Page 1

Nr. 1, årgang 10 5. februar 2008 www.sundoghed.sdu.dk

Bladet for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU

Kausalitetens svøbe

Hvad sker der, når man vælger at forfølge en kontroversiel hypotese, der modsiger al tidligere AIDS-forskning? Side 4-13

Sko-slikkeren på biblioteket Der findes mange mærkelige mennesker derude – og nogle af dem færdes på universitetet. Side 18

Studenterengagement: WCCS Studerende arbejder for en forenet kiropraktorstand igennem internationalt samarbejde. Side 19-21 • Kausalitetens svøbe • Den første danske julefrokost • Studenterengagement:WCCS • Sko-slikkeren • SpecialePennen: Onkologi • • FC Chemnitz • Dekanen: Nogle får - andre tager • Vær på forkant, når du skal på klinikophold første gang • Tid til sammenhold •


Ind

hold

Artikler •

Kausalitetens svøbe. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Den første danske julefrokost . . . . . . . . . . . . . 6

Studenterengagement: WCCS. . . . . . . . . . . . 7

Sko-slikkeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

SpecialePennen: Onkologi. . . . . . . . . . . . . . 10

FC Chemnitz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Dekanen: Nogle får – andre tager . . . . . . . . . . 13

Vær på forkant, når du skal på klinikophold første gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Tid til sammenhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Stillingsopslag • Instruktorater til Klinisk Biomekanik. . . . . 16 • Faglig vejleder, biomekanik. . . . . . . . . 16 • Lægevikarer søges. . . . . . . . . . . . . 17 Faglige vejledere

Fra fakultetet • Information om kandidatspecialer . . . . . 18 • Studienævnsmøder. . . . . . . . . . . . . 18 Opslag • • • • • • • • • • •

FADL informerer . . . . . . . . . . . . . . . Ny kontortid i IMCC. . . . . . . . . . . . . IMCC: Ulandsgruppen. . . . . . . . . . . . IMCC Uland: Noget for dig? . . . . . . . . . IMCC-Grønland. . . . . . . . . . . . . . . IMCC-Grønland trænger til nyt blod . . . . . SATS: Damage Control. . . . . . . . . . . Ebrietas: FASTELAVNSFEST D. 11.04.08. SMHC foredrag 19. februar 2008. . . . . . Legater inden for lungemedicin. . . . . . . Studerende søges . . . . . . . . . . . . .

19 19 21 21 22 22 23 23 24 24 26

• Andre medier skriver... . . . . . . . . . . . 27

• Idræt: Træffetider. . . . . . . . . . . . . . 17 • SuSuKa: Træffetider. . . . . . . . . . . . . 17

Kolofon Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget ferier og eksamensperioder. Kontakt på: sundoghed@health.sdu.dk Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: Winsløwparken 19, 2. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Næste deadline: 8. feb. kl. 12 (se også kalenderen bag på bladet) • Udkommer næste gang: 19. feb. • Redaktionen: stud.med Nadja Albertsen, stud.med. Jørgen Guldberg-Møller, stud.med. Casper Gottlieb, stud.med Louise Bjørkholt Andersen• Chefredaktør: stud.med. Anne Marie Jelsig • Redaktionssekretær: stud.med Louise Bjørkholt Andersen• Grafiker, webmaster og adresseansvarlig: stud.med. Tommy H. Jørgensen Korrektur: Danskstuderende Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefoto: A Fat Cat, foto: Tristan Tom, flickr.com Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder (vedhæftes seperat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Vi forbeholder os ret til at korte og rette i tekster og layout, men finder Årgang 10, Nr. Deadlines, forår 2008 Udkommer tidligst det, udover almindelig korrektur, naturligt at underrette skribenterne herom. Vi kan ikke påtage 1 25. januar 5. februar os ansvaret for manuskripter og materiale, der uopfordret indleveres fra eksterne skribenter. Vi 2 8. februar 19. februar giver normalt en begrundelse, hvis vi afviser indlæg. Indholdet i kommentarer og debatindlæg 3 22. februar 4. marts er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens 4 7. marts 19. marts egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. Påske Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke 5 28. marts 10. april nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med 6 11. april 23. april angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du 7 25. april 7. maj ikke modtager bladet. 8 9. maj 21. maj 9 23. maj 4. juni Side 


Leder

Dengang det hele var knap så ligetil Det var dengang, hvor man ikke vidste, hvordan man meldte sig til eksamen, eller hvor st. auditorium lå. Og hvor var studiekontoret og ”Videncentret”?

Udfærdigelsen af en sådan førsteudgave er en møjsommelig proces, hvor man hurtigt finder ud af hvilke

Jeg kunne fortsætte ud af samme tvivlsomme tangent,

mennesker og instanser, der er interesseret i at hjælpe

for jo, forvirringen var stor dengang for fire år siden, hvor

de nye studerende. Heldigvis har redaktionen fået positiv

jeg var blandt de nystartede studerende – specielt for

respons på størstedelen af de mange henvendelser, som

dem, der kom rejsende langvejsfra for

vi har rettet mod mennesker fra nær og

at påbegynde en universitetsuddan-

fjern. Og en stor tak herfra til alle, der

nelse. Samme situation befinder de ca.

har hjulpet med bidrag og oplysninger.

200 nystartede medicinstuderende sig

Til gengæld har der desværre også væ-

nu i: De kæmper med de samme pro-

ret personer, der ikke har ikke været

blemer, som på skrift virker som små

behjælpelige – hvilket er lettere choke-

ting, men for den nye studerende er

rende set i forhold til, at en del af dem

kilde til stor frustration.

er centrale, aflønnede medarbejdere.

Det har Sund & Hed nu forsøgt at

Ældre

råde bod på:

studerende,

der

ønsker

at få en rusbog tilsendt, kan ret-

Sund & Hed har nemlig i julepau-

te henvendelse til Sund & Hed på

sen arbejdet på højtryk med den nye rusbog, der er en

mailadressen

udbygning af den samlede organliste, som Sund & Hed

laget er begrænset, uddeles bøgerne efter først-til-

udarbejdede i foråret 2007*. Denne nye, ”rigtige” bog op-

mølle-princippet. Rettelser og kommentarer kan sen-

stod efter henvendelse fra fakultetet, og den er rettet mod

des til samme adresse.

alle studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakul-

www.sundoghed.sdu.dk/rusbog/rusbog2008.pdf.

sundoghed@health.sdu.dk.

Da

op-

Bogen er også lagt ud på

tet, uanset studieretning. (*: Kan findes på www.sdu.sdk > Genveje: Fakulteter, Sundhedsvidenskab > Til studerende > ”Organlisten”)

Anne Marie Jelsig Chefredaktør

Næste deadline, Sund & Hed nr. 2: 8. februar kl. 12 Udkommer tidligst 19. februar. Indlæg, der modtages efter deadline, vil ikke blive trykt i bladet, medmindre andet er aftalt med redaktionen. Og HUSK, at det hedder en DEADline. Hver gang der kommer et indlæg for sent, er der en lille killing, der dør! Side 


Baggrund

Kausalitetens svøbe Det kan synes, som om naturen har en logisk mening. Fish gotta swim, birds gotta fly, and a man’s gotta do what a man’s gotta do. Det er netop denne logik, den

naturvidenskabelige

rationalitet

bygger

på:

rene

årsagssammenhænge.

Verden anskues som en lang række af dominobrikker, og på de områder, hvor kædereaktionerne ender blindt, har vi blot endnu ikke fundet den rette brik. Dog hænder det, at vi har stillet brikkerne forkert op, eller de vælter den forkerte vej – naturen spiller os et puds og udfordrer os til at sætte brikkerne anderledes op.

Af Jørgen GuldbergMøller, Sund & Hed

Men hvad hvis det pludseligt viser sig, at HIV er en harmløs passagervirus og ikke forårsager AIDS? Professor Peter Duesberg har antaget dette kontroversielle synspunkt og udfordrer vores ellers rodfæstede tro på the ups and downs of the world. Kausalitet og naturvidenskab Men først: Hvilke præmisser opstiller vi, for at tingene vægtes troværdige og sande? I naturvidenskaben benytter man empiri, eller iagttagelse. Dette forudsætter, at man har en iagttager og noget iagttaget. Det iagttagede er endvidere på én gang subjektivt og objektivt. Det er subjektivt i den udstrækning, det er forskerens opfattelse af naturen, der gør sig gældende, og objektivt i den udstrækning, det er naturen ”selv”, hvad det naturligvis kun er i kraft af forskerens konsensus med andre i den naturvidenskabelige klub. Denne empiri kan så, gennem bred enighed i klubben, konverteres til en kausalitet. Hvad er kausalitet så? Den Morten Severinsen’ske definition er: ”Denne tilstand eller hændelse (årsagen) forårsagede denne anden tilstand eller hændelse (virkningen)”.

Side 

Forårsager HIV AIDS? HIV forårsager AIDS. Det mener i hvert fald majoriteten af dem, der interesserer sig for emnet. HIV er en retrovirus, der er notorisk svær at isolere, og i diagnostisk sammenhæng anvender man derfor antistoffer som udtryk for en infektion. Selve AIDS-sygdommen er i sig selv en kuriositet, idet den udvikles årevis efter HIV-smitten. Dertil kommer, at den udelukkende defineres på basis af andre opportunistiske sygdomme, de såkaldte AIDS-definerende sygdomme. Der findes over 20 af disse, bl.a. tuberkulose, herpes simplex virus og pneumocystis carinii pneumoni. Kætteren i den medicinske verden Peter Duesberg er professor i molekylær og cellebiologi ved Berkley Universitet i Californien. Han isolerede det første cancergen i 1970 gennem sit arbejde med retrovira og har siden kortlagt den genetiske struktur på flere af disse. På basis af sit omfattende kendskab til virologien har han udfordret HIV/AIDS-hypotesen og i stedet fremsat sin egen hypotese: AIDS er forårsaget af livsstilsfaktorer som langtidspåvirkning af ”recreational drugs”, såsom kokain, amfetamin og poppers og ikke HIV. Som kirsebærret på isdesserten mener han desuden, at den i dag anvendte AIDS-medicin selv er med til at forårsage sygdommen. Disse udtalelser gør Duesberg til en kætter i den medicinske verden. Grun-

den til, at han endnu ikke er brændt på bålet, er, at han som sand naturvidenskabsmand stiller skarpt på den inkonsistens, der omgærder sygdommen. HIV som harmløs passagervirus Duesberg mener, at HIV er for ineffektiv til at forårsage AIDS. I hans erfaringsverden inficerer en virus en celle, som derefter dør, og når tilpas mange celler er døde, bliver vi syge. HIV angriber immunforsvarets T-celler, men i de AIDS-tilfælde, der er studeret indtil videre, er kun 1 ud af 1000 T-celler inficeret med HIV. Til sammenligning skal eksempelvis 30 % af ens lungeceller have været inficeret ved influenza eller stort set alle levercellerne ved hepatitis, før de omtalte vira kommer til udtryk. HIV er tillige mistænkt for at udløse en autoimmun sygdom og således via co-faktorer kunne overbevise kroppens celler om rimeligheden i selvmord. Dette modsiger Duesberg ikke direkte men argumenterer, at en virus kun er toksisk, hvis den påvirker en celle, og ikke i sig selv har nogen systemisk effekt. Vira er cellulære parasitter, der snylter på værtscellens genom – uden for cellen er de som en cd-rom uden for en computer. Duesberg understreger, at disse antydede co-faktorer aldrig er blevet påvist, og hvis en virus skulle forårsage et fejlagtigt immunrespons, hvilket der kun findes hypotetiske fortilfælde for, vil det udløses som følge af den akutte infektion og ikke pludseligt ti år efter.


