Issuu on Google+

Staten 8. årgang, nr. 2, december 2005

I dette nummer: Statskundskab indtager Paris • Den traditionsrige foldboldturnering • IP-konference og studiemiljø Institutsammenlægning - hvad er nu det? •


Leder Frosten bider i kinderne, dagene er blevet så korte at man næsten ikke kan nå at læse inden det er sengetid igen, og hos de allermest sortseende truer eksamen i januar allerede. Men inden da skal der være tid til juleknas og hygge, og som en tilføjelse til dette lander Staten på dit bord. Som en lille ekstra gave fra alle os til alle jer.

Vi har strikket et blad sammen med bidrag fra en masse af de studerendes aktiviteter, så selv om et enkelt af budskaberne i dette nummer er et opråb om mere fagligt studiemiljø, er det jo ikke fordi vi ellers er bange for at bruge tid sammen. Vi kan måske bare blive bedre til at støtte op om de faglige ting der sker på instituttet – både de studerende og instituttet ville nyde godt af dette.

Dette nummer byder på reportager fra årets studietur til Paris og fantastiske billeder fra årets fodboldturnering tilsat en enkelt sportskommentar. Dette semesters store satsning og fantastiske arrangement, IP-konferencen er dokumenteret i ord og billeder og derudover har vi selvfølgelig samlet en håndfuld artikler der er med til at gøre Staten det det er - dit foretrukne studieblad. God læselyst og god Jul, Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Steffen Jensen: Guevara@ofir.dk

Indhold

Statens e-mail: statskundskab@ofir.dk

S. 2: S. 3: S. 5. S. 9: S. 10: S. 12: S. 15: S. 20: S. 23: S. 24: S. 25: S. 26: S. 28: S. 31: S. 34: S. 36:

Øvrige redaktionsmedlemmer: Knud D. Andersen: Knda99@samnet.sdu.dk Sune Larsen: Sune@sunelarsen.dk Ane Vibe: anevibe@hotmail.com Nina Lyng Rosenquist: ninalyngrosenquist@hotmail.com Anders Næss: naess84@hotmail.com Yalda Sarkhosh: yaldasarkhosh@hotmail.com Marie Schultz: schultz@mail.dk Flemming Kordt Hansen:flemming_hansen@ekit.com Mathilde Hvidt: mathildehvidt@yahoo.com Redaktionssekretær: Linda Clausen: Linda_Clausen@hotmail.com Staten udgives i samarbejde med Fagråd for Statskundskab, men fungerer autonomt. Redaktionen er ikke ansvarlig for signerede indlæg og deres indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg samt rette meningsforstyrrende fejl. Indlæg til Staten bedes afleveret uden formatering. Hvis du mangler et nummer af Staten, kan du henvende dig til et af redaktionsmedlemmerne, eller finde dem på nettet: http://www.sa m.sdu.dk/politics/ nyheder_og_begivenheder/STATEN.htm Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

Leder Interview med Erik Albæk Studieturen til Paris Den danske ambassade i Paris I socialistpartiets hovedkvarter Paris-Gonzo Thomas Schelling Kan en skaldet være langhåret? SM i fodbold Besøg fra Københavns Universitet Vidste du… Opråb! intRpol slår til IP-konference fra stolerækkerne I U100 Confederation General de travail Kandidatliste

Deadline til næste nummer af Staten: 20. februar 2006. Send en mail til statskundskab@ofir.dk hvis du har lyst til at være med til at præge Staten, eller har lyst til at skrive en artikel om noget spændene og relevant, fagligt som ufagligt. Forsidebillede: Arrangørerne af studieturen sidder i solskinnet foran Versailles slottet 22


Som hund og kat – et interview med Erik Albæk om sammenlægningen med Journalistik Staten har igen sendt sine bedste folk i byen (eller... ned af gangen) for at besøge en af vores nye professorer og samtidig få styr på institutforandringerne. Erik Albæk er nemlig kommet til SDU for at hjælpe med at skabe et nyt, fagligt samspil mellem journalistik og statskundskab. Men hvad er den dybere mening med denne sammenlægning? Det satte Staten sig for at afdække. Af: Ane Vibe Jensen og Knud Damgaard Andersen Indledningsvis prøvede vi at blive lidt klogere

Journalistik og statskundskab er jo dele af

på hvad sammenlægningen med institut for

hinanden og skal blive bedre til at bruge hin-

journalistik egentlig går ud på.

anden. Der vil i fremtiden, ligesom tidligere, være mulighed for at vi kan tage et fag eller

Til dette svarede Erik Albæk, at der var to

to hos hinanden og dele undervisere. Derud-

grunde til at slå pjalterne sammen; en organi-

over håber og tror bagmændene for sammen-

satorisk og en mere faglig. Den organisatori-

lægningen

ske går i al sin enkelthed ud på at et center

’stordriftsfordele’ når der udbydes fag for

ikke må gå på tværs af flere fakulteter, som

begge studieretninger. Det første af de fag,

journalistik ellers har gjort, med undervisere

mediesociologi, er allerede i støbeskeen og

fra både humaniora og samfundsvidenskab.

bliver udbudt til foråret.

at

der

vil

være

Den faglige grund er, at de forskere, der sad på journalistik var ret alene blandt alle de

Da Erik Albæk holdt tiltrædelsesforelæsning

eksterne lektorer og journalister, der fløj ud

var temaet netop at statskundskab og journali-

og ind af mediebygningen. De savnede et ak-

stik har en del at sige hinanden, og i den for-

tivt forskningsmiljø og faglig sparring. Med

bindelse talte vi om de fællesmængder der er

den gamle opbygning var der reelt set for få

mellem de to fag.

forskere på journalistik til at det gav den

Nyhedsjournalistikken beskæftiger sig jo i høj

’kritiske masse’ der skulle til. De var alene

grad med den politiske virkelighed, og vi

blandt de mange medarbejdere ved journalist-

statskundskabere kommer ikke uden om, at

uddannelsen, som ikke har forskningsforplig-

medierne spiller en væsentlig rolle i det poli-

telse.

tiske spil, og derfor bør statskundskaben også beskæftige sig med medierne. Egentlig bør

Da vi jo er ude i de studerendes ærinde, ville

det indholdsmæssige være det samme, men

vi godt høre lidt om hvad det kommer til at

færdighederne er forskellige. Den faktuelle

betyde for os og dem?

viden om samfundet bør være ens, men jour-

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

33


Information om Erik Albæk: Født 1955 Ph.d.. fra Århus Universitet i 1988 Har været ansat i Århus, Ålborg og Odense Har været på forskningsophold i Berlin og på Harvard Har undervist i offentlig administration i Litauen Udnævnt som den mest velklædte underviser på Statskundskab i Århus.

nalisterne har nogle formidlingsmæssige færdigheder som scient.pol’er ikke nødvendigvis

Erik Albæks rolle i sammenlægningen bliver

skal lære, mens vi har en analytisk værktøjs-

især at etablere og styrke forskningsmiljøet

kasse. Og det er de forskellige teknikker der

på journalistik, blandt andet ved at oprette

skal bringes i spil når journalisterne skal skri-

flere Ph.d.-stillinger i og omkring journali-

ve en avisartikel eller et radiomanuskript og

stikken. På Statskundskab er der allerede et

når vi skal skrive en rapport, en baggrundsar-

samarbejde blandt de forskere der beskæftiger

tikel eller en videnskabelig artikel.

sig med mediernes påvirkninger af det politiske felt. Det er især Rikke Berg om samspillet

Som en helt central ambition i sammenlæg-

mellem lokale medier og lokal politik og Mi-

ningen står dog at der skal oprettes – eller

chael Baggesen Klitgaard som sammen med

genoprettes – en gensidig respekt mellem de

Erik Albæk forsker i om de store danske dag-

to fagligheder, så vi kan blive bedre til at bru-

blade stadig er præget af partipolitiske over-

ge hinandens styrker.

bevisninger. Samtidig har Charlotte Wien

Man kunne i hvert fald håbe på at der bliver

fokusere på mediernes rolle i portrætteringen

brudt nogle fordomme ned. Selvom tanken

af velfærdsområdet, og den anden nytilflytter,

ikke er at der skal være en fælles kultur mel-

Peter Bro, har forsket i mediernes rolle i for-

lem de to studieretninger, ville det være fint

bindelse med folketingsvalget i foråret. I den-

hvis man kunne få flere arrangementer, hvor

ne gruppe er der altså allerede et blomstrende

statskundskabs- og journaliststuderende mø-

forskningsmiljø.

des, som de for eksempel gjorde da Claes de

Så alt i alt er der tegn på at fremtiden tegner

Vreese holdt foredrag. Det er en af de ting der

til at blive ganske interessant hvis samspillet

godt kunne komme flere af i fremtiden.

mellem fagene kommer til at svinge.

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

44


Studieturen til Paris Søndag den 9. oktober drog 43 håbefulde unge studerende til byernes by, Paris. Turens overordnede mål var at få ny viden om fransk politik – særligt med fokus på Frankrig og forholdet til EU – samt at ryste de studerende sammen. Forventningens glæde var tydelig på busturen derned og forløsningen var at spore, da vi omsider ankom først på eftermiddagen efter massive forsinkelser på det nordfranske motorvejsnet. Af: Nils Rosted Efter en lynindkvartering hastede vi til en pa-

Nationale d’Administration) og er blandt me-

risisk herskabslejlighed, hvor Informations

get andet forhenværende Europaminister

Paris-korrespondent Annegrethe Rasmussen

(1997-2002) og bestrider nu posten som en af

har

Europaparlamentets

til

huse.

Annegrethe

er

uddannet

14.

vicepræsidenter.

scient.pol. fra Københavns Universitet.

