Issuu on Google+

NR. 4 AUGUST 2011

Ă…RGANG 61

s astikeren

Hurra for min kreative mor Blandet modtagelse af ny lovgivning Pas pĂĽ retssamfundets kronjuveler Temasider om: Alternativ og supplerende kommunikation


God faglig viden, netværk med andre familier og dygtig børnepasning. Erfaringer fra familiekursus og nye kursustilbud. Læs mere på side 20 + 21.

spastikeren

10 14 23

4/2011

5 skarpe til en kreativ mor ..........................

5

Viden om ....................................................

6

Blandet modtagelse hos kommunerne ........

8

Ingen positive aspekter ved lovændring .......

10

Familiedag på Helene Elsass Center .............

13

Bevægelsesaktiviteter - hvor er det sjovt .....

14

Informatørkorpset er klar ............................

17

Pas på retssamfundets kronjuveler ..............

18

Det vigtigste var at møde andre familier ......

20

Temasider om ASK ......................................

23

Den sociale side..........................................

32

Når træning bliver til leg ..............................

35

Nyt fra sekretariatet/VM i paracykling ..........

37

Gashåndtaget helt i bund............................

38

Racerunning er også noget for dig ..............

41

Kredsnyt .....................................................

42

38

– god læsning!

Spastikeren ISSN 0561-5453 · Årgang 61 nr. 4/2011 • Udgivet af: Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 88 45 75, email: spastik@spastik.dk, www.spastikerforeningen.dk • Redaktion: Lone Møller (ansvarshavende) · Frands Havaleschka (DJ) redaktør, Benjamin Steengaard Rasmussen (DJ) • Annoncer: Æblehaven 49, 8362 Hørning, tlf. 86 91 46 87 • Layout: FL Reklame, tlf. 70 22 18 70 • Tryk: Zeuner Grafisk as, tlf. 87 46 40 10 • Oplag: 6.000 Distribution: Post Danmark. Spastikeren udsendes gratis til foreningens medlemmer 6 gange om året. Udgives også elektronisk. Eftertryk: Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. De fremførte synspunkter står for forfatterens egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen og Spastikerforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det indsendte materiale. • Spastikerforeningens protektor: H.K.H. Prinsesse Benedikte • Forsidefoto: David i sin "bil". • Foto: Benjamin Steengaard Rasmussen

Spastikeren 4/2011

3


Bureaukratisk kolos på lerfødder

”S I D S T E

NYT

Ejerne af HandiHelp starter nyt firma

Regelforenkling, mennesket før systemet, gør kolde hænder varme og flere lignende formuleringer fra samme side i synonymordbogen er flø-

Det private firma HandiHelp A/S, som har varetaget

jet hen over den handicappolitiske debat de seneste år. Vi skal slanke

arbejdsgiveransvaret på en række BPA-ordninger, gik

og effektivisere bureaukratiet, så vi sikrer flest mulige ressourcer til den

i juli måned konkurs. Resultatet var nærmest uund-

direkte borgernære omsorg og bruger færrest mulige ressourcer til at

gåeligt, efter at HandiHelp i en længere periode havde

administrere omsorgen, hedder det. Det kan vi kun være enige i. Derfor

været i pressens og kommunernes søgelys, da TV2’s

må man også tage sig til hovedet, når man ser den bureaukratiske

Operation X i januar havde afdækket HandiHelps tvivl-

kolos, som ændringen af retssikkerhedslovens regler om handle- og

somme arbejdsmetoder.

betalingskommune er blevet til. Da lovgivningen blev vedtaget for et år siden, gav den med god

Efter konkursen har folkene bag HandiHelp A/S

grund anledning til megen bekymring og ængstelse hos vores medlem-

stiftet et nyt selskab med navnet Vikarteamet ApS.

mer: Hvad skal der nu ske, skal jeg flytte, hvem bliver min sagsbehand-

Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er det nye sel-

ler, sker der store ændringer i den hjælp jeg får?

skabs formål ”udlejning af personale og dertil tilknyt-

Og som mange vil huske, udviklede de nye regler sig til en ren

tet aktivitet”.

farce for de borgere, der har en BPA (borgerstyret personlig assistance) og i princippet slet ikke er omfattet af regelændringen. De endte

I lighed med en række andre handicaporganisa-

alligevel som kastebold i kommunernes indbyrdes slagsmål om refu-

tioner vil også vi i Spastikerforeningen advare mod at

sion og betalingsansvar. Dertil kommer at en række borgere har fået

indgå aftaler med Vikarteamet. Hvis du er i tvivl om,

frataget deres demokratiske mulighed for at stemme på de politikere,

hvordan du bør forholde dig, anbefaler vi, at du kon-

som fastsætter serviceniveauet for dem. Det er et kæmpe problem for

takter din kommune eller en af Spastikerforeningens

nærdemokratiet.

socialrådgivere i CP-rådgivningen, telefon 38 88 45 95.

Ud over dette postyr, så synes den eneste sikre effekt af lovændringen at være øget bureaukrati og flere ansatte til at løse den samme opgave. Begrundelsen var økonomistyring, men resultatet er øgede udgifter. Som det fremgår af artikler her i bladet, har kommunerne stort set hjemtaget alle, hvilket har kostet enorme ressourcer i forvaltningerne. Kommunerne ansætter i vid udstrækning nyt opsøgende personale, som rejser landet rundt for at sagsbehandle kommunens nye ”satellitborgere”, samtidig med at de botilbud, hvor de bor, oplever, at deres samarbejdsrelation til de kommunale myndigheder besværliggøres eller ophører. Det sker, fordi de ikke blot skal arbejde sammen med beliggenhedskommunen, men med mange forskellige betalingskommuner. Uanset hvem der sidder med regeringsmagten efter et kommende folketingsvalg, så må det være et ufravigeligt handicappolitisk krav, at disse bureaukratiske og tilmed udemokratiske regler rulles tilbage, så der igen skabes sammenhæng og gennemsigtighed i reglerne ud fra borgerens synspunkt og perspektiv.

Lone Møller Landsformand

4

Spastikeren 4/2011

Spastikerforeningen


skarpe

...til en kreativ mor David er tre år, spastiker og bruger gangstativet Nurmi til at komme omkring. Hans mor, Tinne Hjerrild Jakobsen, fik en god idé og lavede gangstativet om til en papkassebil til stor glæde for David og forbipasserende, når han kommer drønende på fortovet. Af Benjamin Steengaard Rasmussen

Hvorfra fik du idéen til at ”klæde gangstativet ud”?

Det ligner McQueen – men det er altså en pigebil. Da pappet pap

David og jeg så en tegnefilm, hvor to figurer konkurrerer om

er sat på med strips eller snor, er det rimeligt nemt at få af og

at lave det bedste papkassetog - her fik jeg ideen. En aften

på. Papbilen kan selvsagt ikke klare en regnvejrstur.

i oktober 2010 rejser David sig op ved en stol, giver slip og går for første gang et par selvstændige skridt i stuen. Jeg blev

Kan det bruges til andre gangstativer/rollatorer?

så glad og begejstret og så lige i ånden, at David om føje tid

Det vil jeg tro. Jeg har kun erfaring med medicon rollatoren

ikke skulle bruge nurmi mere. Skulle han have en papkassebil,

str. 0 og 1. I bund og grund at det bare at finde ud af, hvordan

skulle det altså være nu. Jeg arbejdede til langt ud på natten

pappet kan fastgøres på rollatoren. Og så kan man ellers

med idéen, og sikke et smil jeg fik, da han næste morgen

både lave tog og biler til drengene og en karet til en pige.

kom traskende med sin nurmi-papbil. Der gik dog ikke længe, før der kom bemærkninger omkring lakering, rat mv. Samme

Hvad synes din søn om idéen?

aften malede vi sammen nurmibilen og fik sat et rat på. David

Han er vildt begejstret. Han har været og er stadig meget glad

har ikke sat nurmi til side endnu og leger kun lejlighedsvis

for sin papkassebil. Det er et hit at få den på. Vi er så heldige

med at tage et skridt uden støtte. Men det går stille og roligt

at bo kun få minutter fra Centerbørnehaven. Vi går frem og til-

fremad.

bage hverdag. Om morgenen leger vi gerne ”sherif”. David siger, han kører over for rødt, og så må jeg agere sherifbil med

Hvordan har du gjort?

udrykning – til stor morskab for David og forbipasserende.

Til Davids første nurmi brugte jeg en junior flyttekasse. Bun-

Vi går også gerne en lille tur med papkassen på. For David

den og låget skærer jeg af og bruger til at lave fire hjul og

gælder det om at få trænet udholdenhed og muskelstyrke i

eventuelt et rat. Hjulene sættes/sys på som knapper ca. der,

benene, og han bliver helt sikkert motiveret til at komme ud,

hvor hjulene er på nurmi-rollatoren. Hjulene kan ikke dreje

når bilen er klar til en køretur.

rundt. Jeg har skåret en lodret fuge i begge sidder, så kassen kan hænge i skruerne til at justere højden på nurmi rollatoren.

Hvordan reagerer andre, når han går med den?

Med strips fastgør jeg pappet til nurmi-rollatoren. En strips

Folk smiler og beundrer papkasse-bilen. De stopper op og

kan nå det snor, der holder et forhjul på plads og nå en stang

snakker med David. Børn opsøger David og vil lege med ham,

til forhjul på nurmi-rollatoren. Foran (døren) har jeg skåret

og David er helt bevidst om, at folk synes, at nurmipigen er

papkassen op i siden. David kan selv åbne og lukke døren

super smart. Når David kommer rundt med sin lille rollator

til ”bilen” ved hjælp af velcro, som er limet godt fast. Og så

uden papkassebilen, er folk mere forsigtige og tilbagehol-

skal der males. Kun fantasien sætter grænser. Den første

dende. Børn er nysgerrige, men der mangler den begejstring,

papkassebil fik lygter på, men David kørte ofte ind i noget, så

der stråler ud af dem, når de ser papkassebilen, og de er

lygterne var tit til reparation… Den sidste papkassebil, som

heller ikke så opsøgende. Hvis der er en lille dreng eller pige

hedder Nurmipigen, skal forestille en pigebil. Jeg måtte male

derude, som ikke er helt glad for at gå med nurmi – så er her

øjnene om tre gange, før det blev rigtigt ifølge David. Og ja!

helt sikkert en ide, der kan hjælpe lidt på det. ●

Spastikeren 4/2011

5


viden OM Utraditionel STU-dimission Når MK-uddannelsen (STU) på Vordingborg Ungdomsskole holder dimission, gør de det med manér. Således modtog årets fire STU-afgangselever: Mikkel Højris, Naomi Samsonsen og de to CP’ere, Terese Pejtersen og Alexander Kugelberg, deres kompetencebevis og uddannelsesbog som en visuel oplevelse, fuld af overraskelser. I år modtog Mikkel eksempelvis sin uddannelsesbog i en vaskemaskine med lys i tromlen, da hans såkaldte ”spidskompetancer” ligger inden for vaskeri. Den blev overrakt af en medarbejder fra Vintersbølle Vaskeri, hvor Mikkel har været i flere praktikperioder. Derudover blev der vist en video med klip af de fire afgangselever i forskellige situationer, og efter overrækkelsen var der reception med udstillinger af forskellige undervisningsprojekter, som eleverne har arbejdet med i løbet af årene. ”Der blev serveret en let anretning, som eleverne fra faget ”bo-undervisning” havde lavet, og i det hele taget

tæller æller Gunhild Nkunkununu Nkunkununu, der er psykomotorisk terapeut i

blev det et arrangement fyldt med glæde og vemod”, for-

MK-uddannelsen.

