Page 1

Efter책r.2013.nr-92 1 www.steinerskolen-aarhus.dk


Forsiden: Studie af plakat i 9. klasse. Leonid Afremov er født i hviderusland i den samme by som Mark Chagall, som han var meget inspireret af. Forsiden er et studie af et af Afremovs billeder. Som Solveig Lawetz uførte i plakattegning i 9. klasse. Solveig er for tiden på udveksling på Waldorfskolen i Santiago i Chile.

Hvis det er muligt at aflevere eventuelle indlæg eller annoncer på mail, ville det være til stor hjælp. Redaktionens e-mail adresse er sydskolenskoleblad@gmail.com Indlæg og henvendelser til skolebladet Deadline for næste nummer er 9 Dec. 2013 Alle indlæg og henvendelser kan rettes til redaktionen, der består af: Susanne Iversen si@sydskolen.dk Peter Bilberg sydskolenskoleblad@gmail.com Steen Bülow steenBulow@ofir.dk Vagn Sørensen Angående konflikter Er man endt i en blindgyde med et problem på skolen og føler, at problemet ikke kan løses i samråd med en klasselærer eller andre lærere tilknyttet klassen, så er man ikke fortabt. Man altid velkommen til at henvende sig til én af følgende: Skoleleder Jørn Bendixen Koordinator for underskolen Saskia Haas Ehmsen Leder for fritidsdelen Marie Bilberg Koordinator for overskolen Ivone Grene Koordinator for specialklasserne Kirsten Lauritsen.

2


Indholdsfortegnelse Ved skoleårets begyndelse 2013. Skt. Mikaelsfesten – en fest for en engel – hvorfor ? Eurytmi i børnehaveklassen. Det vi vander, er det der gror. Første periode i 1 klasse Høstperiode i 3.J Hold-kæft-bolsjer og bølgebrus STU-Turmalin Opstart i Specialklassernes 8/9 kl. Vinderne vandt et overskæg Teater "In the dark" Bombastisk karry fra Bombai Smedning med 9.klasse. Camilla Hollensberg Moritz Müller Bjørn Schmidt Mail-etik Basaren er skolens hjerte

3

4 6 12 14 18 20 22 25 28 30 30 31 32 34 35 35 36 37


Ved skoleårets begyndelse 2013. Af Jørn Bendixen Kære forældre. Velkommen til et nyt skoleår. Vi ser med glæde frem til dette skoleårs arbejde og udfordringer. Det har været en glæde at møde elever, forældre og kolleger igen efter en fantastisk flot sommer. Nu melder efteråret sig, og vi bevæger os langsomt ind i den mørke tid, hvor det indre lys bliver stærkere og stærkere, den bedste undervisnings- og læringstid på året. Der venter mange spændende oplevelser, store som små, alt efter klassetrinnet. Nogle skal på høsttur, andre på bytur i forbindelse med geografiundervisningen. Der er klasser, der skal på klasserejse, Bornholm, 8. klasses udenlandsrejse, Glyptoteks tur, Landmålingsprojekt, landbrugspraktik, erhvervspraktik og socialpraktik i udlandet, og sidst men ikke mindst 12. klasses kunst og arkitekturrejse til Italien. Året byder på masser af festlige arrangementer, fredagscafeer, skuespil, månedsfester, koncerter og meget mere for elever, forældre og andre interesserede. Henover sommeren sker der altid forandringer der gør, at skolen er lidt anderledes efter ferien end før. En væsentlig, betydningsfuld og synlig forandring er det store arbejde, der bliver gjort af forældre, lærere og pedelpersonale, i særdeleshed Vagn Sørensen og co., for at skolens lokaler kan fremstå nye og friske. Der er således blevet gjort rent, malet og poleret gulve på hele skolen, og det er rigtig dejligt at møde op til. I år er salen og især scenen blevet renoveret. En flot og ny scene står nu parat til at tage imod et utal af forestillinger fremover. Ligeledes er hele specialskolens hus blevet malet indvendigt i flotte, velvalgte farver. Derfor tusind tak til alle som har gjort en indsats stor eller lille. Op til sommerferien sagde vi farvel til Louise Dollerup, klasselærer og Kirsten Birgitte Clausen, specialskoleleder. En stor tak til begge for deres engagement og utrættelige indsats for skolen. Vi ønsker dem alt godt fremover. Som nye lærerkræfter hilser vi Camilla Hollensberg velkommen som klasselærer i 3. L og Bjørn Schmidt som ny klasse lærer i den nye 1. klasse. Til tyskundervisningen i de yngste klasser har vi ansat Moritz Müller.

4


Fra skolens ledelse kan vi forudse, at det bliver et skoleår med udfordringer i forhold til de mange nye krav, der kommer udefra. Hvilken betydning de nye arbejdstidsregler og krav til undervisningen vil få fra næste skoleår står stadig meget tåget, men der arbejdes på at få klarhed over det, så vi i god tid, og forhåbentligt til alles tilfredshed, kan få tilrettelagt det kommende år. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de frie skoler endnu engang bliver presset på økonomien med lavere tilskud (5 - 8%) og dermed store udfordringer for at få det hele til at hænge sammen. Vi gør vort bedste og håber på støtte og forståelse fra hele forældregruppen. Med ønske om et rigtigt godt skoleår.

5


Skt. Mikaelsfesten – en fest for en engel – hvorfor ? Af Søren Christensen Den 29. september er Mikkelsdag eller Skt. Mikaels dag. Dagen har navn efter ærkeenglen Mikael. Denne dag var før i tiden en helligdag i Danmark. Men efter Struenses kalenderreform i 1770 blev den strøget som helligdag, og langsomt er bevidstheden om denne dag gledet i baggrunden. I Rudolf Steiner børnehaver og skoler verden over lægges der stor vægt på at højtideliggøre og fejre denne dag og dermed fastholde billedet af Mikaels kamp mod dragen - det gode mod det onde. Dette er en kamp, der er mindst lige så aktuel i dag som tidligere. * Hvordan kan vi, som moderne, intellektuelt tænkende mennesker, forholde os til dette stærke billede i dag, og hvorfor gør Rudolf Steiner institutioner så meget ud af at markere denne højtid i årsløbet, der knytter sig til efterårsjævndøgn – hvor mørket igen begynder at få overtaget i naturen? Når vi taler om engle, taler vi om åndelige væsner – budbringere fra en højere verden. Rudolf Steiner omtaler dem meget konkret i sine mange foredrag og bøger. For ham var de helt reelle væsner. Han havde evner, der gjorde ham i stand til at iagttage disse verdener, hvor englene holder til – i englenes sfære eller i den åndelige verden, om man vil. Hvilket forhold til engle den enkelte person har i dag, kan jo kun den enkelte svare på. Måske afviser man engle som blot værende nogle små børn har over deres seng; eller blot optræder som motiver til at udsmykke kirkerne med i gamle dage. Udover dette tillægger man måske ikke disse åndelige væsner nogen særlig betydning. Det kan også være, at nogle har en fornemmelse for, at engle findes. Eller at man har haft oplevelser, der gør, at man ganske enkelt tror på engle. Ja, nogle mennesker har måske ligefrem kontakt med sin engel. Svarene kan være mange og nuancerede i en tid, hvor åndelig søgen og udvikling er et tema mange mennesker er optaget af. ** Både den før-kristne og den kristne kunst og litteratur vidner om den større rolle, engle havde i fortiden. Utallige er de kunstværker, hvorpå engle optræder. Katolske kirker især er rigt udsmykket med engle, og det i flere hierarkier. Blandt disse mange engle er det særligt Ærkeenglen Mikael, der er interessant for denne artikel. Beretningerne om Skt. Mikael og billederne af ham

