Page 1

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU NUMMER 15 |

ÅRGANG 10 |

28. NOVEMBER 2008 |

Global Health Risk Games

19 studerende deltog for nyligt i de første Global Health Risk Games på SDU. Her skulle deltagerne forholde sig til en fugleinfluenza-epidemi, der pludselig ramte Danmark.

WWW.SUNDOGHED.SDU.DK |

GRATIS

Vinsmagning

Det var både muligt af få udvidet sin horisont og fugtet ganen, da FADL for nyligt holdt vinsmagning med vinanmelder Søren Frank.

s. 18-19

s. 6-11

Tema: Global sundhed s. 4-17


INDHOLD Artikler

Essay: Fagre nye verden Interview: Global Risk Health Games 2008 Interview: En teaser for global sundhed Baggrund: Hvad bliver det næste Baggrund: Hvad vil du gøre som læge HVIS... Klumme: Mette i Afrika: Hvor lille skal man være... Klumme: Global sundhed - også noget for dig Klumme: Global sundhed - hvad er det lige for en størrelse Interview: Når fugleinfluenza er mere end en leg Reportage: Undervisning af kvindegrupper i Bolivia Reportage fra vinsmagning: Osmose, garvesyre.... Klumme: Boblen er sprunget Debat: Kig indad inden du råber Debat: Falck Healthcare...

Opslag

Diverse stillinger og studieinformation

Info

Side 4-5 Side 6-7 Side 8-9 Side 9-10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16-17 Side 18-19 Side 20 Side 22 Side 23 Side 24-33

Den sjove kalender Andre medier skriver Træffetider faglige vejledere

Side 34 Side 35 Side 35

Sund og Hed-kalenderen

Bagsiden

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder. Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: Winsløwparken 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redaktionssekretær: Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefotos: Bodies, Anne Marie Jelsig Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 2

Deadline

Udkommer

28. november 12. december

12. december 27. december


LEDER

Et sundt liv til alle Den malariasyge gamle dame ryster over hele kroppen. Hun er netop vågnet af sin feberdøs, og nu fryser hun. Med en kraftanstrengelse rykker hun tættere på bålet i hytten, der ligger en dags kørsel fra Zambias hovedstad Lusaka. Men lige meget hjælper det. Gemmen røgtågen, som fylder rummet, kan jeg se, at hun stadig ryster, mens hun igen overgiver sig til feberdøsen. Uden for hytten er den gamle dames hiv-ramte datter og svigersøn ved at hakke ukrudtet væk fra den majsmark, der skal mætte den lille familie. Lidt derfra sidder hendes barnebarn med snottet løbende ud af næsen. Også han har hiv. Selv om det snart er to år siden, jeg med Folkekirkens Nødhjælp besøgte en række hiv-projekter i det sydafrikanske land, står billedet af den sygdomsplagede familie i den lille landsby med lerklinede hytter stadig friskt på min nethinde. For det var først under mit besøg i Zambia – og i særdeleshed i løbet af de dage jeg besøgte den syge familie – at jeg for alvor fik øjnene op for, hvor ulige adgangen til et sundt liv er rundt om i verden. Godt nok lå det hospital, familien var tilknyttet, forholdsvis tæt på, og de hiv-smittede familiemedlemmer var i behandling. Til gengæld var der tre læger til et opland på 75.000 indbyggere. Det chokerede mig, samtidig med at jeg blev imponeret over de tre lægers indsats. Så selv om der sikkert findes værre steder i verden, hvad adgang til sundhed angår, så var det i Zambia, at nødvendigheden for at tænke i global sundhed gik op for mig. Det var der, jeg fik lyst til at gøre det samme som de tre læger i Zambia. Tage ud og hjælpe i den store verden. Og jeg håber, det ønske går igen blandt mange andre på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Vi kan nemlig ikke bare lukke øjnene for, hvordan sundhedstilstanden er i verden omkring os. For ikke nok med, at det er en smuk tanke, og at vi har en pligt til at hjælpe de mennesker ude i verden, som har brug for vores hjælp. Den globale sundhedstilstand smitter også af på os herhjemme i Danmark, i takt med at globaliseringen gør verden mindre og mindre.

I dette temanummer af Sund & Hed har vi netop valgt at sætte fokus på global sundhed. Med en række artikler forsøger vi at komme bredt rundt om emnet. Vi fortæller både om den studerende, der tager ud i verden, om globale produktionsforhold, der påvirker danskernes sundhed, om nye epidemier, der kunne slå ned i Danmark, og om udenlandske studerende, der drager til Danmark for at lære af os. Temaet skulle altså gerne vise nogle af de mange nuancer i global sundhed. Samtidig skulle artiklerne gerne give ideer til, hvordan kommende sundhedspersoner kan ruste sig til en verden, hvor sundhed ikke kun er lokal – men global. Og hvor vi alle er med til at sikre, at alle har ret til et sundt liv. Også den gamle dame i hytten i Zambia. Marius Kløvgaard Chefredaktør

Global sundhed handler nemlig ikke kun om den lille sultne, syge afrikaner-dreng på plakaten, der med bedende øjne fortæller os, at han og alle andre på det glemte kontinent har brug for hjælp. Global sundhed handler også om epidemier, der pludselig opstår og via en turist kan spredes til vores breddegrader. Om vores livsstilssygdomme, som eksporteres til ulandene. Om varer, der sælges i Vesten, men produceres under skadelige forhold i Østen. Om biobrændsel, der kunne mætte sultne uden for EU. Og så videre. Global sundhed er alle de ting på den globale scene, som påvirker danskernes sundhed, og som kun kan løses i et globalt fællesskab. Samtidig er det en sammensmeltning af blandt andet medicin, politik, økonomi og miljø. En sammensmeltning, der udfordrer den gængse lægerolle og udvider kravet til de kundskaber, der skaber en god sundhedsperson, og som studerende bør forholde sig til. Side 3


ESSAY

Fagre nye verden?

- Et essay om sædkvalitet, kemikalier og globalt ansvar.

Louise Bjørkholt Andersen Sund & Hed For 1 ud af 5 danske, unge mænd er det næsten umuligt at blive far på naturlig vis. Danske mænd har nemlig den dårligste sædkvalitet i Europa – for ikke at sige i hele verden. Undersøgelser af værnepligtige konkluderede i 2007, at mens 40 procent af de danske mænd har ”ikke tilfredsstillende sædkvalitet”, skal 20 procent af mændene være meget heldige for at kunne blive fædre. Samtidig har danske mænd også verdensrekord i testikelcancer, og 9 procent af danske drengebørn fødes med kryptorkisme, mens 1 procent fødes med hypoeller epispadi. Tilsammen kaldes disse forstyrrelser i udviklingen af de mandlige kønsorganer for testikulært dysgenese syndrom (TDS). Siden begyndelsen af 90’erne har en række forskere, blandt andet danske Niels Skakkebæk, undersøgt mulige miljømæssige årsager til den stigende forekomst af TDS. I løbet af de sidste 40 år har man set en eksplosiv stigning hos både dyr og mennesker, og grundet den korte tidsramme er genetiske årsager usandsynlige. Derimod er det sandsynligt, at den parallelt voksende industrielle udvikling har en finger med i spillet. Den fagre, nye, industrialiserede verden har bragt en hidtil utænkelig høj livskvalitet til de vestlige samfund. Side 4

Vi har i dag shampoo’er med volumeneffekt, vippeforlængende mascara, plasticblødgørere og imprægneringsmidler. Det kemiske univers, vi omgiver os med i dagligdagen, er blevet eksponentielt ekspanderet med den konsekvens, at manden på gaden knap nok kender én procent af de stoffer, han udsættes for i dagligdagen. Hvem ved for eksempel, hvad en bromeret flammehæmmer er? Skakkebæk var en af de første til at fremsætte en hypotese, der lød, at den stigende forekomst af TDS kunne skyldes hormonforstyrrende stoffer i hverdagens produkter. Hypotesen blev understøttet af en række dyreforsøg i ind- og udland, som viste, at hanrotter, der blev behandlet med de hormonforstyrrende stoffer fik øget risiko for misdannelser på kønsorganerne og testikelcancer samt lavere sædkvalitet. Det er i dag et veldokumenteret faktum, at mange af de stoffer, vi omgiver os med, har en direkte forstyrrende indvirkning på vores endokrine system. Ud over de anti-androgene effekter som menes at ligge til grund for TDS, mistænkes de hormonforstyrrende stoffer også for at medvirke til at sænke pubertetsalderen hos piger. Helt nye studier peger i retning af, at hormonforstyrrende stoffer også øger de tendenser til epidemisk fedme og type 2-diabetes, som efterhånden anses for at være globale folkesygdomme. Dette essay handler om de mange tusinde nye kemikalier, der kommer på gaden hvert år, og det tvingende behov for at kontrollere de helbredsmæssige konsekvenser, vi ser, på et lokalt såvel som globalt plan. Desværre er det blevet

umoderne at snakke om toksikologi. De fleste mener, at problematikken om tungmetaller er et afsluttet kapitel, og at forureningens indflydelse på den globale sundhed er et fjernt tema fra en science-fiction film. Men sådan forholder det sig nu ikke. De mange teknologiske og industrielle fremskridt, som vi oplever, er tæt forbundne med udviklingen af mange nye kemikalier, som bruges i snart sagt ethvert forbrugerprodukt. Samtidig er et stort antal ældre, sundhedsskadelige stoffer fortsat på markedet i adskillige lande, som ikke har råd til at fokusere deres sparsomme ressourcer på lovgivning og tests. Med globaliseringens indtog i verden er landegrænserne også blevet udvisket i løbet af en kort årrække. Og samtidig med, at vores personlige mobilitet er blevet stærkt øget, er verdensproduktionen blevet mobil. De fattigste lande løber med æren af at producere hovedparten af de konsumvarer, der senere spredes til hele verden, og det vil nok ikke komme som en overraskelse for nogen, at den 3. verdens industrielle boom ikke overvåges og reguleres som på de mere nordlige breddegrader. Der bruges kemikalier, som har været forbudt i EU i flere år, og affaldet fra produktionen ryger direkte over i det omkringliggende økosystem. Produkterne såvel som produktionsmetoderne er i mange tilfælde direkte sundhedsskadelige, men på grund af manglende lovgivning fortsætter tingene deres skæve gang. Produktionen af almindelige dagligdagsvarer er heller ikke den eneste, der i stigende grad flytter mod syd. Ifølge et OECD-estimat

vil kemikalieproduktionen i udviklingslandene være tredoblet fra 1995 til 2020. Med manglende regulativer og tests er det ganske givet, at en stor del af disse kemikalier vil få en effekt på den globale folkesundhed, ikke kun grundet applikation og forbrug, men også ved produktionen i sig selv. De vestlige lande er i høj grad også selv medvirkende til problematikken. Et eksempel er danske Cheminova, som stadig tjener en god slat penge på at sælge giftige sprøjtemidler som methylparathion og Monocrotophos til lande som Indien, Brasilien, Cuba og Mexico. På trods af stærke empiriske beviser for gruppe 1-pesticidernes sundhedsskadelige virkninger fortsætter salget indtil 2009. Parallelt med industrialisering og globalisering har biologerne i mange år råbt vagt i gevær over konsekvenserne: Høje koncentrationer af methylkviksølv i havfisk, udledning af spildevand med uanede mængder af husholdnings-kemikalier, og en udtalt ændring af flere lokale økosystemer. Alt dette på få årtier. De fleste har set billederne af gartnere i Latinamerika med fingrene i en buket roser dryppende med pesticidrester – eller fabriksarbejdere i Sydøstasien, som dagligt udsættes for toksiske kemiske dampe. Når sådan et billede flagrer forbi på skærmen, tænker de fleste måske: »Ih, hvor er det bare synd for dem,« og dykker dybere ned i sofaen. Men problemstillingen er ikke kun deres. Ligesom et land ikke bare nyder godt af sit eget CO2-udslip, deles vi også om de helbredsmæssige konsekvenser af kemikalieboomet. De roser, som dyrkes med gruppe