Skriften på væggen

På vej ud i fremtiden

Jørgen Knudsen var blot én af godt 700 deltagere, der så

Uddannelsesmessen ’Ud i Fremtiden’ giver unge med særlige

skriften på væggen, da der 1. juni var indkaldt til Stop Het-

behov, deres forældre og vejledere en mulighed for at få et

zen stormøde på Hotel Nyborg Strand. Ud over kredsforman-

samlet overblik over de mange tilbud. Messen blev afholdt

den fra Skive var Spastikerforeningen fint repræsenteret på

første gang i Roskilde i 2009 med stor succes og igen i 2010

mødet, der var arrangeret for at protestere over regeringen

med flere end 70 uddannelsesudbydere og over 3.000 besø-

og KL’s angreb på klagesystemet. Klagesystemet er borger-

gende. Nu gentages succesen i år den 21. og 22. september.

nes sikkerhedsnet, som skal sikre, at kommunerne følger

Messen er et samarbejde mellem UU-centrene øst for Store-

lovens bogstav og intention. De mange personhistorier og

bælt og Uddannelsesavisen. Ud i Fremtiden er en mulighed

dårlige erfaringer, som blev fremlagt på mødet, viser med

for vejledere og sagsbehandlere for at få et samlet overblik

skræmmende tydelighed, at samfundets svageste grupper er

over de ungdomsuddannelsesinstitutioner, der har tilbud

hårdt ramt.

til unge med særlige behov. Besøgende har mulighed for at tilmelde deres besøg på www.udifremtiden.dk og modtage forberedelsesmateriale op til messen.

Kom i topform inden jul! Sommeren er snart overstået, den kolde tid venter. ”Men fortvivl ikke”, siger rejseleder Ingelise Rohde fra HandiTours, der tilbyder to ophold i november på det super tilgængelige Hotel Mar y Sol på Tenerife. Her kan man nyde solen, den livgivende varme og kombinere ferie med træning og fysioterapi. Der er afgang fra både Kastrup og Billund den 15. og 29. november. Hør mere om mulighederne hos HandiTours på tlf. 70 22 72 52 eller kig på www.handitours.dk

6

Spastikeren 4/2011


Kurser for borgere med BPA Servicestyrelsen udbyder i efteråret 2011 kurser for borgere med BPA. Du kan komme på følgende kurser: Kursus om Arbejdsmiljø, kursus om Ledelse, Kommunikation og Konflikthåndtering, kursus om Personalejura og endelig kursus om Den gode ansættelsessamtale – et kursus i teori og praksis. Kurserne har forskellige tilmeldingsfrister, og det er gratis at deltage - dog afholder Servicestyrelsen ikke udgifter til transport. Læs mere om kurserne her: www.servicestyrelsen.dk

Pigerne vilde med crooner Mikkel Lund, ægte crooner i kørestol med sangtalent i den bløde romantiske genre, satte et flot punktum, da café- og debatgruppen holdt deres sidste grill-arrangement i Spastikernes Hus på Frederiksberg. Med grillmad og to musikalske afdelinger, efterfulgt af et par ekstranumre, fik de 36 deltagere en hyggelig aften i hinandens - og Mikkel Lunds - selskab. Og vanen tro kunne pigerne ikke stå for den charmerende spastiker. De måtte bare tættere på.

Frivillig Fredag 2011 er udpeget som EU’s Frivillighedsår, og derfor har Frivillighedsrådet i samarbejde med flere forskellige parter sat fokus på den lokale frivillige indsats. En af ideerne er at gøre den sidste fredag i september til Danmarks nye nationale frivillighedsdag. I år er det fredag den 30. september, og fremadrettet vil den sidste fredag i september hvert år synliggøre betydningen af den frivillige indsats, der præsteres af 43 procent af alle voksne i Danmark.

Spastikeren 4/2011

7


Ny handle- og betalingskommune lovgivning:

Blandet modtagelse hos kommunerne Den nye lovgivning er tids- og ressourcekrævende for kommunerne, men giver mulighed for bedre styring af udgifter og intensiveret opfølgning. Nogle kommuner ser positivt på ændringerne, mens andre er knap så begejstrede. Af Mathilde Kragh Thuesen

Baggrunden for lovændringen er at skabe sammenhæng, så den kommune, der betaler, også bestemmer hvilke ydelser, borgeren skal modtage. Man vil på den måde undgå, at bopælskommunen bare ’bruger løs’ og derefter sender regningen til betalingskommunen. Men hvad mener kommunerne om lovændringen? Og hvilken betydning har den for borgerne? Danske Handicaporganisationer (DH) har i en rundspørge adspurgt 18 kommuner om deres foreløbige erfaringer med lovændringen. Tendenserne er klare: Næsten alle kommuner har overtaget handleansvaret for alle borgere, og kommunerne regner med at bruge mange ressourcer på administration og opfølg-

bor udenfor kommunen. Det betyder i

Der er ikke noget entydigt svar på, om

ning. Det får betydning for den støtte,

praksis, at visitatorer skal rejse rundt i

kommunerne forventer, at lovændringen

som borgerne får, da de nu skal tilpasses

landet og besøge borgerne. Derfor har

kan betale sig i det lange løb. Nogle

de nye kommuners serviceniveau.

flere kommuner afsat ekstra ressourcer til

kommuner forventer, at ekstra ansæt-

betjening og opfølgning.

telser vil blive betalt med besparelser ved gennemgang af ’nye’ borgeres sager,

Hånd om udgifterne Rundspørgen viser, at kommunerne overtager handleansvaret for alle eller stort set alle borgere for at få mere hånd om deres udgifter. I de tilfælde, hvor kommunerne har fravalgt at hjemtage handleansvaret for borgere, er der taget hensyn til kriterier som varighed af ophold, geografisk tilknytning og alder. For eksempel har Københavns Kommune valgt ikke at

Der er ikke noget entydigt svar på, om kommunerne forventer, at lovændringen kan betale sig i det lange løb.

og ikke ved, om hele omstruktureringen vil kunne betale sig. Et uopdyrket opfølgningsland På trods af ekstra ressourceforbrug mener nogle kommuner, at det overordnede udbytte af lovændringen er positivt. Adspurgt siger Holstebro Kommune, at den nye lovgivning vil føre til mere udviklings-

hjemtage borgere, som har boet i en anden kommune i mere end 20 år.

mens andre kommuner er mere skeptiske

Derudover ligger der også en stor

orienteret visitation, der kommer den

administrativ indsats i at sætte sig ind

enkelte borger til gode. Dette skyldes,

Ressourcekrævende proces

i tilbuddene i andre kommuner. De

at der nu bliver rettet et blik på borgere,

Alle kommuner har brugt mange res-

nye handlekommuner er nemlig stadig

der har siddet på det samme botilbud i

sourcer på at overtage handleansvaret.

afhængige af de handlemuligheder, som

mange år og måske er blevet lidt overset.

Mange vil revisitere alle borgere, der

bopælskommunen stiller til rådighed.

8

Spastikeren 4/2011

Flere andre kommuner mener også,


at lovgivningen giver mulighed for at intensivere opfølgningen

FAKTA

af oversete borgere, fordi de nu har fuld adgang til at tale med borgerne. Betydning for borgeren Men hvilken betydning har lovændringen for de borgere, som er blevet hjemtaget? Ændringen betyder, at borgerens støtte skal tilpasses handlekommunens serviceniveau. Derfor vil nogle borgere opleve visitation til flere ydelser, mens andre sættes ned i ydelser.

Hvad siger lovgivningen? Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2011 vedtaget en lovændring, der slår fast, at den oprindelige opholdskommune overtager handleansvaret for borgere, som de har hjulpet til en bolig i en anden kommune. Lovændringen skal skabe sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar, hvilket vil sige, at den kommune, der betaler, også træffer beslutningerne. Følgende eksempel viser forskellen på reglerne før og efter lovændringen trådte i kraft.

Flere kommuner nævner, at de vil revisitere borgere til mindre intensive tilbud. Derfor kan borgere opleve, at deres handlekommune vil opfordre dem til fysisk at flytte hjem til et af kommunens egne tilbud. I praksis vil ændringerne specielt kunne mærkes på de enkelte botilbud. Flere botilbud vil opleve, at de nu skal samarbejde med flere forskellige kommuner, fordi beboerne på bo-

Situationen før den 1. januar 2011 Når kommune (A) hjælper en borger med at flytte til et botilbud i en ny kommune (B), så er det kommunen (A), der har den økonomiske forpligtelse, mens den nye kommune (B) træffer beslutninger om, hvilken støtte borgeren skal have. Derfor er kommune (B) handlekommune, mens kommune (A) er betalingskommune.

tilbuddet er blevet hjemtaget til kommuner rundt i hele landet. Blandt andet skal alle ansøgninger om hjælpemidler, ledsagelse og lignende gå gennem den nye kommune, og både beboere og personale skal lære nye sagsbehandlere at kende. Beboerne i det samme botilbud kan derfor også risikere at opleve forskelligt serviceniveau. Hvad lovændringerne helt konkret betyder for botilbud og borgere uddybes i artiklen: ’Botilbud: Ingen positive aspekter

Situationen efter den 1. januar 2011 Den oprindelige opholdskommune (A) forbliver handlekommune, når kommunen medvirker til, at en borger flytter til et botilbud i en anden kommune (B). I eksisterende sager overtager kommunen (A) handleansvaret, så kommune (A) både er betalings- og handlekommune. Kommunerne havde mulighed for at fravælge overtagelsen af handleansvaret frem til den 31. oktober 2010.

ved lovgivning’, som du kan læse på de næste sider. ●

Spastikeren 4/2011

9


Mathilde Kragh Thuesen har set lidt nærmere på, hvad lovændringerne bl.a. betyder for beboerne på Jonstrupvang.

Botilbud:

”Ingen positive aspekter ved lovændring!” Den nye handle- og betalingskommune lovgivning giver botilbud besværligere arbejdsgange og kræver mange ressourcer. Heldigvis har den dog ikke ramt den k lt b å hå dt endnu. d enkelte borger så hårdt Af Mathilde Kragh Thuesen

Lovændringen giver ikke kun kommu-

bør hjemtages på grund af manglende

været ressourcekrævende, da de selv

nerne en masse nyt at tænke på. Spa-

tilknytning. Mange borgere har boet på

har skullet kontakte de nye kommuner

stikeren har snakket med botilbuddene

Jonstrupvang og Solbakken over 30 år.

i forbindelse med bl.a. sagsbehandling, hjælpemidler og ledsagelse.

Jonstrupvang i Værløse og Solbakken i

Lovændringen betyder også, at bo-

Århus, der oplever øget ressourcefor-

Svingende serviceniveau

brug og et svingende serviceniveau i de

Ifølge lovgivningen har kommunerne kun

tilbuddene skal samarbejde med mange

nye handlekommuner. Begge botilbud

haft pligt til at henvende sig til borgere,

flere personer nu end tidligere, hvor de

er uenige med kommunerne; de mener

hvis de ikke ønskede at overtage hand-

havde deres faste samarbejdspartnere

ikke, at lovændringen kommer den en-

leansvaret. Nogle kommuner har taget

i opholdskommunen. Ifølge Ole Dixen,

kelte borger til gode.

dette meget bogstaveligt. Solbakken

afdelingsleder i Solbakkens Rådgivnings-

har f.eks. kun i to tilfælde oplevet, at de

center, går den nye lovgivning derfor ud

Ingen hensyn til tilknytning

nye handlekommuner selv har kontaktet

over beboerne, da personalet nu har

Efter den nye lovændring skal Solbak-

dem. På Jonstrupvang har informationen

mindre tid til beboerne, fordi de skal

ken og Jonstrupvang nu samarbejde

fra de nye handlekommuner også været

bruge mere tid på administration.

med mange forskellige kommuner rundt

meget sporadisk. Nogle kommuner har

omkring i hele landet, da stort set alle

dog også været gode til at informere.

