Issuu on Google+

Nr. 5, årgang 10 11. april 2008 www.sundoghed.sdu.dk

Bladet for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU

Når man ikke må gå til eksamen Tre studerende står her frem og fortæller, hvordan det føles, når man to dage inden eksamen finder ud af, at man ikke er tilmeldt. Side 2 & 16 Fakultetets holdning på side 16

Når læger er religiøse I hvor høj grad kan man blande religion ind i sit arbejde som læge? Side 8

SpecialePennen: Oftalmologi Kan sygdomme som diabetisk retinopati, grå stær og øjenbetændelse virkelig fylde et helt lægeliv? Går tiden ikke bare med at kontrollere diabetes-patienter? Side 12 • Når man ikke må gå til eksamen • ”Der er ingen grund til at være skabskristen” • Når læger er religiøse • Når studerende forsker • • SpecialePennen: Oftalmologi • Dekanens Hjørne: Lægeløftet – ikke til at komme udenom • Råb op! – det kan betale sig • • Vi skulle egentligt have været til tentamen, men... NEJ! • Svar fra fakultetet • (Af)savn og andenårsfænomenet • Mit ophold i Bangladesh •


Ind ol d h Artikler Når man ikke må gå til eksamen . . . . . . . . . . . . . 4 ”Der er ingen grund til at være skabskristen”. . 6 Når læger er religiøse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Når studerende forsker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 SpecialePennen: Oftalmologi. . . . . . . . . . . . . . . 12 Dekanens hjørne: Lægeløftet . . . . . . . . . . . . . . 14 Dekanens Hjørne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Råb op! – det kan betale sig. . . . . . . . . . . . . . . . 15 Vi skulle egentligt have været til tentamen. . . . 16 Svar fra fakultetet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 (Af)savn og andenårsfænomenet . . . . . . . . . . . 17 Mit ophold i Bangladesh. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Stillingsopslag Faglig vejleder på medicin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Faglige tutorer – klinisk biomekanik . . . . . . . . . . . 19 Instruktorer til Lab. for Kliniske Færdigheder. . . . . 20

Faglig vejleder: Medicin Pause fra studiet?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Lad nu være at snyde!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Opslag Student søges til forskningsprojekt. . . . . . . . . . . . 21 Kongres for medicinsk studenterforskning 2008. . 22 FADL informerer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes. . . . . 23 IMCC-Grønland trænger til nyt blod . . . . . . . . . . . 24 Medicinhistorie: Foredrag 20. maj. . . . . . . . . . . . . 24 FNKS: Odense Gonstead Club. . . . . . . . . . . . . . . 24 SAMS foredrag i foråret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 IMCC: 3om1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 IMCC: Operation 2015. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Odense Roklub. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Andre medier skriver.... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Studienævnsmøder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Kolofon Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder. Kontakt på: sundoghed@health.sdu.dk Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: Winsløwparken 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Udkommer næste gang: 26. april • Redaktionen: stud.med Nadja Albertsen, stud.med. Jørgen Guldberg-Møller, stud.med. Casper Gottlieb, stud.med Louise Bjørkholt Andersen, stud.med. Jon Skjævestad, stud.med. Monja Katinka Mönnich • Chefredaktør: stud.med. Anne Marie Jelsig • Redaktionssekretær: stud.med Louise Bjørkholt Andersen • Grafiker, webmaster og adresseansvarlig: stud.med. Tommy H. Jørgensen Korrektur: Danskstuderende Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefoto: TV: stud.med. Marius Mowinckel, TH: stud.med. Rasmus Bonde, begge 10. semester Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Vi forbeholder os ret til at korte og rette i tekster og layout, men finder Årgang 10, Nr. Deadlines, forår 2008 Udkommer tidligst det, udover almindelig korrektur, naturligt at underrette skribenterne herom. Vi kan ikke påtage 5 28. marts 11. april os ansvaret for manuskripter og materiale, der uopfordret indleveres fra eksterne skribenter. Vi 6 11. april 25. april giver normalt en begrundelse, hvis vi afviser indlæg. Indholdet i kommentarer og debatindlæg 7 25. april 9. maj er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens 8 9. maj 23. maj egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. 9 23. maj 6. juni Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 


Leder

Studenterfortællinger Verdens smørhul: Syddansk Universitet.

lem bøger og pligtopfyldenhed glemmer at overholde de frister, som universitetet udstikker for undervisnings- og ek-

17.000 studerende i alt, heraf ca. 2600 på de sundheds-

samenstilmelding. Alle studerende kan sætte sig ind i den

videnskabelige uddannelser.

absolutte følelse af magtesløshed, som man står tilbage med, når man efter nedslidende og koncentreret eksa-

Hver enkelt studerende har sin egen historie at fortælle, sin

menslæsning to-tre dage før eksamen finder ud af, at man

egen opfattelse af universitetet, sin omgangskreds, cen-

ikke er tilmeldt. Der findes heller ikke den studerende, der i

treret omkring sin egen navle. Som studerende er der et

en sådan situation ikke vil bebrejde sig selv – vi ved, at det

aspekt, der er vigtigt: Alle studerende går rundt og spiller

er vores eget ansvar at melde sig til. Fakultetet er som regel

bold op ad de mure, som består af de forskellige fakulteter.

ikke til at hugge eller stikke i – i de senere år er systemet

For administrationen udgør studenterbestanden måske en

blevet strammet, og der bliver givet stadigt færre dispensa-

pøbel, men de er alle sammen individer, der har deres helt

tioner til alligevel at gå op.

egen mere eller mindre detaljerede livsplan. Beslutninger dikteret af fakultetet kan derfor få store konsekvenser for

MEN: Er der ikke tilfælde, hvor de personlige konsekvenser

den enkelte.

er så store, eller hvor omstændighederne er så mistænkelige, at fakultetet kan tage menneskelige hensyn? Tre per-

De studerende kan sikkert fortælle mange historier – men

soner er i dette semester blevet fanget i fælden – de første

de færreste rammer den offentlige sendeflade. Men det sker

skulle melde sig til i den første uge, de overhovedet var på

– og i dette nummer af Sund & Hed finder vi beviser på, at

universitetet, den sidste bliver måske nødt til at udskyde

det kan betale sig at dele sin opfattelse med andre.

turnus og forlænge sit studium med et halvt år. De tre har valgt at stå frem i dette nummer for at sparke liv i debatten

Fakultetet er, delvist på baggrund af et temanummer om

om fakultetets fleksibilitet eller mangel på samme.

pladsproblemer, gået ind i et samarbejde med blandt andet Medicinerrådet for at få problemerne løst hurtigst muligt,

Det stopper dog ikke her, for studenterhistorierne fortsæt-

og computerproblemer som vi har omtalt i de foregående

ter: ”Kristne medicinstuderende” er nemlig navnet på et ny-

numre er – dog uden at fakultetet har ønsket at udtale sig

startet diskussionsforum på SDU. Her har en række unge

– på mystisk vis blevet løst.

medicinstuderende valgt at bekende kulør i forhold til deres kristne tro. Religion er jo, som man ikke kan undgå at be-

Jo, det kan godt betale sig.

mærke, hvis man bare skimmer avisforsiderne, det samme som at stikke hånden ind i et krokodillegab. Derfor ikke ét

I dette nummer tager vi endnu engang udgangspunkt i den

ord mere om den sag lige nu.

enkelte studerende: Det sker nemlig, desværre alt for ofte, at studerende imel-

God fornøjelse!

Anne Marie Jelsig Chefredaktør

Side 


Baggrund

Når man ikke må gå til

eksamen Det kan ske, at man glemmer at melde sig til eksamen. Tre studerende står her frem og fortæller, hvordan det føles, når man to dage inden eksamen finder ud af, at man ikke er tilmeldt. Systemet kunne godt udvise større fleksibilitet og tage hensyn til de personlige omkostninger, mener de studerende.

Af Anne Marie Jelsig, Sund & Hed

Forestil dig, at du læser til eksamen. Du har endnu tre dage til at svede over bøger, og dine tanker er fyldt af de mange forelæsninger, du hverken fysisk eller psykisk har været til stede til. Hvad er pensum? Hvor mange målsætninger mangler jeg? Tiden går i WP og på læsesalene. Men så pludselig sker det, at du i en frokostpause vil tjekke, hvilket lokale du skal være i på den store dag. Dine øjne løber ned ad de hvide A4-ark. Og så: Du kan ikke finde dit navn! Første tanke: Ok, det er nok en fejl. Din næste gennemlæsning er mere detaljeret: Kig efter fødselsdag – og nærlæs det område på sedlen, hvor du plejer at stå. Stadig finder du ikke dit navn. Tredje gennemlæsning og du kan næsten høre dit hjerte slå mod din brystkasse. Du er let svedende. Og så går det op for dig, at du ikke står der. Klassisk situation Den ovenfor skitserede situation kan mange studerende desværre nikke genkendende til: ”Den første følelse var selvfølgelig en form for tomhed,” siger Rasmus Bonde fra 10. semester til Sund & Hed, ”og derefter panik.” Rasmus hører til den gruppe af studerende, der har erfaret, hvordan det er at opdage, at de har glemt eksamenstilmeldingen. Side 

Rasmus havde engageret fulgt undervisningen i neurologi og neurologiske sygdomme, K11, da han kun et par dage før eksamen fandt ud af, at han ikke var tilmeldt. ”Det er første gang, at jeg har opdaget det så sent,” siger Rasmus. Og han er ikke den eneste, der inden for kort tid har stået i den uheldige situation. Anette Kargo fra 2. semester medicin fik ikke lov til at gå op i Akut Beredskab på modul 2, og det samme gælder hendes medstuderende Sandra, der ligeledes kun et par dage før eksamen fandt ud af, at hun ikke var tilmeldt. Fakultetets håndtering De tre studerende, som Sund & Hed har talt med, kontaktede fakultetet som det første. Og mens Rasmus mener, at fakultetet udviste en vis forståelse for hans situation, så har de to studerende fra 2.

semester en anden holdning til den sag. Over for Sund & Hed forklarer de, at de næsten var chokerede over fakultetets behandling af dem: ”Jeg var oprevet og uforstående over denne stive facon, som studiekontoret udviste. Jeg blev mødt med en attitude af, at det ikke var deres problem, og at de ikke kunne eller ønskede at hjælpe,” fortæller Sandra og fortsætter: ”Jeg har på ingen måde modtaget nogen hjælp fra studiekontoret. Da jeg henvendte mig, fik jeg bare at vide, at de ikke kunne hjælpe, og at det var deres politik, at havde man ikke tilmeldt sig eksamen i tide, kunne man ikke efterfølgende tilmeldes, og da slet ikke når jeg først henvendte mig så sent. De var ikke lydhøre over for, at jeg faktisk havde henvendt mig, så snart jeg opdagede problemet.” Anette kan nikke genkendende til den beskrivelse. Og selvom hun, ligesom de to andre erkender, at de selvfølgelig ligger, som de selv har redt, så mener hun, at fleksibilitet og forståelse bør gå begge veje: ”Det er irriterende, da der fra fakultetet løber en uendelig strøm af administrative fejl og manglende kommunikation, fx ændringer i skemaet uden at de studerende informeres. Flere gange har jeg oplevet, at samtlige deltagere på et semester møder op til forelæsninger, som ikke eksisterer. Desuden ændres opgaver i sidste øjeblik – og ingen ved, hvilke opgaver de skal lave til holdtimerne osv., ” siger Anette. ”Fakultetet laver fejl – og det gør vi også,” konstaterer hun. Det virker overflødigt at nævne, at ingen af de tre studerende fik lov til at gå


Baggrund

så firkantede i deres administrative tilgang til de studerende, idet det også er i universitets interesse, at de studerende gennemfører deres uddannelse så hurtigt så muligt.” Anette erkender samtidig, at hendes motivation til at studere fik et ordentligt dyk: ”Var de andre eksamener på modul 2 ikke gået godt, så vil jeg ikke udelukke, at jeg havde opgivet studiet,” siger Anette,

op i den ordinære eksamen til trods for, at de næsten havde været hele vejen rundt på 3. sal i Winsløwparken, hvor administrationen bor. Arbejdsbyrde for fakultetet Et meget irriterende aspekt af sagen er ifølge de tre studerende, at arbejdsbyrden for fakultetet umuligt kan være særlig stor: ”Jeg ved, at der var ledige borde i flere af eksamenslokalerne, og det burde ikke være et stort problem at tilføje mig på eksamenslisten,” siger Sandra og Rasmus tilføjer: ”Jeg kontaktede modulbestyreren på K11, og han havde ingen problemer med, at jeg gik op. Til denne eksamen var vi to studerende, der havde begået en fejl. Og hånden på hjertet – så har fakultetet måske mere arbejde i at behandle min dispensationsansøgning end at tilføje et par navne og lægge to grønne underlag mere på bordene. Anette, der altså stadig har sin eksamen i akut beredskab til gode, supplerer: ”Jeg havde svært ved at tro, at systemet var så stift, at man ikke ønskede at fylde de eksamenshold op, som ikke var fuldt besat. Normalt forgår denne eksamenstype ved, at man inddeles i grupper på 4 til 5 personer, og der var mange grupper, hvor der kun var 3 personer.” Er informationen god nok? For Anette og Sandra foregik eksamenstilmeldingen i den første uge, de overhovedet befandt sig på universitetet. Derfor kan man med rette stille det spørgsmål, om informationen til de studerende på 1. semester har været tilstrækkelig – det mener Anette ikke: ”Vi fik blot oplyst, at vi skulle tilmelde os eksamenerne på modul 1 og 2 i løbet af den første uge. Men derudover modtog vi ingen information om hvordan og hvorledes.” ”Og den første uge kan være ret forvirrende med mange nye indtryk,” tilføjer Sandra Det at melde sig særskilt til undervisning og eksamen finder man ikke i andre dele af undervisningssystemet og for studerende, der ikke har prøvet det, er det afgørende, at informationen i den første

