Page 1

ForĂŚldrebogen


Fotos til forældrehåndbogen er taget af: • Elvira Nørgaard Zachariasen • Nanna Herluf • Taselvfoto.dk


Velkommen

Kære forældre Hjertelig velkommen til Rudolf Steiner-Skolen i Århus! Vi ser frem til de kommende års samarbejde med jer, om at få skolen til at være den bedst mulige ramme for børnenes udvikling, læring og trivsel. Forældrebogen skal være med til at introducere jer til, hvordan skolen fungerer og hvilke værdier, vi arbejder ud fra. I bogen kan I finde information om og forklaring på nogle af de mest basale forudsætninger for skolen. På en Rudolf Steiner skole kan man sige, at børn og forældre ”går i skole sammen”. Skolen lægger vægt på og værdsætter jeres engagement og virkelyst, både i forhold til børnenes hverdag og i forhold til de mange sociale arrangementer, der er på skolen, såsom årstidsfester, fredagscafé, forældremøder m.m. Forældre, lærere, pædagoger og andre ansatte skaber i fællesskab et frugtbart grundlag for børnenes trivsel og glæde ved skolen. Dette er 4. udgave af forældrebogen. Den vil jævnligt blive opdateret. Seneste opdatering kan altid findes på skolens hjemmeside www.steinerskolen-aarhus.dk. Vi håber, at forældrebogen vil være en hjælp for jer som nye forældre på skolen. Århus 2017


Forældrebogen / indhold DEL 1 /

SIDE 7

DEL 2 /

SKOLENS OPBYGNING, ANSATTE OG ANSVARSOMRÅDER

VORES SKOLEPOLITIK

1 / OM RUDOLF STEINER-SKOLEN I ÅRHUS

6 / SKOLE - FORÆLDRESAMARBEJDESIDE

SIDE 9

Formål og værdigrundlag

Forældresamarbejde

Skolens historie

Forældreintra

SIDE 23

24

Mailetik

2 / SKOLENS STYRENDE ORGANER

SIDE 10

Kontakt mellem forældre og lærere

Skolens ledelse

Forældremøder

Kontaktpersoner og klageprocedurer

Klasserepræsentanter

Skolebestyrelsen

Skoleforeningen

Klasserejser

Tilsynsførende

Delegertkreds

Forældrerengøring

Faste udvalg

Foredrag, arbejdsdage og andre initiativer

Arbejdsmiljøudvalg

Parkerings- og afsætningsforhold

Forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen Venskabsklasser og Mentorfamilier

Den Røde Tråd

7 / ORDENSREGLER 3 / ADMINISTRATION

SIDE 14

Grund-, mellem- og overskoleregler

Åbningstider og kontaktoplysninger

Skolepatrulje

Teknisk- og administrativt personale

Mobbepolitik

Skolepenge

Rygepolitik

Instrumentleje

Forsikringer

4 / SKOLENS OPDELING

SIDE 16

Grund-, mellem- og overskole

Steiner HF

SFO STU Turmalin Solhjem Musika

5 / SPECIALKONSULENTER

SIDE 20

Specialcentret / Specialundervisning og PPR Sundhedsplejerske UU vejleder SSP Fraværspolitik Underretningspligt AKT – Adfærd, Kontakt og Trivsel Helseeurytmi Skolelæge og antroposofisk læge Tilbud til børn og forældre i sorg

4

Politik for alkohol og rusmidler

SIDE 28


DEL 3 /

SIDE 33

DEL 4 /

SÆRLIGT FOR RUDOLF STEINER SKOLER

BILAG

8 / INTRO TIL RUDOLF STEINERS PÆDAGOGIK SIDE 35

11 / LÆREPLANER

Antroposofi og Rudolf Steiner

Læreplan 1.-4. klasse

Rudolf Steiners pædagogik

Læreplan 5.-8. klasse

Undervisningens rytme

Læreplan for overskolen

Læreplanen Morgensang Eurytmi

Musiske fag og fortælling

Konfirmation og skolens trosforhold

Vidnesbyrd / portfolio

Årsopgave

Færdig med 3. vg

9 / FESTER

SIDE 41

Årstidsfester Julebasar

10 / INFORMATION OG INSPIRATION

SIDE 43

Skoleblad Hjemmeside

Steinerskolen – Tidsskrift for pedagogikk, samfunn og kultur

5

SIDE 45

SIDE 47


<< Indhold

DEL 1 SKOLENS OPBYGNING ANSATTE OG ANSVARSOMRÃ&#x2026;DER

7


<< Indhold

1 / Om Rudolf Steiner-Skolen i Århus Formål og værdigrundlag

Skolens historie

- Den selvejende institution Rudolf Steiner-Skolen i Århus.

Rudolf Steiner-Skolen i Århus blev grundlagt i 1955 af Rudolf Steiner Skoleforeningen, en forening stiftet af forskellige mennesker med stor interesse for og indsigt i Rudolf Steiners forståelse af pædagogik og menneskets udvikling. I 1956 købte foreningen Strandvejen 102, den første af de fire villaer smukt beliggende mod havet. Skolen voksede, og i 1961 blev salen indviet. Bag salen blev tre træpavilloner opført til musik- og værkstedsundervisning. I anden halvdel af 60’erne kom Nordfløjen til med lokaler til bl.a. kemi og fysik, klasseværelser og en mindre sal. I 1971 forlod den første 12. klasse en fuldt udbygget Waldorf-skole. Nr. 98 blev i 1988 til Specialklasserne, en heldagsskole for udviklingshæmmede børn.

Rudolf Steiner-Skolen er en uafhængig, selvejende uddannelsesinstitution i henhold til lov om friskoler og private grundskoler. Det er skolens formål at drive en 12-årig enhedsskole funderet på den antroposofiske pædagogik, som Rudolf Steiner grundlagde med den første Waldorf-skole i Stuttgart i 1919. Skolen er ikke knyttet til noget trossamfund eller nogen politisk retning, men er baseret på et kristent fundament. Skolen er åben for alle elever uanset barnets og forældrenes religiøse baggrund eller politiske anskuelser. Det er skolens pædagogiske mål at fremme elevernes individuelle fysiske, sjælelige og åndelige udvikling med respekt for egne forudsætninger og muligheder. Idealet er det frie, skabende og moralsk handlende menneske. Den bærende idé i Waldorfpædagogikken er troen på det enkelte menneskes uendelige muligheder. Undervisningen tilrettelægges, så den tilgodeser både det enkelte barns og elevgruppens udviklingstrin, således at barnet føler sig set, hørt og talt til.

I 2003 begyndte en arbejdsgruppe på en ny helhedsplan for udbygning af skolen, og i 2005 blev håndværkshusene indviet efterfulgt af det nye store klassehus med lokaler til børnehaveklasse, Lille SFO samt fire klasselokaler. Dette blev indviet i 2008 efter en travl periode, hvor flittige forældre, pedeller, lærere m.fl. arbejdede på at færdiggøre lokalerne.

Skolen arbejder med det hele menneske: Kundskaber og faglighed er ikke mål i sig selv, men er, sammen med en kunstnerisk og kreativt inspireret undervisning, midler til at få øje på større sammenhænge på tværs af fagligheder. Kunst og bevægelse højner det faglige niveau. Undervisningen skal udfordre og udvikle eleverne til selvstændig stillingtagen, lydhørhed og indlevelse, kritisk sans, evne og vilje til samarbejde, kreativitet og initiativ, gode arbejdsvaner og glæde derved, samt forståelse og empati.

De nyeste bygninger er alle tegnet af tidligere elev, arkitekt Morten Schmidt fra schmidt/hammer/lassen architcts. Alle udvidelserne af skolen er sket i et tæt samarbejde med skoleforening, kollegium, bestyrelse, forældre og venner af skolen. På ønskelisten står fortsat en ny stor sal.

August 2017 indvies skolens nyeste villa, Strandvejen 90. Det er overskolen og STU, der får til huse her.

Vi er overbeviste om, at vi gennem en undervisning, der følger dette mål, er med til at opdrage til frihed for det enkelte menneske, og ruste det til at møde den verden, vi lever i, mennesker med gode og alsidige kompetencer, initiativkraft og social forståelse.

9


2 / Skolens styrende organer Skolens ledelse

Skolebestyrelsen

Skolen er inddelt i tre ansvarsområder med hver sin leder:

Bestyrelsens opgave er, i tæt samarbejde med ledelsen og lærerkollegiet, at skabe rammerne for et godt og nærende pædagogisk miljø, hvor undervisning og pasning af eleverne har baggrund i Rudolf Steiners pædagogik og menneskesyn.

• Grund- og mellemskolen: Børnehaveklasse og 1.- 8. klasse. • Overskolen: 9. klasse og 1. vg – 3. vg • SFO: Skolens fritidsordning (BH-kl. - 5.kl.)

Bestyrelsen: Derudover er der valgt en skoleleder. Medlemmerne af skolens ledelse tager sig af det daglige arbejde og de opgaver, der kommer til skolen gennem elever, forældre og offentlige myndigheder. Gruppen holder møde mindst én gang om ugen.

Kontaktpersoner og klageprocedure Kommunikationsveje gennem organisationen: Al henvendelse til skolen går igennem barnets klasselærer, dernæst gruppelederen og endelig skolelederen, hvis ikke opgaven er løst i tidligere led. Er man som forældre endt i et problem eller en konflikt på skolen og ikke føler, at det kan løses i samråd med klasselæreren, kan man henvende sig til ledelsen, som pr. dags dato ser således ud: • Skoleleder: Jørn Bendixen • Grund- og mellemskole: Mads Engelbrecht og Rikke Kjærgaard • Overskole: Ivone Grene • SFO: Marie Bilberg

Har den overordnede ledelse af skolen og er ansvarlig over for Undervisningsministeriet for, at skolens økonomi og drift er i overensstemmelse med skolens vedtægter, lovgivningen og andre retsregler.

Ansætter skolelederen samt øvrigt personale efter indstilling fra skolelederen.

Behandler alle spørgsmål vedrørende skolepenge.

Er sammensat af fire medlemmer valgt af skoleforeningen og tre medlemmer valgt af forældrene, samt et variabelt antal suppleanter.

Mødes fast en gang om måneden og deltager endvidere i flere af skolens faste udvalg som f.eks. bygge-, basar- og PR-udvalget.

Bestyrelsen indkalder hvert år i maj forældre og ansatte til årsmøde (generalforsamling), hvor regnskab og årsberetning fremlægges. Årsmødet er samtidig et forum for fremlæggelse af visioner og debat om skolen. På årsmødet vælger forældrene medlemmer til bestyrelsen, ligesom forældrenes tilsynsførende vælges.

Klager til bestyrelsen kan ske i principielle sager dvs. ved klager, som ikke omhandler pædagogiske spørgsmål, eller hvis kontakten til lærer og ledelse ikke fører til afklaring.

