11 04

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU NUMMER 4 |

ÅRGANG 11 |

Sundhedsmekka i fredagsbaren

27. MARTS 2009 |

Der dukkede både nystartede og ældre medicinstuderende op, da der for nyligt blev afholdt Sundhedsmekka i Epstein Bar s. 12-13

WWW.SUNDOGHED.SDU.DK |

GRATIS

Odenses kulturliv blomstrer

I løbet af de seneste år er der sket meget positivt med hensyn til kulturtilbuddene i Odense

s. 14-25

Kritiker på kollisionskurs Vidar-André Wøien drømmer om at ændre FADL – han risikerer dog at blive smidt ud af foreningen, fordi han bryder dens vedtægter

s. 4-9 og debat s. 20-23

INDHOLD Artikler

Fokus: Debattør risikerer eksklusion Portræt: Skurken kan blive martyr Kommentar: Svar fra Gestapo på indlæg Dekanens hjørne: Sygehusbyggerier Karens klumme: ”Mens vi venter” Voxpop: Turnusnummer og hvad så Voxpop: Hvor slemt er det at få et højt nummer Feature: O-town - den legende by?

Fotorep.: Tordenskjolds soldater holdt åbent hus i baren Klumme: Psst. Har du hørt om www.sdu.dk Nyhed: Kandidater afgav lægeløfte Reportage: En aften i robernes tegn Anmeldelse: Mænd der hader kvinder Vinder af konkurrence

Side 4-5 Side 6-7 Side 8-9 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 14-15 Side 16-17 Side 18 Side 18 Side 19 Side 32 Side 32

Debat

Side 20-23

Opslagstavlen

Side 24

Opslag

Diverse stillinger og studieinformation

Info

Den sjove kalender Andre medier skriver Træffetider faglige vejledere

Side 24-31 Side 33 Side 34-35 Side 35

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder.

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redaktionssekretær: Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefotos: Posten, Marius Kløvgaard Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund SUND & HED FORÅR 2009 & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk.

Deadline Udkommer Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk.

Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 2

27. marts 17. april 1,. maj 22. maj

14. april 1 maj 15. maj 5. juni

LEDER

En svær balancegang De medicinstuderendes fagforening, FADL, er på det seneste sejlet ind i urolige vande.

Bølgerne er gået højt. Kritikken er føget fra flere kanter. Ja, nogle mener ligefrem, at Foreningen af Danske Lægestuderende er kuldsejlet eller i hvert fald slået ud af kurs og ind på en ny, der ligger langt fra medlemmernes interesser.

Af samme grund har kritikerne ikke helmet i det, de mener, er deres forsøg på at redde FADL, så foreningen igen bliver klar til fremtidens udfordringer. Årsagen til den vedvarende storm har i høj grad været fagforeningens kollegiale vedtægter. Vedtægter, der lige nu forbyder foreningens medlemmer at arbejde i vikarbureauer, som konkurrerer med FADL’s eget.

Bestemmelserne er sikkert lavet for at beskytte FADL og foreningens medlemmer, så umiddelbart burde de kollegiale vedtægter ikke skabe de helt store problemer – eller for den sags skyld give grobund for så heftig og vedholdende en debat som nu.

Men når FADL’s vagtbureau i perioder ikke kan tilbyde nok arbejde til de hungrende medicinstuderende, irriteres mange af, at de ikke kan supplere indtægten hos en af konkurrenterne.

Enkelte bliver ligefrem så økonomisk trængte – eller fristede af det grønne græs hos naboen – at de bryder reglerne, og alligevel arbejder for en konkurrent.

Lige nu har der ifølge mange vagttagere netop været tørvande i FADL’s vagtbureau. Derfor går snakken rundt om på studiet lystigt med argumenter for og imod den traditionsrige foreningens grundlæggende regler.

Noget af det skyts, kritikerne har bragt ind i kampen, er ord som tvang og stavnsbinding. Samtidig har de henvist til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som de mener, FADL’s vedtægter er i strid med. Derfor mener de også, at FADL skal deles op i en fagforening for alle medicinstuderende og et vikarbureau for dem, der vil arbejde der. De ser helst ikke, at FADL fortsætter som nu, hvor fagforening og vagtbureau er to integrerede enheder.

Forsvarerne af FADL har derimod svaret igen med blandt andet appel til loyalitet samt argumenter om, at FADL sikrer de studerende ordnede arbejdsforhold på et ellers anarkistisk arbejdsmarked, hvor vikarer kan sidestilles med datidens daglejere. Af samme grund er de overbeviste om, at den nuværende sammensmeltning af vagtbureau og fagforening er til alles bedste.

De omtalte sager handlede dog om folk, der ikke ville være med i en bestemt fagforening. Dermed er sagen om FADL en anden.

Her handler det nemlig om fagforeningsmedlemmer, der gerne vil arbejde for en anden arbejdsgiver, men samtidig beholde deres medlemsskab af fagforeningen – altså om folk, der gerne vil være med i en bestemt fagforening.

Om FADL eller fagforeningen så kan kræve, hvem deres medlemmer må arbejde for, er som sagt svært at vurdere.

Selvfølgelig kan en fagforening ikke tillade, at medlemmerne faldbyder deres arbejdskraft og dermed underbyder den overenskomst, fagforeningen har forhandlet hjem. Det ville være undergravende for fagforeningen – ikke mindst ved næste forhandlingsrunde.

Men om FADL ikke kunne lave overenskomster med andre end sit eget vagtbureau, er så spørgsmålet. Det vil selvfølgelig fjerne beskyttelsen af FADL. Men om friheden til at arbejde for andre vil give flere eller færre medlemmer i FADL, er en skønssag. Det vides ikke, før det prøves, og så vil skaden måske være sket – hvilket netop fordrer forsigtighed.

Marius Kløvgaard Chefredaktør

Hvem, der har ret, er svært sådan lige at afgøre.

Balancegangen mellem for og imod er langt fra lige til.

For eksempel er debatten om, hvorvidt FADL med sine vedtægter bryder menneskerettighederne, en juridisk strid, som advokater sikkert vil kunne trække ud i det uendelige – og på den måde holde kørende i betydeligt længere tid end den nuværende debat om FADL’s fremtid.

Godt nok slog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i januar 2006 fast, at der er fagforeningsfrihed i EU, og dermed Danmark. Den gang fik to danskere domstolens ord for, at de ikke kunne tvinges ind i en bestemt fagforeningen, bare fordi de arbejdede på en bestemt arbejdsplads. De såkaldte eksklusivaftaler, som længe havde hersket på det danske arbejdsmarked, var dermed dødsdømte.

Side 3

FOKUS

Debattør risikerer eksklusion En kommentar på Facebook om at han arbejder for Medikom, har sendt FADLkritikeren Vidar-André Wøien på eksklusionskurs af foreningen.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund og Hed På grund af åbenmundethed eller måske nærmere uforsigtighed på hjemmesiden Facebook risikerer Vidar-André Wøien, norsk medicinstuderende på SDU, at blive smidt ud af FADL, Foreningen af Danske Lægestuderende.

På sin profil på hjemmesiden har Vidar-André Wøien nemlig skrevet, at han arbejder for Medikom. Et vikarbureau, som FADL ser som en konkurrent, og som medlemmerne på grund af foreningens kollegiale vedtægter derfor ikke må arbejde for.

Så hvad der skulle have være en privat kommentar, har efterfølgende vist sig at være mindre heldig for Vidar-André Wøien, der siden FADL’s generalforsamling i efteråret 2008 med gentagen kritik af foreningens opbygning og vedtægter nærmest har ført an i koret af debattører, der livligt har diskuteret FADL’s fremtid. For FADL’s repræsentantskab har fået kendskab til kommentaren på Facebook, og derfor er Vidar-André Wøien nu indstillet til mulig eksklusion af FADL på grund af brud på de kollegiale vedtægter.

Dermed er FADL ved at gøre truslerne om eksklusion af illoyale medlemmer, som foreningen længe har raslet med, til en realitet.

Lukket møde Om Vidar-André Wøien skal smides ud af FADL, er en beslutning, som foreningens repræsentantskab skal tage. Ligesom repræsentantskabsmedlemmerne efterfølgende skal beslutte, hvilke kriterier Vidar-André Wøien i givet fald skal opfylde for at blive optaget i foreningen igen, såfremt han skulle ønske det.

Derfor var Vidar-André Wøien torsdag den 5. marts indkaldt til såkaldt partshøring i FADL, hvor han kunne komme med sine synspunkter i sagen. En slags forsvarstale, som repræsentantskabet ved et efterfølgende eksklusionsmøde vil tage til efterretning, inden beslutningen om eksklusionen eller ej bliver truffet.

Da mødet var lukket, føler FADL’s formand Anders Kirkegaard ikke, at han kan tillade sig at kommentere sagen eller forløbet af partshøringen.

Side 4

Overvågning Vidar-André Wøien forklarede derimod efter mødet, at han følte, han blev modtaget med modstridende meldinger fra de fremmødte repræsentantskabsmedlemmer.

På samme måde synes han, det virker noget overvågningsagtigt, at FADL tjekker medlemmernes profiler på Facebook. Og hvis foreningens medlemmer i stigende grad skal til at spionere mod hinanden, er det en udvikling, som han heller ikke bryder sig om. »Det er et gestapopræg, og det er alt sammen modstridende mod, at FADL skal arbejde for medlemmernes interesser,« sagde Vidar-André Wøien efter mødet, hvorefter han tilføjede, at han havde skrevet om Medikom på Facebook, fordi han troede, FADL ikke vil debattere foreningens fremtid med ham og derfor ikke ville se kommentaren.

Det valgte tidspunkt for at køre sagen mod ham, er også et punkt, som VidarAndré Wøien har manglende forståelse for. »Lige nu kører der en debat om foreningens kollegiale vedtægter, og FADL er ved at undersøge lovligheden af dem.

Derfor virker det forudbestemt på mig, at

min sag skal køres igennem nu og her.

Det er i hvert fald det signal, jeg opfatter,« sagde Vidar-André Wøien og fortsatte: »Men jeg håber ikke, beslutningen om at ekskludere mig er forudbestemt. Og jeg håber, repræsentantskabet kan vente med at træffe en beslutning, indtil der er klarhed om vedtægterne, og indtil medlemmernes holdning til dem eventuelt er undersøgt.« Uanset udfaldet af sagen mod ham, så håber Vidar-André Wøien, at FADL vil rette foreningen til, så studerende, der arbejder for andre vikarbureauer, fremover kan få lov til at være medlem. Den norske eksklusionstruede medicinstuderende mener nemlig, at FADL skal være åben for alle og dermed være en inkluderende og ikke ekskluderende forening.

Læs interview med Vidar-Andreé Wøien side 6-7 Læs kommentar fra FADL’s formand side 8-9 Læs debatindlæg side 20-23 Læs leder side 3

Vidar-André Wøien, til venstre, læser medicin i Odense. Sammen med Sven Hector, der læser medicin i København, har han gennem længere tid forsøgt at påvirke FADL ved at debattere foreningens organisation og vedtægter. Foto: Marius Kløvgaard

FOKUS Ifølge Vidar-André Wøien er det langt fra alle medlemmer af FADL, der er klar over, hvad man ifølge foreningens vedtægter må og ikke må med hensyn til at arbejde for andre.

De relevante paragraffer i FADL’s vedtægter kan derfor læses her: § 1: FADL’s medlemmer må ikke foretage handlinger, der skader de lægestuderendes anseelse og/eller FADL’s interesser. Desuden skal medlemmerne udvise hensyn til kolleger i sundhedsvæsenet. § 2, stk. 1: Foreningens formål er, at varetage medlemmernes økonomiske, faglige og sociale interesser. § 3, stk. 4: Repræsentantskabet kan udelukke et medlem fra foreningen, hvis medlemmet ikke følger foreningens love, vedtægter, mv., og kan fastsætte betingelser for genopnåelsen af medlemskab. En eksklusionsbeslutning kan af medlemmet indankes for Hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsens afgørelse kan af såvel kredsbestyrelsen samt medlemmet indankes for FADL’s voldgiftsret, hvis afgørelse er endelig. § 4: FADL’s medlemmer må kun tage arbejde som sygeplejevikar (SPV), ventilatør (VT), dialyse- eller kardiologiassistent, når ansættelsen sker i overensstemmelse med FADL’s overenskomst for området. Herunder skal ansættelsen overholde bestemmelser om lønforhold og eventuelle særaftaler. Medlemmet skal desuden være kvalificeret til arbejdet via gennemførte kurser. § 4, stk. 3: FADL’s medlemmer må kun tage arbejde som sygeplejevikar (SPV), ventilatør (VT), dialyse- eller kardiologiassistent, når det sker via FADL’s vagtbureauer. I særlige situationer kan FADL’s kredsforeninger dog give dispensation herfor. § 6: Hvis et medlem overtræder de kollegiale vedtægter, kan medlemmet ekskluderes af FADL. Odenses lokale vedtægter findes på: http://www.fadl.dk/fadldk/om-fadl/odense-kredsforening/foreningens-vedtaegter/ De kollegiale vedtægter, der gælder for hele FADL findes på: http://www.fadl.dk/fadldk/om-fadl/hovedforeningen/foreningens-vedtaegter/kollegiale-vedtaegter/

VOXPOP: Hvad synes du?

Der har gennem et stykke tid været debat om FADL’s kollegiale vedtægter.

Sund & Hed har derfor stillet en række medicinstuderende følgende spørgsmål: »Hvad synes du om, at FADL’s kollegiale vedtægter siger, at man som medlem af FADL kun må arbejde for FADL’s vagtbureau?« Anders Mølgaard, stud.med., 4. semester: »Det synes jeg som udgangspunkt ikke om.

Jeg synes ikke om, at en fagforening er så selektiv. Det er ikke fair, at en fagforening gør, at man ikke kan arbejde for andre.« »Jeg synes også, der er et misforhold mellem FADL og mit syn på en fagforening. Når jeg tænker på en fagforening, så er det en forening, der er til for medlemmerne. I stedet føler jeg, at vagtbureauet og fagforeningen er direktøren Christian Tvedes undersåtter. For hvis man har et spørgsmål til fagforeningen, bliver man sendt videre til vagtbureauet og omvendt.« »Samtidig har jeg en mavefornemmelse af, at de er griske i FADL i Odense. Jeg synes for eksempel, det er forrykt, at man får ti kroner mere i timen for en almindelig vagt i København end i Odense.«

Uffe Klausen, stud.med., 4. semester: »Første gang jeg hørte om det, blev jeg forarget.

Men nu kan jeg godt se, at det sikrer FADL’s vagtbureau, samtidig med at det sikrer mig en arbejdsplads.« »Men jeg synes, det er konkurrenceforvridende. Heldigvis har jeg ikke andre job, FADL’s regler kan komme i strid med.« Hamoun Ashournia, stud.med., 6. semester: »Lige nu undersøger FADL jo, om reglerne er lovlige. Og hvis de er lovlige, er det fint nok.

For så mener jeg, at man skal være loyal over for sin fagforening. FADL forhandler jo hvert år ens løn ved overenskomsten, så derfor skal man være loyal over for sit bagland.

Man kan også sammenligne det med konkurrenceklausulerne, man kender fra erhvervslivet, der hindrer lønmodtagerne i at skifte over til konkurrerende virksomheder.« »Men hvis reglerne ikke er lovlige, så siger det jo sig selv, at man må arbejde for andre.«

Mads Rasmussen, stud.med., 6. semester: »Jeg er grundlæggende af den helt klare holdning, at den kollegiale vedtægt er forkert og burde afskaffes.

