Page 1

Rusmiddelpolitik for Randers Kommune 2009-2013

Randers Kommune


Forord

En klog person har sagt: ”Visioner uden hand-

af problemet. Rusmiddelproblemer er desuden

ling er blot en drøm. Handling uden visioner

omgærdet af skam og skyld hos de berørte bru-

får bare tiden til at gå. Visioner sammen med

gere og pårørende, og af tabuisering i det omgi-

handling kan ændre verden”.

vende samfund. Dette er med til at stigmatisere og isolere en gruppe af mennesker, der er hav-

I 2007 vedtog byrådet en række visioner for

net i en ulykkelig situation.

Randers Kommune frem mod 2016. De blev til i enighed og i et samarbejde med bl.a. kommu-

Det er derfor vigtigt for det første at forebygge,

nens medarbejdere, interessegrupper, forenin-

at mennesker udvikler et skadeligt forbrug af

ger og privatpersoner.

rusmidler og dernæst at hjælpe de, der allerede har fået problemet ind på livet. Det handler om

Som i det nævnte citat, er visionerne kun noget

generel oplysning, men også om at få øje på

værd, hvis de følges op af handlingerne. Det

de borgere, der på forskellig vis befinder sig i

arbejde er i fuld gang nu. For med vedtagelse af

en udsat position, og gribe ind, før rusmiddel-

en lang række politikker, inden for kommunens

problemerne opstår. Det handler om, at vi alle

forskellige serviceområder, er grundlaget skabt

bryder tabuet, ser rusmiddelproblemerne, og at

for det, der skal realisere visionerne: handling.

vi handler på det, så den enkelte får hjælp til at forbedre sin livssituation.

De handlinger, som politikkerne skal resultere i, skal medvirke til at skabe rammerne for bor-

Ansvaret hviler på os alle, som kommunalt an-

gernes liv og den fortsatte positive udvikling i

sat og som borger i Randers Kommune, og rus-

Randers Kommune.

middelpolitikken skulle gerne være en hjælp på vejen.

Overforbrug og afhængighed af rusmidler kan have store og meget negative økonomiske, sundhedsmæssige og sociale konsekvenser for den borger, der direkte eller indirekte er berørt

Henning Jensen Nyhuus Borgmester

3


Visionen Randers Kommunes rusmiddelpolitik bygger på Randers Kommunes Vision 2016 for misbrugs-

• Der udvikles særlige tilbud for unge med misbrugsproblemer (op til 25 år)

området. Visionen indeholder nedenstående værdier og hovedmål, samt et antal midler til

Vision 2016 skal skabe et tydeligt billede af

at nå målene:

fremtidens Randers Kommune med pejlemærket år 2016. Nærværende rusmiddelpolitik

Værdier og hovedmål

dækker perioden 2009-2013. Rusmiddelpoli-

• Borgere med misbrugsproblemer mødes med

tikkens opgave er derfor at udstikke en kurs,

respekt for ”mennesket” - og krav til ændret

der peger i retning af visionens hovedmål, men

adfærd.

ikke nødvendigvis i sig selv fører hele vejen til

• Vi sikrer bo-, behandlings- og aktivitetstilbud,

opfyldelsen af målene.

der er målrettet de allersvageste grupper. • Der er udarbejdet en samlet misbrugspolitik,

Visionen er i samarbejde med medarbejderne

med fokus på forebyggelse – og antallet af

på kommunens behandlingstilbud og forsorgs-

misbrugere er halveret i forhold til 2007

hjem blevet videreudviklet og konkretiseret i

• Randers Kommune er kendt for et lavt alkoholforbrug blandt unge. • Antallet af unge stof/alkoholmisbrugere er halveret i forhold til 2007. • Randers Kommune er kendt for at være offensivt involverende, når personer har misbrugsproblemer – det være sig privat eller på arbejdspladser. • I forhold til familier med misbrug arbejdes med et helhedssyn. Randers Kommune sætter behandlingen af den enkelte i fokus, men arbejder samtidig med familien som helhed.

Midler • Misbrugspolitikkens mål understøttes af et tværgående samarbejde, hvor aktørerne er arbejdsmarked, psykiatri, socialområde, foreningsliv, restaurationsliv, politiet etc. • RK anvender alternative metoder - for at nedbringe misbrugsproblemer.

4

herstående politik med en række mål og konkrete indsatser for det videre arbejde og med et centralt fokus på forebyggelse og tværgående samarbejde.


Hvad er misbrug? Begrebet ”misbrug” kan opfattes eller defineres

Der kan således være tale om brug/skadelig

på mange måder. Det indeholder både individu-

brug uden afhængighed, men ingen afhængig-

elle, sociale, politiske og moralske aspekter. Mis-

hed uden et misbrug/en skadelig brug.

brugsbegrebet kan endvidere dække over mange former for brug af rusmidler, illegale som legale;

I forebyggelse og behandling opereres yderli-

fra den almindelige, socialt accepterede brug til

gere med en række brugsbegreber; såsom brug,

en decideret afhængighedsdiagnose. Man kan

risikobrug, aktivt brugende, afholdende, konti-

sige, at misbrugsbegrebet er en bred, subjektiv

nuerlig eller episodisk brug mm. Disse funge-

samlebetegnelse i feltet ”brug af rusmidler”.

rer som hjælperedskaber i tilrettelæggelsen af forebyggende eller behandlende tiltag.

I behandlingsregi opereres med diagnoser som ”skadelig brug” og ”afhængighedssyndrom”.