Skoleforeningen

Man har mulighed for at invitere en bisidder med til møder vedr. konflikter. I særlige tilfælde vil der blive taget referat fra mødet, som ledelse hhv. bestyrelse og forældre modtager.

Foreningen består af nuværende og tidligere forældre ved skolen, skolens venner og andre interesserede i Rudolf Steiners undervisningspædagogik. Som forældre på skolen bliver du automatisk kontingentfrit medlem. Skoleforeningen har til formål at udbrede kendskabet til Rudolf Steiners pædagogik og idégrundlag, samt at muliggøre pædagogikkens fortsatte udvikling i Århus, så vel som på landsplan. Den har også til formål at fremme det kulturelle og sociale liv blandt skolens elever, lærere og forældre. Skoleforeningen har, siden skolen blev grundlagt, været afgørende for skolens likviditet og udvidelsesmuligheder.

10


<< Indhold

Den årlige basar og lejeindtægter fra bl.a. Strandvejen 96, som ejes af skoleforeningen, danner det økonomiske grundlag for skoleforeningens virke.

Skolens udvalg:

AKT APV AV-udstyr Basaren Bestyrelsen / skolen Bestyrelsen / skoleforeningen Bier Blomster Byggeri og vedligeholdelse Delegeretkreds Elevudveksling og kontakt Energibesparelse og Miljø Ferier, fridage og forældremøder Forretningsudvalg for bestyrelsen Hjemmesideudvalg Indmeldelser Instrumenter Konferencer Kostumer Køkkenudvalg Løn- og økonomiudvalg Materialeudvalg Medicinskab og førstehjælpskasser Presseudvalg Rengøring Seminariestøttekreds Sikkerhedsudvalg Sikringsrum Skemalægning Skolefoto Skolepengerestancer SSP-kontakt Trafikudvalg (skolepatrulje) Vidnesbyrdredigering og -tryk Vikarfordeler

Skoleforeningens bestyrelse er sammensat af tidligere og nuværende forældre og lærere. Bestyrelsen mødes ca. 6 gange årligt og arbejder i øvrigt uafhængigt af skolens bestyrelse. Der afholdes et årligt medlemsmøde, hvor regnskabet fremlægges, oftest i forbindelse med skolebestyrelsens årsmøde.

Tilsynsførende En fri skole er en skole, der inden for den almindelige lovgivning har sin egen målsætning og tilgang til, hvordan den vil leve op til denne målsætning. Dog kræves det, at en fri skole har ansat en tilsynsførende, som årligt besøger skolen og skriftligt aflægger en rapport, der bevidner over for undervisningsministeriet, og offentligheden i det hele taget, at skolen kan stå mål med de faglige krav og resultater, der forlanges i folkeskolen. Den tilsynsførende er forældrenes tilsynsførende og vælges af forældrene på årsmødet.

Delegertkreds Delegertkredsen er Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark. Her deltager skoleleder og bestyrelsesrepræsentanter fra de enkelte Rudolf Steiner Skoler. Der er pt. 15 skoler i Danmark. Se nærmere om delegertkredsen på hjemmesiden www.rudolfsteinerskoler.dk

Faste udvalg - skoleåret 2016/17

Arbejdsmiljøudvalg

Skolen har en række udvalg, der arbejder for skolens daglige virke og videreudvikling på en lang række områder. En del udvalg er inden for lærerstabens arbejds- og ansvarsområder, andre udvalg har også repræsentanter fra bestyrelsen siddende, og endelig kræver basarudvalget forældrerepræsentation.

UMV: Skolen udarbejder hvert 3. år en undervisningsmiljøvurdering blandt eleverne i de ældste klasser. Rapporten lægges på skolens hjemmeside.

www.steinerskolen-aarhus.dk Alle kontaktoplysninger på undervisere, ledelse, administration samt bestyrelse findes på skolens hjemmeside.

11


Den røde tråd ”Den røde tråd i et sammenhængende børneliv fra 0-18 år. ” Solhjem og Rudolf Steiner-Skolen har i de sidste par år etableret et konkret samarbejde ud fra denne arbejdstitel. Formålet med samarbejdet er, at vi arbejder med fælles bevidsthed om pædagogikken fra vuggestue til 3. vg og dermed skaber større sammenhæng mellem daginstitution og skole. Dette bliver meget konkret, når vi deltager i hinandens hverdag. Det kan være de ældste elever fra skolen, der afvikler en del af deres undervisning i friluftsliv sammen med børnehavens skovgruppe, eller de ældste børn fra børnehaven, der besøger skolen for at se teater eller smager på honning fra skolen bistader. Et andet formål med samarbejdet er selvfølgelig, at forældrene i Solhjems vuggestue og børnehave får mere information om og bedre kendskab til skolen og omvendt.


<< Indhold

13


3 / Administration Åbningstider og kontaktoplysninger demoderation, dvs. fuld skolepengebetaling for første barn og mindre for søskende, på samme adresse.

Kontoret Åbent: Hverdage fra kl. 8.00 – 15.00 Tlf.: 86 14 09 00 / e-mail: kontor@sydskolen.dk.

Skolepenge og betaling for fritidsordning opkræves hver måned i 11 måneder. Juli måned er betalingsfri. Indbetaling af skolepenge via PBS.

Lærerværelset Tlf.: 86 14 44 00

Ved betaling via girokort pålægges et gebyr.

Fritidsordningen / Store SFO Åbent: Hverdage fra kl. 11.00 – 16.30 Tlf.: 61 22 39 76

Skolen opkræver et indmeldelsesgebyr på kr. 500,pr. familie, når første barn meldes ind.

Børnehaveklassen og Lille SFO Åbent: Hverdage kl. 7.30 – 16.30 Tlf.: 22 61 40 46

Udover skolepenge skal der påregnes udgifter til instrumentleje, bøger, rejser m.v. Elever i overskolen opkræves et månedligt beløb til musikundervisningen. På www.steinerskolen-aarhus.dk kan du finde de aktuelle beløb for skolepenge.

Skolens hjemmeside www.steinerskolen-aarhus.dk.

Teknisk- og administrativt personale

Udmeldelse meddeles skriftligt til klasselærer og kontor, og betingelserne er løbende måned + 30 dage.

Kontoret er bemandet af en skolesekretær, en forretningsfører og skolelederen.

Alle forældre får inden skoleårets start et ansøgningsskema vedr. fripladstilskud og befordringstilskud. Tilskuddet fra fordelingssekretariatet til friplads er indtægtsbestemt. Tilskuddet bliver beregnet ud fra årsopgørelsen året før, og hele årets tilskud udbetales fra januar til juni.

Skolesekretærens arbejdsområder er: telefon og email, ind- og udgående post, ind- og udmeldelse af elever, skolepengeopkrævning, kasseekspeditioner og betaling af fakturaer m.m. Forretningsførerens arbejdsområder er: budgetlægning, økonomistyring, bogholderi, løn til skolens ansatte og forsikringsforhold.

Instrumentleje

Desuden tager en medarbejder sig af arbejdet med PR og hjemmesideopdateringer.

Anskaffelse af instrument Det er forældrenes ansvar, at eleverne har et instrument at spille på. Skolen er behjælpelig hermed og i stor udstrækning er det muligt at leje et instrument af skolen. Når man lejer et instrument af skolen følger der automatisk en instrumentforsikring med. Den dækker beskadigelse af instrumentet (selvrisiko 300 kr.) men ikke bortkomst - heller ikke fra skolens grund.

Skolens tekniske personale består af en pedel og to serviceassistenter. Deres arbejdsområder er: vedligehold af bygninger og udenoms arealer samt medhjælp til forskellige arrangementer.

Alle instrumenter leveres spilleklare og skal afleveres i samme stand. Er det ikke tilfældet, er lejer forpligtet til at afholde udgifterne til at gøre instrumentet spilleklart.

Skolepenge Rudolf Steiner-Skolen i Århus er en friskole, og der er derfor forældrebetaling. Skolens bestyrelse har det formelle ansvar for skolens økonomi, og det er dem, der fastsætter beløbet på skolepengene. Vi giver søsken-

Ved køb af instrument fra en instrumenthandler kan skolen være behjælpelig med indhentning af tilbud og bedømmelse af kvalitet.

14


<< Indhold

Skolen samarbejder med instrumenthandlere, som også giver ombytningsgaranti, når en elev f.eks. vokser fra en ½ til en ¾ violin. Der vil da forekomme en mindre betaling. Vedligeholdelse af instrument Alle udgifter til vedligeholdelse af instrumentet påhviler lejeren. Dog er sliddele som strenge og klarinetblade inkluderet i lejen. Skolen kan være behjælpelig med udførelsen. Annoncering af køb og salg af instrumenter kan indrykkes i skolebladet eller hænges op på skolens opslagstavler.

Forsikringer Skolen er forsikret mod ansvarspådragende forhold forvoldt af skolen og dennes medarbejdere. Falder en elev eksempelvis pga. sne/is på gangarealerne, idet skolen ikke har overholdt deres snerydningspligt, er skolen således erstatningsansvarlig for eventuelle erstatningskrav fra eleven. Skolen har derimod ikke ansvaret for elevernes medbragte tøj, bøger m.m., hvis dette skulle blive ødelagt eller forsvinde ved eksempelvis brand eller tyveri. Eleverne er desuden erstatningspligtige ved ødelæggelse af løsøre samt af skolens bygninger, f.eks. glas i skolens vinduer. Ovennævnte situationer er normalt dækket af en almindelig familieforsikring/ indboforsikring. Endelig bærer eleven selv risikoen for ulykkestilfælde, som skolen ikke er ansvarlige overfor, eksempelvis hvis en elev får en bold i ansigtet og knækker en tand eller lignende. En sådan skade vil normalt være omfattet af en privat ulykkesforsikring. Skolen anbefaler, på baggrund af ovennævnte, at elevens forældre dels har en familieforsikring/indboforsikring og dels en privat ulykkesforsikring. Ved rejse til udlandet har skolen tegnet en rejseforsikring hos Gouda. Forældre vil, før en rejse, blive orienteret om, hvilken dækning der er tale om. I tvivlstilfælde og ved behov for opklarende spørgsmål kontaktes skolens kontor.


4 / Skolens opdeling Grundskole, Mellemskole og Overskole Skolen er opdelt i en grundskole, fra børnehaveklassen til og med 5. klasse, en mellemskole fra 6. - 8. klasse, samt en overskole (ungdomsuddannelse) fra 9. klasse til 3.videregående. Skolen har igennem mange år haft en særlig specialundervisningsprofil, og vi er derfor blevet certificeret som profilskole. Eleverne er aktive deltagere i læreprocessen. Derfor bruges der ingen standardiserede lærebogssystemer. Læreren laver og vælger selv sit undervisningsmateriale. Eleverne fremstiller selv deres lærebøger ud fra den fortællende, billedrige og levende undervisning, der på den ene side følger en undervisningsplan, og på den anden side løbende tilpasses den enkelte klasse og den enkelte elevs behov. ”Indholdet af undervisningsplanen er tilrettelagt således, at eleverne får kundskaber om, og kan indleve sig i det, som de, ud fra deres aldersmæssige udvikling, har brug for”. *(Se læreplan for de enkelte klasser sidst i bogen / Del 4).