Tænker ikke på borgeres behov Begge botilbud er lodret uenige med

kommuner har valgt at hjemtage deres Mindre tid til beboere

kommunerne. De mener nemlig ikke,

Både Jonstrupvangs og Solbakkens

at kommunerne tænker på borgernes

taget hensyn til, at borgere, der ikke

overordnede oplevelse af lovændringen

behov, som kommunerne ellers giver ud-

har boet i en kommune i mange år, ikke

er negativ. Først og fremmest har det

tryk for. Nogle nye handlekommuner har

borgere. De mener ikke, at kommunerne har

10

Spastikeren 4/2011


spurgt ind til, om borgeren var interesse-

kommune ikke ville bevilge til en anden

Midlertidige tilbud ikke ramt

ret i at flytte til et botilbud i kommunen,

borger. Både Ole Dixen og Kim Frederik-

Det ser ikke ud til, at midlertidige bo-

selvom botilbuddet ikke var velegnet til

sen frygter dog, at borgerne vil opleve

tilbud er ramt på samme måde af de

borgeren. Kim Frederiksen, forstander

mere forskelsbehandling i fremtiden, når

nye regler. Spastikeren har snakket med

på Jonstrupvang, mener, at det er et

kommunerne begynder at gennemgå

Runa Steenfeldt, forstander på behand-

eksempel på, at kommunerne ikke har

sagerne.

lingscentret Østerskoven i Mariagerfjord Kommune, der modtager mange borgere

til hensigt at tilgodese borgernes behov, men kun er ude på at spare penge. Botilbuddene stiller sig også helt

Undersøgelse bakker resultater op Socialpædagogerne har foretaget en

med CP. Ifølge Runa Steenfeldt er Østersko-

uforstående overfor, at den nye lovgiv-

undersøgelse blandt syv botilbud om

ven i forvejen i tæt dialog med kommu-

ning vil føre til mere udviklingsorienteret

lovændringen. Her var de overordnede

nerne. Derfor har de ikke oplevet proces-

visitation af såkaldte glemte borgere.

resultater også, at kommunerne ikke

sen som problematisk, da de løbende

Begge botilbud har haft et rigtig godt

umiddelbart har taget hensyn til bor-

har fået information fra kommunerne.

samarbejde med deres beliggenheds-

gernes tilknytning til hjemkommunen i

Østerskoven har dog, som alle andre

kommuner, der altid har været med til

hjemtagningssager. Mange af botilbud-

botilbud, også oplevet, at der er meget

alle beboeres årlige handleplansmøder.

dene havde også oplevet manglende

stor forskel på kommunerne. ●

Tværtimod oplever de nu, at nogle nye

information fra de nye handlekommuner.

handlekommuner ikke viser interesse for borgerne og ikke deltager i handleplansmøder.

KORT OM Jonstrupvang er et landsdækkende bo- og behandlingstilbud for unge og

Ingen store ændringer i hverdagen

voksne over 18 år med fysisk handicap, fortrinsvis CP, beliggende i Furesø Kom-

Lovændringen har ikke umiddelbart haft

mune nord for København.

betydning for borgernes hverdag. Der findes enkelte sager, hvor en borger

Solbakken består af flere botilbud for børn, unge og voksne med varigt nedsat

f.eks. har fået bevilget en ny kørestol

fysisk funktionsevne i Odder og Århus Kommune.

fra sin handlekommune, som en anden

IOFs nye program er på gaden. Ring på tlf. 38 60 71 11 og få det ƐĞŶĚƚƟůĚƆƌĞŶĞůůĞƌ læs det nu på iof.dk

Spastikeren 4/2011

11


på Helene Elsass Center Alle gode gange tre. Spastikerforeningen inviterer i samarbejde med Helene Elsass Center til familiedag lørdag den 29. oktober, hvor et nyt flot program er klar for både børn og voksne. Af Frands Havaleschka

Så er der gjort klar til en ny spændende og lærerig familiedag i samarbejde med Helene Elsass Center.

Endnu en spændende dag venter 100 deltagere, når Spastikerforeningen sammen med Helene Elsass Center afholder familiedag den 29. oktober 2011 kl. 10-16 i centrets smukke rammer i Værd at vide om tilmelding

Charlottenlund. Årets tema er: CP – træning, næring, indlæring og embodi-

Arrangementet er alene for forældre og deres CP-barn (børn)

ment. Med gode oplægsholdere til de fire emner er deltagerne

samt eventuelt øvrige søskende i familien. For at stille alle lige

dels sikret god viden, men også et indtryk af den vigtige sam-

omkring dato for bladudsendelse vil tilmeldingen først kunne

menhæng, der er mellem træning, kost og indlæring.

foretages fra torsdag den 25. august 2011. Bindende tilmelding til

Sidstnævnte emne tager udgangspunkt i Spastikerforenin-

familiedagen foregår ved at sende en mail til Spastikerforeningens

gens nylig udsendte bog med titlen ”Når en elev i klassen har CP

e-mail adresse: spastik@spastik.dk - det er også muligt at sende

– hvad så?" Til familiedagen vil bogens forfatter, psykolog ph.d.

et brev med tilmeldingen til Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8,

Louise Bøttcher, fortælle om de grundlæggende undervisningsmu-

2000 Frederiksberg.

ligheder for børn og unge med CP, og de udfordringer det giver. Professor Jens Bo Nielsen vil fortælle om effekten og udbyttet af træning, mens centrets direktør Peder Esben Bilde holder et

Der er begrænset deltagerantal, så pladserne bookes i den rækkefølge bestillingerne indløber. Ved tilmelding opgiv: Navn – adresse - telefonnummer -

oplæg om ”Food for Brains” – kostens og ernæringens betydning

e-mail - navn og alder på børne/unge deltagere - angiv desuden

for menneskers udviklingsmuligheder samt et oplæg om embo-

hvem af børnene, der har CP. Efterfølgende udsendes indbeta-

diment – kroppen som grænseflade til omverdenen. Det er et

lingskort og nærmere oplysninger om familiedagen. Deltagelsen

spændende emne, som centret i år har sat fokus på.

koster 100 kr. pr. voksen og 50 kr. pr. barn op til 18 år. Prisen inkluderer såvel, frokost og forfriskninger, kaffe og kage samt naturligvis temadagens program for børn og voksne.

Sjov og trylleri Mens de voksne hører oplæg i mødesalen, vil der sideløbende blive kørt et program i orangeriet for børn og unge med CP samt

Vær opmærksom på, at tilmelding og betaling foregår i Spastikerforeningen, mens selve arrangementet foregår på Helene

deres søskende. Her sørger ti voksne

Elsass Center, Holmegårdsvej 28, 2920 Charlottenlund. Der vil fra

børnepassere for, at alle får en hyggelig

medio august kunne læses mere på hjemmesiderne:

dag med en masse aktiviteter, bl.a.

www.spastikerforeningen.dk og www.elsasscenter.dk ●

leg og spil, musik og dans, sanserum, modellervoks og meget andet. Om eftermiddagen får vi besøg af den professionelle tryllekunstner Michael Frederiksen, der laver et trylleshow og efterfølgende en workshop for børnene, hvor han vil forsøge at lære dem nogle af tricks’ene. Hvor godt det lykkes bliver spændende at se. I hvert fald vil alle børn få udleveret et lille startsæt, så de selv kan afprøve deres magiske evner. Dagen igennem vil der også blive lejlighed til at sige hej til far og mor i de indlagte pauser. Det plejer at være skægt og hyggeligt, og det skal det nok også blive denne gang.

FAMILIEDAGENS PROGRAM: 09.3 0-10.00: Ankomst og registre ring 10.0 0-10.15: Velkomst v/Peder Esben Bilde, direktør HEC 10.15-11.15: CP – effekt og udbytte af træning v/Jens Bo Nielsen, professor 11.15-11.45: Pause 11.45-12.15: Food for Brains v/Peder Esben Bild e 12.15-13.3 0: Frokost 13.3 0-14.30: Embodiment – krop pen som grænseflade til omverdenen v/Peder Esben Bild e 14.3 0-15.00: Pause 15.0 0-16.00: Når en elev i klas sen har CP – hvad så? v/Louise Bøttcher, psykolog

Spastikeren 4/2011

13


Py ha – hvor er det sjovt! Det skal være sjovt, udfordrende, spændende og udviklende at deltage i de fysiske aktiviteter, mener Gitte Søgaard Møller, der tilbyder bevægelsesaktiviteter til gruppen af mindre mobile spastikere. Af Frands Havaleschka

- Målet for denne gruppe er at opar-

Motion, træning og sund kost er blevet

delingsleder. Efter at have overvejet mulig-

en livsstil for mange mennesker, og der

hederne udarbejdede hun derfor en plan

bejde en bedre forståelse for egen krop.

er gode sociale og sundhedsmæssige

for, hvordan motions- og idrætsaktiviteter

Det sker f.eks. med køllespillet bouncer,

grunde til at bevæge sig i hverdagen.

kan tilpasses, så alle kan deltage og få en

hockey, fodbold med en kæmpe bold,

Men hvorfor skal det kun være forbeholdt

god oplevelse trods vidt forskellige forud-

træning med store elastikker, bolddart,

rørige personer, der har to ben at gå på

sætninger. Siden blev ideerne afprøvet og

hula hop-ringe og mange andre spæn-

og motorikken i orden?

justeret, og sammenfattet med viden fra

dende ting.

Det spørgsmål stillede Gitte Søgaard

relevant efteruddannelse har hun udviklet

Møller sig selv for snart længe siden, da

programmet ”Bevægelsesaktiviteter for

hun arbejdede på Jonstrupvang som af-

spastikere”, som hun tilbyder at gennemføre på dagtilbud og bosteder. Bedre forståelse for egen krop - Mit koncept er et tilbud til de mindre mobile spastikere og andre med tilsvarende handicap, der ikke kan slippe

Jeg har fokus på det pædagogiske og ikke det behandlingsmæssige aspekt. - Ved hjælp af de forskellige spil og

deres hjælpemiddel kørestolen og derfor

redskaber kommer man ubevidst ud i

sjældent har mulighed for at deltage i de

nogle kropsstillinger, som man ikke i sin

etablerede handicapidrætstilbud, fortæller

vildeste fantasi troede man kunne, og

Gitte Søgaard Møller.

på den måde oplever mange, at de kan

ved mål. Maria med en kørestolsdribling tæt

14

Spastikeren 4/2011

Jonstrupvang-beboerne Christina t.v. og Pia i en brav kamp om bolden, mens Nawjin forsøger at komme med i duellen.


nogle andre ting på en anden måde, med

mange års erfaring i ryggen, tilbyder Gitte

en krop der ellers ofte både ses og føles

Søgaard Møller også at arrangere og gen-

som problemfyldt og som besværligt ved-

nemføre temadage og projekter, holde

hæng, siger Gitte Søgaard Møller.

foredrag, og på anden måde rådgive om

At man nu kan ændre sin position fra tilskuer til deltager giver nu pludselig en masse succesoplevelser samtidig med,

bevægelsesaktiviteter for forældre, kommuner, institutioner m.v. Efter godt et halvt år på banen med

at der skabes sociale relationer, glæde,

disse aktiviteter, bl.a. et 10 ugers forløb

begejstring, selvtillid, fællesskab og en-

på Jonstrupvang, oplever Gitte Søgaard

gagement. Som en sidegevinst har hun

Møller, at aktiviteterne gør en forskel.

oplevet, at deltagerne får brugt sig selv

- Jeg har fokus på det pædagogiske og

så meget, at en sund træthed ofte melder

ikke det behandlingsmæssige aspekt.

sig, når sengetiden nærmer sig.