Rasmus (TH) med sin medstuderende Marius, var ganske frustrerede over at opdage, at de ikke måtte gå til tentamen i neurologi. Marius er ikke interviewet i denne artikel. uge er god nok. Som ny studerende kan man næppe overskue konsekvenserne af en manglende eksamenstilmelding. Problemerne venter Men når man er kommet sig, efter at man er blevet nægtet adgang til en eksamen, man har forberedt sig til, så må man tilbage til sin studieplan. For Rasmus kan konsekvenserne endog blive meget store, såfremt han ikke får godkendt sin dispensationsansøgning om at få lov til at gå op til reeksamen i august: ”Jeg er tilmeldt turnus med begyndelse 1. februar. Hvis jeg ikke får lov til at gå op til reeksamen, betyder det, at jeg må trække mit studium ud med et halvt år.” Og mens Rasmus kan se frem til en evt. mistet turnus og endnu et halvt år på Syddansk Universitet, så betyder de tabte eksamener for Sandra og Anette, at de enten må tage dobbeltfag eller forlænge studiet. Anette tilføjer, at hun bliver nødt til presse sin eksamen i akut beredskab ind samme dag, som hun har spoteksamen i modul 4. Det gør det heller ikke bedre, at de to eksamener ligger på henholdsvist OUH og universitetet. Anette lægger da heller ikke fingre imellem, da vi beder hende om at beskrive den opfattelse, hun har fået af ”systemet”: ”Stift,” konstaterer Anette tørt og mener, at det bekræfter alle hendes fordomme om det offentlige. ”Jeg synes, det er en skam, at fakultetet kommer til at fremstå håbløst gammeldags, specielt når der ønskes fleksibilitet og innovation fra de studerende. Desuden forstår jeg ikke ledelsens beslutning om at være

Håb forude Spørgsmålet er, om fakultetet optræder for principfast ved gang på gang at statuere eksempler, der ikke tager højde for menneskelige hensyn og den enkeltes situation. Alle de studerende Sund & Hed har talt med, er udmærket klar over, at det i bund og grund er deres eget problem – de erkender alle, at de har lavet en fejl. Men samtidig har de svært ved at forstå den rigiditet, som fakultetet lægger for dagen. Og det gælder ikke kun situationer om manglende eksamenstilmelding, mener Sandra: ”Jeg ville ønske, at der var forståelse og fleksibilitet fra fakultetets side, når en af deres studerende har et problem,” siger hun. ”Jeg vil stadig meget gerne studere, men jeg ville ønske, at studiekontoret kunne være behjælpeligt, når der opstår uforudsete problemer.” Den separate tilmelding til undervisning og eksamen bliver lavet om fra efteråret 2008, og det bifalder de studerende: ”Det er jeg selvfølgelig glad for,” siger Rasmus, ”men glemsomheden blandt studerende fortsætter jo nok, uanset om det handler om eksamenstilmelding eller andre former for tilmelding,” konstaterer han.   Som en fælles erklæring, konkluderer de tre studerende, at eksamenstilmelding er deres eget ansvar, men at lidt fleksibilitet ville klæde fakultetet – specielt i tilfælde, hvor der er tale om store personlige omkostninger for den enkelte.

Sandra er ikke den interviewedes rigtige navn. Hun har ønsket at være anonym, og hendes rigtige navn er redaktionen bekendt. Side 


Baggrund

”Der er ingen grund til at være skabskristen” For de fleste danskere er religion en smags- og privatsag. De færreste går rundt og skilter med, at de tror på trolde, Gud eller noget helt tredje. Men der findes mennesker, som bekender kulør og åbent lever med religion og videnskab som to integrerede dele af livet – de mennesker findes også blandt medicinstuderende.

Af Anne Marie Jelsig, Sund & Hed

Kan man udføre en abort, hvis man er kristen læge? Er livet ikke helligt? Og hvordan nu med genetikken – var det Gud eller Darwin? Der findes medicinstuderende, der er kristne, og der findes kristne, der er medicinstuderende: Pilene går begge veje. Sund & Hed har på SDU fundet en gruppe studerende, der har startet et diskussionsforum, de kalder ”Kristne Medicinstuderende.” De kristne Ordet ”kristen” smager en smule fadt, når man hæfter det på en person i dagens Danmark. Her associeres kristendom enten med Vestjylland eller med manden, der står på gadehjørnet, og uddeler ”Vågn op”. Men for en gruppe medicinstuderende på Syddansk Universitet er kristendommen en så vigtig del af deres liv, at de ikke vil gå rundt og gemme sig. Derfor har de, inspireret af både København og Aarhus Universitet, nu startet deres egen gruppe: ”Kristne Medicinstuderende”. ”Vi havde delvist forventet, at der ville være en tilsvarende forening her i Odense,” siger Heidi F. Larsen, 22 år, 3. semester, som svar på, hvilket motiver, der ligger bag foreningen. Sund & Hed har stillet en række spørgsmål til gruppen, som de har besvaret i fælles forum, og de er enige om, at til trods for at man befinder sig på et universitet og endda et hospital, er der ingen grund til ikke at vedkende sig sin tro. Men det var ikke Side 

den eneste grund: ”Mange af os havde brug for et kristent fællesskab. Og vi synes ikke, det er nødvendigt at skille kristendom og studie ad. Der er ingen grund til at gå rundt og være skabskristen.” Flere end 20 studerende mødes for at diskutere etiske spørgsmål, der har relation til Gud, som er fællesnævneren for alle involverede. Gruppen består ud over Heidi også af bl.a. Olav Johannessen, 7. semester, Kristoffer Bartels, 2. semester og Jenny Jönsson, 3.Semester. Kristne visioner Missionsvirksomhed og aktive forsøg på at overbevise andre hører fortiden til, og derfor fremstår gruppen da også mere end noget andet som et kristent fællesskab. Visionerne er både at danne et netværk for kristne medicinstuderende i hele Danmark såvel som at give medlemmerne støtte og hjælp til at bevare troen. Sidst men ikke mindst skal gruppen fungere som et forum for debat af etiske problemstillinger i den sundhedsfaglige verden. Spørgsmålet er, hvordan foreningen har tænkt sig at gribe det an? ”Vores praktiske liv afspejles forhåbentlig i vores kristne grundholdninger. Arbejdet hen imod de visioner, som vi har skitseret, skulle gerne være en naturlig konsekvens af, hvordan og hvem vi er,” forklarer Heidi og tilføjer, at foreningens medlemmer lægger vægt på, at det i høj grad gælder om at være sig selv og ikke automatisk rende rundt med et stereotyp-stempel i panden. Læge og kristen Et vigtigt begreb for en kristen er næstekærlighed, dvs. at hjælpe alle mennesker uanset baggrund – vi er alle lige i Guds øjne. Gruppens medlemmer er da heller

ikke i tvivl om, at mange af de etiske kristne grundprincipper, som man genfinder i blandt andet lægeløftet, er i overensstemmelse med den basale medmenneskelige etikette: ”En af de ting, de fleste kristne prioriterer højt, er at følge Jesu eksempel. Han tog sig af dem, ingen andre ville have med at gøre og behandlede alle ens og med kærlighed.” Mange kristne stiler efter det, men det er nok mere undtagelsen end reglen, at det lykkes helt, mener gruppens medlemmer: ”Men går man bare lidt hen ad vejen, er man vel også kommet et stykke.” Kristendom + / = / – videnskab? I Danmark og på lægestudiet underviser man ud fra Darwin og alle de videnskabelige principper, der fødtes i denne tidsperiode. Som udenforstående kan det være vanskeligt at sætte sig ind i, hvordan en troende føler det, når man i undervisningen hele tiden støder på uoverensstemmelser mellem det verdensbillede, som Biblen skitserer, og det ”verdslige” verdensbillede. Men gruppen mener, at undervisningen bekræfter dem i troen snarere end det modsatte: ”Som kristne oplever vi ikke nogen konflikt mellem undervisningen på lægestudiet og vores tro. Når vi har undervisning i fx genetik, evolution eller læser om komparativ anatomi, virker det for os bekræftende på, hvor stor Gud er.” Som kristen lever man med en tro på de mest fundamentale ting i kristendommen: Jesu’ opstandelse, Jesu liv og Treenigheden. Samtidig skal man også leve med den naturvidenskabelige verdens fremgang, der gang på gang basker til den kristne forestillingsverden. Det middelalderlige verdensbillede, der byggede


Baggrund

Billeder fra et af gruppens møder. Foto: Jógvan S. Øregaard på kristen dogmatik, er siden Galileo og Kopernikus blevet pillet grundigt fra hinanden. Tilbage står kristne med nogle enkelte budskaber om levevis og etik. For foreningens medlemmer hænger det hele godt sammen. ”I bund og grund handler det om at acceptere, at vi ikke kun har den darwinistiske opfattelse, og at vi har en anden opfattelse af tingene. Og egentlig ser vi ikke, hvordan de darwinistiske teorier modsiger det, vi tror på; nemlig at Gud er hjernen bag det hele.” Der er måske noget større Heidi og de andre holder fast i, at der er tilfælde og omstændigheder, som man ikke kan forstå. Her har Gud måske en finger med i spillet: ”Når der sker noget inden for hospitalets fire vægge, fx at en patient i koma pludselig vågner op efter flere år, eller når terminale cancer-patienter med en prognose på måske tre måneder stadig er i live efter flere år, undrer vi os. Vi tænker, at det enten må være et enestående fænomen eller en af naturens brølere. Derefter skynder vi os at søge alle mulige forklaringer. Til tider finder vi en videnskabelig forklaring på tingene, men man kan måske prøve at spørge sig selv:

’Kunne der være mere?’” siger Heidi og tilføjer, at Gud kan virke på mange forskellige måder og i mange forskellige planer. Etikken Der har været en del sager i blandt andet Storbritannien, hvor medicinstuderende på grund af deres muslimske tro ikke har villet besvare eksamensopgaver vedrørende alkoholrelaterede eller seksuelt overførte sygdomme – og nogle nægter direkte at undersøge patienter af modsat køn. Den kristne forening har umiddelbart ingen intentioner om den slags, men til gengæld er de etiske retningslinjer ikke helt klarlagt endnu. Medlemmerne fastholder, at foreningen skal være et diskussionsforum. Gruppens medlemmer understreger, at det for dem ikke er et succeskriterium eller nødvendigt for dem, at være enige i alle etiske spørgsmål. ”Vi er ikke ens, bare fordi vi er kristne, men har selvfølgelig den store fællesnævner i form af vores tro på Gud.” De otte medicinstuderende er fortrøstningsfulde og glade for endelig at have fået et sted, hvor de kan samles om deres tro. Der er ikke mange unge, der på samme måde vil bekende kulør, og med-

Gruppen består bl.a. af: Heidi F. Larsen, 22, 3. semester Ida Høgsbro, 23, 3. semester Dlama Rasmussen, 23, 7. semester Jógvan Øregaard, 29, 11. semester Jacob Brydenfelt, 30, 5. semester Anna Vallin, 20, 3. semester Mari Grønlund, 21, 4. semester (klinisk biomekanik) Ragnar Djurhuus, 21, 1. semester lemmerne ser det som en god mulighed for at få bekræftet, at der er andre, der kan styrke og hjælpe med til at bevare deres tro. Det ændrer dog ikke på, at det væsentlige for foreningens medlemmer er at forsøge at behandle alle lige – efter Jesu eksempel – og samtidig respektere, at andre har deres egen opfattelse af tingene. En ting er i hvert fald sikker – det mest essentielle er ”troen”. ”Som kristne er der ikke nogen krav om, at vi skal forstå Gud, selvom mange ville ønske, de kunne. Der er jo ikke nogle endegyldig beviser hverken for den kristne tro eller den darwinistiske opfattelse af verden – i sidste ende er det et spørgsmål om tro.”

Side 


Baggrund

Når læger er

religiøse Gnidningerne mellem det vestlige samfund og islam kan også få konsekvenser for sygehuse og medicinstudiet. Og det rører ved det helt essentielle spørgsmål om, i hvor høj grad man kan blande religion ind i sit arbejde som læge.