Rusmiddelpolitikken forholder sig således bredt

Disse diagnosticeres i Danmark efter Verdens-

til alle former for brug af rusmidler. Legale som

sundhedsorganisationen WHO’s ICD-10 klas-

alkohol og medicin og illegale som blandt andet

sifikationer og diagnostiske kriterier. I den for-

hash og de såkaldt hårde euforiserende stoffer.

bindelse læner begrebet ”misbrug” sig op ad diagnosen ”skadelig brug”. Skadelig brug er et brugsmønster af et psykoaktivt stof, som har haft en vis varighed, og som medfører, at helbredet klart påviseligt er skadet, fysisk og/ eller psykisk. Afhængighedssyndromet medfører en række adfærdsmæssige, kognitive og fysiologiske fænomener ved gentagen brug af et eller flere psykoaktive stoffer. Med diagnosen er man præget af en stærk trang til indtagelse af stoffet, svækket kontrol over forbruget, vedvarende brug trods erkendt skadevirkning og at trangen til stofindtagelse spiller en dominerende rolle med hensyn til tidsforbrug og prioriteringer. Fysiologisk er der tale om abstinenssymptomer, hvis man ikke indtager stoffet og toleransudvikling, så man har behov for større og større mængder for at opnå en virkning. 5


Hvordan forhindres skadelig brug/ afhængighed af rusmidler? Den allervæsentligste faktor, der har betydning

befinder sig i en særlig sårbar situation i forhold

for, om man udvikler en skadelig brug/ afhæn-

til rusmiddelproblematikker.

gighed af rusmidler, er den generelle fysiske og psykiske trivsel. Hvis man som kommune skal

Der er mange forskellige indgangsvinkler til brug

medvirke til, at borgerne ikke udvikler et uhen-

af rusmidler og derfor også mange forskellige

sigtsmæssigt forbrug af rusmidler, skal man kort

aktører på området. Randers Kommunes rus-

sagt arbejde på at sikre sig, at de har det godt og

middelpolitik er udarbejdet i Social og Arbejds-

er rustet til at møde de udfordringer, livet byder

markedsafdelingens regi, men de forebyggende

dem. Udover det private ansvar hver enkelt bor-

initiativer har, udover deres placering på Center

ger har for sit eget liv, hviler denne opgave bredt

for Stofmisbrugsbehandling/ Ungekontakten, de-

på en lang række af de ydelser, kommunen leve-

res udgangspunkt i Børn og Skole samt Sund-

rer til borgerne fra fødsel til grav. Der skal sikres

hed og Ældre, hvorfor repræsentanter fra disse

en god sundhedspleje, der støtter forældrene i

afdelinger har været inddraget i udviklingen af

at blive gode forældre. Daginstitutioner og sko-

politikken.

ler, der medvirker til at give børnene selvværd og mod på livet. Behandlingstilbud til mennesker

Randers Kommunes rusmiddelpolitik omfatter

med sygdom og i krise. En god ældrepleje, der

alle borgere i Randers Kommune, men har sær-

yder tilstrækkelig omsorg og pleje. Denne helt

ligt fokus på følgende fire målgrupper:

grundlæggende primære indsats er for bred og

omfattende at indskrive i en rusmiddelpolitik,

• Unge op til 25 år, der eksperimenterer med

men må i stedet omfattes af politikkerne for de

forskellige former for rusmidler som et led

respektive arbejdsområder som for eksempel en

i socialiseringsprocessen i overgangen fra

børn og ungepolitik, en skolepolitik, en ældrepo-

barn til voksen og som alene af den grund

litik, en psykiatripolitik, en sundhedspolitik osv.

befinder sig i en sårbar periode. På dette tidspunkt i livet grundlægges de vaner og

Denne rusmiddelpolitik retter sig derimod mod

holdninger, der kommer til at præge forhol-

de situationer, hvor en borger står i umiddelbar

det til rusmidler fremover. Fokuspunktet for

fare for at udvikle et skadeligt forbrug eller en af-

denne målgruppe er derfor at sikre udviklin-

hængighed af rusmidler, eller hvor dette allerede

gen af et sundt og afbalanceret forhold til

forekommer, og der er behov for behandlingsmu-

rusmidler, samt behandlingsmuligheder, der

ligheder og/ eller andre hjælpeforanstaltninger.

er tilpasset alder og livssituation. Desuden er der fokus på at sikre en hurtig indgriben

6

Desuden retter politikken sig mod at spotte de

i forhold til allerede eksisterende rusmiddel-

tilfælde, hvor børn og unge mistrives og derfor

problemer eller andre mistrivselsproblemer,


der kan føre til et skadeligt rusmiddelforbrug

at være opmærksom på de indbyrdes relatio-

på et senere tidspunkt.

ner i familien og de problemer, som forbruget medfører i den forbindelse.

• Voksne over 25 år, som allerede har etableret et forhold til rusmidler, og hvor et alminde-

• Socialt udsatte, der i mange tilfælde allerede

ligt forbrug af forskellige årsager kan udvikle

har levet et langt liv med et skadeligt rus-

sig til et skadeligt forbrug og afhængighed.

middelforbrug med deraf følgende fysiske,

Fokuspunktet for denne målgruppe er at ska-

psykiske og sociale mén. Fokuspunktet for

be grundlag for en hurtig indgriben overfor

denne målgruppe er at sikre bolig-, beskæfti-

rusmiddelproblemer for derigennem at sikre

gelses- og behandlingstilbud, samt generelle

opretholdelsen af sociale relationer, samt

sundhedsforbedrende tilbud, der kan rumme

sikre tilknytningen til arbejdsmarkedet.

de svære sociale og adfærdsmæssige problemer, mennesker i denne gruppe ofte har.