Det hører sig ikke hjemme, at en fagforening, hvis fornemmeste opgave er at kæmpe for sine medlemmers rettigheder, laver regler, der tvinger folk til kun at arbejde for en bestemt arbejdsgiver.« »Reglen burde efter min mening aldrig have været lavet, og derfor mener jeg også, at skal den fjernes igen.« »Jeg synes også, at fagforeningen og vagtbureauet burde adskilles mere, for som det er lige nu, er det svært for mig, som vagttager at skelne, hvor tæt de egentligt arbejder sammen.« »Det gør mig egentlig lidt utryg, hvis min fagforeningen støtter vagtbureauet mere, end de støtter mig som vagttager, på grund af at de organisatorisk hænger for tæt sammen.« »Derudover føler jeg også, at FADL’s kollegiale vedtægter fungerer som en regulær sovepude for vagtbureauet, der hermed er garanteret en masse vagttagere, der ugen igennem troligt skriver sig op til vagt og måske forgæves.

Et eller andet sted er vi alt for dumme, hvis vi finder os i det, og derfor synes jeg, at det er rigtig godt, at der er kommet en åben debat på området.« »Efter min mening skal fagforeningen være for alle medicinstuderende uanset arbejdsgiver, og vagtbureauet har godt af at få noget konkurrence.« Side 5

PORTRÆT

Skurken kan blive martyr Ønsket om at gøre FADL bedre fik Vidar-André Wøien til at stå frem og sige, at han havde fået gode ideer til forbedringer af foreningen via sit arbejde i Medikom. Nu risikerer han at blive smidt ud af FADL. Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Perioder med manglende vagter er noget, FADL’s medlemmer med jævne mellemrum støder på.

Uanset hvad det skyldes, er det surt, når man ikke får de vagter, man skriver sig op til. Dertil kan manglen på vagter for nogle ligefrem betyde en økonomisk krise, da arbejdet i FADL, Foreningen af Danske Lægestuderende, for en del medlemmer er deres eneste indtægtskilde.

I starten af 2008 stod Vidar-André Wøien netop i sådan en situation. Den norske medicinstuderende på SDU fik ikke de vagter, han havde brug for og kunne derfor ikke dække sine økonomiske udgifter.

Af nød søgte han andre græsgange.

Dog ikke så langt væk, at han begyndte i et helt nyt arbejdsfelt. I stedet søgte han arbejde i et af de andre vikarbureauer, der tilbyder arbejde på regionens sygehuse, nemlig Medikom.

Her var der modsat FADL arbejde nok, så når Vidar-André Wøien ikke fik en FADL-vagt supplerede han med en vagt hos Medikom. Senere på året blev han dog så glad for sin anden arbejdsgiver, at han helt stoppede med at arbejde for FADL og udelukkende arbejdede for konkurrenten.

det at arbejde for andre på FADL’s generalforsamling sidste efterår, fik jeg kendskab til FADL’s kollegiale vedtægter og fandt derved ud af, at jeg måske havde brudt dem,« siger Vidar-André Wøien.

FADL for alle Alligevel fortsatte han med at arbejde for Medikom – endda helt uden at arbejde for FADL. Og den norske medicinstuderende ved ligesom mange andre, at han ikke er den eneste, der gør det. »Mange har spurgt mig, hvorfor jeg ikke bare melder mig ud af FADL, når jeg ikke bruger vagtbureauet,« siger VidarAndré Wøien og fortsætter: »Det viser bare, at mange ser vagtbureauet som det eneste, FADL tilbyder sine medlemmer, og det er synd. For FADL har flere gode tilbud til sine medlemmer, og dem ville jeg stadig gerne være en del af og bakke op om, selv om jeg arbejdede for andre. For FADL er ikke kun et vagtbureau. Det er en forening for medicinstuderende.« Lige netop det sidste, at FADL er en forening for medicinstuderende, er en vigtig pointe for Vidar-André Wøien.

Og han håber, FADL fremover i stigende grad vil arbejde for at blive en forening for samtlige medicinstuderende og ikke som i dag, hvor over 1300 studerende på landsplan, ifølge Dagens Medicin, står uden for foreningen.

Ifølge Vidar-André Wøien vil et skridt i den retning være, at FADL tillader, at medlemmerne arbejder for andre vikarbureauer i stedet for at presse folk ud af foreningen. »FADL burde lave aftaler med flere vagtbureauer end sit eget. For det, at de kollegiale vedtægter bruges til at holde medlemmerne i vagtbureauet, er negativt. Brugen af tvang fremmer ikke åbenhed og loyalitet. Og derudover bliver det en sovepude for vagtbureauets drift, når de tror, at alle medlemmer står parate og venter taknemmeligt på en vagt, selv når de ikke har fået de ti foregående vagter, de var skrevet op til,« siger Vidar-André Wøien.

Han er derfor også tilfreds med, at FADL lige nu kigger på foreningens kollegiale vedtægter, ligesom han håber, at medlemmernes holdning til dem bliver undersøgt.

Uvidenhed »I starten vidste jeg faktisk ikke, at det var ulovligt at arbejde for andre vagtbureauer,« siger Vidar-André Wøien.

Han forklarer, at han som menigt medlem ikke havde sat sig godt nok ind i foreningens vedtægter. »Siden har det så vist sig, at man internt i FADL heller ikke er helt sikre på vedtægterne. Derfor tror jeg, der er mange andre medlemmer, der heller ikke er klar over vedtægternes ordlyd,« siger den 23-årige medicinstuderende, der snart bliver færdig på studiet i Odense.

Senere, mens Vidar-André Wøien tog vagter for både FADL og Medikom, gik det dog op for ham, at det ikke var velset, hvis man som FADL-medlem tog vagter hos andre vikarbureauer. Men i starten troede han, at det bare var en trussel fra FADL for at sikre medlemmernes loyalitet over for foreningens eget vagtbureau. »Først da jeg rejste spørgsmålet om Side 6

Gennem sit arbejde hos Medikom har Vidar-André Wøien fået mange gode ideer til, hvordan FADL kan gøres bedre. Foto: Marius Kløvgaard

PORTRÆT »For hvis medlemmerne mener, vedtægterne skal blive ved med at være, som de er, så FADL ikke bliver en forening for alle, så melder jeg mig frivilligt ud,« siger Vidar-André Wøien, der netop på grund af sit arbejde for Medikom lige nu risikere at blive ekskluderet.

En beslutning, som FADL’s repræsentantskab er i gang med at drøfte.

Dilemma hindrer forbedringer Men som sagt blev Vidar-André Wøien i FADL trods sit arbejde hos konkurrenterne.

For ud over at få en bedre løn hos Medikom har arbejdet også givet ham inspiration til en række forbedringer hos FADL. Hos Medikom kan arbejdstagerne således få lov til at lægge venflon og lave andre mere studierelevante ting, end det man som vagttager får lov til på en vagt som SPV, sygeplejevikar. »Afdelingerne kan spare penge ved at købe en Medikom-vagt frem for en FADL-vagt,« siger Vidar-André Wøien.

Ud over at det gør det mere sundhedsøkonomisk korrekt at arbejde for Medikom, der tilmed giver en bedre grundløn, viser det ifølge Vidar-André Wøien også, at det er muligt at forbedre FADL’s organisation, så den bliver mindre dyr.

Dilemmaet for Vidar-André Wøien har efterfølgende været, at hvis han skulle præsentere FADL for de mulige forbedringer, som arbejdet hos Medikom har inspireret ham til – og som han mener, er nødvendige for at sikre FADL’s fremtid – så ville han samtidig afsløre, at han har arbejdet for Medikom og dermed brudt FADL’s vedtægter. »Som det er nu, kan man ikke forbedre FADL med ting, man lærer andre steder.

Derfor holder folk også ændringsforslagene for sig selv,« siger det eksklusionstruede medlem.

For Vidar-André Wøien gjorde op med sig selv, at han hellere vil forsøge at ændre FADL end at holde sine ideer for sig selv. Også selv om han risikerede sit medlemskab. Derfor har han de seneste måneder åbenmundet kritiseret den forening, han gerne vil forbedre. »Mange sygeplejeopgaver bliver i dag løst af andre vagtbureauer. Derfor må FADL fokusere på få nye jobs, som er mere lægefagligt relevante, sådan som de blandt andet har gjort i København.

Det kunne være hold, der kan skrive journaler eller udføre undersøgelser og tage prøver,« siger Vidar-André Wøien og tilføjer, at sådanne arbejdsopgaver også kunne lokke flere medicinstuderende ind i foreningen.

Intet ønske om retssag Smider repræsentantskabet i FADL VidarAndré Wøien ud af foreningen, er han dog ikke sikker på, at han fortsat vil forsøge at forbedre foreningen med for eksempel kursusbeskrivelser og andre ting, som han har samlet fra Medikom. For så er FADL jo ikke længere hans forening.

Derudover håber Vidar-André Wøien, at repræsentantskabet vil vente med at træffe en afgørelse i hans sag, indtil de undersøgelser af FADL’s vedtægters gyldighed, som FADL selv har sat i gang, er blevet gennemført. »Man kunne også vente med at træffe en afgørelse i min sag til efter næste generalforsamling, hvor man kunne spørge medlemmerne, om de er enige i foreningens vedtægter,« siger Vidar-André Wøien.

I bund og grund er den norske medicinstuderende i tvivl om, hvorvidt han overhovedet har brudt FADL’s vedtægter ved at arbejde for Medikom. Hos konkurrenten får vagttagerne nemlig lov til at lave andre ting, end man gør på en SPV-vagt for FADL. Derfor mener VidarAndré Wøien, at man ikke kan sammenligne de to arbejdsfunktioner. Og derfor er arbejdet hos Medikom ikke en direkte konkurrent til FADL, hvilket vedtægterne netop siger, at arbejdet skal være, før det er ulovligt.

Om den holdning er rigtig eller blot en juridisk spidsfindighed, er svært at gennemskue. Ligesom det er svært at gen-

nemskue lovligheden af FADL’s vedtægter. Vedtægter, som Vidar-André Wøien på linie med andre kritikere af FADL er overbevist om, er ulovlige. Det vil dog kræve en retssag at afgøre. Et træk, som den norske medicinstuderende ikke ønsker, og som han heller ikke tror, FADL er interesseret i.

Lukke munden En ting er dog sikkert.

Bliver Vidar-André Wøien smidt ud af FADL, så mener han, at en lang rækker andre medicinstuderende lever livet farligt. Eller også vil FADL miste en del medlemmer, fordi de ikke længere tør spille på to heste.

Samtidig er Vidar-André Wøien sikker på, at mange medstuderende vil se hans eksklusion som FADL’s måde at komme hans kritik af foreningen til livs på. Også selv om den norske medicinstuderende selv godt ved, at en mulig eksklusion skyldes hans arbejde for Medikom og ikke hans kritik af FADL. Derfor vil han også blive ved med at debattere FADL’s fremtid.

BLÅ BOG Vidar-André Wøien 23 år.

Født i Norge og læser på 9. semester på medicinstudiet i Odense.

Vidar-André Wøien håber, FADL bliver en forening for alle medlemmer. Foto: Marius Kløvgaard Side 7

KOMMENTAR

Svar fra Gestapo på indlæg Anders Kirkegaard Formand, FADL i Odense Gennem de seneste måneder har Sund og Hed været præget af en række indlæg om FADL. Jeg er normalt af den holdning, at jeg ikke vil kommentere sager med enkeltpersoner af hensyn til de involverede parter, men når Vidar-André Wøien selv fremlægger mødet i bladet, føler jeg, at jeg må kommentere sagen. Dette indlæg er dog ikke vedtaget på et repræsentantskabsmøde, da vi først har møde efter deadline, og jeg skriver derfor på vegne af mig selv.

Det er rigtigt, at Vidar har været indkaldt til en partshøring for at redegøre for nogle forhold omkring hans medlemskab.

Brevet kan ses på Facebook, så det er der jo ikke meget hemmeligt i. Hvad der er blevet sagt og sket på mødet, vil jeg ikke kommentere på, men blot oplyse om, at der er skrevet et referat som alle tilstedeværende har godkendt og underskrevet.

At Vidar har følt sig overvåget, synes jeg personligt er lidt af en antagelse. For det første er Facebook jo et offentligt website, og Vidars profil var åben for alle.

Når det så er sagt, så synes jeg, det er lidt af en vrangforestilling at tro, at vi i repræsentantskabet sidder og overvåger internettet for at se, hvem der bryder vores vedtægter. Faktisk blev jeg gjort bekendt med det, Vidar skrev på sin profil, af et medlem, som skrev en mail til mig for at høre, om det virkelig kunne være rigtigt, at vi tillod et sådan brud på vores vedtægter.

Mundkurv At vi vælger at køre sagen nu, har for mit vedkommende ikke så meget at gøre med den igangværende diskussion om FADL’s vedtægter.

Derimod er der andre årsager.

For det første har denne slags sager en forældelsesfrist. Det vil sige, at hvis vi i repræsentantskabet ikke tager stilling til vedtægtsbruddet inden for kort tid, vil det i et eventuelt juridisk efterspil fremstå, som om vi er ligeglade, og det er vi bestemt ikke.

Ifølge Vidar virker det måske, som om vi ønsker at give ham mundkurv på ved at ekskludere ham. Jeg må indrømme, at jeg ikke ved, hvordan vi skulle kunne gøre det. Vi har ingen kontrol med Sund & Hed, og Vidar kan komme med alle de indlæg, han lyster.

Jeg ønsker da også en fri og åben debat. Det er bare vigtigt for mig at understrege, at FADL har nogle vedtægter, som er besluttet af medlemmerne på generalforsamlingen. Det er generalforsamlingen, som er øverste organ i alle dele af FADL, og det er her, medlemmerne har mulighed for at udøve deres demokratiske ret. Jeg er som repræsentantskabsmedlem forpligtet til at overholde foreningens vedtægter, og hvis jeg ignorerer de gældende vedtægter, så lever jeg ikke op til mit ansvar.

Så når jeg bliver gjort opmærksom på et bevidst brud på vedtægterne, er det da min opgave at tage stilling i sagen. At det pågældende medlem er uenig med de gældende vedtægter, ændrer intet. Du slipper jo heller ikke for at betale skat, fordi du er uenig i skatteprocenten. Så længe vi har gældende vedtægter, skal de overholdes.

Masseeksklusion Nu er det jo ikke sådan, at vi går rundt og udspørger alle vores medlemmer om deres ansættelsesforhold, og det mener jeg heller ikke, vi skal.

Side 8

Vi er blevet beskyldt for, at vi vil opbygge en stikkerkultur, hvor medlemmerne ringer til FADL og melder hinanden. Nu er det her jo ikke det gamle DDR, og jeg personligt kender ikke nogen FADL-medlemmer, ja altså lige bortset fra Vidar, som er medlem af foreningen og samtidig arbejder for et privat vikarbureau. Hvis andre medlemmer af repræsentantskabet har kendskab til sådanne forhold, så vil jeg lade det være op til deres samvittighed, hvad de vil gøre ved det.

Tag stilling Jeg er bekendt med, at problemet med »dobbeltjobberi« er større, end vi først havde antaget, og nok omfatter omkring 100 af vores medlemmer.

