og på opperationsstuen. Og når blev de to medicinstuderende de britiske læger kiggede væk, konstant stillet i et væld af etiske kunne jeg også få lov til at sy,« dilemmaer. siger Lone Damkjær Christensen »Der blev jo affyret raketter fra og fortsætter med et smil: lejren. Og jeg syntes flere gange, »Den første gang var jeg dog for

...Fortsættes side 6...

Side 5


INTERVIEW

Det britiske felthospital, som gennem sommeren blev bemandet af et hold danskere. Lægeforeningen i Danmark inden deres afrejse givet dem et kursus i en del af de etiske dilemmaer, som udsendt på et felthospital støder på. Det gjorde det lettere for de to at deltage i debatten om, I TV hvorvidt man altid skulle Mens det danske lægehold bemandede behandle de allierede felthospitalet i Camp Bastion, var TV2 på soldater først, eller om besøg i lejren. man skulle hjælpe de Til foråret sender TV2 derfor en civile, før man tog sig af dokumentar om de danske lægers en soldat. arbejde på felthospitalet. For felthospitalet i Camp Bastion er ikke udelukkende et felthospital. Det er også Christensen. Som hospitalspersonale i det eneste ordentlige hospital i en kampzone, skulle de to området. Så de lokale søger også medicinstuderende også hjælpe hjælp der. En hjælp, læger ikke fjenden. Der var både allierede bare kan nægte at give. soldater og talibanoprører på »Selv om der selvfølgelig var en del krigsskader, så så jeg hospitalet. »Først behandlede vi nogen, der faktisk en blandet landhandel var slået halvt ihjel, og bagefter på operationsstuen. Der var for kunne vi så behandle dem, der eksempel flere kejsersnit og en havde prøvet at dræbe de første. pige, der var blevet sparket i Der havde jeg en dobbeltfølelse. hovedet af en ko« siger Anders Det føltes et eller andet sted Valentin Johansen. forkert at behandle en fjende, men samtidig rigtigt at behandle Frygt for selvmordsbombe alle lige,« siger Lone Damkjær Trods de utallige krigsskader, lejrens omkring 17.000 uniformerede Christensen. Anders Valentin Johansen indbyggere og de jævnlige raketaffyringer følte ingen af de to supplerer: »Andre gange behandlede vi medicinstuderende sig decideret personer, der var klassificeret utrygge under opholdet på som civile, selv om deres skader felthospitalet. Frygten lurede dog tydede på, at de havde været i konstant i krogen. kamp med vores soldater. Det var »Mens vi var der, blev lejrens hovedvagt ramt af en også underligt.« Heldigvis for de to selvmordsbomber. Så der var hele medicinstuderende havde tiden frygten for, at de civile, der at det var en mærkelig følelse at stå og tage imod patienter, samtidig med at vi skød raketter af sted,« siger Lone Damkjær

Side 6

dukkede op på hospitalet, havde en selvmordsbombe med,« siger Lone Damkjær Christensen. Ellers så de to ikke meget til krigen. De fik ikke lov til at komme uden for lejren. Så det eneste de så af Afghanistan, var når de kiggede over hegnet og ud på ørkenen. Vel hjemme er begge klar til at tage af sted igen. »Nu hvor det er kommet på afstand, fylder traumerne dog meget. De var meget omfangsrige, og soldaterne meget unge,« siger Anders Valentin Johansen. »Men vi har været til psykolog, og vi har ikke nogen psykiske traumer. Endnu,« indskyder Lone Damkjær Christensen. Begge savner dog at få at vide, hvordan det er gået med alle patienterne. De fleste blev nemlig fløjet videre, så snart de var stabile nok. Derfor ved hverken Anders Valentin Johansen eller Lone Damkjær Christensen, om de tre britiske soldater, der den dag blev ramt af en vejsidebombe, lever endnu. CITAT »Jeg var overrasket over, hvor unge de sårede soldater var. Jeg har selv en lillebror på 21 år, og så kommer det tæt på, når man ser 18-årige få sprængt arme og ben af.« Anders Valentin Johansen, medicinstuderende, SDU.


Den kommende psykologiuddannelse på Sundhedsvidenskab Ole Skøtt Dekan Her op mod jul har vi mange ting at glæde os over på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. På uddannelsessiden er den rigtigt store og gode nyhed, at vores ansøgning om etablering af en psykologiuddannelse har fået positiv bedømmelse af Akkrediteringsrådet (www. ACEDenmark.dk). Det er jo ikke længere sådan, at et universitet blot kan igangsætte de uddannelser, man har lyst til. Der skal gøres et stort forarbejde, hvor uddannelselsesforslaget bedømmes på en lang række parametre, som overordnet handler om at dokumentere behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet, graden af forskningsbasering, uddannelsens organisering og tilrettelæggelse og uddannelsens resultater. Behovet for uddannelsen og relevansen af studieordningen for potentielle aftagere af kandidater på arbejdsmarkedet betyder, at der har været en lang række af kontakter med forventede eksterne aftagere. Det er en omstændelig proces, men på den anden side betyder det også, at der i høj grad er tænkt færdigt, inden man starter en ny uddannelse, og at uddannelsen derfor bliver meget lettere at løbe i gang. Vi venter nu på den endelige godkendelse af psykologiuddannelsen fra Videnskabsministeriet, men det, håber vi, er en formssag.

Der har slet ikke har været røster fremme, som har været imod etablering af psykologiuddannelsen. Alle synes simpelthen, at det er en god ide at etablere en psykologiuddannelse ved SDU. Hvis alt går, som det skal, kan det første hold psykologistuderende begynde deres studium 1. september 2010. Vi planlægger at optage 100 studerende om året, og med et 5-årigt studium vil dette øge antallet af studenter med 400500 over de næste 5-6 år. Uddannelsen vil have fire søjler, en sundhedspsykologisk søjle, en klinisk psykologisk søjle, en pædagogisk psykologisk søjle og en arbejds- og organisationspsykologisk søjle. Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem det sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fakultet, og den har som overskrift begrebet ”Konsulterende psykologi”. Dette er en nyskabelse på dansk, men har længe været kendt i den angelsaksiske verden som Counselling Psychology, og uddannelsen vil lede til kompetencer, der kan anvendes i alle de funktioner, som psykologer i dag varetager. Uddannelsen vil være den første i Danmark, som opfylder alle kriterier i EuroPsy, der er formuleret af European Federation of Psychologist’s Associations. Fra 1. januar planlægger vi at etablere et Psykologisk Institut, der skal være undervisningsmæssigt

DEKANENS HJØRNE

og forskningsmæssigt hjemsted for psykologien. Som institutleder konstitueres lektor Allan Jones, som samtidig er studieleder og har været central for udviklingen af det nye studium. Fagets første professor er Ask Elklit, som kommer fra Aarhus Universitet, og som allerede er i færd med at opbygge et forskningscenter for psykotraumatologi. Fysisk er det nye Psykologiske Institut placeret på Campus, foreløbig i det anatomiske område. Men i forbindelse med opbygningen af det nye institut og dets forskningsgrupper, vil instituttet hurtigt vokse ud af disse rammer, og der er derfor en række initiativer i gang for at skaffe den nødvendige plads. Psykologiuddannelser findes jo flere steder i Danmark, men SDU er det eneste universitet, hvor uddannelsen er placeret ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og jeg glæder mig til, at denne nye faglighed kan være med til at sætte fakultetet og Syddansk Universitet på landkortet endnu en gang. Glædelig jul og godt nytår!

Side 7


REPORTAGE

IMCC - Obama – Afrikas frelser? Mit eget blege ansigt stirrer op fra det sorte kloakvand, som er løbet over og ud på vejen fra de åbne

kloakrør. Små bobler stiger op fra bunden og laver ringe i vandet. Ironisk nok ligger det ghanesiske Sundhedsministerium lige overfor; den øverste myndighed inden for det område, hvor Anna og jeg skal arbejde i de næste 14 måneder. Jesper Breining Udsendt med IMCC Uland, Ghana I Ghana ligger det næste ironiske sammentræf altid lige rundt om hjørnet; jeg støder for eksempel ind i selveste Barack Obama, som er på sit første besøg i Afrika som siddende præsident. Hans pansrede limousine ”The Beast” kanter sig gennem byens smalle gader, flankeret af helikoptere og folk fra Secret Service. Jeg fanger et glimt af et sort jakkesæt og hvid flip og måske et smil bag de tykke panserruder. Ghaneserne ser USA’s nye præsident som en frelserfigur, der vil trække det sorte kontinent ud af mørket. Overalt er der Stars and Stripeswunderbaumtræer og -vimpler, Obama-figurer og t-shirts samt blå- og rødstribede nederdele med Obama-hoveder påtrykt. Afrikas fortabte søn er vendt hjem. For 40 kroner er jeg blevet ejer af en spraglet skjorte med forgyldte knapper og et billede af USA’s 44. Præsident. Den får ghaneserne til at dreje om på gaden og hilse med et begejstret: »Obaaa-ma!« og en ung pige til at udbryde: »Nice shirt, mister, it looks good on you!« »The world is what you make it« To timer senere sidder jeg og drikker ghanesisk fadøl og tørrer sveden af panden på en irsk pub i Osu-kvarteret. Vi må trygle den hvide ejer om at slå væk fra cricketkampen, så vi kan se talen, som præsidentens presseafdeling allerede kalder historisk. Da Obama indtager talerstolen i National Congress Center, ligner han en ny Messias. Talen er typisk Obama: En velkomponeret peptalk henvendt direkte til den afrikanske befolkning, med fyndige bemærkninger som: »Your health is our health«, »The future will be decided Side 8

not only from Washington, but also from Accra«, og »The world is what you make it«. Budskabet er typisk amerikansk; du er din egen lykkes smed. Obama opfordrer til »change« og messer om at dyrke og eksportere flere fødevarer. »You can do it. Yes you can«. Det er vigtigt med et stærkt demokrati og et godt sundhedssystem, pointerer Obama og lover at videreføre George Bush’s populære hjælpeprogrammer imod polio, tuberkulose og malaria. Basal mangel på sundhed Her kommer jeg til at tænke på det sorte kloakvand foran Sundhedsministeriet. Det er regntid, og hele byen er en mudderpøl. Nogle veje er oversvømmede, fordi de åbne kloakrør er tilstoppede eller blokeret af købmandsboder. Brakvandet er arnested for malariemyg og dødelige infektionssygdomme. Jeg spørger mig selv: Hvordan kan et Sundhedsministerium, hvis egen rendesten er en smittekilde for tropesygdomme, håndtere folkesundheden i et land, hvor det tager to dage i firhjulstrækker at komme til den fjerneste provins? Hvad hjælper amerikanske v a c c i n a t i o n s p r o g r a m m e r, når befolkningen har brug for kloaksystemer og basal viden om hygiejne? Én læge til 100.000 mennesker Om en uge begiver Anna og jeg os til Ghanas nordligste distrikt, Sissala East District i Upper West Region – eller SissalaSibirien, som vittige hunde i Sundhedssystemet har døbt det. Det er så fjernt fra Accra, at man kun har kunnet besætte én ud af de fem lægestillinger, som distriktshospitalet som et minimum behøver. Her kommer Obama ikke på besøg, og

Kan Barack Obama mon redde Ghana? det gør Verdensbanken heller ikke. Den har lige besluttet at yde Ghana et milliardlån, på den betingelse at regeringen sender den allerede magre offentlige sektor på slankekur. Lånet skal gå til at forbedre infrastrukturen op til Ghanas mineralrige mineområder. Tiltrængt? Måske. Men hvad med Tumu District Hospital, hvor doktor Zack alene betjener 100.000 mennesker; og hvad med det lokale sundhedsteam, der i 2009 har modtaget sølle 300 dollars fra Sundhedsministeriet til forebyggende indsatser? Jeg sipper til den iskolde Castle og tænker en smule kynisk på, om Obama mon er Afrikas store håb, eller om han snarere er blevet et symbol på alt det, han selv tager afstand fra: Ideen om en velgører en frelser der dukker uventet op og løser alle Afrikas problemer, så befolkningen slipper for at tage ansvar for dem selv?

Jesper Breining og Anna Aaby er udsendt for IMCC Uland i det nordlige Ghana og skriver en sundhedsblog for Danidas blad Udvikling. Læs mere på www.udvikling.dk under blogs.


