Page 1

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU NUMMER 5 |

ÅRGANG 11 |

14. APRIL 2009 |

Læge for kronikerne

Nefrologi i Odense er et speciale, hvor de yngste læger går hjem om natten, og hvor speciallægen bliver. Til gengæld er nefrologiske patienter tit både vanskelige og akutte

s. 8-9

WWW.SUNDOGHED.SDU.DK |

GRATIS

Afskedskoncert for T.A.L.O.Y.F.

Ebrietas’ forårsfest bød både på indierock med The Floor is Made of Lava og den sidste koncert med T.A.L.O.Y.F.

s. 12-13

Flere studerende på medicin

SDU optager i år 50 ekstra studerende på medicinstudiet. Der bliver altså endnu større kamp om pladserne i læsesalen og i auditorierne s. 4-7


INDHOLD Artikler

Baggrund: Øget optag spreder splid Baggrund: Klinikpladser følger med Baggrund: En gennemarbejdet beslutning Baggrund: Fokusér på speciallægeuddannelserne Voxpop: Hvad synes du om det øgede optag på medicin? Specialepennen: Intern medicin: nofrologi Nyhed: Kritiker smidt ud af FADL Fotorep.: Lavadrengene gjorde dansegulvet flydende Dekanens hjørne: Øget optag på medicin Navnenyt: Rigmor runder en rund Karens klumme: Nørd eller ej Anmeldelse: Mænd der hader kvinder Vinder af konkurrence

Side 4-5 Side 5 Side 6 Side 7 Side 7 Side 8-9 Side 10 Side 12-13 Side 14 Side 14 Side 17 Side 32 Side 32

Debat

Side 15-16

Opslagstavlen

Side 18

Opslag

Diverse stillinger og studieinformation

Info

Den sjove kalender Andre medier skriver Træffetider faglige vejledere Sund & Hed-kalenderen

Side 19-28 Side 29 Side 30-31 Side 31 Bagsiden

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder. Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redaktionssekretær: Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefotos: Tommy H. Jørgensen, Marius Kløvgaard Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. SUND & HED FORÅR 2009 Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health. sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 2

Deadline 17. april 1,. maj 22. maj

Udkommer 1 maj 15. maj 5. juni


LEDER

Frygt for arbejdsløshedskøen Frit valg på alle hylder. Det er det jobmarked, lægestuderende gennem mange år – ja, jeg kan vist roligt sige rigtig, rigtig mange år – har uddannet sig til. Konstant lægemangel har gjort, at mens ord som exocytose, ostium og acetylkolin sammen med tusindvis af andre fagudtryk gennem studietiden er blevet presset ind på harddisken, har begreber som arbejdsløshed og jobtræning forladt de to hjernehalvdele – måske ligefrem af venlighed for at give plads til nogle af de mange nye fagord. For studerende på landets lægeuddannelser er bistand således noget, man giver de fattige i Afrika i forbindelse med global sundhed. Og ordet dagpenge har kun fået lov til at overleve i de studerendes bevidsthed, fordi det kan forsøde tilværelsen, mens de venter på, at de kan begynde i den garanterede turnusstilling efter kandidateksamenen. Privilegeret er næsten for blødt et ord at bruge om sådan en gruppe studerende, der mens de læser kan se, hvordan jobbene står i kø for at få fat i dem. Det er nemlig ikke alle forundt. Mange studerende på idræt og folkesundhedsvidenskab skal for eksempel selv gøre en indsats for at få fat i arbejdet. En indsats, der i flere tilfælde betyder, at den studerende selv må skræddersy sin uddannelse for at gøre sig fortjent til ønskejobbet. Det har de lægestuderende ikke ligefrem været nødsaget til. Det konstante krav om flere læger har gjort, at de studerende bare har kunnet læne sig tilbage, nyde samtlige af studiets facetter og først som færdiguddannet været nødsaget til at gøre op med sig selv, hvilken af de mange jobhylder, de vil havne på. Og held for det. Det er skønt. Privilegiet har dog intet at gøre med, hvorvidt selve studiet er en dans på roser. For det er det overhovedet ikke. Det er hårdt. Rigtig hårdt. Men det ville nu en gang være endnu hårdere, hvis man fra første studiedag skulle kæmpe med årgangens 299 andre studerende for at oparbejde det bedste CV. Et CV med topkarakterer og et hav af relevante sidebeskæftigelser, der ikke blot var nødvendig for overhovedet at komme i betragtning til en turnusplads, men også for at få et job efterfølgende. Tænk hvis man gennem hele studietiden skulle kæmpe med alle andre for at havne i den bedste femtedel, der, hvis bølgerne gik højt, kunne drømme om et arbejde, mens alle andre var evigt forvist til et liv i arbejdsløshedens skygge langt fra sundhedssektoren. Sådan er det jo heldigvis ikke, selv om skrækscenariet tidligere har været en realitet på medicinstudiet. De studerende på lægeuddannelsen har i nyere tid ikke skullet kæmpe mod hinanden for at være bedst. Og det er som sagt meget ønskværdigt, når man er studerende. For det giver en dejlig ro. Noget tyder dog på, at udviklingen i optaget på medicinstudiet gennem de seneste år efterhånden har formået at sende et koldt pust af tvivl og frygt gennem de studerende. For når optaget bare stiger og stiger, kan man ikke lade være med at tænke, om der nu også er brug for så mange læger. Senest har videnskabsministeren besluttet, at der efter sommerferien skal begynde 200 ekstra lægestuderende i Danmark. Heraf 50 i Odense. Dermed starter der i alt på et år 1400 me-

dicinstuderende. Og godt nok snakker man om lægemangel. Men alligevel. Det bliver svært fortsat at tro på det. I første omgang kan de studerende frygte, om det øgede optag vil betyde en forringelse af deres uddannelse – simpelthen fordi der ikke er kapacitet til at uddanne flere og flere. Derefter kommer så frygten for, om der også er job bagefter. En frygt, som fagforbundene deler. Godt nok mener vores dekan Ole Skøtt i dette nummer, at en fagforening altid ønsker overskud af stillinger frem for arbejdsløshed, fordi det gør det lettere at forhandle løn. Et ganske rigtigt synspunkt. Men dekanen burde også vide, at det som studerende nu også er rart at vide, at man ikke uddanner sig til arbejdsløshed. For selv om privilegiet med masser af jobs har fjernet snerten af konkurrence fra medicinstudiet, så de studerende ikke i samme grad pacer hinanden frem, er det nu også motiverende, at der fra første dag på studiet ikke hænger en sort, tung sky af frygt for arbejdsløshedskøen over samtlige studerende. For tro mig, der har jeg været. Og jeg har tilmed prøvet at bruge hele studietiden på at positionere mig blandt de bedste, fordi det var den eneste måde at sikre mig en praktikplads og måske et job, når eksamensbeviset kom i hus. Det var ikke ønskværdigt. Marius Kløvgaard Chefredaktør

Side 3


BAGGRUND

Øget optag spreder splid Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund og Hed Det kan godt være, at det danske samfund gennem de seneste år har skreget på flere og flere læger. Manglen på personale i sundhedsvæsenet har i hvert fald været et yndet samtaleemne, og holdningen har gået i retning af, at det kun kunne gå for langsomt med at få uddannet flere. Alligevel har videnskabsminister Helge Sanders (V) seneste beslutning om at øge optaget på landets medicinstudier med 200 studerende allerede fra i år fået en mere blandet modtagelse, end man ellers ud fra den generelle holdning i samfundet ville forvente. Det har nemlig vist sig, at langt fra alle er begejstrede for beslutningen om at uddanne flere læger. Blandt de helt store kritikere er fagforbundene Yngre Læger og FADL, Foreningen af Danske Lægestuderende. De to organisationer har ligefrem valgt at kæmpe imod det øgede antal studiepladser. En øgning, der vil betyde, at der i 2009 bliver optaget i alt 1400 studerende på landets tre medicinstudier. Speciallæger frem for studerende »Der mangler ikke lægestuderende eller yngre læger i Danmark. Derimod mangler der speciallæger,« siger Lisbeth Lintz, formand for Yngre Læger. Hun mener derfor, at det ikke vil løse den nuværende speciallægemangel at øge optaget på medicinstudierne.

Langt fra alle er begejstrede for det øgede optag på landets medicinstudier. Fagforeningerne Yngre Læger og FADL kæmper imod de 200 ekstra studiepladser. Videnskabsministeriet mener, der er tale om rettidig omhu.

»Alene på grund af tidsperspektivet er det ikke løsningen, når vi står og mangler speciallæger her og nu. Derfor kæmper vi for at overbevise politikerne om, at problemet med speciallægemanglen ikke løses ved at øget optaget på studiet, men ved at skabe flere muligheder, mere fleksibilitet og motivation inden for speciallægeuddannelserne. På den korte bane handler det om at få færdiguddannet de læger, der allerede er i gang med en speciallægeuddannelse, så hurtigt og så godt som muligt,« siger Lisbeth Lintz. Overproduktion Hun bakkes op af Kristian Kraglund, medicinstuderende og formand for det uddannelsespolitiske udvalg i FADL. »Optaget på medicinstudierne er tredoblet siden 1990’erne. Samtidig har man skåret uddannelsen ned til seks år, mindsket antallet af udenlandske studerende på studiet og forkortet turnus til et år. Så lige nu laver man en overproduktion af læger, så vi kommer tilbage til 1970’erne, hvor der var stor arbejdsløshed blandt læger i Danmark. Allerede nu er der problemer med at få uddannelsespladser til nyuddannede læger,« siger Kristian Kraglund. Han deler altså opfattelsen af, at der ikke mangler læger, men derimod speciallæger i Danmark. »Det øgede optag løser ikke læge-

manglen, da det tager 15-20 år at lave en speciallæge. Og det gør det stadig, selv om man øger optaget. I stedet skulle politikerne fokusere på de nyuddannede læger og øge antallet af hoveduddannelsesstillinger.« Kristian Kraglund frygter også, at det øgede optag vil gå ud over undervisningen på medicinstudierne. »Politikerne har i forvejen skruet op for antallet af medicinstuderende. Derfor mener jeg ikke, man kan skrue mere op, uden at det går ud over kvaliteten af uddannelsen,« siger den uddannelsespolitiske formand i FADL. Færre læger i 2014 Hos videnskabsministeriet ved man godt, at det øgede optag på medicinstudierne i Odense, Århus og København ikke vil afhjælpe lægemanglen nu og her. Men ifølge videnskabsministeriet er det heller ikke formålet med det øgede optag. »At øge optaget på medicinstudierne nu ændrer ikke den aktuelle lægemangel. De første kandidater kommer jo først ud om seks år. Derfor skal denne ændring ses som rettidig omhu i forhold til at sikre, at der i et fremadrettet perspektiv er et tilstrækkeligt antal læger i Danmark,« siger Jens Storm, analysechef i Videnskabsministeriets ledelsessekretariat på vegne af videnskabsminister Helge Sander (V).

Efter sommerferien skal der sidde endnu flere i auditorierne på medicinstudiet i Odense. Foto: Tommy H. Jørgensen Side 4


BAGGRUND Han forklarer, at beslutningen om at øge antallet af medicinstuderende med 200 er fastlagt på baggrund af et omfattende analysearbejde i Sundhedsstyrelsens prognose- og dimensioneringsudvalg. »Da den anvendte prognose for antallet af fuldførte læger viser, at antallet af nyuddannende læger vil falde i 2014, hvis der intet sker, har ønsket været at øge optaget så hurtigt, som det har været praktisk muligt,« siger Jens Storm. Behov for flere Analysechefen i videnskabsministeriet tilføjer, at dekanerne på de sundhedsvidenskabelige fakulteter i Odense, Århus og København alle har tilkendegivet, at de er i stand til at optage den andel af de ekstra studerende, de har fået tildelt allerede fra 2009. »Derfor øges optaget allerede fra sommeren 2009,« siger Jens Storm. Og derfor skal Ole Skøtt, dekan på

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, allerede om et halvt år byde en endnu større årgang velkommen. Noget, han glæder sig til. »Fra fakultetets side er vi positive overfor det øgede optag. For der er behov for en forøgelse. Det er ikke bare grebet ud af luften, men der ligger et udredningsarbejde til grund,« siger Ole Skøtt. Han medgiver dog, at der lige nu er akut mangel på speciallæger, og at et øget optag på medicinstudiet ikke løser det problem på kort sigt. »Jeg kan derfor kun støtte, at man gør, hvad man kan, for også på kort sigt at forøge kapaciteten i speciallægeuddannelserne,« siger dekanen for Sundhedsvidenskab i Odense. Forbund ønsker mangel At både FADL og Yngre Læger har valgt at kæmpe imod det øgede optag på medicinstudierne, kommer på ingen måde bag på Ole Skøtt.

