Page 1

KUDOS#5 OPRÅB!

HVOR BLEV TIMERNE AF? KU SKAL VÆRE ET

UNIVERSITET FOR ALLE

studie s t a specia rt l

Fra Studenterrådet AUGUST 2011 GRATIS

RUSTUREN

DOs & DON‘Ts

SURVIVALKIT

til studiebyen

københavn

STUDIECOACHEN

FIND BALANCEN I

STUDIELIVET

Den studerendes

schweitzerkniv

+ Dagbog

fra EN studerendes hverdag

& Studenterdemokrati INDHOLD  1 på 5 minutter


4 10

UNIVERSITETSDEMOKRATI PÅ 5 MINUTTER

12

WOXPOP

DEN STUDERENDES SCHWEITZERKNIV

7

STUDIECOACHEN: FIND BALANCEN I STUDIELIVET

8

STUDIEBYEN KBH - EN SURVIVALGUIDE

17

HVor blev timerne af?

DAGBOG FRA EN studerendes HVERDAG

14

Les! - Eller hvordan jeg lærte å elske guletusjen

11

KU SKAL VÆRE ET UNIVERSITET FOR ALLE

♦  UDGIVES AF Studenterrådet Fiolstræde 10 1171 København

♠  KONTAKT kudos.sr@gmail.com

2   INDHOLD

6

18

  redaktion Hjørdis Longva, retorik Oliver Mylius, sociologi Rasmus Riis, litteraturvidenskab Karen Kristjánsdóttir, finsk ♣  OPLAG 5.000 eksemplarer

KALENDER ✱  DESIGN Matilde Digmann matildedigmann.dk   TRYK Tryk 16 Fiolstræde 10


LEDER

før du begynder at lære om lige netop det fag, som du har valgt – om det er kinesisk eller statskundskab – er der nogle ting, som du bør vide om universitetet, og det er formålet med dette blad. For her findes introduktioner til alle de aspekter af universitetslivet, som ikke direkte har med din læring at gøre, og dette fylder ikke så lidt endda.

VELKOMMEN! KÆRE STUDERENDE! Om du skal bydes velkommen for første gang eller velkommen tilbage, er du velkommen her på Københavns Universitet. Om du lige er startet, eller har ganske kort tid tilbage indenfor universitets mure, er der ganske sikkert meget, som du håber på at skulle lære i løbet af det næste år. Og hvis hovedformålet er læring, hvor skulle man så tage hen, om ikke netop til et universitet? Men før du begynder at lære om lige netop det fag, som du har valgt – om det er kinesisk eller statskundskab – er der nogle ting, som du bør vide om universitetet, og det er formålet med dette blad. For her findes introduktioner til alle de aspekter af universitetslivet, som ikke direkte har med din læring at gøre, og dette fylder ikke så lidt endda. Det sociale liv er centralt: hvis du ikke allerede har oplevet dette, vil

du komme til det, når du færdes på diverse fredags- og kaffebarer og så videre. Derfor ser vi det som en del af vores opgave at hjælpe dig med at finde hen til der, hvor du starter mandagen med en kop kaffe, og der, hvor fredagen slutter med en øl. Studiemiljøet, vil du hurtigt opdage, påvirker dit liv på universitetet kolossalt: her henhører alt, lige fra hvorvidt du kan finde en stikkontakt til din computer til om der overhovedet er et lokale, der er stort nok til at rumme både dig og dine holdkammerater, og om du kan få den vejledning, der skal til for at få dit liv udenfor og indenfor universitetet til at hænge sammen. Ovenfor er endnu et tema allerede anslået, nemlig det politiske: studenterrådet beskæftiger sig nemlig med både det ene, det andet og det tredje, ja faktisk er det med hele vejen rundt om dit liv på universitetet. Får du nok SU, nok undervisning, nok vejledning og har du en siddeplads og en fredagsbar? Det hele hænger sammen: hvis en af delene rammes, kommer det i sidste ende til at gå ud over

den helhed, som gerne skulle bestå i at du kom ud med en god uddannelse. Som du måske vil kunne læse dig frem til, er det ikke altid at studenterrådet mener, at de studerende på Københavns universitet bliver lige godt behandlet. Ikke desto mindre vil vi ønske dig tillykke med optagelsen, eller tillykke med at starte på atter et år, for det er nu engang fantastisk at lære. God fornøjelse med læsningen, og endnu en gang velkommen, Redaktionen & Studenterrådet

LEDER   3


KOMMENTAR

UNIVERSITETS DEMOKRATIET PÅ 5 MINUTTER DEMOKRATIET PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET ER IKKE, HVAD DET HAR VÆRET. MEN DEN SMULE INDFLYDELSE, VI STUDERENDE HAR TILBAGE, MÅ VI SØRGE FOR AT UDNYTTE MAKSIMALT. HER ER EN GUIDE.

Bjarke Lindemann Jespen

Studienævnet fastlægger og tilrettelægger de enkelte studier og udvikler uddannelserne. Vi studerende har 50 % af pladserne i studienævnene, mens underviserne har den anden halvdel. Mange steder bliver de studerendes medlemmer af studienævnene bakket op af fagrådet på det enkelte fag. Fagrådet er altså din indgang til daglig indflydelse på din uddannelse.

…mange af de hardcore beslutninger om økonomi og skæring af timetal sker på fakulteterne og skal igennem Akademisk Råd

Engang havde hvert studie sit eget studienævn. I dag har flere fakulteter dog lavet fælles studienævn for flere fag, og her kommer vi studerende på en prøve, når vi skal sikre faglig medindflydelse på studierne.

4   KOMMENTAR

DE AKADEMISKE RÅD PÅ FAKULTETERNE Hvert fakultet, der i størrelse varierer fra ca. 750 studerende (Teologi) til over 10.000 studerende (Humaniora), ledes af en dekan, der er udpeget af rektor. Dekanen har et Akademisk Råd til at vejlede sig, men modsat studienævnet er akademisk råd kun rådgivende.

