Issuu on Google+

MX weekeND 28. FEBRUAR 2014

1

weekeND FREDAG DEN. 28. FEBRUAR 2013. Nr. 1

loc

back in business

+uGeN S kaleN Der

Interview med

NabIha

Drake

finder sig ikke i mere pis

Street fashion | Filmanmeldelser | Nyt fra Alphabeat | Rihanna og monstre


2

28. FEBRUAR 2014 MX weekeND

Drake

FINDER SIG IKKE I MERE PIS !

D

en   blødeste rapper i hiphoppens superliga er stadig én lang rappende række af bekendelser på sit tredje album, men han klynker ikke mere over egen ensomhed. Nu tordner han maskulint løs om egen storhed. Så andre slår sig på det. Den 26-årige Drake voksede op i et forstadshus i Toronto, hos sin mor, der var skolelærer.

Begyndte på tv Før hiphoppen optrådte han i en canadisk ungdoms-tv-serie, og med det velplejede ansigt har han altid været den pæne unge mand med en mikrofon, der transmitterede mere gnidningsløs R&B end hårdtslående rap. Uden myoser. Den rolle er Drake færdig med. Med linjen »started from the bottom now we’re here« vil han skrive sin personlige fortælling direkte ind i hiphoppens grundskabelon om ghettoens udsatte gadedrenge,

der ender med halsen pakket ind guldkæder, lommerne proppet med dollar og garagen fuld af biler. Lidt for frækt af en canadisk middelklassedreng, synes den jævnaldrende og tidligere turnemakker Kendrick Lamar. I torsdags slap et dis ud, hvor Lamar klapsede Drake af : »you’ve been a fake«.

Drakes tid til at herske Før i tiden ville en konfrontation med klejne Kendrick fra Compton være en hård nyser, men lige præcis på ’Nothing Was the Same’ er Drake klar til at duellere om pladsen øverst i hiphoppens fødekæde. Markeret med åbnerens 6-minutters radioaktiv selvtillid på ’Tuscan Leather’, hvor Drake selvbevidst skryder løs om, at det her nummer uden omkvæd stadig vil blive grovspillet, simpelthen fordi 'it’s that new Drizzy Drake'. Eller som han offensivt konstaterer senere : 'I’m on my worst behavior'.


MX weekend 28. februar 2014

3

Started from the bottom now we’re here

Der er stadig lommer af ømhed og bramfri bekendelser, der med navns nævnelse inddrager alt – fra konkrete, ukendte piger (der nu må lukke deres profiler ned på de sociale medier) til musikbranchens tunge drenge. På den måde læser Drake igen op fra sin dagbog, mens han reflekterer over løst og fast. Men til forskel fra sine tidligere album kommer han frem til en ny og håndfast konklusion : Det er hans tid til at herske.

Lad kampen om tronen i hiphop begynde ! Produktionen er stadig drømmende og draperet i mørk velour, men der er flere psykedeliske udsving og stærkere spændinger i teksterne. Drake rapper markant mere og trækker de silkesmidige melodier en anelse i baggrunden (dog ikke længere væk end at han stadig kan smide en hitlistebombe som 'Hold On, We’re Going Home' undervejs).

Beatet er en nedbarberet puls i et næsten transparent lag af samples, korfragmenter og synthflader, der forstærker den skyggefulde fornemmelse i Drakes karakterskift fra forstående til nådesløs. En forbløffende forvandling. Måske er det bare det, der provokerer Kendrick Lamar. At Drake går efter tronen ligesom han selv. En rask fejde om verdensherredømmet, en beef, har altid været en kreativ krudttønde i hiphop, spørg bare Jay-Z og Nas som har haft en fight kørende over flere år.

Nothing was the same

Med 'Nothing Was the Same' virker Drake lige så klar som Lamar. Lad kampen begynde ! ●

Drake og vennerne Drake er kendt for at lave musik med sine venner i branchen. Her er vores top 10 over numre som Drake har lavet med vennerne. Top 10  1

Rihanna

Take Care

 2

Rihanna

Say my name

 3

Majid

Hold on We’re goin home

 4

Lill Wayne

The Motto

 5

Jhene Aiko

From Time

 6

Nicki Minaj

Make Me Proud

 7

Rick Ross

Lord Knows

 8

Alicia Keys

Fireworks

 9

Sampha

Too Much

10

Jay Z

Light Up


28. februar 2014 MX weekend

4

»Et menneske kan ændre hele verden« Hun udlever sin inderste drøm, hun græder til makeover- programmer og så er hun rædselsslagen for frøer. Nina Azoulay bad Nabiha fortælle historien om sig selv.