Moscovici berettede ligesom Annegrethe

Hun lavede et informationsholdigt oplæg om

Rasmussen om fransk europapolitik og anty-

Fransk indenrigs- og EU-politik og berettede

dede, at det europæiske samarbejde befinder

yderligere om forskellige franske politiske og

sig i sin største krise nogensinde.

kulturelle spidsfindigheder. Gruppen forlod

Generelt er Moscovici en presset mand, fordi

hendes lejlighed efter et par timer beriget med

det franske socialistparti er i dyb intern krise

ny viden bl.a. om, at Frankrig traditionelt har

– hvilken måske får den opmærksomme læser

været det europæiske samarbejdes primus

til at drage paralleller til den danske pen-

motor, og at franskmændene er et stolt folke-

dant…

færd med diverse charmerende særheder. Resten af dagen gik med indkvartering og

Tirsdag aften blev brugt på en Trivial Pursuit

udforskning af området omkring hotellet i

turnering arrangeret af nogle af deltagerne.

den østlige del af Paris, som er meget livlig

Dette punkt er ved at udvikle sig til en traditi-

og fyldt med bistroer, restauranter og natklub-

on på statskundskabs’ studieture, og de dygti-

ber.

ge vindere Mads Søndergaard Thomsen, Kristian Stryhn og Mette Sørensen kan se frem

Besøg hos en politisk sværvægter

til gratis entré og spisning til julefrokosten

Tirsdagen var til fri afbenyttelse indtil ud på

den 16. december.

eftermiddagen, hvor vi havde en aftale med socialisten Pierre Moscovici, som er en af de

Store fagforeningsdag

toneangivende franske politikere. Han er ud-

Onsdag indledtes med et besøg hos den ven-

dannet på den indflydelsesrige ENA (Ecole

streorienterede

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

fagforening

CGT 55


Ankomst til hotellet

Floden Seinen

(Confédération Générale du Travail), som er

Besøget hos CGT blev efterfulgt et besøg hos

en af de større franske fagforeninger. Marian-

den moderat venstreorienterede fagforening

nick le Bris, som er ansvarlig for foreningens

FO (Force Ouvrière), hvis leder for den inter-

arbejde i forhold til Central-, Øst- og Syd-

nationale afdeling, Yves Veyrier, tog imod

østeuropa berettede om organisationens be-

os. Der var lidt turbulens ved vores ankomst,

stræbelser på at påvirke den offentlige opini-

da hr. Veyrier havde misforstået vores antal

on.

og troede, at der var tale om et uformelt kon-

Efter oplægget stod vi tilbage med et indtryk

tormøde.

af en fagforening i dyb krise. CGT kappede

Det lykkedes at finde et mødelokale, og Vey-

forbindelsen til det franske kommunistparti

rier præsenterede FO’s arbejde. Veyrier kred-

(som har en stor vælgerandel) i 1993 og ind-

sede meget omkring den høje franske arbejds-

ledte en ny kurs, hvor man anerkendte eksi-

løshed (10 %) og hævdede, at der ikke er tale

stensen af det europæiske samarbejde. Ma-

om et fransk problem. Problemet skulle sna-

riannick le Bris kunne

rere defineres som et internationalt problem.

Berette, at der siden da har været to store fraktioner i foreningen, som ikke kan enes.

Besøg hos den danske udenrigstjeneste

Den ene er europæisk orienteret, mens den

Turens sidste faglige element fandt sted tors-

anden sværger til de meget venstreorienterede

dag formiddag, hvor vi besøgte den danske

tendenser. Splittelsen betyder, at CGT ikke

ambassade.

kan lave en ordentlig strategi, og det virker

cand.scient.pol. Christian Hagelin, forestod

paradoksalt, at Mariannick le Bris i ét og

vores besøg og berettede på halvanden time

samme åndedrag fortæller, at de franske pro-

om ambassadens aktiviteter. Der var en tyde-

blemer skal løses gennem et internationalt

lig interesse hos gruppens deltagere for at er-

samarbejde, men at CGT siden 1993 kun har

fare, hvordan arbejdet praktisk foregår på en

haft et internationalt samarbejde i 1995 med

ambassade.

en anden europæisk fagforening.

Herefter havde Christian Hagelin arrangeret,

En

af

medarbejderne,

at en af praktikanterne holdt et lille oplæg om Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

66


Pierre Moscovici

Besøg hos FO

hendes erfaringer som praktikant – både prak-

ske land efter en oplevelsesrig uge.

tiske såvel som faglige.

De faglige besøg var interessante, om end deres forklaringer på det franske nej til forfat-

En visit hos en excentrisk solkonge

ningstraktaten og den deraf følgende politiske

Fredag formiddag og eftermiddag benyttede

krise var meget enslydende. Konkret blev der

en del af deltagerne muligheden for at besøge

peget på fire årsager til det franske nej, som

Versailles-slottet i udkanten af Paris. Slottet

primært skyldes indenrigspolitiske årsager:

er et godt eksempel på den storhed som

Det europæiske servicedirektiv, som

Frankrig historisk har været eksponent for.

tillader arbejdskraftens frie bevægelig-

Vi så alle frem til at se den legendariske

hed, har skabt voldsom opstand og de-

spejlsal. Den var imidlertid under renovering,

bat i Frankrig, og har skabt en generel

hvilket der ikke blev reklameret for i billetsal-

modvilje mod den siddende regering.

get. Tak for det, Frankrig! Alligevel var det

Den høje arbejdsløshed gør, at befolk-

en stor oplevelse, fordi slottets dimensioner

ningen ønsker at udtrykke sin kritik

på alle leder og kanter er astronomiske. Til

mod den franske regering og derfor

gavn for næste års deltagere i Trivial Pursuit

stemmer nej.

turneringen kan det oplyses, at slottets facade

Diskussionen om et eventuelt medlem-

med dens 570 meter er Europas længste og

skab for Tyrkiet har haft stor indflydel-

slotsparken er den største af sin slags i Euro-

se på trods af, at forfatningen slet ikke

pa. Desuden blev Versaillesfreden underskre-

rummer overvejelser herom.

vet i spejlsalen og det tyske luftwaffe havde

Det kommende præsidentvalg gør, at de

sit luftkvarter hér under besættelsen i 2. ver-

socialistiske vælgere stemmer nej til

denskrig.

forfatningen, fordi de opfatter den som Chiracs forslag.

Summa summarum Den 16. oktober vendte vi tilbage til det danStaten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

77


Overordnet havde vi en vellykket uge i Paris med gode faglige besøg og strålende solskin. Der skal lyde en tak til deltagerne for god ro og orden og den gode deltagelse i de forskellige arrangementer. Om gruppen har haft en indirekte indflydelse på den seneste tids uroligheder i Paris og omegn, må guderne vide.

TP-aften på hotellet

Studieturens arrangører badet i solskin foran Versailles slottet

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

88


Den danske ambassade i Paris Under vores studietur til Paris besøgte vi den Danske ambassade og talte med Christian Hagelin, der arbejder på ambassaden. Christian Hagelin er uddannet cand.scient.pol. fra Århus Universitet og har bla. arbejdet for det danske udenrigsministeriums Balkan-kontor. Af Tanja Hansen og Rikke Pelle Ambassadens hovedopgaver:

Frankrigs plads i EU:

Den danske ambassade fungerer som en for-

Frankrig og Tyskland har i mange år været

længet arm for det danske udenrigsministeri-

kendt som den motor, der drev EU frem. Ef-

um, idet den hjælper med at varetage danske

ter EU's udvidelse mod øst, har Frankrig dog

interesser i Frankrig. Ambassaden repræsen-

mistet en del indflydelse, hvilket blandt andet

terer danske værdier og holdninger og ind-

kommer til udtryk ved, at det franske sprog er

samler viden om Frankrigs holdning til diver-

blevet marginaliseret i forhandlingssituatio-

se politikker, med henblik på at formidle den-

ner.

ne viden til udenrigsministeriet. Dette styrker

Som følge af Frankrigs mistede indflydelse i

Danmarks forhandlingsposition, idet man bli-

EU, har Frankrigs befolkning for første gang

ver i stand til at fastlægge en taktik, som sik-

nogensinde vist en negativ holdning over for

rer størst mulig indflydelse på f.eks. EU-

EU ved at stemme nej til Forfatningstrakta-

spørgsmål. Ambassaden får sin viden om

ten.

Frankrigs holdning til diverse politikker gen-

Dette skyldes en række forskellige forhold.

nem direkte kontakt med embedsmænd fra

F.eks.

ministerier og kabinetter. Nøgleordet for dis-

”franske model” (kendetegnet ved et rigidt

se kontakter er opsøgende virksomhed, dvs.

arbejdsmarked, der gør det svært at afskedige

man beder om et møde, tager de franske em-

medarbejdere samt dårlige forhold for ar-

bedsmænds tid og spørger ind til Frankrigs

bejdsløse)

politik og eventuelle handlingsmønstre.

”angelsaksisk model”, som man kender den i

Ambassaden står desuden til rådighed for ci-

England (hvor det er lettere at afskedige med-

vile danskere i Frankrig; både enkeltpersoner,

arbejdere).

der mister deres pas og virksomheder, der har

I Frankrig frygter man desuden, at den høje

brug for kontakter til franske virksomheder

arbejdsløshed på 10 % skal stige yderligere

eller embedsmænd og politikere.

som følge af en invasion af billig arbejdskraft

frygter

skal

franskmændene,

blive

erstattet

at

af

den

en

fra de 10 nye medlemslande. Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

99


Desuden er den franske befolkning stærk modstander af tyrkisk medlemskab af EU. Christian Hagelins vurdering af Forfatningstraktaten er, at den er stendød. Man har et folkeligt ”nej” - den kan ikke forsvares. EU-debatten i Frankrig er i øjeblikket ikkeeksisterende, idet man udelukkende fokuserer på præsidentvalget i 2007, hvor Chaque Chiracs afløser skal findes.

I Socialistpartiets hovedkvarter På andendagen af vores besøg i Paris gik turen denne gang til Socialistpartiets hovedkvarter, hvor der var aftalt et møde med Pierre Moscovici, som siden juli 2004 har været én af 14 vicepræsidenter for Europaparlamentet. Desuden har han fra juni 1997 til maj 2002 været fransk Europaminister.

Af Berit Børgesen Han burde derfor om nogen kunne fortælle os

re har været betragtet som et meget EU-

noget om studieturens emne - Frankrig og

venligt land. Ifølge Moscovici (og i øvrigt

dets forhold til EU. Til trods for, at vi kun

også andre af de personer, vi besøgte i Paris),

havde en time i selskab med Moscovici, nåe-

var det franske nej til forfatningstraktaten ik-

de han at komme ind på en hel del omkring

ke et nej til EU, men i højere grad et nej til at

Frankrigs holdning til EU –

franskmændene stod ved sidste og ikke mindst den franske præsidentvalg med et valg melbefolknings holdning til lem to ”onder” – Len Pen eller Chirac – pest eller kolera! EU og Chirac, der tydelig-

støtte Chirac i hans politik. Dette

skyldes,

franskmændene

at ved

vis (heller) ikke er populær i de socialistiske

sidste præsidentvalg stod med et valg mellem

kredse.

to ”onder” – Len Pen eller Chirac – pest eller

Ikke overraskende faldt talen ofte på forfat-

kolera. Af mangel på bedre vandt Chirac med

ningstraktaten, der som bekendt blev forka-

historiske 80% af stemmerne, hvilket dog

stet af den franske befolkning ved en folkeaf-

langt fra var et udtryk for, at han havde stør-

stemning. Moscovici forsøgte at forklare,

stedelen af befolkningen bag sig. Af den

hvorfor det blev til et nej ved netop denne

grund mener Moscovici, at franskmændene

afstemning om EU, da Frankrig ellers tidlige-

ikke ville give deres støtte til Chirac endnu en

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

10 10


gang. På den måde kan man sige, at nej’et til

hvilket ikke stemmer overens med Frankrigs

forfatningstraktaten ikke kun var et tegn på,

tradition for en stærk stat. Kort sagt, så er

at befolkningen ikke har tillid til EU, men at

franskmændene for EU, så længe det ligner

de generelt ikke har tillid til politikerne i

Frankrig.

