Page 1

Fra Studenterrådet VED KØBENHAVNS UNIVERSITET APRIL 2012

science & cocktails

100 År med Studenterrådet + fredagsbar

biologernes vandhul

Et splittet Studenterråd Historisk Overblik Fagråd: Er det noget for dig?


indhold 3 LEDER 4 NYT FRA STUDENTERRÅDET 6 100 år med studenterrådet 7 STUDENTERNE & 2. VERDENSKRIG 8 STUDENTERRÅDET ANNO 2012 10 STUDENTERRÅDSFORMÆND GENNEM 1/2 ÅRHUNDREDE 12 HISTORISK OVERBLIK 14 ET SPLITTET STUDENTERRÅD 15 FREMTIDENS UNIVERSITET 16 SCIENCE & COCKTAILS 19 INTERVIEW 20 BIOLOGERNES VANDHUL 21 FAGRÅD 22 KALENDER 23 KUBIS

tema: 100 års studenterpolitik

100 år – Hundrede år med studenterpolitik, opgør, krige, sejre og nederlag. Studenterrådet fylder 100 handler dette nummers tema om Studenterrådets historie. En historie der er fyldt med kampe og kæm formænd. Hvordan var det fx at være Studenterråd under 2.verdenskrig?

s. 6 – 15

interview

Hvordan blander man cocktails og videnskab sam herlig klog vitaminpille af viden? Læs med på s. 16

Interview

Vi sendte vores biolog Steffen LyngeJørgensen afsted til en våd B fredagsbarsreportagen på s. 20

OM KUDOS

tidslinie

Hvornår fik vi et samlet studenterråd? Og hvad skete der Studenterrådet i 1973? Få et historisk overblik på s. 12

UDGIVES AF Studenterrådet Fiolstræde 10 1171 København

KONTAKT kudos.sr@gmail.com OPLAG 3.000 eksemplarer REDAKTION Oliver de Mylius Freia Damt

ØVRIGE BIDRAGSYDERE Anne Grønskov Christian Solberg Trine Mæhl Laust Jordal Steffen Lynge Jørgensen Gustav Voss KORREKTUR Karen Kristjansdóttir DESIGN Matilde Digmann matildedigmann.dk TRYK Tryk 16 Fiolstræde 10 1171 KBH K

KUDOS udgives af Studenterrådet, og er et gratis magasin for alle studerende ved Københavns Universitet.

Det redaktionelle arbejde er frivilligt. Bladet udkommer to gange hvert semester: September, november, februar og april og bliver distribueret til alle fakulteter og fakultetsbiblioteker. Redaktionen forbeholder sig retten til at redigere, forkorte og udelade indsendte indlæg. Derudover påtager

2    KUDOS #9 APRIL

redaktionen sig intet ansvar for materiale, der indsendes uopfordret. Næste udgivelse (#10) kommer ud i august og kommer til at være en specialudgave til de nye studerende på Københavns Universitet.


LEDER

Hva’ mon vi laver om 100 år? Tekst af redaktionen Indrømmet. Det kan virke som en klichéfyldt maveplasker, at indlede lederen for KUDOS’ temanummer om Studenterrådets 100 års jubilæum med en sang af Kim Larsen. Men det sjove ved sangen er, at Larsen i teksten har mere end svært ved at forholde sig til, hvad det egentlig sker om 100 år. Naturligt nok er han mere optaget af, hvad der bevares. Er der stadig polkaprikker, sprut og cerutter? I dette nummer af KUDOS ser vi tilbage på de seneste 100 år. 1912 var året, hvor Titanic sank, det første julemærkehjem blev åbnet, Kim Il-Sung og Milton Friedman blev født, og hvor Herman Bang døde. Og så er det året, hvor aktive studerende på KU stiftede Studenterrådet. Siden har rektorkæden skiftet hals en del gange, og de udfordringer vi står med i dag som studerende er nok ikke helt de samme. Eller er de?

I dette nummer af KUDOS ser vi tilbage på de seneste 100 år. 1912 var året, hvor Titanic sank, det første julemærkehjem blev åbnet, Kim Il-Sung og Milton Friedman blev født, og hvor Herman Bang døde. Og så er det året, hvor aktive studerende på KU stiftede Studenterrådet. I denne udgave af KUDOS møder vi tidligere formænd for Studenterrådet, der kan fortælle om de udfordringer, studerende stod overfor for 10, 20, 30, 40 og 50 år siden. Vi møder nutidens aktive studerende, der fortæller om, hvordan er det at være aktiv i Studenterrådet i år 2012. Vi kigger fremad – hvordan vil fremtidens universitetet se ud? Og selvfølgelig skriver vi også om fredagsbarer, studiejobs og meget mere.

Men for at vende tilbage til udgangspunktet, så er det ret svært at svare på, hvad de aktive studerende, der grundlagde Studenterrådet, troede Studenterrådet ville være om 100 år. Nok allermest fordi Studenterrådet altid er et produkt af sin tid, og de kampe og udfordringer, der møder os som studerende, mens vi er studerende. Derfor bliver vi også nødt til at tage udgangspunkt i nutiden, når vi taler om, hvad Studenterrådet og de kommende aktive studerende vil have fokus på om 100 år. Er der en bolig til os? Er kvaliteten af vores uddannelser gode nok? Kan vi få et arbejde, når vi er færdige? Er universitetet læring for livet eller jobtræning til arbejdsmarkedet? Det betyder ikke, at vi ikke skal have blikket stift rettet mod fremtiden. Med dette nummer af KUDOS ser vi lidt tilbage – og du kender selv bedst til, hvordan det er at være studerende i dag. Vi håber, at du på baggrund af det vil være med til at svare på spørgsmålet: Hvad mon vi laver om 100 år?

Kan vi få et arbejde, når vi er færdige?

KUDOS #9 APRIL   3


nyt fra studenterrådet

100 års medbestemmelse?! Bjarke Lindemann Jepsen er formand for Studenterrådet

Tekst Bjarke Lindemann Jepsen

April er for alvor en historisk måned! Både for Studenterrådet, der fejrer sin 100års fødselsdag med et fokus på medbestemmelse, men også fordi vi endelig – efter års arbejde – får indført et målbart minimumstimetal på KU’s bacheloruddannelser. Jubilæumskampagne: 100 års medbestemmelse?! Hvad vil det egentlig sige at kunne påvirke sin egen hverdag på studiet? Er der steder, hvor vi ville kunne skabe bedre resultater for både universitetet og samfundet, hvis vi var med til at træffe beslutningerne? I forbindelse med jubilæet sætter vi fokus på vores medbestemmelse og på, hvordan vi som studerende har påvirket og fortsat påvirker vores egen hverdag og uddannelser.

