Page 1

Fra Studenterrådet VED KØBENHAVNS UNIVERSITET MARTS 2012

INTERVIEW MED EN STUDENTERPRÆST s. 15

Tema: Arbejdsliv + it´s called

networking, babys. 12

Ta med til fredagsbar! s. 18 Få valgresultatet s. 22 Studiejob: Fordele & faldgruber s. 10


indhold 3 LEDER 4 NYT FRA STUDENTERRÅDET 6 SPOTTET & CUTTET 7 HARDER BETTER FASTER STRONGER 8 EN GLIDENDE OVERGANG FRA STUDIE- TIL ARBEJDSLIV 10 WOXPOP 12 IT´S CALLED NETWORKING, BABY 14 SPECIALESUMPEN 15 INTERVIEW MED EN STUDENTERPRÆST 18 BAR + HÅNDJERN + STRIPPERSTANG 21 UNIVALG RESULTATET 22 KALENDER 23 KUBIS

tema: Arbejdsliv

Arbejdslivet er ikke noget der lurer i sivet, klar til at hugge fatt i dig når du er ferdiguddannet. Snarere er det noget vi selv må snige os indpå og hugge fatt i. Meget gerne lang tid inden kandidatgraden er sikret. I denne udgaven introduserer KUDOS dig for arbejdsliv i alle sine fasetter.

s. 7 – 13

WOXPOP

Vi har talt med studerende som velger at arbejde ved siden af studiet om hvorfor og hvad de får du af det. s. 7-14

Interview

Birgitte Poulsen har en særlig interesse i den åndelige dimensionen af studerendes hverdag. Mød KU’s studenterpræst på s. 7-14

valgresultat

Se hvem der repræsenterer dig i råd og udvalg rundt om i universitetssystemet! Vi giver dig valgresultaterne på s. 7-14

UDGIVES AF Studenterrådet Fiolstræde 10 1171 København

  KONTAKT kudos.sr@gmail.com   OPLAG 3.000 eksemplarer

REDAKTION Oliver de Mylius, sociologi Hjørdis Longva, retorik Freia Dam, dansk

ØVRIGE BIDRAGSYDERE Ida Sofie Kristensen, dansk Christian Soelberg, dansk Trine Mæhl, dansk Pia Molin Lykkebo, dansk Laust Jordal, dansk KORREKTUR Karen Kristjansdóttir DESIGN Matilde Digmann matildedigmann.dk TRYK Tryk 16 Fiolstræ

OM KUDOS KUDOS udgives af Studenterrådet og er et gratis magasin for alle studerende ved Københavns Universitet. Det redaktionelle arbejde er frivilligt. Bladet udkommer to gange hvert semester: September, november, februar og april og bliver distribueret til alle fakulteter og fakultetsbiblioteker. Redaktionen forbeholder sig retten til at redigere, forkorte og udelade indsendte indlæg. Derudover påtager

2    KUDOS #8 MARTS

redaktionen sig intet ansvar for materiale, der indsendes uopfordret.

Næste udgivelse (#9) kommer ud i april og kommer til at handle om markeringen af Studenterrådets 100 årsjubileum i år.


LEDER

Det handler om arbeidsliv! Tekst af redaktionen Jeg er student. Men rent teknisk sett har jeg også allerede vært en del av arbeidslivet i mange år, mellom annet som gårdsarbeider, oppvaskhjelp, oversetter og Facebook-oppdaterer. Jeg vet hvordan det er å arbeide, men føler likevel at arbeidslivet, det er noe annet. Noe stort og vagt som truer i horisonten og kommer til å markere slutten på livet som jeg kjenner det. Samtidig vet jeg også godt at overgangen mellom utdannelse og arbeidsliv ikke trenger om å være så brå, og for mange heller er et spørsmål om gradvis tilvenning og heldige tilfeldigheter.

Dette nummeret av KUDOS skal handle om „arbejdsliv“, fordi arbeid ikke bare er noe som lurer i sivet når vi er ferdig utdannet, men også noe fleste studerende snubler innom underveis i sine akademiske karrierer. Noen snubler med stor presisjon og lander med

begge bena midt i arbeidslivets smørøye lenge før vi andre har fått tatt oss sammen til å skrive noe som ligner på en representativ CV. Jeg beundrer målrettede mennesker, men tilhører selv heller den gruppen som stadig har strukket hånden ut etter den første og beste lønnsslippen som kunne innfri omtrentlige forventninger om hyggefaktor og timetall. Arbeidet på si har vært en kjærkommen avveksling til studiene. Dess mer lavpraktisk mestringsfølelse og frynsegoder, dess bedre. Spørsmålet er så, hvordan kortene faller når man endelig en dag står med specialet under armen og klør seg i hodet. Var det godt nok?

100års jubileum går av stabelen nå i år! Med andre ord er det mye å glede seg til! Vi håper du får ett forykende flott semester og ønsker deg god lesning!

Hilsen Hjørdis Maria Longva På vegne av redaktionen.

Særlig i krisetider som denne, når ledige, utdanningsrelevante stillinger er i ferd med å bli like sjeldne som rosa elefanter, stimler vi studerende sammen rundt bord og benker i det ganske land og utveksler slagplaner.

– Hvordan kan jeg gjøre meg selv til en attraktiv arbeidstaker? – Hvordan kan jeg unngå sosialt stigma og skaffe meg et verdig liv etter specialet? Ikke overaskende lyder svaret fra ekspertene i de målrettede studentenes favør, at den beste måten å motvirke fremtidig arbeidsløshet på, er å finne en relevant studiejobb.

Fra side syv vil vi førsøke å avdekke noe av arbeidslivets brokete landskap. Et flertall fagforeninger gir råd om hvordan man vellykket kan redde seg over kløften mellom speciale og arbeid og vi har snakket med mange studerende om deres erfaringer med arbeidslivet. Kanskje kan man få litt inspirasjon? Heldigvis finnes det mer i studielivet enn arbeid! Vi presenterer universitetsvalgresultatene, intervju med studenterpresten på KU, rapporterer om forykende fest på fredagsbaren NATbar og minner om at Studenterrådets

KUDOS #8 MARTS   3


nyt fra studenterrådet

STUDENTEROMBUDET ER HISTORISK!

Bjarke Lindemann Jepsen er formand for Studenterrådet

Tekst Bjarke Lindemann Jepsen

Efteråret og vinteren har budt på universitetsvalg, eksamenslæsning og IT-nedbrud. Men midt i kulden var der også en historisk sejr for os studerende. Efteråret og vinteren har budt på universitetsvalg, eksamenslæsning og IT-nedbrud. Men midt i kulden var der også en historisk sejr for os studerende. Og så er vi gået i gang med at forberede Studenterrådets 100-års fødselsdag. Danmarks første studenterombud en realitet KU’s bestyrelse vedtog i januar at indføre et studenterombud. Ombuddet bliver en klageinstans for studerende, der kommer i klemme i forvaltningen, og er en kæmpe sikring af vores retssikkerhed som studerende. Vi har i Studenterrådet har flere gange presset på for at få et ombud. Det er derfor en kæmpesejr, at studenterombuddet nu indføres og forventes i gang fra sommeren 2012.

Udløbsdato tilbage på studiekort Ved studiestarten i sommer afskaffede KU udløbsdatoen på studiekortene. Det var dumt, for mange studerende havde derefter svært ved at få studierabat i svømmehallen, på museet eller den lokale café. I Studenterrådet tog vi det op med KU’s ledelse, der nu genindfører udløbsdatoen og giver mulighed, at studerende med kort uden udløbsdato kan få dem byttet.

Universitetsvalg: Studenterrådet og fagrådene sikrer samlet stemme I november var der valg til studienævn, akademiske råd og universitetsbestyrelsen. Fagrådene, fakultetsrådene og Studenterrådet vandt stort, så også i 2012 er vi studerende sikret en samlet og samarbejdende stemme på tværs

KU’s bestyrelse vedtog i januar at indføre et studenterombud.