Frankrig. Det skyldes ikke mindst landets

Det lyder altså ikke til, at Frankrig levner EU

sociale og økonomiske krise, hvor den høje

mange muligheder i fremtiden - men ser det

arbejdsløshed igen og igen nævnes som det

virkelig så slemt ud? Til spørgsmålet om,

store problem.

hvorvidt EU på nuværende tidspunkt er i kri-

Men det er naturligvis ikke alene baggrunden

se, svarede Moscovici, at EU til dels er i krise

for det franske nej til forfatningstraktaten.

– en europæisk krise, hvor mange befolknin-

Generelt kan man i Frankrig ane en tilbage-

ger ikke længere bakker op om det, EU står

holdenhed over for EU, der ikke tidligere er

for. Derudover har ØMU’en endnu ikke vist

set. Det skyldes ikke mindst, at franskmænde-

mange positive sider, hvilket bl.a. dens svage

ne ser hele EU-institutionen som teknokratisk

position i den globale økonomi er et eksempel

og

og

Kort sagt, så er franskmænde-

en stærk politisk og økonomisk magt i

særlig

ne for EU, så længe det ligner

verden, kræver det ifølge Moscovici, at

kratisk ikke

på. For at EU skal kunne betragtes som

bureau-

demokra-

Frankrig!

tisk. Der er

Frankrig og Tyskland samarbejder om projekt ”gør EU stærk igen”.

dermed ikke tale om, at franskmændene er

Men er forfatningstraktaten da for alvor afgå-

imod unionen men derimod den måde, som

et ved døden? Ifølge Moscovici er svaret ”Ja,

EU fungerer på.

det er den”. Selv om man forsøger sig med en

Pierre Moscovici var da heller ikke bleg for at

folkeafstemning senere, vil traktaten ikke gå

tale om franskmændenes velkendte national-

igennem med den tekst og det indhold, den

følelse, der ifølge ham og flere af dem, vi tal-

har på nuværende tidspunkt. Hvis forfatnings-

te med i Paris, også har været medvirkende til

traktaten skal føres ud i livet i de europæiske

den franske tilbageholdenhed over for EU.

lande, så kræver det store ændringer af dens

Med den meget stolte nationalfølelse har det

indhold. Ellers vil kun dele af forfatningstrak-

været svært for franskmændene at acceptere,

taten kunne gennemføres. Alt i alt bød besø-

at EU ikke i så høj grad som tidligere følger

get altså på mødet med en forhenværende Eu-

og ligner Frankrig. I dag er der meget stor

ropaminister, som så småt synes at have tabt

fokus på liberalisering og det indre marked,

håbet for ”det europæiske projekt”

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

11 11


ParisParis-Gonzo! Her kommer en ucensureret og meget udførlig beretning fra det sociale aspekt at studieturen; blottet for selv den mindste form for prætention og formuleret så alle kan få fornemmelsen af at have været i Byernes By.

Af Rolf Sørensen ”SLASK” – det brandmodstandsdygtige

”Det er en meget civiliseret bustur” bemærker Peter som vi står og small-talker på

midtergangsgulvtæppe kradser mod min kind.

en rasteplads. Det er den første pause, turen

Hvad der skulle have været et elegant hop

den årlige studietur for scient.pol.’ere og bus-

over et par fornærmeligt lange ben udarter sig

sen er Benns. For øvrigt et fremragende

til et kluntet, larmende stunt. Det ku jeg må-

gulskinnende køretøj, kun chaufføren er sane-

ske ha sagt mig selv – rejser mig fortumlet og

ringsmoden.

slår streg nr. 13 på ølregnskabet... Gu’ve’ om

En interessant observation, tænker jeg – og da den kommer fra en mand, der har fri-

folk er trætte af mig? Lader til de gerne vil sove...

stet en tilværelse som nordjysk idrætsudøver i længere tid end godt er, må han vide hvad han snakker om. Nikotinindtag og benstræk

(...) ”Åh jammer” – koldsved, mit hoved

vel overstået lader jeg derfor blikket løbe op

dunker, mit udsyn er spærret. Spærret af en

og ned langs bussæderne, og må give ham ret:

liebhaverdivaneser til randen fyldt af hen-

Mine medstuderende sidder pænt to og to,

slængte medstuderende. Mit underlag er træ-

dreng-dreng, pige-pige, rejselekturen består

gulv, dog med patina. Som det jo gerne må

af lige dele Weekendavis, fagbøger og kryds-

have, stukken derimod – den burde de rense!

og-tværs hæfter. Der konverseres lavmælt;

Venue: penthouse herskabslejlighed

undervisere, ekskærester og fodboldresultater

tilhørende den britiske stat. Encounter: Infor-

synes at være de foretrukne emner. Kosten

mations frankrigskorrespondent Annegrethe

udgøres af, hvad vi åbenbart alle hjemmefra

Rasmussen (gift med britisk diplomat). Ene-

har lært er kostkutyme på langdistancebustu-

ste mulige stilling er skrædderens, av mine

re: Pølsebrød, klemmer og brikjuice, garneret

knæ... Må strække benene. Rejser mig prø-

med chokoladekiks.

vende - det lykkes. Markerer at jeg har et spørgsmål, - så virker min opstigen ikke umo-

(...) Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

tiveret... 12 12


Rue la Rivoli - Paris

slår det mig. Min opmærksomhed tvinges væk fra det ellers morsomme optrin. - Tog

(...) ”Nå, så I kommer ikke sammen...” Den

hun mig lige på låret, hende

første dag er gået, med hvad henligger i tåge.

Elfenbenskystmatronen (åbenbart en

Men nu er det heldigvis natten der råder, og

imperium-bar vi er havnet på)? Det var nok

min dionysiske medsammensvorne og jeg

uforsætligt, men alligevel: Lad os komme

selv er på eventyr. Vi har mødt

”Det her, det Paris”, tænker væk! jeg - ”Paris så det basker!”

(...) ”Det her, det Paris”, tænker jeg -

Natalie og Antoine; dope ved de ikke hvor vi kan købe, men de har taget os med på en fed

”Paris så det basker!”. Vi har lige været i

bar. Natalie er lækker, og Antoine er åbenbart

Eiffeltårnet, provianteret rødvin i stride

ikke hendes kæreste alligevel. Vor opmærk-

strømme hos en købmand og sidder nu i par-

somhed retter sig nu mest mod hende.

ken for foden af tårnet og lader solens stråler slikke vore blege kroppe. Lokale par går tur, andre turister har også opdaget græsset, idyl-

(...) Senere samme nat: Iagttager med stor

len. Dér henne spiller pensionister petanque

moro min kompagnon udi nattelivsexcesser.

og salig Albert Eiffels berømte frembringelse

”This is a magnificent country, you have a

knejser smukt foran os. Autencitet, hvabehar!

great army – but we miss you in Iraq!” fremsnøvler han. ”But we don’t share values and beliefs with...” forsøger Cote ’de Ivory-

(...) Lidt for meget funk, lidt for mange

veteranen sig. Han afbrydes: ”Fuck values –

George Brassens-viser. – kun een MC Solar.

the West is the Best, and everybody wants to

Nogenlunde sådan tænkte jeg om fransk mu-

be like us! End of story!” - Ikke exactly det

sikliv inden Paris-turen, men mine fordomme

bedste udgangspunkt for konstruktiv dialog,

skulle vise sig at blive udfordret. Jeg har en

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

13 13


forkærlighed for hypermoderne kropslig musik (læs: hip-hop og techno), og på næsten hver en bar, club og på diskotekerne indfries

(...) Fortovscaféer. Et ubredt fænomen

mine præferencer. Parisernumser vrikker vellystigt, der bounces og overhovedet er nattens

overalt i den velstående del af verden, men i

menageri a notch above andre metropolers

sandhed indbegrebet af pariserhygge. Espres-

(priserne ufortalt...).

so, latte, cappuccino – american hvis man har hjemve. Ofte tilvirket med kærlighed, serve-

(...) Og mode. En løjerlig størrelse er den; i DK fx. er New Balance retro fodtøj næsten lige så cutting edge som Reebok Classic - i Berlin sælges de i den tyske pendant til Jørgen & Jørgine. I Paris er Asics smart, herhjemme næsten i glemmebogen. Parisermode er der noget der hedder, men tilsyneladende kun applicerbart til de kvindelige indvånere. For den anden halvdels vedkommende vil betegnelsen casual om den valgte stil være overmåde venlig, forvirret er snarere ordet. I virkeligheden er det nok et

ret med charme og i hvert fald prissat med skamløshed. Men hvem gir pokker når man sidder på skønne Rue la Rivoli og donnaer defilerer på det dejligste? Babekvotienten råber til skyerne og især een, hende to borde væk med den mistral-dimensionerede cigaret nonchalant placeret mellem de fyldige, men fine læber, øver magnetisk tiltrækningskraft på vore søvnunderløbne blikke. Rank smidig ryg, runde skuldre, smuk teint i et atlask ansigt, øjnene ildfulde, næsen petit. Stramme jeans afslører smækre lår. Åh, Pari’!

spørgsmål om kultur. Modsat mine forventninger er de metroseksuelle strømninger ikke nået til Paris. Der er undtagelser, bevares, men generelt synes parisiske mænd ikke til fals for modens luner (at det sku afsløre en stor indre integritet vil jeg dog ikke tilstå

(...) Således nogle indtryk fra den smukke by vor studietur i år var henlagt til. Noget er med, det meste udeladt. Tilføjes skal det, at ikke kun serafiske scenerier faciliterede fornemmelsen for fun, også søde og rare rejse-

dem). Med den observation in mente kan mon ami Mikkel og jeg da også tage det med ophøjet ro da en yndefuld pariserinde antaster os på gaden og forsøger at caste os til et tvshow på Pink Channel...

kammerater samt dygtige arrangører bidrog i aller højeste grad til at fuldende billedet. Så kære studiekammerater, pak ranselen og følg trop, når vi atter næste år begiver os ud i verdenen og lader os berige såvel fagligt som socialt!

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

14 14


For han er (næsten) én af vor egne: Nobellitterat Thomas Crombie Schelling (1921(1921-) Dette års Nobelpris i Økonomi blev delt mellem Robert J. Aumann og Thomas C. Schelling for deres bidrag til forståelsen af konflikt og samarbejde igennem spilteoretiske analyser. Denne kommentar er en cadeau til sidstnævntes bidrag til studiet af internationale forhandlinger. Af Rasmus Leander Nielsen, Ph.d. stipendiat “In Japan Thomas Schelling would be named

Aumann og den amerikanske økonom Tho-

a national treasure. Age cannot slow down

mas C. Schelling. Overskriften i Financial

his creativity, nor custom stale his infinite

Times’ artikel om prismodtagerne var således

variety” - Paul Samuelson

passende: ”How an economic theory beat the atomic bomb”.