6


er ligeledes mange. Han har fulgt menneskeheden gennem tiderne. I Bibelen, nærmere betegnet i Johannes åbenbaring, 12 kap. Vers 7-8-9, smider Skt. Mikael og hans engle dragen ud af himlen og ned på jorden. På jorden opstår så behovet for at bekæmpe det onde. Og her dukker så billedet af Ridder George og andre ”Michaelsriddere” op. Inspireret og styrket af Skt. Mikael tager de kampen op mod dragen - det onde på jorden. En kamp, der egentlig begyndte i den åndelige verden og derefter fortsatte på jorden. I Middelalderen kæmpede de kristne riddere med ”Mikael i kamp mod dragen” på deres bannere. De dedikerede deres sejre til ham, og fra år 813 fejrede man ham d. 29. september. Verden over er der tusindvis af kirker, slotte og lokaliteter, der i mindet om og symbolsk bærer navnet Skt. Mikael. I 1419 valgte det franske kongehus ærkeenglen Skt. Mikael som skytshelgen. Og det var ham, der ifølge historien talte til bondepigen Jeanne d´Arc i 1429. På dette tidspunkt rasede 100-årskrigen og Frankrig var besat af englænderne. Stemmen - Jeanne d´Arc hørte, sagde til hende: ”Forlad din landsby og kom Frankrig til hjælp”. Det er en lang historie, som ender lykkeligt for Frankrig, men ikke for Jeanne d´Arc, som blev brændt på bålet. Mange år efter, i året 1922, blev Jeanne d’Arc dog udnævnt til Frankrigs skytshelgen. Her blot nogle få eksempler på Skt. Mikaels virke i historien. Men temaet det godes kamp mod det onde, eller lysets kamp mod mørket, er jo at finde i mange sammenhænge som tema i bøger, film og musik gennem tiderne. Mozarts opera Tryllefløjten er et godt eksempel på et mikaelisk drama, der uden at selve navnet Mikael bliver nævnt, indeholder temaet lige fra begyndelsen. Her har Prins Tamino forvildet sig bort fra sit selskab i nogle øde bjergegne. Han angribes af en kæmpe slange, men frelses af Nattens Dronnings tre damer, som dræber slangen med deres spyd. Operaens kærlighedsdrama med de elskende Tamino og Pamina foregår i spændingsfeltet mellem mørke og lyse kræfter i skikkelse af den onde Nattens Dronning og den gode og vise troldmand Sorastro, som godt nok i begyndelsen fremstilles ond, men ved nærmere bekendtskab viser sig at være det modsatte. ***

7


Både i tiderne, hvor de mange mikaelske udtryk stammer fra, såvel som i dag, var menneskenes bevidsthed i sommerhalvåret meget ude i naturen. Sanselivet flagrede ude blandt lys, varme, farver, dufte, fester, liv og glade dage. Den åndelige bevidsthed havde - og har- trange kår i sommertiden. Men når mørket igen meldte – melder - sig omkring efterårsjævndøgn, kunne – kan - den indre verden komme stærkere til bevidsthed. Og på vej ind i den mørke tid, hvor ydre og indre drager kunne lure, havde man brug for Mikael ved sin side. Derfor lagde man Mikaelsdagen på dette tidspunkt i september. Mennesket i vor tid har en veludviklet evne til at iagttage verden omkring sig, og derefter tænke over det iagttagede. Det er så almindeligt, at vi ikke tænker over det. Det sted i os, hvor disse tanker/ forestillinger kommer til stede, var ifl. Rudolf Steiner i tidligere kulturer skueplads for guddommelige åndelige væsner – engle. Man fornemmede at tankerne blev givet en som gave fra den åndelige verden. Menneskene havde således en mere direkte og umiddelbar forbindelse med den åndelige verden og med sin engel, om man vil. Nogle var meget forbundet med disse væsner og handlede ud fra guddommelige åbenbaringer. Men det vil også sige, at man havde en begrænset fri vilje - det var ”gudernes vilje” der rådede. Fra denne tid stammer mange af de oprindelige eventyr, myter og legender, der bærer åndelige sandheder i sig. Denne evne til at være tættere forbundet med den åndelige verden, svandt, iflg. Rudolf Steiner, ind, i takt med at menneskene fik en højere grad af fri vilje, af selvstændighed i forhold til den guddommelige verden – englene trak sig lidt tilbage for at gøre plads til nye skridt i udviklingen. Den intellektuelle erkendelse tog over og blev til en evne, vi har i dag - men på bekostning af det mere umiddelbare forhold til englene og den åndelige verden. Nu opleves tankerne ikke som gaver fra den åndelige verden, men som bevidste tanker, man selv har dannet i sit indre. I dag har mennesket sin frie vilje og kan bevidst rette blikket efter sin engel og den åndelige verden igen, hvis det er det, det vil - eller det kan lade være. Men Rudolf Steiner giver et bud på retningen, hvor man kan søge, og måden man kan gøre det på. ****

8


Efter at have været delvis glemt, kan man sige at Rudolf Steiner har givet Skt. Michael ”nyt liv”. I sine mange foredrag nævner han Skt. Mikaels betydning igen og igen, som tidsånd eller tidsengel, med særlige opgaver for menneskeheden. Rudolf Steiner siger blandt andet om Skt. Mikael: ”Han skal hjælpe menneskene til at blive den oversanselige verden bag den sansbare og materielle verden bevidst”. ”Forbinde tænkningen med den moralske verdensorden, så handlingerne også bliver i overensstemmelse hermed”. Nogle af de moderne drager er den rene materialistiske tankegang. Der, hvor det ellers frie menneske bliver slave af materialistiske frembringelser. Men naturligvis også det onde i verden, og måske i os selv - hører til de drager, der kræver kraft og mod at bekæmpe. I det gamle billede, hvor ridderen kæmpede mod dragen, var det sværdet eller spyddet, der var våbnet. ”I kampen mod de moderne drager, er det den åndsinspirerede tænkning og erkendelse, der er våbnet”. Det er den, de moderne Mikaelsriddere må arbejde på at udvikle. Det var Rudolf Steiners ønske at stille antroposofien i ”Mikaels” tjeneste, og det kan tydeliggøres med et citat fra Jakob Kvalsvaag artikel i tidskriftet ”Steinerskolen 3/2003”: ”De åndsvidenskabelige beskrivelser kan med en vis ret kaldes en ”ny mytologi”, for de er billedagtige tanker eller tankefyldte billeder, ment som grundlag eller støtte for de mennesker, som i denne problemfyldte tid søger åndelig indsigt og forståelse.” ”Hvad Rudolf Steiner gør, er at bidrage fra sit ståsted, sådan at enhver, som føler sig berørt af hans ord, i frihed kan vælge at forbinde sin tænkning, sine hjertekræfter og sine viljeshandlinger med dette åndsindhold.” ***** Rudolf Steiner pædagogikken er på en måde også en ”Mikaels pædagogik”. I de yngste klasser lægges en kim til en moralsk opdragelse. Det sker gennem de billeder, der bliver givet børnene via fortællinger – eventyr, myter og legender – som læreplanen anviser for denne alder. Børnenes levende og fantasifulde forestillingsliv, samt evne til at danne sig indre billeder ud fra det talte ord, er ligefrem en særlig evne i denne alder. Med denne ”billedbevidsthed” får de lejlighed til at sanse de åndelige sandheder, som disse fortællinger indeholder. Betydningen af, at børn på de yngste klassetrin får mulighed for at leve sig ind i disse fortællinger, kan understreges af et citat af den norske steiner-

9


pædagog og lærer Gulle Brun: ” De ægte eventyr er opdragende moralnormer i billeddragt. I dem ligger skjult, hvad mennesket må vide for virkelig at blive menneske – finde frem til sit urbillede”. Der dannes ved indlevelse i disse mægtige ”billeder” en ”moralskat” i sjælen. Når sjælekræfterne så frigøres i årene omkring puberteten, og den selvstændige dømmekraft spirer frem, skulle det gerne være en dømmekraft, der er forankret i og påvirket af denne ”moralskat”, så det er med en god social forståelse samt en sund og stærk moral, det unge menneske træder ud i verden med ord og handlinger. Sker dette, så har ”Steinerpædagogikken” virket, og i den forstand er det ”Mikaelspædagogik” vi driver i Rudolf Steiner Skolerne. Og forhåbentlig vordende Mikaelsriddere vi har i klasserne - verden har hårdt brug for dem. I ungdomsårene fra omkring 8. klasse kan denne udvikling yderligere hjælpes på vej gennem undervisningen. For selvom dømmekraften er forankret i barndommens ”moralskat”, kan der på dette – for mange – turbulente alderstrin være brug for vejvisere i livet. Her kommer biografierne ind i undervisningen. På dette alderstrin kan og skal der ikke moraliseres. Eleverne skal selv vælge sine idealer, og med dem bygge videre på de værdier, de har med sig. Det kan blandt andet gøres ved at arbejde med store personligheders biografier. Mennesker som på den ene eller anden måde har udrettet noget her i livet – menneskeskæbner på godt og ondt. Personer, hvor det hos hvem er muligt at finde sande og uforgængelige idealer – i modsætning til tidens mange idoler som ungdommen er omgivet af, men som kan have sæbeboblens karakter over sig og briste hvad øjeblik, det skal være. Betydningen af sande idealer, er selvfølgelig læseren almindelig kendt. Men Rudolf Steiner understreger betydningen i et foredrag fra 1921 med en form for en analogi: ”Akkurat ligesom en krop har brug for et sundt knoglesystem, hvis mennesket ikke skal vakle af sted, så har astrallegemet med jeget i sig brug for idealer i den alder, hvis det skal udvikle sig på rette vis. Det må man tage fuldstændigt alvorligt. Idealer med viljesagtig karakter, det er det, vi nu må føje ind i astrallegemet som et fast skelet.” Eksemplet med biografierne er også ét eksempel på Steinerskolers lære-