S

om   en prinsesse i et musisk eventyr skulle Nabiha så gruelig meget igennem, inden hun kunne gribe mikrofonen og dele sin sprøde røst med den danske befolkning. Instrumenter som fløjte, trompet, tuba, trommer og keyboard blev tævet igennem, før hun i en alder af 15 endelig fandt frem til at sit sande instrument : Sin stemme. »I første klasse spillede jeg fløjte. Det var ikke skide sjovt, og det larmede ad helvede til. I tredje begyndte jeg så at spille trompet, og et år efter blev jeg opgraderet til tuba, fordi min lærer syntes, at jeg havde nogle utrolig gode kinder«, fortæller en grinende Nabiha, da vi mødes en ganske almindelig onsdag i København for sammen at tage en tur ned af ’memory lane’ til dengang, hvor det hele begyndte, og for at blive klogere på, hvem der gemmer sig bag det smittende smil og det karakteristiske mellemrum mellem fortænderne. »Jeg kan ikke huske, om jeg var god til at spille tuba. Jeg syntes selv, at jeg var ”bomben”, men jeg tror, at naboerne og min mor syntes, at det var en knap så god idé. I niende tog jeg så hul på den rytmiske musik og startede med at spille trommer, hvilket jeg var helt vildt dårlig til. Så spillede jeg keyboard, og det stank jeg endnu mere til. Til sidst smed min lærer mig op i koret, og så sagde det bare klik«, fortæller Nabiha, som indtil på det tidspunkt kun havde sunget i al hemmelighed for sig selv bag lukkede døre i den lille lejlighed på Vesterbro i København, hvor hun voksede op. »Lidt tid efter sang jeg min første sang foran andre mennesker, og det var bare den vildeste oplevelse. Jeg kunne mærke, at det her var noget, der gjorde mig rigtig glad, og jeg havde straks en følelse af, at det slet ikke var sidste gang,

at jeg gjorde det«. Og det viste sig jo at være helt korrekt. Gennem gymnasiet brugte Nabiha alle sine spareskillinger på musikkurser og koncertbilletter til alt lige fra punkkoncerter på Christiania til elektroniske events på Viften i Rødovre, hvor hun ikke kun fik masser af inspiration, men også bunkevis af glæde over følelsen af at være på den helt rigtige hylde i livet. Det hele kulminerede efter et højskoleophold i 2002, hvor det stod klart for den sangglade københavner, at hun på fuld tid skulle dykke ned i musikkens ofte farvestrålende og fantasifulde univers – et univers, hun kendte særdeles godt fra barndommens gade.

Kanyler i gården Der var nemlig ikke altid meget at tage sig til i den lille Vesterbrolejlighed, hvor Nabiha voksede op med sin far, som er fra Gambia og Marokko, og sin mor, som er fra Mali og Danmark.


MX weekend 28. februar 2014

»Vi boede i en lejlighed, der var af ældre dato og ret utæt. Det var sådan en rigtig gammel Vesterbrolejlighed uden bad og med brostensbelagt baggård med baggårdskatte. Dengang var Vesterbro jo ikke ’smart’, som det er i dag. Jeg kan huske, at jeg havde en lille rød cykel, og når jeg kom hjem fra skole og skulle parkere den bag porten, så fjernede min mor altid kanyler. Og sådan var det bare. Hver dag. Men jeg har haft en rigtig god barndom, og jeg tænker på ingen måde, at det var synd for os. Sådan var hverdagen bare – med prostituerede og narkomaner. Det har været virkelig gakket«, smågriner Nabiha, ryster kort på hovedet og fortsætter : »Vi boede to børn i hele den her gård, mig og Sonny. Og vi hang ud. Vi var meget hjemme hos hinanden, fordi der ikke foregik noget spændende i gården, og fordi vi var meget indendørs i nogle perioder, lærte jeg at bruge min fantasi rigtig meget. Det, tror jeg, bestemt har hjulpet mig i forhold til, hvad jeg laver nu«. Fantasien blev blandt andet brugt til at tegne – for eksempel små tegneserier, hvor de mest sprudlende universer kom til live på papiret. Men selvfølgelig også på musikken. Og selvom der skulle gå en hel del år, og den lille røde cykel for længst var blevet skiftet ud med større model, havde Nabiha alligevel tidligt en urokkelig tro på, at hun en dag ville leve af at spille musik. »Jeg kan tydeligt huske, at jeg i 13–14- års alderen har haft sagt til folk : ’Jeg har ikke nogen plan lige nu, og jeg ved ikke hvordan, jeg når til det punkt, hvor jeg tjener penge på musikken, men jeg ved, at jeg kommer til det’. Helt naivt. Der var ikke nogen tvivl. Jeg vidste, at det var dér, jeg kom til at ende. Og det lyder helt fjollet, og i øvrigt underligt for jeg synes jo, jeg er et meget fornuftigt menneske, men lige med musikken var det sådan, jeg havde det. Så jeg har aldrig været i tvivl om at tage skridtet fuldt ud«,

