Issuu on Google+

P책ske.2011.nr-82 1


Påske tegninger lavet af elever fra 5. klasse Tak til Ken Eibye for lån af foto brugt i bladet

Hvis det er muligt at aflevere eventuelle indlæg eller annoncer på mail, ville det være til stor hjælp. Redaktionens e-mail adresse er sydskolenskoleblad@gmail.com Indlæg og henvendelser til skolebladet Deadline for næste nummer er 1. juni. Alle indlæg og henvendelser kan rettes til redaktionen, der består af: Susanne Iversen si@sydskolen.dk Linda Starup linda@sydskolen.dk Peter Bilberg sydskolenskoleblad@gmail.com

Angående konflikter Er man endt i en blindgyde med et problem på skolen og føler, at problemet ikke kan løses i samråd med en klasselærer eller andre lærere tilknyttet klassen, så er man ikke fortabt. Man altid velkommen til at henvende sig til én af følgende: Skoleleder Jørn Bendixen Leder for underskolen Hans Peter Mortensen Leder for fritidsdelen Marie Bilberg Leder for overskolen Ivone Grene Leder for specialklasserne Kirsten Clausen.

2


Indholdsfortegnelse Gråd skal vendes til jubel (Johannes kap. 16) Fra ledelse og bestyrelse Fastelavn Fastelavn i børnehaveklassen Menneske-og dyrekundskab i 4.klasse. Overholdelse af ferie/fridage Fra Overskolen Opslagstavlen 5. klasse: Geografi: Norden Årsopgaver 2011/2012 Årsopgaverne 2011 Skolens politik vedr. episoder, som overskrider loven. Kære forældre og venner af skolen. Basar 2011 Kalender Påskeblomst! hvad vil du her Telefonliste Påske 2011

3

4 5 7 8 9 15 16 18 19 21 23 26 27 29 30 32 40


Gråd skal vendes til jubel

(Johannes kap. 16)

“Om kort tid er jeg borte, og I ser mig ikke længere. Og efter endnu en kort tid ser I mig igen.” Nogle af disciplene spurgte hinanden: ”Hvad er det, han taler om? Han siger jo, at om kort tid er han borte, og om kort tid skal vi se ham igen. Hvad mener han med 'at gå til Faderen' og 'om kort tid'? Vi fatter ikke et ord af det hele.” Jesus var klar over, at de ville spørge ham, så han sagde: ”I spørger hinanden, hvad jeg mener med det, jeg sagde. Jeg siger jer: Verden vil glæde sig over det, der skal ske med mig - men I vil græde. Dog - jeres gråd skal vendes til jubel.”

4


Fra ledelse og bestyrelse Kære forældre. Skolen har i efteråret 2010 flere gange oplyst om konsekvenserne ved regeringens Genopretningspakke, der på friskoleområdet betyder store besparelser. Vi har kendt ’sangen’ igennem flere år, og er ikke længere indstillet på at løse problemerne ved nedskæringer, da det fører til en negativ spiral. Nedskæringer må altså være absolut sidste udvej. Som vi tidligere har nævnt, er skolens kollegium, ledelse og bestyrelse enige om, at vi skal prøve, om det er muligt at vokse os ud af problemerne for derigennem at bevare optimismen og frem for alt gejsten. Igennem de seneste år har vi oplevet stor søgning til kommende klasser og har flere gange været lige ved at oprette to klasser på én årgang. Da vi atter i år står med den mulighed, har vi besluttet, at der til august 2011 vil blive oprettet to første klasser ved skolen. Stillingerne som klasselærer har været slået op, og ved fristens udløb har vi modtaget rigtig mange ansøgninger. Underskolens ansættelsesudvalg har arbejdet med at finde de rigtige personer. Det er derfor med glæde, at vi efter mange, lange samtaler kan meddele, at vi har ansat Jane Markussen og Louise Dollerup som lærere for de kommende to klasser. Vi hilser dem hjertelig velkommen! Da Underskolen for to år siden flyttede ind i den nye bygning, lykkedes det samtidigt at få samlet Overskolen under samme tag i Nordfløjen. Det har været et godt skridt på vejen til fællesskabsdannelse og forening af kræfterne omkring arbejdet med de ældste elever. Både elever og lærere i Overskolen har fundet dette positivt, og det har givet kræfter og overskud til at tænke og drømme videre: Hvordan kan vi gøre det endnu bedre? I den forbindelse er en gammel tanke og idé fra ’90’erne blevet aktuel igen. Visionen er, at vi vil flytte Overskolen ind i centrum af Aarhus by og oprette en regional Overskole med stærk tilknytning til Underskolen på Strandvejen. Det giver mulighed for at skabe et miljø, der sætter fokus på de unge mennesker og deres vej ind i samfundet, og samtidig give skolen et meget tydeligt ansigt udadtil. Disse visioner for Overskolen har kollegiet og skolens bestyrelse fortalt eleverne om den. 25. februar med henblik på at få idéerne til at vokse og modnes i de unge mennesker, da vi meget gerne ser dem som involverede og engagerede i udviklingen af fremtidens overskole.

