Page 1

Søværnsorientering Nummer 4 · december 2007 · 37. årgang

TEMA

fastholdelse

Galionsfigurer med national værdi.......side 26 Klar til udfordringerne i det grå rederi >> Søværnet på frierfødder >> Kadet fik en chance >> Dømt ude >> Opfølgning på aktiviteter >> Her lærer man alt om naturen >> Store forventninger >> Læge i uniform >> Frustrationer og bonusoplevelser >> Et søkort at forstå >> Med minørerne på Omer M >>Galionsfigurer med national værdi >> Opgaven er at forhindre olieudslip >> Rift om Nordvestpassagen >> Jul med Slædepatruljen Sirius >> GRIBBEN på teambuilding >>


Søværnsorientering nr. 4 - december 2007

KUTTERTRÆF Kære kuttersejler – aktiv, forhenværen-

ske scene i 1974 - og TULUGAQ i 1979,

de eller pensioneret!

været de altid hårdt kæmpende ar-

Som det formodentlig er dig bekendt,

bejdsheste ved Grønland og Færøerne.

Grønlandskutter-træf til juli næste år. Så har du gjort tjeneste i inspektionskutterne, og ønsker du at gense gut-

Alle os kuttersejlere, aktive, forhen-

terne fra kutterne, så send en mail til

værende og de, som er pensioneret, har

C.V@mil.dk og bliv inviteret med til Kut-

AGDLEK har sejlet den sidste tur i

det til fælles, at vi alle har været med til

tertræf 2008.

de arktiske farvande, i hvert fald med

at skrive den historie, som kutterne har

orlogsflag. Næste år kommer turen til

tegnet igennem de sidste 33 år.

så nærmer inspektionskutternes sejlads ved Grønland sig deres endeligt.

AGPA, mens det endnu er uvist, hvor

Blandt dem, der sejler endnu, er vi

lang tid TULUGAQ fortsætter langs

nogle stykker, der synes, at det kunne

Grønlands vestkyst.

være festligt at se og gense alle, som

Inspektionskutterne har med AGDLEK og AGPA’s indtræden på den grønland-

har sejlet på kutterne gennem årene. Derfor er det planen at afholde et

Indhold

3 Tema: Fastholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Klar til udfordingerne i det grå rederi . . . . . . . 4 Søværnet på frierfødder . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Kadet fik en chance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Dømt ude på grund af sygdom . . . . . . . . . . . . . 10 Opfølgning på aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Her lærer man alt om naturen . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Store forventninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Læge i uniform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Frustrationer og bonusoplevelser . . . . . . . . . . . . . 20 Et søkort at forstå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Med minørerne på Omer N . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Galionsfigurer med national værdi . . . . . . . . . . . . 26 Opgaven er at forhindre olieudslip . . . . . . . . . . . . 28 Efterlysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Nordvestpassagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Jul med Slædepatruljen Sirius . . . . . . . . . . . . . . . . 32 GRIBBEN - på teambuilding . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Bognyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2

Mange kutterhilsner og på forhåbentligt gensyn til Kuttertræf 2008.

Søværnsorientering Bladet udgives af Søværnets Operative Kommando og dækker alle Søværnets kommandoer. Adresse: Søværnets Operative Kommando Att.: SVN ORT, Postboks 1483, 8220 Brabrand Redaktion: Ansvarshavende over for medieansvarsloven: Kommandørkaptajn Dan Brømsøe Termansen, Søværnets Operative Kommando, tlf. 8943 3005. Redaktør og distribution: Pernille Kroer, tlf. 89 43 30 21 e-mail: lesek@sok.dk Layout & tryk: AlphaKannike A/S, Århus, www.alphakannike.dk ISSN 0907-5038 Oplag: 8.000 eksemplarer. SVN ORT kan også ses på www.sok.dk Fotos: Fotos til artikler bedes sendt til redaktionen på mail: lesek@sok.dk Billedfilen skal være en tiff- eller jpeg-fil i 300 dpi. Forsidebillede: Galionsfigur

Deadline for næste nummer: 01. 02 2008. Nummer 1 udkommer i marts 2008.


Projekter og planer har det med kun at blive en succes, hvis alle ser fordelene og kan se, at der sker noget. Det kræver til gengæld god information og aktiv opfølgning fra ledelsens side. Jeg har for nylig været til møde i Forsvarschefens direktion, og der bekræftede vi endnu engang for hinanden, at vi aktivt vil følge alle de 66 initiativer i fastholdelsesplanen helt til dørs.

Tilfredse medarbejdere til meningsfulde opgaver Projekterne skal hver især medvirke til

Jeg håber, at man kan mærke en forskel

opretholdelse af våbenembargoen ved

at gøre vores hverdag bedre. Jeg er der-

allerede til foråret, selvom det desvær-

Libanon og deployering rundt om Afrika

for meget opmærksom på, hvordan de

re nok kommer til at tage det meste af

med SNMG1 for blot at nævne nogle af

forskellige tiltag virker, og der er blevet

et år, før hele lageret er opbygget.

dem. Opgaver, der alle viser, at vi kan

sat en række målepunkter op, så vi kan

Vi har taget nogle vidtgående be-

operere overalt på kloden, og at der er

gribe ind, hvis tingene ikke går efter

slutninger hen ad vejen for at lette

brug for os. Og der er ingen grund til

planen.

hverdagen i Søværnet. En af dem er

at tro, at vi bliver arbejdsløse lige med

Men på trods af målepunkter, ske-

midlertidige henlægning af enheder og

det samme. Således kan man i det nye

maer og analyser, så er det eneste må-

sammenlægning af besætninger, så vi

regeringsgrundlag læse følgende:

lepunkt, der reelt gælder for mig; at jeg

undgår skibe med halv eller kvart be-

»Regeringen vil fremsætte initiativer

møder smil og tilfredse medarbejdere,

manding. Vi har også iværksat en række

vedrørende

når jeg er på besøg rundt omkring. Hvis

tiltag i bestræbelserne på at rekruttere

herunder anvendelse af danske flåde-

jeg ikke oplever det, så er vi ikke nået

nye medarbejdere til de tomme huller

fartøjer, styrkelse af den internationale

langt nok efter min mening.

bekæmpelse

af

pirateri,

– tiltag, som nu bevirker, at indtaget

ramme for bekæmpelse af pirateri og ka-

Her i bladet kan man læse om nogle

på nogle områder overstiger vores nor-

pacitetsopbygning i de skrøbelige stater,

af de projekter, der har betydning for

male uddannelseskapacitet. Derfor har

som piraterne typisk opererer fra«.

Søværnet og om, hvor langt vi er nået.

det været nødvendigt at udvide denne

For en førende søfartsnation som

Internetadgangen på skibene er udvi-

kapacitet, og det er bl.a. årsagen til, at

Danmark er det helt afgørende, at han-

det, forhandlinger om ensartede fagtil-

korvetten OLFERT FISCHER er udpeget

delsskibene kan sejle uhindret på ver-

læg er indledt, hver myndighed får til-

til at være midlertidig uddannelsesplat-

denshavene. Det er derfor også helt

delt 1000 kr. pr. ansat pr. 1. januar og

form. Manøvren går ganske enkelt ud

naturligt for det danske Søværn at

istandsættelse af MP-indkvarteringen

på at få uddannet så mange som muligt

bidrage til den internationale bekæm-

i Bøstrup er påbegyndt. Der kigges på

så hurtigt som muligt, så vi kan få de

pelse af pirateri – en opgave, der un-

kontrakter for at forbedre de fysiske

henlagte enheder bemandet igen.

derstreger at:

forhold i Korsør, og man arbejder mål-

Lad mig så vende mig mod opgaveløs-

rettet på at opbygge et lager af kritiske

ningen. Vi har gjort et kæmpe arbejde i

reservedele, et byttelager så man ikke

år med at få løst vores opgaver. Suveræ-

behøver at vente på, at stumperne bli-

nitetshåndhævelse i Nordatlanten, far-

Jeg ønsker alle en glædelig jul

ver repareret, eller på, at der bliver ind-

vandsovervågning herhjemme, færdig-

og et godt nytår

ledt en tidskrævende indkøbsproces.

gørelse af Galathea III ekspeditionen,

Nils Wang

Søværnet sikrer Danmarks interesser fra havet - med magt om nødvendigt.

33 3


TEMA

fastholdelse

Klar til udfordringerne i

”Det Grå Rederi” Kontraktofficer: »Jeg tror, at jeg med min civile uddannelse som skibsofficer kan være med til at gøre en forskel i mit nye job som søofficer, når vi kommer i kontakt med den civile søfart som for eksempel fiskerne i Nordatlanten«, siger søløjtnant Peter Larsen.

Te k s t : P e r Fr e d e r i k s e n

er han, når man læser disse linjer alle-

Søfartsskole. I 2003 var han færdig som

Foto: A nders L indeg a ard Niel sen

rede i gang med sit første togt om bord

juniorofficer, hvorefter han sejlede i

på inspektionsskibet HVIDBJØRNEN i de

2 ½ år som juniorofficer hos A.P. Møl-

grønlandske farvande.

ler - Mærsk. Herefter påbegyndte han

Efter næsten otte års uddannelse i den civile handelsflåde – hos A.P. Møller -

Peter Larsen nåede at aftjene sin

senioruddannelsen som skibsfører på

Mærsk – er Peter Larsen klar til at møn-

værnepligt i Hæren, inden han i somme-

SIMAC (Svendborg International Mari-

stre ud som løjtnant i Søværnet. Faktisk

ren 1998 startede som elev på Kogtved

time Academy), og i december 2006

4


Udfordringerne er store, kammeratskabet er i top, og jobmulighederne er mange. Og så kan man være med til at gøre en forskel. Det er nogle af grundene til, at den nyuddannede duale skibsofficer, Peter Larsen, 30 år, har valgt en karriere som officer i Søværnet. Indtil 2008 har han kontrakt med Søværnet, men allerede nu er han klar til at påbegynde en livslang karriere her. afsluttede han denne del af uddannelsen.

Den kendsgerning, at man i Forsvaret ikke kender den næste dags jobmæssi-

»Forinden havde jeg i længere tid gået

ge udfordringer, i modsætning til i han-

og overvejet hvilken karriere, jeg skulle

delsflåden, hvor det som regel drejer

vælge. Men da jeg blev opmærksom på

sig om at sejle skibet fra A til B, har væ-

mulighederne for at blive ansat som

ret en af grundene til, at Peter Larsen

kontraktofficer i Søværnet, var jeg ikke

valgte jobbet som søofficer i stedet for

et øjeblik i tvivl om, at her lå min frem-

at få en karriere som skibsofficer.

tid«, fortæller Peter Larsen, som skrev kontakt med Søværnet i januar 2007.

»Jeg har ikke fortrudt, at jeg valgte at få en uddannelsesaftale med A.P.

I oktober måned i år blev han, efter

Møller - Mærsk. Her har jeg fået nogle

først at have været på sergentskole og

fine oplevelser, set det meste af verden

senere på officersakademi, udnævnt

og besøgt steder, jeg ellers aldrig ville

som løjtnant i Søværnet. I begyndel-

komme til. Men nu glæder jeg mig til de

sen af november i år påmønstrede den

udfordringer, som Søværnet kan tilbyde

nyudnævnte søløjtnant HVIDBJØRNEN

mig«, siger Peter Larsen.

som vagtofficer.

