Page 1

Udredende_Journalistik_Artikel_1_Steffen_L端bbert_Terpling_

Udredende artikel Steffen L端bbert Terpling

Forsidehenvisning:


Udredende_Journalistik_Artikel_2_Steffen_L端bbert_Terpling_

Foto: Steffen L Terpling


Udredende_Journalistik_Artikel_3_Steffen_Lübbert_Terpling_

Det er ældre, der hyppigst gør brug af sundhedsydelser i Danmark.

Intet overblik over udgifter til deprimerede ældre Tekst og Foto Af: Steffen Lübbert Terpling

Det kan være vanskeligt for landets læger at stille den rigtige diagnose, når depressive ældre undersøges. Det fører ofte til unødvendige undersøgelser, indlæggelser og smertebehandling. Hverken Psykiatrifonden, Ældresagen, Sundhedsstyrelsen eller Sundhedsministeriet har noget detaljeret overblik over, hvad de deprimerede pensionister koster samfundet. ! Ifølge Psykiatrifonden er der 200.000 danskere, der lider af depression spredt over alle aldersgrupper.

Depression koster årligt samfundet tre til fire milliarder. 30 procent af omkostningerne går direkte til indlæggelser, medicinering, undersøgelser og terapi. En undersøgelse lavet af Ældresagen og DSI viser samtidig, at det er de ældre, der hyppigst gør brug af sundhedsydelser i Danmark. ! “Andelen af personer, der indlægges på sygehus, stiger med alderen fra lidt under to femtedele for de under 70-årige til tre fjerdedele af de 85 + årige for mændenes vedkommende, og fra knap 30 procent til 60 procent for kvindernes vedkommende” Kilde: Sundheds- og plejeudgifter til ældre. Scenarier for fremtiden. DSI og Ældresagen 2005


Udredende_Journalistik_Artikel_4_Steffen_Lübbert_Terpling_

Selvom der er tale om milliardbeløb, er der ikke nogen i landet, der har et detaljeret overblik over, hvor stor en del af pengene der bruges på deprimerede pensionister. Depression er dyr i USA En amerikanske undersøgelse fra University of Washington School of Medicine slår fast, at udgifterne ved indlæggelser af ældre med depressive symptomer er væsentligt højere end ved ikke deprimerede ældre. “ De totale omkostninger forbundet med undersøgelser viste sig at være 43 procent til 52 procent højere for deprimerede ældre end for ikke deprimerede ældre” Kilde: Increased medical costs of a populationbased sample of depressed elderly patients

De amerikanske forskeres konklusion er klar, og hvis billedet er det samme i Danmark, er der tale om en årlig millionregning til staten. Tallet i sig selv er ikke interessant Christian Kronborg, lektor på Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet, mener dog ikke, at det er væsentligt at finde ud af, hvad de depressive pensionister koster samfundet i kroner og øre. ! “Hvad vil man bruge de tal til andet end at konstatere, at det er et stort beløb? Udgiften til at behandle en bestemt sygdom siger ikke noget om, hvad vi får ud af de ressourcer, vi bruger. Det siger ikke noget om, at de her patienter er enten dårligt eller velbehandlede. Det er nogle mere detaljerede økonomiske beregninger, der er brug for end bare lige et tal for, hvad en sygdom den koster,” udtaler han, og peger på, at det er bedre at lave når man er deprimeret. Kroppen fungerer simpelthen ikke så godt.