5


Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet nogle konkrete beslutninger om Overskolen, men der arbejdes på at undersøge muligheder for at kunne tage de første reelle skridt. I Oslo har man igennem snart mange år haft en regional overskole, Byskolen, med ca. 400 elever fordelt over flere forskellige linjer. Vi arbejder lige nu på, at Sydskolens traditionelle overskoletur i skoleårets begyndelse skal gå til Oslo for blandt andet at se nærmere på, hvordan de gør. Vi håber meget, at elever, forældre og venner omkring skolen vil arbejde positivt og aktivt med på disse tanker. På vegne af kollegium, ledelse og bestyrelse Jørn Bendixen

6


Fastelavn Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. I den katolske tid var fastelavn indgang til den 40 dage lange faste. Udover at give mulighed for at nyde alle de spiser, der snart ville blive forbudt, er fastelavnen også en ventiltradition. En periode, hvor verden vendes på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gælder. At klæde sig ud og slå til søren har alle dage været en del af livet, og til fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet masker og udklædninger for en tid slettede de sociale skel i samfundet, som var ret statiske. Løssluppenhed var en stor del af fastelavnstiden, der virkede som en ventil i en hverdag præget af strenge regler og hårdt arbejde. Karnevaler var derfor også kun for voksne. Det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest. Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken, og genopstandelsens mirakel. Fastelavn, på tysk: ”Fastelabend”, dvs. ”faste-aften” var aftenen før fasten. I syd-europæiske lande kaldes den lignende fest karneval. Én af tolkningerne er at ”Carne vale” kunne betyde ”farvel kød”. Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-årene, og har flere rødder. En mulig tolkning af fastelavnsriset er at rise ungkarle og jomfruer, denne form for ris handler om frugtbarhed. Ved at slå med de friske grene, hvis knopper er bristefærdige, kan man måske overføre en del af den spirende frugtbarhed til ”offeret”. Desuden er det én af den form for ”drilleskikke”, som skaber og vedligeholder relationer mellem mennesker.

7


Fastelavn i børnehaveklassen Forberedelsen til fastelavn starter i god tid med at vi går i skoven og finder grene til fastelavnsris. I klassen laver vi pynt til riset, som bl.a. består af papirsblomster, katte og små kroner. Til vores morgensamling synger vi forskellige forårssange og fastelavnssange så som ’Fastelavn er mit navn’, ’Jeg har en kasse med en masse gammelt tøj’og ’Lodi lodi’.Derudover siger vi forskellige sjove rim og remser, som også hører foråret til. I børnehaveklassen har vi cirkus som tema hvert år, da vi synes, det er et bredt tema, hvor mange af børnenes ønsker om udklædning kan opfyldes. Vi omdanner klasseværelset til en cirkusarena, og når børnene ankommer om morgenen, står cirkusdirektøren og tager imod sine artister, stærke mænd, dyr, tryllekunstnere, smukke ballerinaer og cirkusprinsesser, popcornpige samt dyretæmmere. Når alle er kommet, starter cirkusforestillingen, hvor alle giver et lille cirkusnummer. Derefter går vi ud i skoven og slår katten af tønden og får en kattekonge og kattedronning med os hjem. Vi slutter formiddagen af med at spise det, der var i tønden samt fastelavnsboller og drikke saftevand. Om eftermiddagen i SFO fortsætter festen med forskellige lege, og efter en lang sjov og hyggelig dag bliver børnene hentet hjem til weekend. Venlig hilsen os i Børnehaveklassen.

8


Menneske-og dyrekundskab i 4.klasse. af Mads Engelbrecht Jeg har lige haft ”årets periode” i min klasse. Det har været en tid med mange herlige overraskelser, intense samtaler, stjernestunder, ildhu og begejstring. Glæden over det gennemgåede har været svær at skjule på lærerværelset, så selvfølgelig er det endt med, at jeg blev spurgt om at skrive lidt ned til skolebladet. Det gør jeg så også, endda gerne. Der er vel ingen i verden, der elsker dyrene mere hengivent end børn. Det er derfor også med stor forventning og adskillige glædesudbrud, at børnene i 4.klasse ser frem mod ”dyreperioden”, der som sådan er den første egentlige naturvidenskabelige periode i Steinerskolen. At de selv skal vælge sig et dyr, læse om det, indskrive det, de kan huske, tegne det, forme det og fortælle om det frit foran de andre i klassen – det modtages med begejstring - mange er i første omgang ellevilde og vil med det samme skrive om deres eget kæledyr – men for at bevare den naturvidenskabelige tilgang og for alsidighedens skyld bliver opgaven reguleret til, at børnene må vælge sig et vildtlevende dyr. Det anerkendes. Og alt mens ”den store overvejelsestid (hvilket dyr vælger jeg)” løber af stablen, går vi så småt i gang med periodens første del: menneskekundskaben.

9


Menneskekundskaben Med en elev ”til udstilling” på en stol foran i klassen, går vi igennem de enkelte sanser og taler om organerne og deres betydning, samt naturligvis lemmerne. Allerede her begynder de første sammenligninger med dyrene. Har dyrene hænder? Kan de skabe frit? Bevæger de sig frit? Kan de græde? Kan de le? Kan de føle, f.eks. misundelse, kærlighed osv? Samtalerne afsluttes med en simplificeret tegning af mennesket, hvor vi inddeler det i 3 dele: Hovedet, som overvejende huser alle vore sanser Kroppen som rummer vore organer og Lemmerne (ben og arme) som gør os i stand til at bevæge os og skabe ting. Med ovenstående inddeling har vi fået et udgangspunkt for at se på dyrene i forhold til os selv.

10-årsbarnets udviklingstrin For at forstå periodens betydning og hvorfor det er her, der sættes ind med naturvidenskaben, er man imidlertid nødt til at kende lidt til barnets forskellige udviklingstrin. 10-års børnene i 4. klasse står med begge ben på jorden i en skøn pulserende udadvendt handletrang og med en mere reflekterende, indre tænksomhed. Hvor børnene hidtil har levet overvejende inde i tingene og været ét med deres omgivelser, er de nu vandret igennem 9-årskrisens Rubicon. De står med et mere forankret, vågent jeg og kan med bevidstheden erfare i den ydre verden og begyndende erkende i deres indre. Der er en bestandig vekselvirkning af ude og inde, oplevelser og reflektioner i en 4.klasse.

10


Derfor kan børnene nu iagttage og eftertænke på en anden måde end tidligere. Rudolf Steiner nævner f.eks. at i dyreperioden kan læreren jo komme ind i klassen med en blæksprutte under armen og smide den på katederet til nærmere undersøgelse. Nuvel.