»

Den unge søofficer nævner også, at en af grundene til, at han valgte en kar-

Jeg kan godt lide

riere i Søværnet frem for i den civile

omgangsformen i

handelsflåde, er, at man i Forsvaret nok

Søværnet og måden, man

bliver hurtigere forfremmet end tilfæl-

behandler hinanden på«

det er i handelsflåden. Man får så at sige hurtigere et chefjob og som søof-

»Jeg har valgt seniordelen som maskin-

ficer mulighed for at få foden »under

mester fra i min uddannelse, da min ho-

eget dæk«, ligesom mulighederne for at

vedinteresse ligger på det navigatoriske

få en stilling i land i Forsvaret er større,

område. Men jeg er meget glad for, at

end det er tilfældet inden for den ci-

jeg har gennemført junioruddannelsen

vile søfart. Familiemæssigt kan man jo

på maskinområdet, da jeg mener, at

i visse perioder af livet være hyppigere

det er vigtigt, at man som arbejdende

hjemme.

på broen ved, hvad der foregår i maski-

»Jeg kan godt lide omgangsformen

nen, når man river i maskintelegrafen«,

i Søværnet, og måden man behandler

siger Peter Larsen.

hinanden på. I handelsflåden er kam-

Han nævner blandt andet Søværnets lederuddannelse og de værktøjer, man

meratskabet ikke det samme som i Søværnet«, fortæller Peter Larsen.

får her som et plus i forhold til den

»Som ung har man brug for at mærke,

lederuddannelse, man får i den civile

at man gør en forskel. Det handler ikke

handelsflåde.

om patriotisme, men simpelthen om at

»Siden jeg startede som kontraktof-

hjælpe andre mennesker – SAR-opera-

ficer i Søværnet i januar 2007, har jeg

tioner m.v. Det drejer sig ikke om »at

fået masser af undervisning i ledelse,

sejle krig« «, fastslår Peter Larsen, og

SAR samt forsvarets kommunikations-

opfordrer flere civilt uddannede unge

former – som er væsentligt forskellig

skibsofficerer til at få øjnene op for de

fra kommunikationen i den civile sø-

mangfoldige muligheder, man har som

fart«, fortæller Peter Larsen.

kontraktofficer.


TEMA

fastholdelse

Søværnet

på frierfødder Der blev ædt nogle fordomme, da elever fra Marstal Navigationsskole i november besøgte STØREN. Formålet med besøget var at fortælle de unge om mulighederne som kontraktofficer i Søværnet.

Te k s t o g f o t o : D i t t e A r e n d t To f t,

nesker. Mange unge tror, at Søværnet

journalistpr aktik ant SOK

hører under Hæren. De ved ikke, hvad vi laver eller hvilke muligheder, vi kan

Blæsten er hård og kold denne novem-

tilbyde. Derfor er det også vigtigt, at

bermorgen på havnen i Søby på Ærø.

Søværnets Officersskole er med i dag.

De eftertragtede hovedpersoner, ser

En flok elever fra Marstal Navigations-

Jo flere »søværnsmunde« vi er, jo bedre

meget forundrede ud, da de får at vide,

skole venter på at komme om bord på

kan vi komme ud med budskabet«, kon-

hvad en søofficer får i månedsløn.

STØREN, som netop er gået til kaj. De

staterer Morten Printz.

»Det kan da ikke passe, at lønnen er

kommende skibsførere er inviteret til at

Imens hører de kommende skibsfø-

så lav«, siger et par stykker til hinanden.

høre om mulighederne for at blive kon-

rere om, hvordan de efter ni måneder

Der bliver dog hurtigt gjort opmærksom

traktofficer i Søværnet. Chef for STØ-

på officersskolen kan blive ansat som

på søtillæg, optjent frihed og alle de an-

REN, Christian Skaaning, og skibets be-

kontraktofficer.

dre goder, der er for ansatte i Søvær-

sætning står klar til at vise rundt, svare

23-årige Christian Liebergreen lyt-

net. Med de informationer in mente, ser

på spørgsmål og tage de unge med på

ter med særlig interesse. Han er færdig

det straks ud til at give bedre mening

en sejlads.

med sin uddannelse som skibsfører til

for skibsførereleverne. Og der bliver

december og begynder som værneplig-

ædt nogle fordomme denne dag:

Drøm om Sirius-patruljen

tig i Søværnet til næste år. Christian Lie-

Efter en briefing og en kort sikkerheds-

bergreen drømmer om at blive optaget i

instruktion på dækket bliver de unge

Slædepatruljen Sirius.

»

det har været en

supergod dag«

bænket i den varme officersmesse. Der

»Jeg er fuldt ud klar over, at det kræ-

bliver lyttet intenst, mens skibschefen

ver sin mand at blive optaget i Sirius-

»Jeg har hørt, at man kan være i Sø-

fortæller om STØREN og skibets opga-

patruljen. Hvis ikke Sirius-patruljen bli-

værnet uden nogensinde at sejle, at det

ver. Herefter kommer dagens andre ak-

ver virkelighed for mig, vil jeg gerne til

hele bare går langsomt, og at der er en

tører på banen.

Grønland og sejle på en af Søværnets

virkelig autoritær ledelsesstil. Efter i

Kaptajnløjtnant Morten Printz fra For-

inspektionsfartøjer. Jeg vil sejle et sted,

dag er jeg ikke så sikker på, at noget af

svarets Dag, informationsofficer Stef-

hvor det er koldt og barskt«, siger Chri-

det passer. Jeg synes, at alle om bord

fen Schnedler fra SOK, orlogskaptajn

stian Liebergreen.

er virkelig professionelle og dygtige.

Henrik C. Hansen og kaptajnløjtnant

Derfor er det rigtig godt at have fået

Klaus Thomsen fra Søværnets Officers-

Fordomme

skole er også til stede.

Eleverne stiller spørgsmål, lytter in-

ligheden er skruet sammen«, siger Ulrik

teresseret og taler med besætningen.

Skoubo. Han er færdig som skibsfører

Dagens store spørgsmål er lønnen.

til næste sommer, og hans ønske er at

»Formålet med arrangementet er, at vi kommer »in-mind« hos de unge men-

6

et indblik i, hvordan Søværnet i virke-


TEMA

fastholdelse

Kontraktofficer i Søværnet: 9 måneders uddannelse som omfatter: • 13 ugers grundskole på sergentskolen i Frederikshavn • 2 ugers havarikursus i Hvims • 5 ugers sejlende praktik • 8 uger på Søværnets officersskole i København • 8 ugers specialskole på taktikkursus i Frederikshavn eller teknikkursus på Holmen • løn under uddannelsen

»Det har været en supergod dag. Jeg synes, at det er fedt, at Søværnet har taget initiativ til sådan et arrangement. Besætningen virker meget professionel, og de har stået klar hele dagen til at svare på vores spørgsmål. I bund og grund Besvarede spørgsmål: MCM-officer på STØREN Andreas Johansen, besvarede mange spørgsmål.

handler det om at fange vores opmærksomhed, og det synes jeg er lykkedes ret godt«, siger den måske kommende kontraktofficer Christian Liebergreen.

komme inden for handelsflåden og sejle på lange sejladser rundt om i verden. »Hvis det stod skrevet på et stykke papir, at jeg kunne komme til at sejle ved Grønland eller i Den Persiske Golf i længere tid, så ville jeg overveje Søværnet, men jeg gider ikke ligge og sejle rundt i de indre danske farvande. Det er ikke noget for mig«, siger Ulrik.

Supergod dag Arrangementet er ved at være slut. På broen bliver de sidste spørgsmål stillet og besvaret. Det er blevet tid for eleverne at gå i land. Men blæsten er taget til, og skibschef Christian Skaaning mener, at det er for risikabelt at sejle ind i den lille Søby Havn. Derfor må landgangen ske med gummibåd. Iført orange dragter og røde hjelme hopper en flok i gummibåden. Sikkert på land efter en hurtig og vild tur over bølgerne er Søværnet helt sikkert nu »in-mind« hos skibsførereleverne. Brede smil i våde ansigter og masser af positive ord fortæller, at dagen har været

På lystavlen: Søværnet kom på lystavlen hos de unge skibsførerelever.

en god oplevelse.

7


FASTHOLDELSE

TE

Kadet

fik en chance Godt og grundigt skoletræt overvejede Henrik Nielsen at droppe ud af Søværnets Officersskole. Men så fik han en chance. Det første år på Søværnets Officers-

taget. Planerne er, at officersuddannel-

skole var ved at tage pippet fra Henrik

sen skal kunne tages i moduler, afbrudt

Nielsen.

af sejlende praktik, hvor det vil være

Som helt ny handelsstudent gik han

muligt at stoppe uddannelsen med rang

direkte ind på officersskolen. Men han

af løjtnant og herefter få job i sejlende

kørte sur i lektierne. Han var den ene-

tjeneste.

ste i klassen, som ikke havde haft fysik

»Jeg var hoppet på en modulopbyg-

og kemi i gymnasiet. Derfor måtte han

get officersuddannelse med det sam-

knokle ekstra med de to fag og bede

me, hvis den havde været en mulighed.

kammeraterne om hjælp. Han følte, at

Den ville være til at overskue«, mener

han ikke var god nok, og uddannelsen

Henrik Nielsen.

syntes som en ørkenvandring for den unge kadet. Men så fik hans uddannel-

Forvirrende

sesleder en god idé.

Helt uden problemer har det dog ikke

Henrik Nielsen blev tilbudt et sabbat-

været at komme ud at sejle for offi-

år fra uddannelsen. I stedet kunne han

cerseleven. I Søværnets rangsystem er

komme ud at sejle.

han både noget og ingenting, og det

»

kan være lidt forvirrende:

Uddannelsen til officer

er lang og teoretisk

»

Min fremtid er i Søværnet

»Det er en virkelig god chance, jeg

»Om bord på THETIS var jeg kadet.

har fået. Jeg er glad for Søværnet, men

Men jeg boede sammen med de meni-

uddannelsen til officer kan virke lang og

ge. På skulderen havde jeg sergent-di-

meget teoretisk. Der går fire år, inden vi

stinktioner, og jeg fungerede som kon-

rigtigt kommer ud at sejle. For mig blev

stabel og gik vagter og havde rutiner

det svært at se lyset for enden af tun-

som dem. Om aftenen var jeg officer og

nelen«, fortæller Henrik Nielsen.

spiste med i officersmessen. Når jeg er

Siden i sommer har han sejlet på to af

tilbage på flex-skibet skal jeg fungere

Søværnets standard flex-skibe, og han

som sergent«, forklarer Henrik Nielsen.

har været med THETIS på togt i Nord-

Hvilken rang, han får i fremtiden, har

atlanten. I foråret 2008 skal han igen

han endnu ikke planlagt. Måske hop-

sejle med standard flex-skibene.

per han igen på officersuddannelsen og

God idé med kortere uddannelse

8

starter, hvor han slap. Måske tager han en anden uddannelse i Søværnet:

Han synes, at han har lært meget mere

»Min fremtid er i Søværnet. Det er jeg

af praktikken til søs, end han gjorde i

ikke i tvivl om. Jeg er utroligt glad for

de teoretiske fag på officersskolen.

de muligheder, Søværnet kan til tilbyde.

Derfor er han overbevist om, at det er

Men lige nu tænker jeg ikke så langt

en rigtig god idé, hvis planerne om at

frem. Jeg nyder bare at sejle, og at jeg

ændre officersuddannelsen bliver ved-

lærer noget hver dag«.


TEMA

fastholdelse

Te k s t o g f o t o : P e r n i l l e K r o e r , J o u r n a l i s t, S O K

Et år på græs Studerende på Søværnets Officersskole får ikke lov til at sejle deres egen sø. Under hele uddannelsen holder skolens undervisere en tæt dialog med den studerende. Faggruppeleder Henrik Tønnesen forklarer: »Vi ser på vores studerende som

Et år på græs

hele mennesker. Det vil sige, at vi både vurderer faglige ogOfficersskole de Studerende påde Søværnets får ikke lov til at menneskelige egenskaber hos den sejle deres egen sø. Under hele uddannelsen holder skolens studerende. Vi ønsker ikke atmed tabeden studerende. undervisere en tæt dialog en elev på gulvet, hvis han eller

hunFaggruppeleder af den ene ellerHenrik den anden Tønnesen forklarer: grund i en periode kommer skævt »Vi ser på vores studerende som hele mennesker. Det vil indsige, på studiet. Der skal være plads at vi både vurderer de faglige og de menneskelige

til at gå et år om eller tilstuderende. at komme Vi ønsker ikke at tabe en egenskaber hos den på elev græs. Målet er at få den studepå gulvet, hvis han eller hun af den ene eller den anden

rende på iret på officersuddangrund enkøl periode kommer skævt ind på studiet. Der skal nelsen igen«. være plads til at gå et år om eller til at komme på græs. Henrik tilføjer, at sær-på ret køl på officersuddanMåletTønnesen er at få den studerende ligtnelsen uddannelsen igen«. til teknikofficer er Henrik blevet teoretisk tung. Tønnesensærdeles tilføjer, at særligt uddannelsen til teknikBlandt andet derfor arbejdes der officer er blevet teoretisk særdeles tung. Blandt andet der-

på for at ændre uddannelsen. skaluddannelsen. Der skal være arbejdes der på at Der ændre være praktikperioder hvert år, praktikperioder hvert år, og og praktikken skal målrettes de praktikken skal uddannelsesretning. målrettes de stustuderendes derendes uddannelsesretning.