Skolen forventer, at lærerne optræder som forbillede for eleverne og er i besiddelse af en naturlig autoritet afpasset elevernes alder. De voksne er både elevernes med- og modspillere i en proces, hvor undervisningen går fra lærerstyring til deltagerstyring henover skoleårene.

Steiner HF Steinerskolernes 2. vg og 3. vg er med i gymnasiereformen. Det er, med en fantastisk indsats, lykkedes Steinerskolernes 11.,12. udvalg at påvirke de politiske partier. I den nyeste vedtagne gymnasiereform er der åbnet op for, at skolernes 2. og 3. vg, i sin eksamensog prøvefri form, kan godkendes som Steiner HF.

SFO Der er fritidsordning fra børnehaveklasse til og med 5. kl. Fritidsordningen er opdelt i en ”Lille SFO” og en ”Stor SFO”. Den Lille SFO består af børnehaveklasse og 1. klasse, de har deres egne lokaler og holder til i den lille skolegård og i den nye bygning. Den Store SFO består af 2. – 5. klasse. Den holder til i SFO’ens bygning midt i skolegården og har adgang til det meste af skolens udeareal.


<< Indhold

4. og 5. klasse har deres egne klubaktiviteter to gange om ugen og én aften om måneden er der klubaften med madlavning, fællesspisning og fælles aktiviteter.

Fælles for den Lille og den Store SFO er det, at børnene altid møder ind med et håndtryk og øjenkontakt fra en voksen. På den måde føler børnene sig set og de voksne får en fornemmelse af barnets humør den dag. Ligeledes siges der farvel med et håndtryk og en hilsen som afslutning på skoledagen.

Fælles for begge SFO’er er at børnene får mulighed for, i ro og mag, at udfolde deres frie fantasi og bare være børn.

SFO’ernes personale har kontakt til klasselæreren hver dag, når de går rundt i klasserne og krydser børnene ind. Der er her mulighed for at høre hvordan skoledagen er gået, og om der er særlige hensyn at tage den dag.

(Se mere om de to fritidsordninger på skolens hjemmeside)

STU TURMALIN Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) ud fra Rudolf Steiners socialterapi.

SFO’erne har en kogekone som holder til i den Store SFO’s køkken og hver dag tilbereder hun et eftermiddagsmåltid, som bliver serveret kl. 14. Både i den Lille og i den Store SFO ringes der med en klokke, hvorefter børnene samles og der siges et lille vers inden børnene begynder at spise. På den måde er der ro og opmærksomhed på måltidet.

STU Turmalin er en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i alderen 16-25 år. Her får de unge mulighed for at uddanne og udvikle sig i trygge rammer. Uddannelsen varer op til tre år. Vores base er på Rudolf Steiner-Skolen i Århus, hvor vi har lokale i samme bygning som Overskolen. STU Turmalin samarbejder med Overskolen, og med Hertha Levefællesskab i Herskind. Omdrejningspunktet er et kunstnerisk værksted med billedkunst, kunsthåndværk og kunstterapi samt værksted med madlavning og kantine. Eleverne bliver visiteret gennem deres kommune og indstillet af en UU- vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Om fredagen laver Den Store SFO mad over bål i bålhytten. Her er børnene med til at snitte og hakke grønsager. Det er også muligt for børnene at hjælpe til med maden og forberedelserne i løbet af ugen, både i den Lille SFO og den Store SFO. Børnene hjælper altid med at rydde op efter måltidet. Den Lille SFO har ca. 70 børn. Alle børn starter dagen med at være ude, så de får brugt noget energi og får frisk luft. Ude er det fantasilege, leg i sandkassen og på gyngerne, boldspil, svingetov m.m. Fra kl. 13 kan de børn som har lyst, komme indenfor og lege, spille spil, tegne og hvad vi ellers finder på. Eftermiddagen er en stille stund med leg og aktiviteter i mindre flok og kl. 16 er der eftermiddagste til de som er tilbage og også gerne til deres forældre og søskende. Der bliver af og til lukket op til skoven, så børnene kan lege der. Den lille SFO har sin egen låge til skoven.

Man kan læse om vores tilbud på vores hjemmeside: www.stu-steinerskolen-aarhus.dk

Den Store SFO har ca. 120 børn. Også her starter dagen udenfor i skolegården eller i skoven. Fantasien slippes løs og der bliver snakket, leget, spillet bold, sjippet, løbet på løbehjul og meget andet. Kl. 14.30 kan de børn der har lyst, gå indenfor og lege, læse, tegne og lave kreative sysler med perler, læder, garn og meget andet. I løbet af ugen bliver der arrangeret ture for børnene som f.eks. klatreture, cykelture, gåture hvor nærmiljøet udforskes, ture til stranden eller til grønttorvet.

17


18


<< Indhold

SOLHJEM Børnehaven har til huse i en stor villa på Strandvejen 96 i Aarhus. Huset har atmosfære og charme og ligger flot mellem skov og strand. Der er fire børnehavegrupper med hver 20 børn. De er fordelt på to etager. I haven er der legeplads med træer og blomster, bjerge og huse, sandkasser, gynger og mange hyggelige kroge. Strandvejen 98 huser en integreret gruppe i underetagen. Vuggestuen ligger lige ved siden af børnehaven og har to stuer med 12 børn på hver. Huset er ganske nyt og indeholder smukke stemningsfyldte omgivelser for de helt små børn. Vuggestuen har deres egen legeplads.

MUSIKA Glæde og fællesskab Musikskolen Musika er en musikskole i Aarhus, der med vægt på dannelse. fællesskab, musikalsk håndværk og glæde kan tilbyde børn, unge og voksne i Aarhus ambitiøs og sjælfuld musikundervisning i et meningsfyldt fællesskab. Tradition og kreativitet Vi tilbyder undervisning i symfoniorkesterets instrumenter, kor og vokal, folkemusik og elektronisk musik. Vi har dygtige lærere, der har baggrund i klassisk musik, nutidig kunstmusik og folkemusik. Undervisningen knytter an til koncerter og andre festlige musikalske arrangementer. Livskvalitet og værdi ”Musik er et grundstof i vores liv. Det skaber individuel værdi, livskvalitet og binder os sammen i fællesskaber. Musik er almendannende kulturbærer og overfører vigtige fortællinger fra generation til generation” Fra Musiktænketankens anbefalinger til Aarhus Kommune 2012

Musikskolen Musika, Strandvejen 102, 8000 Aarhus C musika@mumus.dk / tlf.: 51 18 22 48


5 / Specialkonsulenter Specialcentret / Specialundervisning og PPR

UU-vejleder

Rudolf Steiner-Skolen i Århus tilbyder specialundervisning til de elever, der vurderes at have behov for det. Specialundervisningen kan enten foregå som støtte i klassen eller som dansk eller regneundervisning uden for klassen, individuelt eller på små hold.

UU-vejlederen er tilknyttet Ungdommens Uddannelsesvejledning, Værkmestergade i Århus: www.uu-aarhus.dk. Skolens UU-vejleder giver personlig vejledning om uddannelsesplanlægning, ungdomsuddannelse og fremtidigt erhverv.

Specialundervisning og særlig støtte til de enkelte elever aftales mellem forældre, lærere og Specialcenteret. Leder af Specialcenteret er Ana Briones, og hun kontaktes pr. email: aib@sydskolen.dk. Til de elever, der har et behov for støtte eller ekstra undervisning på 12 ugentlige lektioner eller flere, søges der særskilt støtte via Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Dette foregår i samarbejde med PPR.

Skolens UU-vejleder er Kamilla Appelquist Klintø: kamilla.appel@gmail.com .

SSP SSP er samarbejdet mellem socialforvaltning, skole og politi om at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Samarbejdet går først og fremmest ud på at afdække årsagerne til at børn og unge begår kriminalitet og på at bearbejde disse årsager.

Sundhedsplejerske Skolens sundhedsplejerske inviterer eleverne til sundhedsorienterende samtale og undersøgelse.

SSP samarbejdet har tre hovedindsatsområder: • Den generelle forebyggende indsats. • Den specifikke indsats. • Den individorienterede indsats.

På enkelte årgange vil eleverne blive inviteret i grupper, hvor forskellige emner om sundhed og trivsel kan drøftes. Er der behov for nærmere undersøgelse og samtale med enten skolesundhedsplejersken eller børneog ungelægen, kan dette naturligvis aftales uanset barnets klassetrin.

Kontakt kontoret for oplysninger om skolens SSPansvarlige.

Fraværspolitik

Forældresamarbejde Det er af stor betydning, at I som forældre er til stede ved indskolingsundersøgelserne i børnehaveklassen og 1. klasse, da samarbejdet om børnenes sundhed og trivsel er vigtigt.

Undervisningspligtskontrol I henhold til folkeskolelovens §§ 32-39 har Aarhus kommune pligt til at kontrollere, om alle børn, som er bosiddende i kommunen, og som er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, modtager undervisning.

Samarbejdet generelt Vi samarbejder med skolens lærere og andre relevante faggrupper, f.eks. børn- og ungelægen, psykologen og talepædagogen, om at fremme børnenes sundhed.

Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år og ophører den 31. juli, efter at barnet har modtaget undervisning i 10 år, dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år.

Kontakt til skolesundhedstjenesten: Skolens sundhedsplejerske findes på Aarhus Kommunes hjemmeside www.aarhus.dk under ”Sundhedsplejen i skolen” eller via Sundhedsplejen på tlf: 89 40 53 45 hverd. kl. 8.00-13.00

For at børn og unge kan sikre opfyldelsen af ovennævnte forpligtigelse, skal alle undervisningspligtige børn i Aarhus kommune være registreret i Børn og Unges elevadministrationssystem KMD-Elev.

Børn- og ungelægen kontaktes gennem kommunens hjemmeside eller via skolens specialcenter.

20


<< Indhold

AKT - adfærd, kontakt og trivsel Fravær fra undervisningen Der skal dagligt føres kontrol med, at eleverne er til stede under undervisningen.

Skolen har en uddannet AKT-pædagog, som har kompetence og erfaring med at arbejde med særlige trivselstiltag, konfliktløsning m.m. AKT-pædagogen arbejder på tværs af klasserne.

Hvis en elev er fraværende fra undervisningen, skal der i fraværsprotokollen angives følgende om grunden til fraværet: • Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende • Fravær med klasselærerens og/eller skolelederens tilladelse • Ulovligt fravær

( Se mere under: Del 2 / Afsnit 7 / Mobbepolitik )

Helseeurytmi Helseeurytmi er en bevægelsesterapi, som udspringer af eurytmien (se afsnittet om eurytmi under punkt 8). Hvor eurytmien er en bevægelseslære og en kunstform, har helseeurytmien et terapeutisk sigte. Helseeurytmi gives til elever med særlige behov, efter aftale med forældrene, og er lægeordineret. Der øves med helseeurytmisten i grupper eller enkeltvis.

