SIE Magasinet - Version 2 - DEC 2017

Page 1

TEMA WEEKEND:

ROBINSON EKSPEDITION SE BILLEDERNE FRA EN FANTASTISK WEEKEND SIDE 20-23

SIE

25 ÅRS JUBIL ÆUM LÆS OM SKOLENS HISTORIE SIDE 8-11

STATUS FRA LINJERNE

MAGASINET ELEVERNE FORTÆLLER

side 12-17


Velkommen til 2. udgave af skolens nye magasin SIE MAGASINET. Magasinet udkommer 2 gange årligt og giver et lille indblik i vores efterskoleverden. I denne udgave finder du blandt andet lidt om nogle af de specieldage, som vi har haft det første halve år, om vores ekstra mand i køkkent, der er på vej tilbage tilbage til arbejdslivet, om vores seje kvindelige fodboldtræner Michelle, der er medforfatter til en ny bog. Og så fortæller eleverne om deres oplevelse af starten på deres linjefag. I år er desuden et helt specielt år. Vi har som skole nemlig 25 års jubilæum. Derfor har vi haft reception og jubilæumsfest, og bruger året til løbende at fejre skolen og vores første gode 25 år. Og med rekord mange besøgende på efterskolernes dag, er vi sikker på, at vi kommer til at komme mange flere gode år i fremtiden. God læselyst FORSTANDER OLE-KRISTIAN WARTHOE


//DECEMBER2017 VERSION NO.2

INDHOLDSFORTEGNELSE EKSTREMDAG SIDE 4-7 25 ÅRS JUBILÆUM SIDE 8-11 STATUS FRA LINJERNE SIDE 12-18 EFTERSKOLERNES DAG SIDE 19 TEMAWEEKEND: ROBINSON SIDE 20-23 MØD PHILLIP SIDE 24-25 MICHELLE MEDFORFATTER

til ny bog om bl.a. sportskultur

ELEVFORTÆLLING - MARTIN

SIDE 26-29

jubilæumsfortælling SIDE

ELEVFORTÆLLING - SEJLERDRENGENE

jubilæumsfortælling

30-31

SIDE 32-33

3


ONSDAG D. 30. AUGUST

EKSTREMDAG

Af kom-ansvarlig Katrine Skov

Vejrudsigten var ikke særlig lovende onsdag morgen, da eleverne skulle afvikle dette års ekstremdag. En dag, hvor de får lov til at prøve noget helt specielt. De skulle nemlig svømme fra Jylland til Fyn – og de lod sig ikke slå ud af lidt regn. En helt speciel mulighed Med mindre man er supersvømmer, frømand eller lignende, er det ikke sikkert, at man i sit liv får tilbuddet om at svømme fra Jylland til Fyn. Fra værelserne på skolen har eleverne udsigt til både Den nye - og Den gamle Lillebæltsbro, så hvad er mere passende end at få lov til at opleve broerne lidt tættete på.

”Vi har nogle unikke forhold på grund af vores beliggenhed, og det er helt oplagt at drage nytte at det, og give eleverne nogle oplevelser for livet”, fortæller forstander OK. Regn og stærk strøm er ikke et problem Klokken var kun lige blevet 09.00, da de første dråber ramte eleverne og de mange forældre, bedsteforældre og søskende, som stod og ventede. De næste mange timer var det derfor ikke kun eleverne i vandet, der blev våde. Også dem på land måtte befinde sig i mere fugtige forhold, men det var super fedt, at mange blev og heppede trods vejret. Lidt regn stoppede da heller ikke vores 127 seje elever - de havde en mission, som skulle fuldføres.

Missionen Dagens højdepunkt for eleverne begyndte, da de hoppede i bådede ved Kongebrogaarden, hvor de i grupper af 4 til 5 elever blev sejlet over til startpunktet ved Fredericia. Herfra var der ca. 800 m. tilbage til Fyn, men det er ikke altid lige let at finde den lige vej over bæltet. Strømmen var på dagen meget kraftig og udfordrende. Eleverne var rigtig seje og holdte humøret højt hele dagen, til trods for de ekstra kræfter der skulle ligges i for at bekæmpe modstanden i vandet. En fed dag der blev efterfulgt af varme drikke og en tung, velfortjent og god nattesøvn.

TAK TIL ALLE FOR EN FANTASTISKE OPBAKNING! 4


//DECEMBER2017

#TÆMMELIGMEGETFRØMÆND

VERSION NO.2

NYE UDFORDRINGER

5


ELEVERNE VAR KLAR FRA MORGENSTUNDEN OG TOG IMOD INSTRUKTIONER, INDEN DE HOPPEDE I VÅDDRAGTERNE OG BLEV SEJLET TIL JYLLAND

ELEVERNE KÆMPER MOD STRØMMEN


SE VIDEOEN PÅ VORES YOUTUBE KANAL - PRESS PLAY

”Det er noget, vi har sammen” ”Det var mega fedt at opleve, og der var så meget adrenalin i kroppen, allerede inden vi hoppede i. Det var nervepirrende at kæmpe mod strømmen og at befinde sig midt ude på vandet med langt til bunden. Men det var en helt fantastisk oplevelse, og vi sikrede selv godt humør på turen. Den gode stemning gjorde det hele sjovere, selv om vejret var ret trist”, sagde Katrine Jespersen , der var en af de første elever i vandet på Ekstremdagen

KATRINE VAR EN AF DE FØRSTE I VANDET


Det er nu 25 år siden, at den lokale ostehandler Arne Andersen og Strib Radios Svend Aage Hansen, sammen med blandt andet skolens første forstanderpar Jørn og Lotte Rasmussen samledes om at skabe Strib Idrætsefterskole. En efterskole der tog udgangspunkt i en unik og smuk beliggenhed med Lillebælt som genbo.

