Page 1

UNDERVISNING

STORM P. TEKST OG TEGNING

STORM SOM FORFATTER OG TEGNESERIETEGNER Ikke alle ved, at Storm P. var forfatter. Allerede i 1901 fik han udgivet en kriminalroman med titlen Nattens København – En Roman om Forbrydelse og Kærlighed. Storm skrev under dæknavnet Hugo Krantz. Sidenhen skrev han rigtig mange bøger. Både detektivromaner, børnebøger og humoristiske voksenhistorier. Men Storm P. var også meget andet end forfatter. Han var også billedkunstner, og han var rigtig dygtig til at tegne. Storm skabte flere tegneserier, og de blev alle sammen meget populære! Som du nok ved, er teksten en vigtig del af en tegneserie. I dag kombinerer man oftest tekst og billede ved hjælp af talebobler. Men i de allerførste tegneserier kendte man endnu ikke til talebobler. Man så heller ingen talebobler i Storm P.s første serie med De Tre små Mænd. Men efter at have set taleboblerne i amerikanske tegneserier, begyndte Storm at lave dem i sine egne serier også.

1

OPFINDELSES VÆ R K TØJ

Stribe med og stribe uden talebobler!

DANSK

STORM P. MUSEET


UNDERVISNING

STORM P. TEKST OG TEGNING

DANSK

STORM P. MUSEET

TEGNESERIER OG OPFINDELSESTEGNINGER Tegneserien har sin egen måde at fortælle en historie på og få billederne til at hænge sammen på. En tegneserie består af flere billedfelter, med en handling. Tegneserier minder i nogen grad om film, men i tegneserier kan man naturligvis ikke høre, når en figur siger noget. Man kan ikke heller ikke få figurerne til at bevæge sig. Derfor bruger man eksempelvis talebobler, lydord og fartstriber, når man laver tegneserier. Til hver af Storm P.s ca. 300 opfindelsestegninger hører der en tekst. Teksten kan være en dialog mellem personerne på billedet. Teksten kan også være en forklaring på den opfindelse, man ser. Teksterne til opfindelsestegningerne er af og til meget, meget lange! Nogle gange er teksten skrevet i et lidt gammeldags sprog, og den kan derfor være svær at forstå. Men selv om opfindelsestegningerne har tekst og billede, er de ikke tegneserier! En opfindelsestegning består som regel kun af ét billede med én tekst. Men som det gælder for tegneserien, så har teksten stor betydning. Tekst og billede hjælper på hver sin måde til at få pointen eller idéen frem.

2

OPFINDELSES VÆ R K TØJ

Teksten til denne opfindelse er lang! Prøv at læs den igennem. En Anordning som skal lette Besørgelsen af Breve, eller rettere, kontrollere Afsendelsen korrekt. Vi kan ikke nærmere beskrive Apparatets Funktion, da det indeholder visse Hemmeligheder i Konstruktionen. Det har imidlertid vist sig, at Apparatet arbejder fortræffeligt og kun sinker posten nogle faa Timer. Manden som gaar ud til højre, er den kendte Kaninavler H.L. Grøftehjelm. Publiceret i “Storm P. Mine Opfindelser” Fjerde Samling, Chr. Erichsens Forlag, 1942


UNDERVISNING

STORM P. TEKST OG TEGNING

Men hvad er ideen med opfindelsestegningerne? Hvorfor har Storm P. tegnet dem? Og hvorfor blev de så populære? For at finde nogle svar, må vi se lidt nærmere på den tid, hvor Storm P. levede. Storm blev født i 1882, og han døde i 1949. I den periode blev der udviklet nye og mere kringlede og moderne maskiner. Nogle blev brugt til at effektivisere arbejdet på fabrikkerne i de store byer. Kun få år efter, at Storm P. blev født, lykkedes det at opfinde den første benzinmotordrevne bil! Bilerne kunne transportere mennesker. Lidt senere lykkedes det for første gang i verdenshistorien at lave en flyvning med mennesker om bord ved at bruge en motoriseret maskine. Det var den gang helt fantastiske opfindelser, og Storm P. var selv meget begejstret! Men der var også noget ved de nye og moderne opfindelser, der bekymrede Storm …

FAKTA

Satirikeren Storm P. talte de svages og fattiges sag, og han pegede på nogle af de mindre gode ting ved den moderne teknologi. Storm var dog ikke den slags satiriker, der udstillede eller latterliggjorde bestemte personer.

3

OPFINDELSES VÆ R K TØJ

Opfindelsen hedder ”Skopudsemaskine”. Kan du se noget, der ikke er så smart ved den, og noget der ikke er så godt?

