Issuu on Google+

(PARNAS)

En karriere  på lånt tid Som balletdanser starter man tidligt og slutter tidligt. Men hvorfor vælger man en kar‐ !"#!#$%&#!%'!()#!%*+,!#%,-!#$%,.%*,/%011".#)#1%*#2&#!%#2%34%3#2*",2%*,/%5674!".8%9.%:)0&% gør man, når knæene bliver for gamle til at danse, og man ikke har anden boglig uddan‐ nelse end Folkeskolens Afgangseksamen at falde tilbage på? RUST er taget til Det Konge‐  1".#%;#0+#!%-,!%0+%<"2&#%*)0!#2#= TEKST ANNE WITTORFF RUSBJERG & STINE GREVE  

!

"#

$"% &&'()*+

%5&67*&"-8&#9(#*:: !"#$%#&'()"#$(#**+",-&./01&234 30  RUST / maj / 2010 


FOTO MARTIN MYDTSKOV RØNNE

(PARNAS)

Thomas varmer op til den allersidste dans >?74!".#% ;:,/0*% @A2&% :0!% -#/% år  tilbage  af  sin  dansekarriere.  Så  indtræffer  pensionsalderen  ‐  og hvad gør man så? Han  har  vundet  den  fornemmeste  danske  *B#2#3!"*$%#2%C#A/#!+%7%+,%.02.#=%D,/%4!#+*% &02*#!%"%E665%,.%:(&#!*3!"*#2%"%E66F=%G02% har danset fra Tokyo til New York og er Rid‐ der af Dannebrog. Nu sidder han her i det  Kongelige  Teaters  kantine  og  spiser  lør‐ dagskylling. % H#2% >?74!".#% ;:,/0*% @A2&% :0!% &02*#+% I011#+% *"&#2% JKLF$% ,.% &#+% I#+M&#!$% 0+% :02% 'A2%:0!%-4%4!%+"1I0.#%"%&#+%*'0!3#%*B#2#1M*=    »Jeg har hele tiden vidst, det var en kort  karriere.  Men  det  er  først  nu,  jeg  rigtig  tænker over det. Nu kan jeg jo se, at der er  gået næsten 25 år, siden jeg startede,« siger  ;:,/0*%@A2&=% »Jeg nyder det mere« Men  det  har  også  sine  fordele.  For  selvom  knæene knirker mere end tidligere, er han  også  blevet  mere  bevidst  om  sig  selv  som  danser.    »Jeg  nyder  det  mere  nu,  end  da  jeg  var  22. Når man er 22, danser man bare derud‐ af, og i de hårde perioder kan man næsten  tænke, at hvordan kan jeg blive ved, til jeg  #!%568%NA%+(2'#!%O#.P%Q#.%*'01%,.*4%1".#%:0)#%

&#+%*"&*+#%/#&$R%-,!+(11#!%;:,/0*%@A2&=    Og selvom han kan mærke, han er ble‐ vet  ældre,  ønsker  han  sig  ikke  tilbage  til  E6S#!2#=%   »Jeg føler, jeg har fået lov at få en masse  fantastiske oplevelser. Jeg føler mig posi‐ tivt mættet,« siger han.  Balancen skal være i orden D#1),/%;:,/0*%@A2&%I!A.#!%0-+#2#!$%&0.#% og  måneder  på  teatret,  er  han  godt  klar  over,  at  der  er  andet  i  verden  end  ballet.    »Nogle  gange  synes  man,  at  ballet  er  verdens navle. Derfor er det vigtigt at have  venner uden for balletten ‐ for at få en stør‐ !#%01/#2%-,!*+4#1*#$R%*".#!%;:,/0*%@A2&=%   Kodeordet  er  I0102B#=% T0102B#% 34% *B#‐ 2#2%,.%I0102B#%/#11#/%-!"+"&%,.%0!I#O&*‐ tid.  Balletten er en livsstil, som fylder utrolig  meget. Så meget at man nogle gange glem‐ mer, at der er en verden uden for teatret.   »Man må ikke glemme, at man engang  imellem også har brug for at give helt slip  og komme lidt væk,« forklarer han.  Vil ikke helt væk U#2%"''#%3#!/02#2+=%;:,/0*%@A2&*%*+V!*+#% frygt er nemlig, at han mister kontakten med  Det Kongelige Teater. Derfor håber han på  0+%-4%1,)%0+%:,1&#%I0102B#2%1"&+%#2&2A=    »Det  Kongelige  Teater  er  mit  professio‐

nelle anker,« forklarer han. % 9.% *+#&#+% #!% &0% ,.*4% .,&+% <1#++#+% "2&% "% fremtidsplanerne. Planerne om tiden efter  &#%56=%H#+%'A22#%)(!#%0+%',//#%34%*B#2#2% engang imellem ‐ som karakterdanser. Men  der er også andre muligheder.   »Jeg  kunne  også  godt  tænke  mig  at  un‐ dervise,  instruere  og  koreografere  efter  pensionsalderen.«  Og  det  er  han  allerede  godt i gang med.   »Jeg gik i gang forholdsvis tidligt med at  forberede mig på pensionsalderen. Men det  :0!%/4*'#%,.*4%"%3#!",&#!%<1M++#+%-,'A*%-!0% /"2% I011#+'0!!"#!#$R% *".#!% ;:,/0*% @A2&$% der  eksempelvis  stod  bag  forestillingen  SW,/%T0/*#$%2A%I011#++#!%)"XS%34%H#+%W,2.#‐ 1".#%;#0+#!%"%E66L= En ny identitet Men  når  ballettens  verden  har  været  "% B#2+!A/$% *"&#2% /02% )0!% JE% 4!$% #!% &#+% svært  at  forberede  sig  helt.  For  dansen  #!%I1#)#+%#2%*+,!%&#1%0-%;:,/0*%@A2&P   »Al den erfaring man har, alt det man kan  34%*B#2#2%7%&#+%'02%/02%1".#%31A&*#1".%"''#% /#!#=% 9.% *4% *'01% /02% )"!'#1".% .#2<"2&#% #2% ny identitet.«