HELT FRA BEGYNDELSEN For at få hele fortællingen om Strib Idrætsefterskole, er det en god ide at tale med Svend Møller. Svend var med i skolens bestyrelse fra 1996 og blev i 2007 bestyrelsesformand. ”Dengang lokalkredsen fra Strib påbegyndte projektet, fik man hurtigt KFUMs hotelbygninger i tankerne”, fortæller Svend Møller, der er slået et smut forbi skolen, for at tale om gamle dage. ”De havde rammerne, der kunne skabe en god efterskole, med en særlig placering og udsigt over vandet”.

25 ÅRS JUBILÆUM Af kom-ansvarlig Katrine Skov RAMMERNE VAR SAT Da skolen åbnede dørene på Strandvejen 226 i 1992, var det forstander Jørn Frank Rasmussen, der bød velkommen. De 44 elever, der udgjorde skolens første årgang, kunne vælge mellem 4 linjeretninger: surf, sejlads, aqua eller idræt. Det maritime havde en stor betydning for skolen. ”Det var meget moderne med windsurfing, og alle elever havde hver deres surfbræt. Da vi efter et par år fik tilkoblet OL sejler Jesper Bendix og købte egne både, kom også sejlads til at være en af vores kerneområder på skolen”, fortæller Svend Møller, der sad i bestyrelsen i hele 18 år. BEHOV FOR AT VOKSE Efter 10 år med base på Strandvejen i Strib, havde skolen behov for

at udvide. Der var nemlig ret stor interesse og ikke plads til de mange ansøgere. Der var behov for at udvide og for nye faciliteter. Først kæmpede forstanderne og bestyrelsen i en længere periode for at få tilladelse til at bygge en hal ved siden af skolen, men en anden mulighed kom i spil. ”Der blev sat to bygningssæt til salg i Strib i den periode. Det ene var Brogården på Abelonelundvej, og det andet var Danske Banks kursuscenter på Staurbyskovvej, lige under Den nye Lillebæltsbro”, fortæller Svend. Skolen købte det tidligere kursuscenter, der er arkitekttegnet af Friis og Moltke. I 2002 skiftede Strib Idrætsefterskole derfor adresse til Staurbyskovvej 6, som fortsat er skolens hjemmeadresse i dag.

Der startede 44 elever på Strib Idrætsefterskole i 1992. I dag har skolen plads til 127 elever.

8


DEN NYE STRIB IDRÆTSEFTERSKOLE Med den nye tilværelse i bygningerne på Staurbyskovvej kunne skolen nu rumme 89 elever. Der var stadigvæk sejlads og surf på skemaet, men andre idrætsgrene kom til. Slagbold og håndbold blev til nye linjer, eleverne kunne vælge. I 2009 kom fodbold også på som linjefag. Man måtte i 2015 desværre sige farvel til de sidste sejladselever, da interessen for sejllinjen ikke længere var stor nok til at opretholde linjen. Det samme galdt for surflinjen, som allerede få år efter flytningen udgik.

Siden da har skolen haft stor succes med de tre hovedlinjer, der i dag er fuldt booket, nemlig håndbold, badminton og fodbold. ”Vi vidste der var brug for en hal, for at drive en skole med så meget boldspil”, fortæller Svend, der som formand under finanskrisen godt kunne se vanskelighederne i at få lov til at låne penge.

//DECEMBER2017

Kort inden det nye halbyggeri VERSION NO.2 startede, skete der endnu en forandring. I 2008 overtog nuværende forstander OleKristian nemlig forstanderposten.

”Middelfart Sparekasse holdte hånden under os, hvis man kan sige det”, smiler Svend. Skolen fik nemlig lov til at låne penge til at bygge den nye hal med nye klasselokaler og en foredragssal.

SVEND MØLLER

OK ser halbyggeriet som en af årsagerne til skolens populære idrætsprofil. ”Den store udvikling på skolen skete i takt med byggeriet af hallen og de nye undervisningslokaler. Det styrkede vores sportslige-, men også vores faglige profil”, fortæller Ole-Kristian, der d. 13. august i år sagde velkommen til skolens i år 127 elever.

NY FORSTANDER, SAMME GRUNDTANKE ”Skolen blev grundlagt med afsæt i de grundtvigianske skoletanker, men det er jo ikke noget, vi til dagligt går og snakker om på samme måde, som man gjorde førhen”, siger Svend. ”Det kommer til udtryk på andre måder i dag. Det er medarbejderne og bestyrelsens fornuftige

FUP ELLER FAKTA? DEN NYE SKOLE ER BYGGET AF BETONRESTERENE FRA BYGGERIET AF DEN NYE LILLEBÆLTSBRO - SE SVARET PÅ NÆSTE SIDE

9


OLE-KRISTIAN HAR VÆRET FORSTANDER SIDEN 2008

livsindstilling, der skaber rammerne, og den bygger netop på de grundtvigianske holdninger”. Forstander Ole-Kristian holder fortsat fast i udgangspunktet. ”Vi har fællestimer, fortæller historier, synger og holder fast i det levende ord. Desuden holder vi fast i tanken om det hele menneske, når vi underviser og er her på skolen”. TRADITIONER Der værnes om traditionerne, og skolen har også skabt sine egne traditioner. En helt unik en af slagsen er den årlige Ekstremdag, hvor eleverne svømmer over Lillebælt. ”Det er en kæmpe oplevelse for eleverne. Det er en dag, hvor de bliver udfordret og presset, og det skaber virkelig et godt sammenhold”, fortæller OK der nu har set 9 årgange svømme turen.