• Familier med rusmiddelproblemer, hvor en hel families dagligdag er påvirket af pro-

Idet der i Vision 2016 er lagt særlig vægt på

blemet, og det derfor er vigtigt at forholde

forebyggelse og på unge, fylder det forebyggen-

sig til hele familiens velbefindende. Fokus-

de arbejde på ungeområdet forholdsvis meget i

punkterne for denne målgruppe er, udover

de indsatser, rusmiddelpolitikken lægger frem.

behandlingen af rusmiddelproblematikken,

7


Udfordringer Organisationen

måske først viser sig mange år senere. Et øget

I forbindelse med kommunalreformen og sam-

fokus på skadelig brug af rusmidler kan tværti-

menlægningen af Randers Kommune med de

mod på kort sigt medføre en stigning i antal-

omkringliggende kommuner er den tidligere

let af klienter der søger behandling og derfor

organisation blevet opbrudt og en ny er under

umiddelbart se ud som en stigning i antallet af

opbygning. Nye lokalområder er kommet til,

misbrugere, selvom det potentielt er et trin på

og tidligere amtslige institutioner er flyttet til

vejen til en mindskelse af rusmiddelproblemet.

kommunens regi. Kommunalreformen giver mulighed for et helhedsorienteret arbejde, men

Der er derfor et behov for at udbygge og forbed-

skaber også et øget behov for koordinering og

re dokumentationen af effekterne af de forskel-

samarbejde mellem afdelingerne. I forhold til

lige behandlingsformer og af det forebyggende

det rusmiddelforebyggende og –behandlende

arbejde, så man får et lidt klarere billede af for-

arbejde, der fordeler sig på flere forvaltninger,

holdet mellem indsats og virkning.

skal det sikres, at den nødvendige koordinering finder sted.

Dokumentation I forhold til at følge op på rusmiddelpolitikken og visionen om at halvere antallet af misbrugere ligger der en stor udfordring i overhovedet at finde gældende tal på området. Rusmiddelproblematikker er et tabubelagt område, præget af skamfuldhed hos misbrugeren og berøringsangst i omgivelserne. En stor del af misbruget foregår skjult og kan være vanskeligt at få frem i lyset, selv hvis man spørger direkte til det. Det er derfor vanskeligt at dokumentere antallet af borgere med et skadeligt forbrug eller afhængighed af rusmidler, og der må forudsættes et stort mørketal i forhold til de kendte tal. En anden udfordring er, at det er vanskeligt at måle effekterne af en holdningspåvirkende indsats. Det tager tid at påvirke kultur og vaner, og især hvad angår den forebyggende indsats er der tale om et langt, sejt træk, hvor resultatet 8


Unge Her står vi nu

med denne gruppe må fokus være på at arbejde

Ifølge Sundhedsstyrelsens MULD-undersøgel-

med hele den palet af problemer, den unge har,

ser (Monitorering af Unges Livsstil og Daglig-

dels for at hindre et misbrug i at udvikle sig,

dag) er der i perioden 2000-2006 sket et fald i

dels for at behandle et allerede opstået mis-

unges alkoholforbrug. Udviklingen er gået i ret-

brug.

ning af, at en større del af de unge har et lavt alkoholforbrug, mens en mindre del har haft et

I Randers Kommune har vi allerede nu en bredt

forbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens an-

arbejdende forebyggende indsats rettet mod

befalinger for voksne. Denne tendens ses især

samtlige unge. Indsatsen har udgangspunkt i

blandt drengene og i de yngre aldersgrupper,

Skole, Socialforvaltning og Politi-samarbejdet

hvilket også betyder, at en større del af de unge

(SSP), i Ungekontakten på Center for stofmis-

har en senere alkoholdebut end tidligere. Når

brugsbehandling, samt i Sundhedshuset. SSP-

det gælder unges forbrug af stoffer er forbruget

arbejdet er netop under reorganisering for at til-

næsten konstant, men dog stadig højt.

passe arbejdet til den nye kommunale struktur, så SSP-netværket og dermed det forebyggende

Polariseringen mellem unge med en sen rus-

arbejde når ud i alle kommunens lokalsamfund.

middeldebut og et lavt forbrug og unge med en

Blandt andet er der oprettet et netværk af lo-

tidlig debut og et alarmerende højt forbrug, teg-

kale SSP-medarbejdere, der har til opgave at

ner et billede af vidt forskellige grupper af unge

gribe ind overfor begyndende rusmiddel- og kri-

med forskellige problematikker, der derfor også

minalitetsproblemer ude i lokalsamfundet.

stiller krav om forskellige tilgange og indsatser. For at begrænse de unges brug af rusmidler Den store majoritet er velfungerende unge,

arbejder man i Uddannelsesrådets regi på fæl-

der har det godt og som har et godt forhold til

les rusmiddelpolitikker for ungdomsuddannel-

forældre, venner og skole. Her er opgaven at

serne i Randers, så der for fremtiden vil være

hjælpe de unge med at etablere et godt og af-

ens retningslinjer for området på de forskellige

balanceret forhold til rusmidler. Midlerne her

ungdomsuddannelser i kommunen. Der er ikke

er en generel holdningsbearbejdning overfor de

noget overblik over, hvor mange grundskoler,

unge og forældrene, både direkte og gennem

der har udarbejdet en rusmiddelpolitik. Gen-

medarbejdere i skoler og klubber. Herudover er

nem projektet ”Sport uden baner” er der i de

en begrænsning af de unges adgang til primært

lokale idrætsforeninger i Randers sat fokus på

tobak og alkohol også et effektivt middel.

unges forbrug af rusmidler i foreningslivet, og enkelte foreninger har i forbindelse med projek-

En mindre gruppe af de unge har en række for-

tet udarbejdet rusmiddelpolitikker. Projektet er

skellige problemer, der gør dem ekstra sårbare

dog stadig begrænset til idrætsforeningerne. I

i forhold til rusmiddelproblematikker. I mødet

SSP-regi er der udviklet et samarbejde med re9


stauratørerne i Randers Kommune med henblik

I forhold til den enkelte sag samarbejdes mellem

på at sikre en fælles koordinering i forhold til

behandlingsinstitutionerne, familieafdelingen

blandt andet brugen af rusmidler i festmiljøet

og andre implicerede afdelinger. Samarbejdet

i Randers.

kan dog udvikles yderligere, så alle implicerede kender deres opgave i samarbejdet.