Jeg synes, det er ærgerligt, at disse medlemmer måske ikke føler, at de kan få de vagter, de gerne vil have, eller den løn, de gerne vil have. Eller måske er de ikke bekendte med vedtægterne.

Når I bliver bekendte hermed, vil jeg opfordre jer til at tage stilling. Træf valget, om I vil være medlem af foreningen og være med til at ændre det, I er utilfredse med indefra, eller om I ikke vil være medlem af foreningen.

Jeg synes også, at vi skal tage hensyn til de øvrige medlemmer, som ikke arbejder i strid med foreningens vedtægter. De udgør trods alt omkring 1000 medicinstuderende i Odense.

Samfundstjeneste Ifølge Vidar-André Wøien er det samfundsøkonomisk ansvarligt

KOMMENTAR at arbejde for Medikom.

Jeg ved ikke, hvordan han er kommet frem til den indstilling. Men jeg kan på Medikoms hjemmeside se, at afdelingerne betaler mellem 225 og 300 kroner i timen for en almindelig vagt. Hvis vi skal sammenligne med SPV-vagter, som jo er det, diskussionen handler om, så er prisen for en SPV-dagvagt hos FADL 175 kroner. Så det samfundsøkonomiske gode kan jeg ikke helt få øje på.

Vidar fortæller ligeledes, at man hos Medikom får spændende arbejdsopgaver som for eksempel at anlægge venflon – noget man bliver oplært til, hvilket man ikke gør hos FADL. Det er fuldstændig korrekt, at du ikke uopfordret må anlægge et venflon som FADL-vagt. Du er nemlig som vagttager hos FADL ansat af sygehuset og arbejder under lægeligt ansvar. Hvis afdelingen mener, at du kan lægge et venflon, og de tager ansvaret, så er der dog intet til hinder for, at du gør det. Jeg har selv lagt venflon, taget a-gas og anlagt sonde på mine vagter, og det har aldrig været en hindring, når afdelingens læger blev oplyst om, at det var under deres ansvar.

Det ærgrer mig, at Vidar føler, at han er brændt inde med en masse gode ideer til, hvordan vi kan forbedre vagtbureauet i Odense. Jeg kan bare ikke forstå, at han ikke har fremlagt nogen af disse ideer.

At han vælger at holde inde med dem

nu, kommer i hvert fald ikke foreningens medlemmer til gode. Og det vi efterspørger, er jo netop konstruktive forslag til ændring.

Jeg skal være den første til at afsløre, at vagtbureauet i Odense på mange måder halter efter bureauerne i København og Århus, og det er da også et område, jeg meget gerne så en opstramning på.

Så forslag til forbedring er altid kærkomment.

Hvor står vi nu?

Mens jeg har skrevet dette indlæg, er vi i processen med at behandle eksklusions-

sagen. Selve afgørelsen kommer efter deadline for dette nummer, men inden udgivelse.

Vi har i det forrige nummer svaret på nogle af de indlæg, der har været tidligere, og repræsentanter for hovedforeningen er ligeledes kommet med afklarende indlæg. Men siden deadline på forrige blad og frem til nu, er der sket yderligere i sagen.

Det er slået fast af advokaten, at FADL’s kollegiale vedtægter ikke er i strid med dansk lovgivning eller for den sags skyld menneskerettighederne. Hele redegørelsen kan læses på www.fadl.dk.

Opskriften på vedtægtsændring Hermed kommer opskriften på at ændre FADL’s vedtægter, hvis der skulle herske tvivl om, hvordan dette normalt foregår.

De kollegiale vedtægter er en del af hovedforeningens vedtægter. For at ændre dem skal følgende ske: For det første skal du som medlem møde op på næste generalforsamling i oktober 2009. Her bliver alle ændringsforslag, som er kommet repræsentantskabet i hænde 14 dage inden generalforsamlingen, behandlet ved afstemning blandt de deltagende medlemmer. Til generalforsamlingen er der årligt valg til nyt repræsentantskab. Du kan enten selv stille op, hvis der er noget, du gerne vil ændre – det kan jeg anbefale – eller du kan stemme på en af de opstillede, som deler dine synspunkter. Når du eller denne person er valgt, kan ændringsforslag, for eksempel afskaffelse af dele af de kollegiale vedtægter, fremlægges for hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen, som består af repræsentanter fra foreningerne i Odense, Århus og København, tager herefter stilling til forslaget. Vedtægterne er skabt ved at gennemgå denne proces, og det er den vej, de skal afskaffes, hvis vi skal sikre medlemmernes medbestemmelse. Sværere er det ikke.

Er der noget på dit studie, du er glad for eller træt af?

Skriv til sundoghed@health.sdu.dk

Gik du glip af debatten og den gode nyhed?

Tjek Sund & Heds arkiv på www.sundoghed.sdu.dk

Side 9

KLUMME

Karens klumme ”Mens vi venter...”

Karen Bonde Christiansen Stud. med.

Kan du huske fra din barndoms juleaftener, hvordan tiden sneglede sig af sted, hvordan du hele tiden spurgte mor og far, hvornår julemanden kom, Disneys juleshow og så var der jo lige programmet »Mens vi venter…«, hvor Jørgen Clevin og andre af tidens store stjerner lavede julepynt, traskede om juletræ og fortalte om julen gennem tiderne.

Måske kan du så ikke lige huske Jørgen Clevin og hans venner, men jeg er altså så gammel, at han var en stor stjerne i mit liv, ikke mindst i programmet »Mens vi venter«. Og det var så lige et sidespring.

Lige nu sidder jeg og ønsker mig blændende at gense »Mens vi venter«, for jeg er i venteposition. I dag (ok, inden den 9. marts – og i dag hvor jeg skriver dette, er det så den 2. marts) får jeg mit nummer til den kliniske basisuddannelse (KBU), altså det der tidligere hed turnus. Klokken er ikke blevet 08.00 endnu, men mailen er allerede blevet tjekket et par gange, for det kunne jo være, at nummeret var kommet, hvad det så altså ikke er endnu.

Mine tanker kredser om nummeret og om selve systemet. Det er en underlig gammel skik, at læger, der er færdige på universitetet, altså i lægeskolen, ikke selv må vælge, hvor de vil hen i turnus. Kald det bare KBU, det er det samme. Der er bare nogle papirer og ansættelsesperioden til forskel.

Jeg skal ikke søge mit første job. Jeg får det tildelt. Til gengæld bestemmer jeg ikke selv, hvor i landet, jeg skal hen – og jo, det gør jeg jo så alligevel, fordi jeg med mit nummer i hånden skal vælge, hvor jeg gerne vil hen, når altså alle de, der har et nummer lavere end mit, har valgt.

Det er et levn fra fortiden, at de nyudklækkede kandidater sådan fordeles over landet, så alle sygehuse får mulighed for at få arbejdskraft, og for at alle læger kan give deres erfaringer videre til de unge og uerfarne. Ja tak, men nævn mig et andet fag, hvor man gør noget lignende!

Side 10

Du sender ikke en nyuddannet tømrer fra København til Hobro for at lære at slå søm i, men læger sender du fluks fra Odense til Rønne eller fra Århus til Åbenrå for at arbejde. Hvis ikke det er forældet, så ved jeg altså ikke, hvad det er.

Jeg forstår ikke, at systemet er, som det er, men jeg respekterer, at det er sådan.

Jeg har hele tiden vidst, at dagen ville komme, hvor jeg skal i turnus, og at jeg kun delvist har mulighed for selv at bestemme, hvor jeg skal hen i landet – og hvilket forløb jeg skal have. Jeg erkender, at det er (ukvemsord bortcensureret af forfatteren) træls at skulle rejse fra kæreste, børn, familie og venner for at flytte til Skive og bo der i et år, men jeg har hele tiden vidst, at sådan er det bare, så jeg skal ikke beklage mig. Og det vil jeg så forsøge at bestræbe mig på ikke at gøre, uanset hvilket nummer jeg får.

Her slutter så den foreløbige beretning om at vente på et nummer. Mon ikke www.dr.dk/bonanza kan hjælpe mig med at finde lidt nostalgisk »Mens vi venter«?

HURRA!!! Så kom mit turnusnummer. Jeg har været heldig, meget heldig. Jeg har fået et nummer under 100, det vil sige, jeg med stor sandsynlighed kan blive i køreafstand af Odense.

Indrømmet, hele dagen og dagen efter og dagen efter igen bliver der fulgt intenst med i, hvem der har fået hvilke numre, ikke mindst hvem der har fået bedre numre, end jeg har, og hvor de så ønsker at komme hen i landet.

Jeg tager mig selv i pludseligt at ønske alle mine medstuderende – med numre lavere end mit – til København, Færøerne og Nordjylland.

Men allerede timer efter jeg har fået mit nummer, rammer følelsen af magtesløshed mig igen. Nu har jeg mit nummer, og igen er jeg sat i venteposition.

Jeg skal vente en uge, før forløbene bliver offentliggjort. Jeg skal vente to uger,

før jeg får besked om, hvornår jeg skal vælge forløb. Jeg skal vente seks uger, før jeg skal vælge forløb. Igen skal jeg bare vente og vente og vente... Håbe og håbe og håbe...

De følgende dage tænker jeg meget på de af mine medstuderende, der har fået dårligere numre, end jeg har. Dem, der bliver tvunget til at flytte fra kæreste, børn, familien og venner. Jeg er så heldig, at jeg kan tillade mig at overveje, hvilke afdelinger jeg kunne ønske mig, foruden selvfølgeligt hvor jeg gerne vil hen i landet. Den luksus er ikke alle forundt!

Siden jeg startede på 2. del af studiet, har jeg set frem til at skulle have turnusnummer. Hvilket klimaks er det da ikke også at få det – og hvilket antiklimaks er det da ikke bagefter, når man opdager, at man endnu en gang bliver sat i venteposition.

Med nummeret i hånden kan jeg sige noget om sandsynligheden for, hvor jeg kommer i turnus, men inden jeg har valgt forløb, ved jeg intet med sikkerhed.

Venner og familie spørger interesseret til, hvor jeg kommer hen i turnus, hvornår jeg skal starte, om jeg skal flytte, hvordan jeg vil klare transporten til og fra sygehuset og så videre. Men jeg er og bliver dem svar skyldige indtil midten af april, hvor jeg skal vælge forløb. Indtil da handler det om sandsynlighedsregning og så selvfølgeligt en god portion held.

Så til alle jer, der endnu ikke har fået jeres turnusnummer og som går og ser frem imod det, vil jeg blot sige, at turnusnummeret siger noget om sandsynligheder, men intet er sikkert, før forløbet er i hus.

Så ja, det er et klimaks at få nummeret, men også noget af et antiklimaks bagefter. Det gode er dog, at enden på studiet anes i det fjerne.

Fortsættelse valgt…

følger,

når

forløbet

er

VOXPOP

Turnusnummer og hvad så?

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed

De studerende på 12. semester på landets medicinstudier fik for nyligt deres turnusnummer.

Et nummer udtrukket i et lotteri, som giver adgang til det sindrige fordelingssystem af kliniske basisuddannelser, den tidligere turnus, hvor den studerende med det laveste nummer vælger den første turnusplads, mens den med det højeste nummer vælger sidst.

Derfor var der også masser af tårer – både glade og triste – da de omkring 360 numre blev fordelt. For hvor et nummer under 100 giver ret store valgmuligheder, betyder et nummer over 300, at man stort set kun kan vælge det, andre ikke gider have – det være sig stillingens sammensætning eller geografien, hvor Sønderborg, Hjørring og Rønne for mange medicinstuderende er lig med et turnusår i helvede.

Sund & Hed gik derfor en tur ud i WP for at spørge de ældste medicinstuderende, hvilke tanker de gør sig med hensyn til deres nummer.

voxpop: Rasmus Duus, stud.med. på 12. semester, trak nummer 271: »Jeg havde med vilje ladet være med at gøre mig de store tanker om turnusnummeret på forhånd. For hvis jeg trak et højt nummer, ville det ikke være sjovt.« »Hvis jeg havde fået et godt nummer, så ville det være vigtigt for mig, at jeg både havde fået et godt første og andet halvår på den kliniske basislægeuddannelse. Men med det nummer, jeg har trukket, bliver det nu bare vigtigt for mig, at jeg får et godt første halvår, og så må vi se, hvad det andet år kan blive til. Jeg ville gerne have haft intern medicin og kirurgi, men nu må vi se.« »Med hensyn til turnusstedet, så er det vigtigt for mig, at jeg kommer et sted med god supervision. Derfor er jeg også i gang med at forhøre mig blandt tidligere turnuslæger, hvilke afdelinger der er gode. Geografien er derimod mindre vigtig for mig.« Christoffer Thomsen, stud.med. på 12. semester, trak nummer 131: »Med det nummer håber jeg, at jeg kan blive på Fyn eller komme til

København og omegn. Men det kommer an på valgdagen. Derfor har jeg heller ikke gjort mig de store tanker, for det afhænger af de andre, der skal vælge før mig.« »Og når jeg har fået nummer 131 må jeg stille mig tilfreds med de stillinger, der er tilbage.« »Men i det hele taget er jeg ikke tilfreds med stillingerne. Jeg synes, der burde være forløb med intern medicin, kirurgi og almen praksis til alle. For når det er en basislægeuddannelse, så burde man også komme rundt i alt.« »Derfor overvejer jeg også at tage turnus i udlandet, og jeg har også meldt mig til turnus i Norge, hvor de har bedre turnusforløb end i Danmark. Så hvis jeg kun kan få noget rigtig dårligt, eller hvis jeg havde trukket et meget dårligt nummer, så tager jeg til udlandet. Mere stavnsbundet er jeg ikke til Danmark.« Nivey Thevavickineswaran, stud.med. på 12. semester, trak nummer 25: »Jeg vil gerne til hovedstadsområdet, og det har jeg også mulighed for med mit nummer.« »Jeg vil gerne have en stilling med intern medicin og almen praksis eller intern medicin og ortopædkirurgi, for jeg vil gerne lære mest muligt, og så er det lige meget, hvor jeg kommer til at arbejde i hovedstads-

området.« »Og med hensyn til, hvor det er godt at være i turnus, så tror jeg ikke, man skal høre efter, hvad folk siger om afdelingerne, for der er hele tiden forskellige meninger. Nogle siger Hvidovre er bedst, andre at det er Glostrup. Så jeg tror bare, man skal hoppe ud i det og være åben.« Josephine Prener, stud.med. på 12. semester, trak nummer 106: »Jeg kommer oprindeligt fra København og regner med at skulle tilbage i turnus.« »Jeg ville helst have et forløb med intern medicin og kirurgi, men det tror jeg ikke, jeg får med nummer 106. Men jeg håber at få et forløb med intern medicin og almen medicin.

For jeg vil gerne have kirurgi som speciale, og så synes jeg, man skal have medicinsk erfaring i basislægeuddannelsen, for patienterne på en kirurgisk afdeling bliver også medicinsk syge.« »Jeg håber også, jeg får en medicinsk afdeling med tilknytning til en akutafdeling, så jeg får noget akut erfaring.«

Læs to turnuslægers oplevelser på side 12

Side 11

VOXPOP

Hvor slemt er det at få et højt nummer?

I forbindelse med uddelingen af turnusnumre har Sund & Hed talt med nogle af de tidligere medicinstuderende fra SDU, som netop nu er i gang med deres klinisk basisuddannelse, og som ikke lige var de mest heldige, da der blev trukket lod.