Hvis en elev har: • Mere end 7 dages fravær over en periode på 20 skoledage eller • Mere end 15 dages fravær over en periode på 60 skoledage.

Behov for og tilbud om helseeurytmi vurderes af skolens eurytmist og den antroposofiske læge ved lægekonsultation på skolen, hvor barnets forældre også deltager. Det er klasselæreren, der i første omgang skønner, om der skal tilbydes en konsultation.

Skal der aktivt tages stilling til, om fraværet anses for at være bekymrende. Hvis dette er tilfældet, skal der udarbejdes en handlingsplan for håndteringen af elevens fravær. Der skal naturligvis også udarbejdes en handleplan, hvis et fravær anses for bekymrende, selvom antallet af fraværsdage er mindre end ovenfor nævnt.

Der findes også privatpraktiserende helseeurytmister, man kan konsultere.

Indberetning om udlandsophold Bekendtgørelsen om elevers fravær fra undervisningen indeholder desuden en bestemmelse om, at hvis skolen får oplysning om, at en elev opholder sig eller kan formodes at opholde sig i udlandet, så skal dette indberettes særskilt til kommunen.

Skolelæge og antroposofisk læge Informationer herom fås ved henvendelse til kontoret.

Tilbud til børn og forældre i sorg

Underretningspligt

At være på forkant er nødvendigt, når sorgen rammer. Som et tilbud på skolen er der dannet en gruppe, som vil tage sig af børn og forældre, når de mister. Dette tilbud gives altid i samarbejde med klasselærer/ledere og i det omfang, det er nødvendigt og ønskeligt.

Lærere har som fagpersoner skærpet underretningspligt, som går forud for deres tavshedspligt. Formålet med den skærpede underretningspligt er, at der bliver taget fat om barnets eller den unges problemer så tidligt som muligt, så man kan forebygge alvorlige problemer på et senere tidspunkt.

Kontakt: Ilse Kofod (lærer i overskolen) tlf.: 42 25 21 50 Susanne Iversen (bestyrelsesformand) tlf.: 50 93 19 76

Der skal foretages en underretning, når en lærer ikke inden for egne rammer, f.eks. inden for skolens tilbud, kan løse vanskelighederne og hjælpe den unge med råd, vejledning og tilbud om støtte til den unge og dennes forældre. Skolen skal først selv forsøge at afhjælpe problemerne før kommunen underrettes. Der henvises i øvigt til socialforvaltningens hjemmeside.

21


<< Indhold

DEL 2 VORES SKOLEPOLITIK

23


6 / Skole - forældresamarbejde Forældresamarbejde Det er af største betydning for barnet, at skolen og hjemmet samarbejder, så barnet kan opleve en helhed, og ikke behøver at tvivle, men kan føle sig tryg. Derfor er det vigtigt at forældrene deltager aktivt i skolens liv. Dette fællesskab bliver bl.a. synligt gennem engagement. Skolen forventer, at forældrene, ud over forældremøderne, også deltager i skolens årstidsfester, fredagskoncerter, basar, rengøring, vedligeholdelse og arbejdsweekender m.m. Og at interessefeltet kan blive så bredt som muligt for barnet, klassen og skolen som helhed.

SMS: Modtages gerne fra kl. 7-18 Forvent dog ikke at sms’er læses før efter arbejdstid. Skole Intra: Vi henstiller til, at den primære kontakt foregår på intra, hvor man kan skrive, når det passer en og kan forvente, at læreren svarer i løbet af et døgn.

Forældremøder

ForældreIntra

Hver klasse, fra børnehaveklasse til og med 3. vg, har hvert år to faste forældremøder, hvor man som forældre har pligt til at komme.

Skolen har forældreintra. Her findes fællesbeskeder fra skolen til forældrene samt beskeder m.m. fra den enkelte klasselærer til klassens forældre. Det er muligt at vælge at modtage en adviseringsmail, når der er nye indlæg, som vedrører jeres barn. Al kontakt fra skolen vil primært foregå ad denne kanal.

Desuden kan der afholdes flere møder, hvis der er behov herfor fra lærer- eller forældreside. Der kan også indkaldes til forældremøde, hvor flere klasser er samlet. Ved forældremøderne bliver der blandt andet talt om det specielle ved klassetrinnet, hvorledes lærerplanen bliver fulgt, klassens trivsel og ikke mindst bliver spørgsmål fra forældrene behandlet. Ligeledes bliver der valgt klasse- og basarrepræsentanter.

Husk at give kontoret besked, hvis du ændrer e-mail, postadresse eller telefonnummer.

Mail-etik

Klasserepræsentanter

Skolens intranet er beregnet til korte beskeder, korte svar og korte informationer. Skriv kun når det er relevant. Systemet er ikke et debatforum. Systemet må ikke bruges til følsomme og fortrolige personoplysninger. Intranettet må ikke bruges til klager og indsigelser. Behov for længere samtaler sker ved personlig kontakt. Tal med og ikke om. Ikke alle oplysninger er vigtige for alle. I skriftlig kommunikation kan afsenders og modtagers intentioner og reaktioner ikke aflæses. Ironi og humor forstås individuelt. Systemet er hurtigt, så tænk dig om, inden du skriver. Vrede og afmagt er ikke det bedste udgangspunkt. Send aldrig anonyme beskeder. Send aldrig andres mail videre uden tilladelse.

Klasserepræsentanten vælges af klassens forældre på skoleårets første forældremøde. Repræsentanten er klassens kontaktperson i forbindelse med henvendelser fra lærere og kontor. Klasserepræsentanten deltager i møder om fordeling af klassens opgaver og ønsker i forbindelse med julebasar.

Forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen Forældre kan øve indflydelse på skolen, ved at deltage aktivt på skolens årsmøde og ved at opstille som medlem af bestyrelsen. Forslag til opstilling af bestyrelseskandidater skal ske senest i forbindelse med bestyrelsens indkaldelse til årsmødet. Læs mere i skolens vedtægter på hjemmesiden.

Kontakt mellem forældre og lærere Telefonopkald: Mellem arbejdstidsophør og kl.18 Kun korte samtaler. Ved yderligere behov aftales møde.

24


<< Indhold

25


Klasserejser

Forældrerengøring

Grundskolen Der arrangeres mindre ture i forbindelse med undervisningen.

Forældrene skal på skift forestå rengøring af deres barns klasselokale. En rengøringsplan laves i den enkelte klasse, og det er herefter forældrene selv, der skal huske på at få rengjort klassen. Rengøringsremedier og vejledning forefindes i eller ved klassen.

4. Klasse Vikingetur. 6. Klasse En lidt større rejse, ofte har det været til Bornholm.

Forældrene er med til at gøre klassens fysiske rammer til et hyggeligt og godt læringsmiljø for børnene - så en buket blomster, en potteplante eller andet grønt er altid velkomment.

8. Klasse En udlandsrejse, planlagt og arrangeret af klasselæreren, evt. i samarbejde med faglærere.

I overskolen er det eleverne der foretager rengøringen.

Foredrag, arbejdsdage og andre aktiviteter

9. Klasse Kunstrejse til Glyptoteket samt landbrugspraktik.

Skolen har flere tilbud til eleverne og deres forældre af faglig, pædagogisk og social art, f.eks. fredagskoncert, foredrag og kurser. Oplysninger om hvad og hvornår er tilgængelige via skolens hjemmeside og forældreintra.

1. Vg Ture i forbindelse med landmåling samt erhvervspraktik. 2. Vg Eventuelt en rejse i forbindelse med æstetik-periode samt socialpraktik.

Forældrene forventes at deltage i de fælles arbejdsdage, hvor der sker en ekstra indsats for at vedligeholde og forbedre skolens arealer, som f.eks. legepladser og udearealer. Arbejdsdagene er desuden en rigtig god lejlighed til at lære skolens andre elever og deres forældre godt at kende.

3. Vg En længere kunstrejse til Italien. Disse rejser er en ekstra udgift for forældrene, dog gør elever, lærere og forældre alt for at tjene penge til deres klassekasse i forbindelse med arrangementer på skolen m.v.

Venskabsklasser og Mentorfamilier 1. klasse og 8. klasse er venskabsklasser. Alle eleverne har hver deres ven, og de store passer på de små i frikvartererne. Klasselærerne kan arrangere fælles tiltag. Når et nyt barn starter i en klasse, vælger klasselæreren en af de gamle familier til mentor-famile for den nye elev/familie i klassen. Mentorfamiliens opgave er at hjælpe den nye familie. De kan fx. mødes og vise rundt på skolen, introducere dem til resten af forældregruppen, lave de første legeaftaler, fortælle om skolens traditioner, fortælle om årstidsfesterne og hvad forældrenes rolle eller opgave er i forbindelsen med de forskellige fester eller arbejdsdage eller stå til rådighed, hvis den nye familie mangler informationer.

26


<< Indhold

Parkerings- og afsætningsforhold Morgentrafikken på Strandvejen og ved skolen er ofte tæt, så skolen henstiller til, at de elever, der bliver kørt til skole, sættes af på Carl Nielsens Vej eller Chr. Filtenborgs Plads. Ved større arrangementer på skolen gælder samme forhold. Der henstilles også til forsigtig kørsel på skolens område, da der er mange gående og cyklende. Læs venligst skolens parkeringsregler på Forældreintra. Når elever, lærere og forældre skal krydse Strandvejen og Dalgas Avenue skal de benytte fodgængerovergangene. På den sidste del af parkeringspladsen, hen mod nr. 102, er venstre side forbeholdt parkering for ansatte og højre side forbeholdt ”kiss ’n’ ride” til de forældre, som blot sætter børnene af, for derefter at køre videre. Dette for at skabe et bedre flow på p-pladsen om morgenen. I morgentimerne er det kun tilladt at køre til højre ad Strandvejen ud fra parkeringspladsen. Jvf. skiltning. Fra Strandvejen og op mod skolegården er der, mellem SFO’en og nr. 98, anlagt en brandvej. Denne brandvej skal ALTID holdes fri. Det er derfor forbudt at parkere der. Parkering på fortove er i hht. færdselsloven §28 stk. 3 ikke tilladt - se nedenstående uddrag: FÆRDSELSLOVEN / Uddrag: Standsning og parkering § 28. Standsning eller parkering må ikke ske på et sådant sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen. Stk. 3. Standsning eller parkering må ikke ske på cykelsti, gangsti eller fortov. Tilsvarende gælder for midterrabat, helleanlæg og lignende. Vi opfordrer alle til at vise hensyn til hinanden og passe godt på børnene i de travle morgentimer, så alle kan nå glade til morgensang kl. 8.

27


7 / Ordensregler Grund-, mellem- og overskoleregler Der må ikke anvendes elektronisk udstyr i skolegården.

