10 14

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU NUMMER 14 |

ÅRGANG 10 |

11. NOVEMBER 2008 |

Bodies skuffede

Man kan stadig nå at se udstillingen Bodies i Tivoli. Men hverken Sund & Heds anmelder eller lektor John Chemnitz er begejstret for de udstillede kroppe.

s. 10-11

WWW.SUNDOGHED.SDU.DK |

GRATIS

Glemte demente

Inden for geriatri-specialet kæmper lægerne i disse tider med en lukket pengekasse og manglende personale.

s. 8-9

Alfred Nobel delte vandene

“

Med uddelingen af dette års Nobelpris blev opdagelsen af to vira ikke blot hædret.

Valget af prismodtagerne pustede samtidig nyt liv i en gammel strid

“

- Feature s. 4-5

INDHOLD Artikler

Feature: Nobelpris puster nyt liv i gammel strid Klumme: Ulighed i sundhed Specialepennen - Intern Medicin: Geriatri Anmeldelse og kommentar af udstillingen Bodies Dekanens hjørne: Forskningsbaseret undervisning...

Klumme: Uniform og etikette i virkelighedens verden Feature: Når studerende tjener for meget Debat: FADL-medlemmer skal kunne arbejde Debat: Hit them high, hit them low...

Opslag

Diverse stillinger og studieinformation

Info

Side 4-5 Side 6 Side 8-9 Side 10-11 Side 12 Side 13 Side 14-15 Side 16 Side 17 Side 18-25

Den sjove kalender Andre medier skriver Træffetider faglige vejledere

Side 26 Side 27 Side 27

Sund og Hed-kalenderen

Bagsiden

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder.

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: Winsløwparken 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redaktionssekretær: Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefotos: Bodies, Anne Marie Jelsig Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk.

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 2

Deadline

Udkommer

14. november 28. november 12. december

28. november 12. december 27. december

LEDER

Prisen og den store ære Hæderen og den ærefulde takketale, når Nobelprisen er i hus.

Er det det, der fremover vil drive det danske sundhedspersonale fremad?

Eller er det rettere blitzlyset, en gylden check, 15 minutters berømmelse og tanken om kollegernes misundelige blikke, der får smilet frem, når prisen efter den svenske kemiker og dynamittens opfinder bliver modtaget.

Motiverne for at læse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er mange. De fleste vil vel være gode til deres fag – det være sig idræt, folkesundhedsvidenskab, kiropraktik, audiologopædi eller medicin.

Men for nogle er det ikke nok, at sundheden blandt den danske befolkning forbedres. For nyligt fik tyske Harald zur Hausen samt franske Françoise Barré-Sinoussi og Luc Montagnier dette års Nobelpris i medicin og fysiologi. Tidligere har 13 danskere modtaget en Nobelpris, og lur mig om ikke op til flere her på fakultet drømmer om at gøre det samme.

Om det så er drømmen om hæderen eller rampelyset, der driver værket, ved kun den enkelte.

Allerede få uger inde i mit medicinstudie blev jeg gjort opmærksom på Nobelprisen. Det var en underviser, der stod bag.

Okay, jeg indrømmer – jeg kendte godt til Alfred Nobel og hans priser i forvejen. Men jeg havde ikke troet, det var noget, jeg skulle bryde min hjerne med på medicinstudiet. I hvert fald ikke før den pågældende underviser til min forbavselse bragte emnet på banen. Det var noget med, at hvis man fandt svaret på dette eller hint, så lå der en Nobelpris og ventede.

Prisen skulle simpelthen motivere os til at kaste os over studiet – som om 20 aminosyrer ikke var nok. Siden er Nobelpris-kortet med jævne mellemrum blevet spillet, når noget potentielt spændende skulle sælges under forelæsningerne.

Og i lærebøgerne er der med jævne mellemrum beretninger om Nobelprismodtagere, der blandt andet har fået prisen for at klippe samtlige blodkar til et hundehoved og lade en anden hund stå for blodforsyningen til den første hunds hjerne.

skyld andre priser. Det skulle jo nødigt kun være de læger, kiropraktorer osv. der stiler efter den store hæder, der betragtes som dygtige. For hvordan vil det ikke sætte al det sundhedspersonale, som har den daglige kontakt med danskerne, og som derfor næppe lander i Nobelfondens søgelys. Andenrangsbehandlere vil være et skidt ord.

Skulle drømmen om Nobelprisen for en af os gå i opfyldelse, skal der dog ikke herske tvivl om, at jeg vil være blandt de første med lykønskningerne. Samtidig vil jeg håbe, at vedkommende bliver så motiveret af prisen, at hun eller han fortsætter sit arbejde i sundhedens tjeneste og vinder prisen endnu en gang. Det vil da være den ultimative hæder og noget at stræbe efter.

Marius Kløvgaard Chefredaktør

Fra journalister kender jeg til kampen om Cavling-prisen. Den pris journalister bruger, når de over for hinanden vil fremhæve sig selv ved at vise, at netop de skriver de prestigefyldte, dybdeborende og afslørende artikler. Artikler, der vælter regeringer og ændrer lovgivningen, og som alle drømmer om at skrive, men som de færreste alligevel kaster sig over eller lykkes med. Prisen er for mange blevet stemplet på god journalistik, og alt andet bliver efterhånden betragtet som det modsatte. Og for flere journalister virker det som om, kampen om prisen er selve målet.

I sundhedssektoren havde jeg derimod troet, at ønsket om at redde liv og fremme sundheden var nok til i sig selv at drive værket.

På den anden side kan jeg godt forstå ønsket om, at man efter mange år i forskningens og sundhedens tjeneste vil anerkendes for sit arbejde.

Problemet er bare, hvis godt sundhedsarbejde bliver kædet alt for meget sammen med Nobelprisen – eller for den sags Side 3

FEATURE

Nobelpris puster nyt liv i gammel strid Robert Gallo, har til gengæld sat sindene i kog og gang i debatten.

Nadja Albertsen Redaktionssekretær, Sund & Hed Dette års Nobelpris i fysiologi og medicin har hentet en ellers begravet stridsøkse op ad jorden.

Med uddelingen af dette års Nobelpris i fysiologi og medicin blev opdagelsen af to vira, som er skyld i alvorlige sygdomme hos mennesker, ikke blot hædret.

Valget – eller rettere fravalget – af prismodtagerne pustede samtidig nyt liv i en gammel strid om opdagelsen af de hædrede sygdomme.

At tyske Harald zur Hausen fortjener Nobelprisen for opdagelsen af sammenhængen mellem livmoderhalskræft og human papillomavirus, hersker der ingen tvivl om.

Men at franske Françoise Barré-Sinoussi og Luc Montagnier har modtaget prisen uden deres amerikanske kollega, forsker

Starten på en epidemi I starten af 1980’erne begyndte man i USA at se flere og flere tilfælde af unge mænd, der blev indlagt med sygdomme, der ellers normalt kun blev fundet hos ældre eller hos personer med kompromitteret immunsystem.

De to sygdomme var den svampeforårsagede pneumoni, pneumocystis carinii (PCP), og Karposis sarkom, som er en form for cancer, der typisk viser sig på huden, i munden, eller i luft- og spiserøret.

På trods af at mange af de unormale sygdomstilfælde var koncentreret i områderne omkring Los Angeles og New York, var det ikke før, man begyndte at undre sig over den forøgede anvendelse blandt unge af antibiotikummet pentamidin, som anvendes i behandling af PCP, at en større undersøgelse blev sat i gang.

GRID Det var CDC, det amerikanske center for sygdomskontrol og- forebyggelse, der i 1981 nedsatte en gruppe, der skulle finde ud af sammenhængen mellem både syg-

Nobel prisen Alfred Nobel efterlod mere end 31 millioner SEK, da han døde i 1886.

Det var Nobels ønske, at der efter hans død skulle oprettes en fond, hvorfra pengene kunne blive investeret i sikre aktiver. Overskuddet fra fonden skulle herefter distribueres på årlig basis til dem, der i det foregående år havde gjort de største tiltag for menneskeheden.

Prisen blev første gang uddelt i 1901 og udgøres af en medalje, et diplom og en kontant belønning, der til de første prismodtagere lød på 150.782 SEK. I dag belønnes prismodtagerne med 10 millioner SEK.

Side 4

dommene og de syge.

De syge, man hidtil havde registreret, var homoseksuelle mænd, og man mistænkte derfor blandt andet cytomegalovirus og de såkaldte poppers med amylnitrit, som mulige årsager.

Sygdommen fik da også for en kort bemærkning navnet GRID: Gay Related Immune Deficiency.

Men i de følgende år begyndte flere og flere tilfælde at dukke op, som ikke umiddelbart havde nogen forbindelse til de homoseksuelle. Heteroseksuelle kvinder, blødere og spædbørn blev syge. Samtidig opdagede man, at en del stofmisbrugere også udviste symptomerne. Alt i alt var det opdagelser, der tvang forskere og læger til at tænke i andre baner.

HIV bliver fundet Forskellige forskningsteam gik sideløbende i gang med at lede efter den nye virus i blodprøver fra de afficerede personer.

I maj 1983 lykkedes det Françoise BarréSinoussi og Luc Montagnier fra det franske Pasteur Institut at isolere en ny virus, og en prøve af denne blev sendt til CDC, som døbte virussen lymphadenopathyassociated virus, eller LAV. I alt 13 danskere har modtaget nobelprisen, nemlig: 1903: Niels Ryberg Finsen, fysiologi og medicin 1908: Frederik Bajer, fredsprisen (sammen med Klas Pontus Arnoldson) 1917: Henrik Pontoppidan og Karl Adolph Gjellerup, litteratur 1920: August Krogh, fysiologi og medicin 1922: Niels Bohr, fysik 1926: Johannes Fibiger, fysiologi og medicin 1943: Henrik Dam, fysiologi og medicin (sammen med Edward Adelbert Doisy) 1944: Johannes V. Jensen, litteratur 1975: Aage Bohr og Ben Roy Mottelson, fysik 1984: Niels K. Jerne, fysiologi og medicin (sammen med George J.S. Köhler og Cesar Millstein) 1997: Jens Christian Skou, kemi (sammen med Paul D. Boyer og John E. Walker)

FEATURE

HIV HIV er forkortelsen for Human Immunodeficiency Virus, og betegner en lentivirus, som kan føre til udvikling af AIDS. Lentivira hører til familien af retroviridae vira, som karakteriseres ved en lang inkubationsperiode og persisterende infektion. Retrovira indeholder mRNA, som ved hjælp af henholdsvis revers transkriptase og integrase transkriberes og indsættes i cellens DNA, hvor det vil blive replikeret sammen med resten af genomet.