Mia Bjerre-Jepsen Stud.med.

Jakob Matthisson.

Gennemsnitsarbejdsuge: 45 timer »Hvilket nummer fik du?« »Jeg fik nummer 242 – kan ikke huske, hvor mange der var, men ikke langt over 300.« »Hvordan er dit turnusforløb?« »Mit forløb er: Ortopædkirurgisk i Næstved og almen praksis i Køge. Skal skifte 1. april.« »Hvordan er det at være i turnus netop de steder?« »Næstved er et fantastisk sted at være. Nu kan jeg jo kun tale om ortopædkirurgisk, men jeg hører også godt om medicin.

På afdelingen er der en dejlig stemning, både blandt yngre læger, men også i forholdet til overlægerne. Jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag.« »Hvorfor valgte du netop dette turnusforløb?« »Jeg valgte dette forløb, fordi at jeg vidste, at jeg ville prøve ortopædkirurgi af, og fordi at jeg gerne ville finde et sted i pendlerafstand af Odense eller København.

Og det viste sig, at jeg skulle køre længere hver dag, hvis jeg skulle blive på Fyn.« »Hvordan var dine forventninger til de sygehuse, og hvordan har det opfyldt dine forventninger?« »Mine forventninger til afdelingen/ sygehuset var, at det var et sted med gode muligheder for læring og supervision. Og det er opfyldt til fulde. Vi er så heldige, at vi har uddannelsesdage hver måned (1 eller 2), hvor vi, hvis der ikke er sygdom, må gøre, hvad vi vil.

Dagen bliver typisk brugt i et overlægeSide 12

ambulatorium, hvor vi ser nogle andre ting end i skadestuen. Og derudover er vi hele tiden sikret god supervision.« »Hvad er skidt?« »Eneste ting, som er skidt, er, at der hos os ikke findes et reservelægeambulatorium. Det kunne vi godt bruge.« »Er du ordentligt forberedt, både fagligt og mentalt?« »Ja, jeg synes, jeg er godt forberedt. Det har været en fed oplevelse at komme ud og opdage, at jeg kan klare en hel del selv.

Selvfølgelig lærer jeg stadig mange nye ting, men jeg synes kun, at det er med til at gøre arbejdsdagen mere spændende.«

»Hvordan er dit niveau i forhold til studerende fra Århus eller København?« »Jeg snakkede med en overlæge på afdelingen om det. Han har været fire år i Svendborg og nu i Næstved. Han synes, at nye læger fra Odense generelt falder hurtigere og bedre ind i forvagtsarbejdet end læger fra Århus og København.

Vi er bedre basislæger ifølge ham, hvor de andre har en mere detaljeret viden om tingene. Samtidig siger han også, at når første måned af turnus er ovre, er der ikke længere en forskel.« Anders Vestergaard.

Gennemsnitsarbejdsuge: 40-45 timer + 1 times transport hver vej. »Hvilket nummer fik du?« »Mener det var nummer 161, måske 162, ud af 337 forløb, hvoraf 313 forløb blev valgt, sådan cirka.« »Hvordan er dit turnusforløb?« »Ortopædkirurgisk i Kolding med lidt forvagtsrotation og almen praksis.« »Hvordan er det at være i turnus på netop de sygehuse?« »Udmærket. Ortopædkirurgisk afdeling prioriterer tid til uddannelsesuger og -kurser, og ikke kun produktion. Og der er altid god opbakning i vagten.« »Hvorfor valgte du netop dette turnusforløb?« »Af mange årsager: Jeg ville helst have haft medicin og praksis, men med mit nummer kunne dette ikke fås inden for køreafstand. Desuden skulle det passe med baglandet, da vi flytter til Århus, så

den jyske østkyst passede bedst. Desuden ringede jeg rundt til diverse afdelinger, der lå tættere på, men flere steder blev jeg nærmest frarådet at tage turnus/ Klinisk Basislægeuddannelse, idet de ville lukke ned for det akutte inden for en overskuelig periode, eller de mente, at de ikke havde nok at byde på, så man ikke kunne nå sine mål i målbeskrivelsen. »Desuden havde jeg hørt, at Kolding ville åbne en AMA, akut modtage afsnit, så man både kom til at fungere som ortopædkirurgisk, medicinsk og organkirurgisk forvagt, blandt andet for at give basislægerne bedre uddannelse, når det nu er blevet kortet ned til et år. Da jeg i mellemtiden havde fået medicinsk vikariat på Kolding sygehus i sommerferien inden turnus-start og start på 4-års-regel, og ortopædkirurgisk afdeling i Kolding har ry for at prioritere uddannelsen højt i forhold til produktion, så blev det Kolding.« »En anden vigtig ting ved Kolding er, at jeg gerne ville til et mellemstort hospital med åben skadestue, bredt uvisiteret patient-indtag, frem for fx specialafdelinger på Skejby eller OUH.« »Hvordan var dine forventninger til sygehuset, og hvordan har det opfyldt dine forventninger?« »Ortopædkirurgisk afdeling har opfyldt alle mine forventninger. Det eneste, jeg har savnet, er lidt mere stuegang. Til gengæld blev bekendtskabet med AMA en blandet fornøjelse, idet enkelte turnuslæger og enkelte basislæger modsatte sig projektet om at fungere som forvagt i alle tre specialer, til min store ærgrelse.

Jeg har derfor kun kunne leve op til de medicinske mål i min målbeskrivelse på grund af min tid på medicinsk afdeling.

Forvagtsrotationen er dog netop kommet op og køre nu, så jeg har nået at gå i vagt i alle tre specialer, hvilket jeg synes, jeg har lært meget af, selvom det har været hårdt og udfordrende at skifte speciale. Til gengæld føler jeg mig bedre forberedt til min tid i almen praksis. Patienterne er jo ligeglade med, hvilket speciale du tilhører – de vil bare have den bedste behandling, og der, synes jeg, man bliver en bedre læge af at have prøvet kræfter med flere specialer.« »Er du ordentligt forberedt, både fagligt og mentalt?« »Fagligt ja, men savner nu stadigvæk lidt mere medicinsk erfaring. Mentalt ja, jeg tror man lærer at være læge ligegyldigt, hvilken afdeling man kommer på, men stadig at man er bedst rustet efter et ophold på medicinsk afdeling.«

REPORTAGE

Side 13

FEATURE

O-Town – den legende by?

At lege er at leve – Odenses vision mod 2017. Odense Byråd har vedtaget en vision for byen med overskriften ”at lege er at leve”. Målet er at blive kendt som den legende by, hvor man tør tænke anderledes og give plads til mangfoldighed. Visionen skal samtidig være med til at give odenseanerne en stærkere bevidsthed om og stolthed over deres by.

Jon Skjævestad Stud.med., Sund & Hed Efter snart syv år i Odense kan jeg endelig med hånden på hjertet sige, at kulturtilbuddene er nået op på et acceptabelt niveau.

Sådan har det ikke altid været.

Personligt har jeg alligevel oplevet nogle store opture gennem mine år som medicinstuderende på SDU. Jeg kan blandt andet nævne svenske José Gonzales og danske Figurines, Tiger Tunes, VETO og Oh No Onos koncerter på det gamle Studenterhuset, samt koncerter med Sufjan Stevens og amerikanske Wovenhand på Rytmeposten.

Tyske Mouse on Mars på PHONO Festival og Elektrojuice, svenske Juvelen, As in Rebekka Maria og svenske Familjen på Magasinet har også været blandt højdepunkterne, når medicinbøgerne skulle have et hvil og kulturlysten styres.

Da jeg startede på studiet i 2002, var jeg indstillet på et studenterliv á la Bergen og Göteborg. Jeg blev derfor meget skuffet, da jeg opdagede, at Studenter-

I løbet af de sidste år er der sket meget positivt med hensyn til kulturtilbuddene i Odense. Foto: Jon Skjævestad Side 14

huset kun var et sted, hvor de fleste studerende mødtes for at drikke juleøl på J-Dag – som i øvrig er en fantastisk dansk tradition.

Det skal siges, at jeg nok uden tvivl er lidt over gennemsnitligt interesseret i musik og kultur. Men alligevel. Det kan da ikke være rigtigt, at det bedste Odense har at tilbyde er U2-jam på Franck A. Ok, så fandt jeg efterhånden ud af, at der faktisk skete ting og sager på de forskellige spillesteder i byen – men hvor var de studerende henne?

Og der gik ret lang tid mellem de fede koncerter. Konsekvensen blev, at jeg og mine kammerater rejste på weekendture til København og Århus, hvor koncertudbuddet var et helt andet.

Men man skal jo ikke kikke sig alt for meget over skulderen. Tilbage til mit udgangspunkt. Nu, hvor jeg bare har et halvt år tilbage af studiet, er Odense ved at gennemgå en transformation fra en måske lidt kedelig, men meget hyggelig, provinsby, til noget der er ved at ligne en europæisk kulturby. Lad os lege lidt, og kalde den O-Town.

For i løbet af de sidste år er der sket meget positivt med hensyn til kulturtilbuddene i Odense PHONO Festival har siden 2004 arbejdet for at sætte gang i Odenses musikliv og trække elektroniske artister til byen, som ellers er for nye eller særegne til at blive opdaget af de etablerede spillesteder.

Festivalen afholdes i industrielle omgivelser i Skibssmediens gamle lokaler i Odense Havn. Næste PHONO Festival, PF, arrangeres i oktober 2009 og er nok for mange en godt bevaret hemmelighed.

Festivalen arrangeres af en forening, der kalder sig Ørentvist. De står bag et væld af koncerter og begiven-

heder i Odense – og samarbejder blandt andre med Kulturmaskinen, Det fynske kunstakademi & OFF, Odense Film Festival, for at gøre Odense mere vild, ung og spændende.

Team Karate er en koncertarrangør, som formår både at booke nye – up and coming-navne samt mere etablerede artister til deres mange arrangementer på forskellige spillesteder i Odense.

Koncertpublikummet er ret ungt, og mange går nok forsat i gymnasiet. Man kan let føle sig gammel blandt alle de cool kids, men det glemmer man hurtigt, når festen er i gang.

Det hele startede med en række Fallosarrangementer, hvor unge danske bands fik lov til at vise sig frem for et musikinteresseret publikum, og i dag booker de også internationale navne som svenske Jenny Wilson og amerikanske Soulfly.

Alibi: Supperclub har udover at give TALOYF og The Odd Couple muligheden til at debutere som harddisk jockeys også etableret sig som hiphop-klub blandt andet med pladevenderne i Hip Hop Kontoret – kendt fra Vega i København.

Klubben er endvidere blevet tilholdssted for DigitalClub. Dertil arrangerer tøjforretningen Kanalje fede fester på Alibi.

DigitalClub – et elektronisk eventprojekt startet i sommeren 2008 sætter stadig sit

PHONO Festival trækker ������������������������ elektroniske ar- Team Karate startede med unge danske tister til byen. Her ved festivalen sidste år. bands men har nu internationale navne som Foto: PHONO Festival metalbandet Soulfly på programmet. Foto: Team Karate

FEATURE præg på Odenses udeliv med alternative minimal koncerter inden for elektronika/ house.

DigitalClub har i sinde at støtte de lovende danske DJ-talenter og prøve at give publikum en anderledes oplevelse.

De tager gerne imod tilbud fra DJ’s som har lyst til at spille.

Ebrietas – latin for beruselse, hvis du ikke vidste det. Er Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets officielle festorganisation, der arrangerer stadig federe og federe fester i fredagsbaren på universitetet – men måske er det på tide at flytte ind til centrum? Måske til Kulturmaskinen?

Kansas City har med 40 fyldte øvelokaler over 100 bands og i nærheden af 500 musikere, der har deres daglige gang på stedet. Kansas City er dermed særlig vigtig med hensyn til at rekruttere nye musikere i Odense. Bands som Rock Hard Power Spray og The Kissaway Trail har begge sit udgangspunkt her. Samtidig fungerer stedet også som koncertsted.

Musikhuset Posten, det tidligere Rytmeposten, gik i december næsten konkurs sammen med Jazzhus Dexter, men begge blev heldigvis reddet af Odense Kommune.

Posten har nu fået ny bookingsansvarlig og samarbejder i øvrig med Team Karate.

Dette har resulteret i det, som efter mit syn er det klart bedste koncertprogram i dette årtusind.

Tidligere i år har der blandt andet været arrangeret club night med Djuna Barnes og Trentemøller (DJ-set).

Derudover blev Posten for nylig ombygget, og det nye koncertlokale lægger lokaler til en meget god lyd, måske blandt Nordens bedste.

På Dexter er der varierede koncerter indenfor jazz, blues og singer-songwriter-genren, og det skal nævnes, at flere medicinstuderende har spillet her i løbet af de sidste år.

Teater Momentum – det rygløse teater.

Fede lokaler, skæve teaterforestillinger, koncerter og film. Rimelige priser, især for studerende.

Studenterhuseter er genopstået fra de døde!

Jeg er meget spændt på, hvad de kan få ud af deres nye lokaler i Kulturmaskinen, Odenses nye kulturelle storstue. Jeg håber, Studenterhuset formår at blive lige det, jeg og nok mange andre har savnet i Odense: et sted med billig øl, god musik, og hvor man kan møde studerende på tværs af studieretninger.

For at dette skal lykkes, er det dog vigtig, at der kommer flere frivillige til. Studenterhuset har brug for ildsjæle, og lige nu er de alt for få om opgaverne.

De arrangerer koncerter, café og planlægger også filmfremvisninger i samarbejde med studerende fra medievidenskab.

Måske kunne man få dem til at lave et samarbejde med andre nordiske studenterhuse, hvor de udveksler nye DJ’s/ artister/bands?

PHONO, Team Karate og DigitalClub har således bevist, at der ikke mangler en musikinteresseret ungdom i Odense. Så det gælder bare om at få booket de rette aktører på det rigtige tidspunkt – inden

de bliver for dyre.

Jeg håber virkelig, det lykkedes for Studenterhuset denne gang. Det handler om Odenses image som studieby, og dermed også om at Odense kan være et attraktivt valg for lige præcis dem, der i fremtiden kunne have lyst til at engagere sig i denne type frivilligt arbejde.

Det er synd, hvis alle de cool kids forsvinder ud af byen. Lige nu er man afhængig af, at nogle af Odenses cirka 10.000 studerende får øjnene op for, at man kan være med til at gøre Studenterhuset til den institution, den burde være.

Samtidig er det fede ved, at de igen lige er startet op fra scratch, at man kan være med at gøre Studenterhuset til lige det, man selv vil have.

Elektrohype – til sidst vil jeg slutte denne gennemgang af Odenses stigende kulturtilbud med at nævne, at to svenske medicinstuderende nylig er sprunget ud som DJ’s.

Måske kan de oven i købet sørge for lidt hype. Duoen spiller fed, elektronisk musik, og har ”deejayet” både på Blomsten og Bien, i år i de medicinstuderendes egen Epstein Bar og senest på The Room.

Det er med stor glæde, at jeg ser, at der er efterfølgere, så savnet efter TALOYF og The Odd Couple ikke bliver så stort efter embedseksamen i juni.

Har jeg glemt noget?