Vi studerende har en tredjedel af pladserne i de akademiske råd. Og det er et vigtigt sted, for mange af de hardcore beslutninger om økonomi og skæring af timetal sker på fakulteterne og skal igennem Akademisk Råd. Derfor er det vigtigt, at vi holder et vågent øje med dekanerne og deres potentielle fiksfakserier. 

UNIVERSITETSBESTYRELSEN

Universitetsbestyrelsen fastlægger universitetets overordnede ledelse, strategi og økonomi. Bestyrelsen ansætter rektor og er overordnet ansvarlig for universitetets drift, mens rektor og hans fællesadministration står for den daglige drift af KU. Vi studerende har 2 ud af 11 pladser i KU’s bestyrelse.

…derfor er det vigtigt, at vi holder et vågent øje med dekanerne og deres potentielle fiksfakserier. 

UNIVERSITETSVALG HVERT ÅR TIL NOVEMBER Hvert år til november vælger vi studerende vores repræsentanter til universitetets bestyrelse, de akademiske råd og studienævnene. Tilmeld dig Studenterrådets nyhedsbrev på sr.ku.dk, hvis du vil vide, når valget udskrives, eller spørg dit fagråd, hvis du vil vide mere om arbejdet i fx studienævnet.

OVERºSIGTENSE I ØVRIGT OVER FAG- OG

FAKULTETSRÅD PÅ SIDE 16


Se dit pensum - og hold dig opdateret

Opret dig p책

academicbooks.dk


GUIDE

Den Studerendes

SCHWEITZERKNIV HVOR LIGGER KU’S FEDESTE FREDAGSBAR? HVORDAN KAN JEG STUDERE I UDLANDET? HVORDAN BLIVER JEG AKTIV I MIT FAGRÅD? OG HVAD MED SU OG STUDIEJOBS? STUDENTERHÅNDBOGEN GIVER DIG SVARET. Oliver de Mylius

Man bliver nemt en smule forpustet, når man starter på Københavns Universitet og bombarderes med nye indtryk. Heldigvis er hjælpen nær! Siden 1912 har Studenterrådet udgivet ”Studenterhåndbogen”. Med svar på alt mellem himmel og jord er den en schweizerkniv for nye studerende. Studenterrådets formand Ea Busch-Petersen har i år har været med til at relancere Studenterhåndbogen 2011: „At starte på universitetet er jo et helt nyt liv, og Studenterhåndbogen byder velkommen og giver dig en værktøjskasse. Derfor har vi besøgt fredagsbarerne, læsesalene og meget mere af det vi studerende møder til hverdag,“ fortæller hun. Spørgsmål vil du sikkert have mange af den kommende tid. Nogle af svarene kan din studievejleder give, og andre gange skal du ind på SU-kontoret. Men vi anbefaler Studenterhåndbogen som et godt sted at starte.

6   GUIDE


STUDIECOACHEN

Som st rådg udiecoa ch i Ban ver John g stu -Erik d stud ieliv erende ets u i dfor drin ger

FIND BALANCEN I

STUDIELIVET

LIVET PÅ UNIVERSITET ER FYLDT MED UDFORDRINGER. STUDIECOACH JOHNERIK BANG GIVER TIPS TIL AT TACKLE STUDIESTRESS, EKSAMENSANGST OG FINDE BALANCEN MELLEM STUDIE OG FRITID.

 

Oliver de Mylius

HVAD ER DET FOR PROBLEMER, SOM STUDERENDE KOMMER TIL JER MED? Udfordringerne som studerende kommer med er meget forskelligartede. Nogle har tabt overbliket over lektierne eller har svært ved at få gjort opgaverne færdige. Jeg oplever at rigtig mange kommer og siger at de overhovedet ikke kan overskue at få læst alle de mange sider sideløbende med møder og opgaveskrivning. Ellers kan det handle om eksamensangst, præstationsangst, udfordringer med andre studerende og lav selvtillid. Nogle kan ikke finde meningen med studiet og andre er bekymrede over deres fremtidige karriere. Men heldigvis er der redskaber til at tackle det hele.  

ER DET BLEVET HÅRDERE AT VÆRE STUDERENDE I DAG END TIDLIGERE?

Ja! Det er min helt klare erfaring at

det faglige niveau er steget på alle de uddannelser jeg kender til og det er i den grad blevet hårdere at være studerende i dag. Yderligere er der kommet Facebook, Twitter og ikke mindst sms og mobilos som gør det svært for mange at holde fokus eller koble fra. Et af de mest simple og sindsygt stærke redskaber jeg bruger er at stille spørgsmålet: „Er det muligt for dig, når du skal læse lektier eller skrive opgave, at slukke Facebook, Twitter, og din mobil?“ Det er utrolig svært for mange studerende, men meget effektivt når det lykkes.  

HVAD ER DET FOR NOGLE REDSKABER ELLER EGENSKABER SOM STUDERENDE SKAL BRUGE FOR AT KLARE SIG IGENNEM STUDIELIVET?

Jeg mødte engang en 22-årig pige, der helt havde mistet modet. “Hvad giver dig energi?,” spurgte jeg hende. Efter en snak fandt vi ud af, at hun i sin iver for at komme godt igennem studiet havde droppet alt det der gav hende energi, lige fra de ugentlige løbeture til det at gå til dans, som i virkeligheden var en kæmpe stor del af hendes liv. Så da vi fik dans og løb tilbage ind i hendes liv, fik hun så meget energi og glæde, at hun endelig genfandt lysten til at studere og få læst og skrevet.  

Så helt grundlæggende handler det om BALANCE!

I forhold til præstationsangst er det enormt vigtigt at vide præcist hvad det er du skal præstere! Min oplevelse er at rigtig mange er bange for den enkelte eksamen eller opgave uden at vide hvad den i virkeligheden

100% skal indeholde. Dette er både stressende og angstfremkaldende. Sørg derfor for at få fuldstændig tjek på hvad der skal præsteres.  

HVILKET RÅD VIL DU GIVE TIL NYE STUDERENDE?