Af Anne Marie Jelsig, Sund & Hed

Medicinstuderende bliver flasket op med rationalistiske principper, og religiøse undertoner har en tendens til at fortabe sig hurtigt i det daglige kliniske arbejde. Men man kan ikke overse, at der bliver stadigt flere muslimske læger i Danmark, og spørgsmålet er, om det vil det skabe problemer? Hidtil har debatten overvejende været hængt op på enkeltstående sager, fx i England, hvor enkelte muslimske studerende har nægtet at svare på eksamensspørgsmål om seksuelt overførte sygdomme, og kvindelige læger har nægtet at rulle deres ærmer op til albuen. Men bliver tendenserne generelle nok til at også at brede sig til Danmark? Og er de kristne læger lige så slemme? Kristne læger Kristne læger, der vedkender sig deres tro, findes endnu. Til trods for sekularisering, ”religiøs frigørelse” og et faldende antal medlemmer af Folkekirken, så findes Kristelig Lægeforening stadigvæk. Foreningen blev stiftet i 1897 som en reaktion på de ateistiske tendenser symboliseret i Georg Brandes og især den naturvidenskabelige fremgang i anden halvdel af 1800-tallet. Foreningen eksisterer under det formål ”at styrke medlemmerne i troen på Jesus Kristus og fremme kristendommens indflydelse i deres lægegerning, blandt deres kolleger og i hele deres virkekreds, samt – som en særlig opgave – at virke

Side 

for og yde støtte til lægemission. ” Men har religionen så overhovedet nogen indflydelse? Det er svært at svare på, for modsat situationen i USA har danske lægers religiøsitet aldrig påberåbt sig stor opmærksomhed. Der findes enkelte sager i dagspressen, hvor kristne læger har nægtet at henvise til abort, men bortset fra disse sager så synes det som om, at sundhedssystemet er fyldt med læger, der qua deres rationalistisk funderede uddannelse og den stadigt mere ”verdslige” opfattelse af verden ikke lader troen påvirke deres virke.

Creator of all life”. Og sådan kunne man fortsætte: AIDS, masturbation og mirakler bliver alle udførligt behandlet. Det mest opsigtsvækkende for en dansker er CMDA’s syn på homoseksualitet: CMDA påpeger, at homoseksuelle forhold er en synd og betegner det at være tiltrukket af en af samme køn som en ”moralsk kamp”. Samtidig påpeger selskabet, at der absolut ikke er bevis for, at homoseksualitet er genetisk betinget og nævner direkte, at homoseksuel adfærd kan ændres. Fra skrift til handling

Homoseksualitet kan ændres? Men hvor Danmark i vanlig stil demonstrerer konfliktskyhed og en mere afslappet indstilling til samfundet, så ser tingene anderledes ud, hvis vi tager over Atlanten til USA, hvor religion lever i bedste velgående. I en stor amerikansk undersøgelse, der sammenlignede psykiateres og ”almindelige” lægers religiøsitet, deltog 1144 læger, og det blev påvist, at 47 % af ikke-psykiaterne deltog i gudstjeneste mindst en gang om måneden. Til sammenligning går ca. 2 % af den danske befolkning til gudstjeneste regelmæssigt. Den amerikanske pendant til Kristelig Lægeforening, The Christian Medical & Dental Associations (CMDA), har da også en meget velfriseret hjemmeside, der i vid udstrækning udstikker guidelines til de kristne læger suppleret med bibelcitater. Det gælder fx en meget skarp holdning til abort, der ifølge hjemmesiden ikke respekterer, at alt liv er helligt. De er ligeledes principielt imod brugen af prævention, som er i konflikt med “The ultimate sovereignty of a loving God, the

Men en ting er, hvad man tror på og umiddelbart finder rigtigt, noget andet er, hvad man faktisk gør. I den før omtalte undersøgelse – som i øvrigt fokuserede på, at psykiatere er mindre religiøse end andre læger – svarede 49 % af ikke-psykiaterne ja til udsagnet: “I look to God for strength, support, and guidance.” (Mod 36 % af psykiatere). En anden amerikansk undersøgelse publiceret i Annals of Family Medicine, august 2007, undersøgte, om religiøse budskaber om næstekærlighed og omsorg for samfundets svageste afspejlede sig i lægelig virksomhed. Undersøgelsen viste, at 31 % af læger, der angav at have et aktivt religiøst tilhørsforhold, arbejdede med de dårligst stillede samfundsgrupper. Tallet var 35 % for læger, der beskrev sig selv som ateister eller ikke-religiøse. Undersøgelser konkluderede således, at det ikke nødvendigvis er diakonale principper, der betinger ens omsorg for andre i forbindelse med sit lægearbejde.


Baggrund

FAQ: Muslimske, etiske guidelines, et udvalg:

tient have a blood test (venous draw) or check his glucose with a finger stick? A. Yes, if it is a medical necessity.

Q1. Can Muslim patients take medicines which may contain alcohol or pig byproducts? A. No, Muslims should not take these medicines unless they are life saving drugs and no substitute is available. (One school believes that when pork has changed chemically, it is not haram or najasillegal and impure).

Q2. I am 3 months pregnant and doing fine. Can I fast during Ramadan? A. It is preferable that you utilize God’s granted exemption and do not fast. Your baby is dependent on you for his or her nutrition and hydration.

Q5. While fasting, can a Muslim patient take tablets, injections, inhalers or patches? A. The general rules are: 1. Sick patients are exempt from fasting. 2. Any medicine of nutritional value or taken with water will break the fast. 3. Patches and inhalers can be used. Q7. Can a female Physician do genital/ rectal examination of male patients? A. Yes, but in the presence of a male nurse or male relative of the patient. Q9. My friend is in the hospital. He is to have a major operation and will require blood. Is blood transfusion allowed and

Q4. While fasting, can a Muslim pa-

 Muslimske læger

Engelske problemer

Også islam har mange læger i den vestlige verden. IMANA er den amerikanske forening for muslimske læger. Her kan man som på den amerikanske hjemmeside for kristne læger finde guidelines til sit lægelige virke, ligesom andre læger kan finde ud af, hvordan de skal håndtere en muslimsk patient. Mange af de kristne budskaber går igen i de muslimske, etiske guidelines. Mest iøjnefaldende er det, at IMANA ikke støtter abort som følge af voldtægt, og at selskabet anbefaler, at man ikke bør undersøge en patient af modsat køn, medmindre en tredje person af patientens køn er til stede.

I England har de dog oplevet lidt større gnidninger end i Danmark. I september sidste år satte medierne fokus på en række sager, hvor britiske, muslimske studerende nægtede at besvare eksamensopgaver i sygdomme, der havde relation til alkohol og seksuelt overførte sygdomme. De begrundede dette med, at disse opgaver virkede provokerende over for deres tro, der jo ellers dikterer afholdenhed – både seksuelt og over for de våde varer. British Medical Association (BMA) og General Medical Council (GMC) anerkendte, at der var et problem og modsatte sig de studerendes ønsker. Tendensen er siden blevet bekræftet af flere engelske universiteter, der er begyndt at modtage henvendelser fra studerende, der gerne vil fritages fra at blive undervist i de omtalte emner. Ledende muslimer i England har da også modsat sig de studerendes aktion.

Dansk debat Med det stigende antal muslimske læger presser væsentlige problemstillinger sig på: Ramadanen, kønsforskelle osv. Bølgerne er i Danmark indtil videre gået højest i forbindelse med diskussion af ramadanen – en debat der blev startet i Ugeskrift for Læger, da lektor i Mellemøststudier ved SDU, Lykke Nielsen, påpegede, at der skete flere arbejdsulykker under ramadanen end i andre perioder. Udsagnet byggede hun bl.a. på en undersøgelse fra en fabrik, hvor man under ramadanen fandt en stigning i fejlprocenten i produktionen på 10-25 % og en stigning i arbejdsrelaterede ulykker på 5-15 %. Det skyldes blandt andet, at muslimske patienter ikke tager deres medicin under ramadanen. Følgelig kan man stille spørgsmål ved, om det er forsvarligt, at læger overholder ramadanen samtidig med, at de passer deres arbejde?

should we select the donor? A. Yes. Blood transfusion is allowed. Blood is routinely screened for HIV and other diseases. It would be nice if you could find a relative or a friend of the patient to match and donate his or her blood. Q10. What should be done to the products of miscarriage? Should they be destroyed or buried? A. Preferably they should be handled with the same respect as another death and be buried if possible. (There is no need for funeral prayer). •

Frequently Asked Medical Ethics Questions Answers Provided by Hassan Hathout, MD, PhD

Kilde: www.imana.org/mc/page.do?sitePageId=5699

Den nyeste sag fra England ramte aviserne i februar i år, da muslimsk sundhedspersonale ikke ville rulle deres ærmer op i forbindelse med deres arbejde. I Danmark såvel som England er bare underarme en naturlig del af hygiejneforanstaltningerne. Til forskel fra den første sag, støtter IMDA – den muslimske engelske lægeforening – personalet i denne sag. Sagerne fra England og USA peger på, at vi i Danmark kan forberede os på en øget debat. En sand regn af etiske spørgsmål melder sig nemlig på banen: Hvor langt skal man gå for at imødekomme religiøs overbevisning? Skal man have et etisk regelsæt på afdelingerne? Og hvordan med de medicinstuderende? Hidtil har vi været forskånet for store problemer, men selvom hospitalsmurene er tykke, så er de ikke robuste nok til at holde folks tro ude.

Kilder: • • • • • • • • •

Muslimske studenter, der ikke vil gå til eksamen: www.timesonline.co.uk/tol/news/uk/health/article2603966.ece Muslimsk personale, der ikke vil ruller ærmerne op www.telegraph.co.uk/ news/main.jhtml?xml=/news/2008/02/03/nislam403.xml www.liverpoolecho.co.uk/liverpool-news/local-news/2008/02/26/ muslim-medics-in-alder-hey-stand-off-100252-20524780/ www.mirror.co.uk/news/topstories/2008/02/27/ women-muslim-medical-students-operations-anger-89520-20332854/ Det amerikanske selskab for muslimske læger: www.imana.org/mc/page.do?sitePageId=5699 www.cmda.org/AM/Template.cfm?Section=About Helle Lykke: Nielsen, Helle Lykke: Arbejdsulykker under Ramadanen. Kronik i Ugeskrift for læger, vol 169, nr. 6, 2007. S. 534 Læs også Helen Latifis indlæg som svar på ovenstående: jp.dk/arkiv/ ?id=1102710 Læs også: student.bmj.com/issues/02/10/life/386.php Medical students and

Side 


Baggrund

Når studerende

forsker Hver 4. medicinstuderende på Aarhus Universitet tager en prægraduat forskeruddannelse. Hvorfor er de jyske studerende så glade for det? Måske fordi universitetet som det eneste i Danmark har et selskab dedikeret til sundhedsvidenskabelig studenterforskning.

Af Anne Marie Jelsig, Sund & Hed

Selskab for Medicinsk Studenterforskning blev dannet for fem år siden. Sund & Hed har talt med tre studerende, der er aktive i foreningen, om tankerne bag selskabet, om hvorfor jyske studerende er mere interesserede i forskning og ikke mindst om, hvorfor man overhovedet skal interessere sig for den slags. At sænke tærsklen ”Tanken om at starte et selskab for studerende med interesse for forskning udsprang af forskningsmiljøet på Skejby Sygehus i Århus, hvor en relativ stor andel af forskerne er studerende,” fortæller Luis Sigaard Ferreira, nyuddannet læge og tidligere formand gennem tre år i Selskab for Medicinsk Studenterforskning. ”De spørgsmål, vi hver især havde stillet os selv i forbindelse med forskningen, såsom ’hvordan finder man en god vejleder’ etc., fandt vi ud af, at der var mange studerende, der gik og tumlede med.” Derfor blev selskabet stiftet i 2003 af fortrinsvist medicinstuderende. Selskabets visioner var fra begyndelsen ganske klare: ”Ud over at være et forum for spørgsmål omkring studenterforskning, vil vi også gerne fungere som mellemled mellem interesserede studerende og forskere på institutter og afdelinger,” forklarer Rasmus Langelund Jørgensen, tidligere forskningsårsstuderende medlem af bestyrelsen for SMS. Anna Krarup Keller, nyvalgt formand

Side 10

for foreningen og MD-ph.d.-studerende, supplerer: ”Kommunikationen fra forsker til studerende ender ofte med ad hocløsninger som fx opslag på institutternes egne hjemmesider og opslagstavler – og det når desværre ikke ud til alle.” Foreningen håber at kunne sænke tærsklen for, hvornår man tager den endelige beslutning om at forske, ved at gøre selskabet mere synligt – blandt andet via introduktionsaftener, fredagsbarer og kurser. Ud over at fremme den sundhedsvidenskabelige studenterforskning bredt, forsøger man også at øge studenterforskeres kompetencer ved kurser og forskningsrelateret undervisning. Akademisk ballast Men er forskning ikke kun for nørder handler dét at være medicinstuderende ikke mere om, at man får banket nogle behandlingsregimer ind i hovedet? Selskabets medlemmer mener, at fordybelse er nøgleordet: ”Som lægestuderende skal man igennem et stort pensum, og det kan være svært at hænge sig i detaljerne. Som forsker beskæftiger man sig med et mindre felt og ender med at blive ekspert inden for dette område.” Hertil kommer, at man lærer noget så fundamentalt som at se kritisk på forskningsresultater: ”Karakteren af den ballast, man tager med sig ud i klinikken, adskiller sig fra den, man får igennem den almindelige undervisning. Det er en akademisk ballast, og det at forske øger ens selvstændighed betragteligt,” mener Rasmus Langelund Jørgensen, der også tænker, at forskningen kan være med til at spore én ind på et speciale.