4   

KUDOS #8 MARTS

af fag og fakulteter. Stemmeprocenten steg desuden fra 11,7 til 14,6 procent. På side 22 kan du se, hvem der blev valgt. Studenterrådet fylder 100 år i 2012 Lige nu er Studenterrådets bestyrelse og sekretariat i fuld gang med at lægge planerne for fødselsdagsfejringen. Glæd dig: næste nummer af KUDOS har nemlig netop tema om 100-årsjubilæet.

Modtager du Studenterrådets nyhedsbrev? Klik ind på studenterraad.ku.dk og tilmeld dig nyhedsbrevet med nyt fra fakultetsrådene og Studenterrådet. Det udkommer en gang om måneden. Klik også gerne ind forbi facebook.com/ studenterraadet


spottet & cuttet

FUSIONSKVALERNE

„Mens KU-ledelsen ikke kan få armene ned over deres fusionsprojekt, der nu har halvanden måned på bagen, så har selv samme projekt vakt alvorlige panderynker blandt studerende.“ Felipe Maggiolo D’Ottone i omtale af den nylige fakultetsfusion i Scient. November 2011

UNDRINGEN

„Første gang jeg stødte på udtrykket „elfenbenstårnet“ forbandt jeg det straks med Rapunzel, enhjørninger og glimtende eventyrslotte. Så da jeg senere fandt ud af, at det til min store overraskelse var et udtryk, der kritiserede videnskabsmanden, passede det slet ikke sammen. Hvordan kunne prinsesser og heste med horn i panden være en dårlig ting?“ Chefsredaktør, Julie Trier deler fordums barnlig undren i det seneste Corpus – Februar 2012

FAGPRATEN

PERSPEKTIVET

SLAGSIDEN

Naturhistorisk konservatorstuderende Anne Marie Eriksen tar på opdagelsesferd til konserveringsværktedet under Zoologisk museum i den seneste udgave av Scient. – November 2011

Pensionist Palle Erdmann fortæller om sine erfaringer i jobbet som eksamensvagt i Universitetsavisen – Februar 2012

Scient.pol. og tidligere studenterpolitisk ringrev Søren Schultz Jørgensen, om studenterpolitik i halvfjerserne til Universitetsavisen – Februar 2012

”Han piller forskellige knogler frem rundt omkring i bunken og fortæller entusiastisk om de forskellige nedslidningslidelser, som hesten har levet med.”

„Eksaminer kan man aldrig få nok af. De forhindrer en i at gro fast foran tv-skærmen hjemme i dagligstuen. Og så giver de et tiltrængt tilskud til det månedlige pensionsbidrag,“

”Der er også en slagside ved nutidens pragmatiske studenterpolitik, og det er tabet af et åbent refleksionsrum. Den nye studenterpolitik bliver lige så fattig som samfundspolitikken på visioner, vilde tanker og ideologisk og værdimæssig kreativitet.«

varm kultur i foråret

I skrivende stund er der endnu lang tid til, at foråret sænker sit krokusfarvede korpus ned over plænerne i københavn. Kudos har derfor besøgt 3 varme indendørsaktiviteter, der sikrer dig en kulturel godbid uden frosne fingre. 6    KUDOS #8 MARTS

Draving by Drawing – arkitektens tegninger Hvad: Mere end 100 personlige håndtegninger af arkitekter. Hver har de deres personlige streg og ingen er ens. Hvor: Dansk Arkitektur Center Hvornår: 13/1 – 18/3 kl. 10-17, onsdag kl. 10-21

Northern women in Chanel Hvad: 46 billeder af nordiske modeller - blandt andet Freja Beha og Louise P. klædt i Chanel. Hvor: Designmuseum Danmark Hvornår: 2/2 – 8/4, tirsdag-søndag kl. 11-17

Balance og stofskifte Hvad: Udstilling om kropsforståelse og om hvordan kropsforståelsen har udviklet sig i takt med historien og lægekunsten. Hvor: Medicinsk Museion Hvornår: 11/1 – 31/10, onsdag, torsdag, fredag og søndag kl. 13-17

Tekst Freia Dam Foto Dac.dk


tema

HARDER Tekst Freia dam

BETTER

FASTER STRONGER

Er egentlig titlen på en daft punk-sang fra 2001, men det kunne ligeså vel være mantraet på christiansborg når man ser på de mange krav, der efterhånden bliver stillet til de studerende på landets universiteter. Vi skal hurtigt ind og hurtigt ud og på arbejdsmarkedet igen. men ifølge en undersøgelse, burde politikerne tænke helt anderledes i disse krisetider. Der skal faktisk helt modsatte midler i brug end nomeret studietid, topkarakterer og godbids-SU hvis de studerendes chancer for at få et job efter endt uddannelse skal højnes. Hvert år er der ca. 13.000 nyudsprungne akademikere som står klar til at søge job. Mange af dem ender i disse tider i ledighed, og det har alvorlige konsekvenser til følge. Forskellige undersøgelser fra 2010 viser, at en længerevarende ledighed giver tab af selvtillid og faglige kvalifikationer, og som i sidste ende sender de højtuddannede ud på det ufaglærte arbejdsmarked – en konsekvens der smider en stor mængde talent på gulvet og i sidste ender giver Danmark et resourcespild af de større. På de næste sider kan du blandt andet læse om studerende, der har valgt aldeles irrelevante studiejobs, hvor højt du egentlig skal vægte gode karakterer og en masse tips til hvordan du kan bruge din fagforening, undgå ledighed og hvad et studiejob egentlig giver dig af knaldgod bagage til fremtiden. Temaet i dette nummer af KUDOS handler med andre ord om arbejdsliv.

KUDOS #8 MARTS   7


tema

EN GLIDENDE OVERGANG Fra studie- til arbejdsliv Hvordan sikrer man sig i krisetider mod ledighed, og hvad efterspørger arbejdsgiverne? Ifølge DJØF er mere end hver tredje nyuddannede ledig, og denne høje dimittendledighed fordrer en anderledes og kreativ tilgang til jobsøgning og karriereafklaring. Som studerende er man i dag nødt til at tænke fremadrettet - og tocifrede tal på karakterbladet

udgør ikke længere en erhvervsmæssig fremtidssikring. Det er derfor en god idé at samle erfaring under studiet, og supplere timerne i auditoriet op med fagrelevant og/eller frivilligt arbejde.

Få dig et studierelevant job „Et studierelevant job“. Den hyppigst anvendte term blandt studie- og karrierevejledere, og målet for de fleste studerendes hedeste ønskedrømme. At opnå et studierelevant job udgør en studiemæssig målstreg, der eftersigende øger ens chancer betydeligt for at undslippe den truende ledighed efter endt uddannelse. Mette Knudsen, chefkonsulent for DJØF, påpeger, at „den vigtigste indsats for fagforeningen er at hjælpe folk i overgangen fra studieliv til arbejdsliv – og der har vi den kæmpe fordel, at vi kender det arbejdsmarked, som folk skal ud til, vi kender de vilkår, der er, vi ved hvilke kompetencer, der efterspørges, og vi ved, hvad der skal til for at få et job. Vi hjælper folk med at komme godt i gang med arbejdslivet, og det er en proces, der starter allerede under studiet.“ Mette Knudsen understreger udtrykkeligt vigtigheden af at have et studierelevant job. For det første, viser en undersøgelse foretaget af DJØF, at studerende, der under studietiden har haft et fagligt relevant studiejob, har en markant lavere ledighedsprocent efter endt studie. For det andet, kan de afprøve deres teoretiske viden i praksis, og få indblik i og forståelse for arbejdslivet i en kobling til