»De faglige organisationer har en naturlig interesse i at begrænse antallet af nytilkomne. Det er nu engang lettere at forhandle løn og vilkår for læger, hvis man er sikker på, at der er stor mangel på læger,« siger han. Læs mere side 6-7 Læs leder side 3 Læs Dekanens hjørne side 14 Medicinstuderende Det øgede optag på landets medicinstudier betyder, at der i år vil blive optaget omkring 1400 studerende på lægeuddannelser i henholdsvis Odense, København og Århus. I Odense stiger optaget med 50 studerende fra 300 til 350 studerende I Århus stiger optaget med 100 studerende fra 365 til 465 studerende. I København stiger optaget med 50 studerende fra cirka 535 til cirka 585 studerende.

Klinikpladser følger med Et øget optag på medicinstudiet i Odense presser studiemiljøet og klinikdelen på uddannelsen. Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Med fyldte læsesale og hård kamp om grupperummene fra morgenstunden er der i forvejen pres på studiemiljøet på medicinstudiet i Odense. Et pres, som langt fra vil lette, når 50 ekstra studerende fra næste studieår indtager studiet. De medicinstuderendes fagforening FADL, Foreningen af Danske Lægestuderende, frygter derfor, at et øget optag vil påvirke lægeuddannelsens kvalitet i negativ retning. Frygten for uddannelseskvaliteten deles af Yngre Læger, hvor formand Lisbeth Lintz mener, at flere studerende vil øge behovet for blandt andet kompetente lærerkræfter, klinikophold og lokaler. »Hvis ikke det følger med et øget optag, kan man jo godt forestille sig, at kvaliteten og gennemførselsprocenten vil falde,« siger hun. Også blandt de menige studerende på medicinstudiet

på SDU ruger der en frygt for, at det øgede optag vil skade deres uddannelse. Ikke kun med hensyn til studie- og læsepladser, men også når det drejer sig om klinikpladser senere på uddannelsen. Mere uddannelse på Campus Ifølge Videnskabsministeriet vil det øgede optag i Odense i sig selv føre til yderligere midler til universitetet i form af øgede taxameterindtægter. Men derudover er der ikke indgået aftaler om yderligere midler i forbindelse med det forøgede antal medicinstuderende. Så om de ekstra taxameterpenge kan sikre undervisere og studiepladser nok til alle studerende, må tiden vise. På administrationsgangen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er dekan Ole Skøtt godt klar over, at det øgede optag på medicineruddannelsen i Odense vil stille øgede krav til både menneskelige ressourcer og til lokalekapaciteten. Af praktiske grunde bliver de 50 ekstra medicinstuderende, som bliver optaget i år, da også fordelt, så 35 begynder til september 2009, mens de resterende 15 først starter

til januar 2010. »Men til forskel fra den netop gennemførte revision af bacheloruddannelsen er et øget optag forbundet med en øget indtjening til universitetet, som betyder, at vi vil kunne ansætte flere personer,« siger Ole Skøtt og fortsætter: »Lokalespørgsmålet er under afklaring. Det vil formodentlig føre til, at vi fremskynder dele af den overflytning af undervisningsaktiviteter til campus-området, som allerede er under planlægning i forbindelse med flytning af OUH og fakultetet.« Det tyder altså på, at de medicinstuderende i højere grad end nu, hvor stort set al undervisning efter tredje semester foregår i Winsløwparken, skal til at have deres lægeuddannelse på selve universitetet. Flaskehalse Med hensyn til at sikre de medicinstuderende de lovede klinikpladser, er dekan Ole Skøtt også fortrøstningsfuld. »Klinikpladser har jo været en flaskehals i lægeuddannelsen, og derfor er jeg glad for, at det øgede optag af medicinstuderende på forhånd er aftalt med regionerne, hvis

hospitaler jo stiller pladserne til rådighed,« siger Ole Skøtt. Faktisk har lovningen på de ekstra klinikpladser fra uddannelsesstederne været en medvirkende årsag til, at videnskabsminister Helge Sander (V) traf beslutningen om at optage 200 ekstra medicinstuderende allerede i år. »I dialogen med universiteterne har universiteterne meddelt Videnskabsministeriet, at de er i stand til at skaffe de nødvendige ekstra klinikpladser,« siger Jens Storm, analysechef i Videnskabsministeriets ledelsessekretariat på vegne af videnskabsministeren. Og med hensyn til at sikre turnuspladser nok, når de 200 ekstra medicinstuderende om godt seks år er kommet gennem første del af uddannelsessystemet, lyder svaret fra Videnskabsministeriet: »Det øgede antal turnuspladser sikres af regionerne, der jo også har bedt om forøgelsen af optaget på medicin. Faktisk har ønsket været en større forøgelse end de 200, der er blevet niveauet efter behandlingen i Sundhedsstyrelsens prognose- og dimensioneringsudvalg.«

Side 5


BAGGRUND

I 2014 vil antallet af færdiguddannede læger ifølge Videnskabsministeriet falde. Derfor skal der optages flere studerende hurtigst muligt. Foto: Tommy H. Jørgensen

En gennemarbejdet beslutning Der ligger et længere analysearbejde bag beslutningen om at optage flere medicinstuderende i Danmark.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund og Hed Beslutningen om at øge antallet af medicinstuderende med 200 allerede fra i år kom for mange som et lyn fra en klar himmel. I hvert fald var mange studerende samt FADL, Foreningen af Danske Lægestuderende, overraskede over videnskabsminister Helge Sanders (V) beslutning. »Det øgede optag på landets medicinstudier har slet ikke været til debat,« siger Kristian Kraglund, formand for FADL’s uddannelsespolitiske udvalg. Men faktisk er det øgede optag ikke grebet ud af den blå luft. Ifølge Ole Skøtt, dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, er der tale om en gennemarbejdet beslutning. »I 2007 foreslog Københavns Universitet, at man øgede optaget af medicinstuderende ved de danske universiteter,« Side 6

siger Ole Skøtt. Han forklarer, at den forespørgsel førte til, at Universitets- og Bygningsstyrelsen under Videnskabsministeriet drøftede situationen med Sundhedsstyrelsens prognose- og dimensioneringsudvalg. Efterfølgende blev det besluttet at sætte en revision af lægeprognosen i gang. Ønske fra universiteterne »Der kom henvendelser til fakulteterne om den forventede udvikling i en række forudsætninger, herunder udviklingen i antallet af svenske medicinstuderende, studieadfærd, forventede gennemførelsesprocenter, effekter af det øgede optag på ph.d.-uddannelserne samt vandringer af danskuddannede læger til udlandet og omvendt fra udlandet og hertil. Derudover blev generelle behov i fremtiden vurderet,« siger Ole Skøtt og fortsætter: »Det førte til et udredningsarbejde fra fakulteterne i samarbejde med regionerne, hvilket ledte til, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet sammen med Region Midtjylland og Region Nordjylland skrev et brev til Videnskabsministeriet, hvori de foreslog en samlet stigning i optaget på medicin på 150-200 per år, heraf hovedparten vest for Storebælt,« siger dekanen på medi-

cinstudiet i Odense. Efterfølgende har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU i samarbejde med Region Syddanmark sendt en lignende henvendelse, hvor der blev foreslået at øge studenteroptaget med 50-60 per år. Ifølge Ole Skøtt blev resultatet af universiteternes og regionernes fælles henvendelse til Videnskabsministeriet, at ministeriet traf en beslutning i tråd med ønsket, nemlig en øgning i medicineroptaget på i alt 200, hvoraf 50 kommer på Syddansk Universitet, 50 på Københavns Universitet og 100 på Århus Universitet Speciallæge sikres i fremtiden At tallet netop er faldet på 200, skyldes dog ifølge Jens Storm, analysechef i Videnskabsministeriets ledelsessekretariat, at Sundhedsstyrelsens prognose- og dimensioneringsudvalg har vurderet, at et øget optag på op til 200 er nødvendigt for at sikre, at der er det ønskede antal læger klar til speciallægeuddannelserne, så man sikrer, at der også fremover er det nødvendige antal speciallæger til rådighed for sundhedsvæsnet. Analysechefen tilføjer, at stod det til regionerne, skulle optaget på medicinuddannelserne øges endnu mere.


BAGGRUND

Fokusér på speciallægeuddannelserne Stod det til fagforbundene Yngre Læger og FADL, skulle man i stedet for flere medicinstuderende øge antallet af speciallægeuddannelser. Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Lige nu er det især speciallæger landet mangler – ikke nyuddannede læger. Sådan lyder det fra fagforbundene Ynger Læger og FADL, Foreningen af Danske Lægestuderende. De to organisationer så derfor gerne, at Videnskabsministeriet i stedet for at øge antallet af medicinstuderende øgede antallet af speciallægeuddannelser i kampen for at komme lægemanglen til livs. »Løsningen på lægemanglen er ikke et øget optag på medicinstudierne. Det er i stedet at skabe bedre muligheder for, at lægerne kan videreuddanne sig til speciallæger, og her skal vi have fat i en kombination af muligheder, fleksibilitet og motivation,« si-

ger Lisbeth Lintz, formand for Yngre Læger. Hun forklarer, at det i første omgang handler om at slå de nødvendige uddannelsesstillinger op, så lægerne kan søge dem. Dernæst skal ansættelsesproceduren afspejle den tid, ansøgerne har til at kvalificere sig. Fleksibel efteruddannelse »Man kan ikke både stille krav om forskning, udlandsophold og praktisk kendskab til et utal af specialer, hvis det samtidig skal gå stærkt. Yngre Lægers holdning er, at det er lægens potentiale frem for aflagte meritter, der skal tælle, når man kvalificerer sig til en stilling. Samtidigt skal vi af med de uklassificerede stillinger, der ikke tæller med i videreuddannelsen, så alle ansættelser fremover tæller med,« siger Lisbeth Lintz. Hun mener derudover, at man bør kigge på, hvordan systemet bliver mere fleksibelt, så det tager udgangs-

Hvad synes du om det øgede optag på medicinstudiet? Flere studiekammerater eller øget kamp om læsepladserne? Meningerne om det øgede optag på medicinstudiet er mange – ikke mindst blandt de store spillere i sundhedssektoren. Men hvad mener de studerende? Sund & Hed gik en tur rundt på studiet. Johanne Olivia Grønne Kühl og Sanne Korsholm Tang, stud.med., 4. semester: Johanne: »Er der overhovedet brug for flere læger?« Sanne: »Ja, for der bliver flere syge og flere ældre.« Johanne: »Men mange siger, at når vi bliver færdige, så er der ikke længere mangel på læger. Og så er det jo træls, hvis der bliver optaget 200 ekstra studerende på landsplan.« Sanne: »Måske skulle man sige, at de ekstra læger skulle være geriatere, for dem er der mangel på.« Johanne: »Eller psykiatere. Dem er der også mangel på. Eller også skulle de ekstra læger arbejde i Nordjylland.« Sanne: »Jeg synes i hvert fald, det er godt med ekstra medicinstuderende, for jeg frygter, at manglen på læger gør, at man som færdiguddannet læge presses til at tage ekstravagter. Så det ville være fedt, hvis man kunne sige fra med god samvittighed, fordi der var læger nok. For det gør

punkt i de mennesker, der bliver uddannet i det, frem for omvendt. »Der skal for eksempel være mulighed for at blive speciallæge hurtigere, hvis man arbejder mere end 37 timer i gennemsnit over en periode – de såkaldte raketforløb. Og der skal være mulighed for at uddanne sig på deltid, hvis det passer den enkelte bedst,« siger Yngre Lægers formand og fortsætter: »Endelig kan man forestille sig at bringe forskellige former for motivation i spil. De forskellige afdelinger og specialer kan begynde at profilere sig med for eksempel særlige kursus- og uddannelsesmuligheder, fleksibel arbejdstid, nye løntillæg, mad- og børnepasningsordninger og lignende, som man kender det fra det private erhvervsliv.« Frygt for udvandring Hos FADL deler man opfattelsen af, at der skal laves flere speciallægeuddannelser, da

nyuddannede læger i dag, ifølge formanden for foreningens uddannelsespolitiske udvalg, Kristian Kraglund, står i kø ved mange speciallægeuddannelser for at komme i gang. »Derimod skal man holde optaget på medicinstudierne i ro, og så i en periode dække manglen på speciallæger på anden måde. For hvis man venter lidt og laver flere speciallægeuddannelser, så kommer der på grund af de senere års øgede optag snart en masse flere læger ud,« siger Kristian Kraglund. Fjerner man derimod ikke flaskehalsen med speciallægeuddannelserne, frygter Kristian Kraglund, at mange læger som i 1970’erne vil drage til udlandet for at uddanne sig og blive der. »Så øger man optaget på medicinstudierne i Danmark uden at øge antallet af speciallægeuddannelsespladser, bliver de glade i Sverige,« siger han.

