Page 1

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU NUMMER 1 | ÅRGANG 12 | 22. JANUAR 2010 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS


LEDER

Fulde forventninger til 2010 Et nyt semester står endnu en gang for døren - klar til at komme ind fra kulden og ryste en blanding af ny viden og efterfølgende eksamener af sig. Samtidig har vi netop taget hul på et nyt årti. 2009 blev for ikke så forfærdelig længe siden til 2010. De første ti år af det nye årtusind er altså lagt bag os. Alt sammen noget, der fordrer, at man stopper op, gør status, men samtidig kigger fremad. Det har vi så valgt at gøre i dette nummer af Sund & Hed. Og vi har valgt ikke at tage de dystre briller på. Dystre briller, som Dronning Margrethe ellers havde fundet frem i sin nytårstale, hvor 2010 - på grund af finanskrisen - nærmest blev fremlagt som det første magre år efter syv fede. Et år, de færreste kunne se frem på med forventning. I stedet har vi på Sund & Hed bedt en række formænd for nogle af de foreninger, de studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet kan engagere sig i, om lige netop at stoppe op, gøre status og kigge fremad. Vi har bedt dem opsummere, hvad deres foreninger lavede i de forgangne år, samtidig med at de løfter sløret for noget af det, deres medlemmer kan glæde sig til i det kommende år. Og her er der faktisk en del i vente. Ikke mindst hvad angår foredrag og andre studierelevante aktiviteter. Så når det handler om foreningsområdet, kan de studerende på fakultetet med forventning se frem på 2010. For ud over alt det, der er planlagt, dukker der jo altid uventede tiltag op, som gør det endnu mere sjovt og interessant at læse netop på SDU. Også på selve fakultetet har de studerende noget at se frem til i året, der kommer. Side 2

Det ser nemlig ud til, at fakultetet har fået vokseværk. Der er således kraftige planer om at oprette en psykologiuddannelse på SDU. Hvis planen lykkes - hvad den ser ud til at gøre - vil der efter sommerferien begynde 100 ekstra studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Noget af en forøgelse, der samtidig vil udbygge grundlaget for et tværfagligt studiemiljø med dertil hørende fester og sociale arrangementer for alle sundhedsvidenskabelige studerende på universitetet. Den mulighed, håber jeg, at flere vil gribe. På Sund & Hed har årsskiftet skam også givet anledning til at stoppe op, gøre status og kigge fremad. 2009 blev et år, hvor det både gik op og ned, men for det meste ligeud, hvilket jo ikke er så tosset endda. Vi oplevede trykkeriproblemer, men fik efterfølgende farver på en del af siderne i bladet. Noget, vi på redaktionen synes pynter og derfor håber, vil fortsætte fremover. 2009 blev også året, hvor der kom mere kultur i bladet. Et tiltag, der gerne skulle vise, at Odense som studieby ikke kun er et bump på vejen mod København. Samtidig blev der ved med at være baggrundsartikler, reportager og nyheder i bladet. En linje, vi fortsætter i året, der kommer, så Sund & Hed også i 2010 bliver et blad for alle studerende på fakultetet. Så modsat det lidt dystre budskab i Dronning Margrethes nytårstale, mener jeg, at vi i 2010 har rigeligt at glæde os til. Vi kan altså sagtens møde det år, vi netop har sagt goddag til, med oprejst pande og masser af høje forventninger. Marius Kløvgaard Chefredaktør


INDHOLD Artikler Interview: Nytårsløfter og tilbageblik .............................................................................. Fotoreportage: World AIDS day 2009............................................................................... Klumme: Skal idrættens reduceres til et middel for sundhed........................................ Reportage: Gyldne øjeblikke i San Lucas, Bolivia........................................................... Fadl informerer: Ny i Fadl’s styrende organ..................................................................... Anmeldelser......................................................................................................................... Fotoreportage: Julefrokost med IMCC Odense............................................................. Anmeldelser......................................................................................................................... Filmanmeldelse: Avatar .................................................................................................... Mathabs top 10....................................................................................................................

Side 4-6 Side 7 Side 8-9 Side 10 Side 11 Side 12-13 Side 14 Side 14 Side 26 Bagsiden

Opslag

Diverse stillinger og studieinformation ..............................................................................

Side

15-25

Sund & Heds sundhedsquiz: Diagnose søges!.................................................................

Side

31

Side Side Side Side

27 28-29 29 30

Info Den sjove kalender ............................................................................................................. Andre medier skriver ........................................................................................................... Træffetider faglige vejledere ............................................................................................. Sund & Hed-kalenderen .....................................................................................................

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Nadja Albertsen, Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Christiane Bay, Henrik Andersen, Mahtab Chehri og Kristian Winther • Redaktionssekretær Anders Valen • Layout: Lizandra Pultz Nielsen • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefoto: Anders Kjærsgaard Valen Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/ GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

SUND & HED FORÅR 2010 Deadline

Udkommer

5. februar 19. februar

19. februar 5. marts

Side 3


INTERVIEW

Nytårsløfter og tilbageblik

Når rådhusklokkerne slår 12 den 31. december, er det altid forbundet med en form for dobbeltfølelse. Med vemod ser man tilbage på det år, der netop er udrundet, men samtidig presser forventningerne til det kommende år sig på. Sådan er det. Nytårsaften ser man både tilbage og frem. I anledning af vores allesammens farvel til 2009 og goddag til et nyt årti, har Sund & Hed bedt en række formænd for foreningerne på fakultetet om at gøre status for 2009 og om at fortælle lidt om forventningerne til 2010. For nytåret er altid en god anledning til lige at samle trådene. Med ønsket om et godt forårssemester i 2010 siger vi på Sund & Hed god læselyst til nytårsberetningerne fra Medicinerrådet, SATS, FNKS og FADL.

Medicinerrådet arbejdede for ens studieordninger

Laila Füchtbauer Formand, Medicinerrådet Medicinerrådet ser tilbage på et godt år. Der er sket en del. Vi har fået nye medlemmer og nye opgaver. 2009 startede med et hastigt indkaldt møde for landets tre medicinerråd i København. Vi havde gennem flere semestre arbejdet på, at studienævnene for de tre byer skulle mødes og genoptage et mere intensivt samarbejde. Fra de studerendes side var ønsket især, at vi skulle nå frem til et fælles kernepensum for bachelordelen, således at man kan skifte universitet uden at komme til at mangle fag. Og nu fik vi endelig beskeden, at der var blevet planlagt et studienævnsseminar i marts. Derfor blev hjernerne lagt i blød i masser af kaffe for finde ud af, hvordan man nemmest kunne bytte rundt på fagene i de enkelte byer, så vi alle sammen får den samme bachelor. Der var både en plan A, en plan B og en plan C, Side 4

hvis vi skulle blive skudt til jorden. Men mod vores forventninger var studienævnsseminaret en kæmpesucces – i hvert fald for os. Det viste sig, at både i Århus og København overvejede man at revidere medicinuddannelsens bachelordel, og at man var villig til at tage vores pensumforslag til sig. Siden har vi set planer og udkast til de nye studieordninger og kan bekræfte, at pensum i de tre byer nu er så ens, at man, når de nye studieordninger om et til to år er trådt i kraft, roligt kan skifte by uden at skulle være bange for at mangle større fag i sin uddannelse. Pladsproblemer på Campus I Odense arbejder vi løbende med studiemiljøet og den lokale studenterpolitik. Her var der dog ikke meget arbejde til os i foråret. Den nye kantine er i gang og fungerer fint og pladsproblemerne i Winsløwparken har ikke været så store. Til gengæld er vi blevet opmærksomme på store pladsproblemer for de nye studerende på Campus. Dette problem er bragt videre til studienævnet, som arbejder med problematikken, der uden tvivl vil vokse, når disse studerende kommer ud i Winsløwparken. Derfor vil vi også kraftigt opfordre studerende fra bachelordelen til at komme med til vores møder, så de er godt repræsenteret, og så vi ved, hvad der forgår. Året der kommer I 2010 venter en del nye og spændende opgaver på os.

Der er igen planlagt et studienævnsseminar i starten af året, hvor vi sammen med de studerende fra København og Århus vil arbejde videre på at lette overflytningen og sørge for, at basislæger fra de tre byer kan det samme. I Odense skal vi have revideret kandidatdelen, så den passer til de studerende, der kommer fra den nye bachelorordning. Her vil vi især arbejde for at øge mængden af klinik og indføre alternative eksamensformer til multiple choice. Vi er opmærksomme på pladsproblemerne for de yngste semestre og vil prøve at komme yderligere problemer i forkøbet. Så der er masser at tage fat i – og vi glæder os til det nye år.


INTERVIEW

Travlt år med masser af foredrag Steffen Kløve Albæk Pedersen Formand, SATS 2009 var et meget spændende år med en travl SATS kalender. Vi havde ti foredrag blandt andet ”Hjertestop”, ”Traume radiolog” og ”Krudt og Kugler”, to traumekurser, en tur til flyvevåbnets redningshelikoptereskadrille i Karup, og så deltog vi med frivillige til den store SSAI kongres i Odense og med figuranter til Udrykningsholdets uddannelse. SATS er klar med nye og spændende planer for foredrag, kurser og arrangementer i 2010. Der vil vi blandt andet byde på foredrag om det danske felthospitals arbejde i Afghanistan og foredrag om akut obstetrik. Vi vil desuden arrangere en lang række foredrag det kommende semester. Nye kurser på vej SATS vil det kommende semester forsætte sit samarbejde med FADL Links: Traumekursus: www.traumekursus.dk SATS’ hjemmeside med aktivitetskalender: www.SATS-Odense.dk om at arrangere vores fælles Traumekursus. Vi arbejder også på at genoplive et gammelt kursus ”Akutte Håndgreb” med praktiske øvelser i nødtrakeotomi, pleuradræn og intra ossøs adgang. Vi arbejder også med et nyt kursus i behandling og frigørelse af fastklemte personer i forbindelse med færdselsuheld. Det vil blive arrangeret i samarbejde med Odense Brandvæsen. Vi håber at se mange til SATSarrangementerne i det nye år. Vores aktivitetskalender vil løbende blive opdateret.