10


plans bærende idé – nemlig at fagene, emnerne og undervisningen også har til opgave at gribe eleverne, dèr hvor de er, og udvikle dem til dannede mennesker. ****** Med ovenstående betragtninger in mente, er det derfor en naturlig og selvfølgelig ting, at vi i Rudolf Steiner Skolerne fejrer Mikaelsdagen d. 29. september. Vi fejrer en impuls, som på en måde er i skolen hele året, men som i Mikaelstiden optræder i ren form og bliver markeret med en fest – ”en fest for en engel” - og det dén står for. Men det er vigtigt at bemærke, at der er to sider af en sand ”Mikaels” fejring. Den ene er festen med eleverne – legender, sange, vers og skuespil mv. Den anden er – i frihed selvfølgelig – at den voksne forbinder sig med ” den nye mytologi”, som Rudolf Steiners åndsvidenskablige betragtninger om Skt. Mikael blev kaldt tidligere i artiklen. ******* Skt. Mikaelsfesten er for så vidt ikke en fest, der bygger på traditioner som f.eks. Julen. Men en fest, der skal skabes på en ny måde hvert år, og som man må være (ånds)nærværende for at kunne skabe og deltage i. Skt. Michaelsfesten – en fest for en engel – derfor. God Michaelstid 2013

11


Eurytmi i børnehaveklassen. Af Tanja Schmedes Enevoldsen, Børnehaveklasselærer I børnehaveklassen har vi hver fredag den glæde, at Susanne Iversen kommer over til os og har eurytmi. Mange af børnene kender disse timer med Susanne ovre fra børnehaven, og det er tydeligt at gensynsglæden og oplevelsen af genkendelighed er stor. Vi begynder med at få ro på kroppen. Vi står og tripper, til vi har fået samlet vore fødder helt sammen. Derefter krydser vi vore arme over brystet, så det danner en stjerne. Så begynder vi dagen med at sige dette vers: Fra hoved til fod er jeg Guds billede. Fra hjertet op til himlen Hilser jeg glad denne dag! Hver gang er der en ny fortælling, der fortsætter fra sidste gang. Vi bevæger os efter Susannes bevægelser, og vore arme og ben bevæger sig glidende, søgende, mens vi lytter til eventyret. Så sætter vi os ned i en kreds, og sammen genfortæller vi, hvad der skete sidst, da vi forlod vore hovedpersoner, skurke og helte. Der falder en blid og stille ro over alle i lokalet; vi fordyber os i beretningen, forestiller os, at vi er med i eventyret, og at vi, sammen med vores helt, kan gøre en forskel. Ind imellem kommer vi op at stå, og ofte kommer der en dramatisk bevægelse i gang for os alle sammen, mens vi bølger fremad i cirklen og med armene viser handlingen i vort eventyr. Når Susanne har nået endnu et højdepunkt i sin beretning, slutter hun brat, så vi næsten ikke kan holde spændingen ud, ind til næste gang. Ind imellem alt dette har vi også sagt dette lille vers: Lille stjerne milde stjerne Lyse for mig vil du gerne. Så jeg trygt min fod kan sætte, lyse, gode stjerneven. Og så, til sidst, når vi alle igen står i kredsen, samler vi os, fødderne kommer på plads, tæt samlet, vi krydser armene over brystet til en stjerne, og med klare stemmer siger vi: Lad livet leve i mig. Lad livet strømme i mig.

12


Lad livet lede mig pĂĽ vej, for over mig lyser en stjerne, det bĂŚrer jeg i mit hjerte. Far vi, far va, far vo, far vel og tak for i dag!

13


Det vi vander, er det der gror. Af Mette Zommer, SFOén ”Hvorfor giver du ikke mig hånd også”, spurgte Merethe mig på kontoret, da jeg på et tidspunkt gav Birgit hånd og ikke hende. Det var vist ikke første gang, jeg kun gav Birgit klørfem. Jeg tror, at jeg tænkte noget med, at jeg nok ville forstyrre Merethe i sit arbejde, og ikke ville være til besvær. Men hvad ligger der egentlig i det på forhånd aftalte håndtryk? Anerkendelse! Fysisk kontakt, øjenkontakt og anerkendelse af, at ”jeg ser dig”. Selvfølgelig er det vigtigt og på niveau med så meget andet. Merethe, tak for din udtrykte ærlighed. Det har sat en masse tanker i gang i mig. Hvordan skulle vi også nogensinde komme nogen steder uden ærlighed. Vi må starte, hvor vi er, og bruge vores mund til at udtrykke det der fylder, og det vi undrer os over. Alle er nok enige om, at det er vigtigt at føle sig set, hørt og forstået. Det gælder for børnene, og det gælder for alle os andre. Hurra for at vi på skolen hver dag giver hinanden hånden, så vi som et minimum ser og anerkender hinandens eksistens. Jeg ser, hvordan mine kollegaer har lange dage ofte uden pauser. De har favnen fuld af frugt og blomster fra haven. Under armen har de deres mænd, der er med for at sætte hylder op, og deres børn og venner er med som vikarer. Deres hjerter er fyldte af alt, de mærker børnene har brug for, og som de forsøger at finde tid og rum til at opfylde. Hvert barn med hver deres særlige behov. Jeg hører, hvordan både Anita og Tanja vælger at fortælle eventyr og historier, når vi spiser sammen med børnene, fordi børnene elsker og efterspørger det. Hvornår de selv får spist, ved jeg ikke, jeg ser dem bare investere og investere alt de har, at give ned i mindste detalje. Jeg oplever, hvordan Tanja tør sætte sig selv i spil, og sige det hun mener til både børn, forældre og kollegaer, og dermed skabe en uvurderlig og reel mulighed for bevægelse og udvikling. Og samtidig holde et antal bolde i luften, som jeg ikke engang kan tælle til. År efter år hører jeg Anita fortælle eventyr og skabe en æstetisk oplevelse, der beriger os alle, og ser hvordan hun holder en ramme og samtidig giver plads til børnenes input og begejstrede følelser på en levende måde, som var det første gang hun gjorde det. Jeg ser hver dag faglig kompetence, der støtter børnenes positive udvikling på alle tænkelige måder og planer. Jeg ved, at mange lærere og pædagoger tænker og planlægger i fritiden og har børnenes udfordringer med i hjerter, bønner og drømme om natten. Ja alle får løn, men det ville vi også gøre for at drikke kaffe, være ligeglade og

14


bare lire en dag af. Når der er sygdom, forsøger det øvrige personale at få en uløselig ligning om alles bedste til at gå op. De gennemfører en dag med smil på læberne og giver alt - og mere til - med en normering, der i forvejen, efter min mening, er uhensigtsmæssig for både børn og voksne. I hvert fald i forhold til, hvad man kunne støtte af positive intentioner, initiativer og udvikling af selvværd og meget mere, hvis børne - og ungeområdet blev prioriteret højere. Hvad vi ikke kunne udrette, hvis verden kunne få øje på det vigtige stykke arbejde, det er, at støtte dannelsen af hele mennesker i balance. Hvis verden kunne se pædagogikkens betydning og se at ”Verdens største problem kunne være løst, da det var lille”, (Lao Tse), ville det måske give bedre vilkår og mere overskud i hverdagen. Men mon ikke selv politikerne gør, hvad de kan, med det de har at gøre med. Jeg ser et inspirerende flammespor efter Gyrd, når han går gennem skolegården, dedikeret til hver eneste skridt han tager på og for denne skole. Dedikeret til at bringe sundhed og ærlighed på alle planer ind i børnenes liv. Min tid med ham som kollega gav mig endnu et indblik i, hvor meget hjerte, der investeres i det, der for mange er et stykke umiddelbart usynligt arbejde. Jeg ser Nina løfte en opgave, jeg end ikke kan overskue at tænke på. Med fagligt overblik og oprigtig interesse for hvert barns trivsel og udvikling. Jeg ser Christoffer, der kaster sig rundt i leg og møder børnene i deres univers, og i handling lader dem vide, at de er berigende at være sammen med. Jeanette hilser og giver hånd, uanset om hun er begravet i vasketøj eller har travlt med noget andet. De få gange jeg har haft fornøjelsen af at gå ture med Bjørn sidste år, fik mig overbevist om, at jeg til enhver tid ville sætte mine egne børn i den klasse på den skole, hvor han skulle være klasselærer. Aldrig har jeg mødt så troværdig, levet og levende Steiner pædagogik og ikke mindst mod til at være ærlig og ikke postulere at have et endegyldigt svar på alt. Respekt! – Tak for nogle uforglemmelige faglige og personlig udviklende uger, som jeg oplevede befriende fri for ego . Jeg kunne blive ved, for jeg ser hver eneste dag pædagoger og lærere gøre det bedste de kan, men får det alt for sjældent sagt. Også selv om jeg godt ved, at det jeg vander, er det der gror. Og hvor jeg dog kun ønsker en arbejdsplads, hvor vi som kollegaer dyrker det gode i hinanden, til gavn for alle parter, børn som voksne. Gennem de sidste år på skolen har jeg, som jeg ser alle mine kollegaer gøre, gjort en indsats ud over det, jeg er ansat til både praktisk og energetisk. Jeg brænder for børnenes positive udvikling i en grad, der giver selve livet mening. Jeg brænder for menneskets udvikling af hjerteenergi på

