Issuu on Google+

rumforskning_1

23/05/06

9:13

Side 1

No. 1 • Tema om firmaidentitet • 2006

Visuel identitet I vores første nummer af Rumforskning, ser vi nærmere på begrebet visuel identitet, og dets betydning

Iværksætter hjælp Starthjælp til nye virksomheder

CSR Hvad er CSR og hvad betyder det for dit brand

Logodesign Hvad er et godt logo og hvordan designer man et godt logo.

Hjemmeside Det er tit her kunderne møder dig for første gang.


rumforskning_1

23/05/06

9:13

Side 2

Hvorfor nu rumforskning ... Jurgen Bender Indehaver af Sputnik Reklame og redaktør på Rumforskning

Med Ørstedsatelitten var Danmark pludselig blevet en rumnation, og vi er nu officielle deltagere i rumkapløbet – godt nok en meget lille deltager, men stor nok, syntes vi selv. Når vi så står og spejder efter vores lille sattelit i himmelrummet, rammes vi af en masse store og små spørgsmål, som for eksempel hvor langt er der til det ydre rum – er der liv og kan man måle det med et rummål? Hvor mange byrum er der i det offentlige rum – og ka´ de være der for al den porno og reklame, det i forvejen er fyldt med? Hvorfor er det tit de store virksomheder, der er mindre rummelige end de små og hvordan kan de være det, når alle vil have råderum? – har de mon altid en god rumtempratur i deres møderum? Hvor meget albuerum kan vi tillade os i det private rum og stadigvæk have en go´ rumoplevelse? Er der rummænd i det mentale rum og bør man ikke have hjerterum på en rumstation? Vi vil med faste mellemrum skabe et rum, hvor vi stiller spørgsmål – prøver at besvare andre eller måske bare fortæller noget sjovt og interessant. Se det som en slags “rumservice”, det er ikke atomfysik, men en smule rumforskning, dog uden at lyde som et tomt hulrum – for der er jo grænser for, hvad vi kan rumme. Rumforskning er Sputnik Reklame´s debatforum, der vil udkomme med jævne mellemrum. Hver gang er der et tema, som vi prøver at belyse fra forskellige vinkler. Denne gang har vi visuel identitet som tema.

Kan du se hvad jeg mener ... Af: Jurgen Bender · Sputnik Reklame

Vi er jo et jysk bureau, så derfor vil jeg tage udgangspunkt i en god jysk forklaring på, hvorfor en gennemført visuel identitet er vigtig for enhver virksomhed. En god ven fra vestjylland sagde engang til mig: Når gården er nykalket og gruset på gårdspladsen er fint revet, så ved man at de har en sund økonomi, og laver nogen gode landsbrugsvarer. Og det kan han jo for så vidt have ret i. Vi har i hvert fald en forventning om, at økonomien er sund og varerne er gode, og vi ville blive slemt skuffede, hvis det ikke forholdt sig sådan. - Og det er faktisk hele kernen i begrebet visuel identitet. Historien om gården er en udemærket forklaringsmodel til at forstå begrebet visuel identitet - hvorfor den er så vigtig for en virksomhed og hvad der er forskellen mellem visuel identitet og branding.

Branding Helt fra barndommen har vi haft en opfattelse af, hvordan en bondegård ser ud. I sin udformning har den en række særegne elementer der gør, at vi straks genkender den som en bondegård. Bondegården har - kan man sige - en meget ærlig arkitektur, der besidder en klar visuel forskel fra andre bygninger. Selv hvis landmanden havde valgt at male gården blå, ville vi stadigvæk kunne genkende den som en bondegård. Nu ville vi nok blot omtale den som den blå gård. Landmanden har faktisk på den måde tilført gården et visuelt element, der gør at gården træder lidt ved siden af - hvad enten man så synes det er kønt eller ej. Gården har fået en visuel karakter. Og det er den visuelle karakter, der i vores bevisthed er med til, at skabe forskel mellem den blå gård. og alle de andre gårde. Lad os så sige, at landmanden driver gården som økologisk drift, og er aktiv i debatten om miljø og dyre-velfærd. Nu vil vi forbinde den slags bestemt holdninger og værdier til den blå gård - og det er branding. Et brand kan altså defineres som summen af alle de opfattelser, vi har af en virksomhed eller et produkt - både de visuelle og de emotionelle. Nogle gange kan man få det indtryk, at brand og branding er et nyt begreb, men det er det faktisk ikke. Fænomenet er bare blevet kaldt forskellige ting. Allerede for 50 år siden udtalte Ogilvy, at et brand er den totale opfattelse vi har af et produkt - og af dem der bruger det.

Fordi den visuelle identitet taler gennem så mange kanaler er det vigtigt, at virksomheden har en gennemført og ensartet visuel virksomhedsidentitet - på engelsk Corporate Identity. - Det er vigtigt, at man har en meget klar fornemmelse for, om de signaler man sender, nu også er de signaler man ønsker at omverden skal modtage - og at virksomheden kan stå inde for dem. Alle signaler, værdier og holdninger skal afspejle virksomhedens “sjæl”, lige fra den overordnede målsætning, visionen og missionen til strategien, produktet, markedsføringen og den visuelle identitet. Når den gør det vil virksomheden blive opfattet troværdigt, og først da har man forudsætningen for at opbygge et brand. Visuel identitet kan illustreres med en emballage. Hvis man prøver at signalere kvalitet i emballagedesignet, men varen inden i er noget rigtigt l..., så vil forbrugeren blive skuffet og vil opfatte produktet som utroværdigt. Hvis derimod emballagen har et ligegyldigt eller grimt design, kan det være ligegyldigt om varen er af god kvalitet. Den får ingen opmærksomhed og ingen køber den - i hvert fald ikke uden en næsten umenneskelig salgsindsats.

