Issuu on Google+

Ansøgning om områdefornyelse

Sundholmsvejkvarteret Syd - mod et bæredygtigt byområde

Københavns Kommune, januar 2008


Sundholmsvejkvarteret Syd FEMĂ˜REN


Kort over Sundholmsvejkvarteret Syd


Indholdsfortegnelse 1. Sundholmsvejkvarteret Syd - Et bæredygtigt byområde ...............................................................................................3 1.1. Bæredygtighed ............................................................................................................................3 1.1.1. Miljømæssig bæredygtighed..................................................................................................3 1.1.2. Social bæredygtighed, solidaritet og medbestemmelse.........................................................3 1.1.3. Økonomisk bæredygtighed ..................................................................................................4 1.2. Et forsømt og nedslidt kvarter ....................................................................................................4 2. Kvartermiljø............................................................................................................................................................................................5 2.1. Beskrivelse af kvarteret ...............................................................................................................5 2.2. Kvarterets problemer..................................................................................................................6 2.3. Kvarterets potentialer .................................................................................................................6 3. Boligmiljø.................................................................................................................................................................................................7 3.1. Beskrivelse af kvarteret og dets problemer.................................................................................7 3.2. Igangværende projekter, potentialer og forslag til initiativer ........................................................8 4. Boligsociale problemer.....................................................................................................................................................................8 4.1. Beskrivelse af kvarteret og dets problemer.................................................................................8 4.2. Igangværende projekter ..............................................................................................................9 4.3. Kvarterets potentialer og forslag til initiativer ..............................................................................9 5. Beskæftigelse.......................................................................................................................................................................................10 5.1. Beskrivelse af kvarteret og dets problemer...............................................................................10 5.2. Igangværende projekter, potentialer og forslag til initiativer ......................................................11 6. Erhverv ..................................................................................................................................................................................................12 6.1. Beskrivelse af kvarteret .............................................................................................................12 6.2. Kvarterets potentialer ...............................................................................................................12 6.2.1. Etnisk iværksætteri..............................................................................................................12 6.2.2. Kreative virksomheder .......................................................................................................12 6.2.3. Samspil med vidensinstitutioner i Ørestaden .....................................................................13 7. Kultur- og idrætsliv ..........................................................................................................................................................................13 7.1. Beskrivelse af kvarteret og dets problemer...............................................................................13 7.2. Kvarterets potentialer ...............................................................................................................14 8. Børn og unge .....................................................................................................................................................................................14 8.1. Beskrivelse af kvarteret og dets problemer...............................................................................14 8.2. Kvarterets potentialer ...............................................................................................................14 8.3. Igangværende projekter og forslag til initiativer .........................................................................14 9. Sundhed................................................................................................................................................................................................15 9.1. Beskrivelse af kvarteret og dets problemer...............................................................................15 9.2. Kvarterets potentialer og forslag til initiativer ............................................................................15

1


10. Miljø......................................................................................................................................................................................................16 10.1. Beskrivelse af kvarteret og dets problemer.............................................................................16 10.1. Igangværende projekter i kvarteret .........................................................................................17 10.2. Kvarterets potentialer og forslag til initiativer ..........................................................................17 10.2.1. Sundholmsvejkvarteret som fyrtårnsprojekt .....................................................................18 11. Organisering.....................................................................................................................................................................................18 11.1. Kommunal organisering ..........................................................................................................18 11.2. Lokal organisering ...................................................................................................................19 12. Tidsplan ..............................................................................................................................................................................................19 12.1. Områdeløftets tidsplan ...........................................................................................................19 13. Forankring .........................................................................................................................................................................................20 14. Evaluering ..........................................................................................................................................................................................21 15. Økonomi ...........................................................................................................................................................................................21 16. Vurderingsskema ...........................................................................................................................................................................22

2


1. Sundholmsvejkvarteret Syd - Et bæredygtigt byområde 1.1. Bæredygtighed Københavns Kommune ønsker at skabe en bæredygtig by, og det overordnede tema for områdeløftindsatsen i Sundholmsvejkvarteret er derfor bæredygtighed. Den internationale debat om byernes bæredygtighed og udvikling af indikatorer for bæredygtighed peger på, at det ikke kun er et spørgsmål om miljø. Det handler om byernes kvalitet i det hele taget. Bæredygtighedsbegrebet rummer derfor både miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter, som er tæt knyttet sammen.

1.1.1. Miljømæssig bæredygtighed Københavns kommune ønsker at Sundholmsvejkvarteret skal fremstå som et fyrtårnsprojekt på det miljømæssige plan. CO²-udledningen skal reduceres med minimum 20 %, som Københavns Kommune har sat som mål inden 2015. For at nå dette mål for Sundholmsvejkvarteret har Københavns Kommune indledt et samarbejde med Københavns Energi, som har vejledningskampagner, støtteordninger og puljer til forskellige miljøtiltag på vand og energiområdet. Endvidere finder Københavns Kommune det vigtigt, at affaldshåndteringen bedres, så mængden af affald og affaldets farlighed bliver reduceret. Disse tiltag skal foregå på kvarter-, ejendoms-, og lejlighedsniveau samt i kvarterets institutioner, så det samlede resultat bliver et miljømæssigt bæredygtigt kvarter.

1.1.2. Social bæredygtighed, solidaritet og medbestemmelse For at Sundholmsvejkvarteret Syd kan opnå social bæredygtighed er det vigtigt, at der gøres en aktiv indsats for at bevare kvarterets sociale mangfoldighed og alsidighed. Kvarteret skal løftes så den overordnede negative sociale udvikling som kvarteret befinder sig i vendes, og de ressourcestærke beboere ikke søger væk fra kvarteret men bliver boende og bidrager til at skabe den mangfoldighed, som gør et kvarter attraktivt og bæredygtigt. For at Sundholmsvejkvarteret Syd kan blive socialt bæredygtigt er det også af stor vigtighed, at der sættes ind overfor de integrationsproblemer, som præger kvarteret. Sundholmsvejkvarteret er et område som er stærkt præget af mange almene boliger, og som pga. af den store koncentration af indvandrere i de almene boligafdelinger også præges af integrationsproblemer. Københavns kommune har derfor opfordret samtlige 22 boligafdelinger i både Sundholmsvejkvarteret Nord og Syd om at gå sammen om udarbejdelse og indsendelse af en fælles ansøgning om en fælles samlet helhedsplan. Ansøgningen blev sendt til Landsbyggefonden d. 1. november og det forventes at Landsbyggefonden giver et foreløbigt tilsagn til helhedsplanen ultimo februar. Tanken er, at en samlet helhedsplan skal støtte op om og bygge videre på Telemarkskvarterets eksisterende helhedsplan, hvori særligt problemer med omfattende hærværk og utilpassede børn og unge indgår som en central problemstilling. Helhedsplanens indsats skal bredes ud til det resterende kvarter, der bærer præg af de samme problemstillinger. Men bæredygtighed kan kun opnås, hvis borgerne involveres og deltager aktivt. Det er en forudsætning, at processen foregår nedefra, når enkeltpersoner, organisationer og virksomheder skal tage aktivt del i, eller bare ser det ønskelige i, at gøre deres kvarter og udviklingen af dette mere bæredygtig. Et sådant engagement fra borgernes side vil i sig selv være med til at skabe en samhørighed i kvarteret og dermed en højere grad af social bæredygtighed.

3


De helhedsorienterede indsatser, som sker under områdeløft har altid sat borgernes deltagelse højt og gjort en dyd ud af at indtænke alle aspekter i indsatsen. Ved at deltagelsesprocesserne foregår lokalt kan de lokale ressourcer og deres viden om stedet og dets muligheder udnyttes. De forskellige borgeres ønsker skal indgå i kvarterets fremtidige udvikling så Sundholmsvejkvarteret får en stemme og den empowerment som giver kvarteret de bedste vilkår for at løfte sig ud af den tilstand som netop har gjort området til genstand for en helhedsorienteret indsats.

1.1.3. Økonomisk bæredygtighed Den økonomiske bæredygtighed er tæt forbundet med den sociale bæredygtighed. For at skabe et økonomisk bæredygtigt kvarter vil indsatsen for at fastholde de ressourcestærke beboere i kvarteret være af stor betydning. Her vil et generelt løft af kvarteret bidrage til at fastholde og tiltrække både virksomheder og borgere som ikke blot socialt men også økonomisk vil være af stor betydning for kvarteret. Men områdets økonomiske bæredygtighed vil også kunne styrkes via en målrettet indsats for at inkludere kvarterets mange arbejdsledige beboere på arbejdsmarkedet.

1.2. Et forsømt og nedslidt kvarter Sundholmsvejkvarteret Syd og Sundholmsvejkvarteret Nord er ved en screening af kommunens 3.800 karreer blevet vurderet til at være de to områder i København som er dårligst stillet og som dermed har det største behov for en ekstraordinær indsats (se bilag 2 Udvælgelsesnotat). Sundholmsvejkvarteret er et fattigt kvarter. Fattigt på fælles mødearealer, attraktive byrum, bymæssige aktiviteter og fattigt på grønne arealer. Fattigt på tilknytning til arbejdsmarkedet, på faglige kvalifikationer, positive integrations oplevelser og fattigt på tryghed. Kvarteret er fattigt på butikker, kulturinstitutioner og idrætsfaciliteter og fattigt på sundhed. Sundholmsvejkvarteret er derfor også fattigt på positivt omdømme og på besøgende. Men vælger man at se på kvarteret med positive øjne, ser man et kvarter som indeholder mange potentialer, der ved at blive aktiveret, kan gøre kvarteret rigt og bæredygtigt. Kvarteret kan med den rigtige indsats blive et rigt område, som ikke længere virker råt, uspændende og afvisende. Og dette ligger Københavns Kommune på sinde. Med en helhedsorienteret indsats som områdeløft, der netop ser på alle de ovennævnte problemstillinger og som netop gør en stor indsats for at få inddraget kvarterets beboere i kampen for at få deres kvarter ind i en positiv udvikling, kan kvarteret blive et rigt område. Sundholmsvejkvarteret Syd og dets beboere kan på nuværende tidspunkt ikke opfylde deres egne behov. Kvarteret forbruger flere ressourcer end det producerer, og skaber dermed ikke en bæredygtig fremtid for sig selv, dets beboere og de fremtidige generationer. Brundtland kom i 1987 med følgende definition på bæredygtighed: 'En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.' Hvis Sundholmsvejkvarteret derfor ikke hjælpes på rette vej vil det til stadighed blive et mere og mere fattigt kvarter, som vil være ude af stand til at skabe muligheder for de fremtidige generationer.

4


Københavns Kommune ønsker at løfte Sundholmsvejkvarteret Syd ud af det negative stadie det befinder sig på nu. Kommunen ønsker at skabe bæredygtighed i kvarteret, således at kvarteret kan blive et rigt område med en lys fremtid for dets beboere.