20% studierabat! BAGGRUND

Hos summit sHop odeNse ®

Normalpris

kr. 649,-

Normalpris

kr. 499,-

studiepris

Normalpris

kr 519,-

kr. 799,-

studiepris

Normalpris

kr 399,-

kr. 499,-

Haglöfs iNteNse optimal beklædNiNg til iNteNsiv træNiNg

studiepris

Normalpris

kr 639,-

kr. 399,-

studiepris

Normalpris

kr 399,-

Normalpris

kr. 799,-

kr. 1.999,-

studiepris

studiepris

kr 639,-

kr 319,-

Normalpris

kr. 299,-

studiepris

kr 239,-

studiepris

kr 559,-

stud raba ie t

Med Haglöfs Intense Series er du sikret en god træningsoplevelse allerede inden du har fået sved på panden. Materialerne er stærke, ultralette og åndbare og designet sikrer en fantastisk bevægelighed uden generende sømme. Tøjet er specialdesignet til aktiviteter med høj puls som løb, cykling og trail running. God tur!

Normalpris

kr. 699,-

studiepris

Normalpris

kr. 399,-

studiepris

kr 319,-

Normalpris

kr. 1.299,-

studiepris

kr 1.039,-

kr 1.599,-

Sct. Anne Plads 2-4 · 5000 Odense C www.summitshop.dk · Tel. 66 12 37 37 Summit Shop® yder 20% Studierabat på alle* varer mod forevisning af gyldigt studiekort. *Enkelte varer undtaget.

Side 9

S y s a f


FOTOREPORTAGE

Julefrokost i IMCC Esbjerg

Linda Frost Formand, IMCC Esbjerg 3. december fejrede IMCC Esbjerg deres årlige julefrokost. En festlig aften bestående af (al) for meget julemad; så meget at der faktisk måtte yoga-øvelser til, for at overkomme dansen om juletræet. Ligeledes bestod aftenen af forskellige lege, blandt andet den traditionelle pakkeleg samt karamel-snøre-spisning uden hænder. Aftenen gik godt med hyggelig snak og blev afsluttet med en gang ”Nu’ det jul igen”-løbetur rundt på universitet.

Fredeligt valg på sundhedsvidenskab Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Den 1. og 2. december kunne de studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet – som alle andre studerende på universitetet – stemme til de styrende organer på universitetet. For de fleste studerende på fakultetet var det dog begrænset, hvad der var at stemme om. Der var nemlig fredsvalg til Side 10

henholdsvis Akademisk Råd for Sundhedsvidenskab, samt til samtlige studienævn undtaget nævnet for klinisk biomekanik. Derfor kunne flertallet kun stemme på kandidaterne til bestyrelsen på Syddansk Universitetet. Her fik Syddanske Studerende et forrygende valg, og både journaliststuderende Jens Theil og negot-studerende Kim E. Jensen blev genvalgt til bestyrelsen, mens Borgerlige Studerende ikke fik et medlem. Kampvalg blandt kiropraktorer

Som sagt holdt kun kiropraktorerne kampvalg til deres studienævn. 115 kiropraktorstuderende, eller 50,43 procent valgte at stemme, og Øystein Thedor ØdegaardOlsen blev valgets vinder med 34 stemmer. Derudover blev Melker Johansson valgt ind i studienævnet med 19 stemmer, Jan Marcus Jeson Dieden blev valgt ind med 10 stemmer, Anne Grete Eskelund Hansen blev valgt ind med 10 stemmer, og Jacob Toft Vestergaard blev valgt ind med 10 stemmer.


KLUMME

Cirkelines Verden Sprøjteorgasmer og god jul

Odense virker ikke som en specielt sexet by ved første øjekast. Men når man begynder at læse lægevidenskab her i byen, så åbnes de uskyldige øjne. For mig startede det med en guidet fallos-tur. Efter denne tur kunne jeg ikke se andet end sex i byen. Symboler og motiver. Det hele er her. Lige for næsen af os. Og hvorfor er det så, at vi ikke ser det med det samme? Er det naivitet, uskyldighedens faste greb om samvittigheden eller snerperi? Hvor sippet er jeg selv? Når man nu ordentligt skyller ørerne og renser ud i fordommene, inden man træder ud i verden, så kan man med sikkerhed fornemme sexens tilstedeværelse. Når nu du lytter godt efter, så kan du blive vidne til en masse mere eller mindre spændende samtaler omkring emnet, par der kysser, hjerter der finder sammen, samleje på WP’s trappeopgange, toiletter og andre mere eller mindre offentlige steder. Læger, der holder middagspause med sygeplejersker, læger, der holder middagspauser med læger, og sygeplejersker, der holder middagslur med sygeplejersker. Det er en lang historie, og den skal ikke uddybes her. Men tilbage til historien. Forleden dag sidder jeg med de reneste tanker på WP, (det er nu, jeg tænker, at det jo i sig selv er frygteligt, at sex i samfundet ses som noget ”ikke rent” eller ”beskidt”.) Pludselig bliver jeg ufrivilligt vidne til en samtale mellem to lyshårede piger med store, blå øjne, lige så

uskyldige, som de nu kunne være. De taler om sex. Sex i mange varianter. Med piger, uden piger, med drenge, uden drenge med begge dele og alene. Og hovedtemaet? Sprøjteorgasmer. Hvor er det, væsken kommer fra, spørger den ene. Er det tis, kirtelsekret eller en anden hemmelig væske fra skjulte kirtler, som Chemnitz glemte at fortælle om i kvindens anatomiundervisning? Et oplagt emne til en Ph.d. I aftes tog jeg mutters alene på Momentum. Ja, det lyder nu ret harmløst. Og det er det sådan set også. Teatret har inviteret til julefrokost, så man sidder sammen med fremmede mennesker og leger familie. Jeg er en del af familien Rudolph. Vi sidder og spiser og nyder forestillingen. Efter at juleshowet er slut, og gæsterne så småt har forladt lokalet, falder jeg i snak med min nabo. Jeg ved ikke, hvordan det sker eller hvorfor, men der er jo en god grund til alt her i verden. Vi taler om mange ting. Det starter ret harmløst med mine oplevelser på klinikopholdet på gynækologisk afdeling og slutter med sprøjteorgasmer. Ja, det skulle man jo ikke tro. Jeg tænker: »Er det rigtigt, sidder jeg og taler sprøjteorgasmer med en ret attraktiv, interessant mand, som jeg har kendt i mindre end to timer?« Det er nu, jeg kan høre en bestemt medstuderendes hjerte banke hurtigere. Ja, min ven, jeg har fundet manden, der fortæller om hans oplevelser og erfaringer. Han er en oplagt forsøgsperson til det ovennævnte Ph.d,-projekt. Jeg tør ikke tro på det, jeg hører, da han hævder, at det

er muligt at give alle kvinder en sprøjteorgasme. Let genert hentyder han, at det ikke umiddelbart er en orgasme. Og det er ikke urin eller det normale sekret fra skeden. Det er en klar væske, der sprøjter ud over sengen og gør sengen og madrassen våd, (så har vi i hvert fald opklaret den del af navnets oprindelse). Han siger, at det er så meget, at der er kvinder, der tror, at de har tisset i sengen, (måske det er der rygtet stammer fra?). Jeg når næsten ikke at blive rød i hovedet eller flov – og jeg kan finde frem til videnskabskvinden i mig, der stiller relevante spørgsmål, uden at der er så meget animalsk sex over det. Det er faktisk en helt normal samtale. Hvad sker der lige for mig? Er det gynækologisk afdeling, der har gjort mig så cool omkring emnet? Eller er det samtalerne med bestemte personer fra studiet, hvis navne ikke vil blive nævnt her? Hvorom alting er, så er jeg teoretisk set blevet klogere på en del af min anatomi og har fået bevist, at der sker en hel del kulturelt i Odense. Så det er bare om at komme ud og benytte sig af de mange tilbud. Den unge mand er for resten klar til et praktisk, videnskabeligt forsøg. Ved interesse bedes I sende en relevant ansøgning til Sund & Heds redaktion. Vi vil med fornøjelse iværksætte kontakten. I denne ånd vil jeg ønske jer en god jul og et rigtig godt nytår! Må jeres ønsker blive opfyldt!

Side 11


KLUMME

FV medicin

Hvem kan jeg spørge, når jeg er i knibe, og hvem kan jeg drøfte mine nærmeste fremtidsplaner med? Besøg dine faglige vejledere.

Johan Kløvgaard Sørensen Stud.med., faglig vejleder medicin På de faglige vejlederes kontor på medicin er der efter sommeren sket forandringer, og et nyt team af vejledere står klar til at hjælpe dig i dit studieforløb. Men hvem er disse kontorpassere, og hvad kan de hjælpe dig med? Store spørgsmål giver mange svar. Derfor har vi valgt at præsentere os kort for dig og give dig vores bud på, hvad du kan bruge os til. Interesseret i dit nye team? Her er vi: Kari Høst-Madsen: 24 år, 6. semester, har erfaring fra vejlederjobbet, som hun har besiddet i halvandet år. »Jeg synes, det er vigtigt, at de studerende har en mulighed for at komme til os og tale om alt, hvad der rører sig i deres hverdag. Vi har tavshedspligt, så intet, der bliver sagt, kommer uden for kontoret. Det kan lette utroligt meget at komme ud med nogle tanker eller få vendt nogle problemer med en upartisk person, og så er vi der til at lytte og lede dig på vej.« Jens Christian Beuke: 25 år, 8. semester, har til marts et-årsjubilæum på kontoret. »Som faglig vejleder ønsker jeg at hjælpe studerende med at finde løsninger, når små eller store problemer i løbet af deres studium trænger sig på. Som faglige vejledere kan vi derfor bistå den studerende med at få et bedre overblik over sine muligheder og hjælpe den studerende til at undgå ubehagelige overraskelser og problemer.« Johan Kløvgaard Sørensen: 22 år, 2. semester, er et af de to nye ansigter på kontoret og har Side 12

huseret siden 1. oktober. »At være studerende er ikke altid et nemt liv. I starten er der mange nye ting at vænne sig til, og det kan være svært at falde ordentligt til på studiet. Senere i studiet kan man føle sig træt og have brug for en pause fra den konstante læsning og eksamenspres. De faglige vejledere kan hjælpe dig med at finde løsninger på de problemer, der kan komme, så du kan komme bedst videre med dit liv og dit studie.« Marie Liva Kjærgaard: 24 år, 5. semester, er det andet nye skud på stammen af vejledere og ligesom Johan, er hun blevet ansat per 1. oktober. »Det er mit håb, at mange flere studerende vil være endnu bedre til at benytte de faglige vejledere til at få en snak om for eksempel læsegrupper, eksamensstress, personlige problemer, studieplaner og så videre. I kan altid kigge forbi, også selvom I har brug for at tale om ting, som, I synes, er i småtingsafdelingen. Vi er andet og mere end blot dem, som kan oplyse om faktuelle ting, og det håber jeg, vi bliver endnu bedre til at vise jer studerende.« Lene Christensen: 25 år, 8. semester, er kontorets mest erfarne kilde og for nylig rundede hun to-års-dag på kontoret. »Det er vigtigt, at den studerende har en kontakt til studiet, der hjælper den studerende på andre områder end de faglige. Vi er her lige så meget for at hjælpe den studerende med de personlige problemer,

der kan opstå i forbindelse med at være medicinstuderende ved SDU. Vi kender til de muligheder, der er for at tilpasse studiet til den studerendes behov.« Maria Bundgaard Steffensen: 24 år, 6. semester, har i ni måneder været ansat som vejleder på kontoret. »Jeg synes, at det er vigtigt, at de studerende ved, at de kan komme til de faglige vejledere, ligegyldigt hvad for et problem eller spørgsmål de har. Vi hjælper på faglige såvel som personlige områder. Og hvis ikke vi kan løse problemet eller svare på det, så vil vi altid hjælpe den studerende videre til den eller dem, som kan.«

De faglige vejledere set fra venstre er: Kari Høst-Madsen, Jens Christian Beuke, Johan Kløvgaard Sørensen, Marie Liva Kjærgaard, Lene Christensen og Maria Bundgaard Steffensen. Foto: Faglige vejledere medicin


REPORTAGE

Er man syg, når man er homoseksuel?