DEN GAMLE SKOLE VS. DEN NYE SKOLE Den største forskel på den nye og den gamle LÆS OM skole er placeringen. EKSTREMDAGEN PÅ SIDE 4-7 Grundtanken er den samme, idrætten er i centrum, og arbejdet med de unge mennesker er stadig kernen af Strib Idrætsefterskole. På skolen finder man i dag to ansatte, som har været med næsten hele vejen. Sekretær Jette Stæhr og lærer Kurt Andersen. Om 2 år kan de begge fejre 25 års jubilæum. ”Jeg har altid holdt af arbejdet med eleverne. Den gamle skole var mindre, og her var man særlig tæt. Selvom vores skole i dag er større end den gamle, er den stadig er en lille skole, og alle har en betydning for elevholdet”, fortæller Kurt. Han er gladest for sit arbejde, når han føler, han gør en forskel for eleverne. Kurt underviser nu i badminton, men han husker, hvordan idrætten på den gamle skole var mere bred og almen. ”Der var selvfølgelig stor fokus på det maritime dengang, men vi havde jo fra start også en idrætslinje. Den var ikke så specifik, som vi oplever det i dag. Det var mere blandet idræt med mange forskellige typer af sport”. I dag er man primært knyttet til én sportsgren, som man dygtiggør sig i, men eleverne får stadig lov til at prøve en masse nye spændende sportsgrene af. Foruden deres linjefag, har de i løbet af skoleåret 4 valgfag, hvor de blandt andet kan prøve kræfter med kajak, kickboxing, squash, outdoor gourmet,

braingames, bordtennis, rope shipping, crossfit, løb og meget andet. ”Det er vigtigt for os, at eleverne får muligheden for at opleve og opdage noget nyt. Valgfagene er en rigtig god måde at gøre det på. Her får de lov til at snuse til andre områder af sportens verden”, siger OK. Jubilæum med udsigt Fredag d. 15. september blev de 25 år fejret med reception. Tidligere og nuværende bestyrelsesformænd, bestyrelsesmedlemmer, kollegaer og samarbejdspartnere var samlet for at fejre skolen.

KURT FORSTÅR AT GEMME GULD! HER EN LYSERØD T-SHIRT TILBAGE FRA 1990’ERNE

10


//DECEMBER2017 VERSION NO.2

Det summede med snak i krogene og gensynsglæden var stor. Flere betydningsfulde personligheder var til stede, og fra talerstolen blev der berettet om skolens historie, om dens betydning for Strib, for eleverne og om skolens kommende udvikling. Det var en eftermiddag med smil på læben hos de mange fremmødte, der sammen så tilbage på nogle udfordrende og succesfulde år, som i den grad har vist sig at bære frugt. Der var især stor ros til de tidligere forgangsmænd, som har banet vejen for skolen. Skolen er i god form og klar til at udvikle sig med afsæt i de grundlæggende værdier og den opbakning, som skolen generelt møder. Der bliver nu set frem til de kommende gode år.

FUP ELLER FAKTA DET ER EN MYTE AT SKOLEN ER BYGGET AF RESTER FRA DEN NYE LILLEBÆLTSBRO - TIL GENGÆLD ER DET RIGTIGT, AT DE BERØMTE AKITEKTER MOLKE OG FRIIS STÅR BAG AKITEKTUREN.

11


STATUS FRA VORES LINJER

Vores 3 linjer er kommet godt fra start og alle er kommet i gang med turneringerne. På de næste sider fortæller 5 elever om deres oplevelse med de første måneder med linjefagene på Strib Idrætsefterskole.

12


BADMINTON

//DECEMBER2017

BADMINTON

VERSION NO.2

[Signe fortæller]

Opstarten her på badmintonlinjen 17/18 kører strålende, både hvad angår træninger, turneringer og vores fællesskab. Herhjemme på skolen giver vi den maks gas til vores træningspas, som ligger mandag, tirsdag og torsdag. Til træningen laver vi varierede og lærerige øvelser både fysisk og teknisk, som er med til at gøre vores træning sammen med Kurt Andersen og Martin Kær rigtig hård, sjov og udfordrende. Vi har især haft fokus på server, defensiv/ offensiv og benarbejde. ”Om fredagen har vi 1 times styrketræningspas, hvor vi tydeligt kan mærke alle muskler og led, når vi er færdige ” - Signe Schneller

vi 1 times styrketræningspas, med Kasper Olesen, hvor vi tydeligt kan mærke alle muskler, når vi er færdige. Alt fra konditionstest, styrkeøvelser, fysisk hårde aktiviteter udendørs og indendørs bliver afprøvet om fredagen.