Det unikke med lentivira er tilstedeværelsen af open reading frames, orfs, imellem polymerase- og envelope-generne, samt i envelope-genets 3’-ende.

Spørgsmål om Nobelprisen Set i lyset af at Robert Gallo selv in-

drømmede, at han, omend det var ham selv ubekendt, havde fået hjælp af franskmændene i hans opdagelse af HIV, kan der ikke være tvivl om, at det er berettiget, at han ikke får del i æren.

Alligevel er debatten om hvem der burde få dette års Nobelpris alligevel berettiget.

Den teknik, som franskmændene benyttede til at gro T-celler ved hjælp af interleukin-2, var nemlig udviklet af Gallo i forbindelse med hans forskning i retrovira, som han var den første til at identificere. Opdagelsen af HIV, og dermed hæderen og Nobelprisen til de to franskmænd, havde altså ikke været mulig uden Gallos forskning.

HPV – human papilloma virus HPV has a circular, double stranded DNA, protected by capsid proteins.

Discovery of HPV DNA in cancer cells

More than 100 HPV-types are known.

HPV16 and 18 cause 70% of all cervix cancers.

+ +

Probe for HPV DNA

+

Virus DNA Capsid protein

Patient DNA

Harald zur Hausen found HPV DNA in patient DNA (+).

Cervix Infection

by HPV

~90% heal within two years

HPV DNA integrated into tumour cell DNA

Viral replication

0.8% develop cancer

Infection by HPV HPV infects epithelial cells in the cervical mucosa. HPV DNA integrates into the cellular genome when causing cancer.

Weeks

Infected basal cell

10–30 years

HPV in epithelial cells

Invasive cancer

HIV – human immunodeficiency virus HIV is a retrovirus of the lentivirus group. Viral RNA is converted to DNA, which integrates into the cellular genome.

Enzyme activity

Enzyme

RNA

Discovery of HIV in patients

500

Virus production detected in T cells by reverse transcriptase activity.

100

Capsid (p24)

10 0

10

18

30

Days

Discovery of an unknown virus Virus Virus detected T cell

~2 weeks Patient with swollen lymph nodes

T cells from lymph nodes are cultured

Virus replication

SCIENCE 1984

Kampen om æren At to uafhængige forskningsteam havde fundet den samme virus, satte naturligvis gang i en diskussion om, hvem der skulle have æren for opdagelsen, og hvem der skulle profitere på de HIV-tests, der efterfølgende blev udviklet.

Sagen nåede op på præsidentniveau, inden Frankrig og USA i 1987 blev enige om at dele opdagelsen. Ronald Reagan og Jacques Chirac bekendtgjorde simpelthen, at de franske forskeres navne ville blive tilføjet på det amerikanske patent, og at Gallo, Montagnier og BarréSinoussi alle ville blive anført som opdagere af virussen og derfor ville dele den økonomiske gevinst.

Striden om retten til opdagelsen blev dog ikke begravet, og i 1991, efter nogle

lange år med enorme ressourceforbrug, både økonomisk og tidsmæssigt, på undersøgelser af sagen, vedkendte Gallo, at den virus, han havde baseret udviklingen af sin HIV-test på, stammede fra franskmændene. De to forskningsteam havde nemlig i 1983 og 1984 udvekslet prøver, og en af Gallos var undervejs blevet kontamineret med en af franskmændenes.

Tre år senere medførte dette en justering i fordelingen af indtjeningen fra HIV-tests. Men det betød også, at BarréSinoussi og Montagnier officielt var de første, der opdagede HIV-virus.

PNAS 1983

Året efter, i 1984, annoncerede den amerikanske forsker, dr. Robert Gallo fra the National Institute of Health, at han havde fundet og isoleret den skyldige virus. Han kaldte virussen HTLV-III, og instituttet bekendtgjorde, at de regnede med at have en virus-test klar ganske kort tid efter – og en vaccine klar inden for et par år.

Det viste sig dog, at nogle af de billeder, som efterfølgende blev anvendt i amerikanernes publikationer, stammede fra den franske forskning – Gallo havde fået dem tilsendt af franske Montagnier.

Sagen blev undersøgt nærmere, og i 1985 viste det sig ganske rigtig, at der var tale om identiske fund. LAV og HTVL-III var samme virus.

Electron microscopy identifies retroviral particles budding from infected T cells.

Infected cells fuse and many die. © The Nobel Committee for Physiology or Medicine 2008

Illustration: Annika Röhl

Nobel Prize® is the registered trademark of the Nobel Foundation

Side 5

REPORTAGE

Ulighed i sundhed Der findes stadig en gradientforskel mellem rige og fattige i Danmark, som ikke kun har økonomiske konsekvenser, men også sundhedsmæssige.

Den 10. september satte IMCC Esbjerg fokus på netop denne problemstilling, idet de inviterede alle folkesundhedsvidenskabsstuderende til Faglig Dag 2008 under temaet »’Ulighed i Sundhed’«.

Anne Bøgegaard, Folkesundhedsvidenskab, 3. semester og IMCC Esbjerg I Danmark er det de laveste socialgrupper, fordelt på uddannelse, erhverv og indkomst, der er udsat for flest sundhedsrisici. Det indebærer en højere sygelighed og dødelighed end hos resten af befolkningen. Derfor er det vigtigt at have begreb omkring denne forskel, og hvorledes forebyggelse og sundhedsfremme kan gøre en forskel både med hensyn til økonomiske

Side 6

besparelser for samfundet på sigt og med hensyn til forbedret trivsel og livskvalitet for det enkelte individ.

Faglig Dag 2008 Med Mogens Hørder som ordstyrer, blev dagen sat i gang med en velkomst efterfulgt af et fagligt og interessant oplæg af professor og leder for instituttet for sundhedstjenesteforskning, Terkel Christiansen. Han talte om de økonomiske teorier for bedst mulig udnyttelse af ressourcer i samfundet, cost-benefitanalyse og koncentrationsindeks for brugen af praktiserende læge m.v.

Derefter bød IMCC velkommen til lektor, ph.Dd., Jacob Arendt Nielsen, der fik sat tankerne i gang om betydningen af ulighed i sundhed for både det enkelte individ og samfundet.

Sidste oplægsholder var regionsrådsmedlem for SF, Lykke Debois, der ved en politisk tilgang til dagens emne tydeliggjorde vigtigheden i at uddanne folkesundhedskandidater, da disse danner bro mellem politikere og

borgerne. Hun påpegede også, at der både i dag og i fremtiden er brug for specialister inden for folkesundhed.

Dagen blev rundet af med en paneldebat, hvor de studerende forinden i grupper havde forberedt spørgsmål til oplægsholderne. Mogens Hørder styrede paneldebatten, således at spørgsmålene fra de studerende gik fra den politiske vinkel, med fokus især på regionernes rolle i forebyggelse og sundhedsfremme, til lægepraksis i Danmark og individets eget ansvar for sundhed.

Stor succes Arrangementet var opbygget med det formål, at de studerende skulle være deltagende og derigennem få en anderledes, men sjov og lærerig dag på kryds af årgange.

Selv oplægsholderne fandt dagen af høj relevans for deres felter, og det kan derfor konkluderes, at afholdelsen af faglig dag 2008 i Esbjerg var en succes.

IMCC Esbjerg takker hermed for den store opbakning blandt de studerende.

INTERVIEW

Side 7

SPECIALEPENNEN

- Intern Medicin: Geriatri

De glemte geriatere ”Vi er ikke superspecialister på ét specifikt organområde, men man kan klare meget selv. Dét tiltrak mig og samtidigt mødte jeg en række inspirerende mennesker,” fortæller Rosholm.

Anne Marie Jelsig Sund & Hed Det mindste af de internt medicinske specialer er hårdt trængt: Lav prestige, en lukket pengekasse og manglende personale er alle onder, som geriatrien kæmper imod i disse dage. Speciallæge Jens-Ulrik Rosholm mener, det er ærgerligt – både for patienterne, men også for yngre læger, der overser specialets stærke sider.

Jens Ulrik Rosholm går altid glad på arbejde.

Han ved ganske vist, at han hver dag skal kæmpe med administrative problemer som manglende senge, penge og bemanding, men alligevel har han aldrig fortrudt sin beslutning om at blive geriater: ”Oprindeligt havde jeg overvejet almen praksis,” fortæller Rosholm, men han indrømmer dog, at han samtidig havde kig på intern medicin. ”Under mit ph.d.-studium manglede jeg pludselig penge, og så fik jeg et vikariat i geriatrien. Og dér besluttede jeg mig,” fortæller han og påpeger selv, at det nok ikke var helt tilfældigt, at netop geriatrien afløste ønsket om en almen praksis.

De to specialer har nemlig mange lighedspunkter, f.eks. samme somatiske bredde, samme krav om at man som læge skal løse mange problemer på egen hånd, og at man tit gør stor brug af speciallæger fra andre specialer.

Side 8

Tålmodighed De fleste af os kender til de irritationsmomenter, som ældre mennesker kan byde på. Man kan f.eks. være nødt til at skulle tale højt, eller de arbejder i faste rutiner, man ikke må bryde.

Hvordan kan man vælge et speciale, hvor ingen patient er under 60 år? Gab – eller hvad? ”Grundlæggende skal man kunne lide gamle mennesker, der måske ikke hører godt, eller ikke er så hurtige,” fortæller Rosholm.

Han mener, det er essentielt at huske, at hver patient er unik. ”Når man når den alder, er man blevet hærdet – vi møder originalerne,” fortæller han og fortsætter med begejstring i stemmen. ”Det er da fantastisk, at man på én enkelt dag måske får mulighed for at gå stuegang på to kvinder på 104 år.”

Lægen som detektiv Men én ting er det menneskelige aspekt – patientkontakten – en anden ting er den faglige side af specialet. Netop her står geriatrien stærkt. Patienterne har nemlig en mangfoldighed af diagnoser, der kræver, at man har bred faglig viden: ”Patienterne har tit meget vage symptomer, fx.eks. bliver de indlagt med ”dårlig almen tilstand. Vi forsøger at samle patientens klager i kasser og opspore en diagnose. Det er fascinerende at starte med et broget billede, få system i symptomerne og forhåbentligt kunne

stille en eller flere diagnoser og så hjælpe patienterne.”

En geriater skal således som en anden Sherlock Holmes bevare overblikket, have sans for systematik, og så skal hans differentialdiagnostiske næse helst være intakt: ”Det er et detektivarbejde,” forklarer Rosholm. ”Det kan både være vidunderligt og frustrerende – og man finder ikke altid løsningen i en lærebog. Samtidig er man afhængig af den tværfaglige indsats fra terapeuter og plejepersonale – både hvad angår observationer og behandling.”