Herudfra kan man sige, at en visuel identitet har tre overordnede mål: 1. Den skal sende de ønskede signaler om virksomheden og dens værdier til omverden 2. Den skal skabe tilhørsforhold for alle de, som er involverede i virksomheden - eksternt såvel som internt 3. Den skal skabe en økonomisk besparelse - dels ved at støtte salget og markedsføringen, og dels ved at gøre det nemmere, hver gang virksomheden ønsker at udbygge de visuelle kontaktpunkter, den har til sin omverden. Men visuel identitet er ikke en statisk ting. En visuel identitet skal styres og kontrolleres, så den ikke bliver misbrugt og mister værdi, og i værste fald tilføre virksomheden badwill. En visuel identitet kan blive brugt forkert, og på så mange forskellige måder, at der opstår profilmos, og virksomheden vil blive opfattet useriøst og usammenhængende.

Designmanual De næste udgivelser er: Oktober 2006 Medlems - og profilmagasiner Januar 2007 Emballage og trademarketing

Visuel identitet Den visuelle identitet er kun et delelement af en virksomheds brand. Til gengæld er det en vigtig del, fordi det visuelle indtryk er den korteste vej til underbevistheden. Ud fra det visuelle indtryk danner vi os en hel række forestillinger om resten af virksomheden - eller produktet. Den visuelle identitet er alle de synlige kontaktpunkter en virksomhed har, og sender signal om sig selv til omverden med. Den kan være alt lige fra virksomhedens breve, bygninger, skilte, biler, medarbejderens påklædning, hjemmeside, produkter og til dens markedsføring.

Et vigtigt redskab til at styre en visuel identitet er en designmanual. En designmanual er et opslagsværk og en drejebog til, hvordan man anvender de forskellige identitetsskabende grundelementer. De identitetsskabende grundelementer skal anvendes på en sådan måde, at den visuelle identitet fastholdes i sit udtryk. Derved sikrer man en ensartethed i alle de visuelle kontaktområder som f.eks. brevpapir, skilte, hjemmeside, arbejdsbeklædning, biler, emballage, annoncer outdoor o.s.v.

Rumforskning No. 1 • Tema om firmaidentitet • Side 2

En designmanual er bygget op på tre hjørnesten: 1. Den visuelle identitets grund-elementer • Logo - de fleste bruger ordet logo som en fællesbetegnelse for både navnetræk og bogmærke, men egentlig er et logo kun navnetræk. • Farver - en beskrivelse af farverne både de trykte og de elektroniske • Typografi - navne på de fonte (skrifttyper) der må anvendes • Grafiske støtteelementer - også kaldet det det femte element. Det er f.eks. en form eller et grafisk element, der ud over logoet anvendes i den visuelle identitet. 2. Regler for anvendelse • Hvor- og hvordan placerer man logoet. • Hvordan man bruger farverne og typografien • Udformning af papirlinie og andre tryksager • Opsætning af breve - for husk på, at et brevpapir ikke er færdigdesignet før der er skrevet et brev på det. • Anvendelse af grundelementerne på andre områder - også digitalt 3. Eksemplicifisering • Vise eksempler på den visuelle identitet i anvendelse - det er så at sige selve designmanualen. • Der kan evt. også laves en minimanual, som medarbejdere kan få udleveret. Formålet er, at de kan vænne sig til den måske nye visuelle identitet, føle sig som medejere af den, og dermed være med til at udleve den. • Sammen med designmanualen følger der ofte - eller det bør der - en CD-ROM med alle de grafiske grundelementerne og skabeloner for opsættelse af forskellige tryksager.

Redskab Designmanualen er kun et redskab til gennemførelse af et visuelt identitets program. Men det kræver ressourcer og ikke mindst vilje fra virksomhedens ledelse at gennemføre et sådan program. Man kan vælge at gennemføre programmet over én gang. Det er ofte en lidt dyr løsning, men til gengæld har den størst gennemslagskraft. En lidt billigere løsning er at gennemføre programmet over en periode. Faren er, at det kan medføre nogle ofte lidt rodede, overgangsperioder, hvor skellet mellem ny og gammel, kan risikere at blive opfattet lidt usammenhængende på grund af de forskellige signaler - man havner i den såkaldte profilmos. Den visuelle identitet skal ikke kun gennemføres udadtil - husk de tre hovedmål. Det er også vigtigt at gennemføre den internt i virksomheden - helst før man begynder at gennemføre identitetsprogrammet eksternt. Fordelen ved at gennemføre en visuel identitet internt først er, at alle i virksomheden kommer til at forholde sig til det, og føle et vist medejerskab af det. Og virksomhedens medarbejdere er jo en væsentlig faktor i den eksterne udbredelse af den visuelle identitet.


rumforskning_1

23/05/06

9:14

Side 3

Design og re-design

godwill forbundet til det, at det vil være økonomisk- og brandmæssigt uforsvarligt at forlade det. Her kan man i stedet overveje et re-design og modernisering. Et eksempel på re-design, kunne være Shell. Shell importerede oprindeligt muslingeskaller fra Asien i starten af 1900-tallet, men nu er et af verdens største olie og benzin firmaer. Og selvom benzin og olie ikke umiddelbart har noget med muslingeskaller at gøre, vurderede man altså, at der var så meget værdi i logoet, at det var værd at bibeholde. Valg af design eller re-design og valg af visuel identitet er en proces, der knytter sig til mange forhold både i og udenfor virksomheden. Udfaldet hænger sammen

Et visuelt identitetsdesign holder lige præcis så lang tid det løser sin opgave med, at sende de ønskede signaler om virksomheden til omverdenen. Hvis man vælger et meget moderne og tidssvarende design er faren, at det hurtigt bliver umoderne og utidssvarende. Vælger man et design, der udtrykker en bestemt teknologi eller et bestemt forretningsområde virksomheden besidder, bliver designet ubrugeligt i samme øjeblik teknologien forældes eller forretningsområdet forlades. Er identiteten derimod indarbejdet gennem lang tid, og er blevet et ikon for virksomheden, kan der være så meget

med en masse faktorer, såsom tidsånd, tendenser, trends, økonomi, markedskræfter, politik og en hel masse mere. Nogle udfald er logiske, mens andre må man selv som fagperson undre sig over: Hvorfor er det f.eks lige, at Sonofon har forladt et af de mest prisbelønnede identitetsdesign, for at skifte til noget der mest at alt minder om kønsorganerne på en vandmand. Måske kan du svare på det?