På campus i Esbjerg er der tradition for at afholde en temadag arrangeret af IMCC for alle studerende på Folkesundhedsvidenskab. Temaet i år var Global Health, og IMCC havde sørget for spændende oplæg fra professor ved Syddansk Universitet i Esbjerg Gabriel Gulis og John Wrench, der arbejder med menneskerettigheder ved EU.

Louise Thomsen Studerende ved Folkesundhedsvidenskab Den faglige dag på Folkesundhedsvidenskab startede med en introduktion til global sundhed ved Professor Gabriel Gulis. Omdrejningspunktet var her at definere begrebet global sundhed, hvilket viste sig ret besværligt. Nogle forfattere har vovet sig ud i det, og følgende definition blev gældende for dagen: »Global health is an area for

Efter dagens debatter og oplæg var der kaffe og kage. study, research, and practice that places a priority on improving health and achieving equity in health for all people worldwide. Global health emphasizes transnational health issues, determinants, and solutions; involves many disciplines within and beyond the health sciences and promotes interdisciplinary collaboration; and is a synthesis of population based prevention with individual-level clinical care.« Svineinfluenza og homoseksualitet For at forbedre Global Sundhed skal forskere tænke globalt, men reagere lokalt. Som eksempel blev H1N1-virussen nævnt. For at forebygge at smitten spreder sig til andre lande, må man lokalt, hvor smitten eksisterer, gøre en indsats. Samtidig må man tage sine forbeholdsregler i de lande, der endnu ikke har fået smitten. Det er desuden et intersektorielt

arbejde, der kræver viden i mange forskellige sektorer. John Wrench, formand for Sector Research and Analysis ved The European Union Agency for Fundamental Rights, talte om diskrimination på grundlag af seksuel orientering. Han nævnte flere eksempler på, hvordan homoseksuelle er blevet chikaneret og overfaldet ved mange pride-parader rundt om i Europa. I flere af de gamle kommunistiske lande er det at være homoseksuel direkte forbundet med at være syg. Der udgives pjecer om, hvordan man opdager homoseksualitet hos sine børn; en slags checkliste for at fastslå om ens barn har homoseksuelle tendenser. I aviser og andre medier opfordres der ligefrem til, at homoseksuelle skal opsøge læge for at blive kureret. Forskelle mellem øst og vest For at klarlægge forskellen mellem Danmarks og lande som Rumæniens holdning til homoseksualitet, blev et skema fremlagt. Til udarbejdelse af skemaet havde forskere spurgt indbyggere i 27 EU-lande, hvordan de ville have det med, at deres nabo var homoseksuel. Indbyggere i Danmark havde ifølge rapporten en afslappet holdning til homoseksualitet, imens rumænere ytrede modstand.

Desuden blev der i auditoriet smågrint og rystet på hovedet, da John Wrench præsenterede udvalgte udsagn omkring homoseksualitet fra de tidligere østlande, hvilket endnu tydeligere

Professor Gabriel Gulis introducerer den faglige dag. viste en relativt afslappet holdning til homoseksualitet, også blandt studerende herhjemme. Formålet med rapporten er at skabe opmærksomhed omkring homoseksualitet, da såkaldte hate speeches og hate crimes ved pride-paraderne er et stigende problem. Desuden argumenteres der på European Union Agency for Fundamental Rights’ hjemmeside således: »The principle of equal treatment in EU law appears paradoxically to be applied through the existing directives “unequally” creating an artificial “hierarchy” of grounds of discrimination, protecting one more comprehensively than others«. Efter de to oplæg blev der afholdt en paneldiskussion med internationale studerende. Det var muligt for publikum at stille spørgsmål, hvilket resulterede i en spændende diskussion. Til slut var der evaluering af dagen samt kaffe, kage og hyggeligt samvær for de folkesundhedsvidenskabsstuderende på tværs af semestrene.

John Wrench talte om diskrimination på grundlag af seksuel orientering. Side 13


ANMELDELSE

Nye udgivelser i 2009 – på falderebet Anne Marie Jelsig Cand.med., tidl. chefredaktør Sund & Hed Medicinske fagudtryk - En Klinisk Ordbog Kommentarer

Med

Jan O. Rytter Nørgaard Nyt Nordisk Forlag ISBN-13 978-87-17-04073-1 Paperback - 2009, 3. udgave Pris: Cirka 300 kroner

Når man elsker ordbøger, er det svært ikke at blive begejstret, når en lille mursten af en ordbog pludselig ligger på skrivebordet. Det er skønt at have en kort og koncis ordbog ved hånden – uden for meget tant og fjas. Nyt Nordisk Forlag har opdateret sin tidligere udgave af Medicinske fagudtryk, og bogen omfatter nu mere end 8000 ord. For den medicinstuderende er den ultimative ordbog »Klinisk ordbog« fra Munksgaards Forlag, men har man ikke lyst til at kaste næsten 1000 kroner efter denne, er »Medicinske fagudtryk« et godt og billigere alternativ. Evidensbaseret praksis Kåre Birger Hagen, Robert Herbert, Gro Jamtvedt, Judy Mead Munksgaard Danmark ISBN 987 87 628 0834 8 1. udgave, 2008, 312 sider Pris: 358 kroner Evidensbaseret medicin er vor tids kliniske paradigme, og det vrimler med bøger om emnet. Munksgaards seneste skud på evidens-træet er denne grundige bog, der koncentrer sig om at give en teoretisk såvel som praktisk gennemgang af begrebet evidens. Side 14

Hvornår er forskning af høj kvalitet? Hvordan bruger jeg evidens i min kliniske hverdag? Det er spørgsmål, man finder svar på i bogen. Bogen henvender sig primært til ergoog fysioterapeutstuderende, men er man som anden fagperson interesseret i emnet, er den – med sin praktiske dimension – ganske fin læsning. Skal man som medicinstuderende have en let indføring i evidensbaseret medicin, vil jeg dog stadigvæk foretrække »Rationel klinik« af Peter C. Gøtzsche fra samme forlag. Clinical Anatomy for Your Pocket Douglas J. Gould Lippincott Williams & Wilkins ISBN-10: 0-7817-9193-6 ISBN-13: 978-0-7817-9193-9 2009, 224 sider Pris: Cirka 150 kroner Et engelsk forsøg på at opsummere den vigtigste anatomi – herunder bevægeapparatet og splanchnologien – og samle det hele i en lille lommebog. Bogen er systematisk opbygget med en beskrivelse af strukturerne i thorax, derefter i abdomen,

finder man en kort beskrivelse af hvert enkelt organ. Bogen er i sin natur teoretisk, og der findes meget lidt patologi, men den tjener til at give et lynhurtigt anatomisk overblik. Sandsynligvis kan man få gavn af den, hvis man i en ortopædkirurgisk skadestue synes, at fordoms anatomiske lærdom er meget langt væk. Den er god til pengene, men husk at den naturligvis benytter sig af engelsk nomenklatur. Thoraxkirurgi Vibeke E.Hjortdal og Peter K.Paulsen FADL’s Forlag ISBN:978-87-7749-477-2 2. udgave, 2009, 328 sider Pris: 625 kroner Et kvalitetshug fra FADL. Bogen er en flot opdateret 2.udgave af bogen om det lille speciale, hvis plads på medicinstudiet desværre er til at overse. Bogen gennemgår et bredt udsnit af thoraxkirurgiske problemstillinger og er prydet med mange fine billeder, der gør læsningen ganske fornøjelig. På SDU er den et godt supplement til Kardiologi – og lungeblokken

– og til hurtig rekapitulation på ugekurserne på 12. semester. For den specielt interesserede medicinstuderende eller yngre læge er den et must – omend prisen måske er lige i overkanten.

pelvis, ryggen etc. I bogen finder man skemaer over de vigtigste muskler og knogler, deres udspring, insertioner, innervation og funktion. Desuden


S

T

U

D

I

E

N

Æ

V

N

E

T

F

O

R

M

E

D I C I REPORTAGE

N

Nyhedsbrev Som et nyt tiltag vil studienævnet for medicin udsende et nyhedsbrev på hvert semester for at give alle studerende et indblik i arbejdet med udviklingen af medicinuddannelsen på SDU Nyhedsbrev 2 - Efterårssemestret 2009 Overflytninger fra klinisk biomekanik

Her præsenteres reglerne for overflytning til kandidatuddannelsen i medicin for bachelorer i klinisk biomekanik. Side 1

Udgave nr. 2. 2009

Valgfag på bachelor

Læs mere om de mange muligheder for afvikling af valgfaget på bachelordelen, og se de officielle krav der stilles til et præklinisk ophold. Side 2

Fra klinisk biomekanik til medicin Der har tidligere været praksis for indskrivning af studerende fra klinisk biomekanik til medicin såfremt særlige omstændigheder forelå dokumenteret.

Social introduktion på kandidatstudiet

Praktisk omkring eksamenstilmelding

Studienævnet har besluttet at anbefale en flytning af hytteturen fra 6. semester til 7. semester, læs forklaringen herpå. Side 2

Side3

For de studerende der har brug for tidsforlængelse til eksamen præsenteres reglerne for ansøgning herom.

“Studerende på klinisk biomekanik kan ikke blive indskrevet på bacheloruddanelsen i medicin før endt bacheloruddannelse i klinisk biomekanik” Såfremt en studerende ønsker at skifte studie til medicinuddannelsen tidligere end dette, henvises der til almindelig optagelse igennem Den Koordinerede Tilmelding - KOT.

Denne indskrivning betød at den biomekanikstuderende kunne fortsætte som medicinstuderende på bacheloren. Forudsætningen for administrativ indskrivning er, at uddannelsesIndgangsregler til elementer svarende til medicinstudiets 1. år er bestået jævnfør adgangsbekendt- kandidatuddannelsen i medicin gørelsens §40. Tidligere har det været muligt for bachelorer i klinisk biomekanik at søge På baggrund af Studienævnets optagelse på kandidatuddannelsen i overvejelser omkring ækvivaleringen af medicin. de to uddannelser, samt Syddansk Universitets jurists kommentar hertil, Studienævnet ønsker fortsat at besluttes det at studerende på klinisk studerende med en bachelor i klinisk biomekanik ikke kan blive indskrevet på biomekanik kan blive optaget på bacheloruddannelsen i medicin før efter kandidatuddannelsen i medicin, dog endt bacheloruddannelse. under forudsætning af at den

studerende gennemfører supplerende undervisning. Studienævnet har besluttet, at indgangskravene for bachelorer i klinisk biomekanik suppleres med 2 x 3 ugers selvarrangerede klinikophold. De studerende vil skulle følge en portfolio udarbejdet af professionssporet på medicin, som skal være bestået i forbindelse med optagelse. Portfolioen tager højde for de kompentencer, som de studerende ikke har opfyldt i løbet af deres bacheloruddannelse i klinisk biomekanik, men som er påkrævet på medicinsstudiet. Kommunikation vil blandt andet indgå som en del af kompentencemålene. Indtil portfolioordningen træder i kraft vil der være overgangsordninger for de biomekanikstuderende, der ønsker overflytning til medicin.

Side 15

1


S

T

U

D

I

E

N

Æ

V

N

E

T

F

O

R

M

E

D

I

C

I

N

STILLINGSOPSLAG

Valgfag på bachelordel Læs mere om mulighederne for afvikling af valgfag på bachelorstudiet Der har været uklarhed blandt studerende om hvorledes valgfaget på bachelorstudiet kan afvikles. Ifølge studieordningen skal valgfaget afvikles mellem 2. og 5. semester, dog inden afslutning af modul 11. Er valgfaget ikke afviklet inden afslutningen af modul 11 skal den studerende ansøge om dispensation ved Studienævnet. Valg af valgfag Valgfaget kan afvikles ved tilmelding til et af fakultetets udbudte valgfag eller ved tilmeldning til et valgfag på et andet studie. Det har været Studienævnets ønske, at studerende har mulighed for at vælge et valgfag uden for studiet. Tilvalgsfaget kan desuden fortsat erstattes af et præklinisk ophold. Afklaring af praksis vedr. præklinik Der har været givet forskellige informationer til de studerende fra administrationen vedrørende praksis ved afholdelse af prækliniske ophold. Derfor indskærpes de officielle krav hermed. Præklinikken skal være 14 dages sammenhængende klinik på det samme sted gældende fra 1. februar 2010. Den studerende skal følges med lægerne på afdelingen og følge en yngre læges dagligdag. Der er ikke formelle færdigheder, der skal opnås, da de kommer på senere klinikophold på studiet. Formålet er at opleve hverdagen på et sygehus eller i praksis. Efter opholdet skal tjenestestedet formulere et brev, hvori det fremgår, at den studerende (navn og cpr.nr.) har været på afdelingen i 14 dage, i hvilket tidsrum, og på hvilket sygehus. Endelig skal der være en underskrift fra den ansvarlige læge på afdelingen. Det skal være på formelt papir, eller med lægens stempel. Herefter kan, hvis ovenstående krav opfyldes, meriteres til et valgfag på medicin Syddansk Universitet.