Det har jeg helt sikkert. Hvis du synes det, eller hvis du har nogle arrangementer, du gerne vil have i den sjove kulturkalender, er det bare at kontakte Sund & Hed. Håber, der er nogen, der kunne tænke sig at overtage ansvaret for Den sjove kalender. Eller måske som filmanmelder?

Jeg får fortsat nærmest ugentlige invitationer til pressefremvisninger om formiddagen i Café Biografen – man får også gratis kaffe.

DigitalClub vil præge Odenses udeliv. Halve Electrohype in action på the Room. Danske Veto gav for nylig koncert i Posten.

Foto: DigitalClub Foto: Posten Foto: Andreas Saine Granlund Side 15

FOTOREPORTAGE

Tordenskjolds soldater holdt åbent hus i fredagsbaren Epstein Bar blev fyldt, da der endnu en gang blev afholdt Sundhedsmekka i kælderen under WP 19.

Marius Kløvgaard (tekst og foto) Chefredaktør, Sund & Hed En eftermiddag i ildsjælene og det frivillige arbejdes lys.

Det var, hvad Epstein Bar lukkede op for, da der fredag den 6. marts blev afholdt endnu et Sundhedsmekka i kælderen under WP 19.

Her kunne studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU få indblik i et stort udvalg af de organisationer og foreninger, de i løbet af studietiden kan bakke op om eller endda ligefrem være med i.

Især det sidste – altså håbet om at få flere studerende med – var netop en af årsagerne til, at foreninger som IMCC, FADL og Bamsehospitalet var dukket op i fredagsbaren med slik og søde sager. Ja, selv motionsklubben MOUH håbede på medlemstilgang ved at appellere til den søde tand.

Og mens de frivillige, inden Sundhedsmekkaet slog dørene op, gjorde deres boder klar, fremgik det med al tydelighed, at ikke så få af foreningerne godt kunne bruge lidt ekstra ansigter. Mange af de frivillige studerende kunne nemlig

sagtens have holdt hvervetaler bag flere af boderne, da de som Tordenskjolds soldater er med i mere end én organisation.

I dagens anledning havde de dog valgt én forening ud, som de repræsenterede og på bedste vis forsøgte at overbevise andre medstuderende om at melde sig ind i.

Chemnitz langede kolde over baren At mange af foreningerne tiltrækker de samme medlemmer, kunne man også se på det medbragte slik, som netop skulle lokke nye studerende til.

Således herskede slik-snørebåndene ved flere boder, hvor en konkurrence i hurtigspisning med hænderne på ryggen var i støbeskeen.

For ikke at trætte de fremmødte med samme type underholdning, blev det dog

Bamsehospitalet holdt konkurrence i snørebåndsspisning. Vindertiden blev på 31 sekunder.

Side 16

Med John Chemnitz bag baren var der lagt i ovnen til en hyggelig fredagsbar samtidig med Sundhedsmekkaet.

Eksotiske souvenirs og billeder fra den tredje verden lokkede studerende hen til IMCC Ulands stand.

FOTOREPORTAGE

Blå blink og Rubens ballon. Det kunne næsten kun være SATS’s stand på Sundhedsmekkaet.

kun Bamsehospitalets bod, der gennemførte konkurrencen. Vindertiden blev på 31 sekunder, men sjovest var det nu, da en stor gruppe studerende troppede op og bare råbte »slug, slug, slug.« Faktisk dukkede der utrolig mange studerende – både nystartede og folk fra ældre semestre – op i fredagsbaren for at høre lidt om de forskellige organisationer, mens de nød en øl, der i dagens anledning blev skænket af anatomilektor John Chemnitz.

Selvsamme fik også æren af at udtrække de otte vindere i FADL’s Forlags konkurrence. En konkurrence, der ikke handlede om at spise slik på tid, men derimod om at svare originalt på spørgsmål om hikke, ørevoks og manglende bogtitler i forlagets katalog. Og mens præmien hos Bamsehospitaltet var en nuttet bamse, forlod vinderne i forlagskonkurrencen fredagsbaren med titler som »Basal Farmakologi« og »Intensiv Medicin«.

Kunne et stykke peniskage friste?

FADL’s Forlag var dog ikke ene om at

Peniskagen og mammae-bollerne hos Sexekspressen smagte godt. Glidecremen og kondomerne lokkede dog også nysgerrige til foreningens stand

tænke kreativt i forsøget på at gøre opmærksom på sig selv i det hav af sundhedsstuderende, der hen på eftermiddagen fyldte baren.

Hos Sexekspressen var der både peniskage og mammae-boller, mens især glidecremen fik smilene frem hos de fremmødte. Og SATS, Studerendes Anæstesiologiske og Traumatologiske Selskab, brugte selvfølgelig blå blink og en Rubens ballon som blikfang.

Efter et par timer var slikket ved at være spist, og øllet trak mere i de fremmødte studerende end informationen fra de forskellige organisationer.

Tilfredse med Sundhedsmekkaet begyndte de frivillige derfor at pakke sammen og gøre status.

Mange havde fået en række navne med mulige nye medlemmer på deres mailingliste, og alle var enige om, at det havde været godt at vise flaget over for de studerende på fakultetet.

Også de fremmødte virkede ret begejstrede for Sundhedsmekkaet.

Praktikant i Troperne havde flotte plancher som blikfang.

De færreste studerende er klar over, hvad IMCC Administratorgruppen laver. Derfor var det en hård kamp at få nye medlemmer med ind i den gruppe, der holder styr på IMCC’s mange forskellige underafdelinger.

Side 17

KLUMME

Psst, har du hørt om www.sdu.dk?

Af Faglige vejledere på medicin Det er nok de færreste, der tænker over, at der er stor forskel på, hvilket skoletrin man befinder sig på. Selvfølgelig bliver man ældre og – måske – mere ansvarlig, men ud over, at der ikke er mødepligt og fraværslister, hvad er så egentlig forskellen på at være gymnasieelev og universitetsstuderende?

Når man starter på universitetet, får man først et pænt optagelsesbrev, og derefter bliver man taget i hånden af henholdsvis de sociale og faglige tutorer, der sørger for, at man får en lidt blød start. De sørger ligeledes for, at man bliver vist rundt på campus, kommer med på rustur og i det hele taget bliver indviet i universitetslivet. Fra fakultetets og underviseres side er der sørget for, at man får en udførlig studieguide, hvori der står præcist, hvad man skal og hvornår.

Så langt så godt, men hvad så når 1. semester, forhåbentlig, er vel overstået?

Bliver det så ikke ved sådan?

Nej, det gør det desværre ikke. Det er nemlig på dette tidspunkt, at man gerne skal have omstillet sig fra at være elev til at blive studerende. Som studerende er man ansvarlig, ikke bare for sin egen læring, men også for at søge information, både omkring faglige emner og ikke mindst omkring sit studie. Mange studerende har desværre aldrig sat sig ind i deres studieordning, og nogle ved

ikke engang, hvad det er, eller hvor man kan finde den. Det er ærgerligt, da der fra fakultetets side er en forventning om, at man som studerende kender sin studieordning. I studieordningen er uddannelsens opbygning beskrevet, ligesom man kan finde en beskrivelse af målene og eksamensformen for hvert enkelt modul eller blok. Den indeholder altså meget nyttig information. Studieordningerne kan findes på SDU’s hjemmeside, se quick-guiden.

Tag ansvar Alt dette har man som studerende et ansvar for at sætte sig ind i. Hvis man fx efter 2 års studier stadig ikke har bestået 1.-årsprøven, kan man ikke bruge manglende kendskab til sin studieordning som et argument for at få en dispensation fra studienævnet. Det forventes, at du har kendskab til de regler, der har betydning for dit studie.

Udover studieordninger for de forskellige uddannelser, er der faktisk rigtig meget information for de studerende på hjemmesiden. Her kan man finde læseplaner, studieguider, eksamensdatoer, information om reeksamen og undervisningstilmelding, diverse ansøgningsskemaer og oplysninger om professionssporet. Under professionssporet kan man finde oplysninger omkring regler for klinikophold og færdighedstræning.

For at gøre det hele enkelt og spiseligt

for selv den mest magelige studerende, sender sekretariatet også meget information ud via studentmailen. Så derfor – husk at tjekke den eller indstille den til automatisk at videresende. Det er dit ansvar, og du forventes at modtage og læse den information, der sendes via mail.

Søg hjælp De faglige vejledere er din hjælpende hånd, når du skal manøvrere rundt i studiets opbygning, regler, dispensationer og lignende. Vi er her for din skyld, vi har tavshedspligt, vi lytter gerne, og hvis vi ikke kan hjælpe dig, så ved vi nok, hvem der kan. Kom hellere for tidligt end for sent. Og uanset hvor håbløst det ser ud, så skal vi gøres vores allerbedste for at hjælpe dig med at finde en løsning.

Så tag ansvar, brug hjælpen og nyd dit studie, for det er det bedste i verden.

Quick-guide til studieinformation Skriv www.sdu.dk i din browsermenu Gå ind under sundhedsvidenskabligt fakultet Gå ind under ”til studerende” Vælg din uddannelse, medicin, bachelor eller kandidat Klik på punktet ”studiets opbygning” Prøv også de andre punkter – det kunne være nyttigt

Kandidater afgav lægeløfte Af NyViden »På Syddansk Universitet har vi nogle værdier. Det er nyskabende, troværdig og helhedsorienteret. Hvis I også tager dem til jer i jeres fremtidige virke, kan det aldrig gå helt galt. Og pas så godt på jeres faglighed, for den er højt respekteret.« Sådan sagde dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ole Skøtt, blandt andet, da han for nylig var vært ved afgivelse af lægeløftet.

Undervejs nåede han også at udtrykke sin tilfredshed med det planlagte hospitalsbyggeri ved universitetet. Og dekanen konstaterede, at det forventes færdigt i 2018: »Det passer lige med, at de fleste af jer til den tid vil være speciallæger, og I skal være velkomne til at søge job der,« fortsatte han.

I alt skulle 111 medicinske kandidater aflægge det løfte, som blev indført i 1815, og som blandt andet forpligter lægen til at drage omsorg for alle uanset social status, til at være omhyggelig og til at have tavshedspligt.

Side 18

111 medicinske kandidater afgav lægeløftet den 30. januar.

Foto: Martin Vikkelsø

REPORTAGE

En aften i robernes tegn Henrik Johan Sjølander (tekst og foto) MFU, FADL I samarbejde med butikken NUUR i Kongensgade havde vi i FADL’s Medlemsfordelsudvalg (MFU) arrangeret en aften med ekstra store rabatter til vores medlemmer.

Både MFU og butikkens ejere, Ammar, Ali og Asam Nawaz er meget glade for det fine opbud af folk, der engageret mødte op med masser af smil og købelyst. Vi håber, vi kan gentage succesen på et senere tidspunkt.

Indtil da, vil det være en god idé at kigge forbi butikken i Kongensgade, hvor vi har lavet en aftale om 20 procent rabat på deres varer til vores medlemmer.

FADL’s formand dukkede også op for at kigge på tøj.

Der var gode tilbud.

Fremover får FADL’s medlemmer 20 procents rabat i NUUR.

...vurderede andre.

Mens nogle prøvede...

NUUR’s ejere var glade for det fine fremmøde.

Side 19

DEBAT

Et helt FADL, tak Bo Christensen Direktør, FADL’s Hovedforening og Torben Conrad Faglig sagsbehandler, FADL’s Hovedforening Der har igennem længere tid været en del debat om FADL på Facebook og i medlemsbladene. I den spændende debat og i kampens hede har der været en del uklarheder og deciderede faktuelle fejl. For at sikre et godt fundament for den videre debat, vil vi her lige opliste nogle fakta om FADL. Lidt om FADL’s struktur FADL består af tre kredsforeninger i henholdsvis Århus, København og Odense.

De tre kredsforeninger er selvstændige juridiske enheder med vedtægter og valgte bestyrelser. Kredsforeningerne afholder hvert år i oktober generalforsamlinger, hvor der bliver valgt repræsentanter til foreningen, og hvor medlemmer af FADL på demokratisk vis kan gøre deres mening gældende.

Kredsforeningerne i Århus, Odense og København driver hver deres vagtbureau, som anviser eller formidler vagtydelser. I København og Odense driver foreningerne vagtbureauet direkte, og i Århus drives vagtbureauet via et A/S. FADL’s vagtbureauer er således både organisatorisk og juridisk en integreret del af de enkelte kredsforeninger. FADL’s vagtbureauer er såkaldte non-profit virksomheder. Det vil sige, at de ikke som de private vikarbureauer skal skabe et overskud.

De tre kredsforeninger har i fællesskab skabt foreningen FADL Hovedforening.

Hovedforeningen har en bestyrelse bestående repræsentantskabsmedlemmer fra de tre kredsforeninger (tre medlemmer fra Århus, to fra Odense og fire fra København). I hovedforeningen er der ansat et personale, der varetager mange opgaver på vegne af hovedbestyrelsen og kredsenes medlemmer.

FADL Hovedforening har groft sagt tre hovedopgaver: 1) At koordinere samarbejdet mellem kredsforeningerne samt servicere de nedsatte politiske udvalg. Et godt og friskt eksempel på samarbejdet er kampen mod 4-års-reglen.

2) At yde rådgivning til medlemmerne i forbindelse med blandt andet opsigelser, forkerte lønsedler, skattesager, barselsspørgsmål, patientklagesager.

3) At forhandle overenskomster ud Side 20

fra medlemmernes krav med Danske Regioner, Finansministeriet og Forsvaret og efterfølgende etablere urafstemning om det opnåede resultat.

Særligt om overenskomsterne med Danske Regioner FADL har siden 1955 forhandlet overenskomster med Danske Regioner (tidligere Amtsrådsforeningen og H:S). Lægevikaroverenskomsten er den ældste, og ved genetableringen af den i 1996 stilede FADL i overenskomstforhandlingerne mod at opnå 90 procent af en nyuddannet læges løn, hvilket i dag næsten er opnået. Hvis FADL ikke havde indgået overenskomsten ville procenten og tillæg være væsentligt mindre.

SPV/VT-overenskomsten har haft lignende målopfyldelser bare for en sygeplejerskes løn. Den har gennem årene udviklet sig til at indeholde så mange elementer, at den fremstår som en helt unik størrelse på det danske arbejdsmarked. I flæng kan nævnes, udover den gode løn, egen sygedagpengeordning, pension, løn under barns 1. og 2. sygedag, funktionærstatus på hold – hvilket vil sige løn under opsigelse og fuld løn under sygdom.

Alle, der begynder på lægestudiet, har ret til et gratis SPV-kursus, når de melder sig ind i FADL, og efterfølgende kan der udbetales kursusløn for deltagelsen i SPV- og VT-kurser. Derudover er der kompetencegivende gratis kurser.

Vagtbureauer drevet af FADL FADL’s SPV/VT-overenskomst med Danske Regioner indeholder – udover aftalen om løn- og ansættelsesforhold for lægestuderende, der arbejder gennem FADL’s vagtbureauer – også en driftsaftale for FADL’s vagtbureauer.

Driftsaftalen sætter rammerne for, hvorledes vagtbureauerne skal anvise vagtarbejde inden for regionernes område, herunder blandt andet hvad vagtbureauerne må have af omkostninger ved at anvise arbejde til de studerende.

Altså en såkaldt administrationsprocent.