Som udgangspunkt er det vigtigt, at eleverne møder til tiden, er forberedte og møder med en positiv indstilling til undervisningen, at de yder en indsats i timerne, og at aftaler med lærerne om aflevering af opgaver overholdes.

Der kan, efter aftale med den enkelte lærer, anvendes computer i timerne. Skoven I 10- og 11-frikvarteret er skoven åben til og med gangstien. Skoven holdes lukket ved uvejr og skovarbejde.

Eleverne skal vise ansvar for og tage hensyn til skolens bygninger og udstyr og erstatte det, der går i stykker. Der er mødepligt til alle timer.

Snekastning I tilfælde af sne må der kun kastes med sne i skoven.

Mødetid Eleverne samles i klasserne kl. 7.50 – 7.55 og går derpå til morgensang kl. 8.00. Der er mødepligt til morgensang.

Boldspil I den store skolegård må man spille: Stikbold med bløde bolde, Antonius med tennisbold, Basket Ball og ”Ost”.

Overtøj Hænges udenfor klassen (inkl. huer og kasketter).

Foldbold spilles på fodboldbanen. Tid på fodboldbanen bliver fordelt mellem klasserne.

Affald Skal i affaldskurve og skraldespande.

Ingen ophold på skolen efter skoletid Skolens forsikring dækker kun elever, der har et skolemæssigt gøremål på skolen. Derfor er det kun tilladt for elever, som går i SFO, at opholde sig på skolen efter endt undervisning.

Mad og drikke Vand er den foretrukne læskedrik. I timerne må der ikke spises og ikke bruges tyggegummi. Ingen slik, sodavand og energidrikke i skoletiden.

Fravær Ved fravær skal forældrene ringe besked til klasselæreren eller til kontoret på tlf. 86 14 09 00 i tidsrummet 7.45 - 7.55, eller eleven skal medbringe en skriftlig meddelelse fra hjemmet, når eleven igen kommer i skole.

Timen Eleverne må kun forlade timen efter aftale med læreren. Klasseværelset/duksearbejde Alle elever er ansvarlige for orden i undervisningslokalet. Duksene (to-tre elever pr. klasse) har særlige opgaver. De tilrettelægger selv arbejdet og er ansvarlige for hinanden. De fejer, visker tavlen ren og tømmer affaldskurve. Enhver elev i klassen kan blive udnævnt til ordensduks og hjælpe med oprydning.

Forældrene anmodes om at bede eleverne fri så sjældent som muligt. Ferier Skal afholdes indenfor skoleferierne.

Efter sidste time sættes stole op og der ryddes op i klasselokalet. Hver elev sørger for orden ved egen plads og hjælper med at holde lokalet pænt og ryddeligt.

Overskolen I frikvarteret kan eleverne i overskolen opholde sig inde eller ude.

Mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr Skal være slukket i timerne. Overholdes det ikke, kan læreren bede om at få udstyret udleveret, lige så længe som denne finder det nødvendigt, også i elevens fritid.

28


<< Indhold


Skolepatrulje •

Skolepatruljearbejdet bliver varetaget af elever fra mellemskolen og deres lærere. De har morgenpatrulje i krydset ved Dalgas Avenue og Chr. Filtenborgs Plads, hvor også færdselspolitiet med jævne mellemrum kommer og holder opsyn.

Rygepolitik På Rudolf Steiner-Skolen i Århus er det, for elever, forældre, ansatte og gæster, ikke tilladt at ryge - hverken inde eller ude på skolens område.

Mobbepolitik Skolen accepterer ikke mobning. Mobning modarbejder i alle dens former skolens pædagogiske grundlag, der sigter på et trygt socialt miljø som basis for al sund læring. Alle på skolen skal kunne opleve et fællesskab, der beskytter dem mod både mobning og andre former for krænkelser. Konstaterer vi fra skolens side, at sådanne forhold eller handlinger finder sted, vil vi naturligvis kontakte alle implicerede parter samt skolens AKT-pædagog.

Hvis rygepolitikken overtrædes, påhviler det enhver myndig person at oplyse om skolens rygepolitik.

Politik for alkohol og rusmidler Det er ikke tilladt at indtage alkohol eller andre rusmidler på skolen, til skolens arrangementer eller på klasserejser.

Hvad gør vi helt konkret ? Når en konflikt er konstateret og de involverede parter er informeret, kan et videre forløb f.eks. se således ud: •

Klasselærer, forældrekreds og AKT-pædagog mødes.

AKT-pædagogen deltager som observatør i klassens undervisning gennem en uge.

Der laves en handleplan lærere og AKT-pædagog imellem.

Der afholdes et forældremøde, hvori der redegøres for sagens videre forløb.

AKT-pædagogen begynder sit arbejde med klassen. Dette består af samarbejdslege, samtaler, gruppearbejde, forumteater o.l. Endvidere kan AKT-pædagogen gå med i frikvartererne, hvis det skønnes formålstjenligt.

Sideløbende finder samtaler sted mellem de direkte involverede parter og AKT-pædagogen. I disse samtaler er sociale historier et centralt arbejdsredskab til at få det enkelte barn til at blive sig sin rolle bevidst.

Forældrekredsen bliver løbende informeret om de tiltag og udviklinger, der sker i sagen.

AKT-pædagogen slipper først klassen, når problemet er løst.

Det er heller ikke tilladt at indtage energidrikke på skolens område.

30


<< Indhold


<< Indhold

DEL 3 SÃ&#x2020;RLIGT FOR RUDOLF STEINER SKOLER

33


<< Indhold

8 / Introduktion til Rudolf Steiners pædagogik Antroposofi og Rudolf Steiner

Rudolf Steiners pædagogik

Antroposofi er en videnskabelig og kunstnerisk bevægelse, som bygger på en bestemt indsigt, nemlig den, at mennesket i sit inderste væsen er et åndsvæsen, og at det i sin helhed består af legeme, sjæl og ånd. Ordet antroposofi er sammensat af de græske ord anthropos (menneske) og sofia (visdom eller kundskab) og betyder visdom eller kundskab om mennesket.

Rudolf Steiner er grundlæggeren af Waldorf-pædagogikken. Pædagogikkens indhold og metode bygger på Rudolf Steiners teorier om børn og unges udvikling. Omdrejningspunktet er ”det hele menneske” hvor både krop, sjæl og ånd skal stimuleres. Barnet lærer på flere måder og på flere niveauer. Der er brug for både rytme, gentagelse og pauser for at det lærte bliver til egentlig læring. Rudolf Steiners åndsvidenskabelige forskning har - foruden i pædagogikken - sat sig spor i det biodynamiske landbrug, i lægevidenskaben, i helsepædagogikken og i kunsten.

Antroposofien er grundlagt af den østrigske filosof Rudolf Steiner (1861-1925). Gennem sin livslange udforskning af mennesket og af det oversanselige, opnåede han erkendelse af, at menneskets væsen og lovmæssigheder omkring menneskets eksistens, kan udforskes.

På Rudolf Steiner skolerne forholder lærerne sig praktisk til Rudolf Steiners tankegods. Det betyder, at vi ikke bare ”gør-som-vi-plejer”, uafhængigt af udviklingen i samfundet. Rudolf Steiner er vores inspirationskilde, men vi fortolker og praktiserer hans teori i det aktuelle samfunds virkelighed.

Steiner udtalte, at ”antroposofi er en erkendelsesvej, som vil føre det åndelige i menneskets væsen til det åndelige i verdensaltet”. Således er antroposofi ikke alene kundskab om mennesket, men også en metode, hvorigennem mennesket har mulighed for at opnå erkendelse af sig selv som åndelig individualitet og bevidsthed om sin oprindelse i en oversanselig verden.

Undervisningen tager højde for fire forskellige tidsrytmer, der korresponderer til hvert af menneskets fire væsenled: Døgnrytmen på 24 timer er jeg’ets rytme. Ugerytmen er astrallegemets rytme. Månedsrytmen - de fire uger - er æterlegemets rytme. Årsrytmen er det fysiske legemes rytme.

Metoden hertil er velbeskrevet i den antroposofiske litteratur. En bevidsthed om oversanselige realiteter kan øge forståelse for den sansbare virkelighed og derved styrke det enkelte menneske og befrugte kulturlivet. Herom vidner f.eks. de mange Rudolf Steiner skoler i Danmark.

Hvorfor undervises der i fire-ugers perioder ? Periodeundervisningen, der oftest deles i intervaller af fire uger, følger ideelt set æterlegemets rytme. Derved sikrer man elevernes optimale læring, idet lærestoffet synker helt ind i æterlegemet og ”lagres” og derefter tilsyneladende går i glemsel for at undergå en metamorfose og blive til evner.

Antroposofien betragter reinkarnation og karma som centrale lovmæssigheder i menneskehedens udvikling, ligesom kristendommen gives en overordnet betydning i historien og i jordens udvikling. (Fra Antroposofisk Selskabs hjemmeside www.antroposofi.dk).

Eleverne lærer derved i sandhed ”ikke for skolen, men for livet”, idet det er langtidshukommelsen, der styrkes, og æterlegemet der næres.

35


Undervisningens rytme - Tanke - Følelse - Vilje Det kommer an på to ting: lærerne og læreplanen. De to ting er uadskillelige: En læreplan er værdiløs uden lærer, og en lærer uden plan er hjælpeløs! Men hvor henter læreren sin plan?

Når eleverne går ind i deres 6. år begynder de i børnehaveklassen. Børnehaveklasselærerne og pædagogerne bliver en del af børnenes liv og hverdag, hvor rytme og årstid er med til at danne rammen omkring klassen. Eventyr, rim og remser, håndens arbejde, social integritet og viljens udfordring er her helt central.

Rudolf Steiner-Skolen har en læreplan, der i sit udgangspunkt består af en række eksempler givet af Rudolf Steiner, til hvad man kan gøre, ikke hvad man skal gøre. Inspirationen henter læreren gennem studiet af det alment menneskelige, dvs. studiet af menneskets udvikling. Antroposofi er et studium af menneskets og verdens udvikling. Skolens og lærerens opgave er, at hjælpe det opvoksende menneske med at stille sig ind i tidsånden. At levere arbejdere til erhvervslivet eller ansatte til staten er ikke skolens primære opgave, men derimod at udvikle de anlæg og muligheder, som det enkelte menneske rummer. I de seneste årtier er der blevet udarbejdet læreplaner for skolerne i henhold til krav og lovgivning på området. Senest er der udarbejdet kompetencelæreplaner for overskolen.