Side 16

2

Social introduktion på kandidatstudiet Studienævnet har besluttet at anbefale at hytteturen flyttes fra 6. semester til 7. semester. Da der på de seneste semestre er blevet optaget en del studerende fra andre universiteter fandt Studienævnet det relevant at tilbyde en særskilt faglig introduktion for nye studerende på 7. semester Nye studerende er derfor blevet tilbudt et introduktionsforløb meget lig det faglige forløb nyoptagne studerende tilbydes på ved studiestart på bachelorstudiet. De første studenter er nu blevet introduceret af studienævnsmedlem og faglig tutor Line Parst Sørensen, og de første positive tilbagemeldinger er blevet modtaget. Ordningen bliver derfor permanent. Hyttetur på kandidatstudiet Tidligere er der blevet givet støtte til en hyttetur på 6. semester. Funktionen af hytteturen har været introduktion for nye eller forsinkede studerende til deres nye semester. Den hidtidige placering af hytteturen på 6. semester har været begrundet af den tidligere overgang mellem bachelor og kandidatdel på 6. semester efter bestået kernepensumeksamen. Med den nye bachelorordning er det mere naturligt at afholde hytteturen på 7. semester da nye og eventuelt forsinkede studerende først vil følge et nyt semester herfra. Studienævnet har derfor anbefalet Dekanen at støtte en hyttetur på 7. semester i stedet for på 6. semester, og Dekanen har imødekommet denne anbefaling.


S

T

U

D

I

E

N

Æ

V

N

E

T

F

O

R

M

E

D

I

C

I

N

REPORTAGE

Eksamenstilmelding Studienævnet for medicin gør de studerende, der har brug for forlænget tid til en skriftlig eksamen, opmærksom på at ansøgning skal ske i forbindelse med undervisnings/-eksamenstilmelding. Efter en række forsinkede ansøgninger indskærper Studienævnet for medicin at de studerende, der har en dokumenteret grund til at søge om tidsforlængelse til skriftlige eksaminer, gør dette samtidig med undervisnings/-eksamenstilmeldingen. Den studerende vil ved første ansøgning skulle dokumentere hvorfor denne ansøger om tidsforlængelse ud fra de gældende ansøgningsmuligheder. Der vil dog fortsat kunne behandles ansøgninger på baggrund af akut opståede lidelser indtil eksamen. Husk at søge om forlænget tid til hver eksamen! Ansøgningsmuligheder for tidsforlængelse ved eksamen: 1) Ved ordblindhed, når denne er dokumenteret fra relevant myndighed. 2) Ved graviditet i de første 2 trimestre, når særlige graviditetsgener er dokumenteret ved lægeerklæring.

3) Ved graviditet i 3. trimester dokumenteret ved kopi af vandrejournal 4) Når den studerende skal amme et barn, som er under 6 måneder gammelt. 5) I andre tilfælde, hvor behov for ekstra tid er dokumenteret ved relevant erklæring. 6) Ved fremmedsprog, hvor relevant dokumentation er vedlagt, man kan dog ikke få forlænget eksaminationstiden såfremt: - man har studeret ved en videregående uddannelsesinstitution i mere end 1½ år - og/eller har opholdt dig i Danmark i mere end 5 år - og/eller har dansk adgangsgivende eksamen - og/eller kommer fra Færøerne, Island, Norge eller Sverige Forlænget tid kan kun meddeles, hvis eksamens varighed er mindst 2 ½ time. Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde den studerende ekstra tid ved eksamen.

Øvrige meddelelser Ændring af portfolio Professionssporet har indsendt et oplæg til en revision af portfolioen, der bruges til bedømmelse af klinikophold. Baggrunden for ændringen er uklarhed på afdelingerne vedrørende bedømmelsen af de studerende. Det foreslås, at man går bort fra bedømmelsesmulighederne 0-3 og i stedet udelukkende benytter sig af bedømmelsen bestået/ikke bestået. Studienævnet har godkendt forslaget. Studienævnsseminar Der vil den 1. og 2. marts igen blive afholdt nationalt studienævnsseminar. På seminaret vil blandt andet studienævnets rolle under den nuværende universitetslov blive drøftet. Lokalesituationen Studienævnet mener fortsat, at lokalesituationen er et reelt problem i det daglige virke på uddannelsen. Problematikken bliver let af pædagogisk art, da holdene bliver så store, at holdundervisningen mere og mere kommer til at minde om forelæsninger. Studienævnet vil fortsat gerne insistere på en fremskrivning af lokalebehovet i forbindelse med det øgede optag.

Studienævnsmedlemmer

Ansøgningsfrister

Videnskabelige medarbejdere Steen Walther Professor, Studieleder, Studienævnsformand Ulla Glenert Friis

Studienævnsmøde d. 25. januar 2010 Ansøgningsfrist: mandag d. 18. januar

Vicestudieleder for bachelordelen, Lektor Søren Overgaard Professor Niels Marcussen Professor Lars Bjerrum Lektor Studerende Lars Löchte-Larsen Næstformand, 7. semester Stefan Baasch Luef 8. semester Elise Torp Hoffmann-Petersen 6. semester Line Parst Sørensen 8. semester Laila Füchtbauer 10. semester Studienævnssekretær Pia Krogh Andersen

Studienævnsmøde d. 15. februar 2010 Ansøgningsfrist: mandag d. 8. februar Studienævnsmøde d. 15. marts 2010 Ansøgningsfrist: mandag d. 8. marts Studienævnsmøde d. 19. april 2010 Ansøgningsfrist: mandag d. 12. april Studienævnsmøde d. 17. maj 2010 Ansøgningsfrist: mandag d. 10. maj Ansøgninger om dispensation indsendes til: Studienævn for Medicin v/Pia Krogh Andersen Winsløwparken 19, 3. sal 5000 Odense C

Nyhedsbrevet Udgiver Studienævnet for Medicin - SDU J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C Redaktion Lars Löchte-Larsen Næstformand Studienævnet

Side 17

3


STILLINGSOPSLAG

Studentermedhjælp til kommunikation og web Stillingsbeskrivelse

• hjælp ved opstart af SDUnet (intranet)

Stabsfunktionen Kommunikation & Web, Fakultetssekretariatet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet søger en studentermedhjælp snarest muligt.

Kravene til dig er, at du: 
• enten er superbruger i Sitecore eller har godt kendskab til et andet CMS 
• generelt har tæft for IT 
• er perfektionist i skriftlig fremstilling (retskrivning)
 • har kendskab til Facebook

Stabsfunktionens arbejdsområder omfatter pressekontakt, markedsføring af uddannelser og koordinering og support vedrørende hjemmesider, det kommende intranet samt forsknings- og personregistreringssystemer. 
 Din funktion vil bestå i opdateringsopgaver. Dette vil bl.a. indebære kvartalsvis gennemgang af samtlige websider på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, dvs. fakultets-, uddannelses-, institut-, forskningsenhedsog centersider. Her skal du arbejde med opdateringsfrekvens, mangler på siderne, typografi, retstavning samt opdatere SDU-ordbogen. Herudover skal du være behjælpelig med: 
• vedligehold af Facebookportal 
• opstartshjælp til diverse enheder på web 
• organisere mediebiblioteket på hjemmeside og intranet 
• PDS-medarbejderfotos

Side 18

Ugentlig arbejdstid: 7 timer. 

Få mere at vide om stillingen hos afdelingsleder Tomas Homburg, stabsfunktionen Kommunikation & Web, tlf. nr. 60 11 30 59 eller på e-mail: thomburg@health.sdu.dk

 Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.
Ansættelsen finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT. 

Ansøgningen mærket ”Studentermedhjælp” bilagt evt. relevante eksamensbeviser og udtalelser skal være os i hænde senest tirsdag den 5. januar 2010 kl. 12.00.

 Ansøgning stiles til: 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
 att.: Anette Kiilstofte 
J.B. Winsløwsvej 19, 3.

5000 Odense C 

eller pr. e-mail til: akiilstofte@ health.sdu.dk 

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. 

Ansøgningsfrist: 5. januar 2010 kl. 12:00 
Tjenestested: Odense


OPSLAG

lEGEstudEntEr

sE hit! Ambio Helse søker medisinstudenter til sommerjobb på sykehjem og i hjemmetjeneste i Norge sommeren 2010. VI TILBYR: • God lønn • Fri reise og bolig • Verdifull erfaring og spennende opplevelser Registrer din CV i dag på www.ambio.no

Kontakt oss på helse@ambio.no eller tlf +47 22 41 07 02 for mer information.

www.ambio.no

Side 19


STILLINGSOPSLAG

Ergoterapeutuddannelsen i Odense søger uddannet psykiater til at varetage psykiatriundervisningen af vore studerende. Er du studerende med erfaring fra psykiatrien, kan det måske også være dig. Undervisningen omhandler følgende emner: På 2. semester: Diagnostik, anamneseoptagelse, affektive lidelser, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. På 4. Semester: Personlighedsforstyrrelser, paranoide tilstande og psykoser,

psykosomatiske tilstande, belastningsreaktioner og forsvarsmekanismer, affektive lidelser, suicidal adfærd, misbrug, skizofreni samt tvang i psykiatrien.

Odense Studierektor Jette Rasmussen Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense SØ

Undervisningen starter den 9/2-10 og beløber sig til i alt 35 lektioner i foråret 2010. For yderligere oplysninger: Studiekoordinator Lise Lau Pedersen tlf. 63 18 31 63 eller 23 96 42 64. Er du interesseret, send da en ansøgning samt CV til: U C Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen i

Med venlig hilsen Jette Rasmussen studierektor

Ergoterapeutuddannelsen i Odense søger uddannet neurolog til at varetage neurologiundervisningen af vore studerende. Er du studerende med erfaring fra neurologien, kan det måske også være dig. Undervisningen omhandler følgende emner: De motoriske, sensoriske og autonome systemer samt børneneurologi. Den neurologiske undersøgelse, mutipel sclerose, amyotrofisk lateral sclerose, polyneuropati,

Side 20

traumatiske hjerneskader og cerebrovaskulære sygdomme. Epilepsi, tumorer i nervesystemet, sekundære hovedpineformer og bevidstløshed. Demens, parkinson og de basale kerner.

ansøgning samt CV til: U C Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studierektor Jette Rasmussen Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense SØ

Undervisningen starter den 3/3-10 og beløber sig til i alt 26 lektioner pr. halvår. For yderligere oplysninger: Studiekoordinator Lise Lau Pedersen tlf. 63 18 31 63 eller 23 96 42 64. Er du interesseret, send da en

Med venlig hilsen Jette Rasmussen studierektor


OPSLAG

Kardiovaskulær forskning prægraduat studerende søges Vil du lave kardiovaskulær forskning på højt, internationalt plan?

forventes tilknyttet projektet på et 12 måneders skolarstipendium.

Med venlig hilsen

På afdeling for Fysiologi og Farmakologi vil professor, dr. med. Peter Bie og cand. med. Ph.d.-studerende Mads Damkjær gerne opstarte 2 prægraduate forskningsprojekter. Begge projekter omhandler fundamentale mekanismer i sammenhængen mellem væskebalance og blodtryksregulering. Fokus er på den integrerede neuro-humorale styring af nyrefunktion. Et prægraudat forskingsår giver selvfølgelig merit for kandidatspecialet. Begge har plads til prægraduate studenterforskere, som

Projekterne udføres på henholdsvis: • Rotter (ubedøvede) • Raske forsøgspersoner

Peter Bie Professor, dr.med. Afdelingen for Fysiologi & Farmakologi Tlf. 6650 3799 E-mail: pbie@health.sdu.dk

Hvis det kunne have din interesse at deltage i ét af projekterne, er du meget velkommen til at ringe eller maile med henblik på en snak om mulighederne. Der er også mulighed for at tilknytte 2 studerende på et projekt, dersom der skulle være et ønske om det. Du kan enten kontakte mig på nedenstående nummer eller via e-mail.