Dyrekundskaben - sansedyr og spisedyr Jeg begyndte så dyrekundskaben med at fortælle om blæksprutten. Om de 10-armede og de 8-armede, om hvordan de sanser og registrerer alt i deres nærmeste omgivelser, om de sitrende farvegennemstrømninger i kroppen, om blækskyen som de kan skyde ud foran en evt. fjende, om de lange ”læbearme” med sugekopper og om det hårde ”papegøjenæb”, som gør dem i stand til at knække selv muslingeskaller og spise indholdet. Det tog de vel imod. Efter skoletid tog jeg på ”fisketur”(Havnens Fiskehus). Den næste dag spurgte jeg klassen, om de havde bemærket stormen om natten? Og jeg fortalte dem om min fiskerven på kutteren MS112, der havde bragt mig ud i 20 meter høje bølger, om mit fald overbord, mit dyk ned på havbunden og om min redning i bølgedalen, ( kutteren krængede gudskelov ned til mig med sin ræling, så jeg kunne hægte mig på og kravle

11


ombord igen). Og jeg fortalte om den underlige følelse, jeg havde, da jeg mærkede noget slimet sidde på hovedet. (drømmeverden-iagttage/eftertænke – kan det nu være rigtigt?) Der lød et begejstret skrig, da jeg hev blæksprutten frem på et skærebræt på forreste bord i klassen. Skriget genlød, da jeg fremdrog en hobbykniv. Efter en del tumult kom der ro på, og én efter én fik alle lov at røre og mærke en rigtig blæksprutte. Så skar vi blæksprutten op. Vi tog det fine, gennemsigtige rygskjold ud, fandt blæksækken, fandt ”papegøjenæbbet” og endelig linsen i øjet. Alt blev udstillet. Hele klassen med børn og lærer stank af fisk. Vi vaskede hænder. Det var en ret intens time. Én af dem man ikke lige glemmer. Her gengives en elevs beskrivelse fra periodehæftet: ”Det startede med, at én som Mads kendte fra havnen, han ringede og spurgte, om han ville med ud og fiske om natten. Og så tog han ud at fiske, der var store bølger. Og Mads faldt overbord, men heldigvis kunne han tage fat ved rælingen. Men da han kom op, så mærkede han noget slimet på hovedet, og det var en blæksprutte. Så tog han den den næste dag med i klassen og så fik alle lov at røre den. Og bagefter skar vi den op og vi fandt dens knogle og dens blæksæk og alle mulige andre ting. Vi gemte dens knogle og dens linse i klassen.” Næste dag enedes vi om, at hovedet er det sted på mennesket, der minder mest om blæksprutten. Blæksprutten er qua vores menneskekundskab altså et ”sansedyr”. Anderledes med f.eks. muldvarpen eller hamsteren, der helt har fokus på at spise (aktivere organer) og derved gik under betegnelsen ”spisedyr eller kropsdyr”. Her en elevbeskrivelse af muldvarpen: ” Muldvarpen er under jorden. Den graver gange, og er der for meget jord,

12


så skubber den det op, så der bliver et muldvarpeskud. Den er meget hurtig og sker det, at den møder en anden muldvarp, så går de i krig, indtil én af dem er spist. Muldvarpen har en glat pels og vil du ae den, så kan den bide din finger af, for den er kødæder. Muldvarpen er rigtig god til at grave. Den har svømmehud mellem fingrene. Den sanser godt og den har en pølseform. Den har også et forrådskammer, hvor den har orme og frøer proppet ind i væggen.” Vi fortsatte nu med præsentation af forskellige ”sansedyr og spisedyr” i et par uger, og endelig oprandt ugen for børnenes fremlæggelser. Vi fortsatte nu med præsentation af forskellige ”sansedyr og spisedyr” i et par uger og endelig oprandt ugen for børnenes fremlæggelser.

Børnenes fremlæggelser Udover de mange skønne skrevne og tegnede opgaver fyldtes klassen med en strikgepard, en delfin på glas, et næbdyr i voks, en saltdejsræv, et strikpindsvin, et leregern, en ørnedollar og meget andet. Hvert barn fremlagde frit, og så var der ”20 spørgsmål til professoren,” bagefter. Vores ”snegleprofessor” havde aktiveret sin mor til at komme med delikate, lune ovnbagte vinbjergsnegle, som alle på nær et par enkelte børn smagte og også et enkelt kæledyr fik lov at komme på overraskende besøg i klassen. Det var en pænt stor mexicansk kongesnog, der gerne lod sig hænge om adskillige halse og fik lov at stramme lidt.

Konklusioner og fremtidsperspektiver Afsluttende havde vi igen samtaler om dyr kontra mennesker. Det var helt mærkbart, at konklusionerne var klare: En muldvarp er nærmest som en skovl, en sæl er som en dråbe, en orm er en jordforvandler, en ugle er øre og øje osv. Vi kunne afslutningsvis indskrive følgende tekst i hæftet:

13


”Dyrene er fantastisk dygtige og specialiserede i at være dyr. Intet menneske kan i virkeligheden måle sig med alt det dyrene kan. Men over dyrene troner alligevel mennesket. Mennesket, der med sine hænder kan skabe. Mennesket, der med sin tænkning, sin følelse og sin vilje kan agere frit og forandre verden. Dyrene derimod er ufrie. Derfor må vi se på dem som vore nærmeste medskabninger. Vi må ære og kære os om dyrene og glæde os over alt det, dyrene kan lære os om os selv.” Jeg tror, der kan opstå en blivende stærk hengivenhed til alle dyr. Så vi ser en mening med naturens diversitet og med klodens dyr i den store verdenssammenhæng. Bliver mennesket dyrisk, ved vi jo godt, hvad det betyder. Forhåbentlig kan en dybere og etisk tilgang bane vej for fremtidens dyrevelfærd og menneskeprofessorer.