Administrationsprocenten aftales ved overenskomstbordet af FADL og Danske Regioner – vagtbureauerne har ingen indflydelse herpå. Vagtbureauerne kan heller ikke udvikle egne fortolkninger af overenskomsten, da retten til fortolkning af overenskomsten alene ligger i FAD’Ls Hovedforening, som er en såkaldt forhandlingsberettiget organisation.

For sygehusene betyder driftsaftalen,

at de har mulighed for at rekvirere vagter til en fast pris, nemlig vagttime + administrationsprocent + lovbundne udgifter, som ikke påvirkes umiddelbart af udbud og efterspørgsel, og der er sikkerhed for at FADL-vagterne opfylder de kompetencer og kvalifikationer, som såvel den enkelte afdelingsledelse som overenskomsten forlanger. Sygehusene er ikke forpligtet til alene at bruge FADL-vagter, men kan også vælge andre.

Vagtbureauerne er i modsætning til de private vikarbureauer ikke arbejdsgivere for vagttagerne. Det er sygehusejerne, der er arbejdsgivere, hvilket fremgår klart og utvetydigt af overenskomsten.

Vagtbureauerne anviser blot arbejdet til de studerende.

FADL’s vagtbureauer er dog i henhold til overenskomsten med Danske Regioner forpligtet til at varetage nogle praktiske opgaver for arbejdsgiveren for eksempel at anvise løn og feriepenge og at sikre, at den studerende er akkrediteret, har de påkrævede kurser, er på rette semestertrin, har de rette kompetencer til de konkrete vagter med videre.

Det, at FADL både forhandler overenskomster og samtidig formidler vagter til de lægestuderende, giver medlemmerne en række fordele, nemlig: 1) Bliver du syg, er det via vagtbureauerne, du får dine sygedagpenge og ikke via kommunen. Og ordningen er betydelig bedre end Sygedagpengeloven, som man er henvist til, hvis man arbejder via private vikarbureauer.

2) Ønsker du at blive gravid eller far, kan du få sygedagpenge, når du er tilknyttet arbejdsmarkedet og arbejder gennem vagtbureauerne.

Denne struktur har gennem årene skabt en helt unik organisation, der som ingen andre har kunnet sikre de lægestuderende attraktive lønninger og kompetencetunge jobs. Hvilke private vikarbureauer kan fx tilbyde job på højt specialiserede afdelinger som nefrologisk, thoraxkirurgisk og neonatal?

FADL-vagt et troværdigt brand FADL har gennem årene sikret sig en særstatus i det danske sundhedsvæsen, idet FADL for det første kan levere vagter på alle niveauer og for det andet sikrer sygehusene, at vagttagerne har de rigtige kompetencer, samtidig med at FADL ikke har en profitmaksimering som formål.

FADL har med andre ord et stærkt og troværdigt brand både på forretningsdelen og foreningsdelen.

DEBAT

Som det måske er bekendt, har de fem regioner under Danske Regioner mere eller mindre alle sammen besluttet at etablere interne vikarkorps med egne medarbejdere på deres sygehuse og derved i stor udstrækning lukke af for de private vikarbureauer. FADL er heldigvis – blandt andet som følge af FADL’s stærke brand og den tætte tilknytning til sygehusene – i det store og hele undtaget for denne udelukkelse.

Mange private vikarbureauer vil inden for det næste halve år dreje nøglen om, og det er kun naturligt, at der bliver kæmpet imod med alle midler, også på Facebook.

Hvis man ændrer de grundlæggende ting i FADL’s struktur over natten, skal man tænke sig rigtig godt om for ikke at skade sit brand.

Jura – overholder FADL lovgivningen?

På Facebook er der blevet rejst spørgsmål om, hvorvidt FADL overholder Menneskerettighederne, om FADL’s kollegiale vedtægter overholder Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet, og hvorvidt FADL har ret til at ekskludere medlemmer. Det korte svar på dette er, at FADL selvfølgelig ikke overtræder Menneskerettighederne eller bryder nogen anden lovgivning, og endvidere at FADL har ret til at ekskludere medlemmer, der skader FADL og medlemmernes interesse. Det er i øvrigt en helt almindelig foreningsretlig grundsætning, at en forening kan ekskludere medlemmer, som skader deres

forening.

Lønforhold Det har flere steder været bragt frem, at lønningerne i FADL er lave i forhold til de private vikarbureauer. Dette er helt og aldeles ukorrekt. På den lange bane hører FADL’s lønninger til de allerhøjeste studenterlønninger i Danmark. Hermed ikke sagt, at man ikke undertiden kan gå ud og få et bedre betalt arbejde i et privat vikarbureau. Men spørgsmålet er, om der ikke er andre elementer end lønnen, der er afgørende. For FADL er det helt afgørende, at vagtarbejdet fra de første semestre til de sidste semestre tilfører den lægestuderende faglige kompetencer, som i sidste ende gør vedkommende til en bedre læge.

Nedenfor følger en oversigt over nogle lønninger taget fra nogle medlemmers lønsedler, der arbejder på hold: MVS dagarbejde: 205,23 kroner.

CARD natarbejde: 197,32 kroner.

DIALYSE dagarbejde: 192,00 kroner.

Lønnen kan ikke aflæses udelukkende i en løntabel, hvor man ville komme frem til, at FADL’s mindsteløn kun var 130,67 kroner per 1.10.2007. I skrivende stund er vi ved at forhandle lønnen, og den er allerede steget med cirka seks procent, som bliver efterreguleret fra 1. april 2008.

Men en overenskomst måles ikke kun på løn, men også på de sociale ting, der er i overenskomstforholdet, som for ek-

sempel løn under sygdom, mulighed for løngodtgørelse under barsel, opsigelsesvarsler, pension og kompetencegivende kurser.

En timeløn er ikke bare en timeløn.

Der er mange flere elementer, der skal med, for at man kan sammenligne timelønninger – blandt andet de ovenstående eksempler.

Hvad er det for eksempel værd at have løn under sygdom? Spørg dem, der er blevet kørt ned på cykel, har brækket ribben ved at falde til en fest eller blevet smittet med MRSA. Når uheldet er ude, er det uvurderligt, at FADL har tilkæmpet sig sin sygedagpengeordning, hvor den blev afskaffet for andre løsarbejdere.

Hvorfor så arbejde gennem dit eget vagtbureau?

Ved at arbejde gennem FADL’s vagtbureauer sikrer du dig, at du har ordnede løn- og ansættelsesforhold.

Er der andre problemer, er det dit eget Vagtbureau og dine valgte politikere, der har direkte kompetence til at ændre i en række forhold.

Vagtbureauerne har nu eksisteret i 50 år, og tidligere generationer af lægestuderende har kæmpet for, at du i dag har et sted, hvor du kan få anvist studierelevant arbejde.

Skal kommende generationer ikke det?

Side 21

DEBAT

Kære Vidar-André Kristin Julia Steinthorsdottir Formand, Hovedbestyrelsen i FADL Du ønsker debat om de kollegiale vedtægter og er af den mening, at du ikke har fået noget respons på din kritik.

Det er jeg ked af, men det er ikke helt sandt.

Odense kredsforening har to gange meldt i bladet, at de vil komme med et indlæg, når de har undersøgt de juridiske spørgsmål til fulde.

Via Del FADL har du fået svar på mange af dine spørgsmål, selvom dine gentagne indlæg med samme indhold tyder på, at du ikke helt har forstået svarene. Måske vil du ikke forstå svarene.

Du ønsker handling på, at 1300 lægestuderende ikke er medlemmer af FADL. Det er selvfølgelig ærgerligt, at ikke 100 procent af de lægestuderende er medlemmer af vores forening. Vi forsøger hele tiden at komme med nye tiltag og gøre vores fagforening så attraktiv som muligt.

Din løsning på problemet var at danne en ny fagforening under lægeforeningen.

Du skrev på Del FADL, at du var i gang med at undersøge denne mulighed: »Har også en stående aftale med den juridiske ansvarlige i Lægeforeningen om at mødes og drøfte en eventuelt ny fagforening, som er åben for ALLE danske medicinstuderende. For for eksempel 400 kroner ville man blive optaget som medlem i (KommendeLæger) indunder lægeforeningen og have alle de goder, som læger har.« Vi undrede os noget over dette og spurgte Nils Michelsen (den juridisk ansvarlige), om han havde haft kontakt til dig. Jeg tillader mig, med hans og Lægeforeningens tilladelse, at bringe hans svar, som du ikke selv har offentliggjort: »Du har i en mail afsendt den 2. februar anmodet mig om et møde om en ide om at stifte en alternativ forening af medicinstuderende, der skal tilknyttes Lægeforeningen. Du henviser til en telefonsamtale, du har haft med mig om dette emne før jul. Hertil kommer, at du har meddelt Dagens Medicin, at jeg er involveret i sagen, og at du også nævner mig på Facebook, når I skriver om samme emne der.

Som embedsmand i Lægeforeningen er det naturligvis ikke min opgave at deltage i politiske initiativer. Så er man ikke Side 22

ansat ret længe. Jeg må derfor på det kraftigste opfordre dig til indstille omtalen af mig, som om jeg på nogen måde er involveret eller interesseret i dine/jeres planer. Jeg har gennem mange år haft et fortræffeligt forhold til FADL og må pure afvise, at jeg nogensinde så meget som har drøftet jeres planer med dig. Faktisk har jeg ingen erindring om at have talt med dig, hvilket jeg også meddelte Dagens Medicin, da de henvendte sig til mig tirsdag den 3. februar.

For god orden skyld meddeles afslutningsvis, at jeg ikke kan imødekomme dit ønske om et møde med mig i Lægeforeningen.« Det havde måske været på sin plads at offentliggøre.

Du skriver, at antallet af medlemmer, som ønsker ændringer, er signifikant. Antallet af medlemmer i Del FADL antager et par procent af vores samlede medlemstal.

Nogle af de indmeldte er ikke enige i jeres synspunkter, men man skal melde sig ind i gruppen for at komme med indlæg.

Jeg nævner igen, at I kun er tre, der reelt

deltager i debatten.

Jeg vil ikke komme ind på opbygningen af FADL igen, for det er efterhånden blevet skrevet på mange måder. Det skal dog understreges, at FADL er de medicinstuderendes fagforening. Jeg ved ikke, hvad det er, du har forestillet dig, men jeg bruger ikke min fritid på at drive en slavelejr, hvor jeg tvinger mine medstuderende til alt muligt. Jeg er i FADL, fordi det giver mening for mig. Det giver mening at formidle spændende vagtarbejde og lægevikarkurser. Det giver mening for mig at deltage i debatter om sundhedspolitik, at forsøge at skabe fokus på vores rolle som studerende og kommende læger i et sundhedssystem i rivende udvikling. Alle kan være medlem af FADL. Alle kan være aktive i FADL og gøre et stykke arbejde for deres medstuderende. Velkommen til generalforsamlingen, velkommen til repræsentantskabet.

Hvis du er uenig, så er det fint, for som også Anders Kirkegaard skriver, så er det dejligt med noget modspil og konstruktiv debat. Men jeg vil gerne udbede mig ærlighed, åbenhed og en fair tone i den debat. Og det gælder for alle i et demo-

DEBAT kratisk samfund, at er man utilfreds med reglerne, må man først ændre dem, ikke bryde dem.

Jeg vil gerne svare på nogle af de spørgsmål, du har: »Lige nu betaler vi 1200 kroner i Odense til FADL i kontingent om året. Af disse går 40 procent til København og hovedforening, som bruger dem til blandet andet en strejkefond og sekretariat. 30 procent går til direktøren i vagtbureauet og de ansatte i Odense, og de sidste 30 procent går til alle medlemsgoderne som for eksempel fester.

Vi lægestuderende og medlemmer i FADL burde vide, at vores penge går til noget fornuftigt.« De penge, der går til Hovedforeningen, forsvinder ikke ned i et sort hul. De penge går blandt andet til de nationale udvalg, herunder uddannelsespolitisk udvalg, medlemsfordelsudvalget samt lægevikar- og overenskomstudvalget.

Sidstnævnte består af studerende fra alle tre byer, der lige nu er i gang med at forhandle jeres overenskomster. Frivilligt. De sidder og bruger deres fritid på, at du i din fritid kan tjene mest muligt. Pengene går også til vores personale, som blandt andet sikrer medlemmerne i skattesager, arbejdssager og andet, som du kan læse om på fadl.dk.

Du ønsker mere samling på FADL nationalt, og det er en vidunderlig ide, som jeg er helt enig i. Jeg vil meget gerne se et større samarbejde og en samling af arbejdet. Man kan dog ikke helt undgå et lokalt sekretariat, som skal varetage de lokale interesser.

Der har tidligere været arbejdet for en fuldstændig sammenlægning af FADL, men de daværende repræsentantskaber nåede ikke til enighed. Om et lignende arbejde genoptages, vil være op til de nuværende repræsentantskabsmedlemmer, men jeg er i hvert fald positivt stemt overfor ideen.

Hvorvidt vi skal sammenlægges med Lægeforeningen, er en helt anden sag, som jeg umiddelbart ikke er enig i. Vi er studerende og har helt andre interesser end de færdige læger. Dette kom især til udtryk, da 4-års-reglen blev skabt.

FADL har på både det politiske og administrative plan mange kontaktflader med Lægeforeningen og Yngre Læger.

Men jeg vil give dig fuldstændig ret i, at samarbejdet kan og bør udbygges. Det er kun naturligt, at vi som kommende kolleger, skal arbejde sammen. Det er en af de ting, jeg vil arbejde for i dette år. Men jeg er meget ked af at læse din

udtalelse: »Den polarisering, som FADL har valgt ved at distancere sig fra Lægeforeningen efter fireårsreglen, er uheldig for os studerende. Vi kunne måske have set et andet udfald, hvis vi havde været medlem af Lægeforeningen, inden beslutningen blev truffet, for så ville de have været forpligtet til at være kollegiale over for os kommende læger og kollegaer i Lægeforeningen.« Den tidligere formand for Hovedforeningen og Morten Andresen lagde et kæmpe stort arbejde mod fireårsreglen. Den kamp, de førte for de studerende, var helt unik, og den gejst, de arbejdede med, får kun positive ord med fra mig. Ingen havde forudset det bagholdsangreb, der kom, ikke engang de Yngre Læger selv.

Deres repræsentantskab blev ikke orienteret om aftalen, før den var indgået. De var forpligtede til at være kollegiale overfor os, uanset om vi var medlem af deres forening eller ej. At vi skal koncentrere os den nuværende situation, er korrekt, og det vil vi også gøre.

Jeg vil understrege, at jeg ikke ser Lægeforeningen som en fjende. Jeg har deltaget i udvalg under Lægeforeningen og vil fortsætte det udmærkede samarbejde, som, jeg mener, vi har.

Jeg vil ikke diskutere aflønningen af

vagtbureaudirektøren i Odense indgående, for det er Odense Kredsforenings egen sag. Jeg ved dog, at direktøren modtager løn fra kredsforeningen, fordi han udfører et stykke arbejde for dem.

Grunden til, at han modtager en fjerdedel af sin løn derfra, er, fordi han bruger en fjerdedel af sin arbejdstid på kredsforeningen.

Det giver jo meget god mening. Man kunne ansætte en til at varetage det arbejde, men mon ikke aflønningen af to ansatte i stedet for en ville være en anelse urentabelt.

Slutteligt vil jeg sige, at det ikke er min mening at afvise din henvendelse. Jeg mener det oprigtigt, når jeg siger, at jeg er glad for at høre konstruktiv kritik fra medlemmerne.