Geriatri kan således være aldeles kompliceret, og det kan være svært at holde fast i overblikket. Men mestrer man dette, er man ifølge Rosholm kommet langt: ”Som jeg siger til de yngre læger: Hvis man kan skrive en journal her, kan man gøre det alle steder, på alle patienter. Man får ikke patienter, der frembyder et mere komplekst billede.”

Prestige-problemer Geriatri som specialevalg står ikke højest på de studerendes og de yngre lægers ønskeliste – og det er geriaterne så udmærket klar over. I Dansk Selskab for geriatri har man da også nedsat et rekrutteringsudvalg, men til trods for initiativerne er der stadigvæk problemer med at besætte ledige stillinger. Dette faktum står i skarp kontrast til det indtryk studerende og turnuslæger efterlader sig, når de ligger vejen forbi en geriatrisk afdeling: ”De plejer at være glade for at være her, og vi går højt op i at undervise de studerende. Mange vil gerne i turnus hos os,” fortæller Rosholm.

Men hvorfor fortsætter de glade

SPECIALEPENNEN

Jens-Ulrik Rosholm er uddannet læge fra Syddansk Universitet i 1989. I 1999 blev han speciallæge i Klinisk Farmakologi og i 2003 speciallæge i Geriatri. I 2005 blev han overlæge ved Geriatrisk Afdeling på OUH. Foto: Anne Marie Jeslsig

studerende og turnuskandidater ikke i faget? Rosholm mener, der er mange forklaringer: ”Rent prestigemæssigt ligger vi desværre lavt – og så er der måske nogen, der ikke bryder sig om det omtalte detektivarbejde. Desuden er der stadigvæk fordomme omkring de ældre – der er mange, der ikke synes, ældre er så interessante” Et andet problem i geriatrien er manglen på videnskabeligt arbejde i form af forskning. Hvor man i andre specialer har en lang forskningstradition, er det småt med nye projekter og evidensbaseret behandling i geriatrien: ”Vi må erkende at forskningsaktiviteten er lille og heraf følger, at meget af vores behandling mangler videnskabelig underbygning. F.eks. er medicin altid afprøvet på yngre, men bliver brugt af de ældre, selvom vi ikke ved, om det virker på denne gruppe. Det er paradoksalt.”

Rosholm forklarer, at grunden til den lave forskningsaktivitet nok har mange forklaringer; bl.a. den massive arbejdsbyrde som geriatere oplever for tiden.

Omstændighederne presser sig på Vi ved det alle sammen: Der bliver flere og flere ældre. Behovet for personale vokser – både i form af plejepersonale og læger.

Men ifølge Rosholm er det ikke kun rekrutteringsproblemerne, der på sigt vil give geriatrien hårde vilkår: ”Der er mangel på sengepladser, og vores patienter bliver nedprioriteret i forhold til andre grupper.”

Rosholm erkender, at han er bekymret,

men kan dog – ikke uden en vis bitterhed –- se det positive i, at hans risiko for at blive arbejdsløs er næsten lig nul. ”Det er frustrerende, at det er omstændighederne, der skal betyde så meget,” siger Rosholm og peger på, at der ikke som hos andre patientgrupper findes stærke patientforeninger, der kender deres besøgstid hos politikerne.

Den gode kerne Men på bundlinjen slår glæden ved at møde de gamle de problematiske ydre omstændigheder. ”Det er en ny udfordring hver gang,” siger Rosholm og er ikke tvivl om, hvornår man som yngre læge skal vælge specialet: ”Hvis man kan lide ældre mennesker, komplekse problemstillinger, hvis man ikke vil have standardpatienter og -løsninger, hvis man kan lide det tværfaglige og kan se patienten som helhed – - så skal man vælge geriatrien.”

Og i sidste ende handler det jo om at gøre noget godt for sine patienter: ”Glæden ved at hjælpe de gamle, der jo har en begrænset tidshorisont, til at få en god stund igen – det er det hele værd”

Hvad er geriatri?

Geriatri er læren om alderdommens sygdomme.

Den geriatriske patientgruppe kan ikke afgrænses på baggrund af enkelte diagnoser eller enkelte symptomer.

Ved akut opstået sygdom eller ved akut forværring af eksisterende sygdom er patienten oftest svækket med tab af fysiske, psykiske eller sociale færdigheder. Geriatriske patienter vil typisk have et eller flere af nedenstående symptomer/ problemer

•

Problemer med at få dagligdagen til at fungere

•

Nedsat bevægelighed

•

Svimmelhed/dårlig balance, forvirring

•

Fejlernæring og vægttab

•

Depression

•

Hukommelsestab

•

Behandling med meget medicin, oftest mere end fem slags

•

Langvarigt sengeleje

•

Sociale problemer

Læs mere på: http://www. danskselskabforgeriatri.dk/

Side 9

ANMELDELSE Anmeldelse af udstillingen Bodies:

Kun få overraskelser i kroppens indre udstillingen bestod af præparater, som man nemt kunne finde på universitetets våd- eller tørsal – dog med enkelte Rasmus Dahlin Bojesen Stud. med, ”Hvor er kroppen, der har gennemgået alle de ortopædiske indgreb?« Jeg må have set noget skuffet ud, for kustoden svarede i en meget overbærende stemme: ”Så skal du nok til New York, dette er kun en satellitudstilling.”

Jeg var skuffet!

Fem sølle kroppe var alt, hvad de

kunne sende til København.

Jeg havde længe kigget på plakaterne for den kontroversielle udstilling Bodies med en asiatisk udseende mand opstillet i en atletisk position som en græsk skulptur, dog med huden delvist skrællet af.

En ny konserveringsmetode betyder, at man har mulighed for at beskue hele kroppe i alverdens positioner og aktiviteter.

Jeg så frem til at se hele mennesker dissekeret og mulighed for at beskue præparaterne fra flere vinkler uden gummihandsker og uden lugten af formaldehyd i næseborene.

Derfor var jeg skuffet. Der var meget få hele kroppe udstillet, og det meste af Side 10

overraskelser.

Jeg havde valgt at besøge Tivoli en regnfuld tirsdag formiddag og havde for at gøre en tur ud af det taget min mormor under armen og min 12-årige lillebror i hånden.

Ved kassen kunne man låne en audioguide, og det viste sig, at det godt kunne betale sig at lægge de 20 kroner.

Audioguiden indeholdt både en voksenudgave og en børneudgave, som henholdsvis min mormor og min bror fik god nytte af.

Begge syntes, at udstillingen var utroligt god, og selv min gamle mormor kunne lære meget nyt om hendes egen krop trods deres 75 års

bekendtskab. Min lillebror var begejstret for at se, ”hvad der faktisk var inden i ham selv,” og mængden af spørgsmål fra ham var overvældende.

Et af de mest interessante og overraskende objekter var en arm, hvor alt var bortdissekeret undtaget det fine netværk af arterier, vener, venoler, arterioler og kapillærer. Hvordan man har lavet dette, er ubegribeligt for mig, men flot og lærerigt var det.

Objektbeskrivelserne var skrevet i et let forståeligt sprog og med et koncist indhold.

Som fag-person skal man dog ikke forvente at lære noget nyt, da indholdet aldrig formår at gå i dybden, men mere beskæftiger sig med facts.

Det er et modigt projekt at blande videnskab, oplysning og kunst, og det kunne let have gået galt. Men udstillingen bevæger sig godt på den fine balancegang mellem underholdning og egentlig indhold.

Jeg er glad for, at udstillingen ikke blev et cirkus, og at de udstillede kroppe bliver behandlet med respekt. Man kunne meget hurtigt have forvandlet de ædle hensigter til et menageri af horror og afsky i stedet for oplysning og viden.

Den moralsk løftede pegefinger kunne man dog ikke slippe fra, og selvfølgelig blev diverse livsstilssygdomme berørt og fordømt.

Udstillingen er kort, men helt sikkert et besøg værd. Forvent ikke at lære noget nyt eller at blive imponeret over præparaterne, men tag dine nærmeste med og udnyt muligheden for at vise dem din verden og deres indre.

ANMELDELSE Kommentar:

En personlig skuffelse

John Chemnitz Lektor, Anatomi og Neurobiologi Jeg har set Bodies-udstillingen i København.

Jeg har også set nogle af Gunther von Hagens udstillinger, Body Worlds, og besøgt hans produktionssted i Guben 125 km øst for Berlin.

Udstillingen i København når ikke, hverken fagligt eller kvalitetsmæssigt, det niveau Body Worlds har.

Personligt var jeg skuffet over udstillingen i København.

Mange af de frie plastinerede

præparater så ud til at være skrumpet under præparationsprocessen.

Derudover havde de fleste af de frie præparater efter min mening ikke en tilstrækkelig kvalitet – blandt andet CAST– præparaterne, som er fremstillinger af karsystemer efter injektion med farvet flydende plastikmasse, som derefter størkner, hvorefter alt det omkringliggende væv ætses væk, så der kun er et helt karsystem tilbage. Det virker ret spektakulært, men efter min menig er de ikke særligt anvendelige, da karrenes relationer er væk.

De få plastinerede helkroppe på udstillingen nåede heller ikke Body Worlds

niveau, hverken fagligt, kvalitetsmæssigt eller kunstnerisk.

Veldissekerede helkroppe kan visualisere anatomien på en god måde og give en fornemmelse for kroppens opbygning.

Dette kræver dog, at man har haft et mål med dissektionen og ved, hvad der skal fremstilles og i hvilken kontekst. Dette var slet ikke tilfældet med de helkroppe, man kan se i København. Hvis man ser nøje efter, kan man opdage indtil flere fejl i dissektionen, for eksempel den helkrop hvor spinalnerver fremstilles. Nogle af spinalnervernes afgang fra hvirvelkanalen er skåret væk; helt klart en fejl fra dissekantens side.

De plastinerede snit af mennesket i forskellige planer var kvalitetsmæssigt meget dårlige. Dels var snittene for tykke, og dels var hele konstruktionen af snit gennem hele kroppen ikke gennemført.

Hvis man ikke har set en plastineret helkrop før, kan et besøg gøres, hvis man kan undvære 120 kroner.

Jeg vil dog foreslå, at man besøger Gunther von Hagens udstillinger, lige nu i for eksempel London, eller at man besøger hans arbejdende værksted og udstilling i Guben. Det kan sagtens kombineres med en tur til Berlin.

Hans udstilling er åben i weekenden.

Her kan man se, hvorledes der arbejdes med de forskellige metoder. På udstillingen ses også fremragende snit af menneskekroppen i forskellige planer præsenteret på en pædagogisk måde.

Bodies: 120 kr. for studerende. Åben til 31. december 2008.

Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V. Søndag-torsdag 10-19 og fredag-lørdag 10-21.

Fotos: Premier Exhibition Side 11

KLUMME Dekanens Hjørne:

Forskningsbaseret undervisning og tværfaglighed Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet er en stor organisation med mange forskellige aktiviteter.

Selvom de fleste af aktiviteterne og fakultetets ansatte er lokaliseret i Odense, rækker fakultetets aktiviteter fra Esbjerg i vest til København i øst, fra Sønderborg og Gråsten i syd til Nuuk i nord. Den geografiske bredde modsvares af en bredde i tilgangen til sundhed.

I forrige nummer af Sund & Hed var der korte præsentationer af fakultetets lange række af uddannelser: Medicin, idræt og sundhed, kiropraktik, folkesundhedsvidenskab, sundhedsfaglig kandidatuddannelse, klinisk farmaci, rehabilitering, kvalitet og ledelse i social og sundhedssektoren, og fitness og træning, biomedicin, audiologopædi og logopædi. Nogle uddannelser er vi ene om, andre er i samarbejde med andre fakulteter og med hospitalerne.

Fælles for de mange uddannelser er, at de er forskningsbaserede.

Forskningen er en forudsætning for, at fagene kan udvikle sig, og at man kan forbedre alle dele af sundhedsvæsenet. Derfor er alle områder genstand for forskning.

I nogle områder er forskningstraditionerne meget veletablerede og kan i heldige tilfælde lede frem til Nobelpriser, som beskrevet andetsteds i Sund & Hed. Inden for andre områder er det nyt at foretage forskning, og områderne er under stadig udvikling.

Den meget helhedsorienterede sundhedstilgang betyder, at Syddansk Universitet er blevet valgt som hjemsted for etablering af forskningsinitiativer i kiropraktik, sygepleje, fysioterapi og ergoterapi, og at disse initiativer støttes markant af de faglige foreninger, fx. Kiropraktorforening, Dansk Sygeplejeråd, Fysioterapeutforeningen og Ergoterapeutforeningen.

Biomekanikstudiet, som jo leder frem til kiropraktorprofessionen, har gennemgået en markant udvikling fra etableringen ved Syddansk Universitet i 1993. Når den igangværende revision af biomekanikstudiets er fuldt gennemført, vil samlet set 20 procent af studiet være forskningsforberedende, og en så markant forskningsdel i kiropraktoruddannelsen findes intetsteds i verden.

Man kan derfor med rette kalde Klinisk Biomekanik for en forskningsbaseret uddannelse inden for muskel- og skeletsygdomme. I sin nuværende form er 80 procent af biomekanikstudiets bachelordel identisk med lægestudiet – studenterne følger simpelthen den samme undervisning det meste af tiden. Dette er uvurderligt for et senere samarbejde mellem kiropraktorer og læger i sundhedsvæsenet. Man får et fælles fagligt grundlag, ordene betyder det samme, og man lærer hinanden at kende.

Den tværfaglige tilgang er for eksempel gjort til virkelighed på Rygcentret i Ringe, hvor læger, kiropraktorer, fysioterapeuter og klinisk biomekanikstuderende på eksemplarisk vis samarbejder i gensidig respekt for hinandens faglighed og med fine resultater for rygpatienterne.

Den forskellige faglighed udnyttes positivt til gavn for patienterne, i stedet for negativt til markering af faggrænser og fag-ekspansionisme.

I fremtiden forventer mange, at sundhedsvæsenet i højere grad organiseres i sundhedscentre med en multifaglighed, og Side 12

med vores brede palet af uddannelser og fagligheder er det min opfattelse, at kandidater fra Syddansk Universitet i særlig grad er klædt på til at møde fremtidens udfordringer.

Brug forskellighederne i jeres kompetencer og gør dem til en styrke, både under studiet og når I har afsluttet uddannelserne – og I vil afgørende bidrage til et velfungerende sundhedsvæsen.

Ole Skøtt Dekan

KLUMME

Uniform og etikette i virkelighedens verden

Karen Bonde Christiansen Stud.med.

Lige nu slår jeg mine folder på sygehuset.

Jeg er i klinik og ude for at lære om lægevidenskab i praksis. Jeg er indædt modstander af ”portfolio”, men I skal blive forskånet for endnu en omgang eder og forbandelser over dette stykke skrivebordsarbejde. I stedet vil jeg koncentrere mig om en anden af mine kæpheste: uniform og etikette.

Det undrer mig, at læger er opdelt i tre uniformskategorier: psykiatere (ingen uniform), medicinere (kittel over eget tøj) og kirurger/anæstesiologer (uniform fra top til tå).

Det giver nok god mening, at psykiatere ikke er pakket ind i uniform, når de arbejder med patienternes sind. De er nok ikke udsat for større kontakt med potentielt smitsomme legemsvæsker end børnehavepædagoger, der jo heller ikke bærer uniform.

Kirurger er sat i verden for at svinge kniven og skære det syge væk. Det giver igen god mening, at kirurger bærer uniform på operationsgangen, og når patientens sår tilses i dagene efter operationen.

Risikoen for smitte reduceres – men er jeg den eneste, der undrer mig over, at kirurger også underviser i uniform?

De medicinske læger føler sig godt beskyttet mod smitte ved at bære kittel over eget tøj. Kitlen skal være med korte ærmer, og eget tøj må ikke stikke ud under ærmerne – og kitlen skal være lukket. Det giver måske god mening, at de medicinske læger er beskyttet på denne måde i et ambulatorium eller på en gigtafdeling. Men hvad med lægerne på infektionsmedicinsk afdeling? De er klædt i eget tøj med kittel over, når de tilser patienterne, eventuelt iført overtrækskittel, handsker og mundbind, hvis patienten har multiresistente bakterier.

barm, for helt ærligt: Jeg lukker ikke altid kitlen, og mine ærmer stikker ofte ud under kitlen, når jeg er på en medicinsk afdeling, også infektionsmedicinsk. Jeg får heller ikke altid skiftet kitlen dagligt, når jeg er på kirurgisk afdeling. Hånden på hjertet, jeg er ikke den eneste, vel?

Hmmm…og så er det jo, det kan undre, at jeg forarges over, at ikke alle læger – det kommer med rang, idet flere overlæger end reservelæger begår fejlen – husker at tage hue eller hårnet på, inden de går ind på operationsgangen. Er det i virkeligheden ikke det samme, jeg selv gør?

Efterhånden bliver jeg mere og mere sløset med uniformen, kitlen og måske en dag også huen.

Hvem er det, jeg skal imponere, når jeg glemmer at spritte stetoskopet af?

Er det overhovedet sejt at blive sløset?

Bliver jeg en af de læger, der inducerer hospitalsinfektioner?

Det er vist på tide at indrømme det: Jeg er blevet sløset, og det skal høre op nu!

Foto: JubiterImages

Det kan koste menneskeliv at være sjusket, og det er der ikke plads til i mit kommende professionelle liv.

Hvis der er plads til det i dit liv, så skal du ikke behandle min familie nogensinde!

Derfor husk: Bevar en ordentlig uniformshygiejne.

Vask dine hænder ved synligt skidt – og vask dem ordentligt i minimum 15 sekunder.

Sprit er godt, meget sprit er meget godt – gem ikke det hele til fredagsbaren! Sprit dine hænder og sprit stetoskopet, når det har været oppe af lommen.

Og husk, at din usynlige fjende altid kan sidde på dine hænder eller dit tøj. Har du ikke tid, lyst og lejlighed til at huske en god hygiejne, så skal du tage at vælge dig et andet fag, for i dette fag kan det koste menneskeliv.

Og nu er det så, jeg må gribe i egen Side 13

FEATURE

Når studerende tjener for meget

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed En række studerende må hvert år indse, at de har tjent mere end SU-reglerne tillader. Fravalg af SU er ikke den eneste måde at øge sit fribeløb på.

At overleve på en SU er surt nok i sig selv.

Men at skulle betale en del af sin SU tilbage, fordi man i løbet af året har tjent for meget, er om muligt endnu mere bittert.

Ikke mindst set i lyset af at de surt tjente penge fra fritidsjobbet for mange er en nødvendighed – og ikke kun et ekstra supplement til det sjove på studiet.

Ifølge SU Styrelsen må studerende tjene 6370 kroner om måneden, før de skal betale noget af SU’en tilbage.

En del tyder dog på, at mange studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har en evne til at finde studiejob, der på årsbasis giver dem en indtægt på mere end 76.440 kroner. Sidst på året begynder spørgsmålene om SU og indkomst i hvert fald at dukke op fra kælderen,

hvorefter de nærmest som et ekko i stigende styrke strømmer gennem gange og kantiner: ”Hvor meget må man tjene, før man skal betale sin SU tilbage?” ”Hvad skal jeg gøre, hvis jeg gerne vil tjene mere?”

Spørgsmålene går igen, og mange tænker kreativt for at finde en løsning.

Et nødvendigt onde Umiddelbart er det letteste at vælge sin SU fra i et vist antal måneder.

Godt nok vinker man farvel til SU’en på 5007 kroner og et muligt medfølgende SUlån på 2562 om måneden. Til gengæld må man i måneder uden SU tjene 15.908 kroner.

Om det er en god forretning at sige farvel til SU’en og det mulige SU-lån for at få lov til at tjene lidt over 9500 kroner mere om måneden, er der delte meninger om. Men hvis sommerferiejobbet pludselig gav helt godt og sendte en masse penge ind på kontoen, kan det være et nødvendigt onde, hvis man ikke vil betale SU tilbage.

SU-Styrelsen oplyser dog, at man aldrig kan vælge SU fra med tilbagevirkende kraft.

Heller ikke selv om man sidst på året opdager, at man har tjent for meget.

SU’en kan kun vælge fra på forhånd – altså fra næste måned og frem.

Det tæller med En indkomst tæller med som egenindkomst det år, den beskattes.

Renter og andet afkast af en formue tæller med i egenindkomsten.

Feriepenge udelukker dig ikke fra at få SU. Men du skal være opmærksom på, at feriepenge tæller med som indkomst i det år, hvor de beskattes. Feriekortet skal underskrives af din nuværende arbejdsgiver eller socialforvaltningen i din kommune, hvis du ikke har noget arbejde.

Side 14

Tjek pensionen Finder man først ud af, at man har tjent for meget, sidst på året, kan man altså havne i den uheldige situation, at man ikke kan nå at vælge nok måneder med SU fra til at opnå det nødvendige fribeløb.

Heldigvis er fravalg af SU ikke den eneste måde, hvorpå man kan undgå at betale SU tilbage.