2. Kvartermiljø 2.1. Beskrivelse af kvarteret I Sundholmsvejkvarteret Syd mødes den klassiske by med den moderne by, blandet med institutioner, uddannelse og handel. Kvarteret er geografisk afgrænset af Kornblomstvej/Ølandsgade, Amagerbrogade, Englandsvej, Peder Lykkes vej og Urbanplanen. Særligt har Amagerbrogade, Englandsvej og Peder Lykkes vej status af at være befærdede fordelingsgader, mens de øvrige gader har status af bydelsgader. Området har et sammensat bebyggelsesmønster, hvilket kommer til udtryk i kontrastfulde møder mellem størrelsen på bygningerne, skala, stilhistorie og funktioner. I området mellem Amagerbrogade og Sundholmsvej har man bevaret omridset af en klassisk bystruktur, hvilket harmonerer med Amagerbrogades bygninger og præcise facaderække. I karrernes gårdrum ligger mindre baghuse som historiske levn, og generelt har man forsøgt at opretholde det miljø som eksisterede før en gennemgribende bysanering fandt sted i kvarteret. Disse aktiviteter og funktionsblandede gårdmiljøer, er med til at skabe en fin variation og er et godt supplement til bylivet. Det sociale boligbyggeri mellem Kornblomstvej og Telemarksgade er fra 1980´erne (se bilag 6), og fremstår meget nedslidt. Nordvest for bebyggelsen ligger et stort meget nedslidt græsareal, som bruges til boldspil, leg og hundeluftning mm. Parkens funktioner er ikke tænkt sammen i en helhed med bebyggelsen og desuden opleves parken som en afvisende bufferzone mellem bebyggelse og gaderum. I den centrale del af Telemarksgade har bysaneringen efterladt et kileformet rum, som ikke rummer nogle funktioner, hvilket er med til at efterlade en oplevelse af tomrum og et ”hul” i kvarteret. Ved Romsdalsgade og den sydvestlige del af Kurlandsgade ligger et sammenhængende boligmiljø, som er homogent i skala og materialevalg. Dette skæmmes dog af, at de brede gaderum fremstår monofunktionelle med kørebaner og parkering i begge sider, samt at der ikke er disponeret for opholdsmuligheder eller beplantning. Ved Skotlands Plads har man et defineret byrum, hvor der både er parkering, boldspil og grønne parkelementer. Der er et byliv, der styrkes af, at der ligger en kirke på hjørnet af Shetlandsgade og Hemsedalsgade, som skaber en del aktivitet særlig i dagtimerne. Pladsen indrammes af en karrébebyggels af varierende kvalitet. Kvarterets mest helstøbte boligområde, hvad angår arkitektonisk kvalitet og skala, er de tre karrer på hjørnet af Englandsvej og Peder Lykkes Vej. De to sydligste karrer, kaldet Dalføret, er opført i 1925 med gule teglsten, og er tegnet af en af datidens store arkitekter, Kay Fisker. Den nordøstlige karré mellem Østerdalsgade og Sæterdalsgade blev opført i 1936 og er tegnet af Frode Galatius. Fælles for begge karrerer er, at de er symmetrisk opbygget med åbne gårdrum ud mod gaden, hvilket bevirker, at der opstår et fint samspil mellem de to bebyggelser.

5


Ved Gullandsgade er der ligeledes et helstøbt boligkvarter bestående af fire karrerer, hvor man har etableret grønne forhaver langs facaderne og græsarealer i gaderummene. I arealet mellem Gullandsgade, Tingvej, Hørhusvej og Sundholmsvej er opført lejeboliger i 1980´erne med gårdrum, som rummer legepladser mm. Det samlede billede er dog, at uderummene trænger til en modernisering. Mellem Urbanplanen og Glommensgade er den moderne by slået igennem. Området er karakteriseret ved en stor asfaltflade, hvor der er placeret en række bygninger, der ikke forholder sig til hinanden, men derimod har en lukket og selvrefererende karakter. I planlægningen af kvarteret har man ikke taget højde for de rum, som opstår mellem bygningerne, hvilket gør, at området opleves meget fragmenteret. Peder Lykke Skole, som ligger i kvarterets sydvestlige del, er et strukturalistisk anlæg, der med sine tunge teglstensbygninger signalerer, at det er en selvstændig bastion i området.

2.2. Kvarterets problemer Generelt fremstår byrummene meget nedslidte uden mulighed for ophold og bymæssige aktiviteter, hvilket bevirker, at der mangler fælles mødesteder og et hierarki i de offentlige rum. Gaderummene er mange steder i en tarvelig fatning, samtidig med at der ikke er disponeret med bænke eller andre siddemuligheder, hverken på gadehjørner eller langs facaderne. Der er mangel på offentlige rum og mødesteder, og spredt nedrivning af bebyggelse har gjort, at der er flere huller, som ikke er fyldt ud. I tilknytning til nogle af etagebebyggelserne, særlig ved Tingvej, er der dog sammenhængende opholds- og legearealer, men de fremstår ikke tidssvarende og henvender sig ikke til folk udefra. Generelt virker de offentlige rum meget forsømte, som følge af den tætte trafik og manglende modernisering. I kvarterets sydvestlige hjørne er der en bemærkelsesværdi mangel på overordnet planlægning af de offentlige rum. Sammenholdt med den skala, som bebyggelserne repræsenterer, bevirker det, at der er et uharmonisk forhold mellem bygninger og udearealer. Beboerne i Sundholmsvejkvarteret har kun begrænset adgang til grønne områder. Der ligger flere store grønne områder inden for en kort afstand fra Sundholmsvejskvarteret, herunder Amager Fælled, Christians Havns Volde, Havneparken på Islands Brygge og Kløvermarken. Disse områder kan dog ikke mærkes som let tilgængelige i området, da bebyggelser og tæt trafikerede veje danner barrierer.

2.3. Kvarterets potentialer Kvarteret er attraktivt beliggende med cykelafstand til centrum og Amager Fælled. Desuden skaber metrostationerne ved Amager Torv og DR byen tilgængelighed og knytter kvarteret sammen med det øvrige København. Enkelte steder i kvarteret findes bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet, som kan fremhæves gennem en samlet byrumsstrategi og udformning af de offentlige byrum. I byrummet i Telemarksgade er der mulighed for at igangsætte en udvikling, der vil kunne gavne hele kvarteret. Rummets centrale

6


placering bevirker, at det kan omdannes til en offentlig kvarterplads med et urbant udtryk, som samler en række brudte facader og retninger. Pladsens kileform vil også kunne blive understreget i en pladsbearbejdning. Ved Kornblomstgade vil den grønne stribe med fordel kunne opgraderes til en landskabelig, ”blød” park med rekreation og leg, og dermed udgøre en kontrast til ”Telemarksgade Pladsen”. Parken vil endvidere kunne kæde Sundholmkvarteret Nord og Sundholmkvarteret Syd sammen på en positiv måde. Skotlands plads har et stort potentiale for at blive kvarterets primære plads, idet den er klart defineret, og har en størrelse, som gør, at den kan blive velbesøgt af hele kvarteret. For at fremme dette, kan man bl.a. overveje at fjerne parkeringen i pladsens nordøstlige del. For at understrege rummet ved kirken i Shetlandsgade, kan parkeringspladsen, som ligger som en udposning i gaderummets østlige del, få lavet en udformning, hvilket samlet kan styrke området. Der er et stort potentiale i området for at skabe nogle grønne forbindelser, der kan knytte Sundholmsvejkvarteret tættere sammen med Amager Fælled, Christianshavns Volde, Havneparken på Islands Brygge og Kløvermarken, som kvarteret på nuværende tidspunkt er afskåret fra i kraft af de barrierer som bebyggelser og trafikerede veje skaber. Det grønne areal nordøst for Sætersdalgade kan desuden opgraderes med nye elementer, og dermed fungere som en grøn buffer mellem boligerne og handelsfunktionerne. Ligeledes er der flere gadehjørner, som med fordel kan bearbejdes, bl.a hjørnet ved Romsdalsvej og Kurlandsgade.

3. Boligmiljø 3.1. Beskrivelse af kvarteret og dets problemer Vedligeholdelsesstandarden i kvarteret er meget svingende, mange af de store karréer er velholdte, hvorimod mange af bygningerne mod Amagerbrogade og i de tilstødende sidegader er meget nedslidte. Kvarterets 4.141 boliger er fordelt på 33 % andelsboliger, 14 % ejerboliger, 19 % almene boliger og 34 % private udlejningsboliger (herunder 264 kollegieværelser som medregnes som privat udlejning). 13 boliger fordelt på 5 ejendomme er registreret som boliger uden indeliggende toilet (inkl. klubværelser) 4 af boligerne ligger i ejendomme som er privat udlejet. 393 boliger fordelt på 82 ejendomme har ikke eget bad (9,5 %). Ud af de 82 ejendomme er 11 ejendomme med 52 boliger privat udlejning. 16 ejendomme med i alt 121 boliger har anden opvarmning end fjernvarme og ud af disse er 11 ejendomme med i alt 60 boliger privat udlejning.

7


3.2. Igangværende projekter, potentialer og forslag til initiativer Der er etableret fælles gårdanlæg med støtte efter byfornyelsesloven i 6 karréer og der er igangsat etablering af anlæg i yderligere 6 karréer. Der skønnes at være behov for yderligere 5 anlæg. Områdeløftindsatsens overordnede målsætning om at højne bæredygtigheden i kvarteret betyder, at de bevilligede byggeprojekter og friarealforbedringer som en områdeløftindsats vil afføde, naturligvis skal opfylde kommunens krav til miljømæssig projektering. Derudover foreslås det at projekterne gennemgås for optimering af de miljømæssige tiltag i dialog mellem kommune, bygherre, rådgiver og en ”økologisagkyndig”. Denne gennemgang skal foretages før projektet godkendes af den lokale styregruppe. For at styrke den bæredygtige indsats skal der arbejdes for at få forsøgsprojekter til området både i bygningsfornyelsen og i friarealforbedringen. Kommunen vil foretage en visuel bygningsregistrering af ejendommene i området, som bliver tilgengængelig på internettet. Værktøjet skal anvendes til en kvalificering af prioriteringen af ansøgningerne om bygningsfornyelse. Værktøjet er tidligere etableret og anvendt med succes i forbindelse med områdefornyelserne i Mimersgadekvarteret, Øresundsvejkvarteret, Spydspidsen, området omkring Sjællandsgade skole og Haraldsgadekvarteret.

4. Boligsociale problemer 4.1. Beskrivelse af kvarteret og dets problemer I 2006 antog Københavns Kommune NIRAS konsulenterne til at udarbejde en undersøgelse af trivslen blandt beboerne i de almene boligafdelinger, som er en del af BASIS 37 – det boligsociale projekt i Skotlandsgade, Televænget og Dagøgade i Sundholmkvarteret. Undersøgelsen peger på, at beboerne generelt trives godt og er nogenlunde tilfredse med at bo i området. 71 % siger således, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med deres boligområde. Tilfredsheden i Sundholmsvejkvarterets almene boliger er dog lavere end gennemsnittet i alle de afdelinger, som har boligsociale projekter i København, hvor gennemsnitligt 81 % af beboerne er tilfredse eller meget tilfredse. Samtidig giver beboerne udtryk for, at de oplever, at deres kvarter har et dårligt omdømme i det omgivende samfund og 26 % af de adspurgte i undersøgelsen har ikke den kontakt med andre mennesker i det daglige, som de kunne ønske sig. Ca. 40 % af de adspurgte beboere svarer, at de gerne vil flytte nu, hvis de havde muligheden. Årsagerne til at de bliver boende er ofte, at de enten ikke har fundet noget nyt endnu, eller at de ikke har råd til andet. Andelen af beboere med oprindelse i ikke-vestlige lande udgør ca. 23,6 % (se bilag 1, tabel 1), hvilket er en af årsagerne til, at kvarteret er blevet udvalgt som indsatsområde. Andelen af beboere med oprindelse i ikke-vestlige lande kan ikke i sig selv siges at være et problem, men i de tilfælde hvor familierne samtidig er ramt af problemer som manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og/ eller andre sociale problemer kan integrationen i samfundet blive en særlig boligsocial udfordring. Undersøgelsen blandt beboerne i de tre almene boligafdelinger under BASIS 37 viser også, at 40 % af beboerne føler sig utrygge, når de færdes på udendørsarealerne om aftenen. Der er især udbredt utryghed blandt de ældre. Utrygheden skyldes ikke, at de direkte har oplevet overfald, men er snarere

8


en oplevelse eller følelse af utryghed, der udspringer fra kvarterets dårlige omdømme og omtale i det omgivende samfund.

4.2. Igangværende projekter Det boligsociale projekt, BASIS 37 sætter fokus på social integration af børn og unge samt inddragelse af deres familier. Projektet udløber i 2008 men er søgt forlænget. Projektet skal såfremt det forlænges indgå som en del af helhedsplanen for Telemarksgadekvarteret – en helhedsplan som blandt andet har et boligsocialt team og et børne- og ungeteam. De overordnede målsætninger for indsatsen under helhedsplanen er, at bidrage til en socialt afbalanceret beboersammensætning, trivsel, tryghed og ejerskab blandt beboerne, at beboerne kender og udnytter egne ressourcer, at de voksne tager styring og ansvar, samt at der skabes rum for aktiviteter og sociale fællesskaber. Helhedsplanens område er afgrænset af Brigadevej, Amagerbrogade, Tingvej og Sundholmsvej (Helhedsplanen skal dog først godkendes af Landbyggefonden i november 2007). Helhedsplanen strækker sig over 5 år. Endvidere er samtlige 22 boligafdelinger i både Sundholmsvejkvarteret Nord og Syd gået sammen om at udarbejde og indsende en fælles ansøgning om en samlet helhedsplan. Tanken er, at en samlet helhedsplan skal støtte op om og bygge videre på Telemarkskvarterets eksisterende helhedsplan, hvori særligt problemer med omfattende hærværk og utilpassede børn og unge indgår som en central problemstilling. Helhedsplanens indsats skal bredes ud til det resterende kvarter, der bærer præg af de samme problemstillinger. Det forventes at Landsbyggefonden giver et foreløbigt tilsagn til helhedsplanen ultimo februar.