“… among current scholars in international

I lighed med Fredsprisen kan Nobelprisen i

relations and foreign policy, there is one

Økonomi anses som en implicit kritik af

recurring refrain: Schelling said it first” -

Bush-administrationen. Et af Schelling’s væ-

Robert Keohane

sentligste bidrag til studiet af internationale konflikter er en nuancering af deterrenceteorien, dvs. hvordan afskrækkelse paradok-

Set med politologiske briller var dette års til-

salt kan lede til en fredeligere verden. Den

deling af Nobel-priser særligt interessant.

neokonservative doktrin, og Irak-krigen i sær-

Fredsprisen blev delt mellem det Internatio-

deleshed, er netop et opgør med ideen om, at

nale Atomenergiagentur (IAEA) og dets ge-

kombinationen af afskrækkelse og forhand-

nereldirektør dr. Mohammed ElBaradei. El-

linger virker.

Baradei er næppe på julekort med Bushadministrationen, og det norske akademi gjor-

Frem for at gå ind i en længere polemik om

de et stort nummer ud af at påpege, at tilde-

Nobel-juryens forhold til ’the Neocons’ skal

lingen ikke skulle ses som en kritik af en be-

denne kommentar dog dreje sig om Thomas

stemt stat (læs: USA). Erkendelsen af agentu-

Schelling; for som overskriften antyder: han

rets arbejde - med blandt andet at reducere

er (næsten) en af vor egne. Der er ingen no-

spredningen af atomvåben og håndtere nukle-

belpriser for udmærkelser i Statskundskab,

are konflikter - har stærk relation til Nobelpri-

men i dette tilfælde, så længe det primært er

sen i Økonomi. Denne blev tildelt den israel-

internationale relationer (IR) man beskæftiger

ske matematiker og spilteoretiker Robert J.

sig med, er det næsten som om! Og det er

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

15 15


ikke hver dag, det sker.

disciplin spilteori. Rand-projektet var på dette

Der er allerede skrevet side op og ned om

tidspunkt specielt interesseret i løsningsmo-

Schelling i dagsblade, på alverdens blogs og

deller i forhold til interkontinental atomkrig

sågar i DJØF-bladet i forbindelse med Nobel-

og internationale kriser, og spillede i denne

prisen. Om hans bidrag inden for spilteori,

periode en formativ rolle i udarbejdelsen af

om hans hovedværk om konfliktens anatomi

en række af de spilteoretiske begreber og ind-

(the Strategy of Conflict fra 1960 – læs den

sigter, der stadig udgør grundantagelserne

før din læsegruppe!), om hvorvidt han var

den dag i dag igennem økonomer som Dun-

medskyldig i USA’s fejlslåede Vietnam-

can Luce, Howard Raiffa, Martin Shubik,

strategi eller ej etc. Ligeledes er hans forfat-

Kenneth Arrow og ikke mindst John Nash.

terskab særdeles omfattende og inkluderer værker inden for så forskellige områder som

Nogle vil måske genkende Schelling’s navn

racesegregation, miljø-, energi-, og sundheds-

fra

politik, ulandshjælp og international handel

Consensus’ konference for et par år siden,

etc. Således vil denne kommentar primært

hvor han var en del af panelet af højt estime-

beskæftige sig med hans bidrag inden for den

rede økonomer, der diskuterede prioriteringen

stadig voksende og - i den Lakatos’ke for-

af miljømæssige, demografiske, epidemiske

stand – yderst progressive forhandlingsteori

og socioøkonomiske udfordringer.

inden for IR. Men først lidt om hvem Schelling er.

Bjørn

Lomborg’s

’Copenhagen

Filmnørder vil måske have stødt på ham i forbindelse med Stanley Kubrick’s mesterværk fra 1964, Dr. Strangelove (Eller: hvor-

Schelling er uddannet økonom fra Berkeley,

dan jeg lærte at holde op med at bekymre mig

og hans første artikler fra 1940erne omhand-

og elske bomben). Kubrick blev inspireret til

lede udelukkende økonomiske problemstillin-

at skrive manuskriptet efter at have læst et

ger. Men sideløbende med sin Ph.d. fra Har-

indlæg af Schelling, der efterfølgende arbej-

vard, arbejdede han som rådgiver i det Hvide

dede som konsulent på filmen. Dialogen fra

Hus samt diverse ministerier og tænketanke

filmen er langt hen af vejen som taget ud af

og blev herigennem interesseret i diplomati

den afskrækkelsesteori, som Schelling var

og politiske forhandlinger (han var bl.a. med

med til at definere i slutningen af 1950erne

til at implementere Marshall-hjælpen i Euro-

og 1960erne.

pa, hvilket bl.a. bragte ham til København i

Andre har måske hørt om ’Schelling

slutningen af 1940erne). I slutningen af

punkter’ – det han selv kalder ’focal points’ –

1950erne blev Schelling tilknyttet RAND

altså, hvordan individer, der f.eks. skal mødes

Corporation projektet i Santa Monica, som

ofte formår at finde et naturligt mødested

anvendte den på det tidspunkt relativt nye

(under uret på Hovedbanegården er et sådant

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

16 16


Navn: Thomas Crombie Schelling Født: 14. april 1921 Uddannelse: BA fra University of California i Økonomi Ph.d. fra Harvard i Økonomi Job:

Lucius N. Littauer Professor i politisk økonomi ved John F. Kennedy School of Government

Værker:

The Strategy of Conflict (1960) Arms and Influence (1966) Med flere..

eksempel). Dette har ligeledes en mere vidt-

om, hvordan hans studerende i faget ’Classics

rækkende pointe: individer kan oftere koordi-

in International Relations’ gang på gang er

nere deres strategier til at opnå et gensidigt

”stunned to learn that whole carreers in in-

ønsket resultat, end spilteorien hidtil havde

ternational relations have been built out codi-

antaget. Dvs. man behøver ikke tro på

fying a few sentences in Schelling”.

Habermas’sk deliberation for at analysere

Og det er måske her Schellings væsentligste

samarbejde og kommunikation. Strategisk

bidrag skal findes. I modsætning til f.eks.

kommunikation er inden for de sidste år igen

Kenneth Waltz, har ambitionen ikke været at

blevet et væsentligt omdrejningspunkt for

skabe en sammenhængende teori om interna-

spilteorien, og størstedelen af denne litteratur

tional politik. I stedet har han så at sige kastet

kan implicit eller eksplicit føres tilbage til

en masse bolde op i luften med innovative

Schelling.

måder at analysere konflikt og samarbejde.

Endnu andre vil måske have kommet for

Nogle har han selv grebet, resten har andre så

skade og læst i én af de IP-grundbøger, der

kunnet forsøge at gribe. Hans eget vigtigste

florerer på grunddelen, hvor han betegnes

bidrag er specielt inden for anvendt spilteori,

som strategisk realist, og hvor lighederne med

og hermed strategisk tænkning, samt argu-

Machiavelli påpeges. Værd at bemærke i den

mentet om, at der selv i de mest konfliktfyldte

sammenhæng er, at Schelling ikke placerer

relationer er en fællesinteresse – f.eks. at und-

sig selv i forhold til ’ismerne’, der ellers er en

gå en altødelæggende atomkrig, hvilket leder

vigtig del af IR’s selvforståelse. Han betegner

til forhandlingsperspektivet. Argumentet om

sin teori som en forhandlingsteori eller som

at prøve at sætte sig i modstanderens sko og

en del af spilteorien. Ikke desto mindre har

prøve at deducere, hvad denne vil gøre lyder

flere af hans indsigter haft enorm betydning

måske trivielt i dag, men sådan var det be-

på studiet af international politik (jf. Keohane

stemt ikke under den bipolære nervekrig mel-

citatet, der indledte denne kommentar). På

lem USA og USSR i 1950-60erne.

Daniel Drezner’s blog kan man f.eks. læse Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

Men lige så vigtige er de indsigter, som er 17 17


blevet redefineret, systematiseret og/eller for-

andet indebærer multilaterale forhandlinger,

maliseret af andre. Afslutningsvis vil jeg på-

omdømme, indenrigspolitik, forpligtigelses-

pege nogle områder, hvor Schellings bidrag

og opretholdelsesproblemer.

er særligt markante i forhold til studiet af in-

Schellings

argument

om

’credible

ternationale forhandlinger, som igen har fået

commitment’ har ligeledes haft stor indflydel-

en opblomstring inden for de sidste 10-15 år.

se på senere teoretiske bidrag. Ved at sende

Der er flere spor, der kan identificeres, og

troværdige signaler kan man således opnå en

her skal der kun nævnes nogle ganske få.

større kollektiv nytte end ved individuel ratio-

F.eks. sondrer Schelling mellem ’explicit’ og

nalitet, enten ved at finde et fælles koordinati-

’tacit’ forhandlinger, dvs. både formelle

onspunkt eller for at undgå et kollektivt su-

forhandlinger og de signaler, hvormed man

boptimalt udfald. Schelling formaliserede al-

kan

forhandlingsposition

drig selv strategisk kommunikation, men illu-

inkluderes i analysen. ’Tacit bargaining’ er

strerende skal det nævnes, at den første

både

for

(formaliserede) artikel inden for signalspils-

styrke

sin

blevet

anvendt

inden

afskrækkelsesteori

og

for

retningen fra 1974 er skrevet af en af Schel-

signalspilsteorien.

Afskrækkelsesteorien

lings tidligere Ph.d. studerende A. Michael

bevægede sig dog (desværre) senere væk fra

Spence, der vandt Nobelprisen i 2001. Spence

det forhandlingsteoretiske udgangspunkt til

har siden omtalt sin vejleder således: “Very

en rendyrket strukturel analyseramme; men

few people can legitimately claim the ability

som Thomas Christensen for nylig har

to teach others how to think, who by their

påpeget: “As pioneers in deterrence theory

example allow some of their own creative

have pointed out from the beginning,

capacities to be transformed to their students.

successful deterrence is a form of coercive

This is surely, for many of us, one of Tom’s

bargaining that requires a mix of credible

great gifts as a teacher”.

inden

threats and credible reassurances. Those who equate deterrence with pure toughness miss

Efter

Theory række

nyere

bidrag

deler

dominerende

’strukturelle

detour’, der udsprang efter Kenneth Waltz’s

the bargaining aspect of the relationship”.

