Page 1

Nr. 4, årgang 10 22. marts 2008 www.sundoghed.sdu.dk

Bladet for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU

Fællesbad?

A bad history: Fællesbad er et sagnomspundet fænomen på SDU’s idrætsinstitut. Vi undersøger fænomenet. Side 4

De paradoksale selvmord

Lægerne topper selvmordsstatistikkerne. Sund & Hed forsøger sammen med samfundsmediciner Elsebeth Stenager at finde en forklaring. Side 6

SpecialePennen: Pædiatri Overlæge på Børneafdelingen på OUH, Steffen Husby, har aldrig været tvivl: Børn er sjove at arbejde med, men stiller også store krav. Side 21 • A bad history • De paradoksale selvmord • HIK! • Ebrietas: Samhørighedsfølelsen er vigtig • Studenterengagement – studiets hjerte og sjæl • • SpecialePennen: Pædiatri • Der er engle på jorden, også på SDU – Odense • Dekanens Hjørne: Den rigtige plads • Lægeløftet til debat • • Sund & Hed: PR-fremstød • At falde til, i hak og ned •


Ind ol d h Artikler A bad history. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 De paradoksale selvmord . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 HIK!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Ebrietas: Samhørighedsfølelsen er vigtig. . . . . 10 Studenterengagement – studiets hjerte og sjæl 12 SpecialePennen: Pædiatri . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Der er engle på jorden, også på SDU – Odense 16 Dekanens Hjørne: Den rigtige plads. . . . . . . . . 17 Lægeløftet til debat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Sund & Hed: PR-fremstød . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 At falde til, i hak og ned . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Studienævnsmøder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Faglig vejleder: Medicin Ansvar for egen oplysning! . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Studieintro 2 for 1. og 2. semester . . . . . . . . . . . . 22 Klinik til efteråret 2008?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Faglig vejleder: Biomekanik

Opslag Indbydelse til temaaften om kiropraktik. . . . . . . . . 23 FASTELAVNSFEST D. 11.04.08. . . . . . . . . . . . . . 24 Skelet-muskel-projekt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 FADL informerer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Medicinhistorisk Selskab: 20. april . . . . . . . . . . . . 26 Spørgeskemaundersøgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Bamsehospitalet: til Åbent Hus. . . . . . . . . . . . . . . 27 Epstein Bar: Hvor blev I af? . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 ”Kaffeklar i Epstein Bar”. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Studenter-repræsentanter til Ugeskrift for Læger. 28 HAR DU LYST TIL AT TJENE 1400 KR?. . . . . . . . 28 IMCC: Sundhedsmekka. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 IMCC-kontorets åbningstider. . . . . . . . . . . . . . . . . 29 IMCC: Operation 2015. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 TURNUSBYTTE, 4-ÅRS-REGLEN. . . . . . . . . . . . 31 Tjek, hvor mange penge du kan få… . . . . . . . . . . 32 Bamsehospitalet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes! . . . . 34 Pusterummet Journal-bommerter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Andre medier skriver.... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Træffetider forår 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Ny regel for fagtilmelding!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Kolofon Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder. Kontakt på: sundoghed@health.sdu.dk Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: Winsløwparken 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Udkommer næste gang: 11. april • Redaktionen: stud.med Nadja Albertsen, stud.med. Jørgen Guldberg-Møller, stud.med. Casper Gottlieb, stud.med Louise Bjørkholt Andersen, stud.med. Jon Skjævestad, stud.med. Monja Katinka Mönnich • Chefredaktør: stud.med. Anne Marie Jelsig • Redaktionssekretær: stud.med Louise Bjørkholt Andersen • Grafiker, webmaster og adresseansvarlig: stud.med. Tommy H. Jørgensen Korrektur: Danskstuderende Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefoto: ”365 days: Shower” - basykes/Bev Sykes - flickr.com Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder (vedhæftes seperat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Vi forbeholder os ret til at korte og rette i tekster og layout, men finder Årgang 10, Nr. Deadlines, forår 2008 Udkommer tidligst det, udover almindelig korrektur, naturligt at underrette skribenterne herom. Vi kan ikke påtage 4 22. marts os ansvaret for manuskripter og materiale, der uopfordret indleveres fra eksterne skribenter. Vi Påske giver normalt en begrundelse, hvis vi afviser indlæg. Indholdet i kommentarer og debatindlæg 5 28. marts 11. april er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens 6 11. april 25. april egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. 7 25. april 9. maj Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke 8 9. maj 23. maj nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med 9 23. maj 6. juni angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 


Leder

Selvmord til debat Selvmord er yderst følsomt emne. Goethe skrev i 1774 Den unge Werthers lidelser, hvori hovedpersonen begår selvmord som følge af ulykkelig kærlighed, og siden da har medierne og resten af befolkningen haft en lidt tøvende holdning til emnet. Mange er især bange for, at omtale af selvmord ”smitter”. Den store afstandtagen og deraf manglende afdækning af årsager er i særdeleshed udtalt blandt læger. Her bliver debatten ofte afværget og man erkender ikke, at selvmord er et problem – også inden for hospitalets blankpolerede facader. Kigger man på statistikker og opgørelser, viser det sig nemlig, at læger som faggruppe har den højeste selvmordsrate. Det står i skarp kontrast til det billede, befolkningen har af læger som succesfulde og fulde af overskud – men alligevel falder debatten hurtigt til jorden. Men på et eller andet tidspunkt bliver man nødt til at tage handsken op og rette fokus på, at lægeverdenen kan være barsk og uoverkommelig – og at man allerede under studierne kommer under stort pres. Hvad kan man gøre for at finde og hjælpe belastede læger og lægestuderende? Det værste, man kan gøre, er at tegne et forsimplet billede af processen mod et så tragisk endeligt. Men hvorfor lige læger? Konkurrence, pres og misbrugsproblematikker kan alle være medvirkende faktorer, men nogle foreslår

også, at lægehvervet ligefrem tiltrækker ”psykisk ustabile” sind, der ikke kan stå distancen – og at man derfor allerede inden optagelse kan hjælpe de studerende ind på en vej, de er mere egnede til. Derfor saluterer vi også herfra, at SDU har taget initiativ til, at alle nu skal til samtale inden optagelse på medicinstudiet – uanset snit i gymnasiet. Selvfølgelig skal karakterer – faglighed – vægte tungest, men selv ved en kort samtale med en potentiel studerende kan man få et indtryk af, om den studerende egner sig til både studie og erhverv. I parentes bemærket ville det være endnu bedre med en reel optagelsesprøve – som i andre lande. Ovenstående rører naturligvis ved spørgsmålet om, hvorvidt kvote 1 eller kvote 2 studerende er bedst egnede til medicinstudiet. De to grupper af studerende har i den folkelige bevidsthed bestemte karakteristika: Kvote 1 studerende er fagligt dygtige, men kvote 2 studerende har gløden og motivationen. Ganske vist er der flere kvote 1 studerende, der falder fra i løbet af studiet, hvilket universitetet i økonomisk øjemed ønsker at undgå. Men ser man bort fra det, så skal man hele tiden holde sig for øje, at efter seks års studier er de fleste forskelle mellem studerende elimineret. Anne Marie Jelsig Chefredaktør

Sund & Hed på facebook Bliv medlem nu! Det måtte jo komme før eller siden. Sund & Hed har fået sin egen facebook-gruppe – administreret af redaktionssekretær Nadja Albertsen, redaktør Anne Marie Jelsig og Webmaster Tommy Hemmert Jørgensen samt hele Sund & Heds redaktion. Sund & Hed åbner nu mulighed for at melde sig ind i gruppen, komme med forslag til artikler og deltage i debat osv. Derfor se: Sund & Heds facebook-gruppe på: www.facebook.com/group.php?gid=8612879132 – eller søg på ”Sund&Hed”

Side 


Baggrund Foto: tractorpirate - franny dynamite /flickr.com

Fællesbad på idrætsstudiet:

A bad history Fællesbad er et sagnomspundet fænomen på SDU’s idrætsinstitut. 363 tidligere og nuværende idrætsstuderende medvirkede i december 2007 i en spørgeundersøgelse, hvis formål var at analysere det våde fænomen. I denne artikel præsenteres essensen af det empiriske materiale.

Af Mads Hovgaard stud.scient i Idræt og Sundhed, 10. semester madpe@student.sdu.dk Bruseren tændes ”Det funktionelle bad”, ”det naturlige læringsmiljø”, ”den kolde fredagsbajer” eller ”rusturens indføring i den legendariske skik”. De mange betegnelser er alle knyttet til fænomenet fællesbad blandt de idrætsstuderende på Syddansk Universitet – og jeg har, siden jeg startede på uddannelsen Idræt og Sundhed i 2003, jævnligt undret mig over denne skik i lighed med mange andre idrætsstuderende. Jeg besluttede derfor i december 2007 at undersøge dette edderkoppespind af spundne mønstre, som knytter sig til de idrætsstuderendes vandvittige relationer, handlinger og refleksioner – alt ud fra det overordnede spørgsmål: Fællesbad, hvorfor (ikke)? Et vådeskud – fra opgave til artikel Ud fra konfigurationsanalysens basisparametre, tid, rum, objektivering, relationer og energi, udfærdigede jeg en spørgeundersøgelse, som 363 nuværende eller tidligere idrætsstuderende anonymt besvarede. Skemaet bestod af både faktaprægede spørgsmål og mere åbne rubrikker, der appellerede til den enkeltes subjektive holdning eller oplevelse.

Side 

Et tidligt og rummeligt bad Figur 1 og 2 viser henholdsvis, hvor mange gange og hvor fællesbad aktuelt er udført. Bemærk, at tabel 5 og 8 bygger på data fra de kilder, som rent faktisk har deltaget i fællesbad (se tabel 4). Sammenhængen mellem tabel 5 og 8

Fællesbad – hvad er det? • Fælles (nøgen-)badning i det samme rum • Knyttet til studiet/studiemiljøet på Idræt og Sundhed, SDU • Minimum 3 personer • Begge køn er repræsenteret • Er praktiseret på forskellig vis gennem idrætsstudiets levetid synliggør, at der er sket en udvikling hos kilderne i forhold til tid og rum: Fra at fællesbad i 90’erne for størstepartens vedkommende blev praktiseret dagligt efter undervisning samt i nogen grad i andre kontekster, bliver det anno 2007 kun prøvet én enkelt gang af under halvdelen af de studerende, overvejende på rusturen. Fra tvekønnet til hankøn Kønsfordelingen i fællesbadet har ændret sig gennem årene fra et nogenlunde ligeværdigt forhold til en betydelig overvægt af mænd. Bevæggrundene fra de seneste tre årgange, primært kvinder, til at fravælge fællesbad er: flere omklædningsrum, kunstig iscenesættelse, manglende kendskab til sine medstuderende

(rustur), kroppen som privat genstand, samt den herskende kultur på studiet. Hvis kilderne fra alle årgange betragtes kønsopdelt, har 59 % af kvinderne og 74 % af mændene deltaget i fællesbad. Tradition iscenesættelse Objektiveringen, i form af den konkrete igangsættelse af fællesbad, er i grove træk gennem årene gået fra almindeligt og spontant til arrangeret og planlagt – ofte med tutoren som iværksætter. Udviklingen kan også udtrykkes ved, at objektiveringen af fællesbad er gået fra tradition konsumering til tradition iscenesættelse. Denne stigende grad af iscenesættelse, som tydeligt udtrykkes af kilder fra de fem seneste årgange, er samtidig gået hånd i (h)ånd med personlig valgfrihed. Dette står i modsætning til årgang 2002 og tidligere, hvor de indviede i det ”våde praksisfællesskab” gennem stærke interne relationer fyldt med faglig og social energi lagde et uformelt pres på de øvrige idrætsstuderende. Positive energier Der hersker ingen tvivl om, at deltagelsen i fællesbad er forbundet med mange positive stemninger, og kun få kilder udtrykker sig som værende deciderede modstandere af fænomenet. Disse stemninger, fx naturlighed, hygge, tillid og afslappethed, opnås først efter en overskridelse af den såkaldte barriere. Når fællesbad i slutningen af idrætsuddannelsen eller efterfølgende ses i et større


Baggrund Tabel 3

Tabel 4 Tabel 5

Antal gange:

41-75 76-120

120+

?

21Årgang

Deltaget

svar

1-2

3-5

6-10

11-20

40

2007 (66)

44 %

29

93 %

2006 (47)

23 %

11

82 %

2005 (43)

53 %

23

57 % 35 %

2004 (19)

79 %

15

27 % 40 %

20 %

2003 (44)

75 %

33

36 % 48 %

12 %

2002 (35)

94 %

33

21 %

39 %

24 %

2000 (31)

100 %

31

10 %

1999 (18)

100 %

18

1997 (18)

94 %

17

12 %

12 %

91-96 (19)

100 %

19

        26 %

16 %

29 %

22 %

56 %

12 %

47 %

11 %

79 %

11 %

Figur 1: Tabel 3 = årgang (antal svar), tabel 4 = ”ja” til deltagelse, tabel 5 = den tidsmæssige frekvens. (Tal under 10 % er udeladt). Tabel 3

Tabel 4

Tabel 8

Årgang

Deltaget

svar

Efter

Ved specielle

På tur/

Andet

undervisning

arrangementer

rustur

rejse/udflugt

2007 (66)

44 %

29

3%

3%

93 %

7%

0%

2006 (47)

23 %

9

0%

11 %

100 %

0%

0%

2005 (43)

53 %

22

5%

32 %

86 %

64 %

0%

2004 (19)

79 %

15

0%

53 %

80 %

73 %

7%

2003 (44)

75 %

33

27 %

64 %

79 %

49 %

0%

2002 (35)

94 %

33

42 %

88 %

82 %

70 %

0%

2000 (31)

100 %

30

97 %

77 %

77 %

57 %

20 %

1999 (18)

100 %

18

100 %

61 %

67 %

44 %

6%

1997 (18)

94 %

17

100 %

53 %

29 %

53 %

18 %

91-96 (19)

100 %

19

100 %

58 %

32 %

26 %

16 %

Figur 2: Tabel 3 = årgang (antal svar), tabel 4 = ”ja” til deltagelse, tabel 8 = kontekst.