4.3. Kvarterets potentialer og forslag til initiativer Den ovenfor nævnte undersøgelse som viser at beboerne i Telemarksgadekvarteret generelt er tilfredse med at bo i Telemarksgadekvarteret tyder på, at der er nogle positive aspekter ved området, der kan bygges videre på. Et områdeløft vil kunne bidrage til at forbedre områdets image, således at beboerne ikke skal opleve deres kvarter defineret udefra som et ”problemområde”, men derimod som et ressourceområde. Det er målsætningen med en helhedsorienteret boligsocial indsats at skabe et godt miljø i området samt at udbygge de sociale netværk for beboerne i kvarteret. Dette vil kunne fremme den etniske integration og den sociale bæredygtighed. Trivselsundersøgelsen peger på, at der bør arbejdes med en forbedring af boligområdernes image, netværksdannelse mellem beboere af forskellig etnisk baggrund samt den oplevede tryghed blandt især områdets ældre beboere. Et områdeløft tilbyder en mulighed for, at fremme denne målsætning, idet der løbende via borgerinddragelsen vil være mulighed for at iværksætte en række initiativer, som beboerne kan

9


inddrages i og samarbejde om. Beboerinddragelsen kan dermed skabe positive aldersmæssige, sociale, kulturelle og etniske møder, og selve processen vil således kunne bidrage til en øget oplevelse af tryghed, netværksdannelse og øget integration, som i sidste ende kan betyde en højere grad af bæredygtighed for området. Såfremt helhedsplanen for Telemarksgadekvarteret og den samlede helhedsplan for alle 22 almene boligafdelinger vedtages er det afgørende, at kommende boligsociale initiativer koordineres med disse helhedsplaner samt andre relevante tiltag i området. Dette vil kunne skabe en større grad af synergieffekt i området, og sikre at problemer ikke bare bliver flyttet fra et område til et andet. En sådan koordinering vil helt naturligt kunne ske under en områdeløftindsats.

5. Beskæftigelse 5.1. Beskrivelse af kvarteret og dets problemer Beskæftigelsen i Sundholmsvejkvarteret er markant lavere end i resten af landet. Som det fremgår af Bilag 1 tabel 3 er i alt 29,3 % af beboerne i området udenfor arbejdsstyrken, hvor den tilsvarende andel i Københavns Kommune er 26,6 %. Samtidig er kvarteret hovedsageligt præget af lønmodtagere på laveste lønniveau. (Se bilag 1 tabel 3). Sundholmsvejskvarteret rummer endvidere en forholdsvis stor andel af borgere, der modtager revalideringsydelse (se bilag 1 tabel 3). Forudsætningen for modtagelse af revalidering er en midlertidig reduktion i arbejdsevnen, hvilket betyder, at der er tale om borgere med problemer udover ledighed. Statistikken for Amager Vest afspejler umiddelbart: •

at flere beboere i Sundholmsvejkvarteret Syd ikke umiddelbart har kvalifikationer, der matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel fx på grund af manglende faglig uddannelse.

at der er barriere i forhold til beboernes muligheder for at komme i arbejde fx pga. fysiske og/eller psykiske problemer.

at matchningen mellem borgere, der ønsker arbejde og virksomheder, der efterspørger arbejdskraft, ikke fungerer hensigtsmæssigt, fx fordi de ledige borgere mangler netværk, som er en typisk formidlingskanal for jobs på det private arbejdsmarkedet og/eller fordi virksomhederne ikke rekrutterer via de offentlige kanaler.

Den manglende tilknytning til arbejdsmarkedet vurderes at reducere områdets muligheder for udvikling og øge risikoen for marginalisering og udstødning af borgerne i området, herunder skabelse af ”arbejdsløshedsøer”, hvor der kan udvikle sig parallelle samfund. Særligt i de større almene boligafdelinger er der risiko for arbejdsløshedsøer, hvilket kan få uhensigtsmæssige konsekvenser for børn og unges opvækst, uddannelse og efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning.

10


5.2. Igangværende projekter, potentialer og forslag til initiativer Sundholmsvejkvarteret Syd er omfattet af Københavns Jobcenters ordinære tilbud om rådgivning, vejledning og nødvendig opkvalificering til ledige borgere og borgere udenfor arbejdsstyrken i området med henblik på at borgerne kommer i arbejde og/eller uddannelse. På baggrund af tabel 3 (bilag 1) antages det, at området rummer uudnyttede ressourcer, som vil kunne medvirke til at afhjælpe den nuværende arbejdskraftmangel på det københavnske arbejdsmarked. Sundholmsvejkvarteret har i dag ledige borgere eller borgere udenfor arbejdsstyrken, som via vejledning og opkvalificering kan blive aktive arbejdstagere. Ikke mindst selvforsørgende borgere uden for arbejdsmarkedet, fx husstandsforsørgede kvinder, må antages at kunne indgå positivt heri. Den store andel af borgere på revalideringsydelse i Sundholmsvejkvarteret betyder at en kobling mellem områdeløftets andre indsatsområder; sundhed, boligsociale problemer etc. og en målrettet beskæftigelsesindsats kan sætte kvarterets revalideringsydelsesmodtagere - og dermed de ressourcer som disse borgere besidder- i spil og føre til en væsentlig forbedring af deres livsindhold og kvarterets status generelt. Det er forventningen, at områdets sociale og økonomiske bæredygtighed vil kunne styrkes via en større inkludering af beboerne på arbejdsmarkedet. Herunder vil en indsats mod unges tilknytning til og gennemførelse af ordinær uddannelse med henblik på efterfølgende job ligeledes have en afgørende betydning. Én måde at fremme mulighederne for en opkvalificering af de borgere, som står uden beskæftigelse i Sundholmsvejkvarteret vil være etablering af en lokal åben rådgivning og vejledning om arbejde og uddannelse. En sådan åben rådgivning vil evt. kunne placeres i Sundholmsvejskvarteret Syd og Sundholmsvejkvarteret Nords fælles sekretariat og vil dermed med fordel kunne betjene begge områder. Den åbne rådgivning kan bl.a. have følgende aktiviteter: •

Opsøgende aktiviteter i forhold til lokale ungdomsklubber, kvindeforeninger m.v.

Mulighed for jobsøgning m.v. via nettet.

Opbygning af kontakter til lokale forretninger og virksomheder med henblik på at skabe jobs og mentorordninger evt. kombineret med korte opkvalificeringsforløb til ledige borgere.

Formidling af lokale jobs, herunder fritidsjob til de unge

Opsøgende aktiviteter med henblik på at bistå unge i opstart af og fastholdelse i en uddannelse.

Særlige indsatser for selvforsørgende borgere, fx kvinder af anden etnisk herkomst end dansk fx i kombination med pasningstilbud.

11


6. Erhverv 6.1. Beskrivelse af kvarteret Der er i alt 600 CVR-registrerede virksomheder i Sundholmsvejkvarteret Syd. Disse virksomheder er hovedsageligt fordelt indenfor de fire kategorier Finans- og forretningsservice, Handel, hotel og restaurationsbranchen, Renovation, foreninger og forlystelser samt Bygge- og anlæg. Endvidere er der nogle få virksomheder indenfor Social- og Sundhedsvæsnet og nogle fremstillingsvirksomheder (se bilag 1 tabel 4A). Overordnet adskiller dette billede sig ikke markant fra det øvrige København. Langt de fleste af virksomhederne er små virksomheder med ingen eller ganske få ansatte. Blandt undtagelserne er de store butikskæder samt banker med op til 20 ansatte. Derudover er der enkelte virksomheder, der ligeledes har mellem 10-19 ansatte: en limousine service, en murerforretning samt en restauration. Kvarteret er således præget af et varieret erhvervsliv med hovedvægten på små virksomheder indenfor forskellige brancher. Knap 25 % af kvarterets virksomheder er indenfor de såkaldte kreative erhverv (141 virksomheder) – inklusiv turisme. Der er både arkitekt- og reklamebureauer, kunstnere, fotografer og lydstudier m.m. i kvarteret. Kvarteret rummer ligeledes en høj andel af traditionelle indvandrervirksomheder som f.eks. pizzeriaer, døgnkiosker og vognmænd.

6.2. Kvarterets potentialer 6.2.1. Etnisk iværksætteri Som nævnt er der mange typiske indvandrervirksomheder i kvarteret. De eksisterende virksomheder kan typisk have behov for opsøgende rådgivning. Her er der allerede gjort en del erfaring i kvarterløftet Nørrebro Park og EVU. Med erfaring herfra kan det anbefales at fastholde denne indsats overfor den eksisterende gruppe af indvandrervirksomheder, der typisk kan have behov for hjælp til at overholde gældende lovgivning. Derudover kan indvandrervirksomhederne anvendes som løftestang til at øge etnisk iværksætteri blandt beboere i områder, der er på offentlig forsørgelse. Ligeledes er der formentlig et potentiale i at øge andelen af etniske kvinder, der etablerer sig som iværksættere. Initiativet Gang-i-København har gjort det nemmere at etablere gadekøkkener og markeds- og salgsstader. Der er derfor bedre rammer for at skabe fleksible vilkår for denne type af kvinder, der ønsker at prøve en tilværelse af som selvstændig – evt. i samarbejde med andre. Dette vil dog kræve støtte og rådgivning. Hidtil har Københavns iværksætterindsats ligget i erhvervscentret EVU, men pr. 1. januar 2008 etableres Københavns Erhvervscenter. Det vil være oplagt for områdeløftet at etablere et samarbejde med Erhvervscentret om rådgivning af indvandrervirksomheder og etnisk iværksætteri.

6.2.2. Kreative virksomheder Som nævnt er der en lang række små kreative virksomheder i kvarteret. Disse virksomheder kan anvendes som løftestang for områdets generelle udvikling, på samme måde som de kreative

12


virksomheders styrke er sat i spil i Kvarterløft Nord-Vest og Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret. Det vil således være oplagt at indhente større dokumenteret viden om disse virksomheder i forbindelse med en områdeløftindsats. Virksomhedsudtrækket viser ikke om der evt. er mindre klynger af kreative virksomheder. Det vil være oplagt at undersøge, hvorvidt dette er tilfældet og såfremt de findes indgå et tættere samarbejde med dem. Områdeløftet kan gå i dialog med disse virksomheder for at få konkretiseret, hvilke behov de kreative virksomheder har, og hvilke idéer de måtte have for udviklingen i kvarteret. Tidligere erfaringer viser, at de kreative virksomheder er til gavn for områdets beboere, da de er med til at skabe sjove events og ”brande” området på en positiv måde.

6.2.3. Samspil med vidensinstitutioner i Ørestaden Der er et stort potentiale i et tættere samarbejde mellem Sundholmsvejkvarteret og uddannelsesinstitutionerne på den anden side af Amager Fælledvej: •

Innovationsmiljøet 5te

IT-Universitetet

Copenhagen Living Lab

Københavns Universitet

Flere af disse aktører har allerede indledt et samarbejde med de store boligselskaber i Urban-planen om pilotprojekter med henblik på at tiltrække de unge af anden etnisk baggrund til vidensmiljøerne i Ørestaden. Der er ingen tvivl om, at de unge med anden etnisk baggrund har uformelle kompetencer på IT-, mobil- og kommunikationsområdet som vidensmiljøerne gerne ser styrket og sat i spil. Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune indgår konkret i en ansøgning til det strategiske forskningsråd sammen med Copenhagen Living Lab ”Projekt Innovation Lab: Innovationsprojekter som anledning til øget samspil mellem unge indvandrere og videnserhverv”. Projektets målsætning er, at Urbanplanens unge med indvandrerbaggrunde skal involveres direkte i forskelligartede vidensbaserede udviklingsprojekter, for herigennem at opnå inspirerende oplevelser, tro på egne kompetencer og på fremtidige uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder.