En

den

det

of

International

indenrigspolitiske

faktorer

Politics, igen

er

blevet

Schelling’ske udgangspunkt, at konflikter

centrale i analysen af IR. Også inden for

skal forstås som en forhandlingssituation. I de

studiet af såkaldte ’two-level games’, som

seneste år er der eksempelvis fremkommet en

blev formuleret af Robert Putnam i slutningen

tilnærmet standardmodel til at forklare fore-

af 1980erne, har Schelling en finger med i

komsten af krig som et udfald af forhand-

spillet. Dette er blevet en ofte anvendt

lingssammenbrud med variabler, der blandt

metafor til at analysere dynamikken mellem

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

18 18


det udenrigspolitiske og indenrigspolitiske niveau, som ellers var blevet ’antaget væk’ i

Dette har på ingen måder været udtømmen-

de strukturelle teoriretninger. Schelling’s

de evaluering i forhold til den betydning som

argument

indenrigspolitiske

Schelling har haft. Hans bidrag har haft stor

restriktioner ikke nødvendigvis er en ulempe

indflydelse på ført politik inden for en række

(the paradox of weakness). Rationalet er, at

områder. Også i forhold til empiriske studier

hvis man kan henvise til indenrigspolitiske

og andre teoretiske retninger har han haft stor

problemer

en

betydning. Han har bidraget med en række

international traktat, så har man større chance

analogier taget fra en lang række af meget

for

fra

forskelligartede sociale interaktioner. Når

modparten. Putnam formaliserede dette som

kognitions-teoretikere og socialkonstruktivi-

en reduktion af forhandleres såkaldte win-set,

ster skal legitimere sig selv, er det omvendt

og ideen om at ’binde sine hænder’ i

ofte i opposition til Schelling. Hans strategi-

internationale forhandlinger er siden blev

ske bidrag bliver ligeledes flittigt anvendt i

døbt ’the Schelling Conjecture’ af Helen

andre discipliner (f.eks. marketingsteori).

Milner.

Man kan ligeledes spekulere i, om f.eks. det

at

var,

med

at

f.eks.

at

ratificere

forhandlingsindrømmelser

nordkoreanske regime har læst afsnittet i the Skal man endelig være lidt kritisk, så skal

Strategy of Conflict om ’leaving something to

det nævnes, at Schelling ikke altid er konsi-

chance’ for at opnå forhandlingsmæssige for-

stent i sit forfatterskab. Som nævnt kan man

dele.

et sted læse, at det kan være en fordel, hvis en regeringsleder har sine hænder bundet. Et an-

Post Scriptum: I foråret faldt undertegnede

det sted argumenteres der for, at en stærk hie-

tilfældigt over en hjemmeside, hvor man kun-

rarkisk beslutningsprocedure er ønskværdig

ne sætte penge på, hvem der vandt Nobelpri-

for at undgå fejltagelser med brugen af atom-

sen i økonomi. Jeg overvejede kraftigt at smi-

våben. Som nævnt har han ligeledes flere

de 10$ på Schelling men gjorde det ikke. Det

gange identificeret problemer, og derefter

kan man så ærgre sig over, for oddsene var i

overladt det til andre at løse dem.

omegnen af, hvis AGF vinder dette års super-

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

19 19


Kan en skaldet være langhåret? Eller hvordan jeg tilbragte en dag med Foucault En hel dag kun i selskab med Foucault. Det kunne lyde perfekt, men kan jo desværre ikke lade sig gøre, idet denne skaldede bøsse (sagt af foredragsholder under konferencen, Red.) døde for 21 år siden. Det næstbedste man kan få, må være en hel dag med folk der interesserer sig for Foucault og ved alt hvad der er værd at vide om ham og hans teorier.

Jeg var så heldig at få muligheden for netop

ster/teorier. Men hvis man bare havde lidt

dette. Jeg fik muligheden for at være med til

kendskab til Foucault, hvilket man skylder sig

en endagskonference om den nye Foucault-

selv som statskundskabsstuderende, var det

forskning. Anledningen er at nogle af hans

utroligt så mange vinker og finesser man blev

forelæsninger på College de France er blevet

gjort opmærksom på.

udgivet på bogform, efter mange år hvor de

Konferencen var delt ind i en række talere,

kun har været tilgængelige på lydbånd i en

som spændte vidt. Nogle var sociologer, an-

kælder i Paris.

dre filosoffer og så havde der også sneget sig

Konferencen fandt sted den 24. November på

nogle statskundskabs folk ind.

Århus Universitet, men det var en gruppe stu-

Jeg vil ikke gå i dybden med hvert enkelt op-

derende der stod for arrangementet. De to

læg, men måske lige give en kort introduktion

studenterforeninger: Kritisk Profil og Socio-

til de oplæg som jeg fandt mest relevant for

logisk Forum, var gået sammen for at stable

statskundskabsstuderende. Det skal siges, at

dette arrangement på benene. De har før holdt

der til tider gik lidt for meget nørderi i den.

endagskonferencer om blandt andre Weber,

Indimellem blev det utroligt indforstået og

Habermas og Luhman. Nu var tiden så kom-

man skulle have havde læst alle Foucaults

met til Foucault.

værker for at kunne følge med. Heldigvis for

For folk som undertegnede, der interesserer

en 3. semesters studerende som mig selv, var

sig for kritisk teori, var dette en stor chance

det for det mest muligt at følge nogenlunde

for at kunne høre noget mere om en af de

med, undtagen når der gik ren askese i den.

største samtidige filosoffer, og måske blive

Anders Fogh Jensen mener jeg personligt

inspireret at gå i dybden med noget af det.

havde det mest interessante oplæg, hvor han

Det skal siges, at denne konference krævede

præsenterede Foucaults kritik af liberalismen

at vist kendskab til Foucault, idet man mest

generelt og neo-liberalismen specifikt.

diskuterede de nye ting, der var kommet frem

Når statskundskabsfolk bruger Foucault, er

i nyere udgivelser, i forhold til de ældre tek-

det ofte mere som redskab til at studere go-

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

20 20


Navn: Født: Død: Uddannelse:

Michel Foucault 15. oktober 1926 26. Juni 1984 Licence i Filosofi og Psykologi

Job:

College de France

Værker:

Madness and Civilization The Order of Things The Archaeology of Knowledge Med flere..

vernmentalitet, (som Jacob Skött på IP konfe-

ciologisering af Foucault, idet man bare foku-

rencen på SDU) mens man måske har en ten-

serede på hvordan man kan bruge hans begre-

dens til at nedtone hans kritiske projekt og

ber uden at få alle nuancerne med. Det endte

dermed hans arv fra Nietzsche. Anders Fogh

dog lykkeligt, idet man nåede frem til nogen-

Jensen påpegede hvordan man kunne lave en genealogi af liberalismens begreber og tænkere. Han viste blandt andet hvordan liberalis-

lunde enighed om, at filosoffer måske skulle tillade brugen af Foucault i sociologien. Sociologerne indrømmede derimod at man måske havde brugt nogle begreber for løst, og dette

mens rational choice tanke-

ville man så stramme op

gang passer ind i Foucaults

Det var utrolig spændende, at

straffens genealogi.

se hvordan filosoffer beskyldte Da klokken nærmede sig

Anders Fogh Jensen har net-

sociologer og folk fra stats- 16 kunne jeg mærke

op udgivet en bog om Foucault, som ud fra hans præsentation, lyder rigtig god,

kundskab for at maltraktere Foucault

ved institut for statskundskab i Århus, viste hvordan man kunne bruge Foucault mere praktisk. Han præsenterede sit Ph.d. projekt,

hvordan intensiteten i ens lytten efter aftog, og man måske skulle til at tænke på at komme af sted.

hvis nogen skulle være interesserede. Lars Thorup Larsen, som er Ph.d studerende

på.

Selv om man interesserer sig for Foucault må jeg indrømme, at teorien om aftagende nytte passede meget godt her. Så efter 7 timer med intensiv Foucault sagde jeg au revoir og tak for denne gang.

der handler om hvordan man kan bruge Fou-

Alt i alt vil jeg anbefale folk med hang til det

caults begreber, til at analyserer folkesund-

lidt mere langhårede og kritiske aspekt af

hedspolitik og videnspolitik.

statskundskab at møde op den ene gang om året hvor dette arrangement foregår.

Dagen sluttede af med en paneldebat mellem

Det er rart at kunne gå i dybden med en teore-

dem, der havde holdt oplæg. Det var utrolig

tiker, og få gennemgået nogle af tingene i ste-

spændende, at se hvordan filosoffer beskyldte

det for selv at skulle ligge og rode med teoreti-

sociologer og folk fra statskundskab for at

kere som ikke altid er lige nemme at forstå.

maltraktere Foucault. De kaldte det for en so-

Her er Foucault jo ingen undtagelse!

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

21 21


SM i fodbold Onsdag d.9. november skulle slaget stå: SM i Fodbold (StatskundskabsMesterskabet) skulle finde sin vinder og Defending Champs stillede, med et hold næsten identisk med det fra sidste år, op for at forsvare deres titel, som… Ja, forsvarende mestre!

Af Sigurd Kristoffersen Blandt favoritterne fandt vi også velkendte

Kissingers drenge vandt en meget overbevi-

navne som ”Ejersbos Engle”, ”Boutros,

sende skrivebordssejr som ikke engang UE-

Boutros Ghali” og holdet med det farverige

FA ville kunne forstå, men arrangør Niels

navn ”Åh, Jesper Show Us The Helicopter!”.

Opstrup udtalte selvsikkert ”Ja, altså…det er

Publikumsfavoritværdigheden må dog siges

noget med mål scoret for og imod og de gam-

at gå til et helt andet hold, nemlig ”De Gyld-

le regler, men dem har vi lavet om og jeg for-

ne damer”, anført af en aggressiv fagråds-

står det ikke!”.

midtbane med blandt andre navne som Yalda

Men ligeglad var han, da han alligevel havde

Sarkhosh og Julie Rademacher! Om damerne

vundet en kasse øl! Defending Champs måtte

blev darlings på baggrund af deres enorme

nøjes med bronze mens Boutros satte sig dik-

fodboldtalent alene, må der alligevel stilles

tatorisk på 4.pladsen. Den bedste kvindelige

spørgsmålstegn ved. Et par knebne nederlag

spiller blev igen i år Malene Thøgersen, mens

var mere end de barberede ben kunne holde

Christian Terkelsen blev kåret som turnerin-

til og holdet røg ud efter et drama hvor et Ju-

gens vigtigste herre. Dagen var et langt drama

lie/Katrine mål var centimeter fra at afgøre

og lad os da bare sige at publikum fik fuld

kampen til damernes fordel! Damerne vil dog

valuta for pengene på stadion denne dag.

blive husket for detaljer som en Katrine-

Mange mål, tøseben og saksespark og hurtigt

clearing med hovedet lige på mållinjen, Yal-

kombinationsspil.

das utrolige bodyslam på en modstander - ud

Til sidst vil jeg i den anledning gerne nævne

over banden - og en kolossal fightervilje over

en fantastisk detalje af Nils Rosted, som rent

hele linjen. Vi håber selvfølgelig at se flere

faktisk (alene med målmanden) totalt uselvisk

pigehold stille op til næste års SM!

vælger at spille den over i modsatte side til en

Boutros Ghali og Jespers Helikopter tordnede

holdkammerat TO angreb i træk i stedet for at

videre i turneringen, men blev stoppet af hen-

skyde selv! Til Rosteds store skuffelse var

holdsvis Dortes - og Kissingers Drenge, som

han dog den eneste, der var over stregen, så

så måtte spille om sejren i den sidste ende.

han måtte signalere til udskiftning på bænken

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

22 22


og desværre indse at det IKKE er ligesom det høje divisionsniveau han ellers plejer at spille… … men nu har han altså også været skadet (hm, meget indforstået, red)! Tak for kampen alle sammen!

