Page 22

?

ER DUED M NEDE ER? D J SPE

d a M t g r o s r a o l l o S Damerm, dasser af succes!

TEKST: PRAKTIKANTEN LUDVIG, B&U-REDAKTIONEN

Sort Mad er en ny rapgruppe, der laver sange om livet som spejder med en mission om aldrig at få ’spejder’ til at rime på ’lighter’. Gruppen består af rapperne Slikkeunderlaget og A-Buk Anarkisten. Men er de nede med spejder?

Hvad forbinder I med spejdere? A-Buk Anarkisten: ”Pyromaner med økser og optur over technotramp. Det er ret hype vildskab med et tørklæde på.” Slikkeunderlaget: ”Spejdere er nutidens vikinger. De lugter, de har som regel grim hovedbeklædning på og når de er sammen i flok, er de ikke til at styre eller til at holde ud. Men alligevel er de ret def.”

Hvad mener I, at det at være spejder giver? A-Buk Anarkisten: ”Homeboys, damer, søvnunderskud, fame og den slags. Man bliver rimelig preppet på at være fly både i og uden for teltet.” Slikkeunderlaget: ”Sår, mærker og tasker. Med det mener jeg friktionssår, sugemærker og tunge tasker.”

Hvorfor laver I sange om spejder? Slikkeunderlaget: ”Spejdere er et vigtigt emne som ikke er blevet udforsket på tilpas mange æstetiske måder. Siden jeg hverken kan lave lerkrukker eller lysinstallationer, så var rap den oplagte mulighed. Derudover, så var vi voldhamrede trætte af at høre folk rime ’spejder’ på ’lighter’, og vi var overbeviste om, at der var et bedre rim. Vi har bare ikke fundet det endnu.” A-Buk Anarkisten: ”Spejder kalder ret meget på at blive rappet om. Og det passer rimelig cool sammen; vi vil gerne vise nogle sider af spejderlivet man normalt ikke ser, og samtidig så er vi også en del af en dope undergrundskultur der også er fuld af økser, ild og vilde beats. Det er rimelig gnarly.”

Hvem er I inspireret af? Slikkeunderlaget: ”Vi er jo hovedsageligt inspireret af hinanden. Men rapmæssigt føler jeg meget Yeezy. Musisk er vi helt unikke, men man kan beskrive os som en basic, tyktflydende, brændt kompot af Anthrax og DJ Ötzi.” A-Buk Anarkisten: ”Plus alt muligt, som er så undergrund, at I slet ikke kender det, og vi ikke kan nævne det i et mainstream-medie.”

22

TRACK NOVEMBER 2016

Jeres sange har også elementer af ret inderlige popnumre. Hvad med sådan noget som Nik & Jay? Slikkeunderlaget: ”Hvem?” A-Buk Anarkisten: ”Det lyder som et svensk boyband.”

FOTO: CHRISTIAN MALIK LYNNERUP/SORT MAD PR

Godt så. Hvorfor hedder I egentlig Sort Mad? A-Buk Anarkisten: ”Det var ret ligetil. Den sorte mad er noget, som alle spejdere kender til. Vi vil være som den sorte mad; have en sygt høj temperatur, være en heftig omgang og en oplevelse, som man aldrig glemmer.” Æh, okay … hvad håber I så at opnå med Sort Mad? Slikkeunderlaget: ”Damer, dollars og masser af succes. En sidegevinst kunne jo være verdensfred, men det er ikke førsteprioriteten.”

Følg Sort Mad og se deres musikvideoer på facebook.com/ sortmad

Du kan downloade Sort Mads EP gratis fra deres hjemmeside sortmad.dk

Track #22  

Udfordringen: Tre dage på Trangia. Reportage fra Vildskaben på PLan og eksklusivt interview med undergrundsrapperne Sort Mad. Bliv også klog...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you