Figur 3: Visuel sammenfatning: Mønstre forbundet med fænomenet fællesbad. Viser fire arenaer.

perspektiv, betragter mange fænomenet som en mindre brik i et større puslespil af fysiske og psykiske udfordringer forankret i kroppen. Bruseren slukkes Essensen af de komplekse mønstre skabt af de fem gensidigt afhængige parametre; rum, tid, objektivering, relationer og energi, har jeg samlet i figur 3. Tolkningen ligger i at forstå individers el-

ler årganges bevægelser gennem eller til de fire arenaer. Ærketypen i arenaerne er som følger: I arena 2 en 90’er der har oplevet faglige og sociale energier i dagligt gentagne fællesbade, i arena 3 den planlagte ”brusebajer” ved specielle lejligheder med tilhørende sociale kvaliteter symboliseret ved en 2002’er, mens arena 4 viser fællesbadet på rusturen som iscenesættes for traditionens skyld. Vurderet i en isoleret målestok, er

fænomenet gennemgået et konfigurationsskifte i løbet af de seneste 15 år. Symboliseret på figur 3 har fællesbad i dets levetid gennemgået ”det omvendte U” - fra arena 1 til arena 4. Det empiriske materiale tyder på, at den fremtidige arena 5 i høj grad påvirkes af tutorens igangsættende handlinger eller mangel på samme. En god, men samtidig ”A bad history”… Side 


Baggrund

De paradoksale

selvmord Lægerne topper selvmordsstatistikkerne. Sund & Hed påtog sig sammen med samfundsmediciner Elsebeth Stenager at skrabe lidt i lægernes velpolerede facade for at finde en forklaring. Under de mange lag fandt vi misbrugsproblematikker, hårde arbejdsforhold og lige så hårde konkurrencebetingelser.

Af Anne Marie Jelsig, Sund & Hed

Lægehvervet er stadig prestigefyldt. Til trods for at afstanden mellem patient og læge bliver stadigt mindre, så har de hvidkitlede stetoskopbærere endnu mulighed for at tjene gode penge og opnå omgangskredsens og samfundets respekt. Alligevel topper lægerne som faggruppe selvmordsstatistikkerne. Men hvorfor er der så stor divergens mellem samfundets opfattelse på den ene side og statistikkerne på den anden? Og hvorfor er det, at læger hyppigere vælger et så tragisk endeligt? Velkendt hemmelighed Det er ikke nogen hemmelighed, at læger topper selvmordstatistikkerne foran andre faggrupper. Til tider dukker en artikel om emnet op i dagspressen, som holder af den slags historier, da lægehvervet stadig er omgivet af en vis mystik og mange fordomme. Så sent som i sommeren 2007 blev en undersøgelse af selvmord offentliggjort – som igen bekræftede, at lægerne udgør faggruppen med den største selvmordrate. Elsebeth Stenager er socialmediciner og har i mange år beskæftiget sig med selvmord og årsagerne til selvmord: ”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at læger topper statistikken. Men grunden til, at denne undersøgelse blev hevet frem her i sommers, var nok, at den i kvalitet er bedre end tidligere studier,” siger Stenager. Vi har sat hende i stævne

Side 

for at få en forklaring på tallene og for at undersøge, hvor langt man er kommet i forsøget på at analysere mulige årsagsforklaringer. Undersøgelsen, som Stenager refererer til, omfatter samtlige 3.195 selvmord blandt personer i alderen 25 til 60 år i perioden 1991 til 1997 – og den viser, at det seks gange så ofte er en læge, der vælger at tage deres eget liv, i forhold til arkitekter og ingeniører, der udgør gruppen med den laveste selvmordsrate.  Mange af undersøgelsens resultater kan forklares ud fra en mulig korrelation mellem løn og selvmord: Folk med høj løn har lavere risiko for at begå selvmord end de lavtlønnede. Men lægerne bryder tydeligvis dette mønster. Indviklet! Men skyldes den højere selvmordsrate så en medfødt disponering, pres, konkurrence eller måske psykiske lidelser? Stenager understreger, at billedet er kompliceret: ”Der er ikke én forklaring. Et selvmord er som regel resultatet af en hele række faktorer, der akkumuleres. Og til sidst bliver det bare for meget,” fortæller Stenager. Nogle foreslår, at en del af forklaringen kan være en sammenhæng mellem misbrug og selvmord, og Stenager vil ikke afvise teorien: ”Vi må ikke være blinde for, at der findes en misbrugsproblematik blandt læger. Det er ikke noget, man taler meget om, men den eksisterer altså og skal tages alvorligt.” Lægeverdenen kan stadig være en hård og til tider utaknemlig verden, hvor arbejdstiderne er skæve og den psykiske belastning stor for både lægen selv

og dennes familie. Hertil kommer, at en række specialer stadig indeholder en høj grad af konkurrence. Dårlig sygdomsindsigt Men Stenager påpeger, at også faktorer som lægernes egen opfattelse af sig selv og deres helbred kan spille ind: ”Læger hører til de dårligste patienter,” fortæller hun. ”De har svært ved at lade sig behandle af andre læger, og de har svært ved at fralægge sig rollen som ekspert. Omvendt har læger også svært ved at behandle syge kolleger.” Det brogede billede af mulige årsager bliver endnu mere broget, når man forsøger at komme til bunds i den videnskabelige litteratur på området. Det er nemlig yderst vanskeligt at udføre gode videnskabelige undersøgelser af problematikken, da selve populationerne er små, og parametre som pres og konkurrence i høj grad subjektive og svære at måle. Øget fokus Det interessante er selvfølgelig, om disse nye undersøgelser har affødt en reaktion bag hospitalets tykke mure. Problematikken bliver jo gang på gang taget op i medierne. Stenager mener ikke, at der er sket det store, men hun mener dog, at vi går en lysere fremtid i møde. Hun påpeger, at der er sket et generationsskifte med hensyn til tabuer og en vis form for opblødning med hensyn til hierarki: ”Tallene er begyndt at skabe en lille smule røre,” siger Stenager og forklarer, at de største ændringer er sket i forhold til den nye uddannelsesplan for yngre læger. Her er vejledning og samtaler integreret i planen, og det kan måske være med til at hjælpe nogle læger, der føler sig presset:


Baggrund

Årsagsforklaringer Undersøgelser viser, at særligt ni faktorer har statistisk signifikant sammenhæng i suicidal adfærd: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

at være enlig at have været udsat for trusler om vold at have været udsat for seksuelle overgreb at være daglig ryger ikke at gøre noget for at bevare eller forbedre eget helbred at have et dårligt psykisk helbred at have haft psykiske symptomer inden for de seneste 14 dage at have haft kontakt til psykolog inden for de seneste 3 måneder at have et stort sygefravær (kun erhvervsaktive).

9. Gruppen med selvmordstanker eller selvmordsforsøg er generelt karakteriseret ved, at de har dårligere socialt netværk, dårligere levevilkår – i kraft af større arbejdsløshed og økonomiske problemer, de har en usundere livsstil og føler sig generelt mindre raske og velbefindende, de gør mere brug af sundhedsvæsenet og har et højere sygefravær. Læger og sygeplejersker bryder således dette mønster. Elsebeth Stenager, klinisk lektor og speciallæge i socialmedicin. ”Der er helt klart sket en forskel fra min tid, hvor man var ”på” fra dag 1 eller dag 2. Nu bliver de yngre læger mere nænsomt ført ind i systemet.” Desuden kan faktorer som mindre arbejdsløshed og dermed mindre konkurrence have positiv betydning, ligesom flere kvinder inden for faget kan være medvirkende til, at antallet af selvmord falder. Statistisk set er der nemlig flest mandlige læger, der begår selvmord. Lægerne skal også blive bedre til at forlade et speciale, de ikke kan håndtere: ”Det betyder ikke, at man er en dårligere læge af den grund,” påpeger Stenager. Lægestuderende: Selvmord kan være udgangen på et langt forløb, hvor det enkelte individ bliver mere og mere belastet. Men man kan også være disponeret, allerede inden man bliver læge, ja, allerede inden man starter på studiet. Det er derfor relevant at undersøge, om man tidligt kan fange de udsatte studerende og hjælpe dem ind på en vej, de kan håndtere. Stenager mener, at SDU’s optagelsessystem, hvor 50 % af optaget sker via af kvote 2, kan virke som et godt filter, og det allernyeste tiltag på SDU om, at alle studerende skal til samtale, kan yderligere forbedre situationen. ”Om man bliver en god læge har intet med ens karaktersnit at gøre,” siger Stenager og fortsætter: ”Man kan godt

have et højt snit men samtidigt have en sårbar psyke og knap så gode kvalifikationer til at læse medicin.” Stenager mener, at man til kvote 2samtalerne kan finde de ”fragile” studerende og guide dem ind på en anden retning. Hvad med studiet? På selve medicinstudiet har man en række instanser, som man kan henvende sig til, hvis man har problemer: de faglige vejledere, studenterrådgivningen eller sågar studenterpræsten. ”Det er rigtigt, at man på studiet ikke ”overvåger” de studerende som fx på sygeplejerskestudiet, hvor det løbende bliver bedømt, om man er robust nok,” siger Stenager og henviser til, at man på lægestudiet næsten udelukkende bliver bedømt på, om man kan bestå sine eksamener. Stenager har dog et forslag til, hvordan situationen kan forbedres: ”Blandt læger har man et kollegialt netværk, hvor man, hvis man får behov det, kan snakke og søge råd hos ældre kolleger. Man kunne måske forestille sig noget tilsvarende for studerende.”

Elsebeth Stenager

er speciallæge i socialmedicin og fungerer som klinisk lektor på Syddansk Universitet. Hun har siden sin studietid arbejdet med selvmordsproblematikken og skrevet om emnet i en lang række internationale lærebøger. Det er specielt sammenhængen mellem somatik og selvmord, som har Stenagers interesse.

Ellers må man – hvis man har fornemmelsen af, at noget ikke går, som det skal – ifølge Stenager gribe fat i den studerende selv eller i den studerendes netværk. Og det gælder i øvrigt også efter endt kandidatstudium.

Side 


HIK! Baggrund

Hikke!! Det er stort set lige så irriterende som myggestik,

prutter og de små irriterende hår, der sidder i tøjet, når man

har været ved frisøren. Men de færreste ved, at hikke er let at kurere – og at der faktisk er mange kure at vælge imellem!

Af Nadja Albertsen, Sund & Hed

Men hvad er det egentlig, der sker, når vi hikker? Forklaringen er faktisk ganske simpel: Hikke er en vagus- og phrenicusmedieret kontraktion af diaphragma, som 35 ms senere resulterer i en lukning af glottis. Det resulterer i et smæld, og hikkelyden dannes. Nerverne stimuleres under forskellige forhold – og vi har sikkert prøvet de fleste af dem på egen krop: Når vi har spist for hurtigt, drukket for kold væske, eller når vi har fået (lidt) for meget alkohol. Men årsagerne til hikke kan også være andre og mere alvorlige. Bl.a. oplyser American Cancer Society, at hikke ses som en sideeffekt hos 30 % af de cancerpatienter, som modtager kemoterapi. Andre årsager til hikke kan være cancer i hjernestammen, tæt på respirationscenteret, hydrocephalus, multipel sklerose eller direkte skader på n. phrenicus og n. vagus. Sidstnævnte resulterer ofte i en såkaldt kronisk hikke, som er hikke, der varer længere end 48 timer. Hikkende fostre Allerede hos to måneder gamle fostre har man ved hjælp af ultralyd observeret hikke, hvilket nok kan undre de fleste, idet lungefunktionen endnu ikke er udviklet. Årsagen er da heller ikke helt afklaret, men der findes forskellige teorier, bl.a. at hikke er en refleks, der skal afholde Side 

væsken i livmoderen fra at komme ned i fostrets lunger, eller at det er ”træning” af åndedrætsmuskulaturen. Ingen af disse teorier er dog helt vandtætte: Hvorfor skulle fostret fx lave en ”indånding”, hvis væsken skal UD af lungerne? Derfor går den nyeste teori i en hel anden retning.