15


jorden. Jeg ruller mig i mudder, i alle naturens årstider og ødelægger mit eget tøj ved det. Og jeg elsker hvert sekund, fordi det er vigtigere og større end noget andet. Jeg oplever børnene tabe sig selv og få hul i gennem til sjælen, tilliden og troen på at livet er det bedste i verden. Oplevelser og overbevisninger de kan trække på resten af livet, for at kunne vende tilbage til den sandhed de kommer fra. Jeg ser dem åbne deres hjerter og for en stund slippe de bekymringer eller negative fejlfortolkninger af livet, som jeg også ser fylder og tynger deres små hoveder, færden og ageren i fællesskabet. De øjeblikke er min egentlige løn. Mine kroner og ører løn kan jeg selvfølgelig ikke undvære, men det er ikke det, der får min ild til at brænde. Jeg ved, at mine kollegaer alle kunne lave deres egne lange lister over ting de lægger i deres arbejde, som er ud over det de får økonomisk betaling for. Til dig kære forælder, så pust alt hvad du kan til ilden i dit barns lærere og pædagoger. En slukket ild i en lærer betyder en afgørende forskel for dit barn. Dit barn kan ikke sige en lærer op, så det har brug for din hjælp til at dyrke det gode i lærerne. De er nødtvunget til at være i atmosfæren af enten positiv eller negativ energi og humør. Se lærere og pædagoger for al deres positive intention, også når du fortæller om det, du gerne vil have anderledes, og vid den er der: den altid positive intention! I hvert fald tror jeg af hele mit hjerte på, at der bag enhver handling altid er en positiv intention eller et uopfyldt behov. Det gælder for børn og også for voksne. Jeg er her kun få timer, og investerer det, jeg kan med mine resurser. Jeg ser mine kollegaer lægge hjerte i deres arbejde i mange timer hver eneste dag, og gå forrest med det de kan. Jeg gør det, med det jeg kan. Hvis vi dog bare alle havde indblik i, hvor meget vi alle hver især investerer. Børnene er omgivet af folk, der alle hver dag, gør det allerbedste de kan for dem. Både her på skolen, i fritiden og hjemme, hvor forældre gør det allerbedste de kan. Vi kan ikke sammenligne liv eller resurser, men vi kan have tillid til, at vi alle på hver vores måde gør, det bedste vi kan og forsøge at dyrke det, vi gerne vil have mere af i denne verden. Peger vi én finger af andre peger tre mod os selv. Ingen problemer løser sig ved at kaste mistillid, dom og projektioner efter hinanden. Hvem ønsker krig i verden eller i de indre verdener i os selv? Vil vi have det positive til at vokse, må vi vande det vi gerne vil have mere af. Anerkend din kollega, dit barns lærer, din nabo eller et hvilket som helst andet medmenneske, for det, du kan få øje på, hun eller han gør godt. (Sig selvfølgelig kun noget du mener, ærlighed mærkes og tomme ord kan måske virke modsat.) Kan du ikke få øje på noget, så led indtil du finder en lille bitte ting, og få det til at vokse, ved at fokusere på det. Dyrk det og

16


vand det. Det kan betyde om en ild brænder eller brænder ud. Lad os alle dyrke den grundlæggende pædagogik, som alt og alle er enige om er et befordrende miljø for hvad som helst, - lad os dyrke anerkendelsen. Det er eksistentielt vigtigt at føle sig set, hørt og forstået. Det gælder for børnene, og det gælder for alle os andre. De gange jeg har modtaget en eller anden form for taknemmelighed, eller er blevet set i mit arbejde, har betydet mere end afsenderen nogensinde vil ane. Det kan være afgørende for lysten til arbejdet, der kan falde som dominobrikker og ende med at betyde noget for selve lysten til livet. Den magt har vi alle til at påvirke hinandens liv. Hvordan bruger du din.?

17


Første periode i 1 klasse I 1. klasse har vi lige afsluttet den første formtegningsperiode. Den første skoledag bliver børnene præsenteret for den lige og den krumme, som de tegner i deres nye hæfte. Hvad er den lige og den krumme? Ja, hvis man tager essensen ud af alle de utallige former, der findes, er det enten lige eller krumt og den krumme findes i uendelig mange variationer. Således øver vi at tegne forskellige former som optakt til de store bogstaver, som jo tydeligt nok er lige og krumme former. Vi tegner forskellige former, ikke for at det skal ligne noget, men for at styrke formsansen og motorikken. Når vi kigger ud i naturen, vil vi oftest se krumme, organiske former. Selv det, der tilstræber det lige, som træernes stammer, er krumme. I vores knogler oplever vi også variationer fra den runde kranieform til den mere lige skinnebensknogle. For at finde det lige, skal vi i naturen faktisk til krystallernes verden, ellers er det menneskeskabt. Så man kan godt sige, at den buede, organiske form er udtryk for det levende, og den lige, krystallinske form udtryk for det døde/ikke levende. Bogstaverne er jo abstrakte symboler, som bruges til at fastholde/ gengive noget levende. Det levende er sproget, som kun lever i nuet og med det samme forsvinder. Det kan vi fastholde med skriften, hvilket vi har stor gavn af som mennesker. Derfor skal børnene lære skriften og bogstaverne at kende. Men vi prøver at skabe symbolerne ud fra levende billeder, så det giver mening for de små børn.

18


19


Høstperiode i 3.J Af Jane Lindved Markussen, klasselærer I 3. J begyndte vi året med at høre om hedebondens liv i slutningen af 1800-tallet. Men vi skulle ikke bare høre om, hvordan livet var dengang, vi skulle også selv prøve at få mad på bordet som i gamle dage. Dette arbejde begyndte egentligt allerede i foråret, da vi tog på så-tur til Hertha. Det var en herlig tur, hvor vi både prøvede at malke en ko, og at så et lille stykke mark til med byg, rug, hvede og havre. Dagen sluttede med at vi hjalp Lars-bondemand med at slippe alle de forårskåde kalve fri på marken. Hele klassen skulle danne ring omkring marken, så kalvene vidste, hvor tråden var. Eleverne gik til opgaven med en vis skepsis, for hvad nu hvis kalvene alligevel overså tråden? Alt gik heldigvis efter planen, kalvene blev på marken. Da sommerferien sluttede, var kornet modent, og vi tog igen en tur til Hertha. Kornet blev høstet med le, og bundet i fine neg, så vi kunne tage det med hjem i klassen. Herefter var hele klassen omdannet til kornkammer i flere dage. (Billede 2)

Vi tog en tur i skoven, hvor vi fandt pinde, som var velegnet til plejl. Efter en dags snittearbejde og lidt hjælp fra Søren Christensen, var plejlene færdige. Vi kunne nu slæbe alt kornet ud i skolegården og begynde at tærske løs på det. Det blev hurtigt afklaret, hvem der havde fundet de bedste pinde, da en del af plejlene knækkede ved første slag.

20


Ved fælles hjælp fik vi tærsket alt kornet, som nu skulle sorteres. I flere dage sad eleverne og sorterede skidt fra korn, så vi til sidst havde en fin lille pose korn, som vi kunne tage med til Skovmøllen ved Moesgård, hvor vi malede det til mel. Så skulle der gøres klar til høstfest. Der blev plukket æbler i alle de små haver. Æblerne blev med SFO’ens hjælp skabt om til tørrede æbleringe, æblemarmelade og æblemos. Det sidste korn blev valset og sammen med melet blev det til at hav af boller, vi kunne servere for forældrene til høstfesten. Fredag den 13. september blev klassen pyntet op, vi lagde duge på bordene, hentede blade og pynt i skoven og lavede et kæmpe fælles høstmaleri på tavlen. Så var der klart til, at forældrene kunne komme og nyde alle de boller og kager, vi havde arbejdet flittigt for at frembringe.(Billede 5) Eleverne havde glædet sig specielt meget til denne dag, for ikke nok med at de skulle servere deres hjemmelavede boller og kage for forældrene og underholde med en lille fløjtekoncert. (Billede 6+7) Nej, de skulle som en overraskelse også lære deres fædre at hækle. Det viste sig at være ret underholdende, og flere fædre gik til opgaven med stor entusiasme… (Billede 8+9) Tak for indsatsen fædre, jeres fælles flid er blevet til et lidt skævt men meget hyggeligt slumretæppe til klassen.