ESSAY 1-pesticider i Mexico, kan ende på dit sofabord ligesom plasticfigurer med phtalater, fremstillet i Kina, kan ende i munden på dit to-årige barn. Og så er det hele pludselig rykket et skridt tættere på. For globaliseringen kan ikke bremses – konsumprodukterne bevæger sig med største lethed uden pas og papirer fra Thailand til Tønder, og de usynlige kemikalier i jord, luft og vand ligeså. De færreste vil normalt argumentere mod filosofien: »Man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.« Desværre har denne tillidsfulde holdning i tidernes løb understøttet brugen af blandt andet asbest, DDT og dioxin, indtil disse stoffers toxicitet blev bevist med empiriske data. Tidligere har det i Europa været sådan, at nye stoffers toxicitet kun blev testet, hvis man på forhånd havde en formodning om, at de ville være sundhedsskadelige, og det var således også de offentlige systemers ansvar at teste kemikalierne. Resultatet blev, at kun 141 ud af mange tusinde nye højvolumenkemikalier blev prioriteret til risikovurdering mellem 1993 og 2007. Mutagenicitets-, reproduktionstoxicitetsog terotogenicitetstests blev kun foretaget i få tilfælde, og facit er, at vi på nuværende tidspunkt har tusindvis af

både nye og gamle kemikalier på det europæiske marked, som aldrig er blevet testet. Det er jo til at græde over, hvis man sammenligner med de rigide, særdeles langvarige testforløb, som nye lægemidler skal igennem, før de kommer på markedet. Men en ny ingrediens i en shampoo? Tja, hvis det ikke er decideret bevist, at den er sundhedsskadelig, så kastes den bare i grams til de millioner af forbrugere, der står klar i supermarkedet. I Europa er bøtten ved at vende. Med implementeringen af den nye REACH-politik har EU taget et stort skridt væk fra fordums tiders slaraffenland for kemikalieproducenter. Under REACH vil ansvaret for risikovurdering og passende testning nu falde på producenterne selv, og grænserne for, hvornår et stof skal testes, vil sænkes betydeligt. REACH kommer også til at betyde, at gamle kemikalier skal registreres, testes, og, hvis det findes nødvendigt, forbydes. REACH-systemet er i al sin enkelhed en model, der skulle have været implementeret for årtier siden. Men kontroversielt er det stadig, idet industrien står til at få meget ændrede forretningsbetingelser, og derfor kæmper imod med næb og kløer. På er

et internationalt plan begreber som CO2-

kvoter, grønne afgifter og biobrændsel blevet trendy ud over alle grænser. Og det er både ganske fremsynet og fuldstændig nødvendigt. Globaliseringen er over os, hvad enten vi vil det eller ej, og den betyder, at det er nødvendigt med internationalt samarbejde af den visionære skuffe for at løse de både helbredsmæssige og miljømæssige problematikker, som vi deles om. Løsningen for kemikalieproblematikken ligger lige for, idet EU har vist vejen med en modig aftale, som går imod årtiers passivitet. Det er dog også klart, at de vestlige lande må være primus motor i en international aftale, idet de har et ansvar for deres egne produkter, som nu skaber ravage i økosystemer såvel som folks helbred. Man kan derfor kun håbe, at det i en ikke så fjern fremtid vil blive muligt at lave en international aftale om registrering, risikovurdering og tests af hverdagens kemikalier. En global aftale på samme præmisser som REACH ville være et stort skridt på vej til at sikre folkesundheden for alle, uanset hvilken del af verden

man kommer fra. Herhjemme i Danmark benytter 6 procent af de danske par sig i dag af kunstig befrugtning, og hvert 17. danske barn er et reagensglasbarn. Den statistik kan man ikke vende i et snuptag – selv ikke al verdens REACH-systemer kan ændre på det faktum, at den danske fertilitet er helt i bund. Men en international aftale om risikovurdering og testning af kemikalier kan ændre på de næste generationers helbred, og det bør ikke kun være op til højtråbende miljøaktivister og naturfredningsforeninger at sætte lignende aftaler i værk. De mange kliniske studier af effekterne af hormonforstyrrende stoffer, tungmetaller, bromerede flammehæmmere og pesticider taler deres tydelige sprog. Vi udsættes alle for dagligdagens hundredtusindvis af kemikalier, og hvad enten vi bor i Damaskus eller Danmark, afficerer de vores sundhed – hvis vi vil have kontrol over effekterne, må vi derfor agere som et samlet, internationalt samfund.

Denne artikel vandt i foråret SDU’s essaykonkurrence om global sundhed. I de følgende numre af Sund & Hed bringer vi de to andre præmierede essays i SDU’s essaykonkurrencen om global sundhed.

Global sundhed handler ikke udelukkende om syge børn i Afrika. Foto: IMCC Uland Side 5


INTERVIEW

Global Health Risk Games 2008 Nadja Albertsen Redaktionssekretær, Sund & Hed »Jeg tænkte, at det kun kunne blive dårligere end det, jeg havde opsat mig på – men det blev endnu bedre« Begejstringen har endnu ikke helt lagt sig hos Tine Bindslev fra 7. semester, som var en af de 19 medicinstuderende, der den 30.-31. oktober deltog i Global Health Risk Games i WP15. Og selvom Tine ikke er bleg for at indrømme, at mange af de forventninger, hun havde, da hun meldte sig til, ikke blev indfriet, har hun ikke fortrudt et sekund. Det blev nemlig bedre, end hun havde forestillet sig. Outbreak Det var først og fremmest billedet fra filmen Outbreak, som blev brugt på Risk Games’ plakater, som fangede Tines interesse: »Jeg tænkte, at det ville blive ligesom i filmen,« fortæller Tine og understreger,

at hendes forventninger derfor var sat ret højt. »Jeg troede, der ville være syge og døende, og at det så var os, der skulle rende rundt og lave noget vildt.« Det kom også til at passe i de første timer af forløbet, som var bygget op omkring forskellige praktiske opgaver, som for eksempel avanceret genoplivning. Men at de derefter skulle påtage sig epidemikommissionens opgaver og løbende tage stilling til globale dilemmaer, afholde pressekonferencer og løse impacts på ubelejlige tidspunkter, havde ingen af deltagerne forudset. »At vi skulle sidde og diskutere en hele masse, havde jeg slet ikke forestillet mig,« fortæller Tine og fortsætter grinende: »At det var os, der havde kontrol – eller ikke-kontrol!« Nu kan det da ikke blive værre… Hvert impact eller dilemma blev meldt ved, at en sirene på gangen gik i gang, hvorefter de tre hold kunne hente en seddel med den pågældende event. Nogle gange gik der lang tid imellem klokken ringede – andre gange virkede det nærmest, som om den ringede konstant. »Klokken var bedste,« fortæller Tine. »Hver gang den ringede, var vi i fuld gang med at diskutere; kæmpe

diskussioner, hvor vi også var i gang oppe på tavlen. Og pludselig ringer klokken igen.« Tine smiler og fortsætter: »Folk så bare fuldstændigt trætte ud i hovedet – Nej! Ikke flere!« Og lige når grupperne troede, at det ikke kunne blive værre, så »var der bare noget, der var meget værre.« Tine synes, at deltagernes irritation over klokken og det uforudsigelige hændelsesforløb gjorde situationen meget realistisk, og at det var en rigtig god stress-faktor. 4 timers søvn Omkring midnat blev der annonceret, at der ville være en pause, og at deltagerne godt kunne lægge sig til at sove i deres medbragte soveposer – men det blev ikke til meget søvn. »Folk havde lige været ude for at købe cola for at holde sig vågne,« siger Tine og fortæller, at folk var så klar på, at der ville ske et eller andet i løbet af natten. »Jeg kunne ikke sove – jeg lå hele tiden og tænkte, at nu ringer telefonen nok lige om lidt.« Det gjorde den ikke – men da alarmen gik kl. 4, var Tine bare så klar, og de andre deltagere kom også hurtigt op og i tøjet – og fandt ud af, at de var stået op til falsk alarm. »Så kunne jeg da slet ikke sove,«

Deltagerne ved det første Global Risk Games fik både lov til at redde liv og tage beslutninger. Foto: Global Health Risk Games Side 6


INTERVIEW

Når fugleinfluenzaen raser, arbejdes der for lukkede døre. Foto: Global Health Risk Games siger Tine og forklarer, at selv om de lå i soveposerne, så kørte det hele jo videre: »Og så vidste vi jo slet ikke, hvad vi stod op til.« Politiker i 24 timer Tine måtte agere et af e p i d e m i ko m m i s s i o n e n s regionrådsmedlemmer i de 24 timer Risk Games varede – og selvom hun ikke fandt det vanskeligt at bytte karriere for en dag, kunne hun under forløbet godt mærke, at alle deltagere havde samme baggrund. Hun synes, det ville have været godt, hvis en udenforstående ind imellem kunne have brudt ind og modsat sig en beslutning. For eksempel fordi de ikke kunne se meningen med det, de andre sad og snakkede om. Tine understreger, at hun syntes, telefonlisten med numre til forskellige instanser, som de tre grupper havde fået udleveret, fungerede rigtig godt. Deltagerne levede sig også ind i deres roller, som da en af dem, der skulle være dyrlæge, ringede til de tyske myndigheder – og selvfølgelig forsøgte at fremlægge sin sag på tysk. Det kom han dog ikke langt med, fortæller Tine:

»Pludselig lagde han røret på og kiggede op på os og udbrød: ”De sagde, jeg var uprofessionel”.« Obligatorisk eller ej? »Vi var alle sammen opsatte på, at det var noget, vi virkelig gerne ville,« fortæller Tine, da hun bliver spurgt om hendes mening om at implementere Risk Games fast på studiet. Hun mener derfor, at det muligvis vil ødelægge det lidt, hvis de studerende skal deltage obligatorisk, mens de egentlig hellere vil være på vagt, læse eller noget helt tredje. Og at korte forløbet ned til for eksempel otte timer vil heller ikke fungere: »Det bliver bare ikke den samme kontinuitet, som vi havde i de 24 timer,« siger hun. Tine mener derfor, at Risk Games skal gøres til en fast del af undervisningen, men at folk fortsat skal deltage frivilligt. Men Tine er ikke i tvivl om, at hun har lært mere, end hun ville have gjort ved konventionel undervisning om katastrofehåndtering: »Det er en helt anden måde at lære på. Det er os, der sidder og laver fejlene,« fortæller Tine.

»Jeg kan jo godt få at vide, at andre har lavet fejlene, men jeg kan godt gå ind og gentage dem, fordi jeg ikke har prøvet det.« Og oven i hatten har deltagerne lært at kommunikere i en krisesituation: »I starten var vi meget høflige,« griner Tine. »Senere var det ”sådan skal det være, og det skal være NU!”« Men er der slet ikke noget at kritisere? »Jeg kan slet ikke komme på noget, der var dårligt,« smiler Tine og fortæller, at hun helt sikkert vil stille op igen – og også gerne som arrangør. Epidemikommissionen De tre grupper udgjorde hver en epidemikommission. Epidemikommissionerne nedsættes i hver region og består af en politimester, en dyrlæge, en embedslæge, en distriktstoldchef samt tre regionrådsmedlemmer. Kommissionen skal hindre, at smitsomme sygdomme udbredes i landet, føres ind i landet eller føres fra landet til andre lande.

Side 7


INTERVIEW Deltagerne i dette års Global Health Risk Games blev inddelt i tre epidemikommissioner. Og her måtte de spise, mens de arbejdede. Foto: Global Health Risk Games

En teaser for global sundhed For nyligt deltog en række studerende i det første Global Health Risk Games. Et arrangement på 24 timer, hvor deltagerne skulle forholde sig til en pludselig fugleinfluenza-epidemi. Vejen frem til arrangementet var lang og hård. Nadja Albertsen Redaktionssekretær, Sund & Hed Det har givet sved på panden at arrangere Global Health Risk Games 2008, der i løbet af 24 timer skulle give en flok medicinstuderende en smagsprøve på, hvor udfordrende det kan være at håndtere en katastrofesituation. Datoer er blevet sat og flyttet, og selve Statens Serum Institut har været med ind over. Dlama Nggida Rasmussen fra 8. semester medicin har været med fra dengang, da Operation2015 Operation2015 er et IMCC-projekt, der igennem koncerter, udstillinger og foredrag søger at sprede kendskabet til FN’s 2015mål. Du kan læse mere på www.imcc.dk Side 8

Risk Games kun var en idé. Og han mindes med glæde den lange og nogle gange hårde planlægningsproces og ikke mindst det flotte resultat. Et arrangement, hvor blandt andet Storebælt blev lukket, Langelandsfestivalen aflyst, og Danmark fik tilbudt tvivlsom vaccine af Rusland. Morten Sodemanns idé Dlama fortæller, at han blev involveret i Risk Games, da Morten Sodemann efter et foredrag om global sundhed til et Operation2015arrangement fremlagde IMCC sin idé om at afholde en event med international katastrofehåndtering som tema. »Han fortalte, at han havde brug for nogen at sparre med,« fortæller Dlama, der som flere andre i gruppen syntes, at idéen lød rigtig spændende. Og derefter gik de straks i gang med at brainstorme, researche, starte planlægningen og forsøge at rekruttere flere folk. »Vi havde den ambition, at vi skulle have afviklet projektet efter sommerferien. Men vi indså efterhånden, at det var lidt optimistisk.« Holdet nægtede dog at give op, og heldigvis havde de også nogen at skele til: »Øvelser i

katastrofehåndtering er jo ikke noget nyt,« fortæller Dlama. Gruppen fik da også inspiration fra blandt andet Centers for Disease Control and Prevention, CDC, beredskabsstyrelsen og Statens Serum Institut, SSI. »Vi så på tidligere øvelser, hvordan de var bygget op, og hvordan de havde lavet impacts. Og så adopterede vi strukturen,« siger Dlama, og fortæller, at gruppen derefter begyndte at overveje, hvad der kunne gå galt. »Alt der kan gå galt, det går galt.« Ikke kun HIV og malaria Dlama fortæller, at det meste af det praktiske arbejde startede i august, hvor gruppen tog fat i de folk, der var interesserede i katastrofehåndtering, begyndte at rekruttere foredragsholdere og ikke mindst tog kontakt til Statens Serum Institut. »Vi var til et stort møde på Statens Serum Institut med Kaare Mølbak (overlæge på SSI, red), som jo er manden, der sidder med alle de problemstillinger til dagligt,« fortæller Dlama. SSI var da også meget positive over for idéen om Risk Games, da de også mente, at det var vigtigt at sætte fokus på andre problemstillinger end HIV,

malaria og børnedødelighed. »Global sundhed er også noget, der berører os herhjemme i Danmark,« siger Dlama og understreger, at globale problemstillinger som for eksempel diabetes og fedme ikke kun påvirker sundheden, men også økonomi og politik på lokalt, nationalt og internationalt plan. Adrenalin-kick Dlama fortæller, at han på trods af et særdeles optimistisk udgangspunkt, var meget positivt overrasket over resultatet af Risk Games: »Den positive feedback, vi har fået fra deltagerne og forløbet af de 24 timer, var utroligt godt,« siger han og griner. »Og derfor er jeg jo rigtig høj over, at projektet gik, som det skulle.« Deltagernes engagement Holdet bag Global Health Risk Games blev arrangeret af lektor, overlæge Morten Sodemann og syv medicinstuderende: Dlama Nggida Rasmussen, Ditte Marie Klitbo, Rine Nielsen, Gry Tanum, Eir Flatmark Sødal, Nathalie Eklöf og Nadja Albertsen.