  Det vigtigste er at følge sit hjerte. Hvis du føler du har valgt et forkert studie, gør noget ved det så hurtigt som muligt i stedet for at bruge flere år på at slide dig igennem noget du alligevel ikke får særligt høje karakterer i.   Mit bedste råd til dig som ny studerende på KU: Glem aldrig balancen i dit liv! Det betyder i virkeligheden at du skal huske både, at studere „hardcore“ men også huske dine værdier, dine venner, at feste samt være glad i din dagligdag.   John-Erik Bang er studiecoach. Tjeck www.bang-coaching.dk/ for mer information  

MUHP – et coachingredskab

M - MÅL - Sæt dig et mål eller flere. U - Udfordringer - Find og definer dine udfordringer i forhold til livet og studiet. H - Hjælpere - Pin point ud, hvem der er dine hjælpere og støtter i dit studieliv. For tro mig, de er der! Og de brænder for at få lov til at hjælpe dig! P - Plan - hav din plan klar for hvordan du kommer igennem studiet herunder også delmål samt de platforme du skal nå for at komme videre!

STUDIECOACHEN  7


GUIDE

studiebyen kbh - EN SURVIVALGUIDE I DAG ER DET NÆRMEST EN VIDENSKAB AT OVERLEVE PÅ SU, FOR HVORDAN FÅR MAN PENGENE TIL AT STRÆKKE BEDST MULIGT? I GUIDEN HOLDER VI FOKUS PÅ TRE EMNER: BOLIG, MAD OG TRANSPORT. TRE NØDVENDIGHEDER MAN IKKE KAN SPARE VÆK. LÆS OGSÅ OM STUDIERABAT OG FRITIDSBESKÆFTIGELSE I KØBENHAVN.

1

4 2

3 5

1 Læg et budget – og hold dig til det. 2 Når regningerne er betalt er der for den typiske studerende ca. 500-1000 kr tilbage til øvrige udgifter, hvor mad kun er en blandt mange. 3 Kan du nøjes med at tage toget i vinterhalvåret? Regn også på om det kan betale sig at købe et månedskort eller om du skal nøjes med klippekort. 4 Når du skal ind på boligmarkedet som studerende skal du altid overveje de muligheder der er i at dele bolig med andre medstuderende eller venner 5 Oplevelser behøver ikke koste noget. Man kan fordrive tiden i en af Kbhs mange parker eller på en bænk.

8   GUIDE


Mads Willmann

BOLIG – HVORDAN FINDER DU EN BOLIG DU KAN BETALE? Når du skal ind på boligmarkedet som studerende skal du altid overveje de muligheder der er i at dele bolig med andre medstuderende eller venner. At skabe bofællesskaber eller være flere om en bolig kan ofte gøre huslejen for den enkelte betalelig. Når du/I skal have en bolig kan I gå to veje.

DET PRIVATE MARKED Hvis du har mod på det/har pengene kan du gå ind på det private marked og købe eller leje en bolig. Der er mange andelshavere eller boligejere, der er interesserede i at leje ud. Der er dog det minus ved denne form, at man som lejer ofte skriver under på en tidsbegrænset lejekontrakt. Så vælger man denne løsning skal man være meget opmærksom på hvilken kontrakt man bliver præsenteret for, og hvad vilkårene er. ALMENNYTTIGE BOLIGER/KOLLEGIER Der er flere typer almene lejeboliger, hvoraf kollegier udgør én. Mange af kollegierne og de øvrige almennyttige boliger i København indgår i en aftale om central indstilling via Centralindstillingsudvalget (CIU). Det betyder at for at få plads på et af disse kollegier skal du skrives op på en central venteliste administreret af CIU. I CIU tildeles boliger ud fra forskellige kriterier, blandt andet anciennitet, men også afstanden fra nuværende bopæl og til studiet tæller med.

Alt for mange studerende oplever i disse år problemer med fusk, ulovlige lejekontrakter, m.m. Som lejer kan man melde sig ind i Lejernes LandsOrganisation (LLO), og der kan man som medlem få juridisk bistand.

MAD – HAR DU RÅD TIL SMØR PÅ BRØDET? Når regningerne er betalt er der for den typiske studerende ca. 5001000 kr tilbage til øvrige udgifter, hvor mad kun er en blandt mange. Det er nok sådan, at retten pasta m. ketchup er opstået. Hvordan overlever man så? Her er 4 tips

1) Læg et budget: Læg et budget for dit madforbrug – og hold dig til det. Beregn hvor meget du har på daglig basis og handl ind med den i mente.

2) Brug slagtere, fiskehandlere og specialbutikker. Køb godt og billigt kød og fisk såsom, sild, lever, hjerte m.m. 3) Start en madklub op med dine medstuderende. Her er der potentiale til at spare penge og hygge sig med sine venner. 4) Rationer og/eller frys ned. Bestem dig INDEN du handler for hvor meget du skal lave og hvor længe det skal strække. Rationer og/eller frys ned. TRANSPORT – HAR DU EN CYKEL? Mange studerende er pga. studieboligmanglen bosat i forstæderne mens de studerer i København. Dette er en dyr fornøjelse, og nogle studerende i København bruger over 500 kr/ måned på transport. Rådet herfra er: Spar så meget du kan på transport. Det kan du gøre ved at: - Cykle til og fra studiet. Det er en dyr engangsudgift at anskaffe sig en cykel, men den tjener sig hurtigt ind. Hvis du vil have en billig cykel så er politiauktion eller Den Blå Avis (DBA) et godt sted at starte. - Få et wildcard! En enkel tur til Jylland, og kortet er tjent ind. Man ender altid med at fortryde hvis man ikke gør. - Spare på den offentlige transport:

Kan du fx nøjes med at tage toget i vinterhalvåret? Regn også på om det kan betale sig at købe et månedskort eller om du skal nøjes med klippekort.