Aarhus er fremme i skoene Som studerende på SDU er der nok nogle få i omgangskredsen, der har pillet ét år ud af studierne for at beskæftige sig med forskning – men det hører stadig til undtagelserne. I Aarhus er interessen dog stor, her er det pt. omkring 20-25 % af en årgang, der i løbet af deres studietid afsætter et år til forskning. På Københavns Universitet og Syddansk Universitet er denne andel noget mindre. Tendensen bekræftes af selskabets medlemmer, der også tilføjer, at hovedparten af scholar-stipendierne fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS) går til lægestuderende på AU. Hvorfor det forholder sig sådan, er ikke til at svare på, men måske skyldes det forkert prioritering af undervisningen under studiet. Men studenterforeningen har ambitioner om at nå helt til SDU og KU: ”Indtil videre har foreningens arbejde mest været koncentreret om Århus, men vi håber at kunne nå ud til København og Odense, bl.a. ved at invitere studerende fra hele landet til vores arrangementer og ved at informere på vores hjemmeside.” Til trods for at studerende fra AU altså statistisk set er meget forskningsinteresserede, mener de tre medlemmer, at undervisningen under studiet godt kunne være bedre: ”Eksponeringen for mulighederne inden for forskning kunne efter vores mening være bedre og mere målrettet. Undervisningen i forskningsmetodologi er fra vores synspunkt i orden,” siger de og lægger vægt på, at er man først i gang med forskning, så vil der være mulighed for at tage relevante kurser, der er mere dybdegående.


Baggrund

Målsætninger for SMS • Fremme adgangen til sundhedsvidenskabelig forskning for studerende og derigennem fremme forskningen i Danmark generelt • Fremme det tværfaglige samarbejde mellem forskellige faggrupper • Medvirke til skabelsen af et nationalt netværk blandt danske forskningsgrupper og deres studenterforskere • Virke som naturligt led i fødekæden til PhD-foreningen via kontakt og samarbejde med denne • Fremme formidlingsevnen af forskning forskellige kurser i bl.a. retorik, artikelskrivning og pressehåndtering. • Fremme dyreeksperimentelle og laboratoriemæssige teknikker/færdigheder gennem kurser og foredrag Kursus i grise-kirurgi

Kursus i grise-kirurgi Fremtidsplaner Og selskabet er da også så langt fremme i kalenderen, at de allerede nu kan invitere aktive studenterforskere til kongres i september: ”Vi har fået ideen fra Norge, hvor de har afholdt flere årligt tilbagevendende studenterkongresser,” fortæller Anna Krarup Keller. Formålet er, at studerende kan præsentere deres forskning i et uformelt, videnskabeligt forum og møde andre studerende med forskningsinteresse på tværs af institutter og fakulteter. Derudover afholder selskabet til sommer to kurser i eksperimentel kirurgisk teknik. Medlemmerne lægger vægt på, at specielt deres hjemmeside henvender sig til studerende fra alle tre universiteter, selvom der på nuværende tidspunkt kun er lagt forskningsbeskrivelser fra Århus Universitetshospital og Aarhus Universitet ud: ”Derudover kan man finde en generel

Anna Krarup Keller i fredagsbar vejledning for studerende, der tænker på at begynde et forskningsår. For eksempel hvilke overvejelser man bør gøre sig i forbindelse med valg af vejleder og projekt.” Og som generelle gode råd til forskningsinteresserede studerende, siger Luis Sigaard Ferreira: ”Man skal aldrig være bange for at henvende sig til en forsker, det være sig en professor i den basale sektor eller en overlæge i klinikken. De vil oftest være begejstret for ens interesse for deres forskning. Desuden er det en god idé at spørge flere steder og fx hjælpe en ph.d.studerende med et projekt, der er i gang, for at få et indtryk af arbejdsgangen og miljøet det pågældende sted.”

Den prægraduate forskeruddannelse

Man kan kontakte foreningen på hjemmesiden studenterforskning.dk, hvis man har spørgsmål. Se også opslag om Kongres for medicinsk studenterforskning på s. 22.

Se www.sdu.dk og www.studenterforskning.dk for mere information.

Alle medicinstuderende ved Syddansk Universitet har mulighed for et forskningsår. Her tager den studerende et år ud af studiekalenderen for at give sig i kast med et forskningsprojekt med alt, hvad det indebærer, såsom planlægning, projektbeskrivelse i protokol, fondsansøgninger samt dataindsamling og databehandling. Der kan både være tale om basal og klinisk forskning. Forskningsåret afsluttes med et offentligt forsvar af en rapport eller artikel skrevet på basis af ens studie.

Side 11


Baggrund

SpecialePennen Oft alm olo gi

”Jeg ville gøre det hele igen” Af Anne Marie Jelsig, Sund & Hed

Det er nok ikke helt tilfældigt, at Deres udsendte møder Flemming Møller i fuld firspring på vej ned ad den snævre trappe i Ambulatorium E. ”Kan du ikke lige vente, jeg har vagt,” siger han. Jeg kan sagtens vente, men inden jeg ser mig om, har han placeret mig med en kop te i personalets frokoststue. Jeg kan allerede konkludere, at øjnelægerne har lige så travlt som andre mennesker. Men det skal jeg vende tilbage til. I løbet af de maks. 10 minutter, der går, fra Flemming Møller får afsluttet sin patient, til han sidder over for mig parat til et interview, møder jeg en anden øjenlæge, der både hilser og ved, hvad Sund & Hed er for en størrelse. Dejligt.

Side 12

To menneskeøjne vejer tilsammen ca. 15 gram – to små kugler, hvis vigtige funktion få stiller spørgsmålstegn ved. Men kan sygdomme som diabetisk retinopati, grå stær og øjenbetændelse virkelig fylde et helt lægeliv? Går tiden ikke bare med at kontrollere diabetes-patienter? Ja, til det første og nej til sidste, mener Flemming Møller, afdelingslæge, ph.d., dr.med. på Oftalmologisk Afdeling E, OUH, som SpecialePennen har set i øjnene i dette nummer.

Fokuseret fra starten Hvorfor beskæftige sig med to af de mest obligatoriske elementer i alle kærlighedssange og partere dem til uigenkendelighed? Flemming Møller forklarer: ”Jeg troede i starten, at jeg skulle være kardiolog, men da jeg under studiet lærte om øjensygdomme og blev undervist af blandt andet Anne Katrin Sjølie (overlæge på afdeling E og klinisk lektor, red.), følte jeg for første gang, at her var noget, jeg virkelig brændte for.” Møller, som blev uddannet fra Aarhus Universitet i 1993, valgte derfor at tage sit valgfri ophold på øjenafdelingen, hvor han blev godt modtaget. Og interessen for forskning fik Flemming Møller til efter endt kandidatuddannelse at kaste sig over et ph.d.-projekt og herefter gå i turnus, hvor han til trods for sin tidligere overbevisning kom i tvivl: ”Jeg flirtede lidt med almen medicin – jeg kunne godt lide dét, at følge én pa-

tient, men efter min introduktionsstilling i oftalmologi forsvandt min tvivl igen.” Bestemt ikke kedeligt Teorien om de to små, runde tingester, vi kalder øjne, forekommer selv for de fleste medicinstuderende en smule besynderlig: De er jo så små og alt anatomi er næsten umuligt at forholde sig til. Synet regnes af de fleste mennesker som en vigtig forudsætning for et ”godt liv”, men er det vanskeligste ved øjensygdomme ikke ”bare” at lave en ordentlig oftalmoskopi og så ellers gennemtjekke en endeløs række af samme type patienter? ”Det bliver aldrig kedeligt!” understreger Flemming Møller med jysk dialekt og fortsætter raskt: ”Der er så meget viden – og så meget man endnu kan finde ud af. I vores speciale er vi lige så subspecialiserede som alle andre. Nogle vælger at beskæftige sig udelukkende med cornea, andre med diabetes-patienter, andre igen med lin-


Baggrund Cornea / hornhinde Tidligere SpecialePenne:

© Jim Davis

Flemming Møller ville hellere have et billede af Garfield i bladet, end af sig selv – vi går ud fra, at han er fan.

sen, og sådan kunne jeg fortsætte.” Møller har selv operationer på hornhinden som interessefelt. Han har også tit oplevet, at det kommer bag på kolleger, hvor meget viden, der egentlig findes om øjnene. ”Det er en hel verden for sig,” konkluderer han. Langt mellem blodprøverne Der er stort set mangel på speciallæger inden for alle felter – og således også inden for oftalmologien. Flemming Møller mener, at det går lidt op og ned med rekrutteringen, men når man ligger det hele sammen, så er behovet for øjenlæger stort og i forbindelse med ældrebyrden endda voksende. Der er dog ingen latenstid, da jeg beder Flemming Møller om at udpege fordelene ved sit speciale: ”Man kan blive både medicinsk og kirurgisk øjenlæge – afhængigt af interesse,” siger han og understreger det vigtige i, at specialet frem for alt er klinisk baseret: ”Hos 95 % af mine patienter, kan jeg stille en diagnose udelukkende ud fra anamnesen og den objektive undersøgelse. Når jeg tænker tilbage, har jeg ikke taget en blodprøve i over en måned.” Desuden nævner Møller, at de relativt korte patientforløb kan være en fordel, hvis man ikke er interesseret i at se de samme mennesker igen og igen. Flemming Møller tilføjer dog med positiv stemme, at der er en lille gruppe patienter, som han efterhånden kender ret godt.

• • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Ortopædkirurgi Socialmedicin Medicinsk gastroenterologi Gynækologi og obstretik Arbejdsmedicin Diagnostisk radiologi Reumatologi Patologisk anatomi Klinisk mikrobiologi Klinisk farmakologi Psykiatri Infektionsmedicin Almen Medicin Neurologi Kirurgisk gastroenterologi Onkologi Urologi Klinisk genetik Pædiatri

Se alle artiklerne på www.sundoghed.sdu.dk, under Arkiv -> SpecialePennen

Privat eller offentlig

Et alt for retorisk spørgsmål

– no hard feelings.

Forestillingen om, at oftalmologer befinder sig i en hel anden verden og er et isoleret speciale, stemmer dog ikke helt overens med virkeligheden; det er faktisk tværfagligt med andre specialer, især pædiatrien og neurologien. I sidste ende vil Flemming Møller dog betegne oftalmologien som et autonomt speciale: ”Vi er et lille appendix – og jeg kan godt forstå, at andre læger har lidt svært ved at forstå, hvad vi egentlig laver.” Sessionen er næsten ved vejs ende. 10 minutter i selskab med en øjenlæge har, skal vi sige, åbnet øjnene op for, at specialet indeholder elementer, som man ikke fanger i de knap to uger, der er afsat til feltet under medicinstudiet. På falderebet kan jeg dog lige nå at stille det retoriske spørgsmål: Om Flemming Møller ville have valgt et andet speciale: ”Hvis jeg kunne gøre det hele om igen, så ville jeg gøre nøjagtigt det samme, som jeg har gjort!” konkluderer han uden tøven. Interviewet er slut. Og selvom han har vagt, så har den spinkle mand alligevel overskud til at vaske min tekop af for mig. Og så kan jeg jo komme hurtigere hjem til de sorte taster med hele oplevelsen præsent.

Hvis nogen drømmer om egen praksis, så er det nævneværdigt, at ca. 50 % af alle øjenlæger er selvstændige – og man ser bestemt ikke ned på dem, der vælger at gå i egen praksis, snarere tværtimod: ”De har en vigtig gatekeeper–funktion, og jeg mener, at de gør et godt stykke arbejde. Der er mange, der er rigtigt dygtige,” mener Flemming Møller om det lidt tabu-belagte spørgsmål. Et andet aspekt af oftalmologien er forskning – og den har gode kår for øjeblikket. Flemming Møller er pt. i gang med et projekt, der omhandler behandlingen af aldersbetinget makuladegeneration. Patienterne får et nyt medicinpræparat i form af en VEGF-hæmmer, og herefter testes hornhindens reaktion på lys. Det sker via små elektroder, der efter stimulation kan registrere, hvordan både stavene og tapperne reagerer. Ifølge Flemming Møller er der gode muligheder for at få økonomisk opbakning til oftalmologiske forskningsprojekter. Flemming Møller er uden tvivl meget begejstret for sit speciale, og derfor har han da også svært ved at se nogle ulemper: ”Vagtbyrden er dog stigende. Det giver selvfølgelig de yngre læger en bred erfaring, men det er også hårdt,” erkender han.