Det engelske ord for hikke, ’hiccup’, kan spores tilbage til 1530. Et fortidslevn Forskerne har fundet en mulig forklaring hos amfibiedyr – selvom de ikke hører til menneskets nærmeste slægtninge. Disse primitive lungedyr, der besidder både lunger og gæller, skubber nemlig væske forbi deres gæller ved at lukke glottis og kontrahere åndedrætsmuskulaturen, dvs: hikke. Forskerne begrunder deres teori med, at menneskets hikke og amfibiernes gællerespiration hæmmes af de samme ting, nemlig inflation, høj CO2-koncentration og visse GABA-inhibitorer. Dermed lægger forskerne op til, at menneskets hikke kan spores 370 millioner år tilbage – til det tidspunkt, hvor livet gik på land, og

Charles Osborne, USA, er den person, der har hikket i længst tid. Han hikkede fra 1922 til 1990.

arterne begyndte deres forskellige evolution. Set i det lys er hikken fuldstændig overflødig, idet vi (naturligvis) ikke længere har behov for at skubbe vand forbi gællerne – men videnskaben har dog en teori om, at hikken i dag har fået en ny funktion hos mennesket: Den skal hos det ammende barn forhindre mælk i at løbe ned i lungerne. Hikkede i 68 år Under et anfald hikker man mellem 6 og 60 gange i minuttet. Det længstvarende tilfælde af hikke blev observeret hos amerikanske Charles Osborne, som hikkede fra 1922 til 1990, altså i 68 år; efter lidt hurtig hovedregning bliver det til 430 mio. hik i alt! Det er ganske voldsomt, og de fleste tænker nok ”stakkels mand”. Ikke kun må det have været temmelig belastende for hans sociale liv, men hikke kan også være overraskende farligt, set i et fysiologisk perspektiv. Hikker man i længere tid, er der risiko for at blive dehydreret og fejlernæret med dermed følgende vækstmangel, (hvis man da stadigvæk vokser,) ligesom træthed er en oplagt følgevirkning. Men også kortvarig hikke kan være farlig – dog specielt hos særligt udsatte som fx intuberede patienter og neonatale. ”Hold vejret i ti minutter” En egentlig kur mod hikke findes ikke – derimod findes der rigtigt mange gode og mindre gode råd til, hvordan man slipper af med fænomenet. Normalt er det tilstrækkeligt bare at væbne sig med tålmodighed og lukke munden. Men er behandling påkrævet, forsøger man først


Baggrund

Foto: Henry Navarro /flickr.com Foto: luiza /flickr.com

Foto: Rosanna Klopack /flickr.com

Foto: Bernard Polet /flickr.com

Foto: Mike Slichenmyer /flickr.com

En gammel kinesisk kur mod hikke er at placere et vådt hjørne af papir på panden. Og hvis det er gammelt og kinesisk, så må det jo virke!

Foto: Bernard Polet /flickr.com

Foto: wensizhou /flickr.com

og fremmest at stoppe hikken v.h.a. åndedrætsmanøvrer eller stimulering af de involverede nerver, fx karotismassage. Der findes dog også medikamenter, man kan forsøge sig med – ligesom akupunktur og hypnose er anvendte behandlingsformer. Skulle I læsere have lyst til at bidrage til videnskaben, kan I afprøve følgende kure eller anvende dem som inspiration – hvem ved, måske venter Nobelprisen? Kilder: • www.en.wikipedia.org • M. Kuhn, W. H. Reinhart: Singultus. Schweiz Med Forum. 2004;4:11381141. • www.illvid.dk/Crosslink.jsp?d=103& a=147&id=7243_2 • www.news.bbc.co.uk/2/hi/ health/2730251.stm • www.musanim.com/mam/ hiccup.htm

Foto: hII!H - Hilly /flickr.com

Foto: Hometown Invasion Tour - Bugsy /flickr.com

10 kure mod hikke 1. 2.

Tænk på så mange skaldede mænd som muligt. Prut – sørg for at få lyd på. På den måde kan man undgå at blive afføringsinkontinent i en tidlig alder pga. for slap ringmuskulatur omkring anus. 3. Skrig så længe du kan. 4. Spring ud fra et fly. 5. Put en kniv i et glas vand og drik vandet (ikke kniven!) 6. Spis en skumfidus. 7. Ryg en joint. 8. Få en til at slå dig i maven – hårdt, så der måske kommer en prut med ud. 9. Syng din yndlingssang, mens du står på hovedet og drikker et glas vand. 10. Balancer et eller andet på din næse . Redaktionen fralægger sig ethvert ansvar for personskade og/eller andre uheldige episoder.

Side 


Baggrund

Studenterengagement

Ebrietas:

Samhørighedsfølelsen er vigtig Mads og Signe, formænd for Ebrietas, har en enkel filosofi: Jo mere man giver af sig selv, jo mere får man ud af de minimum 6 år, man tilbringer i auditorier, til færdighedstræning og i læsesale. Dette kapitel i studenterengagementsserien er viet til de festklædte.

Af Louise Bjørkholt Andersen, Sund & Hed

næsen i bøgerne og samle de sundhedsvidenskabsstuderende på tværs af studiegrene, gik de tre derfor i gang med at stable Ebrietas på benene. Røde pølser vs. naturtarm

I 2006 tog Mads og to af hans medstuderende initiativ til Ebrietas, da de følte, at der manglede noget på studiet: ”Vi havde alle tre en følelse af, at de første år på studiet havde været decideret socialt affladede. Det havde langt fra levet op til vores forventninger om en universitetsuddannelse – der manglede et socialt samlingspunkt.” For Mads gav det anledning til en del frustration, da hans søde gymnasietid stadig var i frisk erindring. Hans kendskab til de populære samlingspunkter på medicinstudierne i Århus og København gjorde heller ikke hans ærgrelse mindre. Med ønsket om et socialt fundament, som kunne formilde de mange år med

Ebrietas arrangerer en fest hvert semester for alle medicin- og biomekanikstuderende, og her til foråret er festen for hele Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Arbejdet i Ebrietas er delt op i en række udvalg, som hver har en formand og holder sine egne interne møder. Her diskuteres alt ned til mindste detalje, hvad enten det drejer sig om, hvorvidt natmaden skal være røde pølser eller ”naturtarm”, eller om det er budgettet, der skal vedtages. Ønske: 100 ekstra til oprydning ”Vi bestræber os på at være 30 personer i Ebrietas,” fortæller Signe. ”Det lyder af meget, hvis man tror, at der bare skal

Mads Ammitzbøll TV og Signe Muus Steffensen TH med Lise Soldbro i midten, til Ebrietas’ julefrokost. Side 10

hyres en DJ og købes nogle bajere. Men der er faktisk meget arbejde!” Både PR- og sponsorgruppen er aktive det meste af året, og festerne kræver en masse hænder, der er villige til at udføre praktisk arbejde. Under selve festerne har alle på skift vagt i baren, eller i entreen. Signe fortæller: ”Oprydningen efter festen er et kapitel for sig, hvor vi tit ønsker, at vi havde 100 ekstra medlemmer. Men vi overkommer det altid.” Noget andet end at terpe Mads og Signe er enige om, at Ebrietas beriger deres studietid på flere måder. Men samværet med andre studerende er det største plus: ”Vi har fået et fantastisk netværk af gode venner på stort set samtlige semestre,” fortæller Signe, og Mads supplerer: ”Vores engagement i Ebrietas giver også erfaring inden for organisatorisk arbejde, lederegenskaber og professionel kontakt til andre instanser.” Og så synes de begge, at det er fedt at

Ebrietas fest d. 2. november 2007


Baggrund

Hvem kan være med i Ebrietas? Alle medicinere og biomekanikstuderende kan være med, uanset semester. For at have en så heterogen gruppe som muligt, prioriteres medlemmer fra 1. semester højest.

Mads Ammitzbøll med en bomstærk kammerat på hyttetur med Ebrietas.

Her ses Signe med hat og blomster til Beach Party

lave noget andet end at terpe sig skeløjet i insertioner, EKG-anomalier og polyneuropatier. Bare en gang imellem, You name it – they’ve got it! Signe og Mads er overbeviste om, at studenterengagement er ubeskriveligt vigtigt, for at et studiemiljø kan vokse og blomstre: ”Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har interessegrupper for næsten alle tænkelige passioner. Ligegyldigt om du er til fodbold, akut bamsemedicin, har en journalist i maven, vil fortælle om dit sexliv eller dissekere tjekker. You name it – they’ve got it! Og har du en god idé, så start dit eget projekt, som vi gjorde med Ebrietas!” De mener dog også, at det er utopi at tro, at man med studenterengagement kan lære samtlige studerende at kende.

Signe Muus Steffensen, her med briller.

”Det skal ikke være det primære mål med at engagere sig,” påpeger Mads. ”Men man skal heller ikke undervurdere, hvad en stærk samhørighedsfølelse på et studium kan betyde.” Bidrag til fællesskabet De to formænd fortæller, at samhørighed udspringer fra noget så simpelt som at have set folk før eller måske vide, hvem de er. Kort efter begynder man måske ligefrem at hilse på hinanden på gangen, selvom man ikke har timer sammen. ”Vi synes, at følelsen af fællesskab og samhørighed er specielt vigtig på dette studie, hvor vi er så mange, og der er stor sandsynlighed for, at nogen falder fra,” fortæller Signe. Men man behøver ikke at være personligt engageret på et højere plan for

at være en del af sammenholdet: ”Det er mindst lige så vigtigt at bakke op om det, der bliver arrangeret; om det er en Ebrietas fest, vaffelbagning i kantinen eller FADL-demonstration i København,” pointerer Signe. ”Man behøver ikke gå til møder og debattere dagsordner og overenskomster for at vise, at man er engageret; men det er vigtigt at medvirke til, at vores studiemiljø skal være lige så unikt socialt, som det er fagligt!” De to formænd afslutter med at rose Epstein Bars udvikling med onsdagscaféer og nyt interiør. ”Nu er der lagt et fundamentet til en stolt tradition på medicinstudiet i Odense, og jeg håber, at vi kan udnytte situationen fuldt ud og samarbejde på tværs af udvalg og organisationer,” afslutter Mads.

Side 11


Baggrund

Studenterengagement – studiets hjerte og sjæl Igennem studenterengagements-føljetonen har Sund & Hed i løbet af det sidste semester forsøgt at give et indblik i, hvor mange forskellige aktiviteter de studerende involverer sig i.

Af Louise Bjørkholt Andersen, Sund & Hed

De studerendes projekter er i høj grad det, der skaber vores studiemiljø. Hvor ville vi mødes og drikke øl, hvis vi ikke havde en fredagsbar til at komme og råhygge i? Hvem ville tale vores sag med fakultetet uden interesseorganisationer som idrætsfagrådet, Medicinerrådet og FNKS? Og hvor ville vi kunne udleve idealerne og starte vores egne sundhedsprojekter, hvis vi ikke havde IMCC? Alle de tiltag og interessegrupper, der findes på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, bidrager til at udvide vores horisont som studerende både fagligt, politisk og

socialt. Og uanset fokus medvirker studenteraktiviteterne til at integrere forskellige årgange og studieretninger. Der findes helt håndgribelige og lokale projekter som blodsukkermåling i Vollsmose, og der findes internationale samarbejder. Visse projekter kører med 50 km i timen i cykeltrikot, mens andre kræver tæt samarbejde med fakultetets hotshots. Men fælles for dem alle er det engagement, der hos de interviewede er til at tage og føle på. Fælles er også, at samtlige projekter drives af frivillige kræfter – i visse tilfælde bruger enkeltpersoner helt op til 10 timer om ugen på arbejdet. Men uanset om aktiviteten er cykelløb, bamseindpakning eller ølopknapning, er beskeden den samme fra de aktive studerende: Det er det fællesskab, de får

Idealisterne: • Bamsehospitalet (Bamser kan også have hul i hjertet) • Vollsmose Projektet (Vi skal mødes på halvvejen)

Side 12

ved siden af studiet, der trækker. Sidegevinsten er erfaring med at føre ideer ud i livet og at samarbejde med andre mennesker, som man måske kun har en enkelt interesse til fælles med. Konklusion er, at engagementet og overflødighedshornet af aktiviteter er den bedste måde at lære sit studie, de medstuderende og universitetet bedre at kende på – uanset studieretning! Og skulle du have glemt, hvilke foreninger der findes, så kan der ses en fuldstændig liste på: http://www.sdu.dk/ Om_SDU/Fakulteterne/Sundhedsvidenskab/Studerende/Organlisten.aspx og tidligere omtale af studenterorganisationer på www.sundoghed.sdu.dk, ved at søge på ”Studenterengagement”.


Baggrund

Iværksætterne:

Livsnyderne:

• Healthy Planet • Ebrietas (Sammenhørighedsfølelsen er vigtig)

• Epstein Bar • Team FNKS (Man kan nå langt på en dunk vand)

Dolph får den rette dosis til Ebrietas Blå Fest

Lederne: • Studienævn for Medicin samt Medicinerrådet (De Indre Organer) • Studienævn for Folkesundhedsvidenskab • Fagrådet for Idræt og Sundhed

Louise Dubillot, medlem af Fagrådet for Idræt og Sundhed

Fra V.: Anette, Benjamin og Thomas, på Epstein Bars nye linoleumsgulv

Specialisterne: • Studerendes Selskab for Almen Medicin • World Congress of Chiropractic Students

Marie Velander, stud.med., formand for SAMS

Side 13


Baggrund

SpecialePennen Pæ dia tri

En uendelig strøm af snotnæser og umulige forældre, der ånder dig i nakken? Pædiatri kan virke skræmmende på nogle, men alligevel er specialet et af de mest populære. Overlæge på Børneafdelingen på OUH, Steffen Husby, har aldrig rigtigt været tvivl: Børn er sjove at arbejde med men stiller også store krav til både faglig viden og kommunikationsevner.

Professor, dr.med. Steffen Husby, overlæge, afd. H, OUH

på børneafdelingen i Odense, som jeg dog sagde op efter et år for at starte på et forskningsprojekt. Overvejede du andre specialer?

Hvorfor specialiserede du dig på netop dette felt? Jeg begyndte at interessere mig for pædiatri under medicinstudiet, hvor jeg på 1. del (bachelordelen) havde vagter på børneafdelingen og syntes, at kontakten med børn var sjov. Små børn har et andet sygdomsmønster end voksne, og specialet indeholdt en bredde, som jeg også fandt tiltrækkende . På sidste semester af studiet spurgte vi under en forelæsning, hvordan man blev pædiater. Svaret var, at det nok var bedst med et par års klinisk grunduddannelse, før man gik ind i specialet. Jeg startede derfor i pædiatri efter to års intern medicin og kirurgi. Og heldigvis kom der i forbindelse med overenskomsten i 1982 et væld af stillinger. Jeg fik lidt uventet en 3-årig stilling Side 14

Jeg overvejede intern medicin, men ikke seriøst nok til at vælge et gren-speciale. Jeg overvejede som alternativ ren forskning, men savnede kontakten med patienter i det daglige arbejde. Nævn tre fordele ved dit speciale? 1. 2.