KØBENHAVNS MULIGHEDER – HVAD KAN DU LAVE I FRITIDEN? Kulturoplevelser er ofte dyre, i hvert fald når man er på SU. Heldigvis er der mange steder der giver studierabat i København. På studenterrådets hjemmeside er der en oversigt over steder, der har studierabat. Men oplevelser behøver ikke koste noget. Man kan fordrive tiden i en af Kbhs mange parker eller på en bænk i en af de mange gamle torve i indre by. Prøv fx Kgs Have en sommerdag eller Gråbrødre Torv med en kold øl eller sodavand.

Det er let at blive aktiv i Københavns rige foreningsliv. Den lokale studenterorganisation virker som første naturlige stop, og her kan man med sine medstuderende arbejde for en fælles vision og dygtiggøre sig samtidig.

TIPS & LINKS Â

BOLIG Centralindstillingsudvalget: www. findbolig.nu - bliv skrevet op Lejernes LandsOrganisation: www.llo. dk - bliv medlem STUDIERABAT Få tips om studierabat – SU-man på Facebook Studenterrådet bliv aktiv. www.studenterraad.dk BILLIG CYKEL Prøv www.politi.dk – og klik → København → borgerservice → hittegods → hittegodsauktion

GUIDE   9


WOXPOP

TIPS TIL RUSTUREN

RUSTUREN! FOR MANGE ER DET HØJDEPUNKTET VED STUDIESTART. HER ER TRE KU-STUDERENDES TIPS TIL, HVORDAN DU KOMMER HELSKINDET GENNEM RUSTUREN.

-Hvad er dit tip til en ny studerende der gerne vil godt igennem sin rusturen? Det giver god respekt at sætte en tutor på plads i ølbong-konkurrencen. Og endnu større respekt giver det hvis du sover med en tutor! -Hvad er dit tip til, hvad man absolut ikke skal gøre på rustur?

RASMUS, 21, LÆSER JURA

Det tip jeg selv fik var, at man ikke skal være bange for at kaste sig ud i det. Vigtigst er det at have ja-hatten på og ofre kræfter på at blive en del af rusturen.

FRIDA, 21 LÆSER RETORIK

-Hvad er dit tip til en ny studerende der gerne vil godt igennem sin rustur? Vær dig selv! Selvom nogen synes at det er en mega god idé at du bunder en flaske Fisk, er det jo ikke sikkert du synes det. Eller måske gør du! Så vær dig selv, gør det du synes du skal. -Hvad er dit tip til, hvad man absolut ikke skal gøre på rusturen?

Overvej om det er en god idé at drikke dig helt ud af denne verden lige på rusturen. Der kommer masser af chancer for at feste igennem med dit studie. Så tag det roligt og snak med de mennesker du skal følges med de næste mange år.

10   WOXPOP

KATINKA, 23 LÆSER DANSK

-Hvad er dit tip til en ny studerende der gerne vil godt igennem sin rustur? Det handler om at være åben overfor at snakke med nogle forskellige mennesker. Nogle gange er det slet ikke dem du forestiller dig, der bliver dine bedste venner. -Hvad er dit tip til, hvad man absolut ikke skal gøre på rusturen?

Drik dig ikke alt for stiv. Det er ikke fedt at have været den der brækkede sig i stride strømme, kom op at slås eller snavede med fem forskellige. Og lad vær med at lav en masse drama for at gøre dig selv interessant.

Tekst: Oliver De Mylios Fotos: Private bilLder


KU

KOMMENTAR

SKAL VÆRE ET UNIVERSITET FOR ALLE

Ea Busch Pedersen formand for Studenterrådet

Et nyt semester står for døren. Over de sidste mange år er flere og flere unge startet på universitetet. Universitetsbefolkningen har ændret sig - Men har den ændret sig nok? Vi studerende er en broget skare med alle mulige forskellige baggrunde, erfaringer, interesser, evner og fremtidsdrømme. Men når du sidder til din næste forelæsning og kigger rundt på

dine medstuderende, er sandsynligheden for, at dine øjne møder advokatens datter statistisk set væsentligt større end at du møder den ufaglærtes søn. Skævheden har været der siden universitetets fødsel (dengang mødte du dog kun sønner!). Men mens kønsbalancen har ændret sig, og kvinderne i dag udgør størstedelen af de nyoptagne på KU, så er andelen af unge

med ufaglærte forældre, der tager en kandidatgrad ikke steget siden 1977, og det er en trist historie. Både for Danmark som samfund, for KU som universitet og for os studerende er det ikke bare nødvendigt, men også en enorm gevinst, hvis KU bliver i stand til at rumme flere studerende fra alle samfundsgrupper. Samarbejde på tværs af elev- og studenterbevægelsen. Men den rummelighed kommer ikke af sig selv! Derfor sætter Studenterrådet i efteråret 2011 fokus på at gøre KU til et universitet for alle. Vores fokus er en del af en større kampagne om uddannelse til alle, der er et samarbejde med de andre elev- og studenterorganisationer i Danmark. Med ’et universitet for alle’ kommer vi bl.a. til at gøre Danmark opmærksom på, hvordan man bliver optaget på universitetet. Spænder vi allerede der ben for bestemte grupper? Vi vil også stille skarpt på studiestarten, for hvordan sikrer vi, at de første måneder på studiet ruster alle nye studerende tilstrækkeligt godt til studielivet? Endelig vi vil kigge på, hvordan man gennem hele sin studietid kan få den vejledning og sparring, man har brug for, uanset hvilken baggrund man har.

Du kan læse mere º om kampagnen og bag-

grunden herfor på www.studenterraadet.dk

DEBATINDLÆG  11


BERETNING

TIRSDAG DEN 31. AUGUST

SØNDAG DEN 29. AUGUST Jeg sov lidt længe, men burde nok stå tidligere op de næste par dage, så jeg kan komme ind i en mere almindelig døgnrytme. Jeg kom lidt i gang med at læse, men så skrev Sofie og spurgte om vi ikke skulle ud og drikke kaffe sammen med Peter og Laura, så jeg fik kun læst et enkelt kapitel i biokemi bogen. Det virker lidt hardcore, når jeg kun har haft biologi på C-niveau i gymnasiet, så jeg må nok tage mig ekstra sammen i biokemi og mikrobiologi.