Vi har indtil videre været i Nr. Lyndelse og Nr. Broby og spille, og i fremtiden venter os DMU, DM for efterskoler, Røndestævne mv. Turneringer som både er med til at styrke os individuelt som badmintonspillere, Vores fysiske udholdenhed og men de styrker også vores kondition bliver hver fredag sammenhold og holdånd her sat på prøve, som en del af på badmintonlinje 17/18. badmintontræningen. Her har

13


HÅNDBOLD

HÅNDBOLD DRENGE [Magnus fortæller] I år på SIE består vi af 12 håndbolddrenge. Vi er en smal trup med et højt niveau. Vi har i år ramt en af de mindste trupper på SIE, men samtidig er det noget af det bedste. Vi spiller i 1. Division i FHF turneringen, hvor vi klarer os fint og spiller mod nogle af de bedste hold i landet. Det at vi er så smal en trup gør, at sammenholdet blandt os er noget helt specielt. Vi

har det super skægt, og der er ingen, der falder igennem. Alle har det sjovt sammen, alle spiller med et smil på læben og et glimt i øjet, som spejler ud til de trofaste fans, der gør stemningen i hallen helt ekstraordinær. Det er i år noget helt specielt, når der er håndbold på SIE. Der er slagsange, glæde fra fans oppe der gør det en at spille håndbold Idrætsefterskole.

jubel og i hjørnet, fornøjelse på Strib

”Det at vi er så smal en trup gør, at sammenholdet blandt os er noget helt specielt. Vi har det super skægt, og der er ingen, der falder igennem. ” - Magnus Lindebjerg

14


HÅNDBOLD[Emma PIGE fortæller] Vi er i år 18 håndboldpiger, og vi har det simpelthen for fedt sammen både på banen, men også udenfor banen. Vi har nu været her i over 2 måneder og er hurtigt kommet tæt på hinanden. Vi har allerede lært lidt om hinandens svagheder og styrker på banen, og det er rigtig fedt. Vi har 3 virkelige gode trænere, Anne-Mette, Mikkel og Jakob, der er rigtig søde og dygtige. Vi har håndbold træning 3 gange om ugen. Udover vores 3 håndboldtræninger har vi også 1 fysisktræning om ugen. Vores træninger er meget varierede og vi laver hver gang noget nyt. Vores træninger er typisk bygget op af en god opvarmning af hele kroppen. Derefter nogle afleveringer efterfulgt af skud på mål. Vi øver stort set altid både angrebsåbninger og forsvar, og vi slutter ofte af med at spille kamp mod hinanden. Af og til sætter vi konditionen i fokus med løbetræning i de sidste 5-10 min. af træningen.

//DECEMBER2017 VERSION NO.2

Vi er i år med i 4 tuneringer, både DGI, Liga 2, Dm kval og FHF 2. Division. Så vi skal spille en masse kampe og på en masse håndboldture. Jeg kan ikke vente til at spille resten af året her på Strib Idrætsefterskole. ”Vi arbejder i perioder med ekstra fokus på specigikke elementer på håndboldbanen. Vi har fx lige haft en periode med stor fokus på forsvarsformationer.” - Emma Løvbo

Vores fysiske træning er også forskellig fra gang til gang. Nogle gange arbejder vi med konditionen og hurtigheden, og andre gange arbejder vi mere med fysikken i styrkerummet.

15


FODBOLD

FODBOLD DRENGE [Jacob fortæller] Jacobs beskrivelse af en typiske træning på fodboldlinjen: 1. Opvarmning 2. En fokus øvelse

3. Positionsspil 4. Kamp eller intervalspil

”Trænerniveauet her på SIE er rigtig højt, og det er sjovt at spille fodbold” - Jacob Schultz Opstarten på fodboldlinjen var fyldt med en masse interne kampe, da trænerne skulle inddele os i A- og B-trupper. Herefter spillede de to grupper igen for yderligere at få placeret spillerne på hold 1, 2, 3 og 4, hvilke er de hold, vi nu spiller på. Efter introperioden var vi på træningslejr på BGI, hvor de inddelte hold skulle spille deres første kamp. Det var rigtig fedt endelig at spille mod hold udefra, så vi for alvor kunne stå sammen og få testet vores niveau.

Nu hvor vi er kommet godt i gang med hverdagene, træner vi mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Fredag har vi styrkeeller løbetræning.

Der er fedt, at vi træner så mange gange om uge. Det giver os mulighed for hele tiden at arbejde videre med de små detaljer.

16


FODBOLD PIGE [Katrine fortæller] På pigefodboldlinjen træner vi 4 gange om ugen, hvor 3 af træningerne er 1,5 times fodboldtræning, og den sidste er 1 times styrke- eller løbetræning. Den første træning var starten på vores fodboldår, og starten på et hold, et fællesskab og masser af gode venskaber. Alle var spændte og nogle, i hvert fald mig, var ret nervøse. Træning gik godt, og der var god stemning, hvilket der har været lige siden. Vi er en flok glade tøser med god energi (for det meste), der er klar på udfordringer, pjat, seriøsitet og selvfølgelig en masse sejre. Alle kan snakke med alle, vi er der for hinanden og støtter, når der er brug for det.

//DECEMBER2017 VERSION NO.2

føler stadig, at mit niveau også er velkommen til træning. Hele fodbold linjen var for et par uger siden i Parken i København for at se landskamp - Danmark mod Rumænien. Hele fodboldlinjen kørte sammen i bus til københavn, hvor vi inden kampen havde omkring 3 timer sammen i fanområdet, inden vi var klar til at finde vores pladser og heppe på Danmark. Det var en FED OPLEVELSE!!

