Page 8

BARNETS TARV

Når leg bliver alvor

De løb, sparkede, tacklede og driblede. De var til optagelsesprøve i Ballerup. Optagelse til hvad og hvorfor blæser dog stadig over de kommunale græsgange på Vestegnen.

AF LARS ANDERSSON, TEAM TEKSTWERK 9. og 10. maj blev der holdt audition på en kommunal grund i Ballerup. Her løb håbefulde drenge og ganske få piger i alderen 6-16 år rundt og sparkede, driblede og tacklede. For lige her – på en slidt kunststofbane i Ballerup – skulle drømmens første spæde skridt tages, håbet om at blive professionel fodboldspiller. På sidelinjen stod lige så spændte og håbefulde forældre. Ja, selv en borgmester i skikkelse af Jesper Würtzen (S) var mødt op – klædt på til lejligheden i cowboytøj. For os andre derude på det kommunale anlæg meldte spørgsmålet sig: ’Hvis ambitioner er det egentlig’? Men svaret på det svæver – som så meget andet i historien om fodboldakademiet i Ballerup - stadig over de kommunale grunde og bygninger derude på den københavnske vestegn. Men drømmen lever da i hvert fald denne weekend i maj. Måske var det ikke ligefrem tiki-taka, der blev præsenteret for øjnene af de sydlandsk udseende trænere – importeret fra Barcelona, men fodbold var det da. Og der var da også både messi’er og neymar’er i det sammensurium af fodboldtrøjer, der fyldte det kommunale anlæg. FC HVEM? Det var FCBEscola Copenhagen, der

8

SPORT EXECUTIVE

holdt optagelsesprøve derude i Ballerup. Fodermaskinen til en af verdens største fodboldklubber, selveste FC Barcelona, havde således fundet hele den lange vej til forstaden Ballerup i et land højt mod nord. Eller havde de nu det? 26. marts lancerede Ballerups borgmester, Jesper Würtzen (S), ved et stort anlagt pressemøde med fuldtallig deltagelse af den danske verdenspresse, og i øvrigt gentaget af borgmesteren i samtlige danske medier efterfølgende, at Ballerup Kommune havde indgået en aftale med FC Barcelona om en fodboldskole derude i idrætsbyen på Vestegnen. Det skete bl.a. med ordene: ”Jeg er stolt over at byde verdens største fodboldklub, FC Barcelona, velkommen i Ballerup Kommune. Samarbejdet er blevet til via lokale fodboldledere, som har g jort et flot stykke arbejde, og det vil vi gerne bakke op om.” I dag siger Ballerup Kommune imidlertid til Sport Executive, da kommunen afviser magasinets begæring om aktindsigt: ”Da kontrakten stadigvæk ikke er færdigbehandlet og underskrevet af parterne, kan din aktindsigtsbegæring ikke imødekommes.” Med fortsættelsen: ”Afslaget gives med hjemmel i offentlighedslovens paragraf

33, nr. 3, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, hvis det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til kommunens økonomiske interesser, herunder kommunens forretningsvirksomhed. Det er kommunens opfattelse, at det vil være til væsentlig ulempe for parterne, hvis forhandlingerne ikke kan føres i et fortroligt rum.” Ballerup Kommune – eller borgmester Jesper Würtzen – har altså ikke indgået en aftale med FC Barcelona, FCBEscola Copenhagen, FC Barcelona Training ApS – eller hvad de nu måtte kalde sig. Selv om man udbasunerede noget andet 26. marts. Men optagelsesprøve blev der holdt. ’Er det normal kutyme, at Ballerup Kommune udlåner grund og bygninger til et privat firma, der vil afholde en optagelsesprøve’? ”Det er muligt mod betaling at booke kommunens idrætsfaciliteter til privat brug, se links til hhv. kommunens hjemmeside og Ballerup Idrætsparks hjemmeside. Bookningen, som sker på de betingelser, kommunen har fastsat, betragtes som en aftale og betaling sker i henhold til kommunens takstblad for de pågældende faciliteter. Som svar på dit spørgsmål kan vi oplyse, at kommunens faciliteter også i det konkrete tilfælde er booket på vanlig vis, og at der således ikke er tale om udlån uden aftale,”

Sport Executive Maj 15  

Sport Executive er et gratis magasin på nettet om sport. Sport er den hurtigst voksende branche i dette årtusinde – såvel i Danmark som worl...

Sport Executive Maj 15  

Sport Executive er et gratis magasin på nettet om sport. Sport er den hurtigst voksende branche i dette årtusinde – såvel i Danmark som worl...

Advertisement