Hvor fravalg af SU-klip øger fribeløbet, så går en anden metode ud på at sænke den indkomst, SU-Styrelsen udregner ens indtægt ud fra, den såkaldte egenindkomst.

Det sker ved at indbetale en del af lønnen på en pensionsopsparing.

I begge tilfælde vinker man nu og her farvel til penge, som dog kan komme igen senere. De fravalgte SUklip kan frem til juli 2009 udbetales som dobbeltklip, men efterfølgende kun ved forlænget studietid. Derimod går der noget længere tid, før man kan få glæde af de penge, der ender på pensionsopsparingen.

Logikken med pensionsopsparingen er den samme, som når folk med en ekstra frivillig pensionsindbetaling sidst på året forsøger at undgå at skulle betale restskat. I stedet for at betale penge til staten, betaler man et givent beløb til sin egen pensionsopsparing.

Indbetalingen nedsætter årsindkomsten og dermed

skattebetalingen. Men selv om pengene på pensionskontoen altså fortsat tilhører dig og ikke er endt i statskassen, så har du alligevel ikke adgang til dem nu og her.

Ifølge SU-Styrelsen er det dog ikke samtlige pensionsopsparinger, der kan bruges til at sænke det beløb, SU-Styrelsen udregner ens egenindkomst ud fra.

Det er således kun indbetalinger på en pensionsordning der er finansieret af en arbejdsgiver, for eksempel via en overenskomstaftale, der kan modregnes.

Derimod giver indbetalinger på en privat pensionsordning, for eksempel en kapitalpensionsordning eller ratepension, kun et skattefradrag, mens fradraget ikke godkendes i SUegenindkomsten, oplyser SUStyrelsen.

Hos FADL er der allerede vikarer, der får indbetalt en del af lønnen på en arbejdsgiverbetalt pensionsordning, når de er ved at tjene for meget.

Og ifølge FADL’s direktør Christian Tvede kræver det blot en henvendelse til lønbogholderiet, hvis decemberlønnen skal ind på en pensionsordning, så den kan trækkes fra i ens egenindkomst.

Frister Fristen for at vælge SU fra er den 15. i måneden før.

Det betyder, at uddannelsesstedet skal have modtaget ansøgningen om fravalg senest den 15. i måneden før. Skal SU for eksempel vælges fra i maj, skal det ske senest den 15. april.

Udløber fristen for at fravælge SU en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til nærmest følgende hverdag.

Læs mere om fravalg af SU på: http://su.dk/indkomst/ fravalg/default.html

FEATURE

Du må snart tjene mere Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Fra næste år får studerende mulighed for at tjene 18.000 kroner mere om året, inden de skal betale SU tilbage.

Det bliver i hvert fald realiteten, hvis Folketinget som forventet inden jul vedtager et lovforslag, der skal øge studerendes fribeløb.

Ifølge forslaget, som undervisningsminister Bertel Haarder (V) står bag, skal fribeløbet allerede fra

januar 2009 hæves med 1500 kroner om måneden fra de nuværende 6370 kroner til 7870 kroner.

Ministerens begrundelse for forslaget er, at det vil få de studerende til at arbejde mere. Til gengæld fjerner forslaget muligheden for, at de SU-klip, man har valgt fra, senere kan udbetales som dobbeltklip.

Indtil videre har det nemlig været muligt at spare SU op først på studiet for senere i studietiden at få udbetalt mere.

Men vedtages undervisningsministerens forslag, falder den mulighed som sagt

Fra næste år må studerende tjene mere om måneden.

Sådan vælger du SU fra Du kan fravælge SU elektronisk på https://min.su.dk Du kan også vælge SU fra på et fravalgsskema, vælg ’Søg SU > Skemaer’ på http://www.su.dk/.

Når du har printet og udfyldt skemaet, skal du aflevere det på dit uddannelsessted. Ønsker du udbetalingen af SU stoppet for en periode på otte måneder eller derover, skal du indsende en ny ansøgning, når du vil have SU igen.

væk fra 1. juli 2009. Studerende der har sparet SU-klip op, har altså et halvt år til at få dem udbetalt i.

SU Styrelsen oplyser dog, at hvis man fremover vælger SU fra, så forsvinder pengene ikke, ligesom de allerede opsparede klip heller ikke gør det. De kan derimod bruges, hvis studietiden forlænges, eller hvis man begynder en ny uddannelse.

Derimod berøres de dobbelte fødselsklip ikke af lovændringen. De udbetales fortsat.

Foto: Marius Kløvgaard

Pension Ifølge SU-Styrelsen skal indbetalinger på en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning ikke regnes med i egenindkomsten.

Det afgørende for, om beløbet regnes med i egenindkomsten, er, om det optræder med et positivt beløb på årsopgørelsen fra SKAT. Det vil sige, at alle positive indkomster, der beskattes i året, tæller med i egenindkomsten.

Læs mere om egenindkomst på: http://su.dk/indkomst/ egenindkomst/default.html Side 15

DEBAT

FADL-medlemmer skal kunne arbejde

Vidar-André Wøien 8. semester (alm. FADL-medlem) For mange lyder ordet ”generalforsamling” kedeligt.

Mange himler med øjnene og får billeder på nethinden af en gruppe overivrige fagforeningsaktivister, som elsker tanken om om valg, diskussioner og interne stridigheder, og som synes, det at drukne i stemmesedler kunne være en behagelig afslutning på et langt liv som foreningsaktiv.

Det er altid nemt at finde en undskyldning for ikke komme, men denne gang fandt jeg ingen.

I år mødte jeg op i den forening, som gennem de seneste fire år har modtaget mine kontingentpenge for at få svar på, om man som FADL-medlem i Odense har sin fagforening ”i ryggen”, selv om man arbejder for andre vikarbureauer i sundhedssektoren?

Trusler og skræmmepropaganda?

For cirka to år siden på mit SPV-kursus blev vi fortalt, at hvis vi arbejdede for andre, ville vi blive kaldt ind til samtale og måske risikerede eksklusion fra FADL. Dette lyder grumset, idet fagforeningen er det øverste organ, over vagtbureauet – her krydses magtlinierne.

Vagtbureauets direktør prøvede at komme med et svar på mit synspunkt, hvorefter han ikke kunne blive enig med sine egne ansatte, som også var mødt frem på generalforsamlingen, hvilket tyder på uklarhed og tvivl om eksisterende praksis.

Derfor bør det nye repræsentantskab gøre medlemmerne den tjeneste at tage stilling til følgende i FADL’s »kollegiale vedtægter«. I §4 stk. 3 står der: ”FADL’s medlemmer må kun tage arbejde som sygeplejevikar (SPV), ventilatør (VT), dialyse- eller kardiologiassistent, når det sker via FADL’s vagtbureauer. I særlige situationer kan FADL’s kredsforeninger dog give dispensation herfor.”

Frit valg! (husker vi 4-års-reglen) Det er den sidste bemærkning, som FADL i Århus nok har lagt som grundlaget for Side 16

at give dispensation til, at medlemmerne i Århus kan arbejde andre steder.

Nu beder jeg FADL i Odense om også at tage stilling til emnet, som mange har snakket om i mange år.

Der har generelt været to meninger.

På den ene side står de, som stærkt mener, at fagforeningen bliver svækket, hvis man ikke nægter medlemmerne et frit arbejdsmarked og på den måde forsøger at holde på de fleste SPV’er, før de omsider lokkes til bedre løn andre steder eller et helt andet arbejde – en holdning, som specielt aktive i foreningen har snakket højt om i diskussioner.

På den anden side står de, som synes, det er urimeligt. Nogle har simpelthen valgt at arbejde andre steder »hemmeligt«.

Jeg synes, det skal være frit for medlemmerne at vælge, hvor de vil arbejde og tjene til kontingentet til FADL. Ligesom FADL snakker højt om, at det frie valg blev mistet med 4-års-regelen, fortjener vi det samme i foreningen.

Fremtiden Første dag på medicinstudiet bør beskeden til alle derfor være: ”Meld jer ind i FADL, så I gennem de næste seks år kan være med til at påvirke og støtte jeres position som lægestuderende og sørge for gode muligheder, når I er færdiguddannet og skal ud i turnus.”

Så kan man efterfølgende informere om alle de muligheder og fordele, som medlemskabet i fagforeningen giver, blandt andet mulighed for tidlig patient-/ sygehus-/kollegialkontakt via SPV, VT, BVT og andre hold, samt at man kan tjene gode penge ved siden af studiet.

Og når man er kommet på anden del af studiet, kan man glæde sig over mulighederne for at trænes i at blive en god turnuslæge ved hjælp af diverse lægevikarkurser og andre specialhold, som det nuværende på hæmatologisk afdeling, hvor arbejdsopgaverne består af relevant lægeligt arbejde.

En god læge?

Det er jo trods alt læger, alle på dette medicinstudie ender med at blive.

Derfor skal FADL i Odense satse endnu mere på netop dette for at tage vare på de ældre medlemmers interesser. Her har FADL ingen konkurrence fra andre vikarbureauer. Det burde være her, der skulle satses i stedet for at prøve at sammenligne sig selv med bureauer, som har vikarer fra endog færdiguddannede sygeplejere og SOSU’ere, der kan arbejde uafhængigt af eksamener og på andre sygehuse og afdelinger end dem, FADL selv opererer på.

Hvem skal med?

FADL skal være en forening for alle medicinstuderende i Danmark. Jeg er i tillæg selv betalende medlem af Nmf (Norsk medisinstudentforening), en underforening til Den norske legeforening.

Bliver det et nej fra min nuværende danske fagforening FADL, så jeg ikke får lov til at være organiseret længere, hvis jeg arbejder for andre, synes jeg, det er et trist tilfælde at opleve i EU. Når man er færdig læge, har alle – fra offentlige socialmedicinere til øre-næsehalslæger med privatpraksis efter lukketid på sygehusene – plads i Lægeforeningen.

Og hvis den, på linje med FADL, indførte samme krav om tvunget arbejde i det offentlige, skulle der nok ikke gå lang tid, før der blev stablet en endnu større og mægtigere privat lægeforening på benene, tænker jeg…

PS. Jeg håber at blive her i Danmark.

Men jeg synes, at alle som arbejder som DJ, bartender, tjener, Dynamed’er, Medikom’er osv. skal være eller blive medlemmer i FADL og støtte et vigtigt politisk arbejde, som faktisk påvirker os alle som medicinstuderende – hvis de da vil have os?

DEBAT

“Hit them high, hit them low, charge them 5 and let them go!”

Stine Bjødstrup Kristensen Kiropraktorstuderende Falck Healthcare – en sundhedsordning eller en pengemaskine?

Kunne du som kiropraktor tænke dig at arbejde et sted uden røntgenfaciliteter?