RUST / maj / 2010  31


FOTO STINE GREVE

(PARNAS)

Jeppe jagter piruetdrømmen J?74!".#%Q#33#%G,A.00!&%T02'#% står på kanten af en balletkarri‐ ere.  En  karriere,  der  kræver  of‐ fervilje. Storhedstiden er nemlig  kort ‐ meget kort. En tung, grøn bronzedør går på magisk vis  op  og  viser  vej  til  det  fremmede.  På  væg‐ gene indenfor hænger portrætter af dansk  teaters  største  personligheder  ‐  fra  Poul  C#"B::0!&+% +"1% G#2!"'% W,-,#&=% % H#% +0.#!$% sammen  med  en  bred,  men  venlig  vagt,  imod de ansatte  ved Det  Kongelige  Teater.  Skuespillere, operasangere og balletdanse‐ re ‐ og i dagens anledning RUSTs udsendte. Karrierevalget U#&%#+%1"11#%IA'%:"1*#!%J?74!".#%Q#33#%G,A‐ gaard Banke. Han er elev på Det Kongelige  Teaters Balletskole, en skole med læsepla‐ ner som alle andre, men også en skole med  pilates,  mentaltræninger  og,  ikke  mindst,  ballet.    Jeppe  Hougaard  Banke  bliver  dog  snart  aspirant,  og  så  begynder  balletkarrieren  for  alvor.  En  karriere,  hvor  storhedstiden  er kort og pensionsalderen tidlig. Hvor an‐ &!#%J?74!".#%&"*'A+#!#!%*#2.#+"&%/#&%&#!#*% forældre  og  stjæler  øl  fra  køleskabet,  skal  33  RUST / maj / 2010  32  RUST / maj / 2010 

eleverne  på  Det  Kongelige  Teaters  Ballet‐ skole  tage  en  livsvigtig  beslutning.  Vælger  de  balletten,  er  det  slut  med  bøgerne  ‐  og  &#+%I#+M&#!$%0+%&#%<1#*+#%01&!".%-4!%/#!#%I,.‐ lig  uddannelse  end  Folkeskolens  Afgangs‐ prøve.     »Selvfølgelig er det et pres at skulle træf‐ fe sådan en beslutning så tidligt,« siger han.  Y11".#)#1% #!% &#2% J?74!".#% Q#33#% G,A.00!&% Banke helt rolig. For nu er det bare blevet  hans tur til at gøre det, han altid har set ni‐ endeklasserne gøre.   »Det føles egentlig ikke som et stort valg.  Det er jo det, de andre gør, og derfor føles  det  naturligt,«  fortæller  Jeppe  Hougaard  Banke.  »Gymnasiet er jo fedt« Men næste år bliver meget anderledes end  de  foregående.  Til  sommer  afslutter  Jeppe  Hougaard  Banke  nemlig  folkeskolen  med  en  afgangseksamen,  og  så  er  hans  boglige  uddannelse  til  ende.  Det  har  både  fordele  og ulemper.   »Jeg  kommer  ikke  på  gymnasiet  ‐  gym‐ nasiet er jo fedt,« griner det unge ballethåb  og fortsætter:   »Til gengæld får jeg  løn allerede fra næ‐ ste år.« 

  D,/% JF74!".#% *'!")#!% #1#)#!2#% 2#/1".% kontrakt,  og  det  betyder,  at  de  slipper  for  lange dage med næsen i skolebøgerne. Men  det betyder også, at nedtællingen er i gang.  H02*#!2#%:0!%3!(B"*%E5%4!%+"1%0+%3!(*+#!#=% D,/%5674!".%*1A''#*%!0/3#1M*#+%7%"%:)#!+%-01&% -,!%&#%011#!<1#*+#=%9.%&#+%)#&%Q#33#%G,A.00!&% Banke  godt,  men  han  er  ikke  bekymret.    »Der er et hav af muligheder. Man lærer  jo alt om dans og om kroppen,« siger han.   Selvom  balletdanserne  afslutter  den  boglige  skole  tidligt,  så  giver  faget  mange  gode  egenskaber,  der  kan  bruges  i  andre  sammenhænge.   »Man kan undervise på skolen. Men man  kan jo også blive fysioterapeut, da vi lærer  meget om musklerne eller måske bruge det  mentalpsykologisk.«  Det er ikke et arbejde At  være  balletelev  og  –danser  kræver  en  solid  psyke.  Det  er  hårdt  arbejde.  Men  for  Jeppe  Hougaard  Banke  er  de  tidlige  mor‐ gentræninger  og  de  sene  eftermiddage  på  teatret det hele værd.   »Jeg  elsker  at  træne,  så  for  mig  er  det  ikke et arbejde.« 


En karriere på lånt tid