Det, at lave bevægelsesaktiviteter for sjov og ikke kalde det træning eller behand-

Gitte Søgaard Møller kommer gerne rundt og fortæller mere om aktiviteterne.

Aktiviteter på små hold

ling, har stor betydning for udviklingen af

Gitte Søgaard Møller tilbyder bevægelses-

konceptet, siger Gitte Søgaard Møller, der

FAKTA

aktiviteter på små hold, en gang om ugen

bruger idrætsrelaterede redskaber på en

i kortere forløb på 10-12 uger. Det foregår

ny måde, alt efter brugerens formåen.

Gitte Søgaard Møller er uddannet pædagog og har været ansat på Jonstrupvang i Værløse i 15 år. Hun valgte at opsige sin stilling som afdelingsleder for udelukkende at beskæftige sig med bevægelsesaktiviteter. Hun startede fra begyndelsen af 2011 som pædagogisk konsulent. Flere oplysninger om konceptet, muligheder, økonomi m.v. kan ses på: www.bevaegelseforsjov.dk

ude på stedet, og der kræves ingen speci-

At dømme efter deltagernes reak-

fikke fysiske rammer. Der er derfor ingen

tioner under aftentræningen på Jonstrup-

problemer med transport til en idrætshal.

vang, så er ideen ikke helt så tosset.

Aktiviteterne kan foretages såvel inden-

- Det er rigtig sjovt, og så får vi rørt

dørs som udendørs, og medarbejderne

os meget mere, end vi plejer, lød nogle af

belastes ikke med nogen tidskrævende

kommentarerne. ●

planlægning. Som pædagogisk konsulent, med

Spastikeren 4/2011

15


Frihed, fællesskab - og en omgang fitness Kildehaven er boliger til unge handicappede, der ønsker at udforske tilværelsen, og som vil udfordre sig selv i en hverdag båret af energi, nærvær, fællesskab og en sund livsstil. Dialog, respekt og anerkendelse er væsentlige pædagogiske værdier for de ansatte i Kildehaven, og personalet tager altid udgangspunkt i sundhed og glæde, ikke i sygdom og begrænsninger. Som beboer i Kildehaven har du stor indflydelse på dit liv og dine muligheder, og personalet motiverer dig til at nå de mål, du sætter dig. Du kan udfolde dig i sansehaven, i fitness-centeret, på de grønne områder og ved de mange aktiviteter.

Du kan også tage del i fællesskabet og samtalerne i køkkenet, hvor vi ofte mødes. Eller du kan vælge en stille stund for dig selv i din lejlighed. Du bestemmer, det er dit liv. Vi håber, du har lyst til at besøge os. Majbritt Nyholm, direktør, 28 7376 92

Kildehaven )PWFEHBEFOt4WJOOJOHF www.kildehaven.com


Spastikerforeningens

informatørkorps Spastikerforeningen har et informatørkorps, der består af yngre spastikere mellem ca. 18 og 42 år. De holder foredrag og oplæg for skoleklasser, interessegrupper, forældregrupper, uddannelsessteder m.v. om det at leve et liv med cerebral parese. Forespørgsler, aftaler og andre praktiske ting aftales direkte med informatørerne. Som hovedregel tager de ud i det lokalområde, hvor de bor, men flere dækker også større områder. Listen findes i mere detaljeret form på www.spastikerforeningen.dk – klik på menuen ’rådgivning’ og derefter ’informatørkorps’. Region Hovedstaden: Frank Christensen (født 1973)

Britt Drud Sørensen (født 1986)

Brian Joensen (født 1966)

Grønager 16, 3400 Hillerød Tlf. 31 13 71 90 Mail: fc@jubbi.dk

Lupinvej 11 st. 410, 4400 Kalundborg Tlf. 28 94 76 78 Mail: brittdrudsorensen@hotmail.com

Ulvevej 30, 6715 Esbjerg N. Tlf. 75 46 82 82 Mail: bfj@esenet.dk

Nina Lund Jepsen (født 1982)

John Smedegaard Olsen (født 1968)

Mariann Lysgaard (født 1974)

Sækkedamsvej 52, 3500 Værløse Tlf. 26 94 04 43 Mail: ninajepsen@gmail.com

Rådhusvej 67, 4640 Faxe Tlf. 56 73 04 98 Mail: johnsmedegaard@tiscali.dk

Skødstrupvej 11, 6840 Oksbøl Tlf. 61 37 54 20 Mail: mariann-lysgaard@live.dk

Mads Wiberg Sørensen (født 1986)

Jacob Buurgaard

Nymarksvej 24, 2650 Hvidovre Tlf. 30 71 55 70 Mail: madswibergster@gmail.com

Cæcilie Nisbeth (født 1986) Godthåbsvej 64,3400 Hillerød Tlf. 61 68 68 86 Mail: caecilie.nisbeth@gmail.com

Nikolai Grzeskowitz (født 1981) Bækkebo Park 2A, 1.th., 2870 Dyssegård Tlf. 39 66 77 69 Mail: ngrzeskowitz@hotmail.com

Region Sjælland: Trine Birkholm (født 1979) Kildemarken 143 A, 4100 Ringsted Tlf. 57 67 59 10 Mail: turbotrine@mail.dk

Skovbrynet 1, lejl. 14, 4040 Jyllinge Mail: koglejacob@gmail.com

Region Midtjylland: Tor Martin Mandrup Møller (født 1968) Kriegersvej 19, 2. lejl.1, 8000 Aarhus C. Tlf. 86 13 16 26 Mail: tor.martin68@gmail.com

Berit Aagaard Sørensen Skovbrynet 1, lejl. 8, 4040 Jyllinge Tlf. 40 75 10 62

Casper Salling (født 1975) Bryndumsvej 8, 2.th., 8600 Silkeborg Tlf. 23 25 12 30 Mail: caspers@caspers.dk

Peder Mondrup Skovbrynet 1, lejl. 7, 4040 Jyllinge Tlf. 26 83 86 39

Region Nordjylland og det øvrige Jylland:: Christa Holmgaard Nielsen (født 1981)

Region Syddanmark: Rasmus Lund-Sørensen (født 1983) Hvidtjørnevej 2, 2 tv., 6000 Kolding Tlf. 24 23 10 78 Mail: rasmus.lund_soerensen @hotmail.com

Haremarksvej 74 B, 8723 Løsning Tlf. 24 21 82 54 Mail: christa_nielsen@ofir.dk

Spastikeren 4/2011

17


Der er behov for en grundlæggende finansieringsreform, der fordeler udgifterne til handicapområdet mere retfærdigt og solidarisk mellem kommunerne, mener Spastikerforeningens direktør, Mogens Wiederholt.

Kommentar:

Pas på retssamfundets kronjuveler Når KL og regeringen i årets økonomiaftale går til angreb på ankesystemet, så går de efter budbringeren. Det er ikke ankesystemet, der er skurken. Den egentlige erer handicapområdet på. skurk er den måde, vi finansierer Af Mogens Wiederholt, Spastikerforeningens direktør

Antallet af klagesager stiger, og flere og flere af afgørelserne går

Ankesystemet får skylden

kommunerne imod - ergo er der noget galt med ankesystemet.

Som led i den årlige økonomiaftale er det nemlig blevet aftalt,

Var der nogen, der sagde Erasmus Montanus-logik? Det kunne jo

at regeringen skal søge tilslutning til ny lovgivning, som sikrer

tænkes, at disse kendsgerninger dækker over, at der er mere at

kommunerne bedre mulighed for at styre økonomien på handi-

klage over, og at den kommunale sagsbehandling er så dårlig, at

capområdet. Og ifølge kommunerne er netop ankesystemet en

man netop derfor bliver underkendt i ankesystemet. Begge disse

stærkt medvirkende årsag til, at udgifterne skrider på handica-

sidste antagelser støttes faktisk af en lang række praksisunder-

pområdet. Derfor indebærer økonomiaftalen blandt andet, at

søgelser fra statsforvaltningerne.

lokale økonomiske hensyn kan spille en langt større rolle, når

At kunne klage - det vil sige at kunne gå til domstolene eller ankesystemet for at få en uvildig vurdering af, om den beslut-

ankesystemet fremover skal tage stilling til klager over udmålingen af hjælp efter Serviceloven.

ning, der er truffet i en sag, holder sig til loven og ikke tillægger

I aftaleteksten hedder det således bl.a., at ”regeringen

andre og usaglige eller uvedkommende forhold en betydning ved

fremsætter lovforslag, der tydeliggør, at såvel faglige som økono-

afgørelsen - er livsnerven i et retssamfund. Derfor er domstolene

miske hensyn skal indgå i konkrete afgørelser efter Serviceloven”.

og ankesystemet kronjuvelerne i ethvert retssamfund.

Videre hedder det, at ”regeringen tydeliggør i lovgivningen, at

Hvis man begynder at politisere eller pålægge domstolene og ankesystemet at tage andre hensyn, end det der er kendt og står i lovgivningen, så er man i den grad ude på et skråplan.

lovligt fastsatte serviceniveauer skal indgå i afgørelsesgrundlaget for ankeafgørelser efter Serviceloven.” Hvis de her citerede formuleringer ikke bare er ligegyldige

Og det er præcist det skråplan, man må frygte, at regeringen og

præciseringer af det, der allerede gælder i dag, så er konsekven-

KL har bevæget sig ud på med den nye økonomiaftale.

sen af de to formuleringer meget vidtgående. Skal en sådan præcisering have nogen effekt på den kommunale økonomi –

18

Spastikeren 4/2011


ud over hvad der allerede er gældende i dag – så kan det kun

Den første og sikreste konsekvens vi vil se af dette er, at

betyde, at regeringen og KL forestiller sig, at ankesystemet skal

borgere med funktionsnedsættelser vil søge mod de kommuner,

tillægge den enkelte kommunes aktuelle økonomiske situation

som har den bedste økonomi og dermed et højere serviceniveau.

afgørende betydning, når der træffes afgørelser efter Servicelo-

Enhver kan sige sig selv, at det ikke er holdbart. Det, KL og re-

ven. En sådan hensyntagen vil i dag blive betragtet som usaglig

geringen har gang i her, er ren sognepolitik, hvor handicappede

og dermed ulovlig.

bliver servicenomader i et kommunalt fedtspil, hvor det gælder

Beskyttelse mod tilfældige og vilkårlige afgørelser er en hovedhjørnesten i al retssikkerhed.

om at sende sorteper videre til naboen. Væk med sognepolitikken Vi har brug for alt andet en snæversynet sognepolitik. Det reelle problem er, at den nuværende finansieringsmodel på handicapområdet er usolidarisk. Det er helt reelt, at nogle kommuner

Serviceloven sat ud af kraft

har svært ved at få pengene til at slå til i forhold til de meget

Det her må m i praksis betyde, at KL og regeringen forestiller sig en

omfattende og dyre hjælpeforanstaltninger. Men det problem

lovgivning, som reelt kortslutter den ret til støtte, som ligger i ny lovgivn

skal jo ikke løses ved, at den enkelte kommune formulerer et lavt

Serviceloven. Hvis det her skal give mening, så er konsekvensen, Servicelove

serviceniveau og dermed reelt blot forsøger at sende aben videre

og Ankestyrelsen skal kunne sige: ”Ja, det kan at kommunerne kommu

til en lidt rigere nabokommune.

være, at du ifølge Serviceloven har behov for og ret til så godt være

Det, der er behov for, er en grundlæggende finansierings-

og så meget meg hjælp, men det ligger ud over vores lokale serviceni-

reform, som fordeler udgifterne til handicapområdet langt mere

det har vi ikke råd til”. Dermed er Serviceloven reelt sat veau, så d

retfærdigt og solidarisk mellem kommunerne. Det er helt urime-

ud af kraft og princippet om, at man får hjælp efter behov, skudt

ligt, at vi af økonomiske grunde skal se kommunerne slås om at

i sænk.

blive fri for handicappede.