Et sted, hvor du ikke selv bestemmer, hvor meget tid du har per patient?

Hvor du bliver tildelt 20 minutter til at lave anamnese og undersøgelse af en ny patient?

Og hvor lønniveauet er sat lavere, end hvad du som kiropraktor ville tjene i en almindelig kiropraktisk klinik?

Dette scenario kan meget vel afspejle fremtiden for kommende kiropraktorer, hvis ikke der bliver råbt vagt i gevær.

Kiropraktorerne i Danmark og Norge er allerede klar over problemet, ja emnet tages op på generalforsamlingen i Dansk Kiropraktor Forening den 8. november, og mit ønske er, at de studerende også bliver klar over problemstillingen.

Det er i de seneste år blevet meget populært med sundhedsordninger på arbejdspladserne. Det vil sige, at man via sit firmas forsikring kan blive behandlet hos specialister uden egenbetaling.

Her er en af de største udbydere Falck Healthcare (FHC).

FHC’s sundhedsordning Hvis en forsikret person for eksempel får ondt i ryggen, henvender vedkommende sig til FHC, der sender patienten til et behandlingssted under FHC. Dette er ikke altid i geografisk nærhed. FHC lejer sig dels ind i lokaler i fitnesscentre, i større virksomheder og i kiropraktiske klinikker, hvoraf sidstnævnte udgør under halvdelen.

Patienten er ikke altid sikret kiropraktisk behandling, da mange behandlingssteder kun har kiropraktorer på visse ugedage.

I disse tilfælde tilbydes man så anden behandling som massage, fysioterapi eller zoneterapi.

Når kiropraktoren modtager den nye patient, er der fra FHC’s side afsat 20 minutter. Er det ikke en ny patient, er der

afsat 10 min.

På de 20 minutter skal kiropraktoren lave en anamnese og undersøge patienten, og sker konsultationen på en af de klinikker, der har røntgenfaciliteter, skal billederne også tages på denne tid.

Dernæst må patienten kontakte FHC igen med henblik på at få en tid til en egentlig kiropraktisk behandling.

Dette bliver ikke samme dag og ikke nødvendigvis hos den samme kiropraktor.

Det er altså svært at skabe et ordentligt behandlingsforløb for patienten og følge dennes fremskridt.

For at blive ansat af FHC som nyuddannet kiropraktor, må man have færdiggjort sin turnus og derudover have et års erfaring. Dette er en aftale mellem FHC og Dansk Kiropraktorforening (DKF), men eksempler viser, at dette ikke overholdes fra FHC’s side.

Forkert indtryk FHC markedsfører sig meget på, at den behandling, de tilbyder, er kompetent og tværfaglig og derfor fristes mange nyuddannede kiropraktorer til at arbejde under FHC for at kunne være en del af et team. Det er her vigtigt at understrege, at man som regel vil være den eneste kiropraktor på stedet og dermed også den eneste behandler, der har retten til at diagnosticere. Derudover består tværfagligheden i, at man har møder med de andre behandlergrupper en eller to gange om året, hvilket næppe kan karakteriseres som tværfagligt samarbejde.

For den forholdsvist nyuddannede kiropraktor kan det altså være umuligt at få erfaring fra andre mere erfarne kiropraktorer og dette vil helt klart forringe kvaliteten af de kiropraktiske behandlinger, da de egentlige kiropraktiske manuelle kundskaber først rigtig læres, når man kommer ud i klinikken.

Patienterne risikerer altså at få et forkert indtryk af kiropraktorer som værende dårlige eller inkompetente behandlere, hvilket kan skade resultaterne af det store arbejde, som kiropraktorer har gjort for at skabe respekt om den kiropraktiske behandling og den kiropraktiske profession. Det skulle jo nødigt blive sådan, at vi – som før i tiden – opfattes som alternative behandlere. Vi har nu

engang opnået status af behandlere med ret til at diagnosticere.

Penge Hvad økonomien angår, er der ifølge Dansk Kiropraktor Forenings overenskomst fastsat regler for honorar af kiropraktiske behandlinger. Denne underbydes af FHC desværre med accept fra Dansk Kiropraktorforening selv, hvilket altså medfører, at man betales mindre per patient, samt at man ved syge- og andet fravær direkte trækkes i løn. Endvidere modtager man ikke feriepenge.

Et stort problem vil fremover være, at patienterne oftest vil vælge den, for dem, gratis løsning og derfor slet ikke får deres gang på normale kiropraktorklinikker.

Kiropraktorer tilknyttet FHC er derfor i gang med at undergrave deres kollegers eksistens som selvstændige behandlere.

Vi må som studerende tænke os godt om, når det gælder fremtiden. Vi må gøre os klart, hvor vigtigt det er, at vores patienter får den kvalitetsmæssigt gode behandling, som de har krav på, og vi må som kiropraktorer sørge for, at de får en god oplevelse, når de behandles af os, og at de forstår vigtigheden af de kiropraktiske behandlinger. Det er vigtigt, at vi som kiropraktorer står for kvalitet, og at befolkningen stoler på os som værende dygtige og kompetente behandlere, og det er ikke muligt, så længe man arbejder under FHC. Snarligt møde?

FHC fremstår som et firma, der vil fremme sundheden på arbejdspladserne, men i virkeligheden drejer det sig om penge og intet andet, og dette er vigtigt at holde sig for øje. Hvor vi som kiropraktorer har etik og moral, har FHC kun øje for at tjene penge på patienter og behandlere.

Som leder af Institut for Klinisk Biomekanik har Henrik Hein Lauridsen, i forbindelse med akkrediteringen af uddannelsen, haft kontakt til aftagere af nyuddannede kiropraktorstuderende, altså kiropraktorer og FHC. Man kan selvfølgelig spørge sig selv om, hvorfor FHC skal kontaktes, når de alligevel ikke kan rekruttere nyuddannede kiropraktorer, men dette er en anden diskussion. Det korte af det lange er, at mødet med FHC måske ikke ligger så langt ude i fremtiden, som man umiddelbart kunne tro.

Side 17

OPSLAG

FADL INFORMERER

Generalforsamling oktober 2008 Den 23. oktober afholdte FADL-Odense Kredsforening den årlige generalforsamling.

For første gang i lang tid var der stort fremmøde af vores medlemmer. Således havde 74 personer fundet vej til Emil Aarestrup for at deltage og debattere.

De helt store diskussionsemner var blandt andet ulempevagterne samt dette års julefrokost. Dog var der ikke blevet indleveret punkter til dagsordenen vedrørende disse emner, så det blev kun til diskussion. Det er foreningens klare opfattelse, at der er medlemmer på begge sider af de nævnte sager, som er utilfredse med nogle ting. Det er vigtigt for foreningen, at alle sider bliver analyseret, og at vi derigennem kan finde frem til en løsning.

Det helt store punkt på dagsordenen var godkendelse af de nye vedtægter for foreningen, det vil sige omskrivning af hele foreningens juridiske grundstruktur.

Der er blevet gjort et stort og flot stykke arbejde i at ændre vores paragraffer således, at de er blevet nemmere at forstå og bedre korrelerer med hinanden. Der blev holdt et oplæg vedrørende motivationen bag hele projektet af Martin Rahbek, som sammen med Toke Andersen har været ansvarlige for udkastet. Hele udkastet er blevet sendt til samtlige medlemmer. Foreslaget til vedtægtsændringerne blev godkendt med stort flertal, og nu venter vi kun på, at de godkendes af Hovedforeningen.

Som traditionen byder, blev foreningens, vagtbureauets og boghandlens regnskaber gennemgået af revisorerne fra Ernest & Young. Disse viste alle meget pæne tal på bundlinien. Således er FADL på alle punkter en forretning i fremdrift med en sund økonomi. Meget positivt er det blandt andet, at det er lykkedes for boghandlen at generere et overskud.

Samtlige regnskaber og deres detaljer kan ses af alle medlemmer på Hunderupvej 67.

Til slut var der valg til foreningens repræsentantskab. Der var stor opbakning til dette, og der var mange, der stillede op til valg. Derfor endte det hele i afstemning, og vi skulle endda ud i endnu en af slagsen, da der blev dømt stemmelighed mellem to kandidater.

Alt i alt var generalforsamlingen en stor succes, og det nye repræsentantskab glæder sig til at påbegynde arbejdet med dette foreningsårs udfordringer.

Vi glæder os til at præsentere det nye repræsentantskab for jer med billeder og tekst i næste nummer af Sund & Hed. Fest- & Arrangementsudvalget informerer Julefesten på Hvedholm Slot.

D. 22. november slår vi dørene op til årets store fest. For at få dagen til at glide så let som muligt, lukker vi lidt op for posen med julegodter, og giver allerede nu et indblik i, hvad dagen vil bringe.

• Kl. 15 åbner EpsteinBar ektraordinært for os, der gerne vil tage hyggen lidt på forskud.

• Kl. 17 kører vi i busser til Hvedholm Slot. Slottet ligger idyllisk i et postkortlandskab i nærheden af Faaborg. Man er selvfølgelig også velkommen til at køre derned i egen bil.

• Kl. 18 er der velkomstdrink, hvorefter vi sætter os til bordene i tre af slottets sale. Det er jo en julefest, hvilket middagen også vil afspejle – I skal dog ikke forvente sild og snaps i buffeten. I år står kreerer gourmetkokke nemlig en fabelagtig menu, som serveres af fornemme tjenere. Til menuen vil der blive serveret et glas hvidvin, et glas rødvin, et glas dessertvin samt kaffe. Det er desværre ikke muligt at købe yderligere drikkevarer under middagen.

Vegetarer skal skrive en mail til F&A på fest-odense@fadl.dk, så vi har tal på jer. Skriv også om I spiser fisk eller ej.

Derudover må I også meget gerne henvende jer til tjenerne på slottet, så de ved, hvor I sidder.

• I F&A har vi det jo med at springe over, hvor gærdet er sjovest, så pakkelegen vil selvfølgelig være at finde i løbet af middagen – husk at købe en lille gave.

• Efter middagen forlader vi salene til fordel for de chesterfieldbemøblede rum rundt omkring på slottet. Salene bliver nu ryddet, barene åbner og band og DJ går i stilling. Det vil ikke være muligt at hæve penge på slottet, så HUSK GODT MED KONTANTER, så I har noget at bytte til alkohol.

• Bandet, Miss Leeroy’s Delight, lægger ud, hvorefter DJ-Alex vil overtage kontrollen af riddersalens dansegulv resten af aftenen.

• Kl. 02.00 slukker musikken og kl. 03.00 lukker barene, og vi skal være ude.

• Busserne vil så småt begynde at køre fra kl. 02, og de sidste busser kører kl 03.