TIRSDAG DEN 31. AUGUST

TIRSDAG DEN 31. AUGUST HVORDAN ER HVERDAGEN SOM STUDERENDE? HVOR MEGET LÆSER MAN? ER DER TID TIL SJOV OG SPAS? LÆS MED I ANDERS DAGBOG OG FÅ INDBLIK I DET SØDE STUDIELIV

TIRSDAG DEN 31. AUGUST

Hej med jer! Så blev det semesterstart igen – eller måske for første gang, hvis du er ny på uni. Måske ved du allerede hvordan hverdagen er for studerende, og måske ved du det slet ikke. Læs med I min dagbog, og se hvordan jeg klarede min semesterstart i 2010...

ONSDAG DEN 25. AUGUST Jeg var ude og købe bøger i dag. Kun en uge til 3. semester starter. Jeg skal have dynamisk biokemi, fysisk kemi, videnskabsteori, mikrobiologi og bioorganisk kemi. Det er godt nok

12   ARTIKEL

nogle tykke bøger, og især fysisk kemi bogen ser enormt kedelig ud. Ensformigt blåt indbundet og uden farvebilleder i. Forhåbentlig er teksten i det mindste spændende.

LØRDAG DEN 28. AUGUST I går var jeg i byen for sidste gang inden semesteret starter. Tømmermændene var ikke så slemme – jeg kastede kun op to gange i dag. Jeg var inde og finde undervisningsplanerne, og havde egentlig tænkt mig at komme i gang med at læse, men jeg fik ikke helt taget mig sammen til det (man vil jo nødigt brække sig på sine nye bøger). Men jeg skal i gang i morgen. Det kunne jo være rart at være lidt foran til studiestart. Det her er semesteret, hvor jeg får læst det hele til hver undervisningstime!

TIRSDAG DEN 31. AUGUST

Så er det i morgen vi starter. Jeg har fået læst ca. en uge forud de sidste par dage, men har til gengæld heller ikke rigtigt fået lavet andet. Men det er en rar følelse at kunne starte semesteret med et lille forspring. Jeg er sikker på, at jeg på det her semester kan få fulgt ordentligt med i al undervisningen. Ikke noget med at sidde om eftermiddagen og se genudsendelser af Friends, når man burde læse. Det skal nok gå!

TIRSDAG DEN 31. AUGUST

…især fysisk kemi bogen ser enormt kedelig ud. Ensformigt blåt indbundet og uden farvebilleder i. Forhåbentlig er teksten i det mindste spændende.”


TIRSDAG DEN 31. AUGUST TIRSDAG DEN 31. AUGUST

SØNDAG DEN 12. SEPTEMBER Jeg har slet ikke haft tid til at skrive dagbog den sidste halvanden uge. Det var fint nok at være i lab, selvom vi ikke havde haft alt teorien, men det tog godt nok en del tid at lave rapporterne. Jeg har haft virkelig travlt med at læse det hele, men det er lykkedes også at hænge lidt ud med vennerne. Det var en virkelig god fredagsbar i sidste uge. Nå… Jeg må i gang med at læse igen. Jeg skal stadig læse to kapitler til biokemi til i morgen…

TIRSDAG DEN 31. AUGUST

ONSDAG DEN 15. SEPTEMBER Efter forelæsningerne i går var vi ude og få en bajer i fælledparken, fordi det var så godt vejr. Det udviklede sig dog til lidt mere end en enkelt. Long story short, jeg var hjemme omkring kl. 23 med en lille kæp i øret. Det var lidt hårdt at have laboratorieøvelser kl. 8-12 i morges efterfulgt af tre timers holdundervisning. Jeg fik selvfølgelig ikke læst noget i går, så det er jeg i gang med at indhente. Kl. er nu 23.20, og jeg mangler stadig et kapitel. I morgen skal jeg heldigvis kun have tre forelæsninger om formiddagen, så jeg kan komme tidligt hjem og læse.

TIRSDAG DEN 31. AUGUST

MANDAG DEN 2O. SEPTEMBER Jeg måtte sige nej til en bytur i weekenden, fordi vi skulle aflevere to rapporter i dag, jeg skulle læse en masse og forberede mig til

Long story short, jeg var hjemme omkring kl. UST 31. iAUG 23 øret. DEN kæp SDAenG lille TIRmed Det var lidt hårdt at have laboratorieøvelser kl. 8-12 i morges holdundervisningen. Det er godt nok hårdt at være flittig studerende, men det skal lykkes. Jeg kan godt!

SØNDAG DEN 3. OKTOBER Okay… Der var laboratorieøvelser tre gange i denne uge, og dermed også tre rapporter vi skulle lave i weekenden. Jeg sidder nu søndag aften og mangler 2 kapitler til biokemi og to kapitler til fysisk kemi. Det kommer jeg ikke til at klare. Men det der fysisk kemi er jo egentlig ikke så svært, når man også laver alle rapporterne. Så lærer man jo det hele i laboratoriet. Måske det ikke er så vigtigt altid at få læst til forelæsningerne…

TIRSDAG DEN 31. AUGUST

ONSDAG DEN 20. OKTOBER Så er jeg ca. halvvejs i semesteret. Jeg har droppet at læse fysisk kemi, og er et stykke bagud i mikrobiologi, men det strækker sig jo også over to semestre, så der er lang tid til jeg skal bekymre mig om det. Som forventet gik det ikke rigtigt med at få læst til alt undervisningen, men det vidste jeg jo også på forhånd. Til gengæld slapper jeg langt mere af for tiden, og har tid til vennerne. Jeg skal jo nok nå at få læst det i eksamensperioden.