netop deres fag. Herudover påpeger Mette Knudsen, at mange studerende efterfølgende bliver ansat i de virksomheder, hvor de har haft studiejobs eller været i praktik. At netværk og CV desuden styrkes, er endnu en klar fordel. Alt i alt, letter et fagligt relevant arbejde altså overgangen fra studie- til arbejdsliv. Overgangen fra studie- til arbejdsliv En fagforening kan altså hjælpe den enkelte til at få sparket gang i karrieren, og Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening mener, at der i høj grad er brug for en fagforening netop i dag: „Dansk Magisterforening giver både individuel og kollektiv støtte. Der har i gennem nullerne været meget fokus på individualisering. Den tendens tror jeg er ved at vende. Vi tilbyder støtte til den enkelte, men vi tilbyder også et fællesskab. Og det tror jeg der bliver behov for.“ Overgangen fra studiets trygge rammer til et presset arbejdsmarked i krise, kan for mange studerende være et hårdt slag i ansigtet. Men som medlem af en fagforening står man aldrig alene, påpeger Ingrid Stage, og fagforeningen kan være med til at opbløde den bratte overgang. „Gnidningsfrit kan vi ikke garantere det bliver. Det er en stor omvæltning at gå fra at være studerende til at være i job. Men vi hjælper med rådgivning om kontrakter, løn- og arbejdsforhold, hvad man skal

  Overgangen fra studiets trygge ram mer til et presset arbejdsmarked kan for mange studerende være et hårdt slag i ansigtet. Men som medlem i en fagforening står man aldrig alene (...) Fagforeningen kan være med til at opbløde den bratte overgang.

8   

KUDOS #8 MARTS


tema

kræve i løn mv. Og vi tilbyder check af jobansøgninger, karriereafklaring og kontakt til brancheorganisationer mm. Det bedste råd jeg kan give er: henvend dig til din fagforening. Vi er her for det samme. Og alle er velkomne til at søge råd og få bistand.“

Dette underbygger Mette Knudsen, idet hun pointerer, at DJØF gør enormt meget ud af at klæde de studerende ordentligt på til at komme i gang med erhvervslivet: „Hvordan skriver man en god ansøgning? Hvordan brander man sig selv? Hvordan sætter man bedst ord på sine kompetencer? Og den helt store

vil desuden nikke genkendende til, at relevant joberfaring allerede efterspørges i langt de fleste jobopslag. Erfaringen må – og skal – hentes et sted fra, og man må om muligt søge alternative indgangsvinkler til erhvervslivet. En nøgle til erhvervslivet kunne således være praktik eller frivilligt arbejde. Praktik og frivilligt arbejde giver et unikt indblik i arbejdslivet, der kan få afgørende konsekvenser for ens senere karrierevalg. Man kan dyrke fagspecifikke interesseområder og få vigtige redskaber til at kombinere den akademiske teori med arbejdslivets mere praktiske, tværfaglige og innovative

er lovbestemte, men de er faktisk opnået gennem forhandlinger og en ihærdig indsats fra de faglige organisationer. Det er ikke en god idé at arbejde uden løn, men det er helt forståeligt. Vi arbejder for at modvirke den tendens til at udnytte ledigheden, som vi ser inden for en del brancher. Vi vil i stedet intensivere indsatsen for at skabe adgang til job især i private virksomheder, der kan få støtte til at ansætte akademikere. Det ved vi giver bonus. At arbejde ulønnet giver en ond cirkel, der bare vil fortsætte udnyttelsen. Og der er også en risiko for, at man miste sin selvtillid ved således at „skulle sælge

indgangsvinkel. Ulempen er dog den (som oftest) manglende løncheck, der kun forværrer de røde tal på et allerede stramt SU-budget. DJØF’s arbejdsmarkedsundersøgelse viser fx, at kun 11 % af de studerende reelt fik løn under deres praktikophold. Når studerende begynder at arbejde ulønnet for at opbygge erfaring og et godt CV, kan det medføre en skævvridning af samfundet og en forhindring for fagforeningernes historiske kamp for arbejdernes rettigheder. Det er en udvikling som på sigt, kan vise sig at være meget uheldig. Ingrid Stage argumenterer, at „når man er med i en fagforening står man ikke alene med problemer på studiet og/eller arbejdspladsen, eller alene, når der skal forhandles forbedringer. Kollektivet giver styrke til den enkelte. Mange tror, at det er rettigheder, der

sig selv“ billigt eller gratis, og det fører næppe til job. Men jeg forstår godt incitamentet til at gøre det.“

...virksomheder, der kan få støtte til at ansætte akademikere. Det ved vi giver bonus. At arbejde ulønnet giver en ond cirkel, der bare vil fortsætte... udfordring er, hvordan adskiller jeg mig fra alle de andre jobsøgende? Det er tit de personlige kompetencer, som man adskiller sig på, og dem, man skal sørge for at præsentere på en god måde overfor arbejdsgiveren. Hos DJØF har vi en række konkrete tiltag til at styrke den jobsøgende på dette punkt; fx hjælp og sparring til ansøgningen samt diverse kurser i eksempelvis præsentationsteknik og brug af sociale netværkssider som LinkedIn. Og erhvervserfaring er selvfølgelig guld værd! De konkrete eksempler kan hentes fra arbejdspladsen, og dem med studierelevant arbejde får en langt mere glidende overgang til erhvervslivet.“ Praktik, frivilligt og ulønnet arbejde Men der er blandt de studerende rift om de fagligt relevante job, og mange

Hvad enten det er praktik, frivilligt eller lønnet arbejde, kan et studierelevant arbejde altså give én nogle unikke kompetencer, der kan supplere studiet og udvide ens teoretiske horisont. Efter endt studie er man desuden bedre stillet på et presset arbejdsmarked, og beskæftigelsesmulighederne er langt bedre. Uddannelse i sig selv er i dag således ikke nødvendigvis nok til at få et job, og det er en god idé aktivt at samle erfaring allerede under studietiden.

Kilder Dimittendledighed: Det bliver bare ved og ved, DJØF-bladet nr. 4, 2011 Statistik fra DJØF’s arbejdslivsundersøgelse 2011

KUDOS #8 MARTS    9


tema

studie (ir)relevante job FREIA DAM & TRINE MÆHL

DER ER ENORM FOKUS PÅ, AT ENS STUDIEJOB SKAL VÆRE FAGLIGT RELEVANT. MEN DER KAN VÆRE MANGE ANDRE GRUNDE TIL AT VÆLGE LIGE PRÆCIS DET JOB, MAN HAR. KUDOS HAR INTERVIEWET STUDERENDE MED ANDERLEDES STUDIEJOBS, DER IKKE ER DIRKTE STUDIERELEVANTE – MEN I STEDET BERIGER DEM PÅ ANDRE MÅDER. Simone Med lidt aparte åbningstider står Simone i Kastrup Lufthavn og sælger sko til dem der måtte trænge. Hendes job består både af at stå i kassen og sørge for, at butikken ser ordentlig ud. – Hvorfor? „For at kunne spare op til rejser, oplevelser og for at kunne bruge lidt ekstra penge i hverdagen. Primært styrker det mit engelske sprog og mine komunikationsevner i givne situationer med

Simone Karla Sandø Studerer: dansk Job: sælger sko i kastrup lufthavn

10    KUDOS #8 MARTS

andre mennesker. Og så får jeg en god erfaring med at være stabil og tage ansvar.“

Nine Mode i den gode sags navn, og genbrug gjort nemt for og af unge, er hvad butikken ”Fremtiden” står for. Det er en moderne og modebevidst genbrugsbutik, hvor Nines jobfunktion er at sortere det indleverede tøj - og kun de chikke og unikke items udvælges til butikkens klientel.

– Hvorfor? „Jeg har altid været optaget af mode, men dog begrænset af SU’en – og da butikken ofte var lukket, besluttede jeg selv at give en hånd med.“ At kombinere mode med muligheden for at hjælpe folk i nød, er vigtige parametre i forhold til Nines jobvalg – og hun pointerer, at alt overskud går ubeskåret til Røde Kors.