Eksempel på en designmanual, designet til Skagen Bryghus.

1.1

Grund elementer

Grund elementer

Logo og anvendelse

Logoplacering

Logoet placeres fortrinsvis centreret på mediet. Logoet skal mindst udgører en 1/4 af mediets brede. Det placeres i toppen af mediet, med passende luft over – ca. 1/4 del af logoets totale højde.

Logo i CMYK farver Dette logo kan anvendes i alle tryk- og reklamesager. Det kan også let formateres om i f.eks. PhotoShop til RGB farver, så det kan anvendes i digitale medier.

Logo i gråtoner Dette logo kan anvendes i alle de tryk- og reklamesager, der ikke trykkes i farver. F.eks. sort/hvid avisannoncer

Logo i Pantone farver Dette logo kan anvendes i de trykprocesser, der anvender “hele” farver som f.eks serigrafi. Det kan også anvendes til papirlinie, men da det består af fire pantonefarver er der ingen økonomisk besparelse at hente der. De fleste nye trykkerier trykker også CMYK i en så høj kvalitet, at CMYK-logoet lige så godt kan anvendes til papirlinie.

Logo i monocolor Dette logo kan anvendes i et-farvede tryksager uden raster. F.eks. simple etikettryksager

1.2

Centreret i forhold til midter linien

Logoet skal udgører ca. 1/4 af mediets brede.

I de tilfælde, hvor det layoutmæsigt ikke er hensigtsmæssigt at placere logoet centreret i toppen, kan det alternativt placeres i højreside i toppen eller venstre side i bunden. Placeringen er centreret i forhold til 1/4-del linien i venstre side eller 3/4del linien i højre side. Igen med passende luft over/under.

Centreret i forhold til 3/4del linien. Venstre side

Logo i negativ/positiv form Logoet anvendes fortrinsvis på enten sort eller grøn baggrund. Eller på den naturlige farve som et vist emne har - eks. træ, metal o.s.v. Er baggrunden overvejende mørk, anvendes “lineart-logoet” og en baggrunden overvejende lys, anvendes det mere “solide” logo - se eksempler nedenfor.

Centreret i forhold til 1/4del linien. Højre side

1.3

Grund elementer

Grund elementer

Fonte

Farver

Quorum Black Denne font anvendes til overskrifter og skilte

1.4

Grøn. Hovedfarve

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆÅØÅ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 123456789

CMYK 70.100.00.80 Pantone 627 RGB 12.24.07

Quorum Bold Denne font anvendes til mellemrubrikker

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆÅØÅ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 123456789 Rød. Spotfarve

Quorum Medium Denne font anvendes som alm. tekst font

CMYK 00.100.100.35

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆÅØÅ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 123456789

Pantone 7427 RGB 166.0.0

Myriad Bold Denne font anvendes til overskrifter i mindre faktatekster (F.eks. varedeklation)

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆÅØÅ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 123456789

Sand. Baggrundsfarve CMYK 00.00.20.15 Pantone 7503 RGB 217.217.162

Myriad Bold Denne font anvendes til faktatekster. (F.eks. varedeklation) og i brochurer som brødtekst

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆÅØÅ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 123456789

2.1

Firmaidentitet

Firmaidentitet

Papirlinie

Brug af brevpapir

2.2 Brevudformning Selve brevindholdet er en central del af brevdesignet. Derfor skal et brev sættes op på en måde, så det understøtter den grafiske identitet. På eksemplet her til venstre er der brugt en grotesk font, der i udtryk fungere sammen med brevpapirdesignet. Eks. Myriad, Helvetica eller Arial.

Carsten Østergaard Salgskonsulent

Kirkevej 10

Tlf.: 98 45 00 50

www.skagenbryghus.dk

9990 Skagen

Fax: 98 45 00 50

info@skagenbryghus.dk

Mobil: 61 67 98 45 carsten@skagenbryghus.dk

Kirkevej 10 9990 Skagen

Tlf.: 98 45 00 50 Fax: 98 45 00 50

www.skagenbryghus.dk info@skagenbryghus.dk

Kirkevej 10

Tlf.: 98 45 00 50

www.skagenbryghus.dk

9990 Skagen

Fax: 98 45 00 50

info@skagenbryghus.dk

Hans Hansen´s Hotel Strandvejen 00 0000 Gl. Skagen Att. Hans Hansen

Skagen 10. maj 2006

Opsætningen er let og luftig. Fontstørrelsen er 10 pt. med en skydning på 14 pt. Der er brugt margener på 15 mm i begger sider, 40 mm i top og 30 mm i bund. Selve brevet starter ved 80 mm med emne-linien, så der er to linieskift til indholdsteksten.

Vedr. et pisseflot design Réne Diget Søgaard Sørensen Direktør & Brygmester Mobil: 61 67 42 80 brygmester@skagenbryghus.dk