Vi oplever sejre både som hold og i de situationer, hvor vi udvikler os personligt og individuelt. Vi er alle fra forskellige klubber, har forskellige niveauer og kan forskellige ting. Det er klart, at alle ikke er ens - hverken på en fodboldbane eller udenfor banen. Dog føler jeg, at det fungerer godt, når vi spiller. Alle er med og præsterer, så godt de kan. Trods forskellige niveauer, er der ingen, som ikke kan spille ordentligt fodbold. Jeg er den, der har spillet i kortest tid, faktisk kun 1 år, men jeg

”Den første træning var starten på vores fodboldår og starten på et hold, et fællesskab og masser af venskaber.” - Katrine Jespersen17


TURNERINGER OG STÆVNER

NIVEAUSTÆVNER OG UDVIKLING ER ESSENTIELT FOR HÅNDBOLDLINJEN - DERFOR ER VI MED I FHF TURNERINGEN

I år kan du finde Strib Idrætsefterskole i FHF’s puljer - og det er der en særlig grund til. ”Der er faktisk hele to grunde til, at vi i år har valgt at tilmelde vores hold i både efterskolernes turnering, DGI, SkoleLiga og FHF turneringerne”, fortæller håndboldtræner Mikkel Fey. Han har længe forsøgt at finde en god sammensætning, som kunne opfylde det behov, han og teamet omkring håndboldlinjen har ift. kampe og målsætninger. ”Mængden af kampe i efterskoleturneringerne er faldende, og samtidig er vi af den overbevisning, at vores elever udvikler sig bedst i lige kampe - og det har vi mulighed for at få, når vi deltager i FHF’s turneringer. Her inddeles holdene i puljer med 6-8 hold på baggrund af et niveaustævne, og det giver simpelthen en bedre mulighed for at vores elever udvikler sig. Her møder de modstandere på eget niveau, og det gør bare noget for deres udvikling som hold, men også individuelt”, fortæller Mikkel. Han kan samtidig fortælle, at det går godt for drengene, som faktisk er endt i 1. division. Linjelærerne tilmelder holdende i flere turneringer, så de sikrer at eleverne kommer til at spille minimum 20 kampe. Det er samme antal, som der normalt spilles i klubberne rundt om i landet. Hvilke turneringer de bliver tilmeldt i afhænger af, hvilket niveau den samlede spillergruppe har. Drengene er i år tilmeldt FHF 1. div., Efterskolernes DM-kval og DGI A. Pigerne er tilmeldt FHF 2. div., Efterskolernes DM-kval, DGI B og Skoleliga 2. ”For os på SIE er det udviklingen af den enkelte spillers håndboldfaglige kompetencer og efterskoleopholdet, der er i fokus. Derfor er vi rigtig glade for, at vi kan deltage i FHF’s turneringer”, siger Mikkel og tilføjer, at man på DHF’s hjemmeside kan se kampprogrammet, samt resulater for begge hold i FHF turneringerne.

BADMINTON

HÅNDBOLD

FODBOLD

Individuel: Opstartsstævne Påskestævne DM for efterskoler Jysk Fynske Mesterskaber

Pige:

Pige: Skoleliga 2 DM for efterskoler Efterskolernes Mesterrække

Holdturneringer: DM for efterskoler DGI - turnering

Drenge: Skoleliga 1 + Skoleliga 2 Efterskoleturneringen

Efterskolernes holdturnering

Skoleliga 2 Efterskoleturneringen DGI

Drenge: Skoleliga 1, 2 og 3 Efterskolernes DM Efterskolernes Mesterrække Efterskolernes A-række 18 (to hold)


NÆSTE //DECEMBER2017 BESØGSDAG

Hele 851 gæster var forbi skolen til Efterskolernes Dag, og det er det største antal nogensinde.

VERSION NO.2

Efterskolernes Aften: 10. januar 2018 kl. 18.00- 21.00

Husk du altid er velkommen til at ringe til skolen, hvis I ikke har mulighed for at komme på de fastlagte besøgsdage Se de generelle besøgsdage på vores hjemmeside www.stribidraetsefterskole.dk

Vi siger tak for besøget og på gensyn.

EFTERSKOLERNESDAG 2017

REKORD MANGE BESØGENDE

Eleverne stod klar til at fortælle om deres hverdag, og til at vise gæsterne rundt

19


SIE ROBINSON .

Robinson-weekenden var en fornøjelse at være med i. Der var en masse sjov og mange udfordringer. Dejligt med en sejr til bjørnene i sidste ende!! - Frederik Serup

NICOL AI GRØNNEMOSE & FREDERIK SERUP KL AR TIL KAMP

20


N EKSPEDITION

//DECEMBER2017 VERSION NO.2

FED WEEKEND Lørdag d. 23. september var en del af fed weekend på SIE. De 4 gange Alligators, Bears, Chimps og Dolphins kom på store prøvelser. Med Robinson som tema kæmpede gangene bravt mod hinanden i alt fra at stå på planke, løse suduko i vand, forhindringsløb, bodybowling og meget andet.