fortæller hun og smiler, som om hun selv synes, at det lyder lidt pjattet. Men det er skam ramme alvor, og det har tjent som en motivation for hende til altid målrettet at holde fokus på musikken.

Ét menneske kan ændre hele verden »Nogen gange er man bare nødt til at stole på det, man tror på, og så bare gøre det«. Så klart kan det i virkeligheden siges, ifølge sangfuglen fra Vesterbro. Og det er netop et emne, der bliver kredset særligt om på hendes kommende album, som hun selv beskriver som et popalbum med fokus på en god tekst og en god melodi, men som har en smule mere kant i forhold til det første. »Et meget gennemgående tema på den nye plade er at tro på sig selv, at turde stå ved den, man er, og det man vil og kæmpe for det, selvom det kan være vildt skræmmende, og selvom man måske ikke føler, at man er stærk nok eller kan klare det selv. Jeg møder mange unge mennesker som slet ikke tror nok på sig sselv, så det signal vil jeg meget gerne sende videre ud i universet. Den der urokkelige tro på, at du kan gøre, hvad du vil«, siger hun, knytter hånden sammen og holder den knugende ud foran brystkassen. Vi er nået halvejs igennem kaffen, og jeg må indrømme, at Nabihas ildhu smitter mindst lige så meget som hendes næsten konstante smil. »Jeg er en ’believer’. Jeg tror virkelig på det der med, at et menneske kan ændre på verden. Det er måske

Jeg er en beliver. Jeg tror virkelig på det der med, at et menneske kan ændre på verden

meget naivt, men jeg synes, at det er vildt fedt. Det er sådan, jeg har det, og jeg håber aldrig, at det ændrer sig«, siger hun. Men det skal på ingen måde forstås som om, at Nabiha aldrig selv føler sig usikker, understreger hun : »Ligesom alle mulige andre føler jeg mig også nogle gange usikker, at det hele er hårdt, og at jeg ikke er dygtig nok eller slår til. Jeg har for eksempel seks mindre søskende, og nogle gange føler jeg, at jeg sgu godt kunne være en bedre storesøster og være der lidt mere for dem. Tre af dem er teenagere, og det kan man jo godt huske, hvordan var. Nogle gange når jeg er væk, tænker jeg, at det kunne være fedt at kunne dele mig i to, så jeg kunne være der noget mere for dem«. Mere sikker er Nabiha omkring sin musik – i hvert fald når det kommer til at spille koncerter. Så kan det næsten ikke blive stort, underligt, sjovt eller snørklet nok, griner hun. Men i arbejdet med den nye plade indrømmer

5

den unge sangerinde og sangskriver dog, at hun af og til har stødt panden mod den berømte mur. »På den nye plade har jeg forsøgt at presse mig selv som sangskriver, og nogle gange har jeg ikke følt, at jeg har slået til. Jeg har for eksempel følt, at jeg var kørt fast i den samme

På den nye plade har jeg virkelig forsøgt at presse mig selv rille hele tiden, og det var vildt frustrerende«, siger hun. Hvad gør du så ? spørger jeg. »Så sætter jeg mig sammen med nogle af de vanvittigt dygtige sangskrivere, jeg har fået lov til at arbejde sammen med på det her album, og får mig en god snak med dem. Nogle gange må man bare erkende, at man har brug for hjælp fra andre folk, og så skal man passe på, at man ikke er for stolt til at spørge. Det er helt okay at søge hjælp. Man kan sgu ikke skrive hits hele tiden. For mig bliver det tit en læringsproces. Jeg lærer mindst ligeså meget af de gode dage som af de dårlige, selvom de gode dage nu er lidt sjovere«, indrømmer Nabiha og smilende giver mig et ’du ved, hvad jeg mener’–nik.