Socialt fællesskab og ny identitet hos kiropraktorerne i FNKS Julie Laiback Rasmussen Kiropraktorstuderende og formand, FNKS

Det blev til en aften med social hygge og dialog mellem udvalgene og de fremmødte studerende. Vi håber at gentage succesen til studiestarten i efteråret. Derudover har vi i løbet af året arrangeret en masse spændende foredrag med alt fra hvilke muligheder, man har som kiropraktor, til specialteknikaftner med for eksempel taping. Vi vil forsøge at holde samme høje standard for foredrag i fremtiden og opfordrer vores medlemmer til at komme med gode ideer. Fester og fællesskab I løbet af året har der selvfølgelig også været sociale arrangementer, hvilket vores festudvalg og det relativt nye udvalg DAU (det andet

Året startede som altid med en masse læsning, eksamener og knapt så megen tid til foreningsarbejde, men da januar var veloverstået, gik bestyrelse i gang med FNKS, Foreningen af Nordiske Kiropraktor planlægningen af årets studerende, er både studenterforening generalforsamling, der og fagråd for Klinisk Biomekanik og består som noget nyt nu ligger i af en bestyrelse samt en række udvalg. foråret. Bestyrelsens arbejde består i at tage hånd Generalforsamlingen i om de problemstillinger, der kan opstå i april blev lidt af en gyser, forhold til studiet af både social og faglig da kun få medlemmer karakter. ønskede at stille op til Derudover fungerer bestyrelsen i FNKS som bestyrelsen. Heldigvis fagråd og er således bindeled mellem de endte det dog godt, og studerende og ledelsen på studiet.  der blev dannet en ny Udvalgene har hver deres specifikke virke bestyrelse. område under bestyrelsen. De består af FNKS’ bestyrelse har siden FNKS-medlemmer, som brænder for et arbejdet meget på at bestemt emne eller har lyst til at skabe definere foreningens rolle aktiviteter for de andre studerende inden i fagrådet. Vi har lavet en for et område. Dette kan være alt fra fest del research på, hvordan til foredrag, tekniktræning og internatio det gøres på andre nalt studiesamarbejde.  studier, og endvidere Læs mere på fnks.org deltog vi i Fagrådsdagen, der var arrangeret af Syddanske Studerende. Temaet for denne dag udvalg) primært har stået for. var samarbejde mellem fagråd DAU trykker hver måned en plakat på SDU og forslag til forbedring af med info fra FNKS, som bliver hængt studiemiljøet. op ved Snorrasson og på IOB. Her Vi gik derfra med en masse gode kan alle studerende se, hvad der ideer i bagagen, som vi vil arbejde rører sig på studiet og i foreningen. videre med. Desuden afholdt DAU officiel D e t pandekagedag med tilhørende første palpationsaften i februar samt store julehygge i december. Festudvalget holdt i samarbejde projekt for bestyrelsen var med NIKKB (Nordisk institut for planlægningen af en intro-aften kiropraktik og klinisk biomekanik) om FNKS og vores udvalg, som en skøn sommerfest ved studiestart primært skulle være for de nye med grill, men desværre også studerende. en del regnvejr. Årets festlige

...Fortsættes side 6...

Side 5


INTERVIEW højdepunkt var selvfølgelig den legendariske FNKS Julefrokost. Fremtiden Vi vil i det næste år arbejde på at engagere endnu flere af vores medlemmer, da det er nøglen til at skabe identitet og fællesskab på kiropraktorstudiet. FNKS kan stadig blive meget mere synlig i de studerendes hverdag, og det er vores ambition at vise de studerende, hvad de kan bruge os til. Vi vil også vise, at vi gør en masse for de studerende. Et andet ønske for fremtiden er mere palpation uden for undervisningen. I øjeblikket arbejder nogle studerende på at starte et projekt op, hvilket vi giver vores fulde

opbakning.

Julefrokosten var igen store succeser med mange smil og glade medlemmer. Vores lægevikarkurser gjorde mange tilfredse og bedre rustede til eventuelle vikariater. Introaftenen til de nye studerende med liveband, gratis fadøl og Carl-Mar Møller gjorde, at mange valgte at træde ind i foreningen. Vi fik designet og lavet nye medlemskort, som grundet tekniske problemer med leverandøren desværre ikke er blevet færdige endnu. Vi fik forhandlet os frem til en ny og bedre overenskomst med regionerne, hvilket betyder en bedre løn og pensionsordning til alle vores vagttagere og alle de studenter, der arbejder i et lægevikariat. FADL tabte retssagen om 4-årsreglen i Østre Landsret, men valgte

Debat om vedtægterne prægede FADL i 2009 Erik Frostberg Formand, FADL-Odense Det største fokus i foreningens arbejde i 2009 blev lagt på vores vedtægter, og hvorvidt man som medlem skulle have muligheden at arbejde for andre vikarbureauer. Der var stor opmærksomhed om dette tema, ikke kun i Sund & Hed, men også i landsdækkende aviser som blandt andet Dagens Medicin. Efter en lang diskussion på generalforsamlingen i oktober endte det med, at vi, her i Odense, tog en principiel beslutning om, at repræsentantskabet ikke skulle arbejde videre med dette spørgsmål. I stedet skulle repræsentantskabet fokusere på andre ting. Udover temaet med vedtægterne fik vi arbejdet med en masse andre sager i 2009. Sommerfesten og Side 6

at anke beslutningen til højesteret. Den anke blev afleveret den 17. december sidste år. For FADL var det mest uforudsete, der skete i 2009, at Region Syddanmark meldte ud, at regionen skulle indføre eksternt vikarstop den 1. januar 2010. Dette gav anledning til et omfattende arbejde for repræsentantskabet i årets sidste måneder. Et arbejde, som fortsætter i 2010. Ting at glæde sig til Repræsentantskabet har mange visioner til 2010. Primært lægges der vægt på

at genetablere FADL som en fagforening, og at vores medlemmer skal forstå, at foreningen ikke kun er et vagtbureau. Det betyder, at vi blandt andet kommer til at lave flere sociale arrangementer, attraktive medlemsfordele og rabatter samt flere kurser. Derudover har FADL flere aktive medlemmer, som på nationalt plan arbejder med uddannelsespolitik, overenskomst, 4-års-reglen og nationale medlemsfordele. Endelig arbejder vi meget med at være åbne over for vores medlemmer og at skabe en bedre forståelse for vores arbejde. Samtidig forsøger vi at få medlemmerne til at føle, at FADL er deres forening. Lige nu ønsker jeg, at jeg sad på travbanen i Odense en varm sommerdag med en kold pilsner i min hånd og 300 festglade medstuderende rundt omkring mig. Men jeg må nøjes med at sidde og fryse i læsesalen med kold automatkaffe og fortsætte med at drømme om Sommerfesten 2010. Et arrangement, vi alle skal glæde os til.


World AIDS day 2009 Linda Frost Formand, IMCC Esbjerg Igen i år var IMCC Esbjerg på gader og stræder den 1. december, for at samle ind på vegne af AIDS-fondet

på World AIDS Day. Igen i år blev vi mødt af en masse mennesker, som var villige til at give et bidrag og købe en AIDS-sløjfe eller to. Selv om IMCC Esbjerg kun er en af mange organisationer, som samler ind i Esbjerg, løb beløbet til AIDSfondet op på 11.400 kr. Lidt mindre end sidste år, men antallet af indsamlere var ligeledes også mindre i år. 1. december er aldrig særligt varm og indsamlerne mødtes til fælles aftensmad om aftenen, da man havde fået varmen igen.

FOTOREPORTAGE

IMCC Esbjerg er klar igen den 1.

december næste år for at markere og udbringe budskabet om World AIDS Day.

Side 7


KLUMME

Skal idrætten reduceres til et middel for sundhed? Spørg dig selv: hvorfor dyrker jeg idræt? Har du brug for Chris McDonald til at råbe dig i hovedet, eller er spændingen, intensiteten og æstetikken din drivkraft, når du dyrker idræt? Mediernes fokusering på idræt som et middel til sundhed er med til at skabe en sundhedsdiskurs i samfundet og denne sundhedsdiskurs har vundet indpas i Odense Kommunes idrætspolitik fra 2008. Kristian F. Munksgaard Faglig vejleder, Idræt og Sundhed Diskursteorien beskriver, hvordan virkeligheden for individet bliver konstrueret og formet gennem udsagn. Den forsøger at finde frem til, hvordan virkeligheden kategoriseres eller ordnes for individet (Koch, Lene og Vallgårda, Signild 2003). Når man læser avis, ser nyheder, præsenteres for reklamer eller kampagner, deltager i en diskussion privat eller offentligt, når man læser skøneller faglitteratur, så skabes en diskurs omkring et emne. Denne diskurs konstruerer en gældende virkelighed om emnet for individet (Koch, Lene og Vallgårda, Signild 2003). Der kan eksistere forskellige diskurser om det samme emne imellem sociale grupperinger og i forskellige netværk, men fælles for diskurserne er, at de dannes i disse grupperinger og netværk. Derfor kan man ud fra et diskursteoretisk blik antage, at den megen medieomtale om idræt og sundhed, de mange medlemskaber i fitnessindustrien og individets egen indre kamp mod f.eks. vægten indskriver idrætten i en sundhedsdiskurs. Idrætspolitik i Odense kommune I et historisk perspektiv har sundheden altid spillet en rolle for idrætten, og i de seneste to årtier er denne rolle blevet væsentligt større. Dette er sket i takt med at andelen af livsstilssygdomme, som er relateret til inaktivitet, er steget væsentligt (Ibsen, Bjarne Side 8

Arkivfoto: Michael Lindberg

og Eichberg, Henning 2006). Yderligere fik Danmark større kommuner i forbindelse med kommunalreformen i 2007 og gældende for disse er, at de har fået en størrelse og kapacitet, hvor de har ressourcer til at udforme idrætspolitikker (Ibsen, Bjarne og Eichberg, Henning 2006). I Odense udarbejdede kommunen en konkret idrætspolitik i 2008 og i perspektivet ”idræt eller sundhed”, viser det sig, at sundheden fylder relativt meget i idrætspolitikken. Gode intentioner I 2008 gennemførte min studiekammerat og jeg, i forbindelse med en eksamensopgave, en interviewundersøgelse med to embedsmænd og en politiker, som alle var centrale for udviklingen af idrætspolitikken. Undersøgelsen skulle besvare spørgsmålet: Hvilken indflydelse har sundhed på udarbejdelsen af Odense Kommunes idrætspolitik? Den blev foretaget sideløbende med udviklingen af idrætspolitikken og gav et billede af, hvordan sundheden havde betydning for udviklingen af

Odense kommunes idrætspolitik. Der opstod splid imellem de centrale aktørers intentioner og hvordan virkeligheden i idrætspolitikken tager sig ud i dag. Intentionerne handler om, at de centrale e,mbedsmænd i Odense kommune har villet bygge en idrætspolitik op omkring det, som de kalder idrættens egenværdi. Yderligere hævdede man, at sundhed kun skulle have en implicit placering i idrætspolitikken, men i analysen af idrætspolitikken viser der sig dog et helt andet billede. Idrættens egenværdi legitimeres - - Koch, Lene og Vallgårda, Signild (2003): ”Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab”, Munksgaard Danmark - Ibsen, Bjarne og Eichberg, Henning (2006); ”Dansk Idrætspolitik – mellem frivillighed og statslig styring”, IDAN Du kan læse Odense kommunes idrætspolitik her: http://kortlink.dk/78v2


KLUMME

således bl.a. i sundhed. Helt konkret viser dette sig ved, at sundhed står skrevet i formålet i tre ud af idrætspolitikkens fem visioner1. Der er altså splid mellem intentioner og virkelighed, og der opstår et modsætningsforhold mellem intentioner og virkeligheden. Hvis man havde udarbejdet en idrætspolitik ud fra de omtalte intentioner, havde den højst sandsynligt været defineret anderledes, og idrætten i sig selv ville have været mere i fokus. Idrættens egenværdi, glæden ved at dyrke idræt og idrætten som værende mål, ville i langt højere grad fremstå som værende i fokus, og sundhed ville da fremstå som en sidegevinst. Derfor er det

om midler og legitimering, og dette kan være årsagen til, at sundheden står stærkere end idrættens egenværdi. Man kan altså godt mene, at idrætten har en egenværdi, men det er ikke det, der kan begrunde kommunal støtte. Årsagen til at sundheden ”vinder” over de gode intentioner omkring idrættens egenværdi, kan altså tolkes med, at den gældende sundhedsdiskurs er en stærk faktor i samfundet. Til sammenligning vil det være svært at forestille sig, at for eksempel en kulturpolitik vil være genstand for samme politisering. Det er ikke nødvendigt at begrunde offentlig støtte til

nødvendigt at spørge, hvorfor idrætspolitikken ikke tegner dette billede? Hvorfor vælger aktørerne at ændre ordlyden, når politikken skal ekspliciteres?