INTERVIEW var virkeligt imponerende, og Dlama mærkede det på egen krop, da han som reporter overraskede en gruppe med sit kamera: »Jeppe Bov satte i bedste pr-håndteringsstil den ene hånd foran linsen og mere eller mindre jagtede mig ud,« griner Dlama. De 24 timer havde heldigvis mange sjove, små episoder. Risk Games var et pilotprojekt, og gruppen bag har derfor skullet tage de ting, der gik godt, og de ting, der gik knap så godt, op til

Global Health Risk Games var bygget op efter en 24-timers timeline, der så således ud: 13–14.30: Indledende foredrag 14.45-16.30: Praktiske færdigheder Herefter blev deltagerne tildelt roller i epidemikommissionen og skulle håndtere forskellige events og dilemmaer, for eksempel: Den danske regering estimerer følgerne af en eventuel pandemi: 5 millioner inficerede 22,000 døde 70.000 indlagte Andel af læger og sygeplejersker involverede i arbejdet: 40 % Udgifter: 100 milliarder kroner 1. Hvad mener I om disse estimater? – er de realistiske? 2. Hvad kan/skal man bruge estimaterne til? 3. Hvilke interessemodsætninger kan der være i sådanne estimater? Omkring middag dagen efter blev spillet afsluttet efter de sidste p r e s s e k o n f e r e n c e r, hvorefter der blev evalueret og kåret et vinderhold.

overvejelse. Men ifølge Dlama er flere frivillige og ikke mindst penge essentielt for at lave de rigtige forbedringer: »Kan vi få mere støtte, kan vi også lave det større, mere spændende og mere udfordrende for deltagerne,« siger han og griner. »Og så kan deltagerne også få ordentlig morgenmad!« Global sundhed på skemaet »Der er mange måder at integrere et fag som global sundhed på SDU, og det der er specielt ved SDU, er, at vi hele tiden tænker fremad«, siger Dlama, der derfor sagtens kan forestille sig, at Risk Games fortsætter, dog kun som ikkeobligatorisk supplement til egentlig undervisning i global sundhed: »Man kan risikere, at man mister den spænding og gnist, der er ved det, fordi en 24-timers øvelse kræver en del

De første dødsfald. Foto: Global Health Risk Games

engagement,« understreger han og tilføjer, at han frygter, at niveauet og interessen derfor vil risikere at dale. Og det ville være ærgerligt: »Et arrangement som Risk Games handler om essensen af global sundhed – alt er koblet sammen,« siger Dlama,

men understreger, at der helt klart er behov for, at global sundhed kommer ind som et fag på medicinstudiet. For viden om global sundhed medvirker til en hel forståelse, som ikke kun læger og sundhedspersonale, men alle mennesker, kan bruge.

Hvad bliver det næste? Denne gang fugleinfluenza på Fyn, men hvad bliver det næste? Morten Sodemann Lektor global sundhed, overlæge, infektionsmedicinsk afdeling Fra torsdag den 30. oktober kl. 13 og 24 timer frem blev det første Global Health Risk Games afholdt. Der er tale om et forsøg fra Center for Global Sundheds side på at gøre global sundhed mere synlig og samtidig afprøve en ny undervisningsform, hvor et stort emne gennemgås med en praktisk øvelse non-stop over 24 timer. Ideen er, at dette format øger spændingsmomentet, som sammen med de praktiske gruppeøvelser gør indlæringen mere integreret, effektiv, varig og anvendelig. At komme hele vejen rundt om et sundhedsproblem i løbet af så kort tid, gør det

også lettere at se behovet for at kunne betragte sundhedsproblemer og deres løsning i et bredere globalt perspektiv. Stressede læger Ideen med øvelsen var at kombinere teori, praksis og praktiske menneskelige problemer til en uafbrudt læringsproces over det første døgn af en katastrofe, hvis art ingen af de medvirkende kendte noget til på forhånd. De involverede kendte heller ikke til indholdet af øvelsen i øvrigt. Øvelsen bestod af tre indledende oplæg: 1) epidemiloven og embedslægens rolle i epidemikommissionen med case, 2) systemfejl og team response under tids- og sikkerhedskritiske situationer og 3) SARS-epidemien – lærte vi lektien? Det sidste oplæg blev afbrudt af et nyhedsindslag

om de første tilfælde af en sygdom med mange syge, og kursisterne blev derefter kastet ud i et sandt inferno af syge patienter, hidsige sygeplejersker og instruktorer, der stressede lægerne, efterfulgt af en patologikonference, der meget levende lagde rammen om det første dødsfald. Kæmpede mod hinanden Derefter fulgte selve scenariet, hvor tre epidemikommissioner kæmpede mod hinanden ved at løse i alt cirka 50-60 såkaldte impacts, nyheder, pressekonferencer, globale sundheds-dilemmaer og almindeligt praktisk kaos. I løbet af aftenen blev det klart, at der var tale om en epidemi på Fyn med høj dødelighed og lungesymptomer, og enkelte grupper nævnte forsigtigt muligheden for fugleinfluenza. - fortsættes på side 10

Side 9


BAGGRUND

Hvad bliver det næste? - fortsat fra side 9 ... Efter et par timers søvn fortsatte scenariet til næste dag kl. 12, hvor øvelsen blev evalueret individuelt og i grupper. Evalueringen var overordentlig positiv og gav arrangørerne blod på tanden, og flere af de medvirkende gav også udtryk for, at de gerne vil være med til at arrangere et eventuelt nyt kursus. Kommer igen på et sygehus nær dig Vinderne af Global Health Risk Games blev bedømt på indlevelse i roller, pressehåndtering, initiativ, indlevelse, tentativ diagnose, håndtering af kritisk syge patienter samt selvstændighedsgrad. Desværre fandt vi ingen sponsorer til gaver til vinderne, men Center for Global Sundhed gav hvert af de syv medlemmer af den vindende gruppe et gavekort på 100 kroner til FADL’s boghandel. Man kan roligt sige, at det var en oplevelse ud over det sædvanlige for alle parter – både arrangører og medvirkende, såvel som sygeplejersker og instruktorer. Og hvad så nu? Vi vil arbejde på at gøre dette kursus til en

tilbagevendende begivenhed hvert halve år rettet mod studerende på den sidste del af studiet. Scenariet vil skifte, arbejdsformen og styringen vil blive optimeret, men grundformatet vil forblive det samme, og det vil med fordel kunne arrangeres sammen med særligt interesserede studenter, herunder IMCC. Forhåbentlig er det en undervisningsform, der kan udbredes til andre fag og emner med tiden. Der er også ideer om at køre tilsvarende kurser på SDU for studerende i Århus og København i samarbejde med IMCC. Følgende citater er et udpluk fra evalueringen: Fik du opfyldt dine forventninger? »Helt klart – nok endda x 700. Det har været ekstremt godt.« »Det kan man roligt sige!« »Ja – mere end opfyldt. Det var sat op, så man blev stresset på en meget realistisk måde. Super arrangement!« »Ja – and then some! Over al forventning.” »Over alle forventninger. Supergodt arbejde.« Er du bedre forberedt på at

håndtere krisesituationer? »Ja, helt bestemt. Jeg vil kunne gribe det an på en mere ansvarlig måde nu end tidligere. Fedt at få indblik i de forskellige faggrupper i epidemikommissionen. Det hele var godt.« »Ja, specielt angående samarbejde. Vi blev presset ud på dybt vand og skulle træffe beslutninger i et kaos.« »Absolut. Har ikke haft den fjerneste forestilling om, hvordan sådan noget koordineres, men det har jeg nu.« Hvad var godt? »Svært at sige… det kræver så mange sider. Helt fantastisk. Det får én til at engagere sig i det hele.« »Det var også godt at blive stillet over for problemstillinger, som man ikke umiddelbart kunne løse med den faglige viden, vi har fra studiet.« »Jeg blev udfordret langt ud over min forventning – superudfordrende.« »…fået en forståelse for, hvor kompleks en situation er, og hvor mange instanser, som er indblandet og skal kommunikere sammen... hvordan beslutninger bliver taget i en gruppe, hvem, der

De første dilemmaer bliver præsenteret for deltagerne. Foto: Global Health Risk Games Side 10

leder, bliver synligt.« »Synes det var helt super. Godt med messenger, TV og de løbende pressemeddelelser, som kom ind hele tiden. Gruppen blev presset, og der kom nogle spændende diskussioner i gruppen.« »Meget livagtigt.« »God overraskelse, at vi skulle arbejde i en epidemikommission. Det havde ingen af os forudset.« »Hele holdet bag arrangementet skal have GULD-medalje for deres store indsats. Tak for et spændende døgn.« »Fået mere styr på organiseringen i krisesituationer. Alt var godt! Selv de små detaljer klappede, og man var aldrig ”arbejdsløs”.« »Rigtig godt arrangement! Jeg er imponeret over jeres planlægning. Jeg melder mig til planlægning af næste kursus!« »Supercool måde at gøre det på.« »Godt arbejde fra styregruppens side!«


BAGGRUND

Hvad vil du gøre som LÆGE, hvis ... ... du, som medicinsk forvagt, får meldt en patient med blødninger fra øjenhuler, næsebor og øregange? 2 timer senere kommer en anden patient med samme symptomer. Den første patient dør, og flere patienter møder op i skadestuen med symptomer, der ikke er klassiske for nogle af de sygdomme, du er stødt på tidligere. Er der tale om en akut epidemi, der skal bremses, inden flere mennesker dør? Hvad skal vi fortælle pressen, der nu står og banker på dørene og vil vide, hvad de kan fortælle resten af den danske befolkning. Hvem skal involveres for at få denne katastrofe stoppet? Louise Størling og Gitte Maria Jørgensen Stud.med. Dette var oplægget til, hvad der skulle blive et rigtig spændende døgn i epidemiernes tegn. Torsdag den 30. oktober samledes 19 spændte og håbefulde medicinstuderende i kursussalen i WP. Men hvad håbede vi egentlig på? For det var jo ikke til at vide, hvad døgnet ville bringe. Der blev uddelt kitler, og vi fik besked på, at alt, hvad vi skulle bruge det næste døgn, skulle være i kittellommerne. Herefter startede dagen med forelæsninger. Første mand var embedslægen, der fortalte om sine arbejdsopgaver ved mistanke om en epidemi. Næste mand var en herre fra DTU, som forsker inden for human ressources. Han kunne fortælle, hvordan man under større katastrofer får mest ud af de menneskelige ressourcer, der er tilgængelige. Sidste forelæsning i denne række var fra Morten Sodemann, infektionsmediciner og tovholder på arrangementet. Mens han fortæller om SARS-epidemien i 2003, ringer hans telefon, og på trods af undskyldninger om, at han har vagt på afdelingen, hersker der ingen tvivl hos deltagerne om, at nu går det løs. Med det samme han har forladt lokalet, kommer en sygeplejerske ind og kalder på hjælp, da de netop har modtaget en del patienter med akutte symptomer i skadestuen. Alle stormer ud og får besked på, hvor de skal indfinde sig, alt efter hvilket