21


Hold-kæft-bolsjer og bølgebrus Af Saskia Haas Ehmsen, lærer i 4. klasse Et billede fra 4. klasse I modsætning til det gamle jødiske folk, som vi levede med i 3. klasse, så mærkede vikingerne det guddommelige i naturen omkring sig, og havde en dybfølt forbindelsemed de kræfter, der omgav dem i deres daglige liv. Den gammeltestamentlige Gud åbenbarede sig, når han havde et bud til sit folk. De nordiske guder var påtrængende og nærværendepå en helt anden måde. For at mærke og lytte til kræfterne i naturen, tog 4. klasse ud på en tur. Ingen af eleverne vidste hvorhen eller hvorfor, men vejrguderne bakkede op om missionen, og det var en perfekt dag! En stærk efterårssol og en kraftig lun vind, der gjorde luften varm og frisk på samme tid og fyldte Strandvejen med en konstant baggrundslarm af bølger og raslende blade. Første stop var skoven oppe ved hotellet. Gåturen derop foregik med lystig snak om alt imellem Ipads, etiketten omkring opsamling af hundelort, Justin Bieber, nye legeaftaler og længden på en gennemsnitlig dinosaur... Men ved skovkanten gjorde vi holdt. ’Hvad er det allervigtigste, der skal til, hvis vi skal lytte til, hvad omgivelserne vil fortælle os?’ blev de spurgt. Svaret var rimelig entydigt (gudskelov): ’vi skal tie stille’. ’Rigtig fint. Nu skal vi gå en tur, og vi skal lytte og se, om vi kan høre, hvad der er omkring os. Men vi skal være fuldkommen stille. Ingen må sige et ord på hele vejen. Først når jeg siger til. Men det er rimelig svært,

22


det ved jeg, så her i min kurv har jeg et tryllemiddel, der åbner og udvider jeres ører og lukker jeres mund. Tør I godt prøve det?’ Det turde 4. klasse godt. Og op af kurven blev den magiske bøtte langsomt trukket frem, alle stod fuldstændig forstenede - for hvad nu hvis læreren virkelig kunne lidt magi? Låget blev langsomt lirket op, alle holdt vejret, indtil indholdet viste sig, og alle pustede ud med et genert grin eller et lille forventningsfuldt jubelråb over synet af 30 store, farvestrålende hold-kæftbolsjer. Opstemte tog alle et stort bolsje i munden, og så gik turen igennem skoven, langs vandet. Ikke én sagde et ord. Alle lyttede og kiggede. Og havde det ikke været for den stærke duft af lakrids og røde farvestoffer, der pludselig fyldte vore næsebor, så havde alle vores sanser været orienteret omkring lyden og lugten af skov og hav. Vi hørte bølgernes brus, bækkens pludren, et lille vandfalds rislen, mågens ucharmerende skrig, gruset under vores fødder, puslen ved siden af stien,et par gamle damer, der sad og snakkede på en bænk (selvom de blev særdeles mundlamme, da 30 børn lydløst vandrede forbi dem med unaturlige buler på kinderne), og ikke mindst vores eget åndedræt blandet med lyden af lidt smask og bolsje mod tænder! Stien førte ned til vandet, og her var en bålplads. Her satte hele klassen sig ned, stadig ikke et ord blev ytret, og alle så på, at der blev tændt et lille bål. Nu blandede lyden af gnister og fortærende ild sig med larmen fra bølgerne, og lugten af røg fik fjernet de sidste duftspor af lakrids. Solen bagte ned på vores hoveder oppefra og blandede sig med den varme, der nu spredte sig fra midten af vores kreds. Stadig lyttende og med øjne fikseret i en blind stirren på bålets flammer, begyndte fortællingen om jordens skabelse ifølge den nordiske mytologi. Om Ginnungagap, om mødet mellem Niflheim og Muspelheim, om jætten Ymer og koen Audhumbla, om Odin, Vile og Ve, der dræbte Ymer på blodig vis og brugte hans krop til at skabe jorden og formede de første mennesker Ask og Embla. Og sidst, men ikke mindst, om Yggdrasil.

23


’Nu må I gerne sige noget…’ Der forblev helt stille… ’Må vi gå ned til vandet?’ Og med et forløsende brøl løb 30 børn ned til bølgerne, hvor der blev råbt om kap med havets brusen. Alle mærkede det kolde vand og sandet mellem tæerne, og langsomt blev lærerens kurv fyldt med Ymers tænder.

24


STU-Turmalin Af Annett Schlobom

Starten af sommerferien gik med spænding. Det store spørgsmål var, om vi kunne starte med Ungdomsuddannelsen STU- Turmalin til august 2013. STU står for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. I to år har en stor gruppe af forældre fra Specialklasserne i Rudolf Steiner Skolen i Aarhus, og medarbejdere fra Specialklasserne samt fra Hertha Levefællesskab, arbejdet aktivt for at få et tilbud efter endt skolegang til deres børn – en ungdomsuddannelse, som hviler på Rudolf Steiners tanker om socialterapi. Desuden er der et samarbejde med arbejds- og bofællesskabet Tornsbjerggård, og ikke mindst med Vendepunkt DOF. Lige omkring begyndelsen af vores sommerferie kom den første bevilling til en elev, og siden hen blev det til tre elever, som startede på uddannelsen Turmalin den 12.august . Vi er så heldige at kunne leje lokalet ”Stalden” som ligger i bygningen på Rudolf Steiner Skolen, hvor deres overskole med elever fra 8.-12.kl. er.

25


Vi er meget glade over at have skabt et unikt tilbud, som i sig har en bred palet af teoretiske og praktiske fag, som taler til det hele menneske og bl.a. har fokus på den unges udvikling af selvstændighed og egne evner. Hertil kommer muligheden for inklusion. Se og læs mere om Ungdomsuddannelsen Turmalin på hjemmesiden: http://stu-steinerskolen-aarhus.dk/ Alle tre elever på Turmalin har gået i Specialklasserne, og to af dem har været to år på Tolne Efterskole. Det har været en meget god start med glade piger, som var forventningsfulde og spændte. Vi har været mange gange på besøg i Specialklasserne for at hilse på vores gamle venner. Ønsket om at deltage sammen med de ældste elever fra Specialklasserne i idræt og synge med i deres kor blev opfyldt, og vi nyder det hver eneste gang. Dette, og glæden ved at vi får besøg af de ældste piger fra Specialklasserne i vores kunsttimer, gør at vi er deltagende i en større social sammenhæng mange gange om ugen. Vi arbejder med det kunstneriske, både teoretisk og praktisk, to gange om ugen, nemlig mandag og tirsdag. I den teoretiske del skulle eleverne finde en dansk kunstner, som de skriver en biografi om frem til efterårsferien. I praksis på kunstværkstedet arbejder vi med ”Blandeform” hvor vi maler, klipper og tegner udfra emnet rum. Onsdage køre vi med bus nr 112 til Herskind , hvor vi er i Hertha Levefællesskab, her bor omkring 130 mennesker, hvoraf 20 er udviklingshæmmede. Her arbejder vi på de forskellige værksteder, fra jord til bord. Vi får kendskab til bageri, mejeri, landbrug, gartneri og håndarbejde, både praktisk og teoretisk. Vi har bagt pizza i en udendørsovn, og vi har lavet sorbetis og flødeis med citron, appelsin og chokoladesmag. Onsdag eftermiddag deltager vi i Herthas skuespil med kor og orkester. For tiden bliver der øvet Tryllefløjten af Mozart . De sidste to dage i ugen er vi igen på Rudolf Steiner Skolen i vores lokaler. Vi har allerede været på et par udflugter: vi var på AROS kunstmuseum , besøgte Aarhus festuge og var på STU messen i Silkeborg. Torsdage forbereder vi mad til salg i kantinen på overskolen om fredagen. Her har vi nu solgt pasta med hjemmelavet pesto og vores fantastiske solbær og kirsebærsorbetis. Vi har også lavet pandekager, som vi solgte til Specialklasserne. Vi beskæftiger os i madværkstedet, både med den praktiske og den teoretiske del, som for eksempel regnskab. Hvis vi nu skulle få et overskud ved vi allerede, at vi vil bruge det til vores tur , som skal går til Berlin. Vil vi rejse sammen med de ældste piger fra Specialklasserne . Fredag deltager vi i kor sammen med overskolen hvilket pigerne er glade for.

26


Vores STU ungdomsuddannelse optager nye elever hele året, og vi tager med glæde imod unge mennesker mellem 16 og 25 år med særlige behov. Kender du eller har du selv et ungt menneske, der står og er klar til en ungdomsuddannelse STU er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak og et evt. besøg. Vi kan kontaktes på: Mail,mobil….. Se mere på vores hjemmeside: http://stu-steinerskolen-aarhus.dk/

27


Opstart i Specialklassernes 8/9 kl. Af Kirsten Lauritzen

Klasselærer i Specialklassernes 8/9.kl.