Baggrund

Peter Duesberg smed en bombe i debatten om årsagen til AIDS i 1988, da han publicerede artiklen “HIV is not the cause of AIDS” i tidsskriftet Science. (1988 Jul 29; 241(4865): 514, 517)

Han kalder prædikatet ”langsom virus og autoimmun sygdom” for forskerens krykkestok, når en sygdom ikke umiddelbart lader sig forklare. Således har både diabetes og Alzheimers haft disse prædikater, og hvis AIDS netop er en langsom virus, der forårsager en autoimmun sygdom, kunne det tyde på, at sygdommen stadig går med krykker. Duesberg hypotesen AIDS forårsages derimod af ikke-infektiøse faktorer såsom stoffer og medicin, mener Duesberg. Poppers (amyl nitrit) har vist sig korreleret til Kaposis sarkom og længerevarende misbrug af amfetamin og kokain, der er associeret til vægttab, immunosuppression, demens og andre AIDS definerende faktorer. Han betragter derfor AIDS som en markør for den narkotika-adfærd, der sammen med promiskuøsitet fandt sted i homoseksuelle miljøer i USA og Europa i starten af firserne. Men hvordan kan promiskuøs adfærd forårsage AIDS-relaterede sygdomme? Immunosuppression kan, ifølge Ro-

HIV-virus “budding” på en lymfocyt. Men det er ikke årsagen til AIDS, mener Duesberg stadig den dag i dag. Foto: Centers for Disease Control / C. Goldsmith

bert S. Root-Bernstein, professor i fysiologi, forårsages af immunrespons på sæd som følge af analt samleje, underernæring, Epstein Barr, hepatitis B og derudover AIDS-relaterede sygdomme som: cytomegalovirus og herpes. AIDSpatienter er ofte udsat for én eller flere af disse immunosupressive faktorer og Root-Bernstein støtter derved Duesberg i, at HIV ikke behøver at være den eneste årsag til et kompromitteret immunsystem. AIDS på recept Duesberg har lidt provokerende kaldt det AIDS-forebyggende og -behandlende stof AZT ”AIDS på recept”. AZT dræber sammen med syge celler også en god del raske, og da behandlingen af AIDS er livslang, kan kontinuerlig medicinering kompromittere immunforsvaret ved at dræbe hvide blodlegemer – hvilket kan komme til udtryk som AIDS-symptomer. I 2000 indførte man ”AIDS drug holidays” for dem, der lider af de barske bivirkninger ved medicinen – vand på Duesbergs mølle.

Morale Det er en næppe nødvendigt at nævne, at den etablerede forskerverden har reageret kraftigt på Duesbergs forskning. Han har således fået størstedelen af denne kigget efter med lup, og et større panel af forskere har gjort det til en dyd at modbevise hans postulater. Det har i så høj grad tenderet regulær inkvisition, at flere prominente forskere, heriblandt nobelpristagere, har forsvaret Duesberg. Dog ikke så meget hans synspunkter, som hans ret til at have en anden mening og bedrive sin forskning derudfra. Det er ikke nok at forske ud fra de naturvidenskabelige forskrifter. Forskningen skal ydermere være politisk korrekt og ikke diametralt modsætte sig den eksisterende konsensus. Realisten lever altså ikke anderledes i sin realitet end utopisten i sin utopi, indtil det modsatte er bevist. Der bør dog være nogen, der har mod til at betvivle hverdagens implicitte kausalitet, der eksisterer jo trods alt flyvefisk.

Side 

Indlægget er ikke et udtryk for redaktionens generelle holdning


Reportage Sund & Hed sendte dansk-tyske Monja i byen til:

Den første danske julefrokost Hvad: FADL’s julefrokost 2007 Hvor: SAS, H.C. Andersen Hotel, Odense Antal: ca. 300 personer Af Monja Katinka Mönnich, Sund & Hed

Den store viser går alt for hurtigt, nærmer sig 12. Den lille er i lystigt tempo nået hen til 6’eren. FADL’s julefrokost 18:30 står på min overfyldte kalender. Jeg er nervøs og meget spændt: min første danske julefrokost. Jeg har hørt lidt af hvert og har for en sikkerheds skyld inviteret min kæreste med. Måske er udsagnet om, at skilsmissetallene stiger op til jul, sande. Regnguden er flittig, og vi når våde, men i tide, hen til H.C. Andersen Hotellet. Her møder vi mange andre glade, fint klædte medicinstuderende. Der er en lille kø ved indgangen, og security personalet checker nøje, om man er stud.med. og har adgangsbilletten. (Så bare bliv medlem, og kom med til næste år, så har du ikke noget at frygte fra de store fyre ved indgangen). Vi træder ind. Salen er ikke pyntet særlig meget, og jeg fryser lidt, men den store buffet afleder min opmærksomhed. Bordene ser fine ud, der står lækre fyldte tallerkner og flasker med indbydende vin. Andre drikkevarer kan købes for SUvenlige priser i en lille bar. Og JA, man kan godt betale med dankort. Vi finder pladser i et område fyldt med 2.-semesters-studerende. Jeg kan skimte, at vi er meget godt repræsenterede. Kl. 19:15 holdes der en lille tale af MiSide 

chael Schultz-Larsen, 7. sem., formand for fest- og arrangementsudvalget. Efter denne hjertelige velkomst bliver der sagt: værsgo! Endelig. Vi kaster os over maden, vinen fyldes i glassene, og forventningerne om buffeten stiger. Der er en rigtig god og hyggelig stemning. Nærmest som til en familiefest. Ja, sådan føles det på medicinstudiet: We are family! ”Das Buffet ist eröffnet” lyder det lidt senere, og vi styrter af sted. Hmm, det ser godt ud. Det eneste, jeg savner, er sovs til kødet. Andebrystet var lige en smule for tørt. Men desserten: en drøm! Jeg var nok ikke den eneste med lidt for meget godt i maven. Alea iacta est. Pakkeleg: Shit, jeg har glemt at tage en lille gave med. Improvisativt donerer jeg mit armbånd. Suk. Terningerne går rundt på bordene i Formel 1 tempo. Ingen har helt styr på reglerne, men alle ved, at man må tage en gave, hvis man slår en 6’er. Jeg har tre pakker liggende… men nej, 100 hænder griber ud efter dem, og jeg ender med: ingenting. Min nabo er så heldig og vinder et helt glas rødkål! Efter rigelig mad og leg begynder et super band med at spille. Inden de har nået at give deres første takter til gode, er dansegulvet fyldt! Det virker som om, alle har ventet på musikken. Der er rigtig gang i den, og det er dejligt at få omsat et par kalorier til energi. Den får ikke for lidt. Også når bandet holder pause, og vi får de gode gamle klassikere, samt

noget Shakira og moderne hits, holdes hofterne og benene i gang. ”Sex, FADL og Rock’n’roll”. På trods af meget dans føres der mange gode konversationer: dejligt at komme væk fra bøgerne (og modul 4!) og sludre lidt privat med de andre studerende. Man finder hurtigt ud af: ”I am not alone”. (Tak for mange gode samtaler i løbet af aftenen). Man får også en fornemmelse af at høre til i FADL – i langt højere grad, end hvis man bare ringer til FADL for at få vagtoplysninger. Kl. 1:30 forlader vi sammenkomsten, men jeg kan forstå, at festen blev ved til langt ind i natten. Og kasinoet på hotellet blev vist også lidt rigere på de FADLmedlemmers løn, som blev sat på den forkerte farve... FADL’s julefrokost 2007: Var en familiær, sjov, hjertelig fest med masser af god mad, konversationer og fed musik. Kulturchokket udeblev.


Baggrund

Studenterengagement:

WCCS Af Louise Bjørkholt Andersen, Sund & Hed

Som kiropraktorstuderende kan man igennem WCCS få rig mulighed for direkte indflydelse på sit fag i et internationalt perspektiv. Oveni kan man lægge eksotiske rejsemål og et bredt internationalt netværk, for slet ikke at nævne det sociale og hyggelige i at engagere sig på tværs af semestre herhjemme. Sanne Løbner er kiropraktorstuderende på 8. semester, og hun har siden starten af 2007 været formand for foreningen med det ikke meget mundrette navn: ”World Congress of Chiropractic Students”. Men selvom navnet ikke er helt ligetil, får Sanne Løbner hurtigt forklaret, hvad den fagligt udfordrende organisation foretager sig. Forenet kiropraktorstand WCCS er en sammenslutning af kiropraktorstuderende fra hele verden, som mødes via nationale repræsentanter hvert år. På kongresserne bliver der diskuteret kiropraktisk politik, såvel som forskelle og ligheder mellem de forskellige landes uddannelser. Formålet med kongresserne er lige så enkelt, som det er ambitiøst: At forene verdens kiropraktorstand og skabe en ensartet standard for såvel uddannelse som praksis. ”I nogle lande bliver man kiropraktor via en mere filosofisk uddannelse – hvilket står i stærk kontrast til den seks år lange, videnskabeligt funderede uddannelse her i Odense,” fortæller Sanne. ”Derfor kommer vi som repræsentanter med meget varierende faglig baggrund.” Demokratisk maraton De fem dage lange kongresser er tidligere blevet afholdt på så eksotiske destinationer som Australien, Sydafrika – og såmænd også lille Odense. Hvert år deltager ca. 120 studerende, som i 2007 repræsenterede 25 forskellige skoler fra

World Congress of Chiropractic Students: Studerende arbejder for en forenet kiropraktorstand igennem internationalt samarbejde

i alt ti lande. Hver skole medbringer tre forslag til eksempelvis ændringer i foreningens regelsæt, som derefter bliver behandlet i ét stort plenum, der afsluttes med en afstemning. Sanne fortæller, at man i løbet af de fem dage ofte når at blive enige om rigtig mange forslag og ændringer på trods af de studerendes indbyrdes forskelle. Ud over diskussionerne i plenum foregår der også sideløbende arbejde i små komiteer og selvfølgelig også socialt samvær og networking. Benarbejde og personlige udfordringer Men selvom det meste af WCCS-arbejdet foregår på kongresserne i august, er der også arbejde løbende i semesteret – der skal skrives forslag og fundraises til rejserne. Gruppen mødes hver 2. til 3. uge op til kongresserne, og mødes efterfølgende for at samle op. Der indvælges nye medlemmer til WCCS én gang om året, og har man lyst til at deltage som Odense-repræsentant, kan man skrive en ansøgning til udvalget. ”Man skal være engageret i sagen – og så skal man selvfølgelig være kiropraktorstuderende,” fortæller Sanne. ”Til gengæld får man rigtig meget ud af det – jeg er blandt andet blevet bedre til at betragte en sag ud fra flere synspunkter.” Der er også meget inspiration at hente på det faglige område. Sanne fortæller, at der flere steder i udlandet findes studenterklinikker, som giver de studerende mulighed for at afprøve teknikker og opleve patientforløb i praksis – noget Sanne også drømmer om at få indført her i Odense. Og slutteligt er der også meget at hente socialt: ”Jeg tager det som en personlig udfordring at skulle forholde mig til diskussioner, der foregår på et andet niveau, end jeg er vant til. Og så er det også spændende at møde studerende fra hele verden og at samarbejde med andre herhjemmefra”

Sanne Løbner, kiropraktikstuderende på 8. semester og formand for WCCS.