I forhold til gruppen af sårbare unge arbejder Ungeteamet med mentorer, der støtter op om-

Byrådets mål:

kring unge, der f.eks. er på vej ud i problemer

• De unges forbrug af rusmidler nedsættes, og

omkring rusmidler eller kriminalitet. Herudover

debutalderen for afprøvning af rusmidler hæ-

arbejder gadeplansarbejdere på en mere ufor-

ves.

mel basis med at opsøge unge i ungdomsmil-

• Unge med rusmiddelproblemer sikres en tid-

jøerne. Desuden har man oprettet tværfaglige

lig, fagligt kvalificeret og helhedsorienteret

netværksgrupper, der har til formål at sikre en

indsats.

sammenhængende indsats overfor børn og unge med særlige behov. Grupperne koordinerer dels

Det vil vi gøre:

på et overordnet plan, dels i forhold til enkelte

• Vi gør undervisning i kriminalitet og rusmid-

børn eller grupper af børn, der kan vække be-

delforebyggelse obligatorisk.

kymring. Netværksgrupperne skulle gerne op-

Kriminalitets- og rusmiddelforebyggende em-

fange eventuelle problemer så tidligt, at de ikke

ner gøres til en skal-opgave i de timeløse fag

udvikler sig til for eksempel et misbrug, men

på grundskolerne i Randers Kommune, så det

en forudsætning for dette er, at de faglige med-

sikres, at alle børn og unge i Randers Kom-

arbejdere kender de faresignaler, de skal være

munes grundskoler modtager denne undervis-

opmærksomme på.

ning. Ansvarlig forvaltning: Børn og Skole.

Ungekontakten under Center for Stofmisbrugsbehandling yder rådgivning og vejledning til unge under 25 år og deres forældre i forbin-

• Vi udvikler og kvalificerer det lokale SSParbejde.

delse med ungdomsproblematikker. Desuden

SSP-medarbejdere og andre relevante res-

underviser forebyggelseskonsulenterne i rus-

sourcepersoner på skolerne kvalificeres til at

middelproblematikker på kommunens grund-

undervise i rusmiddelforebyggelse, så der på

skoler. I forhold til forældrene har man tidligere

hver skole findes ressourcepersoner, der kan

arbejdet med forældreinddragelse parallelt med

varetage opgaven. Desuden gennemgår alle

undervisningen af de unge. Denne inddragelse

SSP-medarbejdere et grundkursus, så der

er i dag blevet nedprioriteret for at kunne nå ud

sikres et fælles udgangspunkt og ensartede

på de nye skoler, der er kommet til efter kom-

kompetencer for arbejdet. Endelig udvikles

munesammenlægningen.

et idékatalog til brug for det samlede præventive arbejde i grundskolen.

Egentlig misbrugsbehandling af unge vare-

Ansvarlig forvaltning: Børn og Skole.

tages af Center for Stofmisbrugsbehandling

Samarbejdsforvaltning: Social og Arbejds-

og Alkoholbehandlingen. Center for Stofmis-

marked.

brugsbehandling tilbyder et helhedsorienteret ambulant behandlingstilbud med mulighed for psykiatrisk og psykologisk udredning. Tilbuddet benytter sig af blandt andet forældreinddragel-

• Vi inddrager forældrene i det forebyggende arbejde Forældreinddragelsen/

undervisningen

i

se i arbejdet og baserer sig på den systemisk

grundskolen med fokus på unges brug af

anerkendende tilgang. Alkoholbehandlingen til-

rusmidler udbygges med henblik på udvik-

byder ambulante samtaler, medicinsk behand-

lingen af et fælles holdningsgrundlag for

ling og psykiatrisk-psykologisk udredning.

forældrene. Herudover arbejdes der med at udvikle nye initiativer, der kan appelere til

10


forældrene på en anden måde end de traditionelle forældremøder. Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole.

• Vi forbedrer det tværfaglige samarbejde omkring unge med rusmiddelproblemer. Der oprettes et forum, bestående af repræsentanter for Ungekontakten, Ungeteamet, Familieafdelingen, Psykiatrien og andre relevante aktører, der mødes med fast interval og

• Vi ansvarliggør skoler, foreninger og restaura-

udveksler erfaringer samt diskuterer snitflader

tioner i forhold til unges brug af rusmidler.

i relation til behandlingen af unge med rus-

Der arbejdes målrettet hen imod, at alle

middelproblemer. Gruppen udarbejder for-

grundskoler i Randers Kommune udarbejder

løbsprocedurer for behandlingen af unge med

en rusmiddelpolitik. Desuden arbejdes der på

misbrug, så ansvars- og opgavefordelingen

at udbrede projektet ”Sport uden baner” til

mellem de forskellige afdelinger afklares.

alle relevante foreninger og ad den vej anspore foreningerne til at udvise et ansvar i forhold til de unges brug af rusmidler. Endelig arbejdes der på at udvikle og udvide samarbejdet med

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole, Sundhed og Ældre.

restauratører og andre bevillingshavere i kommunen med blandt andet tilbagevendende

• Vi udvikler misbrugsbehandlingen af unge.

information om problemstillingen.

Den nyeste viden om behandling af unge

Ansvarlig forvaltning: Børn og Skole.

med et skadeligt forbrug og afhængighed af

Samarbejdsforvaltning: Social og Arbejds-

rusmidler inddrages i en løbende udvikling

marked, Fritid og Kultur.

af behandlingen i retning af en stadigt mere effektiv behandling. I forbindelse hermed

• Vi følger udviklingen af unges rusmiddelforbrug i Randers. Med henblik på at få mulighed for at vurdere effekten af de generelle forebyggende indsatser følges de unges forbrug af alkohol og andre rusmidler gennem jævnligt tilbagevendende og sammenlignelige undersøgelser,

arbejdes der målrettet på at forbedre det helhedsorienterede arbejde med de øvrige problemer, den unge har. Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole, Sundhed og Ældre.

der har fokus på udbredelse, forbrugsmønster, debutalder mm. Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole.