7. Kultur- og idrætsliv 7.1. Beskrivelse af kvarteret og dets problemer I Sundholmsvejskvarteret Syd er der ingen kulturinstitutioner eller idrætsfaciliteter. Kultur- og idrætstilbud er en vigtig faktor i forhold til bl.a. en vellykket integration, da det er i sådanne sammenhænge at børn og unge med forskellige etniske baggrunde møder hinanden på et positivt grundlag. Samtidig er det med til at holde de problemtruede og utilpassede børn og unge væk fra uønskede aktiviteter i gårdene og på gaderne. Undersøgelser foretaget i Københavns Kommune viser, at etniske minoriteters deltagelse i kultur- og idrætslivet er væsentligt lavere end blandt etniske

13


danskere. Derfor kan der med fordel sættes særligt fokus på denne gruppe og især overfor de yngre børn (se bilag 1 tabel 5)

7.2. Kvarterets potentialer Et aktivt kultur- og idrætsliv er med til at skabe sammenhængskraft og social bæredygtighed i et lokalområde på det kulturelle såvel som integrationsmæssige plan, og det vil derfor være oplagt at iværksætte initiativer, der kan bygge bro mellem lokalområdets beboere og de forholdsvist mange omkringliggende kultur- og idrætstilbud. Amager har en række idræts- og kulturfaciliteter, men Sundholmsvejkvarteret Syd indeholder kun ganske få, meget nedslidte, faciliteter og tilbud. Det vil derfor være oplagt at understøtte og motivere foreninger og kulturinstitutioner fra resten af Amager til at tilbyde aktiviteter i selve Sundholmsvejskvarteret i, for herved at opnå en lokal samhørighed.

8. Børn og unge 8.1. Beskrivelse af kvarteret og dets problemer Sundholmsvejkvarteret Syd dækkes hovedsagligt af Peder Lykke Skolen, som har ca. 840 elever (en stor folkeskole). Skolen har en høj andel af tosprogede elever - specielt i indskolingen, hvor de tosprogede elever udgør over 50 %. (gennemsnittet for københavnske folkeskoler ligger på ca. 30 %). Procentdelen af tosprogede elever i indskolingen er tiltagende. Området dækkes af 9 institutioner (kommunale/selvejende vuggestuer/børnehaver, fritidshjem/klubber samt en ungdomsklub). Andelen af tosprogede institutionsbørn er høj, men varierer meget fra institution til institution.

8.2. Kvarterets potentialer Peder Lykke Skolen har en meget engageret lærerstab og er en meget attraktiv skole, med så stor en søgning, at det overskrider kapaciteten. Endvidere arbejdes der i kvarteret målrettet på at få et velfungerende netværk mellem alle institutioner - vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, fritidsklubber og skoler Som et samarbejde mellem Præstevængets Fritidscenter og Peder Lykke Skolen tænkes arealet bag Kvickly på Englandsvej udnyttet til idræt, boldbur mm.

8.3. Igangværende projekter og forslag til initiativer Det er hensigten, at Peder Lykke Skolen skal indgå i "Københavnermodellen for integration". Her er idéen at kommende elever med anden etnisk baggrund tilbydes plads på anden skole med lavere tosprogsandel, for at nedbringe tosprogsandelen på skolen. Med afsæt i "Kvalitetsrapporten"

14


iværksættes blandt andet et netværkssamarbejde med de omkringliggende institutioner, så kontakten til forældrene angående skolevalg, opstår igennem det personale som barnet er tilknyttet i børnehaverne. Skolen har for nylig (som en del af Faglighed for Alle) fået tilknyttet en socialrådgiver til skolen, som skal arbejde forebyggende i samarbejde med lærere og ledelse. Børne- og Ungdomsforvaltningens fokusområde gælder børn fra 0-18 år. Herved er der fokus på at opbygge et stærkt samarbejde mellem alle de typer institutioner, som er en del af familiernes hverdag, og som dermed har betydning for børnenes udvikling og læring. Børne- og Ungdomsforvaltningen har på Amager arbejdet med at opbygge dette stærke samarbejde mellem skoler og institutioner, for herigennem at styrke skift og overgange mellem institutioner og skoler. Herved sikres det, at ingen børn er ukendte, når de skifter til en ny institution eller skole. Fokus er hovedsageligt på børn med særlige behov for hvem skift tidligere kunne betyde at ”starte forfra”. Der er desuden et mindre sprogstimuleringstilbud for tosprogede børn, som ikke går i daginstitution. På ungdomsområdet (klubber) er der etableret et integrationsprojekt "Garagen" beliggende på Brydes Allé. Garagen er et åbent værksted som omhandler lektie- og uddannelseshjælp og jobskabelse. Medlemskredsen i ungdomsklubben er overvejende af anden etnisk herkomst.

9. Sundhed 9.1. Beskrivelse af kvarteret og dets problemer Sundhedstilstanden i Sundholmsvejkvarteret er ifølge Københavns Kommunes Sundhedsprofiler generelt dårligere end i mange af de øvrige bydele i Kommunen. Området er præget af beboere med dårlige socioøkonomiske forhold; 30 % af befolkningen er uden for arbejdsmarkedet og dette hænger traditionelt sammen med dårligt helbred og en mere belastende livsstil (flere der ryger, er inaktive og spiser usundt). 40 % af borgerne har en langvarig sygdom (sygdomme som har varet længere end 6 måneder betegnes som langvarig sygdom). I hele Københavns Kommune udgør andelen 34 %. Den store gruppe af indvandrere 23,6 % (bilag 1 tabel 1) i kvarteret, som hovedsageligt er koncentreret i kvarterets almene boliger, er generelt en gruppe som er præget af dårligt helbred. Sundhedsstyrelsens opgørelse af indvandres sundhed og sygelighed for 2005 viser en højere behandlingsrate for indvandrere end danskere. Behandlingsraten for indvandrere er forhøjet indenfor visse sygdomme – særligt hjertekarsygdomme og type 2 diabetes. Begge sygdomme er i høj grad påvirkelige af livsstil, herunder fysisk inaktivitet og dårlig ernæring. Endvidere ses der en forhøjet forekomst af muskelskeletlidelser, som også er påvirket af fysisk inaktivitet.

9.2. Kvarterets potentialer og forslag til initiativer Et strategisk mål for Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2006-10 er, at Kommunens forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i særlig grad skal rettes mod den halvdel af københavnerne med den korteste uddannelse og den laveste indkomst

15


Gennem en målrettet forebyggelses- og sundhedsfremmende indsats rettet mod lokalområdets ønsker og behov, kan der ske en væsentlig og bæredygtig forbedring af kvarterets sundhedstilbud. På sundhedsfremmeområdet er Københavns Kommunes fire væsentligste strategiske fokusområder: Motion, rygning, alkohol og kost og gælder for alle aldersgrupper. Folkesundhed København arbejder allerede med en række fungerende projekter og tiltag, som med en fokuseret indsats med fordel vil kunne implementeres i Sundholmsvejkvarteret og dermed prioritere Sundholmsvejskvarteret frem for andre områder i byen med en generel bedre sundhedstilstand. Projekter der i dag gennemføres i dele af Københavns Kommune, og som ville kunne implementeres i Sundholmsvejskvarteret: •

Bevægelseskorps, målrettet daginstitutioner der har brug for ny inspiration

Sund Børnemad / FSK’s Sundhedsformidlere og Fødevarestyrelsens Rejsehold underviser de etniske forældre.

Move @ school , inspiration til bevægelse i skoletiden

Idræt og Samvær (ISA), tilbud til skolerne om hjælp til etablering af idræt på skolen, efter skoletid, hvor elever fra 8.-9.klasse træner deres yngre kammerater

Besøg af røg- og rusmiddelguider, skolebaserede tilbud

Sundhed på dit sprog, sundhedsformidling til etniske voksne

Rygestop, særlig indsats i lokalområderne

10. Miljø 10.1. Beskrivelse af kvarteret og dets problemer Miljøet i Sundholmsvejkvarteret Syd er især præget af de omgrænsende veje: Brydes Allé, Kornblomstvej, Amagerbrogade, Englandsvej og Peder Lykkes Vej. Amagerbrogade og Englandsvej er to stærkt trafikerede strækninger, som giver anledning til dårlig luftkvalitet og et højt støjniveau i området. På den del af Amagerbrogade som støder op til Sundholmsvejskvarteret Syd er støjniveauet 65-75 dB. På den aktuelle del af Englandsvej er støjniveauet 60-70 dB. Dette skaber betydelige gener for de omkringliggende boliger, da en bolig betragtes som stærkt støjbelastet, når støjniveauet er højere end 65dB. Englandsvej og Amagerbrogade har endvidere episodevise overskridelser af grænseværdierne for partikler og NO2 i luften. Årsgennemsnittet for NO2 overskrider grænseværdien på begge strækninger. Jordmiljøet i Sundholmsvejkvarteret Syd forventes at være lettere diffust forurenet svarende til det generelle forureningsniveau i resten af København. Ændringer i arealanvendelsen på kortlagte arealer skal godkendes efter jordforureningsloven af Center for Miljø. Det er specielt ved

16


renovering/etablering af fælles udendørsarealer, at der i form af undersøgelser og eventuelt afværge skal være fokus på, at jordkvaliteten er i orden. Affaldshåndteringen i Sundholmsvejkvarteret Syd er præget af de standardløsninger der gør sig gældende for mange af de områder i København, der hovedsageligt består af beboelse. Den nærmeste genbrugsstation er Vermlandsgade Genbrugsstation, hvor også byggeaffald fra husholdninger kan afleveres. Der findes ingen nye initiativer inden for affaldssortering i området.

10.1. Igangværende projekter i kvarteret Kommunens institutioner i området bliver løbende tilbudt kurser om økologi. I foråret 2008 får områdets fritidsinstitutioner tilbudet. I forbindelse med Københavns Kommunes mål om at reducere CO²-udledningen med 20 % inden 2015, vil der blive iværksat aktiviteter i alle bydele i de kommende år, herunder også Sundholmsvejkvarteret Syd. Det omfatter renovering af kommunale bygninger, og et samarbejde med virksomheder, boligforeninger og Agenda 21 centre, samt kampagner over for borgere.

10.2. Kvarterets potentialer og forslag til initiativer I Sundholmvejkvarteret Syd er der et oplagt potentiale på affaldsområdet. En mulighed kunne være at etablere flere skraldesug i området, og dermed minimere antallet af skraldebeholdere opstillet i baggårde og give mere plads til at etablere rekreative gårde. En anden mulighed kunne være at etablere flere af de små kvartermiljøstationer (mini-genbrugsstationer), hvor lokalbefolkningen har adgang til genbrugsområdet til fods, og har mulighed for at affaldssortere i flere fraktioner end hvad er muligt med det almindelige indsamlingssystem. I den forbindelse kan mulighederne for at åbne adgangen til stationen på Sundholm for beboere i området udenfor Sundholm overvejes. I forbindelse med byggeri i Sundholmsvejkvarteret Syd kan Københavns Kommune bidrage til at der tages de rette miljøhensyn. Kommunen søger generelt at påvirke nyopførelsen eller byfornyelsen af boliger i kommunen, således at de kan danne en miljømæssig bæredygtig ramme om københavnernes liv langt ud i fremtiden. Ved kommunens egne bygge- og anlægsarbejder skal en række krav om miljøhensyn således følges. Kommunen videreudvikler og går i dialog med de private, så der kan samarbejdes og komme dialog om de miljømæssige udfordringer i byggeriet. Fra 1. januar 2008 vil det lokale Agenda 21 center for Sundbyøster blive udvidet til også at dække resten af Amager og dermed også Sundholmsvejkvarteret Syd. Agendacenteret Sundbyøster har siden 2003 arbejdet for at fremme miljøhensyn og bæredygtig udvikling på lokalt plan. I forhold til arbejdet med miljø og bæredygtig udvikling i Sundholmsvejkvarteret Syd vil Agendacenteret derfor være en vigtig samarbejdspartner, der både har erfaring med lokale miljøindsatser og et godt kendskab til området. Der ligger en række små virksomheder i området, herunder nogle små håndværksvirksomheder såsom autoværksteder, hvor der kan gøres en indsats for at gøre dem mere miljøvenlige. Det eksisterende initiativ, Københavns Miljønetværk, kan tilbyde hjælp, information og inspiration til frivillige virksomheder, der ønsker at reducere deres miljøbelastning.