Rikke Siden sporten pole kom til Danmark for


tema

Nine Sofie Holmelin Studerer: dansk Job: frivillig i genbrugsbutikken Fremtiden hos røde kors

fire år siden, har Rikke stået i spidsen – 4 år som danser, 3 ½ år som instruktør. Siden har hun startet sit eget firma, der arrangerer shows og gratis udendørsarrangementer – formålet er at skabe en modpol til det eksisterende konkurrencemiljø, og skabe et frirum, hvor poledansere kan sparre og finde inspiration hos hinanden. – Hvorfor? „At danse gør mig glad, og det er vigtigt for mig, at lave noget helt anderledes end hvad jeg ellers gør på studiet. Dansen udfordrer og styrker mig, og jeg føler sig enormt privilegeret over at kunne bruge min hobby som studiejob.“

Rikke Wahlberg Nielsen Studerer: humbas på ruc Job: poleinstruktør hos Templegym

Johan Klokhøj Studerer: litteraturvidenskab Job: driftsmedarbejder hos et elevatorfirma

Johan Elevatoren går i stå, du trykker på alarmknappen, en stemme svarer – det er Johans. Jobfunktion består i at få elevatordriften til at glide gnidningsfrit, og han er mellemleddet mellem de nødstedte elevatorgæster og teknikerne, hvis arbejde han koordinerer.

– Hvorfor? „Det er heldigvis sjældent, at elevatoren stopper, og jeg bruger ventetiden til at læse. At der er rigeligt tid til at dykke ned i verdenslitteraturen, gør derfor dette til et genialt studiejob for en litteraturstuderende som mig.“

KUDOS #8 MARTS   11


tema

It’s called networking baby! Mellem 60 og 80 % af alle job finder sin rette kandidat gennem netværk. Uretfærdigt? Ja helt klart. Smart? Absolut! Kudos bringer dig her en guide til hvordan du kommer i gang med at netværke og bruger det rigtigt.

FREIA DAM STUDERER DANSK

Ballet er åbent skriv så navnene på alle de folk du kender – også dem der ligger lidt perifert i din omgangskreds – du kan altid redigere i listen senere. Nedfæld navne på familiemedlemmer, venner, kolleger, eks-kolleger, studiekammerater, undervisere, lejren fra din seneste Roskildefestival, gymnasiekontakter osv. Der behøver ikke at være en fællesnævner for navnene på din liste – der er med garanti en der kan fikse din computer, en anden der kan ordne din vaskemaskine, en tredje med et par rejsetips og en fjerde der kan hjælpe dig med et sted at bo. Føj et par stikord til hvert navn – det her er listen med dit åbne netværk. Det faglige netværk Nu har du fået ord på dit åbne netværkder kan hjælpe dig med lidt af hvert. Næste skridt er det faglige netværk. Her skal du dele folk op i grupper. Du kan starte med din uddannelse. Lav fx en række grupper med navnene på dine studiekammerater, tutorer, gæsteforelæsere og undervisere.

Se så på ting du har lavet der var fagligt relevante. Har du fx været på kurser, seminarer eller foredrag? Og faldt du totalt i hak eller snak med nogle interessante mennesker? Gem navnene og find ud af hvor de arbejder eller underviser.

12    KUDOS #8 MARTS

Mellem 60 og 80 % af alle job finder sin rette kandidat gennem netværk.


tema

...Og så skal du selvfølgelig huske på, at din netværksbiks ikke er en købmandsforretning...

Og hvad med din hjemmefront? Skriv dine familiemedlemmer ind i listen og skriv et par stikord med hvad de laver, og hvor de ville kunne hjælpe dig – og ikke mindst: Hvor ville de havde glæde af dit netværk. Bred dig videre til din vennekreds, dine naboer, dit træningscenter – og hvis du laver frivilligt arbejde; de frivillige du kender. Måske kan du også trække på dem? Sidst men ikke mindst: Kig på tidligere studieophold i udlandet, højskoleophold, rejser mm. Mødte du nogle spændende mennesker, som du stadig kan kontakte uden at det bliver underligt?

Alle disse mennesker er både med i dit åbne og faglige netværk, og det kort du kan trække når som helst. Hold en naturlig kontakt med dem, få styr på deres e-mailadresser eller andre måder du kan kontakte dem på – fx via Twitter, Linkedin eller Facebook.

Spread it! Det er måske lettere sagt end gjort. Det kan gøres på mange måder. En af dem er ganske simpel: Fortæl at du leder efter et job. Tænk grundigt over hvem der skal have denne info. Det kunne være din gamle arbejdsplads? Din mors kollega? Din gamle vejleder? Komponer så en standard-email hvori du fortæller om dine kvalifikationer, din uddannelse, vedhæfter et kort cv og beskriver hvilke type jobs du leder efter. Afslut med at skrive, at hvis de kender nogen eller kender til en ledig stilling, så vil du blive rigtig glad for et tip eller to. Mingle mingle mingle Udover at sprede ordet, kan du også tale om det med hvem som helst. Bordherren eller -damen ved en fest, sidemanden ved en forelæsning, venners venner og sågar dine forældres venner. Alle er i og for sig en del af dit netværk. Spørg dem hvad de laver, hvor de arbejder og om de fx lige står og mangler en i virksomheden. Det kan være med til at give dig uundværlige informationer, som man måske ikke lige ser i jobannoncen – fx kulturen, kollegerne, visionerne for virksomheden eller hvordan chefen er. Samtidig giver det dig et forspring hvis du vælger at skrive en uopfordret ansøgning

Netværk handler om at være der for hinanden, skabe tillid og hjælpe hvor man kan.

til en virksomhed. Jobsnakken vil plante sig i andres bevidsthed og give dig en større og bredere jobsøgningsplatform end hvis du selv skulle få øje på mulighederne.

Dit netværk er en stueplante... Det går ud hvis ikke du ”vander” det. Hermed ikke sagt, at du skal sende julekort og e-mails hver tredje måned. En kontakt kan sagtens ligge uberørt hen i flere år inden du kontakter vedkommende. Blot emnet er relevant og du har helt styr på, hvorfor du kontakter. Lad være med at kontakte, bare for at kontakte. Det bliver spottet lynhurtigt og er spild af tid for begge parter. Den bedste form for vedligehold er hvis du står ligeså meget til rådighed for dit netværk, som dit netværk står til rådighed for dig. Du vil langsomt opdage, at når først en kontakt er brugt en gang, bliver det nemmere og mere naturligt for begge parter at kommunikere efterfølgende. Desuden vil det være god stil hvis du, når du har brugt en fra dit netværk, sender en mail eller et takkebrev hvori du skriver hvordan det gik, hvor du er nu og eventuelt sender dem en tak for hjælpen, de gode råd eller henvisningen til andre relevante kontakter. Og en stueplante er jo.. Helt naturlig. At netværke er også helt naturligt. Det er hverken påtrængende eller helt ude i skoven. Du står jo som studerende eller nyuddannet med dugfriske kvalifikationer, og er et godt tilbud til de mange virksomheder, der netop står og mangler et par nye hoveder. Samtidig må du ikke glemme, at arbejdsgivere sparer tid og ressourcer hvis deres fremtidige ansatte findes på netværksbasis i stedet for den lidt mere langvarige version med rekruttering, jobannoncer, ansøgninger og samtaler.

Og så skal du selvfølgelig huske på, at din netværksbiks ikke er en købmandsforretning. Her hersker ingen nogetfor-noget-mentalitet, og du må for alt i verden ikke føle dig forpligtet til at gengælde tjenester med andet end en stort tak – ligesom du ikke må forvente at få noget igen hvis du hjælper en anden. Netværk handler om at være der for hinanden, skabe tillid og hjælpe hvor man kan.