fremadrettede udregninger på konkrete behandlinger, som kan have en positiv effekt for de ældre, frem for at regne på hvad de koster som helhed. Overblikkets pris Der er ikke nogen tvivl om, at det er et meget vanskeligt regnestykke. Udover de direkte målbare omkostninger forbundet med depression hos ældre, ved eksempelvis indlæggelser og medicinering, er der et stort mørketal. Det dækker over de omkostninger, det medfører for de pårørende til ældre depressive, når de skal bruge megen tid og ressourcer på at yde omsorg. Christian Kronborg påpeger, at det er vigtigt at overveje, om gevinsterne ved at investere i forskning på området står mål med de udgifter det medfører at lave undersøgelsen. ! “Det ville selvfølgelig være relevant, at sætte det man sparer i forhold til det, det koster at lave sådan en indsats. Samtidig er der givetvis ikke nogen tvivl om, at depression påfører sundhedsvæsnet nogle omkostninger. Alene den medicinske behandling kræver udgifter,” udtaler Christian Kronborg Svære at behandle Formand for psykiatrifonden, Jes Gerlach, bekræfter, at depression kan være med til at gøre den enkelte patients sygdomsbillede vanskeligt at gennemskue for de praktiserende læger. ! “Jeg er ikke sikker på, at det står helt klart for alle praktiserende læger, hvilke symptomer der måske kunne skyldes depression. Der er store helbredsmæssige konsekvenser, hvis man får en depression, og det er helt klart, at den fysiske sygelighed stiger, Man kan næsten sige, at depressionen sidder i kroppen, lige så meget som den sidder i hjernen,” forklarer Jes Gerlach.


Udredende_Journalistik_Artikel_5_Steffen_Lübbert_Terpling_

Samtidig understreger han, at vejen til en mere effektiv behandling går gennem de praktiserende læger, som er dem, der møder de depressive ældre først, når de kommer i kontakt med sundhedssektoren. ! “Der er ikke andet at gøre end at forstærke oplysningen overfor de praktiserende læger,” udtaler Jes Gerlach, og henviser til en oplysningsindsats fra 2010 kaldet Stress, angst og depression, som har til mål at gøre det lettere for lægerne at opspore patienter med symptomer på depression. Uventede symptomer Der er stor enighed om, at depression leder til fysiske sygdomme. ! “Hos ældre deprimerede kommer symptomerne ofte til udtryk i klager over fysiske problemer, fx hovedpine, smerter ved hjertet, i ryg eller mave, forstoppelse og svimmelhed. Der ses også ofte nedsat appetit og vægttab. Sådanne klager kan føre til talrige undersøgelser for medicinske og kirurgiske lidelser og resulterer ofte i behandling med smertestillende og eventuelt beroligende medicin. Det har naturligvis ingen eller kun let overfladisk virkning, hvis baggrunden er en depression.” Kilde: Ældre og depression, et hæfte udgivet af psykiatrifonden 2001

Ensomhed leder til depression En af de store årsager til depression hos ældre er den ensomhed, som mange oplever. Typisk er det tabet af en ægtefælde, der bevirker, at den ældre bliver ensom. Men også tabet af et langt arbejdsliv kan være svært og bevirke, at mange går i stå. ! “ Når både tilværelsen og ens identitet falder fra hinanden, kan man let blive ensom. Specielt mænd synes,

Fakta om depression • Depression hos ældre er underdiagnosticeret og underbehandlet • Depression er særlig hyppig hos ældre, især ved ensomhed og fysisk sygdom Ubehandlet depression hos ældre fører til: • Sjælelig lidelse • Hjælpeløshed • Meget lav livskvalitet • Unødvendig plejehjemsanbringelse • Unødvendige lægelige undersøgelser • Unødvendige indlæggelser • Unødvendig medicin mod smerter • Overdødelighed • Selvmord Kilde: Psykiatrifondens hæfte om ældre og depression 2001

det er svært, når de ikke længere har deres arbejde. Og ensomhed kan lede til depression. Specielt hvis man har en tendens til at være depressiv, så kan ensomhed være en udløsende faktor. Det hænger også sammen med aktivitet. Altså hvis man ikke er aktiv på nogen måde i dagligdagen, og hvis man ikke har kontakter med andre mennesker, så er der større risiko for, at man får en depression,” forklarer Jes Gerlach


Udredende_Journalistik_Artikel_6_Steffen_Lübbert_Terpling_

Sundhedsudgifterne til depressive ældre må forventes at stige i fremtiden. Befolkningsprognoserne viser med al tydelighed, at der kommer flere og

flere ældre og dermed flere ensomme og deprimerede. Hverken Sundhedsstyrelsen eller Sundhedsministeriet er bekendte med tal eller fremskrivninger, der kan belyse problemets størrelse, og der

findes ikke detaljerede økonomiske beregninger, der giver et samlet overblik over den nuværende behandlingsstrategi for de depressive ældre. Der findes et ordsprog, som lyder: “Der er ikke nogen grund til at reparere noget, der ikke er i stykker.” Men hvordan ved man, om fundamentet slår revner, før det er gravet frem i dagslys?