Vinderne...

...og toerne (taberne)! Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

23 23


Besøg fra Københavns Universitet Allerede mens der var fuld gang i eksamensstressen på mit ”hjemuniversitet” i foråret, besluttede jeg, at min sommerferie ikke skulle vare tre men blot to måneder. Jeg har nemlig tre eksaminer til jul, og samtidig stiller op til kommunalvalget den 15. november, og hvis det skulle lykkes at blive valgt, ville det være rart med et forår uden andre eksaminer end min bacheloropgave. Derfor blev jeg straks interesseret, da jeg hørte, at statskundskab på Syddansk Universitet ville afholde sommeruniversitet i Odense. Af Mette Wigand Bode, stud.scient.pol. Indledede bureaukratisk bøvl

kommet i den uheldige situation, at jeg havde

Som byrådskandidat i ny Køge Kommune var

brækket benet. Et gipsben skulle naturligvis

der ét fag, som sprang mig i øjnene: kommu-

ikke stoppe mig, så jeg startede på mit fag –

nalpolitik og forvaltning. Faget, der havde

godt hjulpet af en mange andre venlige og

særligt fokus på den igangværende kommu-

hjælpsomme studerende og ansatte. Uden

nalreform, som efterhånden er blevet omdrej-

dem ville jeg nok stadig halte lidt desoriente-

ningspunktet i partiforeningen, var lige sagen.

ret rundt på de mange lange og fremmede gange.

Så var linjen ellers lagt, og jagten gik ind på at finde ud af, hvordan man indhenter tilladel-

I de dage hvor eksamensopgaven skulle skri-

se til at tage et fag uden for Københavns Uni-

ves, blev jeg så indkaldt som nævning til en

versitet (KU) og samtidig få det meritover-

sag i Østre Landsret. Jeg frygtede naturligvis,

ført. Jeg begyndte hos SDU, som meget gerne

at de mange timer i retssalen ville gå ud over

ville skrive mig på deltagerlisten til faget fo-

skriveriet, men heldigvis var studieadmini-

reløbigt, indtil jeg kunne fremskaffe en for-

strationen hurtig til at hjælpe mig med at an-

håndsgodkendelse fra KU. Den egentlige

søge om forlængelse til min eksamensopgave

kamp indtraf først, da jeg skulle gennem træ-

- en forlængelse jeg i øvrigt fik bevilliget i

demøllen i København. Efter en lang tur i la-

løbet af et par dage.

byrinten fik jeg kontakt med den rigtige person, og i kraft af mange forsøg lykkedes det

Også efterfølgende har der været en rigtig

at fremskaffe en forhåndsgodkendelse. Fanta-

god hjælp fra eksamenskontoret med at få

stisk!

oplyst og tilsendt eksamenspapirer, så jeg hurtigt kunne søge endelig meritoverførelse

Nye udfordringer

på KU.

Mine ”tekniske problemer” var dog desværre ikke ovre, for i løbet af sommeren var jeg Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

24 24


Spændende fag

information om faget, undervisningen og pen-

På grund af mit midlertidige bevægelseshan-

sum var tilgængeligt på Internettet i god tid.

dicap havde jeg ikke mulighed for at deltage ret meget i selve undervisningen, men som

Alt i alt har det været en rigtig god oplevelse

fjernstuderende gik de tre uger med undervis-

at være gæstestuderende på Syddanske Uni-

ning og pensumlæsning hurtigt, for fagets

versitet i Odense! Alt fra planlægning til de

indhold levede til fulde op til både beskrivel-

administrative rammer har været en rigtig god

sen og mine forventninger: Omdrejnings-

hjælp, så jeg trods alle mulige andre proble-

punktet var rent faktisk kommunalreformen,

mer har kunnet koncentrere mig om det væ-

som både i medierne og den politiske verden

sentlige, nemlig den interessante og for mig

er svær at slippe udenom. Samtidig havde jeg

yderst relevante undervisning.

som bosiddende i Køge stor glæde af, at al

Vidste du… Af Ida Stadsgaard Christensen At vi fra Bøgene har vores egen indgang til biblioteket? (helt oppe for oven, hen mod Gydehutten). Denne indgang fører direkte ind til bogreolerne, gruppeborde, søgemaskine og en meget hjælpsom bibliotekar! At biblioteket afholder kurser i informationssøgning og kurser i søgeteknikker og –metoder til bibliotekets databaser? Samt tilbyder individuel vejledning f.eks. i forbindelse med større opgave? At der er en hel sal fyldt med samfundsvidenskabelige tidsskrifter? (du kommer igennem dette rum, hvis du følger de blå fodspor over mod læsesalen). At alle bøger kan lånes fra universitetsbiblioteket? – En god idé hvis man ønsker en skriftlig advarsel en uge før der kommer bøde på! (hvis du benytter bibliotek.dk kan du søge blandt alle bøger i Danmark og bede om at Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

få dem udleveret på SDUB i Odense) At mange af læsepladserne på biblioteket har egen stikkontakt, så du ikke behøver være bange for, om den bærbare løber tør for batteri? Hvis du ønsker at se praktiske og håndgribelige eksempler på, hvordan en videnskabelig opgave kan gribes an, er der adgang til diverse specialer på bibliotekets læsesal! Du har selv mulighed for at finde den bog du lige står og mangler. På mange andre forskningsbiblioteker har lånerne ikke adgang til bogreolerne, så benyt dig af denne luksus. Det er ikke kun for at få en bog hurtigt, at det kan være en god idé at hente den selv. Det kan også være en god idé at se på de bøger, der står ved siden af den bog man leder efter, for bøgerne står efter emner, så måske er nabobogen endnu mere interessant end den du selv fandt frem til! (Forkortet af Red.) 25 25


Opråb Godt nok ligger instituttet i det bageste hjørne af universitetet. Og godt nok ligger Universitetet på en mark langt uden for byen. Men det betyder ikke at der ikke skal være et lækkert fagligt studiemiljø, der kan gøre vores studie til det bedste i landet. Studiemiljø handler både om at tage fat og arrangere noget når man får en god ide. Men det handler altså også om at være der når det sker. Af: Ane Vibe Jensen og side-kick Knud D. Andersen Hvad er fagligt studiemiljø for en størrelse –

ligesom tidligere gode men desværre nu lidt

og hvem skal sørge for at det er der?

glemte initiativer. Der har været ansatser til

Lige inden det er helt slut med at flagre gen-

både filmklubber og eftermiddagsarrange-

nem instituttets gange som et gammelt spø-

menter, som er gået i sig selv igen på grund af

gelse har jeg fået lyst til at slå et slag for stu-

manglende opbakning - og sådan burde det jo

diemiljøet på statskundskab. Nu har vi eksi-

ikke være på et studie der ellers er præget af

steret i godt 7 år, og alligevel er der en flok af

engagerede studerende.

både studerende og undervisere, der synes at

I den sammenhæng skal det nævnes at Statens

der mangler et permanent og solidt studiemil-

Sune Larsen og Steffen Jensen er i gang med

jø. Et bedre studiemiljø vil gøre statskund-

at genoplive filmklubben. Og at årets politi-

skab til et bedre sted at studere, og instituttets

kereksamen bliver skudt af en gang til foråret.

gange til et bedre sted at være.

Knud meddeler at der bliver kommunikeret aktivt med flere af landets toppolitikere.

Foredragsrække og filmklub

I øvrigt har undertegnede lovet at viderebrin-

For at sparke lidt liv i denne udvikling har

ge at Robert er blidere end en rulle Lambi, så

Robert Klemmensen fået en god ide. Sammen

se at kontakte ham hvis du har lyst til at være

med nogle aktive studerende skal der startes

lidt mere aktivistisk for dit studiemiljø og

en foredragsrække, der skulle gerne komme

arrangere en ting eller to. Til gengæld har jeg

på skinner hurtigst muligt. Tanken er, at der i

aftalt med selv samme at jeg personligt kom-

samarbejde med en gruppe studerende skal

mer efter for slappe studerende med mine

laves en fast række af faglige arrangementer.

spidse støvler…

Indholdet og formen kan være vidt forskellig, men det kræver alt sammen, at der er en grup-

Men, det er der allerede!

pe studerende, som engagerer sig i projektet!

Og nu skal det jo heller ikke hedde sig at der

Uden et aktivt engagement risikerer det nem-

ingenting sker på instituttet. I midten af no-

lig at strande som en hval på Australiens kyst,

vember arrangerede intRpol IP-konference,

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

26 26


hvor der var et rigtig godt fremmøde (til alle

tet uden for forelæsningerne. Og, skulle jeg

interesserede forberedes der allerede en kon-

hilse at sige fra underviserne, hvis i vover jeg

ference til næste år hvor fokus bliver på IP og

ned til et Ph.D-forsvar, så bliv til receptionen

EU). Til gengæld kniber det gevaldigt med

bagefter. Det er en god mulighed for at få

fremmødet når det gælder undervisernes kon-

snakket med studerende og ansatte på institut-

ferencer, tiltrædelsesforelæsninger og work-

tet – og så er tit små frikadeller og et glas rød-

shops. Egen erfaring (fra mange) er at det er

vin til. Det er aldrig for tidligt for en scient-

et rigtig godt sted at begynde at tale med både

pol studerende at lære at balancere med taller-

andre studerende og undervisere, og det giver

ken og glas og konversere høfligt på samme

et godt indblik i hvad der rører sig på institut-

tid.

Annonce:

6th CAMBRIDGE MODEL EUROPEAN COUNCIL FRIDAY 24th – SUNDAY 26th FEBRUARY 2006 Applications now open at www.cueus.org Great opportunity to meet students from all over Europe Learn about the European Union first hand Social programme offers the chance to meet other delegates, make friends and overcome diplomatic deadlocks… The simulated council of the European Union held at Downing College Cambridge Take a look and Sign up www.cueus.org Tilmeld jer som en hel delegation (6 personer) Evt spørgsmål til letob05@student.sdu.dk

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

27 27


intRpol slår til U100 var næsten fyldt da Steen Rynning fra Institut for Statskundskab og specialestuderende Jakob Pall Skött bød velkommen til Danmarks første IP konference arrangeret af studerende for studerende. Dette års tema var ”Sikkerhedstrusler i det 21. århundrede”

Af: Peter Vesterskov Dagens program bestod af oplæg ved henholdsvis Lektor Lars Erslev Andersen, Professor Elisabeth Kier, og Professor Peter Dahler Larsen. Desuden bød dagen for de 130 tilmeldte konferencedeltagere på fire forskellige workshops, der omhandlede alt fra terrorisme til stormagtspolitik, og en gratis frokost i Universitets restaurant.