KUDOS #8 MARTS   13


SPECIALESUMPEN

Et akademisk

svangerskap Tekst Hjørdis Maria Longva

Så var det altså min tur til å tre ut i Sumpen. Jeg har betraktet dette landskapet på trygg avstand i flere år og i mitt stille sinn nesten vært litt misunnelig på dem som skulle gå i gang. Begreper som „spennende“ og „glede meg“ kunne fra tid til annen hoppe rundt på mine lepper. Nå er jeg imidlertid vettskremt! På nært hold minner Specialeprocessen mer om en dødsfelle, kløktig utformet for å fange udisiplinerte og kronisk forsinkede studenter som meg selv. Mitt eneste håp er at alle hjelp-til-selvhjelp-kursene jeg har meldt meg på kan være nok til å holde skuta flytende i rett retning. Unnfangelsen Det har vært lange uker nå i forkant av kontraktinnleveringen, mange åpenbaringer, mange u-svinger i startfeltet. Kjært angstobjekt har mange navn, og „sump“ er heller ikke helt upassende, men personlig har jeg alltid følt at „svangerskapet“ er den mest intuitive allergorien for oppgaveskrivingsprosesser. Alt begynner ved unnfangelsen, den spede idé som inneholder en verden av potensiale,

men samtidig muligheten for fatal falitt. Forventningen om at det som kommer ut i andre enden etter måneder med blod, svette og tårer skal ligne en selv og speile ens egen latente genialitet. Redselen for at noe skal gå galt. Den manglende kontroll og det fulle ansvar. Og så! Fødselen.

Håpet Alle mine barn har blitt født godt over termin, og deres mor har nesten alltid gått inn i en tåke av kombinert posttraumatisk stress-syndrom og fødselsdepresjon umiddelbart etter at eksamenskontoret har kuttet navlestrengen. Oppgavebarna har grått seg til søvn på en glemt harddisk, alle som en. Like fullt håper jeg! Jeg håper og tror, at specialet kan bli noe jeg sprekkeferdig av stolthet bærer frem for verdens åsyn. Tenk om denne siste akademiske anstrengelsen fra mitt hold faktisk kunne tilføre omgivelsene noe! Utvide horisontene. Det ville vært fint. Det gleder jeg meg til. Selvinnsikten Inntil videre har jeg imidlertid mer enn

...Begreper som „spennende“ og „glede meg!“ kunne fra tid til annen hoppe rundt på mine lepper. Nå er jeg imidlertid vettskremt

14    KUDOS #8 MARTS

nok med å unngå spontanabort. Man er så veldig sårbar. Hver gang noen spør meg hva barnet skal hete, får jeg lyst til å si, at selv om jeg skal skrive om offentlige eulogier i Norge etter 22/7, så kommer jeg helt sikkert til å ombestemme meg fordi idéen åpenbart er så enormt KJEMPEDÅRLIG! Men det sier jeg ikke. For jeg kan godt se meg selv fra utsiden, og ufølende vite at den eneste måten å komme seg gjennom usikkerheten på, er å forplikte seg. Ja, det finnes andre ting jeg kunne ha skrevet om. Ja, det er mye jeg går glipp av. Men nei, det betyr ikke at valget er feil, det betyr bare at jeg har fattet et valg. Så står jeg her da, med en halv joggesko plantet i sumpen, en signert kontrakt under armen og ambisjoner som spriker i alle himmelretninger. Jeg forventer kvalme, hetetokter og voldsomme humørsvingninger. Men hva gjør vel det, hvis bare barnet blir velskapt? Jeg gleder meg til september og en heidundrende dåpsfest!


INTERVIEW

INTERVIEW MED EN STUDENTERPRÆST KUDOS #8 MARTS   15


INTERVIEW Ved første øjekast ligner det lille kontor ethvert andet med papirbunker på bordet og bøger i reolen. Men kaster man et nærmere blik på de samme bøger, gætter man uden hjælp fra hverken kirkeklokker eller prædikestol, at Birgitte Kvist Poulsens arbejde er anderledes end det, der foregår rundt omkring på instituttets andre kontorer. Jeg er på

på universitetet, inden jeg valgte teologi. Jeg fandt ud af, at teologi var netop dét, der gav mig noget særligt. Jeg oplevede samtidigt nogle dødsfald, der også skubbede mig i den teologiske retning. Min morfar var præst, og han betød meget for mig. Han var grundtvigianer og nok en ret frimodig præst. Vi blev aldrig tvunget i kirke til højmesser og

fast størrelse, der ligger ligefor, i kraft af fx familien. Den skal udvikles hos det enkelte menneske.“ - Vil du fortælle lidt om hvad arbejdet som studenterpræst indebærer for dig? „Der er jo rigtig mange, der tror, at man

„Vi er alle skabt i Guds billede til at leve på jorden – og det kan mildest talt være pisse hamrende besværligt engang imellem“ besøg hos KUAs studenterpræst Til en god kop kaffe og en snak om hende selv, arbejdet, tilværelsen og ikke mindst om troen.

Birgitte Kvist Poulsen har arbejdet som studenterpræst siden 2005. Ikke blot på KUA men også på de andre højere uddannelsesinstitutioner på Amager. I sin hverdag møder hun således studerende lige fra IT til de kreative studerende fra gangene på KUA. Men hvorfor blev det netop den teologiske uddannelse? Og hvorfor vælge et job som studenterpræst? Der bliver pludselig stille. Så tager Birgitte en kop kaffe, læner sig tilbage og begynder at fortælle.

„Jeg havde som mange andre unge overvejet to-tre forskellige andre fag

16    KUDOS #8 MARTS

den slags. Troen har for mig altid været noget meget frit, noget man tager stilling til undervejs. Hele livet igennem. Da jeg begyndte at læse, vidste jeg, at jeg ikke ville være præst. Jeg læste først og fremmest teologi med interesse for spørgsmålet: Hvad vil det egentligt sige at være menneske? At være menneske med behov for religion og religiøs tydning af tilværelsen? Med mit eget speciale blev jeg faktisk så optaget af de spørgsmål, og jeg endte med at få Ph.d. –stipendiat og skrev så videre om netop disse spørgsmål. På den måde har min uddannelse haft betydning for min nuværende funktion som studenterpræst på flere niveauer. Jeg kender universitetet, ikke bare som studerende, men også som ansat og jeg kan derfor sætte mig ind i de forskellige situationer, de studerende rent fagligt står i. Og jeg ved, at troen ikke er en

ikke selv er færdiguddannet, når man er studenterpræst. Eller som tror, at jeg underviser andre teologer. Men en studenterpræst er en præst, der står til rådighed for de studerende, der har brug for en samtale og rådgivning. Det er det, jeg laver her på Universitetet. Vi er ansat af Kirkeministeriet i folkekirken, og derfor har vi samtidigt femogtyve procents forpligtelse i sognekirkerne rundt omkring. Der holder jeg almindelige højmesser, dåb og begravelser. Jeg forsøger så vidt muligt at holde forkyndelsen i kirken, så når jeg har samtaler med folk her på Universitetet, sidder jeg altså ikke og hiver Jesus op af hatten. Selvfølgelig taler jeg om tro og tvivl, om overvejelser og religion og hvad der ellers kan være – men i så fald er det mig, der kommenterer på noget, den studerende selv kommer med“ forkyndelsen i kirken, så når jeg har


INTERVIEW samtaler med folk her på Universitetet, sidder jeg altså ikke og hiver Jesus op af hatten. Selvfølgelig taler jeg om tro og tvivl, om overvejelser og religion og hvad der ellers kan være – men i så fald er det mig, der kommenterer på noget, den studerende selv kommer med.” - Hvilke emner kommer de studerende så med til dine samtaler? Og er de, der kommer, nødvendigvis troende kristne?