DANSK

STORM P. MUSEET


UNDERVISNING

STORM P.TEKST OG TEGNING

SATIRISKE TEGNINGER Man kan kalde Storm P. s tegninger for satiriske tegninger. En satiretegner gør grin med folk, som han eller hun synes har fortjent det. Storm P. gjorde ikke grin med nogen bestemt person. Når man undersøger hans opfindelsestegninger, kan man se, at der er noget og nogen, som man ryster på hovedet af. Men Opfindelstegningerne indeholder altså både satire, humor og komik. Storm var satiriker, men han var i ligeså høj grad humorist og komiker! Nogle gange lavede han tegninger og tekster, hvor han blandede de forskellige genrer. Nu skal vi se lidt nærmere på de tre ting – satire, humor og komik: Satire En satiriker laver satire. En satiriker håner eller udstiller nogen eller noget, hvis satirikeren mener, det er fortjent! Det kan f.eks. være magthaverne, der holder andre nede. Satire handler om uretfærdigheder i verden omkring os. Satire handler også om menneskers tåbeligheder. Satiren kan få os til at grine, men behøver ikke at gøre det. Satirikeren kan vise en vej til en mere retfærdig verden eller en bedre måde at leve på, men gør det ikke altid.

*

Se nu og kom afsted og det lidt hurtigt! Tegning af Storm P. lavet i 1908. Hvordan er den fattige mand tegnet. Og hvordan er politimanden tegnet? Hvad er mon meningen med tegningen?

4

OPFINDELSES VÆ R K TØJ

DANSK

STORM P. MUSEET


UNDERVISNING

STORM P. TEKST OG TEGNING

Humor Humoren vender op og ned på ting. Humoren kan få os til at smile og grine, selv hvis vi er triste. Man kan derfor sige, at humoren er kærlig. Men humoren tager udgangspunkt i det alvorlige. Storm P. brugte humoren i sine tegninger og tekster. Derfor blev han kaldt humorist. Komik En komiker tegner, fortæller og skriver noget, man bare kan grine af. Når noget skiller sig ud fra det almindelige eller ”normale”, bliver det tit komisk, men vi griner ikke af nogen eller noget bestemt. Det er komisk, når nogen falder på halen… så længe de ikke kommer alvorligt til skade!

5

OPFINDELSES VÆ R K TØJ

Komiker

DANSK

STORM P. MUSEET


UNDERVISNING

STORM P. TEKST OG TEGNING

STORM – EN RIGTIG DYREELSKER Der er ofte dyr med i opfindelstegningerne – dyr der ser lidt fortabte ud i opfindelsernes virvar af ting. Storm P. var meget glad for dyr, og han havde selv tre hunde. Dyr og især hundene betød meget for ham, men de gav også inspiration til både tegninger og historier. Storms første hund hed Grog. Da Storm fik den lille Grog i 1924, lignede den en lille snebold. Grog var en terrierblanding, men Storm P. kaldte dens race for en en sipperton-terrier – så kunne Grog nemlig føle sig lige så fin som andre racehunde! Grog blev en del af familien, og den ses på mange af Storms private fotos. Til højre kan du se et familieportræt, som Storm og hans kone fik taget hos en professionel fotograf. Her er Grog naturligvis også med. Storm P. kunne føre lange samtaler med sin hund, og den inspirerede ham til tegninger og tekster. I årene 1926-1935 skrev og tegnede Storm P. dagligt sin serie om Vejrhunden Grog. Serien handler om dagligdagens begivenheder set med den lille hunds øjne. Grog døde i 1935, og efter ham fulgte hundene Tot og Krølle. 6

OPFINDELSES VÆ R K TØJ

Storm P., hunden Grog og Storms kone Ellen fotograferet i 1944

DANSK

STORM P. MUSEET


UNDERVISNING

STORM P. TEKST OG TEGNING

DANSK

STORM P. MUSEET

Der var flere dyr i Storm P.s tegninger og tegneserier. En af hans meget kendte tegneseriefigurer er pingvinen Ping fra tegneserien om Peter og Ping. I opfindelsestegningerne kan man finde forskellige slags dyr. Flere af dyrene er fra de store have eller fra lande på den anden side af jorden. Dyrene virker helt fortabte og hjælpeløse midt i tandhjul og mekanik. Dyrene hører slet ikke hjemme i de moderne opfindelser. Det er som om, at Storm P. fortæller os, at nogen betaler prisen for den nye udvikling og de mange moderne opfindelser. Vi skal passe på, at opfindelserne bliver til gavn og ikke til stor skade! SATIRE I DAG Satiren er stadig flittigt brugt både i tegninger og tekster i blade og aviser, i billedkunsten og i revyen. Men der er kommet nye måder at være satiriker på, et eksempel er standupkomikeren. Nogle satirikere er blevet så populære, at de har deres eget tv-program, hvor vi kan følge dem uge efter uge, og hvor de – lige som Storm P. – blander indslag af satire med humor. 7

OPFINDELSES VÆ R K TØJ

Apparat til at fremstille kunstigt regnvejr. Tegnet af Storm P. i 1910 til satirebladet Klods Hans.

Andre emner, handler om helt almindelige mennesker: Bruger vi vores tid fornuftigt eller er vi optaget af ligegyldige ting? Behandler vi hinanden ordentligt? Satirikere i dag får os til at le, mens de spørger om alt nu også er helt som det skal være. På rigtig mange måder lige som Storm P. gjorde det for næsten 100 år siden!

Storm P. Tekst og tegning  

Undervisningstekst til "Storm P.s Opfindelsesværktøj" i faget dansk.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you