Skolen var pyntet op, og stemningen var i top, da eleverne hele lørdag gav den gas og satte rammerne for en uforglemmelig weekend på SIE! ”Det er en fornøjelse at vores elever til en hver tid er med på at tage udfordringerne op - det er holdånd.” - Ekspeditionsleder Rikke Zimmermann

EKSPEDITIONSLEDERNE MICHELLE, MIKKEL OG RIKKE SIGER TAK FOR EN VELLYKKET EKSPEDITION. 21


22


//DECEMBER2017 VERSION NO.2

KAMPEN OM TROFÆET STOD MELLEM ALLIGATORENE, BJØRNENE, ABERNE OG DELFINERNE. ”Der er altid nerve og spænding, når gangene figther mod hinanden. De holder sammen og kæmper for hinanden, og det er en fornøjelse at se” - Ekspeditionsleder Michelle

23


MØD PHILLIP Af kom-ansvarlig Katrine Skov

Phillip Jensen finder du i køkkenet. Han er fuld af godt humør og møder altid med et smittende smil på læben. Han har kun været på SIE i ca. 3 måneder, og skal snart videre. Han er nemlig i jobprøvning for at finde ud af, hvor meget han kan holde til efter en temmelig voldsom ulykke. PHILLIPS ULYKKE I 2013 skete noget, som ændrede en ung mands liv. Phillip var involveret i en trafikulykke, som har resulteret i, at han i dag har fået indopereret titaniumkonstruktion i nakken. Hans nakkehvirvler C2, C3 og C4 var ødelagt efter uheldet og er blevet opereret ud. Derfor er hans nerver nu kun beskyttet af en titaniumspiral. ”Det var tæt på, at min rygmarv var knækket, og gør den det - så bliver man lam”, fortæller Phillip, der har taget sig tid til at fortælle lidt om, hvorfor han er endt i køkkenet på Strib Idrætsefterskole. I GANG IGEN Efter operationen vidste hverken læger eller Phillip ikke, hvor meget nakken og kroppen ville kunne holde til. Før ulykken var han chauffør og speditør, men det ene var for hårdt, og det andet for

”Phillip er en festlig fyr. Han er altid i godt humør, og han formår at skabe en god positiv stemning, der hvor han er. Han er en sjov ung mand at arbejde sammen med!” Malene Hansen Køkkenassistent

24


stillesiddende. Lægerne havde en førtidspension i sigte for Phillip, der dengang kun lige var fyldt 25 år. Men det var ikke dét, som den unge herre havde skrevet i sin planlægningskalender. ”Det var for tidliget at starte med førtidspension. Så skulle jeg gå hjemme og trille tommelfingre – det har jeg simpelthen hverken lyst til eller ro i rumpen til”, smiler Phillip. For at komme fra genoptræning til arbejdsmarkede havde han altså brug for at starte sit arbejdsliv i en jobprøvning. Et sted hvor der var plads til at afprøve, hvordan kroppen reagerer på forskellige arbejdsopgaver.

på den. I køkkenet på SIE har han efterhånden fundet ud af, at han kan meget mere, end han måske troede. ”Det er gået super godt, og mine kollegaer har været gode til at tage hånd om mig og stopper mig, hvis de kan fornemme, at jeg er

OM AT OVERVINDE ANGSTEN OG AT VÆRE TRYG VED KOLLEGAERNE Efter ulykken, operationen og lægernes usikkerhed omkring hvor meget Phillips nye semi cyper-krop kunne klare, blev han usikker. Usikker omkring hvad han måtte, kunne og skulle. ”Jeg havde angst – jeg var angst for at dø, for at gøre noget forkert, der ville gøre mig lam”, fortæller Phillip. Han har kæmpet med angsten de sidste mange år. Lægerne sagde efter de første scanninger, at han havde været utrolig heldig. De havde aldrig tidligere set, at rygmarven ikke var knækket med det tryk, som den enene nakkehvirvel lavede

”Jeg havde angst. Jeg var angst for at dø, for at gøre noget forkert og var der en, der klappede mig på ryggen eller skulderen, var jeg i panik – for hvad nu hvis det lille slag gjorde at noget knækkede, og jeg blev lam”.

//DECEMBER2017

overmodig. De harVERSION struktureret NO.2 arbejdet, så det har passet til mit niveau. De har roligt introduceret mig til hårdere opgaver”, fortæller Phillip, der nu bl.a. både bager, støvsuger og skærer grøntsager. GODE KOLLEGAER OG MOD PÅ MERE Den friske unge mand i jobprøvning er super glad for, at hans jobprøvning er startet på Strib Idrætsefterskole. ”Køkkenpersonalet er super søde og friske, og alle lærerne er simpelthen så imødekommende. Det er super fedt”, fortæller Phillip, der er ved at lægge planer for, hvordan hans arbejdsliv skal se ud i fremtiden. ”Hvis det bliver ved med at gå så godt, som det gør nu, så håber jeg helt klart, at jeg igen kan komme til at arbejde som speditør”. Det er i hvert fald ikke frygt for at tage fat eller lysten til at arbejde, der holder Phillip tilbage. ”Min jobprøvning på SIE har givet mig endnu mere lyst til at arbejde. At komme igang, være til gavn og til at være en del af et team med gode kollegaer”, siger Phillip, inden han igen vender smilende tilbage til agurkerne på skærebrættet.