Det var ni meget forventningsfulde og skoleparate 8/9.klasse elever, der vendte tilbage på skolen efter en lang, god sommerferie. De havde uden tvivl nydt ferien og berettede vidt og bredt om alle deres oplevelser. Alligevel var der ingen tvivl om heller, at de glædede sig til at se deres skole kammerater og komme ”på skolebænken” igen. For mig som lærer er det en ren fornøjelse at starte et nyt skoleår op med så glade og motiverede elever! Så vi gik straks i gang med vores første periode i hovedfag: En biografi om H.C. Andersen. Alle havde hørt eventyr af H.C.A. og kunne nævne flere eksempler. Men ingen havde hørt om hans eget liv. Hvordan var H.C.A. som barn? Hvor boede han? Hvordan var hans familie og venner? Havde han kærester? Hvad drømte han om at blive? Og hvordan blev han berømt? Hver dag fortalte jeg et lille stykke af hans liv, helt kronologisk, og hver dag blev der flittigt skrevet, tegnet og genfortalt. Vi gjorde en stor dyd ud af at skrive pænt og ordentligt, og gav os god tid til at tegne i både hæfter og til klasseværelset. Der kom rigtig mange gode snakke om, og undrende spørgsmål til hans biografi. Eleverne var alle klar over, at H.C.A. blev meget berømt, men de havde svært ved at forstå, at han så ikke var lykkelig hele tiden. Ud fra denne undren, fik vi os så derfor en samtale om, hvad det vil sige at være lykkelig og hvornår man er det? En anden ting der undrede dem var, at H.C.A. var meget ensom. Han havde jo så mange venner og blev inviteret rundt hos alle mulige folk! Hvordan kan man så være ensom? Så en snak om ensomhed blev det også til. Som afrunding på perioden lavede jeg en lille quiz og jeg må sige, at jeg var imponeret over, hvad de kunne huske af hans biografi. Det kan nemlig godt være rigtig svært at huske! ! Men selv små detaljer, som jeg ikke lige forventede de havde bidt mærke i, havde de husket. Nu er perioden afsluttet, og vi er gået i gang med en anden spændende periode, Renæssancen, som jeg personligt er meget begejstret for, og har glædet mig til at bringe videre. Så det håber jeg smitter af på eleverne!

28


29


Vinderne vandt et overskæg På overskoleturen 2013 var hovedaktiviteten "De Olympiske Lege". Som aktiviteter i OL var bl.a.: "Blind-Fodbold ", også kaldet ”Kofodbold”, hvor man fik plastikkopper på øjnene, der havde et lille hul i enden. "Blind-labyrint": Her fik man bind for øjnene, og så skulle man, ved hjælp fra en kammerats stemme, finde vej gennem en labyrint. "Capture the flag": Her blev der lavet tre store hold, formet af seks mindre hold. Disse tre hold fik hver nogle spillekort, som herefter blev fordelt blandt spillerne. Og med disse kort blev der så krig, hvor målet var at tage fjendens flag og bringe det tilbage til holdets egen base. Vinderne af OL var et hold med navnet: E i ottende. De vandt som præmie: et overskæg, en slikbar og en karamel.

Teater "In the dark" I nattens mulm og mørke sad vi sammenpresset rundt om bålet. Vi fremførte teatersport for hinanden. Teatersport er en kombination af sport og teater, hvor det handler om at improvisere i fælleskab. Der er ingen hjælpemidler i form af replikker og rekvisitter. Teatersport kan fx. være tre modige personer, der stiller sig frem og udfører et emne valgt af publikum. Et lille eksempel kunne være Harry Potter og ud fra det improviserer de tre tilsammen en scene. Det er en sjov og social aktivitet selvom, det for nogle kan være grænseoverskridende idet, at det kræver et vist mod at turde stille sig frem. Det gjorde overskoleturen meget sjovere. Af Agnes, Katrine (12.kl.) og Cæcilie (11.kl.).

Skrevet af Zacharias (10.kl.) og Carl Johan (9.kl.).

Hele overskolen forsøger at hoppe på samme tid i gården ved spejderhytten på Djursland.

30


Bombastisk karry fra Bombai Efter en hård dag satte vi os til bordet med sultne maver. I dette øjeblik mødte synet af en Bombastic, dellefantastic karry fra BOMBAI os. Vores smagsløg hoppede af lykke ved første skefuld. Smagen var overvældende, og intet andet end et fyrværkerishow, der aldrig ender. Vi gik fra bordet godt tilfredse, mætte og med opknappede bukser, alt i alt en uforglemmelig 5 stjernet middag! Med denne oplevelse og med appetit på mere kan vi ikke vente til næste gang, kokken Carina svinger med krydderierne!!! 5 stjerner NADIA og SATYAS "GUIDE TIL EN GOD AFTEN"

31


Smedning med 9.klasse. Af Tanja Schmedes Enevoldsen, smeden Den første dag i skoleåret kom de med forventningsfulde øjne og villige skridt og satte sig omkring bordet i smedjen. Det var som om, de havde ventet på dette tidspunkt i deres skoleliv, hvor det var dem, der skulle prøve kræfter med det glohede jern og den store smedehammer. Siden slutningen af 5.klasse har jeg haft dem til håndarbejde! Vi har arbejdet med stof og tråd, børnene har taget sykørekort med tungen lige i munden, trædet nålen, spolet undertråden og holdt øje med sømrum og om man nu syr ligeud. Og så er de blevet selvhjulpne, har lært at mestre symaskinesyningens kunst og har syet lækkert tøj, som man har lyst til at tage på en kold forårsdag. Her i sommer tænkte jeg, at nu er disse blevet unge i 9.klasse, og hvordan mon de vil opleve, at deres håndarbejdslærer bliver forvandlet til deres smed! Da vi første gang tændte op i essen, var det tøvende, for hvordan gør man dette rigtigt. De kiggede og prøvede, de stod stille, iagttog igen, og tøvede. Jeg havde fortalt dem, at den største kunst er at kunne opretholde den rette ild i sin esse, og de ville så gerne afkode, hvordan man gør det godt. Allerede dagen efter var de klar til at tage over, og nu hvor vi har smedet i 3 uger, er de meget emsige med selv at holde gang i deres esse. De sætter en ære i at passe deres ild og er virkelig dygtige til det. Og så må jeg bare sige, at denne 9. klasse har fornemmelse for at smede! De overvinder modviljen mod varmen, lugten og strabadserne. De står der troligt, med hånden i handsken holder de om tangen, der holder jernet i ilden. Tålmodigt står de der og kigger ud ad vinduet, mens de afventer øjeblikket, hvor jernet er varmt nok til at smede. Man skal ikke tage fejl: hvis de stod og kiggede ind i essen, ville deres øjenbryn føles brændt og dråberne ville perle ned over panden, for det er varme sager, vi har gang i. De venter, skimter engang imellem ind i det glødende indre for at se, om deres jern er varmt nok. Og så smeder de med en akkuratesse og tålmodighed, der må siges at være en sjældenhed. De sætter en ære i, at deres arbejde bliver udført præcist og lækkert, og jeg må bare konstatere, at det er kunsthåndværk, de får fra hånden. Det er sjældent at man som lærer kan sætte sig på en stol og i lange perioder iagttage en hel klasse, der bare arbejder igennem. Eleverne udveksler hjælp og erfaringer og glemmer helt at holde pauser, ind til de helt gennemkogt pludselig opdager, at de skal ud at have noget frisk luft.

32


Og endnu engang bliver jeg ydmyg ved tanken om, at jeg som lærer er afgørende for, hvorvidt deres oplevelser med dette ældgamle håndværk bliver en god erfaring, som de kan tage med sig videre ud i livet, hvor det på vore breddegrader er ganske sjældent, endnu at finde en smed, der stadig kan tænde op i en esse og smede, mens jernet er varmt. Måske kommer de aldrig til at smede igen, men de ved, at de med tålmodighed, varme og hårdt arbejde kan forme det hårdeste stål efter deres vilje. Det er en ikke ringe erfaring at tage med sig ud i livet.