man jo ikke, hvis man ved der mangler personale.« Karla Krohne, stud.med., 4. semester: »Umiddelbart vil jeg give FADL ret i, at vi er rigeligt med medicinstuderende. Jeg kan nemlig godt lide, at vi ikke er så mange, så man kender hinanden på studiet. Det er mere socialt.« »Men hvis universitetet laver flere hold på grund af de ekstra studerende, så de enkelte undervisningshold bliver mindre, så er det en fordel med det øgede optag. Selvfølgelig kan vi godt være flere til forelæsningerne. Det er ok. Men undervisningsholdene må i hvert fald ikke blive større.« Michael Schultz, stud.med., 6. semester: »Dybest set er det positivt med flere studerende, for jeg tror, det giver et bedre studiemiljø.« »Men hvis man ser sig omkring nu her, så er der kæmpe pladsproblemer på det her studie. Især på anden del af uddannelsen, men også på første del. Og det skal universitetet gøre noget ved hurtigst muligt.« »Der er for eksempel ikke grupperum nok, og det er svært at få et lokale i WP, hvor der måske er 12-15 lokaler, hvilket er alt for lidt. Det har vi især mærket i forbindelse med vores bachelorprojekt, hvor mange har måttet finde andre løsninger.« Side 7


SPECIALEPENNEN

- Intern medicin: nefrologi

»Jeg synes stadigvæk, det kan være svært«

Anne Marie Jelsig (tekst og foto) Stud. med. Nefrologi i Odense er et speciale, hvor de yngste læger går hjem om natten, og hvor speciallægen bliver. Til gengæld er nefrologiske patienter tit både vanskelige og akutte – og så skal man kunne lide at være ”almen praktiserende læge” for kronikerne. Sund & Hed har bedt nefrolog Helle Thiesson om at tegne et portræt af sig selv og nefrologien som speciale Helle Thiesson er overlæge på nyremedicinsk afd. Y på Odense Universitetshospital. I dag er hun glad for sit fag: Det er udfordrende og progressivt, men det var slet ikke specialet generelt eller ambitioner i særdeleshed, der var afgørende for Helles første møde med nefrologien: »Jeg søgte stilling på nefrologisk afdeling umiddelbart efter barsel – hovedsageligt fordi jeg havde hørt, der var en lav vagtbelastning og ikke specielt travlt. En ikke særlig ambitiøs indgangsvinkel,« afslører Helle Thiesson og afspejler dermed, hvor tilfældigt et specialevalg kan være. Til gengæld fandt Helle Thiesson hurtigt sit arbejde interessant – specielt da de nefrologiske patienter findes inden for et bredt spektrum. Et godt hovedbrud Nefrologi er et internt speciale i ordets bedste – eller måske værste – forstand. Labyrintiske diagnostiske processer og et godt hovedbrud en gang i mellem er kutyme inden for nefrologien, fortæller Helle Thiesson: »Kan man godt lide diagnostiske nødSide 8

der, er nefrologi det helt rette speciale. Man bliver god til at få overblik over lange sygdomsforløb og medicinlister.« Bredden medfører et stort tværfagligt samarbejde og tit må man tære på andres ekspertise og dele ud af sin egen. Hertil kommer, at nefrologiske patienter er repræsenteret inden for alle aldersklasser. Og så kan nefrologien med alle finesserne og diagnostiske puslespil selv for en speciallæge endnu generere store udfordringer: »Jeg synes faktisk, det stadigvæk kan være svært!« erklærer Helle Thiesson. Et lille mirakel Helle Thiessons øjne er dog rettet mod specielt ét nefrologisk felt: »Min særlige interesse er med tiden blevet transplantation og her specielt transplantation af børn og unge.« At man succesfuldt kan erstatte et så vitalt organ som nyrerne, kan stadigvæk komme bag på Helle Thiesson: »Det er lille mirakel, når patienterne gennemgår en vellykket transplantation. Det er godt at se, at en nyrepatient, der normalt har så mange restriktioner, kan få en næsten normal hverdag.« Området er da også i rivende udvikling med nye behandlingstilbud, som eksempelvis transplantation på tværs af blodtyper: »Tidligere accepterede man kun nyredonorer der var genetisk beslægtede. Nu accepterer vi også ægtefæller, kolleger og venner,« fortæller Helle Thiesson. Også meget akut Udover specialets bredde bliver man tit konfronteret med akutte medicinske problemstillinger: »Man bliver ofte involveret i kritisk syge patienter på andre afdelinger, ofte intensivafdelinger. Hvis man godt kan lide akut medicin, får man til dels sit ønske opfyldt. En fredelig vagt kan i løbet af

et splitsekund blive travl med problemstillinger som hyperkaliæmi, en anurisk pt. med lungestase og et tilbud om at få en nyre til transplantation.« Til gengæld skal man som læge også kunne håndtere kritisk syge patienter, som man ser igen og igen: »Nefrologiske patienter er for alle praktiske formål kroniske, og vil uanset deres status som nyresyge have behov for nefrologisk bistand livslangt,« slår Helle Thiesson fast og fortæller, at man derfor ofte kommer til at fungere som en slags praktiserende læge for patienterne: »Man kommer meget tæt på patienterne og bliver involveret i mange op- og nedture. Vi kender de fleste patienter ved navn og kender deres sygehistorie udenad.« Helle Thisson tilføjer, at journalerne findes i ringbind og at kontinuationer på flere end 3-400 sider ikke er en sjældenhed. Den omvendte vagtpyramide Men er arbejdet som nefrolog så hårdt? Er der mange vagter, sover man om natten? »Der er en fornuftig mængde natarbejde,« mener Helle Thiesson og fortsætter: »En ting, der dog ikke er specifikt for nefrologien, er den omvendte vagtpyramide, hvor den vagtbærende overlæge tager nattevagten, mens de yngre læger går hjem og sover. Det kan være en fordel, hvis man er i gang med at stifte familie, men måske en ulempe, hvis man havde regnet med at kunne pleje sin aldrende ryg og dirigere slagets gang fra sengekanten derhjemme.« Alligevel er nefrologi, som så mange andre lægelige specialer, løbet ind i rekrutteringsproblemer: »Det er let at få en blokstilling inden for nefrologien. Der er behov for mange


SPECIALEPENNEN flere nefrologer i fremtiden, da der bliver flere og flere patienter,« bekræfter Helle Thiesson. Stadigvæk svært Som antydet var det den familiære situation, der i sin tid fik Helle Thiesson til at vælge nefrologien. »Jeg har ikke et sekund fortrudt mit

valg. Til gengæld tror jeg også, at jeg havde sagt det samme, hvis jeg havde valgt infektionsmedicin eller gastroenterologi,« vurderer Helle Thiesson og sætter afslutningsvis ord på en vel gammelkendt sandhed: »I virkeligheden vil de fleste blive grebet af et speciale, så snart de opnår specialviden og bliver gode til et område.«

Hvorfor blive nefrolog? 6 grunde fra Helle Thiesson  Det er et sjovt og udfordrende speciale, med tætte og langvarige patientkontakter.  Der er mangel på nefrologer – på nuværende tidspunkt er det let at få blokstilling.  Dagligdagen er præget af bred intern medicin, mange immunsupprimerede patienter og specielle problemstillinger.  Transplantationsområdet er under stor udvikling med nye behandlingstilbud.  Gode muligheder for at blive involveret i forskning, hvis man er interesseret.  Som hovedregel ikke voldsomt vagtbelastet om natten.

Dialyse-apparaterne er en fast del af nefrologens arbejde. Foto: Marius Kløvgaard

Hvis man godt kan lide diagnostiske nødder, er nefrologi ifølge Helle Thiesson det helt rette speciale. Her bliver man nemlig god til at få overblik over lange sygdomsforløb og medicinlister. Foto: Marius Kløvgaard Side 9


NYHED

Kritiker smidt ud af FADL Repræsentantskabet i FADL har valgt at smide Vidar-André Wøien ud af foreningen, fordi han arbejder for konkurrenten. Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed En notits på Facebook kom til at koste medicinstuderende Vidar-André Wøien sit medlemskab af FADL. Foreningen af Danske Lægestuderende i Odense har nemlig besluttet at ekskludere den norske studerende, der læser på 9. semester på medicinstudiet i Odense, fordi de på hjemmesiden fik kendskab til, at han gennem længere tid har arbejdet for Medikom. Et vikarbureau, der konkurrerer med FADL’s eget vikarbureau, og som foreningens medlemmer ifølge vedtægterne derfor ikke må arbejde for. Dermed er en af de helt store kritikere af FADL blevet smidt ud af foreningen, selv om Vidar-André Wøiens kritik netop har gjort, at FADL nu er i gang med at undersøge, om vedtægterne også lever op til medlemmernes ønske.

og fortsætter: »Nu er det blevet slået fast, at FADL ikke ønsker min støtte og ikke ønsker at støtte mig, selv om jeg har været medlem gennem fire et halvt år.« Han tilføjer, at han ikke er ene om at bryde FADL’s vedtægter. »Det gælder også for mange andre medlemmer, som lever på en løgn. De skal bare ikke sige, hvor de arbejder, for så tillader FADL det ved at lukke øjnene. Det er et paradoks, når fagforeningen får millioner netop for at have øjnene åbne på vegne af sine medlemmer og indgå aftaler med vores forskellige arbejdsgivere, som de gør det med forsvaret og universiteterne,« siger han. Underligt forløb Vidar-André Wøien undrer sig også over forløbet af sagen. Han kan for eksempel ikke forstå, at

FADL ikke gik ind i debatten eller spurgte, om han arbejdede andre steder, da han på sidste års generalforsamling stillede spørgsmål til de kollegiale vedtægter. »Jeg brugte jo Medikom som eksempel den gang. Men der skulle to læserindlæg i Sund & Hed til for at få respons fra flertallet i FADL i Odense. Så problemet er, at jeg jo sandsynligvis kunne have undgået at blive ekskluderet ved blot at holde mund og fortsætte mit arbejde i Medikom uden at skrive om det offentligt indirekte,« siger Vidar-André Wøien. Det har ikke været muligt at få en yderligere kommentar fra FADL til eksklusionen. Af eksklusionsbrevet fremgår det dog, at Vidar-André Wøien ikke er bandlyst fra FADL i al evighed. Den norske medicinstuderende kan blive medlem igen, hvis han lover og underskriver, at han ikke vil arbejde for Medikom.