Antal anslag: 6294

Mangel på besøgsvenner rammer ensomme ældre. Mange steder i landet kæmper besøgstjenesterne med at finde frivillige nok. Samtidig bliver behovet for samtalepartnere større i

takt med, at der kommer flere og flere ældre Tekst og Foto af: Steffen Lübbert Terpling


Udredende_Journalistik_Artikel_7_Steffen_Lübbert_Terpling_

Gardinerne er trukket halvt for og lukker kun en bleghvid stribe af lys ind. Værelset på Hinneruplund Plejehjem er udstyret med polstermøbler og mørke egetræsskabe. Her bor halvfemsårige Ruth Horte. Hun finder et stykke papir med kuglepensskrift frem, og skubber det hen over bordet med et smil. ! “Det er min nye besøgsven. Min gamle fik desværre en hjerneblødning, og derfor kan hun ikke komme mere.” Ruth Horte har haft en besøgsven i to år. Hun oplever, at det kan være svært at tale med de andre ældre på plejehjemmet . ! “Når mine børn er ude at rejse, så har jeg ikke rigtigt nogen at tale med, altså et fornuftigt menneske.” 1000 på venteliste Ruth Horte er en af de heldige, der bor i en kommune hvor de lokale besøgskoordinatorer ikke har svært ved at finde frivillige besøgsvenner. Det er langtfra situationen i alle landets kommuner.

Ruth Horte i sin stue på plejehjemmet Hinneruplund.

Christina Rasmussen fra Dansk Røde Kors landskontor bekræfter, at de i øjeblikket har 1000 personer på venteliste til at få en besøgsven. Heller ikke hos Ældresagen kan man finde frivillige nok. ! “ Man kan vel aldrig finde besøgsvenner nok. Vi har en dagsorden, hvor vi skal hjælpe de her mennesker, der føler sig ensomme. Vi synes, det er en væsentlig indsats. Man får en ven, og man får noget at se frem til, nogen at snakke med, det kan gøre en glad. Vi kunne godt tænke os at have flere og anderledes besøgsvenner,” udtaler Socialhumanitær konsulent Peter Lindblad fra Ældresagen. Vil ikke bare sidde og glo Hos Ruth Horte i Hinnerup er der ikke nogen tvivl. Hun får glæde ud af at have en besøgsven en gang om ugen.


Udredende_Journalistik_Artikel_8_Steffen_Lübbert_Terpling_

! “Det giver mig noget i min tilværelse som siger mig noget, i stedet for at sidde her og glo. Det handler i allerhøjeste grad om at holde sig i gang,” siger hun med en bestemt mine. Hverdagen tilbringer Ruth Horte med at læse aviser og se fjernsyn, så hun kan følge med og sætte sig ind i verdenssituationen. ! “Jeg kan godt lide at være med, og det er en fordel, at der kommer en anden, der også er med. Det er nødvendigt for mig, at der kommer en, der er god at snakke med”

fjernsynet og avislæsning velvidende, at hun snart får en ny person i sit halvfems år gamle liv. Hun kigger op fra sedlen på bordet og siger resolut: ”Min nye ven, er bestemt en jeg kan snakke med.”

Antal anslag 2726

Vigtigt med kontakt til andre Netop det at kunne dele sine tanker med et ligesindet menneske, betyder meget for, om man har en god tilværelse hele livet igennem. Ensomhed kan udvikle sig til depression med store helbredsmæssige konsekvenser for de ældre og deres pårørende. ! “For dem som føler, at de er meget alene, er det vigtigt med en besøgsven, ellers kan de godt blive triste og deprimerede,” forklarer Peter Lindblad fra Ældresagen. Han bakkes op af en undersøgelse foretaget af de to engelske sociologer Harris T Brown og Robinson, R fra 1999, der viser, at samtale og kontakt til besøgsvenner har en meget positiv virkning og kan hjælpe i behandlingen af ensomme og depressive. Ruth Horte kan se frem til en eftermiddag med nyheder på

Refleksionsrapport Idégenereringsfasen I forbindelse med kurset i TV og fortælleteknik lavede jeg med min gruppe et indslag om seniordans i Skejby. Det blev, efter min mening, et ret sjovt og spændende indslag. Frem