Og til sidst et digt fra perioden ”Det er den herligste tidsfordriv at agte på dyrenes færden og liv, at se hvor de færdes om menneskets hytte, nogle til glæde, andre til nytte, i skov, i stald, på mark og i bur, hver med sin egen drift og natur. og kan ikke dyret græde og le, det kan dog kærligt på men nesket se, det bringer sin tak og klager sin nød, og elsker den hånd som rækker det brød,så derfor skal mennesket dyret agte og mildt dets venlige færd betragte”.

14


Overholdelse af ferie/fridage Kære forældre. Før sommerferien får I en ferieplan for det kommende skoleår. I forbindelse med den henstiller kollegiet endnu engang til, at forældrene afholder deres ferier inden for de fastsatte dage, da afvigelser betyder et afbrud for både lærere og elever i den daglige undervisning. Disse uregelmæssigheder påvirker den kontinuerlige undervisning, som skolen lægger så stor vægt på. Med venlig hilsen Lærerkollegiet

15


Fra Overskolen Af Ilse Kofod.

Mange steder fra hører vi, at vi skal gøre op med vanetænkningen, at vi individuelt skal søge at skabe et rum, hvor vi kan anskue verden på en anden måde. Vi ved godt, at der ikke gives nemme svar, og at ting tager tid. Imidlertid er rutinen et stort problem. Er vi ikke bevidste om den, ser vi heller ikke, at vi ikke flytter os. Vi skal turde begive os ud i det ukendte og dermed måske være nødt til at gøre op med vores egen selvforståelse. Alt dette kræver mod. Samfundet stiller store krav til os og til eleverne i overskolen, de skal matche kravene fra erhvervslivet således, at de er lette at passe ind. Ser vi rundt om os, oplever vi samfund, som er i forandring og krise, og alt det stiller store krav til de unge mennesker. Det gør, at vi må stille følgende spørgsmål i vort arbejde med overskolen:

1. Hvilke kvaliteter er det vigtigt at bibringe eleverne? 2. Hvorledes udformer vi en overskole, som opdrager til fremtiden og til livet?

3. Hvordan lærer vi eleverne lysten til at vedblive at lære? 4. På hvilke møder bibeholder vi et fagligt niveau? Almen menneskelig opdragelse af hele mennesket har vi som overordnet ideal, og vi stræber efter at tilgodese tænkning, følelse og vilje. Vi er som bekendt en enhedsskole, hvor alle elever undervises i samme fag, og de har alle for mennesket en opdragende effekt. Det giver det enkelte unge menneske en frihed til at vægte de områder, hvor vedkommende har sine stærke sider og interesser. Efter 12. klasse skal de unge mennesker finde den livsopgave, som netop de bærer kimen i sig til at udføre. Derfor gælder det for hver enkelt elev om at udvikle evnen til at bedømme. Denne egenskab for livet er grundlaget for at kunne træffe rigtige beslutninger. En langsom proces, der ikke gøres ud fra autoriteter, men giver eleverne tillid til egen dømmekraft.

16


Nu står vi så i en sådan situation, hvor vi skal dele vor enhedsskole, så Overskolen flytter nærmere centrum og overlader bygningerne på Strandvejen til Underskolen. En fuldstændig vild tanke! En aldeles fascinerende tanke! Opstået ud fra en bestyrelses meget levende arbejde og store engagement, hvor ønsket om at skifte sparehensyn ud med at tænke stort har været i centrum. Det er en kompliceret problematik, for hvad er vanetænkning, hvor er modet? Under alle omstændigheder må både Under- og Overskole drøfte forslagene nøje, så vi ved så meget som muligt om det, der kommer. Tanken er fascinerende og ret skræmmende. Det bliver en proces, hvor menneskelig sikkerhed og indre modenhed skal hjælpe os til en klar erkendelse af projektet og fremtiden.

17


Opslagstavlen Annonce, Overskolen. I det kommende skoleår har en norsk pige søgt ind i 11. klasse som udvekslingselev. Hun beskriver sig selv som en hel almindelig kernesund teenager. Forældrene bakker op om initiativet og stiller sig naturligvis til rådighed. Vi søger en familie, som kan have et ungt menneske boende i hele næste skoleår. Henvendelse kan ske til klasseleder Jens Noe.

18


5. klasse: Geografi: Norden

Disse vers har 5. klasses øvet i deres geografiperiode og de har også reciteret dem til morgensang:

Hør her: ”Hvordan kommer vandet til storelvens fald?” Sprøjtende, fløjtende, føjtende, pøjtende, Stejlende, sejlende, sneglende, spejlende, Springende, svingende, klingende, tvingende, Humpende, dumpende, pumpende, plumpende, Drejende, svajende, fejende, legende, Slidende, skridende, vridende, stridende, Summende, skummende, brummende, trommende, Hoppende, tjeppende, kæppende, skræppende. Plaskende, klaskende, sjaskende, vaskende, susende, fusende, gysende, frysende, Kukkende, klukkende, huggende, sukkende. Altid ilende, aldrig hvilende, Alt på én gang- som evindelig sang, Som en ellevild danser på klippens balSådan kommer vandet til storelvens fald.

19


Nord:

Men i fald du frygter is og drejesyge, hold dig da forsigtigt væk fra jordens akse.

Kom til Nord-ishavet, kom ved sommer-solhverv kom og se, hvor solen sejler rundt om jorden!

Slå dig ned ved Nordkap. Der er lap og rener, der er sæl og hvalros og den hvide isbjørn.

År for år du kvæder om de lyse nætter. Her er sol i øster nord og syd og vester.

Og måske du øjner hvalerne, som lever mest af snegl og musling og af små profeter.