3.

Børn er sjove at være sammen med, og du skal kommunikere både med barnet og dets familie. Der er mange kontaktflader til andre specialer og andre faggrupper – altså en høj grad af tværfaglighed og samarbejde. Som udgangspunkt er man læge for hele barnet, og derfor udfordres bredden af din viden og indsigt i hele pædiatrien. Oveni skal du også bruge din eventuelle viden inden for et særligt interessefelt.

Nævn tre ulemper ved dit speciale? 1. 2. 3.

Bredden af specialet kan også være en ulempe. Kravet om samarbejde ligeledes. Den akutte vagtbelastning, men der er sket en betydelig vagtudtynding i løbet af de sidste 10 år.

Ville du specialisere dig i noget andet i dag, hvis du havde muligheden? Nej, men der er flere tilgrænsende specialer, det også kunne være interessant at arbejde indenfor. Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale mht. rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder? Pædiatri er et bredt speciale med mange muligheder for forskellige stillinger: Man kan få stilling i sygehusvæsenet, i det kommunale system som børne-ungelæge eller i speciallægepraksis. Inden for sygehusvæsenet kan man fordybe sig i forskellige interessefelter lige fra neonatologi, allergologi, neuropædiatri til børne-endokrinologi osv.


Baggrund Tidligere SpecialePenne: • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Stuegang på neonatalafsnittet på Sønderborg Sygehus med 1. reservelæge Andreas Kreft (arkiv)

Ortopædkirurgi Socialmedicin Medicinsk gastroenterologi Gynækologi og obstretik Arbejdsmedicin Diagnostisk radiologi Reumatologi Patologisk anatomi Klinisk mikrobiologi Klinisk farmakologi Psykiatri Infektionsmedicin Almen Medicin Neurologi Kirurgisk gastroenterologi Onkologi Urologi Klinisk genetik

Se alle artiklerne på www.sundoghed.sdu.dk, under Arkiv -> SpecialePennen

I dag er der ca. 23 uddannelsesstillinger om året og ca. dobbelt så mange ansøgere. Specialet vil udvikle sig i de kommende år med en tiltagende subspecialisering på de enkelte børneafdelinger. Der vil derfor være et stigende behov for børnelæger. På OUH har vi netop oprettet en forskningsenhed for pædiatri med aktuelt 6 ph.d.-studerende. Der findes også andre lignende enheder, der indeholder et element af pædiatri. Alt i alt er der gode muligheder for forskning, også selvom det kan tage lang tid at finde det rigtige projekt og finansiere det. Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale? Fordi det er sjovt, hvis man kan lide at være sammen med børn. Fordi pædiatri er så bredt et speciale, at det er svært at blive træt af. Fordi det er klinisk og kombinerer teori og praksis.

Børneventilatørerne Maria Rene Andersen (TV) og Line Toftlund (TH) (arkiv)

Side 15


Kommentar

Der er engle på jorden, også på SDU – Odense Undervurder aldrig betydningen af dine medstuderende. De kan hive dig op, når du ligger ned, og hjælpe dig, når dit liv er ved at falde fra hinanden. En studerende har skrevet til sine medstuderende.

Nogle vil mene, at miraklernes tid er forbi – eller at miraklerne i givet fald kun viser sig, når en dødssyg patient bliver spontant rask. Til dem vil jeg bare sige: I tager fejl. Selvom jeg måske ikke har oplevet noget i mirakelkaliberen, så er min historie alligevel så bemærkelsesværdig, at jeg gerne vil dele med alle på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og især med de nye stud.med.er, der startede i februar. Jeg vil starte med starten for at gøre det nemmere for læseren at følge med. Det hele går tilbage til d. 28/07-2006, hvor jeg til min store glæde fandt ud af, at jeg var blevet optaget på min drømmestudie, medicin, oven i købet i Odense, som var min første prioritet! Resten af sommeren gik jeg med en dejlig sommerfugl i maven og så frem til at starte på universitetet. Da dagen endelig kom, var introduktion, og hvad der ellers hører med til at byde de nye studerende velkommen, overvældende. Mildest talt fløj jeg på en lyserød sky de næste par uger. Alt levede op til de forventninger, jeg havde haft omkring det at gå på universitetet. Og dog var der én ting, som jeg brød mig knap så meget om; nemlig idéen om at afprøve den nye studieordning og se frem til en eksamen hver 8. uge Som bekendt er studerende, der starter til september, hovedsagligt optaget via kvote 2, og mange af dem har læst et eller andet, som giver dem fordelen ved at have nemt ved nogle ting/fag. Jeg kom direkte fra gymnasiet, og selvom jeg havde biologi, kemi og fysik på B-niveau var det ikke – for mit vedkommende – godt nok til i lyntempo at tilegne mig ny viden og gå til eksamen i faget efter 8 uger. Jeg sagde derfor nej til alt lige fra fritidsinteresser, job, familie og venner for at koncentrere mig 100 % om studiet. Men det hjalp mig alligevel ikke nok til at kunne bestå hverken modul 1 eller 2. Mildest talt var det en chokerende oplevelse for mig. Der er nok nogle derude, som kan nikke genkendende til, at det ikke er sjovt at dumpe de to første fag på universitetet, når man har været vant til at score topkarakterer i næsten alle fag på gymnasiet. Jeg, som ellers altid havde været meget udadvendt og sikker på egne evner, begyndte at isolere mig og tvivle stærkt på, hvorvidt jeg var i stand til at fortsætte og gennemføre. Jeg var Side 16

ikke et sekund i tvivl om, at jeg havde valgt den rigtige uddannelse, men jeg tvivlede på, om jeg var klog nok. Opbakningen fra familien og bedsteveninden (ældre stud.med.) var uundværlig, men jeg tænkte tit, at de kun sagde sådan, fordi de nu engang er min familie. Jeg havde ikke en læsemakker/læsegruppe, og efter et stykke tid følte jeg ikke, at jeg havde fået nogle rigtige venner. Dem jeg snakkede med, ville jeg ikke belaste med mine bekymringer. Kort sagt: Jeg var kommet ind i en ond cirkel, der føltes mere og mere tung. Ideen om at droppe ud var udelukket, men jeg kunne heller ikke se, hvordan jeg skulle komme videre. Jeg håbede virkelig på et mirakel, der kunne hjælpe mig igennem. Det kom ikke som en solstråle midt om natten eller som en susende vind. Nej, den kom i form af engle. Ikke dem vi hænger på juletræet, men dem der går iblandt os. To medstuderende, som jeg snakkede lidt med, tilbød mig deres hjælp til at forklare mig de ting, som jeg havde problemer med. Måske kunne de se, at jeg ikke altid var i godt humør, for når jeg sad for mig selv i pauserne, kom de hen til mig og foreslog en kop kaffe sammen med dem eller en øl om fredagen. En anden engel i form af en medstuderende, inviterede mig på en kop kaffe hos sig en mandag aften. Vi havde en meget hyggelig aften, og så kom jeg pludseligt til at fortælle, hvor ked af det jeg var pga. mine to eksamener, og at jeg ikke kunne tage mig sammen til at læse til modul 3. Hun kiggede på mig og sagde: ”Ved du hvad? Jeg kan godt forstå, at det må være møgsvært, men du må ikke miste modet og motivationen, hvis du brænder for faget. Det her er måske med til at gøre dig endnu stærkere som person og som kommende læge.” Så fortalte hun mig lidt om sig selv og de ting, der havde gjort ondt på hende, men samtidig hærdet hende. Da jeg cyklede hjem den nat, kunne jeg mærke en dejlig varm fornemmelse indeni. Modul 3 eksamen gik strålende. Eller hvad med hende, som jeg vil kalde min privatchauffør? Hver gang min cykel strejker, står hun til rådighed med sin bil. Jeg kan heller ikke lade være med at nævne en fjerde engel:

Vi var begyndt på 3. semester efter sommerferien, og det var dagen, før vi fik resultaterne fra reeksamen. Jeg sad til gruppearbejde, men mine tanker var andetsteds. Jeg var virkelig nervøs for resultatet. For hvis jeg dumpede igen, skulle jeg tage et semester om. Da vi var færdige med opgaven, og jeg var i gang med at pakke min taske, kom en fra gruppen hen til mig og hviskede: ”Du skal ikke tænke på det. Jeg er helt sikker på, at det kommer til at gå dig godt i morgen.” Jeg blev virkelig rørt og kan fortælle, at han fik ret. Resultatet viste sig at være ud over alle forventninger. Jeg har valgt at være anonym af forskellige årsager, men jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til alle mine engle, som bevidst eller ubevidst har hjulpet mig igennem min svære tid. Det er dejligt at opleve, at der stadig findes mennesker, der ikke lever op til medicinstuderendes omdømme som egocentrerede karrierefreaks. Jeg håber, at de personer, som jeg har omtalt, kan genkende sig selv, efter at de har læst dette. Nogle betragter måske de ting, jeg nævner, som småting, og måske synes de, at jeg overdramatiserer, men husk nu, at mirakler ikke kun er et spørgsmål om at genoplive en patient med hjertestop. Skribentens navn er redaktionen bekendt.


Klumme

Dekanens Hjørne

Den rigtige plads:

Er der plads? Hvor er min plads? Kend din plads?

Sundhed dukker op alle vegne. Det har politisk topprioritet i alle typer af nationer at få skabt et bedre sundhedsvæsen. Den tidligere sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen er nu finansminister, men har ikke sluppet tøjlerne i forhold til indsatsen i såvel regioner som kommuner. I den amerikanske valgkamp er oplæg vedrørende etablering af en nationalt dækkende sygesikring et ”hot” emne. Men sundhed er også et tema andre steder end på de traditionelle politiske dagsordener. I løbet af de seneste par år er der ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU sat fokus på flere væsentlige forskningsmæssige problemstillinger omkring betydningen af arkitektur og de landskaber, vi bevæger os i – for sundheden. De første ph.d.studerende er i gang med projekter, hvor arkitektfirmaer deltager, og vi har flere forskere med i et internationalt forskningsprogram om betydningen af indretning af byer som ”rum” og grønne områder som aktive faktorer for forebyggelse og sundhed. Kan man styre menneskeflow’et til alles sundhed? Målet er at få mere viden om, hvorledes den ”rigtige plads” bør være, hvordan vi udnytter vore muligheder bedst muligt. Det er helt samme problemstilling, der er på dagsordenen, når vi vender os mod studerendes og underviseres ”plads”-situation. Umiddelbart er dette rammerne for uddannelsen, men i videre forstand rammerne for de studerendes og undervisernes sundhed. I løbet af 2007 blev det mere og mere klart, at vi ved SDU har en stor udfordring i forhold til studiemiljøet. Det har debatten i Sund & Hed bidraget til – og forhåbentligt holdt fast i. Hvad er så sket? For det første har vi på fakultet fået et betydeligt bedre grundlag for at udnytte de lokaler, der nu en-

gang er til rådighed: En mere præcis planlægning af undervisningen, så lokalerne passer til holdstørrelserne. Det har vi udnyttet delvist i foråret 2008, og vi kan gøre det endnu bedre fra efterårssemestret. Vi ved samtidig også, at vi udnytter ”pladserne” til kanten. Derfor er en forudsætning for, at I som studerende oplever den bedre planlægning, at I ”kender jeres plads” – dvs. deltager på det hold, hvor der er reserveret plads til jer. For det andet ved vi, at vi mangler specielle undervisningslokaler som studiesale og færdighedslaboratorier. Dels mangler vi tilstrækkeligt plads de steder, som allerede er etableret, og dels er nogle af dem endnu ikke indrettet. Det forhold forsøger vi at afhjælpe med omlægninger i løbet af 2008. For det tredje ved vi, at løsningen på de to punkter, jeg har nævnt, vil synliggøre, at sundhedsvidenskabs uddannelser – på lige fod med øvrige uddannelser ved SDU – udløser et behov for betydeligt udvidede rammer på campus i Odense; et forhold man heldigvis har taget fat på at løse. Men vi ved også, at det vil udløse et behov for udvidede rammer i Winsløwparken. Et behov vi konkret allerede har et første bud på. Winsløwparken er i sin udformning tænkt i de rigtige baner med såvel gode rum, bygninger og landskaber. Der har vi en god model for at skabe ”sunde” pladser for uddannelse. Det skal være afsættet for at få løst problemet med, at rammerne nu er blevet for snævre – trods det at de er ”rigtige”. Mogens Hørder dekan

Side 17


Debat

Lægeløftet til debat Af Lone Hachmann, 8.sem. kiropraktik Er lægeløftet virkelig forældet? Er latin ? Og hvad med selve begrebet læge? Vi bliver nødt til at se fremad og tænke over, hvor vi egentlig bevæger os og gerne vil bevæge os hen!

gør op med nogle værdier i sig selv: Hvad er det egentlig, jeg gerne vil opnå ved at blive læge? Og hvad er det egentlig, jeg dedikerer mig til ved at afgive lægeløftet? Er en del af fagets højtidelighed ved at blive erstattet af kommercialisme, således at det er op til den enkeltes moral, hvor meget lægeløftet stadigvæk ”er værd”? Eller er nogle traditioner implicitte, når man vælger et hverv, hvor patienten er i fokus?