Se mere om WCCS på www.wccsworldwide.com Side 


Reportage

Sko-slikkeren

på biblioteket Der findes mange mærkelige mennesker derude – og nogle af dem færdes på universitetet.

Af Louise Bjørkholt Andersen, Sund & Hed

Marie Knudsen, medicinstuderende på 2. semester, har i december 2007 haft en bizar såvel som skræmmende oplevelse på universitetsbiblioteket: En mand kravlede ind under hendes læsepult for at slikke på hendes sko. Hun fortæller her sin historie og råder alle, der læser på universitetet, til at passe på med at benytte uovervågede læsepladser. En mandag eftermiddag i begyndelsen af december sad jeg og læste på biblioteket ude på universitetet. Jeg havde sat mig ved en af pultene ved bogreolerne på 1. sal, for der kan man sidde og larme lidt uden at forstyrre nogen. Det var ved at blive lidt sent, da jeg pludselig mærkede noget på min ene sko. Jeg trak foden ud fra under bordet og kiggede på den, men der var intet at se. ”Det må være noget, jeg bilder mig ind,” tænkte jeg og satte foden tilbage under bordet for at læse videre. Men igen mærkede jeg noget, og denne gang hørte jeg også nogle tydelige smaskelyde inde under bordet. Det var simpelthen for mærkeligt, så rent instinktivt sparkede jeg ud med foden og ramte noget blødt – og minsandten om der ikke ved nærmere eftersyn lå en mand under bordet! Han havde en lille sort notesbog og en biblioteksbog under armen, og mens jeg kiggede, begyndte han at krabbe sig væk fra mig og hen mod reolerne. Det er simpelthen umuligt, at han havde ligget og slikket på min sko, tænkte jeg. Der er da ingen, der er så mærkelige! Det måtte være noget, jeg havde forestillet mig – så jeg sagde til mig selv, at jeg bare skulle tage mig sammen og læse videre. Jeg satte fødderne over kors under Side 

bordet og satte mig til rette med bogen. Men så begyndte smaskelydene igen, og jeg stivnede fuldstændig. Ved siden af min pult lå han på maven og kørte tungen frem og tilbage over læberne, mens han stirrede på min fod. Jeg begyndte at bevæge foden frem og tilbage, og han fulgte efter, med hovedet tættere og tættere på og med konstante små smaskelyde. Jeg frøs fuldstændig og tænkte – hvad gør jeg? Så kiggede han lige pludselig op og fik øje på mig. Der var ved en pult som denne på camHan krympede sig helt sammen og pusbiblioteket, at Marie Knudsen havde en begyndte, mens han skjulte sit anubehagelig oplevelse sigt, at kravle væk igen. Skræmt skyndte jeg mig at tage kerheden for de studerende, bliver jeg alle mine ting og løbe ud af biblioteket henvist til sektionslederen for udlån, Per– bange for at blive stoppet af ham på nille Hahn, som tilfældigvis også var den, vejen, og at han måske endda skulle der talte med Marie Knudsen. gribe fat i mig. Pernille forklarer, at sådanne episoder desværre forekommer af og til. For en Marie fik senere at vide af bibliotekaårrække siden var biblioteket tilholdsrerne, at der er forekommet lignende episted for en blotter, som heldigvis blev soder på de uovervågede læsepladser, pågrebet. Desuden har der for få år siog hun blev rådet til altid at sidde på de den været flere uafhængige tilfælde af sale, hvor der er en vagt til stede. Hun fik mænd, der lagde sig ind under bordene også at vide, at hvis hun nogen sinde så for at kigge op i skridtet på de kvindelige ham igen, skulle hun henvende sig til bibstuderende. liotekarerne, som så ville tilkalde en vagt. Sådanne hændelser er ikke daglige Men, som Marie også siger, så er det jo foreteelser – heldigvis. Men problemet næsten umuligt for vagterne at sikre sig, er svært at komme helt til livs: ”Vi kan jo at han ikke vender tilbage til biblioteket. ikke se på de folk, der kommer i biblioteket, om de er blottere eller voyeurer,” Fakta om skoslikkeren: fortæller Pernille. ”Derfor er det vigtigt, at Manden er midt i 20’erne, omkring 1,80 man med det samme henvender sig til meter høj med kort, mørkt hår og i øvrigt en betjent eller til personalet, hvis man er helt almindelig af udseende. Da Marie så ude for noget lignende – så kan vi straks ham, havde han en lang frakke på, samt få fat på personen”. et stort blåt- og hvidstribet halstørklæde. Pernille mener dog ikke, at der på bibDerudover havde han under den ene arm lioteket har været tilfælde af direkte vold en sort notesbog og en biblioteksbog. eller fysiske overgreb. Det, der kommer tættest på, var blotteren, som en enkelt Bibliotekets skyggehistorier gang tog fat i en pige. ”Hun var selvføl”Vi vil gerne have det stoppet – men vi gelig meget chokeret,” husker Pernille. ”Og det bliver vi jo også, for man spekuhar brug for jeres hjælp”. Da jeg træder ind på biblioteket for at lerer selvfølgelig på, hvad de kan finde finde nogen at tale med om personsik- på at gøre næste gang?”


Reportage

Pernille Hahn, sektionsleder i campusbiblioteket, anbefaler åbne og overvågede læsesale som denne over campustorvet.

En læsepult i Winsløwparken. Her er chancerne for at rende ind i en sko-slikker små.

Hvad gør man, hvis man kommer ud for noget lignende på biblioteket? Hvis man bliver udsat for noget lignende, eller man føler sig utryg på biblioteket, skal man henvende sig direkte til de skrankevagter, der findes rundt omkring på bibliotekets område. I tilfælde af, at situationen kræver ekstern indblanding, ringes der til et vagtfirma, som sørger for, at der stiller en vagt på biblioteket.

Hvad gør man, hvis man føler sig utryg på Campus? Marie Knudsen i en læsesal i Winsløwparken.

Pernille fortæller, at personalet tilrettelægger deres arbejde, så de hele tiden er synlige på fagsalene, især når der anmeldes en sådan episode. Det er også planen, at biblioteket skal nyindrettes, så publikumsarealet laves om, og læsepladserne bliver mere synlige. Det, der i sidste ende kan gøres fra bibliotekets side, er at bortvise krænkeren. Vagterne er også meget opmærksomme på at gå ekstra runder, når de bliver orienteret om sådan en situation. Men desværre kan man i praksis ikke garantere, at vedkommende ikke kan komme ind igen, og dette, er Pernille godt klar over, er problematisk. ”Vi vil gerne opnå, at folk kan føle sig

trygge,” siger hun. ”Derfor vil jeg råde de studerende til at sætte sig i lidt større grupper eller på de overvågede læsesale. Det er desværre ikke muligt at sikre biblioteket yderligere mod sådanne hændelser, men vi gør vores bedste.” Men personalet har brug for de studerendes hjælp for at undgå, at biblioteket bliver et utrygt sted at færdes. ”Vi vil gerne have det stoppet, men det er svært at gøre noget, hvis vi først finder ud af, hvad der er sket, 14 dage senere,” fortæller Pernille. ”Det handler om, at man skal sige til med det samme, hvis man bliver udsat for noget,” fastslår hun.

De lange, øde gange på Campus kan godt fremstå lidt uhyggelige, når mørket sænker sig – og det er nemt at blive paranoid, hvis man føler sig forfulgt eller forulempet. Men hjælpen er nær, idet der hver aften fra kl. 16.00 om eftermiddagen til kl. 08.00 om morgenen er en nattevagt fra FALCK Securitas på Campus. Vagten kan kontaktes på 65 50 39 00, og nummeret omstilles til en mobiltelefon, som han bærer med sig overalt. Carsten Hansen, betjent på universitetet, påpeger dog, at man i sin færden på universitetet skal huske, at det er et offentligt rum. ”Her gælder præcis de samme regler for at passe på sig selv, som hvis man gik på en gade i midtbyen.” fortæller Carsten og anbefaler, at man bruger sin sunde fornuft. Side 


Baggrund

SpecialePennen On kol ogi

Onkologer kæmper med svære patientforløb, og onkoligien er et af de felter, der nyder størst offentlig bevågenhed. Men de har mangel på læger – og hvorfor er det lige, at man skal vælge onkologi? Søren Cold, overlæge på OUH, onkologisk afdeling, fortæller sin historie.

Af Søren Cold, Overlæge, onkologisk afdeling, OUH

er i dag mine overlægekolleger.

Hvorfor specialiserede du dig på netop dette felt?

Da jeg var i turnus, tænkte jeg slet ikke på, at jeg skulle vælge speciale, så da onkologien pludselig var der, lå det lige for. Så jeg har ikke haft mange overvejelser om specialer før det. Undervejs i forløbet var jeg ved at skifte til almen praksis på grund af arbejdsbelastningen. Jeg havde både mit kliniske arbejde (læs: forskning) og befandt mig i en periode, hvor der skete meget på hjemmefronten – det var ved at stige mig til hovedet. Jeg tænkte, at jeg ved at blive praktiserende læge måske kunne få de samme udfordringer arbejdsmæssigt og samtidig have mere tid ved siden af. Jeg kom også tæt på: Jeg kom ud i praksisreservelægestilling i et meget velfungerende lægehus. Jeg syntes, at jeg fungerede godt og havde også her en god oplevelse af kollegialt fællesskab. Jeg søgte en amanuensisstilling og var med i opløbet til en stilling i et lægehus, hvor jeg gerne ville ind. Men jeg fik ikke stillingen, hvilket betød, at vi blev truet boligmæssigt. Gode råd var dyre, og jeg kom med hatten i hånden til onkologisk afdeling for at spørge, om jeg ikke kunne få et vikariat, så vi kunne blive i vores læ-

Det var lidt af en tilfældighed. I forlængelse af min turnus på Haderslev Sygehus fik jeg ansættelse på den store medicinske afdeling. Det var en afdeling med et stort og broget patientindtag og kun to entusiastiske overlæger. Det betød, at man som yngre læge havde mulighed for at påtage sig mange, meget selvstændige opgaver. Det blev min opgave at passe vores kemoterapiafsnit, dels med reference til vores egen overlæge dels til overlæge Brincker på onkologisk afdeling i Odense. Og her blev jeg fanget af specialet – både på grund af de lægelige udfordringer, men også af dem jeg arbejdede sammen med. Interessen for specialet blev ikke mindre, da det lykkedes mig at få en reservelægestilling på onkologisk afdeling i Odense. Ud over det rent faglige kunne jeg lide patienterne og kollegerne i en sådan grad, at jeg godt kunne tænke mig at indgå i et vedvarende arbejdsfællesskab. Og det lykkedes. Næsten alle de unge, der var i specialet, da jeg startede, Side 10

Overvejede du andre specialer?