• Vi synlig- og tilgængeliggør kommunens tilbud til unge med rusmiddelproblemer. Der udarbejdes en intern oversigt over Randers Kommunes tilbud til unge med rusmiddelproblemer og de faglige netværksgrupper

• Vi ruster frontpersonale til at genkende rusmiddelproblemer hos unge

og andre diskussionsfora på området med henblik på en afklaring af opgave- og ansvars-

Der arbejdes hen imod at alle kommunalt an-

fordelingen mellem de forskellige afdelinger.

satte, der gennem deres arbejde har kontakt til

Desuden udbygges kommunens hjemmeside

børn og unge, som fx lærere, klubansatte, sko-

med en side om rusmiddelproblematikker, der

lelæger og sundhedsplejersker lærer, hvordan

er umiddelbart tilgængelig og let at finde fra

de kan spotte børn og unge med mistrivselspro-

forsiden. Siden har links til relevante eksterne

blemer og begyndende rusmiddelproblemer og

hjemmesider som eksempelvis Ungekontak-

informeres om de relevante handlemuligheder

ten. Endelig arbejdes der på at gøre kommu-

samt støtte- og behandlingstilbud.

nens forebyggelses- og behandlingstilbud for

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole.

unge tilgængelige for alle. Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole, Sundhed og Ældre.

11


Familier Her står vi nu

Der er derfor god grund til at gribe ind overfor

Vi har ingen præcise tal for, hvor mange fami-

børn i familier med rusmiddelproblemer, ikke

lier i Randers, der er påvirket af rusmiddelpro-

kun ved at behandle forældrenes misbrug, men

blemer, men ifølge Socialforskningsinstituttets

også direkte overfor de skader, børnene kan ud-

undersøgelse ”Risikofaktorer i barndommen”

vikle i forbindelse hermed.

havde 60.000 danske børn under 18 år i 1999 en far eller en mor, der var indlagt med en al-

Et andet aspekt af problematikken ”famlier med

koholrelateret diagnose. Dette svarer omregnet

rusmiddelproblemer” er forældre til unge eller

til Randers-tal til over 1000 børn. Dette tal om-

voksne misbrugere, der også kan have brug for

fatter kun de alvorligste tilfælde. Det omfatter

hjælp, både til at støtte deres barn i den svære

således ikke alkoholikere, der ganske vist har

situation og til at beskytte sig selv i forhold til

været indlagt, men ikke i den forbindelse fået

misbruget.

nogen alkoholrelateret diagnose, og heller ikke de mange alkoholikere, der ikke har været ind-

Randers Kommune har en række tilbud til både

lagt men fx ”kun” har konsulteret egen læge,

børn og voksne, der er pårørende til borgere

et alkoholambulatorium, alkoholbehandling el-

med rusmiddelproblemer. I forhold til børn af

ler slet ikke har søgt behandling i forbindelse

voksne med misbrug er der i familieafdelin-

med deres alkoholmisbrug. Til denne gruppe

gens regi oprettet et tilbud til børn af psykisk

kommer så børn af forældre med stofmisbrugs-

syge forældre. Da der ofte er et overlap mellem

problemer. Der er altså efter al sandsynlighed

psykiatriske problemer og rusmiddelproblemer

mange børn i Randers, der lever med rusmid-

vil nogle af disse psykisk syge forældre have et

delproblemer tæt inde på livet.

problematisk forhold til rusmidler. Alkoholbehandlingen inddrager i det omfang, det er mu-

Følgerne af at vokse op i en familie med rusmid-

ligt børn af misbrugere i behandlingen af foræl-

delproblemer er alvorlige. Mange af de børn,

drene. Der er derudover et løbende samarbejde

der vokser op i en familie med alkoholmisbrug

med familieafdelingen i forhold til familier med

får senere hen problemer af følelsesmæssig, in-

alkoholproblemer. På Center for Stofmisbrugs-

tellektuel, social eller adfærdsmæssig karakter

behandling er der i dagbehandlingen oprettet

og har eller får behov for forskellige former for

netværksgrupper for unge stofmisbrugere, der

støtte. Sandsynligheden for selv at udvikle rus-

har gennemført et behandlingsforløb. Denne

midddelproblemer er også væsentligt større for

gruppe har ofte misbrugende forældre. Tilbud-

børn der er opvokset med problemet, og mange

dene dækker dog ikke i dag det reelle behov, og

får i det hele taget et problematisk forhold til

der mangler en systematisering og koordinering

rusmidler.

af tilbuddene, så det sikres, at alle får den nødvendige hjælp.

12


I forhold til voksne pårørende giver Ungekontaktens hjemmeside gode råd til, hvordan forældre kan tackle deres børns rusmiddelforbrug, herunder råd om, hvordan et eventuelt skadeligt forbrug eller afhængighed kan håndteres.

andre og opleve, at de ikke er alene med problemet. Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole.

Herudover tilbyder Ungekontakten anonym rådgivning, som kan benyttes både af de unge,

• Vi udvikler tilbuddene til voksne pårørende

men også af pårørende til unge med rusmid-

Det undersøges, hvordan tilbuddene til

delproblemer.

voksne pårørende kan gøres mere synlige, så tilbuddet når ud til alle med behov, og det

Byrådets mål: • Børn i familier med rusmiddelproblemer tilbydes en tidlig og fagligt kvalificeret indsats • Voksne pårørende tilbydes relevant og faglig

overvejes, om tilbuddene kan udvikles yderligere. Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked.