17


10.2.1. Sundholmsvejkvarteret som fyrtårnsprojekt Teknik- og Miljøforvaltningen holdt i december et møde med Københavns Energi om et fremtidigt samarbejde omkring miljøbesparende tiltag i Sundholmsvejkvarteret. Et af succeskriterierne for at skabe bæredygtighed på det miljømæssige plan er, at kvarterets CO2-udslip reduceres. Københavns Energi er meget interesserede i, at gøre Sundholmsvejkvarteret til et fyrtårnsprojekt i forhold til bæredygtighed. Københavns Energi ser fremtidige muligheder i at indfører forskellige besparende og miljøvenlige tiltag i Sundholmsvejkvarteret i forbindelse med en områdeløftindsats. København Energi har i den forbindelse forskellige støtteordninger som kan benyttes til installering af vandmålere i lejlighederne, lavskylstoiletter, alternativ brug af sekundavand osv.

11. Organisering 11.1. Kommunal organisering Det er Københavns Kommunes mål at realisere en helhedsorienteret indsats, der kombinerer en indsats på de i denne ansøgning beskrevne indsatsområder. Københavns Kommunes Borgerrepræsentationen vedtog i november 2007, at alle forvaltninger skal prioritere det udvalgte område i deres investerings- og aktivitetsplaner for årene 2008-2014. Samtlige forvaltninger vil derfor blive inddraget i arbejdet med områdeløftet i alle projektets faser, herunder udarbejdelse af ansøgninger, organisering, udarbejdelse af kvarterplan, gennemførelse og forankring. Endvidere har alle forvaltningerne været med i udformningen af ansøgningen. Indsatsen hører under Teknik- og Miljøudvalget. Forvaltningen får til opgave at koordinere den helhedsorienterede og tværgående indsats i områdefornyelsen samt at fungere som det administrative bindeled mellem forvaltninger og lokalområde samt øvrige parter. Endvidere kobles de øvrige forvaltninger direkte på samarbejdet med lokalområdet. Repræsentanter fra forvaltningerne deltager sammen med repræsentanter fra lokalområdet (se nedenfor) i en styregruppe. Styregruppen skal sikre konsensus mellem lokalområdet og kommunens forvaltninger med henblik på at udvælge de konkrete fremtidige projektaktiviteter. Projektaktiviteterne udvælges på baggrund af en dialog, der bygger på denne ansøgning og på de aktuelle lokale behov. Projektaktiviteterne sammenfattes efterfølgende i en kvarterplan. Herefter oprettes en række konkrete projektgrupper, der refererer til styregruppen, hvor både repræsentanter fra de relevante forvaltninger, lokale beboere og aktører arbejder sammen om projekternes realisering. Koordinationsudvalget for Områdeløft består af nøglepersoner fra samtlige forvaltninger og vil sørge for tværgående information og samarbejde mellem forvaltningerne for de to nye områdefornyelsesindsatser. På lokalt niveau kan organiseringen først fastlægges endeligt efter konsultationer med lokale interessenter.

18


11.2. Lokal organisering Det foreslås at igangsætte to områdeløftprojekter, der arbejder sammen i en række konkrete sager. Erfaringerne fra Haraldsgadekvarteret viser, at det er til stor fordel for begge områder, at der udvikles et tæt samarbejde mellem områderne. Idet mange af de ovennævnte problemer, se også kap. 1-10, går på tværs af de to områder, så begge områder påvirkes i lige høj grad. Derfor vil en fælles koordinering og indsats overfor mange af problemerne i det enkelte område være en stor fordel. Et sådan samarbejde sikres bedst ved, at der etableres én fælles styregruppe og ét fælles sekretariat. Ligeledes kan der herved tildeles de ressourcer til sekretariatet som erfaringerne fra de igangværende områdeløftindsatser viser er nødvendige for at få et bæredygtigt og stærk sekretariat. Det foreslås, at styregruppen sammensættes med repræsentanter, der geografisk kommer fra både Sundholmsvejskvarteret Nord og Sundholmsvejskvarteret Syd. På den måde bringes alle lokale kræfter i spil, og der kan arbejdes for fælles løsninger for hele området. Styregruppen skal bestå af repræsentanter fra de kommunale forvaltninger, en repræsentant fra lokaludvalget, beboere fra begge områder, og repræsentanter fra foreninger, erhvervsliv og lokale kommunale institutioner beliggende i det samlede område. Endvidere skal de almene boligorganisationer, ejerlejlighederne og andelslejlighederne være repræsenteret i styregruppen. Styregruppen får til opgave at gennemføre områdefornyelsen inden for rammer udstukket af Borgerrepræsentationen.

12. Tidsplan 12.1. Områdeløftets tidsplan På baggrund af erfaringerne med de igangværende områdeløftprojekter i Øresundsvej-, Mimersgadeog Haraldsgadekvartererne er det vigtigt, at der afsættes tid til at organisere indsatsen, inden projektet igangsættes. Det indebærer, at styregruppen udpeges på et tidligt tidspunkt, hvorved også den almene borger involveres via valg af styregruppen. Samtidig skal sekretariatet i samarbejde med styregruppen have tid til at tilrettelægge den efterfølgende og egentlige borgerinddragelse, så den kan fungere optimalt. Erfaringerne viser, at en veltilrettelagt start er vital for projekternes videre forløb. På den baggrund og under forudsætning af tilsagn fra ministeriet senest den 1. april 2008 foreslås følgende tidsplan: Fase 1: Forprojekt Maj- august 2008: Organisering; der etableres en styregruppe bestående af kommunens forvaltninger og lokale beboere og aktører. September-oktober 2008: Ansættelse af sekretariatsleder og personale. November-december 2008: Projektet og borgerinddragelsesfasen forberedes af styregruppe og sekretariat.

19


1. kvartal 2009: Første borgermøde, kvarterplanproces med borgerinddragelse og screening af kvarteret igangsættes. Der udarbejdes en kvarterplan, hvor forvaltningerne afsætter ressourcer til realisering af projekterne. Forvaltningerne deltager med henblik på at kvalitetssikre planen. 3. kvartal 2009: Beslutningsproces om kvarterplan. Styregruppen indstiller i fællesskab forslag til kvarterplan til høring i fagudvalgene og Borgerrepræsentationen. 4.kvartal 2009: Borgerrepræsentationen og Socialministeriet godkender kvarterplanen. Dette tager ca. 5 mdr. Fase 2: Implementeringsfasen 1. kvartal 2010: Organisering af tema- og arbejdsgrupper, som står for realiseringen kvarterplanens projekter – herunder opstart af planlægning af større investeringer og anlægsprojekter. 2010-2011: Realisering af større investeringer og anlægsprojekter. 2011-2012: Færdiggørelse af større bygge- og anlægsprojekter. Fase 3. Forankringsfasen 1. kvartal 2014: Færdiggørelse af forankringsplan. Tema- og arbejdsgrupperne udarbejder forslag om forankringsplan til koordinationsudvalget, som indstiller en forankringsplan til udvalgene og Borgerrepræsentationen. 2. kvartal 2014: Beslutningsproces om forankringsplanen. 3. kvartal 2014: Organisering af projekternes videre drift. 4. kvartal 2014 Projektet afsluttes. Fase 4: Driftsfasen Forankringsfasen vil fastlægge de nærmere retningslinier for, om og hvordan de projekter, som er blevet igangsat under områdefornyelsesprojektet, skal drives videre, herunder hvilke projekter der forudsættes drevet videre i kommunalt regi.

13. Forankring Målet med områdeløftet er at igangsætte en bæredygtig fornyelsesproces, som kan fortsætte efter områdeløftindsatsens ophør. Samtidig er det vigtigt, at de kræfter, der er bragt i spil gennem lokale netværk og private investeringer, får mulighed for at fortsætte. Derfor skal det allerede fra starten overvejes, dels hvordan de konkrete projekter, der igangsættes i områdefornyelsen opnår bæredygtighed og kan fastholdes og videreføres på lang sigt, og dels hvordan fornyelsesprocessen kan videreføres. Det foreslås derfor, at der i projektperiodens sidste halvdel bliver udarbejdet en forankringsplan, der indeholder en konkret stillingtagen til organisatorisk og driftmæssig forankring af de enkelte projekter. Planen skal tage stilling til, hvilke projekter der ikke skal videreføres, hvilke der forventes at skulle

20


videreføres driftsmæssigt i kommunalt regi, og hvilke der skal videreføres af lokale foreninger og lignende. Endvidere skal planen tage stilling til, hvordan en lokal organisering kan videreføres til støtte for nye initiativer fra kvarterets beboere, erhvervsliv og lokale kræfter. I dette arbejde er det væsentligt, at holdninger og ønsker fra den lokale befolkning er udgangspunktet for hele processen. Københavns Borgerrepræsentation ønsker at styrke nærdemokratiet i København, og politikerne besluttede derfor den 13. oktober 2005 at etablere Lokaludvalg i alle bydele i København i løbet af valgperioden 2006-2009. I oktober 2007 etablerede kommunen lokaludvalg for Amager Vest, som Sundholmsvejskvarteret ligger indenfor. Lokaludvalget har beslutningskompetencen vedrørende puljemidler til bydelsrelaterede aktiviteter indenfor demokrati, kultur og netværk. Endvidere er lokaludvalgene forpligtet til at afgive høringssvar til kommunen i sager af særlig betydning for den enkelte bydel for eksempel indenfor fysisk planlægning, miljø, sundhed og kultur. Lokaludvalgene kan også fremsende forslag til Borgerrepræsentationens udvalg og udtale sig internt i kommunen og til eksterne myndigheder. Samtidig skal lokaludvalgene i samarbejde med Økonomiudvalget udarbejde bydelsplaner. Det forventes, at mange af de projekter, som initieres af Områdeløftet, vil blive forankret i lokaludvalget, der i kraft af en plads i den fælles styregruppe har kendskab og ejerskab til de ovennævnte projekter.

14. Evaluering Københavns Kommune finder det vigtigt, at områdeløftindsatsen evalueres løbende. For det første er det hensigtsmæssigt i forhold til projekterne selv og styringen af dem, at de løbende evalueres, og at justeringer af deres forløb diskuteres på baggrund heraf. For det andet er det vigtigt, at de erfaringer, der gøres, bearbejdes og gøres tilgængelige for andre og kommer til at indgå i diskussionen om vores byers nedslidte byområders fremtid. Derfor er Københavns Kommune indstillet på at medvirke til afrapportering og evaluering af områdefornyelsen.

15. Økonomi Der ansøges om 10 mio. kr. af den statslige udgiftsramme til områdefornyelse af Sundholmsvejskvarteret Syd. Af nedenstående skema fremgår det, hvordan midlerne til indsatsen i området tænkes fordelt. Heri er indregnet 20 mio. kr. af kommunens midler, således at det samlede budget for områdeindsatsen bliver 30 mio. kr.

21


Fordeling af midler til indsatsen i Sundholmsvejskvarteret Syd Drift af sekretariat Information og møde Lokaler Små synlige projekter Projekter og aktiviteter I alt

8.175.000 kr. 600.000 kr. 425.000 kr. 1.500.000 kr. 19.300.000 kr. 30.000.000 kr.

Københavns Kommune anser det for vigtigt at mobilisere private investeringer i området og at inddrage private resurser i områdeløftet. Dette vil bl.a. ske ved • at søge at igangsætte Offentligt-Private-Partnerskaber (OPP), som der bl.a. er gode erfaringer med i forbindelse med Kvarterløft Nord-Vest på Glud & Marstrand-grunden og på HUR-grunden. • at indgå tæt samarbejde med de almene boligselskaber i området. De almene boligselskaber i Sundholmsvejskvarteret Syd og Sundholmsvejskvarteret Nord har pr. 1. november 2007 på kommunens opfordring indsendt en samlet ansøgning på 8,25 mio. kr. til Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje for helhedsplaner omhandlende et fælles projekt for samtlige almene boligselskaber i det samlede kvarter. • at samarbejde med private fonde, organisationer, foreninger o.l. enten om konkrete projekter eller gennem et mere omfattende samarbejde som fx samarbejdet med Lokale- og Anlægsfonden om realisering af en samlet kultur- og idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret. Kommunen har gode erfaringer med at organisere sådanne samarbejder i partnerskaber mellem kommunen og private aktører. • at forudsætte privat medfinansiering som betingelse for at opnå støtte til projekter på private fællesveje, privat grund o.l. • at forhandle med ejerne af private udlejningsejendomme om finansieringen af vedligeholdelsesarbejder ved bygningsfornyelse • at forhandle med de berørte ejendomme om medfinansiering af fælles friarealer

16. Vurderingsskema Sundholmsvejskvarteret Syd indeholder både ældre bygninger (se kapitel 2, Kvartermiljø), som trænger til bygningsfornyelse og nyere boligområder samt sociale problemer. Derfor er der medtaget både et ’vurderingsskema for ældre byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse’ samt et ’vurderingsskema for nyere boligområder med store sociale problemer’.