hold de er på. De næste par timer kæmper vi med ABC, avanceret genoplivning, anamneseoptagelse, ordinering af parakliniske analyser, objektiv undersøgelse og meget andet. Alle patienter udviser samme symptombillede, og vi får hurtigt et indtryk af, at en epidemi er under opsejling. Da vi har været de første patienter igennem og desværre må indse, at de første dødsfald er en realitet, har vi pludselig et redskab mere i udredningen, nemlig obduktion. Her kommer selveste Hr. Thiis og fortæller om retsmedicin som redskab i udredningen ved epidemier. Samtidig vil han gennemgå vores afdøde patient. Der begynder at tegne sig et billede af, hvad vi er oppe imod. Telefon til dronningen Nu skifter scenen. Vi er ikke længere medicinske forvagter, der står i skadestuen. I stedet får vi tildelt hver vores rolle i epidemikommissionen, der består af en embedslæge, en dyrlæge, en overordnet fra politiet, en overordnet fra beredskabsstyrelsen, en fra sygehusledelsen, en fra Akut Medicinsk Koordinationscenter, en fra Skat, en sekretær samt regionsmedlemmer. Hver gruppe får tildelt et lokale, der bliver mødelokale for kommissionen. Via Messenger har den enkelte kontakt til sin overordnede, så man kan videregive ordrer fra kommissionen,

spørge til handlemuligheder, drøfte overvejelser i beslutningsprocessen og andet. Samtidig bliver der udleveret en liste med telefonnumre til diverse instanser, ja selv til Hendes Majestæt Dronningen, i tilfælde af at vi skulle få brug for dem. Forstyrrende journalister Derefter var kommissionens opgave at varetage alles interesser og koordinere indsatsen mod den pludselige epidemi bedst muligt. Vi blev under hele forløbet presset specielt af pressen, der hele tiden ville vide, hvordan situationen så ud, hvad befolkningen skulle gøre, om vi overhovedet arbejdede på sagen, og som hele tiden kom med oplysninger til befolkningen, Breaking News, som vi ikke altid kunne nikke genkendende til, men som vi blev nødt til at forholde os til. Løbende lød en sirene, hvilket betød nye impacts, altså oplysninger om udvikling af situationen, som vi skulle forholde os til.

Her blev vi informeret om, at han var meget tilfreds med vores håndtering af situationen, og at den nu var under kontrol. Dette var afslutningen på vores indsats, og trætte, men stolte, kunne vi se, at vi havde klaret det. Hele scenariet blev afsluttet med en evaluering af døgnet, både vores indsats, samt hvad der kunne gøres bedre i det oplevelsesrige døgn, der gav os bedre forståelse for, hvordan en sådan situation håndteres, ikke bare af lægerne i skadestuen, men også på det organisatoriske plan.

Ved midnatstid faldt der ro over situationen, og alle kommissionsmedlemmer fik mulighed for at sove. Nogle fik dog forstyrret deres søvn af pressen, der stadig ville høre om udviklingen. Efter en kort morgenmad ved 6-tiden tog kommissionen fat, hvor de slap aftenen før. Efter mange beslutninger og handlinger, samt et hav af pressekonferencer med utilfredse borgere, indkaldte sundhedsministeren os til møde. Side 11


KLUMME Som udsendt sundhedsarbejder i Afrika er der nok at gå i gang med. Foto: IMCC Uland

Mette i Afrika:

Hvor lille skal man være for at bo på en stjerne? At tage med IMCC-uland til Ghana eller Bolivia for at lave sundhedsarbejde kan give mulighed for store tanker og tid til refleksion. Følgende er et udpluk fra Mettes blog. Mette er 14 måneder i Ghana med IMCC-Uland. Mette Vestergaard Andersen Stud.med. Jeg har været i Ghana i snart 2 måneder, og det bliver kun bedre og bedre. Jeg bliver stadig forbløffet over, hvor nemme ghaneserne er at omgås, og jeg har fået nogle rigtigt gode venner, som jeg føler mig tryg ved. Inden jeg kom herned, havde jeg indtryk af, at ghaneserne ville være så anderledes af natur, at vi ikke kunne blive ”rigtige” venner. Ikke sådan ment, at vi ikke ville kunne ”hænge ud”, men jeg havde en opfattelse af, at der altid ville være en kulturforskel, der gjorde os ”ulige”. Det er ikke tilfældet – ikke med dem alle sammen i hvert fald. Det er rigtigt, at vi er forskellige. Det er rigtigt, at vi stammer fra to helt forskellige kulturer. Det er også rigtigt, at jeg ved ting, de ikke ved, og at jeg har større Side 12

mulighed for lystbetonede beslutninger. Men det er misforstået, at man ikke kan være venner, og det er misforstået, at man ikke kan blive gensidigt fascineret at hinandens livssyn og kulturer. Muhammed og jeg havde været på den lokale bar Tannis og fået en sodavand. Da vi skulle hjem, var det blevet mørkt, og vi kom til at snakke om stjernerne. Jeg fortalte, at da jeg var lille, lod jeg tankerne flyde: ”Tænk engang, hvis der var liv på en anden planet – måske på en af de stjerner, vi kunne se.” Muhammed grinede og fortalte, at han forestillede sig, hvor små de mennesker måtte være, hvis de skulle kunne befinde sig på den lille skinnende plet oppe på himlen. Jeg måtte så til at forklare, at stjernerne er langt væk, og at de i virkeligheden kan være store som jorden. Han gjorde store øjne – det var han ikke klar over. Han spurgte videre ind til, hvordan det kunne være, at månen ændrede form? Så måtte jeg tænke mig om, og forklare jordens bane rundt om solen og månens rundt om jorden. Jeg er ikke sikker på, at han helt forstod det, men det var en fed snak. Jeg har siden tænkt meget over, at det er utroligt, at en mand, der har gået i

skole i 12 år, ikke ved sådan noget. Men samtidig er ”vigtig viden” blevet sat lidt i perspektiv for mig. Det er jo ikke sådan, at det påvirker min hverdag, at jeg ved, hvordan solen, månen og jorden står i forhold til hinanden. Hvis jeg havde lært en anden ”sandhed”, tror jeg ikke, min hverdag havde været særlig anderledes. Ikke sådan ment, at den viden er ligegyldig for verden som helhed. Men som et enkelt menneske, for interaktionen med andre samt i relation til det, der omgiver mig, kan en sådan viden være ”ligegyldig”. Jeg kan fristes til at kalde deres vidensgrundlag begrænset. Men hvis man ikke har penge til andet end mad på bordet, knokler for at få hverdagen til at hænge sammen, aldrig har været længere væk end evt. et besøg i hovedstaden, hvad skal man så bruge viden om jordens skygge på månen til? Hvis du også drømmer om at få sat livet lidt i perspektiv, opleve noget nyt og har lyst til 14 måneders sundhedsarbejde, så klik ind på: www.imcculand.dk for mere info. NB: Der er udtagelse til foråret, og man må også gerne tage kæresten med.


KLUMME

Global Sundhed - også noget for dig

Mogens Hørder Professor Jo, det er rigtigt, at global sundhed handler om infektionssygdomme i Afrika, om social ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet, om vestlige landes import af sundhedspersonale, om store verdensomspændende medicinalfirmaers prispolitik for livsvigtig medicin i udviklingslande og mange andre eksempler på forhold, der truer sundheden i store befolkningsgrupper især på andre kontinenter. Det er der heldigvis mange – også blandt studerende ved SDU – der engagerer sig i for at gøre noget ved det. Men global sundhed har mange ansigter – nogle af dem ser lige mod dig. Du er den studerende, der først og fremmest sigter mod at gøre din uddannelse færdig, at få et job i Danmark, du mener kan opfylde dine ambitioner, og hvor du kan gøre en indsats fra en dansk platform, samtidig med at du skaber dig et socialt netværk og et lykkeligt familieliv med alt, hvad det indebærer. Du har helt sikkert fulgt med i, hvorledes finanssystemerne nu ikke længere er nationale, men globale. Om det samme gælder klimaforholdene, er der masser af indikationer på – selv om nogle mener, at det er solpletterne, der er årsagen. Energiforsyningen er et andet eksempel på, at vi er afhængige af hinanden på globalt plan – og kun kan

sikre en fremtidig dansk energiforsyning ved at se den i sammenhæng med globale aftaler om udvikling af nye energiformer. Det kobler lige over til den globale fødevareforsyning, som er under pres og har vendt løsningen på energikilder på hovedet, da vi alligevel ikke bare kan køre løs med at omdanne majs, korn, ris osv. til biobrændsel. Mon ikke også du ved, at tungmetallerne ophobes gennem fødekæden og ender i de dyr, som fanges langt fra Danmark, og som du så helst vil undgå i det lokale supermarked af hensyn til dig selv og dine børn – miljøet er også et af de områder, der ikke er lokalt, men globalt. Du forventer formentligt, at de politikere, du stemmer på, når de kommer i EUparlamentet, Folketinget eller kommunalbestyrelserne, er parate til at forholde sig til disse globale problemstillinger, når de tager stilling til politiske beslutninger om vilkårene for os, der lever i Danmark – og kun kommer ud i den store verden på ferieophold.

sammenhænge. Og det handler ikke om at løse de problemer, jeg nævnte i allerførste afsnit. Det handler om at udnytte de store muligheder, der er for at trække løsninger og viden fra andre dele af verden til Danmark. Oplagt er forskningsresultater, men også inden for tilrettelæggelse af forebyggelse af sygdom, finansiering af sundhedsvæsen og uddannelse af personale kan vi lære utrolig meget ved at gå ud i verden. Det handler også om at have et beredskab til at imødegår trusler mod sundheden lokalt i Danmark og om at være aktiv deltager i internationale organisationer. Øvelse gør mester: – Når du ser TV, søger på nettet eller måske læser aviser, så find eksempler på, at sundhedsproblemer ude i den store verden også findes i Danmark – måske bare i en anden form. – Se dig selv som ambassadør for global sundhed i Danmark,

når du deltager i diskussioner blandt venner og familie – du er jo eksperten i sundhed. Det er dig, der kan perspektivere danske sundhedsforhold i en global sammenhæng. – Når du som studerende og senere færdiguddannet deltager i faglige møder og kongresser så prøv at se på, hvor der er løsninger ude i den store verden, du bør tage med hjem for at afprøve eller anvende til at forebygge. Den engelske regering har netop vedtaget en »Global Health Strategy«, der som én af fem målsætninger har »... to learn from other countries policies and experiences to improve health and wellbeing of the UK population«. Strategien kan nærlæses på: www.dh.gov.uk/en/ Healthcare/International/ DH_072715). Det er netop, hvad denne klumme har som budskab for Danmark – og derfor også til dig.

Og du har nok en forventning om, at de, der leder virksomheder og arbejder som videnspersonale inden for de berørte områder, er bevidste om at sikre en positiv udvikling. Ikke bare lokalt, men globalt. Du forventer nok, at der er en bevidsthed om »corporate ethics« som en del af virksomhedens værdigrundlag. Og nu kommer jeg så tilbage til de ansigter af global sundhed, der ser lige på dig. Du har som studerende eller ansat ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet valgt at være videnspersonale inden for sundhed, der ligesom finanser, klima, energi, fødevarer og miljø skal varetages med forståelse for globale Side 13


KLUMME

Global sundhed

- hvad er det lige for en størrelse?