Kirkevej 10 9990 Skagen

Tlf.: 98 45 00 50 Fax: 98 45 00 50

www.skagenbryghus.dk info@skagenbryghus.dk

Papirlinien Brevpapir, visitkort og kuverter

Semper enim noua se radiorum lumina fundunt, primaque dispereunt, quasi in ignem lana trahatur. Propterea facile et spoliatur lumine terra, et repletur item nigrasque sibi abluit umbras. Splendida porro oculi fugitant uitantque tueri; sol etiam caecat, contra si tendere pergas propterea quia uis magnast ipsius, et alte aera per purum grauiter simulacra feruntur, et feriunt oculos turbantia composituras. Praeterea splendor quicumque est acer adurit saepe oculos, ideo quod semina possidet ignis multa, dolorem oculis quae gignunt insinuando. Lurida praeterea fiunt quaecumque tuentur arquati, quia luroris de corpore eorum semina multa fluunt simulacris obuia rerum, multaque sunt oculis in eorum denique mixta, quae contage sua palloribus omnia pingunt. E tenebris autem quae sunt in luce tuemur propterea quia, cum propior caliginis aer ater init oculos prior et possedit apertos, insequitur candens confestim lucidus aer, qui quasi purgat eos ac nigras discutit umbras aeris illius: nam multis partibus hic est mobilior, multisque minutior, et mage pollens. Qui simul atque uias oculorum luce repleuit atque patefecit quas ante obsederat aer, continuo rerum simulacra secuntur quae sita sunt in luce, lacessuntque ut uideamus: quod contra facere in tenebris e luce nequimus propterea quia posterior caliginis aer crassior insequitur, qui cuncta foramina complet, obsiditque uias oculorum, ne simulacra possint ullarum rerum coniecta mouere. Quadratasque procul turris cum cernimus urbis, propterea fit uti uideantur saepe rutundae, angulus optusus quia longe cernitur omnis, siue etiam potius non cernitur ac perit eius plaga, nec ad nostras acies perlabitur ictus, aera per multum quia dum simulacra feruntur, cogit hebescere eum crebris offensibus aer. Hoc ubi suffugit sensum simul angulus omnis, fit quasi ut ad tornum saxorum structa terantur: non tamen ut coram quae sunt uereque rutunda, sed quasi adumbratim paulum simulata uidentur. Vmbra uidetur item nobis in sole moueri et uestigia nostra sequi gestumque imitari; aera si credis priuatum lumine posse indugredi, motus hominum gestumque sequuit umbra corporis, e regione eadem nos usque secuta. Semper enim noua se radiorum lumina fundunt, primaque dispereHans Hansen´s Hotel Strandvejen unt, quasi i'n ignem lana trahatur. Propterea facile et spoliatur lumine terra, et repletur item nigrasque sibi00 abluit umbras. 0000 Gl. Skagen

Faktura nr. 0000

Réne Diget Søgaard Sørensen

Skagen Bryghus · Kirkevej 10 · 9990 Skagen

Brygget med omhu og bør skænkes med kærlighed

Returadresse:

Brygget med omhu og bør skænkes med kærlighed

FA K T U R A

Ordrenr.

Med venlig hilsen

00-0000

Dato 22-22-22

Kundenr. 12345678

Kirkevej 10

Tlf.: 98 45 00 50

www.skagenbryghus.dk

9990 Skagen

Fax: 98 45 00 50

info@skagenbryghus.dk

Deres ref.

Side 1

tekst

Beløb

Att.: Hans Hansen Levering af øl Drachmann på 50 cl. flaske - 5.000 stk Drachmann på 33 cl. flaske - 10.000 stk Gl. Skagen på 50 cl. flaske - 5.000 stk Gl. Skagen på 33 cl. flaske - 10.000 stk SkawSkum på 50 cl. flaske - 5.000 stk SkawSkum på 33 cl. flaske - 10.000 stk Sortbøder på 50 cl. flaske - 5.000 stk Sortbøder på 33 cl. flaske - 10.000 stk

Ialt Flaskepant

Andre kontorpapirer Brevpapiret skal danne grundlag for andre kontorpapirer som f.eks. faktura, prislister, bestillingsformularer, ordrebekræftelser, o.s.v.

0.000,00 000,00

Betalingbetingelse. 30 dage netto Forfaldsdato: 33-33-33

Reg.nr.

Kontonr.

INDBETALINGSKORT Betalings-ID og indbetaler

0.020,00 0.000,00 0.000,00

I alt DKK 25% moms I alt DKK incl. moms

KA 71

KVITTERING

Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

Kreditornummer og beløbsmodtager

Kreditornummer og beløbsmodtager

Underskrift ved overførsel fra konto

Kvittering

Kontonr. 123456789

Hans Hansen´s Hotel Strandvejen 00 0000 Gl. Skagen

Tilmelding til BetalingsService PBS-nr.: Kundenr.: Kroner

Deb.gr.nr.

Øre

0.000 00

Betalingsdato

Dag Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Kroner

30-07-06 Måned

Øre

0.000 00 År

FIK 752 (03-98) 0000-0000

Tilmelding til BetalingsService PBS-nr.:

Deb.gr.nr.

Kundenr.:

Rumforskning No. 1 • Tema om firmaidentitet • Side 3


rumforskning_1

23/05/06

9:14

Side 4

Affyringsrampe til nystartede virksomheder Af: Heidi juhl Pedersen · Sputnik Reklame

Når du går i luften med en ny virksomhed, er det vigtigt du kommer godt fra start. Sputnik Reklame har lavet et tilbud specielt til nystartede virksomheder, der både tager hånd om virksomhedens identitet og visuelle design Den travle opstart

Din ”rejsekammerat”

Hvis du lige har startet virksomhed, kender du det godt. Al din tid går med at få styr på bogføringer, moms, forsikringer, lokaler, inventar, alarmer, registrering af virksomhed og produkter, patenter, produktioner, produktudviklinger, distribution, logistik, leverandører, rekruttering, lønninger, og en hel masse mere. Men det er næppe det der har gjort, at du har startet en virksomhed.

Hos Sputnik Reklame kan hjælpe dig med at sætte fokus på din nye virksomheds identitet, lave en plan for markedsføringen og få markeret et visuelt design. Det er nemlig ikke uden grund, at vi har valgt navnet Sputnik til vores reklamebureau. Sputnik er det russiske ord for rejsekammerat. For vores intension er netop, at give dig et rart holdepunkt i opstartsvirvaret, og samtidig følge dig, og få dig godt på vej med din virksomhed. Og det er faktisk ikke så svært at få styr på, når du først er kommet i gang.

Virksomhedens identitet Du har selvfølgelig startet virksomhed for at gøre det, du gør bedre end alle mulige andre. Men det kan være svært i starten, både at holde overblikket, og samtidig have overskuddet til at sætte sig ned ,og få helt styr på hvad det er, der gør netop din virksomhed unik. Miséren er bare, at det der gør din virksomhed speciel, er dit primære salgsargument overfor dine kunder. - Hvis du ikke kender dig selv, får du meget svært ved sælge dig selv, og din markedsføring bliver let en halvhjertet, spredt fægtning. En virksomhed uden kunder, er ikke en virksomhed - ikke ret længe i hvert fald, også selvom du har styr på nok så meget andet.