Minimumstimetal: Et kæmpe skridt i den rigtige retning! Efter års pres fra blandt andet Studenterrådet har KU endelig forpligtet sig på at sikre et højere timetal på de uddannelser, der har alt for få timer. Fra 2013 må ingen studerende have under 8

Fra 2013 må ingen studerende have under otte timer om ugen

4   

KUDOS #9 APRIL

timer om ugen, og fra 2014 skal alle studerende garanteres 12 timer om ugen som absolut minimum. Samtidig har vi presset universitetet til at love, at timeløftet ikke resulterer i større hold, færre uger per semester eller lignende nedskæringer. Det er et enormt vigtigt løfte, for kvaliteten af vores uddannelser skyldes ikke kun timetallet, selvom det er en af de vigtigste forudsætninger for kvalitet!

Forårsgeneralforsamling 12. maj 12. maj holder vi forårsgeneralforsamling i Studenterrådet. Der vil vi blandt andet sætte fokus på Studenterrådets holdning til indførelsen af sprogkurser i de ordinære uddannelser. Der vil også være opkvalificerende workshops og hilsner fra de andre studenterråd i

Danmark. Generalforsamlingen er åben for alle studerende på KU og kommer til at foregå på Studenterhuset.

Vil du være aktiv under studiestarten? I Studenterrådet er studiestarten den fedeste opgave. For det er vigtigt, at vores medstuderende får en fantastisk velkomst og en god start på deres liv som studerende. Derfor sender vi Studenterhåndbogen ud til vores nye medstuderende, og vi inviterer dem til det store RUS-arrangement, hvor de kan møde deres nye studiekammerater – et par dagen inden, det for alvor går løs med studiestart og rustur. Vil du være med som skribent på Studenterhåndbogen eller som frivillig på RUS-arrangementet? Skriv til mig på bjarke@studenterraad.dk!Invent


tema

1 00 år med Tekst Oliver de Mylius

s  tudenterrådet Danmark havde i 1912 knap 2,8 millioner indbyggere. Landet var overvejende et bondeland. Christian d. 10. var blevet konge i foråret. Venstre regerede. Klaus Bernstein var konsejlspræsident. Det var ikke hver dag, man så en bil. Flyvemaskiner var der vel enkelte, som havde set, og i september fløj zeppelineren „Hansa“ hen over København under umådelig opsigt. Radio blev der mumlet om i polytekniske kredse. Fjernsynet var så fjernt som på månen, glosen ikke engang opfundet endnu. Sådan skrev N.P. Sørensen i bogen „Studenterråd og studenter,“ da man i 1962 fejrede Studenterrådets 50 - års jubilæum. Han så tilbage på en tid, hvor Studenterrådet havde bestået trods to verdenskrige. De seneste 50 år har trods alt været mere fredsommelige – men studenterpolitisk er der sket store omvæltninger, i særdeleshed i kølvandet på studenteroprøret i ‘68. På de følgende sider fejrer vi Studenterrådets 100 års jubilæum med fortællinger fra øjenvidnerne til historien. Vi giver et indblik i livet i Studenterrådet anno 2012, og vi ser fremad mod årene der kommer. God læsning – og stort tillykke med de 100 år herfra!

6    KUDOS #9 APRIL


tema

Mange historier er værd at fortælle fra de første 50 år af Studenterrådets historie, men ingen så dramatisk som historien om de studerendes rolle under 2. Verdenskrig.

Tekst Oliver de Mylius

STUDENTERNE &

2. verdenskrig „Fra besættelsens allerførste dage opstod der vanskeligheder. Studenterne kunne simpelthen ikke døje synet af tyskerne, og fra politiet indløb til universitetet rapporter om skærmydsler...“

Sådan beskriver N.P. Sørensen den første tid efter besættelsen den 9. april 1940. Tiderne skulle dog blive endnu mere vanskelige. Det blev stadig mere besværligt at få gennemført bare nogenlunde normale undervisningsformer, og de mange studerende, som tog del i modstandsbevægelsen gjorde, at der opstod uregelmæssigheder og afbrydelser i studierne.

Studerende, lektorer og professorer anholdes Det kom til mange alvorlige sammenstød mellem danske studerende og tyskerne. Et stort antal studerende deltog i modstandskampen, blandt andet når det gjaldt organiseringen af jødernes flugt til Sverige. Tyskerne klagede flere gange over chikane fra danske studerende, undervisere og Studenterrådet, og det fik også konsekvenser. Flere professorer og lektorer blev anholdt, ligesom mange studerende blev det efter at have deltaget i demonstrationer og anden illegal aktivitet. I 1944 blev Studenterrådets formand Henrik Glahn fængslet for at have deltaget i våbentransport, men det kunne ikke bevises,

og han blev løsladt. Andre var ikke så heldige – 25 studerende mistede livet i kampen.

Razzia og lukning Størstedelen af tiden under besættelsen fortsatte undervisningen på Københavns Universitet. Med visse undtagelser. I 1943 lukkede studerende og undervisere universitetet i én uge i protest mod tyskernes aktioner mod danske jøder. Mod slutningen af krigen var modstanden fra danske studerende blevet tyskerne for meget. Flere razziaer fandt sted mod blandt andet Studentergården, Regensen, Nordisk Kollegium og Studenterforeningen.

Uroen bredte sig, og efterhånden mødte ikke mange studerende op til forelæsningerne, som i stedet blev holdt i private hjem, kirker, o.lign. Men krigen sluttede jo til sidst. Besættelsestiden var ovre, og de studerende havde opnået meget goodwill i befolkningen for deres modstand mod tyskerne. Ved befrielsesfesten på universitetet i 1945 sagde daværende rektor Jens Nørregaard: „Der har aldrig været et så intimt samarbejde, en så stærk enighed om målet imellem universitetet og studenter som i besættelsestiden.“

KUDOS #9 APRIL   7


tema

Folk gør det her, fordi de synes det er vigtigt – vi kæmper jo for, at vi som studerende får de bedst mulige forhold Foto: Laust Jordal

STUDENTERRÅDET Anno 2012 Meget er sket siden Studenterrådet blev grundlagt for 100 år siden. Hvad laver de aktive studenter i dag? KUDOS har taget pulsen på Studenterrådet i år 2012.

Tekst Oliver de Mylius

I bygningerne på Fiolstræde, lige over Paludans Bogcafé, holder Studenterrådet til. Her sidder den hårde kerne af aktive studerende, der tager hånd om det daglige studenterpolitiske arbejde. Dem der fra morgen til aften arbejder for bedre vilkår for de studerende på Københavns Universitet. Én af de aktive er Mads Melin. Han er uddannelsespolistisk sekretær i Studenterrådets forretningsudvalg. Han har været aktiv i studenterpolitik i flere år og var lige fra starten draget af det gode kammeratskab og kampgejsten hos de studerende. Det er også det, der inspirerer ham i dag:

„Folk gør det her, fordi de synes det er vigtigt – vi kæmper jo for, at vi som studerende får de bedst mulige forhold. Og bare det, at folk gør det fordi de tror på den sag, det er enormt inspirerende, og sådan skal det også være. Det skal

8   

KUDOS #9 APRIL

være sjovt og spændende at lave studenterpolitik. Så er der også flest der er med,“ siger Mads Melin.