Karen Bonde Christiansen Stud.med. Hurra – mailboksen er fuld, og det er ikke spam alt sammen. Øverst i bunken er en besked fra Marius, vores alle sammens yndige redaktør på Sund & Hed. Kan jeg skrive en klumme om ”global sundhed”. Ja, Marius, det kan du lige tro, jeg kan – jeg ved bare ikke, hvad det er… Global sundhed! Hvad er det? Kom Karen, brainstorming. Jeg ser fluks for mig en gruppe små, afrikanske, hungerramte børn spille fodbold i en støvet landsby. Jeg ser fede amerikanere sidde som tilskuere til en baseballkamp med en øl i den ene hånd og et flag i den anden. Jeg ser de gamle grækere med læderremme om benene storme af sted mod Akropolis. Jeg ser det danske verdenshold lave opvisning til landsstævnet. Jeg ser endeløse rækker af kinesere udføre thai

chi. Jeg ser italienere råbe »mama mia« i galskab mod fodboldbanen, mens den spanske rideskole i Wien laver opvisning i gammel militær ridekunst til klassisk musik foran måbende tilskuere. Nåh ja, indrømmet, jeg ser på samme tid afrikanerne sulte, amerikanerne stoppe sig med burgere og pommes frites, grækerne spise tomatsalat med olivenolie, kineserne sidde og spise ris med pinde, danskerne jonglere med frikadeller, italienerne lave ”Dolmio-mad” (altså den originale version, ikke den fra Brugsen) og østrigerne proppe sig med sauerkraut. Hørte jeg én sige fordomme???!!! Indrømmet! Jeg er fordomsfuld, meget fordomsfuld. Der er kun en ting, der er værre for mig end at få bekræftet mine fordomme: Det er IKKE at få bekræftet mine fordomme, for så kan jeg jo ikke dyrke min egen lille selvforherligelse og sige: »Der kan I selv se. Jeg havde jo ret!«. Men måske er det på tide at se en gang ned af mig selv og mit eget liv. Er jeg meget bedre

end alle mine fordomme om andre mennesker og andre nationaliteter? Sandheden om (den globale) sundhed (hvad den så end er) er, at jeg ikke er et hak bedre end andre. Jeg er muligvis endda værre end andre, fordi jeg qua min uddannelse ved, hvad der er sundt, og hvad der i hvert fald ikke er sundt – og alligevel kommer jeg ikke i motionscenteret fire gange om ugen, og jeg får ikke spist mine gulerødder – og jeg får heller ikke passet min krop med ugentligt hårkur, ansigtsmaske og fodpleje, altså de ting der måske kunne rette lidt op på den ”ydre sundhed”. Mine tanker kredser om alle de ting, jeg burde: Jeg burde tage cyklen – også når jeg skal til stranden om sommeren eller besøge familie og venner cirka 1015 kilometer væk. Jeg burde spise økologisk, snarere end økonomisk. Jeg burde løbe flere ture. Jeg burde ikke sætte varme på og så lufte ud lige efter (det hedder »at fyre for fuglene«). Jeg burde give mine penge til nødlidende i den tredje verden. Jeg burde vie mit liv til at være læge for

verdens fattigste. Jeg burde… Og det burde du også… Helt ærligt, jeg er træt af at høre, hvad jeg burde, og hvad jeg ikke burde i forhold til sundhed. Læger bør ikke ryge. Læger bør ikke have misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. Læger bør leve sundt med sund mad (husk fisk flere gange ugentligt) og regelmæssig motion. Læger bør…. Ja ja, det ved jeg godt. Og jeg er træt af at blive mødt med disse forventninger. Er det overhovedet rimeligt, at vi som sundhedspersonale bliver mødt med disse forventninger til vores privatliv? Tja, vi har dem vel også selv – hvis ikke til vores egen profession, så til andre. Jeg kan tage mig selv i at tænke negativt om præsten, der drikker en flaske rødvin i festligt lag, frisøren med en dårlig hårdag, gartneren med visne planter i trillebøren, sekretæren med rod på skrivebordet, advokaten/ revisoren i hullede jeans osv. Er disse forventninger til den enkelte faggruppe rimelige? Nej. Læger er – som alle andre faggrupper – også mennesker. Mennesker på godt og på ondt. Vi har qua vores uddannelsen en viden, der forpligter os til at leve sundere end gennemsnittet, men vi er også mennesker. Nogle af os har et misbrug. Nogle af os svigter jævnligt vores nærmeste til fordel for lægevidenskaben. Nogle af os har andre problemer i livet. Nogle af os vil bare gerne leve livet, som mennesker nu en gang lever livet.

Kære Marius. Jeg ved ikke, hvad global sundhed er, men jeg ved, at jeg er menneske på godt og på ondt, og jeg vil leve mit liv derefter. Global sundhed eller ej – der kom en klumme ud af det. God advent. Side 14


INTERVIEW Indonesiske Erlia Indra Paramitha håber opholdet på Odense Universitetshospital vil give hende et indblik i mere moderne teknologi. Foto: Marius Kløvgaard

Når fugleinfluenza er mere end en leg Indonesiske Erlia Indra Paramitha vil som udvekslingsstudent i Odense gerne lære om kirurgisk teknologi. De eksotiske sygdomme har hun derhjemme. Af Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed En flok medicinstuderende fik for nyligt lov til at lege, at de stod midt i en omsiggribende fugleinfluenza-epidemi. Via arrangementet Global Health Risk Games skulle de rustes til at klare fremtidens globale sundhedsproblemer. Men for Erlia Indra Paramitha er der ingen grund til at lege, at fugleinfluenzaen pludselig slår ned. For den 21-årige indonesiske medicinstuderende fra Yogyakarta, som i fire uger gennem IMCC er udvekslingsstudent i Odense, bliver fugleinfluenza nemlig en del af hverdagen, når hun om et halvt år skal ud på et hospital for at færdiggøre sin uddannelse som læge. »Sidste sommer blev omkring hundrede indonesere ramt af fugleinfluenza. Det er ikke mange, men da der er en stor dødelighed, er sygdommen et væsentligt sundhedstema i Indonesien,« siger Erlia Indra Paramitha. Det er altså ikke livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk eller sukkersyge, den

21-årige indonesiske medicinstuderende nævner først på spørgsmålet om, hvad de største sundhedsmæssige udfordringer i hendes hjemland er. »Lige nu har vi regntid, og så er det største sundhedsproblem hæmoragisk feber (blødningsfeber red.). På grund af det meget vand er der stor risiko for at blive smittet af myggene,« siger hun. Bedre at være patient i Danmark Erlia Indra Paramitha er den første af de fem udvekslingsstudenter, som IMCC dette efterår er vært for i Odense. Og det er altså ikke for at blive bedre til tropemedicin eller til at løse globale sundhedsproblemer, at den 21-årige indonesiske medicinstuderende er draget fire uger til Danmark. Til gengæld er hun taget til Odense for at blive bedre til kirurgi. »Jeg ville gerne være udvekslingsstudent i Europa, fordi teknologien er bedre her end i Indonesien. Og så var Danmark det eneste land, jeg kunne vælge,« siger Erlia Indra Paramitha og fortsætter: »Mit mål er at observere og lære om den teknologi, kirurger benytter i Danmark, så jeg kan se, hvad vi kan gøre bedre i Indonesien.« I løbet af sit ophold på Odense Universitetshospital har Erlia Indra Paramitha fået lov til at følge forskellige operationer, ligesom hun har været med i skadestuen. Alt sammen har været godt

og levet op til forventningerne. »Jeg følger forskellige kirurger og går rundt på operationsgangen. Og så har jeg fået lov til at assistere ved operationer,« siger den indonesiske udvekslingsstudent. »Og jeg må sige, at det er mere sikkert at være patient i Danmark end i Indonesien. I Indonesien laver vi meget mere åben kirurgi end her, hvor kirurgerne bruger endoskopi,« siger hun. Selv om Erlia Indra Paramitha altså er i Danmark for at lære mere om kirurgi, er hun ikke sikker på, at det netop er kirurg, hun vil specialisere sig til. Til gengæld håber hun, at fremtiden byder på flere udlandsophold end det ene, IMCC netop har givet hende. »Jeg vil gerne arbejde i udlandet. For det er en stor oplevelse at komme ud i verden,« siger den 21-årige medicinstuderende fra Indonesien.

Blå bog Erlia Indra Paramitha 21-årig indoneser. Medicinstuderende ved University of Muhammadiyah Yogyakarta. Har læst tre et halvt af i alt fire år på universitet og skal efterfølgende læse to et halvt år på et hospital, inden hun er færdiguddannet læge.

Side 15


REPORTAGE

Undervisning af kvindegrupper i Bolivia

Sidsel Møller Andersen IMCC Uland I Pirhuani får kvinderne lov til at sy, inden de undervises i sundhed. Pirhuani er et af de steder, hvor vi afholder kurser, der ligger længst væk. Fra San Lucas kører man fire timer i bil, og derfra er det kun muligt at nå dalen til fods. Heldigvis stod to bolivianske mænd klar med deres muldyr til at slæbe mad, stof og andet kursusmateriale, da vi, min kæreste Philipp og jeg, i oktober deltog på et kursus. Som de to gæve danskere vi er, valgte vi at bære vores bagage selv, da hele turen var ned ad bakke. Heldigvis er bolivianeres ben meget korte, så vi havde ingen problemer med at følge med mændene med muldyrene og vores to ansatte, som skulle afholde kurset. Et par timer inden Pirhuani mødte vi en kvinde, som

sad i skyggen med sin baby. Efter kort tid gik det op for os, at denne kvinde var dybt ulykkelig. Hendes barn på to måneder spiste ikke og kastede konstant op. Hun fortalte, at hun havde været på sundhedsposten, men at det ikke nyttede. Nu var hun på vej hjem med sit syge barn, som højst sandsynligt ikke ville leve natten over. Vi fandt senere ud af, at sundhedshjælperen på posten mente, barnet havde lungebetændelse, og han havde anbefalet kvinden at tage til San Lucas, men at hun ikke ville. Det er en ubeskriveligt frygtelig følelse at se et barn, som højst sandsynligt kunne være reddet med væskebehandling og antibiotika i Danmark og måske også San Lucas ligge og vente på at dø. Men endnu mere specielt var den generelle opfattelse af et babylivs værd blandt vores ansatte Virginia og Sandra. Deres holdning var, at når man endnu ikke har bevist sit værd, så er døden en ganske naturlig og almindelig risiko. Det havde været langt mere frygteligt, hvis moderen var død i forbindelse med fødselen.

Denne opfattelse af livs værdi og skelnen mellem, hvornår det er en del af naturens gang, og hvornår det er en frygtelig begivenhed, kan måske virke provokerende for os danskere, men måske er den nødvendig, da spædbørnsdødeligheden er så høj i Bolivia sammenlignet med Danmark. Nederdele lokker kvinder til Kvindegruppen i Pirhuani er meget veletableret, og kvinderne virkede enormt engagerede og interesserede i kurset. Den første dag forløb med syning, som den gør på alle vores kurser. Dagen har ingen sundhedsinput, hvilket man selvfølgelig kan stille store spørgsmålstegn til. Men disse kvinder er nødt til at have et incitament for at komme. Det, at de kan få en hjemmelavet nederdel med hjem og vise frem, gør, at deres mænd og autoriteterne i deres landsbyer tillader kurserne. Kvinderne kommer ofte langvejs fra, hvilket betyder, at mændene og de ældste børn er overladt til sig selv i de dage, hvor kurset kører. Andendagen gik med undervisning i diarré. Alle bolivianere er vilde med

skuespil og lever sig enormt ind i en rolle, så det skuespil, de lavede med diarré som tema, var enormt underholdende. Samtidig opdagede vi, at deres viden omkring temaet var ret stort. De kendte til forskellige behandlingsformer, og det virkede, som om de fleste af kvinderne havde et så godt forhold til sundhedshjælperen på posten, at de var villige til at besøge ham, hvis deres børn fik problemer. Mange steder på landet er det mest brugt at tage til de traditionelle behandlere, som er lokale medicinmænd, der nyder stor respekt ude i de små samfund. Frygten for det officielle sundhedssystem eksisterer og betyder, at der generelt er få besøgende på sundhedsposterne. Derfor var det en positiv oplevelse at se den tillid, der var mellem sundhedshjælperen og kvinderne i Pirhuani. IMCC Uland udsender medicin- og folkesundhedsvidenskabsstuderende til udviklingsprojekter i Afrika og Sydamerika. Læs mere på: www. imcculand.dk

Udsendte med IMCC Uland skal undervise bolivianske kvinder i sundhed. Foto: IMCC Uland

Side 16


REPORTAGE En symaskine kan lokke kvinderne til sundhedsundervisning Foto: IMCC Uland Du ved, du er udsendt til Bolivia med IMCC Uland, når: – du synes, det er helt normalt at skulle lære dine ansatte hvor tænd/slukknappen sidder på en computer. – du kunne sige et ord på spansk for et halvt år siden, men nu taler det flydende (sådan da). – du synes, at en Toyota HILUX på 6 meter da egentlig er en ret lille bil. – du synes, du er heldig, fordi der både har været vand og el hele dagen. – buschaufføren understreger, at han kører videre kl. 11.30, hvorefter han slukker motoren og går sin vej i 20 minutter, selvom klokken er 11.31. – du griller en hel gris/lama/får, når du holder fest. – du har minimum én advokat i hver by, du kommer i. – du holder møder med meget høje herrer og damer på diverse ministerier, rådhuse osv. og rent faktisk bliver taget seriøst, selvom du bare er stud.med. – du arbejder steder, der kræver fire timers kørsel og ti timers gang for at komme til.

Tanker fra Bolivia Sidsel Møller Andersen IMCC Uland At være udsendt med IMCC Uland er uden tvivl en ganske særlig oplevelse. Man lever, arbejder og bor langt, langt ude på landet og bliver lynhurtigt en del af lokalsamfundet. Efter nu knap fire måneder i Bolivia har jeg været hele følelsesregistret igennem. Nogle gange bliver man bare så glad, fordi noget endelig lykkes, som man ikke havde regnet med. Andre gange bliver man nok så sur og fortvivlet over, at man igen er blevet brændt af af en eller

anden. Der er også de dage, hvor man tænker: »Hvad nytter det egentlig, det her? Hvad laver jeg her? Hvorfor er der så længe, til jeg skal hjem? Og hvorfor hulen kan de der bolivianere aldrig komme til tiden?« Mest af alt må jeg dog indrømme, at det giver mig en usædvanlig god fornemmelse i maven at være her. Og når jeg står op om morgenen og glæder mig til dagens arbejdsprogram, ja, så synes jeg egentlig, jeg er det helt rigtige sted.