Udredende_Journalistik_Artikel_9_Steffen_Lübbert_Terpling_

for alt viste det sig, at de ældre var helt vilde med at fortælle til en lyttende journalist. Det inspirerede mig til at forsøge at lave mere arbejde om og med denne aldersgruppe. Allerede til introduktionsdagen på forløbet griflede jeg ned på et stykke papir, at min vinkel skulle være noget med ældre og ensomhed. Selvfølgelig var denne idé ikke videre original, og ensomhed er en rimelig forventelig association, når emnet ældre bringes op. Alligevel besluttede jeg at fastholde idéen for at se, om jeg kunne finde en interessant vinkel ved at udsætte idéen for en gang semi-overfladisk ÅKL. Det stod tidligt klart for mig, at en løsningsvinkel på ensomhedsproblematikken kunne være noget med besøgsvenner. Efter en kort tur på nettet fandt jeg ud af, at der var ret stor mangel på besøgsvenner flere steder i landet. Jeg havde fundet et problem, der måske kunne udredes. Dog var der ikke nødvendigvis et stort samfundsproblem. De ældre borgere var jo uden for arbejdsmarkedet, og besøgstjenesterne bygger primært på frivilligt arbejde, så jeg var stadig ikke sikker på min idé. Jeg besluttede at skrive mine foreløbige betragtninger ind i synopseskabelonen. Jeg ville gerne prøve at anvende den som det værktøj den er, på en seriøs måde. Tidligere har jeg haft dårlige erfaringer med at udskyde den til jeg følte mig sikker på, at mine idéer ville holde til den. Det bevirkede, at den kom til at fungere som en slags djævlens advokat på print, den blev mere en modstander end en hjælp. Efter at have rodet lidt med synopseskabelon og netsøgning, kunne jeg lave en kæde, der ledte mit problem i en mere samfundsrelevant retning. Jeg erfarede, at ensomhed kunne lede til depression, og at depression kostede samfundet et sted mellem tre og fire milliarder om året. Derfor lød min første vinkelsætning: Jeg vil fortælle, at mangel på besøgsvenner koster samfundet dyrt. Tanken var, at mangel på besøgsvenner bevirker, at flere ældre bliver ensomme, og ensomhed kan udløse depression, som er dyrt for samfundet. Ved den første coaching blev jeg dog rådet til at fokusere mere, så jeg ikke skulle ud at finde belæg for min hjemmelavede årsagssammenhæng. Samtidig bryggede jeg på en anden historie om bæredygtigt træ, hvor vinkelsætningen lød: Jeg vil fortælle, at det er svært for danske forbrugere at have ren samvittighed, når de køber produkter af træ, da butikkerne ikke prioriterer miljørigtigt træ. Det vil jeg fortælle, fordi ulovlig skovhugst er et stort problem i verden. Det går i særdeleshed ud over regnskovene i Sydamerika. FSC-mærket træ er forbrugernes mulighed for at vælge en miljørigtig løsning. Ved næste coachingsession besluttede jeg at vælge historien med de deprimerede pensionister. Indsamlingen I min indsamling var det enkelt at få belæg for, at ensomhed leder til depression. Jes Gerlach fra Psykiatrifonden var en god kilde, og han var ikke sen til at bekræfte min tese. Det var heller ikke noget problem at bevise, at der er mangel på besøgsvenner. Der er mange artikler om det, og opringninger til både Ældresagen og Dansk Røde Kors bekræftede det yderligere.