På barrikaderne Mads lægger mange timers arbejde på kontoret. Det politiske arbejde tager tid. Men Studenterrådet er mere end kun det, der foregår indenfor væggene på Fiolstræde. Kampagner, aktivisme, demonstrationer og happenings har i mange år været tæt forbundet med det at være studerende. Sidste år var Mads med til kampagnen „Studiebyen København,“ hvor man satte fokus på hvor dyrt det er, at være studerende i København – både når det gælder bolig og offentlig transport. „Vi lavede blandt andet en flash mob på metrostationen,


TEMA

Foto: Laust Jordal

Her satte Studenterrådet fokus på København som studieby, skabte opmærksomhed om bolig- og transportproblematikkerne i byen

som hed „Køb billet eller bli’ mæt,“ hvor vi var en stor gruppe studerende, der pludselig satte os ned på perronen og spiste et æble. Vi ville sætte fokus på, at studerende er så pressede på økonomien, at vi reelt må vælge mellem dyr offentlig transport og aftensmad. Sådan nogle arrangementer er sjove at være en del af,“ siger Mads.

Sammen om et bedre universitet For Mads er det vigtigt at se Studenterrådets arbejde som et fælles projekt. Over hele Københavns Universitet tager studerende del i arbejdet i blandt andet fakultetsråd og fagråd. Derfor er har alle fakultetsrådene en repæsentant i Studenterrådets bestyrelse, og Studenterrådet holder også tæt kontakt med fakultets- og fagråd.

„Det er simpelthen så vigtigt, at vi alle sammen er sammen om det her. Vi kan jo ikke kæmpe for de studerendes sag, hvis vi ikke ved, hvad de studerende har brug for, at vi kæmper for. Så vi har stor kontakt med de studerende ude lokalt,“ siger Mads Melin, men minder samtidig om, at det ikke kun er det politiske arbejde der tæller:

„Du kan gøre en forskel for et bedre studieliv på mange måder – som tutor, i festudvalg, ved at lave arrangementer og meget mere. Det eneste der er vigtigt at huske er, at det ikke er selvskrevet, at vi har gode uddannelser, og at det frem for alt er os studerende der kan sørge for, at det er sjovt at være studerende.“

Du kan gøre en forskel for et bedre studieliv på mange måder Foto: Laust Jordal

STUDENTERRÅDETS SENESTE KAMPAGNER 2011 – Studiebyen København

Her satte Studenterrådet fokus på KBH som studieby, skabte opmærksomhed om bolig- og transportproblematikkerne i KBH for at presse politikerne til at gøre KBH til en studieby.

2011 – Et universitet for alle

Her satte Studenterrådet fokus på de barrierer, som får studerende til at

droppe ud fra deres uddannelser. Blandt andet var der fokus på håbløse regler og krav til studerende, bedre vejledning og mere rimelige optagelseskrav.

2010 – SU-man

Her satte Studenterrådet – med hjælp fra superhelten SU-man – fokus på den lave SU og konsekvenserne for de studerende.

KUDOS #9 APRIL    9


tema

Studenterråds formænd

gennem et halvt århundrede

Tekst Freia Dam og Trine Mæhl

Har Studenterrådets kampe altid handlet om mere demokrati og færre nedskæringer? Hvilke begivenheder har skabt overskrifter, og præcis hvad kæmpede de studerende egentlig for dengang far var dreng? KUDOS har interviewet fire formænd fra hver deres årti. IBEN KOCH // Formand i 1983 – Hvad kæmpede I for? Vi kæmpede imod nedskæringer og for et studenterhus. Og så kæmpede vi alt for meget mod hinanden. Dengang var vi i opposition til Universitet. I dag står Studenterrådet og Universitetet mere sammen imod Ministeriet. Vi også i politisk partnerskab med andre venstrefløjsfraktioner. Det kan synes som en ligegyldighed i dag, men dengang diskuterede vi meget demokratiforståelse og klasseanalyse, og de ting var afgørende for vores princip- og arbejdsprogram.

Iben Koch, formand i 1983

10    KUDOS #9 APRIL

– Var der anderledes præmisser for studenterpolitik, dengang du besad
formandsposten? Der var mange flere aktive! Vi havde 8.000 medlemmer, og det var ikke ualmindeligt, at der kunne være langt over 100 til fællesrådsmøderne. Vi havde væsentlig større indflydelse på demokratiet på Universitetet. Der var ikke studieaktivitetskriterier, hvilket betød væsentlige bedre kår for at lave studenterpolitik. - Hvad synes du om de studerendes rettigheder i dag? Jeg synes, at det er en stor fejl, at de

studerende ikke har mere indflydelse på, hvem der skal lede såvel fakulteter som rektorat. STEFAN OUTZEN // Formand i 1979

– Hvad kæmpede I for? Kampen gjaldt selve samfundsordenen. Socialismen var sat på dagsordenen, og den kunne ikke vindes gennem deltagelse i universitetsledelsen, men i ”den politiserende kamp” i hverdagen. Studenterrådet så derfor sig selv som en slags kampagneleder, hvor det på det nærmeste var tabu at tale om egne interesser. Målet lå langt ud


tema

Folmer Teilmann formand i 1963-64 over de studerendes særinteresser. Revolutionen stod for døren. Og så fejrede Universitetet i 1979 sit 500års jubilæum. Her deltog en del studerende i små happenings under parolen ”Bekæmp det borgerlige Universitet”. Formanden blev inviteret til middag hos dronningen, men den slags deltog man ikke i. – Var der anderledes præmisser for studenterpolitik, dengang du besad formandsposten? Det tror jeg egentlig ikke. Vi var rimeligt bevidste om forskningens betydning for samfundsudviklingen, men vores paroler om „Forskning i arbejderklassens interesser“ var næppe den medicin, der skulle sikre en fri og uafhængig forskning. Eftertiden skulle dog give os ret i, at universiteterne kunne ende med at blive styrede af kapitalinteresser.

– Hvad synes du om de studerendes rettigheder i dag? Grundlæggende har de studerende en meget stor frihed på de danske universiteter, men de har dog mindre indflydelse på universitetsledelsen. Den udvikling er en logisk konsekvens af, at forskningen i stigende omfang er styret af kontrakter mellem universitet og en eller anden magtfuld koncern. SIMON SERBIAN // Formand i 1996

– Hvad kæmpede i for? Vi kæmpede rigtig meget med at

Steffen Outzen formand i 1979 sammenfatte rådene. Det lykkedes rigtig godt men det var ikke problemfrit med en ny formand og en masse nye studerende. For de nye skulle det være det allermest naturlige, at der var ét studenterråd og ikke alle mulige afstikkere.

tilkaldt, når der blev behandlet emner af særlig interesse for de studerende. Studenterrådets målsætning var derfor at få fast plads som observatør i Konsistorium, et ydmygt ønske i betragtning af det senere krav om 50%‘s bestemmende medlemskab.