„Man skal ikke aflægge regnskab for sin tro hos mig. Man må også gerne komme som ikke-troende eller med en anden tro; Jeg elsker selv en god diskussion om, hvad tro kan være. Religionskritikken fylder en del her, og det ved jeg, at den også gør hos andre studenterpræster. Det er nu engang vigtigt også at kunne sætte spørgsmålstegn ved tro. Hvad angår emnerne, er det vigtigt for mig at understrege, at der er problemer, jeg ikke kan hjælpe med. Som regel har det noget med psykisk sygdom at gøre. Der er jeg ikke kompetent til at kunne hjælpe. Det jeg til gengæld kan er at lytte og hjælpe den studerende videre til fx en psykiater eller en psykolog. Så på den måde prøver jeg også at holde tungen lige i munden, med de ting jeg ikke selv kan. Når det er sagt, så kan folk komme med alt mellem himmel og jord. Der er ikke noget, der er tabu her hos mig. Jeg kan snakke om kærestesorger, eksamensangst, opgaveskrivning, studievalg – dog alt sammen med udgangspunktet som studenterpræst. Jeg er ikke studievejleder. Andre studerende kommer med ting fra deres fortid. Det kan være dødsfald, noget der måske ligger mange år tilbage, som man pludseligt føler et behov for at tale med nogen om. Det er det jeg kalder „gammel sorg“. Og så er det jo fint at få talt med en præst, fordi det kan forventes, at vi ved lidt om liv og død, sorg og smerte.“ - Men hvor ligger forskellen så på studenterpræstens funktion og den funktion en psykolog f.eks. har?

„Det kan hurtigt komme til at lyde som om, at der er en „niveaudeling“ i

de problemer jeg møder hos de studerende. Det er vigtigt at understrege, at for den enkelte studerende, der sidder hos mig, opleves problemerne eller fx sorgen lige intenst. Hvert menneske der kommer til mig er individuelt og vigtigt, og det er så her, vi godt kan begynde at snakke kristendom. Vi lever alle ud fra nogle alment menneskelige vilkår, men samtidigt er vi noget helt specielt og unikt hver i især. Vi er alle skabt i Guds billede til at leve på jorden– og det kan mildest talt være pisse hamrende besværligt engang imellem – men vi er fælles om at skulle klare det besværlige. Den dobbelthed, at vi både er en fælles enhed og hver især unikke, er netop noget kristendommen, som religion, peger på. Og det snakker jeg gerne med de studerende om, men som sagt: uden at prædike eller missionere. Det er jo noget alle kan genkende, med mindre man selvfølgelig er helt forstokket og bare ikke vil være med. På den måde er der i Kristendommen et betydningsoverskud , et sprog, som nogle gange kan hjælpe og sætte en ind i en ramme, der er større end en selv. Og uden at de studerende måske selv formulerer det sådan, så er det faktisk det de fleste, der kommer, søger. En forklaring eller støtte i deres forsøg på at efterkomme nutidens enorme krav – ikke mindst de uudtaltekrav - til folk, om at kunne styre og forstå hele verden og sig selv på samme tid. Det er de færreste, der kan det, og derfor bliver det en befrielse for mange at høre, at der er rigtig meget vi har til fælles, og at der er rigtig meget, der tager tid og spænder ben for alle mennesker i deres liv. Du kan lave nok så mange planer, men der kommer altid noget og spænder ben: både positive og negative ting. På den måde gør virkeligheden altid noget, på trods af vores intense forsøg på at kontrollere den. Det er det, jeg mener, at jeg som studenterpræst kan formidle til de studerende på en anden måde, end psykologerne kan. Psykologen er sat i verden for at lære os at kontrollere virkeligheden, og jeg er sat i verden for at gå ind i det rum, hvor vi ikke kan kontrollere længere og derefter sige det højt sammen med den studerende.“ Tusind tak Birgitte!

Tekst: Ida Sofie Kristensen, danskstuderende Foto: Laust Jordal, danskstuderende KUDOS #8 MARTS   17


FREDAGSBAR

BAR + HÅNDJERN + STRIPPERSTANG PIA MOLIN LYKKEBO & FREIA DAM

På det naturvidenskabelige fakultet er de ikke fedtede med hverken fredagsbarer, barpriser, stripperstænger eller kinky toiletter. Kudos besøgte fredagsbaren på nat med det meget sigende navn: cafeen Stripperstænger og bizarre drinks Hvis man gik og troede som Pia og jeg at NATs studerende er sådan nogle nørdede og støvede typer med langt hår og temmelig meget cola i dunken, så er det nok ikke helt ved siden af. Ikke desto mindre ejer Cafeen som en af de eneste på KU en vaskeægte stripperstang. Og da jeg spydigt spurgte en datalogistuderende, om den overhovedet var blevet brugt, fortalte han os om sin egen omgang med stangen en sen nattetime, hvor han havde synets det var en fabelagtig ide at svinge begge ben om stangen og derved udsætte sin nedre region for et midlertidigt blackout. Vi valgte ikke at spørge videre ind til de dybere omstændigheder, men kastede os i stedet over barens drinkskort, der huser titler som Den sorte død, Kolera og Aids. Mens vi stod og overvejede hvad vi skal fejle denne aften, foreslog bartenderen Jacob os at vi prøvede den famøse og mystiske Mad på fad. Drinken består af vodka, Fun-saftevand og almindelig H2O (som de nok ville sige herude). Den skulle eftersigende slå folk i gulvet som fluer. De omkringstående nikkede indgående til os, og det virkede som om, at de alle havde en personlig tragedie

18    KUDOS #8 MARTS

...Altså hvis man leder efter en eller anden velplejet og veltrænet fyr med store muskler og ingen samvittighed, så er Cafeen jo ikke stedet man skal kigge.


FREDAGSBAR

“...han havde synets det var en fabelagtig ide at svinge begge ben om stangen og derved udsætte sin nedre region for et midlertidigt blackout. Vi valgte ikke at spørge videre ind til de dybere omstændigheder...” i mødet med Mad på fad. Jeg valgte derfor en helt almindelig Gin Tonic til en fantastisk pris på bare 15 kroner, mens Pia bestilte en fadøl til samme pris.

Søde mænd med farpotentiale Da vi stod i baren og mærkede den afslappede og gæstfrie stemning, kom Nina og Sonja op i baren for at bestille. De læste begge fysik på fjerde år, og havde derfor spenderet mange aftner og eftermiddage på Cafeen. Med to tiere på disken var pigerne efterfølgende hver forsynet med en økologisk hvedeøl fra et eller andet hippiebryggeri på fyn, og absolut klar på at fortælle os, hvordan scorerchancerne var på stedet: ”Altså hvis man leder efter en eller anden velplejet og veltrænet fyr med store muskler og ingen samvittighed, så er Cafeen jo ikke stedet man skal kigge. Her går folk mere oP i deres karakterer end hvordan deres hår sidder. Hvis man derimod leder efter en sød, reel og ærlig fyr, der med garanti har det vildeste farpotentiale, så er Cafeen det helt rigtige sted.” fortalte Sonja os mens Nina supplerede: ”Altså vi er jo alle sammen lidt nørdede, men det gør også bare, at stemningen er virkelig afslappet. Her er plads til alle typer og alle er velkomne, også folk fra andre studieretninger end NAT”. Læder, håndjern og kæder Vi kiggede os lidt omkring, og her var faktisk enormt mange charmerende og søde mænd. De var faktisk, modsat på fx Det Humanistiske Fakultet i et pænt overtal! Men nok om mænd. Det blev pludselig tid for os at lade vandet efter hippieøl, shakede

Priserne er uhyggeligt lave, klientellet er enestående og stemningen er helt i top frugtshots og Gin Tonic – og her fik vi os lidt af en overraskelse. Hvis Cafeens toilet var et menneske, ville det være et menneske med en alvorlig personlighedsspaltning. For udover at huse en rimelig basic kumme og vask, indeholdte rummet også en rød læderbriks og et sæt håndjern monteret i en kæde på væggen. Hvad ideen med dette var, og om de nogensinde har været i brug efter lidt for mange Mad på fad ville ingen udtale sig om – men det var klart underligt, sjovt og absurt på nogenlunde samme tid. Dommen er klar Vi vil klart anbefale, at man kigger forbi Cafeen hvis man alligevel er i nærheden, og ligesom Fattigsofie ikke har en krone på lommen. Priserne er uhyggeligt lave, klientellet er enestående og stemningen er helt i top – og så må vi endelig ikke glemme stripperstangen og det store udvalg i baren. NATTERNE kan uden tvivl starte din tur i byen uden at du kommer fattig og ædru hjem. ÅBNINGSTIDER & PRAKTISK INFORMATION Man-ons: 12-19 Torsdag: 12-22 Fredag: 12-03 Der er gratis te og kaffe i dagtimerne og Cafeen tager både imod dankort og Visa Electron.