Det vil v betyde, at det i sin yderste konsekvens kan blive helt

Derfor skal vi have reformeret finansieringssystemet, så

og vilkårligt, hvad man vil kunne få af hjælp, alt afhæntilfældigt o

alle kommuner bidrager ligeligt og solidarisk til finansieringen af

økonomien tilfældigvis er i den kommune, man gig af, hvordan hvo

handicapområdet – uanset hvor det enkelte menneske med et

opholder sig s i. Og netop beskyttelse mod tilfældige og vilkårlige

handicap måtte vælge at slå sig ned. ●

afgørelser er som nævnt en hovedhjørnesten i al retssikkerhed.

20 år i samarbejde med brugere og sportsudøvere

Udstyr der holder hele vejen rundt

Spastikeren 4/2011

19


NYT OM KURSER

Det vigtigste

var at møde andre familier

Den stod på masser af faglig viden, dygtig børnepasning og netværk med andre familier, da Karin og Henrik Bang sidste år tog familien med på kursus i Spastikerforeningen. Af kursuskonsulent Trine Kamp Larsen

Tre år skulle det tage, før Karin og Henrik Bangs datter Maia fik

Næste skridt blev at melde sig ind i Spastikerforeningen og hurtigt derefter til kurset for familier med et nydiagnosticeret CPbarn. Det var en kæmpe succes: - Det bedste var faktisk at møde andre familier i samme situation, husker Karin. - Vi havde et skønt hold, og der var et dejligt sammenhold. På det tidspunkt havde vi haft diagnosen et par år, så vi var et lidt andet sted end flere af de andre familier, og vi kunne hjælpe og støtte hinanden.

diagnosen cerebral parese (CP). Et par år tidligere var parret blevet forældre til Phillip, og det stod lysende klart, at Maia slet ikke

Meldte sig ind

udviklede sig i samme hast som broderen havde gjort, på trods af

- Vi havde også allerede gjort os en del erfaringer, og det første

at hun gjorde indledningsvise forsøg på at lære at gå.

chok havde lagt sig, og det var rart at være af sted med det over-

Da parret selv opdagede, at hun nok havde CP efter at have

skud, mener Karin, som ikke er i tvivl om, at samværet med de

læst sig til det på nettet, var det nærmest en lettelse, fortæller

øvrige familier var meget værdifuldt. Dét, at være i et forum, hvor

Karin:

CP er hverdagen, og ikke noget ekstraordinært, som mange oftest

- Vi havde været alle tænkelige diagnoser igennem, og lægerne havde malet fanden på væggen. Alle muligheder blev

oplever hverdagen, var ekstremt givende. Mens det, at skabe sociale netværk, er et stort fokuspunkt,

vendt og drejet. Så da vi fik bekræftet, at det ”bare” var CP, var

er den grundlæggende tanke om Spastikerforeningens kurser, at

vi faktisk lettede. Dét, at få en diagnose og kunne gå videre med

de også skal have et højt, fagligt indhold. Deltagerne skal ikke

den nye viden, var en stor lettelse. En diagnose var til at forholde

kun have sjove, sociale oplevelser, og måske nye venner, med

sig til, og nu kunne der gøres noget ved det.

hjem, men også have lært noget og gerne på en måde, som ruster familierne til en lettere hverdag efter weekendkurset. Og

heldigvis for familien Bang var det faglige indhold også helt i top.

Det bedste var faktisk at møde andre familier i samme situation.

Hele familien Bang var samlet til familiekursus, hvilket har skabt et godt netværk.

20

Spastikeren 4/2011


NYT OM KURSER - Oplæggene spillede så fint sammen, vi fik super god rådgivning, hele weekenden var rigtig godt sammensat, så det

ANDRE KURSER

var en meget glad familie, som tog hjem mod Amager igen om søndagen. Vi fik så god rådgivning, at vi langt hen af vejen føler

”På egne ben”,

os godt klædt på til de udfordringer, som livet i en CP-familie

Hou Søsportscenter 18.-20. november 2011.

også giver, fortæller Karin, som, efter at have fået vredet armen rundt, fremhæver én oplevelse som blandt de bedste. Det var

Madlavning, rengøring og økonomi. Der er udfordringer

børnepasningen.

nok, når man bor for sig selv, hvad enten man bor alene

- Det fungerede bare så fint. Vi havde da, ligesom mange

eller i et botilbud. Dette weekendkursus giver en introduk-

andre forældre, været lidt spændte på, hvordan det ville være at

tion til nogle af de ting, der følger med at have sit eget

aflevere sine børn til fremmede mennesker, men det kørte smad-

hjem. På en overskuelig måde gennemgår vi, hvordan man

dergodt, og vi var meget imponerede over, så dygtige børnepas-

systematiserer dagligdags opgaver som indkøb, tøjvask,

serne var – og hvor mange de var.

økonomistyring og transport. Målgruppen er mennesker,

Som mor er det jo fantastisk at opleve, at man sagtens kan overlade sine børn til andre, og at de oven i købet kommer glade

som er ved at flytte hjemmefra, eller som allerede bor for sig selv, men som har behov for en hjælpende hånd.

tilbage efter en skøn dag med andre børn. De har haft det godt, og vi voksne kunne koncentrere os om oplæggene. En rigtig win

Info, priser, deadlines og tilmelding hos kursuskonsulent

win situation.

Trine Kamp Larsen på kursus@spastik.dk eller

Og her, et halvt år efter, har familien stadig glæde af det

telefon 38 38 03 11.

netværk, som blev skabt på weekenden. Deltagerne ses nem-

Du kan læse mere om kurset på

lig stadigvæk og har kontakt over Facebook. Til august er der

www.spastikerforeningen.dk

reunion igen. Og Maia, hun har fået skoleudsættelse i et år og går i børnehaven Troldemosen i Gentofte. ●

FAKTA: NYBAGT CP-FAMILIE – HVAD NU? Dato: 28.-30. oktober 2011 og 25.-27. november 2011. Sted: Kurset afholdes på Brogården, Abelonelundvej 40, 5500 Middelfart. Vi tjekker ind fredag kl. 17 og ud igen søndag efter frokost. Undervisere: Socialrådgiver Jens Tamborg, psykolog Leif Nord, sangterapeut Hanne Bøttcher og Anne Petersen. Pris: Kr. 3.500 for deltagere over 12 år. Kr. 3.000 for deltagere 2-12 år. Kr. 2.000 for deltagere under 2 år. Kommunen kan søges om støtte. Tilmelding: Senest 16. september, henholdsvis 19. oktober hos kursuskonsulent Trine Kamp Larsen på kursus@spastik.dk eller telefon 38 38 03 11.

MERE OM KURSET NYBAGT CP-FAMILIE – HVAD NU? Det er altid en stor omvæltning at blive forældre, og ikke mindst når barnet viser sig at have CP. Dette weekendkursus ruster nybagte forældre til livet i en CP-familie. På kurset gennemgås både støtteordninger gennem kommunen samt psykologien bag hele den situation, man står i, når man får at vide, at barnet har CP. Der vil desuden være et oplæg fra en mor med et CP-barn. Afslutningsvis er der et oplæg fra en sangterapeut, som laver øvelser for hele familien. Børnene bliver passet under oplæggene af uddannede og erfarne pædagoger (eller af pædagoger under uddannelse) under ledelse af Lotte Kragh-Müller og Peder Rahbek, der har styret børnepasningen på vores kurser i mange år.

Spastikeren 4/2011

21


“Vi leverer også til de kendte og kongelige, hvis de ringer “ tlf: 70

10 17 55

Mini Crosser M1 Kom og prøvekør vores nye Mini Crosser M1 Vi holder Åbent Hus den første fredag i måneden fra kl.12.00 – 15.00 eller efter aftale, på Enggårdvej 7, 7400 Herning. Få en prøvetur og en snak med en af vore erfarne konsulenter.

:LUNLUZPNLYNVKUH[[PS.Y` *U\3HGHUVHQInUKM OSDIHQPRGHUQHVHQJWLOHQVPHUWHIULQDW

´'HWHUI¡UVWHJDQJMHJ IULYLOOLJW KDU ODJW PLJ L HQ VHQJXGHQDWVNXOOHGHWµ *U\3HGHUVHQ1 VWYHG

(IWHUHWKDOYWOLYVU\JOLGHOVHUEHJ\QGHURJVOXWWHU*U\3HGHUVHQVGDJQXVPHUWHIULW 'HQnULJHVSDVWLNHUKDUHIWHUIHPRSHUDWLRQHULU\JJHQVY UHVPHUWHU6PHUWHU VRPYDUV UOLJWNUDIWLJHQnUKXQVNXOOHEHY JHVLJWLOHOOHUIUDVLQVHQJ 'HWYULGGHWJDYQnUMHJVNXOOHGUHMHVLQGLVHQJHQJMRUGHPHJHWRQGW VLJHU*U\3HGHUVHQ 0HQLGDJHUGHWDQGHUOHGHV(IWHUDWKDYHRYHUY UHWKYRUVPHUWHIXOGRJDQVWUHQJ HQGHGHWYDUIRU*U\3HGHUVHQDWNRPPHLVLQDOPLQGHOLJHSOHMHVHQJEHYLOJHGH 1 VWYHG.RPPXQHHQ5RWR)OH[VHQJWLO*U\3HGHUVHQ 6HQJHQKDUHQIHPGHOWOLJJHÁDGHVRPNODUHUKHOHO¡IWHRJURWDWLRQVEHY JHOVHQ 'HQ·KHQWHU·VnDWVLJH*U\3HGHUVHQLN¡UHVWROHQ²RJOHYHUHUKHQGHWLOEDJHLJHQ HIWHUV¡YQHQ -HJKDURYHUKRYHGHWLQJHQVPHUWHUQnUMHJVNDOLVHQJ'HWHUHQHQRUPIRUVNHOL PLWOLY2JVnHUGHWRJVnGHMOLJWDWVHQJHQKDUJMRUWPLJPHUHVHOYKMXOSHQVLJHU *U\3HGHUVHQ

'31*368 ()7-+2 6WRUHJDGH‡/XQGHUVNRY‡7HO‡)D[‡ZZZFRPIRUWGHVLJQGN‡LQIR#FRPIRUWGHVLJQGN

22

Spastikeren 4/2011


ASK / TEMA

Kan man snakke med en person som ikke kan tale? Her er der mere viden at hente

Ja, man kan anvende ASK, der er en forkortelse for alternativ og supplerende kommunikation. Af Emmy Kjelmann

• Kommunikation er helt afgørende for alle menneskers udvikling. • Alle har noget, de gerne vil fortælle – når omgivelserne bliver dygtige til at se det. • Der findes mange andre måder at kommunikere på end tale.