– Hvad synes du om de studerendes rettigheder i dag? Jeg tror langt hen af vejen, at I har nogenlunde samme grundvilkår som vi havde. Det er et privilegium at være være studerende. Der er jo i bund og grund ingen studenterledere, der ikke vil høre på de studerende. Uanset årstal er det hårdt arbejde at være studerende og lave studenterpolitik. Men vi gør jo hver især en forskel.

– Hvad synes du om de studerendes rettigheder i dag? Jeg mener nok, at de studerende fik alt for megen indflydelse i forbindelse med 68-oprøret, og at det vedvarede ganske længe – men jeg synes nu efterfølgende, at det har fundet et passende leje.

– Var der anderledes præmisser for studenterpolitik, dengang du besad formandsposten? Det som jeg så som det sværeste, var klart at skabe opbakning. Der var hverken facebook, mails eller internet i min tid som formand. Det må klart være blevet lettere efterhånden. Derudover følte jeg, at vi virkelig skulle arbejde ekstremt hårdt for at få indflydelse.

– Var der anderledes præmisser for studenterpolitik, dengang du besad formandsposten? Vi var meget ydmyge overfor universiteternes ledelse, der var bestemt ikke noget med at stille ultimative krav. De økonomiske vilkår for studenterne var meget ringere end i dag. Til gengæld kunne de fleste regne med beskæftigelse umiddelbart efter bestået eksamen og kunne endog vælge og vrage mellem flere forskellige stillinger.

FOLMER TEILMANN // Formand i 1963 – 1964

– Hvad kæmpede I for? Dengang i 1963-64 havde Studenterrådet ikke fast repræsentation i Konsistorium, men vi blev af og til

KUDOS #9 APRIL   11


HISTORISK OVERBLIK

1  912 1  968

Studenterrådet grundlægges

I marts 1912 gav Københavns Universitet tilladelse til, at der kunne oprettes et Studenterråd. En kongelig anordning fastslog i 1921, at Studenterrådet var alle de studerende på universitetets officielle talerør.

1  969

Ny styrelseslov

Studenteroprøret

Studenterrådet havde hidtil haft eneretten til at repræsentere de studerende i universitetets organer. Med den nye styrelseslov blev denne ret afløst til fordel for universitetsvalg, hvor andre studenterorganisationer og grupperinger også kunne stille op. Det fik Studenterrådet til at boykotte universitetsvalget.

Op til studenteroprøret i 1968 var der hos studerende stor utilfredshed med styreformerne og ikke mindst undervisningsformerne på universitetet. Det fik de studerende til at kræve forandringer og medbestemmelse. Kravene blev delvist indfriet, og blandt andet blev der i løbet af 1969 oprettet studienævn på de fleste studier.

12    KUDOS #9 APRIL

1  970

Studenterrådet splittes

Internt i Studenterrådet var der uenighed om at boykotte universitetsvalget, og derfor brød en gruppe aktive ud og dannede Moderate Studenter, som fik stor indflydelse i de følgende år. Hermed var grunden lagt til 25 års splittelse mellem Moderate Studenter og Studenterrådet.


1  973

Revideret styrelseslov

1  995

Forenede Studenterråd

2005

NAVNEÆNDRING

Navnet ændres til Studenterrådet, der i dag er den samlende organisation for alle studerende på universitetet.

I 1973 vedtog Folketinget en revideret styrelseslov. Revisionen gav det teknisk-administrative personale på universitetet større indflydelse. Ved samme lejlighed besluttede Studenterrådet sig for at deltage i valgene igen.

I 1995 blev Studenterrådet og Moderate Studenter igen samlet under navnet Forenede Studenterråd. Det var ikke konstruktivt at have to organisationer, der bekæmpede hinanden, når man i stedet kunne arbejde sammen for de bedst mulige vilkår for de studerende på Københavns Universitet.

2003

Ny Universitetslov

2012

100 ÅRS JUBILÆUM

Studenterrådet fejrer 100 års jubilæum.

...og det manglende demokrati Med universitetsloven for 2003 mistede de studerende igen indflydelse. Rektorer, dekaner og institutledere skal ikke længere vælges men ansættes. Konsistorium er erstattet af en bestyrelse med et flertal af eksternvm af de nye Akademiske Råd, der er reduceret til at være rådgivende organer.

KUDOS #9 APRIL   13


TEMA

Et splittet studenterråd af Gustav Voss og Oliver de Mylius I 1970 blev Studenterrådet splittet. En gruppe studerende brød ud og dannede Moderate Studenter, som i 25 år dannede modpol til Studenterrådet. Her er hele historien – fra splittelse til samling. I kølvandet på ungdomsoprøret i 68 var debatten stor blandt studenterne, og i 1970 blev det for meget. Studenterrådet havde besluttet at boykotte universitetsvalget i protest mod en ny styrelseslov, som gav andre studenterpolitiske organisationer lov til at stille op. Men internt i Studenterrådet var der uenighed om at boykotte universitetsvalget, og derfor brød en gruppe aktive ud og dannede en alternativ studenterorganisation: Moderate Studenter. Den nye styrelseslov var dog ikke den eneste grund til splittelsen: „Mange af os mente, at Studenterrådet blev mere og mere optaget af emner

14    KUDOS #9 APRIL

uden for universitetet, især omkring Vietnam og Verdensbanken, hvor vi var af den opfattelse, at de var til for at varetage de studerendes forhold,“ fortæller Per Sichlau og Jan Ankler, der var med til at stifte Moderate Studerende. Årene der fulgte I løbet af 80erne udviklede stemningen omkring de to studenterorganisationer, til ikke at være særlig god. Selv om begge organisationer forsøgte at være tværpolitiske, var Moderate Studenter baseret på et borgerligt grundlag og var som regel i skarp opposition til Studenterrådet, som de anså for venstreorienteret.

der bekæmpede hinanden, når man i stedet kunne arbejde sammen for de bedst mulige vilkår for de studerende på Københavns Universitet. I 2005 blev navnet ændret til Studenterrådet, der i dag er den samlende organisation for alle studerende på universitetet.