Undervisningen foregår langt fra alfarvejen. Foto: IMCC Uland Side 17


REPORTAGE

Osmose, garvesyre og lidt i den gale hals

Monja Mönnich Sund & Hed Fotos: Martin Bagger Madsen Sund & Heds Monja Mönnich fik både udvidet horisonten og fugtet ganen til FADL’s vinsmagning den 5. november. Munter

og

lettet

kom

jeg

ud

af

eksamenslokalet i WP 19: modul 7 føltes overstået. Udenfor løb jeg direkte ind i mine dejlige medstuderende, og én af dem inviterede mig med til FADL’s vinsmagning om aftenen – dét kunne jeg ikke sige nej til. .

Først teori – så vin! Om aftenen måtte vi skynde os ud på WP19, da jeg som så ofte ikke var klar til afgang kl. lidt i 7 som planlagt. Men da vi ankom til Epstein Bar, fandt vi hurtigt ud af, at det først startede kl. 20. Men hvad gør man efter en veloverstået eksamen? Man sidder da og hænger ud på WP19. Da dørene blev åbnet, fandt vi nogle gode pladser i den meget hyggelige bar.

Der stod lækre vindruer og 2 glas klar til os, og der kom hurtigt også vand til. Så kom Søren Frank fra Berlingske Tidende på scenen. Han introducerede først sig selv og fulgte derefter op med et ca. 30 minutters foredrag om teorien bag vinsmagning og de forskellige trin, man skal lægge vægt på for at finde de vine, man kan lide, og dem som man hellere må undgå. Han gjorde det bevidst,

Vinen blev målt og vejet under vinsmagningen. INDEN vi fik vin i glassene, da han mente, at opmærksomheden ville dale lidt med hver tår vin… Og det var sikkert rigtigt regnet ud. Bedre og bedre stemning Spændte prøvede vi de første 2 vine. Farve, konsistens, lugt, alkohol, syreindhold, tannin (garvesyre) og smag var de ting, vi skulle lægge vægt på. Det var forunderligt,

Fremmødet til vinsmagningen var flot. Side 18


REPORTAGE Vin-anmelderen Søren Frank var glad for interessen.

hvor hurtigt man kan lære så meget om vinens verden, som ellers tidligere har været noget uoverskuelig for mig. 50 medicinstuderende kom i godt humør og stemningen blev kun bedre med hvert glas vin, vi skyllede gennem øsophagus. Man skal dog passe på med at få for meget luft med: Det kan ende pinligt, som for mig der fik noget galt i halsen. Der skete dog ingen større ulykker og efter vinen kom der ost, brød og pesto på bordet.

Det ville have været lækkert at have fået osten allerede sammen med vinen, men det er måske noget, man kan forbedre til næste gang. Første gang Det er første gang, at FADL organiserer vinsmagning – og det var en kæmpesucces. Det var faktisk også første gang, Søren Frank holdt foredrag for studerende, og han var meget imponeret over vores kloge ansigter og interesse for

hans fag. Det plejer at irritere og kede folk lidt, når han begynder at snakke om osmose, syretilsætning og fosfater. Men der var han jo havnet det helt rigtige sted hos os medicinere. Jeg vil sige tak for invitationen til min ven og en hyggelig aften nede i Epstein bar. Vinresterne var ved at blive skyllet væk, da vi kom dem til hjælp, ved at tage dem med og hygge lidt mere – i WP19.

Der blev lyttet til vin-anmelder Søren Franks ord. Side 19


KLUMME

Boblen er sprunget Mari Grønlund Faglig vejleder, klinisk biomekanik Jeg befinder mig igen uden for de grå mure af universitet. Jeg kender luften, som stryger friskt mod ansigtet. Det er præcis som om, himmelen lige har åbnet sig for mig. Omgivelserne har fået farve. Milde bløde regndråber lægger sig på huden som en dejlig opkvikkende balsam for sjælen. Jeg har lige fuldført eksamen på modul 9 – hjerne og sanser. Den store byrde er taget af mine skuldre. Verden ligger igen for mine fødder. Jeg føler mig – fri. Har du nogen gang haft en følelse af at leve i en boble? For de fleste er studieboblen nok bare en midlertidig tilstand, som kan have en tendens til at blive trangere og mere intens i eksamensperioden. For andre kan den til tider tage overhånden. Studiet kan i nogle tilfælde kvæle en selv og ens studietilværelse. Hårde studier og eksamener kan føre til, at man rent faktisk drukner i den boble, man tidligere godt kunne overskue. Man skulle tro, vi alle var supermænd eller -kvinder og robotter, der hverken trængte til mad eller drikke, og at vi kunne læse flere døgn i træk uden at tage nogen rigtig

Desværre er vi alle menneskelige. Nogle gange bliver presset for stort, og man kan godt mærke en større byrde. En solid hinde eller en tyk væg, som lægger sig over ens væsen og gør det svært at komme videre. Svært at tænke eller præstere. Det er et ublidt møde, men nogle gange er virkeligheden ikke helt, som man ønsker. Prisen ved at presse sig selv til en eksamen gentagne gange kan i værste fald være, at man bliver syg eller en får en depression. Nogen kommer desværre til et punkt, hvor man ikke kan takle mere. De når et punkt, hvor filmen knækker, eller boblen brister. Pas på hinanden De fleste, som tager en sundhedsvidenskabelig uddannelse, bliver undervist i, hvordan man skal bibeholde en anden persons sundhed og evne til at passe sine interesser. Jeg synes derfor, det er på tide, at vi bruger noget af den viden på os selv. Vi skal lære at passe på vores egne interesser samt vores medstuderende. Nye perspektiver Nogle gange kan der opstå ting i livet, som er uforudsete. Selv for supermænd og -kvinder som os. Det kan være, du bliver fysisk eller psykisk syg, skadet, eller at der indtræffer dødsfald i familien. Selv har jeg opfattelsen af, at det først er, når ting sker uden for min lille boble, at jeg kan træde ud af den og se mit liv i

perspektiv. En slags du-af-digselv oplevelse. Det er måske på det tidspunkt,  det går op for en, at ens modul 5 eksamen ikke er verdens midtpunkt. Jeg har selv oplevet rystende sager, som har berørt min person. De har hjulpet mig til at få et ændret perspektiv i min hverdag. Jeg har fået ændret mine prioriteter og taget nogle vigtige overvejelser i mit liv. Det er der kommet positive ting ud  af. Ting, jeg ikke troede, kunne have givet mig noget som helst positivt på det gældende tidspunkt. Balance og prioritering Er du lykkelig og tilfreds med dit studie? For at lykkes på et studie skal man have god selvdisciplin og gode rutiner. Vippebrættet mellem at lykkes versus at være lykkelig, glad versus deprimeret, præstation versus fiasko. Udfordringen handler meget om at  finde den rette balance. Hvor meget tid, man vælger at lægge i studierne, er individuelt. Hvordan du udvælger dine kerneområder, er op til dig, men jeg beder dig om en ting: Lad være med at presse dig for meget. Lyt til

din krop og sjæl og sig stop til dig selv, før det er for sent Små ændringer, større lykke? Hvis du har følt boblen stige ubehagelig op under ørene, skal du måske gøre noget ved det. Tænk på, hvad der skal gøres, før du kan trives bedre i dine studieomgivelser. Muligvis trænger der kun til lidt udskiftning i omgivelser, måske kan du begynde at synge i kor eller gå til dans. Mon ikke du bare skal læse lidt mindre end sidste gang eller bare på en anden måde. Pas på, at du ikke bliver træt og føler, du drukner  i sæbeskum og boblevand. Tag vare på dig selv. Har du en dårlig dag, så grib fat i nogen og sig det, måske din sidemand har et opmuntrende ord at give. For mig er boblen væk, og jeg er igen stoppet med intens eksamenslæsning. En ny eksamensperiode står snart om hjørnet, indtil da skal jeg byde adventstiden velkommen og nyde studenterlivet fuldt ud. Jeg håber, du også kan gøre det samme og være glad for din tilværelse og dit studie.

Har du brug for at snakke med nogen? Vidste du, at Syddansk Universitet er eksperter indenfor vejledning og rådgivning? Det findes mange tilbud. Her er tre af dem og nogle af de ting, de kan hjælpe med: Vejledningscentret – Studietvivl, studiestruktur, personlige eller sociale problemer mm. Studenterrådgivningen – Social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning for eksempel om depressioner, frygt, eksamensangst, tab og sorg. Faglig vejleder – Vi er fagligt orienteret, men tager imod dig uanset problemet. Kan vi ikke svare, ved vi ofte, hvem der kan hjælpe.

pause. Side 20


INDHOLD

Side 21


DEBAT

Kig indad, inden du råber Svar på brev til rengøringspersonalet, fundet på toiletterne i WP17. Der er heldigvis nogle, der har tilknyttet en lille kommentar på papirets højre bund. Kære anonyme opråber 1000 tak for din saglige kommentar til rengøringspersonalet. Næste gang du får et vredesudbrud, synes vi dog, du burde gøre alle den tjeneste at rette blikket lidt indad. Det er jo ikke rengøringspersonalets skyld, at her ser ud, som her gør. Måske skyldes det de ubetænksomme af os, som konsekvent (eller engang imellem) efterlader service på bordene og ikke putter skraldet ordentligt i affaldsposen. Det er os, som er ansvarlige for vores studiemiljø. Så kære anonyme opråber. Hold fast i din klage, men ret den til de ansvarlige – ret den til alle os studerende. Kærlig hilsen Jens Palm og Johann Edler Hansen

Kom Sund & Hed aldrig? Der har det seneste stykke tid desværre været lidt lang leveringstid på Sund & Hed. Men udebliver bladet helt, så send en mail med dit navn og adresse til: sundoghed@health.sdu.dk

Ved du noget, andre på fakultetet også skal vide? Er der noget på dit studie, du er glad for eller træt af – skriv til sundoghed@health.sdu.dk Gik du glip af debatten og den gode nyhed – tjek Sund & Heds arkiv på www.sundoghed.sdu.dk Sund & Hed er bladet for alle på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Side 22


DEBAT

Falck Healthcare har skabt stor efterspørgsel på kiropraktik Svar på debatindlæg fra Stine Bjødstrup Kristensen, der i Sund & Hed nummer 14 kritiserer Falck Healthcare for blandt andet at underbetale kiropraktorer og give dem dårlige arbejdsforhold. Gennem Falck Healthcare har hundredetusinder af danskere fået let adgang til kiropraktik – det er vel ikke så skidt endda? Kent Jensen Senior Vice President, Falck Healthcare

I sit debatindlæg i Sund & Hed nummer 14 opfatter Stine Bjødstrup Kristensen (SBK) desværre Falck Healthcare som kiropraktikkens modstander. Det kunne ikke være mere forkert. Jeg vil her forsøge at fortælle, hvad Falcks Healthcare reelt har betydet for kiropraktikken i Danmark og derefter korrigere nogle af SBKs misforståelser. Virkeligheden er, at Falck Healthcare har skabt en enorm efterspørgsel på kiropraktik i Danmark. Rigtigt mange mennesker, som aldrig ville have overvejet at gå til en kiropraktor, gør det alligevel, når de får muligheden gennem et abonnement hos Falck Healthcare. Både de mennesker, som ikke havde råd, de som ikke havde kendskab til kiropraktik, og de som var bange for at tage til en kiropraktor. Vores undersøgelser viser, at mellem fem og otte procent af virksomhedernes medarbejdere har modtaget kiropraktisk behandling, inden vores eller andres sundhedsordninger træder i kraft. Efter et år med Falck Healthcare på virksomhederne har 30-50% af medarbejderne modtaget kiropraktisk behandling. Gennem vores sundhedsordninger har hundredetusinder af danskere fået let adgang til kiropraktisk behandling. Blandt andet som følge af Falck Healthcares store efterspørgsel efter kiropraktorer og indstilling til Dansk Kiropraktorforening (DKF) er det lykkedes at få Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til at oprette flere pladser på kiropraktoruddannelsen på Syddansk Universitet, sådan at det danske samfund