gebolig, mens jeg fandt noget andet. Og heldigvis tog de pænt imod mig, selvom jeg havde afbrudt et ”karriereforløb” i specialet. Jeg fik, hvad jeg havde brug for, og siden supplerede jeg med psykiatri (til praksis). Imens overvejede jeg fordele og ulemper ved de to specialer – selvom almen praksis lå godt til mig, var der to problemer: For det første var det på det tidspunkt vanskeligt og meget dyrt at få en praksis, og for det andet skulle jeg tage en masse ekstravagter for at kunne finansiere sådan et køb. Og så endte jeg altså ved begyndelsen: for meget arbejde og en nystiftet familie. Men så fik jeg hjælp. Min vejleder på onkologisk afdeling, som havde bistået mig, da jeg tidligere havde planlagt en stor doktordisputats, hjalp mig med at planlægge først en kort orlov og siden et egentligt ph.d.-studium. Derefter tilsmilede heldet mig, og jeg fandt en lille fond, som valgte at støtte mit omfangsrige projekt med et pænt beløb. Og således startede mit projekt ”Brystkræft Fyn”. Og det var egentlig et columbusæg. Nu kunne jeg inden for en acceptabel arbejdstid få lavet noget videnskab, der både interesserede mig og kvalificerede


Baggrund Tidligere SpecialePenne: • • • • • • • • • • • • • •

Ortopædkirurgi Socialmedicin Medicinsk gastroenterologi Gynækologi og obstretik Arbejdsmedicin Diagnostisk radiologi Reumatologi Patologisk anatomi Klinisk mikrobiologi Klinisk farmakologi Psykiatri Infektionsmedicin Almen Medicin Neurologi

Se alle artiklerne på www.sundoghed.sdu.dk, under Arkiv -> SpecialePennen

til det videre forløb. Og selv om et sådant forløb ikke var nede på 37 timer pr. uge, så var det meget selvstændigt, hvilket gav mulighed for at flekse imellem arbejde og hjem. Det betød, at afstikkeren til almen praksis var endeligt afsluttet, og jeg kunne fortsætte målrettet i onkologi. Nævn tre fordele ved dit speciale? 1. Samtalen. Det, jeg sætter mest pris på i mit speciale, er kontakten med patienterne. Der er tale om en daglig udfordring for bedst muligt sammen med patienterne og deres pårørende at forholde sig til de svære livstruende problemer. Jeg kan ikke fjerne problemerne, men jeg kan forhåbentlig være med til, at de håndteres bedre. Interessen for ”den svære samtale” er også årsagen til, at jeg har uddannet mig specielt på dette felt og har påtaget mig opgaven som tovholder for undervisningen i kommunikation på det medicinske fakultet på Syddansk Universitet. 2. Den faglige udfordring. Onkologi er et fag i utrolig udvikling. Der sker hele tiden noget. Nye behandlinger afprøves, og vi deltager hele tiden i aktiv, patientrelateret forskning. Og på tværs af specialer indgår vi i et tæt samarbejde med forskningen. Så der er uanede muligheder for at få sin lyst styret både med henblik på dagens bedste behandling, og hvad angår forskning. I den daglige klinik skal man også have øjne og ører åbne, da man skal være opmærksom på mange komplicerende lidelser, der er relateret til grundsygdommene og behandlingerne.

3. Fællesskabet. Her tænker jeg på det brede arbejdsmæssige fællesskab. Det er ikke kun lægekolleger men også de andre personalegrupper i afdelingen, der efter min mening er noget for sig selv. Der er en ånd i afdelingen, et engagement, som det er godt at være en del af. Eksempelvis har det ikke sjældent været min lod at skulle melde en patient til akut strålebehandling sent fredag eftermiddag. I en sådan situation er det godt at opleve, at opgaven bliver løst, selvom man troede, man var gået på weekend. Netop dét kendetegner afdelingens personale: Man yder en enorm indsats for at klare de store arbejdsbyrder. Nævn tre ulemper ved dit speciale? 1. Arbejdsbyrden Vi er endnu for få. Der bliver hele tiden flere patienter og flere behandlingsmuligheder, så det kniber rent mandskabsmæssigt at følge med efterspørgslen – og det kan selvfølgelig kun gå ud over forskning eller fritid eller begge dele. Men med det fokus, der er på området, må det kunne blive bedre. 2. Problemer med at være opdateret Det er afledt af det med tidspresset. Dagligt mødes man af patienter, som har læst dette eller hint på nettet. Og det koster meget tid at skulle forholde sig til sådanne oplysninger, som ikke sjældent er uden evidens. Her skal man huske, at internettet er som en opslagstavle. Alle og enhver kan sætte noget op uden nogen form for kvalitetskontrol, og det er ikke ualmindeligt, at det, der fremstår som ”lødige artikler”, rent faktisk er skjult reklame.

3. Den tætte kontakt til svært syge. Personligt føler jeg det ikke som en stor ulempe, men det skal man afklare med sig selv, før man vælger specialet. For nogle vil det være en stor ulempe. Man kommer meget tæt ind på livet af visse mennesker og vil opleve deres lidelser og eventuelle død på nært hold. Det kan være svært ikke ”at tage med hjem”. Jeg er privilegeret ved, at jeg ikke tager så meget med hjem. Og selv om det måske kan lyde sært, kan håndteringen af en patients krise på en ”god” måde egentlig være en god oplevelse. Og det har i hvert fald en vigtig effekt, idet man ikke kan undgå at betragte sit eget liv i et andet ydmygt perspektiv. Ville du specialisere dig i noget andet i dag, hvis du havde muligheden? Nej. Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale mht. rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder? Som det fremgår, er onkologi et speciale i rivende udvikling med store muligheder for både at arbejde og forske. Mht. rekruttering kunne vi godt ønske os endnu flere uddannelsespladser og introstillinger – der er brug for dem. Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale? Man skal vælge onkologi, hvis man kan lide kombinationen af faglighed (solidt forskningsfunderet) for et fag i rivende udvikling, den intense kommunikation med patienter med livstruende tilstande og det særlige arbejdsfællesskab på tværs af specialer og personalegrupper. Side 11


Baggrund

Hvem tør byde

FC Chemnitz op til dans??? Med en skræmmende winning streak på to sejre, nul uafgjorte og nul nederlag vil vi gerne sætte titlen som studiets bedste fodboldhold på spil. Ovenpå sejre over FC Asceplius(6-1) og FC 5. semester (biomek) (2-1) er vi klar til store titelkampe til foråret. FC Chemnitz er et skandinavisk all-star-team fra det nuværende 3. semester opkaldt efter vores allesammens anatomi-guru, Sir John Chemnitz (Don C). Til stor glæde for holdet lod Sir John Chemnitz sig fotografere med FC Chemnitz efter den knusende sejr over det nuværende 5. semesters biomekanikstuderende hold inden årsfesten. Efterfølgende gik vi over i klubhuset, hvor han minsandten havde taget en kasse øl med til de udmattede spillere – godt gået Sir Chemnitz! Har dette interesse, så kontakt trænerduoen Frederik Cold og Hamoun Ashournia på: frederikcold422@hotmail.com eller haash03@student.sdu.dk

Side 12


Klumme

Dekanens Hjørne

Nogle får – andre tager – en uddannelse

Er forskellen mellem at tage og at få en uddannelse ikke ligegyldig? Måske ikke, for er det nu alligevel ikke sådan, at hvis du ”får” noget, så er det en passiv proces, men ”tager” du noget, så vælger du aktivt? Netop denne tankegang ligger bag den gennemgående form for alle uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det er bl.a. derfor, der på alle uddannelser er gruppearbejde og projekter. Indholdsmæssigt er uddannelserne også drejet mod at være problem- og emneorienterede i stedet for udelukkende at være bygget op af mange forskellige fag. Dertil kommer, at vi ved eksamen tester, hvad du har lært – ikke kun hvad du har læst. Nu kunne alt dette være en fiks, lokal ide. Men tværtimod er det den lokale udformning af en udvikling, som i flere år har været i gang omkring os. Kodeordet er ”Bologna” – en by i Italien. Det var her, EU’s undervisningsministre for nogle år siden blev enige om, at de europæiske lande skulle stræbe mod, at uddannelserne i Europa skulle kunne ”tages” på tværs af landegrænserne. Målet var, at du med en bachelorgrad fra ét land fik mulighed for at rejse til et andet og tage din kandidatuddannelse dér. Forudsætningen skulle være en ensartet uddannelsesstruktur, og denne har vi nu også fået i Danmark med bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelserne. For at sikre at kvaliteten – og ikke bare strukturen – er sammenlignelig, laves der nu retningslinier eller guidelines for, hvorledes rammerne for uddannelserne udfyldes. Kort sagt kommer der produktdeklaration på, ligesom på andre ”varer” man tager ned fra hylderne.

En del af ”varedeklarationen” for uddannelser i Danmark er fra 2008 en akkreditering. Alle nye uddannelser skal ”akkrediteres”, mens de eksisterende skal opnå det i løbet af en kort årrække. Akkrediteringen stiller bl.a. krav om følgende: Universitetet skal have undersøgt, om der er brug for de kandidater, der uddannes. Derudover skal dem, der efterspørger kandidaterne, være med til at stille krav til, hvad kandidaterne skal have lært, når de forlader universitetet. Er det nyt? Både ja og nej. Det nye er, at denne information nu skal være tilgængelig for alle. Universiteterne skal også synliggøre hvorledes og på hvilke områder, uddannelsen bygger på aktuel forskning – og synliggøre at underviserne er aktive forskere. Ved Syddansk Universitet har vi valgt at lade akkrediteringskravene være en del af den samlede kvalitetspolitik for uddannelserne. Samlet giver de otte delpolitikker en fuld ”varedeklaration” for den uddannelse, du er ved at tage. Kernen i mange af delpolitikkerne er studieordningen, og det er studienævnene, der holder øje med, om uddannelsen lever op til studieordningen. Og dermed vender jeg tilbage til titlen på dekanens hjørne: Vi synes, du skal tage en uddannelse, men du skal vide, hvad du griber ud efter. Derfor er studieordningen, kvalitetspolitikken – og studienævnenes opfølgning på kvalitetspolitikken – din garanti for, at du får, hvad du tager. Mogens Hørder Dekan

Side 13


Debat Transport til klinikstedet koster penge, som man normalt kan få refunderet. Men der er faldgruber, som kan være svære at undgå, selvom man er en veloplyst og opmærksom studerende.