Et godt kommunikativt miljø

mentative and Alternative Communi• VIKOM Videnscenter om Kommuni-

Sproget udvikles i samvær med andre.

kation og Multiple Funktionsnedsæt-

Det udvikles på samme måde hos per-

telser hos Børn og Unge uden et

soner med funktionsnedsættelser, hvor

Talesprog: www.vikom.dk

alternative og supplerende kommunika-

• Hjælpemiddelinstituttet: www.hmi.dk

tionsmåder er nødvendige i samspillet

• Informationsfolder om ASK kan

med andre. Personer, der ikke udvikler

downloades fra én af disse sider

et tilstrækkeligt forståeligt talesprog, har

samt fra www.oesterskoven.dk

brug for at være sammen med andre,

ASK er en fælles betegnelse for de mange

der anvender alternative og supplerende

måder, man kan kommunikere på, hvis

kommunikationsformer, og som kan være

talen ikke er tilstrækkelig. Eksempler på

gode rollemodeller.

til tale. Kommunikationspartneren kan

mark, International Society for Augcation: www.isaac.dk

Hvad er ASK?

ASK er brug af mimik, kropssprog og tegn

• Interesseorganisationen ISAAC Dan-

For at støtte sprogudviklingen hos børn, der ikke taler, er det vigtigt at star-

• Norske hjemmesider: www.isaac.no og www.ask-loftet.no • Svenske hjemmesider: www.isaac-sverige.se • Information om VISO: www.servicestyrelsen.dk

stille sig til rådighed med kommunikati-

te så tidligt som muligt med at anvende

• Information om lovgivning:

onsstrategier, som kan støtte personen

ASK. Man skal ikke bare vente og se, om

www.retsinformation.dk

uden talesprog i at komme til orde. ASK

talen kommer af sig selv. Brugen af ASK

kan også omfatte brug af hjælpemidler

er ingen hindring for, at barnet senere

som udpegningstavler eller bøger med

kan udvikle talesprog. Faktisk viser forsk-

og muligheder for alternative og sup-

grafiske symboler og fotos, samt teknisk

ning, at ASK kan fremme udviklingen af

plerende kommunikationsformer skal der

udstyr som f.eks. talemaskiner og compu-

talesprog.

laves en kommunikativ udredning. Det

tere med særligt udviklede kommunikationsprogrammer.

At udvikle gode kommunikations-

For at undersøge en persons behov

sker enten gennem kommunens PPR-

former til en person, der ikke kan tale,

rådgivning eller gennem den kommunale

er en lang proces, der i princippet aldrig

sagsbehandler. En udredning skal altid foregå i

Behovet kan være meget forskelligt

stopper. Personen, omgivelserne og

For personer, der slet ikke kan tale, er det

teknologien udvikler sig, så der vil livet

samarbejde med nære personer omkring

nødvendigt at finde et alternativ til tale-

igennem være behov for at tilpasse og

barnet og skal have fokus på de rela-

sproget. For andre vil der være behov for

udvikle kommunikationsformen.

tioner og miljøer, personen indgår i. I særlige tilfælde kan der henvises til VISO

at anvende et supplement til et talesprog, der er svært at forstå. Det er sjældent,

Fysiske barrierer kan overvindes

- Den nationale videns- og specialrådgiv-

at der findes én kommunikationsløsning,

Personer, der ikke kan tale, kan også

ningsorganisation.

der kan bruges i alle situationer. Der er

have fysiske vanskeligheder. Dette kan

forskel på, hvilken situation man befinder

give problemer med at bruge en anden

en informationsfolder om ASK, udarbej-

sig i, hvem man snakker med, og hvad

kommunikationsform. Det kan f.eks.

det i juni 2009 af Anna Voss, IKT-grup-

man snakker om. I nogle situationer kan

være svært at pege på en tavle, udføre

pen, Marselisborgcentret, Århus, Dorte

det f.eks. være lettest eller mest hensigts-

tegn eller at bruge almindelig mus og

Haubro Uhrbrand, Hjælpemiddelcentralen

mæssigt at benytte tegn og kropssprog,

tastatur til en computer. Der findes

Esbjerg, Jette Bach, Rosenvængets Skole

i andre situationer er det bedst med

mange løsningsmuligheder. I alle tilfælde

Viborg, Emmy Kjelmann, Behandlings-

kommunikationshjælpemidler. Målet med

gælder det om at finde de kommunika-

centeret Østerskoven Hobro. Folderen

kommunikationshjælpemidler er altid at

tionsmåder, der er lettest for personen

er udgivet i samarbejde med Hjælpemid-

udvide mulighederne for kommunikation

og for samtalepartneren at anvende og

delinstituttet, ISAAC Danmark, VIKOM og

– ikke at erstatte eksisterende.

at forstå.

Servicestyrelsen. ●

Denne artikel består af uddrag fra

Spastikeren 4/2011

23


ASK / TEMA

Hvorfor forstod I mig ikke? I 17 år var hun afhængig af, at andre gav hende en stemme, men for to år siden fik den nu 20-årige Janni Roldsgård endelig sin egen. En kombination af viljestyrke, teknologi og menneskelige kompetencer betyder, at hun ikke længere behøver en tolk for at sludre med veninderne eller sætte ord på drømmen om at skrive en bog. Af Pernille Bonne Rasmussen, Hjælpemiddelinstituttet

- De ord, som jeg ikke kunne sige, ku’

selvstændigt kommunikationshjælpemid-

Janni Roldsgård, som noget af det første,

fylde et helt byggeri. Jeg ønsked’ I sku’ se

del og undervisning i at bruge det, men

formulerede ordet ‘tak’.

mig, se mig...

uden held.

Ordene akkompagneres af guitar

“Jeg er ked af, at ti år blev spildt”,

En fjollet tøs

og synges til tonerne af Melodi Grand

”det kan få mig til at græde”, og ”det kan

Janni Roldsgård fik bevilget den øjensty-

Prix-hittet ’Danse i måneskin’. Publikum

gøre mig så vred,” lyder det blandt andet

rede computer Rolltalk og kan med den

rammes af sangen fra podiet i Vingsted-

i hendes sang, om frustrationerne over

både styre fjernsyn, dvd og iPod, sende

centrets auditorium, hvor 20-årige Janni

de mislykkede forsøg.

sms’er til sin familie, fyre kvikke bemærk-

Roldsgård sammen med sit team på Behandlingscentret Østerskoven er i gang med at fortælle sin historie på ISAACkonferencen 2011. Janni Roldsgård har spastisk cerebral parese i svær grad, og hendes team består af en fysio-, en ergo- og en musikterapeut, en pædagog, en lærer og en kommunikationsvejleder. Janni Roldsgård

ninger af til personalet i forbifarten og

Det var tydeligt, at hun havde store uudnyttede kompetencer, og at hun burde have nogle bedre kommunikationshjælpemidler.

samle på sjove lydklip som f.eks. citater

Som 17-årig blev Janni Roldsgård

forledes til at tro, at lykken er gjort med

af havenisserne i Viasats reklamer. Og ikke mindst kan hun sludre med sine veninder, uden at hun behøver have familie eller personale til at stå ved siden af og oversætte via blisstavler og andre manuelle redskaber. Man må dog ikke en øjenstyret computer.

sidder i kørestol og har ikke et alminde-

udredt af VISO (Den nationale videns- og

ligt talesprog, men kan kommunikere ved

specialrådgivningsorganisation), for at

hjælp af en øjenstyret computer.

vurdere hendes fremtidige muligheder.

Der skal teamwork til

Kommunikationsvejleder Emmy Kjelmann

- Der findes desværre masser af eksem-

Før det kommunikerede hun gennem

var en del af det faglige team, der ikke

pler på, at en Rolltalk ikke bliver brugt til

taletavler og symbolsproget bliss, som

havde svært ved at se et potentiale.

andet end at lægge syvkabale på, minder

Computeren har hun haft i to år.

hun lærte af sin mor og i sin børnehave.

- Janni blev af sin specialskole be-

Emmy Kjelmann om og understreger,

At få en selvstændig stemme har ændret

tragtet som dårligt begavet. Men det var

at teknologien kræver, at de fagfolk og

hendes liv, men Janni Roldsgårds historie

tydeligt, at hun havde store uudnyttede

pårørende, der omgiver personer med

er ikke fortællingen om, at computeren

kompetencer, og at hun burde have nogle

funktionsnedsættelser, som f.eks. Janni

alene har gjort forskellen. Det har krævet

bedre kommunikationshjælpemidler, siger

Roldsgård, sætter sig ordentligt ind i de muligheder, teknologien åbner for.

et godt samarbejde mellem personerne

Emmy Kjelmann til konferencedeltagerne

omkring hende, hårdt arbejde og masser

og forklarer, hvordan Janni Roldsgård selv

af tålmodighed.

demonstrerede sit intellekt, da hun blev

tid på at tackle de udfordringer, teknolo-

præsenteret for en øjenstyret computer

gien også medfører.

Når tavshed ikke er guld

og hurtigt fangede fidusen.

De skal også være villige til at bruge

- Vi vil ikke trætte forsamlingen med

- Alle, øje, vand, bryder Janni

teknisk bøvl, men lad os bare sige, at det

om at lære at læse og skrive. Hun og

Roldsgård med sin talesyntese ind, da

kræver stor tålmodighed af alle parter og

hendes forældre forsøgte flere gange at

Emmy Kjelmann fortæller, hvor rørt hun

et godt samarbejde med leverandørerne,

få bevilget en computer eller et andet

og de øvrige tilstedeværende blev, da

fortæller Emmy Kjelmann og teamet.

Hele sin skoletid drømte Janni Roldsgård

24

Spastikeren 4/2011


Efter ti spildte skoleår er Janni nu på sporet af sit mål: At kunne lære at læse og skrive. Foto: Klaus Lasvill-Mortensen, Hjælpemiddelinstituttet

at kunne komme af med det. Trykt sort

ikke få ordene frem, da hun bagefter skal

blemer med siddestilling i den elektriske

på hvidt efterlader de et uudsletteligt

takke for forestillingen. Janni Roldsgård

kørestol.

indtryk.

kigger ud på publikum, smilende, fordi

Med til historien hører også pro-

Fysioterapeutiske, neurologiske og ortopædkirurgiske (for)undersøgelser.

Der er fugtige øjenkroge i auditoriet,

hendes historie nu bliver fortalt. ●

og konferencens ordstyrer kan næsten

Operationer og den spasticitetsdæmpende medicin Janni Roldsgård konstant

Hjælpemiddelinstituttet

får pumpet ind i rygmarven for at dæmpe spasmerne, så hun bedre kan styre computeren og måske endda på sigt styre sin stol med den ene hånd. Heldigvis overstiger gevinsten langt problemerne. Janni Roldsgård er i gang med at opfylde drømmen om at lære at læse og skrive – med alfabetet i stedet for kommunikationssymboler. Det bringer hende et skridt videre i opfyldelsen af

Artiklen om Janni Roldsgård er også publiceret i programmet for Hjælpemiddelinstituttets HITmesse 2011. HITmesse er en årligt tilbagevendende konference om og udstilling af informations- og kommunikationsteknologiske løsninger til personer med kommunikative, kognitive og fysiske funktionsnedsættelser. Hjælpemiddelinstituttet er et landsdækkende videnscenter og en del af den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). Hjælpemiddelinstituttet udvikler og formidler viden om, hvordan hjælpemidler og andre teknologiske løsninger kan bidrage til at inkludere og skabe bedst mulige vilkår i samfundet for personer med funktionsnedsættelser.

endnu en drøm, nemlig at skrive en bog. Den skal handle om hendes egen historie, så andre i samme situation måske undgår

kommunikation.hmi.dk

at spilde ti år af deres liv med at råbe op

Online-netværket kommunikation.hmi.dk er Hjælpemiddelinstituttets faglige

uden at blive forstået. Indtil videre må hun

online-netværk for fagpersoner, der arbejder med informations- og kommuni-

nøjes med at kalde sig selv sangskriver.

kationsteknologiske løsninger til mennesker med kommunikative og kognitive funktionsnedsættelser.