Kan vi tillade forfald af gamle værdier og traditioner og erstatte dem med en moderne sundhedsstil præget af lært håndværk og tekniske færdigSkrevet af en studerende, der ikke helt forstår, heder (lægecertifikat). hvad der er i vejen Bør udøvelse af en med lægeløftet og derLægeløftet lyder: profession ikke indefor kunne tænke sig at holde flere facetter og ”Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de høre en (kommende) mange menneskelige medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, læges forklaring. aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse aspekter? jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet – Tør du give et bud, Indebærer transfor- mig, eller har du en læge-er• at jeg ved mine forretninger som praktiserende klæring, der fritager sig mationen af en stulæge stedse skal lade det være mig magtpå- for at skulle forklare din derende fra lægmand liggende, efter bedste skønnende at anvende forestilling om løftet bag til læge netop ikke, mine kundskaber med flid og omhu til samfun- den hvide kittel? at man blandt andet dets og mine medmenneskers gavn, • at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, • at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, • at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anmodninger og bestemmelser".

Lægeløftet 2006 - en anakronisme? Dekan Mogens Hørders tale til de nye medicinske kandidater i 2006 berørte mange aspekter af lægeløftet og dets relevans for den moderne lægegerning. Her er et uddrag: ”Det andet løfte: ’At jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som den rige uden persons anseelse.’ Det er nok netop her, at debatten er hedest. Er det muligt for lægen i dag uden at tage hensyn til de økonomiske realiteter at behandle alle lige? Frygten for en kommercialisering af sundhedsvæsenet med privatisering og sygesikringer som drivkraft, som man ser det f.eks. i USA, er efter manges mening en reel trussel mod, at læger i fremtiden kan leve op til denne del af løftet.” Læs resten af talen på kortlink.dk/ugeskriftet/4w8f

I S&H nr. 3, 2008 bragte vi en historie om computerproblemerne på SDU. Fakultetet er blevet gjort opmærksom på indlægget, og Sund & Hed fortsætter med at forfølge sagen. Side 18


Fotoreportage

Sund & Hed PR-fremstød Onsdag d. 5. marts var to hold så heldige at være modtagere af Sund & Heds reklamebudskab: Vi er til for jer – brug os! Foto: Brit Eva Andersen, Sund & Hed

Opmærksomme studerende: “Hvad sker der?”

Powerpoint skal der til

Anne Marie, Monja, Tommy og Brit var repræsentanter i U1. Samme dag besøgte vi også Emil Aarestrup hvor Jørgen tillige var med.

Klapsalver efter forevisningen af reklamefilmen.

Reklamefilmen som tegneserie. Superman og Spiderman er jo i virkeligheden bare fritids-journalister! Filmen er lavet af Tommy.

Se selv den populære reklamefilm på Sund & Heds hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk! Side 19


Rejsereportage

I Holland googler man sig ikke til pensum som i Esbjerg. FSV-studerende, Benita, fortsætter sin beretning fra det hollandske.

At falde til, i hak og ned Kalenderen synes at have haft fingrene i krukken med præstationsfremmende midler; i hvert fald går tiden afsindigt stærkt hernede. Vi har rundet den første måned som udvekslingsstuderende, og man finder sig selv i en splittet fornemmelse af tid og sted. På den ene side forstår man ikke helt det tempo, kalenderen sætter, og på den anden side føles Maastricht som et sted, vi har været i evigheder. Af Benita Dreyer-Andersen, 4. semesters folkesundhedsvidenskab og på udveksling Når man falder til et sted, tror jeg ikke, det sker som et fysisk mærkbart fænomen. Jeg tror heller ikke, at man svinger stængerne ud en morgen, hører et KLIK, og vupti så føler man sig hjemme. Jeg tror ”at falde til” bedømmes set i bakspejlet og på basis af, at man nok føler sig bedre tilpas nu, end man gjorde førhen. Med dette i baghovedet kan jeg altså ikke på nuværende tidspunkt vurdere, om jeg er faldet helt til endnu. Hvis ikke, så er jeg i hvert fald tæt på... Nok fra lommefilosofiens lirekasse. Hverdagen er skudt i gang og ligner den vi forlod... og dog. Der er de alment kendte fænomener som undervisning, gruppearbejde og deadlines, så spørgsmålet er, om dette cirkus overhovedet gør det muligt ikke at være faldet til. På den anden side er menneskerne, faciliteterne, rutinerne, kopimaskinerne og sproget anderledes, og kan derfor godt give anledning til en god suppe af spørgsmål i øverste etage. Ak ja. Som udsendt medarbejder kan man tillade sig at gøre notater om ligheder og forskelle mellem DK-campus og her. Det organisatoriske synes at køre ret fint her i det Maastricht’ske, selvom informationsniveauet om tests, indhold og forventninger sommetider skal graves op fra et sted langt væk. De studerende hernede er til gengæld anderledes (det skal jeg jo sige), men det er ikke deres skyld. Sammenlignet med SDU er der flere foræringer hernede i form af nøjag-

Side 20

tigt angivet litteratur og facitlister. Jeg er i højere grad vant til selv at søge informationen til gruppearbejde og lignende. Ved ikke, hvad der er bedst. Jeg skal være den første til at indrømme et stort spildtidspotentiale, når man googler sig til pensum, men man skal nok ikke undervurdere læringsprocessen. Lad mig give et eksempel på forskellen mellem danske og hollandske studerendes tilgang til deres studier: Efter kursets første test evaluerede vi efterfølgende indholdet, og en hollandsk pige sagde vældig kritisk, at ”…hun ikke havde forventet, at hun skulle tænke selv”. Jeg skriver projekt med hende og spurgte ind til hendes kommentar, og tilsyneladende er deres tests i højere grad præget af: ”Indeholder teksten et afsnit med flg. indhold… ja eller nej?”. Undervisningsformen adskiller sig den ondelynendemig fra min skolegang, hvor jeg i en 3. klasses stil om bondegårdsdyr selv skulle tage stilling til, hvad jeg syntes om grisen (okay, sat lidt på spidsen, men lad den stå for eksemplets skyld). På den sociale front har vi rykket vildt siden sidst. Vi er faldet til på kollegiet, på skolen og i grupper af både udvekslings- og indfødte studerende. Efter så meget sammenspist afhængighed føles det fantastisk, at nogle siger HEJ på gangene, ligesom den opnåede fælles referenceramme uden for den lille klub af udvekslingsstuderende tilføjer en hel del til tilfaldeprocessen. Jeg tror, rapporteringen hernedefra vanskeliggøres kraftigt fra nu af. Efterhånden som rutinen indtræder, glemmer jeg nok at lægge mærke til alle de små ting. Sådan er det vel at falde til.


Rejsereportage

En tur i byen med tøserne

Benita Dreyer-Andersen med en velplaceret drink

Der var også øl!

Midt i en pubcrawl kan man godt blive sulten

Rotterdam Side 21


Studienævnsmøder

Studienævnsmøder Medicin Møde 4. februar 17. marts 21. april 19. maj 16. juni

Ansøgningsfrist 24. januar 6. marts 10. april 8. maj 5. juni

Idræt & Sundhed Møde Ansøgningsfrist 5. februar 22. januar 19. februar 5. februar 18. marts 4. marts 15. april 1. april 20. maj 6. maj 24. juni 10. juni 26. august 12. august 16. september 2. september 28. oktober 14. oktober 18. november 4. november 16. december 2. december

Folkesundhedsvidenskab Møde 5. februar 4. marts 1. april 6. maj 3. juni

SuSuKa Næste møde i studienævn for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er den 14. februar med ansøgningsfrist den 31. januar.

Ansøgningsfrist senest 8 dage før mødet.

Faglig vejleder: Medicin

Til alle medicinstuderende…

Ansvar for egen oplysning! Husk, at du som studerende selv har ansvaret for at orientere dig om ting og sager angående dit studie. Universitetet, studiesekretariatet og vi som faglige vejledere gør meget for, at informationen skal være let tilgængelig. Men der er nogle ting, du som studerende selv bør gøre: • Tjek din studentermail eller videresend den vha. en regel. Vigtige informationer sendes ofte ud på mail, og det forventes, at de studerende tjekker den. • Kom til de møder, der arrangeres for dit semester. Der vil ofte blive givet meget væsentlige informationer til møder af denne art, og samtidig er det er en oplagt mulighed at afklare eventuelle spørgsmål. • Se på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside og videre under enten ”medicin bachelor” eller ”medicin kandidat” og find rigtig mange oplysninger om undervisning, eksamen, klinik, studieordning og meget andet. • Gå forbi de faglige vejlederes kontor i WP 17, 1, og se på opslagstavlen, hvor der hænger opslag om bl.a. kliniks konference, aktuel information og læsemakkere. Spørg de faglige vejledere, hvis du er i tvivl om noget. Vi har træffetid mandag-torsdag 11.15-15.15. Desuden kan vi træffes på mailen fv@health.sdu.dk. Og så læs selvfølgelig i Sund & Hed, hvor der som regel altid er nyt fra os. De faglige vejledere

Til alle studerende på 1. eller 2. semester: Studieintro 2 finder sted den 7. april fra 12 til 13 i U55. Mødet er skemalagt, så det passer til 1. semester, men gik du glip af mødet i efteråret, så er du velkommen denne gang. Der er rigtigt mange praktiske ting at huske på, når man lige er startet på et nyt studie, fx i forbindelse med eksamenstilmelding, procedurer, dispensationer, tidsfrister mm. Mødet er en god hjælp til undgå problemer, glemte tilmeldinger og ringen rundt efter svar og hjælp. De faglige vejledere opfordrer derfor alle til at komme til mødet.

Side 22


Faglig vejleder: Medicin

Klinik til efteråret 2008? Nuværende 10. semesters klinikmøde 28/3 kl. 16-17 i Store Aud. Nuværende 9. semesters klinikmøde 7/4 kl. 16-17 i Store Aud. De faglige vejledere holder oplæg ang. klinikfordelingen, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål. Tidsfrister for tilmelding mm. bliver gennemgået på mødet.

Faglig vejleder: Biomekanik

Faglig vejleder: Biomekanik

Træffetider forår 2008 Mandage kl. 8.30-10.30 (Vibeke) Ingen træffetid i uge 12 og 13. Træffetid i uge 17: tirsdag samme tid Onsdage kl. 9.45-11.45 (Sanne) Ingen træffetid i uge 12. Vi besvarer mails udenfor træffetiderne: Kontakt: Mail: fvkb@health.sdu.dk Telefon: 65 50 29 78 Kontoret findes ved idræt for enden af B1913 gangen på universitetet. Venlige hilsner Sanne og Vibeke

Ny regel for fagtilmelding! Når man melder sig til undervisning bliver man automatisk tilmeldt eksamen. Man skal altså for fremtiden huske at afmelde sig eksamen, hvis man ikke ønsker at gå op – i stedet for at huske at melde sig til. Altså: Undervisningstilmelding = eksamenstilmelding. Gælder fra næste undervisningstilmeldningsperiode: 1-15 maj

Klinisk Biomekanik

Indbydelse til

Temaaften om kiropraktik torsdag den 27. marts kl. 18.00 i O-100

Klinisk Biomekanik afholder temaaften om kiropraktik med følgende emner • •

Nye specialeprojekter Hvem er vi? Hvor hører vi til? Hvor skal vi hen?

Der vil være indlæg med bl.a. forskere og privatpraktiserende kiropraktorer med efterfølgende diskussion. Program kan findes på FNKS’s hjemmeside: www. fnks.dk Alle studerende på Klinisk Biomekanik er velkomne til at deltage, og vi håber at se rigtigt mange af jer. Venlig hilsen Henrik Hein Lauridsen Studieleder, Klinisk Biomekanik

Side 23


Muskelgruppen på OUH

Speciale- eller prægraduat-studerende:

Skelet-muskel-projekt? Muskelgruppen på OUH og sundhedsvidenskab arbejder med muskelbiologi med det langsigtede mål at forbedre behandling og diagnostik af patienter med muskelsvind. Vi arbejder i krydsfeltet mellem det eksperimentelle og den humane patologi, idet eksperimentelle fund sammenholdes med det, vi kan undersøge i humant væv. Vi arbejder med: • Dyremodeller • In vitrosystemer, celler og væv • Muskelstamceller • Human patologi Vi har adgang til en bred vifte af teknikker. Gruppen har en række projektforslag, som kan klargøres i samarbejde med studerende. Du kan høre nærmere hos: Henrik Daa Schrøder Professor i Neuropatologi og Muskelbiologi Afdeling for Klinisk Patologi, WP 15 Odense Universitetshospital Email: henrik.daa.schrøder@ouh.regionsyddanmark.dk

Ebrietas

FASTELAVNSFEST D. 11.04.08

Festen for alle studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Så er det blevet tid til den næste, store EBRIETAS fest, denne gang med temaet FASTELAVNSFEST, og det sker på universitetet i kantine II. Der bliver både plads til idrætsnørder, supermænd, slutty nurses, knoglevridere og kattekonger – til alle studieretninger og udklædninger. Traditionen tro starter vi festen med en lækker buffet fra Salt & Peber! Billetsalget til festen starter i Epstein Bar d. 4. april, hvor man også kan komme og få en øl med medlemmerne af Ebrietas, og husk: De første 100, der køber billet til festen i Epstein Bar d. 4/4, får en gratis spisebillet. VI GLÆDER OS TIL AT SE JER!