kvalificeret hjælp

Det vil vi gøre: • Vi ruster frontpersonale til at spotte børn i familier med rusmiddelproblemer Kommunalt ansatte, der gennem deres arbejde har kontakt til børn og unge, som fx pædagoger, lærere, skolelæger og sundhedsplejersker lærer, hvordan de kan spotte børn, der lever i familier med rusmiddelproblemer. Desuden informeres de om de relevante handlemuligheder, forpligtelser og behandlingstilbud. Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole, Sundhed og Ældre. • Vi sørger for, at børn af mennesker med misbrug også får hjælp og støtte I behandlingen af misbrugere arbejdes hen imod at inddrage børnene gennem blandt andet familiesamtaler, hvor børnene kan komme til orde og opleve, at også deres problemer bliver set og hørt. Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole. • Vi giver børn af misbrugere et netværk af ligesindede. Der oprettes netværksgrupper for børn og unge fra familier med rusmiddelproblematikker, hvor de kan dele deres oplevelser med

13


Voksne Her står vi nu Region

Midtjyllands

Tal fra Sundhedsministeriet viser, at gennemfolkesundhedsundersø-

snitligt en trediedel af alle klienter, der er ind-

gelse ”Hvordan har du det?” fra 2006 opererer

skrevet i ambulant alkoholbehandling, lider af

med begrebet risikabelt alkoholforbrug som et

personlighedsforstyrrelse. Denne målgruppe –

mål for antallet af personer med et alkoholpro-

de såkaldt ”dobbeltbelastede” har på grund af

blem.

kompleksiteten af problemer sværere end gennemsnittet ved at profitere af og gennemføre

Risikabelt alkoholforbrug er defineret i tre for-

behandlingen og kræver en særlig indsats.

skellige kategorier: Rusdrikkeri, hvor man drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede 5

I forhold til stofmisbrugere vurderer Statens

genstande ved en enkelt lejlighed. Storforbrug,

Institut for Folkesundhed, at der er 27.000

hvor man drikker mere end Sundhedsstyrelsens

stofmisbrugere i Danmark. Omregnet til Ran-

anbefalede ugentlige genstandsgrænse, der er

derstal svarer det til cirka 463 personer. Center

14 genstande for kvinder og 21 genstande for

for Stofmisbrugsbehandling i Randers Kom-

mænd. Og endelig afhængighed, der måles på

mune har årligt omkring 200 klienter. Også her

blandt andet i hvilke situationer, man drikker

må der gå en del ubehandlede personer rundt,

alkohol. Ifølge denne undersøgelse har 28 %

selvom det dog ikke er så mange som for alko-

af de 25-79 årige mænd i Randers Kommune

holmisbrugernes vedkommende.

mindst én form for risikabelt alkoholforbrug. Tallene varierer fra 21 % i Ringkøbing-Skjern

En forholdsvis overset problemstilling i mis-

til 42 % på Samsø og øvrige øer, og Randers

brugssammenhæng er afhængighed af angst-

ligger således forholdsvis lavt uden dog at ligge

dæmpende medicin – de såkaldte benzodia-

signifikant under gennemsnittet.

zepiner. Sundhedsstyrelsen fraråder brug af sovemedicin i mere end 2 uger og nervemedi-

Når det gælder kvinderne, har 10 % af de 25-

cin i mere end 4 uger. Mange mennesker, der i

79 årige kvinder i Randers Kommune mindst

en periode har brug for nerve- eller sovemedi-

én form for risikabelt alkoholforbrug. Også her

cin bruger det dog i meget længere tid, nogle

ligger Randers forholdsvis lavt uden at ligge

i mange år, og udvikler i den forbindelse en

signifikant under gennemsnittet. Tallene vari-

egentlig afhængighed af lægemidlerne. Hvor

erer fra 7 % i Ringkøbing-Skjern til 18 % på

mange Randers–borgere, der er afhængige af

Samsø og øvrige øer.

angstdæmpende medicin, ved vi ikke, men det er et område, der kræver opmærksomhed.

Årligt er omkring 200 klienter i behandling i Al-

14

koholbehandlingen i Randers Kommune. Disse

Der ligger alt i alt en stor opgave i at få de

tal tyder på, at der går mange mennesker rundt

mange med et ubehandlet misbrugsproblem i

i Randers med et ubehandlet alkoholproblem.

behandling. Det drejer sig om for det første at


få kontakt til misbrugerne og for det andet at få

om forebyggelse og behandling. Desuden ud-

dem motiveret til at gå i behandling.

arbejdes der skriftligt informationsmateriale målrettet den brede befolkning, og der arbej-

Det forebyggende arbejde i forhold til gruppen

des på at informere samarbejdspartnere om

af voksne udføres primært af Sundhedshuset,

tilbuddene. Endelig arbejdes der på at gøre

der blandt andet holder foredrag og hjælper

kommunens tilbud til mennesker med rus-

private virksomheder med at udarbejde alko-

middelproblematikker tilgængelige for alle.

holpolitikker og Alkoholbehandlingen, der på

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked

opfordring tager ud og holder foredrag samt afholder temadage på sundhedsuddannelserne.

Det forebyggende arbejde i forhold til voksne er

• Vi udvikler det opsøgende arbejde

dog ikke sat i system.

Det undersøges, hvordan det opsøgende arbejde kan udvikles og systematiseres med

Selve misbrugsbehandlingen varetages for al-

det formål at udbrede kendskabet til behand-

koholmisbrugeres vedkommende af Alkoholbe-

lingstilbuddene til så mange som muligt og

handlingen og omfatter blandt andet afrusning,

med henblik på at etablere kontakt til de, der

ambulante samtaler, medicinsk behandling og

ikke i dag søger behandling.

psykologiske/ psykiatriske udredninger. Det er også alkoholbehandlingen, der tager sig af de

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked

borgere, der henvender sig med et misbrug af angstdæmpende medicin.