Ville gerne støtte FADL Det er repræsentantskabet i FADL’s afdeling i Odense, der har truffet beslutningen. En beslutning der ligger i tråd med kollegerne i København, der netop har ekskluderet et medlem for at arbejde for andre end FADL. Ifølge det eksklusionsbrev, som VidarAndré Wøien har modtaget, fremgår det, at repræsentantskabet har fundet det kritisabelt, at Vidar-André Wøien har overtrådt de kollegiale vedtægter og arbejdet uden om FADL’s vagtbureau. Repræsentantskabet mener samtidig, at det er en skærpende omstændighed, at Vidar-André Wøien siden efteråret 2008 har været fuldt bevidst om, at han via arbejdet for Medikom brød FADL’s vedtægter. Beslutningen i FADL’s repræsentantskab kommer på ingen måder bag på VidarAndré Wøien. For han ved godt, at repræsentantskabet bare har fulgt de nuværende vedtægter, som den 23-årige medicinstuderende så brændende ønsker at ændre, så FADL bliver en fagforening for alle medicinstuderende og ikke kun dem, der arbejder i FADL’s vikarbureau. Derfor er han også træt af at være blevet smidt ud. »Jeg har hverken forsikring eller arbejde i FADL. Jeg arbejdede kun i Medikom, men har ønsket at støtte FADL med kontingent alligevel,« siger Vidar-André Wøien Side 10

Vidar-André Wøien er smidt ud af FADL for at bryde foreningens vedtægter. Arkivfoto


VOXPOP

Side 11


FOTOREPORTAGE

Lava-drenge gjorde dansegulvet flydende Ebrietas’ forårsfest bød både på afskedskoncert med T.A.L.O.Y.F. og indierock med The Floor is Made of Lava. Marius Kløvgaard (tekst og foto) Chefredaktør, Sund & Hed Der var på mange måder lagt i ovnen til et brag af en fest, da Ebrietas fredag den 13. marts bød studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på druk og dans på universitetet. For festen var ikke bare en forårsfest. Det var, ifølge bandet selv, den endelige afskedskoncert med de legendariske mediciner-DJ’s i T.A.L.O.Y.F. Og samtidig bød festen på indierock i særklasse fra danske The Floor is Made of Lava. Især de sidste sørgede for, at festen allerede fra først på aftenen opfyldte forventningen om braget af en fest. For

bandet bragede i den grad derudaf fra første akkord. De festklædte gæster kunne ikke andet end at vende opmærksomheden mod bandet, og da forsangeren efter det indledende nummer bad publikum om at komme nærmere scenen, fulgte de troligt hans bud. Der blev hoppet og crowdsurfet, og forsangeren skreg gang på gang, at det var dejligt at være ude at spille igen. At den kommentar ligesom afslørede en periode uden koncerter, kunne man nu ikke høre fra det velspillende band. Numrene blev afleveret med stor selvsikkerhed og masser af energi, der i den grad smittede af på de fremmødte gæster, som der i løbet af koncerten kom flere og flere af. Ja, selv færdiguddannede læger dukkede op til fest. Stort set alle sluttede sig til mængden

foran scenen. Kun de færreste valgte at nyde bandet på afstand. Så lava-drengene gjorde i den grad dansegulvet flydende. Og efter koncerten var tilfredsheden med bandet da også udtalt både blandt piger og drenge. Fest for alle Braget af en koncert gjorde dog også, at stilheden efterfølgende var skrigende og lyset blændende. Der gik lidt for lang tid, inden T.A.L.O.Y.F. igen tog over og begyndte at vende imaginære plader på deres bærbare computere. Heldigvis gik der ikke så lang tid, at folket helt forsvandt. Dansegulvet blev ved med at være fyldt og flydende i takt med, at dansevenlige toner flød fra de tre herrer på scenen, som efter et hav af koncerter i Odense nu siger stop for fuldt

Pigerne var som altid klædt på til fest og farver.

Mens tonerne flød fra de fire musikere i The Floor is Made of Lava blev dansegulvet flydende. Side 12

Fra første nummer bragede indierockbandet The Floor is Made of Lava igennem.


FOTOREPORTAGE

Festfolket skålede med bandet.

Forårsfesten blev sidst optræden for de tre mediciner-DJ’s i T.A.L.O.Y.F.

at hellige sig den sidste eksamen, inden titlen som DJ skiftes ud med læge. Mens tonerne flød fra scenen, flød det også over bardiskene med flydende forsyninger til de fremmødte. Og jo mere der blev solgt, desto højere blev stemningen. Selv om festen endnu en gang var slået sammen med de nystartede medicinstuderendes rusfest, blev der som sagt også spottet færdiguddannede læger samt masser af ældre studerende blandt festgængerne. Festen blev dermed en fest for hele fakultetet, hvilket mange af de fremmødte nød. Efter festen i universitetets renoverede fredagsbar sørgede en række busser for, at festen kunne fortsætte på Alibi inde i byen. Et tilbud, som mange benyttede sig af. Dermed varede braget af en forårsfest hele natten.

Selv T.A.L.O.Y.F. nød sammen med resten af festgængerne indierocken.

Publikum satte gang i bandet, der nød at spille igen.

Side 13


KLUMME DEKANENS HJØRNE:

NAVNENYT:

Øget optag på medicin Rigmor runder en rund Ole Sand, Lektor, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi

Ole Skøtt Dekan For nylig besluttede Videnskabsministeriet, at optaget på medicin skulle stige med 200 studerende om året. Dette har givet anledning til mange synspunkter, og nogle har haft den opfattelse, at udmeldingen var en politisk afværgemanøvre, som skulle give indtryk af, at man akut kunne afhjælpe en mangel på speciallæger. Dette har på intet tidspunkt været den reelle årsag, for der ligger en flerårig proces bag beslutningen om det øgede optag. Med baggrund i lægemanglen på alle niveauer spurgte dekan Ulla Wewer på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet i 2007 om, hvorvidt fremtidens behov for læger ville blive tilgodeset ved det nuværende uddannelsesniveau. Det var jo åbenbart for alle, at det antal læger, som man havde uddannet gennem de senere år, ikke kunne dække behovet. I den forbindelse nævnte dekanen også, at Københavns Universitet uden kvalitetsproblemer ville kunne øge optaget af medicinstuderende med for eksempel 100 om året. Dette førte til, at Universitets- og Bygningsstyrelsen under Videnskabsministeriet besluttede at drøfte situationen med Sundhedsstyrelsens prognose- og dimensioneringsudvalg. Herefter blev det besluttet at sætte en revision af den hidtidige lægeprognose i gang. Der kom efterfølgende henvendelser til fakulteterne om den forventede udvikling i en række forudsætninger, herunder udviklingen i antallet af svenske medicinstuderende. Universiteternes og regionernes efterfølgende besvarelser af spørgsmålene fra ministeriet resulterede i en beslutning, som opfyldte ønsket – nemlig, en øgning i medicineroptaget på i alt 200, hvoraf 50 kommer på Syddansk Universitet, 50 på Københavns Universitet og 100 på Århus Universitet

Man skulle ikke lige tro det, hvis man ikke lige vidste det. Den lille vimse og adrætte pige på det travle kontor er blevet – lidt ældre. Det må være en sund og udseendebevarende travlhed, Rigmor har ligget under for i mange år, for alderen sætter ikke ind hos hende. Hvem er så denne Rigmor, der udsættes for en rundtur? Spørgsmålet er overflødigt, for alle medicinog biomekanikstuderende på SDU, og de, der har forladt SDU med eksamen, ved det, og glemmer hende ikke. Og det gør vi mange, der har samarbejdsmæssige relationer med hende, heller ikke. Der er kun én Rigmor, og hun sidder på Campus på første sal i Anatomiafdelingen. Der er næppe et kontor på SDU, der er mere besøgt end Rigmors. Kontoret er næsten altid optaget af studerende, der ved, at hos Rigmor går man aldrig forgæves med et studiemæssigt spørgsmål eller, lige så vigtigt, et ikkestudiemæssigt problem. Hun er altid dejlig rolig,

glad og velafbalanceret, selv om verden omkring hende engang imellem går helt i lave. Hun er en rigtig hønemor, og Rigmor ved udmærket, hvad der også ligger i den betegnelse. Jeg har haft den store fornøjelse at tilhøre Rigmors omfattende medicinernetværk gennem mange år. Det har gjort meget lettere. Hun er fantastisk godt inde i sine arbejdsfunktioner, og hun er altid hjælpsomheden selv, og det er vigtigt, når man skal vikle sig ud af et administrativt modulproblem, eller passes ind i et omfattende retningsarbejde af eksamensbesvarelser. Tak, Rigmor, for mange gode samarbejdsår inden for medicin- og biomekanikuddannelsen. Der bliver ind imellem heldigvis også tid til en lille hyggesnak, og her står Als ofte på listen. Jeg har endnu ikke lært at forstå det sære alsiske kaudervælsk, der tales ved Danmarks fod, men jeg tror også, at Rigmor har opgivet at sætte mig ind i det raffinement. Rigmors ”skrivebord” er overfyldt med mapper, men I har alle set kaninen, der vogter over alt.

Jeg er ikke uenig i, at der akut mangler speciallæger, og at et øget optag på medicinstudiet ikke løser dette problem på kort sigt, idet det måske tager 15 år at uddanne en speciallæge. Det er imidlertid ikke kun speciallæger, der mangler. Manglen på yngre læger er også udtalt, mest i udkantsområderne. Jeg kan derfor kun støtte, at man gør, hvad man kan for også på kort sigt at forøge kapaciteten i speciallægeuddannelsen, samtidig med at man forbedrer lægeuddannelsens kvalitet og effektivitet, da lavere frafald er lig med flere læger. I øvrigt bør man også gøre det attraktivt at udfylde lægestillingerne, så vi måske kan rekruttere flere udefra, samtidig med at vi skal blive bedre til at holde på de eksisterende speciallæger. Fra fakultetets side er vi positive over for det øgede optag. Som nævnt ovenfor er behovet for en forøgelse af optaget ikke grebet ud af den blå luft, men der ligger et forudgående udredningsarbejde til grund. Jeg ser frem til at byde jeres nye kolleger velkommen til september. Side 14

Selv de døde på afdelingen for anatomi og neurobiologi hyldede den glade fødselar på hendes 50-års fødselsdag.


DEBAT

Global health by public health eyes Hvad er global health egentlig? Og hvor meget undervisning i emnet bør de sundhedsvidenskabelige studerende have? Gabriel Gulis Lektor ved Unit for health promotion research, IST, SDU, Esbjerg giver her sin mening, og opfordrer Sund&Heds læsere til debat. I welcome the recent debate in Sund & Hed around the global health theme and decided to contribute with my experience and approach. I have been teaching international, transnational and global health for the last 7 years in Esbjerg within our bachelor and master program on public health sciences as well as international projects. This work very often face me with questions like »What is global health?« Is it different from international health? What about transnational health? How much global or international health is needed for a public health student -– or for a medical student? Are there opportunities for global health within SDU? To answer these questions is not an easy job and although there are definitions available for some of them, I am not sure they can fulfill the expectations that many of us working with and studying global health have. And yes, I feel it is necessary to put together working and studying, because in my eyes global health is a discipline which one has to study for a whole life, or at a minimum for a whole career. Instead of trying to answer the above mentioned questions directly, allow me please to pose other, maybe at some extent similar questions and answer them. Of course, you might criticize that my questions are biased, as I may seem to pick those I feel I can provide an answer to. I apologize, but I take this as a discussion and look forward to comments of others to the same or other questions in the future. And

please note that some of the examples used to explain the answers to my questions are purely fictional and not based on concrete cases. Question: Is international health equal to tropical medicine, or distribution of infectious diseases within those countries and from them to others? Answer: No! International health is related to health issues (environment, legal frameworks, hazards, exposures, health effects and many others…so called determinants of health) across borders. For example, if a Swedish citizen is working under bad ergonomic conditions in Copenhagen (or a Danish in Malmo) and gets his/her health damaged it is an international health problem. A problem initiated by different legislations concerning workplace safety and occupational health in two neighboring countries. Of course in this sense a spread of infectious disease from one country to another is an international health issue, but it is not equal to international health as whole. Question: Is global health equal to the study of health problems in developing countries? Answer: No! Canada and France are considered to be highly developed countries and they have run into a serious legal case concerning the production and use of asbestos! Other developed countries are producing DDT as a banned chemical and selling it to developing countries, and even WHO approves this if there is no other choice of a pesticide to manage pest control! Another example might be pricing of food stuff. It is the World Trade Organization (WTO) who sets the basic prices of commodities on agriculture market, then the Euro-