Arbejdsprocessen Jakob fik til opgave, at samle et hold studerende fra instituttet, der alle interesserede sig for internationale forhold. Inden længe var der ti medlemmer af det, der senere skulle blive styregruppen for intRpol konference 2005, og man var klar til at gå i gang med arbejdet. Før det mere praktiske arbejde kunne begynde skulle konferencens emne vælges. Det

Baggrunden Allerede i juni blev beslutningen om at SDU skulle afholde en IP konference dette efterår taget. Ideen om at der skulle afholdes en konference blev til i samspillet mellem Jakob Pall Skött og Steen Rynning. Målet for konferencen var, at etablere en konference af høj kvalitet, og gøre dette til en tilbagevende begivenhed, der for alvor ville sætte statskundskab i Odense på Danmarkskortet. Et andet mål med konferencen var, at det skulle være et forum for studerende til, at drøfte papers, og skabe netværk med studerende fra andre universiteteter. Konferencen skulle således henvende sig til alle studerende med interesse for IP problemstillinger uanset hvor langt de var kommet i deres studieforløb. Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

blev dog hurtigt klart for alle, at emnet for årets konference blev sikkerhedspolitik, da det var et emne der optog de fleste af styregruppens medlemmer. Efter emnet var på plads begyndte det praktiske arbejde med, at lægge budget for konferencen, søge penge hos rektor, sende invitationer ud til vores hovedtaler, bookning af lokaler (viste sig meget svært), og meget meget mere. Da alt dette var gået i orden, begyndte selve markedsføringen af konferencen. Der blev etableret kontakt til universiteterne i Aalborg (AAU), Aarhus (AU), Roskilde (RUC) og København (KU), og til andre mulige interesserede institutioner såsom forsvarsakademiet, DIIS og CBS ved hjælp af personlige kontakter de pågældende 28 28


Oplæg fra Lars Erslev Andersen og Elisabeth Kier og præsentationer fra de veloplagte workshopdeltagere

steder, og ikke mindst via instituttets kontak-

om terrorisme.

ter (en stor tak til instituttet for denne hjælp). Begge workshops bestod af et deltagerpanel på 3

Konferencens forløb For konferencens styregruppe startede dagen tidligt (nogle ville sige alt for tidligt) med, at ordne de sidste praktiske ting så vi var klar til

personer, og en Ph.d. studerende der havde til opgave, at spille djævlens advokat over for paneldeltagerne. Begge workshops var præget af en lille forsinkelse i tidsplanen, og dette resulterede i, at der ikke var tid til den helt store diskussion, hvilket var beklage-

indskrivning af konferencens deltagere kl.

ligt. Men overordnet set måtte begge workshops

08.30. Da de sidste ting praktiske ting var

karakteriseres som en succes.

ordnet var der kun, at vente på at konferencen

Efter formiddagens workshops var afholdt, var det

officielt blev åbnet kl. 09.00, og håbe på at alt

tid til den længe ventede gratis frokost i Universitets

gik efter planen.

restaurant.

Konferencen blev som allerede tidligere nævnt gæstet af tre inviterede gæsteforelæsere, og det var Lars Erslev Andersen, der fik æren af at starte konferencen med et 45 minutters oplæg, der i korte træk handlede om terrorisme. Efter hans spændende foredrag, hvor der desværre ikke blev tid til at stille spørgsmål, var der tid til dagens første workshops. Til dagens første workshop havde konferencedeltagerne mulighed for, at deltage i enten en workshop om terrorisme eller om fjendebilleder og identitet. Overraskende var det for styre-

Efter at eftermiddagens workshops var afholdt, var det blevet tid til vores hovedtaler skulle frem på scenen. Som allerede tidligere nævnt var vores hovedtaler professor Elizabeth Kier fra Washington University. Hendes foredrag tog udgangspunkt i en undersøgelse, hun havde lavet om kulturen i det amerikanske forsvar. I foredraget kom hun ind på, at man bliver præget af den organisation, som man er en del af, og tillægger sig organisationens syn på verden. Dette gør det svært, at sætte sig ind i den situation man befinder sig

gruppen at erfare, at workshoppen fjendebilleder og

i, hvis man skal løse en opgave, som andre

identitet, tiltrak nogle flere tilhører end workshoppen

har en anden opfattelse af.

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

29 29


da også se, at de fremmødte generelt syntes Konferencen set i retrospektiv Overordnet set må selve konferencen betegnes som en stor succes, og det gik bedre end vi havde turdet håbe på for bare få måneder forinden. De enkelte workshops fungerede over alt forventning, ikke mindst på baggrund af nogle gode og spændende papers. Men også på baggrund af vores dygtige Ph.d. studerende, der gav god og konstruktiv kritik til de deltagende paneldeltagere. De inviterede gæstetalere leverede også varen i form af nogle gode, og spændende indlæg.

rigtig godt om arrangementet. Vi var positivt overrasket over det relativt store fremmøde fra de andre universiteter. At de fleste deltagere kom fra SDU burde ikke komme bag på nogen. 96 konferencedeltagere kom fra SDU. En hel del af dem kom fra eget institut, men der var også en del fra andre fakulteter på universitet. Således forløb dette års intRpol konference. Vi håber på lige så stor opbakning til næste års konference, der vil blive afholdt den 25. oktober 2006. Så I kan allerede nu sætte kryds i kalenderen ud for denne

Med 130 tilmeldinger til denne første konfe-

dato, og begynde at forberede nogle papers.

rence af sin art var vi glædeligt overrasket over den store opbakning bag projektet, og ud fra de udleverede evalueringsskemaer kan vi

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

Med venlig hilsen Styregruppen for intRpol

30 30


IP konference - set fra stolerækkerne i U100 Den 16. november var der for første gang konference for studerende om international politik på SDU. Det var gruppen IntRpol der stod for den utrolig gode idé og arrangerede en konference, der allerede nu ser ud til at fortsætte i årene fremover. Her følger en beretning om forløbet set fra en af stolerækkerne i U100: Af Sune Larsen og Steffen Uglvig Jensen 08.45:

blemstillinger omkring krigen mod terror og

Det var hårdt at komme op og få sig sat i gear

dissekerede historien på en sådan måde at

efter en hård aften med kommunalvalg og

ingen var i tvivl om hvordan tingene hang

partipolitik i lange baner, men tanken om at

sammen. Det var måske også derfor at lekto-

tilbringe en dag med sikkerhedspolitik (plus

ren trak over tiden og fjernede en del af pau-

en del kaffe) frembragte alligevel den fornød-

sen, men ingen virkede berørt af de manglen-

ne fremdrift til energisk at sætte sig til rette i

de minutter.

stolen i U100. 10.20-11.45: 09.00-10.07:

Herfra deltog undertegnede i en workshop om

En kort præsentation af konferencens forløb

fjendebilleder og identitet. Alternativt kunne

ved stud.scient.pol Jacob Skött. Herefter tråd-

man vælge at hoppe på den anden af de to

te lektor og terrorforsker ved SDU Lars Ers-

workshops inden frokost med emnet terroris-

lev Andersen op på podiet og talte om emnet:

me. Til workshoppen blev tre papers præsen-

”Verdensorden, terrorisme og frihed: krigen

teret og efterfølgende kyndigt vurderet af

mod terror som den retfærdige krigs gen-

Ph.d. studerende Rens Van Münster. Først på

komst”. På trods af et halvsøvnigt publikum,

podiet var stud. mag Henrik Christensen, der

der ligesom mig, var dybt prægede af en hård

præsenterede et paper bygget på en kvalitativ

aften/nat med valgkamp, fik lektoren skabt

tekstanalyse fra syv af de store landsdækken-

det historiske fundament for den videre for-

de aviser i Danmark omkring de diskursive

ståelse af både terrorismen og krigen mod

strukturer, der i stigende grad betegner islam

denne. Det blev til en grundig indføring i bå-

som en trussel. Næstefter kom Jacob Skött,

de korstoge, religionskrige og krigsførelse

der analyserede ”hvordan den amerikanske

helt op til i dag, hvor en meget engageret

sikkerhedsdiskurs producerer og regulerer det

mand med til tider voldsomme fagter og et

politiske rum”. Hertil benyttede Skött sig af

entusiastisk kropssprog, angreb diverse pro-

den franske filosof Foucault og hans begreber

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

31 31


Mads Thilsing og Hannibal øser af deres visdom - og workshoppen om terrorisme er igang

til at finde de magtlogikker, der styrer det po-

derfor stor ros til arrangørerne for ikke at by-

litiske rum. Stud. mag Claus Svendsen fort-

de på upper-crusts og massive pizza stykker

satte præsentationen med at diskutere selve

fra kantinen. Det er også med til at give selve

begrebet terrorisme og søgte at give mulige

konferencen et sort præg af professionalisme,

definitioner og fremstillinger af det problema-

som også prægede resten af konferencen.

tiske

element.

kommenterede

Sidst Rens

Når man er på SU, som

12.45-14.15.

Van Münster de tre

man må formode de fleste

Efter frokosten var det igen tid til

papers og kom med

deltagere var, var dette me-

workshops. Igen var der to man

konstruktive

get fornemt. Den bedste

kunne vælge imellem: Sikker-

råd

til

forbedringer og ros. Alt i alt en god work-

mad og jo altid gratis mad!

shop!

hedspolitik og sikkerhedspolitisk aktivisme.

Efter en hel formiddag med identiteter og socialkonstruktivisme, valgte de to udsendte at

11.45-12.45.

bevæge sig ud i noget meget mindre langhå-

Her kunne dem der havde tilmeldt sig dette

ret; Stormagtspolitik.

fortræffelige arrangement nyde en dejlig fro-

Temaet gik på Rusland og Kina. De papers

kost. Der var det helt store kolde bord i uni-

der blev fremlagt var meget forskellige, hvil-

versitetets restaurant, hvor arrangørerne ikke

ket var en afspejling af hvilken slags paper

havde sparet på noget. Der var disket op med

der var tale om. Mads Thilsing-Hansen og

både mad, dessert og gratis drikkevarer. Når

Christian Hannibal fremlagde et paper som

man er på SU, som man må formode de fleste

faktisk var deres speciale, hvilket betød at det

deltagere var, var dette meget fornemt. Den

var meget omfangsrigt og godt skrevet. Peter

bedste mad og jo altid gratis mad.

Ruby Schmidt fremlagde mere, som han selv

Når man er til konference hele dagen, er det

sagde det, et surt opstød. Der var ikke så me-

nu godt at have noget at stå imod med. Så

get tale om noget forskning, men mere nogle

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

32 32


tanker han havde gået og bakset med. Det var

i Irak nu. Skal de trække sig ud? Eller skal de

synd der ikke var mere tid til diskussion, hvor

blive og gøre jobbet færdigt? Stemningen

dette oplæg var perfekt som optakt til en di-

bølgede frem og tilbage i salen og Elizabeth

skussion. Kristian Rasmussen fremlagde et

var meget interesseret i og høre hvad europæ-

paper som var udmøntningen af et praktik

rerne mener om denne sag. Og så på en kon-

ophold på den danske ambassade i Washing-

ference i et land som endda selv er involveret

ton hvor han fik muligheden for, at kunne få

i krigen og døjer med nogle af de samme di-

tingene helt tæt på.

lemmaer.