Side 13


Klumme

Dekanens Hjørne

Lægeløftet

– ikke til at komme udenom ”Hånden på hjertet – er lægeløftet ikke lidt ude af trit med virkeligheden?” Sådan nogenlunde kunne du læse det i Sund & Hed nr. 2, 2008. Og netop sådan startede en debat om lægeløftet for ca. to år siden. Med en ordlyd helt tilbage fra 1815 må lægeløftet da være ”ude af trit”. Debatten har været livlig og præget af engagement og ægte interesse. For nogle af debattørerne er lægeløftets ideelle fordringer ude af trit med en virkelighed præget af et sundhedsvæsen under pres og forandring, personalemangel, privatisering og konkurrence. For andre udtrykker lægeløftet et tidløst værdigrundlag for lægegerningen. Og det er netop her, jeg vil tage fat i problemstillingen. Enhver, der er beskæftiget med mennesker og sundhed eller sygdom, vil komme i en situation, hvor den patient eller borger, man skal arbejde for og med, har holdninger, ønsker eller overbevisninger, der ikke stemmer overens med ens egne synspunkter. Det kan være begrundet i kulturel baggrund, køn, alder, livsstil, etnisk oprindelse, religion, social og økonomisk baggrund. Lader man sine personlige holdninger indgå i den måde, man rådgiver på, eller på anden måde påvirker patienten eller borgeren, bør der være en gul lampe, der blinker advarende. Så er der nemlig fare for, at man unddrager personen et valg af muligheder. Eller man unddrager vedkommende en viden om situationen på kort og lang sigt. Det gælder ikke blot læger, men alle der på den ene eller anden måde er beskæftiget med behandling, sundhedsfremme eller rehabilitering

Side 14

– og dermed potentielt mange af jer, som er studerende på sundhedsvidenskab. At mit synspunkt er aktuelt fremgår fx af en artikel i The Times den 17. marts. Den refererer, at det netop er indskærpet dem, der arbejder i den engelske primærsektor ”not to run patients lives” – ” but rather be nonjudgemental and never allow personal baggage to clutter the consulting room.” Og til støtte herfor er der så udarbejdet 7-8 guidelines, der danner det værdigrundlag, man hensigtsmæssigt kan arbejde på og derved undgå at komme i dilemmaet, hvor ens egen overbevisning tilsidesætter respekten for patienten eller borgeren. Og her kobler jeg så tilbage til det danske lægeløfte fra 1815, som i den rette fortolkning netop er et sådan sæt guidelines, der giver et objektivt værdigrundlag at arbejde ud fra. Derfor er lægeløftet heller ikke til at komme uden om, for hvis vi ikke havde det, skulle vi ret sikkert til at finde et sæt guidelines – en blinkende gul lampe – der ville have samme funktion. Det kan vist ikke udtrykkes bedre end med lægeløftet at ”den som er uddannet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU bliver den gode fagperson, for hvem det er magtpåliggende efter bedste skøn at anvende sine kundskaber med flid og omhu, i lighed, fortrolighed og altid kundskabsudvidende med henblik på altid at gavne sine medmennesker”. Mogens Hørder Dekan

Lægeløftet er temaet i tidsskriftet Bibliotek for læger 4, dec. 2007, 199. årgang. En sag på små hundrede sider, der på ganske interessant vis gennemgår lægeløftet og kommer med bud på dets mening og fremtid.


Kommentar

Råb op!

– det kan betale sig Pladsproblemerne på SDU blev sidste år så stort, at stille brok i krogene blev flyttet ud i offentligheden med masser af artikler i Sund & Hed. Det førte til møder i Medicinerrådet, studienævn, Akademisk Råd og universitetets bestyrelse. Anstrengelserne har nu båret frugt. Her er en statusrapport. Af Laila Fuchtbauer, Medicinerrådet Lokaleproblemerne for studerende på universitetet og i Winsløwparken har været store. Der har hverken været borde eller stole nok til alle studerende, og problemet har gentaget sig fra semester til semester. Hvad der startede som snak i kantinen, hovedsageligt fra de to “kæmpesemestre”, nuværende 5. og 7. semester, udviklede sig til decideret utilfredshed og anerkendelsen af, at problemet er langt mere omfattende end blot disse to semestre: Øget optag vil medføre, at alle kommende semestre vil komme ud for det samme. Dette fik aktive studerende fra alle sider samt enkelte undervisere til at springe på barrikaderne. Studienævnet blev gang på gang tvunget til at tage emnet op, og lokaleproblemerne blev et hovedtema i SDU-valget i efteråret. Også vores repræsentanter i både Akademisk Råd og i selve bestyrelsen tog emnet op, og via en stor indsats er alle instanser nu klar over problemet, hvordan det opstod, og der arbejdes på en løsning. Skemalæggerne mødtes for nylig og udarbejdede et oplæg med titlen “Problemstillinger relateret til undervisningslokalernes kapacitet, fortrinsvis knyttet til uddannelsen i medicin”. Heri afdækker de grundene til, at vi nåede så langt ud, og redegør for, hvad de nu har tænkt sig at gøre ved det. Årsagerne til problemerne var: • Holdene var inddelt efter gamle retningslinjer, der ikke tog hensyn til øget optag eller stasefænomenet ved skift fra gammel til ny studieordning.

• Lokalerne blev fundet på baggrund af oplysningerne fra det foregående semester, som ofte ikke havde samme størrelse. • Den præcise lokalestørrelse var ikke kendt og blev derfor overvurderet. • Holdlokalerne i WP er for små til holdene, og der er kun få auditorier, der har plads til de store semestre. Det er tanken, at der nu skal arbejdes på disse problemer: • Antallet af hold per semester øges. • Fremover vil de aktuelle tal for undervisningstilmeldte eller skøn herover blive brugt til lokalebestilling (lokalebestilling forgår pt. 6 måneder inden semesterstart, og dette er før undervisningstilmeldingen). Det er vigtigt, at alle studerende tilmelder sig fagene. • Lokalesituationen for alle hold skal gennemgås i foråret for at se, om der er overbooking. • Alternative undervisningsformer såsom videokonference og podcasts søges. Den gode nyhed er altså, at der bliver arbejdet på sagen. Den dårlige nyhed er nok, at kapacitetsproblemet vil bestå i et eller andet omfang, idet antallet af lokaler og størrelsen af disse ikke umiddelbart kan ændres. Beslutninger m.h.t. størrelse af optag og overordnede byggeplaner har også en politisk komponent. Budskabet for nu må være, at vi er nået rigtig langt, men at der skal flere opråb og flere artikler til, (ikke kun i Sund & Hed) før vi kan håbe på gode og langtrækkende ændringer. Kæmp videre, det går rigtig godt!

Computerproblemerne er løst! I Sund & Hed nr. 3 omtalte vi, at der var store problemer med computerne på Campus, SDU. Sund & Hed har forsøgt at indhente svar fra fakultetets ansvarlige, men det har hidtil været forgæves. Efter at have været i kontakt med de studerende, har vi dog fået oplyst, at de ansvarlige efter omtalen i Sund & Hed har ordnet problemerne og endda uddelt flyers til de studerende med samme besked. Side 15


Debat

Eksamenfrister:

Vi skulle egentligt have været til tentamen, men... NEJ! Dette indlæg er ment som en form for selvterapi, og samtidigt er det et ønske om at belyse et, efter vores opfattelse, for strikt tentamens-reglement på ”Lægefabrikken - SDU”

Af stud.med. Marius Mowinckel og stud. med. Rasmus Bonde, 10. semester Vi er to pligtopfyldende studerende, som efter vores studieplan skulle have været oppe til tentamen i modul K11 fredag d. 14 marts. Et par dage før eksamen fandt vi dog ud af, at vi ikke stod på eksamenslisten – vi havde glemt at tilmelde os. For os begge er det første gang, at vi har præsteret et sådant kunststykke: ikke at tilmelde os til tentamen og/eller tjekke vores kvittering. Følelsen som vi – og sikkert mange studerende før os – sidder tilbage med, kan bedst beskrives som en form for afmagt. Vi føler på den ene side, at systemet ikke er smidigt nok, og at fakultetet ikke vil os det bedste. På den anden side

er vi klar over, at det nok ikke er tilfældet, og det står klart, at fakultetet skal have nogle regler for tilmeldingsfrister. Men når enkelte studerende er så uheldige at ”falde af i svinget”, så finder vi det urimeligt, at man ikke kan gå til tentamen. Især når det logistiske arbejde umuligt kan være særlig stort – måske endda mindre end arbejdet med de kommende dispensationsansøgninger. En automatisk tilmelding til eksamen sammen med undervisningstilmeldingen er logisk – og denne ændring kommer da også til maj 2008. Det er vi naturligvis glade for. Men problemet med glemsomme studerende vil nok altid være til stede, også efter maj. Det er vel unødvendigt at påpege, at en manglende tentamen kan have store

konsekvenser for den enkelte studerende. For fakultetet er personen måske blot et navn på et stykke papir, men for den studerende selv kan det betyde et ændret studieforløb, der i værste fald fører til en forlængelse af studiet. Med udgangspunkt i vores egen situation vil vi derfor opfordre fakultet til større fleksibilitet i situationer som denne. Vi vil dog også erindre læserne om, at selvom det at gå til tentamen efterhånden bliver en trivialitet, så fordrer systemet som det ser ud nu, at man overholder tidsfristerne!

Debat

På baggrund af eksamensdiskussionen har Sund & Hed indhentet denne kommentar fra fakultetet

Svar fra fakultetet Til Sund & Hed Tak for anledningen til at kommentere spørgsmål om eksamenstilmelding. Reglerne om eksamenstilmelding fremgår af studieordningerne, og de er nødvendige for, at der kan ske en hensigtsmæssig planlægning og afvikling af prøver og eksaminer. Det er naturligvis beklageligt, når det sker, at studerende utilsigtet ikke får meldt sig til eksamen. Derfor gør både de faglige vejleder og sekretariatet for Uddannelse & Kvalitet en ihærdig indsats for at informere om reglerne på området. Studerende på uddannelserne i mediSide 16

cin og klinisk biomekanik informeres eksempelvis på møde på bacheloruddannelsens første semester om tidsfrister, mulighed for at søge om dispensation i tilfælde af for sen eksamenstilmelding mv. I eksamenstilmeldingsperioden modtager de studerende en mail med information om, at det er tid for eksamenstilmelding. Endelig står de faglige vejledere og sekretariatet for Uddannelse & Kvalitet naturligvis løbende til rådighed for spørgsmål vedrørende frister mv. De studerende har selv mulighed for at kontrollere, at de er korrekt eksamenstilmeldt. I forbindelse med eksamenstilmeldingen modtager de automatisk en kvittering på deres studentmail med

oplysning om, hvilke fag de har tilmeldt sig. Som studerende kan man løbende kontrollere sine eksamenstilmeldinger på universitetets hjemmeside, og de foreløbige eksamenstilmeldingslister vil fremgå af e-learn. Fra efteråret 2008 ændres reglerne om eksamenstilmelding, idet undervisningstilmelding automatisk gælder som eksamenstilmelding. Der vil blive informeret i bl.a. Sund & Hed i god tid, før de nye regler træder i kraft. Yvonne Ørnebjerg og Merete Munk Uddannelse & Kvalitet Fakultetssekretariatet


Rejsereportage

Nyt fra FSV-studerende Benita i Holland, der savner de små sorte dimser hjemmefra:

(Af)savn og andenårsfænomenet Tekst og foto af Benita Dreyer-Andersen, folkesundhedsvidenskab, 4. semester og på udveksling. I allerbedste forberedelsesstil som ved fødslen af en konfirmationstale, har jeg sakset lidt i nudansk ordbog for at finde begreber, der har relevans for denne skrivelse: Savn = En følelse af sorg el. smerte over tabet af nogen eller noget el. pga. længsel efter at få noget, man gerne vil have. Afsavn = Det at mangle el. give afkald på væsentlige fornødenheder: ex gennem store afsavn lykkedes det dem at skaffe sønnen en lærereksamen. Jeg ved ikke, om det er en dansk eller en almenmenneskelig følelse – men hvorfor savner man fædrelandets mad, når man er i udlandet? Hvorfor mangler jeg saltlakrids, rugbrød og en rundtenom med ”løvpostej”? Det er ikke varer, jeg mæsker mig uhæmmet i, når jeg befinder mig på danske breddegrader, men bevidstheden om, at jeg er 800 kilometer væk fra en pose poletter, skaber en ustyrlig trang. Men er det savn eller afsavn? Ifølge Nudansk Ordbog akkompagneres savnet af længslens fysiske smerter, men der er jeg dog ikke

(helt) endnu med poletterne. Afsavnet derimod illustrerer et bevidst afkald på objekterne, der fremkalder savnet: Jeg burde fra starten have været klar over, at poletter ikke kan opdrives i Holland. Så måske er det en blanding. Poletter er noget, jeg gerne vil have, men på den anden side er det et offer, jeg har valgt at bringe for i stedet at opholde mig udenlandsk en rum tid. Måske er problemet snarere, at jeg ikke anede, jeg ville komme til at savne poletter, selvom mit afkald var ret bevidst… fornemmer et sidespor. Nå, men nyt fra Maastricht: De første eksamener nærmer sig med følelsen af; ”det gider jeg egentlig ikke”. Jeg havde regnet med, at Maastricht-eventyret ville overskygge ALT, så skoletræthed ikke ville vise sig – men jeg tog fejl. Uanset hvor man befinder sig i verden, kan det jo ikke ændre på anden-års-træthedens indtræden… åbenbart. Den helt store kamp udspilles mellem skuldrenes hhv. sorte og hvide engel, hvorvidt tiden skal bruges på skolebøger ellers bylivets fri-

stelser – dermed er dilemmaet det samme som derhjemme. Men vi er jo kommet herned for at opleve, så der hersker en stemning af sygelig angst for at gå glip af aktivitet i byen og/eller med andre (udvekslings)studerende. Man er derfor mere tilbøjelig til at prioritere forkert – set med karakterbogens øjne – fordi man vil udvide sine sociale horisonter. Mosaikken, der udgør universitetets fakulteter, afholder eksamen på kryds og tværs, så der er altid nogen, der slider, når andre skåler, hvilket er drønuretfærdigt, når man er førstnævnte. Men hvad nu hvis jeg kom hjem til Danmark med rene topkarakterer? (ikke realistisk, men leg venligst med). Har man så prioriteret forkert, set med socialenglens øjne? Har man festet for lidt? Læst, noteret og skrevet for meget? Har man lagt for meget vægt på første del af ordet studieophold!? Uanset hvad må sædemusklerne knibes sammen i denne tid, og jeg må omfavne forventningen om bedre tider på den anden side af eksamenerne. En ting er sikkert: Hvor end jeg befinder mig i verden, bliver følelsen af en truende eksamen aldrig en medspiller, jeg kommer til at savne.