Alligevel formåede man på nogle områder at arbejde sammen. I 1992 stod Studenterrådet og Moderate Studenter således side om side i kampen mod den nye universitetslov, som var et hårdt slag mod de studerendes indflydelse. Efterhånden kunne de to organisationer enes om flere og flere sager - kimen var lagt til forsoning. Den sidste formand I 1993 blev Jacob Ørum den sidste formand for Moderate Studenter. Han skulle blive manden der begravede stridsøksen efter 25 års splittelse blandt Københavns Universitets studerende:

„De reelle forskelle mellem vores organisationer var gradvis forsvundet gennem 90’erne. Begge havde gennem længere tid været utilfredse med de studerendes indflydelse på Universitetet, og vi drøftede ind i mellem at fusionere,“ fortæller Jacob Ørum. Den 1. januar 1995 blev Studenterrådet og Moderate Studenter igen til én samlet studenterorganisation under navnet Forenede Studenterråd. Det var ikke konstruktivt at have to organisationer,

Moderate Studenter var baseret på et borgerligt grundlag og var som regel i skarp opposition til Studenterrådet, som de anså for venstreorienteret.


tema

Fremtidens universitet mangler et politisk projekt Tekst Oliver de Mylius Vidensøkonomien stiller hårde krav til de danske universiteter og truer med at reducere uddannelserne til rene serviceorganer for arbejdsmarkedet. Idehistoriker Jens Erik Kristensen om de udfordringer og vilkår som universiteterne vil stå overfor i de kommende år. Højt udviklet teknologi, innovation, forskning og ekspertviden. Det er det, som Danmark skal leve af i fremtiden. Det er det, som skal skabe vækst. Det er de fleste politikere i dag enige om, ligesom de er enige om, hvor den højtuddannede arbejdskraft, som skal skabe denne vækst, skal komme fra – universitetet. Faktisk er universiteternes økonomiske betydning blevet så stor, at den overskygger alt andet. Det mener idéhistoriker Jens Erik Kristensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

„Selve produktionen af viden er blevet af så stor økonomisk betydning, at Folketinget i stigende grad vil kontrollere den. Forskning måles på om den er innovativ og kommerciel omsættelig, og uddannelserne handler om, at klæde de studerende på til arbejdsmarkedets krav, som de ser ud lige nu og her. Det betyder, at der i dag ikke er noget bredere politisk projekt med universiteterne – der er kun et økonomisk og beskæftigelsespolitisk projekt,“ siger Jens Erik Kristensen. Han understreger, at det ikke i sig selv er problematisk at forskning er relevant for samfundet, og at de studerende også bliver klædt på til arbejdsmarkedet. Men når det er det eneste der tæller, går meget tabt af det, der hidtil har

udmærket et universitet. Universitetets begreber om dannelse, fri forskning, autonomi og kultiveringen af Videnskab med stort V, hører efterhånden fortiden til.

„Universitetet er blevet en forlængelse af skolen og gymnasiet, hvor unge mennesker skal serviceres med læring og kompetenceudvikling. Giv mig et pensum, så læser jeg det, og ikke et punktum mere. Det er en radikal anderledes måde at forstå en universitetsuddannelse på end tidligere. Førhen blev der også lagt vægt på dannelse og fordybelse – og hermed mener jeg ikke noget fint og elitært, men man lærte mere og andet end bare at tilegne sig kompetencer. Det handler dybest set om, at man studerede at fag på fagets og videnskabens betingelser og ikke kun på arbejdsmarkedets eller økonomiens,“ siger Jens Erik Kristensen.

Vidensøkonomiens betingelser for universiteterne er ifølge Jens Erik Kristensen den helt store udfordring, som vi studerende må forholde os til i årene der kommer. Ikke kun når det gælder indholdet af uddannelserne, men også de studerendes medbestemmelse vil være under pres:

„Hensynet til økonomi og konkurrencedygtighed giver selvfølgelig et begrænset spillerum for medbestemmelse eller „medinddragelse’ for de studerende. Det der ligner demokratisk medbestemmelse handler langt hen af vejen om cool management. Når man lader de studerende sidde med ved bordet giver det også mere motiverede studerende – men man skal ikke forveksle det med reelt demokrati.“

Højt udviklet teknologi, innovation, forskning og ekspertviden. Det er det, som Danmark skal leve af i fremtiden.

KUDOS #9 APRIL  15


science & cocktails

V   iden skab skal i  ndlæres med c   ocktails Naturvidenskab, cocktails og Christiania. Hvilken fællesnævner har de tre meget ting? Svaret er Science & Cocktails.

„Vi er alle skabt i Guds billede til at leve på jorden – og det kan mildest forskellige talt være pisse hamrende besværligt engang imellem“

Læs med og bliv klogere på, hvordan videnskab krydres med cocktails på christiania. af Anne Grønskov

16    KUDOS #9 APRIL


science & cocktails

„Science & Cocktails“ er navnet på en række foredrag, som indtil videre har belyst relevante emner som klimaforandringer, kunstig intelligens, sorte huller og babygalakser på den hyggelige og intime „Byens Lys“ på Christiania. Jeg møder skaberen bag, Jácome Armas, en 25-årig mand fra den portugisiske øgruppe Azorerne, en eftermiddag i marts, da jeg ønsker at høre hans tanker bag serieforedragene. „Der er mange forskellige perspektiver. Jeg har et ønske om at gøre naturvidenskaben tilgængelig for alle mennesker i samfundet. Jeg vil nå ud til alle, jeg vil vise, at den er til at forstå, og jeg vil gerne integrere den i vores kultur. Naturvidenskaben berører os alle,“ fortæller Jácome Armas, og han uddyber med, at der også er et økonomisk aspekt i det: „Vi betaler en høj skat, og nogle af pengene går til universiteterne i Danmark, som bruger dem til forskning inden for fx naturvidenskaben. Derfor har den almene borger også ret til at vide, hvad pengene bruges til.“

Ind under huden Ud over det økonomiske aspekt tror Armas også, at vi får mere ud af selv at høre på professorerne: „Når informationer om naturvidenskaben går fra forsker til journalist og videre til borgerne, er det ikke altid klart og objektivt, hvad der bliver fremstillet. Vi mister vigtigheder. Det er meget mere informativt at opleve det selv, fremfor gennem medierne,“ siger han. Jácome Armas har en kandidatgrad i matematik fra Cambridge University, og han er nu i gang med sin ph.d. i fysik på Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Chit chat med professoren En særlig mulighed ved „Science & Cocktails“ er, at publikum efter foredraget kan udspørge professoren i baren. Det er meget unikt, og der opstår en god interaktion mellem publikum og

...Alexander synes, at kombinationen af cocktails og videnskab er en fed idé, da han alligevel oplever, der ved indtag af alkohol... professor – som oftest kan blive hele natten for at besvare spørgsmål fra nysgerrige. Ideen til arrangementerne opstod, da Jácome Armas var barchef et sted i indre København og ”Teori & Praksis”, en international organisation, som har til formål at formidle bl.a. medier, kunst og videnskab, kontaktede ham. Da han allerede arbejdede med drinks, opstod ideen til „Science & Cocktails.“ Dog ligger der en dybere tanke bag, at cocktails kom med i titlen på foredragene.