Mads Damkjær Cand.med., Ph.d.studerende Afdelingen for Fysiologi & Farmakologi Tlf. 6650 3753 E-mail: mpedersen@health. sdu.dk

Kandidatstuderende til forskningsprojekter søges Projekterne omfatter: a) Telomerforkortning og DNA-skader i lungevæv ved kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) b) Epigenetisk regulation af stamcellers fænotype c) Etablering af stamcellelinjer d) Mesenchymale stamceller som ny terapeutisk “delivery system” med tumor stroma som target

Projektarbejdet omfatter celledyrkning inkl. celletællinger, DNA/ RNA teknikker, kloning og transfektion af celler, PCR, immunhistokemiske metoder, flourosensmikroskopi og flowcytometri. Yderligere oplysning om stillingen fås ved henvendelse til Lektor, Ph.d., Nedime Serakinci, tlf. 36938864 el. e-mail: nedser@bioparkvejle.dk.

Side 21


OPSLAG

Studerende søges til projekt i Guinea-Bissau Du studerer Medicin, Humanbiologi, Biologi, Bioteknologi, Folkesundhedsvidenskab eller noget lignende

Du har • Interesse for international sundhed • Måske rejst i ét eller flere lavindkomstlande • Mod på at bo et år i Afrikas fattigste land, GuineaBissau • Lyst til at være med til at forske i, hvordan vi bedrer sundhedsforholdene i Afrika • Ambitioner om at skrive videnskabelige artikler på engelsk • Ambitioner om at gøre en forskel • Humor, sprogøre, selvværd, begge ben på jorden, stor tålmodighed og et stort hjerte Vi kan tilbyde dig Et forskningsår på et dansk forskningsprojekt i Bissau, Guinea-Bissau, Vestafrika (Bandim Health Projekt). Vi søger primært en studerende til start 1. maj 2010, men vi

Side 22

sender løbende studerende af sted og vil gerne høre fra dig, selvom du også først kan tage af sted på et senere tidspunkt. Du vil komme til at arbejde med forbedring af børnesundhed og evaluering af de gældende vaccinationsprogrammer. Du kommer til at arbejde sammen med andre studenter, ph.d.-studerende og seniorforskere fra både Guinea-Bissau og Danmark i et meget aktivt, ind imellem krævende, men også spændende forskningsmiljø. Vores studenter publicerer som hovedregel mindst en artikel efter deres forskningsår. Løn og dækning af rejseudgifter søger vi i fællesskab. Bandim Sundhedsprojekt (www.bandim.org) Har eksisteret som dansk forskningsprojekt i GuineaBissau siden 1978. Projektet er førende i verden på epidemiologiske studier af børnevaccinationer og langtidseffekter af børnesygdomme. Projektet følger regelmæssigt over 100.000 mennesker i landet og registrerer dødelighed, sygelighed og en lang række andre faktorer, som gør det muligt at evaluere eksisterende og nye sundhedsinterventioner. Er du interesseret i at høre mere om, hvordan det er at være studerende i Bissau, kan du kontakte

en af disse nuværende/ tidligere studerende: Julie Rasmussen (medicin), jurasmussen@gmail.com, eller Niels Danneskiold-Samsøe (humanbiologi), niels@ kvarteret.dk. Er du interesseret i at komme til en samtale, så send venligst ansøgning samt CV, senest 20. januar 2010, til nedenstående e-mail adresser.

Najaaraq Lund, læge, ph.d.studerende Christine Stabell Benn, læge, ph.d. Bandim Health Project, Bandim Guinea-Bissau Health Project, Statens Serum Institut najaaraq.lund@gmail.com cb@ssi.dk


Klinikophold 2010/11 Grønland

Grønlandsgruppen under IMCC arrangerer kliniske ophold i Grønland af én måneds varighed. Alle, der har bestået 8. semester, kan ansøge om pladserne.

Ansøgningsfrist den 25. februar 2010

Nuuk (Dronning Ingrids Hospital): 4 pladser i juli og august 2010. Inkl. logi. Nuuk (lægeklinikken): 2 pladser hver måned i april 2010 - marts 2011. Ekskl. kost & logi. Aasiaat: 2 pladser hver måned i juni 2010 - februar 2011. Inkl. logi. Hvis der kommer 2 studerende, skal de kunne bo sammen. Husk studiekort. Ilulissat: 1 plads hver måned i april, maj og september 2010 og 1 plads i marts 2011. 2 pladser juni, juli og august 2010. Inkl. logi. Maniitsoq: 1 plads hver måned i april 2010 - marts 2011. Inkl. kost & logi. Uummannaq: 1 plads i juli og august 2010. Inkl. kost & logi. Qasigiannguit: 1 plads i to valgfri måneder. Inkl. logi, evt. kost. Ittoqqortoormiit: 1 plads i juli og august 2010. Inkl. logi. Paamiut 1 plads hver måned i marts-juni samt september - midten af december 2010 Interesseret? Find ansøgningsskema på www.imcc.dk/groenland og send det til os! Her kan du også læse beretninger fra andre studerende Restpladser uddeles efter først-til-mølle-princippet.

Dansk Psykiatrisk Selskab inviterer alle medicinstuderende til 3 dages Årsmøde med foredrag og kurser. Prisen er helt nede på mellem 250 til 680

kr. afhængig af længden af din deltagelse. Overnatning og alle tre måltider er inkluderet. Kongressen er arrangeret i såkaldt parallel sessioner, så der hele tiden er fire at vælge imellem. Tidspunktet er 11.-13. marts 2010 på LO-Skolen i Helsingør Programmet for Årsmødet og

Tilmeldingsblanket finder du på www.dpsnet.dk under punktet Årsmøde. Bemærk at deltagelse først registreres, når betaling er modtaget. Da der er begrænsede pladser anvendes gælder det om at være hurtig. Tilmeldingsfristen er den 5/1-10 Der skal sendes en skriftlig anmodning med begrundelse for deltagelse i årsmødet til Marianne Kastrup marianne.kastrup@ rh.regionh.dk .

Opslagstavlen 1-værelses lejlighed på Solfaldsvej til salg. Købspris: 61200 kr, leje (alt inkl): 2955 kr pr md. Overtagelse 1. feb. Køber skal være studerende. For mere info, skriv eller ring 51277944. Har du et opslag til opslagstavlen – så send en mail til sundoghed@health.sdu.dk Side 23


OPSLAG

FADL INFORMERER Nyt fra boghandlen Tre heldige medicinstuderende fik tirsdag den 8. december overrakt præmier for deltagelse i FADL Medicinsk Boghandels forskellige konkurrencer.

ønsker, at vi skal anvende dit frikort eller hovedkort, så skal du sende en mail til hk@ fadl-odense.dk, husk venligst at angive dit vikarnummer i mailen.

Mette og Kasper fik hver et gavekort på kr. 500. De var udtrukket blandt 58 deltagere, som havde besvaret et spørgeskema om boghandlen. Egentligt supergode odds for gevinst. Mette påregner at omsætte sit til en del af et Medicinsk Kompendie, Kasper har endnu ikke bestemt sig for, hvad pengene skal bruges til. Richard fik en rygsæk fyldt med forskellige kontorartikler, han var udtrukket blandt alle deltagere på landsplan, som havde udfyldt et skema i Campusbogkædens kontorartikelkatalog.

FADL forsikring Hvis du er forsikret igennem FADL, har du modtaget et girokort i december. Hvis det ikke er tilfældet, send da STRAKS en mail til amn@ fadl.dk. Det er muligvis fordi vi har en gammel adresse på dig, så husk ved samme lejlighed at ændre det i opskrivningssystemet. Hvis du ikke betaler girokortet til tiden, eller vi ikke hører fra dig senest den 20. januar, SLETTES din forsikring. DER UDSENDES IKKE RYKKERE. Vær opmærksom på, at din forsikring ikke trækkes automatisk via PBS.

Vigtige praktiske oplysninger fra FADL

Disse og andre praktiske oplysninger findes i FADL Vagtbureaus nyhedsbrev, der udkommer hver den 1. og findes på Vagtbureauets hjemmeside.

Opdatér dine stamdata Ultimo januar udsender vi det nye FADL Magasin og andre breve til din privatadresse. Så sørg venligst for at opdatere dine adresseoplysninger i opskrivningssystemet. Når du nu er derinde, så kontroller lige, at din mailadresse samt dine kontooplysninger er de rigtige. Selvom du ikke arbejder for FADL længere, så skal du have penge på kontoen i det nye år, hvis du skal have lønregulering eller feriepenge. Vedr. skattekort, så henter FADL’s Vagtbureau automatisk dit bikort. Hvis du Side 24

is correct. Even if you don’t bloody work for FADL any bloody more, you might still receive money in the god awful 2010. It should be in your bloody interest that we use the right tax info, fucking right? If you want to be fucking god awful insured, pay the shit before too long, for fucks sake. The internet is invented so we can save paper and still keep you fucking informed. Read this pretentious shit there.« (http://www.ramsaytranslator. com/)

Eller som Gordon Ramsey ville sige: »Late January we will send out a FADL Magazine and other letters to your fucking private address. For fucks sake, keep it Fra venstre prægraduatskrivende, updated in our IT medicinstuderende Mette Poulsen, system. While you medicinstuderende på 2. semester Richard are there make sure Christian Jensen og medicinstuderende your god awful mail på 9. semester Kasper Alexander Nielsen and bank account lykkeønskes af FADL direktør Christian Tvede.


Formanden informerer Vigtig information til FADL-vagter Erik Frostberg Formand, FADL Odense erik.frostberg@fadl.dk 2009 lakker mod enden og lige om hjørnet venter 2010. 2009 blev finanskrisens år, hvor mange multinationale selskaber gik i konkurs, men også mange mindre, lokale firmaer, også her i Danmark, blev påvirket. Danske regioner traf tidligt i 2009 beslutning om at brugen af eksterne vikarbureauer helt skal ophøre eller i hvert fald mindskes; dette sker fordi sygehusene skal spare penge. Her i Odense, er der blevet udmeldt at fra og med d. 1. januar 2010, er der totalstop for brug af eksterne vikarbureauer på OUH. Dette kommer sandsynligvis til at præge vagtsituationen i det næste år, men i hvilket omfang kan jeg desværre ikke sige endnu. Udarbejdning af handleplan Ud fra en handleplan, som til dels er udarbejdet af en national gruppe under FADL og til dels af Repræsentantskabet og VBudvalget, er vi nu i Odense begyndt at lave nogle konkrete ændringer for dig som vagttager. Disse ændringer anser vi som værende nødvendige for, at FADLs Vagtbureau i Odense stadig skal kunne udvikles og også i fremtiden kunne tilbyde studierelevant arbejde til vores medstuderende. Det er vigtigt, at du forstår, at Region Syddanmarks beslutning om totalt vikarstop for eksterne vikarbureauer kan indebære en svær situation for alle firmaer, der tilbyder eksterne vikarer til sygehusene, herunder FADL’s Vagtbureau. Jeg vil igen, præcis som jeg skrev i tidligere numre af Sund & Hed, pointere, at FADL arbejder med at finde løsninger til at håndtere problemet på bedst mulige måde, så du kan få de vagter, du skriver dig op til! Hellere én vagt, end ingen vagt I oktober måned blev det besluttet, at der nu findes bedre muligheder for at tage vagter i København. Det eneste du behøver, er at tage et akkrediteringskursus og kontakte vagtbureauet i Købehavn og blive oprettet i deres system. Hvordan det helt præcis skal foregå, kan du læse mere om på hjemmesiden, og det blev også beskrevet i Sund & Hed nr. 12.

På det seneste repræsentantskabsmøde d. 9. december, blev det vedtaget at give direktør Christian Tvede ret til at forhandle vores transportomkostninger, således at vi med denne forhandlingsmulighed kan skaffe dig flest mulige vagter i denne hårde tid. Det er vigtigt at understrege, at vi kun anvender dette forhandlingskort, såfremt at vi vurderer, at Vagtbureauet vil stå stærkere på markedet. Såfremt dette er tilfældet, vil det indebære følgende: • At man som vagt IKKE får betalt transporttiden til de nære sygehuse: Svendborg, Nyborg, Slagelse eller Middelfart •

Ovenstående tiltag gælder IKKE hjemmehold.