Til søs: Kadet Henrik Nielsen er glad for, at officersskolen gav ham en chance. Han har lært meget af at komme ud at sejle.

9


TEMA

fastholdelse

Kuno Vinther har sclerose. Sammen med diagnosen fik han det røde kort. Han blev dømt ude fra sit job som marineoverkonstabel og elektronikmekaniker på OPLOG Korsør. En sej kamp senere har Kuno Vinther fået sit Blå Bevis og en langtidskontrakt.

Dømt ude

på grund af sygdom Te k s t o g f o t o : P e r n i l l e K r o e r ,

Derfor ville Forsvaret ikke give mig kø-

mén af sygdommen«, fortæller Kuno

j o u r n a l i s t, S O K

rekort til anhænger. Hvad skulle jeg så

Vinter, der i kampen fik støtte af sin

bruge lastbilkørekortet til? Vi kører jo

leder og af SOK’s kommandolæge. Og

Sprøjten med den daglige dosis me-

hele tiden rundt med anhænger her på

kampen lykkedes, selv om der gik det

dicin og det halvårlige tjek på Næst-

flådestationen«, siger Kuno Vinther.

meste af et år.

ved Sygehus er det eneste, der minder

I stedet meldte han sig til anhænger-

Den 15. juni, på sin fødselsdag, fik han

Kuno Vinther om, at han er syg. Nå jo,

kørekort-kursus på det lokale AMU-

sit Blå Bevis og langtidskontrakten, kun

så er der også det blå gummiarmbånd

center. Det fik han, og så kunne han

med den bemærkning, at kontrakten

om håndleddet, som han selv har købt.

godt køre med anhænger på jobbet.

skal tages op igen om ti år. Det Blå Be-

Kuno Vinther har sclerose. Armbåndet er

vis er betinget godkendt. Kuno Vinther

til støtte for scleroseramte. Det var i for-

K amp mod systemet

bindelse med et rutinemæssigt tjek hos

»Jeg er glad for at være her. Derfor star-

han ikke sejle med inspektionsskib. Han

lægen, at sygdommen blev konstateret.

tede jeg sidste år på at søge langtids-

må køre under øvelser i Danmark, men

kontrakt. Så brød helvede løs!«, siger

skal han til udlandet, skal det vurderes,

den 32-årige marineoverkonstabel.

om han kan deltage. At blive udsendt

Kørekortet

må sejle i danske farvande. Derimod må

Kuno Vinter skulle bruge en lægeerklæ-

Han kunne få kontrakt på, at han

til Afghanistan er udelukket. Det er et

ring for at få kørekort til lastbil. Syns-

måtte lave ingenting. Han kunne ikke

spørgsmål om, at der er et hospital i

prøven afslørede, at han ikke kunne se

få Blåt Bevis. Hans røgdykkercertifikat

nærheden.

til siden med ét øje ad gangen. En nær-

blev fjernet. Han måtte ikke sejle, og

mere undersøgelse viste, at han havde

han måtte ikke tage på øvelse med last-

Som alle andre

sclerose. Ikke nok med, at han skulle

bil. Han måtte kun arbejde på kajen på

»Jeg er selvfølgelig utrolig glad for kon-

vænne sig til at være syg. Med diagno-

flådestationen i Korsør.

trakten og glad for, at det bar frugt at

»Det var jo hele grundlaget for, at jeg

kæmpe. Nu har jeg en hel masse at leve

er her. At jeg kan rejse ud til skibene og

op til over for de mennesker, der har

»Jeg fik kørekort til forvogn. Med en

reparere dem«, fortæller Kuno Vinther.

hjulpet mig«, siger Kuno Vinther, der i

anmærkning fra politiet om, at det skal

Derfor gav han ikke op, men startede

august var på Island for at reparere et

fornyes hvert andet år. Men Forsvaret

kampen mod reglerne. Det blev en hård

af inspektionsskibene. Inden da var han

har en regel om tidsbegrænsning i kø-

kamp:

tre gange på Cypern i forbindelse med

sen gik bommen ned for, at han kunne passe sit job på OPLOG Korsør:

rekortet. Du må gerne bruge det køre-

»Når du er klemt, må du selv slås. Jeg

kort, du har, men du kan ikke få et nyt.

føler jo ikke, at jeg er syg. Jeg har ingen

10

Danmarks deltagelse i UNIFIL ud for Libanon.


TEMA

fastholdelse

Sej kamp lykkedes: Selv om Kuno Vinther har sclerose, passer han uden problemer sit job som elektronikmekaniker på OPLOG Korsør. Han kører lastbil, rejser og går vagter. Sådan som han altid har gjort det.

Lempeligere regler for

Blåt Bevis

Tidligere var det diagnosen, der afgjorde, om en syg med-

sygdom forhindrer en medarbejder i at passe sit job«.

arbejder kunne få fornyet det Blå Bevis og dermed be-

Henrik Allermand peger på, at behandlingen af sygdomme

holde sit job. I dag vurderes det også, om medarbejderen

hele tiden udvikler sig, og at Forsvarets krav til sygdoms-

lever op til de fysiske krav i jobbet.

ramte medarbejdere selvfølgelig bør følge de forbedrede

I forbindelse med Forsvarets initiativer til fastholdelse af

muligheder for medicinsk behandling.

medarbejdere er der kommet en mere fleksibel holdning

»En medarbejder med en sygdom, der kræver medicinsk

til medarbejdere, som ikke fuldt lever op til kravene til

behandling, bør jo sagtens kunne udsendes til et job,

Blåt Bevis. I dag relateres eventuelle skavanker til den

hvis der er et velfungerende hospital eller anden lægelig

mission eller sejlads, som medarbejderne skal deltage i.

kompetence i nærheden«, siger korpslægen. Han under-

Korpslæge i SOK, Henrik Allermand, fortæller om bag-

streger dog, at alle medarbejdere selvfølgelig skal være i

grunden:

stand til at udføre jobbet forsvarligt, så de ikke er til fare

»Fleksibiliteten går på de delvist egnede. Målet er at få

for sig selv og andre.

flere ud at sejle, så vi kan fastholde udsendelseshyppig-

»En medarbejder, der har fået nedsat syn, kan selvfølgelig

heden. Desuden er det jo ikke altid, at en diagnose på en

ikke sejle et skib«, siger Henrik Allermand.

11


TEMA

fastholdelse

Status på initiativer til fastholdelse af medarbejdere

I dette og de kommende numre af Søværnsorientering kan du følge med i, hvordan det går med at få gennemført de initiativer, der skal være med til at fastholde medarbejdere i Søværnet. Initiativerne for Søværnet er en del af Forsvarets samlede pakke af fastholdelsesinitiativer. På listen i dette nummer af Søværnsorientering kan du se de initiativer, der efter planen enten skal være gennemført eller igangsat lige nu. En smiley fortæller, hvordan det går med at gennemføre initiativerne:



Gennemført

Igang

Ikke igangsat

Initiativ

Ansvar

Igangsættes

Afsluttes

Smiley

FPT

Nu

a.s.a.p.

FKO

Nu

Nu

FBE

Nu

a.s.a.p.

SOK

Nu

Ad hoc

FMT

Nu

2008

SOK

Nu

Ad hoc



Alle/SOK

Nu

Nu

SOK

Nu

Ad hoc

SOK

Nu

Primo 2008

1. Arbejdsvilkår Administrativ aflastning Ansætte vikarer eller specialister Fastholde korpsånd Årligt 1000 kr. pr. medarbejder til sociale arrangemeter Rammer og faciliteter Renovere MP-faciliteter i Bøstrup Rammer og faciliteter Internetadgang på sejlende enheder Reservedelssituationen Forbedre reservedelssituationen 2. Øge produktion af officerer, befalingsmænd og specialister Kontraktofficerer Ansættelse kontraktofficerer i Søværnet 3. Nedbringe sygefravær Investere i Sundhedstriaden Myndighedsbetalt frugtordning 4. Øge fleksibilitet i HR Fleksibilitet vedr. tjeneste og afvikling af frihed Øget anvendelse af fjernarbejdspladser 5. Reducere belastningen Samle enheder og lægge tyngde OLFERT FISCHER med reduceret besætning og som uddannelsesplatform for værnepligtige

12


TEMA

Jan Sørensen, hovmester, THETIS: Jeg synes, at de skal bruges til for eksempel paintball eller noget teambuilding, hvor frøerne laver noget for os. Eller

Conduct-After-Capture

instruk-

tørerne, som vi har haft om bord. Det kunne være sjovt at prøve en øvelse, hvor vi virkelig blev taget til fange. Teambuilding ville styrke sammenholdet på skibet, og vi ville få prøvet nogle grænser af sammen med dem, vi arbejder sammen med til daglig.

Martin Larsen, kampinformationsgast, THETIS: Lidt

mere

utraditionelle

aktiviteter.

Eventuelt teambuilding, for eksempel hvor alle kører go-cart mod alle, eller ekstremsport. Det skulle være for at få mere sammenhold. For selv om det er

Velfærd

fastholdelse

Hvad synes du, at de 1000

godt her om bord, er der altid plads til

kroner årligt, der nu er afsat

forbedringer. Det er sådan nogle ting,

pr. medarbejder til velfærd,

der ikke har været råd til før.

skal bruges til?

Jørgen Jensen, marinespecialist, kommunikationselementet, OPLOG Korsør: Det har jeg slet ikke tænkt over. Men det skal være noget, vi kan være fælles om. Et virksomhedsbesøg, for eksempel på en elektronikvirksomhed. Eller en skovtur. Det kunne også være en grillaften.

Lene Fischer, kontrolpunkt for elektronik og våben, OPLOG Korsør Det har vi allerede bestemt. Jeg er med i en gruppe her på OPLOG’en, hvor vi arbejder med kompetenceudvikling på tværs af afdelingerne. Vi har spurgt, om vi kan bruge pengene til at holde en aktivitetsdag, og det har vi fået grønt lys for. Der skal være forskellige aktiviteter som for eksempel squaredance, tovtrækning eller lignende. Dagen skal sluttes af med en fest med spisning og dans.

13


Søværnsorientering nr. 4 - december 2007

Søværnets kommende officerer har været på togt med GEORG STAGE, der er det helt ideelle undervisningssted, når det gælder læren om naturens kræfter og menneskers sociale kompetencer Valgte Søværnet: Mikael Wendelboe har arbejdet hos både Flyvevåbnet og Hæren. Alligevel faldt valget til sidst på Søværnet

Her lærer man alt om naturen, sig selv og de andre Te k s t : P i a H a u g a a r d , j o u r n a l i s t

Mikael Wendelboe entrer riggen som en

»Det har været en meget stor ople-

kerhed. Men hvad vigtigere er, har han

velse«, siger 29-årige Mikael Wendel-

på egen krop mærket havets kræfter,

boe, der har valgt at satse på den tek-

og spørger man de erfarne, er det en

niske linje.

vigtig ting.

»

edderkop, der skal hen efter fangsten i

Han er færdig med uddannelsen om

sit spind. Uden at tøve er han snart nået

fem år, så sejladsen med GEORG STAGE

til tops, hvorfra han har en fremragen-

er noget af det allerførste, han har op-

var en opgave,

de udsigt over skibet, GEORG STAGE.

levet i Søværnet.

der skulle overstås

Jeg tænkte bare, at det

Her har han sammen med 53 andre

Om bord har han fået undervisning i

sejlet i fire uger som led i uddannelsen

blandt andet teoretisk og praktisk sø-

»På sådan en tremastet fuldrigger mær-

til taktisk- eller teknisk officer.

mandskab, skibsteknik, og arbejdssik-

ker man om noget sted naturen rase,

14


når det er dårligt vejr. Derfor giver sejladsen respekt for havet«, siger holdofficer for kadetaspiranterne, kaptajnløjtnant Anders Elgaard. Mikael Wendelboe kan da også kun bekræfte, at turen med GEORG STAGE har givet ham respekt for havet. Men den har også givet ham nye udfordringer - selv om han har mange års erfaring fra sit tidligere arbejde i det danske Forsvar.