Udredende_Journalistik_Artikel_10_Steffen_Lübbert_Terpling_

At depression koster penge for sundhedsvæsnet, fik jeg også belæg for gennem rapporter fra Psykiatrifonden og amerikanske undersøgelser. Nu gik jagten så ind på tal, der kunne dokumentere, hvad deprimerede ældre koster sundhedsvæsnet. Her løb jeg panden mod en mur. Jeg kontaktede Ældresagen, Psykiatrifonden, Dansk Sundheds Institut, Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet. Alle bekræftede, at de deprimerede ældre helt sikkert kostede samfundet penge, men der var ingen af dem, der havde de konkrete tal, jeg skulle bruge til at dokumentere min påstand. Det eneste, jeg havde, var en amerikansk undersøgelse, der konkluderede, at der var en stor merudgift ved ambulante behandlinger af ældre deprimerede. Jeg ventede flere dage på, at alle mine forespørgsler skulle blive besvaret. Tallene var svære at finde for dem, fordi de ikke fandtes. For at gøre en lang historie kort måtte jeg endnu en gang revidere min synopse og vinkel. Synopsen er et dynamisk arbejdsværktøj, som udvikler sig løbende. Vinkelsætning Min nye og endelige vinkel kom nu til at se sådan ud: Jeg vil fortælle, at i Danmark er der ingen, der har et detaljeret overblik over sundhedsudgifterne til deprimerede ældre. Det vil jeg fortælle fordi: Det er et problem, at man ikke kan forbedre den nuværende behandling uden at have et detaljeret overblik over den. Det er nødvendigt, fordi der kommer flere ældre i fremtiden, og allerede nu er udgifterne til sundhedsvæsnet meget store. Formidling Den udredende hovedartikel har jeg bestræbt mig på at skrive efter Wall Street Journal guiden, som Mikkel Hvid fremlægger den i bogen Skriv. Dog synes jeg ikke, det er lykkes helt godt, da alt mit indsamlede materiale er en smule tørt og taltungt og helt uden reportageelement. Hvordan skal man lave en reportage om tal, der ikke eksisterer og manglende overblik? Dog har jeg haft modellen i baghovedet, og jeg er meget glad for hammeren, der afslutter artiklen. Den er lidt finurlig og en metafor, der opsummerer problemstillingen. Min sidehistorie har jeg valgt at skrive efter den tredje fortællemåde med scener fra et plejehjem, skiftevis kombinerede med Boring But Important elementer. Målgruppe/ Medie Jeg har tænkt, at min historie skulle kunne bringes i et landsdækkende dagblad. Når jeg læser min artikel, synes jeg dog, at sproget er blevet en smule tungt. Så måske ville det være mere oplagt at bringe den i et fagblad.

Argumentanalyse:


Udredende_Journalistik_Artikel_11_Steffen_Lübbert_Terpling_

Påstand: Der er ikke noget detaljeret overblik over sundhedsudgifterne til deprimerede ældre. Belæg: En rundringning til alle relevante myndigheder og organisationer, inkluderende sundhedsministeriet, bekræfter, at sådanne udregninger ikke findes. Hjemmel: Når alle relevante kilder bekræfter, at der ikke findes beregninger, kan der ikke være noget overblik. Gendrivelse: Grunden til, at der ikke er et overblik, er, at det ikke er nødvendigt at lave et. Selve regnestykket gavner jo ikke de depressive. Rygdækning: Sundhedsministeriets pressechef siger goʼ for at skrive, at de ikke har regnet på tallene. Påstand: Ensomhed leder til depression. Belæg: Flere ekspertundersøgelser konkluderer, at ensomhed er en udløsende faktor for depression, blandt andet Psykiatrifonden. Hjemmel: Hvis ensomhed er en faktor, der kan udløse depression, er det nærliggende at påstå, at ensomhed kan lede til depression. Gendrivelse: Der er også ensomme, der ikke bliver ramt af depression, desuden kan der være flere årsager til depression. Rygdækning: Jes Gerling fra Psykiatrifonden bekræfter, at ensomhed kan lede til depression. Påstand: Besøgsvenner kan modvirke ensomhed hos ældre. Belæg: Når ældre får en ven, der gider tale med og lytte til dem, er de ikke alene med deres tanker længere. Det gør dem mindre ensomme. Hjemmel: Hvis ensomhed er at være alene uden venner, så vil det at få en ven bevirke, at ensomheden bliver mindre for de ældre. Gendrivelse: En besøgsven kommer kun én gang i ugen. Det er slet ikke nok til at gøre en forskel. Rygdækning: Ældresagen og Dansk Røde Kors der gennem besøgstjenester kæmper mod ensomhed. Antal anslag: 6236

Kildeliste: Herunder er de forskellige kilder, jeg kontaktede i mit forgæves forsøg på at finde talmateriale, der kunne vise, hvor store samfundsudgifterne til ældre deprimerede er. Forskningsenheden for ( Telefoninterview ) ( Mailkorrespondance ) Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet J.B. Winsløwsvej 9, 1. DK-5000 Odense C Telefon: +45 6550 3081 Fax: +45 6550 3880 Her fandt jeg dog senere min kilde Christian Kronborg, som kunne udtale sig om manglen på overblikket.