33


Camilla Hollensberg Som ny lærer i 3.klasse L, vil jeg gerne præsentere mig selv. Jeg hedder Camilla Hollensberg, er uddannet kunstterapeut i England på Tobias School of Art. I 2002 supplerede jeg min uddannelse med en efteruddannelse til billedpædagog på Peter Sabroe Seminariet i Århus. I 2012 afsluttede jeg Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenters Kursus i Kognitiv Terapi. Mine pædagogiske erfaringer bygger på i alt 17½ års arbejde med børn og unge. Senest har jeg arbejdet 5 år som billedkunstlærer på Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg. Her varetog jeg den praktiske del af kunstundervisningen i de fleste af skolens 12 klasser. Udover det var jeg støttelærer i en 2.- og 3.kl., gennemførte individuelle kunstterapeutiske forløb for børn med særlige behov, samt læsetræning. Gennem de sidste 6 år har jeg desuden undervist voksne udviklingshæmmede i billedkunst under AOF. Jeg er mor til to piger som henholdsvis går i skolens 4.- og 9. klasse. Vi bor i Alken sammen med pigernes far. Jeg glæder mig til at lære skolen, dens elever, forældre, lærere og traditioner at kende. Bedste hilsener Camilla Hollensberg

34


Moritz Müller Mit navn er Moritz Müller. Jeg blev født d 01. aug. 1985 i Berlin. Siden maj i år har jeg boet i Danmark. Under min læreruddannelse i geografi og historie (og delvis tysk) har jeg arbejdet de sidste to år i underskolen på Rudolf Steiner Skolen i Greifswald som tysklærer. Jeg har gennemført flere praktikopgaver der. Siden august har jeg undervist i tysk i 2. og de to 3. klasser på Rudolf Steiner Skolen i Århus.

Bjørn Schmidt Jeg hedder Bjørn Schmidt og er lærer for den nye 1.klasse. Jeg har i tidernes morgen selv gået på skolen og har fået mange gaver med fra min skoletid. Jeg har følt mig set som menneske, hvilket jeg blandt andet tilskriver pædagogikken og menneskesynet. Jeg har fået en bred baggrund til at gå ud i verden, hvor jeg med en håndværksuddannelse som struktør i ryggen har arbejdet som udførende og som byggeleder på den mere administrative side af byggeri. Læreruddannelsen på Audonicon har givet mig en bevidsthed, om det jeg selv fornemmede som elev. Med det i rygsækken flyttede vi til København, hvor jeg på Vidar Skolen gennemførte et klasseforløb fra 1. til og med 8.klasse. Jeg vil arbejde for at give børnene den bedste ballast med sig videre ud i livet.

35


Mail-etik Skolens Beskedsystem anvendes til korte beskeder og kun korte svar kan forventes. Hvis der er behov for længere dialog omkring et barn, eller en situation/hændelse, bør telefonen benyttes - eller måske er emnet et møde værdigt? Almindelige mailsystemer kan kun benyttes til kommunikation om almindelige personoplysninger, ikke til kommunikation om følsomme og fortrolige personoplysninger. E-mail er envejskommunikation, og vi kan ikke se modtagerens reaktion. Hvor ofte? Der er stor forskel på, hvor ofte man læser sin e-mail. Nogle tjekker mails flere gange dagligt, andre højst et par gange ugentligt. Til hvem? Ikke alle e-mails er lige vigtige for alle. Overvej en ekstra gang, om mailen virkelig skal cc til alle. Ironi Ironi og humor er forskellig fra person til person, og opfattes derfor forskelligt. Især når modtager og afsender ikke kan se hinanden. En :-) kan ikke altid opveje dette. Tænk dig om E-mail er en hurtig kommunikationsform. Nogle gange også for hurtig. En mail skrevet i vrede eller afmagt, har bedst af at blive læst igennem igen, når vreden har lagt sig. Måske skal kommunikationen slet ikke være e-mail, men i stedet erstattes af et direkte møde, eller af et egentligt og gennemarbejdet brev. Udtryk dig klart Send ikke pladskrævende filer uden grund. Tag hensyn til andres tid. Underskriv dine meddelelser, så man kan se, hvem der er ophavsmand til dine breve. Man videresender ikke mails, uden først at have indhentet tilladelse fra afsenderen. Hvis der er noget som er mere end bare en besked, så lad være med at sende det som en e-mail, skriv et rigtigt brev eller dokument med den omhu og finish det fortjener, og så kan man sende det vedhæftet.

36


BASAREN ER SKOLENS HJERTE. Af Inger og Luise, forældre på skolen Vi sidder to mødre på en bænk i skolens gård og nyder den forsigtige septembersol. Vi sidder her, fordi vi er blevet enige om, at slå et slag for årets julebasar. Vi taler om, hvad det er der gør skolen, og ikke mindst julebasaren, til noget særligt for os. Ingen af os er vokset op med Rudolf Steiner fra barnsben, men har taget et valg for vores børn, og naturligvis dermed også os selv. Vi har valgt, at give vores børn en skole med andre værdier og en egenhed, som var fremmed for os på mange måder. Vi husker det da også som et intimiderende valg til at begynde med. Spørgsmål som: skal vi være inkarneret Rudolf Steiner? Er der særlige Steiner love og regler, som skal følges for at passe ind? Ikke mindst er der spørgsmålet omkring den anderledes undervisnings form? Kan vi som forældre leve op til det der forventes af os? Nu har vi så været her et stykke tid. Vi har fundet ud af, at det ikke er voodoo, og her er ingen svære regler eller love, som vi ikke kan leve op til. Til gengæld er der masser af glæde, hjertevarme og kærlighed til børn. Har det været det rigtige valg? Ja det er ingen af os i tvivl om, vores børn stortrives og vokser hver eneste dag. For nu at komme tilbage til hvad det var vi sad her på bænken for. Hvad er Basaren for os? Vi er enige om, at det er den højtidsfest på skolen, som tydeligst symboliserer og indrammer skolens værdigrundlag og sjæl. Det er også den fest i løbet af året, vores drenge mest nyder at tage del i. Ikke mindst i kraft af at vi i fællesskab har været med til at få stablet den på benene, og det faktum at de kan dele oplevelsen med deres familie og venner uden for skolen. Der er jo alle de flotte ting, hyggen og de søde sager at byde gæsterne velkommen med. Som Alexander siger; ”Man bliver ligesom aldrig for stor til fiskedam og æbleskiver!” For begge vores familier er basaren startskuddet på den søde julemåned, med pynt, hygge og kalenderlys. Det kan da godt være at mor og far, fredag eftermiddag før basaren, har røde kinder, og er lidt vilde i øjnene, men når vi når til søndag, hvor freden sænker sig, og alt er vel overstået, ja så er det jo det hele værd.

37


Hvad er det så der gør, at der har sneget sig en ubuden basargæst ind på vores skole? En gæst som synes, at slukke den glød basaren fortjener. Skyldes det, alt det kommercielle julerace, som spreder sig i byens gader fra slut oktober, start november? Skyldes det det travle liv vi alle lever for at følge med tiden og ikke gå glip af noget? I hvert fald er det med tristhed i sindet, at vi og skolens øvrige basar udvalg, har måttet sande at gløden kun brænder ganske svagt i skolens basarhjerte. For at tænde den gamle glød, vil vi derfor fra vores og det øvrige basarudvalgs side ufortrødent puste til ilden, ved at opfriske alle de gode aspekter der gemmer sig i vores fælles basar. Det værdisættende, det sociale, det økonomiske og det kommercielle aspekt. Skolens værdigrundlag er bygget op om det frie menneske. At lade børnene vokse med deres evner. At tage del i læring og liv, med hensyntagen til fællesskabet og med kærlighed til livet. Med respekt for andre og for de forskelligheder som findes og trives, og finde styrke i det at vi er forskellige. Alle disse værdier er ligeledes indeholdt vi vores julebasar. Udvikling, læring, brug af de evner der ligger både lige for, men også dem som vækkes af fællesskabet. Vi forældre giver gennem vores deltagelse og engagement i julebasaren et signal til vores børn om, at vi støtter op om skolen og de værdier skolen står for. Ikke mindst giver det et signal om, at vi gør det for vores børn. Det sociale; Basaren er et fælles projekt, det største engagement på hele skoleåret. Børn, lærere og forældre er fælles om, at stable et kæmpe stykke basarhistorie sammen hvert eneste år. Ingen basar har nogen sinde været magen til den forrige og dette på trods af de mange gode traditioner. Det er altid spændende at se hvad der skal sker. Det økonomiske: Der er intet fordækt, det er en helt åbenlys grund, BASAREN ER TIL FOR AT TJENE PENGE, ja så er det sagt. Et formål med basaren er naturligvis, at tjene penge ind til de ting, som ligger uden for det stramme driftsbudget.