...Hvis Cafeens toilet var et menneske, ville det være et menneske med en alvorlig personlighedsspaltning.

KUDOS #8 MARTS  19


UNIVALGRESULTATET

Se hvem der repræsenterer dig i 2012 Tekst Hjørdis Longva I november var der universitetsvalg, hvor vi studerende valgte vores medlemmer af studienævnene, de akademiske råd og til KU’s bestyrelse. Her kan du se hvem fra Studenterrådet, fakultetsrådene og fagrådene, der blev valgt ind og repræsenterer os studerende i fællesskab i 2012.

Universitetsbestyrelsen Som universitetets øverste myndighed har Københavns Universitets bestyrelse til opgave at varetage universitetets interesser som uddannelsesog forskningsinstitution. Bestyrelsen fastlægger blandt andet retningslinjerne for universitetets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Der var kampvalg til KU‘s bestyrelse. Studenterrådets fælles liste og fagrådenes støttelister fik sammenlagt 4537 stemmer ud af 5296 ikke-blanke stemmer. Der giver en stemmeandel på 85,6 %. Hvem er Mattias og Louise? Studenterrådets spidskandidat, den sociologistuderende Mattias Friis Jørgensen var valgets topscorer med

571 personlige stemmer, svarende til næsten 11 % af alle afgivne stemmer. Louise Lipczak Hansen fra biologi - bioteknologi ble valgt ind i KU’s bestyrelse sidst år og beholder sin plads i 2012. Sammen vil de de især kæmpe for: • At uddannelse skal være KU’s førsteprioritet • Indføring av et minimum for antall undervisningstimer på alle uddannelser • Værn om studenterdrevne initiativer og sociale tilbud • Mere demokrati og studenterindflydelse på KU • At der skal gives adekvat vejledning og respons på alle akademiske opgaver

Akademiske råd Der findes et Akademisk Råd for hvert fakultet på Københavns Universitet. Akademisk råd har til opgave at rådgive dekanen om den interne fordeling af bevillinger, forskning, uddannelse og planer for videnudveksling; at indstille til bedømmelsesudvalg; og at tildele ph.d.-grader, doktorgrader og priser. Studienævnene Studienævnet er et demokratisk valgt organ bestående af studerende, undervisere og administrativt personale. Studienævnet har det overordnede ansvar for tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelserne på instituttet.

Du kan læse mere om valgresultaterne, og hvem der blev valgt, på sr.ku.dk eller ku.dk/valg

5537 241 14,6% 11,7% Afgivne stemmer ved universitetsvalget i 2012

valgdeltagelsen i 2011

21    KUDOS #8 MARTS

heraf blanke

valgdeltagelsen i 2010


UNIVALGRESULTATET

Universitetsbestyrelsen

Mattias Jørgensen, sociologi Louise Lipczak, bio.-biotek.

AKADEMISKE RÅD Akademisk Råd (LIFE) Allan Grønborg, veterinærmed. Pernille Erthmann, bio.-biotek. Christian Lundtoft, fødevarevid. Johannes Buus, bio.-biotek. Mikkel Vinther, landskabsarkitekt. Ralf Nielsen, jordbrugsøkonomi TEOL Anders Martin Lauritsen,teologi Emil Saggau, teologi

Akademisk råd (JURA) Kristian Hegaard, jura Gwen Gruner-Widding, jura Konservative Stud. vandt en plads SUND Markus Olsen, medicin Anna-Thora Vejlebo, ondotologi Julie Greve, medicin

Akademisk Råd (FARMA) Anders Bojsen, farmaci Kristina Toft, farmaci Josefine Nørgaard, farmaci Akademisk Råd (HUM) Anna Björklund, finsk Bastian Friborg, religionsvidensk. Mads Damgaard, religionshistorie Akademisk Råd (NAT) Nastasia Okulova, nanoscience Thomas Repsdorph, datalogi og Mads Wilmann, biologi Akademisk Råd (SAMF) Jonathan Lehmann, antropologi Signe Rysbjerg Møller, psykologi Laura Telling Hansen, økonomi

STUDIENÆVN BK-studienævnet (FARMA) Barbara Harbak, farmaci Heidi Juul, farmaci Cecilie Malskær, farmaci INSS-studienævnet (HUM) Mikkel Nordvig, dansk Katrine Eiter, dansk Sanjin Puskar, dansk

Mette Brønsted, audiologopædi Anna Björklund, finsk MEF-studienævnet (HUM) Søren Petersen, filosofi Signe Aller, pædagogik Maja Hansen, retorik

Juridisk studienævn (JURA) Rebekka Bormann, jura Sofie Friborg, jura Tanja V. Nøddelund, jura Konservative Stud. vandt en plads Levnedsmiddel-SN (LIFE) Jonas Tofte, fødevarevidenskab Maria Hansen, fødevarevid. Marie-Louise Arpe , fødevarevid. Christiane Pedersen, fødevarevid.

BA-studienævnet (NAT) Jennie Burmester, biologi Alexander Byth, biologi Anna Hansen, biokemi Lisa Hauge, fysik Christine Schrøder, mol.bio.med. KA-studienævnet (NAT) Signe Christensen, biokemi Sissal Erenbjerg, fysik Anne Etzerodt, biologi Max Herzog, biologi Helene Müller, biologi SN for Sociologi (SAMF) Naja Skadhauge, sociologi Emil Begtrup-Bright, sociologi Iben Raskmark, sociologi

SN for Statskundskab (SAMF) Sarah Vormsby, statskundskab Theis Holm, statskundskab Klara Christensen, statskundskab Frit Forum vandt en plads SN for Humanbiologi (SUND) Karina Juhl, humanbiologi Emilie Balk-Møller, humanbiologi Cecilie Johnsen, humanbiologi Simon Fredholm, humanbiologi Zachary Barbati, humanbiologi

SN for IT og Sundhed (SUND) Mads Wejrup, IT og Sundhed Ask Haastrup, IT og Sundhed Thomas Henriksen, IT og Sundhed Sohaib Nazmi, IT og Sundhed Sine Kok Annfeldt, IT og Sundhed

SN for Sundhedsfaglig Ka. (SUND) Helle Juul-Larsen, sundhedsfag. Iben Bang, sundhedsfaglig. Ditte Olesen, sundhedsfag. Imrana Shahzada, sundhedsfag. Anne Sofie Lunau, sundhedsfag.