• Vi uddanner nøglepersoner til at genkende og

I forhold til gruppen af dobbeltbelastede sam-

Offentligt ansat sundhedspersonale med bor-

arbejder Alkoholbehandlingen i Randers med

gerkontakt som eksempelvis læger, sygeple-

Alkoholbehandlingen i Århus og døgnbehand-

jersker og medarbejdere på ældreområdet,

lingsinstitutionen Ringgården med henblik på

samt offentligt og privat ansatte medarbej-

udvikling af metoder til at fastholde dobbeltbe-

dere i de arbejdsmarkedsforberedende akti-

lastede i behandling.

viteter uddannes til at genkende og håndtere

håndtere misbrugsproblemer

rusmiddelproblematikker. Behandlingen af Stofmisbrugere varetages af

Ansvarlig forvaltning: Sundhed og Ældre.

Center for Stofmisbrugsbehandling og omfatter

Samarbejdsforvaltning: Social og Arbejds-

blandt andet afgiftning, udredninger, ambulant

marked

behandling samt dag- og døgnbehandling. • Vi ruster arbejdspladserne til at håndtere

Byrådets mål: • Antallet af borgere med mindst én form for risikabelt alkoholforbrug reduceres

rusmiddelproblemer. Der udvikles en rusmiddelpolitik gældende for alle kommunens arbejdspladser. Des-

• Borgere med et skadeligt forbrug eller afhæn-

uden udvikles samarbejdet med de private

gighed af rusmidler tilbydes en tidlig, fagligt

virksomheder med henblik på at udvikle

kvalificeret og helhedsorienteret indsats

rusmiddelpolitikker på de private arbejdspladser. I forbindelse hermed arbejdes der

Det vil vi gøre:

på at udvikle netværk af nøglepersoner, der

• Vi synlig- og tilgængeliggør behandlingstil-

er rustet til at gribe ind overfor begyndende

buddene til borgere med rusmiddelproblematikker.

alkoholproblemer hos en medarbejder. Ansvarlig forvaltning: Sundhed og Ældre

Randers Kommunes hjemmeside udvides med en side om misbrug, der er umiddelbart tilgængelig og let at finde fra forsiden, og som har links til relevante eksterne hjemmesider 15


• Vi udvikler misbrugsbehandlingen så kvaliteten øges. Den nyeste viden om misbrugsbehandling, herunder viden om medicinafhængighed, inddrages i en løbende udvikling og kvalificering af behandlingen i retning af en stadigt mere kvalificeret og evidensbaseret behandling. Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked

16


Socialt udsatte Her står vi nu

I Randers Kommune har vi allerede en lang

Antallet af socialt udsatte borgere i Randers

række botilbud til socialt udsatte borgere. Ud-

Kommune er svært at gøre op, ikke mindst fordi

over Hjørnestenens akuttilbud og Ladegårdens

det afhænger af, hvordan man definerer det at

botilbud for ældre misbrugere har vi en række

være socialt udsat. Gruppen af socialt udsatte

”skæve boliger”, målrettet misbrugere og andre

omfatter en forskelligartet gruppe af borgere,

socialt udsatte, der ikke kan fastholde en al-

der har så massive og langvarige problemer

mindelig bolig. På Perron 4 bor ofte lidt ældre

relateret til eksempelvis rusmiddelproblematik-

hjemløse med misbrug, i Åbo er det personer

ker, hjemløshed og sindslidelser, at de befinder

med både misbrug og en psykiatrisk diagnose,

sig i en meget udsat social position sammenlig-

og endelig er der igangsat et projekt med byg-

net med gennemsnittet af borgere.

geri af skæve boliger til unge socialt udsatte. Der er dog stadig mangel på boliger til målgrup-

Mange har svært ved at fastholde en bolig, fordi

pen. Dels er der en gruppe af misbrugere med

deres holdning til det at bo ligger for langt fra,

en voldsom og problemfyldt adfærd, der ikke

hvad omgivelserne vil acceptere. Resultatet

kan rummes i de eksisterende tilbud, og som

er et liv på farten mellem forskellige mere el-

derfor mangler et tilbud. Dels er der behov for

ler mindre tilfældigt bekendte, forsorgshjem,

flere boliger til dobbeltdiagnosticerede, og en-

fængselsophold, hospitalsophold og perioder

delig er der behov for flere permanente boliger

på gaden. Mange har et dårligt helbred. Det

til de borgere på forsorgshjem, som ikke kan

er hårdt at leve i lang tid med utilstrækkelig

klare sig i egen bolig.

ernæring, et massivt overforbrug af alkohol eller andre rusmidler og eventuel hjemløshed.

Misbrugsbehandlingen af gruppen af socialt ud-

Dertil kommer, at mange i denne gruppe har

satte varetages af Alkoholbehandlingen og Cen-

svært ved at overholde en aftale hos lægen el-

ter for Stofmisbrugsbehandling, blandt andet i

ler tandlægen og måske føler sig dårligt tilpas i

form af substitutionsbehandling af stofmisbru-

omgivelserne på en sundheds- eller lægeklinik,

gerne. Desuden har Center for Stofmisbrugs-

og derfor ikke kommer i behandling for de syg-

behandling indgået et succesfuldt samarbejde

domme, de burde. Desuden er der i denne mål-

med Kriminalforsorgen og Randers Arrest om

gruppe en stor gruppe af personer med ikke-

misbrugsbehandling af indsatte misbrugere. Et

diagnosticerede psykiatriske problematikker og

lignende projekt er under udvikling i forhold til

andre lidelser, som ikke modtager behandling

alkoholbehandling.

for deres lidelse. Der er derfor behov dels for hjælp til at etablere kontakt mellem brugerne

I alkoholbehandlingens regi har man gennem

og det etablerede sundhedssystem, dels for en

de sidste år haft et ambulant gruppebehand-

forbedret udredning af målgruppen.

lingstilbud ”daggruppen”, målrettet socialt udsatte mennesker med massiv alkoholproble17


matik. Tilbuddet har vist sig succesfuldt, idet

• Antallet af brugere på akuttilbuddene, der

en stor del af klienterne i gruppen har reduce-

forlader tilbuddene uden en langsigtet hand-

ret deres alkoholforbrug væsentligt eller helt er

leplan reduceres.

stoppet med at drikke. Tilbuddet har dog ikke ressourcemæssig kapacitet til at dække beho-

Det vil vi gøre:

vet for behandling af målgruppen.