Tidligere var det tradition, at alle elever fra 1.-8. klasse havde den samme klasselærer, men skolen er overgået til en ny ordning, hvor kollegiet er inddelt i teams. Grundskoleteam: de lærere, der underviser fra børnehaveklassen til og med 5. klasse. Mellemskoleteam: de lærere , der underviser fra 6. klasse til og med 9. klasse. Der vil altid være en ansvarlig klasselærer tilknyttet den enkelte klasse, både i 1.-5. kl. og i 6.-9. kl. Fra skoleåret 2014-15 afløses 10., 11. og 12. klasse af 1.-3. videregående, dvs.1. vg, 2. vg og 3. vg. I de videregående klasser har eleverne mange forskellige lærere med hver deres fagområde. Her afløses klasselæreren af en klasseleder.

Se endvidere læreplanerne for hvert enkelt klassetrin bagerst i hæftet eller find mere på skolens hjemmeside.

For alle klassetrin starter skoledagen med undervisning i hovedfag. Efter hovedfagsundervisningen kommer sprogfag efterfulgt af kunstfag og sidst på dagen håndværk og gymnastik.

Morgensang

Dermed udfordres: Tanke – hovedfag Følelse – sprogfag og eurytmi Vilje – håndværk og gymnastik - alt på én og samme dag.

Hver morgen mødes elever og lærere fra 1.- 8. klasse i salen kl. 8.00-8.10 til fælles morgensang. Efter at der er sagt godmorgen, står klasserne på skift (1 uge ad gangen) for at recitere et lille digt, eller fremføre et stykke musik, som de har arbejdet med.

I mellemskolen, 6.- 8. klasse, er det den samme rytmiske inddeling af perioder og dagsrytme, men fagene og eleverne vender sig nu mere mod det naturvidenskabelige og mod overskolen.

Endelig er det tid for den fælles morgensang, der ofte kan være kanons eller flerstemmige sange, der knytter sig til årstiden. Én gang om ugen deltager overskolen, som ellers har deres egen morgensamling.

I overskolen, 9. klasse - 3. vg, veksler hovedfagsperioderne med et kortere interval. Klassen overgår til et samlet overskolekollegium, og hver klasse har en klasseleder. Den rytmiske inddeling af dagen fortsætter, og der ligger en stor udfordring i samarbejde og selvstudier. Eleverne får her mulighed for at vælge imellem forskellige fordybelsesfag, linjefag og blokfag.

Det at vokse op i et fællesskab, få gode vaner, og forbinde sig med den sammenhæng, man befinder sig i, er ikke bare kulturdannende, det er også sundt og udviklende for både børn og voksne.

Læreplanen

Morgensang er en rigtig god måde at starte dagen på, og så får vi lært en masse sange fra den danske sangskat.

Gennem den daglige morgensangshandling skaber vi en tid til ro, sammenhold og glæde. Vi får lov at kigge lidt på hinanden og høre, hvad klasserne laver lige nu.

Et spørgsmål som ofte bliver stillet er: Kan en skoleform, der er grundlagt i 1919, være tidssvarende?

36


<< Indhold

Eurytmi Eurytmi er en bevægelseskunst, som tager udgangspunkt i sproget og musikken, i toner og lyde. Ligesom alt kan udtrykkes gennem ord og toner, kan dette også få et optimalt udtryk gennem eurytmien: I eurytmi findes der en bestemt bevægelse for hver lyd og hver tone. Sproget udtaler menneskets forhold til verden: Jeg giver navne til alt det, som kommer mig i møde gennem sanserne. Det musikalske udtryk kommer derimod mere fra den indre følelse - af glæde, smerte, spænding og forløsning.

tværfløjte, klarinet, obo, fagot, trompet og saxofon. Alle er instrumenter som indgår i et symfoniorkester. Fortælling er en vigtig og gennemgående del af undervisningen på en Rudolf Steiner skole, da den i enhver hensigtsmæssig sammenhæng er med til at udvikle elevernes fantasi og evne til at danne indre billeder. Fortællingen hjælper til at etablere mødet mellem eleven og undervisningsstoffet – mellem det nære og det fjerne, det kendte og det ukendte. Fortællestoffet tager afsæt i klassetrinets tema og perioder.

I lyd-eurytmi udtrykker eleverne for eksempel, hvilke lyde der lever i et digt, og i tone-eurytmi, hvad der lever i toner, intervaller og rytmer i en musikalsk komposition.

Konfirmationen og skolens trosforhold

I eurytmien arbejdes der med kroppens livskræfter, som former og aktiverer det fysiske og det psykiske legeme. Øvelsernes opbygning og mange gentagelser styrker legemet og giver eurytmien helsebringende kræfter. Skolen bestræber sig på at inddrage eurytmi på alle klassetrin.

Rudolf Steiner-Skolen er funderet i en kristen tro. Det betyder ikke, at hverken forældre eller elever skal bekende sig til kristendommen eller en anden tro for at være på skolen, men man skal respektere, at skolens værdigrundlag er baseret på et kristent grundlag. Kristensamfundet Er det sted i Århus, der praktiserer tro ud fra et antroposofisk perspektiv. Kristensamfundet adskiller sig primært ved at tage udgangspunkt i reinkarnation og karmaloven. Kristensamfundet praktiserer troen uden en decideret præst, idet holdningen er, at guds-forholdet er et mellemværende direkte mellem Gud og det enkelte menneske.

Musiske fag og fortælling Når eleverne på en Rudolf Steiner skole maler, tegner, plasticerer eller hugger i sten, er processen vigtigere end resultatet. Gennem processen øver børnene færdigheder ud over de rent kunstneriske. Steinerlærere bestræber sig på at udvikle deres elevers tænkning, kreativitet og personlighed på en afbalanceret måde.

Konfirmation Eleverne på skolen bliver konfirmeret i 8. klasse. Skolen er tilknyttet Kristensamfundet og Lukas Kirken, hvor eleven kan vælge at blive konfirmeret. Det er muligt at vælge en anden kirke, f.eks. hjemmets egen sognekirke. Alle elever er velkomne til at følge undervisningen i forbindelse med konfirmationsforberedelsen, også selvom eleven ikke ønsker at blive konfirmeret.

Lærerne, som underviser i de kunstneriske fag, er oftest uddannet indenfor disse. Det gør, at eleverne lærer af fagpersoner, som brænder for netop deres kunstart. Sang og musik fylder meget på en Rudolf Steiner skole, og det er imponerende at se en hel 5. klasses elever spille Mozart på violin, bratsch og cello – ikke fordi de har en særlig musisk begavelse, men fordi de alle kan lære det, når motivation og engagement er til stede.

Vidnesbyrd og portfolio

Alle elever fra 3. klasse til 3. vg skal spille et instrument og modtager obligatorisk undervisning heri af skolens Musikskole. Valg af instrument sker i slutningen af 2. Klasse, i samråd mellem elev, forældre, klasselærer og instrumentallærer. Der kan vælges mellem violin, bratsch og cello og eleverne prøver instrumenterne før der træffes et valg. Mellem 5. og 6. Klasse er det muligt at skifte til et andet instrument, og der kan her vælges mellem violin, bratsch, cello, kontrabas,

Vidnesbyrd På en Rudolf Steiner skole giver lærerne ikke karakterer, og eleverne går ikke til eksamen. Tanken er, at eleverne skal lære for livet, og fordi de oplever det som meningsfuldt - ikke fordi de skal opnå gode karakterer. Lærerne ser selvfølgelig alle elevarbejder, men i stedet for at give karakterer, skriver de individuelle vurderinger. I hvert fag skriver læreren en udførlig vurdering af

37


Årsopgaven indeholder en teoretisk og en praktisk opgave, og emnet vælges frit af eleven. Arbejdet udføres sideløbende med skolegangen, og eleven har kontakt med en faglig eller en pædagogisk vejleder i det omfang, der er brug for det. Det væsentlige er, at eleven gør erfaringer om egne evner og arbejdsform gennem det lange, selvstændige arbejde.

elevens personlige udvikling og indlæringsfremskridt. Dette skrift kalder vi et vidnesbyrd. Pædagogikken retter sig efter børnenes og de unges udviklingsfaser. Derfor er det ikke kun videns fremskridt, som er vigtige, men også udviklingen i de disciplinære, musiske og sociale kompetencer. Læreren søger at have fokus på alle disse dele såvel i sin undervisning som i vurderingen af den enkelte elevs styrker og udfordringer.

Årsopgaven er en selvprøve, hvor kravet til hvad der skal præsteres, stilles af eleven selv. Den teoretiske del giver dels fordybelse i emnet, dels i eleven selv, og indeholder væsentlige stadier: studium, forskning, erfaring og inspiration.

På Rudolf Steiner skoler vurderes eleverne altså ud fra deres samlede præstationer og fremskridt. Den vidensmæssige præstation kan imidlertid til hver en tid tages ud af vidnesbyrdet og omsættes til en almindelig standpunktskarakter.

Resultatet af det skriftlige arbejde forfattes i en bog, som eleven selv indbinder. For at nå dette mål må eleven udvikle evner til: overblik, målrettethed, disposition og udholdenhed.

Vidnesbyrd bliver overdraget personligt af læreren til de enkelte elever ved en ceremoni på skoleårets sidste skoledag, sommerfesten. Her får 1. klasse deres helt personlige vers, som er skrevet af klasselæreren. 2., 4., 6., og 8. klasse, og alle klasser i overskolen, bortset fra 2. vg, får deres vidnesbyrd overdraget. 3. vg får her deres afgangsvidnesbyrd.

Den praktiske opgave hører sammen med den teoretiske del. Det kan være et håndværksmæssigt, teknisk eller kunstnerisk produkt, særlige illustrationer eller en kunstnerisk fremførelse, som eleven gennem året har dygtiggjort sig til.

Portfolio EPC – Europæisk Portfolio Certifikat Siden august 2008 har skolen deltaget i et stort europæisk portfolio–udviklingsarbejde, støttet af Comenius. Comenius er en del af EU’s Sokrates-program, som støtter oprettelsen af skolepartnerskaber landene imellem, samt giver støtte til at fremme og udvikle undervisning, didaktik og kvalitet i undervisning og uddannelse i Europa.

Årsopgaverne bliver anmeldt af lærerne og/eller af eksterne specialister på det pågældende område. Anmeldelserne indgår i 3. vg’s afgangsvidnesbyrd. Anmeldelserne beskriver resultaterne i forhold til de oprindelige mål og vurderer værdien af det faglige indhold, den æstetiske udførelse og, om muligt, den mundtlige fremlæggelse.

12 skoler fra 8 forskellige lande afsluttede et vellykket arbejde i sommeren 2010 med et færdigt og velbeskrevet projekt. EPC, Europæisk Portfolio Certifikat, er navnet på en ny evaluerings- og prøvemetode, som bygger på portfolio-arbejde. Portfolio-metoden anvendes i vid udstrækning i undervisning og projekter i overskolen.

Færdig med 3. vg Elever, der søger en gymnasial uddannelse efter 9. eller 1. vg skal til optagelsesprøve i maj måned på det gymnasium, de søger ind på. Normalt kontakter skolen gymnasiet og laver en nærmere aftale. Alle skoler har studievejledere, der kan vejlede om optagelse, samordnet tilmelding, samt mulighed for ungdomsvejledning.