Side 24


FADL informerer FADL’s lægevikarkurser foråret 2008 Kurserne er målrettet lægestuderende, der påtænker at tage et lægevikariat til sommer eller på et senere tidspunkt. Kurserne er udarbejdet med det formål at kvalificere den enkelte lægestuderende til at varetage forvagtsarbejde på relevante afdelinger. Akut medicin 27/3-08 kl. 16-21 i Nielsine Nielsen 2/4-08 kl. 16-21 i F.C. Krebs. Begge dage For deltagelse skal 7. semester være bestået. Sidste frist for tilmelding den 18/3-08 kl. 15.30 EKG-Kursus 10/4-08 kl. 16-20 i Aage Berntsen For deltagelse skal 7. semesters hjerteblok være bestået Sidste frist for tilmelding den 3. april kl.17.00 Prioritering 1. Prioritet har FADL-medlemmer af Odense Kredsforening, som har bestået de for kurserne relevante studieelementer samt har opnået ansættelse i lægevikariat. 2. Prioritet har FADL-medlemmer af Odense Kredsforening, som har bestået de for kurserne relevante studieelementer. 3. Prioritet har FADL-medlemmer af Odense Kredsforening, som endnu ikke har bestået de for kurserne relevante studieelementer. 4. Prioritet har FADL-medlemmer fra Århus og København Kredsforening. 5. Prioritet har ikke-FADL- medlemmer. Ansættelse i lægevikariat skal dokumenteres ved tilmelding. Der er plads til 20 kursister på alle kurser. Ved overbooking vil der blive trukket lod mellem alle rettidigt tilmeldte – prioriteringerne er dog til en hver tid gældende.   Prisen for kurser FADL-medlemmer: 50 kr. som dækker sandwich på kurset. Ikke-medlemmer: 500 kr.   Tilmelding Tilmelding sker ved henvendelse til amn@fadl.dk. Efter tilmeldingsfristen vil du blive kontaktet pr. mail med besked, om du er optaget på kurset. Endelig tilmelding sker ved efterfølgende betaling af 50 kr. på FADL, Hunderupvej, eller på reg. 3574, kontonr. 3574441307. Ansøgningen skal indeholde semester. Se mere på FADL.dk

”FADL viser film” gentog sig – og succesen gentog sig! FADL’s fest og arrangementsudvalg takker for en hyggelig aften d. 28. februar i cafebiografens mørke skær . Vi havde godt nok på fornemmelsen, at folk havde haft en god oplevelse til vores første filmarrangement i efteråret. Men at billetterne til forårets arrangement ligefrem blev revet væk på 15 minutter var en glædelig overraskelse. ”FADL viser film” er nu officielt en tradition og vil have en fast plads på hvert semester. I behøver dog ikke at vente helt til næste semester, for allerede i indeværende måned er der et arrangement på plakaten igen! Premieren på søsterarrangementet ”FADL går i teatret” har store ambitioner – nu skal vi være kulturelle! Som de kvikke måske har gættet, er det et arrangement, der ligner bif-turen, hvilket jo kan være nok så rigtigt! Nu er popcorns-hatten bare skiftet ud med Kongen-af-Danmarkbolche-hatten. Vi har booket 50 sæder på Odense Teater og inviterer til forestillingen ”Fyrsten” torsdag d. 27. marts kl. 19.30. Prisen for dette arrangement er 50 kr. pr. snude og inkluderer billet, VIP-lounge i pausen (naturligvis) med tilhørende special-made pause-drink! Billetterne sælges 25.-26 marts kl. 12.00-12.15 på Uni i kantine 2 og i WP19 – og kun i denne periode! De spæde rygter er allerede sivet ud, og reaktionerne er ikke til at tage fejl af – med andre ord: Man skal være fremme i støvlerne (og selvfølgelig medlem af FADL) for at sikre sig en af de eftertragtede billetter. Vi glæder os til at se jer i mørket…

Fest- & ArrangementsUdvalget Stort fremmøde ved kravindsamling og Carl Mar foredrag. Der skal også lyde en stor tak til alle de fremmødte, ved sidste måneds cross over arr. foredrag med Carl Mar Møller og kravindsamling arrangeret af overenskomstudvalget (OU). Det blev en superfed aften med et fuldstændig fyldt Emil Aarestrup og et fantastisk publikum til en veloplagt entertainer, yaa, og et efterfølgende oplæg til den kommende års overenskomst. På denne baggrund blev der indsamlet en række gode krav her fra Odense som oplæg til en forhåbentlig super overenskomst senere i år… sådan! Med venlig hilsen Kommunikationsudvalget

Denne information fra FADL er redigeret gennem kommunikationsudvalget, af Kristoffer Lindvig, kristoffer.lindvig@fadl.dk Side 25


Spørgeskemaundersøgelse

Invitation til deltagelse i spørgeskema for studerende på 12. semester Jeg har brug for hjælp Jeg er studerende ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet. I forbindelse med mit speciale ønsker jeg at undersøge, hvilke faktorer der aktuelt har størst betydning for valg af sygehus som uddannelses- og ansættelsessted hos potentielle ansøgere, samt hvilke faktorer der har betydning for at tiltrække og fastholde kommende og nuværende læger på sygehusene.

Besvarelserne vil være anonymiseret, og ved offentliggørelse af under­søgelsens resultater vil alle informationer være samlet i tabeller og figurer, hvor enkeltpersoner ikke kan genkendes.

Jeg vil derfor gerne invitere alle medicinstuderende på 12. semester til at deltage I en spørgeskemaundersøgelse om ovenstående emne. Kvaliteten af undersøgelsen er næsten udelukkende afhængig af deltager­antallet, og jeg håber, at I vil medvirke i undersøgelsen.

På forhånd tak for din medvirken.

Har I lyst til at deltage, skal I blot gå ind på internetadressen www.ditsvar.dk og besvare spørgeskemaet. Det er min erfaring, at skemaet kan besvares på ca. 10 min.

Eventuelle spørgsmål vedrørende spørgeskemaet modtages gerne på følgende E-mail: stenkaer@stofanet.dk

I er velkomne til at besvare spørgeskemaet med det samme. Spørgeskemaet vil forblive aktivt på Internettet til og med 31. marts 2008.

Med venlig hilsen Susanne Stenkær Stud.scient.san. Aarhus Universitet

Syddansk Medicinhistorisk Selskab

Syddansk Medicinhistorisk Selskab

Foredrag 20. april Udviklingen 2000 - 2006 af geografisk oprindelse, studievarighed, postgraduat uddannelse, slutstilling og pensionering for 3055 lægevidenskabelige kandidater fra syddansk universitet, odense Formål og indhold: Lægeskolen er blevet mere søgt af studenter fra Sjælland, Jylland og udlandet og tilsvarende mindre af studenter fra Fyn. Den hyppigste studievarighed var op til 2005 syv til otte år, men med et tiltagende antal mere end otte år. Siden formuleringen af almen medicin som et speciale er den mediane uddannelsestid faldet fra elleve til syv år. Tiden fra kandidatår til erhvervelse af ph.d. er halveret siden 1990. Reference: Siboni K. Medical graduates (candidates) 1972-2001 from the University of Southern Denmark, Odense, 2.nd ed. Geographical supply and distribution, length of study, postgraduate education, specialties and main occupation. Dan. Med. Bull. 2003; 50: 85-89. Efter foredraget er der lejlighed til at stille spørgsmål til Knud Siboni. Målgruppe: Alle interesserede. Form: Foredrag. Underviser: Knud Siboni. Kursusledelse: Claus Fenger Tid: Tirsdag den 8.april 2008, kl. 19.30. Sted: Aarestrup auditoriet, Odense Universitetshospital.

Side 26


Epstein Bar

HALLO!

Hvor blev I af? Sidste semester havde vi et brag af en fredagsbar med ny indretning og masser af mennesker. Indretningen er der endnu, men hvor blev folkene af? Husk, at fredagsbaren er åben hver fredag fra kl. 14.00 i kælderen, WP19 for alle semestre – også 1. semester. Hold øje med www.epsteinbar.dk og tavlerne for særlige arrangementer i løbet af dit semester. Vel mødt i Epstein Bar!

Nyt koncept i Epstein Bar:

”Kaffeklar i Epstein Bar” For at udvide det sociale liv omkring studierne har Epstein Bar startet et nyt koncept – ”Kaffeklar i Epstein Bar”. Hver onsdag fra kl. 15-16 kan du nyde en kop stempelkaffe eller te med dine medstuderende i hyggelige omgivelser i Epstein Bar, kælderen, WP19. Vi ses!

Bamsehospitalet

Bamsehospitalet inviterer til Åbent Hus Tid og sted:

Lørdag d. 5. april fra kl. 10:00 - 13:00 Odense Universitetshospital, Auditorie 1 og 2, Kløvervænget 6, 5000 Odense C

Vi holder i år åbent hus for børn med deres bamser og forældre, således at flere kan få muligheden for at opleve Bamsehospitalet. Bamsehospitalet er et landsdækkende projekt, der afholdes af lægestuderende. Formålet er at give børn i børnehavealderen en introduktion til lægeverdenen i et trygt og positivt forum. Samtidig får de studerende et indblik i børnenes sygdomsforståelse og træner deres kommunikationsevner. Alle bamser er velkomne, man skal bare have fundet på en sygdom til sin bamse, før man kommer. På Bamsehospitalet findes et team af dygtige bamselæger, som er klar med plaster, bandage og et glas saftevand. Som afslutning på dagen laver vi vores Prutte-Bøvse-Show, hvor vi fortæller lidt om kroppen, og hvorfor man fx prutter eller snorker. Interesserede forældre bedes kontakte bamsehospital@ gmail.com, gerne inden d. 31/3, og fortælle hvor mange børn og voksne, de kan komme til åbent hus.

Side 27


Lægeforeningen

Studenter-repræsentanter til Ugeskrift for Læger Ugeskrift for Læger indledte i 2007 et samarbejde med to medicinstuderende fra Københavns Universitet. Det samarbejde, ønsker Ugeskriftet nu, skal omfatte to repræsentanter fra hvert af de tre fakulteter.

Dermed tror vi, du kan bidrage bedst til at bringe de gode historier fra studentermiljøet frem, men hvis du mener, vi fejlagtigt overser netop din interesse i at bidrage til Ugeskriftet, opfordrer vi dig til at søge alligevel!

Ugeskriftet på papir og nettet www.ugeskriftet.dk læses af 20.000 læger, øvrige nyhedsmedier og andre interessenter i sundhedsvæsenet 42 uger om året – og disse læsere ønsker også at kende til de medicinstuderendes arbejde, vilkår og udvikling af den prægraduate uddannelse.

Redaktionen vil vælge i alt 5 nye repræsentanter; to fra såvel Århus som Syddansk Universitet samt yderligere én repræsentant fra Københavns Universitet. Vi ønsker så bred sammensætning af gruppen som muligt, både hvad angår køn, alder, kulturel tilknytning og kontaktflade til studenterorganisationer.

Redaktionen ser studenterrepræsentanterne som en meget vigtig kilde til at holde alle læger og samfundet orienteret om de medicinstuderendes betingelser. Og Ugeskriftet som et velegnet medie til at informere alle interessenter om effekten af den prægraduate uddannelse. Ugeskriftet udvides i 2008 med et elektronisk nyhedsbrev, der som noget nyt i forhold til papirudgaven kan give plads til nyheder målrettet medicinstuderende, bl.a. omtale af væsentlige nyheder bragt af studenterbladene ved fakulteterne og kortere omtaler af de journalistisk bearbejdede reportager om studiemiljøet fra Ugeskriftet på papir. Vil du være med i samarbejdet med Ugeskriftet som studenterrepræsentant? I så fald er du sikkert kandidatstuderende, eller i hvert fald godt i gang med bacheloruddannelsen med et bredt netværk og kontaktflade til medstuderende og studenterorganisationer med fagligt, politisk og meget gerne socialt engagement.

Alle studenterrepræsentanter inviteres med til redaktionsmøde mandag den 7. april kl. 13.30-15.00 i København, så vi vil bede dig reservere denne eftermiddag, samtidig med at du søger. Posten som studenterrepræsentant er ulønnet, men Lægeforeningen dækker rejseomkostninger til redaktionsmøder med studenterrepræsentanterne. Kontakt gerne nuværende studenterrepræsentant Johan Stender, Københavns Sundhedsvidenskabelige fakultet, johanstender@gmail.com eller undertegnede for yderligere oplysninger. Ansøgning sendes senest 24. marts 2008 til: Redaktør Morten Gustav Poulsen, Yngre Læger, Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø – gerne på e-mail: m.g.poulsen@dadlnet.dk

IMCC Exchange

HAR DU LYST TIL AT TJENE 1400 KR? Til sommer kommer der omkring 12 medicinstuderende fra hele verden til Odense i klinik arrangeret af IMCC Exchange. Halvdelen kommer i juli (lejeperiode 29/6 – 26/7), halvdelen i august (lejeperiode 27/7 – 23/8). Disse studerende trænger til et sted at bo, når de er her, så skal du alligevel rejse fra din bolig i sommer, eller er du måske hjemme men har et ekstra værelse ledigt, så kontakt IMCC Exchange på mail; leoodense@gmail.com eller telefon; 20775947 (Martin) eller 22844161 (Fredrikke). Der udbetales 1400 kr. per student per måned. Vi glæder os til at høre fra dig!

Side 28


IMCC: Sundhedsmekka

Sundhedsmekka Exchange ANSA 3om1 SAMS Sex-ekspressen PIT FADL Bamsehospitalet Kenya projektet MOUH Odense Diskflyers Projekt 2015 Ebrietas FNKS Medicinerrådet Sund & Hed m.fl.! Så er det igen på tide at blive inspireret og engageret, samt proppet med kaffe, kage, slik og øl.

Vi ses til Sundhedsmekka i Epstein Bar, torsdag d. 10. April fra kl. 14.00. Alle semestre, både fra medicin og biomek er meget velkomne! Tjek sundhedsmekka.imcc.dk for mere information. Mvh IMCC Odense

IMCC kontoret

Hvordan får jeg mere information om Exchange? 2015-målene? Spændende foredrag om flygtninge og sundhed? Præklinikophold til spændende steder?