Syd har korte skygger, nord har lange skygger. Himlen sover aldrig i den korte sommer

kom og se

Og som selv du sover får du lyse drømme, solskinsnattens trolddom syder dig i sindet. Herligt kan du flyve op til selve polen, gribe jordens akse, dreje sig med kloden. Set fra jordens akse syd til alle sider, bare ved et fodtrin flytte dig en time.

20


Årsopgaver 2011/2012 Følgende emner er valgt af 11. klasses elever: Hjernen og kroppen

Janus Kristoffer Høgh Leonard

Russisk litteratur

Signe Lund Mathiesen

Bag tremmer

Sannie Nielsen

Konspirationsteorier og kryptografi

Thomas Johann Jonstrup Thomsen

Lyd og resonans

Birk S. Rydstrøm Westerberg

Musik

Kern S. Rydstrøm Westerberg

21


Om Årsopgaven På Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus arbejder de ældste elever igennem et helt år med et emne efter eget valg. Den 1. marts afleverer eleverne i 12. klasse deres årsopgaver, og samtidig meddeler eleverne i 11. klasse deres emner og begynder arbejdet med årsopgaven. Årsopgaven indeholder en teoretisk og en praktisk del, og emnet vælges helt frit af eleven. Arbejdet udføres sideløbende med skolegangen, og eleven har kontakt med en vejleder fra skolen i det omfang, der er brug for det. Desuden kan eleven benytte sig af faglige vejledere. Det væsentlige er, at eleven igennem det lange selvstændige arbejde gør erfaringer om egne evner og arbejdsform. Det er en selvprøve, hvor kravet om, hvad der præsteres, stilles af eleven selv. Den teoretiske del indeholder en række væsentlige stadier: Studium - forskning - erfaring - inspiration Resultatet af det teortiske arbejde sammenfattes i en bog, som eleven indbinder. For at nå dette mål må eleven udvikle evner til: Overblik - målrettethed - disposition - udholdenhed Den praktiske del hører sammen med den teoretiske del. Det kan være håndværksmæssigt, teknisk eller kunstnerisk arbejde, særlige illustrationer eller kunstnerisk fremførelse, som eleven har dygtiggjort sig til året igennem. Årsopgaven bliver bedømt af lærerne og/eller eksterne specialister på det pågældende område, og bedømmelsen indgår i 12. klasses afgangsvidnesbyrd. Anmeldelserne beskriver resultaterne i forhold til de oprindelige mål og vurderer værdien af det faglige indhold, den æstetetiske udførelse og den mundtlige fremlæggelse. For eleven vil processen ved et års selvstændigt arbejde kunne bidrage til selverkendelse, der ved skoleafslutningen kan være en støtte til valget af arbejde eller studium, når tiden er inde til at træde ind i nye sociale sammenhænge.

22


Årsopgaverne 2011 Elektronisk musik

Florian Nikolai E. Marning

Informationsteknologi

Sebastian Philip Voss Boldvig

Pædagogik

Sofie Sandberg Frank

Filmteknik

Christopher Nieft Hansen

Sind

Gry Christina Bertram Hinrichs

Det dybe menneske

Ida Cecilie Lyhne Bendixen

Hår -det kreative/kunstneriske

Rebecca Maria Haagenman Beier

Kroppens sprog

Alberte Caroline Aprilia Kroon

Elfenbenskysten

Yaye Salame Toure

Stunt

Jonas Hall Kriegbaum

Morgendagens design

Mathias Juul Overvad

Billedet

Anna Lyhne Christophersen

Industriel design gennem tiderne

Victor Ohn-Breumlund

23


24


25


Skolens politik vedr. episoder, som overskrider loven. Hvis vi får kendskab til, at elever overtræder loven, hvad enten det er på skolens grund eller ej, har vi udover at informere forældrene, pligt til at inddrage de relevante myndigheder, såsom SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi), Kommunen og skolens AKT-pædagog (Adfærd, Kontakt og Trivsel). SSP’s opgave er at rådgive skolen og familien i forhold til, hvad der kan gøres specifikt i forhold til den enkelte elev. Det kan være i form af støtte direkte til familien, diskussionsoplæg i forbindelse med forældremøder, tilrettelæggelse af handleplaner for den enkelte, osv. Kommunens opgave er at føre den handleplan, som SSP har tilrettelagt, ud i livet ved at stille de rigtige personer og økonomiske midler til rådighed. AKT-pædagogens opgave er at vurdere det enkelte barns situation, at rådgive skolen, barnet og forældrene om, hvordan opgaven skal gribes an og hvilke instanser, der skal involveres. Som skole har vi pligt til at handle i sådanne situationer, hvilket vi også gør. Ud over det har vi tavshedspligt af hensyn til barnets og familiens tarv, hvilket gør, at vi ikke må delagtiggøre resten af skolen i de enkelte situationer. Med venlig hilsen For skolens ledelse Ivone Grene

AKT-pædagog Marie Bilberg

26


Kære forældre og venner af skolen. Vi nærmer os nu foråret. Og når vi nærmer os sommeren, nærmere bestemt i begyndelsen af juni, torsdag-søndag d. 2.-5./ juni i Kr. Himmelfartsferien, - vil der på skolen afvikles to store arrangementer: Overskoleelevernes Elevstævne og Haager Kredsens halvårlige møde. Der er to små grupper, der planlægger dette, og det er koordineret således, at de bidrager lidt til hinanden, men i øvrigt afvikles separat. Og så er der endvidere Sculpture by the Sea, som åbner på den anden side af Strandvejen. Så det bliver festligt! Haager Kredsen, eller International Conference of Steiner /Waldorf Schools, er den internationale konference, hvor steinerskole-repræsentanter fra alle verdensdele to gange årligt er forsamlede til fælles drøftelser og orienteringer. Ét af disse møder finder altid sted i november - i Dornach - på Goetheanum, og forårsmødet skifter værtsland hvert år. I juni er det Aarhusskolen og Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, der har tilbudt værtskabet. Disse møder kan kun gennemføres på denne måde med en god del ”con amore-bistand” dvs. frivillig hjælp. Der er brug for en konferencevært og for private indkvarteringer, i alt 3 nætter, for deltagere fra lande, hvor én hotelovernatning her, koster en månedsløn der. Der følger ikke yderligere ”underholdnings-forpligtelser” med til værtskabet, ud over lidt hjælp med transport og morgenmad. Men spændende mennesker, kan jeg love!!