pean Union with its Common agricultural policy, and this is followed by nation states, like Denmark. And then we go to Bilka and buy our healthy/ less healthy food… (simplified chain!). Another example concerns the access to pharmaceuticals and starts at WTO and the Doha agreements which lead to improved (but still not fair enough) access to antiretrovirals in developing countries. Question: Do medical, public health and other health profession students need international, global health? Answer: Yes, no doubt about it! However, I increasingly feel there are some differences in needs and likely in the orientation of studies. Under the influence of the excellent “Risk games” event in Odense, the differences and inter-dependencies of medicine and public health are quite clear to me (I apologize for other health professions such as nurses, pharmacologists, and others, this is not to exclude them, this is only an example). »Risk Games« dealt with an outbreak and students were involved in diagnosing it, reporting, getting under control and in fact solving it. Except “traditional diagnose –treat” activities (I again apologize, this is the tradition largely still in my home country) they did a lot of communication with different players in the area. But, what about health promotion (we know that even in case of an infectious disease outbreak not all of the citizens get the disease, why not? – salutogenic approach! There is evidence on influenza on this!), disease prevention (to do interventions to prevent the occurrence of hazards and risks), and health protection (protect people from risk, if we know the risk is already present)? These are all tasks of public health and should

be done before and after an outbreak, on continuous basis and in close collaboration. Yet, they are as different as the tasks of medical doctors. SO, a suggestion toward inclusion of international and global health issues into curriculum would be that it includes a common basic course (module) for all health professions focusing on basic legal, institutional, framework type information on the topic and then specialized competence based training for each health professional group. Interaction between these groups can only improve discussion and produce better results! I think I’ll stop this “self-interview “ for now…I am looking forward to the discussion, which I am sure, will lead to better global health within SDU and most importantly better health. But let me give two other examples which illustrate what I was trying to say in my three questions and answers. In April 2007 at a student Global Health Conference at the University of Iowa, the former director of USA’s PEPFAR program (President’s Emergency Plan For AIDS Relief) for Mozambique, claimed in his lecture: »…please no more funds to Mozambique; there is no staff, there is no infrastructure, there is no system to absorb it and use it properly! This is not my view, this is what the Mozambique authorities told me at my farewell meeting…« Secondly, Jonas Gahr Støre, the Minister of Foreign Affairs of Norway recently wrote: » …if we accept that there is no market for malaria medicine simply because people can’t afford to buy it, that is also a market failure.« These two statements illustrate the interdependency of public health and clinical medicine much better. Side 15


DEBAT

Nu starter debatten Vidar-André Wøien Stud.med. Det er glædeligt, at der i forrige nummer af Sund & Hed endelig var et indlæg fra både Anders Kirkegaard, formand for FADL i Odense, og Kristin Julia Steínthorsdottír, formand for FADL’s hovedforening. Det er bare synd, at vi skriver slutningen af marts måned i kalenderen, da debatten skulle være åbnet længe før. Det var fint at læse nogle af de tanker, som formand Anders Kirkegaard har gjort sig om de kollegiale vedtægter, samt at læse om hans tanker om, hvad vedtægterne betyder for foreningen og frem for alt de medlemmer, han er valgt til at arbejde for. Da jeg læste Kristin Julia Steínthorsdottírs debatindlæg, blev jeg dog skuffet. Mest af alt fordi hun på en personlig måde går efter et enkelt medlem og ikke diskuterer den vigtige sag, som angår den forening, hun er øverste nationale leder af. Det er i hovedforeningen, at de kollegiale vedtægter vedtages og kan ændres. Det er heller ikke hver dag, der er politiske initiativer fra FADL’s egne medlemmer, som samler over 250 medlemmer alene på Facebook. Det er nemlig, som hun selv skriver, »for de fleste meget kedeligt at høre om FADL’s opbygning og vedtægter«. Men det er noget, folk går op i. Ikke mindst når man er nødt til at lyve eller holde sine arbejdsgivere hemmelige over for sin egen fagforening for ikke at risikere en eksklusion. Kristin Julia Steínthorsdottír nævner også min kontakt til Lægeforeningen, som blev nævnt uheldigt på Facebook. Side 16

Den aktuelle person, jeg snakkede med i Lægeforeningen, havde ikke aftalt at mødes for at lave en ny fagforening. Derimod handlede min kontakt til Lægeforeningen mere om de mange muligheder, der var for at fusionere eller forbedre samarbejdet med Lægeforeningen. En ny fagforening var et alternativ, et af mange, og en mulighed man altid har i Danmark, siden det er en grundlovsret at stifte en forening. Faktisk var det bare et hypotetisk alternativ, som kunne blive en realitet, hvis flertallet af medlemmerne af FADL ikke vil ændre vedtægterne. For hvis FADL ønsker at beholde de aktuelle vedtægter, strider det med mit syn på, hvordan en studenterorganisation og fagforening bør være, og jeg ville derfor ikke fortsætte mit medlemskab, men måske i stedet lave en ny fagforening. En forening, som ville acceptere alle medlemmers ret til at vælge deres egen arbejdsgiver. Der var ikke givet nogle forhåbninger eller antydninger omkring dette fra den aktuelle person i Lægeforeningen, og det var heller ikke det vigtigste, som skulle drøftes. Men jeg valgte ikke at bruge eller kommentere hans navn yderligere, fordi jeg ikke burde have nævnt korrespondancen på Facebook. Han følte sig forbundet med gruppen, og det var uforsigtig af mig, og det har jeg taget ved lære af. At Kristin Julia Steínthorsdottír – selv om hun har udtalt, at Facebook ligefrem er et useriøst medie – har været inde og hentet de gamle diskussioner frem og skrevet om dem ude af deres kontekst, viser, hvordan hun ønsker at personliggøre debatten. Det må stå for hendes regning. Jeg ønskede debatten på vegne af

andre medlemmer i FADL, jeg kender, og som blandt andet har arbejde og forsikring i FADL, samtidig med at de supplerer med vagter fra andre steder. De fortjener at få klarhed i deres sag og ikke frygte at skulle gennemgå en proces lignende min egen, hvor jeg samtidig med at ønske en debat, selvfølgelig kom i søgelyset på grund af min arbejdssituation. Heldigvis skal der være debataften og en undersøgelse af FADL-medlemmernes holdning. Begge tiltag vil være gode grundlag for at få diskuteret tingene inden FADL’s generalforsamlingen i efteråret. Jeg blev ekskluderet fra FADL i marts. Det kom ikke som en overraskelse, da jeg ved og har forståelse for, at repræsentantskabet skal følge deres egne vedtægter. Jeg vil dog lige nævne, at min profil på Facebook ikke er åben og offentlig, men at man skal være ven med mig for at kunne se, hvad jeg skriver. Men venner har man jo så mange af på Facebook. Måden denne sag har været ført på i FADL’s system, er lidt uheldig. Et almindeligt medlem af FADL skal kunne føle, at han eller hun kan komme med kritik og blive hørt, uden at opleve det, jeg nu har oplevet. Derfor håber jeg, at FADL Odense får ændret de kollegiale vedtægter, hvis der er flertal for det på generalforsamlingen i Odense. Vi kan kun håbe på, at hvis medlemmerne i FADL i Odense stemmer for en ændring, så vil medlemmerne af hovedforeningen fra de andre to byer være kollegiale og loyale over for Odense og derfor følge Odenses ønske med hensyn til vedtægterne.

Lige nu er det største problem for FADL, at vagtbureauet i Odense udviklingsmæssigt er bagefter de to andre byer. Dermed mærker medlemmer af FADL i Odense mere på deres egen krop, at man ikke selv kan få lov til at vælge sine arbejdsgivere, som for eksempel de private vikarbureauer. En ændring af de kollegiale vedtægter vil, ifølge min opfattelse, åbne kommunikationen mellem forening og medlem. Samtidig vil det fjerne den dårlige stemning, som opstår, når FADL bruger tvang og ekskluderer folk, som ønsker at tjene penge til deres husleje. FADL kan ved at acceptere, at medlemmerne arbejder andre steder, begynde at høre fra medlemmerne, hvordan de bliver behandlet, og hvilke kvalifikationer FADL’s konkurrenter kræver til forskellige vagter. Og hvis der findes useriøse private vikarbureauer, som nogle ansatte i FADL tit snakker om, vil det være muligt at få førstehåndsviden om de aktuelle forhold. FADL’s direktør i hovedforeingen, Bo Christensen og Torben Conrad, faglig sagsbehandler i FADL, havde en artikel i sidste nummer af Sund & Hed, som fortalte om de faktiske forhold i FADL. Det er rigtig godt, at tingene nu i større grad bliver oplyst til medlemmerne, for der findes mange gode ting ved FADL og deres vagtbureauer. Tidligere var det ikke tilladt at arbejde på privathospitaler, men det blev fjernet fra de kollegiale vedtægter. Nu er det bare den sidste tvangsforanstaltnings tur. Så mød op til den debataften, som FADL Odense inviterer til.


KARENS KLUMME

Karens klumme Nørd eller ej...

Karen Bonde Christiansen Stud. med. I dag skal det ikke handle om medicinstudiet. I dag skal det handle om nørder. Vi kender alle sammen en nørd. Du ved sådan en, der er lidt kedelig i tøjet og ikke går for højt op i sit udseende, men hvad værre er: Kan tale i timevis om et meget nørdet emne. Jeg nævner i flæng: Star Wars, Star Trek, computerspil og computerprogrammer. Hvorfor skal dagens emne så lige præcis være nørder – og hvad ved jeg overhovedet om nørder?! Jeg har verdens sødeste og kærligste kæreste. Han gør min hverdag til en leg og livet lyserødt. Jeg er med andre ord meget forelsket i min kæreste, MEN… Min kæreste er nørd! Nævn mig et skyde-/bil-/bygge-computerspil han ikke kan navnet på. Nævn mig en Star Warsfigur han ikke kan tale om i en time i træk. Nævn mig et computerprogram han ikke kender. Nævn mig et stykke computerindmad han ikke kender funktionen af. For slet ikke at tale om hans tøj, før vi blev kærester… Uhadadada. Med andre ord: Min kæreste er ekstremt nørdet! Forestil dig nu ”computernørden” og ”lægen” forsøge sig med en romantisk middag med samtale om dagens arbejde: »Computernørden«: »Linux… omformatering… Router… Strings… Microsoft sucks… bla bla bla« Hvortil »Lægen «svarer: »Thoraxkirurgi… CABG….Inotropi… IABP…. ECMO…. Pneumoni…. bla bla bla.« Situationen er nu en smule akavet, for hvor spændende er det nu lige, det er, det den anden har siddet og fortalt? Det forelskede par taler to forskellige

sprog og forstår absolut ikke hinanden. Det forelskede par sidder lidt og kigger på hinanden. Så kommer de til at grine og aftaler, at de i fremtiden holder sig til at sige, om det har været en god eller en mindre god dag på arbejde. Resten af historien må du selv gætte dig til, men jeg kan afsløre, at det forelskede par fortsat lever lykkeligt sammen! Og hvad lærte jeg så af denne romantiske middag? Jeg lærte, at jeg er NØRD! Jeg er ikke for snedig i tøjet og det interesserer mig heller ikke synderligt, men først og fremmest: Jeg kan tale i timevis om lægevidenskabelige emner! AV! Mit ego gør ondt! Det gør ondt, at jeg er selvudnævnt nørd. Af samme grund lavede jeg en ganske uvidenskabelig ikke-randomiseret ublindet og ukontrolleret undersøgelse blandt mine medstuderende. Uanset som selskabet af medstuderende befandt sig i WinsløwParken i et frikvarter mellem to forelæsninger eller selskabet var i mere festligt lag en lørdag aften, så var resultatet det samme: Altid forsøger medicinstuderende at tale om ikke-medicinske emner, men altid ender samtalen med at dreje sig om sygdom og sundhed. Konklusionen er nedslående: VI er nørder! At være selvudnævnt nørd er ikke det fedeste i verden, men hvad værre er: Jeg er snart færdig som læge – og det er du også, for 6 år går hurtigt! Det er jo i og for sig dejligt at kunne se en ende på studiet, MEN (i mine klummer skal der åbenbart altid være et stort MEN)….i løbet af de sidste 6 år er jeg langsomt gået