musikskoler, teater, etc. med at det er nyttigt for for eksempel sundhed eller integration. Forstærkning af sundhedsdiskursen

Figur 1 Figuren viser hvordan aktørerne har nogle intentioner, men at disse, for at leve op til virkeligheden, tilpasses af en gældende sundhedsdiskurs. Undersøgelsen viste, at sundhedsdiskursen har betydning på grund af det magtforhold, der eksisterer imellem de embedsmænd, der har skrevet idrætspolitikken, og de politikere, der har ansvaret for den. Sundhed kan politisk bruges i en magtkamp

ind i en række af udsagn, der gør, at man kan tale om en sundhedsdiskurs i samfundet. Idrætspolitikken må endvidere ses som et relativt stærkt udsagn med sin status som politik for landets tredjestørste by og Odense kommune. Figur 2 Figuren illustrerer, hvordan idrætspolitikken er endnu et udsagn, der bidrager til den gældende sundhedsdiskurs, samt hvordan sundhedsdiskursen har været styrende for idrætspolitikken. Afsluttende kan du så igen spørge dig selv om spændingen, intensiteten og æstetikken er drivkraften, når du dyrker din idræt? Og hvad betyder det for dig, når det tyder på, at sundheden har en væsentlig betydning for Odense Kommunes idrætspolitik? Skal idrætten reduceres til et middel for sundhed?

Idrætspolitikken kan ses som et bidrag til den herskende sundhedsdiskurs. Den skriver sig

Side 9


REPORTAGE

IMCC: Gyldne øjeblikke i San Lucas, Bolivia

Jonas, der er udsendt til San Lucas i Bolivia med IMCC Uland, fortæller levende om et land, der ikke bare fysisk men også mentalt ligger langt fra, hvad vi kender fra vores egen verden. En tur ned ad gaden, avenidaen, gør et stort indtryk og giver perspektiv og stof til eftertanke.

Jonas Deiborg Udsendt, IMCC Uland Dan Turèll beskrev sit Vesterbro på en måde, så de fleste, der har læst krimierne om hans navnløse journalist og antihelt, kan beskrive steder og personer fra bøgerne i detaljer. De hæsblæsende krimier bliver udrullet med Turèlls fantastiske evne til at gengive, så læseren føler sig som en flue på væggen, mens billederne bliver indprentet i hukommelsen og kun langsomt viskes væk igen. Hvis Dan Turèll stadig havde været iblandt os og ved en kæmpe misforståelse havde forvildet sig så langt væk fra den højt skattede stenbro, at han havnede i den øde afkrog af Bolivia, som San Lucas er, så er jeg sikker på, at han ville kunne spejle stedet, så en eventuel læser hårdnakket ville påstå, at der var tale om fiktion. Tilbage til fremtiden En observation fra avenidaen i San Lucas fortæller en del af historien om en by, hvor fortid, nutid og fremtid er mikset sammen i en absurd blanding. En blanding, der ofte fremtvinger en lyst til at knibe sig selv i armen med det simple formål at få vished om, at det rent faktisk er virkeligheden, der passerer forbi ens øjne i et øjeblik – og det er netop øjeblikkene, der gør det største indtryk. For eksempel når en alt for lille bolivianer kommer drønende forbi på en alt for stor motocrossmotorcykel, jagtet af et firbenet gadekryds, med en stamtavle, Side 10

der både indeholder schæfer og gravhund. Eller når tre køer kommer spadserende i den ene vejbane efterfulgt af en hyrde, der jævnligt dasker dem bagi med en vissen pind for at signalere, hvilken retning de skal gå. Avenidaen Ordet vejbane er måske i virkeligheden en overdrivelse. Avenidaen er en grusvej, der er adskilt af en midterrabat. Men det ser ud som om, at dem, der har været i gang med at bygge den, pludselig er kommet i tanke om, at de havde andre gøremål og derfor har smidt, hvad de havde i hænderne, og forladt arbejdet. Flere steder ligger der store grusbunker og manglende kloakdæksler afslører livsfarlige huller for uopmærksomme nattevandrere. Midterrabatten mangler den bevoksning, der helt sikkert er tiltænkt, men aldrig er nået frem, og man kan kun gisne om, hvad der er sket med de træer, som var tiltænkt San Lucas’ borgere. Måske er pengene forsvundet, eller måske er lastbilen gået i stykker på vejen og træerne visnet væk på en bjergside, fordi chaufføren ikke havde noget reservehjul. Men det kan også sagtens tænkes, at den ansvarlige for indkøb af træer simpelthen har glemt, at vedkommende var ansvarlig, og derfor aldrig har fået dem bestilt. Mens tankerne cirkler om den ufærdige avenida, kommer Aniceto, en tidligere, boliviansk IMCC-ansat, gående på modsatte

side af vejen. Mod øret trykker han en lille transistorradio, hvorfra den lokale Quetcha radiostation, Radio Aclo, strømmer ud. For en dansker er ordene uforståelige, men for mange af indbyggerne i Chuquisaca distriktet er det den vigtigste kilde til information om, hvad der rører sig omkring dem. Det er et talerør til en befolkning, der for størstepartens vedkommende bor i områder med hverken mobildækning, internet eller aviser. Den lokale radiostation er den eneste måde at sprede nyheder, information om forestående arrangementer og andre vigtige meddelelser på. Gyldne øjeblikke i San Lucas Lidt efter er Aniceto forsvundet, og gaden ligger igen øde hen. En lastbil rasler forbi. Skiltet på taget afslører, at den er af norsk oprindelse og tidligere har tilhørt en nordisk entreprenør. Da støvet har lagt sig kommer tre æsler traskende sammen med deres ejer, der kigger op og smiler til den lille, danske koloni, der iagttager. Det er øjeblikke som disse, der gør San Lucas til noget helt specielt for de IMCC’ere, der er heldige at blive udvalgt til 14 måneders udsendelse i Bolivia. Sammen med andre udsendte, de ansatte på projektet og alle de mennesker, vi daglig har kontakt med, får det oplevelsen til at vokse dag for dag.


FADL INFORMERER

Ny i FADL’s styrende organ At starte et aktivt liv i en forening, er vel altid en smule skræmmende i starten. Hvor skal man møde første gang? Hvordan plejer møderne at forløbe, og kan jeg overhovedet følge med i samtalerne? Det var nogle af de spørgsmål, der løb gennem mit hoved, da jeg gik hjem fra generalforsamlingen som nyt medlem af Repræsentantskabet i FADL’s kredsforening i Odense. erfaring rent fagligt. Hvis man ikke har lyst til at sidde i repræsentantskabet, er der således stadig mulighed for at få indflydelse som menigt medlem. Jeg var nu glad nok for min repræsentantskabsplads og fik også meldt mig ind i Uddannelsespolitisk udvalg, hvor vi rigtigt kan snakke uddannelsespolitik, samt få skabt resultater på nationalt plan, blandt andet gennem samarbejdet med politikere og pressen. Dea Krogh Larsen Stud.med. og repræsentantskabsmedlem i FADL Odense dea.larsen@fadl.dk Første møde Jeg kender efterhånden personalet i FADL-huset og Anne-Marie, der gør det til en dyd at kende alle medlemmernes navne og ansigter, vidste med det samme, hvem jeg var, og viste mig ind i mødelokalet. Jeg var den første til stede! Folk mødte efterhånden op og mit modul er gudskelov velrepræsenteret, så helt alene var jeg ikke. Der var dog en del ældre studerende, og selvom man er 23 år og går på universitetet, er det alligevel lidt skræmmende at være iblandt de ældre og klogere studerende. Man vil i hvert fald ikke gøre sig selv til grin på første møde. Udvalg Mødet gik i gang og de ”gamle” i repræsentantskabet var rigtigt gode til at forklare alle tingene grundigt. Vi gik igennem dagsordenen, og der blev fortalt om de mange forskellige udvalg, FADL har under sig. Der findes både nationale og lokale udvalg, og der gik ikke længe, før jeg havde en fod indenfor i et par af dem. De lokale udvalg er åbne, og alle medlemmer kan få en plads, hvis der er pladser ledige. Også mange af de nationale udvalg er åbne for FADL’s almene medlemmer, hvilket er en super mulighed for dels at lære andre studerende at kende på tværs af universiteterne, dels at få et rigtig godt socialt sammenhold samt høste god

Alt andet end kedeligt Alt i alt var det et enormt hyggeligt møde, hvor man virkelig blev holdt i hånden i starten, for at sikre, vi ikke blev hægtet af. Efter mødet tog vi ud at spise, hvor vi fik snakket om løst og fast og fik lært hinanden bedre at kende. Det er heldigvis nogle rigtigt åbne, søde og fredelige mennesker, der sidder i repræsentantskabet. Jeg glædede mig allerede til de næste par møder, hvor vi skulle snakke om FADL’s fremtid, og hvor diskussionerne for alvor skulle starte og beslutningerne havde større og større betydning. FADL’s fremtid De næste par møder gik med budget, hvilket ikke var så langhåret, som jeg troede. Det var et punkt, hvor man virkelig kunne få indflydelse på, hvad medlemmernes penge skal gå til af gode ting og sager. Vi fik diskuteret forskellige punkter til forretningsordenen, blandt andet om retningslinjerne for diverse lokale udvalg under FADL. Dette kan give medlemmerne frihed til at handle på gode ideer, samtidig med at vi sikrer, at medlemmerne får noget for deres kontingent. Jeg forventer forretningsordenen bliver enstemmigt vedtaget på næste repræsentantskabsmøde. Til sidst fik vi snakket visioner. Vi vil ud og vise vores medlemmer, at FADL er mere end blot et vagtbureau; FADL er også en fagforening, der varetager medicinstuderendes interesser, og hvis medlemmer får fordele og tryghed. Vi skal bestemt være mere synlige, og jeg fik lov

til at komme med alle de ideer, jeg har gået rundt med det sidste halvandet år. Der bliver set seriøst på alle ideer, og vi fik sat kommunikation og synlighed øverst. Vi kommer også til at arbejde rigtig meget med medlemsfordele det kommende år, for at give medlemmerne mere for deres kontingentpenge. Ny i Repræsentantskabet Når nervøsiteten først har lagt sig, er det faktisk ret fedt at være ny. Man kan få lov til at komme med en masse nye inputs, følge idéerne helt til dørs og se dem ført ud i livet. Det er dejligt, at man bliver taget seriøst, og ens idéer bliver hørt. Der er stor respekt for ens personlige kalender, og hvis man ikke lige har tid til at lave det helt store arbejde i en periode, er det også helt okay. Hvis man er typen, der elsker foreningsarbejde, er der ikke grænser for, hvad man kan opnå. Jeg kan få lov til at forme FADL, så det kommer alle medlemmer til gode, og gå videre med de store nationale ideer til Hovedbestyrelsen, de nationale udvalg og i sidste ende til politikerne. Jeg håber, dette lille indlæg vil inspirere andre til at melde sig ind i FADL og blive en del af de mange gode udvalg, vi tilbyder. Det er faktisk ret sjovt at være aktiv.