Fly vevåbnet og Hæren Mikael Wendelboe startede sin karriere i Flyvevåbnet for 12 år siden. Her arbejdede han i to år som radaroperatør, inden han i 1997 kom ind i Hæren. Her har han arbejdet indtil 2007, først som abc-centralberegner og senere som en del af spejderkadren, lærerpuljen, hvor Mikael Wendelboe underviste blandt andet sanitetspersonel. I tiden hos Hæren nåede han også tre udsendelser: To gange var han i Kosovo og en gang i Afghanistan. I 2007 mente han dog, at tiden var inde til at prøve noget andet.

»

turen gav holdet

op sammen, de vasker sig sammen, og

at få skibet til at fungere. Og især un-

det er lige før, de også går på toilettet

der vanskelige forhold får man netop

et utroligt

sammen. Og det er noget, der er svært

et indtryk af aspiranternes evne til at

stærkt sammenhold

for selv en garvet soldat.

samarbejde, til at tage initiativ og moti-

»Jeg synes, det var hårdt. Så mange

vere de andre«, siger han.

»Arbejdet var gået lidt i stampe, og jeg

mennesker så tæt på hinanden har

Det krævede dog også en del selvmo-

syntes ikke, at videreuddannelserne

jeg end ikke oplevet i Hæren. Så nogle

tivation for Mikael Wendelboe, da han

var særlig tiltrækkende«, siger Mikael

gange spiste jeg hurtigt, og gik bagef-

første gang skulle entre riggen, for det

Wendelboe, som derfor søgte ind på

ter op på dækket for at være lidt alene.

havde han bestemt ikke lyst til.

officersuddannelsen i Søværnet.

Men turen gav holdet et utroligt stærkt

»Jeg tænkte bare, at det var en opga-

»Det gjorde jeg, fordi jeg godt kan

sammenhold, fordi man lærer andre at

ve, der skulle overstås, og jeg var fak-

lide Forsvaret som arbejdsplads, fordi

kende, når facaderne falder, og det er

tisk ikke glad, da den var løst. Men det

jeg havde et ønske om at få en civil

vigtigt for at få forståelse for hinan-

blev skægt nok til sidst, fordi jeg efter-

kompetencegivende uddannelse, fordi

den«, siger Mikael Wendelboe.

hånden overvandt mig selv og flyttede mine grænser«, siger han.

jeg ville have løn under uddannelsen, og

Når Søværnet vælger netop GEORG

så selvfølgelig fordi jeg gerne ville have

STAGE som vært for kadetterne, er det

Turen med GEORG STAGE har da også

nye udfordringer«.

nemlig fordi, man om bord kan vurdere

overbevist Mikael Wendelboe om, at

dem på mere end blot de faglige fær-

hans fremtid er i Søværnet.

Og udfordringerne. De kom, da Mikael Wendelboe gik om bord på GEORG

digheder.

»Foruden udfordringerne synes jeg

»Skibets størrelse gør jo, at man ikke

også, at der i forhold til for eksempel

kan komme væk fra hinanden, og det

Hæren er en bedre mandskabsbehand-

giver os en god mulighed for at måle

ling. Jeg har oplevet at have en bedre

Med sine 54 meters længde og otte

aspiranterne på deres sociale færdig-

kontakt til min udstikker, og at der er

meters bredde er GEORG STAGE ikke et

heder«, siger Anders Elgaard, der altså

større forståelse for mine problemstil-

stort skib. Derfor sover kadetaspiran-

også brugte turen til at vurdere kadeta-

linger«, siger Mikael Wendelboe, som

terne bogstaveligt talt side om side i

spiranternes menneskelige evner i for-

håber på en fremtid på for eksempel

deres hængekøjer. De spiser sammen,

hold til at være leder.

ESBERN SNARE, ABSALON eller en af de

STAGE.

Sa mmen døgnet rundt

de får undervisning sammen, de vasker

»Samarbejde er jo nødvendigt for

nye fregatter.

15


Søværnsorientering nr. 4 - december 2007

Oplevelser, kammeratskab og grænser, der bliver flyttet. Motivationen og forventningerne er store, når de unge værnepligtige møder Søværnet.

Store forventninger Te k s t o g f o t o : P e r n i l l e K r o e r ,

og hvor du ikke bare kan gå, hvis du

hinanden. Jeg har aldrig før været hjem-

j o u r n a l i s t, S O K

bliver træt af det”, forklarer Nicholai

mefra i så lang tid, og jeg savner selv-

Weng i en pause i skibets cafeteria.

følgelig min familie og mine venner”, erkender Nicholai Weng.

Nicholai Weng ved, hvordan en bilmo-

Han har heldigvis ikke været søsyg,

tor er skruet sammen. Men efter seks

men når bølgerne hæver sig til kæmpe

Derfor er han også glad for, at skibet

år som medhjælp og lærling på et auto-

højde, kan det godt give stof til efter-

har internetcafé, hvor han kan maile el-

værksted i Roskilde skulle der ske noget

tanke hos den unge værnepligtige:

ler chatte via Messenger med dem der-

mere. Nicholai Weng ville dreje svensk-

”Når skibet banker pæle på den rig-

hjemme. Savnet er til at holde ud, og

nøglen på større maskiner, og han ville

tigt lede måde, og vi bliver kastet rundt

det opvejes af de mange erfaringer og

opleve verden uden for hjembyen. Det

i køjen, er jeg glad for, at vi har gen-

oplevelser under togtet:

var nogle af forventningerne, da den

nemgået en redningsøvelse. Men gene-

22-årige automekaniker søgte ind som

relt er her fedt at være”, synes Nicholai

Stolt

værnepligtig i Søværnet. Indtil videre

Weng.

”Det bedste er naturoplevelserne. At

er forventningerne blevet indfriet, ikke

komme op om morgenen og se bjer-

mindst under sejladsmodulet på in-

L angt hjemmefr a

spektionsskibet THETIS.

Hans arbejde om bord er i maskinen,

er fantastisk. Eller at bade i ”den blå la-

”Jeg har altid gerne villet aftjene min

hvor han går med under de daglige ef-

gune” på Island. Det er oplevelser, jeg

værnepligt. Det har noget med nationa-

tersyn og reparerer de småting, han

ikke ellers ville få”.

litetsfølelse at gøre. Jeg vil gerne kunne

kan. Nogle gange er han med i større

sige, at jeg har været soldat. Oveni er

opgaver, som i dag hvor han rensede

det er en god ting at have på CV’et, at

centrifugalmaskinen i tre timer. For at

jeg har arbejdet med de store maskiner

blive færdig tog han et nap mere end til

på skibene”, siger Nicholai Weng.

klokken 16, hvor han og de andre vær-

Jo, Nicholai Weng har indtil videre fået

nepligtige ellers har fyraften.

indfriet sine forventninger. Nu ser han

Efter grundskolen i Auderød fløj han til Thorshavn for at påmønstre inspek-

»

tionsskibet THETIS. Tre ugers bølge-

gang senere har han stadig motivatio-

gene og isbjergene ved Grønland. Det

»

jeg vil gerne kunne sige, at jeg har været soldat

frem til værnepligtens sidste modul på

generelt er her

seks uger, hvor han skal på røgdykker-

fedt at være

kursus, tage speedbådbevis og ud på

nen intakt:

en uges samarbejdsøvelse. Den tilbringer de værnepligtige ofte i

”Øvelsen glæder jeg mig ikke ligefrem

cafeteriet, hvor computerspil er en po-

til. Den bliver en udfordring. Men jeg

”Indtil videre har det været godt. Jeg vil

pulær beskæftigelse. Nicholai Weng er

ved, at når jeg har gennemført den, så

gerne bevise over for mig selv, at jeg

også glad for at gå i motionsrummet el-

har jeg lært en hel del mere om mig selv

kan samarbejde med en større gruppe

ler bare at snakke med de andre:

og om at samarbejde. Jeg vil have det

Stof til eftertanke

mennesker og underordne mig reglerne

”Vi bor tre-fire sammen på et lukaf, så

på et skib, hvor det hele tiden gynger,

vi får snakket meget og kommer tæt på

16

godt med mig selv og være stolt over, at jeg gjorde det!”


Værnepligtig: Nicholai Weng på 22 år har oplevet en masse og er blevet klogere på sig selv under sin værnepligt i Søværnet.

Glade for værnepligtige Værnepligtige i Søværnet kommer ud på fem ugers sejlads. De indgår ikke som en normering i bemandingen om bord. Alligevel varetager de vigtige funktioner. »De værnepligtige løser alle mulige opgaver under sejladsmodulet, og i det omfang de har færdigheder og uddannelser, bliver de placeret i passende afdelinger i skibet. Vi har værnepligtige mekanikere i maskinen, en civilt uddannet skibsassistent på dækket, som bidrager meget til undervisningen i sømandskab, og en tømrer, som bruger tid på at forbedre skibets indretning. Desuden er det relativt nemt at uddanne en rorgænger og en udkig. På dækket kan en værnepligtig hurtigt være til gavn ved for eksempel trossearbejde«, fortæller Christian Røde Frederiksen. Han er befalingsmand for et hold værnepligtige, der netop har været på togt med inspektionsskibet THETIS. Her er besætningen glade for de værnepligtige. Ifølge Christian Røde Frederiksen giver de værnepligtige friskt blod til besætningen, og begge grupper lærer af hinanden: »De værnepligtige har noget nyt og friskt med fra det civile erhvervsliv, som vi kan lære af, og de værnepligtige får i forbindelse med deres daglige tjeneste et ansvar på nogle områder, som de ikke ville få som unge mennesker i et civilt job«. I forbindelse med sejladsmodulet følger de værnepligtige et nøje tilrettelagt uddannelsesprogram. Desuden bliver der lagt vægt på at give de værnepligtige en masse oplevelser. I det omfang det er muligt og alt afhængigt af, under hvilke fremmede himmelstrøg skibet befinder sig, arrangeres busture, museumsbesøg, rundvisninger og lignende, når skibet er i havn.

17


Søværnsorientering nr. 4 - december 2007

Læge

Hun kan både redde menneskeliv og skyde med pistol. Læge Tina Durck har rykket et år ud af karrieren for at blive DOC i Forsvaret.

i uniform

Te k s t o g f o t o: P e r n i l l e K r o e r , j o u r n a l i s t, S O K

Stetoskop og skydevåben er en del af DOC Tina Durcks udrustning. Som læge i Forsvaret kan hun lytte på lunger og sy en flænge i en finger, men hun mestrer også militære færdigheder som at gå i takt og skyde med pistol. Den 31-årige læge var ikke afskrækket over at skulle gennemføre en basal militær uddannelse, da hun i februar startede som DOC. Forsvaret giver hende noget igen: »Forsvaret

tilbyder

nogle

virkelig

gode kurser inden for specialer, som interesserer mig. Det er kurser, som jeg ikke kan få som civil læge, og som er velansete også uden for Forsvaret«, forklarer Tina Durck.

»

Forsvaret tilbyder nogle virkelig gode kurser

Som civil læge har hun allerede gennemgået halvandet års turnus på hospital og i almen praksis. Nu drømmer hun om at specialisere sig inden for akut behandling af svært tilskadekomne. Det er blandt andet kurser inden for dette felt, hun har fået i Forsvaret, inden hun første gang blev sendt ud som DOC i august.