„Det er en videnskab at lave cocktails. Der er mange måder at lave cocktails på, og vi kan hele tiden forbedre dem. Lige nu bruger vi ’dry ice’, som er størknet kuldioxid, der er frosset ned til -80 grader og primært bruges som kølemiddel, hvilket får cocktailsene til at forblive køligere længere.“ Som Armas uddyber, findes der heller ikke bedre personer end foredragsholderne, som er kemikere og fysikere, til at komme med input til forbedring af cocktails. De kender alle forbindelser og reaktioner! Der er altså en dybereliggende mening med sammenkoblingen af cocktails og naturvidenskab – cocktailsene understøtter selve indholdet, og det er ikke blot for at lokke folk til. Flere penge giver mere forskning „Min største drøm med „Science & Cocktails“ for fremtiden er, at vi

„ ...Ha ha, det må være „The Famous Penicillin.  “ Det er ren medicin, og man bliver næsten høj af den! Så tænker man bedre, abstrakte tanker.“

KUDOS #9 APRIL   17


science & cocktails

med tilstrækkelig omsætning vil kunne finansiere mere forskning. Det er særligt inden for de mere teoretiske videnskaber, som finansieres af regeringen, uden at der bliver givet ret meget tilbage til samfundet, hvilket jeg ikke bryder mig om. Jeg synes, at naturvidenskaben i almindelighed bør være mere selvbærende,“ siger han.

Jácome Armas vil gerne sprede arrangementerne til resten af Danmark – et samarbejde på tværs af de fem universiteter og Uddannelsesministeriet ville være en start. Nu er han dog glad for, at „folk i København går derfra med større viden om naturvidenskaben. Det er en god begyndelse at influere mine omgivelser,“ siger han. Afslutningsvis spurgte jeg Jácome Armas, hvilken cocktail der gjorde sig bedst til naturvidenskab: „Ha ha, det må være „The Famous Penicillin.“ Det er ren medicin, og man bliver næsten høj af den! Så tænker man bedre, abstrakte tanker.“ Ovenstående cocktail koster 60,-, det er uddannelse uden beregning, og efter foredraget er der god underholdning med musik. --------------------------------------------------

HVAD SYNES DELTAGERNE? Astrid Høgsted, 25 år og økonomistuderende på ku „Det fedeste ved „Science & Cocktails“ er, at de formår at skabe en fantastisk god ramme for et i bund og grund socialt event. „Byens Lys“ er en fantastisk hyggelig venue, og foredragene fanger min interesse og forståelse, selvom jeg ingen forhåndsviden har.“ Astrid har været til tidligere arrangementer, og hun mener, at foredragene er tilpas lange til at fremme efterfølgende diskussion og ikke længere, end at man en tirsdag aften skal hjem i seng, og næste hverdag truer. Hun synes, ideen om at forene læring og socialisering er en god idé, „… så længe fokus er holdt på det sidste. Jeg kan se, at de også begynder at inddrage forskellige kunstnere, hvilket jeg tror vil gøre aftenen endnu mere interessant.“ Astrid vil helt sikkert komme til flere „Science & Cocktails“-arrangementer og synes, det kunne være interessant at høre om mennesket, dets udvikling, drivkraft og psykologien bag. Alexander Ærthøj, 23 år og kandidatstuderende på cbs i international business Alexander er meget begejstret for at lære om ny forskning i et andet miljø end det traditionelle klasselokale, og han pointerer, at „alle kommer her af fri vilje, og folk er generelt nok mere engagerede end i en sædvanlig

18    KUDOS #9 APRIL

gennemsnitsforelæsning på universitet“. Alexander synes, at kombinationen af cocktails og videnskab er en fed idé, da han alligevel oplever, der ved indtag af alkohol, kommer dybe tanker og spørgsmål til – og hvorfor så ikke få svar på disse spørgsmål til et sådant arrangement, hvilket Alexander uddyber med, at „foredragsholderen er troværdig, og det giver mere mening at være her end at sidde på en bar og belære om ny tilegnet viden fra wikipedia, hvor man netop har læst om den nyeste teknologi?“ --------------------------------------------------

fakta

„Science & Cocktails“ er en kæde af gratis foredrag, der bliver afholdt i samspil mellem Københavns Universitet og fysikeren, Jácome Armas. Det er læring i et andet miljø end det sædvanlige, og aftenen opfordrer til efterfølgende diskussion med foredragsholderne og de 150-170 tilskuere. Tjek deres facebook - gruppe Science & Cocktails Eller hjemmeside: http://theoryandpractice.dk/ organizers/2277-science--cocktails

Når informationer om naturvidenskaben går fra forsker til journalist og videre til borgerne, er det ikke altid klart og objektivt, hvad der bliver fremstillet. Vi mister vigtigheder.


interview

nogle gange skal man bare lave kaffe! af Christian Solberg Nogle har ét studiejob. Sara har to – og så er hun også formand for Venstres Ungdom i København. Hvorfor gøre en så stor indsats for at gøre sig relevant for arbejdsmarkedet? Vi interviewede Sara for at høre om hendes erfaringer med studiejobs. Studiejobs er en god vej til karrieren. Det er Saras erfaring gennem de studiejobs hun har haft.

„Lige nu er jeg så heldig at have to studiejobs, mens jeg supplerer op for at påbegynde min kandidat efter sommer. Det ene er en stilling som politisk assistent på Christiansborg for Venstres Martin Geertsen, Karen Ellemann, Søren Pind, Lykke Friis og

et studiejob gør dig i stand til at finde balancegangen mellem teori og praksis. Peter Christensen. Arbejdet består i alt fra at koordinere kalender og sortere posten, til at hjælpe med at kommunikere de politiske budskaber og holde interessante problemstillinger i debatten for øje.“ Hendes andet studiejob er en stilling ved Bedre Psykiatri som projektkordinator på et projekt der gennem tre år arbejder på at oprette netværksgrupper til forældre med psykisk lidende børn eller unge.

„Det kendetegnende for begge jobs er nok, at jeg får mulighed for at være min egen herre i planlægningen af mine timer. Det er super vigtigt for mig, fordi jeg ved siden af er formand for Venstres Ungdom i København, som ligesom alt det andet tager meget tid.“ Man skal udfordre sig selv Sara har en bachelor i virksomhedskommunikation og engelsk, og den umiddelbare sammenhæng mellem hendes studiejobs og studie er lidt svær at få øje på. Men det mener Sara faktisk er en fordel:

„Faktisk har jeg set en stor fordel i at lave noget helt andet. Uanset om man så læser jura eller antropologi, så tror jeg det er super sundt med noget andet i hverdagen. Enten til at bakke om det man lærer eller til at udfordre nogle andre sider af sig selv.“

Fordomme om studiejobs En udbredt fordom om studenterjobs er, at man ikke får brugt de kompetencer, man har med sig fra universitetet men bare bliver sat til at lave kaffe og tage kopier. Den fordom er Sara ikke enig i – selv om hun også laver kaffe.

„Det er klart, at arbejdsopgaverne i en studenterstilling spreder bredt, og nogle gange, ja, så laver man altså kaffe. Det må man tage med. Det betyder dog ikke, at jeg er enig i fordommen om, at det man lærer på studiet ikke er relevant for ens arbejdsliv. Det er klart at du ikke gennemgår virksomheden, som du gennemgår et pensum og du arbejder på en anden måde i praksis, men jeg synes kun et studiejob gør dig i stand til at finde balancegangen mellem teori og praksis.“

...bare bliver sat til at lave kaffe og tage kopier. Den fordom er Sara ikke enig i – selv om hun også laver kaffe.