På IMCC kontoret! Hvor ligger det? I WP 19 lige ved ”hovedindgangen”

Hvornår er der åbent? Mandag kl. 11-13 gælder fra uge 14 til og med uge 19

Håber du kommer forbi, hvis du har nogle spørgsmål ang. IMCC´s mange projekter. Ellers kan du skrive en mail på imccodense@gmail.com Forårshilsner fra Sara Munk Jensen, sekretær i IMCC

Side 29


IMCC: Operation 2015

FN’s 2015-mål I år 2000 lovede FN og 190 af verdens statsledere at redde millioner af mennesker verden over fra fattigdom og give dem et bedre liv indenfor 15 år. Dette skulle opnås ved at definere 8 konkrete, tidsbestemte mål, som ville være med at sikre en mere ligeværdig og bæredygtig verden. Af Linda Billeschou, stud.med, opration2015, IMCC

Vi skal

Handling Det er vigtigt, at vi tager ovenstående mål seriøst. Millienium-erklæringen og 2015-målene skal ikke blive en pinlig fiasko. Vi skal handle og så vidt muligt sikre, at de gode intentioner ikke kun bliver ved snakken, for til det er de otte udviklingsmål nemlig for vigtige. Den fattigdom vi ser forskellige steder i verden fremstilles ofte som en naturlig tilstand. Langt de fleste mennesker i vores del af verden kan blive enige om, at det, som bl.a. sker i Afrika, er frygteligt, men det er også en situation, som vi ikke kan gøre noget ved. For de fleste har Afrika tabt! Men dette er ikke sandheden. Til forskel fra naturkatastrofer og ulykker, som kan være svære at forudse, så kan vi bekæmpe fattigdom, sult og nød. Vi har ressourcerne, vi har pengene og vi har teknologien. Det sidste, vi mangler, er at stå sammen om denne beslutning og derved sikre den politiske vilje til handling. Lykkes det at nå 2015-målene inden 2015, så vil vi have bragt 500 millioner mennesker ud af fattigdom. 250 millioner mennesker vil ikke længere gå sultne i seng, og 30 millioner børn, som i dag ikke overlever deres 5 års fødselsdag, vil kunne planlægge deres fremtid. For de mange milliarder af mennesker, som lever i absolut fattigdom, handler 2015-målene om liv og død. For hele jordens befolkning repræsenterer 2015målene nøglen til en fredelig og mere sikker fremtid. Det haster med at komme i gang. Nu her i 2008, hvor halvdelen af tiden er gået, halter store dele af verden langt bagud med at nå målsætningerne. Op mod en milliard mennesker lever stadig i ekstrem fattigdom, hvert år dør seks millioner børn på grund af underernæ-

1. Udrydde fattigdom og sult 2. Sikre grundlæggende uddannelse til alle 3. Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder 4. Reducere spædbarnsdødeligheden og børnedødeligheden 5. Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder 6. Standse udbredelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme der truer menneskeheden inden 2015 7. Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling 8. Opbygge et globalt partnerskab for udvikling

ring, inden de er fyldt fem år, og i de mindst udviklede lande går under halvdelen af børnene i skole. Beregninger har vist, at hvis vi fortsætter i det nuværende tempo, vil vi først nå hovedparten af 2015 Målene i 2147. Det er 132 år for sent. På hjemmesiden www.mdgmonitor.org kan man følge udviklingen i de enkelte lande for at nå 2015-målene Operation2015 Operation2015, IMCC forsøger at udbrede kendskabet til FN’s otte udviklingsmål blandt studerende og personale på Det Sundhedsfaglige Fakultet. Projektet blev søsat i 06 og har siden da, senest i okt/nov 07 kørt kampagner med fokus på et eller to mål ad gangen. I denne omgang sættes fokus på mål 6 ”Standse udbredelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme der truer menneskeheden”.

Mål 6: Standse udbredelsen af HIV’/AIDS, malaria og andre sygdomme I slutningen af 2006 levede omkring 39.5 millioner mennesker med HIV. 39.5 millioner – det svarer til 7 gange Danmarks befolkning! Globalt set blev 4,3 millioner mennesker smittet med HIV i 2006, og især Østasien og de tidligere Sovjet lande oplevede hurtige smitterater. Brugen af inficerede kanyler er fortsat hovedårsagen til HIV-smitte i de europæiske lande, men denne smittevej er gennem de senere år også blevet udbredt i Afrika syd for Sahara. HIV-udbrud blandt mænd, som har sex med mænd i Asien registreres i tiltagende grad. Derudover ses et stigende antal smittede kvinder i takt med, at katastrofen forværres. På globalt plan er lige under halvdelen af alle HIV-smittede kvinder. Dette kan både forklares ved, at kvinder af fysiologiske årsager er mere udsatte for smitte, og derudover står kvinden typisk også svagere i forhold til at sige fra overfor ubeskyttet sex.  Indsatsen i forhold til at få folk, som lever med HIV/AIDS, i behandling udvides løbende. På trods af at 700.000 mennesker modtog behandling for første gang i 2006, så blev omkring 4,3 millioner nye mennesker smittet samme år. Dette må kunne forbedres ved en fælles indsats. Når det kommer til malaria er indsatsen vokset gennem de seneste år, takket være stigende opmærksomhed og flere ressourcer. Flere afrikanske lande har opnået en større dækning, hvad angår myggenet behandlet med insektdræbende middel (ITNs), og nogle lande er i provinserne begyndt at udlevere gratis imprægnerede myggenet til gravide kvinder og børn under 5 år. ITNs er det mest effektive værktøj til rådighed, når Fortsættes på næste side

Side 30


IMCC: Operation 2015 det gælder stikprofylakse. Men i Afrika syd for Sahara sover kun fem procent af børn under fem år under imprægnerede myggenet. Smitten forårsager anæmi hos børnene, hvilket er en væsentlig årsag til hæmmet vækst og udvikling. Ét barn dør hvert 30. sekund af malaria og ca. 1/5 af alle dødsfald hos børn skyldes malaria. Der er brug for 3 milliarder amerikanske dollars på verdensplan – og 2 milliarder amerikanske dollars til Afrika alene – til at bekæmpe malaria i de områder, der er værst ramt. Gennem de seneste ti år er den internationale støtte til kampen mod malaria mere end tidoblet, men beløbet, som var tilgængeligt i 2004, udgjorde kun 600 millioner amerikanske dollars. Ifølge WHO kan myggenet nedbringe smitten med 60 %, og børnedødeligheden med 20 %, hvis nettene bruges korrekt. Som det fremgår af ovenstående, er der nok at tage fat på. For at gøre folk, der har deres daglige gang på OUH, WP eller i klinikbygningen, opmærksomme

på de store problemstillinger, vi står overfor som verdenssamfund, har Operation2015 stablet nogle spændende arrangementer på benene. Kaffeslabberads med gratis kaffe, den. 7. april 2008 i Klinikbygningen. I anledning af World Health Day afholder vi kaffeslabberads, hvor der vil blive gjort lidt reklame for de forskellige events, vi har arrangeret, samt givet yderligere information omkring 2015-målene. Der vil være mulighed for at købe Unicef tshirts, tasker, nøgleringe etc. Foredrag med Læger uden grænser, den 8. april 2008 kl. 16.15 i Emil Aarestrup Kom og hør et spændende foredrag med en læge, som tidligere har været udsendt for Læger uden Grænser. I forbindelse med udsendelsen har hun arbejdet med tuberkulose- og malariaprojekter. Film og debataften, den 14. april 2008 kl. 17.00

Steps for the future er en dokumentarserie, som giver en gribende indsigt i mennesker, der lever med eller omkring HIV/AIDS. Vi har valgt to rigtigt gode og interessante film, som vi viser i Epstein Bar. Der vil være foredrag med HIV/ AIDS professor Court Pedersen imellem de to film, og vi afslutter aftenen med debat og sandwich. Kunst og Musik på Brandts, den 24.27. april 2008. I samarbejde med Det Fynske Kunstakademi har vi lavet et projekt med det formål at forene kunst og humanitære spørgsmål. Vi har fået de studerende fra kunstakademiet til at lave et stykke kunst ud fra 2015-målene, som vil blive udstillet på Brandts, 4. sal. Der vil være fernisering torsdag den 24. april. kl. 16.00, og i den anledning vil den smukke jazz-sangerinde og UNICEF ambassadør Caroline Henderson optræde. (Kilder: The UN Millennium Development Goals Report 2007, www.2015.dk, www.undp.dk )

Turnusbytte

TURNUSBYTTE OG MÅSKE EN VEJ UDEN OM 4- ÅRS- REGLEN Jeg er i besiddelse af en sikker turnusplads i Viborg (trak nr. i efteråret) med start til sommer. Men jeg har så en kæreste, der lige har fået tilbudt job i Roskilde... Jeg vil derfor meget gerne bytte mig til en turnusplads på Sjælland. Jeg kan til gengæld tilbyde en plads efter gammel ordning, i alt 1½ år, men uden 4-års-reglen! Viborg har nemlig tilbudt os, at vi selv kan vælge mellem den nye og den gamle ordning ( hvis vi så starter 1/7! Hvis vi starter senere er vi ”gamle” – også på basisuddannelsen.) Jeg ved, at det ikke er alle sygehuse, der har tilbudt den gamle ordning. Jeg vil også kunne acceptere en turnusplads med start her til maj.

Alternativt: Hvis nogen efter sidste uges trækning er i besiddelse af et nummer, der kan give plads på Sjælland, er jeg også meget interesseret i at bytte, og vi finder en ordning på det hele. Jeg kan jo i så fald bare vælge basislægeuddannelsen. Det er ikke helt afklaret, hvilken stilling jeg kan få i Viborg, men umiddelbart bliver det karkirurgi/medicin, alternativt medicin/almen praksis. Psykiatri er udelukket. Jeg håber meget, ovenstående har fanget nogens interesse  Jeg kan fanges på bentesander@hotmail.com eller 25777157, også med eventuelle spørgsmål. Mvh. Bente Braad Sander

Side 31


EDU Danmark

Tjek, hvor mange penge du kan få… … til at læse i udlandet. På www.udlandsstipendium.dk kan studerende tjekke, hvor mange penge de kan søge om at få med til at betale for undervisningen på udenlandske universiteter. De nye udlands-stipendie-regler gælder fra efteråret 2008, og de studerende får nu hjælp til reglerne på udlandsstipendium.dk. Bag sitet står EDU Danmark, der håber, at den nye ordning vil øge antallet af danske studerende, som vælger at læse i udlandet.

Læs gratis i udlandet

Hvem er EDU Danmark?

Fra 1. juli 2008 bliver det muligt for danske studerende at tage deres taxametertilskud med til at betale for studie- og undervisningsafgifter i udlandet. Ordningen kaldes ”udlandsstipendium”, og den gælder for alle danske studerende ved videregående uddannelser. Taxametertilskuddet udgør det beløb, som de danske uddannelser får for at uddanne de studerende. Og det er dét beløb, som de studerende nu kan søge om at få i udlandsstipendium. Pengene skal gå til studie- og undervisningsafgifter på de udenlandske universiteter, og for nogle studerende betyder udlandsstipendiet, at de ikke længere er afhængige af udvekslingsaftaler og legater for at kunne læse gratis på universiteter uden for Europa – i lande som Australien, USA og New Zealand.

EDU Danmark repræsenterer en række udenlandske universiteter her hjemme. Hvert år sender EDU Danmark hundredvis af danske studerende til udlandet, og de studerende får bl.a. hjælp til valg af destination og universitet, ansøgninger om optagelse, finansiering og alt, hvad der ellers er brug for, når drømmen om at læse i udlandet skal realiseres. Palle Steen Jensen, der er direktør for EDU Danmark, siger om lanceringen af udlandsstipendium.dk: ”Hos EDU Danmark kender vi både de studerende og deres behov samt uddannelsessystemet rigtigt godt. Det er derfor naturligt, at vi – som

www.udlandsstipendium.dk – hjælp til regel-junglen EDU Danmark lancerer sitet for at hjælpe de studerende med at finde rundt i regel-junglen. På www.udlandsstipendium.dk forklares reglerne bl.a. i 4 korte videoer, og de studerende har også mulighed for at tjekke størrelsen på netop deres taxametertilskud ved at svare på tre korte spørgsmål. ”Udlandsstipendie-reglerne kan godt virke ret uoverskuelige for de studerende – og reglerne er ikke altid logiske eller nemme at gennemskue. Hos EDU Danmark har vi dannet os et overblik. Vi holder øje med udviklingen og opdaterer løbende sitet med nye udviklinger på området,” siger Palle Steen Jensen.

Side 32

en organisation med speciale i international uddannelse – informerer og vejleder de studerende på et selvstændigt site dedikeret til de nye regler.” Nye økonomiske muligheder for danske studerende Palle Steen Jensen er glad for de nye regler, som han håber, vil få flere studerende til at læse i udlandet: ”Udlandsstipendie-ordningen gør det mere overkommeligt for danske studerende at læse i udlandet,” siger han og henviser til en undersøgelse, som EDU Danmark selv har lavet blandt studerende. Den konkluderer, at mange undlader udlandsopholdet, fordi det er for dyrt og for besværligt: ”De nye regler hjælper på de studerendes økonomiske incitament. Og med lanceringen af udlandsstipendium.dk, ønsker EDU Danmark at gøre reglerne mere gennemskuelige, så hele forberedelses- og ansøgningsprocessen bliver mindre indviklet,” siger Palle Steen Jensen. Yderligere oplysninger www.udlandsstipendium.dk, www.edu-danmark.dk Kontakt EDU Danmark: Palle S. Jensen, palle.steen.jensen@edu-danmark.dk, mob: 40 75 00 15 Boman Kommunikation: Pernille F. Pedersen: pp@bomanpr.dk, tel: 35 31 11 07


EDU Danmark

Bamsehospitalet

Vær med til en hyggelig dag med blå blink, bamser og masser af sjov Bamsehospitalet ruller igen dette semester, og vi søger igen bamselæger, røgtenlæger og sidst men ikke mindst bamsesygeplejersker til at deltage d. 1, 2, 3, 4 og 5. april mellem kl. 9 og 12. Derfor har vi brug for dig og dit gode humør! Bamsehospitalet er din mulighed for at skabe en sjov dag for børnehaver sammen med andre medicinstuderende – og for at lære studerende fra andre semestre at kende. Det er også en mulighed for at øve kommunikative evner som studerende og kommende læge, på et andet og mere praktisk plan end det vi bliver undervist i til daglig. Man behøver ikke være med alle dage, og man behøver ikke have prøvet det før. Eneste krav er et barnligt og åbent sind.