kan nyde godt af flere kiropraktorer. Nu til misforståelserne. SBK skriver: »Når kiropraktoren modtager den nye patient, er der fra FHC’s side afsat 20 minutter. Er det ikke en ny patient, er der afsat 10 min.« Det korrekte antal minutter pt. er 30 til en ny patient og 15 til en patient, man har set tidligere. Når vores nye model, som er udarbejdet i samarbejde med DKF, træder i kraft, vil kiropraktoren stadig have 30 minutter til førstegangspatienten. Hvis man overtager patienten fra en anden kiropraktor, som har foretaget anamnese og undersøgelse, vil man have 20 minutter til rådighed. Og har man set patienten tidligere, har man 10 minutter. SBK kritiserer, at Falcks Healthcare markedsfører sig på kompetent og tværfaglig behandling og skriver: »Derfor fristes mange nyuddannede kiropraktorer til at arbejde under FHC for at kunne være en del af et team. Det er her vigtigt at understrege, at man som regel vil være den eneste kiropraktor på stedet og dermed også den eneste behandler, der har retten til at diagnosticere.« Cirka halvdelen af vores sundhedscentre har ansat mere end én kiropraktor. SBK fortsætter: »Derudover består tværfagligheden i, at man har møder med de andre behandlergrupper en eller to gange om året, hvilket næppe kan karakteriseres som tværfagligt samarbejde.« Falck Healthcare betaler for, at man kan holde fire tværfaglige møder om året pr. team. Ofte indgår kiropraktorerne i flere teams, så der er rig mulighed for at drøfte sine erfaringer med kolleger. Desuden foregår der megen tværfaglig kommunikation igennem journalen. SBK skriver: »Kunne du som kiropraktor tænke dig at arbejde et sted uden røntgenfaciliteter?« Det er korrekt, at ikke alle vores klinikker har røntgen. Men hvis man som kiropraktor vurderer, at det er nødvendigt med et billede, har alle patienter mulighed for at få taget et billede. SBK mener, at Falck Healthcare med accept fra DKF underbyder DKFs overenskomst, og at det »…medfører, at man betales mindre per patient, samt at man ved syge- og andet fravær direkte

trækkes i løn. Endvidere modtager man ikke feriepenge.« Er man ansat af Falck Healthcare, honoreres man på lige fod med ansatte på privatklinikker, og man får løn under ferie, løn ved sygdom og så videre – akkurat som andre lønmodtagere. Er man ejer af en klinik, indebærer den ovenfor nævnte nye kiropraktormodel, at man vil få stort set samme honorar, som hvis man tager en patient ind fra gaden. Har man en samarbejdsaftale med Falck Healthcare, så er man selvstændig og skal derfor – akkurat som andre selvstændige – selv sørge for at lægge penge til side til ferie, sygdom osv. SBK konkluderer, at mens kiropraktorer har etik og moral, har Falck Healthcare kun øje for at tjene penge. Hvis den påstand var korrekt, ville Falck Healthcare ikke overleve ret længe. Akkurat ligesom selvstændige kiropraktorer skal vi have forretningen til at løbe rundt, og netop derfor er vi nødt til at interessere os særdeles seriøst for kiropraktik på et højt niveau og at sætte patienternes helbred i første række. Uden faglig kompetence og omsorg for patienterne, lader det sig ikke gøre at drive en sund forretning – hverken for Falck Healthcare eller for selvstændige kiropraktorer. Jeg håber, at dette medvirker til en fortsat dialog med kiropraktorerne. Naturligvis har vi endnu noget at lære og mødes meget gerne med kiropraktorer over hele landet for at lytte og drøfte vores koncept – og forhåbentlig lære hinanden endnu bedre at kende. Sammen kan vi udbrede kiropraktikken endnu mere, og vi arbejder på at kvalitetssikre vores ydelser i tæt samarbejde med DKF.

Side 23


Side 24


OPSLAG

THE BRITTINGHAM VIKING ORGANIZATION - Scholarship til ét års studier i Madison, USA

Thomas E. & Margaret C. Brittingham Scholarship giver hvert andet år en dansk studerende den unikke mulighed for 1 års studier ved University of Wisconsin-Madison i USA. Stipendiet udbydes af The Brittingham Viking Organization (BVO), som er en skandinavisk amerikansk udvekslingsordning mellem studerende. BVO har eksisteret i mere end 50 år og er en netværksorganisation, der er bygget op omkring et personligt engagement fra tidligere legatmodtagere. Yderligere information om The Brittingham Viking Organization samt The University of Wisconsin-Madison findes på: www. uwalumni.com/brittingham-viking og www.wisc.edu Modtageren af stipendiet kan se frem til et ophold ved det ansete University of Wisconsin-Madison med over 40.000 studerende. Stipendiet er ca. 30.000 USD, der dækker omkostninger til: Rejse t/r USA, studieafgift, sygeforsikring, kost og logi samt i begrænset omfang rejser til besøg hos amerikanske BVO medlemmer. Det forventes, at ansøgeren selv kan afholde eventuelle ekstra udgifter i forbindelse med studieåret i USA. Ansøgeren skal:

Være dansk statsborger mellem 21 og 25 år på afrejsetidspunktet til USA (medio august 2009)

Være studerende ved et universitet eller en højere læreanstalt (alle uddannelsesretninger)

• • •

Have gennemført mindst ét års studier inden sommeren 2009

Kunne rejse til USA i perioden medio august 2009 til medio juni 2010

Have mulighed for at bruge tid på planlægningen af opholdet i løbet af forårssemestret 2009 Ansøgningsbetingelser:

Ansøgere vil blive vurderet ud fra såvel akademiske evner som personlige egenskaber. Vi vil gerne vide, hvorfor vi skal vælge netop dig, og hvad du kan tilføre en organisation som The Brittingham Viking Organization, der hviler på et personligt engagement. I ansøgningen lægger vi derfor vægt på, at du har et særligt drive, er selvstændig, udadvendt og dynamisk samt besidder evnen til at tilpasse dig forskellige situationer. Stipendiet kræver en elektronisk ansøgning og CV – begge på engelsk. Ansøgningen må maks. fylde 2 sider. Ansøgningen skal omfatte oplysninger om hidtidigt studieforløb, personlige egenskaber samt en redegørelse for, hvilke studier/fag du forestiller dig at gennemføre på opholdet i USA, og hvordan disse vil virke supplerende på dine akademiske og/eller personlige udviklingsønsker. På http://registrar.wisc.edu/timetable/ kan du finde information om, hvilke fag der tidligere har været udbudt. Vær opmærksom på, at vi ønsker to separate filer. En fil indeholdende ansøgning og CV, og en fil indeholdende relevante eksamensbeviser og eventuelle anbefalinger.  Ansøgningsfrist er man. d. 19. jan. 2009. Ansøgningen mailes til: denmark@brittinghamviking.org Samtaler med udvalgte ansøgere afholdes søn. d. 22. feb. 2009 i København. For spørgsmål og yderligere information kontakt venligst:

• •

Nadja Albertsen på tlf. 31 66 51 10. Email: denmark@brittinghamviking.org Ida Lydolph Bojsen på tlf. 40 59 10 62. Email: denmark@brittinghamviking.org

Side 25


OPSLAG

Faglig vejleder - idræt Træffetider 2. quarter, efterår 2008 Mandage: 10:15-12:00 Fredage: 10:15-12:00 Telefon direkte 6550 3445 Eller kontakt os på:

fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk reie@health.sdu.dk kmunksgaard@health.sdu.dk Kontoret er placeret for enden af B1913 gangen ind mod hallen. MVH Rune og Kristian

Klinikophold i Grønland 2009 Drømmer du om et klinisk ophold i Grønland i 2009? Så tjek mulighederne på www.imcc.dk/ groenland Læs blandt andet om praktiske informationer og rapporter fra tidligere grønlandsrejsende. For at komme i betragtning til ophold skal du have bestået 8. semester på afrejsetidspunktet. Interesseret? Så hold øje med hjemmesiden fra midt i januar 2009. Her vil listen over mulige klinikpladser blive offentliggjort. Pladslisten vil desuden blive offentliggjort i Sund & Hed. Har du spørgsmål? Så kontakt greenland@imcc.dk. Med venlig hilsen IMCC Grønland

Side 26


STILLINGER

Side 27


Informationsmøde om den kliniske basisuddannelse FADL afholder informationsmøde om den kliniske basisuddannelse for 11. semester. Mødet afholdes:

3. dec. 14.15-16.30 i Auditoriet, Winsløwsparken 25.

På mødet vil Sundhedsstyrelsen holde oplæg om indholdet af den kliniske basisuddannelse og om tilmeldingsproceduren, og Forsvaret vil fortælle om KBU her. Yngre Læger vil også holde oplæg om basisuddannelsen, som den ses fra en yngre læges synspunkt, og de vil fortælle om deres forening. Efter oplægene vil der være mulighed for, at de studerende kan stille spørgsmål.

Efter ændringerne i uddannelsen og indførelsen af 4-årsreglen, er det vigtigt, at man som kommende læge holder sig orienteret om de gældende forhold. Derfor håber vi, at der er opbakning til mødet.

På vegne af FADL, Kristian L. Kraglund Medlem af Uddannelsespolitisk Udvalg

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes! Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin. • • • • • • •

Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer. Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning. Undervisningskalender kan ses på http://www.sdu.dk/health/labkf/. Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF Der undervises på små hold med max. 10 deltagere. Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten. Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til labkf@health.sdu.dk.

Med venlig hilsen Pia Juul Christiansen & Jette Næsvang Koordinatorer, LKF Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

Side 28


OPSLAG

Tilmeldingsvejledning til undervisning/eksamen for Medicin og Klinisk Biomekanik Vedrørende undervisningstilmelding/eksamenstilmelding. I perioden 1. -30. november 2008 er der undervisningstilmelding for den undervisning, som I ønsker at følge i foråret 2009. Undervisningstilmeldingen foregår via selvbetjening på linket: www.student.sdu.dk. Som noget nyt er det i Eksamensbekendtgørelsen fastsat, at undervisningstilmeldingen automatisk også skal gælde for en eksamenstilmelding. I skal derfor ikke tænke på eksamenstilmelding for fagene, idet I bliver eksamenstilmeldt de samme fag, som I har undervisningstilmeldt jer i. Eksamenstilmeldingen sker altså helt automatisk på grundlag af jeres undervisningstilmelding. Afmelding af undervisning kan ske via selvbetjening til og med fredag den 15. januar 2009. Til og med den 15. januar er en undervisningsafmelding også automatisk en eksamensafmelding. Afmelding af eksamen kan efter den 15. januar ske via selvbetjening indtil ugedagen før første eksamensdato. I slutningen af januar kan I tjekke jeres eksamenstilmeldinger. Der bliver sendt en reminder ud til jer på dette tidspunkt. Såfremt der er spørgsmål i forbindelse med undervisnings-/eksamenstilmelding, kan I kontakte Lene Kroløkke Pedersen, e-mail lkpedersen@health.sdu.dk for bacheloruddannelsen og Lise K. Kirkedal e-mail liki@sdu.dk for kandidatuddannelsen for nærmere afklaring. Specielt for bacheloruddannelsen gælder følgende: Det er vigtigt, at tilmeldingsfristerne overholdes, idet for sene tilmeldinger kun vil blive behandlet, såfremt der er plads på kurserne. Holdbegrænsninger på flere af kurserne har medført, at vi kun kan garantere plads til de studerende, der tilmelder sig rettidigt. Desuden kan vi ikke garantere, at man kan udskrive sit eget personlige skema, hvis man ikke tilmelder sig rettidigt. Hvis man ønsker læsegrupper, er det vigtigt at tilmelde sig via student selvbetjening, og det foregår på følgende måde: Den første studerende, som tilmelder sig undervisningen i læsegruppen, skal også tilmelde læsegruppen. Det er ikke muligt efterfølgende at tilmelde yderligere til læsegruppen, så derfor er det vigtig, at man har aftalt det, inden man tilmelder sig undervisningen. Efterfølgende kan de øvrige i læsegruppen tilmelde sig undervisningen. Det er kun muligt at tilmelde 5 personer i en læsegruppe, er man flere, er det nødvendigt at tilmelde 2 læsegrupper. Det er ikke muligt at tilmelde sig læsegrupper, efter fristen for tilmelding til undervisning er udløbet. Afmelding af undervisning foregår via student selvbetjening. Selve holdplaceringen kan ses i student selvbetjening, og det er ikke muligt at få oplyst hold pr. telefon.

Brug for en økonomisk håndsrækning – tjek hjemmeside med legater og fonde Glemte du også at søge legatet om økonomisk støtte til den trængende studerende, bare fordi du ikke lige havde set det? Eller gik du glip af støtten til en studietur eller opslaget om en Ph.D.-stilling, fordi du ikke vidste noget om det? For at færre kan svare ja til disse spørgsmål har Ny Viden, Syddansk Universitets magasin, samlet en lang række opslag på sin hjemmeside. Her finder du løbende opdatede opslag om blandt andet økonomisk støtte, forskningsprojekter og stillinger. Opslagene kan ses på: http://www1.sdu.dk/Adm/rubrik/

Side 29


OPSLAG

SYDDANSK MEDICINHISTORISK SELSKAB EFTERÅRET 2008

NAZILÆGE JOSEF MENGELE Den 9. december 2008 Formål og indhold: Josef Mengele var en af de mest eftersøgte krigsforbrydere i det 20. århundrede og om nogen indbegrebet af nazismens rædsler og gru. Hans medicinske eksperimenter på fanger i Auschwitz er blevet symbolet på den meningsløse brutalitet, som overgik millioner af mennesker under nazistyret. I krigens sidste måneder flygtede Josef Mengele ud af det sønderbombede Tyskland til Argentina. Via et netværk for eftersøgte nazister lykkedes det ham at skifte identitet og bosætte sig i en forstad til Buenos Aires, hvor han langsomt gled ind i en anonym tilværelse. Helt frem til sin død forblev han uforstående over for, at man ønskede ham dømt som krigsforbryder. Foredragsholderen Anders Otto Stensager er magister i forhistorisk arkæologi med speciale i holocaustarkæologi. Han har for nylig skrevet bogen: »Nazilægen Josef Mengele, liv og forbrydelse«, Forlaget Documentas, Hellerup, 2008. Efter foredraget er der lejlighed til at stille spørgsmål til Anders Stensager. Målgruppe: Alle interesserede. Form: Foredrag. Underviser: Mag.art. Anders Stensager, Det Kongelige Bibliotek. Kursusledelse: Bernard Jeune. Tid: Tirsdag den 9. december 2008, kl. 19.30. Sted: Aarestrup auditoriet, Odense Universitetshospital.