Militære spilleregler Udsendelsen gik til Cape Town, hvor hun påmønstrede korvetten OLFERT FISHER for at sejle med på den sidste halvdel af NATO-missionen SNMG1 rundt om Afrika. Siden har hun været DOC på inspektionsskibet THETIS, der i oktober og november var på togt i Nordatlan-

18


ten. Om den militære del af jobbet, si-

Oven i købet er jeg også kvinde. Med

bejdet til søs kan være endda særdeles

ger Tina Durck:

uniformen på skiller jeg mig ikke så me-

stilfærdigt. Som regel er det tilstrække-

»Egentlig synes jeg, at vi læger har

get ud, og det er rart«, forklarer Tina

ligt med en halv times daglig konsultati-

for lidt militær træning. Når du bliver

Durck, der som DOC skal være klar til

on for skibets besætning. Derudover er

sendt ud som læge, er du pludselig også

at yde akut lægehjælp i ekstreme situa-

der lidt undervisning af de værneplig-

officer. Din lægelige faglighed kan godt

tioner. I Søværnet ikke mindst i forbin-

tige og hygiejneinspektioner sammen

blive vurderet på, hvordan du kan ge-

delse med redningsaktioner med heli-

med skibets næstkommanderende.

bærde dig militært«.

kopter, måske i høj sø. Det har hun ikke

Derfor lægger Tina Durck vægt på at

været nervøs for:

kende spillereglerne, der følger med at

»

»Jeg står mest til rådighed og kan hjælpe med dét, som en praktiserende læge kan. Det daglige arbejde som

være soldat. Lige fra at stille op til møn-

string og til at kende takt og tone i of-

kan godt blive vurderet

lige udfordringer, og derfor skal jeg

ficersmessen.

på, hvordan du kan

også videre. Omvendt skal man hurtigt

gebærde dig militært

kunne omstille sig, hvis en akut situa-

»Jeg er nok perfektionist og hader,

Din lægelige faglighed

skibslæge byder ikke på de store fag-

tion opstår. Herude står man jo alene

hvis jeg ikke gør tingene rigtigt. Men jeg jokker da ved siden af en gang imel-

»Jeg har øvet hoist fra helikopteren, og

med ansvaret og behandlingen, ofte

lem. Så husker jeg mig selv på, at inde

jeg ved, hvad jeg skal gøre, når jeg står

med langt til nærmeste sygehus«, siger

på hospitalet kan jeg, hvad jeg skal.

med en patient, der er kritisk syg eller

Tina Durck.

Så gør det ikke så meget, at jeg måske

hårdt kvæstet. Ingen ønsker, at lægen

Efter togtet med THETIS glæder hun

kan falde igennem udenfor«, mener

skal få noget at lave, og det gør lægen

sig til nogle ugers kursus på Gentofte

den unge læge, der faktisk er glad for

heller ikke selv. Men omvendt er der jo

Hospital, hvor hun skal lære det grund-

uniformen.

også en spænding i det, og for mig er

læggende inden for luftvejshåndtering

der en tilfredsstillelse i, at jeg ved, at

og narkose – et praktisk ophold, som

jeg kan gøre en forskel«.

Forsvaret betaler. 1. Juledag skifter hun

At gøre en forskel »Jeg er jo i et miljø, hvor de fleste er

arbejdstøj til ørkenuniform for at tage

mænd, og alle er soldater. Derfor kan

Sk al videre

der godt være megen fokus på sådan

Spænding og action er nu ikke hverdag

i de sidste måneder af sin 1-årige kon-

en som mig, som ikke er rigtig soldat.

for en DOC på togt med Søværnet. Ar-

trakt med Forsvaret.

til Afghanistan. Her skal hun være DOC

DOC-uddannelsen • Afsluttet uddannelse som cand. med. (6½ år) samt turnus (1½ år) • Kurser på Jægersborg kaserne i blandt andet:

• 1 måneds grundlæggende militær træning, fordelt på

2 gange 2 uger som internat.

• Universitetskursus i Idrætsme-

• Kursus i Præhospitalt bered-

• International politik &

• Lederkursus, Type 1 og type 2

• Praktisk pædagogik

• Kursus i Prehospital Trauma

• Kursus i Traumatologi-1

• Kursus i Dykkermedicin

• Kursus i Flyvemedicin-1

• Røgdykkeruddannelse i Hvims

dicin, trin 1 skab Medicinsk etik

Life Support

19


Søværnsorientering nr. 4 - december 2007

Frustrationer og bonusoplevelser Kaptajnløjtnant Henrik Koefoed har siden februar i år været udstationeret i Sudan som FNobservatør. En opgave, der både byder på spændende oplevelser og frustrationer.

Te k s t o g f o t o : H e n r i k K o e f o e d ,

og oplevelser, som er en ren bonus.

k a p ta j n l ø j t n a n t, u d s tat i o n e r e t i S u d a n

Det gør, at man kan overleve et langt ophold og har sjove og positive op-

Her i Sudan, nærmere betegnet Melut

levelser med hjem.

by, der ligger i den sydlige del af landet,

Vores arbejde er på alle planer an-

er verden en ganske anden end den be-

svarsfuldt. Der er hele tiden menne-

gyndende vinterkulde med tilhørende

skeliv på spil, fordi vi står mellem to

forkølelser, frosne bildøre og overop-

parter, der bruger alle givne mulig-

hedede varmeregninger derhjemme.

heder for at beskylde hinanden for

Jeg er en del af et team, der varetager opgaven at overvåge fredsaftalen, ind-

at overtræde fredsaftalen. I vores konstante forsøg på

gået den 9. januar 2005, mellem Nord-

at tage trykket af retorikken

og Sydsudan. En aftale, der afsluttede

er det essentielt, at der ikke

30 års borgerkrig, og som indtil videre

begås fejl, som kan ødelæg-

har bragt en begyndende optimisme til

ge fredsprocessen. Derfor

landet.

ses det ofte, at dele af rapporter formuleret på team-

Ansvarsfuldt

site niveau indgår direkte

At være udsendt som observatør giver

med præcis samme

helt åbenlyst interessante oplevelser

ordlyd på højere

Feltkøkken: Forsvarets udleverede køkken, drevet af dieselolie

20


niveauer. Der bliver lyttet meget til os,

hurtigt til et stort problem, men hvis

små irritationer er sorteret fra, kommer

hvilket er meget tilfredsstillende.

organisationen for eksempel udbetaler

man ikke udenom, at en udsendelse til

en forkert løn, er det en lang og drøj

Fridage og farer

et land som Sudan, er en af de store

kamp for at komme udligningen til livs.

oplevelser.

En anden bonus er fridagene. Som ud-

Foruden FN er der også andre årsager

Forståelsen for andre kulturer, der

sendte i 6 måneder og derover er vi be-

til lange blå tanker. Sudan er et fan-

virkeligt ændrer livssyn og prioriterin-

rettiget til to frirejser till Danmark, men

tastisk frodigt og gigantisk sted. Det

ger, er oplevelser, jeg tager med hjem.

mange benytter sig af muligheden for

største land af alle de afrikanske. Hvis

De mere håndgribelige historier, jeg

at besøge lande som Uganda og Kenya.

sudaneserne så mulighederne i landet

også tager med hjem, er blandt mange

Personligt slapper jeg gerne af i Egyp-

som os »Kawaja« (læs: lyshudede frem-

andre historien om kæmpefirbenet, der

ten, hvor jeg nyder de gode strande og

mede) og anlagde nogle marker og ud-

lever under kontorcontaineren, geder-

dykker i Det Røde Hav.

nyttede Nilen til markvanding, ville de

ne, der kigger forbi og napper i unifor-

Under uddannelsen til militærobser-

kunne brødføde hele Afrika. Problemet

men ved møder i landsbyerne, og den

vatør bliver man tudet ørerne fulde med

er, at man ikke kan se mulighederne,

tragiske hændelse om den lille pige, der

alle de sygdomme, og mulige fatalite-

der ligger lige til højrebenet.

blev spist af sultne hyæner.

ter, der ligger på lur alle vegne. Givet, vi

Svaret er muligvis en blanding af

Når missionen for mit vedkommende

har mosquitoer, kommandofluer, sand-

manglende tro på freden, manglende

slutter i februar, kan jeg se tilbage på

fluer og bakterier, der kan give alvorlige

uddannelse og forståelse i jordbrug og

at have været en del af den proces, der

sygdomme. Alligevel er det sjældent, at

så sudanesisk kultur. Døde dyr får lov

holdt krigen fra at blusse op igen og

folk bliver syge. Årsagen er en fornuftig

at ligge og rådne på vejene, de heldige

dermed undgik de grusomme krigsfor-

hygiejne. Undladelse heraf åbner døren

bliver trukket ind til siden. Kun børn og

brydelser, som sudaneserne gennem

på vid gab for alle de bakterier og andre

kvinder arbejder, man ser kun mænd

historien har udøvet mod hinanden. Jeg

flyveøgler, som man ønsker at holde på

arbejde i små boder på markedet. Men

kan også se tilbage på at have ledet

300 kilometers afstand.

samfundet fungerer i det lille omfang,

den del af staben i teamsitet, der ind-

det kan. Nogle mennesker dør af di-

samlede og analyserede information af

Frustr ationer

verse sygdomme, nogle enkelte bliver

militær karakter.

Ikke alt er dog fryd og gammen. Der er

endda ædt med hud og hår af hyæner.

For dem, der overvejer at deltage i

adskillige årsager til præmature grå hår

Udover dét har sudaneserne dog, en for

den internationale fredsproces i Sudan,

og natlige raserianfald. Ens tålmodig-

dem at forstå, almindelig hverdag.

stiller jeg gerne mine oplevelser og er-

hed bliver sat på en prøve, og en stor

faringer til rådighed.

grad af omstillingsvillighed samt forstå-

På falderebet

else for andre kulturer og store organi-

Når alt kommer til alt, og hverdagens

Du kan kontake Henrik Koefoed på email: henrik_koefoed@hotmail.com

sationer er nødvendig for at bevare sin positivisme. Uden den er man prisgivet, for mange af frustrationerne kan man

Store smil: Børnene fra gaden i Melut elsker at blive fotograferet

kun forsøge at smile af. FN er et sammensurium af mange nationer, og ikke alle landes officerer er opdraget til at være en aktiv del i arbejdsprocessen. Det uformelle begreb »The Skiing Countries« dækker over lande, hvis udsendte tager ansvar i stedet for at ligge på køjen i stråhytten. At tage en aktiv rolle i teamsitet sætter struktur på hverdagen og betyder, at man har rutiner og helt naturligt får bedre indsigt i og forståelse for missionens formål, udvikling og dag til dag hændelser. Organisationen er stor og massiv og sjældent logisk opbygget. Organisationen synes at arbejde autonomt efter princippet om ekstrem bureaukratisme. Hvis man laver en bule i en bil eller undlader at sende en rapport, bliver det

21


Søværnsorientering nr. 4 - december 2007

Et søkort at forstå Søkort er obligatoriske på alle skibe. De viser med nøjagtighed niveauforskelle på havbunden. Kortene er baseret på detaljerede data, som Søværnets søopmålingsskibe hver sommer samler ind.

os, og vi lærer hele tiden noget nyt«, siger Uni Bull.

Ændrer sig hver dag Når søopmålerne har efterbehandlet og korrigeret dataene fra sommerens opmålinger, bliver de sendt videre til eksperterne i Kort- og Matrikelstyrelsens søkortafdeling. Her bliver søkor-

Også andre opgaver Søopmålingsskibenes

instrumen-

ter kan bruges til andet end søopmåling. Derfor løser BIRKHOLM og FYRHOLM også andre vigtige opgaver. »Hvis et skib synker, finder vi ud af,

Te k s t o g f o t o : D i t t e A r e n d t To f t, journalistpr aktik ant SOK

»Hvis ikke de ting bliver hevet op, skal de med i søkortene, da få centimeters

Når sommeren er over Danmark, sej-

forandring i havbunden kan være af-

ler søopmålingsskibene BIRKHOLM og

gørende for, om et skib kan sejle over

FYRHOLM i de danske farvande og må-

uden at støde på grund. Særligt vigtigt

ler havdybder.

er det for de store handelsskibe. Ofte

Om vinteren arbejder søopmålerne i

sejler de steder, hvor der ikke er langt

Farvandsvæsnet, hvor de mange data

til bunden«, forklarer søopmåler Uni

bliver efterbehandlet.

Bull.

Søopmålingerne viser niveauforskelle

Af den grund tjekker besætningen på

i havbunden, men der gemmer sig også

BIRKHOLM og FYRHOLM opmålingerne

masser af overraskelser under hav-

igen og igen ved at sejle frem og tilbage

overfladen, som søopmålingsskibenes

over opmålingsstedet i timevis.

instrumenter registrerer.