Udredende_Journalistik_Artikel_12_Steffen_Lübbert_Terpling_

Dansk Sundhedsinstitut ( Telefoninterview ) ( Mailkorrespondance ) Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100 København Ø Tlf.: 35 29 84 00 Fax: 35 29 84 99 E-mail: dsi@dsi.dk Her forsøgte jeg at indhente tallene for hvor mange udgifter, der er forbundet med ældre deprimerede. Ældre Sagen ( Telefoninterview ) Nørregade 49 1165 København K aeldresagen@aeldresagen.dk  Tlf. 33968686 Her forsøgte jeg at indhente tallene for hvor mange udgifter, der er forbundet med ældre deprimerede. Samtidig fik jeg tilsagn om interview med Peter Lindblad om besøgstjenesten. Dansk Røde Kors ( Telefoninterview ) Landskontoret Blegdamsvej 27 2100 København Ø Telefon: 35 25 92 00 Fax: 3525 9292 Her forsøgte jeg at indhente tallene for hvor mange udgifter, der er forbundet med ældre deprimerede. Jeg fik halet et interview med Christina Rasmussen i land. Sundhedsstyrelsen ( Telefoninterview ) Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Fax 72 22 74 11 E-post sst@sst.dk Her forsøgte jeg at indhente tallene for hvor mange udgifter, der er forbundet med ældre deprimerede. Indenrigs-og Sundhedsministeriet ( Telefoninterview ) ( Mailkorrespondance ) Slotsholmsgade 10-12,  1216 København K  | tlf.: 72269000 Her forsøgte jeg gentagne gange at få en udtalelse om det manglende detaljerede overblik over udgifterne til de deprimerede ældre, men uden held. Jeg kommunikerede meget med pressemedarbejderen Martin Deichmann. Han viste sig dog at være en determineret gatekeeper. Og jeg kunne ikke få mit kritiske interview. Til gengæld fik jeg en mail fra ministeriet, hvori det fremgik, at de ikke havde regnet på tallene, og derfor ikke ville udtale sig yderligere. Heldigvis var det jo lige præcis det, jeg gerne ville vide til min artikel.


Udredende_Journalistik_Artikel_13_Steffen_Lübbert_Terpling_

Det ville dog være godt for min artikel, hvis jeg kunne have fået et interview. Der er flere uddybende spørgsmål, jeg gerne ville have stillet. Christina Rasmussen ( Telefoninterview ) Dansk Røde Kors Tlf.: 35259382 Christina Rasmussen er udviklingskonsulent i Dansk Røde Kors. Partskilde med reel kompetence på trods af Røde Kors principperne, som taler om upartiskhed. Hun har interesse i at sprede kendskabet til Dansk Røde Kors arbejde, desuden er hun arbejdsmæssigt afhængig af DRK og vil nok næppe udtale sig negativt derom. Peter lindblad ( Telefoninterview ) Social-humanitær konsulent for Ældresagen Peter.lindblad@ældresagen.dk 33 96 87 90 Peter Lindblad er en partskilde med reel kompetence, han koordinerer indsatsen med besøgsvenner på landsplan hos ældresagen, som har til formål at kæmpe for bedre vilkår for de ældre. Han er arbejdsmæssigt afhængig af Ældresagen og vil nok næppe udtale sig kritisk derom. Han medvirker, fordi det er i ældresagens interesse at få så megen omtale som muligt. Christian Kronborg cand.oecon,ph.d. Lektor ( Telefoninterview ) Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Telefon: 6550 3085 Ekspertkilde med reel kompetence. Jeg brugte ham til at få uddybet konsekvenserne af det manglende overblik over sundhedsøkonomien for de ældre deprimerede. Han er sundhedsøkonom og ved, hvad der er at hente i komplekse udregninger i forhold til behandlingsstrategier på en sygdom. Han har tidligere medvirket ved sundhedsøkonomiske udregninger for rygsygdomme og demens. Jes Gerlach overlæge, dr.med. ( Telefoninterview ) Formand for Psykiatrifonden Hejrevej 43 2400 København NV Tlf.: 3929 3909 Fax.: 3929 3915 pf@psykiatrifonden.dk Partskilde med ekspertkompetence. Part fordi Psykiatrifonden kæmper for at bedre forholdene for psykisk syge i Danmark. Ekspertkompetence i kraft af sin tidligere stilling som ledende overlæge på Sankt Hans hospital. Han kunne bekræfte alle mine teser om ensomhed, depression og årsager dertil. Jes Gerlach viste sig at fungere godt i senere interviews, han er en, der bliver lyttet til, og da jeg namedroppede ham til andre kilder, gav det mere velvilje. Dorthe Lysdal ( Telefoninterview ) ( Mailkorrespondance )