Rumforskning No. 1 • Tema om firmaidentitet • Side 4

Tilpasset den enkelte Måske sidder du nu med tanken: Puha det er nok både en bekosteligt og tidskrævende affære? Men nej - egentlig ikke. For det første er vi et lille bureau, der sætter priserne lidt under de større bureauer. Og for det andet laver vi altid en aftale med dig om, hvor meget det må koste. Det betyder, at der fra starten er loft på budgettet, og så bliver der ingen ubehagelige overraskelser. Samtidig har vi lavet 2 moduler, der er tilpasset dit behov. Alt efter hvor meget du synes du vil lave selv, kan du frit vælge mellem modulerne, og hvor mange du vil have. Og det er i vores erfaring, at de virksomheder, der har benyttet en eller flere af modulerne, absolut har følt at det har kunnet svare sig - både tidsmæssigt og økonomisk. De er kommet godt afsted. Så fyr bare løs!


rumforskning_1

23/05/06

9:14

Side 5

Modul 1

Modul 2

Modul 3

Individuel seminardag

Den kreative proces

Kommunikation!

Hvem er du? Hvad vil du? Helt enkle spørgsmål, der er rigtig svære at svare på. Vi river en dag ud af kalenderen, og sætter fokus på kernen i lige præcis din virksomheds identitet. Dagen vil forløbe med: • Dialog om din virksomheds identitet - værdier, mål og kompetencer • Sparring og coaching omkring markedsføringsplan og evt. kommunikationsplan • Planlægning af hvilke tiltag, der gavner netop din virksomhed Når dagen er slut, lover vi dig, at du er træt! Men du vil også være meget mere afklaret, og i besiddelse af nogle gode værktøjer, til selv at arbejde videre. Og når du har gjort det, tales vi ved igen ... og igen ...

Så går vi som reklamebureau for alvor i gang - det er nemlig her en af vores rigtig stærke sider ligger. Vi bruger vores viden og erfaring til, at lave grundridsene til din virksomheds visuelle identitet og markedsføringstiltag. Men det betyder ikke, at du ikke er med. Det er altid specifikt dine beslutninger og din virksomheds identitet, vi arbejder udfra, Og det, hvadenten du kommer fra modul 1, eller springer direkte ind i modul 2. Med de store linier for øje, dykker vi ned i den enkelte opgave, og gør os nogle tanker om: • Farveholding • Stil • Udtryk • Formgivning

Presse og kommunikation Sputnik Reklame kan også yde hjælp til din virksomheds kommunikation. Det kan f.eks. være: • Retningslinier og strategi for virksomhedens kommunikation • Standardisering af sproget i e-mails, breve... • Udformning af informationstekst på hjemmeside, i profilbrochurer... • Tilrettelæggelse af interne, såvel som eksterne firmablade • PR og pressestrategi • Planlægning og gennemførelse af presse events, seminar og fyraftens møder.

- inden vi kommer med et oplæg...

Beslutningsdialog Det er dig, der skal finde ud af hvem din virksomhed er, og hvor den vil hen. Hvis vi gjorde det, ville din virksomheds identitet blive kunstigt påført og uden langtidseffekt. Men - når du efter seminardagen er kommet endnu nærmere svaret, står vi igen klar til at vejlede om beslutningerne, og med redskaberne til at lave de egentlige strategier. Det kalder vi beslutningsdialog. Eksempler på hvad der skal tages beslutninger om, kan være: • Hvilke former for markedsføring vil have den bedste effekt i dit tilfælde (direct marketing, massekommunikation ...)? • Mediaplanning - hvor skal markedsføringen være til stede? (annoncer, TV-reklamer, outdoor, events ...)? • Hvad skal skal sættes i gang lige nu? • Etc.

Den endelige udformning Vi producerer det visuelle design udfra det godkendte oplæg. Og det endelige resultat bliver gjort klar, alt efter hvilke tiltag du har valgt, f.eks.: • Logo/brevlinie/vistkort • Tryksager, annoncer, spots, outdoor • Website • eller anden markedsføring/ visualisering

Synlighed og brug Når dit materiale er i brug, er din virksomhed synlig! - og på en måde, der svarer til den er, og kan stå inde for. - Det er sådan, den nu bliver både kendt og genkendt. Og så har du en stabil platform, at bygge videre på...

Iværksætterhjælp i praksis ... Bo Pedersen. CUSTOS ApS Custos var kunde ved det bureau, hvor Jurgen Bender var ansat, men fulgte med over til Sputnik Reklame.

Designet af Custos´ visuelle identitet omfattede ud over papirlinie, en hjemmeside samt salg- og profilmateriale, bl.a. en profilbrochure.

At være lægmænd, og samtidig starte erhvervsvirksomhed – er ikke altid to sammenlignelige størrelser. Ekspertise er ikke et brand i sig selv, det er vigtigt kundeprodukt – men forinden skal kunden hav appetit på produktet. Med opstarten af CUSTOS ApS vidste vi, at vi havde et unikt produkt, men vi var ikke helt klar på hvordan det skulle kommunikeres ud, og hvordan vi skulle sælge varen. Dermed stod vi overfor vor første store forhindring. Brand, image og lægmands-ekspertise skulle kommunikeres ud i en i stærk cocktail af (plausibilitet) troværdighed og fortrolighed. Med den problemstilling blev vi af netværk og gode venner hooket op med et kommunikationsbureau, som tog det som sin fornemmeste opgave at guide os igennem kommunikation under hele iværksættelsesprocessen. Igennem analyse, rådgivning og sparring fik vi fundet de rigtige ’buzz’words, stilen og fundamentet til både opstarten og den videre drift af virksomheden. Efterfølgende har vi nydt godt af at have de selv samme personer som sparringspartnere forud for salgs og leveringsmøder.