Togbilletten og kilometertakst ved privat kørsel BLIVER refunderet præcis som normalt.

Den eneste grund til vi har truffet denne beslutning, er for at Vagtbureauet skal kunne tilbyde det billigste og bedste alternativ. Se det som: Hellere én vagt, end ingen vagt. Du vil modtage en sms i tilfælde af, at dette tiltag træder i kraft, hvorefter du kan læse mere på hjemmesiden, www.fadl.dk FADL fagforening, en aktiv forening Udover ovenstående arbejde med vagtsituationen, så har repræsentantskabet også lavet et stort stykke foreningsarbejde. Lige nu arbejder et udvalg på en introduktionsaften til vore nye kolleger, der starter i februar. Fest og Arrangements-udvalget, har fået til opgave at arbejde med en ”FADL-bar”, der er planlagt til februar/ marts måned, som et led i lanceringen af ”FADL er en fagforening”, som repræsentantskabet gerne vil se i det kommende år. Kommunikationsudvalget arbejder for fuld kraft med en ny udgave af Magasinet, der udkommer i januar/februar. Lægevikarkursusgruppen er i gang med at få samlet kræfterne til at få arrangeret nogle spændende kurser i næste år.

OPSLAG

Medlemsfordelsudvalget har udover at forhandle attraktive, lokale tilbud, også fået til opgave at undersøge muligheden for at tilbyde hepatitisvaccine til FADL-medlemmer i Odense. Dette er en idé, som det tidligere repræsentantskab arbejdede med, og det arbejde skal vi nu fortsætte med. Her vil jeg dog understrege, at det endnu kun er en idé, og at det ikke er sikkert, det bliver til virkelighed. Men i mine øjne kunne det være et fedt medlemstilbud til vores medlemmer. Vi har også brugt en del tid på at få udarbejdet og vedtaget en forretningsorden med retningslinjer for alle vores udvalg, noget som ikke har eksisteret i FADLs historie i de 3 år, jeg har været aktiv. Dette medfører forhåbentlig, at arbejdsgangen, og dermed det organisatoriske arbejde i foreningen, bliver meget nemmere. Det kommer også til at gøre det nemmere for det kommende repræsentantskab at komme direkte ind i ”systemet” og forstå, hvordan arbejdsgangen fungerer i foreningen. Det er jeg, med risiko for at lyde lidt nørdet, meget glad for nu bliver til virkelighed. De medicinstuderendes forening Der sker altså mange ting i foreningen FADL, og det er vigtigt, at vi alle husker, at FADL ikke kun er et vagtbureau, men også en forening af og for de medicinstuderende ved Syddansk Universitet. Uanset vagtsituationen, så skal FADL stadigvæk være en forening, man kan regne med, og jeg ser det som en selvfølgelighed, at man som medicinstudent er medlem. Jeg vil også nævne, at jeg har sendt et personligt brev ud til samtlige regionspolitikere i regionen for at tale for vores fagforening og vagtbureau og den mulighed for studierelevant arbejde, som vi tilbyder medicinstuderende. Personligt synes jeg, det er ærgerligt, hvis vi som medicinstuderende måske får færre muligheder for at arbejde på sygehusene, særligt nu når vores klinikperioder er blevet skåret ned. Lægestuderende hører hjemme på sygehusene, enten som student i klinik eller som FADL-vagt på afdelingerne. Glædelig jul og et rigtigt godt nytår! Side 25


OPSLAG Overenskomster og FADL Kære medlemmer!

Vi er igen nået til slutningen af året, og det er på tide at gøre status. I år haft vi haft den store fornøjelse, at vi har afsluttet vores overenskomstforhandlinger for FADL-vagterne på de danske sygehuse. Dette betyder en lang række fordele for dig som vagttager for FADL. Overenskomsten har betydet en stor omvæltning for de specialiserede hold, vi har i FADL . Dette vil vi i løbet af det næste semester komme rundt i byerne og fortælle jer om. En fordel, du kommer til at mærke i januar, er, at du får udbetalt lønforskellen for de timer, du har arbejdet siden sidste overenskomst udløb i 2008. Desværre er det ikke kun glæder, der er i fagforeningsverdenen. Vi hører også fra tid til anden om medlemmer, som kommer i klemme i systemet – og her har vi som fagforeningen et klart ansvar for at hjælpe dem. I dette semester hjalp vi en gruppe studerende ved færdighedslaboratoriet i Århus til at få udbetalt den løn, de skulle have i forhold til overenskomsten. Før gik de til HK-lønninger, der er ca. 50 kr. i timen lavere. At give lægestuderende løn som HK’ere svarer til, at skadestuelægerne fik den samme løn som de sekretærer, der tager imod folk ved skranken. Vi vandt naturligvis sagen, og medlemmerne fik udbetalt deres penge med tilbagevirkende kraft, hvilket bliver et anseeligt beløb, når man har været ansat i 3 år. Sådanne historier viser mig, at vi i høj grad har brug for en fagforening, der tager vare på vores medlemmers tarv, og sikrer, at de arbejder under ordentlige forhold. Det er altid dejligt med solstrålehistorier, men der er stadigt mange kampe, der skal kæmpes – bl.a. kommer der snart nye overenskomstforhandlinger. Jeg har den store fornøjelse at være blevet formand for vores overenskomstudvalg, og jeg glæder mig enormt meget til at varetage posten. Jeg er sikker på, at vi med jeres hjælp kan få forhandlet endnu en god overenskomst. De bedste julehilsner Stud.med. Ronni Mikkelsen Ny formand for overenskomstudvalget i FADL

Patienten har hjertestop! Sygeplejersken kigger afventende på dig! Hvad gør du? Find ud af det og prøv det af i Laboratoriet for Kliniske Færdigheder Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin. • Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer. • Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning. Undervisningskalender kan ses på: http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Medicin_kandidat/ Professionssporet/Faerdighedstraening/Supplerende%20tilbud%20om%20faerdighedstraening.aspx • Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF • Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten. • Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til labkf@health.sdu.dk. Kontakt evt. Pia Juul & Jette Næsvang Koordinatorer, LKF Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

Side 26


OPSLAG

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE? Vil du have indflydelse på dit studie? Er du utilfreds med forholdene på studiet og/eller har gode ideer til ændringer, så mød op på næste medicinerrådsmøde den 6. januar kl. 16.15 I medicinerrådet vil din stemme blive hørt, og vi kan hjælpe dig med en løsning af din problemstillingen. I medicinerrådet arbejder vi for tiden med forbedring af bl.a. klinikophold, portofolio og læseforhold. GENERALFORSAMLING Den 4. februar holder medicinerrådet generalforsamling kl. 17.00. Yderligere information følger. ALLE ER VELKOMMEN, UANSET SEMESTER Det Frie Forskningsråds opslag holder flyttedag I 2010 har størstedelen af Det Frie Forskningsråds virkemidler alene ansøgningsfrist den 1. marts. Så vær opmærksom, hvis du planlægger at søge rådet til næste år.

Søg Det Frie Forskningsråd den 1. marts 2010

Det Frie Forskningsråds hovedansøgningsfrist flyttes i 2010 til den 1. marts. I mange år har de fleste virkemidler haft ansøgningsfrist den 1. september, men disse samles nu i foråret. Derfor skal eksempelvis et forskningsprojekt, der planlægges igangsat i efteråret 2010 eller i 2011, søges allerede 1. marts 2010. Omlægningen skyldes primært, at Det Frie Forskningsråd øger brugen af ekstern bedømmelse. Dette sker for at skabe størst mulig gennemsigtighed i behandlingen af ansøgninger. Hovedansøgningsfristen flyttes derfor til foråret, da behandlingstiden for nogle ansøgninger desværre bliver længere, end hvad Det Frie Forskningsråd tidligere har kunnet overholde. Omlægningen skyldes også en ambition om at få størstedelen af rådets midler hurtigst muligt ud i forskningsmiljøerne. Opslag offentliggøres den 15. december 2009 Forårsopslaget for 2010 offentliggøres den 15. december 2009. Her kan du orientere dig i, hvilke virkemidler du kan søge 1. marts. Kun ganske få virkemidler kan til næste år søges senere end denne dato. Opslaget kommer til at indeholde det nye forskerkarriereprogram Sapere Aude, som skaber nye rammer for forskerverdenens absolutte elite. Det Frie Forskningsråd består af fem faglige råd og en bestyrelse: Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion Få mere information Du kan læse nærmere på Det Frie Forskningsråds hjemmeside http://www.fi.dk/dff. Hold dig orienteret om nyheder fra rådet via abonnement på http://www.fi.dk/nyheder/abonner. Desuden er du velkommen til at kontakte Det Frie Forskningsråds sekretariat http://www.fi.dk/dff. Om Det Frie Forskningsråd Det Frie Forskningsråd er et uafhængigt råd, som årligt uddeler cirka 1,3 milliard kroner til dansk forskning. Rådet støtter – inden for alle videnskabelige områder – konkrete forskningsaktiviteter, som er baseret på forskernes egne initiativer, og som styrker kvaliteten og internationalisering af dansk forskning.

Det Frie Forskningsråd giver forskningsfaglig rådgivning til videnskabsministeren, Folketinget og regeringen. Rådet bidrager desuden til at styrke formidling og anvendelse af forskningsresultater og deltager i internationalt forskningssamarbejde. Side 27


OPSLAG Klagevejledning for eksamensklager ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Hvis du er utilfreds med og ikke forstår dit eksamensresultat, eller hvis du vil klage over eksamensforløbet, kan du nu hente hjælp på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside. På hjemmesiden finder du fakultetets vejledning, der bl.a. beskriver tidsfrister og retningslinjer for, hvordan du indgiver en eksamensklage. Læs mere på www.sdu.dk/health/eksamensklager

Forskningsstipendium Gigtforeningen har 1 forskningsstipendium til besættelse. Ansøgningsfrist er 1. februar 2010. Forskningsstipendiet er ledigt til besættelse pr. 1. april 2010 eller snarest derefter. Stipendiet bevilges for op til 3 år. Løn og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster. Ansøgningsskema udfyldes og indsendes elektronisk via ’Søg støtte til forskning’ på www.gigtforeningen.dk/forskning. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Connie Ziegler, tlf. 39 77 80 38, Henriette Thorseng, tlf. 39 77 80 67 eller på forskning@ gigtforeningen.dk Sidste ansøgningsfrist er mandag den 1. februar 2010.

Udvid din horisont!

Bliv inspireret til at lave udviklingsarbejde. Få ulands-eventyret fortalt af tidligere udsendte. Hør om, hvorfor andre har

Side 28

valgt at tage en pause fra studiet og engagere sig i Ulands projekter. Hos IMCC Uland er alt muligt; tag af sted på egen hånd eller tag kæresten i hånden og få en uforglemmelig tur sammen. Har vi fanget din interesse? Kom og hør mere til infomøderne i din by:

Odense Tid: Tirsdag d. 12. jan. kl. 19.00 Sted: Klinikbygningen, OUH. Tjek gerne vores hjemmeside for yderligere inspiration: www.imcculand.dk


SUND OG HEDS SUNDHEDSQUIZ

Diagnose Søges

efter ringer vagthavende læge fra klinisk mikrobiologisk afdeling og meddeler, at der er påvist stave i spinalvæsken og i de bloddyrkninger, som er taget i dagene forud. Urindyrkningen er uden vækst.