22


Vurderingsskema for Ældre byområder i starre byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse Vurdering O l 2 3 4 5

Betydning Ikke relevant Ikke noget problem Et lille problem Et vist problem Et stort problem Et meget stod problem

Er det et problem, at der er:

Vurdenng pa en skala 1-5

Fyslcke forhold i ornrhdet

- nedslidte boliger med dirlig standard? - ensidig boligstruktur? - behov for fælles friarealforbedring ved boligerne? - behov for nedrivning, renovering eller omdannelse al erhvervsbygninger?

- grimme eller nedslidte byrum?

- trafikproblemer? - manglende beboer- og Irit~dsiaciliteler? - nedslidle eller manolende friarealer' Sociale forhold i omrhdet

- mange kboere, som mangler beskæftigelse? - mange beboere, som har sociale problemer ?

- oroblemer med knminaiitet oq hzwærk mv.?

Erhverv

- genevoldende e r h v e ~ ? - mangler erhvenr, som kan bidrage posiiivt til ornradets udvikling? Organisatoriske forhold I omhdet

- et svagt foreningsnetværk? - svært at etablere samarbejdsparinere til omrhdefornyelsen? Byfunktioner i omrhdst

- manglende nærhed til privat senrice? - manglende narhed til offentlig service? - manalende muliaheder for fr'lidsaktiviteter?

-

I -

4

B


Vurderingsskema for Nyere boligområder med store sociale problemer. Betydning

Vurdering

Ikke relevant

Ikke noget problem

Et liile problem

Et vist problem

Et stort problem

Et meget stort problem

O 1

2 3 4 5

Er det et problem, at der er:

Vurdering b en skala 1-5

Fysiske forhold

- omridet er fysisk Isoleret i forhold til byen?

- for stor en koncentration af almene boliger? - for mange srnh eller store lejligheder? - byggeskader, eller andre tekniske problemer?

R

- grimme og nedslidte bygninger og byrum? - nedslidte boliger? - nedslidte og darligt fungerende friarealer? - mangel p4 opholds- og medesteder? - trafikproblemer? Sociale forhold

- mange beboere, som mangler beskæftigelse? +

mange beboere, som har sociale problemer ?

- synlig asocial o p f ~ ~eller e l hærværk mv.? - integrationsproblemer? - problemer med misbrugere? - pr~blemermed kriminalitet?

4 4-

Organisatoriske og ~rkonomiskeforhold -

risiko for tomme le!hgheder'?

- et svagt loreniysnetværk7 - manglende samarbeldspartnere til omrhdefornyelsen?

u

S

Byfunktioner

- manglende nærhed til privat cewice7 - manglende nærhed Li1 offentlig service? - problemer i skoler? - manglende tilbud om fritidsakt~iteter?

141

141


Statistik

Bilag 1

Tabel 1: Beboere (1.jan. 2007) Antal beboere 18-59-årige Over 17 år Mænd Kvinder 16-66-årige udenfor arbejdsmarkedet Ikke-vestlig herkomst Vestlig herkomst

Sundholmsvejkvarteret Syd 7.381 85,9 % 5.968 48,8 % 51,2 % 29,3 % 23,6 % 4,9 %

Hele København 503.699 81,2 % 417.340 49,3 % 50,7 % 26,6 % 14,0 % 5,9 %

Tabel 2: Boliger (1.jan. 2007) Samlede grundareal Boligernes gennemsnitsareal Antal boliger Boliger opført før 1950 Boliger med installationsmangler (u. wc og/eller bad og/eller centralvarme) Etageboliger Almene boliger Ejerboliger Boliger under 60m²

Sundholmsvejkvarteret Syd 269.933 m² 68,0 m² 4.236 59.4 % 11,6 %

Hele København

99,6 % 28,9 % 13,2 % 32,5 %

78,0 m² 291.162 74,3 % 13,6 % 92,3 % 20,5 % 21,0 % 32,5 %


Statistik

Bilag 1

Tabel 3: Socioøkonomisk status på Amager Vest, (1.jan. 2005) Amager Vest - Befolkningen efter socioøkonomisk status, uddannelsessituation, og alder, 1. januar 2005 I alt

Alder Under 16 år

16-24 år

25-29 år

30-59 år

60-66 år

67 år og dero.

Heraf 16-66 år

HELE BEFOLKNINGEN (1+2+3)

46607

7481

6060

5831

19919

2752

4564

34562

ARBEJDSSTYRKEN (1+2)

25004

121

4057

4500

15360

793

173

24710

BESKÆFTIGEDE (1)

23709

121

3969

4288

14399

759

173

23415

1140

0

41

122

847

83

47

1093

Selvstændige og medarbejdende ægtefælle Topledere Lønmodtagere højeste niveau Lønmodtagere mellemniveau Lønmodtagere grundniveau Lønmodtagere i øvrigt og uden nærmere ang. ARBEJDSLØSE (2) Arbejdsløse forsikrede Arbejdsløse ej forsikrede UDEN FOR ARBEJDSSTYRKEN (3) Beskæftigede uden løn Uddannelsesforanstaltning Særlig aktivering mv. Anden aktivering (jfr. kontanthj.statistik) Revalideringsydelse Arbejdsmarkedsorlov Ledighedsydelse Barselsdagpenge Sygedagpenge Efterløn Overgangsydelse Folkepensionister Førtidspensionister Tjenestemandspension Kontanthjælpsmodtagere Uddannelsessøgende Øvrige voksne uden for arbejdsstyrken Børn og unge EN DEL AF DE BESKÆFTIGEDE (1) VAR PÅ ORLOV ELLER I STØTTET BESKÆFTIGELSE: Barselsorlov Sygeorlov Støttet beskæftigelse Revalidering SAMTLIGE UNDER UDDANNELSE (FRA 8. KL.): I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken

310

0

11

20

260

18

1

309

3433 3809

1 0

176 238

655 740

2468 2713

117 104

16 14

3416 3795

8815

21

2067

1697

4777

225

28

8766

6202 1295 1090 205

99 0 0 0

1436 88 48 40

1054 212 179 33

3334 961 831 130

212 34 32 2

67 0 0 0

6036 1295 1090 205

21603

7360

2003

1331

4559

1959

4391

9852

59 293

0 0

5 15

8 40

44 235

2 3

0 0

59 293

231

0

48

38

144

1

0

231

168 301 14 48 55 137 1051 44

0 0 0 0 0 0 0 0

15 45 0 0 3 11 0 0

21 68 3 1 13 16 0 0

130 188 11 47 39 107 0 44

2 0 0 0 0 3 1051 0

0 0 0 0 0 0 0 0

168 301 14 48 55 137 1051 44

4326 2456 144 1190 1919

0 0 0 2 0

0 28 45 123 1135

0 49 1 158 566

0 1664 25 865 218

0 715 70 22 0

4326 0 3 20 0

0 2456 141 1168 1919

1809 7358

0 7358

530 0

349 0

798 0

90 0

42 0

1767 0

8 313 417 537 76

0 0 0 0 0

0 13 20 15 5

1 87 31 70 15

7 213 341 427 56

0 0 25 25 0

0 0 0 0 0

8 313 417 537 76

7596 4775 2821

734 106 628

3536 2338 1198

2203 1572 631

1112 754 358

9 5 4

2 0 2

6860 4669 2191


Statistik

Bilag 1

Tabel 4A: Erhverv Landbrug- og råstofudvinding

Antal 0

Energi- og vandforsyning Fremstilling Uoplyst Bygge- og anlæg Social og sundhedsvæsen Renovation, foreninger og forlystelser Handel, hotel og restauration Finans- og forretningsservice I alt

Tabel 4B: Erhverv Erhvervsareal i alt Erhvervsareal i rene erhvervsejendomme Arbejdspladser i alt (1.1.2006) Privat service * Off. adm. (undervisning, sundhedsvæsen og sociale institutioner) og service Fremstilling **

0 21 45 47 50 88 154 158 600

Sundholmsvejkvarteret Syd 79.185 m² 67,6 % 1.444 14,0 % 43,7 %

Hele København 16,692,870 m² 79,2 % 331.746 35,5 % 32,1 %

1,7 %

5,2 %

*/ Privat service udgør i dette tilfælde: Finansiering og forsikring, Udlejning og ejendomsformidling, databehandlingsvirksomheder, forskning og udvikling, advokatvirksomhed, revision og bogføring, rådgivende ingeniører og arkitekter, reklame og markedsføring, rengøringsvirksomheder, anden forretningsservice, foreninger, kultur og renovation. **/ Fremstilling udgør i dette tilfælde: Føde-, drikke- og tobaksindustri, tekstil- og læderindustri, træ-, papir- og grafisk industri, kemisk industri, plastindustri, sten-, ler- og glasindustri, jern- og metalindustri, møbelindustri og anden industri.

Tabel 5: Børn i idrætsforening (1.jan. 2007) 5. klasse Begge forældre født i Danmark En af forældrene er født i et andet land Begge forældre er født i et andet land Total 9. klasse Begge forældre født i Danmark En af forældrene er født i et andet land Begge forældre er født i et andet land Total Tabel 5: Andel af børn på 5. og 9. klassetrin på Amager, som går til idræt i en idrætsforening, opdelt efter forældrenes etniske herkomst, 2007. Tallene er hentet fra ”Børns idrætsdeltagelse i Københavns Kommune 2007” (Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund).

%

Antal

70,5 57,8 43,9 61,9

288 64 123 475

47,7 45,9 42,9 46,3

34 7 17 320


Udvælgelsesnotat

Bilag 2

23-07-2007 Sagsnr. 2007-53277

Om udvælgelse af områder til områdeløft 2008 Sammenfatning På baggrund af en screening af Københavns Kommunes 3.800 karreer er syv områder udvalgt til en nærmere vurdering af de bygningsfornyelses-, sociale/beskæftigelsesmæssige og områdemæssige problemer i områderne. På denne baggrund foreslås Sundholmsvejkvarteret udpeges til nyt områdeløft, idet området samlet set har det største behov for en områdeløftsindsats (se beskrivelse af området: Bilag B og kort over området: Bilag C).

Dokumentnr. 2007-247405 Sagsbehandler Stine Jensen

Baggrund Lov om byfornyelse og byudvikling, som blev vedtaget i Folketinget den 19. december 2003, åbner mulighed for at kommunerne kan udpege områder til gennemførelse af områdefornyelse. Fra statslig side afsættes 50 mio. kr. årligt til områdefornyelse, hvor hvert projekt højest kan andrage 10 mio. kr. Det statslige bidrag kan højest udgøre 1/3 af de samlede udgifter for hvert projekt. Ved Socialministeriets reservering af udgiftsramme til områdefornyelse i større byer prioriteres nedslidte byområder, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse (traditionelle byfornyelsesområder) højest. På denne baggrund har Teknik- og Miljøforvaltningen, ud fra en række tilgængelige indikatorer, gennemført en screening af hele kommunen for at indkredse hvilke kvarterer, der i særlig grad har behov for en indsats. På grundlag heraf er der identificeret en række områder (jf. bilag A), som har gennemgået en nærmere vurdering og prioritering af deres områdeløftbehov. Den oversigtlige kortlægning peger på, at følgende områder har behov for en særlig bygningsfornyelses og social/beskæftigelsesmæssig indsats: - Husum - Sundholmsvejkvarteret - Tåsingegadekvarteret - Bogholder Allé-kvarteret - Bispebjerg - Gl. Valby - Vigerslev

! "#"$ %&

'' !(( ) ''! ## *+ , -. */ + * 0++ "!1( ##11" # 222


Der er udvalgt fire indikatorer, der - indtegnet på kort over hele kommunen - giver et oversigtsbillede af, hvor i kommunen, der er særlige koncentrationer af bygningsfornyelses- og sociale/beskæftigelsesmæssige problemer (jf. temakortene 1-4). De fire indikatorer er: 1. andel små boliger, 2. andel boliger med installationsmangler (manglende toilet, bad og fjernvarme), 3. andel beboere uden for arbejdsstyrken og 4. andel beboere med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke vestlige lande. Derudover er medtaget en femte indikator: Andel af privat udlejede boliger og andelsboliger. Da midlerne til bygningsfornyelse er forbeholdt privat udlejning og andelsboliger peger denne indikator på områder, hvor det vil have en stor effekt at gennemføre områdeløftindsatsen. Områderne er forsøgt afgrænset ud fra naturlige barrierer som jernbaner, større veje, grønne områder etc., så de så vidt muligt fremstår som naturligt sammenhængende områder. I overvejelserne om udvælgelse af nye områdeløft er der set bort fra områder, hvor der allerede er eller tidligere har været iværksat en lignende indsats. Det gælder kvarterløftområderne, Kgs. Enghave, Holmbladsgadekvarteret, Nørrebro Park Kvarter og Nordvestkvarteret, områdeløftprojekterne i Øresundsvejkvarteret, Mimersgadekvarteret og Haraldsgadekvarteret, partnerskabsprojekterne Tingbjerg/ Utterslevhuse og Urbanplanen, områdefornyelsesprojekterne Spydspidsen og Sjællandsgade samt områder, hvor der er iværksat helhedsorienteret byfornyelse efter byfornyelsesloven: Folehaven og Ydre Vesterbro. Desuden gælder det områderne Indre Vesterbro og Indre Nørrebro, der tidligere er blevet byfornyet. Teknik- og Miljøforvaltningen er i forbindelse med kommende ansøgninger i dialog med Socialministeriet om muligheden for at igangsætte områdeløftprojekter i kvarterer hvor der allerede har været iværksat en indsats. Prioritering I tabel 1 er de syv områder sammenlignet med hensyn til de ovennævnte fem indikatorer.