Studienævnet for Teologi (TEOL) Jonas Hennild, teologi Bo Chen, teologi Christine D. Jensen, teologi

ENGEROM-studienævnet (HUM) Laura Havemann, engelsk Cecilie Kjølholt, engelsk Pernille K. Rytterhuus, tysk Stephanie Kim Löbl, fransk Simon Birk, italiensk IKK-studienævnet (HUM) Martin Aagaard, litteraturvidenskab Mia Mathiasson, kunsthistorie. Malthe Ulrik, teatervidenskab Mikkel Thomsen, musikvidenskab SAXO-studienævnet (HUM) Ida Bull, forhist. arkæologi Andreas H., kl. arkæologi Linda Friisgaard, etnologi Peter Hansen, græsk og latin Simon Keese, historie TORS-studienævnet (HUM) Kåre Skinnebak, Asien Jonas Juhlin, Mellemøsten Thea Larsen, Østeuropa Sari Saadi, religionsfagene Leon Bentkowski, øvrige fag

SN for Folkesundhedsvid. (SUND) Julie Kristensen, folkesundvid. Mette Skar, folkesundhedsvid. Sigrid Veber, folkesundhedsvid. Rikke Skaarup, folkesundhedsvid. Camilla Lindgreen, folkesund. SN for Medicin (SUND) Anders Husby, medicin Henriette Hansen, medicin Benjamin Janjooa, medicin Sandra Pouplier, medicin Demo. Medicinere vandt en plads

SN for Ondontologi (SUND) Anna-Thora Vejlebo, odontologi Thomas Kizach, odontologi Charlotte Astrid Gehrt, odontologi Julie R. Kirkegaard, odontologi Lasse Zurbrügg, odontologi

Naturvidenskab-SN (LIFE) Lea Gram Hansen, bio.-biotek. Freya Oddsdottir, bio.-biotek. Sebastian Hessner, landskabsforv. Ida Engelund, landskabsforvaltn. Pi Ganderup, landskabsarkitektur Ronja Larsen, naturressourcer Kristian Davidsen, agronomi Helene Midttun, bio.-biotek. Veterinærstudienævnet (LIFE) Astrid Kjærgaard, veterinærmed. Karl Jensen, veterinærmedicin Svend Garbus, veterinærmed. Ruth Davis, veterinærmedicin Mikkel Larsen, veterinærmedicin SN for Antropologi (SAMF) Nicholas Jessen, antropologi Simon Eiriksson, antropologi Sophie Andersen, antropologi

SN for Psykologi (SAMF) Andreas Liljenstrøm, psykologi Tue Hammer Lerche, psykologi Signe Rysbjerg Møller, psykologi Stine Kjøller Petersen, psykologi

Økonomisk Studienævn (SAMF) Nanna Olsen, økonomi Sara Armandi, økonomi Anne Dammeyer, økonomi Henriette Nielsen, økonomi

KUDOS #8 MARTS   21


kalender

Hvad ved du om digital litteratur?

16. marts LiT.house inviterer til brown-bag session med post.doc. Kristin Veel om digital litteratur kl 12.30 på Det humanistiske fakultetsbibliotek i Njalsgade 112, 2300 S.

Bestyrelsesmøde

14. april 2012 Studenterrådets bestyrelse holder bestyrelsesmøde, kl. 12-17 i Studenterrådets lokaler, Fiolstræde 10, København. Bestyrelsesmøderne er åbne for alle studerende ved Københavns Universitet.

iPodbattles i Studenterhuset Hvert semester afholder Studenterhuset iPod Battle – hver anden torsdag. Det er altid et brag af en fest, der får hele huset til at hoppe. Ikke mindst fordi det er holdet, der får det støreste bifald, der vinder. 1. Marts RUC battler Musikvidenskab. 15. Marts Humaniora battler Uniradioen 29. Marts Musikvidenskab battler Medicin.

politikkonferene

Politikkonference i Danske Studerendes Fællesråd 20. april 2012 Danske Studerende Fællesråds halvårlige politikkonference. Læs mere på www.dsfnet.dk

Læs mere på www.studenterhuset.com/ipodbattle

deltag i CHALLENGE 2012 Case-konkurrencen Challenge hos PwC 29. marts

Revisions- og konsulenthuset PwC afholder for femte gang sin årlige case-konkurrence ‚Challenge‘.

Challenge er et helt netværkskoncept, hvor deltagerne om aftenen kan nyde hinandens selskab under en gourmetmiddag på et særligt udvalgt sted. Deltagerne kommer fra hele landet, og for dem, som kommer langvejs fra, sørger vi naturligvis for hotel og transport.

22    KUDOS #8 MARTS

Challenge afholdes på vores hovedkontor i Hellerup, hvor vores administrerende direktør byder deltagerne velkommen fra morgenstunden.

Alle kandidatstuderende kan deltage. Arrangement løber af stablen d. 29. marts, og tilmelding foregår inden 12. marts. Læs mere på www.pwc.dk/ pwchallenge


KUBIS.KU.DK

Nu kan du finde bøger og artikler til opgaven via din smartphone.

BIBLIOTEKET    er med dig overalt Nye tiltag på Kubis

BIBLIOTEKET I LOMMEN Du kan finde bøger og artikler til opgaven via din smartphone. Det Kongelige Biblioteks søgesystem REX har fået en mobilgrænseflade, som gør det enkelt at anvende på telefonen.

Dit fag er lige ved hånden Mangler du faglig inspiration, søger du de bedste onlineværktøjer inden for faget, eller mangler du i det hele taget et overblik og en kickstart til opgaven?

Du får også adgang til dine kontooplysninger, og kan se de enkelte bibliotekers åbningstider.

Du finder nemt vores online vejledninger på LibGuides, vores nye og let overskuelige grænseflade. Det giver forhåbentlig et bedre overblik over de mange forskellige ressourcer, der spænder fra grundlæggende fagdatabaser til inspirerende og supplerende linksamlinger.

Som nyeste feature kan du også sende dit spørgsmål direkte fra telefonen til biblioteket. Kan du ikke finde en artikel, mangler du nogle oplysninger, eller søger fakta fra en særlig begivenhed – så skriv spørgsmålet og send det til os. Vi vil svare inden for 24 timer på hverdage. Det er nemt at få adgang på telefon. Du taster www.kb.dk/rex i din smartphone-browser, den åbner automatisk den egnede grænseflade. Ønsker du at bruge den almindelige version af Rex, kan du altid skifte ved linket „Skift til webversion“ på bunden af søgesiden. Vi vil gerne blive bedre og udvide vores service på mobilplatformen. Brug feedback-muligheden og giv os din mening. Den betyder rigtig meget. Skriv dit forslag eller ønske, du kan også placere dine 10 automatiske stemmer på andres forslag.

„På min fagside kan du nemt få adgang til de mest relevante fagdatabaser, opslagsværker, links og andre ressourcer - og selvfølgelig finder du også hjælp til litteratursøgningen. Og er du i tvivl så spørg biblioteket eller mig, med LibGuides er du aldrig alene“, udtaler Marc Sales, fagreferent i Politologi, som også ser spændende muligheder for integration af moderne webteknologier i LibGuides. Politologi-siden er blot en af de mange fagsider som har fået et nyt udseende. Ud over samfundsvidenskaberne er også fagene inden for humaniora og natur- og sundhedsvidenskab blevet flyttet til nye sider. For jura erstatter de nye sider den gamle Juraportal og bliver en nem og overskuelig adgang til de mest relevante databaser med retskilder. Du finder den samlede guideoversigt på http://libguides.culis.kb.dk

HJÆLP OS Hjælp os med at gøre det Det Kongelige Biblioteks mobile tjenester bedre! Gå ind på siden - https://detkongeligebibliotek.uservoice.com, hvor du kan stille forslag eller påpege fejl på mobilsiden. Du kan også kommentere eller stemme på andres forslag. Du kan stemme anonymt, men vil du skrive forslag eller kommentarer skal du logge ind, fx via din facebook-konto.

KUDOS #8 MARTS   23


KUDOS #8 (februar-marts 2012)  

KUDOS er dit studentermagasin på Københavns Universitet og udgives af Studenterrådet. Find KUDOS online eller i de mintgrønne standere på ca...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you