Side 11


ANMELDELSE

Nervesystemet i farver Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed

Meningerne blandt de studerende om Per Brodals »Sentralnervesystemet« er mange. Og for en stor dels vedkommende er de kritiske. Det er som om, den norske forfatters bog om centralnervesystemet i den grad går de studerende på nerverne. Måske handler det dog mere om selve emnet, for når alt kommer til alt, vælger de fleste studerende alligevel Brodals »Sentralnervesystemet«, når der undervises i neuroanatomi og neurofysiologi på SDU. Det er der nu heller ikke så meget at sige til. For også den nyeste udgave af »Sentralnervesystemet« er en flot og gennemarbejdet bog, der i den grad giver læseren en fyldestgørende introduktion til centralnervesystemet. Derudover får læseren en grundig indføring i den forskning og de nye trends, der findes inden for feltet, samt i den forskning, der ligger til grund for den præsenterede viden i bogen. Nogle finder det irriterende at læse om nervesystemet i aber, katte og rotter, når de nu skal være læger og ikke dyrlæger. Men da det er via dyreforsøg, at ny viden opstår, er det en vigtig forståelse for faget, som hører hjemme i bogen. Selve bogen er bygget op med en almindelig tekst flankeret af diverse bokse med yderligere beskrivelser. Det er dog ikke altid sådan, at teksten i boksene er en uddybning af den resterende

Side 12

tekst. Så boksene fungerer mere som et grafisk element end som en adskillelse af basal og mere dybdegående viden for de interesserede. Det er lidt forvirrende, når man regner med, at en faktaboks er til fakta. Og ønskes en klar forståelse af centralnervesystemet, skal det hele læses.

I den nyeste udgave fra 2009 er der kommet flere farver på figurerne, og det har i den grad givet lærebogen et yderligere, og i manges øjne tiltrængt, løft. Godt nok går mange af illustrationerne igen fra tidligere udgaver, men de ekstra farver på tegningerne og figurerne i bogen gør, at de er blevet mere overskuelige og pædagogiske. Det er alt andet lige nemmere at følge de forskellige nervebaner eller skelne mellem de forskellige dele af hjernen, fx delene i det limbiske system, når de er illustreret i forskellige farver. På samme måde er der på nogle af de mange scanningsbilleder, som er spredt ud over bogen, markeret med farver, hvad det er, læseren skal bide mærke i. Det er endnu en stor forbedring i forhold til tidligere. Med hensyn til det norske sprog, er »Sentralnervesystemet« skrevet på bokmål. Så når man først har vænnet sig til, at ord staves, som de udtales, er det norske sprog ingen hindring. Der kan dog være enkelte ord, der driller, men helhedsforståelsen er aldrig forstyrret. Selv om Brodals »Sentralnervesystemet« er en grundig lærebog, er der skam plads til flere forbedringer. Af de små irritationsmomenter kan nævnes, at der mange steder i bogen er forkerte henvisninger til figurer eller tekst i senere kapitler. Et større problem er, at bogen er lidt svær at slå op i, da registeret ikke er helt fyldestgørende. Dertil kunne bogen godt bruge nogle faktabokse, der

opsummerer det vigtigste, fx i forbindelse med forløbet af de forskellige nervebaner. Den helt store mangel er dog, at karforsyningen til hjernen kun bliver overfladisk beskrevet i bogen. Her må man finde anden litteratur, hvis man vil svare på spørgsmål i undervisningen.

Alt i alt er den nye udgave af Brodals »Sentralnervesystemet« dog en ganske fin bog, der til fulde formår at lukke op for fascinationen for centralnervesystemet.

Sentralnervesystemet Forfatter: Per Brodal ISBN: 978-82-15-00958-2 4. udgave 2009, Universitetsforlaget, 620 sider, fra cirka 700 kroner Hvert modul på medicinstudiet har stort set sin egen bogpakke. Godt nok går nogle titler igen, men ofte dukker der specielle bøger op, som kun bruges på det pågældende modul, og som nogle studerende derfor efterfølgende sælger. På Sund & Hed vil vi i løbet af foråret anmelde nogle af de bogpakker, som hører til de forskellige moduler på bachelordelen af medicinog kiropraktikstudiet.


Hjernens atlas Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Hjernen og nervesystemet er en indviklet størrelse. Uvishederne er stadig mange, og detaljemulighederne nærmes

uendelige. En cocktail, der gør det til en svær opgave at samle trådene. Med den viden i baghovedet må jeg sige, at forlaget Elsevier er sluppet godt fra deres anden udgave af Netters atlas over nervesystemet: »Netter’s atlas of neuroscience«. Fejlene fra den første udgave er rettede, så de angivne nervebaner nu også er de rigtige. Lidt af en brøler fra forløberen, hvor atlasset til tider forvirrede mere, end det hjalp. Det er jo ellers meningen med et atlas. Det skal supplere den viden, som fås fra andre lærebøger. Og det gør Netters atlas over hjernen. Tegningerne er, som Netters andre, meget flotte. Scanningsbillederne er overskuelige, og det samme gælder de mange snit af rygmarv, hjernestamme og hjerne. Og ikke mindst er forløbet af de mange nervebaner i centralnervesystemet pædagogisk præsenterede, så det er nemt at skelne de forskellige baner fra hinanden. Dog er atlasset på engelsk, så man skal lige vænne sig til den anden

ANMELDELSE

nomenklatur. Noget, der kan være irriterende, når man vil slå enkelte strukturer op i registeret. Masser af klinik Et ekstra plus i atlasset er, at det fyldt med cases, som giver de enkelte strukturer og nervebaner en klinisk relevans. Det giver blod på tanden til at kigge og læse videre i atlasset. Ud over centralnervesystemet indeholder atlasset også billeder og tekst til det perifere nervesystem med blandt andet innervering af hud, muskler og indre organer. Tegninger, der gør, at atlasset også kan bruges som supplement i forbindelse med undervisning i bevægeapparatet og kroppens indre organer, dog uden at være et must. Flere tegninger Det er ikke kun fejlene, forlaget Elsevier har rettet i forhold til den første udgave af atlasset. Der er kommet ekstra MRscanningsbilleder i atlasset samt nogle ekstra sider, der er brugt på at gøre nogle af billederne større. Samtidig er der byttet gevaldigt rundt på siderne. Flowet i bogen er nu ganske logisk. Selv om »Netter’s atlas of neuroscience« er et flot atlas og et godt supplement til undervisningen i neuroanatomi, så er atlasset ikke unikt. Mange af billederne, som dem af øjne, øre og innervation af indre organer, findes også i Netters »Atlas der Anatomie« - endda i større størrelse. Det samme gælder nogle af tegningerne af hjernen, men langt fra alle og slet ikke de relevante forløb af nervebanerne.

Netter’s atlas of neuroscience Forfatter: David L. Felten og Anil N. Shetty Illustrationer: Frank H. Netter ISBN: 978-1-4160-5418-4 2. udgave, 2010, Saunders Elsevier, 438 sider, fra 336 kroner

”Læs flere anmeldelser på www.sundoghed.dk”

Side 13


FOTOREPORTAGE

Julefrokost med IMCC Odense

Så blev det den 12. december, hvilket var dagen, hvor IMCC Odenses julefrokost for alle medlemmerne løb af stablen. Julefrokostudvalget havde bestilt Julenissens Julebuffet, samt købt snaps og juleøl; sagt med andre ord var der planlagt en rigtigt hyggelig julefrokost.

Af Sara Munk Jensen Lokalsekretær, IMCC Odense Og det må man virkelig sige, at det blev, selvom antallet af deltagere desværre ikke var helt så højt som håbet. Men jeg er sikker på, at de 23 personer, som var med, havde en hyggelig aften med kolde juleøl og god mad. Som traditionen foreskriver, var der også en mandelgave. Den heldige vinder blev Nicola fra IMCC Uland. Der var desuden planlagt pakkeleg, hvilket var en stor succes. Gaverne var meget eksotiske, lige fra en voodoodukke over en æbledeler til skabeloner og diverse slikposer. Vellykket julefrokost Alt i alt var det en meget vellykket julefrokost, som jeg er sikker på, at IMCC Admin vil afholde igen til næste år. Desuden kommer der måske også lige en sommerfest inden da. Der er desuden også mulighed for at opleve en super fest til IMCC’s forårsmøde d. 26-28. marts.

Side 14


OPSLAG Angående lokaler – opfordring til solidaritet Der har de seneste semestre været forskellige meninger om, hvem der har fortrinsret til gruppelokalerne i Winsløwparken. Fra de medicinstuderende på 12. semester har der været et ønske om at kunne få fortrinsret til lokalerne i Winsløwparken 25. Vi har på opfordring fra studerende på andre studieretninger haft problemstillingen oppe i studieledelsen for medicin. Vi sympatiserer med 12. semester/medicins ønske om særlige læsepladser, men kan desværre ikke give 12. semester/medicin eller andre grupper fortrinsret til specifikke lokaler. Vi vil gerne opfordre til, at man er solidarisk med sine medstuderende, når det gælder vores sparsomme lokaleressourcer. Det vil sige, at man ikke som enkeltperson bruger et helt lokale, og at grupper kun reserverer lokaler i den periode, de rent faktisk har brug for det. Det er nu muligt for studerende at forhåndsreservere undervisnings- og gruppelokaler. Vejledning findes uden for lokalerne. Denne ordning kan selvfølgelig kun vedblive at fungere, hvis man bruger den ansvarligt. Venlig Hilsen Anne Lindebo Holm Øvrehus Vicestudieleder for medicin

Den dygtige læge starter her!