Vær på forkant,

når du skal på klinikophold første gang Af Trine Møldrup, stud.med. 6. sem. Jeg er en meget frustreret 6. semesters studerende. I forbindelse med vores klinik, synes jeg simpelthen, jeg i den grad er blevet fejlagtigt og mangelfuldt oplyst om de formelle ting med hensyn til transport. Der skulle gå lang tid, før jeg fandt ud af, at man skulle bestille et lille blåt SU-rabat kort for at få rabat på pendlerkort. Jeg var flere gange oppe på sekretariatet og spørge, om det var SU-opgørelsen, man skulle medbringe, og fik et ja til det. Det viste sig så, da jeg kom op på DSB-kontoret, at det ikke var tilfældet. Det næste problem var så, at det ikke er helt let at få fat i kortet. Man skal først bestille en fælles pinkode på minSU, og efter at have modtaget den med posten kan man bestille det lille blå kort, hvilket også skal sendes med posten. Det tager alt i alt en lille uge. Godt, jeg var i forholdsvis god tid. Det skal lige nævnes, at SDU sendte et brev, hvor de oplyste om, hvordan man skulle anskaffe sig rabatkortet. Men brevet er skrevet den 7. november, og første klinik periode startede den 11. november! Da jeg endelig havde fået kortet og kom op på DSB kontoret samme morgen, som jeg skulle påbegynde min

Side 14

rejse, var jeg igen uheldig, for det viste sig, at pendlerkortet ikke kunne bestilles hos DSB, fordi jeg skulle til Svendborg. Skal man til Svendborg, er det af en eller anden grund Fynbus, der står for udstedelsen af kortet. Fynbus’ kontor har ikke samme udvidede åbningstider som DSB, (de åbner først kl. 9, og jeg skulle med toget kl. 8.35), og til stor ærgrelse blev jeg derfor nødt til at købe min første billet til Svendborg i automaten og derved betale 62 kr. Da jeg skulle hjem fra Svendborg, gik jeg forbi rutebilkontoret, men kortene bliver kun lavet i Odense, så hvis jeg bestilte et, kunne jeg hente det om 3-4 dage. Jeg købte derfor endnu engang en billet til 62 kr. for derefter at kunne købe pendlerkortet på Fynbus’ kontor i Odense. Mit første ophold i Jylland gik mere smertefrit. Jeg var bosat i Kolding og pendlede derfra med bus til Ødis-Bramdrup hos en alment praktiserende læge. Der fik jeg nemlig på DSB-kontoret at vide, at det ikke kunne betale sig at købe månedskort, og jeg blev derfor rådgivet til at købe klippekort som billigste udvej. Jeg har selvfølgelig gemt alle kvitteringerne, så jeg kunne få refunderet det, jeg har lagt ud. Da jeg så skulle til at udfylde de formelle papirer, slog det mig, at der står, at jeg har været i Vamdrup. Det har

jeg ikke! Kan jeg så overhovedet få refunderet mine penge, og hvordan forklarer man kvitteringerne for billetter mellem Odense og Kolding og 10-tursklippekort i Syddanmark? Desuden står der ingen steder i det brev, vi har fået tilsendt, at man skal udfylde separate papirer for de forskellige ophold, man er på. Jeg havde derfor pænt gemt kvitteringerne, så jeg kunne sende dem samlet. Da det så går op for mig at de skal indsendes separat, er fristen 8 dage overskredet. Får jeg så slet ingen penge retur? Mit sidste kritikpunkt er: Hvorfor står der ingen steder i brevet, hvor i alverden man skal sende opgørelserne hen? Seriøst, hvor besværligt skal det være? Det, jeg bare prøver at sige, er: Kære medstuderende, der skal ud på klinik første gang: Bestil det lille blå SU-kort, når semestret starter, så I ikke lige pludselig er fanget i bureaukratiske regler, der ikke er til at finde ud af. Kontakt DSB i god tid og få jeres pendlerkort, så I ikke ender i samme situation som mig, hvor budgettet er overskredet, og I ikke kan få refunderet det, som I rent faktisk har brugt på transport.


Debat

Tid til sammenhold Overenskomstforhandlingerne skal komme alle til gode, mener sygeplejerske Tina K. Larsen, som opfordrer til sammenhold.

Af Tina K. Larsen, sygeplejerske Forhandlingerne om den nye lønaftale er godt i gang, og der er mange skriverier i landets aviser. Selv statsministeren kommenterede forårets lønforhandlinger i sin nytårstale – og manede til mådehold. Men så er det jo, at man undrer sig over, at han maner til mådehold i sundhedssektoren. Vi befinder os i en situation, hvor der et stigende antal ældre med behov for pleje og omsorg og samtidigt et faldende antal unge, og dermed faldende søgning til uddannelsesinstitutionerne. Det er derfor vigtigt at gøre et godt indtryk og lave god reklame for de enkelte uddannelser, korte som lange. Som del af de mindre årgange af unge og yngre i Danmark kan jeg kun tilslutte mig, at sundhedsuddannelserne, ja hele sundhedssektoren, mangler tiltrækningskraft. Jeg blev færdiguddannet for et år siden og har i det år, jeg har arbejdet som sygeplejerske, oplevet, hvordan manglende personale og ressourcer har en stor indvirkning på afdelingernes hverdag. Med over- og merarbejde i stor stil er tegn som stress og udbrændthed begyndt at melde sig blandt mine kolleger. Og her taler jeg ikke kun om faggruppen sygeplejersker, men også SOSU-assistenter og læger, da deres situation ikke er meget bedre. Der er i henhold til tidligere nævnte ingen tvivl om, at der må gøres noget, både for de allerede ansatte i sundhedssektoren, men også i forsøget på at hverve nye til uddannelserne. Og ikke blot skal der gives højere lønninger, men også arbejdsvilkår og nomineringer skal forbedres. Tre faktorer, der er med til at fremme interessen for at blive i faget og øge sundhedssektorens tiltrækningskraft. Lønnen er det oftest diskuterede spørgsmål i debatten om de kommende overenskomster. Alene hos sygeplejerskerne ses der en stor forskel i lønnen hos de offentligt ansatte og de privatansatte, hvilket jo kan undre selv den bedste, da kravene til de ansatte er de samme. Arbejdsbyrden er derimod nok større på visse områder i det offentlige. Skal man se på andre tilsvarende uddannelser, altså mellemlange videregående uddannelser, så er der ikke mange, der har en tilsvarende lav startløn: Som nyud-

dannet sygeplejerske stiger man først 8 år efter, man er uddannet, hvorefter man kun kan stige én gang yderligere. Derudover skal man som sygeplejerske, ligesom mange andre i sundhedssektoren, arbejde dag, aften, nat, hver anden weekend samt alle helligdage – velvidende at det giver meget begrænsede tillæg for disse timer. Man kan ligefrem undres over, hvad der får folk til det. Derfor kan jeg kun opfordre til sammenhold, nu hvor vi i 2008 skal i gang med overenskomsterne. Og igen vil jeg understrege, at det ikke kun er faggruppen sygeplejersker, som skal ud og forhandle løn, men også læger og SOSU-assistenter – vi er alle i samme situation. Vi er alle en del af hverdagen på sygehusene, og vi er alle lige nødvendige. Derudover er vi, mænd som kvinder, lige ringe stillede i forhold til bl.a. privatansatte og andre faggrupper med tilsvarende uddannelseslængde. Derfor opfordrer jeg til, at vi også skal stå sammen i lønforhandlingerne i et fælles krav om procentvis lønstigning! Vi skal alle stige i løn, hvis nogen skal. Men da der jo er forskelle i uddannelsernes længde og omfang, er der også forskel på hvad der står på bundlinjen af lægens, sygeplejerskens og SOSU-assistentens lønseddel – derfor er der idé i at kæmpe for en fælles procentvis lønstigning. Vi skal derfor ud og overbevise vores fælles arbejdsgivere om, at vi er nødvendige og mere værd, end det, der i øjeblikket gives for os. Sammenhold vil give større gennemslagskraft og understrege, at vi er kollegaer i hverdagen og samarbejder om opgaverne i sundhedssektoren. Ved fælles kamp kan vi også presse arbejdsgiveren til en større forståelse for situationen. Alternativt kan en fælles kollektiv opsigelse være en mulighed, hvis det skulle komme så vidt – det er set i andre lande – med god virkning. Alt dette i stedet for at bruge tiden på at bekrige hinanden under overenskomstforhandlingerne, og miste chancen for at få en fælles lønstigning og bedre fremtid for os alle.

Side 15


Stillingsopslag

Instruktorater til Klinisk Biomekanik forårssemesteret (modul 4) 2008 ved Institut for Idræt og Biomekanik. Et antal instruktorater er ledige til besættelse til undervisning i faget ”Klinisk Biomekanik Ia” (tidligere kaldet ”palpation og non-verbal kommunikation for biomekanikstuderende”). Stillingsnummer: 08154-1009

Instruktorer aflønnes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Et antal instruktorater er ledige til besættelse til undervisning i faget ”Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet” (tidligere kaldet ”palpation og non-verbal kommunikation for medicin-studerende”). Stillingsnummer: 08154-1010

Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer.

Det foretrækkes at instruktorer til faget ”Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet” har bestået bachelor-delen af uddannelsen på Klinisk Biomekanik. Hvert instruktorat skal søges særskilt. Ansættelsesperioden for en instruktor vil være 1, 2 eller 3 år. Dette kan man få oplyst ved henvendelse på instituttet. Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden.

Instruktorstillinger kan kun søges af studerende (der skal vedlægges en eksamensudskrift).

Alle ansøgere skal udfylde og vedlægge skema om ”oplysning om deltidsansættelse (r) ved Syddansk Universitet”. Skemaet downloades fra følgende netadresse: http://intern.sdu.dk/enheder/personale/Ansaettelsesforhold/DVIP/ (skema D). Ansøgningen vil kun komme i betragtning, hvis skemaet er udfyldt. Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. Ansøgning mærket stilling nr. 08154-1010 skal være Personalekontoret, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M eller pr. mail: pers@sdu.dk i hænde senest den 19. februar 2008 kl. 12.00

Stillingsopslag

Stilling som faglig vejleder på Klinisk biomekanik En stilling som faglig vejleder på Klinisk biomekanik er ledig til besættelse pr. 1. april 2008. Stillingen aflønnes med 6 timer ugentligt. Der er i alt ansat to faglige vejledere.

Indsend en motiveret ansøgning, hvori du beskriver, hvilke arbejdsområder du har lyst til at kaste dig over. Herunder eventuelle gode idéer og nye tiltag til gavn for de studerende.

Er du interesseret i at arbejde med rådgivning inden for studieordninger, dispensationsregler, overflytningsansøgninger og andre spændende emner, så er arbejdet som faglig vejleder måske noget for dig. Du kommer til at arbejde selvstændigt med fleksible arbejdstider.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Christina Pytlick, Uddannelses- og Kvalitetssekretariatet, tlf. 6550 2209 eller til den faglige vejleder på klinisk biomekanik, tlf. 6550 2978 – se træffetider på internetsiderne: http://www1. sdu.dk/health/studieinformation/fagligvejleder/

Du skal have overblik og være god til at se muligheder frem for begrænsninger. Du skal have en positiv livsindstilling og være god til at kommunikere. Vi forventer, at du er ansvarsbevidst og stabil. Du må gerne have erfaring i at tale til store forsamlinger, men det er ikke et must. Ideelt set er du selv omkring 4.-5. semester, men selvom du ikke er, så søg alligevel – måske er det dig, vi leder efter. Du skal være klinisk biomekanikstuderende.

Aflønning finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Side 16

Samtaler forventes afholdt primo marts 2008. Ansøgning, mærket ”Stilling nr. 08102”, skal være personalekontoret i hænde senest tirsdag den 19. februar 2008 kl. 12.00.


Stillingsopslag

Lægevikarer søges Medicinsk afd., Sygehus Sønderjylland, Haderslev Vi søger studerende på 9-10. semester, som kunne tænke sig ansættelse fra 1. feb. til 1. sept. 08 eller efter aftale. Vi er meget fleksible og vil også gerne have studenter, der ønsker ansættelse i kortere eller længere perioder f.eks. sammenhængende uger. Der er et godt undervisningsmiljø og studenterne deltager i undervisningen på lige fod med turnuslægerne.

latorium med fokus på især lungemedicinske og endokrinologiske patienter. Akut visitationsafsnit med 11 senge, heraf 2 overvågningssenge.