25


MICHELLE ER MEDFORFATTER TIL NY BOG OM SPORTSKULTUR Af kom-ansvarlig Katrine Skov Skolens kvindelige fodboldtræer Michelle Kjærhus har en solid baggrund for den træning, som hun sammensætter til skolens fodboldelever. Det faglige, det praktiske og erfaringerne giver hende et godt afsæt for arbejdet med eleverne som et hold på banen og i undervisningslokalerne, - men det har også givet anledning til, at Michelle nu kan skrive forfatter på CV’et. HOLDET I CENTRUM Med flere år på banen i Danmarks bedste liga, 3F Ligaen og en stadig aktiv fodboldkarriere i 1. Division, har Michelle en stor passion for fodbold. Den enkelte spiller kan fascinere, men de fleste ved godt, at en enkelt spiller ikke kan udgøre holdet og skabe præstationerne. Et emne som Michelle, under sin uddannelse i Idræt og Sundhed på Syddansk Universitet, blev mere og mere involveret i. FRA UNIVERSITETET TIL KLUBBERNE ”Under min kandidatuddannelse underviste jeg eleverne der var på bacheloruddannelsen i faget ”Teamudvikling,

præstationsoptimering og coaching”. Hele underviserteamet på faget ønskede at udbrede teorien og grundtankerne bag faget til elitetrænere og undervisere på forskellige uddannelser. ”Så vi tog en fælles beslutning om at skabe en bog, der forhåbentligt kan forstyrre eliteboldspilsmiljøerne i deres tankegang og praksis”, smiler den kun 25-årige linjelærer. UDVIKLING OG KULTUR SOM KERNEVIDEN Det har været en lang proces fra beslutning til færdigt resultat. I alt 2 år. Det har været spændende og udfordrende, og Michelle har været medforfatter

på 2 kapitler i bogen, der hedder ”Teamudvikling i eliteboldspil” – lær om at præstere på et højere niveau. Bogen handler kort sagt om teamudvikling og om et præstere i eliteboldspil. Vi håber, at bogen kan forstyrre det mind-set, der er i eliteboldspilsverdenen og tilbyder en anderledes og mere nuanceret tilgang i arbejdet med præstationsoptimering, fortæller Michelle. Hun har selv været med til at skrive 2 afsnit i bogen, nemlig ”Teamkultur og –ledelse” og ”Design af teamudviklingsforløbet”.

KOMMUNIKATION OG KULTUREN I CENTRUM Bogen indeholder temaer 26


”Eksempelvis arbejder eleverne lige nu med årgangsværdier, hvor jeg er særlig interesseret i at se, hvordan vi får gjort disse værdier ”levende” og ikke blot til noget, der står på skrevet på et stykke papir ved indgangen eller i spisesalen”


OM MICHELLE: 25 ÅR

CAND. SCIENT IDRÆT OG SUNDHED (SDU)

SPILLERERFARING: LIGA: KOLDINGQ ODENSE Q BO

1. DIVISION ODENSEQ NÆSBY KOLDING

TRÆNERERFARING U15 PIGER I KOLDING

som; kommunikation, magt, systemisk ledelse, sportens dilemmaer, teamkultur og -ledelse mm. Men for Michelle er der især to emner, som hun anvender i sit arbejde som efterskolelærer. ”Jeg bruger særligt min viden og ekspertviden i mit trænerjob, men jeg forsøger bestemt også at arbejde med det i klasselokalerne og i det sociale rum her på Strib Idrætsefterskole. Jeg er især opmærksom på kommunikation og på kulturen. Jeg tænker ofte på, hvornår hvilken form

for kommunikation er hensigtsmæssig, og hvordan den bruges i situationen”, siger Michelle.

ubevidst, afsæt i hendes viden og de teorier, hun har udviklet i forbindelse med skriveprocessen.

Foruden arbejdet på grønsværen også underviser i matematik, sportspsykologi, styrketræningn og er kontaktlærer for en kontaktgruppe.

”I forhold til mit afsnit i bogen om ”Teamkultur og –ledelse” er jeg særligt nysgerrig på efterskolens kultur, og på hvordan vi gør ting både i dagligdagen og på fodboldlinjen. Eksempelvis arbejder eleverne lige nu med årgangsværdier, hvor jeg er særlig interesseret i at se, hvordan vi får gjort disse værdier ”levende” og ikke blot til noget, der står skrevet på et stykke papir ved indgangen eller i spisesalen”, siger Michelle,

NYSGERRIGHED OG EFTERSKOLELIV En stor del af Michelles tanker omkring hendes arbejde med eleverne tager naturligt, og nogle gange


der holder meget af arbejdet med eleverne og selv kulturen omkring efterskolelivet. Især pga. den udvikling som eleverne sammen opnår i løbet af deres år på Strib Idrætsefterskole. DRØMMEN OM AT HJÆLPE TIL EN STABIL KULTUR OG GODE PRÆSTATIONER Michelle vil gerne arbejde videre med den viden og

den dybde, som hun har opnået inden for feltet med teamkultur og præstationer. Det er hendes drøm og håb, at hun på sigt vil kunne hjælpe klubber og organisationer til at skabe dygtigere, mere bevidste, nysgerrige og reflekterende trænere, ledere, undervisere og spillere. ”Min drøm med dette er i høj grad at afholde workshops for organisationer, klubber og

teams, hvor det er muligt at hjælpe dem i arbejdet, så de forhåbentligt kan få endnu mere ud af de timer, som de bruger på deres arbejde”, fortæller Michelle. Hun er en rigtig holdspiller, der ønsker at skabe en stabil og sammenhængende kultur, der giver et godt fundament for at præstere på højeste niveau. Noget både elever og kollegaer har gavn af her på Strib Idrætsefterskole.