fra at være seminørd til at være nørd og det indebærer også, at jeg ikke forstår, at andre uden for sygehusverdenen ikke forstår, »»hvad den rare dame siger«. Jeg taler fagsprog og tænker, at alle i verden naturligvis ved både hvad erytrocytter og thorax er for noget – og det gør de fleste, jeg taler med da også, inkl. kæresten der efterhånden er inde i de mest basale medicinske fagtermer. Der er bare den lille krølle på historien, at mine kommende patienter sandsynligvis ikke lige ved, hvad thorax er, og de ved nok heller ikke, hvad erytrocytter eller EKG er for noget. Det kan jeg jo ikke bebrejde dem. Kan du se, hvor jeg vil hen? Jeg skal til at lære at tale almindeligt dansk til mine patienter, og jeg skal lære at forklare mig uden brug af medicinske fagtermer. OK, alt med måde, for jeg tror faktisk, det begrænser sig til en forsvindende lille del af befolkningen, der ved, at de har en brissel eller på latin, thymus. Min veninde var i hvert fald meget fornærmet over, at jeg fastholdt, at hun har et lymfesystem, for sådan et havde hun aldrig hørt om – mon så hun ved, at hun også har en brissel/thymus? Jeg skal i hvert fald ikke sige det til hende, så hun må leve i lykkelig uvidenhed! Måske skal vi huske hinanden på en gang imellem at standse op og huske, at vi skal være basislæger, og vi skal kunne kommunikere med patienterne på helt almindeligt hverdagsdansk. Husk det, også når du er i klinik!

Er du Sund & Heds nye filmanmelder? På Sund & Hed er vi i gang med at øge vores dækning af det blomstrende kulturliv i Odense. Da vores filmanmelder netop har valgt at stoppe for at hellige sig embedseksamenen på medicinstudiet, søger vi derfor lige nu en række studerende, der har lyst til at anmelde de nye, aktuelle film i Sund & Hed. Så har du altid haft lyst til at være Bogarts Ole Michelsen, eller kan du bare godt lide at se film uden at spille smagsdommer, så er det lige netop dig, vi har brug for. Filmene ses i Café Biografen i Odense, når du har tid – for vi kræver ikke et bestemt antal anmeldelser – kun at du skriver lidt om filmen, når den er set. Er du interesseret, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk Side 17


OPSLAG

OPSLAGSTAVLEN Bøger der kan bruges på modul 1, 2, 4 og 6 * Mark’s Basic Medical Biochemistry. Købspris 378 kr. Salgspris 200 kr. * Color Atlas Of Biochemistry. Købspris 360 kr. Salgspris 150 kr. * Devlin - Biochemistry. Købspris 550 kr. Salgspris 190 kr. * Biochemistry - instant notes. Købspris 250 kr. Salgspris 100 kr. * Kemi 2000 - A-niveau 1. Købspris 330 kr. Salgspris 100 kr. Bog til modul 3 og 6 * Severinsen - Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene. Købspris 250 kr. Salgspris 120 kr. Bøger der kan bruges på modul 4, 5, 6, 7, 8 * * *

Color Atlas Of Physiology. Købspris 350 kr. Salgspris 120 kr. Rhoades and Tanner - Medical physiology. Købspris 478 kr. Salgspris 200 kr. Fysiologi grundbog (Supplement på dansk). Købspris 720 kr. Salgspris 330 kr.

Bog der kan bruges på modul 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 * Anatomiens navne (oprindelse og betydning). Købspris 179 kr. Salgspris 100 kr. Bogholder: Købspris 100 kr. Salgspris 45 kr. Sms eller ring til: 25 33 33 33, hvis du er interesseret i en bog eller flere! Bøger til salg

Español! Si, señor! Privat undervisning i spansk tilbydes af studerende fra Guatemala. Jeg har megen erfaring med at undervise på alle niveauer, og jeg tilbyder både grammatik og konversation. Eventuelt kan jeg også undervise grupper. Kontakt Alejandro på telefonnummer 60 63 29 97, så vi kan aftale pris m.m.

Langmans Embryologi Af Sadler, T.W. 2. Udgave, 2004, 495 sider indbundet 300 kr. ( ny pris 523 kr.) Bogen er næsten som ny Medical Physiology Af Guyton and Hall 11. Udgave, 2006, hardback Overstregninger et par side 280 kr. (ny pris 520 kr.) skriv eller ring til 50 41 41 32

Side 18


OPSLAG

Stillingsopslag vedr. Faglige Tutorer til Medicin og Klinisk Biomekanik

Hermed opslås et antal stillinger som Faglig Tutor ved den lægevidenskabelige bacheloruddannelse og uddannelsen i klinisk biomekanik.

Vægtningen af timer med gruppen er 6 t/uge i august/september, samt 2 t/uge resten af 1. semester.

Der afholdes obligatorisk tutorkursus lørdag den 27. og søndag den 28. juni. Derudover skal man kunne deltage i introduktionen af de nye studerende mandag den 31. august 2009.

Stillingerne aflønnes som faglig vejleder i henhold til overenskomsten mellem Studenterundervisernes Landsforbund/FADL og Finansministeriet.

Stillingerne som medicin-tutor kan søges af ældre lægestuderende og er som udgangspunkt af 1 års varighed. Man kan dog godt søge om kun at være ansat for 1 semester.

Ansøgningerne, der skal indeholde ansøgeres e-mail-adresse, postadresse og tlf.nr., vedlægges et kort CV, som beskriver undervisnings- og ledererfaring m.m. samt begrundelse for ansøgningen. Ansøgningen sendes til:

Stillingerne som klinisk biomekanik-tutor kan søges af alle klinisk biomekanik-studerende, og ansættelsen er af 1 semesters varighed (da der kun optages biomekanik-studerende én gang årligt). Arbejdet består for begge uddannelsers vedkommende af tutorfunktion for en gruppe studerende (ca. 12 stud.) på 1. semester. Gruppen skal introduceres fagligt til studiet via en studiestartsopgave i september samt deltage i anden introduktion til hjælp for den studiemæssige overgang til netop deres studie. Det er tutorens opgave at afholde timerne i samarbejde med studiegruppen.

Sekretær Anne Grete Petersen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Winsløwparken 19, 3., 5000 Odense C. Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til projektkoordinator Lykke Larsen: LLarsen@health.sdu.dk eller til sekretær Anne Grete Petersen, tlf. 6550 2997, agpetersen@ health.sdu.dk. Ansøgningerne skal være fakultetet i hænde senest fredag den 15. maj kl. 12.00 med ansættelsessamtaler i uge 21/22.

FADL informerer

Vi siger tak for god opbakning til arrangementet i Cafébiografen fredag den 20. marts til premieren på Blekingegadebanden. Aftenen var præget af en spændende og højaktuel film og god trængsel i baren. Der var god stemning blandt medlemmerne, og der var også mange som efterfølgende blev hængende i caféen, når det nu var fredag aften. Vi beklager meget, at der var nogle, som ikke kunne få udleveret drinksbilletter i forbindelse med billetkøb. Fejlen beror på en misforståelse mellem Cafébiografen og FADL, og det beklager vi dybt. Vi håber, at de pågældende folk var tilfredse alligevel og fik en god aften. Næste arrangement bliver ølsmagning i Epstein Bar torsdag den 7. maj kl. 19.30. Vel mødt. På vegne af F&A, Venlig hilsen Mia Bjerre-Jepsen.

Side 19


OPSLAG

Sociale tutorer søges

Gamle tutorer stopper og et nyt hold rus’ere starter i august 2009!

Har du lyst til at være med til at give de nye rus’ere en sjov og spændende start på studiet, så er et socialt tutorjob lige noget for dig.

Krav, du skal:

o Læse på 1.-6. sem. Klinisk Biomekanik eller Medicin o Deltage i infoaften d. 23. april. kl. 18, WP 19 o Sende en ansøgning, hvor der står lidt om dig selv, og hvorfor vi skal vælge dig som tutor. Vedlæg også et foto af dig selv (vigtigt). o Som tutor skal du kunne deltage i følgende arrangementer:

For-weekend d. 8-10. maj. ’09 1. dag d. 27. aug. ’09 2. dag d. 28. aug. ’09 Rusfest d. 18. sep. ’09 Rustur d. 25.-27. sep. ’09 Send din ansøgning til Bo K. på mail: smukkebo@hotmail.com senest d. 22. april, kl. 18 mvh. R.U.F.I.F.S.A.S.T.P.M.K.B.P.S.D.U. S.09 (Rekruttering, Uddannelse og Forsknings Instituttet For Styregruppen Af Sociale Torturer På Medicin og Klinisk Biomekanik På Syddansk Universitet Sommer ’09) i samarbejde med: T.P.K.S.M. (Foreningen af Orblinde Mediciner)

PS. Du får løn for at være social tutor PPS. Det bliver …mmmm frækt… uhh yeah

Side 20


 OPSLAG       

                   •    •  •           

Side 21


OPSLAG

SATS inviterer dig til et spændende foredrag:

Thoraxtraumer

Torsdag d. 30. april 2009, kl. 16:15 i Emil Aarestrup

En kniv i brystet, eller en tur op i rattet: velkommen på afd. T. Stiklæsioner eller stumpe traumer mod thorax! Kom og hør om de mange skader og livstruende tilstande, der kan opstå efter traumer mod dele af de mange vitale strukturer og organer, der ligger bag sternum og costae. Overlæge Ole Jørgensen fra afd. T fortæller, hvordan man behandler de forskellige typer af skader ud fra forskellige cases. Det koster 30 kr. pr. semester at være medlem af SATS, Indmeldelse kan ske umiddelbart før foredraget. ALLE semestre er velkomne!

www.SATS-Odense.dk

Side 22


OPSLAG

“ § 4. stk. 3. FADLs medlemmer må kun tage arbejde som sygeplejevikar (SPV), ventilatør (VT), dialyse- eller kardiologiassistent, når det sker via FADLs vagtbureauer. I særlige situationer kan FADLs kredsforeninger dog give dispensation herfor. ”

DEBATAFTEN Der afholdes en åben debataften der omhandler FADLs kollegiale vedtægter, foreningens visioner og vagtbureauts fremtid.

Tirsdag 5. maj kl. 17.00 Emil Aarestrup Medvirkende:

Repræsentantskabet, FADL Odense FADL medlemmer, Odense Christian Tvede, Direktør, FADL Odense Kristin J. Steinthorsdottir, Formand, FADL HB Torben Conrad, Faglig Sagsbehandler Bo Christensen, Direktør, FADL Hovedforening Øvrige

Efter debaten har alle medlemmer i FADL odense mulighed for at udfylde et anonymt spørgeskema. Dette vil give os en opfattning om medlemmernes holdning og være til stor hjælp i repræsentantskabets fortsatte arbejde. Spørgeskemat bliver sendt ud med post til dig!

Side 23


OPSLAG

Medlemsmøde Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Torsdag d. 14. maj 2009 kl. 19 – 21.30 afholder DSHS medlemsmøde på Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Sygeplejegerning i Nazityskland

Therkel Stræde vil fortælle om sygeplejerskernes plads i det nazistiske sundhedssystem og de dilemmaer, de kom til at stå i. Han underviser i tysk historie og Holocaust, bl.a. på medicinstudiet i Odense. Efter magtovertagelsen i Tyskland i 1933 gennemførte nazisterne en ”national revolution” indenfor tysk medicin og sundhedspolitik. Den tyske ”folkekrops” sundhed skulle gå forud for de enkelte patienters velfærd, ressourcer, behandling og pleje fordeles efter deres ”racemæssige værdi”. Det førte til uhyrlige forbrydelser: Tvangssterilisationer og -aborter, massedrab på patienter og medicinske menneskeforsøg med dødelig udgang. Samtidig på den anden pol en markant forbedring af indsatsen over for den tyske ”kernebefolkning” med forbilledlig forebyggelse af arbejdsog miljøbetingede sygdomme og propaganda for sund levevis. Nogle tyske sygeplejersker – særligt jøder og katolske søstre – kom alvorligt i klemme, andre tilpassede sig og oplevede voksende ansvar og udfordringer eller arbejdede begejstret med på nazismens ideologiske projekt – ligesom også nogle danske sygeplejersker, der tog arbejde i Det tredje Rige.