Medicinsk afdeling har 94 senge fordelt på følgende måde:

Hæmatologisk sektion: Vi varetager centerfunktionen for hele den maligne hæmatologi. Afsnittet består af et dagafsnit samt et stort ambulatorium. Til afsnittet er tilknyttet overlæger fra hæmatologisk afd., Odense Universitetshospital.

En intern medicinsk sektion har 28 senge fordelt på 2 sengeafdelinger. Her varetages almen medicin, lungemedicin, endokrinologi, infektionsmedicin, nefrologi, gastroenterologi etc. Der er ligeledes tilknyttet et stort ambu-

Geriatrisk sektion: Geriatrisk sengeafdeling består af 24 stationære senge og et akut apopleksiafsnit med 15 senge, hvor vi varetager funktionen for hele den nordlige del af Sønderjylland. Der er tilknyttet et geriatrisk team, der

varetager specialiseret rehabilitering, udadgående funktion samt for- og efterambulant funktion. Kardiologisk sektion: 26 stationære senge samt et stort kardiologisk laboratorium, hvor der foretages KAG, pacemakerimplantationer og -kontroller, Holter monitorering og arbejdsforsøg. Der er tilknyttet hjerterehabilitering- og hjerteinsufficiensklinik. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Yderligere oplysninger kan fås ved ledende overlæge Bente Lyck, tlf. 7427 3534 (dir.) eller 2181 1052

Faglige vejledere: Idræt

Faglig vejleder Idræt og Sundhed Træffetider – Forår 2008 (fra uge 6) Mandag Onsdag Fredag

10:30 – 12:30 (Rune) 12:00 – 15:00 (Rune og Kristian) 13:00 – 15:00 (Kristian)

Telefon direkte: 6550 3445 Eller kontakt os på mail: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: Kmunksgaard@health.sdu.dk Kontoret ligger for enden af B1913 gangen mod bevægelsessalen Mvh. Rune og Kristian

Faglige vejledere: SuSuKa

Faglig vejleder SuSuKa Træffetider Jeg kan i 2008 træffes: Onsdag mellem kl. 9.00 og 10.00 Winsløwparken 17, 1. sal, tlf. 65 50 38 18.

Side 17


Fra fakultetet

Information om kandidatspecialer til start i foråret 2008 - Hold 2B Der er indtil videre ingen undervisningstilmelding i f.m. kandidatspecialer, sådan som der er med anden undervisning. ”Tilmeldingen” foregår ved at: 1) I indsender forslag til selvvalgt kandidatspeciale, dvs. at den/de studerende og vejleder selv træffer aftale om formulering og vejledning af et kandidatspeciale, der således er reserveret til pågældende studerende. ELLER 2) I indsender prioriteringsskema på basis af de specialeforslag, der udbydes af fakultetets forskningsenheder, hvorefter I får tildelt et specialeemne. LÆS MERE om bl.a. selvvalgte specialer og katalogspecialer i Retningslinjer for kandidatspecialer på http://www1.sdu.dk/health/ studieinformation/medicinkand/fordybelse.php. Vær opmærksom på, at der i november kom nye retningslinjer mht. afleveringsfrister – linket opdateres løbende!

Vær særlig opmærksom på, at der som følge af ændringer i eksamens- og uddannelsesbekendtgørelserne nu er bindende tidsbegrænsning for kandidat-specialer – man vil ikke som tidligere kunne udskyde afleveringen af sit kandidatspeciale ”i det uendelige”, når blot vejleder er indforstået. Ligeledes vil det fremover ikke længere være tilstrækkeligt blot at orientere fakultetet om ændring af tidsplan som følge af ”usædvanlige forhold” – der skal fremover søges om dispensation! Du kan læse mere om de nye bestemmelser under punktet ”Specialeforløb” i ovenstående link. Vurdér, hvor omfangsrigt et specialeemne du kan overkomme inden for tidsbegrænsningen. Har I spørgsmål i f.m. kandidatspecialet, kan I kontakte Elisabeth Marcussen – emarcussen@health.sdu.dk – tlf. 6550 3874 – men forsøg gerne først at finde svar i retningslinjerne.

Køreplanen for efterårets kandidatspecialer Uge 7

Anbefalet frist for indsendelse af selvvalgte specialeforslag til godkendelse, dvs. hvis I ønsker at vide, om jeres forslag er godkendt eller afvist inden fristen for at ønske fra kataloget udløber i uge 11.

28. februar kl. 14.15 i lokale 17.109

Selvvalgte specialeforslag behandles dog også ved senere indsendelse. Orientering om kandidatspecialeforløbet v/ Bernard Jeune, formand for Specialeudvalget

Uge 11 Uge 12 Uge 16 Uge 37

Kataloget over specialeforslag er klar til uddeling og lagt på nettet. Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedr. katalogspecialer. Meddelelse om fordeling af katalogspecialer. Specialeperioden starter. Specialeperioden slutter, og eksamen bør være afviklet (dog ikke noget krav).

Studienævnsmøder

Studienævnsmøder Medicin Møde 4. februar 17. marts 21. april 19. maj 16. juni

Side 18

Ansøgningsfrist 24. januar 6. marts 10. april 8. maj 5. juni

Idræt & Sundhed Møde Ansøgningsfrist 5. februar 22. januar 19. februar 5. februar 18. marts 4. marts 15. april 1. april 20. maj 6. maj 24. juni 10. juni 26. august 12. august 16. september 2. september 28. oktober 14. oktober 18. november 4. november 16. december 2. december

Folkesundhedsvidenskab Møde 5. februar 4. marts 1. april 6. maj 3. juni Ansøgningsfrist senest 8 dage før mødet.

SuSuKa Næste møde i studienævn for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er den 14. februar med ansøgningsfrist den 31. januar.


FADL informerer Velkommen til et nyt semester med FADL!

Velkommen til et nyt semester, hvor FADL forhåbentlig vil spille en stor rolle for dig som medicinstuderende, både ny som gammel. Vores ambition er, at FADL skal blive en forening, som medlemmerne kan mærke, er til stede i det lokale miljø, og som derfor bliver værdsat af alle medlemmer – derudover vil vi gerne fungere som et samlingssted for alle medicinstuderende i Danmark. For at blive mærket i det lokale miljø er vi begyndt at arrangere biografaftener og har forskellige sportsbegivenheder i støbeskeen, f.eks. fodbold- og badmintonturneringer. De to årlige fester, sommerfesten og julefrokosten, beholder vi naturligvis. Vi vil også forsøge at tage mere fat i de lokale medlemsfordele, du som FADL-medlem automatisk modtager, da det er et område, hvor aktiviteten har været mindre intensiv i de sidste par år. FADL-Magasinet, som udkommer for anden gang dette semester, er også en del af arbejdet for øget synlighed blandt medlemmerne. Vi ønsker, at FADL vedvarende skal være den nationale samlingskraft blandt medicinstuderende, og vi vil derfor fortsætte arbejdet i de nationale udvalg. Vi øger endda Odense-afdelingens arbejdsintensitet, da der nu er flere herfra, der involverer sig i den nationale politik. En af dette års vigtigste opgaver for de nationale politikere er overenskomstforhandlingerne 2008 mellem FADL og Regionsrådet. Det er et langt og tungt arbejde men samtidig et af FADL’s kerneområder. Her forhandles lønningerne til alle jer, som arbejder gennem FADL’s vagtbureau eller som lægevikarer eller studenterundervisere (faktisk repræsenterer vi alle studenterundervisere i alle studieretninger i hele Danmark). Hvis der er nogen, der har forslag til, hvordan vi kunne få lønnen sat højere op, må I gerne kontakte overenskomstudvalget (Ou-odense@fadl.dk). Som et nyt tiltag fra de nationale udvalg er det nu er muligt som lægestuderende at tage et lægevikariat i forsvaret. Her vil du arbejde som en slags praktiserende læge på infirmeriet og behandle småskader samt have mulighed for at komme med på øvelser. Ansættelsen er en civil stilling og arbejdsvilkårene minder om dem på et sygehus. Yderligere information kan findes på FADL.dk, hvor du også finder FADL’s jobportal med ledige vikariater. Forsikringsmæssigt er der sket ændringer pr. 1. januar, 2008. Kommer du til skade i udlandet, skal du nu selv betale for din hjemrejse, medmindre du er FADL-medlem med en Codan forsikring. Læs mere på FADL.dk.

Vidste du at FADL’s vagtbureau er en non-profit-organisation, hvis mission er at gavne det danske sundhedsvæsen på to måder: At hjælpe med at dække vagter i det betrængte sundhedsvæsen og at forbedre de kommende læger på såvel faglige som bløde punkter. Vores vagtbureau skal kun tjene penge nok til at dække administrationsudgifter i relation til formidling af vagter. Du behøver ikke sende en flyttemeddelelse ved adresseændring. Hvis du blot opdaterer dine ”stamoplysninger” i opskrivningssystemet, får FADL Odense Kredsforening automatisk dine ændringer. Denne information fra FADL er redigeret gennem kommunikationsudvalget, af Elof Nelson, elof.nelson@fadl.dk

IMCC

Ny kontortid i IMCC Vi er flyttet til stuen i WP 19 Der vil være åbent på IMCC kontoret Tirsdag kl. 11-13 (gælder fra uge 5 til uge 8)

Vi håber, du kommer forbi, hvis du har nogle spørgsmål ang. IMCC´s mange projekter. Ellers kan du skrive en mail på imccodense@gmail.com forårshilsner fra Sara Munk Jensen, sekretær i IMCC Side 19


Er du klar over at Danmark bryder FN’s menneskerettighedskonvention?

Hvad ved du egentlig om flygtninges rettigheder til sundhedsydelser i asylcentre i Danmark?

Gruppen for Flygtninge og sundhed under IMCC - Odense, arrangerer en forelæsningsrække hvor du vil få chancen for at få svar på disse spørgsmål. .

Tirsdag d. 19. februar 2007 kl. 17.00 i Emil Aarestrup Auditorium Foredrag ved Ebbe Munk-Andersen Overlæge ved asylafdelingen for Dansk Røde Kors. Leder af Psykotraumecentret, et behandlingscenter for traumatiserede flygtninge og asylansøgere. Speciallæge i psykiatri. Ebbe vil fortælle om den gruppe flygtninge der kommer til Danmark med forskellige traumer i bagagen, og hvilke behandlingstilbud de psykiatriske patienter får.

Torsdag d. 21. februar 2007 kl. 17.00 i Emil Aarestrup Auditorium Asylbørn fortæller 35 procent af børnene i de danske asyllejre viser tegn på psykiske lidelser. Det viser en undersøgelse, som blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger. Mød seks unge fra Avnstrup asylcenter og få et indblik i livet som ung asylsøger - fortalt af de unge selv.

Tirsdag d. 26. februar 2007 kl. 17.30 i Emil Aarestrup Auditorium Foredrag ved Benny Ehrenreich Tidligere praktiserende læge ved et af Røde Kors’ asylcentre. Han er kritisk overfor hvordan flygtninge bliver behandlet i asylcentre og vil fortælle om dette. Han arbejder i dag som almenpraktiserende læge i København og er ekstern lektor ved Københavns Universitet, hvor han underviser lægestuderende.