Side 2 af 5


Tabel 11

Antal beboere

Små boliger

9.272

35,0

5,5

20,1

Beboere med anden etnisk baggrund3 19,8

SundholmsvejKvarteret TåsingegadeKvarteret

11.887

34,2

12,2

64,8

19,6

29,0

11.713

31,0

11,0

65,9

7,9

22,2

Bogholder Allé-kvarteret Bispebjerg

7.051

49,0

7,7

60,7

8,6

23,0

14.142

49,7

1,5

48,6

18,2

30,4

Gl. Valby

8.053

30,2

12,4

70,1

10,1

20,9

Vigerslev

6.506

51,6

6,2

43,3

15,7

29,8

503.699

32,5

13,6

56,6

14,0

26,6

% Husum

Hele København

Boliger med installationsmangler2

Privat udlejede boliger og andelsboliger

Beboere udenfor arbejdsstyrken4 34,5

Sammenvejningen af de fem indikatorer (se tabel 2) danner baggrund for en prioritering af områderne. De syv områder er placeret på en skala fra 1-7 for hver indikator, hvor 1 angiver hvilket område, der har det største problem. I sammentællingen vil det område, der har færrest point, have det største behov for forbedringer og vil derfor blive højest prioriteret. Tabel 2

Boliger med installationsmangler

Privat udlejede boliger

1

Beboere udenfor arbejdsstyrken 1

4

6

7

Sundholmsvejkvarteret Tåsingegadekvarteret

5

2

3

2

6

3

4

Bogholder Allé-kvarteret Bispebjerg

3

4

2

Gl. Valby Vigerslev

Husum

Små boliger

Beboere med anden etnisk baggrund

I alt

Prioritering

19

2

4

16

1

7

6

24

5

2

6

5

22

4

7

5

3

2

19

2

7

1

1

5

7

21

3

1

5

6

4

3

19

2

1

Tabellen er baseret på tal fra 1.1. 2007, andel beboere udenfor arbejdsstyrken dog fra 1.1. 2005. 2 Installationsmangler indeholder boliger der mangler enten eget bad og/eller eget toilet og/eller central-varme. 3 Beboere med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke vestlige lande. 4 Beboere mellem 16-66 år.

Side 3 af 5


Den objektive analyse af de syv områder peger på følgende prioritering af områderne: 1. 2. 2. 2.

Sundholmsvejkvarteret Bispebjerg Vigerslev Husum

Sundholmsvejkvarteret faldt markant ud på en første plads. Bispebjerg, Vigerslev og Husum kom på en delt anden plads, da de tre områder fik samme score. Med udgangspunkt i Socialministeriets vejledningsskema til udvælgelse af områdefornyelse og på baggrund af en dialog med fagforvaltningerne har Teknik- og Miljøforvaltningen foretaget en vurdering af disse fire områders områdemæssige problemer herunder fysiske forhold, byfunktioner og øvrige investeringer i områderne. Følgende har indgået i Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering: Behov for fælles friarealforbedring ved boligerne og generelt i kvarteret: Adgang til bolignære rekreative arealer, herunder grønne gårde, grønne og urbane byrum med mulighed for ophold og udfoldelse. Forsømte og nedslidte byrum: De nuværende byrums vedligeholdelsesmæssige tilstand, karakter og anvendelsesmuligheder og konkrete brug. Potentialer for at styrke byliv og byrumskvaliteter ved en bedre udnyttelse af by- og gaderum, herunder ved at styrke visuelle og funktionelle sammenhænge i bydelen og at omdanne nedslidte og funktionsfattige arealer til aktivitet, rekreation og mødesteder i bydelen. Trafikproblemer: Trafikmængde, trafiksikkerhed, trafikstøj, veje og jernbaners barrierevirkning, samt de trafikale byrums visuelle kvaliteter. Manglende muligheder for fysisk udfoldelse: Adgang til legepladser i nærområdet og adgangen til deciderede idrætsfaciliteter inden for eller i umiddelbar nærhed til området, samt tilstedeværelse af mindre anlæg til uformel og alment rekreativ udfoldelse, f.eks. boldbure, streetbasketbaner, cykel- og gangstier. Investeringer i området: Indeholder fremtidige kommunale boliginvesteringer i områderne samt antal af helhedsplaner udarbejdet for områdernes almene boligafdelinger og omfang af midler bevilliget fra Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje.

Side 4 af 5


I nedenstående tabel 3 er der foretaget en indbyrdes sammenligning af områderne. Under Fysiske forhold og Byfunktioner angiver 1 det område, der har det største problem. Under Investeringer i området angiver 1 det område, der har de største potentialer. I sammentællingen vil det område, der har færrest point, have det største behov for forbedringer og de bedste potentialer og er derfor prioriteret højest. Tabel 3 Fysiske forhold

Byfunktioner i området Øvrige forhold I alt

Sundholmsvejkvarteret

Bispebjerg

Husum

Vigerslev

1

3

3

2

Forsømte og nedslidte byrum

1

3

4

2

Trafikproblemer Manglende muligheder for fysisk udfoldelse Investeringer i området

3

1

4

2

1

2

4

3

1

4

2

3

7

13

17

12

1

3

4

2

Behov for fælles friarealforbedring ved boligerne og generelt i kvarteret

Prioritering

Den nærmere vurdering af de fire områder peger på følgende prioritering: 1. 2. 3. 4.

Sundholmsvejkvarteret Vigerslev Bispebjerg Husum

Bilag: Bilag A: Oversigtskort over de syv udvalgte områder (se bilag 3 til ansøgningen) Bilag B: Beskrivelse af Sundholmsvejkvarteret (ikke vedlagt) Bilag C: Kort over Sundholmsvejkvarteret (se kort forrest i ansøgningen) Temakort 1: Små lejligheder (under 60 m2) (se bilag 4) Temakort 2: Boliger med installationsmangler (se bilag 4) Temakort 3: Personer fra ikke-vestlige lande (se bilag 4) Temakort 4: 16-66 årige uden for arbejdsstyrken (se bilag 4) Side 5 af 5


Oversigt over syv udvalgte områder

Bilag 3

HELLERUP STATION

EMDRUP STATION

Bispebjerg

SVANEMØLLEN STATION

RYPARKEN ST.

Tåsingegade HUSUM STATION

BISPEBJERG STATION

Husum

NORDHAVN STATION

NØRREBRO STATION

ISLEV STATION

FUGLEBAKKEN STATION

ØSTERPORT STATION

Bogholder Alle

GRØNDAL STATION

JYLLINGEVEJ STATION

VANLØSE STATION

FLINTHOLM STATION

NØRREPORT STATION LINDEVANG STATION

FASANVEJ STATION

FORUM STATION

FREDERIKSBERG STATION

KONGENS NYTORV STATION

PETER BANGS VEJ STATION

KB HALLEN STATION

VESTERPORT

Gl. Valby

ÅLHOLM STATION

CHRISTIANSHAVN STATION

KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD

LANGGADE ST.

DYBBØLSBRO ST.

AMAGERBRO STATION

ISLANDS BRYGGE STATION RØDOVRE ST.

DANSHØJ STATION

LERGRAVSPARKEN STATION

ENGHAVE STATION

VALBY STATION

HVIDOVRE ST.

ØRESUND STATION

VIGERSLEV STATION AMAGER STRAND STATION DR BYEN STATION

Vigerslev

SYDHAVN STATION

Sundholmsvejkvarteret

NY ELLEBJERG STATION

SJÆLSJØR STATION

ELLEBJERG STATION

FEMØREN STATION

SUNDBY STATION

BELLA CENTER STATION

ÅMARKEN STATION

KASTRUP STATION

LUFTHAVNEN STATION

TÅRNBY STATION

ØRESTAD STATION

FRIHEDEN STATION

AVEDØRE STATION

VESTAMAGER STATION


Temakort 1: Små boliger (under 60 m2), pr. 1.1.2007

Bilag 4

Kun karréer med mindst 10 etage- / kollegieboliger i B-, C-, S-, og E-områder

Rød: Områder med behov for områdeløft Grøn: Igangværende eller afsluttede områdeindsatser Små boliger (under 60 m2), pr. 1.1.2007

Karréer med mindre end 0,5 procent små boliger er ikke medtaget

75 procent eller mere 50 til 74 procent 25 til 49 procent 1 til 24 procent

Gennemsnit for Københavns Kommune: 32,5 %

Christiania er ikke medtaget på kortet

Kilde: Københavns Kommune


Temakort 2: Boliger med installationsmangler, pr. 1.1.2007

Bilag 4

Kun karréer med mindst 10 etage- / kollegieboliger i B-, C-, S-, og E-områder

Kortet omfatter boliger, der mangler eget bad og/eller eget toilet og/eller fjernvarme Rød: Områder med behov for områdeløft Grøn: Igangværende eller afsluttede områdeindsatser Boliger med installationsmangler, pr. 1.1.2007

Karréer med mindre end 0,5 procent boliger med installationsmangler er ikke medtaget 70 procent eller flere 40 til 69 procent 20 til 39 procent 1 til 19 procent

Gennemsnit for Københavns Kommune: 13,6 %

Christiania er ikke medtaget på kortet

Kilde: Københavns Kommune


Temakort 3: Personer fra ikke-vestlige lande, pr. 1.1.2007

Bilag 4

Kun karréer med mindst 50 beboere i B-, C-, S-, og E-områder

Vestlige lande omfatter Norden, EU pr. 1.5.2004, Andorra, Lichtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. Rød: Områder med behov for områdeløft Grøn: Igangværende eller afsluttede områdeindsatser Personer fra ikke-vestlige lande, pr. 1.1.2007

Karréer med mindre end 0,5 procent personer fra ikke-vestlige lande er ikke medtaget 40 procent eller flere 20 til 39 procent 10 til 19 procent 1 til 9 procent

Gennemsnit for Københavns Kommune: 14,0 % Christiania er ikke medtaget på kortet

Kilde: Københavns Kommune


Temakort 4: 16-66 årige udenfor arbejdsstyrken, pr. 1.1.2005

Bilag 4

Kun karréer med mindst 50 16-66 årige i B-, C-, S-, og E-områder

Rød: Områder med behov for områdeløft Grøn: Igangværende eller afsluttede områdeindsatser Personer udenfor arbejdsstyrken i forhold til 16-66 årige, pr. 1.1.2005

Karréer med mindre end 0.5 procent 16-66 årige udenfor arbejdsstyrken er ikke medtaget 50 procent eller flere 25 til 49 procent 15 til 24 procent 1 til 14 procent

Gennemsnit for Københavns Kommune; 26,6 %

Christiania er ikke medtaget på kortet

Kilde: Københavns Kommune


Helhedsplanansøgning

Bilag 5

Hovedstadens almennyttige Boligselskab II GULLANDSGÅRDEN Københavns Kommune Center for Bydesign Njalsgade 13 1505 København V.