Uddannelsesaften

Hvis du synes, det lyder spændende, så afholder vi d. 26. marts kl. 19 i WP 19.01 en uddannelsesaften, hvor vi kort vil forklare om hospitalet og kommunikation med børn.

Info og tilmelding

Hvis du gerne vil vide mere eller tilmelde dig, kan du skrive til bamsehospital@gmail.com. Du kan også kontakte os på 61 65 85 81.

Side 33


Laboratoriet for Kliniske Færdigheder

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes! Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin. • • • • • • •

Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer Undervisningskalender kan ses på www.sdu.dk/health/labkf/ Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF Der undervises på små hold med max. 10 deltagere Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Hvis der er mindre end 4 tilmeldte, aflyses undervisningen Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til labkf@health.sdu.dk

Med venlig hilsen Pia Juul Christiansen & Jette Næsvang Koordinatorer, LKF Mail: labkf@health.sdu.dk Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

Pusterummet Pusterummet præsenterer: Tyvstjålet og 95 % gengivet fra cirkulerende kædemail:

Journal-bommerter

Det er ikke altid kedeligt at læse journaler. Pusterummets redaktører fik fra en anonym kilde følgende oversigt over journal-bommerter. For at styrke almen dannelse og rette fokus på korrekt medicinsk såvel som dansk sprogbrug, bringer vi her et fyldigt uddrag: 1) Patienten har brystsmerter, hvis hun ligger på sin venstre side i mere end et år. 2) Patienten har efterladt sine hvide blodceller på et andet hospital. 3) Patienten har ingen fortilfælde af selvmord. 4) Patienten har klaret sig helt uden ilt i sidste døgn. 5) Patienten har lidt af depressioner, lige siden hun begyndte at konsultere mig i 1989. 6) På andendagen havde hans knæ det bedre, og på tredjedagen var det helt forsvundet. 7) Storebroderen har meget ofte vejrtrækning. Egen læge mener, han kan vokse fra det. 8) Vi vil fortælle moderen, at hun kan kighostevaccineres, når hun vejer 4 kg. 9) Da han kommer fra København, har han ingen børn. 10) Moderen er hjemmegående, men har dog gået i børnehave. 11) Da hun besvimede, rullede hendes øjne rundt i rummet. 12) Huden var fugtig og tør! Side 34

13) Hun er følelsesløs fra tæerne og nedefter. 14) Patienten bor sammen med sin mor, far og kæle-skildpadde, som p.t. er i dagpleje 3 gange om ugen. 15) Patienten er en 79-årig enke, som ikke længere bor sammen med sin mand. 16) Patienten fik amputeret en tå på venstre fod for en måned siden. Han fik også amputeret venstre ben over knæet sidste år. 17) Patienten var ved sit sædvanlige gode helbred, indtil hans fly løb tør og styrtede ned. 18) Efter at patienten er ophørt med at ryge, er hans lugt vendt tilbage. 19) Patienten har slået venstre storetå, som næsten helt har løsnet sig. Personalet må ikke trække den af, da det gør ondt. 20) Fik dog besked om, at hjertet var i orden, men at hun skulle komme igen, hvis hun blev bevidstløs. 21) Patienten har mandolinstor prostata. 22)  Dette er de patienter, der blev liggende på mit skrivebord. 23) Smerterne i ryggen viser sig, når patienten ligger udstrakt med begge ben på ryggen. 24) Patienten er gravid i 19. måned. 25) Patienten synes, at højre storetå hænger noget nedad sammenlignet med de andre fingre. 26) Afføringen har samme farve som dørene

på afdeling 19. 27) Når hun føler sig træt, kan ansigtet drejes mod højre og stå der og ryste lidt. 28) Opkastningerne gik væk i løbet af eftermiddagen, ligesom manden. 29) Var på vandretur i bjergene. Nedkom med helikopter i går. 30) Har fået små blodige spiseskeer i afføringen 15-20 gange om dagen. 31) Patienten har tidligere haft ører, men de er faldet af. 32) Far og mor døde, da hun var 12 år gammel. De har ingen kontakt med hende. 33) Der bør bemærkes, at der ikke mærkes nogen væsentlig temperaturforskel mellem benene. 34) Mad får han af sønnen, som er dybfrossen. 35) Ørerne kan svagt skimtes bag voks. 36) Ansamlingen af udslæt kredser omkring patienten. 37) Synes, at han tisser godt. Som en hest, ifølge eget udsagn. 38) Patient med ansigtseksem. Hudbesvær i forbindelse med at han anvender underbukser. 39) Hvad hans impotens angår, fortsætter vi medicineringen og lader hans hustru behandle ham. 40) Hun har ingen kuldegysninger, men hendes mand oplyser, at hun var meget hed i sengen i nat.


Andre medier skriver... Danske læger overser feber Danske patienter kan formentlig spares for mange infektioner, hvis hospitalsafdelingerne målte temperaturen i enden i stedet for i øret. Læger og sygeplejersker risikerer nemlig at overse lungebetændelser og blodforgiftninger, fordi de foretrækker at måle patienters temperatur i øret. »Øretermometeret er patientvenligt, hurtigere og mere hygiejnisk at bruge, men til gengæld risikerer man at overse infektioner,« siger læge Rasmus Smith, som om kort tid offentliggør en undersøgelse i samarbejde med læger Peter Michael Wøldike og overlæge Allan Linneberg fra Glostup Hospital i Ugeskrift for Læger, som viser, at mange danske afdelinger vælger øret frem for numsen. Undersøgelsen bygge et spørgeskema, som 500 hospitalsafdelinger har svaret på. De tre forskere henviser i en statusartikel i dag i Ugeskrift for Læger til en metanalyse, som engelske forskere står bag, Analysen samler resultater fra studier, hvor flere tusinde børn er blevet undersøgt, og den viser, at man overser tre til fire ud af ti patienter med feber, når man måler temperaturen i øret. 10. marts 2008 dagensmedicin.dk Flere børn er mentalt retarderede For tidlige fødsler, kemiske stoffer og indavl er nogle af årsagerne til, at flere børn bliver født med hjerneskader, som giver massive problemer. Disse børn vil senere i livet få svært ved at varetage et normalt job. Og antallet af børn ser ud til at stige. Ligesom et kraftigt stigende antal børn - 48 procent flere i løbet af ti år - modtager vidtgående specialundervisning i folkeskolen. Denne problematik vil professor og børneneurolog Peter Uldall fra Rigshospitalet i morgen eftermiddag stille skarpt på i et foredrag på Københavns Kommunehospital i anledning af Hjerneugen, der løber af stablen i den kommende uge. »Der ser ud til at være flere børn med retardering i mere eller mindre grad,« siger Peter Uldall til Berlingske Tidende. Han forklarer det blandt andet med, at antallet af for tidligt fødte børn er steget fra fem til syv procent i løbet af de seneste godt ti år. Det er i særdeleshed for tidligt fødte med en fødselsvægt på under 1.500 gram, der har intellektuelle problemer. 9. marts 2008 politiken.dk Turnuslæger får friere valg af basisstillinger De kommende turnuslæger kan fra i år mere frit end tidligere vælge sammensætningen af deres basislægeuddannelse, og hvor i landet, de vil gennemføre den kliniske del af deres uddannelse. Det er et led i den nye metode til at fordele basislægestillingerne, som skal give de studerende mere indflydelse på indholdet af deres kliniske uddannelse. Når de skal vælge basisstilling, skal de gå ind på basislaege.dk, hvor samtlige stillinger er slået op –både angivet på et geografisk kort og på en liste. Valget er dog ikke helt frit. De tilmeldte læger fik i sidste uge tildelt et lodtrækningsnummer af Sundhedsstyrelsen, og nummeret angiver den rækkefølge, de studerende kan søge i. 6. marts 2008 dagensmedicin.dk Vaccine mod højt blodtryk på vej En vaccine imod forhøjet blodtryk kan være en realitet om nogle år, efter at de første forsøg på mennesker har vist sig meget lovende. I dag tager de fleste patienter med forhøjet blodtryk flere piller dagligt. Hvis vaccinen bliver til noget, vil pilleglassene og blisterpakkerne kunne udskiftes med tre-fire stik om året hos lægen. Det Schweiziske firma Cytos Biotechnology har afprøvet sin forsøgsvaccine på en lille gruppe mennesker med forhøjet blodtryk, og resultaterne af forsøget er netop offentliggjort i det ansete tidsskrift The Lancet. 7. marts 2008 politiken.dk Høj uddannelse giver længere liv En ny undersøgelse fra Region Midtjylland viser nu, at blandt de veluddannede er glæden og velværen med livet dobbelt så stor, som i bunden af den sociale rangstige. Det samme gælder mestring af en sygdom, hvor lavere uddannede i højere grad føler sig hjælpeløse og har en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Og endelig viser data, at jo længere en uddannelse, man har bag sig, jo længere et liv opnår man, skriver magasinet »Liv« fra Center for Folkesundhed under Region Midtjylland. 29. februar 2008 jp.dk

Træffetider faglige vejledere Idræt & Sundhed Kristian og Rune Mandage 10:30 – 12:30 (Rune) Onsdage 12:00 – 15:00 (Rune og Kristian) Fredage 13:00 – 15:00 (Kristian) Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse Lise Bendixen Onsdag 9:00 - 10:00 Sted: WP17, 1. sal Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

Folkesundhedsvidenskab Steen Jepsen Onsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Biomekanik Mandage kl. 8.30-10.30 (Vibeke) Ingen træffetid i uge 12 og 13. Træffetid i uge 17: tirsdag samme tid Onsdage kl. 9.45-11.45 (Sanne) Ingen træffetid i uge 12. Sted: kontoret ligger for enden af B1913 gangen ved idræt Telefon: 65 50 29 78 E-mail: fvkb@health.sdu.dk

Medicin Anne Cathrine Haug, Hanne Beck Hansen, Nivethitha Ilangkovan, Sidsel Arnspang og Mikkel G. Mieritz Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal. Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk Ved akutte problemer kontakt Jane Westergaard på 65 50 29 05

Side 35


2008 Aktivitet Sund & Hed nr. 4 udkommer Donordag.dk, tilmeldingsfrist FADL går i teatret: ”Fyrsten” billetsalg

kalender Dato 22. mar 24. mar 25-26. mar Kl. 12-12:15 i WP19 og kant. 2 på campus. Forestilling d. 27. (se FADL informerer) 26. mar Kl. 19, WP 19.01, bamsehospitalet@gmaill.com

Syddanske Studerende: Opstartsmøde

27. mar Kl. 15:15 i U27, studenterpolitik for alle studerende

Temaaften om kiropraktik

27. mar Kl. 18 i O-100

FADL lægevikarkursus: Akut Medcin

27. mar Kl. 16-21, sidste frist for tilmelding 18. marts kl 15.30

FADL går i teatret: ”Fyrsten” forestilling

27. mar Kl. 19:30, Odense Teater

Sund & Hed nr. 5 deadline

28. mar

Klinikmøde for 10. semester

28. mar Kl. 16-17, st. aud.

Bamsehospital

1. apr Ansøgningsfrist 8 dage før 1-5. apr Kl. 9-12, bamsehospitalet@gmaill.com

FADL lægevikarkursus: Akut Medcin

2. apr Kl. 16-21, sidste frist for tilmelding 18. marts kl. 15.30

Take a Load off Your Feet, DJ-night

4. apr Alibi: Supperclub

Bamsehospital Åbent hus

5. apr Kl. 10-13, Auditorie 1 & 2, OUH, Kløvervænget

Klinikmøde for 9. semester

7. apr Kl. 16-17, st.aud.

IMCC månedsmøde

7. apr K l. 19, WP19.06

Studieintro 2

ID-nr. 42474

Sted/andet

Bamsehospitalet: Uddannelsesaften

Studienævnsmøde, Folkesund.

Maskinel Magasinpost

7. apr Kl. 12-13 i U55 for 1. & 2. sem. medicin

Sundhedsmekka

10. apr Kl. 14, Epstein Bar – alle er velkomne!

FADL lægevikarkursus: EKG

10. apr Kl. 16-20 i Aage Berntsen sidste frist for tilmelding 3. april. kl. 17

Sund & Hed nr. 5 udkommer

11. apr

Sund & Hed nr. 6 deadline

11. apr

Fastelavnsfest, Ebrietas

11. apr Billetsalg starter 4. apr i Epstein Bar

Studienævnsmøde, Idræt

15. apr Ansøgningsfrist 1. april

Foredrag, Medicinhistorisk Selskab

20. apr kl. 19.30, Aarestrup

Studienævnsmøde, Medicin

21. apr Ansøgningsfrist 10. april

Specialemøde, Cand.Scient.San.

23. apr kl.10.15 i lokale 19.01

Sund & Hed nr. 6 udkommer

25. apr

Sund & Hed nr. 7 deadline

25. apr

IMCC månedsmøde

5. maj

Studienævnsmøde, Folkesund.

6. maj Ansøgningsfrist 8 dage før

IMCC månedsmøde

2. jun

Har du noget, du vil have i kalenderen? Skriv til sundoghed@health.sdu.dk

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!

Afsender: Sund & Hed Franzen PortoService Postboks 9490 9490 Pandrup

Sund & Hed nr. 4, årg. 10  

Bladet for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU

Advertisement