• For de, der kunne tænke sig at overnatte på slottet og vågne op i den sydfynske idyl til lyden af kvidrende pipfugle og duften af nydækket morgenbord, er dét selvølgelig også en mulighed. Priserne for værelser er: dobbeltværelse 1.170,, enkeltværelse 900,-, dobbeltværelse i aneks 720,-. Dobbelt- og enkeltværelserne er på slottet og anekserne ligger 50m fra slottet. Priserne er incl. 10% rabat, og hvis I er interesserede i et værelse, skal I sende en mail til F&A senest Side 18

OPSLAG •

d. 20. nov., så bestiller vi samlet. Værelserne går efter først til mølle-princippet.

Husk altså: Kontanter, en lille gave og så skal vegetarer og overnatningslystne skrive en mail til F&A på fest-odense@ fadl.dk senest 20. nov.

• Det var såmænd det hele – vi glæder os til en fortryllende aften.

FADL går i teatret Selv om semesteret går på hæld, er vi dog ikke færdige med at hygge om medlemmerne. I foråret var vi på Odense Teater til en forestilling, der forargede nogle og henrykte andre, og nu står den på Cabaret For Sjov på Sukkerkogeriet d. 2. dec. Prisen for arrangementet er kr. 70,- og inkluderer billet samt en øl eller et glas vin i pausen. Billetter vil kunne købes i WP19 d. 24. og 25. november kl. 12-13.

Mange hilsner Michael Schultz-Larsen Formand Fest & Arrangementsudvalget Lægevikarkursus-gruppen Kursusgruppen er stadig i fuld vigør og bestræber sig på at arrangere så mange kurser som muligt inden for den brede vifte af medicinske specialer.

Mandag d. 17. november kl. 16.30-17.00 er der arrangeret et kursus i EKG-tydning ved læge Jordi Dahl fra afd. B. Der er endnu ikke booket lokaler, så hold øje med div opslag vedr. tid, sted, praktiske informationer mm. Så har du interesse I, hvordan man tolker arytmier, myokardieinfarkter og ekstrasystoler, så er dette kurset for dig!

Som adgangskrav til kurset skal man være medlem af FADL og have bestået hjerteblokken på 2.del.

Mange hilsner fra Lægevikarkursus-gruppen, lvkg-odense@fadl.dk

Denne side er redigeret af Martin Bruno Pedersen, kommunikationsudvalget, martin.bruno@fadl.dk

Ny faglig vejleder på klinisk biomekanik Jeg hedder Christofer Herlin, er 22 år og læser klinisk biomekanik på 5. semester.

Jeg er fra og med oktober 2008 ansat som ny faglig vejleder, da Sanne efter godt og vel et år på posten har bestemt sig for at stoppe.

Resten af november følger jeg Mari i hendes træffetider, som er fredag kl. 12.0514.05. Men fra uge 49 får jeg mine egne træffetider, der vil blive slået op i Sund & Hed, på Sund & Heds hjemmeside, og på opslagstavler rundt omkring.

Jeg glæder mig til at stå til rådighed, så kom og besøg mig eller send en mail på: fvbk@health.sdu.dk Christofer Herlin Faglig vejleder, Klinisk biomekanik

Side 19

STILLINGER

Studentervikarer søges Medicinsk afdeling i Haderslev mangler flere studentervikarer fra d. 01.02.2009.

Der vil være mulighed for længerevarende ansættelse, f.eks. frem til august/september 2009.

Vi har ikke fået de basislæger, vi havde forventet, og samtidig har vi en langtidssygemelding.

Hvis du er interesseret i et vikariat, vil der være mulighed for dagstjenester, oplæring på undersøgelsesstue, selvstændig udførelse af arbejdstest, dagvagter, journalvagter samt aften-/nattevagter. Du skal varetage en 8-skiftet forvagtsfunktion sammen med en mellemvagt (8-skift) og en bagvagt (8-skift).

Du vil få en grundig introduktion til afdelingen, inden du deltager i vagterne.

Vi har ca. 90 senge, fordelt på kardiologi, akut medicin, akut apopleksi, ambulant hæmatologi samt geriatri. Der er en omfattende ambulant virksomhed i alle specialer.

Vi kan anvise bolig til stud.med.priser.

Endvidere vil der være mulighed for ekstra indtjening ved at deltage i transportvagter efter gældende regler for lægevikarer/ stud.med.’ere.

Hvis der er interesse for en evt. vikaransættelse, kontakt venligst undertegnede ledende overlæge Bente Lyck bente.lyck@shs.regionsyddanmark.dk, tlf. 7427 3534 eller 2181 1052.

Faglige tutorer – medicin Hermed opslås et antal stillinger som Faglig Tutor ved den lægevidenskabelige kandidatuddannelse.

Der afholdes et obligatorisk tutorkursus fredag den 9. til søndag den 11. januar 2008. Derudover skal man kunne deltage i introduktionen af de nye studerende mandag den 2. februar 2009. Studerende, der er i udenbys klinik i februar måned, vil ikke komme i betragtning.

Stillingerne kan søges af ældre lægestuderende og er som udgangspunkt af 1 års varighed. Man kan dog godt søge om kun at være ansat for 1 semester.

Arbejdet består af tutorfunktion for en gruppe studerende (cirka 12 studerende) på 1. semester. Gruppen skal introduceres fagligt til studiet via en studiestartsopgave i februar samt deltage i anden introduktion til hjælp for den studiemæssige overgang til netop medicin-studiet. Det er tutorens opgave at afholde timerne i samarbejde med studiegruppen.

Vægtningen af timer med gruppen er 6 t/uge i januar/februar, 2 t/uge i resten af 1. semester.

Stillingerne aflønnes med 6 timer om ugen som faglig vejleder i henhold til overenskomsten mellem Studenterundervisernes Landsforbund/FADL og Finansministeriet.

Ansøgningerne, der skal indeholde ansøgeres e-mail adresse, postadresse og tlf.nr., vedlægges et kort CV, som beskriver undervisnings- og ledererfaring m.m. samt begrundelse for ansøgningen, sendes til: Projektkoordinator Lykke Larsen c/o Anne Grete Petersen Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Winsløwparken 19, 3.

5000 Odense C.Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til LLarsen@health.sdu.dk eller til sekretær Anne Grete Petersen, tlf. 6550 2997, agpetersen@health.sdu.dk.

Ansøgningerne skal være fakultetet i hænde senest mandag den 24. november 2008 kl. 12.00 med ansættelsessamtaler i uge 49 og 50.

Indkaldelse til samtale vil ske per mail eller per telefon i løbet af uge 48.

Side 20

STILLINGER

Sociale tutorer søges

Gamle tutorer stopper, og et nyt hold medicin-rus’ere starter januar 2009, derfor søger vi nye sociale tutorer.

Har du lyst til at være med til at give de nye rus’ere en sjov og spændende start på studiet, så er et socialt tutorjob lige noget for dig.

Krav, du skal: o Læse på 1.-6. sem. Klinisk Biomekanik eller Medicin o Deltage på infoaften d. 20. Nov. kl. 18, WP 19

o Sende en ansøgning, hvor der står lidt om dig selv, og hvorfor vi skal vælge dig som tutor. Samt vedlæg et foto af dig selv (vigtigt). o Som tutor skal du kunne deltage i følgende arrangementer: For-weekend d. 5.-7. dec. 08 1. dag d. 29. jan. 09 2. dag d. 30. jan. 09 Rustur d. 20-22. feb. 09 Send din ansøgning til Bo K. mail: smukkebo@hotmail.com senest d. 20 nov. kl. 18

Mvh. S.F.S.T.P.M. (Styregruppen For Sociale Tutorer På Medicin) PS. Du får løn for at være social tutor

Side 21

OPSLAG

Valg på SDU Den 15. september blev der udskrevet valg til SDU’s bestyrelse og kollegiale organer.

Valgene 2008 vedrører: 1. Valg af 2 studenterrepræsentanter til SDU’s bestyrelse.

2. Valg til alle pladser i Akademiske Råd – VIP, TAP og Stud.

3. Valg til studenterrepræsentanter i samtlige studienævn og Ph.d.-udvalg.

(Derudover er der valg til et nyetableret Studienævn for Masteruddannelserne ved Samfundsvidenskab.)

Tidsplan, procedurer m.v. følger tidligere års metoder. I denne forbindelse henledes opmærksomheden på, at: – Frist for indlevering af kandidatlister er den 24. okt. kl. 12.00 – Valgene afholdes den 25. – 26. nov.

Selve valgene afholdes i år som elektroniske valg, e-valg, dog fortsat med mulighed for at brevstemme. E-valgene afholdes over internettet. Adgang til at stemme forudsætter enten, at den stemmeberettigede benytter sig af vedkommendes SDU AD-login (mail-id), eller det kan ske via digital signatur. Det er alene afstemningerne, der foregår elektronisk. Kandidatopstillinger, rettelse af valglister m.v. sker fortsat manuelt. Forud for valget vil der blive informeret grundigt om valgproceduren.

På Valgudvalgets hjemmeside http://intern.sdu.dk/enheder/personale/Valg/ vil informationsmateriale, blanketter m.v. løbende blive opdateret.

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes!

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin.

• • • • • • •

Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer.

Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning.

Undervisningskalender kan ses på http://www.sdu.dk/health/labkf/.

Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF Der undervises på små hold med max. 10 deltagere.

Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten.

Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til labkf@health.sdu.dk.

Med venlig hilsen Pia Juul Christiansen & Jette Næsvang Koordinatorer, LKF Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

Byt en klinisk basisuddannelse

Jeg står i den møghamrende uheldige situation, at jeg med mit nummer måtte vælge en klinisk basisuddannelse på Grindsted Sygehus i Billund Kommune med intern og almen medicin, med start den 1. marts 2009.

Jeg har et barn på 14 måneder og endnu et på vej til april, min mand har job i København og kan ikke bare finde nyt job i et yderområde. Det er derfor nærmest umuligt for vores familie på fire at flytte fra København til Jylland og få en hverdag til at fungere. Så jeg er desperat efter at finde en venlig sjæl, som vil bytte med et forløb i Storkøbenhavn eller Region Hovedstaden.

Hvis du mener, du på nogen måde kan hjælpe mig, må du meget gerne kontakte mig på: Tlf. 29650059 eller s_pette@yahoo.dk.

Så kan vi sammen finde en løsning, hvor alle bliver tilfredse.

Hilsen Mette

Side 22

OPSLAG Tilmeldingsvejledning til undervisning/eksamen for Medicin og Klinisk Biomekanik Vedrørende undervisningstilmelding/eksamenstilmelding.