Ekstra undervisning til dig, der vil excellere i lægens praktiske håndgreb

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin. • Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer. • Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning. Undervisningskalender kan ses på:

http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Medicin_kandidat/ Professionssporet/Faerdighedstraening/Supplerende%20tilbud%20om%20faerdighedstraening.aspx • Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF • Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten. • Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til labkf@health.sdu.dk. Kontakt evt. Pia Juul & Jette Næsvang Koordinatorer, LKF

Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE? Vil du have indflydelse på dit studie? Er du utilfreds med forholdene på studiet og/eller har gode ideer til ændringer, så mød op på næste medicinerrådsmøde den 24. februar kl. 16.15 I medicinerrådet vil din stemme blive hørt, og vi kan hjælpe dig med en løsning på din problemstilling. I medicinerrådet arbejder vi for tiden med forbedring af bl.a. klinikophold, portofolio og læseforhold. GENERALFORSAMLING Den 4. februar holder medicinerrådet generalforsamling. ALLE ER VELKOMNE, UANSET SEMESTER Side 15


OPSLAG

FADL informerer Nyt fra vagtbureauet

FADL billet hos DSB Nu er det muligt at hente en DSB billet i forbindelse med, at du skal på FADL Vagt. Gå til DSB Odense i billetsalgets åbningstid og bed om en billet på FADL’s regning. Du skal fremvise ID på forlangende. På din lønseddel skal du i bemærkningsfeltet skrive, »afhentet DSB billet«, og på den elektroniske lønseddel skal du sætte et flueben i »afhentet DSB billet«. Refundering af DSB Wildcard Hvis du fremviser dit DSB Wildcard og får billetten til nedsat pris, vil FADL gerne refundere dit Wildcard, når den samlede besparelse når over Wildcardets pris. Medbring billetter og kvittering for dit Wildcard. Du skal være opmærksom på, at du ikke kan få skattemæssige fradrag for transport, hvis du vælger at hente billetten på FADL’s regning fremfor at betale den selv og få den refunderet over lønnen. Nyt fra kredsforeningen FADL forsikring Hvis du er forsikret igennem FADL, har du modtaget et girokort i december. Hvis det ikke er tilfældet, send da STRAKS en mail til amn@fadl.dk, det er muligvis fordi vi har en gammel adresse på dig, så husk ved samme lejlighed at ændre det i opskrivningssystemet. Hvis du ikke betaler girokortet til tiden, eller vi ikke hører fra dig, SLETTES din forsikring, DER

Side 16

UDSENDES IKKE RYKKERE. Vær opmærksom på, at din forsikring ikke trækkes automatisk via PBS. Selvom du bliver kandidat, kan du være forsikret i Codan resten af 2010. Ansvarsforsikringen igennem FADL er i forhold til en ”standard ansvarsforsikring” udvidet til at dække lejlighedsvis udøvelse af selvstændig lægegerning samt ”ikke erhvervsmæssig” lægehjælp, der udøves i henhold til lægeløftet. Ved henvendelse til Codan kan denne udvides ved rejser i hele verden i op til 3 måneder. Ansvarssummerne er 10. mio. kr. ved personskade. 2 mio. kr. ved tingsskade. Kandidat og udmeldelse Du skal være opmærksom på, at du selv SKAL udmelde dig af FADL, når du bliver færdig. Send en mail til Anne-Marie Nielsen på, amn@fadl.dk, hvis du er blevet kandidat eller ønsker udmeldelse af anden grund. Gratis A-kasse for studerende Er du på 9. eller 10. semester og har arbejde som lægevikar eller FADL-vagt samt er under 30 år, har du nu mulighed for at melde dig ind i en A-kasse uden at betale kontingent, indtil studiet er afsluttet. Du vil så modtage dagpenge fra dagen efter din sidste eksamen. Fordelen ved at melde sig ind, mens du læser, er klar: Du undgår som ledig den karensmåned i dagpengesystemet, som ellers

betyder én måned uden indtægt – et indtægtstab på 12.822 kr. (2009). Film med FADL FADL’s Festog Arrangementsudvalg inviterer medlemmerne i biografen torsdag d. 18. februar kl. 20:00. Vi gentager succesen fra tidligere og afholder et bio-arrangement i Café Biografen. Vi har reserveret en hel sal og har derfor 90 billetter til salg. Inkluderet i den yderst fordelagtige billetpris på kun 30 kr. er desuden lidt vådt til ganen. Filmen, vi skal se, hedder »Alting bliver godt igen«, og traileren kan ses på Café Biografens hjemmeside. Billetterne bliver solgt i ugen inden fra onsdag d. 10. februar og lige så længe, vi har billetter. Det plejer dog ikke at være længe, så skynd jer at købe dem. Hold desuden øje med opslagene for billetsalget og eventuelle ændringer Læs mere på fadl.dk


REPORTAGE Temaaften om internationalisering på medicinstudiet:

Klinikophold i udlandet og Udveksling Har du tænkt på at tage et klinikophold i udlandet eller tage på udveksling? Så kom til Medicinerrådets generalforsamling og hør nogle studerende fortælle om hvordan de kom afsted og hvad de oplevede! Hvis du selv har været afsted og har erfaringer, du vil videregive til dine medstuderende, er du velkommen til at kontakte os på mediciner@health.sdu.dk

Vi arbejder i øjeblikket bl.a. på at øge internationaliseringen på studiet. Der vil være oplæg og debat efterfulgt af vores generalforsamling og pizza samt drikkevarer. Alle er velkomne! Torsdag den 4.Februa r kl . 17:0 0 WP 17.109


OPSLAG

Novo Nordisk Fondens excellensprojekt for yngre forskere inden for endokrinologi 10 mio. danske kroner til to projekter Novo Nordisk Fondens excellensprojekt 2010 omfatter to 5-årige bevillinger:

• •

en inden for klinisk og/eller translationel endokrinologisk forskning og en inden for basal endokrinologisk forskning

Forudsætninger Projekterne skal udføres i et nordisk land (Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige). Projekterne skal være på højt, internationalt niveau. Ansøger skal have erhvervet ph.d.graden inden for de seneste 7 år Ansøger kan være kliniker eller eksperimentel forsker Indhold 1 mio. danske kroner om året i 5 år til hvert af projekterne Rammebevilling til dækning af egen løn og driftsudgifter Fremgangsmåde Fondens ansøgningssystem (se nedenfor) anvendes til hele processen. Ansøgningsprocessen indledes med indsendelse af en

interessetilkendegivelse (letter of intent) med frist 20. januar 2010. Senest 10. februar 2010 vil Fonden give svar, om ansøger kan forventes at gå videre. Herefter bedes ansøger udarbejde en egentlig projektansøgning, med frist 3. marts 2010. Beslutning tages 18. marts, hvor ansøger skal være indstillet på at deltage i et interview med komitéen i København.

2820 Gentofte telefon 44 43 90 31 telefax 44 43 90 98 e-mail: nnfond@novo.dk

Interessetilkendegivelser og projektbeskrivelser behandles af Fondens Nordiske Forsknings Komité. Ansøgningsskema med udførlig vejledning findes på Novo Nordisk Fondens hjemmeside www. novonordiskfonden.dk fra den 4. januar 2010. Letter of intent indtastes i det internetbaserede ansøgningssystem og sendes elektronisk til fonden senest den 20. januar 2010 kl. 16.00. Ansøgninger skal udarbejdes på engelsk. Novo Nordisk Fonden Brogårdsvej 70 Postboks 71

Klagevejledning for eksamensklager ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Hvis du er utilfreds med og ikke forstår dit eksamensresultat, eller hvis du vil klage over eksamensforløbet, kan du nu hente hjælp på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside. På hjemmesiden finder du fakultetets vejledning, der bl.a. beskriver tidsfrister og retningslinjer for, hvordan du indgiver en eksamensklage. Læs mere på www.sdu.dk/health/eksamensklager

Side 18


OPSLAG

NOVO NORDISK FONDEN

indkalder ansøgninger til følgende stipendier: Hallas-Møller Stipendium (femårigt) tildeles seniorforskere som bidrag til opretholdelse og styrkelse af igangværende forskning inden for dansk lægeog naturvidenskab fortrinsvis inden for biomedicinsk forskning, klinisk forskning og biologisk grundforskning. Stipendiet kan tildeles: Yngre forskere, hvis fortsatte forbliven i forskningssystemet anses for meget ønskværdig, hvis sædvanlige stipendiemuligheder er udtømte, og for hvem en universitetsansættelse ikke umiddelbart er i sigte. Tildelingen af et stipendium forudsætter en vægtig og perspektivrig forskningsindsats. Det forventes, at ansøgerne har dokumenteret selvstændigt forskningsarbejde. eller: Forskere, der har opnået fast ansættelse på en institution, men ønskes fritaget for undervisning og administration. Forskningen må være i international særklasse. Der lægges vægt på muligheden

for et forskningsmæssigt gennembrud, der skønnes at kunne fremskyndes afgørende ved tildeling af et stipendium. Aflønning: Efter gældende overenskomst eller svarende til stipendiemodtagerens nuværende lønramme. Der kan ikke forventes tildelt orlov under stipendieperioden. Driftsmidler - max. 1.5 mio. kr. årligt til hel eller delvis dækning af udgifter, som er direkte forbundet med forskningsprojektet (løn, materialer m.v.). Der uddeles to stipendier pr. år. Kliniske Forsker Stipendier – Danmark (femårigt) skal gøre det muligt for højt kvalificerede forskere ansat i fuldtids kliniske stillinger at blive delvis frigjort for klinisk arbejde, således at de får mulighed for sammenhængende biomedicinsk/eksperimentel forskning. Formålet med disse

stipendier er at sikre den vigtige brobygning mellem klinisk arbejde og biomedicinsk/ eksperimentel forskning i Danmark. Der er i alt 10 mio. kr. til rådighed. Stipendierne er hver på i alt 2,5 mio. kr. (500.000 kr. pr. år) som skal gå til aflønning af afløser i den kliniske funktion. Ansøgere, der har dansk som modersmål SKAL udarbejde ansøgninger på dansk. Kun ansøgere, der ikke har dansk som modersmål, må udarbejde ansøgninger på engelsk. Ansøgningsskema med udførlig vejledning findes på Fondens hjemmeside www.novonordiskfonden. dk. Ansøgninger indtastes i et internet-baseret ansøgningssystem og sendes elektronisk til Fonden senest 1. februar 2010 kl. 16.00.

PIT har restpladser til efteråret 2010

Hvis du har bestået 8. semester eller består det til sommer, har du muligheden for at søge. PIT sender medicinstuderende til et tredjeverdensland i klinikophold af ca. 3 måneders varighed, og du har muligheden for at blive udfordret både fagligt og socialt. Har du mod på det, kan du søge flere oplysninger på www.imcc. dk eller skriv en mail til: pit-odense@imcc.dk

EFTERÅR 2010: 1) Arogyavaram, Indien: sepdec: 1 plads. 2) Iddanchattram, Indien: augdec: 1 plads. 3) St. Francis Hospital, Zambia: sep-dec: 2 pladser. Pladserne uddeles efter førsttil-mølle-princippet sammen med studerende fra Århus og København. Vi tager imod ansøgninger fra 5. februar 2010, og der skal ansøges til: hospitalsgruppen_pit@hotmail. com Der bedes oplyst: navn, adresse, e-mail, telefonnummer, semester, universitet, ønsket destination

og evt. rejsemakker. Såfremt der er to pladser, og man kun ønsker den ene, skal man være indstillet på at kunne komme til at rejse med en fra et andet universitet.   PIT holder månedsmøde onsdag den 10. februar i WP 19.02 kl. 17. Så kom og vær med - du er meget velkommen, også selvom du ikke nåede vores sidste månedsmøde.