Den gamle bro i Maastricht

Udsigt over Maastricht

Maastrichts flag på toppen af byens fort fra middelalderen

Thomas i hopla Side 17


Rejsereportage

Mit ophold i Bangladesh Hvad får man ud af et ophold i Dhaka på børnekirurgisk afdeling i 6. semesters klinik, som man ikke får i Danmark?

Tekst og foto af Trine Møldrup, stud.med. Dhaka Medical College Hospital er et af de få offentlige hospitaler med specialiserede afdelinger i Bangladesh, og det er derfor landskendt. At et hospital er offentligt, betyder i Bangladesh, at patienten gratis ”låner” en seng og modtager lægebehandling men selv skal købe medicin, kanyler, anæstesi osv. Men alligevel strømmer patienterne til – en af grundene er, at det tilknyttede universitetet er landets sværeste at komme ind på, og lægerne anses derfor som nogen af de bedste i landet, og derudover er det et gammelt og velkendt hospital. Som studerende vil man derfor have mulighed for at se et stort antal patienter og dermed et bredt sygdomsbillede. Nogle patienter kommer også meget sent i sygdomsforløbet, idet de skal bruge lang tid på at spare penge sammen til rejsen og opholdet. På børnekirurgisk afdeling, hvor jeg opholdt mig, udgjorde børn med udviklingsanormaliteter den største patientgruppe. En af forklaringen på dette er den enorme befolkning på ca. 140 mio. mennesker, hvorfor en lille procentdel udgør et stort antal børn. En anden grund er, at 65 % af befolkningen er analfabeter, og oplysningen om forbehold under gra-

viditet er meget ringe. Udover denne Børnekirurgisk afdeling på Dhaka Medical patienttype så jeg tilfælde af kæmpeCollege Hospital. store godartede såvel som ondartede tumorer, hernier, cyster og et hav af privilegerede vi er som kommende læger abscesser. Selv fik jeg ikke lov til at udføre ret i et land, hvor vi faktisk har faciliteterne til meget praktisk arbejde. Som nævnt er at give patienterne en ordentlig behandbefolkningstallet meget stort, særligt når ling. Sidst, men nok vigtigst, har jeg mødt man tager i betragtning, at landet kun er ca. 1/3 større end Danmark. Det be- en masse skønne mennesker, der på tyder, at der er rigtigt mange mennesker trods af kultur, religion, social status og alle steder, og også rigtigt mange læger. hudfarve er fuldstændig lige som os. Vi stod ofte 8 mennesker i operations- Jeg føler, at jeg er blevet et meget rigere stuen og kiggede på. Jeg assisterede menneske. Baggrundsinformation: ved to operationer, syede ét sting, optog Jeg havde selv arrangeret opholdet via én journal og én opfølgning. Dog var jeg en bengalsk læge, der arbejder for UNImed til at udtømme og rense ret mange abscesser. Jeg er også blevet krydsfor- CEF, og som min mor kender gennem hørt i anatomi, embryologi og fysiologi deres arbejde i en fælles organisation og fået gennemgået teori om et hav af (Association for World Education). Læforskellige sygdomme, om fremgangs- gen arrangerede mit ophold på Dhaka måden for de tilhørende operationer og Medical College Hospital, hvor hun kenalt andet, der blev aktuelt i givne situa- der Dr. Tablu, der er overlæge på børnekirurgisk afdeling. Dr. Tablu bad mig tioner. Jeg synes, at jeg har fået rigtig meget om at skrive et indlæg, så andre studeud af mit ophold. Udover det faglige ud- rende fra SDU også kan få mulighed for bytte har jeg lært en meget anderledes at komme til Dhaka Medical College Hokultur at kende, som jeg tror, jeg kan dra- spital, for de vil meget gerne have flere ge nytte af i kommunikation med patien- udenlandske studerende. Hvis indlægget har vakt din inter med anden etnisk baggrund. teresse, så skal du ikke tøve med Jeg har set, hvor ringe forhold der finat kontakte mig eller Dr. Tablu på des, når det offentlige system ikke funhhv. trmoe04@student.sdu.dk og gerer. Det er en påmindelse om, hvor ahaniftablu@hotmail.com.

Patient med tumor og efterfølgende fjernelse Side 18

Når der ikke var flere ledige senge, måtte patienterne ligge på gangene på sivmåtter.


Stillingsopslag

STILLINGSOPSLAG FAGLIG VEJLEDER PÅ MEDICIN Stilling som faglig vejleder på medicin er ledig til besættelse pr. 15. maj 2008. Stillingen er normeret til 9 timer ugentligt. Er du interesseret i at arbejde med rådgivning inden for studieordninger, klinikfordeling, dispensationsregler og andre spændende emner? Har du lyst til at indgå i et samarbejde med de studieadministrative medarbejdere og have ansvar for at arrangere Studievalgdage og Åbent Hus? Så er arbejdet som faglig vejleder måske noget for dig. Du kommer til at arbejde selvstændigt med fleksible arbejdstider i tæt kontakt med de øvrige faglige vejledere. Vi forventer af dig, at • Du skal have overblik og være god til at se muligheder frem for begrænsningerne. • Du skal have en positiv livsindstilling og være god til at kommunikere. • Du er ansvarsbevidst og stabil, og at du er initiativrig og selv kan definere en del af dine arbejdsopgaver. • Du må gerne have erfaring i at tale til forsamling-

er, men det er ikke et must. • Ideelt set er du på bachelor-delen men selvom du ikke er, så søg alligevel; måske er det dig, vi leder efter. Indsend en motiveret ansøgning, hvori du beskriver dig selv, dine kvalifikationer og kvaliteter i forhold til at være faglig vejleder, samt hvordan du forestiller dig, at du passer ind som faglig vejleder. Du må meget gerne i din ansøgning komme med gode idéer til nye tiltag til gavn for de studerende. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anne Dorte Wiberg Christensen, Det Sundhedsvidenskabelige Studiesekretariat, tlf. 65 50 36 98 eller til de faglige vejledere på medicin, tlf. 65 50 38 18. Aflønning finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af danske Lægestuderende. Ansøgning, mærket 08114 skal være Personalekontoret i hænde senest onsdag d. 30.april 2008 kl. 12.00. Samtaler finder sted i uge 19

Stillingsopslag

Faglige tutorer – klinisk biomekanik Hermed opslås et antal stillinger som Faglig Tutor ved den lægevidenskabelige kandidatuddannelse/uddannelsen i klinisk biomekanik.   Der afholdes obligatorisk tutorkursus lørdag den 28. og søndag den 29. juni 2008. Derudover skal man kunne deltage i introduktionen af de nye studerende mandag den 1. september 2008. Studerende, der er i udenbys klinik i september måned, vil ikke komme i betragtning.   Stillingerne som medicin-tutor kan søges af ældre lægestuderende og er som udgangspunkt af 1 års varighed. Man kan dog godt søge om kun at være ansat for 1 semester.   Stillingerne som klinisk biomekanik-tutor kan søges af alle klinisk biomekanik-studerende, og ansættelsen er af 1 semesters varighed (da der kun optages biomekanikstuderende en gang årligt).   Arbejdet består for begge uddannelsers vedkommende af tutorfunktion for en gruppe studerende (ca. 12 stud.) på 1. semester. Gruppen skal introduceres fagligt til studiet via en studiestartsopgave i september samt deltage i anden introduktion til hjælp for den studiemæssige overgang

til netop deres studie. Det er tutorens opgave at afholde timerne i samarbejde med studiegruppen.   Vægtningen af timer med gruppen er 6 t/uge i august/ september, 2 t/uge i resten af 1. semester.   Stillingerne aflønnes med 6 timer om ugen som faglig vejleder i henhold til overenskomsten mellem Studenterundervisernes Landsforbund/FADL og Finansministeriet.   Ansøgningerne, der skal indeholde ansøgeres e-mail adresse, postadresse og tlf.nr., vedlægges et kort CV, som beskriver undervisnings- og ledererfaring m.m. samt begrundelse for ansøgningen, sendes til sekretær Anne Grete Petersen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Winsløwparken 19, 3., 5000 Odense C. Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til projektkoordinator Lykke Larsen - LLarsen@health.sdu.dk eller til sekretær Anne Grete Petersen, tlf. 6550 2997, agpetersen@ health.sdu.dk.   Ansøgningerne skal være fakultetet i hænde senest mandag den 19. maj 2008 kl. 12.00 med ansættelsessamtaler i uge 21 / 22.

Side 19


Stillingsopslag

Instruktorer til Laboratorium for Kliniske Færdigheder Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder undervisning i færdighedstræning som led i uddannelsen i medicin og klinisk biomekanik. Her udbydes ligeledes supplerende frivillig undervisning til studerende ved disse uddannelser, ligesom der er tilbud om særligt tilrettelagte kurser til interne og eksterne rekvirenter. For nærmere oplysninger henvises til www.ps.sdu.dk En del af færdighedstræningen varetages af særligt uddannede studenterinstruktorer. Et antal stillinger som instruktor er ledige til besættelse 15. maj 2008 eller snarest derefter. Til stillingerne er knyttet individuel oplæring ved de undervisningsansvarlige kliniske lektorer. Arbejdsopgaver • Op til 75 timers undervisning i kliniske færdigheder pr. semester excl. forberedelsestid. Arbejdstiden er fordelt dagligt mellem kl. 8-18. • Udarbejdelse af undervisningsmateriale • Deltagelse i ca. to koordinationsmøder pr. semester Kvalifikationer • Ansøgere med bestået bacheloruddannelsen i medicin/ klinisk biomekanik foretrækkes • Ansøgere med undervisningserfaring foretrækkes • Gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i den løbende faglige og organisatoriske kvalitetsudvikling af færdighedstræningen

mester udmeldes timerne. Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden. Tiltrædelse 15. maj eller snarest derefter. Der kan påregnes ansættelse for 1 år med mulighed for forlængelse. Samtaler afholdes i uge 19. Ansøgning og yderligere oplysning Yderligere oplysninger om stillingerne fås hos koordinator Pia Juul Christiansen eller koordinator Jette Næsvang på telefon 65414248 eller 60114248. Instruktorstillinger kan kun søges af studerende (der skal vedlægges en eksamensudskrift). Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer. Alle ansøgere skal udfylde og vedlægge skema om Oplysning om deltidsansættelse (r) ved Syddansk Universitet. Skemaet downloades fra følgende netadresse: http://intern.sdu.dk/enheder/personale/ Ansaettelsesforhold/DVIP/ (skema D). Ansøgningen vil kun komme i betragtning, hvis skemaet er udfyldt. Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Honorar Instruktorer aflønnes i henhold til overenskomsten mellem Studenterundervisernes Landsforbund/FADL og Finansministeriet. Lønnen anvises månedsvis bagud i månederne februar til juni og september til januar. Forud for hvert se-

Ansøgning mærket stilling nr. 08100-1030 skal være Personalekontoret, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M eller pr. mail: pers@sdu.dk i hænde senest 21. april 2008 kl. 12.00.

Studienævnsmøder

Studienævnsmøder Medicin Møde 4. februar 17. marts 21. april 19. maj 16. juni

Side 20

Ansøgningsfrist 24. januar 6. marts 10. april 8. maj 5. juni

Idræt & Sundhed Møde Ansøgningsfrist 5. februar 22. januar 19. februar 5. februar 18. marts 4. marts 15. april 1. april 20. maj 6. maj 24. juni 10. juni 26. august 12. august 16. september 2. september 28. oktober 14. oktober 18. november 4. november 16. december 2. december

Folkesundhedsvidenskab Møde 5. februar 4. marts 1. april 6. maj 3. juni Ansøgningsfrist senest 8 dage før mødet.

SuSuKa Næste møde i studienævn for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er den 14. februar med ansøgningsfrist den 31. januar.