Deltagelse er gratis for medlemmer, gæster kan deltage for kr. 40 eller gennem indmeldelse i DSHS. Under mødet serveres en forfriskning. Adresse: Dansk Sygeplejehistorisk Museum Fjordvej 152, 6000 Kolding. Tilmelding: Senest fredag den 8. maj 2009 på tlf. 7632 7676 eller museum@health.sdu.dk

Side 24


OPSLAG

Kære radiointeresserede! Nedenstående er en lille appetitvækker på, hvordan du kan komme til at lave superlækker radio på Fyns førende radiostation for unge, OSR879!

hvis du vælger at være med til at drive Danmarks pt. største studenterradio målt på ugentlig sendetid og medlemsantal.

OSR 87,9 MHz

Du kan altid kontakte bestyrelsen på vip@osr879.dk

Odense Studenterradio har i øjeblikket til huse i downtown Odense og tæller omkring 80 frivillige medarbejdere, der alle hverdage fra 16-23 producerer fed og ambitiøs radio primært for studerende og andet godtfolk i Odense-området. Alle på radioen er studerende og vi kommer fra forskellige studieretninger. Derfor er der god mulighed for at møde nye mennesker, når du producerer radio på OSR. Derudover har vi mange sociale events på radioen. Vi tager udenlands på studieture, holder fester, griller, hygger og arrangerer studiestartsmesse og andre kulturelle indslag i Odense. Vi ser gerne, at alle der har lyst, kan komme til at lave radio, så hvis du og nogle medstuderende har lyst til at afprøve jeres radiofoniske talenter, vil vi selvfølgelig gøre alt for at finde en plads til jer i sendeplanen. Selvom du ikke har nogen erfaring med radiomediet, så kom bare alligevel! Det vigtigste er, at du har et spændende og seriøst koncept, brænder for det og har lyst til at prøve kræfter med at lave god radio. Så vil vores redaktion sørge for at sætte dig ind i al det tekniske lirumlarum, hjælpe dig med dit koncept og give dig konstruktiv og fremadrettet feedback. I arbejdet med at lave radio vil du kunne opøve kompetencer i at tale velformuleret og tydeligt, producere jingles, stifte bekendtskab med interviewteknik og lydredigering etc. Det afhænger alt sammen af dit talent og ambitionsniveau.

Redaktionen Ud over en bestyrelse har vi også en redaktion, der består af 6 medlemmer. Du har en kontaktperson i redaktionen, din dagsredaktør, som er ham eller hende der sætter dig i gang, hjælper dig med teknik og giver dig efterkritik. Det er også ham eller hende, du skal kontakte med spørgsmål. På stationen hænger en tavle, hvor du kan se, hvem der er din redaktør. Her finder du også deres telefonnumre. Redaktionen kan altid kontaktes på redaktion@osr879. dk Desuden har vi et PR-udvalg, der står for al OSR kommunikation ud ad til, altså produktion af plakater, logoer, flyers, festplanlægning etc.

Lidt om OSR- Odense Studenterradio

Hvordan er vi organisatorisk opbygget?

Det koster 50 kroner hvert halve år at være medlem af foreningen Odense Studenterradio. For dette symbolske beløb får du lov til at lave radio, hygge i vores lokaler og møde en masse nye mennesker til vores legendariske fester og events. Sidst skal det nævnes, at vi ikke stiller store krav til dig som medarbejder, men vi forventer, at du engagerer dig i dit program, overholder aftaler med radioen, og at du møder op til dine sendetider. Som du kan læse, er det altså supersjovt at lave radio, og du skal helt sikkert nok få nogle glade timer på stationen, hvis du vælger at melde dig ind.

Bestyrelsen

Hvad gør jeg så, hvis jeg gerne vil sende radio?

Bestyrelsen består af 6 medlemmer. En formand, en næstformand, en stationsleder, en kasserer, et menigt medlem og en suppleant. Der er valg til bestyrelsen to gange om året, når der er generalforsamling. De står for den daglige drift, indkøb, vedligeholdelse, repræsentation i organisationer og kontakten til kommune og Kulturministeriet. Alle medlemmer kan stille op til posterne på generalforsamlingerne. Der er med andre ord her mulighed for at få afprøvet dine organisatoriske kompetencer og samarbejdsevner af,

MELD DIG IND I OSR! Det koster kun kr. 50,- pr. semester.

OSR er en uafhængig radiostation for studerende. Vi består pt. af 80 radiofonikere, der sender alt fra sportsudsendelser, musikprogrammer til seriøse journalistiske magasiner. Sendefladen er dermed et stort miskmask af forskellige skæve og seriøse programmer. OSR’s generelle fokus ligger på ny musik, Odense og unge.

Hvornår kan jeg få lov at sende? Når du starter på Odense Studenterradio, får du tildelt en sendetid i samarbejde med redaktionen. I første omgang sender du altså en mail til redaktion@osr879. dk og fortæller, hvem du er, og hvilken slags radio du gerne vil sende. Herefter bliver du kontaktet af én fra redaktionen. Vi sender mandag-fredag kl.16-23 på 87,9 og via www. osr879.dk ( live streaming). Kontingent

Skriv en mail til redaktion@osr879.dk med dit navn, studieretning, ønsker til sendetid samt beskrivelse af koncept. Vi glæder os til at høre fra dig Radiofoniske hilsner på vegne af hele OSR, Morten Hjorth Lollike Stationsleder, OSR OSR 87,9 MHz - www.osr879.dk Side 25


OPSLAG

Vil du forske i tumorstamcellers rolle i hjernetumorer? Vi er en forskningsgruppe på Afdeling for Klinisk Patologi på Odense Universitetshospital, der forsker i hjernetumorer, og vi mangler prægraduate forskerstuderende. Du kan starte 1. september 2009, 1. februar 2010 eller evt. senere. Vi fokuserer på tumorstamcellers rolle i hjernetumorer. Det er en udbredt opfattelse, at forekomsten af tumorstamceller er den egentlige årsag til den ofte begrænsede effekt af kemo- og stråleterapi for patienter med hjernetumorer. Projektet er tæt forbundet med klinikken, idet vi arbejder med væv fra patienter med hjernetumorer. Vi bruger vævet i laboratoriet mhp. at identificere tumorstamceller, undersøge deres særlige egenskaber og deres reaktioner på nye eksperimentelle behandlingsstrategier med kemo- og stråleterapi. Du vil få mulighed for at lære at forske, præsentere dine resultater på møder og kongresser, og du vil selv kunne være med til at præge i hvilken retning, dit projekt skal gå. Kunne du tænke dig et spændende år med kræftforskning, så kontakt os og hør mere om projektet. Du kan ringe til 1. reservelæge, ph.d. Bjarne Winther Kristensen på telefon 23 63 36 02 eller sende en mail til; bjarne.winther.kristensen@ouh.regionsyddanmark.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du lyst til at præge en katastrofe? Frivillige søges til GLOBAL HEALTH RISK GAMES 2009 Global Health Risk Games 2008 blev en kæmpe succes, og den skal selvfølgelig gentages. Brænder du for global sundhed, og har du lyst til at præge Risk Games 2009, så det bliver endnu større og bedre end sidste år? Så mangler vi dig i arrangør-gruppen til næste event, som kommer til at løbe af stablen i efterårssemestret 2009. Interesseret eller bare nysgerrig? Kontakt Nadja Albertsen på nalbertsen@health.sdu.dk eller 3166 5110.

GENERALFORSAMLING 2009 i FNKS D. 23. april 2009 kl. 17.00 Sted: WP 25 Bestyrelsen indkalder hermed til forårets generalforsamling, hvor der skal vælges ny bestyrelse og kasserer. Efter generalforsamlingen vil der være hyggelig fællesspisning for dem, der har deltaget. Husk, at forslag til afstemning skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen. Den endelige dagsorden lægges ud på fnks.org en uge før generalforsamlingen. SÆT ALLEREDE NU KRYDS I KALENDEREN OG HOLD ØJE MED YDERLIGERE INFO PÅ HJEMMESIDEN! Med venlig hilsen Bestyrelsen i FNKS Side 26


OPSLAG

Brug for en økonomisk håndsrækning – tjek hjemmeside med legater og fonde Glemte du også at søge legatet om økonomisk støtte til den trængende studerende, bare fordi du ikke lige havde set det? Eller gik du glip af støtten til en studietur eller opslaget om en Ph.D.-stilling, fordi du ikke vidste noget om det? For at færre kan svare ja til disse spørgsmål har Ny Viden, Syddansk Universitets magasin, samlet en lang række opslag på sin hjemmeside. Her finder du løbende opdatede opslag om blandt andet økonomisk støtte, forskningsprojekter og stillinger. Opslagene kan ses på: http://www1.sdu.dk/Adm/rubrik/

MEDICINSKE KATASTROFER. ER FORBRUGERNE TILSTRÆKKELIGT BESKYTTET AF REGULATORISKE MYNDIGHEDER? Foredrag d. 12. maj 2009 Formål og indhold : To modsatrettede kræfter brydes inden for klinisk forskning og klinisk praksis. På den ene side har vi opbygget et tilsyneladende velfungerende og meget omfangsrigt kontrolsystem inden for klinisk forskning vedrørende lægemidler. Systemet betragtes som dyrt og vanskeligt og skønnes at skabe en række barrierer for gennemførelse af valid klinisk interventionsforskning. På den anden side koncentrerer forskning vedrørende lægemidler sig hovedsageligt om korttidseffekter, og en række andre interventioner (diagnostiske metoder, kosttilskud, kirurgi, psykologi, mm.) er ikke underlagt de samme regler og kontrolforanstaltninger. Det skaber grundlag for medicinske

katastrofer. Der synes at være behov for en ændret lovgivning og praksis, der i højere grad sikrer forbrugerne tilstrækkelig beskyttelse. Efter foredraget vil der være lejlighed til at stille spørgsmål til Christian Gluud. Målgruppe: Alle interesserede. Form: Foredrag. Underviser: Overlæge, dr. med. Christian Gluud. Copenhagen Trial Unit, Center for klinisk interventionsforskning, Rigshospitalet, København. Kursusledelse: Hans Jørn Kolmos. Tid: Tirsdag den 12. maj 2009, kl. 19.30. Sted: Aarestrup auditoriet, Odense Universitetshospital.

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes! Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin. • • • • • • •

Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer. Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning. Undervisningskalender kan ses på http://www.sdu.dk/health/labkf/. Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF Der undervises på små hold med max. 10 deltagere. Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten. Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til labkf@health.sdu.dk.

Med venlig hilsen Pia Juul Christiansen & Jette Næsvang Koordinatorer, LKF Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

Side 27


OPSLAG

ØL-smagning i verdensklasse

En odyssé i øl og kultur – og ølkultur Torsdag d. 7. maj, kl. 19.30

Denne aften tager vi på en rundtur i øllets verden, hvor der bydes på vidt forskellige smagsprøver, fantastiske såvel som besynderligt særegne. Via anekdoter og kulturhistoriske beretninger, om det skønne øl, vil tilhørerne komme til at smage uforglemmelige øltyper, som man i sin vildeste fantasi ikke kan forestille sig som… ja, det, det hele drejer sig om, nemlig ØL!! I aften skal vi hverken smage pilsnere, classic eller dåseøl fra Otto Duborg. Kom forbi, hvis du tør, og smag bl.a. på nye stilarter som IPA (India Pale Ale), Belgisk vildtgæret Kriek, langhåret amerikansk Barley Wine, Schwarzbier, Flamsk Klosterbryg og andre overraskelser for din gane. Mød op til denne øl-odyssé og dit syn på verden vil for altid være forandret!