Vi skal tage det alvorligt, at vi er så dårlige til at kommunikere vores budskaber ud, og det vil vi arbejde på. Det er for de fleste meget kedeligt at høre om FADL’s opbygning og vedtægter, men der er åbenbart brug for det, og det har vi fået øjnene op for. Du har fået svar mange steder fra og er øjensynligt ikke tilfreds. Det er jeg ked af. Men jeg ser det ikke som min opgave længere at køre med rundt i din karrusel. Ved at tage vagter gennem Medikom og opfordre til dannelsen af en ny fagforening har du forbrudt dig mod din fagforening. Du er med til at underminere alt det, vi arbejder for, og det har jeg intet til overs for.

Side 23

OPSLAG

Er du Sund & Heds nye filmanmelder?

På Sund & Hed er vi i gang med at øge vores dækning af det blomstrende kulturliv i Odense.

Da vores filmanmelder netop har valgt at stoppe for at hellige sig embedseksamenen på medicinstudiet, søger vi derfor lige nu en række studerende, der har lyst til at anmelde de nye, aktuelle film i Sund & Hed. Så har du altid haft lyst til at være Bogarts Ole Michelsen, eller kan du bare godt lide at se film uden at spille smagsdommer, så er det lige netop dig, vi har brug for.

Filmene ses i Café Biografen i Odense, når du har tid – for vi kræver ikke et bestemt antal anmeldelser – kun at du skriver lidt om filmen, når den er set.

Er du interesseret, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Debat om universitetsloven Alle ansatte og studerende på SDU inviteres til debatmøde om evaluering af den seks år gamle universitetslov.

Så notér allerede nu dagen, den 5. maj, og mød frem, så du kan være med til at kvalificere debatten om universitetsloven.

Videnskabsministeriet har allerede udpeget et internationalt evalueringspanel, og Universitets- og Bygningsstyrelsen er i gang med at indsamle baggrundsmateriale på universiteterne.

Der er især fokus på forskningsfrihed, ansattes og studerendes medbestemmelse samt konsekvenserne af både interne og eksterne styringsmekanismer. Men der vil også blive sat fokus på, hvordan man kan fremme samarbejdet på tværs af institutioner og landegrænser i stedet for den nuværende tendens til at splitte samarbejdet ved at skabe konkurrence om stort set alle midler til forskning og uddannelse.

Debatmødet tirsdag den 5. maj holdes i U100 på Campus i Odense kl.14.30-16.30.

Påskelukket Kontoret for de faglige vejledere på medicin er lukket fra mandag den 6. april på grund af påsken.

Vi er tilbage på kontoret tirsdag den 14. april.

I påsken kan vi dog kontaktes via mailadressen: fv@health.sdu.dk

OPSLAGSTAVLEN

Udlandsophold

IMCC Exchange klinikophold i Taiwan med engelsktalende læger.

Periode: 10.-30. august 2009, men mulighed for ændringer.

Kr. 1800 – giv et bud.

Krav: afsluttet 5. semester.

Kontakt tlf. 30 23 04 43

Bøger til salg

Cellular physiology (Blauenstein 2004) 200 kr Almen Patologi (Ulrik Baandrup 1. udgave 2000) 150 kr Medical Physiology (Rhoades and Tanner 2003) 250 kr Textbook og Biochemistry (Devlin 2002) 300 kr Histologi (Geneser 2003) 500 kr Langmans Embryologi (Sadler 2003) 175 kr Medical Microbiology (MIMS 1998) 200 kr Medicin og filosofi (Johansson 1999) 100 kr Sms 40132508 eller mail kapet03@student.sdu.dk Side 24

OPSLAG

Lægevikariat i forsvaret Fadl har i et par år haft en fast aftale om at formidle lægevikariater til infirmerierne på de danske kaserner i hele Danmark. Så hvis det kunne have interesse, er chancen der. Forsvaret har netop opslået 10 ledige lægevikariater over hele landet med ansøgningsfrist henholdsvis 20. marts og 31. marts.

Hospitalsenheden Vest, Herning

Ansøgningsfrist: 20. marts 2009

Forsvaret, Sundhedscenter Nordjylland Ansøgningsfrist: 31. marts 2009.

Forsvaret, Sundhedscenter Midtjylland Ansøgningsfrist: 31. marts 2009 Forsvaret, Sundhedscenter Sydvestjylland Ansøgningsfrist: 31. marts 2009 Forsvaret, Sundhedscenter Sydøstjylland Ansøgningsfrist: 31. marts 2009 Forsvaret, Sundhedscenter Sydvestsjælland Ansøgningsfrist: 31. marts 2009 Forsvaret, Sundhedscenter Storkøbenhavn Ansøgningsfrist: 31. marts 2009 Forsvaret, Flyvestation Skrydstrup Ansøgningsfrist: 31. marts 2009 Forsvaret, Antvorskov Kaserne, Slagelse Ansøgningsfrist: 31. marts 2009 Forsvaret, Hvorup Kaserne, Nørresundby

Side 25

OPSLAG

Vil du forske i tumorstamcellers rolle i hjernetumorer?

Vi er en forskningsgruppe på Afdeling for Klinisk Patologi på Odense Universitetshospital, der forsker i hjernetumorer, og vi mangler prægraduate forskerstuderende. Du kan starte 1. september 2009, 1. februar 2010 eller evt. senere.

Vi fokuserer på tumorstamcellers rolle i hjernetumorer. Det er en udbredt opfattelse, at forekomsten af tumorstamceller er den egentlige årsag til den ofte begrænsede effekt af kemo- og stråleterapi for patienter med hjernetumorer. Projektet er tæt forbundet med klinikken, idet vi arbejder med væv fra patienter med hjernetumorer. Vi bruger vævet i laboratoriet mhp. at identificere tumorstamceller, undersøge deres særlige egenskaber og deres reaktioner på nye eksperimentelle behandlingsstrategier med kemo- og stråleterapi.

Du vil få mulighed for at lære at forske, præsentere dine resultater på møder og kongresser, og du vil selv kunne være med til at præge i hvilken retning, dit projekt skal gå.

Kunne du tænke dig et spændende år med kræftforskning, så kontakt os og hør mere om projektet.

Du kan ringe til 1. reservelæge, ph.d. Bjarne Winther Kristensen på telefon 23 63 36 02 eller sende en mail til; bjarne.winther.kristensen@ouh.regionsyddanmark.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du lyst til at præge en katastrofe?

Frivillige søges til GLOBAL HEALTH RISK GAMES 2009 Global Health Risk Games 2008 blev en kæmpe succes, og den skal selvfølgelig gentages.

Brænder du for global sundhed, og har du lyst til at præge Risk Games 2009, så det bliver endnu større og bedre end sidste år?

Så mangler vi dig i arrangør-gruppen til næste event, som kommer til at løbe af stablen i efterårssemestret 2009.

Interesseret eller bare nysgerrig?

Kontakt Nadja Albertsen på nalbertsen@health.sdu.dk eller 3166 5110.

GENERALFORSAMLING 2009 i FNKS D. 23. april 2009 kl. 17.00 Sted: WP 25 Bestyrelsen indkalder hermed til forårets generalforsamling, hvor der skal vælges ny bestyrelse og kasserer.

Efter generalforsamlingen vil der være hyggelig fællesspisning for dem, der har deltaget.

Husk, at forslag til afstemning skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen.

Den endelige dagsorden lægges ud på fnks.org en uge før generalforsamlingen.

SÆT ALLEREDE NU KRYDS I KALENDEREN OG HOLD ØJE MED YDERLIGERE INFO PÅ HJEMMESIDEN! Med venlig hilsen Bestyrelsen i FNKS Side 26

SATS inviterer til et spændende foredrag:

Hjertestop Torsdag d. 2. april 2009, kl. 16:15 i Emil Aarestrup i KB Klokken er 03:22, og bagvagten er for længst gået i seng. Du er forvagt, og så sker det... beepbeepbeep... Der bliver kaldt hjertestop, hvad gør du?

Jordi Dahl fra afd. B kommer og fortæller om hjertestop med vægt på behandlingen. Hvordan genopliver man patienten, og hvad kan gøres for at minimere irreversible skader?

Kom og hør mere om denne spændende og livsreddende behandling.

Det koster 30 kr. pr. semester at være medlem af SATS, Indmeldelse kan ske umiddelbart før foredraget.

ALLE semestre er velkomne!

www.SATS-Odense.dk

Side 27

Grønlandsgruppen under IMCC arrangerer ophold på Grønland af én måneds varighed.

kliniske

Klinikophold 2009/10 Grønland

-

Nuuk (Dronning Ingrids hospital):

Ilulissat: 1 plads i maj og 1 plads i juni. Inkl. kost og logi (mht. kost dog kun hvis den studerende ikke har fondspenge).

Maniitsoq:

2 pladser i juni og 2 i august 2008. Eksklusiv kost & logi.

1 plads i april, maj, september, oktober, november, december, januar og februar. Inkl. kost og logi.

Nuuk (lægeklinik):

Uummannaq:

2 pladser i juni og 1 i juli og 2 i august. Eksklusiv kost & logi.

1 plads i april. Inkl. kost og logi.

Paamiut (Dronning Margrethes sundhedscenter):

Sisimiut:

1 plads hver måned i april, maj, juni, august, september, oktober, november, december, januar, februar og marts. Inkl. logi.

2 pladser i maj og 2 i februar. Inkl. kost og logi.

Interesseret?

Skriv til greenland@imcc.dk efter ansøgningsskema

Aasiaat: 1-2 pladser hver måned i april, november, december, januar, februar, marts. Inkl. logi. Hvis der kommer 2 studerende skal de kunne bo sammen. Husk studiekort.

Restpladser uddeles efter først til mølle princippet.

Livet efter embedseksamen: Kliniske basislæger fortæller Hvor godt ruster studiet egentlig de nye kandidater til livet som læge? Hvor ligger de svage punkter, og hvad kan vi gøre, for at vi får det nemmere på den anden side af embedseksamen? Hvad betyder den nye struktur med 1-årig KBS i stedet for turnus for vores postgraduate uddannelse?

Kom til medicinerrådets generalforsamling og hør kliniske basislæger fortælle om deres syn på sagen. Der vil være mulighed for diskussion, og efterfølgende holder vi generalforsamling, hvor du kan møde os og være med til at forbedre vores studie!

Alle er velkomne, så mød op til Medicinerrådets generalforsamling onsdag den 15. April kl. 16 i wp. 19.01 Næste almindelige møde i Medicinerrådet er den 2. april

Studmed.dk – Uafhængig portal og forum for læger og medicinstuderende Her kan du

· · · · · Side 28

Deltage i den livlige debat – tæt på 7000 læger og medicinstuderende har allerede en profil Læse boganmeldelser af 350 præ- og postgraduate bøger.

Købe/bytte og sælge bøger eller andre relevante produkter Hente noter, kompendier, opgaver med mere – pt. er der 416 filer i ”Filbasen”.

Læse artikler om emner fra ”studie og barsel” til

”hvordan tackler man bedst eksamen”.

Søge efter en læsemakker.

Oprette en gratis @studmed.dk email-adresse.

Læse medicinsk relaterede nyheder.

Få og oprette din egen blog + meget, meget mere...

· · · ·

Alt dette er GRATIS, så kom og vær med på studmed.dk.

Hvis der er noget, du savner på studmed.dk, så kontakt os! ;-)

OPSLAG

ØL-smagning i verdensklasse

En odyssé i øl og kultur – og ølkultur Torsdag d. 7. maj, kl. 19.30

Denne aften tager vi på en rundtur i øllets verden, hvor der bydes på vidt forskellige smagsprøver, fantastiske såvel som besynderligt særegne. Via anekdoter og kulturhistoriske beretninger, om det skønne øl, vil tilhørerne komme til at smage uforglemmelige øltyper, som man i sin vildeste fantasi ikke kan forestille sig som… ja, det, det hele drejer sig om, nemlig ØL!!

I aften skal vi hverken smage pilsnere, classic eller dåseøl fra Otto Duborg. Kom forbi, hvis du tør, og smag bl.a. på nye stilarter som IPA (India Pale Ale), Belgisk vildtgæret Kriek, langhåret amerikansk Barley Wine, Schwarzbier, Flamsk Klosterbryg og andre overraskelser for din gane.

Mød op til denne øl-odyssé og dit syn på verden vil for altid være forandret!

Pris: 70 kr Tilmelding: Se nærmere info for billetsalg.

Sted: Epstein Bar i kælderen i WP 19

Vel mødt og Højt Skum!

PS. Spis godt hjemmefra og tag cyklen, selvfølgelig!

Side 29

Bamsehospitalet er tilbage!

Kan du huske, da din yndlings-mågebamse fløj ind i en mølle og knækkede vingen?

Det sker stadig for uheldige fuglebamser!

Måske husker du, da din elefantbamse fik brækket den store knogle i hovedet i en musefælde, fordi den var så glad for ost? Det sker også stadig!

Vi kan ikke gøre noget for at forebygge disse ulykker, men vi kan noget andet… Vi kan fikse bamserne igen!

Bamsehospitalet foregår dette semester d. 28. april til d. 2. maj.

Uddannelsesaftenen (obligatorisk) er stadig under planlægning – men dato følger snarest!

Kom og vær med på Bamsehospitalet som bamselæge, -sygeplejerske, tissetante eller hyggeonkel. Det giver børn mulighed for at møde hospitalets hvide verden på deres egne præmisser, og jer en mulighed for at møde børnene og få lidt erfaring!

Man behøver ikke at deltage alle dagene på Bamsehospitalet for at være med.

Efter Bamsehospitalet afholdes der en evalueringsfest for alle deltagende, og måske mulighed for at gå Bamsestuegang på OUH’s børneafdeling for de interesserede.

Spørgsmål?

Eventuelle spørgsmål og tilmelding til uddannelsesaftenen kan gøres på mail til bamsehospital@gmail.com. Mere information kan også ses på http://www.imcc.dk/bamsehospital/.

Studerende fra alle semestre og af alle nationaliteter er velkomne. Vi er også glade for bamsebiomekkere og bamse-idrætseksperter!

Side 30

BAMSEHOSPITALET INVITERER TIL

ÅBENT HUS

Vi holder i år Åbent Hus for børn med deres bamser og forældre, således at flere kan få muligheden for at opleve Bamsehospitalet.

Bamsehospitalet er et landsdækkende projekt, der afholdes af lægestuderende. Formålet er at give børn i børnehave-alderen en introduktion til lægeverdenen i et trygt og positivt forum.

Samtidig får de studerende et indblik i børnenes sygdomsforståelse, og træner deres kommunikationsevner.

Alle bamser er velkomne, man skal bare have fundet på en sygdom til sin bamse, før man kommer. På Bamsehospitalet findes et team af dygtige bamselæger, som er klar med plaster, bandage og et glas saftevand.

Som afslutning på dagen laver vi vores Prutte-Bøvse-Show, hvor vi fortæller lidt om kroppen og hvorfor man fx prutter eller snorker.

Interesserede forældre bedes kontakte bamsehospital@gmail.com, gerne inden d. 30/4, og fortælle hvor mange børn og voksne, de kan komme til Åbent Hus. Tid og sted: Lørdag d. 2. maj fra kl. 11:00–14:00 på Odense Universitetshospital, Auditorie 1 og 2, Kløvervænget 6 , 5000 Odense C

Side 31

ANMELDELSE

Mænd der hader kvinder Forventningerne var høje, men filmen skuffer ikke! Rollefordelingen er perfekt, og tempoet højt.