Årsopgave

Andre uddannelsesinstitutioner såsom efterskole, teknisk skole mv., kan ønske at se elevens vidnesbyrd som grundlag for optagelse. Se endbidere reformen på www.uvm.dk under faktaark: Aftale om reform af erhvervsuddannelserne.

I slutningen af 3. vg afleverer eleverne deres årsopgave samtidig med, at eleverne i 2. vg meddeler deres emner og begynder deres arbejde. Årsopgaven har en form, der gør den velegnet til et portfolio-projekt.

38


<< Indhold

ringer og enkeltfag, at få en fuld HF-eksamen med et et-årigt undervisningsforløb. Det enkelte universitet og de højere læreranstalter fastsætter selv deres nærmere adgangskriterier, derfor må man forhøre sig om de præcise regler dér, hvor man ønsker at søge ind.

1. vg - 3. vg er alment dannende og studieforberedende med en læreplan, der bedst sammenlignes med det almene gymnasium. Den er imidlertid ikke offentligt anerkendt, tilskuds- eller SU-berettiget, men der arbejdes derpå via en to-årig undersøgelse mellem de danske Rudolf Steiner skoler og Danmarks Pædagogiske Universitet.

Et professionelt konsulentfirma, Credoconsult a/s, har i 2003 udarbejdet en rapport over, hvor 20 årgange, der afsluttede en skolegang på fire forskellige Rudolf Steiner skoler i Danmark, gik hen efter endt skolegang. Den viser, at vores elever godt kan klare ”livets barske realiteter”, når de forlader skolen. Den særlige styrke de har, er lysten til at lære mere, samt en klar bevidsthed om, hvad de er gode til. De har prøvet mange forskellige ting i løbet af deres skoletid, som er blevet værdsat ud fra en bred menneskelig forståelse. Det ser ud til at være en god ballast i det videre forløb. Bemærkelsesværdigt mange tager videregående uddannelser.

(Se resumé af DPU analysen på skolens hjemmeside).

Optagelse på videregående uddannelse, f.eks. universitet efter 3. vg, sker på dispensation og efter ansøgning i kvote 2b, evt. suppleret med tre eller fire HF-enkeltfagseksaminer. Man kan på Københavns og Århus Universitets hjemmeside se, hvordan de optager elever fra Rudolf Steiner skolerne. Den vedtagne lov om realkompetencevurdering, som trådte i kraft 1. januar 2009, giver eleverne mulighed for at få kompetencevurderet op til seks fag. Dette foregår på VUC i Århus. Skolen underskrev samme år en samarbejdsaftale med VUC, der gør det muligt, med realkompetencevurde-

Se rapporten på www.rudolfsteinerskoler.dk.

39


<< Indhold

9 / Fester Årstidsfester

Adventsfest

Gennem årets gang bliver skolens pædagogik synliggjort ved, at eleverne optræder med temaer, der hører ind under den pågældende årstid. Det kan være forskellig optræden såsom skuespil, sang, recitation, orkester, kor, eurytmi og udstilling af elevarbejder. Eleverne viser, hvad de har lært og øvet sig på, for hinanden og deres forældre samt venner af skolen. Årstidsfesterne er obligatoriske skoledage. Nedenfor er en kort gennemgang af årstidsfesterne. Uddybende forklaringer og betydninger kan findes i litteratur og eventyr.

Elever og lærere laver adventsspiral i salen. Adventsspiralen af lys og gran åbner til adventstiden og julen, og bringer lyset ind i mørket. Hver elev bevæger sig gennem spiralen i den næsten mørke sal med et lille lys som tændes og stilles i spiralen. Spiralen vokser og lyset tager til, efterhånden som alle får tændt deres lys. Paradis spil og Kristi fødsels- og hyrde spil Julen fejres på samme vis hvert år gennem gentagelsen af disse spil, hvor det er lærere og ansatte, der optræder for eleverne. Spillene vises over to dage ,og der spilles også om aftenen for forældre og venner af skolen. I paradisspillet spiser Eva af den forbudne frugt, og hun fordrives fra Paradiset sammen med Adam. I hyrdespillet hører hyrderne budskabet om Jesu fødsel fra ærkeenglen Gabriel. De lytter med hjertet til englens budskab og symboliserer derved hjertets vej.

Første skoledag i børnehaveklassen Børnene kommer sammen med deres forældre til denne første dag i skolen. De møder i børnehaveklassen som er pyntet op med blomster og lys. Hvert barn har en lille buket blomster med, som det selv har plukket eller købt. Børnene samles i en kreds med deres forældre bagved. Der synges, fortælles eventyr og leges fingerlege, mens de mange blomsterbuketter bindes til en stor krans, som kommer til at hænge på væggen i klassen resten af året. Herefter går forældrene og børnene tegner, leger med hinanden og sejler med små skibe lavet af blåmuslingskaller med fuglefjer som sejl.

Hellig Tre Konger spil Hellig tre kongerspillet opføres hvert år i begyndelsen af januar, dagen inden skolestart. Det spilles både for elever og for forældre og venner af skolen. De optrædende er lærere og ansatte. De hellige tre konger ser stjernen på himlen, som de følger med tanken, ved at navigere efter stjernerne. De symboliserer derved tankens vej.

Første skoledag i 1. klasse Første dag efter sommerferien modtages 1. klasse af hele skolen ved en ceremoni i salen. Her får hver enkelt ny elev en blomsterbuket af læreren. Blomsterbuketten består både af forfinede haveblomster og ukrudtsplanter og symboliserer den mangfoldighed af læring og udfordringer, eleverne vil gennemgå i de kommende mange skoleår.

Alle fire julespil stammer langt tilbage fra Oberufer spillene i 1800-tallet. Rudolf Steiner har senere givet anvisninger til disse julespil, som spilles på alle Rudolf Steiner skoler verden over.

Fastelavnsfest Fastelavn er en fest der, på jordens nordlige halvkugle, ligger mellem vinter og forår. Oprindeligt indledte fastelavn en 40 dage lang faste som bestod af ”hvid føde”. Fastelavnssøndag falder 49 dage før påskesøndag.

Mikaelsfest Hvert år i september fejrer skolen ærkeenglen Skt. Mikael. Dette gøres på alle Rudolf Steiner skoler og institutioner verden over. Mikaelsfesten er modets og viljens fest. Ifølge legenderne kæmpede Skt. Mikael mod det onde i dragens skikkelse. Han slog dragen ihjel, og det gode overvinder det onde. Nutidsmennesket kæmper ligeså i spændingsfeltet mellem godt og ondt, men her er det moral og tænkning, der er våbenet, i stedet for sværdet.

På skolen klæder både elever og lærere sig ud, nogle efter fri fantasi, andre efter et fast tema, alt efter hvilket klassetrin man er på og hvilket kultur- eller fortællestof, klassen arbejder med. Eleverne optræder, og 5. klasse står for skrammelorkesteret. Alle slår katten af tønden, og der drikkes kakao og spises fastelavnsboller.

Påskefest

Julefest

Ved påskefesten fejres, at mørket nu er forbi og lyset vender tilbage. Planter og liv, der før lå skjult, spirer nu frem, og alt bliver født på ny. Ligeså fejres Jesu død og opstandelse. Skolen og salen pyntes op til påske og eleverne optræder.

Julefesten består af fire festligheder: Adventsfest, Paradis spil og Kristi fødsels- og hyrde spil samt Hellig Tre Konger spil.

41


Majfest Majfesten er en markedsdag som fejrer forårets komme. Festdagen starter med åbning af salgsboder, hvor både forældre og elever kan opstille boder på eget initiativ (alene eller i samarbejde med andre). Festens højdepunkt er, når 7. klasse danser folkedans omkring majstangen. Majstangen består af bøgegrene med nye grønne blade: symbolet på forår. Al indtjening går til de enkelte klassekasser. Inden Maj-festen afholdes der årsmøde for alle skolens forældre, lærere og venner af skolen.

Sommerfest Sommerfesten finder sted på skoleårets sidste dag. Den markerer både afslutningen på noget gammelt og begyndelsen på noget nyt. De respektive klasser får, af klasselæreren, overdraget deres vidnesbyrd. 1. klasse optræder med deres eventyrskuespil. 8. klasse tager afsked med deres klasselærer, markeret med et indslag på scenen. 3. vg hyldes på scenen, og vi synger en fællessang. Til denne fest kan eleverne medbringe en hilsen til deres klasselærer i form af en blomst, lidt chokolade eller en tegning. Skolen har ingen forventninger til, at eleverne medbringer gaver, det er helt op til den enkelte forældre at beslutte, om det er en tradition, man ønsker, at ens barn skal tage del i. På grund af pladsmangel er det forbeholdt forældre til elever i 1.klasse og 3. vg, at deltage i sommerfesten.

3. vg’s sidste skoledag Er en del af sommerfesten. 3. vg bliver hyldet på scenen af hele skolen, og de får sat en flettet blomsterkrans på hovedet af elever fra 7. klasse. Blomsterbuketten fra første skoledag er blevet til en blomsterkrans; tilsammen viser buketten og kransen den enkelte elevs udvikling og transformation fra 1.klasse til 3. vg. Om aftenen arrangerer skolen og 2. vg. en stor fest for afgangseleverne, deres forældre, de ansatte og bestyrelsen. Her får eleverne overrakt deres afgangsvidnesbyrd og EPC-portfoliomappe.

Julebasar Skoleforeningen afholder hvert år basar den sidste weekend i november. Elever, lærere og venner af skolen er her sammen om en begivenhed på skolen fyldt med traditioner og fremtidsmuligheder. Basarudvalget koordinerer alt omkring basaren via klasserepræsentanter, kollegium og bestyrelse. Til selve basaren er der elevoptræden på scenen, boder og aktiviteter, café og fællesspisning. Forældrenes deltagelse i arbejdet omkring basaren er af stor betydning. Forældrene er med til at bestemme, hvorledes basaren bliver bedst mulig for alle, ved at deltage i basarudvalget, ved at fremstille alt til boderne, tage vagter i boderne, og ved selv at købe ting på basaren. Det styrker hele skolens fornemmelse af sammenhold og fællesskab, og hvert år skaber basaren et væsentligt overskud. Skoleforeningen tager stilling til, hvad basarens overskud skal gå til, oftest et særligt tiltag, som ikke indgår i skolens egne driftsmidler.


<< Indhold

10/ Yderligere information og inspiration Skoleblad

Steinerskolen - Tidsskrift for pedagogikk, samfunn og kultur

Skolebladet er skolens eget blad. Det udkommer fire gange om året og giver et indblik i skolens liv. Bag skolebladet står en redaktion bestående af repræsentanter fra forældre, kollegium og bestyrelse. Alle henvendelser er velkomne, herunder også reklamer. Skolebladet er tilgængelig på skolens hjemmeside.