JUBILÆUMSFORTÆLLING I forbindelse med vores 25 års jubilæum, har vi haft lyst til at fortælle om skolens historie og udvikling. Vil man vide mere om skolens værdi, må man spørge nogle af dem, der virkelig ved, hvad et år på Strib Idrætsefterskole betyder - nemlig vores tidligere elever. Her får I Martins fortælling. Jeg hedder Martin. Jeg gik på SIE i skoleåret 2011/2012. Jeg valgte ikke Strib Idrætsefterskole på grund af forhåndskendskab til skolen. Det var den første efterskole, jeg var med mine forældre ude og se. Rammerne og atmosfæren på skolen var hyggelige, og det føltes med det samme som det helt rigtige sted for mig. Jeg husker tilbage på min tid på skolen med glæde. Jeg oplevede et helt specielt sammenhold, hvor der på det sociale område var mange aktiviteter også på tværs af holdene. Jeg var en del af noget. Før jeg startede på SIE, havde jeg nogle udfordringer med mit temperament. Jeg var sammen med nogle venner, med hvem jeg havde svært ved at holde mig på den rigtige side, træffe de

fornuftige valg og gøre de rigtige ting. Det ændrede sig i min tid på efterskolen. Her fik jeg blandt andet en kontaktlærer, som jeg jævnligt mødtes med. I det hele taget var tilgangen til mig en anden, end jeg havde været vant til i mit tidligere skoleforløb. Eksempelvis havde jeg altid haft svært ved at sidde stille og koncentrere mig i længere perioder i undervisningen. På skolen fandt de en løsning, der gjorde, at jeg havde undervisning, men også at jeg fik mulighed for at hjælpe pedellen med forskellige praktiske opgaver, når jeg ikke havde roen til at følge undervisning. Generelt følte jeg, at jeg havde god støtte, og til tider også at personalet havde en lang lunte i forhold til mig. Det havde jeg brug for på det tidspunkt.

Det med at jeg blev mødt på en anden måde, end jeg havde prøvet tidligere, og at der var et godt kammeratskab og sammenhold blandt os, har betydet meget for mig. I min tid på skolen fandt jeg også en kæreste. Hende er jeg stadig sammen med i dag. Derudover mødes min årgang også til Gammel Elevdag på skolen en gang om året, det er hyggeligt. Noget andet jeg fik ud af mit ophold, var en større grad af selvstændighed, og følelsen af ansvar for at få tingene gjort; også hvis motivationen ikke var i top. Det har jeg taget med og brugt i min videre uddannelse. Jeg blev færdiguddannet i november 2016 og arbejder i dag som mekaniker.


JUBILÆUMSFORTÆLLING ”Først og fremmest valgte vi Strib Idrætsefterskole på grund af interesse for sejlads. Derudover havde vi hørt godt om skolen og sejlsportslinjen fra tidligere elever og bekendte, og vi følte os godt taget i mod ved første besøg på skolen”. ”Tiden på SIE, var den første gang, vi for alvor prøvede at stå på egne ben. Vi fik, sammen med de fællesskaber vi indgik i, nogle oplevelser og udfordringer vi voksede af. På trods af at det kun var et år, blev vi tæt knyttet; og det har givet nogle livsvarige venskaber”. Claes, Rasmus og Stefan har stadig tilknytning til skolen den dag i dag. De hjælper hvert år, når skolen afholder den unikke ekstremdag, hvor eleverne skal svømme over Lillebælt. De sejler i de følgebåde, der følger svømmerne over bæltet. Med deres fælles baggrund i sejlsport har de en uvurderlig viden om vind-, vejr- og ikke mindst

strømforhold. De er gode til at vurdere, hvilken rute der skal svømmes. Skal man krydse Lillebælt som svømmer, er den lige vej sjældent den hurtigste. Samtidig skal sikkerheden selvfølgelig være i orden. Skolen påskønner meget, at de kommer den dag og hjælper med at gennemføre den. De unge mænd er også en del af et sejlerhold, der består af tidligere elever fra Strib Idrætsefterskole. ”Vi er netop rykket op i 1. division i sejlsportsligaen. Dermed er vi i landets bedste række, der består af 18 mandskaber”. ”Vi træner så ofte sammen, som det kan lade sig gøre. Der er mange kalendere, der skal koordineres for at få det til at passe sammen”. ”I det hele taget er sejlsporten en stor fællesnævner for os”. Stefan har travlt med sit arbejde for en tømrervirksomhed i Grindsted. Derfor kniber det

med tiden til at deltage som fast mand i kapsejladserne. Men han er med som gast, når lejligheden er der, og tiden tillader det. Rasmus blev færdiguddannet som bådbygger ved Quorning Boats i Skærbæk for et halvt år siden. ”Kontakten til Quorning Boats fik jeg i sin tid via en sejlsportslærer på SIE”. Rasmus og Claes forener hobby og arbejde: ”Vi arbejder begge med at lave events med sejlads og teambuilding for blandt andet Matchracing Denmark og DK Sejlsport”. Som en krølle på halen skal det tilføjes, at vindene for en tid nok vil føre dem i forskellige retninger. I hvert fald er Claes for nylig blevet tilbudt et job for et bådudlejningsfirma i Caribien. Sådan en afstikker kan et venskab, der er opbygget i sidevind, medvind og modvind sagtens bære.


CLAES HULTHIN SØRENSEN, 21 ÅR. FØDT OG OPVOKSET PÅ THURØ. BOR PÅ THURØ.

RASMUS SLABIAK, 22 ÅR. FØDT OG OPVOKSET I SVENDBORG. BOR I ÅRHUS.

STEFAN ABILDTRUP, 21 ÅR. FØDT OG OPVOKSET I GRINDSTED. BOR I GRINDSTED.


Copyright © Strib Idrætsefterskole - Staurbyskovvej 6 - 5500 Middelfart


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.