38


Sådan er betingelserne for en friskole som vores. Basar indtægten er fingermærket til fornyelser og forbedringer af de faciliteter vores børn har glæde af hver eneste skoledag. Her kan nævnes nogle af de sidste nye: Ipads til overskolen, belysning i salen, fodboldbanen i den lille gård samt legeplads i den lille gård m.v. I år håber vi på, at der vil blive penge til forbedringer i den lille skolegård og til skolekøkkenet. Altså ting vi alle kan glæde os over, når vi sender vores børn i skole. Ting som ikke ville kunne forefindes, hvis ikke vi laver en god indtægt på julebasaren. Det kommercielle: Ja, hvad er nu det for et ord at bruge i forbindelse med en Rudolf Steiner skole? Ikke mindst er det et meget vigtigt aspekt af skolens julebasar. Det er noget af det, skolen er kendt for ude i byen. Og en hyggelig basar giver god omtale, og er rigtig god reklame for skolen. Vi er jo afhængige af, at der er forsat tilgang af nye elever hvert år. Basaren er med til at afmystificere Rudolf Steiner skolen, for de som tror, at vi er så anderledes, at der skal særlige kvalifikationer til for at melde sig ind. Det er svært at få presset alt ind i hverdagen, men vi beder om, at alle tænker på ovenstående, og at vi med åbent sind spørger os selv, hvad kan jeg byde ind med? Klasserne i underskolen har gang i spændende ting til basaren igen i år, og overskolen byder ind som altid med praktiske gøremål. Opgaven skal løftes i fællesskab, den kan ikke løftes af de få. Husk på at så længe man byder ind med noget godt, så mødes man med godt igen, og det er da værd at give videre til vores børn. Varme julehilsner Inger og Luise.

39


HELE DANMARK BESØGER

HELE VERDEN TALER OM

SØSTRENE GRENE - ET TA’ SELV MARKED, DER ALTID ER FYLDT MED ALT MULIGT SPÆNDENDE FRA HELE VERDEN TIL MEGET SMÅ PRISER! Da Clara mindede Anna om, at det snart var 40 år siden, søstrene åbnede deres første butik væltede minderne frem - de huskede begge turen med den transsibiriske jernbane efter deres første besøg i Peking. Hvordan toget pludselig stod stille på en lille station i Mongoliet. Efter timers venten gik Anna på opdagelse i landsbyen og faldt for første gang over den klassiske kinabog, som søstrene straks bestilte et større parti af. I Xian havde søstrene fundet mange smukke silkestoffer og fik efter lange forhandlinger allernådigst lov til at købe et større parti nålepuder fra Shaanxi provinsens fabrik # 1973/SG. Rejsen til Kina var gået gennem Tyskland, hvor søstrene havde besøgt deres gamle børstenbinder i Thüringen for at bestille en større sending opvaskebørster, flaskerensere og klassiske royale skrubber. Efter en hyggelig middag med Weisswurz og rigeligt med øl til værterne, søstrene afslog venligt men bestemt at smage – de skulle jo holde hovedet klart til de videre forhandlinger, gik turen videre til Frankrig. Her fik Clara sat styr på produktionen af den velkendte Anna og Claras Sandeltræ sæbe. Fra Frankrig gik turen videre østpå til Donaufloden, hvor søstrene steg på deres gode ven Sig. Magris’ flodpram og fortsatte rejsen videre sydpå til Laibach, som søstrene stadig kalder byen med de mange minder fra ungdommens baller. Her havde de en aftale med deres gamle ven Grev von Dom, og den charmerende greve fik overbevist søstrene om, at det igen var tid til at aftage et parti af de klassiske grydeskeer, han producerer. Næste stop var Trieste hvorfra søstrene tog en rutebåd til Grækenland og deres olivenlund - her kontrollerede de årets høst af Kalamata Oliven, den tegnede heldigvis yderst lovede. Således beroliget drog søstrene videre til Vestbengalen i Indien. Her tilbragte søstrene et par dage hos Enkefru Wilson, som de havde haft mange hyggelige stunder hos under deres tidligere besøg på Darjeeling Te plantagerne. Derfra gik turen med ordinært rutefly til Canton - det var her de fik tilbudt et større parti sikkerhedsnåle og søstrene slog straks til. Men så måtte de også ile videre til den ventende sovevogn på Natekspressen med retning mod Peking.

ALKALINE BATTERIER, 4 STK. .................. 6.73 OPVASKEBØRSTE, SORTE HÅR .............. 9.73 SALTSKE .............................................. 73 ØRE FLASKERENSER “MODEL RITZ” ............... 7.88

GRYDESKE ............................................... 2.73 ANNA & CLARAS SANDELTRÆ SÆBE ...... 4.98 SÆBEBOBLER .......................................... 4.79 SIKKERHEDSNÅLE, 12 STK ................. 48 ØRE

EN VERDEN AF SKØNHED OG GLÆDE SIDEN 1973 Besøg Søstrene Grene i jubilæumsdagene i hele september og oplev et bredt sortiment af 8.642 spændende varer - til lave priser som i gamle dage. www.sostrenegrene.com

40

ANNA og CLARA på FARTEN I 40 ÅR


41


ANNA og CLARA på FARTEN HELE VERDEN TALER OM - HELE DANMARK BESØGER

SØSTRENE GRENE - ET TA’ SELV MARKED, DER ALTID ER FYLDT MED ALT MULIGT SPÆNDENDE FRA HELE VERDEN TIL MEGET SMÅ PRISER! Paris 1973 - Anna og Clara besøger deres gamle ven Baron Bovary, som er efterhånden er blevet en trivelig herre – han er ikke længere den elegante charmør, der sammen med Anna dansede i Paris’ saloner, lige til Clara sikrede, at de unge søstre fik deres skønhedssøvn. Men minderne kan de stadig dele med baronen. Søstrene skal også altid besøge Mr. Lafayette i hans ”Galleries” – den yngste Lafayette fremviste stolt sin nyeste opfindelse - et økonomimarked i familiens kælder. Det gav Clara én idé og søstrene bestilte straks en sovevogn på Orient-ekspressen. Første stop på turen var et besøg på søstrenes stålværk i Sochaux, hvor værkføreren Jean-Claude kunne vise, at værket stadig producerede søstrenes velkendte sikkerhedsnåle, der kombinerer førsteklasses fransk stål med både elegance og første klasses design. Derfra gik turen videre til sæbefabrikken i Grasse. Clara fik med at et par venlige men bestemte beskeder sat styr på produktionen, så den velkendte kvalitet af Anna og Claras Sandeltræ sæbe ikke kompromitteres. Fra Frankrig gik det videre østpå til Donaufloden, hvor søstrene steg på deres flodpram, som de altid har liggende på floden. Anna og Clara fortsatte sydpå til Laibach, som søstrene stadig kalder byen med de mange minder fra ungdommens eventyr i Europa. Her besøgte de deres ven Grev von Dom. Den charmerende greve fik overbevist søstrene om, at det igen var tid til at aftage et parti af de klassiske grydeskeer, han producerer. Næste stop var Rovigno, hvorfra søstrene tog en rutebåd til Grækenland og deres olivenlund - her kontrollerede de årets høst af Kalamata Oliven, som heldigvis tegnede yderst lovende. Således beroliget drog søstrene videre til Vestbengalen i Indien, hvor de tilbragte et par dage hos Enkefru Wilson, som de havde haft mange hyggelige stunder hos under deres tidligere besøg på Darjeeling Te plantagerne. Derfra gik turen med ordinært rutefly til Canton. Men så måtte de også ile videre til den ventende sovevogn på Natekspressen med retning mod Peking.

ALKALINE BATTERIER, 4 STK. .................. 6.73 OPVASKEBØRSTE, SORTE HÅR .............. 9.73 SALTSKE .............................................. 73 ØRE FLASKERENSER “MODEL RITZ” ............... 7.88

GRYDESKE ............................................... 2.73 ANNA & CLARAS SANDELTRÆ SÆBE ...... 4.98 SÆBEBOBLER .......................................... 4.79 SIKKERHEDSNÅLE, 12 STK ................. 48 ØRE

EN VERDEN AF SKØNHED OG GLÆDE SIDEN 1973 Besøg Søstrene Grene i jubilæumsdagene i hele september og oplev et bredt sortiment af 8.642 spændende varer - til lave priser som i gamle dage. www.sostrenegrene.com

42


 

NY LÆRERUDDANNELSE PÅ DELTID Rudolf Steinerskolerne har et stort behov for lærere med en relevant pædagogisk uddannelse. Nu tilbydes der igen uddannelse på deltid i Jylland. Kontakt os på www.opdragelseskunst.dk og se, om det er noget for dig eller én, du kender.

43


DINE PENGE SKAL GIVE MERE END RENTE www.merkurbank.dk

44


TØMRERMESTER HENNING BAADSMAND Har De opgaver indenfor: TØMRERARBEJDE, SNEDKERARBEJDE, MURERARBEJDE -så ring for uforbindende snak om opgaven. Hjælp selv til Det bliver både sjovere og billigere. Tømrermester HENNING BAADSMAND Tlf 8652 0344 Skanderborg EKSTRA BILLIGT TILBUD PÅ ISOLERING MED ISOFIBER

Vidunder Knolden

Tranbjergs spændende blomsterbutik, hvor kvalitet og personlig betjening er i højsædet.

Her finder du altid årstidens blomster, - blomster til enhver lejlighed og spændende gaveartikler. Vi leverer til både glædelige og sørgelige begivenheder.

Bestil på tlf. 8629 0411 interflora 45


46


47


48

Skoleblad efteraar2013 hjemmeside (2)