Afd. for Biokemi, Farmakologi & Genetik

STUDENT SØGES TIL FARMAKOGENETISK FORSKNINGSPROJEKT Afd. for Biokemi, Farmakologi & Genetik Videnskabelig titel: Escitaloprams farmakogenomik ved neuropatisk smerte Populær titel: Smertebehandling baseret på genetisk profil Projektets omfang: 18 ECTS Forventet start: Efterårssemester 2008 Baggrund: Ved polyneuropati er flere perifere nerver skadet samtidig. Sukkersyge og alkoholmisbrug er de hyppigste sygdomme som forårsager polyneuropati. Symptomerne omfatter bl.a. føleforstyrrelser, vedvarende brændende smerter, spontane jagende smerter eller berørings- & trykudløste smerter, og sommetider ses muskelsvind og muskulær svaghed. Neuropatiske smerter er et almindeligt fænomen ved polyneuropati uanset dens ætiologi. Den hyppigste smertetype er dyb murrende smerter. Forskellige mekanismer spiller en rolle i patofysiologien af neuropatiske smerter, bl.a menes neurotransmitterne GABA, noradrenalin og serotonin at spille en rolle. Selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRIs) anvendes primært i behandling af depression. De er almindeligvis veltolererede lægemidler, hvis effekt på neuropatiske smerter kun er undersøgt i få ældre studier med heterogene resultater. I et nyligt, klinisk studie blev en nyere høj-selektiv SSRI (Escitalopram) undersøgt for effekt på smerter ved polyneuropati på 41 patienter med neuropatisk smerte. Escitalo-

pram virker ved at hæmme funktionen af serotonintransporteren på de presynaptiske neuroner. Serotonin-genoptag er en essentiel mekanisme for serotonin signaltransduktion, idet det er med til at stoppe virkningen, samtidig med at det medvirker til, at neuronerne kan genbruge serotonin. En hæmmer af serotonintransporteren vil derfor give en øget mængde serotonin i den synaptiske kløft. 11 ud af de 41 patienter i de kliniske forsøg rapporterede en moderat eller god effekt af lægemidlet, mens 30 forsøgsdeltagere kun opnåede lidt eller ingen behandlingseffekt. En mulig forklaring på escitaloprams forskellige behandlingsrespons er individuelle forskelle i de proteiner, som er involveret i escitaloprams smertenedsættende virkning. Formål: At undersøge om respondens på escitalopram udmærker sig ved et bestemt farmakogenetisk profil, som medfører en bedre virkning af stoffet hos dem end hos andre patienter. Denne viden kunne vise sig gavnlig i klinikken med henblik på individualiseret medicin. Dette gøres ved at identificere og karakterisere de gener og genvarianter, som bestemmer effekten af farmakoterapien med escitalopram på smertereduktion ved neuropatisk smerte. Er du interesseret i ovenstående, eller ønsker du yderligere information, s�� kontakt Charlotte Brasch Andersen, 6541 2837, charlotte.b.andersen@ouh.regionsyddanmark.dk

Faglig vejleder: Medicin

Pause fra studiet? Ønsker du at holde pause fra studiet, kan det ske på to måder. Du kan holde semesterfri eller tage orlov! Semesterfri Semesterfri får du ved at undlade at tilmelde dig undervisningen i det semester, du ønsker fri. Du er fortsat studerende og har dermed ret til at deltage i eksamener, deltage i valg og modtage SU. Vær opmærksom på aktivitetskrav og tidsfrister. Semesterfri kan man tage, hvis man har dumpet en eksamen, skal rejse, ønsker fri/barsel, eller tage prægraduat forskningsår. Orlov Efter 1. studieår på både bachelor- og kandidatuddannelsen kan du ansøge om orlov fra studiet. Du skal udfylde skemaet nedenunder for at søge om orlov. http://www.sdu.dk/~/media/75F7E4F3BC704C46932B2DE2E58D6C06.ashx. Når du tager orlov, har du ikke status som studerende, og dermed ikke mulighed for at deltage i eksaminer, modtage SU og deltage i valg. Vær opmærksom på, at orlov tæller med i tidsfristen på den nye bachelorordning. Du tager typisk orlov ved prægraduat forskningsår, ønsker fri/barsel, eller når du skal ud at rejse og mener, du ikke kan opfylde aktivitetskravene. Har du spørgsmål, så kig forbi de faglige vejledere Side 21


Faglig vejleder: Medicin

Lad nu være at snyde! Medicinstudiet er langt og til tider også hårdt, men det er fordi, vi skal ud og lave noget, der kræver, at vi kan rigtig meget. Det hjælper snyd altså ikke på! Det kan være fristende at forsøge sig på det lave gærde, men resultatet er, at man kommer til at hoppe over bjerge i forbindelse med studiet. Det regnes for snyd, at: • skrive under for en anden person ved fremmøde til obligatorisk undervisning. • skrive under for en anden person ved aflevering af opgaver og rapporter. • skrive af fra en anden tekst uden at oplyse kilde og tydeligt markere citater i eksamener, opgaver og rapporter. • skrive af fra andre studerendes tidligere afleverede eksamener, opgaver eller rapporter i eksamener, opgaver og rapporter. • aflevere enslydende opgaver i forbindelse med skriftlige opgaver. • samt at medbringe udstyr og noter til en skriftlig eksamen, som ikke er specifikt angivet som tilladte hjælpemidler. Snyd ved eksamener og skriftlige opgaver kan i værste fald medføre udskrivning fra universitetet i en begrænset periode eller permanent. Så lad være!

Selskab for Medicinsk Studenterforskning

Kongres for medicinsk studenterforskning 2008 Selskab for Medicinsk Studenterforskning er en forening startet på Aarhus Universitet, der har som formål at fremme og formidle sundhedsvidenskabelig forskning blandt studerende i Danmark. Derfor er det med stor glæde, at Selskab for Medicinsk Studenterforskning inviterer til den første danske kongres for medicinsk studenterforskning. Kongressen vil blive afholdt på Sandbjerg Gods d. 12.-14. september 2008 og har som formål at give aktive studenterforskere mulighed for at præsentere deres forskning i et uformelt, fagligt forum og møde andre studenterforskere på tværs af landets sundhedsvidenskabelige fakulteter. Nærmere oplysninger angående tilmelding samt indsendelse af abstracts følger på www.studenterforskning.dk samt ved opslag.

Med venlig hilsen, Selskab for Medicinsk Studenterforskning

Side 22


FADL informerer Formandens klumme Vi har brug for at høre fra dig. Jeg har tidligere på denne side fortalt, hvordan de aktive i FADL alle arbejder for at forbedre hverdagen for de studerende inden for hver deres område. En gang imellem sker det, at vi får en henvendelse fra en studerende, som har et specifikt spørgsmål til foreningen, eller som er utilfreds eller undrer sig over forhold vedrørende vores uddannelse. FADL er i høj grad de studerendes talerør. Du kan altid skrive til foreningen på okf@fadl.dk, hvis du fx har en god idé til et kursus, et arrangement eller lignende. På vores hjemmeside kan du se, hvornår vi har næste repræsentantskabsmøde, og du kan se, hvornår vi behandler din anmodning. Men det er også vigtigt, at du tilkendegiver din støtte i nogle af de sundhedspolitiske kampe, vi udkæmper for tiden. Disse kan få stor indflydelse på dit fremtidige virke som læge. Der er daglige opdateringer på vores hjemmeside om de verserende sager, men føler du, at der er noget, vi skal kæmpe for, har vi altid plads til en sag til. Så skriv til os, ingenting er for småt eller for stort, det er det, vi er her for. Mange hilsner fra Anders Kirkegaard, formand FADL Odense

30 års jubilæum for FADL’s boghandel

Lægevikarkursus i Psykiatri.

Efter tilmeldingsfristen vil du blive kontaktet pr. mail med besked om, at du er optaget på kurset. Endelig tilmelding sker ved efterfølgende betaling af 50 kr. til FADL, Hunderupvej eller ved indbetaling af 50 kr. på Regnr: 3574, Kontonr: 3574441307. Husk at angive navn på indbetalingen. Afbud sker efter gældende regler. Læs mere under ”info om kurser” / Odense på www.fadl.dk

Tirsdag den 22. april klokken 18-21 Onsdag den 23. april klokken 18-21

Tilmeldingsgebyret går til sandwich og sodavand.

I WP 19.01

Sidste tilmelding: Mandag den 14. april kl. 15.30

FADL Medicinsk Boghandel har 30 års jubilæum. Det markerer vi med gode tilbud i butikken i uge 17. Kom og gør et godt køb. Tilbud annonceres på opslagstavlen ved butikken.

Der vil blive undervist i teori og den praktiske tilgang til diverse aktuelle problemstillinger, blandt andet psykiatriens organisering, samarbejde med øvrige afdelinger, retspsykiatri og psykiatrilov, håndtering af aggression og suicidalforsøg, skizofreni, affektive lidelser, demens, journalskrivning, akut medicinsk behandling, psykiatriske symptomer ved somatisk sygdom, misbrug og abstinenser, thiamin-behandling samt det kliniske interview.

Det er en forudsætning for deltagelse i kurset, at man har bestået psykiatriblokken på SDU eller tilsvarende fra AAU eller KU.

Undervisere: Overlæge Kim Balsløv OUH Overlæge Claus Sørensen OUH

Prioritering af deltagere. 1. Medlemmer af FADL Odense kredsforening, der har et lægevikariat i sigte. (Skal kunne dokumenteres.) 2. Medlemmer af FADL Odense kredsforening 3. Medlemmer af de to andre kredsforeninger i FADL 4. Ikke-medlemmer af FADL

Tilmelding sker på amn@fadl-odense.dk

Med venlig hilsen FADL Lægevikarkursusgruppe

Redigeret af Martin Bruno Pedersen, kommunikationsudvalget. Kontakt: martin.bruno@fadl.dk

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes! Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin. • • • • • • •

Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer. Undervisningskalender kan ses på www.sdu.dk/health/labkf/ Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF. Der undervises på små hold med max. 10 deltagere. Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Hvis der er mindre end 4 tilmeldte, aflyses undervisningen. Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til labkf@health.sdu.dk

Med venlig hilsen Pia Juul Christiansen & Jette Næsvang Koordinatorer, LKF Mail: labkf@health.sdu.dk Tlf. 6541 4248 / 6011 4248 Side 23


IMCC Grønland

IMCC-Grønland trænger til nyt blod IMCC-Grønland søger nye medlemmer i Odense-afd. I øjeblikket mangler vi en studerende, der er frisk på at bruge et par timer på frivilligt arbejde engang imellem. Arbejdet består i at formidle kontakt mellem de grønlandske hospitaler og medicinstuderende i DK. Vi mødes en eller to gange årligt og fordeler de pladser, vi har til rådighed på hospitalerne. De faste rammer for arbejdet er stort set på plads, men der er stadig plads til nye idéer og friske øjne. Du skal helst have lyst til at arbejde i gruppen mere end en enkelt sæson for at skabe kontinuitet. I gruppen er der 5 medlemmer fordelt på de forskellige universitetsbyer. Hvis det har fanget din interesse, eller har du yderligere spørgsmål, så send en mail til steff_maria@hotmail.com eller ring på 42175363

- IMCC-Grønland

En udsendt Grønlandsfarer

FNKS: Odense Gonstead Club

Odense Gonstead Club informerer OGC holder generalforsamling for alle medlemmer 15. april. kl. 19.00. i Marie Krogh. Mød op med godt humør og mange gode idéer. Vi holder også åbent for tilmelding af nye medlemmer. Frist for tilmelding er 14. april. Vi minder om, at man skal være FNKS medlem for at blive medlem af OGC. Mere information om tilmelding, generalforsamling og om forårets program finder du på www.fnks.dk

Syddansk Medicinhistorisk Selskab

Syddansk Medicinhistorisk Selskab

Foredrag 20. maj Træk af ovariotomiens historie – privathospitalet på Jelling Mark Formål og indhold: Ovariotomierne var de første intraabdominale indgreb, der lykkedes. Det betød, at angsten for at passere peritoneum forsvandt, og dermed indledtes hele den moderne intraabdominale kirurgi. Herhjemme gik der forholdsvis lang tid, inden vi var med. De første patienter, der overlevede operationen i Danmark, blev opererede i et lille hus på Jelling Mark. Efter foredraget er der lejlighed til at stille spørgsmål til Torsten Sørensen. Målgruppe: Alle interesserede. Form: Foredrag. Underviser: Torsten Sørensen. Kursusledelse: Claus Fenger. Tid: Tirsdag den 20. maj 2008, kl. 19.30. Sted: Aarestrup auditoriet, Odense Universitetshospital. Side 24

OBS: I de sidste 3 numre af Sund & Hed har vi annonceret med et foredrag d. 20. april. Det var en fejl fra Sund & Heds side, da foredraget blev holdt allerede 8. april. Vi beklager fejlen!


SAMS

SAMS foredrag i foråret Mandag d. 3. marts afholdt SAMS Odense årets første foredrag. Vi havde inviteret Bibi Hølge-Hazelton, som har forsket i profession, køn og generation i den almene praksis.

Af Marie H. Velander, formand for SAMS Odense Næsten halvdelen af vores medlemmer var mødt op til dette foredrag, og der var en god og nuanceret debat omkring dette emne. Feminisering af den almene praksis Ca. 30 % af de praktiserende læger i dag er kvinder, men i løbet af det næste tiår forventes antallet af kvindelige praktiserende læger at udgøre op mod 2/3. Bibi Hølge-Hazelton fortalte under sit foredrag, at denne ændring i kønsarbejdsdelingen ofte kaldes for feminisering. Når denne forståelse af feminisering debatteres, sker det ofte i et udgangspunkt af en opfattelse, hvor et øget antal kvinder i den almene praksis vil få negative konsekvenser for fagets udvikling i form af devaluering af professionen. Men feminisering kan også forstås som en social og kulturel kvalitativ udvikling, hvor det feminine beskrives som en tilførelse af traditionelt kvindelige værdier, der ikke er knyttet specifikt til det biologiske køn men til handlinger. Bibi havde fokus på denne form for feminisering under sin forskning for at kaste nye, centrale perspektiver på dette felt.