Som studerende kan man let føle sig langt væk fra virkelighedens verden. Nogle gange føler man endda, at det, man lærer, slet ikke kan bruges uden for universitetets betonmure. Derfor forsøger vi på Sund & Hed med vores sundhedsquiz at bringe virkeligheden ind i spalterne. I hvert nummer bringer vi en sygehistorie i form af en case. Den kan du som læser prøve at løse inden næste nummer, hvor svaret bringes sammen med næste case. Svar sendes til Sund & Hed på sundoghed@ health.sdu.dk Blandt de rigtige svar trækker vi lod om et gavekort til universitetets kantiner. Dette nummers case bliver stillet af reservelæge Kasper Klein og professor Hans Jørn Kolmos, klinisk mikrobiologisk afdeling OUH: Anamnese: 45-årig kvinde med metastaserende mamma cancer indlægges på grund af høj feber og dårlig almentilstand. Fik kemoterapi for 6 dage siden. Har de sidste 2-3 dage haft diaré, kvalme og ubehag i maven. Objektivt: Lettere konfus, temp 39,7, BT 123/67, puls 119. Er ikke nakke-ryg stiv. Stet.p et c: normale forhold. Abdomen: blødt og uømt uden palpaple udfyldninger

1. Hvad er den kliniske diagnose – ved indlæggelsen og nu? 2. Hvilken bakterie er mest sandsynligt årsag til det aktuelle sygdomsforløb? 3. Hvilken antibiotikabehandling skal gives for at sanere infektionen? Sidste nummers quiz: I sidste nummer blev opgaven i »Diagnose søges« stillet af Ove B. Schaffalitsky. Opgaven handlede om en 64-årig mand, der blev indlagt på grund af en kortvarig besvimelse – se casen på www.sundoghed.sdu.dk Diagnose: De farligste årsager til synkobe er kardial lidelse, akut blodtab, lungeemboli og subarachnoidalblødning . Kardial årsag er på trods af tidligere AMI mindre sandsynlig, især når EKG og symptomer tages i betragtning. Lungeemboli er en sjælden årsag og sædvanligvis ledsaget af respirationssymptomer. Akut blodtab er oftest gastrointestinalt. Patienter i behandling med både NSAID og acetylsalisylsyre har 10-15 gange øget risiko for blødende ulcus. En normal B-Hb koncentration så kort tid efter akut blødning udelukker ikke dette, idet man efter tab af 15 procent af blodvolumen på dette tidspunkt fortsat ofte har normal B-Hb koncentration. Mistanken vil styrkes ved fund af melæna (rectal ekspl) eller forhøjet P-Karbamid. Ved gastrointestinal blødning er lipotymi tegn på dårlig prognose. Patienten skal observeres intensivt med hensyn til udvikling af manifest shock, og der skal foreligge blodtype og BAC-test.

Laboratorieparametre: Leukocytter 0,5 x 109/l, heraf 0,1 neutrofile. CRP 373. Der tages bloddyrkninger og urin til mikrobiologisk undersøgelse. Herefter startes i.v. antibiotikabehandling med cefuroxim 1,5 g x 3, suppleret med en enkelt dosis gentamicin 240 mg ved behandlingens start. Trods den brede antibiotikabehandling bliver patienten dårligere, og infektionstallene falder ikke. To dage efter indlæggelsen bliver patienten nakke-ryg stiv og tiltagende bevidsthedspåvirket. Der udføres lumbalpunktur, og spinalvæsken sendes til mikrobiologisk undersøgelse. Kort

Den seneste vinder Svaret på den seneste quiz i »Diagnose søges«, som blev bragt i Sund & Hed nr. 13, var Adrenogenitalt syndrom (salttabende polyuri, hypekaliæmisk krise). Den diagnose havde ni læsere gættet, og Gustav Egevad blev den heldige vinder af et gavekort til universitetets kantiner. Side 29


FILMANMELDELSE

Capitalism – A Love Story Michael Moores nye dokumentar tegner et billede af den amerikanske kapitalismes velsignelser og især af dens forbandelser. Portrættet leveres på ægte Moore’sk, i en til tider uigennemskuelig stuvning af ethos, logos og pathos. Denne gang bliver resultatet tankevækkende, af og til nærmest rørende og kun sjældent kvalmende. forlade biografsalen i irritation under Fahrenheit 9/11.

Kristian Winther Stud.Med, Sund & Hed Jørgen Leth har ingen respekt for filmfolk, der undersøger noget, og som i forvejen har en klar forventning og et klart ønske om, hvad de vil finde. I forlængelse af det synspunkt, kommer det langtfra som en overraskelse, at Jørgen Leth, i kor med mange andre dokumentarister, undsiger det meste af Michael Moores filmproduktion. Man kan, efter min mening, da også sagtens kritisere Moores film for at være forudindtagede. Han har i sine tidligere film bl.a. behandlet USA’s våbenlovgivning, udenrigspolitik og sundhedssytem, og i samtlige film har han vist, hvordan almindelige mennesker lider tragiske skæbner i et samfund, der styres af tvivlsomme kommercielle interesser. Integriteten har været svingende, og jeg var tæt på at Side 30

Politisk historietime Jeg satte mig således ikke i sædet som decideret discipel, da Capitalism – A Love Story startede. Filmen indledes med en underholdende historisk udlægning af kapitalismens udvikling i Guds eget land. Der lægges vægt på det enorme opsving efter 2. verdenskrig, hvor verdens øvrige industricentre var bombet årtier tilbage. Det vises, hvordan Jimmy Carter i begyndelsen af 70’erne opfordrede alle amerikanere til at spænde bæltet ind og skære ned på forbruget, og hvordan magtbalancen forskød sig i markedsretning, med Ronald Reagan som præsident. Dette problematiseres ved at vise en tvtale, hvor en aldrende Reagan, diskret men bestemt, bliver bedt om at sætte tempoet i vejret af erhvervslederen Don Regan. Siden kommer Bush, Clinton, Bush og finanskrisen. Den politiske historietime afrundes med at vise håbet Obama, uden at forherlige ham fuldstændigt. Det hele konkretiseres af at fortælle nogle udvalgte arme amerikaneres personlige historier. Husudsættelser følges på en families egen skæbnesvangre kameraoptagelse. Et flystyrt forklares med at udmattede og ukoncentrede piloter er tvunget til bibeskæftigelse som servitricer for at klare sig. Hele byer som Cleveland, Detroit og Flints forfald illustreres gennem en dybt

sarkastisk turistfilm for Cleveland, hvis tiltrækningskraft, efter eget udsagn, består i, at byen ikke er Detroit. Billederne og virkemidlerne er velkendte, hvis man har set de øvrige film, og lette at forholde sig til, hvis man ikke har set dem. Derfor springer jeg direkte videre. Moore har fat i noget For hvad gør egentlig Michael Moores film specielle? Og hvad gør Capitalism – A Love Story seværdig? Det skyldes først og fremmest, at Michael Moore har fat i noget, i sin sønderlemmende og nogle gange unuancerede kritik. Selv hvis man hævder, at hans valg af billeder og lyd er 90 procent manipulerende og skævvredne, resterer der 10 procent, som udstiller nogle dybt foruroligende faktiske forhold. Dernæst er der stor underholdningsfaktor i de gamle klip af politikere, erhvervsledere og andre profiler, som er ude at skide på dybt vand. Redaktionen på Moores film besidder på den måde nogle af de samme talenter som researcherne på The Daily Show with Jon Stewart og The Colbert Report. Endelig sætter Moore emner på dagsordenen på en måde, som få eller ingen andre evner. Han har løftet dokumentarmediet til at kunne sættes på biografplakaten på lige fod med øvrige blockbusters. Hans problem består bare i, at de fleste er blevet trætte af at se den fede, hvide og ustyrligt rige mand stå med sin megafon foran diverse firmahovedkvarterer og offentlige bygninger. Synd, for han har noget at fortælle, og denne gang holder han i højere grad end tidligere sit korpus og ego bag kameraet.


– Fordi

Odense er mere end blot HC Andersen og marcipanbrød

Hver mandag

Walk-in Salsa på Kulturmaskinen. Mød op med en ven eller veninde, og ryst rumpen til hede salsarytmer. Intro kl. 20-21 (20 kr) og salsatek kl. 21-23. Glem ikke at forsøde den kolde vintertid med Blue Monday, Jazz Jam eller Polka Rave hver mandag på Dexter. Der er gratis entré, og det er altid hyggeligt og varmt.

Hver tirsdag

Studenterhuset arrangerer på Kulturmaskinen hver tirsdag enten brætspilscafé eller musikcafé. Det er en perfekt mulighed for at mødes og hygge med vennerne. Dørene åbner kl. 19, til musikcaféen starter musikken kl. 20, og der er gratis entré. På Den Smagløse Café i Vindegade er der hver tirsdag live-musik kl. 21. Her er der næsten garanti for en tætpakket hverdagsfest, og en snert af tømmermænd til onsdagens morgenforelæsninger.

Hver onsdag

Epstein Bar byder 14.30-15.30 på hyggelig café med kaffe, eksotisk te og afslappende musik. Kom ned og nyd en kop med vennerne og mærk varmen brede sig i kroppens krinkelkroge

Hver torsdag

På Café Kræz er der hver torsdag Open Groove Jam, hvor alle kan komme og jamme. Starter kl. 22

Hver fredag

Den legendariske Epstein Fredagsbar åbner kl. 14. Kom med alle dine studiekammerater og nyd kolde øl på flaske eller fad, hør live-musik og mærk den dejlige stemning i medicinerbaren.

Hver 2. søndag

Studenterhuset arrangerer Sort Søndag på Kulturmaskinen. Det er tømmermandscafé med god, billig mad, varme og kolde drikke og blid, postdruk-venlig musik. Sort Søndag starter kl. 16 og entré for studerende er 30 kr.

Fra 07.01 og frem Teaterforestillingen PORNOGRAFI på Odense Teater, Værkstedet. 4. årgang fra skuespillerskolen præsenterer en gribende og medrivende forestilling. Dramatikeren Simon Stephens giver et moralsk dobbelttydigt billede af den verden, vi lever i. Gennem en række løsrevne historier kredsende omkring terrorangrebet i London, oplever vi, hvor isoleret og alene det moderne menneske er. Forestillingen har allerede givet det engelske og tyske publikum trykken for brystet med dette nærbillede af det moderne menneskes liv. Der er 50% rabat for studerende på Odense Teater. 08.01-10.01

DHI Cup i Arena Fyn. Endelig skete det. Odense blev vært for mesterskaberne i racerløb for fjernstyrede radiobiler i størrelsen 1:10!!! Blandt deltagerne er både europamestre og verdensmestre; der bliver tale om vild og adrenalinpumpende action, som kun en tåbe vil gå glip af.

Onsdag 13.01

The Absolute All Ego Show med Stuart Lynch på Teater Momentum. Han er danser og performer og præsenterer en kabaret med Monty Python’sk humor, vild dans og sang. En skarpsindig og politisk ukorrekt solopræstation af høj klasse. Billetter for studerende koster 60 kr., dog kun 40 kr. hvis man er 4 personer eller derover.

Torsdag 14.01

Kim Larsen & Kjukken er live med 15 helt nye sange. Som odenseaner kommer man ikke udenom Kim; flere har sikkert set ham hænge ned på Boogies med en cigaret i mundvigen. Nu kan han opleves i sit rette miljø foran mikrofonen. Koncerten er på Posten, kl. 21, og billetter koster 320 kroner.