Christofer Herlin Stud.manu og webmaster, Sund & Hed Michael Nyqvist spiller rollen som Mikael Blomkvist, journalist på tidskriften Millenium. Noomi Rapace spiller Lisbeth Salander, hacker og social misfit under formynderskab. Og de gør det begge to med bravur.

Salanders kamp Filmen har to handlingsspår; det store mysteriet, og Lisbeth Salanders liv og kamp for frihed.

Hvorfor Lisbeth Salander er blevet umyndigforklaret fremkommer aldrig i filmen (men i bogen, så læs den nu!) I hvert fald så bliver hendes gamle formyndere syg, og der udpeges hende en ny.

Den nye formyndere, Advokat Bjurman, er en af de mænd som titlen på bogen/ filmen syfter til. Han begynder at udnytte Lisbeth seksuellt. Lisbeth er nu bare ikke hvilken kvinde som helst, og vælger at selv håndtere problemet, på den måde, hun synes, er mest retfærdig.

sag, ikke kan arbejde for Millenium i en tid, siger han ja tak, og går igang med detektivarbejdet.

Lisbeth arbejder som researcher for den sikkerhedsfirma som Vanger brugt for at lave baggrund på Blomkvist. I løbet af Mikaels arbejde bliver han kontaktet af Lisbeth og derefter går der ikke lang tid før Lisbeth er en del af eventyret ude på Hedebyøen.

De to detektiver kompletterer hinanden godt, både i arbejdet og privat, og snart begynder mysteriet at opløses i kanterne. Familjen Vanger har en mørk fortid, og der er åbenbart nogen der har interesse i at holde den skjult...

Filmen er 2 timer og 25 minutter lang,

Det store mysterie Henrik Vanger, industrileder, tilbyder Mikael at for en stor summe penge gøre et sidste forsøg at finde hans brorsdatter Harriet Vanger, som nu har været forsvundet i 40 år. Da Michael, pga. en rets-

Legendarisk forfatter Den svenske forfatteren Stieg Larssons bøger har tryllebundet en hel verden.

Har du ikke læst dem endnu – glæd dig! Millenium-trilogin var starten på noget der kunne have blivet et stort forfatterskab, hvis Stieg nu stadig varit i live. Han døde i en alder af kun 50 år, og efterladte et arv, som der stadig tvistes om.

Filmatiseringen af »Mænd der hader kvinder« skuffer ikke. Foto: Knut Kolvisto

VINDER AF KONKURRENCE Tegningen forestillede: På Sund & Heds redaktion har vi fået en lang række svar på vores konkurrence i årets andet blad om, hvad det lige var, billedet forestillede, når det nu ikke var en pibe.

Flere har svaret i tråd med den franske maler Magritte, at det ikke var en pibe, men et billede af en pibe. Et svar, som, hvis man kender sine malere, kunne være fuldstændig rigtigt.

Andre bød ind med, at der var tale om et nyt og forbedret ortoskop til selvdiagnosticering, en tjubang, eller en fløjte lidt i stil med den italienske lerfløjte okarina, men nok lavet af et stykke knogle, for eksempel femur, når det nu var Sund & Hed, der spurgte.

Det mest originale bud kom dog fra Heidi Fhær Larsen, som med følgende svar vinder gavekortet på 250 kroner til Friluftslageret i Odense: »Det er en tidlig udgave af den Sydamerikanske ”matte-teaSide 32

og nydes i en biograf tæt på dig!

Gå og se den, hvis du ikke allerede har.

Jeg gir’ den topkarakter.

cup”. Indianerne designede den selvfølgelig i sin tid til at ligne en pibe. Denne tegning er lidt fortegnet, idet koppen oven på røret i virkeligheden er lidt større. Det er nemlig beholderen til varmt vand. I røret puttes diverse urte-the-blade, typisk også coca-leaves. I den store ende sættes en prop, og så er det ellers at suge løs fra den lille ende, hvor der er huller, således at græsset ikke ryger med. Hele koppen er lavet i træ, og er selvfølgelig dekoreret. (I dag anvendes et mere irish-coffee-lignende system, hvor man suger gennem et sugerør, hvor bladene ikke kan komme med. De fås også i metal.)«

INFO

– Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København Epstein Bar

Hyggelig café hver onsdag kl 14.30-15.30 – med god varm kaffe, eksotisk the og afslappende musik. Festlig bar hver fredag fra kl14 med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning

Fredag 27.03

Koncert på Studenterhuset med Didium & the Black Bonnie Picture, Ann Mimoun, Danjal & Entakt – kl. 20

Fredag 27.03 Soulfly (US) – med forsanger Max Cavellara (en legende inden trash metal, og tidligere frontmand i brasilianske Sepultura) holder koncert på Posten sammen med Incite (US) og Angrified Tirsdag 31.03

Brætspil café på Studenterhuset

Onsdag 01.04 Humor mod Aids – Stand-up på Studenterhuset (arrangeret med Sex & Sundhed) kl. 20 Mød Michael Staun, Morten Wichmann, Claus Reiss & Per Worm Torsdag 02.04 Niarn live. Dansk raps ubetingede største drengerøv. Posten Lørdag 04.04 Sound of Copenhagen Live - Lineup:

Kjeld Tolstrup, Le Gammeltoft, Peter Visti, Fagget Fairys og As in Rebekka Maria.

Alibi Supperclub Tirsdag 07.04 Film aften på Studenterhuset – Se filmen Karate Café af Bright Blue Gorilla kl. 19 Torsdag 09.04 huartron (Fin) og Dolby Anol (Scotland). Ørentvist musikforening, som også er

ansvarlige for PHONO Festival, arrangerer elektronisk fest på Kulturmaskinen Lørdag 11.04 Turboweekend + When Saints Go Machine. – Electrorock på Kulturmaskinen (Team Karate & Studenterhuset)

Samme lørdag aften er der koncert med den danske “gangsterrapper” Jokeren + Ufo Yepha på Posten

DigitalClub part #3 på Alibi

Tirsdag 14.04 Brætspils Café på Studenterhuset Torsdag 16.04 Hatesphere – Dansk metals frontkæmpere er tilbage med ny forsanger (Posten) Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer/ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik indenom netudgaven af Sund & Hed på www.sundoghed.sdu.dk

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds nye kulturkalender så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk Se flere kulturarrangementer på http://kultur.odense.dk Side 33

INFO

Andre medier skriver...

Obama sætter skub i stamcelleforskningen Den amerikanske præsident Barack Obamas støtte til den kontroversielle forskning i stamceller fra fostre vil give forskningen i hele verden et skub fremad.

Det mener Morten Meyer, forsker i stamceller ved Syddansk Universitet i Odense.

Ældre mænd får dummere børn Børn har lavere intelligenskvotient, IQ, samt større risiko for skizofreni og autisme, hvis deres fædre er ældre.

Det viser et studie, hvor australske forskere har analyseret testresultaterne for 33.000 amerikanske børn i aldersgrupperne otte måneder, fire år og syv år.

»Det er en kæmpe fordel«, siger Morten Meyer, der arbejder på Dansk Center for Stamcelleforskning, hvor en stor del af den danske stamcelleforskning er centreret.

Prøverne testede koncentrationsevne, hukommelse, ræsonnement og læsefærdigheder. Her viste resultaterne, at børn med gamle fædre klarede sig dårligst i IQ-prøver, skriver ekstrabladet.dk.

Betydning for hastigheden Barack Obama har nu gjort op med Bush-æraens holdning til fosterstamceller, og det betyder at forskningen i landet kan tage fart. Til glæde for mennesker over hele verden med sygdomme som Parkinsons, diabetes og Alzheimers, siger tilhængerne af beslutningen.

Genetiske fejl i celler »Historien fortæller, at børn af ældre forældre får bedre muligheder og mere omsorg. Det er også tilfældet hos børn af ældre mødre – men præcist modsat hos ældre fædre, hvilket et vildt overraskende«, siger John McGrath fra University of Queensland i Australien.

»USA er så stort, og der er så mange forskere, at den offentlige støtte i USA vil være med til at flytte hele feltet«, siger Morten Meyer.

Forklaringen kan være, at genetiske fejl i celler, som producerer sædceller, forværres med alderen. Det forklarer også, hvorfor børn af ældre mænd har øget risiko for at udvikle skizofreni og autisme, skriver tidsskriftet New Scientist.

9. mar. 2009 pol.dk

12. mar. 2009 pol.dk

Side 34

Influenza-middel hjælper ikke mere Tamiflu er ikke længere i stand til at holde influenza på afstand. Virusen har udviklet resistens.

Tallene varierer fra land til land, men i USA var Tamiflu uden virkning i 10 procent af tilfældene, i Europa var det 25 procent. Det var 11 procent i Sverige, og af en eller anden årsag var det hele 67 procent i Norge, skriver Svenska Dagbladet.

Chokerende udvikling Efter den seneste influenzaperiode taler eksperter om en chokerende udvikling, og de ønsker en hurtig indsats.

Nu siger tallene, at Tamiflu ikke havde nogen virkning i 90 procent af tilfældene i USA og Europa, mens tallet i Sydafrika er 100 procent.

3. mar. 2009 pol.dk Læger er landets bedst lønnede faggruppe En læge kan gennem et helt liv se frem til en disponibel indkomst på 23,9 millioner kroner efter skat. Dermed placerer læger – sammen med økonomer – sig som den faggruppe, der tjener mest i Danmark viser beregninger, som Arbejderbevægel-

INFO

Træffetider - faglige vejledere Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse Birgitte Bromark E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

Folkesundhedsvidenskab Karina Linnrose Onsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Biomekanik

Mari og Christofer Torsdage kl. 8.15-10.15 (Mari) Fredage kl. 10.15-12.15 (Christofer) Sted: Winsløwparken 17, 1. sal.

Telefon: 65 50 29 78 E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk

sens Erhvervsråd står bag, og som Ugebrevet A4 bringer i dag.

Når lægen hænger kitlen på knagen og tager bilen hjem, skulle der således være råd til et par store bøffer og en god dyr flaske rødvin.

Anderledes står det til for sygeplejersken, der nok vælger bussen og en pastaret i stedet.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har hun nemlig blot halvdelen af lægens livsindkomst at gøre godt med – 11,6 millioner kroner.

Det er dog mere end SOSU-assistenten og SOSU-hjælperen, der gennem livet tjener henholdsvis 10,1 millioner og 9,2 millioner kroner.

2. mar. 2009 dagensmedicin.dk Børnerådet vil have panodiler på recept Det er bekymrende, at børn har så let adgang til hovedpinepiller, mener Børnerådet, der vil gøre smertestillende medicin receptpligtigt.TV2’s dokumentarprogram Panodil-pigerne har skabt fornyet debat om smertestillende medicin.Det er nemlig alt for let for selv unge mennesker at skaffe i store mængder, mener blandt andre Børnerådet. »Adgangen til medicin er eksploderet. Du kan købe det på hvert et gadehjørne i dag. Det taler for

Medicin

Lene Christensen, Nivethitha Ilangkovan, Bo Morberg, Kari Høst-Madsen, Anne Cathrine Haug Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.

Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk

Idræt og Sundhed

Kristian og Rune Mandage 10:15 – 12:00 Fredage 10:15 – 12:00 Sted: For enden af B1913-gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

receptpligt, så folk ved, at det altså ikke er bolsjer det her,« siger formanden, Charlotte Guldberg i en pressemeddelse.

En undersøgelse, som rådet offentliggør i weekenden, viser, at de unges forbrug af smertestillende medicin er stigende.

Inden for de seneste to uger, har 47 pct. af unge i 7. klasse taget medicin mod enten hoved- eller mavepine, viser undersøgelsen. Løser ikke alle problemer Inden TV2’s program løb over skærmen, var også foreningen af danske børnelæger, Dansk Pædiatrisk Selskab, ude med et ønske om at kigge nærmere på tilgængeligheden.Foreningen foreslår, at Panodil kun sælges som 10-styks pakninger i håndkøb.

Lægemiddelstyrelsen har tidligere afvist at gøre Panodiler receptpligtige med begrundelsen, at forgiftning kun yderst sjældent fører til dødsfald.

Børnerådets formand er da også enig i, at det ikke nødvendigvis løser alle problemer, at gøre smertestillende medicin receptpligtig. »Vi synes selvfølgelig også, at man skal se på, hvorfor børnene er så ulykkelige og spiser for mange piller,« siger hun.

27. feb 2009 dagensmedicin.dk Hospital laver take away til de ansatte Ansatte ved regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder får fremover mindre

travlt i køkkenerne. To dage om ugen får de hospitalsansatte nemlig mulighed for at bestille aftensmad med hjem til hele familien.

Anne Birte Sparvath er chefsygeplejerske ved regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder, og hun fortæller, at det er de ansatte, der står bag ideen. »Vi har forsøgt at sætte fokus på medarbejdernes arbejdsforhold og få dem til at sætte ord på, hvordan der bedst bliver balance mellem arbejdsliv og familieliv. Det her er en af idéerne, og vi tror, at rigtig mange vil tage positivt imod den,« siger hun. Regionshospitalet er kåret som Danmarks sundeste virksomhed og har derfor stærk fokus på medarbejderne sundhed og velvære.

Maden bliver fremstillet i Regionshospitalets centralkøkken, som understreger, at der udelukkende vil blive brugt friske varer af god kvalitet. Maden skal bestilles over nettet senest dagen før, og prisen på et måltid bliver omkring 40 kroner pr. person.

Ud over take away og en sund kantine har hospitalets ansatte adgang til et chill out-rum, et motionsrum og massage i ny og næ. Det er en del af hospitalets strategi i forhold til at fastholde og rekruttere arbejdskraft.

2. mar. 2009 dagensmedicin.dk Side 35

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42474

-kalenderen Marts Møde, studienævn for folkesundhedsvidenskab

31.

April

Frist for ansøgning af

1.

ekskursionskontoen FADL-kursus: ortopædkirurgi

1.-2.

Møde, studienævn for klinisk biomekanik.

Møde, studienævn for idræt FADL-kursus: undervisningspædagogik, del 1.

Medicinerrådets generalforsamling Deadline, Sund & Hed nr. 6 FADL+SATS: Traumekursus

14.

Møde, studienævn for medicin Kursus om eksamensnerver FADL-kursus: undervisningspædagogik, del 2 Kursus om eksamensnerver

20.

21.

23.

Kursus om eksamensnerver

28.

14.

14.

15.

16.

18.-19.

23.

Kl. 17.30-21.30. Se www. fadl.dk for yderligere info.

Ansøgningsfrist kl. 12 ugedagen før.

Ansøgningsfrist 31. marts Kl. 17-21. Tjek fadl.dk for mere info.

WP 19.01 kl. 16 kl. 8-16, tilmeldelse fra 1/3-19/3 til amn@fadl.dk.

Pris 350 kr.

Ansøgningsfrist 9. april Esbjerg, U113, kl. 12.15-15 Kl. 17-21. Tjek fadl.dk for mere info Campusvej 55, U96, kl.

13.15-16 Slagelse, U20, kl. 13.15-16

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dk Kender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det!

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!

sundoghed@health.sdu.dk

Afsender: Sund & Hed Franzen PortoService Postboks 9490 9490 Pandrup