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE? Mød op til Medicinerrådets månedlige møder Vi diskuterer alt fra klinikophold, portofolie, hepatitisvaccine, læsepladser, størrelse af e-time hold, kantineforhold og hudblok til beskidte toiletter. ALLE ER VELKOMMEN, UANSET SEMESTER

NÆSTE MØDE AFHOLDES FREDAG D. 09/12 KL 15.15 I STUDENTERORGANISATIONERNES MØDERUM, WINSLØW PARKEN 19, stuen Side 30


OPSLAG

Information om kandidatspecialer til start i foråret 2009 - Hold 3B Der er indtil videre ingen undervisningstilmelding i forbindelse med kandidatspecialer, sådan som der er med anden undervisning. »Tilmeldingen« foregår ved at: 1) I indsender forslag til selvvalgt kandidatspeciale, det vil sige, at den/de studerende og vejleder selv træffer aftale om formulering og vejledning af et kandidatspeciale, der således er reserveret til pågældende studerende. Eller: 2) I indsender prioriteringsskema på basis af de specialeforslag, der udbydes af fakultetets forskningsenheder, hvorefter I får tildelt et specialeemne. Læs mere om blandt andet selvvalgte specialer og katalogspecialer i Retningslinjer for kandidatspecialer: http://www.sdu.dk/~/media/CF6AFA065323403AA6FC868B8BBBC7DA.ashx Har I spørgsmål i forbindelse med kandidatspecialet, kan I kontakte Elisabeth Bjørnson Marcussen – emarcussen@health.sdu.dk – tlf. 6550 3874 – men forsøg gerne først at finde svar i retningslinjerne. Forventet køreplan for efterårets kandidatspecialer 17. december 08

Uge 3

Anbefalet frist for indsendelse af selvvalgte specialeforslag til godkendelse. Det vil sige, hvis I ønsker at vide, om jeres forslag er godkendt eller afvist, inden fristen for at ønske fra kataloget udløber i uge 4. Selvvalgte specialeforslag behandles dog også ved senere indsendelse. Orientering om kandidatspecialeforløbet ved Bernard Jeune, formand for Specialeudvalget. Kataloget over specialeforslag er klar til uddeling og lagt på nettet. Tid og sted for orienteringen annonceres via e-learn (Nerve-modulet) og på: http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/ Medicin_kandidat/Kandidatspeciale.aspx - eller I kan henvende jer til emarcussen@health.sdu.dk og få oplyst tid og sted.

22. januar 09

Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedrørende katalogspecialer.

26. januar 09

Meddelelse om fordeling af katalogspecialer.

Uge 7

Specialeperioden starter.

Uge 23

Specialeperioden slutter, og eksamen bør være afviklet (dog ikke noget krav).

Side 31


OPSLAG

Udviklingsarbejde med sundhedsprojekter i Afrika og Sydamerika -

14 måneders udsendelse med eller uden partner Udfordrende arbejde i anden kultur Tæt samarbejde med lokalbefolkningen Grundig, udgiftsfri oplæring OBS: Deadline for Eventyr og rejseoplevelser

Velkommen til informationsmøde

ansøgning er ændret til den 16. februar!

Odense Tirsdag d. 10. februar 2009 i Nielsine Nielsen i Klinikbygningen, OUH kl. 19.00 Esbjerg Torsdag d, 5. feb. 2009 i lokale 118 kl. 19.00 Tilmelding til info-mødet i Esbjerg skal ske senest to dage før på udtag@imcculand.dk.

www.imcculand.dk Side 32


UNGDOMMENS RØDE KORS: INTERNATIONAL LEJR CROSSING BORDERS

For første gang i Ungdommens Røde Kors’ (URK) historie vil der fra den 6. til 14. februar 2009 blive afholdt INTERNATIONAL WINTHER CAMP på Skals Efterskole ved Viborg. Der er blevet inviteret mere end 30 lande til konferencen (blandt andet Zimbabwe, Israel, Libanon, Tyrkiet, Serbien, England m.m.) og det forventes at involvere 100 personer. Temaet for lejren vil blive CROSSING BORDERS og emner som tolerance, integration, flugt, folkeretten, selviscenesættelse, fordomme, kultur, sprog og tabuer vil blive diskuteret med udgangspunkt i foredrag og workshops. Til projektet har vi brug for alle, der har lyst til at give en hånd med fra stort til småt. Vi har følgende arbejdsgrupper:

-

Praktiskgruppe

-

Fundinggruppe

-

Indhold- og planlægningsgruppe

-

PR-gruppe

Så hvis du har lyst til og mod på at give dig i kast med en international lejr – så fat tastaturet og skriv en mail til os. Vi ser frem til at høre mere fra dig Mvh Nishan Prasana Krishnapalan

Kontaktoplysninger: Nishan Prasana Krishnapalan Medlem af stryingsgruppen, international lejr nishan.prasana@gmail.com

Cecilie Mahler International praktikant Ungdommens Røde Kors // Danish Red Cross Youth H. C. Ørstedsvej 47, 4. // DK-1879 Frederiksberg C +45 35 37 25 55 cecilie@urk.dk // www.urk.dk

Scholar-stipendiater - Forskningsenheden, Kirurgisk Afd. A, Odense universitetshospital Er du interesseret i klinisk forskning har vi mange og gode muligheder for at tilbyde dig et prægraduat forskningsår på Kirurgisk Afd. A. Vi har god erfaring med vejledning og har mange gode ideer til projekter, som kan afsluttes inden for en tidsramme på et år. Du får en enestående mulighed for at få indblik i klinisk forskning som forberedelse til et ph.d-studie. Du skal regne med at bruge 2-3 måneder til at forberede en protokol, inden forskningsåret kan påbegyndes. Stipendiaterne er 1-årige og aflønnes: kr. 120.000. Du vil også få mulighed for at præsentere resultaterne ved internationale kongresser og møder Vi har en velfungerende forskningsenhed, hvor du vil kunne få assistance fra højt kvalificeret og forskningsinteresseret personale, og hvor du kan få etableret egen arbejdsplads inkl. PC mm. Lyder det som noget for dig, og kunne du tænke dig at snuse til forskning, er du velkommen til at kontakte: Forskningsleder, professor, dr. med. Niels Qvist Tlf. 6541 2236 eller Professor, dr. med. Claus Hovendal Tlf. 65 41 2248 Du er også velkommen til at kontakte vores forskningssekretær Mette Høst, tlf. 6541 4848, som kan være behjælpelig med at arrangere en dag, hvor du kan komme og besøge os. Vi ser frem til at høre fra dig! Side 33


INFO

Den sjove kalender – Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København Epstein Bar, WP19: Hyggelig café hver onsdag kl 14.30-15.30 – med god varm kaffe, eksotisk the og afslappende musik. Festlig bar hver fredag fra 14 – med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning. Lørdag 13. december: DJ-Night: Julefest med T.A.L.O.Y.F. Fredag 19. december: Julefrokost og koncert med Red Warszawa i Nyt Studenterhus i Odense i Kansas City. Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer/ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik indenom netudgaven af Sund & Hed: www.sundoghed.sdu.dk

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds nye kulturkalender, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Side 34


INFO

Andre medier skriver... Unge læger dropper dansk basisuddannelse

Finanslov skærer en kvart milliard til nye sygehuse

14 forløb i udbudet til den kliniske basisuddannelse står gabende tomme oven på efterårets netop afsluttede ansøgningsrunde. De syv af pladserne er formelt besat af nyuddannede læger, men Videreuddannelsesregion Nord har erfaret, at de syv enten har fundet andre praktikpladser i udlandet eller simpelthen ikke har været mulige at komme i kontakt med. »Det er selvfølgelig beklageligt. Også fordi vi denne gang netop har opfordret de yngre læger til at melde fra, hvis ikke de havde tænkt sig at bruge deres basisforløb. Det er typisk de læger, der havde valgt at tage til Sverige eller Norge i stedet for – og af dem er der tilsyneladende en del, der ikke har meldt fra,« siger Jan Greve, sekretariatschef i Videreuddannelsesregion Nord, til Dagens Medicin. De syv læger, der endnu ikke havde valgt forløb, har alle formelt fået tildelt et af de ubesatte på eksempelvis sygehusene Vendsyssel, Grindsted eller Thy-Mors. Men sygehusene kommer sandsynligvis aldrig til at se lægerne. Jan Greve har først nu, mod afslutningen af ansøgningsrunden, fået kontakt til nogle af de syv. To svenskere har efterfølgende forklaret, at de har fået praktikophold i Sverige og en grønlænder, at han netop har fået papir på et forløb på Dronning Ingrid Hospital i Nuuk. De resterende fire har aldrig meldt tilbage eller afmeldt sig fordelingsrunden,

Ikke mere ballade på bagsmækken om sygehuslukninger og lange afstande til nærmeste akutmodtagelse. Det er konsekvensen af den sundhedsaftale, som finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) indgik med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i sidste uge. Kodeordet i finanslovsaftalen er tryghed for patienterne, også i udkantsområderne, som loves hurtig adgang til behandling med lægehelikoptere og flere lokale skadeklinikker og lægehuse. Men trygheden har en pris. De 250 mio. kr. til lægehuse og klinikker snuppes fra milliardpuljen til nye sygehuse, og det udløser skarp kritik fra både Danske Regioner og Lægeforeningen, skriver Dagens Medicin. Aftalen indebærer, at der afsættes en kvart milliard kr., til at praktiserende læger kan etablere lægehuse og skadeklinikker i udkantsområder med lang afstand til sygehuse med akut modtagelse. Samtidig får regionerne nu lov til at udleje lægehuse til praktiserende læger, hvilket kan gøre det nemmere at rekruttere læger til yderområder. Initiativet mødes med begejstring i regionerne og i Lægeforeningen, men det gør finansieringen til gengæld ikke. »Når de henter pengene fra puljen til nye sygehuse, svarer det til hunden, der bliver fodret med sin egen hale«, siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S). 14. nov. dagensmedicin.dk

23. okt. dagensmedicin.dk

Træffetider faglige vejledere Idræt og Sundhed

Kristian og Rune Tirsdage 08:15 – 09:45 Onsdage 14:15 – 16:00 Fredage 10:15 – 12:00 Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

Folkesundhedsvidenskab Karian Linnrose Onsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg

Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Biomekanik

Mari og Christofer Fredage kl. 12.05-14.05 (Mari) Vi besvarer mail udenfor træffetiderne Kontoret findes ved idræt, for enden af B1913 gangen på universitetet. Mail: fvkb@health.sdu.dk, Telefon: 65 50 29 78

Medicin

Anne Cathrine Haug, Hanne Beck Hansen, Nivethitha Ilangkovan, Sidsel Arnspang og Mikkel G. Mieritz Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal. Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk Ved akutte problemer kontakt Jane Westergaard på 65 50 29 05 Side 35


Maskinel Magasinpost ID-nr. 42474

-kalenderen November 28.-29.

British Association of Chiropractic Students Conference

28.

Seminar: Biostatistik ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

28.

Deadline, Sund & Hed nr. 16

29.-30.

FNKS: Gonstead Seminar

30.

Undervisnings-/eksamenstilmelding slutter

December 2.

Teater: Cabaret For Sjov

4.

Filmklubben: FILMVALG

4.

Sund & Hed redaktionsmøde

9.

Syddansk Medicinhistorisk Selskab: Nazilæge Josef Mengele

12.

Deadline, Sund & Hed nr. 17

12.

Sund & Hed nr. 16 udkommer

15.

Møde, studienævn for klinisk biomekanik

15.

Møde, studienævn for medicin

16.

Møde, studienævn for idræt

17.

Frist for indsendelse af selvvalgte specialeforslag

27.

Sund & Hed nr 17. Udkommer

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dk Kender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det! Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!

sundoghed@health.sdu.dk

Afsender: Sund & Hed Franzen PortoService Postboks 9490 9490 Pandrup

Sund & Hed nr. 15, årgang 10  

SDU, Denmark. Bladet for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet (University of Southern Denmark)