En stærk kvinde er blød som smør Hjælp, støtte og opbakning har den succesfulde sangerinde altid kunnet finde i det lille københavnske hjem – måske lige på nær, da det kom til børnetubaen, som Nabihas mor ofte forsøgte at stoppe ind under sofaen uden held. »Min familie har altid været super opbakkende og forstående, og jeg tror måske, at de har fanget lang tid før jeg selv, at musikkenskulle være min levevej. Jeg tror ikke, at det kom som en overraskelse for dem i sin tid«, fortæller hun og løfter sløret for en af sine største inspirationskilder. Jeg spidser ører, for jeg er da nysgerrig efter at vide, hvad der har medvirket til skabelsen af hits som ’Deep Sleep’, ’The Enemy’ og ’Mind the Gap’. »Det, der inspirerer mig allermest, er mennesker. Særligt dem, jeg kender rigtig godt. Jeg får meget ud af at snakke med mine veninder og venner, og jeg bliver meget inspireret af min mor og min mormor. De er nogle stærke kvinder«, fortæller Nabiha, der håber, at hun en dag kan tilslutte sig det hold af powerkvinder. Hun er der nemlig ikke helt endnu, erkender hun efterfulgt af et stort smil. »Jeg er på vej. Jeg synes, at jeg er stærk, men jeg også sindssyg blød. Det ser jeg dog klart som en styrke. Jeg er meget kærlig, og jeg kan vildt godt lide både at give og få knus. Der er praktisk talt ingen, der slipper for et knus fra mig. Jeg har samtidig vildt

i Nabiha info Nabiha Bensouda er hendes fulde navn ● Født 1984 i København ● Hendes far er fra Gambia og Marokko. Moderen fra Danmark og Mali ● Tidligere var Nabiha kendt som Tiger Lily ● Brød igennem i 2009 med singlen ’Deep Sleep’ ● Vandt for nyligt en ’European Border Breaker Award’ ved den prestigefyldte hollandske musikfestival ’EuroSonic’ for sine evner til at hitte denfor sit hjemlands grænser

 Mind the Gap 2013

More Cracks 2011

Cracks 2010


28. februar 2014 MX weekend

6

let til tårer. Jeg stortuder for eksempel til sådan nogle makeover-programmer i tv, men jeg er stolt af det. Jeg ser det som en måde at få alle de ting, man har indeni, ud på. Det er da vildt sundt«.

Jeg har lyst til at være sådan en verdenskvinde, som min mor, der bare kan det hele

En stærk kvinde i Nabihas optik er altså langt fra en fysisk stærkt, bestemt og hård person. Derimod er det én, som kan rumme og overskue dagligdagens strabadser med masser af smil, optimisme og ikke mindst overskud. »Jeg har virkelig lyst til at være sådan en verdenskvinde, som min mor, der bare kan det hele. Det er jeg ikke endnu, men jeg er forhåbentlig på vej«, fortæller Nabiha, vis familie og venner betyder alverden for hende. Derfor kan det også gøre Nabiha edderspændt rasende, når nogen behandler hendes nærmeste dårligt. »Det er heldigvis sjældent, at jeg bliver meget vred, men hvis nogen behandler dem, jeg holder af skidt, tænder jeg af. Men også helt generelt set. Det kan virkelig få mit blod i kog, hvis jeg overhører folk tale grimt til hinanden. Ofte kan man tåle meget mere selv. Når det kommer til nogen, jeg holder af, er min lunte meget kort«, fortæller hun og skynder sig at få sporet tilbage på noget sjovt.

Jeg er vildt bange for frøer. De kan virkelig skræmme mig fra vid og sans

»Derudover er jeg vildt bange for frøer. De kan virkelig skræmme mig fra vid og sans. Jeg er mest bange for at træde på dem. De må egentlig godt være der, men bare ikke under mine fødder«, griner hun og flasher

endnu en gang det signifikante fortands-mellemrum. »Jeg har både meget let til tårer og meget let til grin. Jeg er ret ’skitzo’ på den front. Men jeg synes, at det er fantastisk det der med følelser. Jeg bruger dem hele tiden i alt, hvad jeg gør«

Arbejdshest med mindst én fjollet ting en hver dag Der er gået en times tid, og jeg bliver ærlig talt i rigtig godt humør af Nabihas væsen. Men man må ikke tage fejl af det positive og lette sind – inde bag gemmer der sig en arbejdshest af kaliber.