Tingfindere Skibsvrag, biler, affaldscontainere og

Uddannelsen til søopmåler tager ni måneder og foregår på University of Plymouth i England. Men ikke alt kan læres på skolebænken:

cykler flyder på havbunden. De mange

»Vi beskæftiger os med noget, som er

ting finder og registrerer søopmålerne

så specialiseret, at de ni måneders ud-

på BIRKHOLM og FYRHOLM.

dannelse ikke er nok. Erfaring er alt for

22

hvor det er gået ned, hvor dybt det ligger, og hvor langt det stikker op fra bunden, så skibstrafikken kan blive advaret om, at der ligger et skib på havbunden«, siger chef for BIRKHOLM, kaptajnløjtnant Lars Thomsen. Han fortæller, at da ubåden SÆLEN skulle i havn i 2004, var det søopmålingen, der målte havnebassinet op, så ubåden kunne sejle sikkert ind. En af de mere alvorlige opgaver var, da skibet i sommer blev bedt om at assistere ved eftersøgningen af et forsvundet ældre ægtepar ved Ærø. Organisatorisk hører søopmålingen under 1. eskadre.


Havdybder - I Danmark er den dybeste havdybde på 145 meter. - Marianergraven ved Fillippinerne er målt til 11035 meter og er det dybeste hav i verden

tal gange, bliver det genoptrykt. Alligevel er der områder af havbunden, der ikke er blevet opmålt i årevis. »Nogle havdybder er sidst målt i 1800-tallet. Hvis hele havbunden omkring Danmark skulle måles op, ville det tage omkring 80 år, og allerede dagen efter ville dybderne have ændret sig. Så kunne vi begynde forfra«, fortæller Peter Ladegård Sørensen. Hos Kort- og Matrikelstyrelsen: Kartograf Helle Lauerberg Pedersen og leder af Kortenheden, Peter Ladegård Sørensen. Tingfinder: Kaptajnløjtnant Uni Bul er søopmåler. Han kan mange historier om underlige ting, han har fundet på havbunden.

tene udarbejdet både i papirform og elektronisk. For alle skibe er det obligatorisk at have papirsøkort om bord, medmindre skibet bruger officielle elektroniske søkort. Kort- og Matrikelstyrelsen har eneret på at udgive søkort over Danmark, Grønland og Færøerne, og disse kort indeholder de officielle data. »Det er lystsejlere, handelsskibe og selvfølgelig statens skibe, der bruger vores søkort og data. Vi bruger megen tid på at kontrollere og rette søkortene, så de hele tiden er opdaterede. Vi har ansvaret, hvis der sker en ulykke på grund af forkerte data. Der kan være et par smuttere, for vi er trods alt kun mennesker. Men vi gør alt, hvad vi kan, for at levere det bedste produkt«, siger leder af Kortenheden Peter Ladegård Sørensen. Der er ugentligt rettelser til de eksisterende søkort, som kan downloades elektronisk. Navigatørerne på skibene har pligt til selv at rette deres søkort. Når et søkort er blevet rettet et vist an-

23


Søværnsorientering nr. 4 - december 2007

Da fragtskibet Omer N

Med minørerne på

Omer N

for nyligt kæntrede i Kadetrenden, var Søværnets Minørtjeneste blandt de første, der blev tilkaldt. Til trods for vraggods, strøm og hårde dønninger dykkede minørerne på det forulykkede skib. Bulderbr ag dyk Da minørerne kom frem til LOMMEN, havde mørket sænket sig over skib og farvand. Skibets gummibåd sejlede kort efter ankomsten de to første dykkerhold over til Omer N, der lå uroligt i vandet på grund af bølgerne. »Dykningen, vi lavede søndag, var rent bulder-brag. Gummibåden havde svært ved at komme tæt nok på på grund af søen, og under vandet var vi ved at sidde fast i vraggods og wirer. Kun fordi nogen kunne være i live, dykkede vi«, siger Lars Møller. Minørerne stoppede med at dykke

Vanskelige forhold: Dårligt vejr forhindrede minørerne i at dykke på Omer N om søndagen.

søndag aften, da det simpelthen var for farligt at fortsætte. De besluttede i stedet at vente til mandag morgen, hvor der var lovet bedre vejr. En ting stod dog klart for Lars Møller efter søn-

Te k s t : K l a u s R a n d r u p, p r e s s e o f f i c e r , S O K F o t o : S ø væ r n e t s m i n ø r t j e n e s t e

»Når opkaldet kommer, er det første,

dagens dykning. Der ville ikke være stor

jeg tænker på, vanddybden, og om vi

sandsynlighed for at finde luftlommer,

skal bruge en helikopter for at komme

og dermed overlevende, i skibet.

Venlige øjne og et fast håndtryk er det

frem. Derefter begynder jeg at få folk

I løbet af mandagens adskillige dyk

første, der møder en, når man kommer

ind og planlægge hvilket udstyr, vi får

lykkedes det for minørerne at komme

på besøg ved orlogskaptajn Lars Møl-

brug for«, forklarer Lars Møller.

ind i beboelses­området af skibet, hvor

ler. Han er chef for Søværnets Minør-

Holdets og udstyrets sammensætning

de fik vished for, at hele skibet var

tjeneste i Kongsøre. De venlige øjne

afhænger ifølge Lars Møller, nemlig helt

vandfyldt. I deres søgen fandt de tre

gemmer dog også på oplevelser og

af opgaven, der skal løses.

omkomne, som blev taget om bord på

billeder, som de fleste nok gerne ville være foruden.

Opk aldet

»Jeg sammensætter holdene sådan, at nye og gamle dykkere arbejder i par,

LOMMEN.

fordi der kan være meget stor forskel

Motivationen i top

på deres erfaring«, udtaler Lars Møller.

Til trods for de potentielle farlige opga-

De seneste oplevelser kommer fra ski-

Efter det otte mand store hold var

ver og skæve arbejdstider, er det ikke

bet Omer N, som kæntrede i Kadetren-

blevet samlet i Kongsøre, var det tid til

svært for Lars Møller at holde motiva-

den en søndag i slutningen af oktober.

at tage af sted med helikopteren. Ud

tionen oppe blandt sine folk. Han kan

Her blev Minørtjenestens dykkere ind-

over dykkerne skulle også adskillige

ikke give et entydigt svar på, hvad den

sat, da der var en chance for, at der

hundrede kilo udstyr flyves til Kadet-

høje motivation skyldes, men peger

kunne være overlevende søfolk inde-

renden, hvor patruljefartøjet LOMMEN

på oplevelser, spænding og »bobler til

spærret i det kæntrede skib.

ventede.

hjernen«, som de væsentligste årsager.

24


Klar: Minør på vej i dybet.

»Folkene er trænet op til et højt ni-

vi morgenmad sammen, og jeg havde

mel mine i nettet. Andre gange er det

veau og ofrer for at holde det. Derfor

imens muligheden for at spotte, hvis

politiet, der skal have assistance.

vil de også bruges, når opgaverne kræ-

nogle havde behov for en snak«, udta-

ver det«, fortæller Lars Møller og fort-

ler Lars Møller.

sætter: »Oftest skal jeg holde en snor i dem«.

Andre opgaver

Ud over udkaldene har minørerne faste årligt tilbagevendende opgaver, hvor de rydder ammunition i sejlrender eller fra dumpningsområder på havbunden.

Oplevelserne kan dog også have en

Når Lars Møller og hans minører ikke

En anden nyere fast opgave er am-

karakter, som efterlader sig spor på

dykker på kæntrede skibe, har de en

munitionsrydningen på Skallingen, hvor

sjælen. Derfor bruger Lars en del tid på

lang række andre opgaver.

minørerne i længere tid har været i gang

at snakke med sine folk, når opgaverne

Cirka 50 gange årligt bliver de kaldt

med at gøre stranden brugbar.

ud til akutsituationer, hvor minørernes

Endeligt deltager minørerne i en ræk-

»Efter Omer N tog vi alle til Kongsøre

særlige ekspertise er krævet. Nogle

ke øvelser hvert år for at kunne holde

for at overnatte. Morgenen efter spiste

gange har en fisker fået en ustabil gam-

deres høje professionelle niveau.

er løst.

25


Søværnsorientering nr. 4 - december 2007

Ansigtsløftninger og ny påklædning til galionsfigurer Flådens galionsfigurer fra 1800-tallet er i disse år med i et større restaureringsprojekt. Blandt andre galionsfigurerne fra DAGMAR, NIELS JUEL og THOR har fået ansigtsløftning og opstramninger efter alle kunstens regler.

De imponerende figurer var efter cir-

enestående ekspertise i restaurering

Forsvarets Mediecenter

ka 200 år i den salte luft og det fugtige

af marine artefakter. Men selvom hånd-

Foto: Lærke Morell og Marinmuseum

vejr knap så imponerende. Derfor blev

værkerne er vant til specielle opgaver,

i Karlskrona

det besluttet, at de syv figurer skulle

har arbejdet med at restaurere de dan-

sættes i stand efter alle kunstens reg-

ske galionsfigurer alligevel været en

ler.

unik oplevelse for dem:

Tekst: Lærke Morell, journalist,

Syv galionsfigurer, som har været i den

»Vi ser det jo som en slags danefæ

»Det er jo noget, man kun får lov til

danske flåde siden 1800-tallet, har de

i flåden. De er en del af Søværnets hi-

én gang«, siger træarbejder Rune Jo-

sidste tre år været i eksil i Sverige. I

storie, vi er meget glade for«, fortæller

hansson.

1800-tallet sad de forrest på syv stolte

kommandørkaptajn Christian Nielsen.

skibe i den danske flåde. De har sejlet

Han er chef for blandt andet marine-

De gamle damer står i dag i Søborg

havene tynde og været varetegn for

station Holmen og leder projektet med

hos en stukkatør. Her er det meningen,

skibene. Men i starten af 1900-tallet

restaureringen af figurerne.

at der skal laves glasfiberafstøbninger

blev de taget af skibene og endte på

af figurerne.

Forsvarets flådestationer og marine-

En unik opgave

stationen på Holmen. Her har de stået

Galionsfigurerne blev sendt til Marin-

udenfor igen, ville der ikke gå ret lang

indtil for tre år siden.

museet i Karlskrona, hvor der er en

tid, inden vi endnu en gang skulle smide

26

»Hvis vi stillede de her flotte figurer


penge i en restaurering af dem«, forklarer Christian Nielsen. Når afstøbningerne er færdige om et år, skal de stilles tilbage på flådestationerne i Korsør og Frederikshavn og marinestationen på Holmen. Originalerne skal udstilles et sted, hvor tilskuere kan nyde de imponerende figurer.

Galionsfigur med nationalværdi 16 år i fronten af Danmarks sidste linieskib gjorde DANNEBROG til folkeeje. Galionsfiguren holdt fanen højt og stolt. Egentlig skulle figuren have fore-

200 år med bagen på et skib

stillet Christian 8.s kone Caroline

I 1800-tallet sad de forrest på syv stolte skibe i den danske flåde. De har sejlet

Amalie. Men på grund af politiske

havene tynde og været varetegn for de smukt dekorerede sejlskibe.

omvæltninger blev galionen på

Hvide som marmor, pyntet med bladguld og af træ så sort som ibenholt. Flere

Danmarks sidste linieskib i stedet

meter høje har galionsfigurerne siddet på skibenes stævn og været det første

udstyret med en figur opkaldt ef-

imponerende syn, der har mødt fjender og venner til havs.

ter det danske nationalflag.

Udsmykningen af skibe er en gammel skik. Herhjemme er vikingerne kendte

Overtog faderens arbejde

for dragehoveder på stævnen af deres skibe. Men også assyrerne i Babylon havde i år 700 f. Kr. fint udskårne dyrehoveder på deres kanoer.

En ung billedskærer ved navn Julius Magnus Pedersen overtog arbejdet

Lige oven over toilettet

på galionsfiguren fra sin far. Fade-

I 1500-tallet begyndte man at sætte en lang fremspringende udbygning for-

ren var død uden at have færdig-

rest på skibene. Den såkaldte galion skulle være det sted, hvor besætningen

gjort arbejdet og sønnen overtog

kunne gå på toilet under sejlads. Forrest på galionen blev der sat en figur.

den store opgave.