Han snakkede om EU's ophævelse af våbenembargoen mod Kina, hvor han kunne kom-

16.00-17.00.

me med noget insider information om hvor-

Efter en studerende havde udbrudt ”Tak for i

dan de tænker bag murene til kongressen.

dag og tak til arrangørerne”, var den formelle

Ph.d. studerende Rasmus Leander Nielsen

del af konferencen sådan set færdig. Dem der

kom med konstruktiv kritik, men det var

havde lyst kunne blive og høre gode pointers

svært i og med der ikke i alle tilfælde var tale

omkring hvordan man skriver en god artikel,

om noget der skulle skrives videre på.

ved Professor Peter Dahler Larsen. Dette henvendte sig mest til folk der var lidt

14.30-16.00

længere fremme end 3.semester, som de to

Den afsluttende taler var associate professor

udsendte er.

og gæsteforsker Elizabeth Kier, som holdt

Men det var interessant at høre lidt omkring

oplæg omkring: ”New Threats and Old Mind-

hvad der skal til for at få en artikel publiceret,

sets: CounterInsurgency and the US Army”.

så man ved det til når man engang skal skrive

Det var et meget interessant oplæg som hand-

artikler til International Organization, eller et

lede om hvordan man tænker i den amerikan-

af de helt fine!

ske hær, og om hvor dette specielle tankesæt kommer fra. Hun trak på mange forskellige

De to udsendte, som begge er lidt IP nørder

teoretiske retninger, men først og fremmest

vil benytte lejligheden til at sige mange tak til

organisationsteori. Oplægget var meget prak-

IntRpol for et rigtig godt og professionelt ar-

tisk møntet, idet hun mest så på hvad der ske-

rangement. Vi håber begge, at det er en suc-

te lige nu og ikke brugte meget tid på at tæve

ces der kan gentage sig de næste mange år.

teorier igennem, som de fleste sandsynligvis

Til dem som ikke var med, kan man kun sige,

allerede kendte. Hun brugte også meget op-

bare ærgerligt, men forhåbentligt for de chan-

lægget til diskussion, og der kom også gang i

cen igen til næste år.

salen da hun spurgte til hvad USA skulle gøre

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

33 33


Confederation General de travail Onsdag den 12. oktober skulle omkring 40 håbefulde studerende fra statskundsskabsstudiet på Syddansk Universitet stifte nærmere bekendtskab med det franske fagforeningssystem - helt nøjagtigt Confederation General de travail (CGT). Dette stævnemøde var på forhånd ventet med en vis spænding på baggrund af den viden, de flittige studerende havde tilegnet sig om forskellene mellem det danske og franske fagforeningssystem. Af Anette Thorsmark, Ann-Sofi Olsen og Lisbeth Oksvang Hansen CGT blev stiftet i 1895 og fun-

fagforeninger i Frankrig er gennem de sidste

gerede som en enhedsfagforening i den fran-

30 år faldet med en tredjedel, og CGT har i

ske arbejderklasse, der var splittet mellem

dag, som Frankrigs største fagforening,

mange forskellige socialistiske partier. Fag-

700.000 medlemmer.

foreningen opstod på baggrund af to mindre

CGT har ikke samme specialiseringsgrad,

fagforeninger – Chambre Syndicales og

som kendes fra forskellige danske fagforenin-

Anarko – syndikalistiske Foreninger, som

ger, der ofte repræsenterer specifikke fag-

valgte at gå sammen og dermed dannede den

grupper. Således repræsenterer CGT ikke

første egentlige landsorganisation CGT. Alle-

færre end 30 forskellige brancheforeninger.

rede de efterfølgende år blev der dannet en

Dette var ifølge vores oplægsholder Marian-

del nye fagforeninger, som følte sig inspirere-

nick le Bris en af årsagerne til, at CGT har

de af CGT og som ikke mindst var af trætte af

svært ved at tilfredsstille og repræsentere det

socialdemokratiets tiltagende reformisme

enkelte medlem.

overalt i Europa. Socialdemokratiets dominerende holdning til fagforeningerne var, at de

Aktivisme frem for korporatisme

alene skulle beskæftige sig med faglig kamp

CGT er som organisation kendt for at være

og overlade den politiske kamp til partiet.

ret rabiat og uvillig til kompromiser og samarbejde – det skyldes, at man i høj grad an-

Modsat Danmark er organiseringsgraden

vender metoder som strejker og demonstratio-

blandt de franske arbejdere meget lav og på

ner til at give udtryk for fagforeningens syns-

nuværende tidspunkt kun omkring de 8 %.

punkter. Ugen før studieturen havde CGT da

Forklaringer på denne lave organiseringsgrad

også spillet med musklerne ved en landsdæk-

kan f.eks. være, at man som arbejder i Frank-

kende demonstration med op til 1 million de-

rig ikke behøver at være medlem af en fagfor-

monstranter. Sloganene var her Svækket købe-

ening få at opnå de fordele, fagforeninger for-

kraft og Truede arbejdspladser. Disse strej-

handler sig til. Medlemstallet i de fem største

ker/demonstrationer bærer dog præg af her-

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

34 34


og-nu løsninger uden nogen langsigtet strate-

arbejdsgivere i Europa.” begyndte Marian-

gi og uden nogen grundfæstet forhandlings-

nick le Bris, da emnet for diskussionen dreje-

praksis.

de ind på studieturens overordnede emne

Generelt har de franske fagforeninger valgt

Frankrig og EU. Senere har CGT dog erkendt

en anden politisk fremgangsmåde end de dan-

eksistensen af EU, og at EU kan forbedre ar-

ske fagforeninger. Således har CGT ikke for-

bejdernes forhold samt strukturere økonomi-

mået eller ønsket at have politisk indflydelse.

en. CGT har ikke udnyttet EU til at etablere

CGT har nærmere været stedet, hvor man op-

tætte forbindelser med andre europæiske fag-

lyser om og drøfter lønmodtagernes forhold

foreninger.

ud fra bestemte religiøse eller politiske synsvinkler.

Efter besøget hos CGT havde de 40, stadig håbefulde, studerende lært lidt mere om det franske fagforeningssystem og drog

CGT og EU

herpå optimistiske videre til endnu et ind-

”Indtil 1993 betød Europa intet for CGT, an-

sigtsfuld oplæg om de franske fagforeninger

det end at EU var et redskab for amerikanske

hos Force Ouvrière.

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

35 35


Liste over afleverede specialer. Næsten alle er udsprungne kandidater. Pedersen

Lars Holbæk

John Rawls - from A Theory of Justice to Political Liberalism Sikkerhedsdilemmaet og dets løsning i et forhandlingsteoretisk ….At forhandle med Pyongyang. En konflikt-strategisk analyse af den nordkoreanNielsen Rasmus Leander ske case. Skolelederen i et nyt krydspres? - skolelederens ledelsessituation som følBrøndum Anders ge af overgangen til Ny Løn og lønsumsstyring The failure of government and the promis of democratic institutions for economic development in Sub-Saharan Africa: The experience of Ghana, Ahrenfeldt Maria Herlev Kenya and Nigeria. Parlamentsafstemninger og partiprogrammer - En analyse af de politiske Hansen Martin Ejnar partiers placering 1953-2003. Forvaltningspolitik i den Europæiske Union og nationalstaterne. Mod et Nørgård Gitte Hyttel netværk-administrativt system i EU? Medarbejderinddragelsen og informationsstrategien i Bornholms kommuNielsen Lisbeth Ganderup nesammenlægning i perioden 29. maj-31. december 2002. DiBona Katrine Luise Liberal Democratic States and Warfare: Bosnia, Kosovo and Iraq Maria Juul Schärfe En udenrigspolitisk analyse af: Brasiliens regionale strategi - Forandring Nieves Gamarra og kontinuitet gennem de sidste 50 år. Dragen på kontrakt - Et forsøg på at beskrive nogle praktiske konsekvenGertz Ann-Sofie Bækholm ser af intern kontraktstyring i forhold til offentlig organisation og styring. En begrænset informationsmodel for europæiske forhandlinger: Processer, Pedersen Rasmus Brun information og strategier. Fælles Sprog gennem vridemaskinen - En konstruktion af chefernes, visitatorernes og gruppeledernes programteorier i forhold til Fælles Sprog på det kommunale ældreområde. Linding Line Seest Udbredelsen af EU's regionalpolitik til Central- og Østeuropa i teori og praksis: En integrationsteoretisk analyse af regionalpolitiske governancestrukturer i Polen og Ungarn. Axelsen Camilla Nielsen Sørensen

Dennis L. Michael A.L.

Jeppesen Olesen

Anne Krasilnikoff Maja

Jensen

Else Jermiin

Jensen

Christina

Madsen ElmelundPræstekær Mikkelsen Iversen Rasmussen

Peter Klitsø

Madsen Petersen

Gitte Lis Holm

Evalueringskapacitet i kommunerne Pilotprojekt i intern kontraktstyring - en analyse af forklaringer på kontrakternes indhold og form. Udviklingen i kommunaldirektørernes karriereveje i perioden fra 19702004 Anvendelse af negativ kampagne i dansk valgkamp - En analyse af valgkampagnen op til det danske Europa-Parlamentsvalg i 2004. Europæernes etniske tolerance Det digitale utopia - Udvikling eller Afvikling af Velfærdsstaten Ruslands korte flirt med demokrati - En karakterisering og forklaring af regimeformen i Putins Rusland Socialdemografiens politiske betydning - et studie af de danske folketingskandidaters interesser og perspektiver Om fundamental ontologi og begrebet politik

Hansen

Lars Emil Bender

Offentlighet vs. Offentlighed - demokratiidealer i henholdsvis Sverige og Danmark

Demkjær

Trine Nøhr

Christian Claus Jacob Schack Marianne Lundkjær

Sovjetunionen - Fanget i egen logik? Roller og Magt i Farum - en analyse af mulige årsager til Farum-sagen Anvendelse af evalueringer i et sensemakingperspektiv - Evaluering af en formidlingsenhed og dens konstitutive virkninger Kommunernes IT-strategier - En analyse af formuleringsprocessen.

Strømkjær Nikolaj

Politiske styreformer i de nye regioner. The Devil is in the Detail - en analyse af ændringer i det danske valgsystem som følge af strukturreformen

Kjær

The Externalisation of European Migration Control: Governing Mobility Through Risk Management

Anna Nielsen

Staten, 8. årgang, nr. 2, december 2005

36 36


STATEN November 2005