ANDERS RIBE R

BOJSEN

ARTIKEL  13


BERETNING

Les!-Eller hvordan jeg lærte å elske guletusjen

NÅR TEKSTENE I KOMPENDIET ER LANGE, GRÅ OG FULLE AV ORD MAN IKKE KLARER Å UTTALE, KREVER DET MER ENN VILJESTYRKE OG JEVN TILGANG PÅ KAFFI Å LESE EFFEKTIVT. Hjørdis Maria Longva

Som fersk studine og noenlunde trent leser trodde jeg dette med leseteknikk ville komme av seg selv hvis jeg bare gav det litt tid og velvilje. Først etter lang tid innså jeg at velviljen trengte hjelp fra mer systematiske former for selvutvikling. Jeg hadde rett nok lagt meg til noen lesevaner gjennom de første årene på universitetet, men disse var av klart varierende kvalitet, og noen direkte kontraproduktive. Ta eksempelvis den forferdelige idéen

14   ARTIKEL

om å simultanreferere alt i over- og underoverskrifter ved førstegangs lesning. Huff! Minn meg ikke på det! Fem år, en snart komplett kandidatgrad og en drøy kvart million kroner i studiegjeld senere, føler jeg meg profesjonell. På høy tid! Og det følgende stykket tekst er et forsøk på å gjøre din læringskurve betydelig brattere.

DATOMERK ALT Koster deg knapt en kalori og kan spare deg mye stress ved eventuell senere frenetisk leting.

SAML ALLE LØSTEKSTER PÅ ET STED

BASALE TAKLINGER

Det er alltid en god idé å skrive ut alle løstekster helt på starten av semesteret og enten sette dem inn i en perm, eller binde dem i et kompendium.

Noen studietekniske grep er gudskjelov velsignet lettvinte å innføre. Hva du enn ellers gjør, ville jeg vurdert å innføre følgende lesevaner:

En god penn forlenger livet! Eller den kan i det minste redusere stress på nakke og skuldre og gjøre håndskriften

FINN DE SKRIVEREDSKAPENE SOM PASSER DEG


Det viktigste prinsippet for artikkellesning er, at man bruker tid på det. Det er i virkeligheten et omfattende arbeide å lese, så dropp endelig selvpisking á la „det burde gå hurtigere“ eller „jeg har teflonhjerne“ din penere. Undertegnende skriver eksempelvis altfor hardt og litt sleivete, noe en litt treg, tynnstreket kulepenn kompenserer ypperlig for. -Kanskje er pennen du vanligvis bruker en ulempe for deg?  

JOBBE SEG GJENNOM DET

Det viktigste prinsippet for artikkellesning er, at man bruker tid på det. Det er i virkeligheten et omfattende arbeide å lese, så dropp endelig selvpisking á la „det burde gå hurtigere“ eller „jeg har teflonhjerne“. Hvis tiden ikke strekker til, er et grovkornet overblikk langt bedre enn ingenting og i alle fall bedre enn pinaktig lesning av kun de første to sidene. Alle utvikler sine egne lesepreferanser med tiden, men her er i alle fall noen forslag:

GROVLESNING

Begynn med å lese innledningen, deretter de første to setningene i hvert avsnitt, og til slutt konklusjonen. Hvis teksten er noenlunde strukturert burde dette gi deg en følelse, ikke bare av hvor lang teksten er, men også hva den dreier seg om tematisk.

bruker rosa , grønn, gul eller oransje tusj, er det å gule ut man gjør. Noen guler så mye at papiret i kompendiet krøller seg og flasser av i små neonfargede papirsponer. Dette er ikke nødvendigvis en fordel. Sikt på 10-20%. Bruk ulike farger i samme tekst, for å skille avsnittene litt fra hverandre.

TANKEKART

Kladd først, og tenk stort! Hvorfor lage tankekart i A4 hvis man kan lage det i A3? Kartet vil aldri bli helhetlig utfyllende, men det er et glimrende format å tenke i. Begynn med de viktigste begrepene i midten av arket og jobb deg utover. Heng opp åndsverket over leseplassen din! Det gir veldig god feng shui på lesesalen å kunne sitte og beundre sine egne tanker når man tar kaffipause.

VISUELL STENOGRAFI

Nøy deg med å streke under interessant tekst i første lesning, og fargelegg heller først ved andre gjennomsyn. Sunt for konsentrasjonen. Et utdatert sykesikringskort eller lignende fungerer fabelaktig som linjal.

FARGELEGGING

Et av de fundamentale triksene innen mnemoteknikken er å visualisere for å hjelpe minnet. Og i likhet med fransiskanermunkene på 1700-tallet, som tegnet apekatter i margen på bibeloversettelsene når de kjedet seg i kopiarbeidet, kan det gjøre et virkelig stemningsløft den dagen du kommer på å tegne en gul banan i margen alle steder hvor psykologiteksten din beveger seg i retning Freud. Matematiske symboler fungerer ypperlig. Denne teknikken kan løfte selv den gråeste tekst ut av kjedsomheten!

Bruk farger! I Norge sier vi gjerne at vi „guler ut tekst“. Og uansett om man

En perfekt anledning til å opprette lesegruppe. Hvis man tar en hver, går

UNDERSTREKING

arbeidet med sammendragene mye mer knirkefritt.

PERSONLIGE PREFERANSER

Noen fabrikkerer tykke permer med møysommelig katalogiserte og fargekodede referater fra alle forelesinger, tekstlesninger og kollokviemøter, mens andre igjen knapt tar en eneste note, men likevel flyter knirkefritt gjennom studiet på tankekart og indre prosessering. For meg var det helt avgjørende å innse, at min gevinst fra notatene ikke ligger i hvordan jeg bruker dem senere, men snarere i selve skrivehandlingen. Notater behøver ikke å være perfekte, de skal først og fremst hjelpe deg til å tenke og formulere assosiasjoner og refleksjoner.

Å sette fysiske spor i teksten man leser er et viktig ritual. Det konsoliderer tankeprosessen som omgir lesningen og gir deg et synlig bevis på arbeidet som er lagt ned. Langt på veg er det godt å bruke tekstene så mye som mulig, og fylle dem med farger, tegn og parantesbemerkninger – men selvsagt, hvis man fremhever alt er ingenting fremhevet. Husk det. Uansett hvordan du griper lesningen an vil det essensielle være at du gjør det på en måte du selv trives med. Effektiv lesning og læring handler om å finne en metode som passer til seg selv!