Skibenes udformning ændrede sig, men galionsfigurerne bestod.

Dannebrog blev udformet på Hol-

Tidligere var skibets navn blevet gjort synligt ved brug af billeder på skibets

men, mens kampen om hertug-

agterspejl. Men galionsfigurerne overtog den funktion. De blev skibets vigtig-

dømmet Slesvigs tilhørsforhold ra-

ste symbol.

sede i det sydlige Danmark. Krigen

Efterhånden som sejlskibene forsvandt fra den danske flåde, forsvandt også

endte med dansk sejr og gjorde

galionsfigurerne.

symbolet Dannebrog endnu mere populært.

Et symbol på nationalstaten Figuren kom til at sidde i stævnen på det sidste linieskib i den danske flåde. Her sad den i 16 år og blev symbol på den danske nationalstat, hvis stolthed voksede i den periode. Galionsfiguren blev en personificering af den danske stat. Men den industrielle udvikling betød, at figuren blev pillet af skibet i 1862. Sejlskibet blev bygget om til et dampdrevet panserskib uden galionsfigur.

27


Søværnsorientering nr. 4 - december 2007

Opgaven er at forhindre olieudslip Mange gange om året grundstøder skibe i danske farvande. Hver gang er der risiko for olieudslip. Og hver gang giver det travlhed i SOK’s operationsrum. Her overvåges skibstrafikken døgnet rundt.

Te k s t : D i t t e A r e n d t To f t,

Pludselig er der travlt i operations-

ningen. I mellemtiden er skibet blevet tilbageholdt af SOK.

j o u r n a l i s t p r a k t i k a n t, S O K

rummet. Mange spørgsmål skal besva-

Billeder: Kl aus R andrup R asmussen,

res: Hvad er skibstypen? Hvor meget

presseofficer, SOK

olie er der om bord? Hvad er lasten, og

ZHE HAI 128 kommer fri

og miljøskibet GUNNAR THORSON

hvor stor er den? Hvor er skibet præcist

ZHE HAI 128 får besked fra SOK om, at

stødt på grund?

det ikke må flytte sig, før der ligger en

Klokken er 00.39 natten til den 1. no-

Når det er undersøgt, går stabsvag-

vember 2007. I operationsrummet i

ten, en civil skibsfører og en assistent

Natten og dagen går. Klokken er lidt

bunker 1 i Havreballeskoven ved Århus

i gang med backtracking. Det vil sige

over 15.00, da stabsvagten modtager

modtager stabsvagten en melding om

at spore bagud, hvor skibet har sejlet,

en plan fra bjærgningsselskabet Svit-

et grundstødt skib ud for Spodsbjerg.

inden det grundstødte. Oplysningerne

zer.

Skibet er kinesisk, hedder ZHE HAI 128

gives til Søfartsstyrelsen til videre un-

Knapt en time senere, omkring klok-

og er på vej fra Riga til Rio Grande.

dersøgelse af forløbet af grundstød-

ken 16.00, giver SOK tilladelse til ZHE

Tyve gange: I indeværende år er tyve skibe stødt på grund i danske farvande. Det kinesiske skib ZHE HAI 128 blev det seneste.

28

bjærgningsplan klar.


HAI 128 om, at skibet kan forsøge at

miljøenheder ud. De skal tjekke de op-

komme fri fra grunden.

lysninger, vi har fået fra skibet om la-

Ved første forsøg sidst på eftermidda-

sten. På den baggrund finder vi ud af,

gen kommer skibet fra grunden og kan

hvad der videre skal ske. De sikrer sig

sejle til Kalundborg. Her skal bunden af

også, at skibet har kontaktet rederiet«,

skibet undersøges for skader, inden det

fortæller Hans Christian Iversen.

kan fortsætte mod Rio Grande.

Med omkring 1000 skibe, der hver eneste dag sejler gennem de dan-

M ange årsager

ske farvande, er det umuligt at undgå

ZHE HAI 128 er det tyvende skib, der er

grundstødninger. MAS (Maritime Assi-

grundstødt i indeværende år.

stant Service), der arbejder fra operati-

»Der kan være mange årsager til, at

onsrummet, overvåger alle civile skibe.

et skib støder på grund. Det kan skyl-

MAS er bemandet døgnet rundt med en

des fejl i navigationssystemet, styre-

skibsfører og en assistent. Deres vig-

svigt, maskinsvigt, styrmanden kan

tigste opgave er at hjælpe skibene med

falde i søvn, eller der kan være andre

at sejle gennem de danske farvande.

uheldige omstændigheder«, siger or-

Alle skibe med en dybgang på elleve

logskaptajn Hans Christian Iversen, der

meter og derover bliver anbefalet at

er chef for operationsrummet. Går et skib på grund, vil det blive tilbageholdt af SOK med baggrund i Havmiljøloven. Årsagen er risikoen for olieforurening. »Vores vigtigste opgave er at for-

Tilbageholdes: »Skibe, der går på grund, bliver tilbageholdt. Formålet er at hindre olieforurening«, siger leder af operationsrummet, orlogskaptajn Hans Chr. Iversen

tage lods om bord. Danmark har dog ikke lodstvang, men ifølge Hans Christian Iversen bruger de fleste skibe lods. Det er da også langt dyrere for et rederi, hvis et af rederiets skibe støder på grund og derfor ligger stille i flere dage,

hindre olieforurening. Hvis et skib er grundstødt, må det ikke begynde at

skal først have eksperter ud og vurdere

end det er at tage en lods med fra for

manøvrere rundt eller sejle videre. Vi

skibets tilstand. Vi sender også vores

eksempel Gedser til Skagen.

På vagt: Operationsrummet modtager melding, når et skib går på grund.

29


Søværnsorientering nr. 4 - december 2007

Både USA, Rusland, Canada, Norge og Danmark vil gerne have råderet over havområdet omkring Nordvestpassagen. Havområdet menes at gemme på både olie, mineraler og fisk. Alaska

Hudson Bay Canada Illustration: NASA

Rift om

Både USA, Rusland, Canada, Norge og Danmark vil gerne have råderet over havområdet omkring Nordpolen. Havområdet menes at gemme på både olie, mineraler og fisk.

Nordvestpassagen Te k s t : D i t t e A r e n d t To f t, j o u r n a l i s t p r a k-

tigheder i området.

Uanset, hvordan

hold til de nuværende ruter. Derfor må

t i k a n t, S O K

fordelingen bliver, vil det give en række

det forventes, at trafikken kan blive

væsentlige sikkerhedspolitiske, økono-

stor. Sikkerhedspolitisk vil en åbning

miske og miljømæssige udfordringer.

af Nordvestpassagen også medføre,

Polarhavet er betegnelsen for havområ-

at andre landes krigsskibe og ubåde vil

det nord for Grønland, Canada, Alaska,

»Der vil være et behov for suveræni-

Rusland og Norge. Satellitfotos viser,

tetshåndhævelse, miljøovervågning, is-

at isen i området smelter hurtigere end

brydning og redningstjeneste. Det kan

»De opgaver, som det sejlbare Polar-

først antaget. Forskere har kigget på

altsammen blive en forsvarsopgave og

hav og en åbning af Nordvestpassagen

de sidste nye satellitfotos og vurderer,

dermed en opgave for Søværnet lige-

giver, vil være en forlængelse af det ar-

at området kan være isfrit inden for det

som opgaverne i de indre danske far-

bejde, som Søværnet i forvejen udfører

næste årti.

vande. Udvinding af olie og mineraler

hver dag. Udfordringen bliver at udføre

En stor del af verdens naturrigdom-

samt fiskeri vil betyde flere kroner i

opgaverne i området, der er ekstremt

me som olie, fisk og mineraler menes at

den danske statskasse, men samtidig

stort og barskt og samtidig miljømæs-

gemme sig i det arktiske hav. Derfor vil

udløse et stort behov for overvågning

sigt yderst sårbart. Derfor skal vi sikre,

mange lande gerne have del i den store

og beskyttelse af miljøet. Derudover vil

at vi har ressourcerne og prioriterer

godtepose, som området er.

Grønland få endnu større strategisk be-

dem rigtigt, så vi kan gribe ind over for

kunne få lettere adgang til USA.

»Danmark har mulighed for at gøre

tydning end i dag, når Polarhavet bliver

skibe, der ikke overholder reglerne for

krav på havområdet omkring Nordpo-

sejlbart. Det skyldes, at den strategisk

besejling af territorialfarvand, fiskeri,

len, fordi Grønland grænser op til Po-

vigtige Nordvestpassage, som går tæt

krydstogtturisme, minedrift på hav-

larhavet«, forklarer kommandørkaptajn

forbi Grønlands nordvestspids, samtidig

bunden og miljøsvinere. Desuden skal

Dan Termansen, SOK.

bliver sejlbar«, siger Dan B. Termansen.

vi være klar til at komme til udsætning,

Nordvestpassagen forbinder At-

hvis ulykken er ude.«, siger Dan B. Ter-

Opgave for Søværnet

lanterhavet med Stillehavet nord om

Om syv år skal landene omkring Po-

Canada. En sejlrute, der vil spare flere

Uanset hvor stor eller lille del af Po-

larhavet fremsætte deres krav til ret-

tusinde sømil for skibstrafikken i for-

larhavet Danmark må blive tildelt, er

30

mansen.


det dog stadig uvist, om det netop er

knap ti år, fra man beslutter et skibs-

også være tale om særlige regler for ru-

Søværnet, der får alle de opgaver, der

byggeri, til skibet er operativt. Og hvis

tevalg, lodstvang eller anden form for

vil følge med. Skulle Søværnet blive

forskerne har ret i deres forudsigelser

regulering. Alt for at undgå kollisioner,

pålagt dem, ser Dan B. Termansen det

om, at Polarhavet kan besejles inden

grundstødninger og olieforureninger «,

som en spændende udfordring:

for det næste tiår, så skal tankerne jo

siger Dan B. Termansen.

»Området og de opgaver, der kan følge med, er meget omfattende. Derfor

tænkes i dag.«, siger han.

Spørgsmålet om hvilket land, der får ejendomsretten til Nordpolen, må stå

er jeg sikker på, at man går ind i politi-

Strenge FN-restriktioner

ske overvejelser om vores tilstedevæ-

Nordvestpassagen ligger i Arktis, hvor

er, at isen i området smelter, og at Sø-

relse i Arktis, der reelt vil svare til en

dyrelivet i havet og på land er meget

værnet allerede nu må tænke tankerne

fordobling af det ansvarsområde, vi i

følsomt over for forandringer i vejret

om mulige ekstra opgaver i fremtiden.

dag har omkring Grønland«, siger Dan

og forurening. Som følge af den globale

B. Termansen.

opvarmning smelter isen, og det går

Selvom kravene til området først skal fremsættes om syv år, mener Dan Ter-

ubesvaret nogle år endnu. Men faktum

hårdt ud over de dyr, der er afhængige af at kunne jage fra isen.

mansen ikke, at det er for tidligt, at Sø-

»Den dag skibstrafikken begynder at

værnet gør sig nogle overvejelser om

bruge Nordvestpassagen som genvej

de fremtidige udfordringer.

fra Europa til Asien, må det være un-

»Vi bliver nødt til at tænke over det

der strenge FN-restriktioner. Det kan

allerede nu. Der er meget, der skal

for eksempel være, at kun skibe, der

tages stilling til. For eksempel om de

er særligt indrettet på at undgå miljø-

skibe, vi har nu, kan dække det øgede

påvirkninger, vil kunne få lov at sejle

behov i fremtiden. Det tager normalt

gennem Nordvestpassagen. Der kunne

Efterlysning 

Bidrag til bog om korvetterne NIELS JUEL, OLFERT FISCHER og PETER TORDENSKIOLD søges

En gruppe med tilknytning til Marinens Bibliotek har besluttet at skrive en bog om de tre korvetter af NIELS JUEL-klassen. Bogen skal udkomme i forbindelse med udfasningen af den sidste enhed i klassen forventeligt i 2012. Bogens

redaktionsgruppe

efterlyser

her bidrag fra folk, der har sejlet med korvetterne eller på anden måde stiftet bekendtskab med dem i løbet af deres tid i Søværnet. Alt har som udgangspunkt vores interesse – film, fotografier, ”anekdoter & gode historier” og andet. Gruppen består af kommandør Henrik Muusfeldt, Kommandørkaptajn Jens A. M. Ludvigsen samt cand. mag. Søren Nørby. Vi kan kontaktes på e-mail noerby@gmail.com eller på adressen På gruppens vegne Søren Nørby Marinens Bibliotek Nyholm 1439 København K. Tlf. 32 66 40 21

31


Søværnsorientering nr. 4 - december 2007

Julen langt væk hjemmefra For Slædepatruljen Sirius er julen årets højdepunkt. Den gode mad, gaverne hjemmefra og et pyntet juletræ lyser op i månederne, hvor solen aldrig står op.