Fredag 15.01

Blues for fuld udblæsning på Kick Off Sportspub når Henning Kaae Duo giver gratis koncert. Starter kl. 22

Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer/ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik inden om netudgaven af Sund & Hed: www.sundoghed.sdu.dk Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds nye kulturkalender, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk


NYHEDER

Andre medier skriver... Medicinstuderende rapporterer ikke kanyleuheld Mange medicinstuderende er uheldige og kommer til at stikke sig selv med nåle, hvilket øger deres risiko for smitte med blodbårne sygdomme. Mange melder det imidlertid ikke, hvis uheldet er ude, viser en ny undersøgelse. Ud af 699 adspurgte havde 59 procent oplevet at stikke sig selv med en kanyle én eller flere gange. I mange tilfælde blev dette ikke meldt til hospitalsmyndighederne, hvilket betød, at de ikke havde mulighed for en eventuel præventiv behandling for smitte med HIV eller hepatitis C. »Der gøres for lidt fra både universiteterne og fra hospitalernes side for at beskytte de medicinstuderende,« siger Dr. Martin A. Makary, en af undersøgelsens bagmænd, og tilføjer: »Der er en tendens til at placere de mindst uddannede folk i forreste række i situationer med allerstørst risiko. Mange medicinstuderende lærer at sy på rigtige patienter, hvilket både er farligt for patienten men også for den studerende«. Han mener, at der skal mere træning til, således at der først udøves procedurer på rigtige patienter, når man har erfaringer og færdigheder. »Der skabes en kultur på hospitalerne i dag, hvor de yngre ikke tør råbe op til trods for, at deres egen sikkerhed sættes på spil«, slutter han. 30. november 2009, MedlinePlus.gov Side 32

Skejby kåret som landets bedste hospital Danmarks bedste hospital ligger i Skejby. Nyhedsavisen Dagens Medicin har vurderet alle tilgængelige data for behandlingskvaliteten på de danske hospitaler og ladet læserskaren af læger og sygeplejersker deltage i en afstemning. Århus Universitetshospital Skejby vinder på en specialistbehandling i særklasse. Skejby har den højeste gennemsnitskarakter for de 16 specialer eller afdelinger, hospitalet bliver bedømt på. 15 af de 16 afdelinger på sygehuset er blevet vurderet til første- eller andenpladser. Skejby vinder også fordi, det er det hospital, som flest sundhedsfaglige personer ville foretrække, hvis deres pårørende skulle behandles. Med i vurderingen indgår også, at Skejby scorer højt på de generelle forhold på hospitalet, såsom hygiejne, patientmedinddragelse og patienttilfredshed. Her er kun Vejle Sygehus og Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder bedre. Skejby modtager prisen for andet år i træk. Rigshospitalet er Skejbys nærmeste konkurrent. 10. december 2009, DR Sundhed


INFO

Træffetider

- faglige vejledere Idræt og Sundhed

Kristian og Rune Mandag 12:15 - 14:00 Onsdag 12:15 - 14:00 Sted: For enden af B1913-gangen, ned mod bevægelsessalen. Telefon: 65 50 34 45 E-mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse Poula Reinert-Petersen Winsløwparken 17, 1.sal Tlf: 65503818 E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk Torsdag 9:05 - 10:05 (undtagen i ferier)

Folkesundhedsvidenskab Louise Bæk Thomsen Torsdag: 8:30 - 10:00

Udstødningsgasser skadelige for fostres arveanlæg En dansk undersøgelse viser som den første i verden, at fostre efter al sandsynlighed tager skade af luftforurening fra trafikken, skriver Videnskab.dk. Skaderne sætter sig på arveanlægget i både moderen og hendes ufødte barn. De øger risikoen for kræft hos voksne og er under mistanke for at gøre det samme hos børn. Forskerne har analyseret blodprøver fra omkring 100 sjællandske mødre og deres børns navlestrenge umiddelbart efter fødslen. Biomarkører i blodprøverne viser, at sundhedsskadelige tjærestoffer har bundet sig til DNA i både mor og barn i langt højere grad, hvis familien har boet tæt på en befærdet vej. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Environmental Research. Blodprøverne afslørede også spor af mikrokerner, som er tegn på dna-skader. »Meget tyder på, at kroniske sygdomme skyldes påvirkninger i fostertilstanden, og blandt andet derfor er det bekymrende, at vi finder de her dna-skader i nyfødte børn,« siger Marie Pedersen, som netop har afsluttet sin ph.d.-afhandling på Institut for Folkesundhedsvidenskabs Afdeling for Miljø og Sundhed. 16. november 2009, Videnskab.dk

Stadigt flere vil få kræft de næste 12 år Antallet af kræfttilfælde vil stige markant inden for de næste 12 år. I 2022 vil der være 23 procent flere

Sted: Esbjerg Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Biomekanik

Mari og Christofer Tirsdag kl. 9:15-11:15 Torsdag kl. 15:15-17:15 Sted: Winsløwparken 17, 1. sal. Telefon: 65 50 29 78 E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk

Medicin

Lene Christensen, Kari Høst-Madsen, Jens Christian Beuke, Maria Bundgaard Steffensen, Marie Liva Kjærgaard og Johan Kløvgaard Sørensen Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal. Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk

kræfttilfælde end der er i dag. Det viser en prognose for fremtidens kræftbillede i Danmark, som Kræftens Bekæmpelse netop har fremlagt. Den primære årsag er, at der bliver flere ældre i befolkningen. Men smøger og alkohol har også en del af skylden, så derfor bør politikerne sætte ind der. Det mener overlæge Hans Henrik Storm fra Kræftens Bekæmpelse. Han siger til Radioavisen, at hvis danskerne kan lære at drikke og ryge mindre og samtidig spise sundere, kan næsten halvdelen af alle kræfttilfælde, 49 procent, forebygges. Overlægen langer især ud efter rygepolitikken. For selvom der allerede er blevet indført et rygeforbud i Danmark, så er det ikke godt nok. I dag må man nemlig stadig ryge på mindre værtshuse. Det skal også være forbudt fremover, mener han. Han mener, det bør være som i for eksempel Irland, Skotland og Italien og andre EU-lande, hvor der er totalt rygeforbud i det offentlige rum. Der er rygning en så privat sag, at man kun ryger der, hvor man er alene og ikke udsætter andre for røg. Kræftens Bekæmpelse mener desuden, at cigaretter skal være dyrere, hvilket de også bliver allerede næste år. Regeringen hæver afgifterne på både tobak og alkohol. Udviklingen i antallet af kræftpatienter kan få dramatiske økonomiske konsekvenser for kræftbehandlingen. 20. november 2009, DR Sundhed Side 33


Januar 5.

-kalenderen

Arrangement

Yderligere info

Ansøgningsfrist til stilling som studenter-

Se stillingsopslaget i Sund & Hed og på sdu.dk

medhjælp til kommunikation og web

8.

Deadline Sund & Hed nr. 1

Indlæg kan sendes til sundoghed@health.sdu.dk, ris og ros er også altid velkomment

12.

Informationsmøde i IMCC Uland

20.

Ansøgningsfrist til projekt i Guinea-Bissau

Kl. 19.00 i Krebs i Klinikbygningen For mere info: se opslaget i bladet og se mere på www.bandin.org

29.

Kandidatafslutning, Klinisk Biomekanik

Kl. 10-11.30 i konferencelokale 100 på Campus

29.

Lægeløfte afgives

Kl. 14-16, i Festsalen, Niels Bohrs Allé 1 (adgangsbillet påkrævet)

1.

Ansøgningsfrist til gigtforeningens Introduktions- og forskningsstipendier

Introduktionsstipendierne er ledige til besættelse 1. april 2010. Ansøgning kan udfyldes via www.gigtforeningen.dk/forskning

1.

Frist for ansøgning om pris på 10.000 kr for Ansøgning udfyldes via www.gigtforeningen.dk/forskning, for OSVAL II/fordybelsesopgave indenfor gigtfeltet mere info, se: http://kortlink.dk/774u

5.

Deadline Sund & Hed nr. 2

Indlæg kan sendes til sundoghed@health.sdu.dk, ris og ros er også altid velkomment

9.

Foredrag, Syddansk Medicinhistorisk Selskab, omhandler 30 års sundhedsforskning i Afrika, ved overlæge Torsten Sodermann

Kl. 19.30 i Emil Aarestrup i Klinikbygningen, OUH.

19.

Deadline Sund & Hed nr. 3

Indlæg kan sendes til sundoghed@health.sdu.dk, ris og ros er også altid velkomment

25.

Ansøgningsfrist til klinikophold på Grønland med Grønlandsgruppen under IMCC

Bestået 8. semester er et krav, se mere om ansøgning i opslaget i bladet, eller på www.imcc.dk/groenland

Ansøgningsfrist for virkemidler fra Det Frie

For mere info, se www.fi.dk/dff

Februar

Marts 1.

Forskningsråd

5.-7.

Kongres for medicinsk studenterforskning

Yderligere praktisk info: -

Side 34

IMCC-kontorets åbningstider: o Uge 1: tirsdag kl. 9-11 o Uge 2 og 3: lukket pga. eksamen o Uge 4: onsdag kl. 9-11 Faglige vejledere, medicin, holder juleferie til d. 4. januar


FNKS julefrokost Endnu et brag af en fest fandt sted på universitetet, da studerende fra Klinisk Biomekanik og uddannede kiropraktorer, både i og uden for turnus, afholdte den årlige julefrokost. Johan Brander Søltoft FNKS Festudvalgsformand Det har i mange år været svært at samle de studerende fra Klinisk Biomekanik til fest, men det lader til at den nye studieordning har banket sammenholdet blandt de studerende op i et højere gear. Derfor var det i år igen muligt at samle mere end 100 studerende og, som det tynde øl, også to færdiguddannede kiropraktorer. Som noget nyt bestilte vi maden fra universitetets egen kantine; taget dagligdagens frokostkvalitet i betragtning skete det med en flig af frygt for både pris og kvalitet i baghovedet. Men vi blev positivt overraskede og har siden festen sågar fået ros for maden. Alle gæster fik taget et foto sammen med julemanden og til dem, der ikke ved det, så er julemanden uden for december måned privatpraktiserende kiropraktor i det midtjyske. Der blev endnu engang knyttet bånd mellem de islandske, tyske, svenske, norske og danske studerende i form af druksange og dans.

FOTOREPORTAGE Se flere billeder fra festen på: www.sundoghed.dk

Det er jo ikke en rigtig fest, uden at man har en læge til stede. Så derfor havde vi igen i år hyret Chris Hayes’ (mediciner fra 5.

bevægeapparaturet blev pryglet igennem på dansegulvet. Fra festudvalgets side vil vi gerne takke alle, der deltog, og blot

semester) fede trio, der spillede op til dans, og jeg skal love for, at

sige på gensyn til næste fest på Klinisk Biomekanik.

Side 35


Sushi og champagne

Du forpligter dig ikke til at skrive en masse artikler ved at være med – kun til at have det sjovt og hyggeligt. Under alle omstændigheder kan du starte med at kigge forbi til et redaktionsmøde i starten af 2010.

Mahtabs top ti »jeg-hader« liste Mahtab Chehri Stud.med, Sund & Hed

1. Når man starter i klinik på urologisk afdeling, og man i omklædningsrummet lidt kækt ytrer en smule højt, at man absolut intet ved om urologi, hvorefter en af urologerne, som tilfældigvis står to skabe væk, kigger og siger »Det skal du vist ikke sige så højt herinde«. 2. Når man starter i klinik på urologisk afdeling efter en heftig julefrokostweekend, hvor man kun har studeret drinks, og til morgenkonference bliver spurgt, om man har læst det udleverede urologihæfte, og man er den eneste af tre stud.med’er, der svarer nej. 3. Når overlægen stiller spørgsmålet: »Hvilket affaldsstof er det farligste at ophobe i kroppen og slår patienten meget hurtigt ihjel?« og et cerebrale kaos initieres i ens hoved. 4. Når den meget rare overlæge hurtigt registrerer ens tomme blik og prøver at hjælpe ved at tilføje »Det starter med K«, og det cerebrale kaos konverterer til et cerebralt inferno, hvor man tænker på ALT andet end KALIUM!!!! 5. Når overlægens efterfølgende kommentar er »Jeg stiller kun spørgsmål, der kan besvares på baggrund af meget basal viden« – mmh salt i åbne, blødende sår er bare det bedste. 6. Når man søndag aften sidder i flyet på vej hjem fra London, men lige skal nødlande i Amsterdam, fordi der ikke er mere benzin i tanken. 7. Når man skal grine sit mest falske grin, fordi man ALTID får kommentaren »Åh, mon cherie«, hver gang man viser sit pas – ej, den har jeg bare ALDRIG hørt før hr. betjent. Heller ikke for fem minutter siden i check-in’en. 8. Når man er så træt, at man erfarer, at det er muligt at stå op og sove. 9. Når ens kæreste nævner »Hvor skal vi bare hygge på lørdag« og »Playstation 3« i samme sætning. 10. Når ens kæreste nævner »Playstation 3« i alle sine sætninger.

Ris og ros til Sund & Hed

Sund & Hed er bladet for alle på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Derfor vil vi gerne skrive om det, folk gider læse. Så hvad er godt i bladet? Og hvad er skidt? Send en mail med ris, ros eller idéer til artikler til sundoghed@health.sdu.dk Vi trykker ikke din mail – det er bare for at gøre bladet bedre

ID-nr. 42474

Har du lyst til at sætte dit præg på fakultetets eget blad, så send en mail til: sundoghed@ health.sdu.dk

Maskinel Magasinpost

For en del er julefrokost lig med sild og snaps i stride strømme. Hos Sund & Hed er vi gået skridtet videre. Her har vi sushi og champagne på bordet, når julen fejres.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.