Rumforskning No. 1 • Tema om firmaidentitet • Side 5


rumforskning_1

23/05/06

9:14

Side 6

Internettet og kundens oplevelse af din virksomhed Af: Lars Pedersen, INET-DESIGN ApS Inet-Design er Sputnik Reklames internets samarbejdspartner.

Internettet giver virksomheder en unik mulighed for at profilere sig over for nye og eksisterende kunder. En hjemmeside sender ikke kun et markant budskab på godt og ondt om virksomheden bag hjemmesiden; den er samtidig ofte et af første led i kundens møde med virksomheden. Det gør den til et helt centralt element i en virksomheds identitet. En god hjemmeside skal løse to udfordringer. Den skal først og fremmest klart og effektivt kommunikere, hvad firmaet kan og står for, men den skal også kunne skabe en stor synlighed i søgemaskiner og dermed nå ud til endnu flere potentielle kunder. Der er flere faktorer, som er afgørende for, om en hjemmeside er en succes. Den skal være brugervenlig og funktionel i sin opbygning, og informationen på den skal være opdateret og relevant. Forældet eller manglende information, fejl på siden og dårlig opbygning resulterer i en sund skepsis over for virksomheden.

Content Management System Ved at vælge et Content Management System (CMS) som platform til styring af indhold på en hjemmeside, kommer man et stort skridt nærmere en succesfuld hjemmeside. Et CMS er et system, der gør

det muligt at indsætte og opdatere fx tekst, billeder, nyheder, filer, produkter på en hjemmeside. Bruger man et CMS skulle man gerne opnå mindst to fordele: Simpel og brugervenlig opdatering af indholdet på hjemmesiden samt evnen til at kommunikere flere indholdstyper på samme side. Et CMS skal håndtere alle tekniske problemstillinger i opdateringen af hjemmesiden, så teknologien ikke kommer i vejen for kommunikationen. Det letter ikke kun selve opdateringen, men reducerer også mængden af problemer, såsom døde interne links, manglende billeder og fejl i menuer, der vil resultere i en dårlig oplevelse for den besøgende. Ved at kommunikere flere indholdstyper på samme side opnår man, at man kan give den besøgende relevant information af flere typer på én gang, og samtidig kan oprettelsen af fx en nyhed slå igennem på mange sider på hjemmesiden. Netop dette aspekt gør det muligt at opnå en høj placering på Google - det stiller dog store krav til det bagvedliggende CMS.

Hjemmeside til Teater Katapult. Designer af Sputnik Reklame og implametert i en Inet-design´s CMS løsning; Inet-Designer ®

Hjemmeside til Theis Vine. Designer af Sputnik Reklame og implametert i en Inet-design´s CMS løsning; Inet-Designer ®

CSR - A New Licence to Operate CSR Intelligence · Vejle CSR Intelligence er Sputnik Reklames samarbejdspartner i CSR løsninger.

Den Vejlensiske analyse- og rådgivningsvirksomhed CSR Intelligence - der vandt iværksætterprisen i trekantområdet sidste år - har for alvor bragt CSR på dagsordenen og stiller nu skarpt på medarbejdernes trivsel og stressproblematikken. Virksomheden har specialiseret sig i organisatoriske webbaserede analyser, der kan måle på de bløde parametre, som får stadig større betydning for bundlinien - eksempelvis medarbejdernes trivsel, stress, omstillingsparathed, strategiske kompetencer, rekruttering/fastholdelse og meget mere. CSR er en forkortelse af den engelske betegnelse Corporate Social Responsibility og er i dansk kontekst blevet oversat til social ansvarlighed også kaldet virksomhedernes samfundsengagement, et begreb der dækker over den såkaldte tredobbelte bundlinie, og der henvises hermed til de såkaldte tre p'er: people, planet og profit, der bliver til de tre M'er på dansk: mennesker, miljø og moneter. CSR handler kort og godt om menneskelige relationer. At handle socialt ansvarligt vil sige, at vi opfører os anstændigt over for hinanden og tager ansvar for hinandens ve og vel, fortæller Allan Rønsholt, som nyligt er blevet partner i CSR Intelligence. CSR er simpelthen et nyt klippe kort til at køre forretning - A New Licence to Operate - udtaler chefkonsulent Jesper Simonsen.

Synliggørelse af virksomhedens sociale engagement et ”must” Et stærkt socialt engagement kan anvendes til at styrke en virksomheds omdømme samt bundlinie, samtidig med at det kan synliggøre virksomhedens risikohåndtering for investorer, kunder, medarbejdere og andre interessenter. Hertil kommer, at medarbejderne i de kommende år vil kunne tillade sig at være mere kræsne ved valg af arbejdsgiver. De vil i fremtiden i højere grad vælge arbejdsplads ud fra de værdier og visioner virksomheden står for. Og her er det de socialt ansvarlige virksomheder, som løber af med sejren. For de virksomheder der ønsker at udvise social ansvarlighed er det vigtigt, at de virkelig mener det - altså ingen vinduespynt på hjemmesiden - for de kan være sikre på, at de før eller siden vil blive gået efter i sømmene af kritiske forbrugere, journalister, investorer og andre interessenter.

Rumforskning No. 1 • Tema om firmaidentitet • Side 6


rumforskning_1

23/05/06

9:14

Side 7

Kunsten at designe et godt logo ... Af: Suzanne Bøgh · Sputnik Reklame

Logo kommer af det græske ord logos, som betyder ord. - Et logo er kun et navnetræk. Nogen bomærker består udelukkende af navnetrækket f.eks. Coca Cola, Carlsberg og IBM. På engelsk hedder navnetrækket da også et logotype. Men i daglig tale bruges logo, som en fællesbetegnelse for hele bomærket, med undtagelse af enkelte krakiler, som holder stadig fast i de gamle beskrivelser. Det er blevet en hel del mere kompliceret at designe et logo til et firma, end det var for bare 20-30 år siden. Før 1970 brugte man stort set kun logoet på brevpapiret, i annonceringen og evt. på butiksfacaden. Nu om dage er logoet en del af hele firmaets visuelle identitet. Farveholdning og formen i logoet skal matche firmaets samlede identitet. Alt fra indretning af lokaler til skiltning, dresscodes osv. skal passe til logoet. Desuden skal logoet bruges i mange flere forskelligartede medier, f.eks på internettet. Vore dages fokus på individet og individuelliseringen af samfundet i det hele taget gør, at det ikke kun er virksomheder, der i dag har et logo. Begivenheder så som festivaller, aids-kampagner, teaterforestillinger og sågar enkeltpersoner får udformet deres eget logo.