I perioden 1. -30. november 2008 er der undervisningstilmelding for den undervisning, som I ønsker at følge i foråret 2009.

Undervisningstilmeldingen foregår via selvbetjening på linket: www.student.sdu.dk.

Som noget nyt er det i Eksamensbekendtgørelsen fastsat, at undervisningstilmeldingen automatisk også skal gælde for en eksamenstilmelding. I skal derfor ikke tænke på eksamenstilmelding for fagene, idet I bliver eksamenstilmeldt de samme fag, som I har undervisningstilmeldt jer i.

Eksamenstilmeldingen sker altså helt automatisk på grundlag af jeres undervisningstilmelding.

Afmelding af undervisning kan ske via selvbetjening til og med fredag den 15. januar 2009. Til og med den 15. januar er en undervisningsafmelding også automatisk en eksamensafmelding.

Afmelding af eksamen kan efter den 15. januar ske via selvbetjening indtil ugedagen før første eksamensdato.

I slutningen af januar kan I tjekke jeres eksamenstilmeldinger. Der bliver sendt en reminder ud til jer på dette tidspunkt.

Såfremt der er spørgsmål i forbindelse med undervisnings-/eksamenstilmelding, kan I kontakte Lene Kroløkke Pedersen, e-mail lkpedersen@health.sdu.dk for bacheloruddannelsen og Lise K. Kirkedal e-mail liki@sdu.dk for kandidatuddannelsen for nærmere afklaring.

Specielt for bacheloruddannelsen gælder følgende: Det er vigtigt, at tilmeldingsfristerne overholdes, idet for sene tilmeldinger kun vil blive behandlet, såfremt der er plads på kurserne. Holdbegrænsninger på flere af kurserne har medført, at vi kun kan garantere plads til de studerende, der tilmelder sig rettidigt. Desuden kan vi ikke garantere, at man kan udskrive sit eget personlige skema, hvis man ikke tilmelder sig rettidigt.

Hvis man ønsker læsegrupper, er det vigtigt at tilmelde sig via student selvbetjening, og det foregår på følgende måde: Den første studerende, som tilmelder sig undervisningen i læsegruppen, skal også tilmelde læsegruppen. Det er ikke muligt efterfølgende at tilmelde yderligere til læsegruppen, så derfor er det vigtig, at man har aftalt det, inden man tilmelder sig undervisningen. Efterfølgende kan de øvrige i læsegruppen tilmelde sig undervisningen. Det er kun muligt at tilmelde 5 personer i en læsegruppe, er man flere, er det nødvendigt at tilmelde 2 læsegrupper.

Det er ikke muligt at tilmelde sig læsegrupper, efter fristen for tilmelding til undervisning er udløbet.

Afmelding af undervisning foregår via student selvbetjening.

Selve holdplaceringen kan ses i student selvbetjening, og det er ikke muligt at få oplyst hold pr. telefon.

Brug for en økonomisk håndsrækning – tjek hjemmeside med legater og fonde Glemte du også at søge legatet om økonomisk støtte til den trængende studerende, bare fordi du ikke lige havde set det?

Eller gik du glip af støtten til en studietur eller opslaget om en Ph.D.-stilling, fordi du ikke vidste noget om det?

For at færre kan svare ja til disse spørgsmål har Ny Viden, Syddansk Universitets magasin, samlet en lang række opslag på sin hjemmeside.

Her finder du løbende opdatede opslag om blandt andet økonomisk støtte, forskningsprojekter og stillinger.

Opslagene kan ses på: http://www1.sdu.dk/Adm/rubrik/

Hjælp – Byt af klinisk basisuddannelse

Haves: Klinisk basisuddannelse i Holstebro med fælles akutmodtagelse og almen praksis i Lemvig kommune, start 1. maj 2009. Ønskes: Klinisk basisuddannelse på Sjælland.

Jeg har en søn på to år og en mand med arbejde i København og er derfor meget interesseret i en klinisk basisuddannelse, der er placeret inden for pendlingsafstand af København.

Flytteudgifter mv. dækkes.

Kontakt Rebecca Tlf.: 50901389 E-mail: Rebecca_Smitt@yahoo.dk

Side 23

OPSLAG

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE?

Mød op til Medicinerrådets månedlige møder Vi diskuterer alt fra klinikophold, portofolie, hepatitisvaccine, læsepladser, størrelse af e-time hold, kantineforhold og hudblok til beskidte toiletter.

ALLE ER VELKOMMEN, UANSET SEMESTER

NÆSTE MØDE AFHOLDES FREDAG D. 09/12 KL 15.15 I STUDENTERORGANISATIONERNES MØDERUM, WINSLØW PARKEN 19, stuen

Medicinerrådet, FNKS og Fagrådet for Idræt & Sundhed – vil gøre opmærksom på valget ved SDU, der i år afholdes elektronisk fra kl. 9 den 25. november til kl. 19 den 26. november 2008.

– vi anbefaler dig at stemme på Syddanske Studerende. Syddanske Studerende er den eneste brede og aktive studenterorganisation, der ikke er tilknyttet et politisk parti, og som reelt kæmper for dine interesser som studerende. www. syddanskestuderende.dk Dit universitet – din stemme. Afgiv din stemme på www.e-vote.dk/evalg/SDU

Venlig hilsen Lise Soldbro – Medicinerrådet, Sejer L.K. Ebersole – FNKS og Helene Nielsen – Fagrådet for Idræt Side 24

Bliver du læge til vinter?

OPSLAG

Så vil Lægeforeningen gerne invitere dig til kandidatfest og overlevelseskursus.

På overlevelseskurset får du tips til overgangen fra stud. med. til læge.

Det er gratis at deltage i arrangementerne, og det kræver, at du melder dig til.

Gå ind på www.laeger.dk, klik på kitlen og se, hvordan du kommer med.

På gensyn Lægeforeningen / Yngre Læger

Lægeforeningen

Side 25

INFO

Den sjove kalender – Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København

Torsdag 27. november: Carpark North spiller på Magasinet.

Epstein Bar, WP19: Hyggelig café hver onsdag kl 14.30-15.30 – med god varm kaffe, eksotisk the og afslappende musik. Festlig bar hver fredag fra 14 – med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning.

Lørdag 13. december: DJ-Night: Julefest med T.A.L.O.Y.F.

Fredag 14. november: Nils Petter Molvær Group (N). Fed norsk jazz/elektronika på Club Dexter kl. 21.

Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer/ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik indenom netudgaven af Sund og Hed: www.sundoghed.sdu.dk

Lørdag 15. november: Morgenrock med færøske Teitur på Dexter (NB fra kl.10-11.30) Fredag 21. november: Elektrorockerne i Veto holder sammen med Spleen United koncert på Magasinet.

Side26 26 Side

Fredag 19. december: Julefrokost og koncert med Red Warszawa i Nyt Studenterhus i Odense i Kansas City.

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds nye kulturkalender. så send en mail til: sundoghed@health.sdu. dk

INFO

Andre medier skriver...

Kursskifte: Ny medicin kan blive for dyr Det nye nationale Udvalg for Vurdering af Kræftlægemidler bryder med hidtidig praksis for medicingodkendelse i Danmark og vil fremover vurdere, om et kræftlægemiddel giver tilstrækkelig effekt til prisen. Første offer for den nye prioritering kan blive den dyre Avastin mod lungekræft, skriver Dagens Medicin.

Dermed er der taget hul på en prioriteringsdiskussion, som kræftområdet hidtil har været fritaget fra.

Beslutningen om, at det trods alt kan blive for dyrt at forlænge en patients liv, skal fremover tages i det nyetablerede Udvalg for Vurdering af Kræftlægemidler (UVKL), et underudvalg til Sundhedsstyrelsens Kræftstyregruppe.

Nye, dyre kræftlægemidler vil vælte ind på det danske marked de kommende år. De danske sygehuse vil i år bruge godt en mia. kr. på kræftlægemidler, og det tal vil allerede i 2009 stige med ca. 22 pct. til et godt stykke over 1,3 mia. kr., lyder vurderingen fra sygehusenes fælles medicinindkøbscentral Amgros.

600.000 står uden læge om fem år Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år. Det betyder, at over 900 praktiserende læger er på vej til pension, og at der om bare fem år vil mangle 3-400 læger.

Det er ifølge Berlingske Tidende en af hovedkonklusionerne i den rapport, som regeringens praksiskommission udsender i næste uge, skriver Ugeskrift For Læger.

Resultatet vil være, at op mod 600.000 danskere risikerer at stå uden læge – samtidig med, at befolkningen ældes og dermed bliver mere syge og lægekrævende.

29. okt. 2008 ugeskriftet.dk

31. okt. 2008 dagensmedicin.dk

Træffetider faglige vejledere Idræt og Sundhed

Kristian og Rune Tirsdage 08:15 – 09:45 Onsdage 14:15 – 16:00 Fredage 10:15 – 12:00 Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

Folkesundhedsvidenskab

Biomekanik

Mari og Christofer Fredage kl. 12.05-14.05 (Mari) Vi besvarer mail udenfor træffetiderne Kontoret findes ved idræt, for enden af B1913 gangen på universitetet. Mail: fvkb@health.sdu.dk, Telefon: 65 50 29 78

Medicin

Anne Cathrine Haug, Hanne Beck Hansen, Nivethitha Ilangkovan, Sidsel Arnspang og Mikkel G. Mieritz Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.

Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk Ved akutte problemer kontakt Jane Westergaard på 65 50 29 05

Karian Linnrose Onsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Side 27

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42474

-kalenderen November 13.

Forskningens Dag 2008

13.

FNKS bestyrelsesmøde

13.

Filmklubben: Irréversible

14.

Deadline, Sund & Hed nr. 15

17.

Møde, studienævn for medicin

17.

FADL-kursus i EKG-tydning

19.

Møde, studienævn for idræt

20.

Sund & Hed redaktionsmøde

20.

Filmklubben: Troldmanden fra Oz

20.

Foredrag, Esbjerg: Blodpropper – i et behandlings- og forebyggelsesperspektiv

22.

FADL’s Julefrokost

24.-25.

FADL sælger billetter til Cabaret For Sjov

25.-26.

Valg til SDU’s bestyrelse og kollegiale organer

27.

Filmklubben: The Fountain

28.

Sund & Hed nr. 15 udkommer

28.-29.

British Association of Chiropractic Students Conference

28.

Seminar: Biostatistik ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

28.

Deadline, Sund & Hed nr. 16

29.-30.

FNKS: Gonstead Seminar

30.

Undervisnings-/eksamenstilmelding slutter

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dk Kender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det!

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!

sundoghed@health.sdu.dk

Afsender: Sund & Hed Franzen PortoService Postboks 9490 9490 Pandrup