Ikke et øje tørt

Netværket samler information og viden på området og stiller en platform

Teksten til Janni Roldsgårds sang vises på

til rådighed for videns- og erfaringsudveksling og giver samtidig dets deltagere

PowerPoint på lærredet bag podiet, mens

mulighed for juridisk vejledning.

hendes musikterapeut synger og spiller. Med ordene har hun indkapslet følelsen

Læs mere om netværket og vilkår for deltagelse på www.kommunikation.hmi.dk

af at have en masse på hjerte, men ikke

Spastikeren 4/2011

25


ASK / TEMA

Alle har ret til at kommunikere Marina og Soffi er ergoterapeuter i JonstrupvangBebyggelsen. Da Kim flyttede ind, fik de en opgave, de ikke havde prøvet at løse før. De skulle sætte sig ind i hans måde at kommunikere på, bl.a. ved hjælp af en talemaskine. Af Birgitte Brandt og Vibe Lund Jensen

Mødet med Kim har været en rejse ind i

talecomputeren har han altid et tilgæn-

laminere, programmere og implementere

en ny verden, som har skærpet Marina

geligt ordforråd og sin livshistorie med

systemerne.

og Soffis fokus på vigtigheden af kom-

sig, og dermed også en vigtigt del af sin

munikationsmuligheder til mennesker

identitet.

Da Kim flyttede til Jonstrupvang, lagde hans tidligere bosted stor energi

uden talesprog.

i overleveringen. Vejledninger blev nedUd af tilskuerrollen

fældet, netværksmøder blev holdt, og da

Kim let navigerer rundt i den symbolba-

For knapt fem år siden var Kim en meget

Kim flyttede fra Jylland til Sjælland, søgte

serede opsætning på talecomputeren.

stille, afventende ung mand, som ofte

man hans fraflytterkommune om midler

Han kan vælge samtaleemne og besvare

befandt sig i en tilskuerrolle. Han kunne

til at hyre en kommunikationskonsulent

åbne spørgsmål som f.eks. "Hvad har

ikke kommunikere om noget, omgi-

fra det lokale Kommunikationscenter i

du lavet i dag?" Kim stopper folk på

velserne ikke forventede eller havde

Hillerød, som kunne støtte op omkring

gangen, hvis han lige vil snakke. Han er

bragt på bane. Men Kim var heldig at

implementeringen. De nye fagperso-

meget socialt interesseret og spørger

møde kompetente ildsjæle, der forstod

ner skulle introduceres til Kims brug af

f.eks. til personer, der er syge, og hvor-

vigtigheden af at kunne kommunikere så

kommunikationssystemet og ikke mindst

når de kommer igen. Han kommenterer

frit og selvstændigt som muligt. På hans

deres rolle som nærmeste samtalepart-

samtaler og giver sin mening til kende

tidligere bosted udviklede man sammen

nere og ansvarlige for videreudvikling af

– som da usb-stikkene ikke virkede på

med Kim det kommunikationssystem,

systemet. En stor opgave, som ingen af

hans computer: ”Jeg siger min mening/

som han bruger i dag. Vejen var lang. Fra

dem havde prøvet før.

irriterende!”. I huset, hvor Kim bor,

øjenpegebog, over stationær computer

hører de ham tit fortælle om personer

til talecomputer, et hav af netværksmø-

med et færdigudviklet system, men at

og oplevelser fra før, han flyttede ind

der og samarbejde mellem Kim, fagper-

systemet nærmere var at opfatte som en

for halvandet år siden. At kunne mindes

soner og pårørende undervejs, bevil-

proces, vi nu skulle medvirke i, fortæller

og tale om fortiden er lige så vigtigt

lingsansøgninger til kommune og en god

Marina, og Soffi supplerer:

for Kim, som det er for alle andre. Med

portion personaletimer til at opbygge,

De to ergoterapeuter fortæller, at

- Vi opdagede, at Kim ikke kom

- Vi var en stor gruppe fagpersoner, der fik fælles undervisning, hvilket gav ergoterapeuter og pædagoger fælles forståelse for den nødvendige indsats. Marina og Soffi er enige om, at netop Kims indflytning rettede deres fokus mod vigtigheden af kommunikationsmuligheder. Da Kim flyttede ind, var ASK et område, de ikke havde nogen forhåndsviden om. De var ikke rustet til

Selv om Kim ikke har noget talesprog kan han godt føre ordet i kommunikationen med ergoterapeuterne Marina og Soffi.

26

Spastikeren 4/2011

denne del af jobbet fra deres grunduddannelse, og pædagogerne er i samme situation, bemærker de. Kommunikations-team Marina og Soffi er blevet ildsjæle. De er


ASK / TEMA ASK-tovholdere, dvs. de bl.a. program-

ning i vores organisation, så vi må selv

Kim har været heldig at møde nysgerrige

merer Kims talemaskine, når pædago-

finde ud af, hvad der er vigtigt, og hvilke

og kompetente ildsjæle, og han fik sine

gerne opdager ord eller sætninger, han

kurser vi kan søge, understreger de.

kommunikationsmuligheder med sig, da

har brug for. De to ergoterapeuter er i gang med

- Selvom ergoterapeuterne har gode forhold her, fordi vi har tid til at

han flyttede. Langt fra alle med komplekse kommunikationsbehov oplever dette.

at etablere et lille kommunikationsteam

’nørde’ med kommunikationstiltagene,

på Jonstrupvang, som specialiserer sig i

må vi stadig kæmpe for at blive uddan-

Tilfældighedernes spil

ASK. Der er mange af de mennesker, de

net. Vi søger kurser i konkurrence med

Fagpersonerne nærmest omkring dem

dagligt møder på deres arbejde, som har

mange andres kursusinteresser, der ikke

har ansvaret for at tilgodese deres kom-

særlige kommunikationsbehov, der skal

har med kommunikation at gøre.

munikationsrettigheder, men hverken stat

imødekommes. For det er gennem kom-

Marina og Soffi undrer sig over,

eller kommuner har klare retningslinjer

munikation med andre, man bliver en

at Region Hovedstaden forlanger, at

for, hvordan de bliver rustet til at løfte den

del af det sociale fællesskab, og jo bedre

de skal kunne afdække og beskrive

vigtige opgave. Tilfældighederne råder,

kommunikationsmuligheder man har,

beboernes kommunikationsmåder og

specialviden er person- og ildsjælsbåren og

des bedre forudsætninger har man for at

behov, uden at Regionen samtidig giver

ikke forankret organisatorisk, hvorfor en

påvirke samtalen, opnå selvbestemmelse

uddannelsesmuligheder til at kunne

stor gruppe medborgeres kommunikations-

i eget liv og deltagelse i samfundslivet

varetage opgaven. De ved, at det kræver

rettigheder på ingen måde er sikret.

på lige fod med alle andre.

specialviden at iværksætte kommunika-

FNs Handicapkonvention omfatter

tionsmuligheder for et menneske med

også mennesker med multiple funktions-

man gør andre steder, læser artikler

komplekse kommunikationsbehov, og i

nedsættelser uden et talesprog. Men der er

og søger ledelsen om kurser indenfor

praksis er specialviden ingen selvfølge -

brug for særlig fokus og specialiseret ind-

området.

det får kun ildsjæle, der selv ser lyset og

sats, for at ideologi kan blive til praksis, så

opsøger den.

deres kommunikationsrettigheder sikres. ●

Soffi og Marina afsøger, hvordan

- Vi kan ikke søge opad efter vejled-

Implementering af FN’s Handicapkonvention Alle har behov for kommunikationsmu-

handicapkonventionen har udarbejdet

og indsats på ministerielt, regionalt og

ligheder. Rettigheden til så selvstændige

fine nye handicappolitikker, mangler

kommunalt niveau.

kommunikationsmuligheder som muligt

Danmark stadig en bæredygtig strategi

understreges i FN’s konvention om ret-

for, hvordan ideologi føres ud i praksis.

tigheder for personer med handicap. Men

Aktuelt er der store forskelle på

hvordan kan vi sikre, at konventionens

fagekspertisen omkring mennesker med

fine ideologi bliver ført ud i praksis?

svære kommunikative funktionsnedsæt-

Som deltagerstat i FN’s Handicap-

telser. Der mangler viden og kunnen om

• Øget inddragelse af de berørte borgere selv evt. med hjælp fra deres pårørende. • Øgede uddannelsesmuligheder på relevante grunduddannelser og på specialiseret niveau. • Prioritering og efterspørgsel efter viden

konvention har Danmark sammen med 99

ASK (Alternativ og Supplerende Kommu-

om ASK ved ansættelse af personale.

andre lande, og senest hele EU som re-

nikation), og der er utilstrækkelig adgang

• Etablering af tværfaglige kommunikati-

gional instans, bl.a. tilsluttet sig at skulle

til personligt tilpassede kommunikations-

”træffe alle passende foranstaltninger til

muligheder på tværs af de miljøer, man

at sikre, at personer med handicap kan

færdes i.

onsteams i fagmiljøerne. • Grundig overlevering af viden fra gammelt til nyt personale i forbindelse med miljøskift.

udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage

Der er brug for:

og meddele oplysninger og tanker på

• Øget fokus på kommunikation.