SAMMENDRAG

ARTIKEL  15


du har valgt en lang uddannelse. nu skal du ikke nøjes med en hvilken som helst a-kasse.

Bliv gratis m studiemedle og vind en iPad

ma-kasse.dk

Vi kender vejen til dit drømmejob Vi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig. Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 13.607 kr. Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst). Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

oversigt over fag- og fakultetsråd SUNDRÅDET

Fagrådet for Medicin og Teknologi

HUMRÅDET

FSV-forum Odontologisk Forening Fagrådet for IT og Sundhed MedicinerRådet

Dansk Fagråd

Fysisk Fagråd

Fagråd på Film og Medievidenskab

Datalogisk Fagråd

Fagrådet for Musikvidenskab

Matematisk fagråd

Kunsthistorisk Fagråd

Biologisk Fagråd Fagrådet for Nanoscience Fagrådet for Idræt Fagrådet for Naturvidenskab og IT Fagrådet for Molekylær Biomedicin

Teatervidenskabeligt Fagråd Audiologopædisk Fagråd

STUDENTERRÅDET

Kemisk Fagråd

Finsk Fagråd

Asien-fagrådet Fagrådet for CNA Religionsvidenskabeligt Fagråd FLS - Foreningen af Landskabsarkitektstuderende

Fagrådet for Øst- og Sydøsteuropastudier

LSF - De LevnedsmiddelStuderendes Forening

Fagråd for Forhistorisk Arkæologi Fagråd for Klassisk Arkæologi Græsk Fagråd Latinsk Fagråd Historisk Fagråd

FORENEDE JURISTER

EtnoLogen

FB - Foreningen af Biologi-bioteknologistuderende

SAMFRÅDET

Aktive Statskundskabere PolitRådet Antropoliansk Fagråd PsykRådet Sociologisk Fagråd

Retorisk Fagråd

VMF - VeterinærMedicinsk Forening FN - Foreningen af Naturressourcestuderende

22

Fagrådet for Spansk og Portugisisk

Indoeuropæisk Fagråd

Fagrådet for Materiel kultur

– Students of Pharmaceutical Sciences

Fagrådet for Litteraturvidenskab

Fagrådet for Kommunikation og IT

Biokemisk Fagråd

SOP

Fransk Fagråd

Lingvistisk Fagråd

GeoFagrådet

DSRLIFE

Engelsk Fagråd

Fagrådet for Tysk og Nederlandsk

HumanBiologisk Fagråd

NATRÅDET

Italiensk Fagråd

Pædagogisk Fagråd

TEOLOGISK FAGRÅD Fagrådet for Afrikastudier 23


KOMMENTAR

OPRÅB FRA EN HUMANIORASTUDERENDE

HVOR BLIVER TIMERNE AF? Sanne Aagaard Jensen

WEEKEND FRA TORSDAG EFTERMIDDAG TIL TIRSDAG FORMIDDAG OG SOMMERFERIE FRA MIDTEN AF MAJ TIL STARTEN AF SEPTEMBER. ØNSKESCENARIUM? TJA… I HVERT FALD ER ET SÅDANT STUDIELIV EN REALITET PÅ EN LANG RÆKKE AF FAG PÅ HUM. OG MANGE STUDERENDE PÅ SAMF KAN OGSÅ NIKKE GENKENDENDE HERTIL. Med de kun 4 timers undervisning om ugen, som mange studerende på Humaniora har, kan der siges at være masser af tid til at fordybe sig i sit elskede fag – og for den sags skyld også i alt muligt andet. Ja, hvad mon egentlig man får tiden til at gå med som humaniorastuderende? Der er selvfølgelig en hulens masse, der skal læses, og så skal de mange læste sider måske diskuteres i en læsegruppe i håb om at opnå et nogenlunde niveau af forståelse. Dertil kommer en masse faglige arrangementer og foredrag. For når din kloge underviser

sjældent kommer til dig, så må du jo selv opsøge ham eller hende. Tiden i undervisningslokalet, hvor studerende og undervisere sætter hinanden stævne, udgør kun en brøkdel af en humanistisk uddannelse. En stor gruppe af humaniorastuderende gav i forårssemesteret luft for deres frustrationer over at have alt for få ugentlige undervisningstimer og alt for korte semestre. Dette fik både

Tiden i undervisningslokalet, hvor studerende og undervisere sætter hinanden stævne, udgør kun en brøkdel af en humanistisk uddannelse.

universitetets ledelse og politikere til at få øjnene op for problemet og erkende, at de humaniorastuderende simpelthen får for lidt. Som bekendt har man som universitetsstuderende et „ansvar for egen

Man påbegynder jo ikke sin drømmeuddannelse for at holde ferie fra den

læring.“ Men uden faglig stimulans fra undervisere og forskere kan det godt være svært at se, hvor denne læring skal opstå. Og uden stimulans er det ligeledes svært at bevare motivationen for sit studium. Det nystartede kuld af studerende på KU, og særligt på HUM, vil som semestrene skrider frem derfor indse, at et næsten tomt skoleskema ikke er ønskværdigt, og at man selv bliver nødt til at udfylde det med andet end timer på læsesalen for at holde sig til ilden. Men samtidig , skal der simpelthen fremskaffes flere penge til undervisning et eller andet sted i det system, hvor de økonomiske midler flyder fra Finansloven og fra Videnskabsministerens lomme til universiteterne og de enkelte institutters budgetpuslespil. Man påbegynder jo ikke sin drømmeuddannelse for at holde ferie fra den, men for rent faktisk at studere den.

DEBATINDLÆG  17


KALENDER

2

SEPTEMBER

IMMATRIKULATION KL 12 I KU‘S FESTSAL

Immatrikulationen har fra gammel tid været de nye studerendes første møde med universitetet. I dag er det det primære velkomstarrangement arrangeret af KU.