Design af selve logoet Stort set kan man kun udforme et logo på tre måder: 1) Man kan nøjes med selve navnetrækket. Skrifttypens form skal passe til den historie, man vil fortælle om firmaet. Hvis f.eks. en bank bruger en typografi, der er klassisk og er udformet i guld på en marmorbaggrund, så oser det af tradition, penge og overklasse. En dynamisk skrift, der står på skrå, fortæller derimod, at her er vi nytænkende, hurtige og fremme i skoene. En kraftig og stillestående skrift giver indtryk af en bundsolid bank, der ikke ”spiller hasard” med vores penge. Skriften skal samtidig være så original og karakteristisk, at man hurtigt forbinder

Type 1 logo, består kun af typografi.

den med firmaet. Ofte er skriften specialdesignet, så man er helt sikker på, at ingen andre bruger den samme skrift. 2) Langt de fleste bomærker består både af en figur og et navnetræk. Koncentratet af virksomhendens identitet skal komme her meget til udtryk i figuren. Ofte, især i større internationale firmaer, er figuren meget forenklet, så den næsten er helt abstrakt. Det er altså mest stemningen i form og farve, der skal karakterisere fimaets værdier. Nogle logo-figurer er helt figurative, så det næsten er en illustration i stedet for et tegn. Det gælder ofte meget små lokale firmaer, såsom vinduesvaskere og små enmands håndværkere. Figuren kan også bruges alene uden navnetrækket. F.eks. Nikes figur. 3) Den sidste mulighed er at forene typografi og figur, f.eks. som det er i Harley Davidsons og i Burger Kings logo. Ofte forfalder designeren til, at lave firmaets forbogstaver om til en figur. Men et par forbogstaver, fortæller ikke meget om et firmas identitet. Ofte bruges kombinationen af skrift og figur, hvis varemærket skal bruges på tøj, bannere eller på klistermærker. - Hvis man skal gå med en t-shirt med et logo på, så skal det være visuelt pænt eller ”sejt”. Og det er bedst at udtrykket ligger i ét mærke, sådan at typografi og figur ikke står adskilt.

Hvilke krav kan man stille til et logo? De bedste bomærker er originale og unikke. - Det er vigtigt, at man som logodesigner ikke vælger den første og bedste ide, man får. - Så er man da sikker på, at

mange andre designere også har fået den samme ide´. Det er altafgørende, at der ligger en ordentlig ideudvikling til grund for et logodesign - at man har afprøvet mange muligheder. For nogle år siden, var der en trend, hvor alle firmaer skulle hedde noget med scan eller dan og alt for mange logoer blev udformet næsten ens med et stort D, hvor der var et dansk flag inden i. Firmaet bliver på denne måde upersonligt, og man kan ikke skelne det ene firma udfra det andet. Det andet krav er, at logoet skal være enkelt og let at genkende. Det skal være gennemarbejdet i både form, farve og udtryk. Til sidst skal udtrykket passe til firmaets identitet. - Godt nok skal logoet være originalt, men udtrykket skal også kunne forbindes med den branche, fag eller de produkter og serviceydelser firmaet har.

Nødvendige hensyn I et godt, gennemtænkt logodesign er der altid taget hensyn til, hvilke medier logoet skal bruges i. - Traditionelt har man designet et logo i flere udgaver. Et i sort/hvid til f.eks. aviser – ét i hver af de mest brugte farvesystemer, man bruger til tryk – et i stor størrelse til f.eks skilte, husgavle, billboards, lastbiler og et i en meget lille størrelse til konsultativ brug i telefonbøger og måske et til rodede eller farvede baggrunde. Nu om dage er det nødvendigt at designe udgaver, der er gode på en computerskærm og måske skal man også bruge et, der er i bevægelse og, f.eks. kan dreje rundt til brug på internettet eller i en cd-rom produktion. Så skal man tage hensyn til logoets holdbarhed. - Er logoet designet sådan, at det over tid stadig kan bruges? Og er det let at tidsjustere logoet uden for store forandringer? Hvis det er et logo, der skal

Type 2 logo, typografi og grafisk form er adskilt.

bruges i en enkelt kampagne, f.eks. i en aidskampagne målrettet unge eller til en teaterforestilling, så kan man godt forsvare at bruge tidens trendige udtryk, men man skal tænke på, at stilen fra igår er det værste i nutiden. Så langt de fleste bomærker har et tidsløst design. Det gælder for i øvrigt også i valg af navnet til firmaet. F.eks. var der en skole her i Århus, der kaldte sig 90'ernes daghøjskole. - Så er man ikke særligt fremadskuende. Ironisk nok lukkede skolen da også inden årtusindeskiftet. Til sidst skal man også tage hensyn til geografien. - Hvor skal logoet bruges? Hvis det er et lille lokalt firma, og man er sikker på at blive ved med at være lokal, så kan man godt bruge et lokalt varetegn i sit logo – hvor alle i området ved, hvad der hentydes til. Men i disse globaliseringstider bliver man nød til at vælge et mere generelt udtryk. Man skal især undersøge hvilke symbolske betydninger en figur og en farve kan have i andre lande. Især i Østen har man stadig mange fælles symbolske udtryk. Det gælder også her for navnevalget. F.eks. ville et dansk biludlejningsfirma aldrig finde på at kalde sig for ”Avis”. Og så skal man undgå æ, ø og å, hvis man vil ud på det internationale marked. Og så lige en sidste bemærkning: Hvis firmaets direktør er helt vild med pink, så er det langt fra sikkert, at fimaets kunder også er det, og at farven passer til det image, firmaet skal udtrykke. Husk, det er med god grund at man vælger at få en professionel grafisk designer til at designe logoet.