• Vi sikrer socialt udsatte borgere en bolig, der er tilpasset deres behov.

I forhold til klienter med dobbeltdiagnoser

Botilbuddene til socialt udsatte differen-

(misbrug og psykiatrisk diagnose) er behand-

tieres yderligere, så der til alle i målgrup-

lingsmulighederne yderst begrænsede. Traditio-

pen kan findes en permanent bolig med den

nelt behandles psykiatriske lidelser og misbrug

nødvendige grad af praktisk og social støtte.

i hvert sit system. Dette har nogle fordele, men

Blandt andet bygges boliger målrettet socialt

især for mennesker med skizofreni er det uhen-

udsatte med en voldelig og udadreagerende

sigtsmæssigt. Der arbejdes på at skabe et inte-

adfærd, der ikke kan rummes i de eksiste-

greret behandlingstilbud til denne gruppe, hvor

rende tilbud. Herudover forbedres boligfor-

medarbejdere fra behandlingsområdet i tæt samarbejde med ansatte i psykiatrien planlægger relevante behandlingstilbud til dobbeltdiagnoseklienter. En mulighed kunne være oprettel-

holdene på Hjørnestenens akuttilbud. Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked. Samarbejdsforvaltning: Sundhed og Ældre.

sen af et lokalt, misbrugspsykiatrisk team. • Vi forbedrer udredningen af socialt udsatte. Lægefaglig og sundhedsfremmende behandling

Der oprettes en enhed til udredning af en-

varetages af læger, sygeplejersker, psykologer og

keltpersoner i målgruppen. Målet er at sikre

psykiatere, der er tilknyttet forsorgshjemmene

en hurtig og fyldestgørende lægefaglig, psy-

eller ansat af Alkoholbehandlingen og Center

kiatrisk eller anden udredning og diagnosti-

for Stofmisbrugsbehandling. Der mangler dog i

cering med henblik på at differentiere hjæl-

øjeblikket ressourcer til især lægefaglig, neuro-

pen yderligere og sikre relevant behandling.

logisk og psykiatrisk udredning, hvilket blandt andet medvirker til at forlænge opholdstiden på

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked.

akuttilbudene.

Samarbejdsforvaltning: Sundhed og Ældre.

Desuden har Randers Kommune en række væ-

• Vi hjælper målgruppen til kontakt med det

resteder og beskæftigelsestilbud til målgrup-

etablerede sundhedsvæsen.

pen. På værestedet Perron 4 aktiveres hvert år

Der iværksættes et projekt med henblik på at

200 borgere i målgruppen i en egentlig beskæf-

højne brugernes generelle sundhedstilstand.

tigelsesmæssig aktivering. Herudover fungerer

Projektets mål er at gøre brugernes kontakt

Slotsgården som et være- og aktivitetstilbud i

til sundhedssystemet mere regelmæssig,

tilknytning til Hjørnestenen.

samt at øge brugernes bevidsthed i forhold til blandt andet kost, motion, tobaksrygning

Endelig er der til gruppen af unge socialt udsat-

og rusmidler. Desuden arbejdes der på at ud-

te oprettet projektet Stop Struggling Along, der

danne internt og eksternt sundhedspersonale

har til formål at koordinere arbejdet omkring

i kontakten med denne særlige målgruppe.

denne gruppe.

Herudover iværksættes et projekt, der har til formål at forbedre tandsundheden hos so-

Byrådets mål: • Alle kommunens socialt udsatte kan rummes i kommunens egne tilbud • Den generelle sundhedstilstand hos socialt udsatte borgere forbedres 18

cialt udsatte. Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked.


• Vi følger udviklingen i målgruppen.

tilbud til socialt udsatte med henblik på en

Vi vil følge udviklingen i målgruppens sam-

afklaring af behovet for nye tilbud. Endelig

mensætning og generelle sundhedstilstand

udarbejdes en oversigt over de faglige net-

blandt andet ved at lave målgruppeanalyser

værksgrupper og andre diskussionsfora på

i forhold til de forskellige tilbud og ved at

området med henblik på en afklaring af op-

kommunens sundhedskonsulenter med jæv-

gave- og ansvarsfordelingen mellem de for-

ne mellemrum udarbejder sundhedsprofiler

skellige afdelinger.

for brugerne på kommunens forsorgshjem. Ansvarlig forvaltning: Sundhed og Ældre

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked. Samarbejdsforvaltning: Sundhed og Ældre,

• Vi forbedrer det tværfaglige samarbejde om-

Børn og Skole.

kring socialt udsatte. Der er oprettet et team for socialt udsatte, der skal koordinere samarbejdet mellem de

• Vi tilpasser misbrugsbehandlingen til målgruppen.

mange forskellige instanser og afdelinger,

Der eksperimenteres med nye typer af be-

der arbejder omkring socialt udsatte borgere.

handlingstilbud til gruppen af socialt udsatte,

Desuden arbejdes der på at forbedre koordi-

eventuelt i forbindelse med de eksisterende

neringen af samarbejdet mellem psykiatrien,

væresteder eller forsorgshjem. Formålet er at

misbrugsbehandlingen og Region Midtjyl-

sikre, at alle i målgruppen kan få et relevant

land omkring de misbrugere, der har en psykiatrisk diagnose. Herudover udarbejdes en intern oversigt over Randers Kommunes

og egnet behandingstilbud. Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked.

19


www.randers.dk • Februar 2009

Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Tlf. 8915 1215 www.randers.dk


Rusmiddelpolitikpdf  

http://www.ssp-randers.dk/gfx/pdf/Rusmiddelpolitikpdf.pdf

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you