2 2 O K T O B ER

Studenterrådets Generalforsamling & Fest 22. oktober kl. 12:00 Dette er dagen, hvor du har særlig god mulighed for at påvirke Studenterrådet. Der skal bl.a. vælges en ny ledelse og der skal besluttes hvad SR’s arbejde skal fokusere på det kommende år.

22 AUGUST første Kudos redaktionsmøde i efteråret 22. august kl. 18:00, Fiolstræde 10 Alle er velkomne

SE

flere begivenheder på: www. studenterraad. dk/kalender

STUDIEMESSE 12.-14. september på HUM, LIFE og NAT

Studiemessen tager i år ud til de tre nævnte campusområder. Første dag på HUM, anden dag på LIFE og sidste dag på NAT.

19 18   KALENDER

SEPTEMBER Â

Info-arrangement om Studenterrådet 19. september kl. 19:00, Fiolstræde 10 Hvad er Studenterrådet for en størrelse? Hvordan kan man være aktiv? Gør det egentlig en forskel? Kom til dette arrangement og bliv meget klogere på Studenterrådet.


KUBIS.KU.DK

b

Velkommen på biblioteket! Kurser Der bliver løbende afholdt kurser for studerende i brugen af biblioteket, i kvalificeret informationssøgning og i referencehåndtering. Effektive informationskompetencer vil spare dig for tid og øge din faglighed. Find aktuelle kurser på kubis.ku.dk eller hold øje på det enkelte biblioteks hjemmeside. Nogle af dem kræver tilmelding. På andre kan du bare dukke op.

Tutorials i kildekritik og plagering

Vi glæder os til at byde dig velkommen på KUBIS bibliotekerne, som danner rammen om gode og stimulerende studiemiljøer til dig og dine studiefæller. Flere af bibliotekerne har lange åbningstider og weekendåbent. Bibliotekerne har kyndige informationsspecialister, du altid kan trække på, hvis du har brug for assistance til at søge, finde, bestille, få adgang litteratur eller du har brug for hjælp til at samle og organisere dine informationer med et såkaldt referencehåndteringsværktøj.

REX – bibliotekets onlinekatalog

Når du skal have et over­blik over de materialer, der findes i KUBIS-biblioteker­ne, skal du starte i REX, den fælles online katalog, som du kan finde på www.kubis.ku.dk og www.kb.dk. Bøger, tidsskrifter og artikler søges i REX. Her kan du reservere og downloade de materialer, du har brug for. Du kan altid tjekke i REX, om der er elektronisk adgang til en bog eller et tidsskrift og fra hvornår, der er adgang, og du kan selv vælge hvor du vil afhente materialerne.

Sådan bliver du registreret som bruger

Som ny studerende på KU bliver du automatisk opret­tet som bruger ved KUBIS-bibliotekerne, hvis du har dansk CPR nr. Hvis du ikke har dansk CPR skal du registreres med dit studiekort. Medbring dit studiekort eller sundhedskort ved første biblioteksbe­søg. Som registeret bruger får du adgang til onlineressourcer, bøger, artikler og services, uanset hvor du befinder dig. Er din undervisning gået i gang tidligt så du ikke endnu er registreret, så kom også og tal med os!

Som akademisk studerende skal du forholde dig kildekritisk til de informationer og den litteratur, du finder og læser. Du skal kunne anvende videnskabe­lig information korrekt og redeligt og dermed undgå plagering og de konsekvenser, det kan få. Kan du det? Tjek det på ubtesten.dk og stopplagiat.nu.

Hvad er KUBIS?

KUBIS er et fællesskab mellem bibliotekerne under Københavns Universitet og Det Kongelige Bibliotek. Bibliotekerne kan du finde på kubis.ku.dk. Du kan bestille, låne, afhente, aflevere, downloade litteratur fra hvilket som helst af bibliotekerne og du har adgang til oceaner af elektroniske ressourcer uanset om du er hjemme, på biblioteket, ved en computer eller du bruger mobiltelefonen.

Brug biblioteket & find

º søgeværktøjet REX º databaser º mailservicen ’spørg biblioteket’ º en informationsspecialist der

hjælper dig kurser i informationshåndtering Webtutorials om kildekritik, web evaluering, plagiering m.m. dine biblioteker via www.kubis.ku.dk og www.kb.dk www.bibliotek.dk. Her får du adgang til danske artikler, samt bøger, film og musik fra alle danske biblioteker

º º º º

KUBIS.KU.DK  19


KUDOS

VIL DU VÆRE MED TIL AT LAVE KUDOS? HAR DU EN JOURNALIST GEMT I MAVEN ELLER MÅSKE EN PRESSEFOTOGRAF? PÅ KUDOS ER VI ALTID PÅ UDKIG EFTER SKRIBENTER OG FOTOGRAFER, ILLUSTRATØRER OG WEBKYNDIGE DER VIL SÆTTE DE STUDERENDE I FOKUS OG FORTÆLLE DERES HISTORIER. BLIV EN DEL AF REDAKTIONEN! VI SØGER:

Der bidrager med grafisk materiale

Der viser de studerendes hverdag igennem lækre fotoreportager Der udbreder bladet til ku-dos.dk, Facebook og KUnet

Der har noget på hjertet

R MØ EDAK DER TIO N KU DAG KHVER SDO M L STU S’ LO 18.00 ANDEN KAL I FIO TER ER H L S R O Kom TR ÆD ÅDET S den forbi al , E1 lere 22.a 0. de ug

KUDOS

ER KU‘S STUDENTERBLAD. VI VIL GIVE DE STUDERENDE EN STEMME OG SE KRITISK PÅ DE RAMMER, DER FORMER VORES HVERDAG.

ust på k El fra m u hvis dos.sr@ ler skri andag du e gma v til o i at r intere il.com s høre s mer seret e!


KUDOS #5 (august-september 2011)  

KUDOS er dit studentermagasin på Københavns Universitet og udgives af Studenterrådet. Find KUDOS online eller i de mintgrønne standere på ca...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you