Type 3 logo, grafiskform og typografi i én form.

Rumforskning No. 1 • Tema om firmaidentitet • Side 7


rumforskning_1

23/05/06

9:14

Side 8

Et æble og 12 stjerner - en udforskning af det rummelige symbol Af: Heidi Juhl Pedersen · Sputnik Reklame

Bliver æbler kun grå, når de bliver for gamle? - Hvorfor har EU's flag 12 stjerner? Og kan et symbol fås i voksenstørrelse? Har du nogensinde ligget vågen og tænkt over det? Godt - det behøver du nemlig heldigvis ikke, for jeg har gjort det for dig... TIDENS TAND har taget en bid mere af Apples logo, der nu har smidt regnbuefarverne. Farverne assoscierede i for høj grad til John Lennon og pladeselskabet Apple, der producerede musik til en hel generation på LSD - det mener Apples ledelse i hvert fald. Bløde ´70er-idéer er yt - lige bortset fra en sentimental strømning af retro hovedsagligt i kulturlivet, der giver sig udslag i brunt hummeltøj og langt nakkehår, er værdierne som samfundsholding forkastet. Derfor er Apples logo nu også så gråt og stilrent som en funkisvilla på Feddet, men ikke af ælde - Apple er seriøs, up-to-date IT-teknik! Og nu vover jeg jo ikke at påstå, at Apples ledelse er tabt bag en vogn, og min subjektive holdning kan i sammenhængen roligt forsvinde hen hvor solen aldrig skinner. Alligevel vil jeg liste mig til at pippe, at jeg savner regnbuen, som jeg synes spillede rigtig fint med sloganet: Think Different. Men altså - ok, point taken - jeg er også ved at nå en alder, hvor der går sentimental retro i hjernebølgerne, og ikke på den fede måde. Og jeg kan sagtens se, at det lysende æble unægteligt ser flot ud på notebooks ”product placed” i diverse journalistiske udsendelser på DR2, og at ´70ernes kulturelle undergrund i dag er succesfulde reklamemennesker, der sammen med en ung, langt mere profitorienteret IT-elite,er storaftagere af produktet.

Apples logo fungerer stadig. Det er blevet mere macho, og vasket strømlinet i en nutid med i højere grad liberalistiske holdinger, Bill Gates vinduer mod fremtiden og i markedskrigen om kunderne. Men logoet kunne holde til det. Grafisk, såvel som symbolsk var det rummeligt nok til både, at holde på sine værdier, og samtidig følge med udviklingen. Apple kan stadig sælge elitære og anderledes produkter uden at falde for langt fra IT-stammen, og tager stadig ”a byte of the apple of knowledge” i omverdenens bevidsthed. Symbolikken giver m.a.o. stadig mening. Et symbol jeg til gengæld aldrig rigtigt har kunnet greje, er EU's flag. Hvorfor er det lige, at det har 12 stjerner? Der skal ikke mange søgeord til på Google, før Netstedet Europa er klar med et svar eller ja, den forsøger i det mindste. - Efter en længere forklaring om solidaritet og harmoni blandt europas befolkninger, kommer det så: Antallet af stjerner har intet at gøre med antallet af medlemsstater.(...) tallet tolv er traditionelt et symbol på perfektion, fuldstændighed og enhed. Så fik jeg svar - eller... Nu har jeg trods alt fulgt så meget med, at jeg ved at antallet af medlemslande er sneget sig op på de 25, så hvorfor i alverden skulle jeg tro at stjernerne stod for antal medlemslande - nå ja, udover at det gør de i det amerikanske. Hvorfor er det nødvendigt at skrive det? Jo - fordi (fandt jeg ud af ) i ´86, da EU overtog flaget fra Europarådet hed beskrivelsen: Det er et rektangulært blåt flag med tolv gyldne femtakkede stjerner, som repræsenterer medlemsstaterne. OK - for mig står budskabet nu nøjagtigt ligeså fjernt, som et jakkesæt i Bruxelles, og ligeså abstrakt som ordene perfektion, fuldendelse og enhed. For er der noget ingen sammenbragt politik eller befolkning er, så er det da det.

Hvad er det egentlig de vil? EU's flag et eksempel på et symbol, man har forsøgt at ændre til at kunne rumme nutiden og (nok endnu mere) et mål for fremtiden. Forskellen på Apples logo og EU's flag er præcis graden af rummelighed. Apples logo er et universelt symbol, der allerede har en værdi, som der kan bygges videre på i takt med udviklingen. Mens opfattelsen af EU's flag blev låst i ´86-beskrivelsen, og i en gængs sammenligning med det amerikanske flag. Og nu skal der så knokles rundt i modforklaringer, for at få det til at passe til dagens politikker. Det er simpelthen efter min bedste overbevisning en OM-er... Et logo, et flag - symbolikken skal klart og tydeligt kunne forklare hvem du er og hvad du står for i fortid, nutid og fremtid. Så min konklusion og råd er: når du køber et brugt symbol, så sørg i det mindste for at få fat i et i voksen- og voksestørrelse, og undgå en identitetens kogevask. Symbolet skal være rummeligt til alle sider! Stadig stjerneforvirret? - bare tag en bid af the apple...

Rumforskning udgives af: Sputnik Reklame ApS Vestergade 58T 8000 Århus C Ansvarlig redaktør: Jurgen Bender

Udgives 3 gange årligt Oplag: 500 stk. Tryk: Unitryk ApS Søren Frichs Vej 34 8230 Åbyhøj

Gratis abonnement: Hvis du ønsker at abonnere på Rumforskning, så ring til os på: 86 76 16 53 eller send en mail på: mail@sputnikreklame.dk

Sputnik Identitet ... Branding ...

Tilstedeværelse ... Positionering ...

Jeg aner ikke hva´ f..... de taler om!

Idé og tegning: Jurgen Bender og Heidi Juhl Pedersen

Rumforskning No. 1 • Tema om firmaidentitet • Side 8


Rumforskning no. 1