27


Der ønskes også hjælp med madlavning til ca. 35 personer på skolen; i alt to aftenmåltider, d. 2. og 3. og to frokostmåltider d.3. og 4. juni (lørdag aften d. 4.juni er forlagt til Skanderborg/Audonicon). Dertil kaffevagter. Mødet er et i øvrigt et forholdsvis stille foretagende med 11 afsnit af ca. 2 timer i ”rundkreds”! Har du lyst til at være vært eller deltage i et eller flere teams af ca. tre timers varighed, vil vi være meget taknemmelige. Vi søger en koordinator og tilrettelægger således, at det er lige til at gå til, ud fra nøje planlægning og formidling. Jeg står med glæde til rådighed for alle yderligere oplysninger og spørgsmål, og senere, overordnet koordinering sammen med Jørn Bendixen, bistået af bestyrelse, kollegiet og elevrepræsentanter fra elevstævnet. Jeppe Flummer. Henvendelse til <jf@flummer.net> tel. 31236215 (eller Jørn Bendixen)

28


Basar 2011 Kære forældre Tirsdag d. 3. Maj afholdes der basarmøde for kommende basar 2011! I forbindelse med de forældremøder, der er blevet afholdt, håber jeg, at der er blevet fundet klasserepræsentanter for den kommende basar. På mødet vil vi drøfte de overordnede linjer for Basar 2011. Så mød op med gode ideer! Mødet finder sted på skolens lærerværelse fra 16.00- 18.00 Med venlig hilsen for basarudvalget: Dorthe, børnehaveklassen, Cresten bestyrelse, Vagn, pedel, og Susanne, bestyrelsesformand.

29


April p Dato

kl.

17 17 25 27

10.00

19.00

Begivenhed Påskefest 17.o4 kl 10.00 Påskeferie start Påskeferie slut Forældremøde 11. klasse

Maj Dato

kl.

4 10

19.00

27

16.00

19.00

Begivenhed Forældremøde 10.klasse skolebestyrelsen og skoleforeningens årsmøde Fredagscafe/majfest

Juni Dato

kl.

2 2-5 5 9 9 11 13 25

16.30

Begivenhed Kristihimmelfart ferie start Skolen er vært for overskolestævne og Haagerkreis Kristihimmelfart ferie slut Forårskoncert 7. klasse Overskole kor og orkesterkoncert Pinseferie start Pinseferie slut Sommerferie start

30


31


Påskeblomst! hvad vil du her Mel.: Carl Nielsen 1910

Påskeblomst! hvad vil du her? Bondeblomst fra landsbyhave uden duft og pragt og skær! hvem er du velkommen gave? Hvem mon, tænker du, har lyst dig at trykke ømt til bryst? Mener du, en fugl tør vove sang om dig i Danmarks skove?

Påskeblomst! en dråbe stærk drak jeg af dit gule bæger, og som ved et underværk den mig hæver, vederkvæger: Hanegal og morgensang, synes mig, af den udsprang; vågnende jeg ser de døde i en påske-morgenrøde.

Ej i liflig sommerluft spired du på blomsterstade, ej så fik du rosens duft, ikke liljens sølverblade; under vinterstorm og regn sprang du frem i golde egn, ved dit syn kun den sig fryder, som har kær, hvad du betyder.

Ja, jeg ved, du siger sandt: Frelseren stod op af døde! Det er hver langfredags pant på en påske-morgenrøde: Hvad er segl og sværd og skjold mod den Herre kæk og bold? Avner kun, når han vil ånde, han, som svor os bod for vånde.

Påskeblomst! men er det sandt: Har vi noget at betyde? Er vor prædiken ej tant? Kan de døde graven bryde? Stod han op, som ordet går? Mon hans ord igen opstår? Springer klart af gule lagen livet frem med påskedagen? Kan de døde ej opstå, intet har vi at betyde, visne må vi brat i vrå, ingen have skal vi pryde; glemmes skal vi under muld, vil ej vokset underfuld smelte, støbes i det dunkle og som lys på graven funkle.

32


Velkommen til Skjoldhøjs Grøntsagssalg Hver onsdag kl. 13.30 til 16.30 ved plankeværket mellem SFO og Specialklasserne. Vi sælger grøntsager af egen avl af biodynamisk kvalitet, suppleret med indkøbte grøntsager og frugt af biodynamisk og økologisk kvalitet. * Hvis man har travlt, er det også muligt at maile en bestilling på forhånd (inden mandag kl.12.00), og afhente en færdigpakket pose ved boden onsdag eftermiddag. Er du interesseret i at blive underrettet ugentligt om vareudbud og priser, så send os en mail til: morgenfrue2006@yahoo.dk. Man er også velkommen til at besøge gården, hvor vi har grøntsagssalg hver torsdag eftermiddag kl. 14.00 til 18.00. Hvis ingen af disse ordninger passer, kan man ringe til os, og vi kan prøve at finde en individuel løsning. Grøntsagssalget på skolen og gården finder ikke sted i skoleferierne. Med venlig hilsen Skjoldhøj Landbrugsfællesskab Skjoldhøjvej 24 8471 Sabro Kirsten Larsen, Simon Wiesner, Louise Lemche * Hvad vi vil med vores initiativ og med slaget på skolen, kan man læse lidt om i skolebladet fra Skt. Hans 2009, Nr.76 Vol.19 33