Side 19


OPSLAG

CIRIUS om klager Vidste du, at du kan klage over afgørelser om merit for udenlandske uddannelse? Hvis du har søgt merit for dit udenlandske studieophold og er utilfreds med din uddannelsesinstitutions meritafgørelse, kan du måske klage til Kvalifikationsnævnet. Hvad er Kvalifikationsnævnet? Kvalifikationsnævnet er en uafhængig klageinstans placeret i Styrelsen for International Uddannelse (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling). Hvad kan jeg klage over? Nævnet behandler klager over forskellige typer af afgørelser truffet af danske uddannelsesinstitutioner i sager om merit og realkompetencevurdering. For universitetsuddannelser gælder, at du kan klage til Kvalifikationsnævnet over afslag på merit for udenlandsk uddannelse – eksempelvis fag taget ved et tysk universitet eller praktikophold ved et irsk museum. Kvalifikationsnævnet tager kun stilling til selve afgørelsen, dvs. spørgsmålet om, hvor meget eller hvor lidt merit, der kan gives på uddannelsen. Side 20

Kvalifikationsnævnet behandler altså ikke klager over retlige forhold. For at klage til Kvalifikationsnævnet skal du være indskrevet ved, optaget på eller have søgt optagelse på den danske uddannelse, som du ønsker merit på. Hvordan klager jeg? Hvis du vil klage, skal du stile klagen til Kvalifikationsnævnet, men sende den til den uddannelsesinstitution, som har truffet meritafgørelsen, således at den får mulighed for at vurdere sagen på ny. Hvis institutionen fastholder afgørelsen, skal den sende klagen videre til Kvalifikationsnævnet med en udtalelse. Kvalifikationsnævnet vurderer derefter din klage og sender dig snarest muligt et svar. Der er en klagefrist på 4 uger. Din uddannelsesinstitution er forpligtet til at give dig klagevejledning. Kvalifikationsnævnet kan se bort fra klagefristen, hvis du ikke har fået korrekt klagevejledning. Hvem består Kvalifikationsnævnet af? Nævnet består af en formand, som er

jurist, samt en række sagkyndige medlemmer, som tilsammen har sagkundskab inden for alle de uddannelsesområder, som Kvalifikationsnævnet behandler sager indenfor. Tidligere afgørelser På Kvalifikationsnævnets hjemmeside kan du se de klager, nævnet har modtaget, og de afgørelser, der er truffet siden 2007: http://kortlink.dk/79aw Yderligere information Du kan finde mere information om Kvalifikationsnævnet og dine klagemuligheder her: www.ciriusonline. dk/kvalifikationsnaevn eller skriv til Kvalifikationsnævnets Sekretariat på kval-naevn@ ciriusmail.dk – telefon: 33 95 70 26.


STUDENTS’ SCIENTIFIC SOCIETY OF THE MEDICAL UNIVERSITY OF SILESIA ul. Poniatowskiego 15, 40-055 Katowice, POLAND Dear Friends,

December 21, 2009

prof. Antoni Dyduch

It is a pleasure for me to invite you to The 5th International Scientific Conference of Medical Students and Young Doctors. The conference will take place on 6th and 7th of May 2010 in Katowice. It is organized by the Students’ Scientific Society of the Medical University of Silesia, Poland.

BOARD

The Conference will offer a great opportunity to participate in various scientific sessions, share experience and build friendly relationships.

SUPERVISOR

President Micha

Dobrakowski

Vice-presidents Aleksandra Antosz Wojciech Maruszczyk

You will have an opportunity to present your scientific work or listen to others in the fields of: - Medicine - Dentistry - Pharmacy - Public Health - Health Care

Members

The official languages of the conference are both Polish and English.

Anna Boguszewicz

A great advantage of this conference is that there is no entrance fee!

Piotr Fujak Klaudia Jurek Wojciech Kinasz Anna Markowicz Katarzyna Pluci ska Anna Rzemieniuk Dominik Skiba Maciej S otwi ski Monika Tysi c

CONTACT http://stn.sum.edu.pl e-mail: zarzad.stn.sum@gmail.com

The Conference includes: - Participation in the opening ceremony, - Participation in all scientific sessions, - Participation in closing ceremony, - Party in the evening on the 7th of May 2010, - Lunches and coffees during the scientific sessions, - The materials from the conference, - The book of the abstracts, - The certificate of participation. The deadline for abstract submission is 31st of March 2010. For registration and further information, please visit our website: http://stn.sum.edu.pl If you have any questions, please contact us: zarzad.stn.sum@gmail.com Best regards, President of the Board of the Students’ Scientific Society Medical University of Silesia


OPSLAG

Syddansk Medicinhistorisk Selskab Der indkaldes til medlemsmøde nr. 164 Tid: Sted:

Tirsdag d. 9. februar 2010 kl. 19.30 Aarestrup auditoriet, Odense Universitetshospital

Indhold:

DER ER FOR MANGE KOKKE OM SUNDHEDEN I AFRIKA

Hvorfor er sundhed en grundpille i udvikling? Hvorfor tror donorlandene ikke, at evidens er den rigtige medicin i udviklingspolitik? Et foredrag om 30 års sundhedsforskning i Afrika: Hvorfor nægter vi at lære af vore egne erfaringer? Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål til Morten Sodermann. Foredragsholder: Mødeleder:

overlæge Morten Sodermann Bernard Jeune Venlig hilsen Bestyrelsen

Logo: Livet er kort, kunsten lang. Det rette øjeblik hurtigt forbi (Hippokrates)

Faglig vejleder - Idræt Træffetider forårssemesteret 2010 Mandage: 09:15-11:00 Onsdage: 09:15-11:00 Telefon: 6550 3445

reie@health.sdu.dk

kmunksgaard@health.sdu.dk

(fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk) MVH Rune og Kristian

Side 22


OPSLAG

Læge i Krig

”Hverdag som udsendt læge”

Tirsdag 9. februar kl. 16.15 i Emil Aarestrup i Klinikbygningen. Læge Louise Amstrup fra Afd.V OUH har været udsendt flere gange med forsvaret, senest med det danske felthospital i Afghanistan. Kom og få et indblik i, hvordan det er at være dansk læge i en krigszone, hvor man dagligt møder traumepatienter der både i antal og traumeomfang ligger meget langt fra hverdagen på en dansk skadestue. Kom i god tid, da det er semesterets første foredrag. Det koster 30 kr. pr. semester at være medlem af SATS, Indmeldelse kan ske umiddelbart før foredraget! ALLE semestre er velkomne!

www.SATS-

Side 24

dk


OPSLAG

B R A N D T S PA S S AG E L I G E V E D S I D E N A F P O S T H U S E T

DJ’S ELECTROHYPE DETLEF LÉ GUN JONATHAN ENGBORG Gerningsmænd:

Motiv:

TALOYF

Anders Mogensen, 5. sem

Nekrologen til venstre

ALIBI

Andreas Saine, 3. sem

afslutter en berusende

R.I.P.

Frederik Cold, 7. sem

Efter en række fortryllende fester blev TALOYF læger og ALIBI gik fallit.

festhistorie. Vi er blevet

Isabella Sjölander, 6. sem

ædru og hjemløse - indtil

Jonathan Engborg, 1. sem

nu!

Kristian Winther, 7. sem

Næste kapitel starter

Æret være deres minde!

her...

✞✞✞

12. Februar Brandts Passage 31 5000 Odense C 23-? Entré + Garderobe 25,-

epoke i medicinstudiets

Du skal med!

Bar: HåndBajer 30 FadØl 0.5l. 45 Drinks 50 Cider & AlcoPoPs 50

Drinks: Mojito Cosmopolitan Strawberry Daquiri White Russian White Lady

Side 25


FILMANMELDELSE

Avatar

Filmen som så mange har snakket om i denne juleferie. Specielt er den blevet omtalt på grund af muligheden for at se den i 3D, hvilket skulle være en meget speciel og flot oplevelse. Den billet jeg fik, var desværre ikke til en 3D-forevisning, men alligevel forlod jeg det bugnende julebord for at sætte mig i mørket i selskab med popcorn og blå mænd.

Rie Jensen Stud.med., Sund & Hed Jorden er i energikrise, og redningen kan blive en enorm energikilde, som ligger på en planet lysår fra Jorden. Desværre bor der på denne fjerne planet et folk, Na’vi, som ikke er særligt interesserede i, at menneskene blander sig i deres verden. For at få dem i tale har et hold forskere blandet deres DNA med vores og skabt væsner, en såkaldt avatar, der ligner de indfødte, men som kan styres af mennesker. Et af disse mennesker er den invalide, tidligere soldat, Jake Sully, der igennem sin avatar får førligheden igen og ved et tilfælde bliver optaget i de

Side 26

indfødtes flok. Filmen følger Jake i hans bestræbelser på at forstå denne nye verden, vinde Na’viernes tillid og finde ud af, på hvilken side af konflikten mellem mennesker og Na’vi, han hører til. En meget betydelig del af filmen går med at beskrive den verden, Na’vierne lever i. Det er tydeligt, at der er brugt rigtig meget energi på effekterne, som er superflotte. Selv uden 3D-briller er filmen bestemt noget for sig, hvad teknikken angår, og jeg blev ikke træt af at se på de blå væsner, der hopper rundt i trætoppene. Hvad handlingen angår, lykkedes det også at holde mig fanget i de næsten tre timer, filmen

tager, selvom den til tider er ret forudsigelig, og jeg var ikke et sekund i tvivl om, hvordan filmen ville ende. Skal man sætte en finger på filmen, og det skal jeg åbenbart, så ville en lille overraskelse ikke have været af vejen. Men hvis man er til eventyrfilm, fantastiske effekter, action og måske en smule kærlighed, så skulle man overveje et smut i biografen. Og hvis man har mulighed for det, så snup den i 3D, det er sådan instruktøren havde tænkt sig, at den skulle ses, og jeg har hørt, det skulle give filmen lidt ekstra. Foto: Twentieth Century Fox Læs flere anmeldelser på www. sundoghed.dk


– Fordi Odense er mere end blot HC Andersen og marcipanbrød Hver mandag

Walk-in Salsa på Kulturmaskinen. Mød op med en ven eller veninde og ryst rumpen til hede salsarytmer. Intro kl. 20-21 (20 kr.) og salsatek kl. 21-23. Glem heller ikke at forsøde den kolde vintertid med Blue Monday, Jazz Jam eller Polka Rave hver mandag på Dexter. Der er gratis entré, og det er altid hyggeligt og varmt.

Hver tirsdag

Studenterhuset arrangerer på Kulturmaskinen hver tirsdag enten brætspilscafé eller musikcafé. Det er en perfekt mulighed for at mødes og hygge med vennerne. Dørene åbner kl. 19, til musikcaféen starter musikken kl. 20, og der er gratis entré. Den 23. februar spiller Marek Kadziela musikcaféen op. På Den Smagløse Café i Vindegade er der hver tirsdag live-musik kl. 21. Her er der næsten garanti for en tætpakket hverdagsfest og en snert af tømmermænd til onsdagens morgenforelæsninger.

Hver onsdag

Epstein Bar byder 14.30-15.30 på hyggelig café med kaffe, eksotisk te og afslappende musik. Kom ned og nyd en kop med vennerne – og mærk varmen brede sig i kroppens krinkelkroge.

Hver torsdag Hver fredag

På Café Kræz er der hver torsdag Open Groove Jam, hvor alle kan komme og jamme. Starter kl. 22. Den legendariske Epstein Fredagsbar åbner kl. 14. Kom med alle dine studiekammerater og nyd kolde øl på flaske eller fad, hør live-musik og mærk den dejlige stemning i medicinerbaren.

Hver 2. søndag

Studenterhuset arrangerer Sort Søndag på Kulturmaskinen. Det er tømmermandscafé med god, billig mad, varme og kolde drikke og blid, postdruk-venlig musik. Den 7. februar med Tobias Trier, d. 21. februar med Kaspar Vig, Peter Butzbach og Per Worm og d. 7. marts med Anna Rosenkilde. Sort Søndag starter kl. 16 og entré for studerende er 30 kr.

Lørdag 23.01

Club 1up – Opening Night på Kulturmaskinen. Odenses første dubstep-klub med dyb bas og hidsige beats. FNAKPRO leverer soundsystemet i samarbejde med DJ Revealomatic og DJ JB, med support af La Cuchina Sound. Starter kl. 22.