DAB mrk. Direkte tlf. Dato

1810.12 LFJ/mr 77 32 02 59 5. oktober 2007

Projektansøgning Sundholmsvejskvarteret Projekt ”familieliv og netværk” Resumé af projektet 22 små og mellemstore almene boligafdelinger i området omkring Sundholmsvej ønsker at opstarte et projekt som kan styrke og forbedre forholdene for kvarterets børnefamilier og beboere udenfor arbejdsstyrken. Kvarteret er præget af store beskæftigelses- og integrationsproblemer, som påvirker det sociale liv i lokalområdet og i familierne generelt. Mange af disse problemer ophober sig i de almene boligafdelinger, hvor mange af beboerne hverken har økonomiske eller menneskelige ressourcer til at tage hånd om de problemer, deres børn og unge render ind i. Projektets formål er at ruste og styrke husstandene og familierne i bebyggelserne til at opnå en fællesansvarsfølelse og en bedre forståelse og indsigt i, hvad den enkelte kan gøre for at boligområdet bliver mere velfungerende og at projektets målgrupper opnår en merværdi i deres dagligdag. Målgruppen for projektet er børn og unge mellem 6 og 18 år. Projektet fokuserer på hele den involverede familie, da forældrene aktivt skal inddrages i, hvad deres børn vælger at gøre i deres fritid. Derudover retter projektet sig mod beboere uden for arbejdsmarkedet inkl. de ældre og misbrugerne, både i et ønske om at få flere i beskæftigelse men også for at involverer disse mennesker i arbejdet med at skabe en bedre hverdag for børnene og de unge. Baggrunden for projektet Sundholmsvejskvarteret, som af Københavns Kommune er blevet udpeget til områdeløft i 2008, rummer i alt 22 små og mellemstore almene boligafdelinger. Kvarteret ligger i Sundbyvester bydel på Amager og afgrænses mod vest af Amagerbrogade, mod sydvest af Englandsvej, mod syd af Peder Lykkes Vej, mod øst af Brydes Allé og Amagerfælledvej og mod nord afgrænses området af Hollænderdybet. Indadtil opdeler Kornblomstvej/Øselsgade/Ølandsgadekvarteret i et syd- og et nord-område. Der er omkring 11.900 beboere i det samlede område. De 22 almene boligafdelinger rummer ca. 1300 lejemål og ca. 4.000 beboere, hvoraf et væsentligt antal udgøres af børnefamilier. Kvarterets almene boliger er præget af store beskæftigelses- og inte-

Administration:DAB Finsensvej 33 2000 Frederiksberg Telefon: 77 32 00 00

Telefax: 77 32 00 01 Postgiro: 2 06 22 40 SE. Nr: 55775214

Beboerservice: mandag - onsdag torsdag fredag

10 - 15 10 - 18 10 - 13

Internet: e-mail:

www.dabbolig.dk dab@dabbolig.dk

R:\K Sundholmsvejkvarteret\pdf ansøgninger\fælles bilag\Bilag 5, Helhedsplanansøgning.doc


Side 2 grationsproblemer, som uvilkårligt sætter et massivt præg på kvarterets børn og unge og på kvarterets familier generelt. Mange af disse problemer ophober sig i de almene boligafdelinger, fordi afdelingerne har en beboersammensætning, hvor mange ikke har ressourcer, hverken økonomisk eller menneskeligt til at tage hånd om de problemer deres børn og unge render ind i. Alt for mange børn og unge kan karakteriseres som socialt truede. Det lokale forebyggende arbejde SSP beretter om et stadigt stigende antal kriminalsager, såsom grovere hærværk, overfald og røverier. Afdelingsbestyrelserne og ejendomsinspektørerne er frustrerede og beretter om voksende problemer med groft hærværk, ildspåsættelser og børn og unge der opfører sig dybt urimeligt overfor de øvrige børn og beboere. Beboersammensætningen har for flere af boligafdelingerne udviklet sig negativt over de seneste år, således at de ressourcestærke beboere fraflytter, hvilket uvilkårligt medfører, at bebyggelserne indfanges i en negativ spiral og på både det fysiske og sociale plan degraderes. Eksisterende tiltag: På nuværende tidspunkt er der en helhedsplan for Telemarkkvarteret. For flere af de meget åbne bebyggelser i øvrigt er der et samarbejde med SSP. Problemet er, at det ikke nødvendigvis er børn og unge fra den pågældende bebyggelse, der er årsag til problemerne, og at indsatsen er orienteret mod de akutte problemer. Indsatsen får derfor karakter af akut nødhjælp og giver derfor ikke en varig effekt på det sociale boligmiljø. Det foreslåede projekt ”Familieliv og netværk” er tænkt som et supplement til områdeløftprojektet og de allerede eksisterende tiltag. Formålet med en samlet indsats er, at det kommende områdeløft, projekt Familieliv og netværk samt de eksisterende tiltag i de almene organisationers både skal støtte op om hinanden og også integreres, således at der opnås en optimal effekt for området. Der arbejdes ud fra en tanke om, at det der gavner kvarteret også er godt for de almene boligafdelinger og det der gavner de almene afdelinger også er godt for kvarteret. Denne effekt kan kun opnås ved en samlet helhedsplan for så stor en andel som muligt af kvarterets 22 almene boligorganisationer. Projektet er nytænkende på følgende måder: • Vi ønsker at møde familierne direkte som en samlet enhed og forsøger at øge den sociale kapital i familien. Tanken er, at give dem redskaber og vilje til at løse de eksisterende problemer for deres børn og unge via det netværk og den kontakt vi skaber til familierne og ikke blot til deres børn og unge • Vi trækker på de nærværende menneskelige ressourcer i form af ressourcestærke beboere, men også ved at inddrage misbrugere, arbejdsløse og ældre, som har den tid og et kendskab til, hvad der faktisk sker. • Vi understøtter hele kvarteret, boligområdet og familien/husstanden. Filosofien er, at empowerment ikke alene skal ses som et områdebaseret begreb, men et familiebaseret tiltag. Mange af boligafdelingerne i området er for små til at bære en særskilt indsats, og derfor er det væsentligt med en samlet helhedsplan, der kan skabe en samlet koordinerende indsats. På denne måde vil der også blive skabt et netværk mellem disse lidt mindre boligområder, så man kan hjælpes ad med de grupper, som færdes på tværs af boligområderne. Projektets formål


Side 3 Projektet skal ruste og styrke husstandene og familierne i bebyggelserne til at opnå en fællesansvarsfølelse og en bedre forståelse og indsigt i hvad den enkelte kan gøre for at boligområdet, med særlig fokus på børnene og de unges dagligdag, bliver bedre. Dette ønskes gjort for at fastholde og styrke en sund beboersammensætning.

Derudover skal projektet: • Lære beboere og børn og unge hvad positivt samvær er • Vende brok og ansvarsforflygtigelse til en værdsættende fællesskabsfølelse • Bevare de ressourcestærke kræfter i boligerne • Ændre ressourceanvendelsen fra at rydde op og reparere til at udvikle områdernes kvaliteter og fælles muligheder. Projektbeskrivelse Indsatsområder: • Beskæftigelses- eller uddannelsestilbud til de, der står uden for arbejdsmarkedet • Uddannelse og udvikling af den sociale kapital i området. • En forebyggende familie- og boligorienteret indsats for at sikre især børn og unge et godt og aktivt liv • En styrket kriminalpræventiv indsats på tværs af private, almene og offentlige aktører. • En strategi for at sikre at andelen af husstande på overførselsindkomst ikke overstiger 25% for de enkelte afdelinger. • En strategi for at fastholde ressourcestærke beboere i området gennem et attraktivt bolig- og socialt miljø. Projektets målgruppe Målgruppen for projektet er børn og unge mellem 6 og 18 år. Her er der et ønske om, at fokusere på hele den involverede familie, da forældrene aktivt skal inddrages i, hvad deres børn vælger at gøre i deres fritid. Derudover retter projektet sig mod beboere uden for arbejdsmarkedet inkl. de ældre og misbrugerne. Projektets delmål, succeskriterier og forventede resultater • At antallet af anmeldelser til politiet af børn og unge halveres • At antallet af børn og unge, der gennemfører folkeskolen, er i uddannelse eller i arbejde bliver 95 % • At den årlige fraflytning forbliver 20 % • At højest 25 % af beboerne er på overførselsindkomst • At boligområdernes forbrug til hærværk reduceres med 80 % • At alle boligområderne gennemfører mindst 2 sociale arrangementer årligt Hvordan skal delmål og succeskriterier måles og vurderes? Delmål, succeskriterier og forventede resultater måles og vurderes før, under og efter projektet via faktuelle oplysninger. Der skal hvert ½ år laves opsamlinger på, hvordan succeskriterierne bliver opfyldt, og hvordan de kan revideres. Opsamlingen skal rapporteres til følgegruppen og styregrup-


Side 4 pen for 600 mio. kr. puljen. Ved projektets afslutning skal der udarbejdes en evalueringsrapport, der opsamler erfaringerne. Forudsætninger for at gennemføre projektet Projektet er formuleret og skal gennemføres i tæt samarbejde med bestyrelserne og ejendomsinspektørerne i de respektive ejendomme. Yderligere forudsætter projektet at samarbejde med de instanser, der allerede nu arbejder med børn og unge, arbejdsløse, ældre og misbrugere i lokalområdet. Den opsøgende medarbejder skal have: • Tæt samarbejde med Sundholmsvejskvarterets områdeløftsekretariat • Arbejdsfællesskab med beboerrådgiverne i de involverede ejendomme • Tæt kontakt til ejendomsinspektørerne • Tæt kontakt til Peder Lykke Centret • Tæt kontakt til Sundholm (herberget, aktivitetscentret og bocentret) • Tæt kontakt og faglig sparring med områdets klub- og fritidstilbud • Samarbejde med de sociale myndigheder i kommunen • Samarbejde med SSP • Forankring Indsatsen forankres gennem de lokale afdelingsbestyrelser og gennem det boligsociale arbejde i boligorganisationerne. Der skabes et forum/netværk, hvor der én gang årligt møde, diskuteres status og aftales fremdrift for den sociale indsats i kvarteret. Dette gøres i samarbejde med de lokale skoler, institutioner og udgående medarbejdere. Information og formidling Projektet benytter sig af de involverede parters hjemmesider og div. opslag/plakater i beboelserne samt i den lokale avis. En væsentlig formidlingskilde vil være den direkte kontakt bl.a. i form af at stemme dørklokker og via bemandede informationstiltag i ejendommenes gårde, på det lokale bibliotek, på Peder Lykke Centret, på Sundholm og i ungdomsklubberne. Derudover foreslås det, at der etableres et mobilt, udadgående arbejde med fx en budcykel eller lignende, der flytter indsatsen hen, hvor målgruppen opholder sig. Projektets organisering Der nedsættes en styregruppe, der forventes at kunne bestå af følgende: • En repræsentant fra Sundholmvejskvarterets områdeløfts styregruppe • Bestyrelsesmedlemmer fra de involverede ejendomme • Repræsentanter fra boligorganisationerne • Ejendomsinspektører fra de involverede ejendomme • En børne- og ungemedarbejder fra SOF • En børne- og ungemedarbejder fra BUF • En medarbejder fra KFF’s projektrådgivning • En medarbejder fra de lokale klubber • En SSP-medarbejder fra en af de lokale folkeskoler • En medarbejder fra Peder Lykke Centret • En medarbejder fra Sundholm


Side 5 Formand for styregruppen vælges af styregruppen, når den nedsættes. Projektets samspil med andre initiativer Projektets tilbud bliver ikke dækket af andre initiativer i området, men forventes at kunne samarbejde og drage fordele af områdeløftprojektet i Sundholmvejskvarteret, de lokale skoler og Sundholm. Udover dette vil det være naturligt at indgå i et samarbejde med indsatsen i og omkring Urbanplanen. Projektperiode Efteråret 2008 til efteråret 2013 i overensstemmelse med projektperioden for Sundholmvejskvarterets områdeløft. Hovedstadens almennyttige Boligselskab II, afdeling Gullandsgården tilkendegiver hermed deres deltagelse i projektet herunder ansøgning til Landsbyggefornden.

Med venlig hilsen DAB, Forvaltningsgruppe 2

Anders Hørlück Kontorchef

Lars Frank Jensen

Forvaltningskonsulent


Kort over Sundholmsvejkvarteret Syd med 16 almene boligafdelinger fordelt p책 7 selskaber

Bilag 6


Sundholmsvejkvarteret Syd Ansøgning om områdefornyelse Københavns Kommune, januar 2008


Ansøgning til socialministeriet_Syd