Torsdag d. 28. februar 2007 kl. 18.00 i Winsløvparken 15 st. Auditorium Foredrag ved Christian Simonsen Psykiatrisk konsulent og læge ved Oasis Rehab i København - et behandlingscenter for traumatiserede flygtninge, asylansøgere og deres familier. Christian skal fortælle om sine erfaringer med diagnostik og behandling af flygtninge.

Side 20

Gruppen for flygtninge og sundhed – IMCC Odense


IMCC: Ulandsgruppen

Ulandsgruppen Har du lyst til at arbejde seriøst med primær sundhed i udviklingslande? Er du udstyret med en god portion eventyrlyst? Måske IMCC-Ulands projekter i Ghana eller Bolivia er noget for dig! IMCC-Uland tilbyder 14 måneders udsendelse for såvel par som enlige. Er du medicinstuderende eller FSV’er, og synes du, at IMCC-Ulands arbejde og projekter lyder spændende, så kom til infomøde:

Torsdag d. 07.02.08 kl 19.00 i klinikbygningen Ansøgningsfristen til IMCC Uland er fredag d. 22. februar 2008 For mere information, tjek ind på: www.imcculand.dk

Noget for dig? Signe er medicinstuderende fra Århus. Hun rejser 1. juli 14 måneder til Ghana sammen med sin kæreste, Thor, som frivillige med IMCC Uland. Måske er det også noget for dig? Århus d. 15. januar, 2008 Vente, vente, vente. 7 mdr. – 6 mdr. – snart 5 mdr. Jeg kan næsten ikke vente længere. I en tid, hvor det er politisk korrekt at være målrettet og ikke fjumre tiden væk, føler jeg mig som en småkriminel, politisk forbryder. For jeg venter! Og jeg tæller ugerne. Til afrejsen… Til et år væk fra læsesalen til det nordlige Ghana på IMCC-ulands sundhedsprojekt. Med en målrettethed, der kan sammenlignes med eksamensperiodernes ”tællen-sider-til-jeg-er-færdig-med-pensum”, bevæger jeg mig langsomt, men dog sikkert mod målet. Stille som en ninja. Inden aften skulle jeg gerne have en medarbejder fra told og skat på sigtekornet, så jeg kan få afklaret, om min situation egner sig til skattefritagelse. Og så kan jeg med sikker hånd sætte endnu et flueben på min to-do-liste: En liste, der er flere alen lang… Og mon ikke denne politiske forbryder

kan få benådning ved Vestre Landsret? For selv om det måske kunne synes sådan, så fjumrer jeg skam ikke tiden væk. Jeg specialiserer mig, kunne man – med politikernes plusord in mente – fristes til at sige. Jeg specialiserer mig i at arbejde med sundhed på et ulandsprojekt. På hjemmegruppemøder med tidligere udsendte IMCC’ere bliver jeg dus med begreber som civilsamfundsstrategien og Danidas prioriteter. På tropemedicinsk kursus i Kbh., har jeg set på orme, som jeg lykkeligt havde fortrængt, overhovedet eksisterede. I en mudret grusgrav har jeg testet mine kørefærdigheder i en jeep, så jeg er klar at kunne komme omkring på Ghanas mudrede grusveje i regntiden. Og på pædagogikseminar og konfliktløsnings-seminar har garvede ulandsfrivillige givet mig værktøj og indsigt i, hvad jeg snart skal ud at opleve… Nej, jeg er ikke politisk korrekt! Jeg er ikke målrettet set i perspektivet af fireårs-reglen og med Lars Løkkes briller. Og så alligevel.

For mens jeg venter på, at min afrejse til Ghana står for døren, så øger jeg mine kompetencer. Kompetencer til at begå mig i en globaliseret verden. Og at være omstillingsparat til den globaliserede verden er vist også ved at komme med på den politiske dagsorden. Så mon ikke, når alt kommer til alt, jeg alligevel er en politisk meget artig pige, der står til benådning hos et samlet dommerpanel… 22 uger. Så rejser jeg! Der er deadline for ansøgning til IMCC-ulands projekter i Ghana og Bolivia fredag d. 22. februar 2008. IMCC Uland afholder infomøder i løbet af februar, alle dage kl. 19:00 Odense d. 6. februar i klinikbygningen Århus d. 7. februar i Medicinerhuset København d. 11. februar på Panum

Side 21


IMCC: Grønlandsgruppen

IMCC-Grønland trænger til nyt blod

IMCC-Grønland søger nye medlemmer til Odense-afdelingen. Vi mangler 1-2 studerende, der en gang imellem er friske på at bruge et par timer på frivilligt arbejde. Arbejdet består i at formidle kontakt mellem de grønlandske hospitaler og medicinstuderende i DK. Vi mødes én gang årligt og fordeler de pladser, vi har til rådighed på hospitalerne. De faste rammer for arbejdet er stort set på plads, men der er stadig plads til nye idéer og friske øjne. I gruppen er der 5 medlemmer fordelt på de forskellige universitetsbyer. Du skal helst have lyst til at arbejde i gruppen mere end en enkelt sæson for at skabe kontinuitet. Hvis det har fanget din interesse, eller du har yderligere spørgsmål, så send en mail til active-greenland@imcc.dk. - IMCC-Grønland

Billede af en udsendt Grønlandsfarer

Klinikophold 2008/09 Grønland Grønlandsgruppen under IMCC arrangerer kliniske ophold på Grønland af én måneds varighed. Vi har nu fået den endelige pladsliste for 2008/09 og kan derfor tilbyde nedenstående klinikophold.

Nuuk (Dronning Ingrids hospital): 1 plads i juli & august 2008. Eksklusiv kost & logi. Nuuk (lægeklinik): 2 pladser hver måned i juni, juli og august. Eksklusiv kost & logi. Paamiut (Dronning Margrethes sundhedscenter): 1 plads hver måned i juni, juli, august og september. Inkl. logi. Aasiaat: 1-2 pladser hver måned fra marts 2008 t.o.m. april 2008. Inkl. logi. Hvis der kommer 2 studerende, skal de kunne bo sammen. Husk studiekort. Ilulissat: 1 plads i juni, juli og august. Inkl. kost og logi

(mht. kost dog kun, hvis den studerende ikke har fondspenge). Maniitsoq: 1 plads hver måned fra april 2008 t.o.m. marts 2009. Inkl. kost og logi. Quasiqiannguit: 1 plads hver måned fra marts 2008 t.o.m. april 2009, dog 2 pladser i juni og juli. Inkl. kost og logi. Uummannaq: 1 plads i marts, april og maj. Inkl. kost og logi. Qeqertarsuaq Sundhedscenter: 1 plads hver måned fra marts 2008 t.o.m. april 2009. Eksklusiv kost og logi. Upernavik Sygehus: 1 plads i juni, juli og august. Inkl. Kost og logi.

Interesseret? Skriv efter ansøgningsskema til active-greenland@imcc.dk Sidste frist for ansøgning er onsdag d. 5. marts 2008 Side 22


SATS SATS lægger hårdt ud fra semestrets start og vil gerne invitere dig til et spændende foredrag:

Damage Control – når brækkede knogler ikke er patientens største problem Onsdag d. 13. februar 2008, kl. 16:15 i Emil Aarestrup i klinikbygningen på OUH Morten Schultz Larsen, overlæge på afd. O, fortæller om, hvad man som ortopædkirurg har af muligheder, når en rupteret milt, overrevet aorta eller pneumothorax hos multitraumatiserede patienter forhindrer et større kirurgisk indgreb, som ofte er indiceret for at behandle alvorlige ekstremitets traumer. ALLE semestre er velkomne! Det koster 30 kr. pr. semester at være medlem af SATS, indmeldelse kan ske umiddelbart før foredraget. Kom i god tid!!

Ebrietas

FASTELAVNSFEST D. 11.04.08 Festen for alle studerende på det sundhedsvidenskabelige fakultet Så er det blevet tid til den næste store EBRIETAS fest – denne gang med temaet FASTELAVNSFEST. Det sker i universitetet i kantine II og ser bliver både plads til idrætsnørder, supermænd, slutty nurses, knoglevridere og kattekonger – til alle studieretninger og udklædninger. Traditionen tro starter vi festen med en lækker buffet fra Salt & Peber! Billetsalget til festen starter i Epstein Bar d. 4. april, hvor man også kan komme og få en øl med medlemmerne af Ebrietas, og husk: De første 100, der køber billet til festen i Epstein Bar d. 4/4, får en gratis spisebillet. VI GLÆDER OS TIL AT SE JER! Side 23


Syddansk Medicinhistorisk Selskab

SMHC foredrag 19. februar 2008 Franskmanden Buffon (1707- 1788) og svenskeren Linné (1707 -1778) var det 18. århundredes to store naturforskere og modstandere. Begge blev fejret sidste år med deres 300 års fødselsdag.

Formål og indhold: Buffon begyndte i 1749 at udgive sin store naturhistorie “Histoire Naturelle”. Han hævder, at menneskets og andre pattedyrs levetider er et eller andet multiplum af artens vækst- eller modningsperiode, men han er uklar på, om denne sidste skal måles som alderen ved første reproduktion eller alder ved afslutningen af væksten i højden. Den skotske encyklopædist Smellie gengiver i sin “Naturens Philosophie” fra 1790 en tabel for 31 arter, som angivelig skulle underbygge Buffons tese. En analyse af et moderne datasæt på 490 pattedyrarter viser, at sammenhængen mellem alder ved første reproduktion og maksimal levealder er mere kompliceret, end Buffon kunne forudse. Efter foredraget er der lejlighed til at stille spørgsmål til Bernard Jeune og Hans Christian Pedersen. Målgruppe. Alle interesserede. Form. Foredrag. Underviser. Bernard Jeune og Hans Christian Pedersen. Kursusledelse. Claus Fenger. Tid. Tirsdag den 19. februar 2008, kl. 20.00. Sted. Aarestrup auditoriet, Odense Universitetshospital.

Danmarks Lungeforeningen

Legater til kandidatspeciale, OSVAL og fordybelsesopgave inden for lungemedicin Danmarks Lungeforening opslår herved 3 legater på hver kr. 10.000, til den bedste besvarelse af hhv. kandidatspeciale, OSVAL-opgave samt fordybelsesopgave på lægeskolerne på hhv. Køben­havns, Syd­dansk og Århus Universitet. Legatet uddeles i forbin­delse med Danmarks Lungeforenings indsats for at udbrede kendskabet til og interessen for lungesyg­domme. Det er således en forudsætning for at komme i betragtning til legatet, at opgaven omhandler et lungemedicinsk emne. Legaterne uddeles to gange årligt, og bedømmelsen af opgaven varetages af forskningsud­valget under bestyrelsen i Danmarks Lungeforening, der består af fire læger med speciale i lungemedicin samt en læge med speciale i almen medicin. Legaterne kan søges af studerende ved de tre universiteters lægeskoler, og ansøgningsfristen er hhv. 1. marts og 1. september. Opgaver afløst frem til marts 2008 vil komme i betragtning ved ansøg­ningsfristen den 1. marts 2008. Opgaver afløst efter denne dato vil komme i betragtning ved an­søgningsfristen 1. september 2008.