KUDOS #9 APRIL  19


reportage

Fredagsbar biologernes vandhul

HVAD: BIOBAR HVOR: BIOLOGISK INSTITUT, SØLVGADE 83, 1307 KØBENHAVN K HVORNÅR: HVER FREDAG BEWARE OF: NEON OG GUMMISTØVLER MED SKÆG

Tekst TrylleSteffen

DE FLESTE HAR HØRT OM DET – DE FLESTE KENDER EN DER HAR VÆRET DER – DE FLESTE VED IKKE HVOR DET LIGGER – DE FLESTE HAR EN IDE OM AT DET ER SKÆGGEDE MÆND MED GUMMISTØVLER. BIOLOGERNES EGEN FREDAGSBAR HEDDER BIOBAR.

I sidste udgave bevægede KUDOS sig ind på Cafeen?, den naturvidenskabelige fredagsbar på Nørre Campus med stripperstang og håndjern. Men hvis man tør bevæge sig længere ind i det inkarnerede nørdede barliv på NAT, kan man tage hen på BIOBAR - biologernes egen fredagsbar. Indgangen til baren er en kælderskakt i porten til den gamle Polytekniske læreranstalt - der hvor H.C. Ørsted og Niels Bohr i sin tid tilbragte meget af deres tid, hvis man skulle have hørt om dem. Guldaldermalerier, dyr i neon... Og stripperstang Baren ligger i kælderen og er delt op i flere små rum, alle med ret lavt til loftet, først mindre rum med sofaer, guldaldermalerier og masser af hjemlig hyggestemning. Længst inde finder man dansegulvet, hvor man bliver mødt af vægge, der er dekoreret med havets fauna i neonlys og bagerst; et hævet danseplateau, hvor man rører loftet når man hæver armene, og en kæmpe neonmodel af en DNA-helix. Og så er der stripperstangen... Billig snaps og meget festlig stemning I baren er der et godt udvalg af øl og billige drinks, og nok det første sted i

20    KUDOS #9 APRIL

Købehavn hvor jeg har fået en Jolly Cola i flere år. Priserne er lave, og snaps kan købes til „2 for 20 kr - eller 3 for 20 kr.“ BIOBAR er måske lidt nørdet - men på en så selviscenesat og ironisk måde at man ikke kan lade være med at more sig over det, og man skal være forberedt på, at man nok ikke kan toppe nogen som helst i viden,dyr eller økologi, uanset hvor meget Discorvery du har set. Et par venner sidder og diskuterer om den tiarmede blæksprutte svømmer i samme dybde som tobis (læs fisk), mens de sidder og kigger på de neonfarvede dyr på væggen. En fyr hopper ud fra det hævede danseplateau og svinger sig rundt i stripperstangen for efterfølgende at lande på plateauet og danser videre, mens folk inde ved siden af hygger i sofaerne i de små rum. For nørdet eller for nice? Hvis man regner med at finde gummistøvlebiologen med fuldskæg, uldne sweaters, alpehuer og gummistøvler går man ikke forgæves. Men man vil dog hurtigt opdage, at der både er cocktailkjole-biologer, slipse-biologer, hipster-biologer og festlige mennesker fra mange andre studieretninger. For stemningen er helt i top, folk er

meget venlige, drinks og øl er billige, og man vil højest sandsynligt lære noget nyt om næbdyr eller celledeling, som man kan imponere sin næste date med.


reportage

ER FAGrÅDET Noget for dig? Tekst: Katrine Malthe Sidder du med en lille politiker i maven, har du lyst til at tage ansvar for rammerne omkring dit studie, eller er du bare helt vildt træt af den måde system, regler og forhold fungerer, når du skal tilmelde dig nye fag? Er du måske en af dem der altid kimer Lis Lactane (eksamenssekretær på nordisk) ned i tilmeldingsperioden, fordi et link ikke virker og vejledningerne ikke er tilstrækkelige? Så skulle du læse videre her, hvor kudos blandt andet præsenterer muligheden for at gøre noget selv. Hvad er et fagråd og hvorfor deltage? Som du måske allerede har fået et indtryk af, så er fagrådet på dansk et frit diskussionsforum med plads til masser af debatter, åbenhed, meninger og hygge. Her mødes alle studerende som har lyst, for at diskutere forholdene omkring vores studie, alt fra eksamenstilmelding til studieordningen samt hyggearangementer, julefrokoster og andet nødvendigt. „Fagrådet er frivilligt og åbent for alle, som har lyst til at blande sig i debatten. Vores opgaver, funktioner og ansvar stiller vi som sådan os selv, men det handler som regel om at skabe fair og bedre faglige forhold for de studerende og løbende diskutere, om den måde studiet er struktureret

på både fagligt og socialt, er den måde, der skaber de bedste studieforhold.“ Citat, Fagrådsmedlem på dansk

For at understrege det, så handler fagrådet ikke bare om de faglige, politiske rammer, men lige såvel som studiemiljøet og derunder det sociale miljø. Har du derfor lyst til at deltage i arrangementer af en sjov bankoaften, julestue i kaffebaren eller et karrierearrangement for studerende på humaniora, så er det lige så relevant i fagrådet, som din mening omkring de lektorer og timeantal, der tilbydes de studerende.

Fagrådets arrangementer – studerende kom frisk Som nævnt ovenfor står fagrådet i løbet af semestret for en række faglige samt sociale arrangementer. I år er temaet hos dansk fagråd Det sociale studie, og vi har derfor i efteråret arrangeret flere hyggeaftner i Kaffebaren, herunder spil og bankoaften i oktober, samt juleklip i december. Til april kommer så et lidt mere fagligt ambitiøst arrangement, som bærer den fornemme titel „Karrierekamelen, kommunikation, kaffe og cupkager.“ Som man måske kan fornemme af titlen, er aftens hovedfokus karrieren efter studiet, herunder humanister på arbejdsmarkedet. Her har vi valgt kommunikation som det brede og gennemgående tema; underforstået kommunikation på mange forskellige faglige måder. Aftens fornemme gæster bliver tre tidligere studerende fra humaniora, der nu har gjort karriere så spændende

“... bankoaften, julestue i kaffebaren eller et karrierearrangement for studerende på humaniora...” steder som Borgen, også kendt som Folketinget, Gyldendals Forlag samt Wonderful Copenhagen. Der bliver derfor nok at tage fat på i aftenens løb, da humanister, udover at få gode tips om hvordan de havner i det bedste job efter studiet, også har fri adgang til at stille de spørgsmål som flere utvivlsomt har på hjerte. Fagrådets forhold til studienævnet I forbindelse med dette nummers tema må vi ikke glemme fagrådets i øvrigt gode forhold til Studienævnet. I Studienævnet har fagrådet på dansk 3 repræsentanter, der sikrer en god tovejskommunikation mellem studienævn og fagråd. De 3 repræsentanter er med til at sikre de studerendes stemme i nævnet, i dette tilfælde de danskstuderende, herunder er det bl.a. beslutninger om hvordan studieordningen tager form og omkring dispensationer til studerende, der bliver taget hånd om. Gennem det seneste stykke tid er det blandt andet forholdet til Studienævnet, fagrådet har arbejdet på at gøre optimalt. Fagrådets ønske... Er, at du som studerende skal blande dig i dit studie og dets miljø, og fortæl os gerne din mening omkring stort og småt.