Udredende_Journalistik_Artikel_14_Steffen_Lübbert_Terpling_

Pressechef for Psykiatrifonden Mail: dl@psykiatrifonden.dk  Tlf.: 3925 2717 / mobil: 2371 2688 Dorthe Lysdal hjalp mig i min jagt på tallene jeg manglede. Hun sendte mig store mængder baggrundsmateriale og var uundværlig i forhold til at få Jes Gerlach som kilde. Jesper Wegens ( Telefoninterview ) Tidligere Forsker ved Gerontologisk institut Jesper Wégens, senior research fellow Cand. merc., Ph.D. Direct telephone: (+45) 39 40 58 52 Ekspertkilde med reel kompetence. Desværre viste det sig, at hans forskning på ældreområdet lå mere end ti år tilbage, så det blev kun til en snak. Hanne Tofte ( Telefoninterview ) Besøgskoordinator for ældresagen Århus midt Vester Allé 8 8000 Århus C Telefon 86 13 09 26 Erfaringskilde som arbejder med at finde og koordinere besøgsvenner. Jeg valgte at undlade at bruge hende i artiklen, da det var mere interessant at bringe besøgsvenne manglen op på nationalt plan. Elin winther ( Telefoninterview ) Besøgsleder Elin Winther Tlf.: 98 56 15 00 ell. 23 30 75 00 mail: e_win@post4.tele.dk  Erfaringskilde som arbejder med at finde og koordinere besøgsvenner. Jeg valgte at undlade at bruge hende i artiklen. Da det var mere interessant at bringe besøgsvennemanglen op på nationalt plan. Og Diverse skriftlige kilder ( Som jeg nok skal overveje at beskrive bedre til førsteårsopgaven ) http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Projekter/Stress%2c+angst+og+depression/Om +indsatsen http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12963671 http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Psykiske+sygdomme/Depressionhttp:// http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Psykiske+sygdomme/Depressionhttp:// www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/psykologi-og-psykiatri/psykiskeforstyrrelser/psykosomatiske-sygdomme-%28somatoforme-sygdomme%29/ http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Psykiske+sygdomme/Depressionhttp:// www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/psykologi-og-psykiatri/psykiskeforstyrrelser/psykosomatiske-sygdomme-%28somatoforme-sygdomme%29/


Udredende_Journalistik_Artikel_15_Steffen_Lübbert_Terpling_

www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/psykologi-og-psykiatri/psykiskeforstyrrelser/psykosomatiske-sygdomme-%28somatoforme-sygdomme%29/ http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Psykiske+sygdomme/Depressionhttp:// www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/psykologi-og-psykiatri/psykiskeforstyrrelser/psykosomatiske-sygdomme-%28somatoforme-sygdomme%29/ http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Psykiske+sygdomme/Depressionhttp:// www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/psykologi-og-psykiatri/psykiskeforstyrrelser/psykosomatiske-sygdomme-%28somatoforme-sygdomme%29/ http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Psykiske+sygdomme/Depressionhttp:// www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/psykologi-og-psykiatri/psykiskeforstyrrelser/psykosomatiske-sygdomme-%28somatoforme-sygdomme%29/ http://www.benzoinfo.dk/fnp/fnp1999-08-06besoegsvenner.htm DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSEUdgiver: Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S www.sst.dk

inter overblik over udgifter  

intet overblik

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you