Fredag 29.01

Analogik og Bo Marley arrangeret af Internationalt Hus på Kulturmaskinen; en herlig blanding af dansevenlig balkan, elektronika, hiphop, polka og sømandsmusik sammensat af et virvar af både elektroniske og analoge instrumenter. Skal opleves live og med danseskoene solidt snørede. Entré 50 kr., starter kl. 21.30.

Fredag 05.02

Ary Morais arrangeret af Internationalt Hus på Kulturmaskinen. Stemningsfyldte sange fra sydlige himmelstrøg – singer/ songwriteren fra Cap Verde har meget på hjertet. Entré 50 kr., starter kl. 21.30.

Onsdag 10.02

Club Off: Tango, en aften i tangoens tegn. Film om et af verdens bedste tangoorkestre Fernández Fierro efterfulgt af de internationalt anerkendte CheTango Trio åbner dansegulvet for de tangointeresserede. Aftenen indledes med en times introduktion til tangodans. Det sker på Kulturmaskinen kl. 20 og billetter og yderligere info fås på cluboff@odense.dk.

Fredag 12.02

Det allerstærkeste hold af syddanske mediciner-DJs har slået pjalterne sammen og præsenterer et overflødighedshorn af elektroniske godter til folket under navnet KlubMed. Kom til Brandts Passage 31 med dine studiefæller og oplev ElectroHype, Detlef Lé Gun og Jonathan Engborg folde sig ud. Starter kl. 23.

Søndag 14.02

Gadehjørnet på Internationalt Hus er en anderledes musisk teateroplevelse om musikkulturer, der mødes, og livshistorier fra alle verdenshjørner, der fortælles. Medvirkende er Dalia Faitelson (Israel), Ayi Solomon (Ghana) og Makiko Hirabayshi (Japan). Entré 30 kr., entré + dagens ret 60 kr. Spiller på Kulturmaskinen kl. 16.

Torsdag 18.02

FADL inviterer til film i Café Biografen kl. 20:00. Billetprisen er 30 kr. og inkluderer lidt vådt til ganen. Filmen, der vises, er ”Alting bliver godt igen”, og der bliver rift om billetterne. Billetter kan købes fra 10. Februar.

Lørdag 20.02

The Fall From Grace & Evion spiller på Kulturmaskinen. De to lokale bands spiller i forbindelse med projektet Plekter, begge spiller de hård alternativ rock, entré 40 kr for studerende, starter kl. 21.

Side 27


INFO

Andre medier skriver... Kaffe og te sænker risikoen for diabetes Personer, der drikker megen kaffe eller te, har en reduceret risiko for at få type 2-diabetes – og koffeinfri kaffe synes at give den bedste beskyttelse. Det viser en metaanalyse offentliggjort i tidsskriftet Archives of Internal Medicine. Et internationalt forskerhold har gennemgået en lang række prospektive undersøgelser om kaffe- og tedrikning og diabetes. I alt indgik flere end 500.000 personer, heraf flere end 21.000 personer med type 2-diabetes. Jo mere kaffe, deltagerne drak, desto mindre var risikoen for at få diabetes. Hver kop kaffe reducerede risikoen med 5-10 procent. Personer, der drak tre til fire kopper kaffe om dagen, havde cirka 25 procent lavere risiko for at få diabetes end de, der slet ikke drak kaffe, eller drak mindre end to kopper dagligt. Seks kopper gav en 40 procent risikoreduktion. Tedrikning havde også en beskyttende effekt. Tre-fire daglige kopper reducerede risikoen med 20 procent i forhold til ikketedrikkere. Forskerne bag undersøgelsen anbefaler, at den beskyttende effekt mod diabetes ved at drikke kaffe og te undersøges i randomiserede studier. 18. december 2009, Dagens Medicin Lægemanglen breder sig til hovedstaden Det bliver stadigt sværere at få praktiserende læger til at slå sig ned i hovedstadsområdet, og der er en risiko for, at tusindvis af borgere om nogle år vil stå uden familielæge, skriver Berlingske Tidende. En ny opgørelse viser, at der lige nu er 38 ubesatte jobs som praktiserende læge i Region Hovedstaden, og tallet Side 28

stiger. De praktiserende lægers formand i Region Hovedstaden, Birgitte Alling Møller, forudser, at der om få år vil mangle langt over 100 praktiserende læger. Manglen på familielæger er særligt udtalt i kommunerne på Vestegnen og i dele af Københavns Kommune, bl.a. Sydhavnen. »Det er købers marked, hvor lægerne kan vælge mellem mange praksisser, og i de pågældende områder er patienterne dels mere syge, og dels er arbejdsbyrden større. Der er ingen tvivl om, at man er nødt til at gøre en aktiv indsats for at gøre det attraktivt for læger at nedsætte sig i de sårbare områder,« siger Birgitte Alling Møller til Berlingske Tidende. 16. december 2009, Dagens Medicin Smerte smitter Danske forskere har som de første i verden vist, at smerte i en menneskelig muskel kan sprede sig til raske muskler, som slet ikke er kommet til skade. Opdagelsen kan komme til at gavne folk med kroniske smerter. »I gamle dage var smerte noget, man kunne mærke ét sted. Nu har vi fundet ud af, at smerten godt kan sprede sig fra for eksempel albuen eller knæet, så man føler, man har smerter i store dele af hele kroppen. Og der skal ikke så meget til; bare det at bruge en smertefuld muskel i længere tid er sandsynligvis nok«, fortæller Thomas Graven-Nielsen, professor på Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) på Aalborg Universitet. »Typisk opstår smerte for at beskytte kroppen. Men det nytter jo ikke noget, at fordi man har ondt i knæet, så


INFO

Træffetider

- faglige vejledere Idræt og Sundhed

Kristian og Rune Mandag 9:15-11:00 Onsdag 9:15-11:00 Sted: For enden af B1913-gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 E-mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse Poula Reinert-Petersen Winsløwparken 17, 1.sal Tlf: 65503818 E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk Træffetid: torsdag 9:05-10:05 (undtagen i ferier)

Folkesundhedsvidenskab

Biomekanik

Mari og Christofer Tirsdag kl. 9.15-11.15 Torsdag kl. 15.15-17.15 Sted: Winsløwparken 17, 1. sal. Telefon: 65 50 29 78 E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk

Medicin

Lene Christensen, Kari Høst-Madsen, Jens Christian Beuke, Maria Bundgaard Steffensen, Marie Liva Kjærgaard og Johan Kløvgaard Sørensen Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1. sal. Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk

Louise Bæk Thomsen Torsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

får man også ondt i hele kroppen og bliver ved med at have ondt, også når man ikke længere har smerter i knæet. Så umiddelbart er det svært at få øje på den store relevans, og det er ikke sikkert, at det har noget formål«, lyder det fra Thomas Graven-Nielsen. Ifølge Thomas Graven-Nielsen kan den nye opdagelse måske forklare, hvorfor mange danskere lider af kroniske smerter i muskler og led; nogle af dem uden helt at vide hvorfor. Muligvis kan nogle af de kroniske skader spores tilbage til en oprindelig skade, der aldrig er blevet behandlet, og hvis man kan finde frem til den, kan det måske gøre det langt lettere at behandle kroniske smerter 29. december 2009, DR Sundhed Personer med ungt udseende lever længere Bedømmelse af alder ud fra udseende kan give en indikationen af personens generelle helbred. 70-årige, der ser unge ud for deres alder, lever længere end jævnaldrende personer, der ser gamle ud for deres alder, viser et dansk tvillingestudie offentliggjort i British Medical Journal. Forskerne undersøgte, om en sådan såkaldt opfattet alder kan kobles til livslængde og et antal andre aldersrelaterede variabler blandt 70-årige danske tvillinger. Forskerne lod et antal personer bedømme alderen på fotografier af 1.826 tvillinger, hvis alder var ukendt for bedømmerne. Efter 6,5 års opfølgning konstaterede forskerne, at den opfattede alder faktisk var koblet til, hvor længe tvillingerne levede. Jo større forskel der var i opfattet alder hos et tvillingepar, desto større var sandsynligheden for, at tvillingen med det ældste udseende døde først. Aldersbedømmelserne blev gjort af 41 personer med forskellig baggrund: 20 geriatrisygeplejersker, 10 mænd i 22-37 års alderen og 11 kvinder

i alderen 70-87 år. Bedømmelserne adskilte sig ikke mellem grupperne. 17. december 2009, Dagens Medicin Aggressive mennesker har brede ansigter Hvis dit ansigt er bredt og lavt, er der øget risiko for, at du er aggressiv af natur – og at andre mennesker betragter dig som aggressiv, selvom du forsøger at se afslappet ud, viser ny forskning. Canadiske forskere har brugt billeder af en række mænd med ansigtet lagt i neutrale folder. Billederne blev vist til frivillige, som skulle bedømme mændenes tilbøjelighed til at være aggressive på en skala fra 1 til 7. Bedømmelserne blev sammenlignet med en psykologisk måling af, hvor aggressive mændene reelt var, og resultatet var meget afslørende. Mændene blev i høj grad bedømt som aggressive, når de havde stor afstand mellem deres kinder og kort afstand mellem overlæben og punktet mellem øjenbrynene. I barndommen har drenge og piger nogenlunde ens strukturer i ansigtet, men gennem teenageårene udvikler drenge lidt større afstand mellem kinderne og lidt mindre afstand mellem overlæbe og området mellem øjenbrynene – et forhold, forskerne kalder for ”width-to-height ratio”(WHR). En tidligere undersøgelse har vist, at voksne computerspillere med en stor WHR er mere aggressive, og at ishockeyspillere med stor WHR tilbringer længere tid i straffeboksen for blandt andet slåskamp. Ifølge forskerne fra Brock University stemmer de nye observationer godt overens med, at de fleste mennesker har tendens til at sænke øjenbrynene og løfte overlæben, når de bliver aggressive. DR Sundhed

Side 29


-kalenderen Januar

Arrangement

Yderligere info

25.

Møde, studienævn for medicin

Ansøgningsfrist er d. 18. januar

29.

Kandidatafslutning, Klinisk Biomekanik

Kl. 10-11.30 i konferencelokale 100 på Campus

29.

Lægeløfte afgives

Kl. 14-16, Festsalen, Niels Bohrs Allé 1 (kræver adgangsbillet)

1.

Ansøgningsfrist til gigtforeningens introduktions- og forskningsstipendier

Introduktionsstipendierne er ledige til besættelse 1. april 2010. Ansøgning kan udfyldes via www.gigtforeningen.dk/forskning

1.

Frist for ansøgning om pris på 10.000 kr for Ansøgning udfyldes via www.gigtforeningen.dk/forskning, for OSVAL II/fordybelsesopgave indenfor gigtfeltet mere info, se: http://kortlink.dk/774u

2.

Møde, studienævn for idræt

Ansøgningsfrist er d. 19. januar

4.

Generalforsamling i Medicinerrådet

Kl. 17.00 i WP 17.109

5.

Deadline Sund & Hed nr. 2

Indlæg kan sendes til sundoghed@health.sdu.dk, ris og ros er også altid velkomment

9.