Under foredraget skulle vi tilhørere finde feminiseringen i forskellige lægers udtalelser, som fx denne: ”Lægegerningen er ikke mit liv, det er en del af mit liv, men det er ikke livet. Jeg vil næsten sige, at alt mulig andet er mere liv end lægegerningen, og det passer alligevel heller ikke, fordi jeg bruger meget tid på det, og jeg er glad for det og alt det der, men jeg elsker alle mulige andre ting her i livet end at være læge. Synger i kor, spiller musik, dyrker idræt og har masse af venner og sociale ting. Min identitet er ikke så meget for mig at være læge, så jeg ville ikke miste min identitet, hvis jeg lige pludselig ikke var læge mere. Men jeg ved sgu ikke, jeg er nok ikke så meget en rigtig læge, en gammeldags læge med stort L, hvad skal vi sige, den der gammeldags lægetype. Så jeg er nok ikke rigtig læge på en eller anden måde.” Prøv selv at finde feminiseringen i citatet, og til sidst prøv at gætte, om det er en mand eller kvinde, der udtaler dette. (svaret findes på SAMS website: www. sams-danmark.dk) Bibi’s forskning fandt, at kategorierne ”mandlig praktiserende læge” og ”kvin-

delig praktiserende læge” ikke siger ret meget og slet ikke det, man almindeligvis tror. Til gengæld eksisterer der flere forskellige måder at være praktiserende læge på uanset køn, hvilket åbner for en (teoretisk) bortkastning af disse kategorier. Hvis der er nogen, der synes, at dette område er rigtig spændende og gerne vil vide mere, så har vi flere eksemplarer af Bibi Hølge-Hazeltons bog: Nye tider – nye læger, profession, køn og generation i almene praksis, som I er velkomne til at låne. Næste begivenhed i SAMS Vores næste foredrag bliver i maj, hvor vi får besøg af Marie Hamming, der er klinikchef for akut kirurgisk modtageafsnit og skadestue i Esbjerg, samt overlæge i almen medicin. Hun vil fortælle om sit arbejde og giver os et indblik i, at der som almen mediciner er mulighed for andre arbejdsområder/-opgaver end at være privat praktiserende læge. Vi vil annoncere om den præcise dato og sted for foredraget, når vi nærmer os begivenheden. Vi vil i SAMS’ bestyrelse sige vel mødt til det kommende foredrag til alle vore medlemmer og gerne til en masse andre tilhørere, der gerne vil vide lidt mere om skadestuearbejdet.

IMCC: 3om1

Kære sponsorer og andre interesserede!

3om1 inviterer til en hyggelig aften d. 23.04.08 kl. 19:00. (Stedet for arrangementet følger senere, se opslag på WP) Få muligheden for at møde jeres medsponsorer eller blot at høre lidt mere om, hvad 3om1 egentligt får tiden og sponsorkronerne til at gå med. Der vil blive holdt et kort foredrag om børns forhold i Indien og om, hvordan det går de sponserede børn. Og bagefter vil vi have tid til at snakke og hygge. Der vil være et let traktement bestående af kaffe/te og et stykke kage. Vel mødt! Eventuelle spørgsmål kan sendes på mail: 3om1odense@gmail.com Med venlig hilsen 3om1 Side 25


IMCC: Operation 2015 Så er vi i Operation2015 i gang med forårets kampagne, hvor vi sætter fokus på FN’s 6. mål: ”Standse udbredelsen af HIV/AIDS, malaria, tuberkulose og andre sygdomme, der truer menneskeheden, inden 2015”. Vi vil gerne invitere jer til vores arrangementer! Foredrag med HIV/AIDS Professor Dr. Med. Court Pedersen samt fremvisning af dokumentarfilm.

:unitedtwentyfifteen: - Hvor kunst og velgørenhed forenes. Kom og se værkerne skabt af studerende ved Det Fynske Kunstakademi med 2015-målene som udgangspunkt. Caroline Henderson vil spille til ferniseringen kl. 18.00.

Gratis entré og snacks. Drikkevarer kan købes i baren. D. 14. april kl. 17.00 i Epstein Bar, Winsløvsparken 19, Kælderen.

Fernisering D. 24. april kl. 16.00 på Brandts, 4. sal. Gratis entré. (Udstillingen står til d. 28. april)

FN’s 8 2015 mål 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Udrydde fattigdom og sult Sikre grundlæggende uddannelse til alle Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder Reducere spædbarnsdødeligheden og børnedødeligheden Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder Standse udbredelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme, der truer menneskeheden, inden 2015 Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling Opbygge et globalt partnerskab for udvikling

Odense Roklub

Odense Roklub – SUND MOTION – AKTIV FRITID Er du til sved på panden, udendørs motion og socialt fællesskab året rundt? Rosporten er en unik kombination af motion og fritidsaktivitet, fordi du selv kan bestemme intensiteten og samtidig være en del af et godt klubfællesskab. Odense Roklub rummer det hele; motionsroning, langtursroning og kaproning fra begynderniveau og helt op til benhård international elite. Blandt klubbens mere end 80 robåde findes alle olympiske bådklasser samt både til langture m/u overnatning. Klubben har bl.a. eget motionsrum med 16 ro-ergometre og diverse træningsudstyr. Oven i det hele har klubben sit eget, 3 år gamle sommerhus, i første række ved Hasmark Strand.

Kom til

ÅBENT HUS Tirsdag d. 29. april 2008 Kl. 19.00 x Rundvisning x Alt om roning og Roklubben x Mulighed for tilmelding til sommerens instruktionskurser

Odense Kanal er et af landets bedste farvande til at træne motions- og kaproning. Derfor har Team Danmark for flere år siden valgt at placere et kraft- og talentudviklingscenter i Odense Roklub. Er du til konkurrence og medaljer, men bare på motionsniveau, så er mulighederne rigtig gode - f.eks. i motionskaproningens flagskib - 8’er grandprix, som er en landsdækkende turnering, der forløber over hele året, dvs. både på vandet og i ro-ergometer.

ODENSE ROKLUB

Kanalvej 160, 5000 Odense C Medlem af Dansk Forening for Rosport, DIF Stiftet 29. marts 1904

Side 26

Se meget mere på

www.odense-roklub.dk


Andre medier skriver... Lægeforeningen afviser kritik af basisuddannelse De studerende er gået i panik, siger formand for Lægeforeningens uddannelsudvalg, Michael Dall, som mener, at den nye basisuddannelse er en forbedring i forhold til den gamle turnusuddannelse. »Jeg synes, det er en helt urimelig kritik, der kommer fra de studerendes side. De kritiserer noget, de ikke har nogen forudsætninger for at kritisere. Jeg har forståelse for, at man kan undre sig over sammensætningen i ganske få af de mere end 400 forløb med klinisk basisuddannelse, De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse har godkendt. Men at man benytter det til en generaliseret kritik, mener jeg er helt urimeligt. Jeg er ikke i tvivl om, at den nye basisuddannelse er god og en forbedring i forhold til den eksisterende turnusuddannelse,« siger Michael Dall. 31. marts 2008 dagensmedicin.dk Fedmeboom blandt unge er stoppet De blev federe og federe, de danske børn og unge. Men nu er den usunde tendens i hvert fald for teenagernes vedkommende på tilbagetog. Nyeste tal fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet viser, at udviklingen af overvægt og fedme hos teenagere i alderen 11, 13 og 15 år er stagneret. Forsker i kost- og motionsvaner hos DTU Fødevareinstituttet Jeppe Matthiessen mener, at udviklingen er et skridt i den rigtige retning. »Det er i høj grad positivt, at udviklingen er stagneret. Det er det første skridt på vejen til at få knækket overvægts- og fedmekurven«, siger han. 28. marts 2008 politiken.dk Vikingerne har gjort os lykkelige »To-tredjedele af den danske befolkning mener, at man kan stole på andre mennesker. Det er mere end dobbelt så mange som i eksempelvis Frankrig, og vores undersøgelser viser, at tilliden er med til at skabe lykke hos danskerne,« siger Lektor Christian Bjørnskov fra Handelshøjskolen i Århus, der har lavet undersøgelsen sammen med Professor Gert Tinggaard Svendsen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Christian Bjørnskov forklarer, at folk, der bor i de gamle vikingelande, har nedarvet tilliden til andre mennesker. 28. marts 2008 berlingske.dk Uddannelsesreform får konsekvenser for sygehusplanlægning Turnusuddannelsen er blevet afløst af basisuddannelsen og er blevet et halvt år kortere. Det får mærkbare konsekvenser for Region Sjælland, der får langt færre læger under uddannelse på sygehusene og de er som bekendt også arbejdskraft. I dag har regionen 142 turnuslæger og fremover vil der kun være 48, oplyser dr.dk, Region Sjælland. Regionen vil derfor føre den nye sygehusplan ud i livet allerede omkring nytår. Det betyder, at skadestuer lukkes og akutmodtagelserne bliver samles i centre i Holbæk, Slagelse, Køge og Nykøbing Falster. 26. marts 2008 ugeskriftet.dk Undervisning i løfteteknikker har ingen effekt Uddannelse i løfteteknik forebygger ikke ondt i ryggen. Det viser en videnskabelig artikel, offentliggjort af British Medical Journal. Forfatterne har analyseret 11 videnskabelige studier om løfteteknik. Ingen af studierne viste nogen forskel på smerter i ryggen hos de grupper, der fik træning, i forhold til de som ikke gjorde. Undervisningstidens længde påvirkede heller ikke resultatet. 19. marts 2008 politiken.dk Ny lægeuddannelse udløser masseflugt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at stadig færre læger indleder den uddannelse, der skal gøre dem til specialister, selv om universiteterne sender stadig flere læger ud fra skolebænken. Siden 2002 er antallet faldet med 27 pct., og det bekymrer Sundhedsstyrelsen. De medicinstuderendes organisation FADL peger til gengæld på, at lægeflugten er en logisk konsekvens af regeringens stramninger, som stik mod intentionen vil føre til endnu større mangel på speciallæger. FADL lægger især ansvaret på den omstridte fireårsregel, der sætter en tidsfrist for lægernes valg af speciale. 14. marts 2008 dagensmedicin.dk Nerve-tapping neckband used in ’telepathic’ chat A neckband that translates thought into speech by picking up nerve signals has been used to demonstrate a ”voiceless” phone call for the first time. With careful training a person can send nerve signals to their vocal cords without making a sound. These signals are picked up by the neckband and relayed wirelessly to a computer that converts them into words spoken by a computerised voice. 12. marts 2008 technology.newscientist.com

Træffetider faglige vejledere Idræt & Sundhed Kristian og Rune Mandage 10:30 – 12:30 (Rune) Onsdage 12:00 – 15:00 (Rune og Kristian) Fredage 13:00 – 15:00 (Kristian) Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse Lise Bendixen Onsdag 9:00 - 10:00 Sted: WP17, 1. sal Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

Folkesundhedsvidenskab Steen Jepsen Onsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Biomekanik Mandage kl. 8.30-10.30 (Vibeke) Ingen træffetid i uge 12 og 13. Træffetid i uge 17: tirsdag samme tid Onsdage kl. 9.45-11.45 (Sanne) Ingen træffetid i uge 12. Sted: kontoret ligger for enden af B1913 gangen ved idræt Telefon: 65 50 29 78 E-mail: fvkb@health.sdu.dk

Medicin Anne Cathrine Haug, Hanne Beck Hansen, Nivethitha Ilangkovan, Sidsel Arnspang og Mikkel G. Mieritz Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal. Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk Ved akutte problemer kontakt Jane Westergaard på 65 50 29 05

Side 27


2008

kalender

Aktivitet

Dato

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42474

Sted/andet

Sund & Hed nr. 5 udkommer

11. apr

Sund & Hed nr. 6 deadline

11. apr

Fastelavnsfest, Ebrietas

11. apr Billetsalg starter 4. apr i Epstein Bar

Operation 2015 Foredrag

14. apr Prof. Dr. Med. Court Pedersen, kl. 17, Epstein Bar, WP19 Kælderen. Gratis entré og snacks.

Odense Gonstead Club generalforsamling

15. apr kl. 19.00, Marie Krogh, for alle medlemmer

Studienævnsmøde, Idræt

15. apr Ansøgningsfrist 1. april 20. apr kl. 19.30, Aarestrup

Studienævnsmøde, Medicin FADL Lægevikarkursus i Psykiatri

21. apr Ansøgningsfrist 10. april 22. og 23. apr kl 18-21, WP19.01, tilmelding senest 14. apr kl 15:30 på amn@fadl-odense.dk

Specialemøde, Cand.Scient.San.

23. apr kl.10.15 i lokale 19.01

3om1 inviterer til en hyggelig aften

23. apr kl. 19:00. (Stedet for arrangementet følger senere, se opslag på WP)

Operation 2015: :unitedtwentyfifteen: Fernisering

24. apr kl. 16.00 på Brandts, 4. sal. Gratis entré.

Sund & Hed nr. 6 udkommer

25. apr

Sund & Hed nr. 7 deadline

25. apr

IMCC månedsmøde

5. maj

Studienævnsmøde, Folkesund.

6. maj Ansøgningsfrist 8 dage før

Foredrag, Syddansk Medicinhistorisk Selskab IMCC månedsmøde Kongres for medicinsk studenterforskning 2008

20. maj kl 19:30, Aarestrup, ”Træk af ovariotomiens historie” 2. jun 12.-14. sep Sandbjerg Gods, se www.studenterforskning.dk

Har du noget, du vil have i kalenderen? Skriv til sundoghed@health.sdu.dk

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!

Afsender: Sund & Hed Franzen PortoService Postboks 9490 9490 Pandrup


Sund & Hed nr. 5, årgang 10