&ŽƌŚĂŶĚůĞƐŝŚĞůƐĞŬŽƐƚďƵƟŬŬĞƌ

ĂŶŵĂƌŬƐ ƐƚƆƌƐƚĞ ƵĚǀĂůŐĂĨ ŝŽĚLJŶĂŵŝƐŬĞ ŬŽůŽŶŝĂůǀĂƌĞƌ

ELJŚĞĚƐďƌĞǀ ůŝǀŽƉĚĂƚĞƌĞƚŵĞĚ ŶLJĞƉƌŽĚƵŬƚĞƌŽŐŶLJĞ ŽƉƐ��ƌŝŌĞƌ dŝůŵĞůĚĚŝŐƉĊ

ŚĞůŝŽƐ͘ĚŬ 34


DINE PENGE SKAL GIVE MERE END RENTE www.merkurbank.dk

35


36


 

 ÑÕ  G   î   íÍ G     Ë G î       ÐØÒØÍ                 Ì   G  Í

 



 

    

Ì G ÊÐÓÎ.9Ì

37






TØMRERMESTER HENNING BAADSMAND Har De opgaver indenfor: TØMRERARBEJDE, SNEDKERARBEJDE, MURERARBEJDE -så ring for uforbindende snak om opgaven. Hjælp selv til Det bliver både sjovere og billigere. Tømrermester HENNING BAADSMAND Tlf 8652 0344 Skanderborg EKSTRA BILLIGT TILBUD PÅ ISOLERING MED ISOFIBER

Vidunder Knolden

Tranbjergs spændende blomsterbutik, hvor kvalitet og personlig betjening er i højsædet.

Her finder du altid årstidens blomster, - blomster til enhver lejlighed og spændende gaveartikler. Vi leverer til både glædelige og sørgelige begivenheder.

Bestil på tlf. 8629 0411 interflora 38


39


Telefonliste Påske 2011 Lærerværelset

86 14 44 00

Børnehaveklassen børnehaveklassen bhv. kl. fritidsordning børnehaveklassen børnehaveklassen pædagogmedhjælper

NN DFJ SLP BF

APAnita Pedersen Nina Novakova Dorthe Flint Jensen Susie Lykke Pedersen Burkhard Forstreuter

22 61 40 46 23 20 04 29 61 69 27 53 24 85 97 40

dortheflintjensen@post.tele.dk

30 12 06 16

info@burkhardforstreuter.com

Klasselærere 1. klasse støttelærer i 1. kl. 2. klasse støttepædagog i 2. kl. 3. klasse støttelærer i 3. kl. 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse

SHN AHM HM JHH LH ADM ME IBJ HPM SC PK

Saskia Haas Ehmsen Astrid Holmen Müller Hanne Mahler Jeanette Hedegaard Hansen Lene Haas Amalie Daval-Markussen Mads Engelbrecht Inge Bro-Jørgensen Hans Peter Mortensen Søren Christensen Peder Kleis

51 90 21 91 28 10 67 83 50 50 25 78 22 74 31 47 61 68 64 47 25 33 04 99 86 14 00 62 86 27 18 43 86 13 37 35 86 80 38 48 86 53 15 40

saskiadk@yahoo.dk akselsmor@gmail.com ha.mahler@gmail.com sansemotorik@hotmail.com l.haas@mail.dk

Klasseledere 9. klasse 10. klasse 11. klasse 12. klasse

IG JN IK LSN

Ivone Grene Jens Noe Ilse Kofod Liselotte S. Norup

86 21 13 82 25 52 52 07 86 55 83 47 28 60 25 11

ivonegrene@sydskolen.dk jnoe74@gmail.com ilsekofod@hotmail.com lottenorup@hotmail.com

tysk KB kor/tysk JB håndarbejde AHM håndarbejde/støttelærerTSE gymnastik/tværfløjte GE spansk CK kemi/fysik JaBa eurytmi EM plakattegn./arkitektur SH

Kirstin Belza Jørn Bendixen Astrid Holmen Müller Tanja S. Enevoldsen Gyrd Ernstsen Carina Korsbech Jack Baadsmand Eva Michaelsen Steffen Honoré

86 68 64 27 75 75 24 59 28 10 67 83 86 91 03 93 86 17 17 24 30 22 99 65 86 52 24 11 27 14 21 65 20 12 99 30

kbelza@gmx.net joernbendixen@sydskolen.dk akselsmor@gmail.com tanjase@gmail.com gyrd@sport.dk carina-korsbech@hotmail.com jackbaadsmand@sydskolen.dk eva@movimento.dk steffenhonore@sydskolen.dk

Musiklærere orkester orkester bratsch cello violin violin pianist klarinet guitar tromme

AB JA JE HT KØ LST CB SB TMP FP

Anders Barfoed Jon Anderskou Jan Edlund Holger Thorborg Keike Maria Ørrild Louise Svane Thomsen Carsten Balvig Søren Bagger Tim McVeigh-Pedersen Francisco Matada Pereira

86 27 49 81 31 19 55 91 86 10 82 56 87 45 08 46 22 95 59 96 30 26 50 09 86 27 28 88 86 96 77 77 53 63 82 40 50 57 72 22

anders-barfoed@mail.dk anderskou@webspeed.dk edlund.jan@gmail.com ht@bnaamail.dk Keikemaria@hotmail.com

UU vejleder

SH

Steffen Honoré

20 12 99 30

steffenhonore@sydskolen.dk

Emilie Nordgreen Linda Starup Lene B. Sørensen

86 27 86 54 26 21 39 04 86 24 18 42

mille@sydskolen.dk linda@sydskolen.dk

anitafuglsang@gmail.com

madsengelbrecht@mail.dk hpm@post.tele.dk sc.silkeborg@mail.tele.dk pederkleis@sydskolen.dk