Skolen abonnerer på STEINERSKOLEN, et tidsskrift for de nordiske Rudolf Steiner skoler. Bladet udgives fra Norge og udkommer fire gange årligt. Hver udgivelse har sit eget tema, f.eks. Kunst & håndværk, Ernæring og helse samt Medier og informationsteknologi. Skolen har valgt at alle forældre til børn til og med 8. klasse modtager bladet. Herefter skal man tilmelde sig ordningen på kontoret.

Hjemmeside Her kan man finde aktuelle informationer, se billeder fra f.eks. årstidsfester, læse nærmere om skolen, finde kalender over skolens aktiviteter, se ugens morgensang, finde kontaktoplysninger, tilmelde sig feriepasning i SFO’en – og meget mere. Vi håber, at du jævnligt vil orientere dig på skolens hjemmeside: www.steinerskolen-aarhus.dk

43


<< Indhold

DEL 4 BILAG 11 / LÃ&#x2020;REPLANER

45


<< Indhold Læreplan for 1.- 4. klasse Tabellen er meget summarisk. Der angives hovedtemaer og de tidspunkter, hvor nye fagområder introduceres. Det allerede lærte øves naturligvis kontinuerligt.

Fag

1. klasse

2. klasse

3. klasse

4. klasse

Matematik / Regning

Tal Tælle Øve Rytmer Alle 4 regningsarter

Tabeller

Mål og vægt Købmandsregning

Brøker

Dansk

Store bogstaver Skrive Vers Skuespil

Små bogstaver Skrive Vers Skuespil

Læse Grammatik Digte Ordklasser

Sætninger Beretninger Breve Grammatik, Ordklasser

Fortællestof

Eventyr

Fabler og legender

Det Gamle Testamente

Nordisk Mytologi

Engelsk / Tysk

Vers Sange Sanglege Små dialoger

Vers Sange

Skrive Lette samtaler Små skuespil

Læsning Grammatik Konversation

Geografi

Hjemstavnslære ”Det Nære Miljø”

Hjemstavnslære Bonden og fiskeren

Hjemstavnslære Håndværkeren

Tegne kort Geografi Danmark Dyrekundskab

Biologi

Sang og musik

Enstemmige sange Sanglege Pentaton fløjte

Enstemmige sange Sanglege Pentaton fløjte

Kanons Blokfløjte Violin i dur

2 stemmige sange Blokfløjte Violin Nodelære

Gymnastik

Spil Lege

Spil Lege

Behændighedsøvelser Boldspil

Behændighedsøvelser Boldspil

Eurytmi

Lette lyde, former og rytmer i overensstemmelse med fortællestoffet

Lette lyde, former og rytmer i overensstemmelse med fortællestoffet

Grammatikalske former Stavrim Kulturepoker

Grammatikalske former Stavrim Kulturepoker

Maling

Vandfarver Farveøvelser Stemninger

Vandfarver Farveøvelser Stemninger

Vandfarver Farveøvelser Stemninger

Vandfarver Farveøvelser Stemninger

Håndværk

Lettere arbejder i forbindelse med periodeundervisningen.

Lettere arbejder i forbindelse med periodeundervisningen. Så / Bondegårdstur

Byggeri Høste / Bondegårdstur

Lettere arbejder i forbindelse med periodeundervisningen.

Håndarbejde

Strikke

Hækle

Hækle huer Strikke

Korssting Eksakte sting

Tegning / Grafik

Formtegning Tegning med grundfarver Tegning fra fortællestof

Formtegning Tegning med grundfarver Tegning fra fortællestof

Formtegning Tegning med grundfarver Tegning fra fortællestof

Ornamentik

47


Læreplan for 5.- 8. klasse Tabellen er meget summarisk. Der angives hovedtemaer og de tidspunkter, hvor nye fagområder introduceres. Det allerede lærte øves naturligvis kontinuerligt.

Fag

5. klasse

6. klasse

7. klasse

8. klasse

Matematik

Decimal Frihåndsgeometri

Procent- og rentesregning Eksakt geometri

Algebra Plangeometri Volumen, kvadratrod Ligninger, negative tal

Lineære ligninger Stereometri

Dansk

Retskrivning Stile

Sætningsanalyse Bøjninger

Stile Stilfornemmelse Referater

Journalistik Drama

Fortællestof (knyttet til historie)

Græsk mytologi

Fremmede folk Biografier

Fremmede folk Biografier

Fremmede folk Biografier

Engelsk / Tysk

Trykte tekster Grammatik Skuespil

Stærke og svage bøjninger Konversation

Grammatik Læsning Konversation

Stile Retskrivning

Historie

Gl. folkesagn og kulturer

Rom Middelalder

Opdagelserne Renæssancen

Industrielle revolution

Geografi

Danmark Skandinavien

Europa og andre kontinenter

Europa og andre kontinenter Stjerne- og planetkendskab

Europa og andre kontinenter Vejr og klima

Biologi

Plantekundskab

Mineralkundskab

Sundheds og ernæringslære

Menneskekundskab

Lyd. Lys Varme Magnetisme Elektricitet

Mekanik Taljer og trisser

Lyd. Lys Varme Magnetisme. Elektricitet Mekanik

Forbrænding

Organisk kemi

Fysik

Kemi

Sang og musik

Selvvalgt orkester instrument

Intervallære Symfoni Orkester

Folkedanse Intervallære Symfoni, orkester Kendte komponister

Stilarter og genrer

Gymnastik

Smidighedsøvelser Boldspil

Smidighedsøveser Boldspil

Atletik Redskabsgymnastik Sport

Atletik Redskabsgymnastik Sport

Eurytmi

Grammatikalske former Stavrim Kulturepoker

Stavøvelser Skalaer Intervaller

Lyd- og toneeurytmi

Dramatiske digte Dur/Mol. Geometriske forskydninger

Maling

Farveøvelser Stemninger

Én farve Kulstift Lys/skygge Perspektiv

Tusch

Linoleumssnit

48


<< Indhold

Håndværk

Lettere arbejder

Snitning

Enkle møbler ud fra egen tegning

Form /design

Håndarbejde

Broderi Sy legetøj til mindre børn Strikke sokker

Enkle beklædningsgenstande

Læder Brug af symaskine

Lave mønstre Symaskine

Tegning / Grafik

Frihåndsgeometri og lette konstruktioner

Skygger Geometri Perspektiv

Geometri Pi Cirklen

Gennemtegning

49


<< Indhold


Læreplan for Overskolen Tabellen er meget summarisk. Der angives hovedtemaer og de tidspunkter, hvor nye fagområder introduceres. Det allerede lærte øves naturligvis kontinuerligt.

Fag

9. klasse

1. vg

2. vg

3. vg

Matematik

Kombinatorik Ligninger af anden grad

Logaritmer Trigonometri

Analytisk geometri

Infinitesimalregning

Geometri

Plangeometri

Projektiv geometri

Projektioner

Perspektiv

Dansk Litteratur

Biografi Humor Tragik

Alm. litteratur Grammatik Islandske sagn og sagaer

Alm. litteratur Grammatik Udviklingsromanen (Parcifal m.fl.)

Alm. litteratur Grammatik Litteratur historie Overblik, Drama

Engelsk / Tysk

Udtryksformer Sammenfatte Grammatik Humor, biografier

Digte, Noveller Korte romaner Tekster om aktuelle begivenheder

Drama Stilarter Romaner Forfattere

Litteraturhistorie Overblik Samfundsudvikling

Historie

20. århundrede

Kulturhistorie

Middelalder og nyere tid

Historiografi

Kunsthistorie

Billedkunst Skulptur

Lyrik og metrik

Musik

Arkitektur

Geografi

Geologi Pladetektonik Oceanografi

Klima Meteologi

Kulturgeografi

Palæontologi

Biologi

Økologi og landbrug

Menneskets organsystem

Cellelære

Zoologi

Fysik

Varmelære

Statik og dynamik

Elektricitet og atomer

Lys - Materie

Kemi

Organisk kemi

Syre, base og salte

Grundstofferne

Proceskemi

Teknologi

Kraft og maskiner

Mekanik

Økonomi og kommunikation

Sociologi

IT

Computerens arbejdsmåde

Programmering

Introduktion til computer hardware

Computer interfaces

Sang og musik

Kor og orkester Spirituals Folkesange

Kor og orkester Musikteori

Kor og orkester Musikhistorie Middelalder, Trubadurer Æstetik

Kor og orkester Instrumental og vokal solo Jazz 12-tone musik

52


<< Indhold

Gymnastik

Styrketræning og udholdenhed

Arbejde med centrifugalkraft

Målbevidst krafttræning

Individuel målsætning

Eurytmi

Polariteter

Tanke, følelse og vilje

Stilarter

Sammenfatning

Malning

Sort / hvid

Stilleben Farvekombination

Landskabsmaleri (planteverdenen)

Portræt- og modeltegning

Tegning / Grafik

Sort-hvid tegning og forskellige teknikker med grafik

Sort-hvid tegning og forskellige teknikker med grafik

Sort-hvid tegning og forskellige teknikker med grafik

Sort-hvid tegning og forskellige teknikker med grafik

Håndværk

Metalsløjd Kobber Varmsmedning

Vævning Snedkeri

Bogbinding

Bogbinding Stenhugning

Plasticering

Formlære

Statisk og dynamisk formkraft

Sjælelig udtryksform

Hovedet som udtryk for hele mennesket

Håndarbejde

Sy eget tøj Tekstilkendskab

Vævning Plantefarvning

Individuelle opgaver

Individuelle opgaver

Praktik

Landbrug

Landmåling, Erhvervspraktik

Social praktik

Industri praktik Årsopgave

Selvstændigt årsarbejde i videnskabelig, håndværksmæssig og/eller kunstnerisk retning.

Årsopgave

Fordybelsefag i overskolen Som noget forholdsvis nyt tilbyder vi nu vores elever i overskolen, fordybelsesfag indenfor følgende områder: biologi, religion/etik, kosmologi, filosofi, datalogi, engelsk, portrættegning, figurtegning, astronomi, fysik, tegneserier, mennesket, litterære værker og drama. Undervisningen foregår på tværs af klasserne, hvilket vil sige, at 9.klasse og 1.vg arbejder sammen, og 2. og 3. vg arbejder sammen. Det har vist sig, at være en stor succes for både elever og læreere.

Afhængig af faget kan det føre til større indsigt og forståelse, lægge grund til en nuanceret kunnen, åben dialog og et ønske om at vække og bygge interesse i andre fag. Metode Samtale, diskussioner og debatoplæg Gruppearbejde Fremlæggelser Foredrag Skriftlige opgavebesvarelser Kunstneriske og håndværkmæssige fremstillinger

Formål Gennem en periode på 3 måneder bruger eleverne 3 timer hver fredag på at komme i dybden med et emne, teoretisk, kunstnerisk eller praktisk. Herigennem opnår eleverne en forståelse for et område, som kan bidrage til at styrke elevens bevidsthed.

53


Steiner fh 2017 18 final web 21052017  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you