Side 24

Ansøgningen bilagt seks kopier af besvarelsen samt angivelse af vejleder(e) og bedømmer(e) mærkes ”Lægeskole-opgave” og fremsendes til: Danmarks Lungeforening Forskningsudvalget Herlufsholmvej 37 2720 Vanløse Danmarks Lungeforening er en sygdomsbekæmpende organisation, der har til formål at forebygge og bekæmpe lungesygdomme. Foreningen støtter gennem Danmarks Lungeforenings Fond forskning in­den for kronisk obstruktiv lungelidelse, astma, lungekræft, tuberkulose samt mere sjældne lungesyg­domme. Foreningen støtter desuden lungesyge og deres familier gennem både oplysningsarbejde og direkte patientstøtte. Man kan orientere sig mere om Danmarks Lungeforenings arbejde på hjemmesiderne www.lungeforening.dk og www.kol.dk. Spørgsmål kan desuden rettes til direktør i Danmarks Lungeforening, Charlotte Fuglsang, tlf.: 38 74 55 44.


Hjerteforeningen

HJERTELINJEN SØGER FRIVILLIGE RÅDGIVERE

Støt Danmarks hjertepatienter Hjertelinjen søger frivillige medarbejdere til

Toni Hørup på telf. 75 52 76 28 eller via kol-

telefonrådgivning, og tilbyder uddannelse i

ding@hjerteforeningen.dk

krisekommunikation, regelmæssig efteruddannelse og supervision.

Skriv og fortæl om dig selv, din baggrund og om, hvorfor du gerne vil være frivillig netop

Som frivillig på Hjertelinjen støtter du hjer-

på Hjertelinjen. Mærk ansøgningen ”Hjer-

tepatienter, pårørende og mennesker med

telinjen” og send den til:

risiko for eller angst for hjertesygdom. Derfor er det vigtigt, at du kan tale om svære emner

Rådgivningscenter Kolding

og med mennesker, som kan være i krise.

Sydbanegade 4 6000 Kolding

Hjertelinjen betjenes fra Hjerteforeningens

eller kolding@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscentre, som findes i syv større byer i Danmark. Få mere information hos

Ansøgningsfristen er den 25. februar 2008

Hjertelinjen tilbyder dig uddannelse i telefonrådgivning og krisekommunikation næste gang den 28. og 29. marts,regelmæssig uddannelse og supervision, basisviden om hjertekarsygdom og sund livsstil, personlig udvikling og at blive en del af et team. Hjertelinjen forventer, at du har en relevant baggund, er ansvarsfuld, forstående, tolerant og kan lytte, at du kan arbejde om aftenen og i weekenden og at du kan afsætte gennemsnitligt to gange fire timer om måneden.

Hjertelinjen er en telefonlinje, hvor hjertepatienter, pårørende og andre kan få psykiske støtte og rådgivning udenfor Rådgivningscentrenes åbningstider. Hjerteforeningen er en af landets største sygdomsbekæmpende organisationer med 58 lokalkomiteer, tre patientklubber, syv motionskomiteer og syv rådgivningscentre over hle landet. Hjerteforeningen har ca. 95.000 medlemmer og størrer patienter, støtter forsking samt giver sundhedsoplysning. Foreningen varetager hjertepatienters interesser.

W W W. HJERTEFORENINGEN. DK Side 25


Danske Studerendes Fællesråd

Studerende med en nedsat funktionsevne søges Er du ordblind? Har du et fysisk handicap eller en psykisk lidelse? Har du været igennem et længerevarende sygdomsforløb? Eller har du en helt anden form for funktionsnedsættelse? Så opfordres du til at deltage i ny undersøgelse af forholdende for studerende med en nedsat funktionsevne, der læser på en videregående uddannelse. Danske Studerendes Fællesråd (DSF) står bag undersøgelsen sammen med De Samvirkende Invalideorganisationers Ungdom (DSI-Ungdom), Handicappede Studerende & Kandidater (HSK) og online analysebureauet WEBPOL. Undersøgelsen er udformet som et spørgeskema. Det tager ca. 30 minutter at besvare det, og der trækkes lod om 4 gavekort på 500 kr. til FONA blandt deltagerne. Du kan deltage på denne adresse: www.webpol.dk/dsfstudieforhold og læse mere om undersøgelsen på www.dsfnet.dk/handicap

Side 26


Andre medier skriver... P-piller beskytter mod kræft Kvinder er beskyttet mod kræft i æggestokkene i årtier efter at være holdt op med at bruge P-piller. Tusindvis af kvinder har reddet livet på grund af præventions-pillen Britiske kræftforskere foreslår, at P-piller bør gøres til håndkøbsmedicin, fordi tusindvis af kvinder så kan undgå at dø af kræft i æggestokkene, skriver berlingske.dk på baggrund af en ny undersøgelse fra forskere fra Oxford University. P-piller har allerede sparet 100.000 liv i de 50 år, de har været tilgængelige som præventionsmiddel. Og fremover kan pillerne spare op til 30.000 liv om året på verdensplan, skriver forskere fra Oxford University i The Lancet. 25. januar 2008 www.dagensmedicin.dk Verdenspremiere på neonatal telemedicin på Fyn Der er ingen børnelæge til stede, når kvinder i Svendborg skal føde på det tidligere Sygehus Fyn, nu Odense Universitets Hospital, Sygehus Svendborg. Alligevel kan kvinderne trygt føde på afdelingen, for sygehuset har som det første i verden taget neonatal telemedicin i brug. Det betyder, at der sidder en børnelæge i Odense, som via en online-forbindelse kan undersøge barnet, hvis der skulle opstå komplikationer. På fødestuerne, barselsgangene og operationsstuen er der installeret kameraer, som børnelægen i Odense kan betjene. ”Hvis et spædbarn har det dårligt, og vi vurderer, at vi har brug for assistance, kan vi umiddelbbart koble os direkte op til en højt specialiseret børnelæge i Odense. Det er ham eller hende, der styrer kameraet og kan iagttage barnet med specialistens øjne for eksempelvis at få svar på spørgsmål som: hvor meget ilt optager barnet, hvordan reagerer øjnene, og er der kramper?” siger ledende overlæge på gynækologisk/obstetrisk afdeling i Svendborg, Jan Schou. 24. januar 2008 www.dagensmedicin.dk Bakterier bliver resistente i Europa Europa plages af bakterier, der er resistente over for det meget vigtige antibiotika ciprofloxacin. Resistente campylobacterbakterie, blev i 2006 fundet i store koncentrationer i både mennesker og dyr i halvdelen af EU-landene, viser en rapport fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA. Campylobacter tilhører den gruppe af bakterier, der kan overføres fra dyr til mennesker, og blandt dyr findes de især i kylling. I mange lande blev der fundet ciprofloxacinresistente bakterier i 45 pct. af alle campylobacterinfektioner hos mennesker og i 30-56 pct. af prøver fra kyllingekød, slagtekyllinger, svin og kvæg. Det kan blive et problem, fordi ciprofloxacin er et af de mest brugte præparater mod salmonella- og campylobacterinfektioner. Det aktive stof, flourquinoloner, er på WHO’s liste over kritisk vigtige antibiotika til at behandle infektioner hos mennesker. 22. januar 2008 www.dagensmedicin.dk 500.000 danskere i farezonen for hudkræft For meget sol kan give huden en solskade, solkeratose, der kan være et forvarsel om hudkræft. (...)»Der findes ikke nogen dansk opgørelse over, hvor mange der har solkeratose herhjemme. Men jeg skønner, at omkring 10 procent bliver ramt af sygdommen. Det svarer til mindst 500.000 personer, og antallet er stigende, fordi vi har dyrket solen og udelivet intenst de seneste årtier«, forklarer Michael Heidenheim. 17. januar 2008 www.politiken .dk First Quick MRSA Test Approved The FDA just gave approval to the first quick test for drug resistant staph infections, known as MRSA. The product is made by Becton, Dickinson and Co. of Franklin Lake, NJ. The BD GeneOhm StaphSR Assay uses molecular methods to identify whether a blood sample contains genetic material from the MRSA bacterium or the more common, less dangerous staph bacterium that can still be treated with methicillin. ”The BD GeneOhm test is good news for the public health community. Rather than waiting more than two days for test results, health care personnel will be able to identify the source of a staph infection in only two hours, allowing for more effective diagnosis and treatment,” said Daniel G. Schultz, M.D., director, FDA’s Center for Devices and Radiological Health. 11. januar 2008 www.medgadget.com

Træffetider faglige vejledere Idræt & Sundhed Kristian og Rune Mandage 10:30 – 12:30 (Rune) Onsdage 12:00 – 15:00 (Rune og Kristian) Fredage 13:00 – 15:00 (Kristian) Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse Lise Bendixen Onsdag 9:00 - 10:00 Sted: WP17, 1. sal Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

Folkesundhedsvidenskab Steen Jepsen Onsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Biomekanik Lærke Stidsen og Vibeke Larsen Mandage kl. 8.30-10.30 (Vibeke) Tirsdage kl. 8.30-10.30 (Sanne) Første træffetid uge 46 Vi holder fri i juleferien (uge 52). Januar/februar 2008 Vi besvarer mail og træffes efter aftale. Første ordinære træffetid til foråret i uge 9 Sted: kontoret ligger for enden af B1913 gangen ved idræt Telefon: 65 50 29 78 E-mail: fvkb@health.sdu.dk

Medicin Anne Cathrine Haug, Hanne Beck Hansen, Nivethitha Ilangkovan, Sidsel Arnspang og Mikkel G. Mieritz Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal. Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk Ved akutte problemer kontakt Jane Westergaard på 65 50 29 05 Side 27


2008 Aktivitet Sund & Hed nr. 1 årgang 10 udkommer IMCC: Ulandsgruppen, infomøde

kalender Dato 5. feb 7. feb Kl.19, klinikbygningen 13. feb Kl. 16:15 Emil Aarestrup aud.

Syddansk Medicinhistorisk Selsab: Foredrag

19. feb Kl. 20, Aarestrup aud.

IMCC: Flygtningegruppen, foredrag

19. feb Kl. 17, Emil Aarestrup aud.

Studienævnsmøde, Idræt

19. feb Ansøgnigsfrist 5. februar

IMCC: Flygtningegruppen, foredrag

21. feb Kl. 17, Emil Aarestrup aud.

IMCC: Flygtningegruppen, foredrag

26. feb Kl. 17:30, Emil Aarestrup aud.

IMCC: Flygtningegruppen, foredrag

28. feb Kl. 18, WP15 st.aud

Studienævnsmøde, Folkesund.

4. mar Ansøgnigsfrist 8 dage før 11. apr Billetsalg starter i Epstein Bar 4/4

Studienævnsmøde, Medicin

17. mar Ansøgnigsfrist 6. marts

Studienævnsmøde, Idræt

18. mar Ansøgnigsfrist 4. marts

Studienævnsmøde, Folkesund.

1. apr Ansøgnigsfrist 8 dage før

Studienævnsmøde, Idræt

15. apr Ansøgnigsfrist 1. april

Studienævnsmøde, Medicin

21. apr Ansøgnigsfrist 10. april

Studienævnsmøde, Folkesund.

ID-nr. 42474

Sted/andet

SATS foredrag: Damage Control

Ebrietas Fastalavnsfest

Maskinel Magasinpost

6. maj Ansøgnigsfrist 8 dage før

Har du noget, du vil have i kalenderen? Skriv til sundoghed@health.sdu.dk

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!

Afsender: Sund & Hed Franzen PortoService Postboks 9490 9490 Pandrup


Sund & Hed nr. 1, årg. 10  

Bladet for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you