det er min drøm det her, og hvis jeg vil leve den, som jeg gør nu, så er jeg nødt til at arbejde for den. Siden min første plade kom ud har det været sindssyg sjovt, sindssyg spændende, men også virkelig hårdt«. Og selvom Nabiha er omringet af dygtige folk til at hjælpe hende, er hun meget fokuseret på sin egen indsats. »Jeg kan godt være lidt ’kasse­ kedelig’, når det kommer til arbejde, men det er fordi, jeg er meget fokuseret på, at jeg er mit eget firma, og hvis den fabrik ikke kører, så er det lige meget, hvor dygtig min manager er, eller hvor fede menneskerne

lade være. Jeg er sgu bare lidt fjollet hele tiden«, griner hun. Den unge sangerindes nye plade skal følge op på et debutalbum, der ikke kun høstede bunkevis af roser i Danmark, men også i det store udland. En anerkendelse, der for Nabiha virker som en kraftfuld vind i ryggen. »Det betyder rigtig meget for mig, at der rundt omkring sidder nogle mennesker og beslutter sig for, at jeg skal fremhæves. At det store arbejde, vi har lagt i det her, fortjener en nominering og måske endda en pris. Det er helt sikkert noget, der giver energi. Og det giver ikke bare et klap på skulderen. Det giver et ordentlig los i røven. For man får jo lyst til at fortsætte. Det er basis-psykologi«, siger hun. Men i en travl hverdag kan det nogen gange være svært at huske at dvæle ved succeserne. »Man skal huske på at stoppe op og glæde sig ved de gode ting, man oplever. Det er noget, jeg har skulle lære rigtig meget. Jeg har det med at kigge hurtigt frem. Men det med at hvile i øjeblikket og klappe hinanden på

Man skal huske på at stoppe op og glæde sig ved de gode ting, man oplever

»Jeg er ikke så meget hjemme, og når jeg er det, arbejder jeg rigtig meget. Jeg skal huske at tage mig tid til at hygge og til at se min familie og venner. Et glimrende eksempel på det er, at min manager og jeg for noget tid siden opdagede, at der var gået et helt år, uden at jeg havde holdt ferie. Så det er vi nu begyndt at skemalægge«, fortæller Nabiha og indrømmer, at det umiddelbart virker lidt tåbeligt at skemalægge fritid. Men det handler jo om ikke at forspilde chancen, når den er der, forklarer hun : »Det er vigtigt at smede, mens jernet er varmt og køre derudaf, for

omkring mig er, for hvis den fabrik ikke kører, har de jo ikke noget at arbejde med. Så jeg er meget opmærksom på at gøre det rigtige i den rigtige rækkefølge og finde balancen i, at tingene ikke må gå for hurtigt, men at der også skal presses lidt på«, siger hun.

Det hele må for guds skyld ikke blive alt for seriøst »Men for at min hverdag overhovedet skal køre, har jeg brug for at gøre nogle tossede ting også. Det er vigtigt. Man skal helst lave mindst én tosset ting om dagen, og jeg tror simpelthen, at jeg har svært ved at

skulderen, inden vi går videre, er helt vildt vigtigt. Jeg er blevet bedre, men jeg har ikke lært det helt endnu«, fortæller Nabiha. Og det kan da også være svært at holde pause i en branche, hvor nye tekniske muligheder og sociale medier giver mere og mere plads og mulighed for nye kunstnere at stjæle rampelyset. Men det ser Nabiha på ingen måde som noget dårligt. Tværtimod omfavner hun de sociale medier – de slipper altså heller ikke for et kram af sangerinden. »Jeg har det sådan, at hvis jeg bare fokuserer på det, som jeg er god til og laver mine egne ting, så skal det nok gå. Den stærke er den, der er god til at omstille sig. Det er bare ud, op og af sted«. ●


MX weekend 28. februar 2014

7

ugens koncerter 

TORSDAG DEN 27. februar

Nyt album fra rap-kongen LOC.

VERONICA MAGGIO

Store Vega

København

ELLIPHANT ’

Atlas

Aarhus

L.O.C. RELEASE

Koncerthuset

København

freDAG DEN 28. februar SIMPLE MINDS

Store Vega

København

L.O.C RELEASE

Tivoli Friheden

Aarhus

SPEKTROS

Kansas City

Odense

KARL BARTOS

Amager Bio

København

FLUX PAVILION

Studenterhus

Aarhus

CPH SOUND WAVE

Koncerthuset

København

D-A-D

Posten

Odense

DANNI TOMA

Rust

København

tap1

København

Drake

Forum

København

RASMUS SEEBACH

Falconer Salen

København

JENNY WILSON

Voxhall

Aarhus

LørDAG DEN 1. marts

sønDAG DEN 2. marts ELLIE GOULDING

Drake er én af de koncerter i 2014, som vi har glædet os specielt meget til !

ManDAG DEN 1. marts

på repeat Pharel Williams Happy

fB/mxweekend

#mxweekend



Metroxpres weekend