Pris: 70 kr Tilmelding: Se nærmere info for billetsalg. Sted: Epstein Bar i kælderen i WP 19

Vel mødt og Højt Skum!

PS. Spis godt hjemmefra og tag cyklen, selvfølgelig!

Side 28


INFO

– Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København Epstein Bar

Hyggelig café hver onsdag kl. 14.30-15.30 – med god varm kaffe, eksotisk te og afslappende musik. Festlig bar hver fredag fra kl. 14 med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning

Tirsdag 14.04 BrætspilsCafé på Studenterhuset Torsdag 16.04 Hatesphere – Dansk metals frontkæmpere er tilbage med ny forsanger (Posten) Lørdag 18.04 Jenny Wilson – svensk “indiepop princesse”, som blandt andet har præget forsiden af Soundvenue. Et højdepunkt for mange? Koncerten afholdes på Kulturmaskinen, så det er begrænset antal billetter Søndag 19.04 VETO spiller på Magasinet. Et af Danmarks allerbedste band, med forsanger Truels Abrahamsen i spidsen. Team Karate. Tirsdag 21.04 Brætspils Café på Studenterhuset Fredag 24.04 Koncert på Studenterhuset med Prins Nitram, Viva Vertigo & Vibeke Falden kl. 20 Onsdag 06.05 Xzibit (US) – en af hiphoppens aller tungeste drenge. Det rygtes, at hans kommende album vil være et samarbejde med Snoop Dogg, Dr Dre og Ice Cube! Posten Fredag 15.05 Det århusianske band med det klingende navn Oh No Ono spiller på Kulturmaskinen. Musikken kan beskrives som en blanding af 80’er, disco, new wave og helium vokal. Team Karate Mandag 15.06 MORRISEY holder koncert på Posten. Koncerten er selvsagt udsolgt, men det er jo et tegn på at der er ved at ske noget i O-TOWN! Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer/ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik indenom netudgaven af Sund & Hed på www.sundoghed.sdu.dk

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds kulturkalender så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk Se flere kulturarrangementer på http://kultur.odense.dk

Side 29


INFO

Andre medier skriver... Tarmbakterie medvirkende til mindst 12 dødsfald

En farlig variant af bakterien Clostridium difficile har gjort mindst 64 patienter syge på sjællandske sygehuse. En særlig farlig tarmbakterie har fundet vej til seks sygehuse i Region Hovedstaden, hvor op mod 75 patienter er smittet med farlig diarré. Bakterien har formodentlig været en medvirkede faktor til 12 dødsfald, oplyser regionen til Danmarks Radio, ifølge Dagens Medicin. Indtil nu er 50 patienter på Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler blevet smittet af den særlige variant af bakterien Clostridium difficile – kaldet CD027, der kan give svær diarré. På Gentofte Hospital har der indtil nu været 25 tilfælde af Clostridium difficile. Her vides det endnu ikke, hvor mange der er af typen CD027, skriver regionen på sin hjemmeside. Koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling understreger, at de berørte hospitaler har situationen under kontrol.

20. mar. 2009 dagensmedicin.dk

Larver ikke bedre til at læge sår end traditionel metode

Væskende sår læges ikke hurtigere, hvis man sætter larver på dem, end hvis de behandles normalt. Til gengæld har patienter, der behandles med larver, flere smerter, mens sårene læges. Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal, skriver Dagens Medicin. De senere år er det blevet mere almindeligt at anvende en bestemt type larver til sår, som er svære at behandle. Larverne sættes på såret, som derefter dækkes med en forbinding. Mange af de, der har anvendt larvemetoden, mener, at den giver en hurtigere lægning Side 30

end almindelig behandling med f.eks. hydrogel. Britiske forskere gennemførte en undersøgelse med 267 patienter, der blev behandlet ved distriktssygeplejerskemodtagelser og på sygehuse. De havde alle mindst ét venøst sår, som var væskende eller i hvert fald delvis dækket af dødt væv.

25. mar. 2009 dagensmedicin.dk

Kirurg ignorerede hjerteanfald og fortsatte hjerneoperation

Hjernekirurg fra Napoli insisterede på at gøre arbejdet, før han selv blev opereret. En 59-årig italiensk hjernekirurg må siges at være pligtopfyldende ud over det sædvanlige. Mandag formiddag havde Claudio Vitale, ledende neurokirurg på hospitalet Antonio Cardarelli i Napoli, indledt en operation på en patient, som skulle have fjernet en hjernetumor, men en times tid undervejs i operationen begyndte han at føle en brændende smerte i brystet. I første omgang slår han det hen som problemer med fordøjelsen, men da smerterne tager til, fortæller han sine kollegaer på operationsstuen, at han formentlig har fået et hjerteanfald. En blodprøve bekræfter mistanken, og kollegaerne opfordrer Claudio Vitale til at stoppe operationen, men han insisterer på at gøre sit arbejde færdigt. En time efter hjerneoperationen er overstået, befinder Claudio Vitale sig selv på operationsbordet, hvor han får foretaget en ballonoperation. Begge operationer gik godt, og Claudio Vitale håber, at han snart kan vende tilbage til arbejdet. Det eneste, der generer ham, er, at han nu bliver omtalt som en helt. »Jeg gjorde kun min pligt,« siger han ifølge La Repubblica. 25. mar. 2009 dagensmedicin.dk


INFO

Træffetider - faglige vejledere Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse

Medicin

Lene Christensen, Nivethitha Ilangkovan, Bo Morberg, Kari Høst-Madsen, Anne Cathrine Haug Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal. Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk

Birgitte Bromark E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

Folkesundhedsvidenskab Karina Linnrose Onsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Idræt og Sundhed

Kristian og Rune Mandage 10:15 – 12:00 Fredage 10:15 – 12:00 Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Biomekanik

Mari og Christofer Torsdage kl. 8.15-10.15 (Mari) Fredage kl. 10.15-12.15 (Christofer) Sted: Winsløwparken 17, 1. sal. Telefon: 65 50 29 78 E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk

Man bliver ikke lykkelig af at få børn

Voksne uden børn har den samme eller højere livskvalitet som forældre, viser undersøgelser. Bleskift, madlavning og legetøjskaos fylder mere hos forældre end glæden over børnenes første smil, skridt eller skoledag. Derfor er forældre ikke mere lykkelige end voksne uden børn, skriver det britiske fagmagasin »The Psychologist«. »Socialvidenskaben har fundet næsten ingen forbindelse mellem det at få børn og glæde«, forklarer Dr. Nattavudh Powdthavee fra afdelingen for økonomi og relaterede studier på York Universitet i England i artiklen Ifølge Dr. Powdthavee viser studier foretaget blandt britiske voksne, at folk med børn og folk uden børn har lige høj livskvalitet. Også undersøgelser fra andre steder i verden viser, at forældre ikke er mere lykkelige end mennesker uden børn – snarere tværtimod. »Studier fra Europa og USA viser, at forældre har et markant lavere niveau af livsglæde end folk, som ikke har børn«, siger Nattavudh Powdthavee.

23.

mar.

2009

pol.dk

Intelligensniveau er forbundet med dødelighed og sygelighed

Ny forskning viser, at højere intelligens er forbundet med lavere dødelighed og sygelighed. Intelligens er evnen til at løse problemer, ræsonnere og tænke abstrakt. Resultater af intelligenstests udtrykkes typisk som en intelligenskvotient (IQ) på en skala hvor gennemsnittet er 100 og hvor normalområdet er 90-110. Selv en relativ lille fordel i IQ, fx 15 point, er forbundet med lavere dødelighed og sygelighed. Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har deltaget i et internationalt forskningsprojekt, der har fulgt en gruppe af amerikanske mænd, fra de var i slutningen af

30’erne indtil de var i 50’erne. Resultaterne viser, at højere IQ er forbundet med en lavere dødelighed af hjertekarsygdom, cancer og ulykker. Højere IQ er også forbundet med en lavere risiko for depression, generaliseret angst, post-traumatisk stress syndrom, alkoholisme, og diabetes. En stor del af forklaringen på sammenhængen er, at personer med en højere IQ er mindre udsatte for helbredsskadende risikofaktorer som rygning og overvægt, har længere uddannelser og højere husstandsindkomster. En mindre del af sammenhængen, særligt for diabetes og psykiatriske lidelser, må tilskrives andre mekanismer.

18. mar. 2009 si-folkesundhed.dk

Unge piger spiser sig til barnløshed

Flere og flere piger helt ned i 10-12 års alderen får stillet diagnosen PCO, polycystisk ovariesyndrom. Sygdommen, som gør det svært for kvinder at blive gravide, kan man enten arve sig til eller spise sig til. Så i takt med, at flere blive fede, stiger antallet af PCO-piger også.  »Børn får PCO, fordi de ikke motionerer. Man skal være meget opmærksom på det, hvis piger i puberteten tager på,« siger speciallæge Svend Lindenberg. Hvis sygdommen opdages i tide, kan man nemlig bedre undgå risikoen for blodpropper, sukkersyge og problemer med at blive gravid. Som det er i dag, har hver syvende kvinde i Danmark PCO, men antallet stiger, og de færreste er klar over, at de har sygdommen ifølge Svend Lindenberg.  Og det er problematisk, for selvom den er forholdsvis nem at behandle,  går mange kvinder rundt og er fortvivlede med depression og barnløshed uden at vide hvorfor. 

25. mar. 2009 dr.dk Side 31


Maskinel Magasinpost ID-nr. 42474

-kalenderen April Møde, studienævn for klinisk biomekanik. 14. Ansøgningsfrist kl. 12 ugedagen før. Møde, studienævn for idræt 14. Ansøgningsfrist 31. marts FADL-kursus: undervisningspædagogik, del 1 14. Kl. 17-21. Tjek fadl.dk for mere info. Medicinerrådets generalforsamling 15. WP 19.01 kl. 16 Deadline, Sund & Hed nr. 6 17. FADL+SATS: Traumekursus 18.-19. kl. 8-16, tilmeldelse fra 1/3-19/3 Møde, studienævn for medicin 20. Ansøgningsfrist 9. april Kursus om eksamensnerver 21. Esbjerg, U113, kl. 12.15-15 FADL-kursus: undervisningspædagogik, del 2 23. Kl. 17-21. Tjek fadl.dk for mere info Kursus om eksamensnerver 23. Campusvej 55, U96, kl. 13.15-16 FNKS Generalforsamling 23. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før Forskningens Døgn 23. FNKS: Gonstead seminar 25.-26. 1800 kr. for studerende, tilmelding senest 8. april Kursus om eksamensnerver 28. Slagelse, U20, kl. 13.15-16 Bamsehospital 28.-2. maj Tilmelding og spørgsmål til bamsehospital@gmail.com

Maj Åben Forskerdag 2009 SATS-foredrag: Thoraxtraumer FNKS: Mallorca seminar

30. Trinity Gl. Færgevej 30, Fredericia 30. Emil Aarestrup kl. 16.15 30. – 5. maj Se www.fnks.dk

Tilmelding til efterårssemestret 1.-31. Deadline, Sund & Hed nr. 7 1. Bamsehospital – Åbent Hus 2. Tilmelding senest 30/4 til bamsehospital@gmail.com Møde, studienævn for folkesundhedsvidenskab 5. Møde, studienævn for klinisk biomekanik. 5. Debataften vedr. FADLs kollegiale vedtægter 5. Kursus om eksamensnerver 5. Kursus i eksamensteknik 7. FADL: Ølsmagning 7.

Ansøgningsfrist kl. 12 ugedagen før. Emil Aarestrup kl. 17 Kolding, U2.07, kl. 13.15-16 Campusvej 55, U77, kl. 13.15-16.15 Epstein Bar kl. 19, pris 70 kr.

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dk Kender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det! Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!

sundoghed@health.sdu.dk

Afsender: Sund & Hed Franzen PortoService Postboks 9490 9490 Pandrup

Sund & Hed nr. 5, årgang 11  

SDU, Denmark. Bladet for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet (University of Southern Denmark)

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you