Faglærere

Specialcenteret heileurytmi EN specialuv koordinator LS lærer LBS

40

carstenbalvig@paradis.dk bagger@fiberpost.dk tim.mcveighpedersen@gmail.com


Pæd.Psyk.-Rådgivning Læge, antroposofisk EM-H Sundhedsplejen IR

Elisabeth M Hansen Ingerlise Rasmussen

89 40 37 77 86 15 96 80 89 40 39 14

Fritidsordningen leder af fritidsordningenMBB pædagog HL pædagogmedhjælper SR pædagogmedhjælper TV støttepædagog MK pædagog MA pædagog JH

Marie Bilberg Hanne Loft Sune Randers Tina Vestergaard Michael Kock Mette Arnesen Jeanette Hedegaard Hansen

61 22 39 76 20 91 37 03 40 43 76 63 61 66 96 38 24 82 23 27 86 21 09 90 26 20 50 69 22 74 31 47

SN VS MP

Søren Nielsen Vagn Sørensen Mikael Pedersen

86 14 10 12 26 23 03 36 86 10 34 37

BL MH

Birgit Levorsen Merete Holm

40 35 71 04 50 54 33 27

kontor@sydskolen.dk bl@sydskolen.dk mh@sydskolen.dk

Skoleblad & www redaktion redaktion redaktion webmaster

SI PB LS PK

Susanne Ilone Iversen Peter Bilberg Linda Starup Peder Kleis

50 93 19 76 29 84 86 78 26 21 39 04 86 53 15 40

si@sydskolen.dk sydskolenskoleblad@gmail.com linda@sydskolen.dk pederkleis@sydskolen.dk

Specialklasserne 86 14 01 30 heileurytmi musiklærer talepædagog gruppeleder/ 3.kl h†ndarbejde lærer 6.kl sløjd, idræt & pedel støttelærer pædagog 8. klasse pædagog 10. kl.

specialklasserne@sydskolen.dk TB Thomas Bjarløv SB Steen Bülow ILC Ingelis Clausen KBC Kirsten Clausen RH Ruth Høier VW Vivian Wallen KML Kirsten M. Lauritzen IT Ilan Tzur JH John Arold Halford SEJ Sidsel Engel Jensen AS Annett Schlobohm YK Yossi Karutchi BT Birgitte Thorndal

86 27 03 40 41 56 90 79 22 33 55 95 60 65 93 28 86 51 15 15 87 41 05 77 86 40 59 01 22 25 43 22 86 18 29 94 30 22 24 96 62 69 22 24 86 15 92 15 21 23 54 17

SI PF IH NH HHB LEJ DZ CG

Susanne Ilone Iversen Poul Fasdal Iben Mosbæk Hofstede Nanna Herluf Henrik Hansen Bjerre Lisbeth El Jørgensen Dennis Zachariasen Cresten Grene

50 93 19 76 30 55 40 80 22 33 22 75 61 26 21 51 50 93 30 29 22 30 05 14 28 56 60 15 40 43 39 73

si@sydskolen.dk poul@mindhunter.dk ibenmosbaek@yahoo.dk nannasmail@yahoo.dk hhb@arkitema.dk lisbethel@yahoo.dk dnz@mail.dk ic@grenes.dk

JOKH ME BL MH

Jens Otto K Hansen Mads Engelbrecht Birgit Levorsen Merete Holm

86 26 16 00 86 14 00 62 40 35 71 04 50 54 33 27

kjaerhansen@tdcadsl.dk madsengelbrecht@mail.dk bl@sydskolen.dk mh@sydskolen.dk

inli@aarhus.dk

mariebilberg@sydskolen.dk suneranders@hotmail.com mileak@sport.dk mettearnesen@hotmail.com sansemotorik@hotmail.com

Pedeller

Administrationen

Bestyrelsen formand næstformand

suppleant Skoleforeningen næstformand formand kasserer

41

vagn.e.sorensen@gmail.com

steenbulow@ofir.dk kbc@fiberflex.dk vivwallen@hotmail.com tzurilan@yahoo.com halford.john@gmail.com s.engel@ofir.dk

birgitte_thorndal@hotmail.com


Børnehaven Solhjem Klokkeblomst Smørblomst Solsikken Morgenfruen pædagogisk leder administration Solhjems husfe pædagog pædagog pædagog pædagog pædagog pædagog pædagog pædagog pædagogmedhjælper pædagogmedhjælper pædagogmedhjælper pædagogmedhjælper

86 14 09 95 23 40 74 73 26 19 82 95 26 19 84 95 61 22 26 96 TM PF

Tyge Madsen Poul Fasdal Cynthia Sue Nieft

30 55 40 80

thygemadsen@stofanet.dk poul@mindhunter.dk

86 80 03 33

rss.silkeborg.kontor@mail.

86 24 44 33 86 52 47 55 86 52 11 17 86 13 71 55 86 52 47 55 86 27 55 03

markblomsten@markblomsten.dk kontor@audonicon.dk audonicon@get2net.dk seminar@post.tele.dk

Helene Jøker Villsen Isa Therese Bucio Mia Cohrt Hillgaard Mie Høfler Rasmussen Anne Egebirk Ovesen Flor de Maria Breuning Oline Octavia Hansen Nanna Herluf Clara Marting Nina Borges Alan Peder Haugen Wood Alexander Rastafari

Diverse Rudolf Steiner-Skolen i Skanderborg 86 51 19 81 kontor@rss8660.dk Rudolf Steiner-Skolen i Silkeborg tele.dk Børnehaven v/Tilst - Markblomsten Audonicon Audonicon/bøger Pædagogseminariet Aarhus Deltidsseminariet Skanderborg Eurytmiskolen Aarhus

42

uddannelse@eurytmi.dk


43


44 4 4


Skoleblad 2011 Paaske