SATS foredrag, Læge i Krig - hverdag som udsendt. Ved læge Louise Amstrup fra afd. V

Kl. 16.15 i Emil Aarestup i Klinikbygningen, OUH

9.

Foredrag, Syddansk Medicinhistorisk Selskab, omhandler 30 års sundhedsforskning i Afrika, ved overlæge Torsten Sodermann

Kl. 19.30 i Emil Aarestrup i Klinikbygningen, OUH.

9.

Møde, studienævn for klinisk biomekanik

Ansøgningsfrist er d. 2. Februar

10.

Månedsmøde i PIT, Praktikanter i Troperne

Kl. 17 i WP 19.02

10.

SAKS foredrag om håndkirurgi ved overlæge Søren Erik Larsen

kl. 16.15 i Emil Aarestrup i Klinikbygningen, OUH

15.

Møde, studienævn for medicin

Ansøgningsfrist er d. 8. februar

19.

Deadline Sund & Hed nr. 3

Indlæg kan sendes til sundoghed@health.sdu.dk, ris og ros er også altid velkomment

24.

Møde i Medicinerrådet

Kl. 16.15 i Medicinerrådets lokale i WP19, stuen.

25.

Ansøgningsfrist til klinikophold på Grønland med Grønlandsgruppen under IMCC

Bestået 8. semester er et krav, se mere om ansøgning i opslaget i bladet, eller på www.imcc.dk/groenland

Februar

Yderligere praktisk info: Side 30

IMCC-kontorets åbningstider: o Uge 4: onsdag kl. 9-11 Eksamensdatoer, sommer 2010: o Medicin, Bachelor: http://kortlink.dk/7b46, Kandidat: http://kortlink.dk/7b47 o Klinisk Biomekanik, Bachelor: http://kortlink.dk/7b49, Kandidat: http://kortlink.dk/7b4a


SUND OG HEDS SUNDHEDSQUIZ

Diagnose Søges Som studerende kan man let føle sig langt væk fra virkelighedens verden. Nogle gange føler man endda, at det, man lærer, slet ikke kan bruges uden for universitetets betonmure. Derfor forsøger vi på Sund & Hed med vores sundhedsquiz at bringe virkeligheden ind i spalterne. I hvert nummer bringer vi en sygehistorie i form af en case. Den kan du som læser prøve at løse inden næste nummer, hvor svaret bringes sammen med næste case. Svar sendes til Sund & Hed på sundoghed@health. sdu.dk Blandt de rigtige svar trækker vi lod om et gavekort til universitetets kantiner. Dette nummers case bliver stillet af professor, overlæge, dr. med. Niels Qvist: En gravid kvinde i uge 29 henvendte sig, fordi hun følte sig meget større end svarende til graviditetens

Sidste nummers quiz: I sidste nummer blev opgaven i »Diagnose søges« stillet af Kasper Klein og Hans Jørn Kolmos. Opgaven handlede om en 45-årig kvinde med metastaserende mamma cancer, der fra at have diarré, kvalme og ubehag i maven pludselig blev nakke-ryg-stiv – se casen på www.sundoghed.sdu.dk Diagnose: Ved indlæggelsen har patienten sepsis, det vil sige SIRS udløst af infektion (positiv bloddyrkningsfund og høj CRP). Indgangsporten (primærfokus) er mave-tarmkanalen, enten fordi patienten har gastroenterit, eller måske mere sandsynligt, fordi der sker en translokation af bakterier fra tarm til blod som følge af nedbrudt tarmepitel efter den forudgående kemoterapi. Under indlæggelsen progredierer tilstanden til meningitis. Bakterien er mest sandsynligt Listeria monocytogenes. Listeria er en lille Gram positiv stav, som smitter via levnedsmidler, og som kan give sepsis og meningitis med eller uden forudgående gastroenterit. Bakterien er en klassisk årsag til sygdom hos patienter med celle-medieret immundefekt. Bakterien er resistent for alle cefalosporiner, hvilket forklarer den manglende behandlingsrespons. Bakterien er godt nok følsom for gentamicin, men et enkelt skud gentamicin er slet ikke nok til at sanere infektionen hos en svært immunsupprimeret patient. Stoffet trænger heller ikke godt over blod-hjernebarrieren, hvorfor det ikke kan forhindre, at der opstår meningit. Behandlingen er penicillin G 5 MIE x 6 eller ampicillin 2 g x 6 i minimum 14 dage.

længde. Hun havde følt rigeligt med liv. Ultralydskanning viste normal foster, men en stor multicystisk proces i abdomen uden for uterus. Hun fik foretaget en MR-skanning (se skanningsfoto – se også billedet i større størrelse på www.sundoghed. dk). Hvad fejler patienten? Og hvad vil du foreslå af behandling?

Den seneste vinder Svaret på den quiz i »Diagnose søges«, som blev bragt i Sund & Hed nr. 14, var Akut blodtab på grund af gastrointestinal blødning. Den diagnose havde Anika Ajdacka og Tine Falkenberg i fællesskab gættet, og de blev de heldige vinder af et gavekort til universitetets kantiner. Side 31


Sushi og champagne For en del er julefrokost lig med sild og snaps i stride strømme. Hos Sund & Hed er vi gået skridtet videre. Her har vi sushi og champagne på bordet, når julen fejres. Har du lyst til at sætte dit præg på fakultetets eget blad, så send en mail til: sundoghed@ health.sdu.dk Du forpligter dig ikke til at skrive en masse artikler ved at være med – kun til at have det sjovt og hyggeligt. Godt nytår – håber, eksamenerne i januar er gået godt Under alle På Sund & Hed håber vi, at I lod champagnepropperne knalde, og at alle kom ind i 2010 med samtlige fingre i behold. Vi håber også, at eksamenerne i januar omstændigheder er gået godt. Og til de studerende, der netop har bestået embedseksamenen – godt gået pøj pøj kan duog starte med fremover. at kigge forbi til et Har du lyst til at sætte dit præg på fakultetets eget blad, så send en mail til: redaktionsmøde i sundoghed@health.sdu.dk starten af 2010. Du forpligter dig ikke til at skrive en masse artikler ved at være med – kun til at have det sjovt og hyggeligt. Under alle omstændigheder kan du starte med at kigge forbi til et redaktionsmøde i midten af februar.

Mahtabs top ti »jeg-hader« liste Mahtab Chehri

Mahtabs top ti »jeg-hader« liste Mahtab Chehri Stud.med, Sund & Hed

1.

Når man starter i klinik på urologisk afdeling, og man i omklædningsrummet lidt kækt ytrer en smule højt, at man absolut intet ved om urologi, hvorefter en af urologerne, som tilfældigvis står to skabe væk, kigger og

Stud.med, Sund Hed siger »Det skal&du vist ikke sige så højt herinde«. 2.

Når man starter i klinik på urologisk afdeling efter en heftig julefrokostweekend, hvor man kun har studeret

Mahtabs top besynderlig/bizar drinks, og7tilover morgenkonference bliverforskning spurgt, om man har læst det udleverede urologihæfte, og man er 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

den eneste af tre stud.med’er, der svarer nej.

30 kinesiske og engelske forskere har for første gang nogensinde dokumenteret, at flagermus dyrker 3. Når overlægen stiller spørgsmålet: »Hvilket affaldsstof er det farligste at ophobe i kroppen og slår patienten oralsex under parring. Det er forskning, der kan få Joan Ørting op af stolen og udtale »Kvinder kunne hurtigt ihjel?« og et cerebrale kaos initieres i ens hoved. lære meget en masse af hun-flagermusen«. 4. canadiske Når den meget rarehar overlæge hurtigtom registrerer tomme og prøver at hjælpe ved athvis tilføje »Det 30 forskere undersøgt, mændens kan styre blik deres seksuelle ophidselse, de bliver bedt starter med K«, og det en cerebrale kaos konverterer til et inferno, tænker hvorpå på ALT andet om det, ved at spænde bændel omkring penis ogcerebralt udsætte dem hvor for 8man pornofilm, man måler den penile omkreds i erigeret tilstand – why???!!!! end KALIUM!!!! På i Boron efterfølgende & Boulpaep kommentar kan man læse, atstiller når kun en kvinde får der en kan orgasme, indtræffer der af efter 2-4 5. side Når1162 overlægens er »Jeg spørgsmål, besvares på baggrund sekunder muskelkontraktioner med 0,8 sekunders interval jeg bedste. gad godt at vide, hvordan man præcist meget basal viden« – mmh salt i åbne, blødende sår er bare– det har fået disse resultater. Fysiologiprofessor Peter Bie, har du et svar på det? 6. Når man søndag aften sidder i flyet på vej hjem fra London, men lige skal nødlande i Amsterdam, fordi der Den amerikanske læge Duncan MacDougall kom i 1900 frem til, at sjælen vejede 21 gram ved at ikke er mere tuberkulosepatienter benzin i tanken. lægge døende op på en industrivægt og veje dem i deres sidste timer. Utrolig nok 7. Når man skal grine sit mest falske grin,York fordiTimes« man ALTID får kommentaren »Åh, mon»American cherie«, hverMedical«. gang man blev hans forskning publiceret i »New og det medicinske tidsskrift viserfra sit pas – ej, den har jeg bare ALDRIG hørt før30 hr.tyske betjent. ikke skrigende, for fem minutter siden i gamle check-in’en. Forskere Wurzburg Universitet har analyseret ogHeller franske, 3-5 dage babyer, og ud er af,såattræt, babyer græder deres modersmål – og hvorfor 8. fundet Når man at man erfarer,på at det er muligt at stå op sove. man udsætter sig selv for den slags, forstår jegens ikke. Der er jo ingen, der forstår, deog siger! 9. Når kæreste nævner »Hvor skalalligevel vi bare hygge påhvad lørdag« »Playstation 3« i samme sætning. Lægen Stubbins Ffirth ville bevise, at gul feber ikke smittede, ved at hælde opkast fra inficerede 10. Når ens kæreste nævner »Playstation 3« i alle sine sætninger. patienter i åbne sår og drikke det – yak! Stubbins blev heldigt nok ikke syg, men det skyldes dog kun, at gul feber er en vektorbåren virus. Ian Oswald fra University of Edinburg forskede i 1960 i ekstreme forhold at falde i søvn under ved at tape forsøgspersonernes øjne åbne, samtidig med de fik et blinkende lys direkte i øjnene fra 50 centimeters afstand, give dem er elektriske via påsatte på lægmusklerne og spillet meget høj musik ind Sund & Hed bladetchok for alle på Det elektroder Sundhedsvidenskabelige Fakultet. i ørerne. Utroligt nok formåede alle forsøgspersoner at falde i søvn, hvilket, Oswald mente, skyldes den Derfor vil vi gerne skrive om det, folk gider læse. monotone stimuli. Eller kunne det måske skyldes total udmattelse efter helvedestortur…

Ris og ros til Sund & Hed Så hvad er godt i bladet?

hvad er skidt? Til alleOg embedseksamensfolket: Rigtig meget held og lykke med det hele – og når det går lidt skidt, så enI kun mail med ris, ros ellerend idéer til sundoghed@health.sdu.dk tænkSend på, at kan gøre det bedre detil 7 artikler eksempler foroven. Vi trykker ikke din mail – det er bare for at gøre bladet bedre

Sund & Hed nr. 1, årgang 12  

SDU, Denmark. Bladet for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet (University of Southern Denmark)