KUDOS #9 APRIL   21


kalender

Bestyrelsesmøde og sommerfest

Generalforsamling i Studenterrådet

16. juni 2012 kl. 12:00

12. juni 2012

Studenterrådet holder bestyrelsesmøde kl 17-17 i Studenterrådets lokaler, Fiolstræde 10, København. Bestyrelsesmøderne er åbne for alle studerendepå Københavns Universitet. Efterfølgende holder vi sommerfest. 

På Studenterrådets halvårlige forårsgeneralforsamling behandler vi Studenterrådets regnskab, vælger kritiske revisorer og tager større diskussioner om vores fælles arbejde for et bedre universitet på tværs af fag og fakulteter. Alle studerende på KU kan deltage. Det foregår i Studenterhuset, Købmagergade 52.

Bestyrelsesmøde

Jubilæumskampagne

Studenterrådets bestyrelse holder bestyrelsesmøde, kl. 12-17 i Studenterrådets lokaler, Fiolstræde 10, København. Bestyrelsesmøderne er åbne for alle studerende ved Københavns Universitet.

I tre uger fører vi intensiv kampagne i anledning af Studenterrådets hundredeårs jubilæum. Har du lyst til at være med, kan du kontakte næstformand Maria Toft på toftmaria@gmail.com

Fejring af 100 års medbestemmelse på KU

Jammed - Universiteternes Sommerfest

8. juni fra kl. 13:00

På Kulturkajen Docken, lørdag d. 23.juni (Sankt Hans) kl. 15-05 i sandet med havudsigt. 4 Universiteter, sommer, bål, groovy musik, glade mennesker, fyrværkeri, kunst, partybus samt grill, øl og drinks til meget studentervenlige priser! 10 undergrunds DJs suppleret af live saxofonister, soulsanger, kontrabasist og drummer! Tjek invitation og teaser på facebook. Kom glad og vær med til at skabe den fedeste Universitetsfest!

05. maj 2012 kl. 12:00

Vi fortsætter med at fejre Studenterrådets 100 års jubilæum med en festlig dag den 8. juni. Fra kl. 13 er der hygge, øl, konkurrencer og andre sjove indslag på pladsen foran Studenterhuset.

Om aftenen rykker vi inden for i Studenterhuset til koncert med et stort dansk navn, og derefter er der fest.

22    KUDOS #9 APRIL

14. maj – 3. juni

Kom til Studenterrådets generalforsamling 12. juni!

Kom til universiteternes sommerfest!


KUBIS.KU.DK

Biblioteket afspejler på mange områder den udvikling universitetet i disse år gennemløber, og udvikler til stadighed services der gør det nemmere for den enkelte at integrere biblioteket i sit studie.

Studiemiljø på Kubis

hvorfor  fællesskab? Dette nummer af KUDOS har fokus på markeringen af Studenterrådets 100 års jubilæum og dermed på de studerendes indflydelse og medbestemmelse på uddannelser og studiemiljø. Universitetsuddannelserne er som bekendt under pres i disse år, hvor øvelsen går ud på at optage stadig flere uden at give køb på uddannelserne kvalitet – temmelig vanskeligt, når der trods store ord på flot papir ikke tilføres tilstrækkelige midler til f.eks. at ansætte flere undervisere. Der er derfor uden tvivl nok at kæmpe for, både i fællesskabets regi som del af Academia og for den enkelte inden for eget fag. Københavns Universitets Bibliotekets og Informationsservice (KUBIS) er en vigtig medspiller både når det gælder uddannelsernes faglige niveau og studiemiljøet. Dels er det biblioteket der stiller det faglige materiale til rådighed, både i fysisk og online form, dels indgår det enkelte fakultets-/institutbibliotek fysisk i de enkelte fagområders intellektuelle miljø. Et studiemiljø er både et fysisk sted og et fællesskab, fordi det at skabe et rum er mere end blot at skabe et fysisk sted. Et godt studiemiljø består af levende og fleksible fysiske rammer, der ikke begrænser men derimod inspirerer både til fordybelse og til at der kan opstå interaktion mellem mennesker.

Biblioteket afspejler på mange områder den udvikling universitetet i disse år gennemløber, og udvikler til stadighed services der gør det nemmere for den enkelte at integrere biblioteket i sit studie. Biblioteket er så at sige kun et klik væk, og man har fjernadgang dels til at søge bøger og artikler, til at finde online materiale i mange databaser og til at spørge biblioteket om råd og vejledning.

Det kan synes som et paradoks, at vi så gerne vil have, at de studerende bruger vores studiemiljø og samtidig tilbyder stadig flere online services! Men det er det ikke, for når man gør det nemmest muligt for den enkelte at integrere biblioteket i sit studie bliver der plads til at sætte fokus på, at bibliotekets studiemiljø er så meget mere end stole og borde, at biblioteket er en komponent i et fællesskab, hvor man dels kan være fælles om fagrelevante kulturelle arrangementer og dels, som det løbende sker på f.eks. Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, kan arrangere debatter hvor man kan engagere sine medstuderende til at tage aktivt del i universitetspolitiske problemstillinger. Kom f.eks. og vær med i debatten omkring begrebet „Universitetspraktik,“ arrangeret af DMStud som finder sted d. 10. maj 13.30 – 16. Her vil der blive debatteret, hvordan universitetspraktikken kan indrettes bedst muligt til gavn for de studerende, virksomhederne, universiteterne – og i sidste ende for samfundet. Arrangementet er gratis og åbent for alle og finder sted på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, Njalsgade 112.

KOM OG VÆR MED Debat omkring begrebet „Universitetspraktik“ Arrangeret af DMStud. Finder sted d. 10. maj 13.30 – 16. Her vil der blive debatteret, hvordan universitetspraktikken kan indrettes bedst muligt til gavn for de studerende, virksomhederne, universiteterne – og i sidste ende for samfundet. Arrangementet er gratis og åbent for alle og finder sted på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, Njalsgade 112.

KUDOS #9 APRIL   23


KUDOS #9 (april-maj 2012)  

KUDOS er dit studentermagasin på Københavns Universitet og udgives af Studenterrådet. Find KUDOS online eller i de mintgrønne standere på ca...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you