Te k s t : D i t t e A r e n d t To f t,

årets julegaver ud til Slædepatruljen

alskens lækre julesager daler ned fra

j o u r n a l i s t p r a k t i k a n t, S O K

Sirius i begyndelsen af december. Deri-

himlen i faldskærme. Kasserne lander

F o t o : S l æ d e pat r u l j e n S i r i u s

mod kommer »årets juledrop« med Her-

i den hvide sne ud for hovedkvarteret

kulesfly.

Daneborg.

Det sker i buldrende mørke, da so-

»Vi glæder os virkelig til de gaver og

Selvom de befinder sig tæt på juleman-

len i det nordlige Grønland forsvinder

hilsener, der kommer hjemmefra. Og så

dens hjem, er det ikke ham, der smider

fra november til februar. Kasser med

glæder vi os selvfølgelig til den gode ju-

På patrulje: Hverdagen langt fra Danmark

32


Juleaften: Julemanden deler gaver ud til Slædepatruljen Sirius

lemad, juleslik og den friske frugt, der

julemiddag med flæskesteg, rødkål og

Efter jul kommer ny tår

er i kasserne«, siger sergent Morten H.

brune kartofler, danset om juletræ og

I de famøse kasser, der daler ned fra

Gormsen. Han er 24 år og vendte i be-

pakket gaver ud.

himlen, er også fyrværkeri og andre

gyndelsen af september hjem fra to år

»Det, der adskiller sig mest fra julen

nytårsløjer. Ifølge Morten ligner nytårs-

og to måneder i Grønland med Slæde-

derhjemme, er, at familien mangler, og

aften på Daneborg meget den hjemme

patruljen Sirius.

vi i stedet sidder 12 gutter sammen, og

i Danmark:

De isolerede Sirius-drenge ser frem

det går over i en fest senere på afte-

»To mand laver noget lækker mad. Vi

til julen. Den 22. december går Slæde-

nen. Men juledagene er akkurat som

drikker champagne og ryger store ciga-

patruljen Sirius på juleferie og holder

hjemme. Vi holder julefrokost, ser tv og

rer, fyrer nytårsraketter af og ønsker

nogle fortjente fridage hjemme i Dane-

slapper af«, siger Morten.

godt nytår klokken tolv«.

Første juledag holdes den årlige jule-

Nytårsaften er det den våben- og am-

»Vi planlægger, at alle 12 mand er i

frokost. Der bliver trukket lod om, hvem

munitionsansvarlige, der står for at fyre

Daneborg fra 22. december. Så laver vi

der laver maden. De, der får æren, for-

raketter af. I de mere end to år Morten

mad, bager julekager og pynter juletræ.

søger hvert år at overgå det foregå-

var i Grønland, havde han det ansvar,

Træet kræver en kærlig hånd og lidt

ende års julebord. Sidste år var der 37

og det betød, at det var ham og en kol-

ekstra pynt, da det jo er blevet smidt

lune retter på julebordet. Al den gode

lega, der måtte ud i minus 35 grader og

ned med faldskærm og har mistet ret

og fede julemad sætter sine spor på de

fyre nytårskrudt af.

mange nåle«, siger sergent Morten.

unge Sirius-mænd.

Julem ad, juletræ og julehygge

»Efter jul er vi ikke i den bedste form,

mange minusgrader, men det tager ikke

men vi smider hurtigt de ekstra kalorier.

mere end ti minutter, og det skal jo gø-

Juleaften begynder med at chefen for

Når vi er på patrulje forbrænder vi rigtig

res«, siger Morten til spørgsmålet, om

Slædepatruljen Sirius læser juleevan-

meget ved at køre slæde og gå langt«,

det ikke er surt at have raket-tjansen

geliet. Så bliver der spist traditionel

forklarer Morten.

nytårsaften.

borg.

»Det er koldt at være udenfor i så

33


Søværnsorientering nr. 4 - december 2007

GRIBBEN på teambuilding GRIBBEN søgte og fik kompetencemidler på 50.000 kr. til at forbedre kommunikation og samarbejdsevner om bord. Kompetencemidlerne er nemlig til andet og meget mere end HF-enkeltfag.

Te k s t o g f o t o : A n n e C at h r i n e d e F ø n s s ,

13. til den 15. november. Aktivitetshuset

den i, at alle er med til at nå målet samt

n av i g at i o n s o f f i c e r , G R I B B E N

ligger midt i en skov med kun få meter

lære og træne udviklende kommunika-

ned til Lillebælt.

tion, herunder feedback.

building for hele besætningen. Målet

Top motiverede

top motiverede for at være med. Det

var at få en fælles opfattelse af, hvor-

Vi ankom samtidig med de første in-

var enkle, men givtige øvelser i forhold

dan tonen skal være om bord og hvilke

struktører. Det var Jack og Søren fra

til at lære sig selv og de andre at kende.

værdier, besætningen vil værne om.

Dolphin Group, der skulle lære os at

Vi lærte, at vi skal glemme alt om »for-

Aktivitetshuset ved Houens Odde

samarbejde og give/modtage feedback

klarmigrøv« (dvs. forklare og forsvare)

Spejdercenter i Kolding var rammen om

gennem flere korte praktiske øvelser.

og fokusere mere på at lytte og tage til

kompetenceugen, som varede fra den

Målet var at skabe fokus på vigtighe-

efterretning. Jack og Søren var meget

Pengene blev brugt til en uges team-

Øvelserne foregik udenfor, og alle var

Samarbejde: Alle var top motiverede for at være med i de givtige øvelser.

34


imponerede over, at alle var fremme i

gav os nogle gode værktøjer til at få

besætningen har ejerskab for og er mo-

skoene for at løse opgaverne bedst mu-

succes med at nå vores mål.

tiveret for at bruge.

ligt.

Kropssprogets signaler

K an anbefales!

Stenalderkost

Efter en god nats søvn i fællesrum i

Resten af seminaret gik med, at vi i

Sidst på eftermiddagen på seminarets

soveposer startede onsdag med mor-

grupper, hvor rang og funktionsområ-

første dag blev Jack og Søren afløst

genmad og en løbetur i skoven for at

der var blandet, lavede en missionsplan

af ernæringsvejleder Iben Foxby, som

lade op til endnu en lærerig dag i Ak-

i forhold til de to fokusområder. Grup-

skulle undervise os i Sund Levevis, det

tivitetshuset. Denne dag skulle foregå

pernes missionsplaner diskuterede vi i

vil sige kostens betydning for vores fy-

indendørs.

plenum, hvor vi lagde en plan for at føre

siske og psykiske velvære. Iben forkla-

Skuespiller

Berrit

Kvorning

holdt

planerne ud i livet med udgangspunkt i

rede os, at vi fysiologisk stadig funge-

foredrag om kommunikation med fokus

rer som stenalder mennesker, og at det

på kropsprogets betydning for budska-

retningslinerne fra Kristians foredrag. Nu er det så GRIBBENs besætning, der

derfor er bedre for os at spise som dem

bet og signaler i vores kommunikation.

skal arbejde for, at disse planer bliver til

og ikke som agerdyrkere, som er den

Hun fortalte, at der er ufatteligt mange

noget, og vi glæder os. Turen var rig-

gængse måde at spise på. Vi sluttede

ting, der har indvirkning på, hvordan vi

tig god og lærerig både med hensyn til

foredraget af med at forberede en tre

opfatter andre, og hvordan de opfatter

sammenhold, hvordan det er hensigts-

retters stenalderkost under vejledning

os, når vi kommunikerer, og at vi ikke

mæssigt at kommunikere, og frem for

af Iben.

kan ikke-kommunikere. Vi lærte, at hvis

alt har vi fået formuleret nogle målsæt-

Tirsdagens program var meget stramt,

vi vil ændre noget, skal vi ikke forvente,

ninger, der, når de opfyldes, ikke kun vil

så vi nåede kun at spise forret, inden

at andre ændrer sig, men at vi kun kan

gøre os bedre som enhed, men også vil

den næste foredragsholder kom på ba-

ændre os selv.

gøre os til bedre, gladere, mere stolte,

nen. Kristian Ragus underviste os i mo-

Berrit hjalp os endvidere med at fin-

motiverede medarbejdere og menne-

tivation. Han lærte os, hvordan vi kan

de og vælge hvilke fokuspunkter, vi som

sker, ligesom vi lettere vil kunne inte-

motivere os selv ved at beskrive i detal-

besætning på GRIBBEN skulle koncen-

grere nye medlemmer i besætningen.

jer, hvordan og hvornår, vi vil nå vores

trere os om og arbejde med. Det gjorde

GRIBBENs besætning håber, at vi

mål. Både for at kunne holde sig selv

vi med udgangspunkt i Kristian Ragus’

igen næste år kan få den samme mu-

op på det og for at få andre til at holde

foredrag om, hvordan vi motiverer os

lighed for at udvikle os som enhed. Vi

én op på at gøre det. Kristians foredrag

selv.

på GRIBBEN vil anbefale alle enheder

var en rigtig god afslutning på dagen og

Vi fandt frem til, at de vigtigste fo-

at benytte den mulighed, som kom-

satte virkeligt fokus på, at hvis vi vil nå

kusområder for os er SUNDHED, og at

petencemidlerne giver – så kom bare

vores mål, skal vi arbejde på det. Han

vi har et VÆRDIGRUNDLAG, som hele

i gang og søg!

Nye bøger · Nye bøger · Nye bøger · Nye bøger · Nye bøger

DEN DANSKE FLÅDE 1850-1943 som fotograferne så den Fra de tidligste fotografier i 1850’erne og frem til flådens sænkning i august 1943 fortælles her historien om en af de vigtigste perioder i den danske flådes historie. Om en rivende teknologisk udvikling, fra de træbyggede sejlskibe gennem dampskibenes tidsalder til de moderne skrueskibe. Om livet om bord på flådens skibe, i krig og fredstid, fra matroser til officerer. Om arbejderne på Holmen og i Nyboder. Bogen indeholder mere end 150 fotografier, hvoraf mange publiceres for første gang i bogform. Fakta om bogen Forfattere: Søren Nørby og Jakob Seerup Omfang:

254 sider

Pris:

349 kr.

35


MAGASINPOST Id-nr. 46332 Returadresse/afsender Postbox 1325 8210 Århus V

VÆLG EN UDDANNELSE der er et springbræt eller et ståsted for livet

SØG NU

Bestil bogen på forsvaretsuddannelser.dk

Bestil “Hvad kan du blive i Forsvaret” og læs om dine mange muligheder Hvad skal jeg være? Hvad kan jeg blive? Hvordan er mine jobmuligheder bagefter? Spørgsmålene trænger sig på, når du skal vælge uddannelse. ”Hvad kan du blive i Forsvaret”, har ikke svarene på det hele, men den kan hjælpe dig med at blive mere afklaret. Bogen fortæller om uddannelsesmulighederne inden for Forsvaret og viser, at Forsvaret rummer masser af studievalg og karriereperspektiver - både i og uden for Forsvaret.

Forsvaret er nemlig en af landets største arbejdspladser og samtidigt et unikt, spændende og meget alsidigt uddannelsessted, hvor du kan uddanne dig på alle niveauer. Forsvaret er altså en overvejelse værd, uanset om du er teoretisk funderet, praktiker, teknisk interesseret, internationalt orienteret, brænder for idræt og outdoor eller har ambitioner om at blive leder. Og så har vi slet ikke nævnt, at du får løn under uddannelse og er sikret et job bagefter.


Søværnsorientering nr. 4 2007  

Søværnsorientering nr 4 2007

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you