For Kim blev der gjort en særlig og omfat-

lige fod med andre og ved alle former

• Øget bevidsthed om omgivelsernes

tende indsats ud over det sædvanlige, og

for kommunikation efter eget valg […]”. (Artikel 21). Fra ideologi til praksis Selvom mange kommuner i kølvandet af

ansvar som samtalepartnere. • Øgede forventninger, tillid og støtte til

miljøskiftet blev en succes. Hans historie er et mønstereksempel på den nødven-

mennesker med kommunikationsvan-

dige indsats, der bør sikres som en rettig-

skeligheder.

hed frem for at være et særtilfælde. ●

• Retningslinjer for faglige kvalifikationer

Spastikeren 4/2011

27


ALT UNDER ÉT TAG

HOS ŚĂŶĚŝͲŵŽďŝů͘ĚŬ ,ŽƐ,ĂŶĚŝDŽďŝůĨĊƌĚƵŚũčůƉƟů ĂƚŬƆďĞĚŝŶŚĂŶĚŝĐĂƉďŝů͘sŽƌĞƐ ĚLJŐƟŐĞ͕ĞƌĨĂƌŶĞŬŽŶƐƵůĞŶƚĞƌ ŐƵŝĚĞƌĚŝŐŚĞůĞǀĞũĞŶĨƌĂĂŶƐƆŐͲ ŶŝŶŐŽŐĂĨƉƌƆǀŶŝŶŐƟůƵĚůĞǀĞƌŝŶŐ ĂĨĚĞŶĨčƌĚŝŐĞďŝů͘ Ŷ ƐƚŽƌ ĨŽƌĚĞů ǀĞĚ Ăƚ ǀčůŐĞ ŽƐ Ğƌ͕ Ăƚ ĂůůĞ ǀŽƌĞƐ ĂĨĚĞůŝŶŐĞƌ ŚĂƌ ŵĂŶŐĞĚĞŵŽͲďŝůĞƌ͘ĞƚŐŝǀĞƌĚŝŐ ŵƵůŝŐŚĞĚĨŽƌĂƚƉƌƆǀĞŵĞŐĞƚĨŽƌͲ ƐŬĞůůŝŐĞďŝůĞƌͶƐĊĚĂŶĂƚĚƵŬĂŶ ĨĊ ĚĞŶ ůƆƐŶŝŶŐ ĚĞƌ ƉĂƐƐĞƌ ĚŝŐ ďĞĚƐƚ͘

,ĂŶĚŝDŽďŝůĞƌŶLJĨŽƌŚĂŶĚůĞƌĂĨ^ƉĂĐĞƌŝǀĞ͖ŵŽĚĞƌŶĞƌƵŵƚĞŬŶŽůŽŐŝŽǀĞƌĨƆƌƚƟůĚĂŐůŝŐͲ ĚĂŐƐďƌƵŐŝďŝůĞƌ͘ƵŬĂŶƐƚLJƌĞĚŝŶďŝůŵĞĚƐŵĊůĞƩĞďĞǀčŐĞůƐĞƌ͘

28

,ĂŶĚŝDŽďŝů ĂŐŐĞƐŬčƌǀĞũϰϴ ϳϰϬϬ,ĞƌŶŝŶŐ

,ĂŶĚŝDŽďŝů &ĂďƌŝŬƐƉĂƌŬĞŶϰʹϲ ϮϲϬϬ'ůŽƐƚƌƵƉ

,ĂŶĚŝDŽďŝů sŝĚĂůƐǀĞũϰ ϵϮϯϬ^ǀĞŶƐƚƌƵƉ

,ĂŶĚŝDŽďŝů /ŶĚƵƐƚƌŝǀĞũϮϮ ϲϳϲϬZŝďĞ

,ĂŶĚŝDŽďŝů &ĂďƌŝŬƐǀĞũϮϮ ϳϬϬϬ&ƌĞĚĞƌŝĐŝĂ

,ĂŶĚŝDŽďŝů sĞũůďũĞƌŐǀĞũϭϴ ϴϮϰϬZŝƐƐŬŽǀ

ϵϳϭϮϵϲϮϮ

ϰϯϮϬϱϳϬϬ

ϵϲϵϲϭϱϮϮ

ϳϲϴϴϭϴϬϬ

ϳϱϵϯϭϳϬϬ

ϴϳϯϭϰϲϬϬ

,ĞƌŶŝŶŐΛŚĂŶĚŝͲŵŽďŝů͘ĚŬ

<ŽďĞŶŚĂǀŶΛŚĂŶĚŝͲŵŽďŝů͘ĚŬ

ĂůďŽƌŐΛŚĂŶĚŝͲŵŽďŝů͘ĚŬ

ZŝďĞΛŚĂŶĚŝͲŵŽďŝů͘ĚŬ

&ƌĞĚĞƌŝĐŝĂΛŚĂŶĚŝͲŵŽďŝů͘ĚŬ

ĂƌŚƵƐΛŚĂŶĚŝͲŵŽďŝů͘ĚŬ

Spastikeren 4/2011


ASK / TEMA

Hvad er ISAAC? Året 1983 blev startskuddet for dannelsen af ISAAC, der er en forkortelse for International society for Augmentative and Alternative communication - også kaldet AAC. Af Frank Dalhoff

Denne forenings berettigelse aflæses i

ference, som ISAAC International står for,

dan man har det. Derfor er arbejdet med

vedtægternes § 2, som er ISAAC-Dan-

sammen med den lokale Isaac forening i

at finde måder, hvorpå denne gruppe

marks formålsparagraf. Formålet er at

det land, hvor konferencen afholdes. Det

mennesker kan kommunikere med om-

støtte ISAAC's bestræbelser på at fremme

er et af stederne, hvor man har chancen

verdenen, særdeles betydningsfuldt. Som

udviklingen for kommunikationshandi-

for at etablere kontakter til videnshavere

jeg tit har sagt, er det at kommunikere så

cappede inden for området alternativ og supplerende kommunikation. Herunder skal foreningen virke for at fremme

Alle ved, hvor vigtigt det er at kunne udtrykke sig om sine behov.

rundt om

afgørende for mennesket, at man i nogle

i verden.

lande bruger isolation, og derved nægtel-

Herudover

se af denne ret, som tortur. Derfor er det

har man

vigtigt, at man bruger ISAAC meget bredt,

chancen

fra kropssprog, ’blikrettethed’, mimik til

for at høre

talemaskiner og meget andet for at give

foredrag af

personer uden et verbalt sprog mulighed

høj faglig

for at give udtryk for deres følelser.

udbuddet og spredningen af informatio-

karakter. På samme måde har vi i ISAAC

ner vedrørende dette tværfaglige område.

Danmark vores årlige konference, som

forskning, men indsamler viden om kom-

ligeledes har et højt fagligt indhold (se

munikationshjælpemidler og metoder,

programmet på www.Isaac.dk).

som formidles gennem kurser og konfe-

ISAAC-Danmarks mål søges opnået gennem formidling af oplysninger om

ISAAC laver som sådan ikke egentlig

den internationale udvikling til brug for

Jeg kan ligeledes nævne, at ISAAC for

rencer og gennem vores netværk. Det er

danske forhold. Udviklingen og udspre-

nogle år siden blev udpeget til NGO Orga-

jo netop et af ISAAC’s formål at udbrede

delsen af ISAAC skulle vise sig at gå

nisation med alt hvad dette indebærer.

og formidle kendskabet til området. Du

hurtigere end forventet. Organisationen

ISAAC’s store styrke er tværfaglig-

tæller i dag omkring 3700 medlemmer

hed, der spænder fra taleterapeuter,

fordelt på ca. 60 lande. I 1989 blev ISAAC

pædagoger, teknikere,

Danmark etableret. Det er et vigtigt skud

producenter til brugere,

for os uden et verbal sprog i Danmark, da

forælder m.fl. Det bety-

ISAAC’s fornemste opgave, som nævnt er,

der, at der kan komme

at fremme udviklingen indenfor alternativ

mange vinkler på det

kommunikation samt at støtte menne-

at være bruger af og

sker med talehandicap.

hjælper til personer,

kan læse mere om ISAAC på: www.isaac.dk ●

som bruger AAC/ASK. Verdensomspændende organisation

Organisationen er så

ISAAC Danmark er en pæn del af den

unik, fordi den har så

verdensomspændende organisation med

mange faglige grupper

ca. 240 medlemmer, som har mulighed

i sin medlemsskare.

for at udveksle erfaringer gennem det netværk, som ISAAC kan tilbyde. ISAAC er

Stor betydning

en uafhængig og ikke statslig organisati-

Startskuddet i 1983

on, der bygger på frivilligt socialt arbejde.

havde - og har fortsat

Ligesom på internationalt plan, opstod

- en stor betydning

der på samme måde her i landet, lidt ef-

for mennesker, der er

ter lidt, et godt stort tværfagligt netværk.

uden et verbalt sprog.

På den måde har medlemmerne en stor

Alle ved, hvor vigtigt

mulighed for at hente viden på nationalt

det er at kunne udtryk-

og internationalt plan.

ke sig om sine behov,

Der afholdes hvert andet år en kon-

ja bare at fortælle hvor-

ISAAC’s fornemste opgave er at fremme udviklingen indenfor alternativ kommunikation samt at støtte mennesker med talehandicap, understreger Frank Dalhoff.

Spastikeren 4/2011

29


Dennis er en glimrende eksponent for teorien om, at det kan nytte noget at kæmpe for en sag.

En vigtig afgørelse – ikke kun for Dennis Dennis Junkuhn er 25 år. Han har cerebral parese i svær grad, og han skal have hjælp til alt.

medhold i, at man uanset øvrige plejeforhold er berettiget til støtte til alternativ supplerende kommunikation, når man i

Af Frands Havaleschka

væsentlig grad kan blive selvstændig, så

Dennis kan kun kommunikere ved hjælp

offentlige instanser, sine venner og fami-

havde Dennis aldrig opnået en så mar-

af sine øjne. Men denne detalje forhin-

lie, spille spil, tænde og slukke for tv’et,

kant personlig udvikling.

drede ikke, at vi – uden besvær – kunne

skifte kanaler og styre volumenknappen

planlægge og aftale et interview-besøg,

– kort sagt foretage alt det som for andre

Afslag fra kommunen

og endda i sidste øjeblik ændre tid og

synes at være en banal selvfølge.

I fire år, indtil januar 2011, var Dennis

sted.

- Nogle dage kører det bedre end

elev på Egmont Højskolen, hvorefter han

andre, indrømmer Dennis, der giver com-

flyttede i egen lejlighed på Olof Palmes

et eneste ord, så rummer han en god

puteren skylden for at ’flippe lidt ud’ en

Allé i Århus. På højskolen lærte han at

historie, der kan være til inspiration for

gang imellem.

anvende hjælperordning, og nu sørger

For selvom Dennis ikke kan sige

andre. Takket være en stædig indsats og

Han har arbejdet med udstyret i tre

fem faste hjælpere og et par løse vikarer

nogle højteknologiske hjælpemidler er

år, men først for et halvt år siden, hvor

for, at han har støtte indenfor rækkevidde

det nemlig lykkedes ham at skabe en

det blev monteret på elkørestolen, er der

24 timer i døgnet.

høj grad af selvstændighed. Ved hjælp af

sket store fremskridt. Og på spørgsmålet

en øjenstyret computer med trykfølsom

om det er dejligt, at han kan klare det

Kjelmann blev tilknyttet Dennis i slut-

skærm, et kamera, der opfatter hans

meste selv, siger han med øjnene – og

ningen af 2007, og året efter søgte han

øjne, og en tilsluttet telefon kan Den-

sin hjælper:

computer med øjenstyring og køremodul.

Kommunikationsvejleder Emmy

nis styre computeren og surfe rundt på

- Det har jeg det rigtigt godt med.

Ved længere tids afprøvning havde han i

internettet, føre korrespondance med

Men hvis ikke han havde fået

praksis vist, at han i væsentlig grad kunne bliver mere selvstændig. Han kunne bl.a.

Til BLISS-interesserede

selv sende og modtage sms – og på

Da alle Bliss-materialer nu er nødt til at flyttes fra det nuværende lager sælges ordbøger, lærervejledninger og "Palle alene i verden" med 50% nedsættelse.

privat – uden hjælper som tolk.

den måde kommunikere selvstændigt og I april 2009 modtog Dennis afslag

Mange hilsner Anne-Mette Freund Ring nu 45 80 68 59

30

Spastikeren 4/2011

fra kommunen, der mente, at han var kompenseret for hans nedsatte funktionsniveau med hjælperordning døgnet


ASK / TEMA rundt, og at ordningen ogsĂĽ omfattede

beskeden om, at jeg skriver en sms til

hjĂŚlp til kommunikation.

personen, nĂĽr jeg har brug for hjĂŚlp i ste-

opmĂŚrksom pĂĽ, at du ikke helt vil kunne

det for at skal vĂŚre bundet til et bestemt

undvĂŚre det indtil nu anvendte kommu-

Afgørelsen blev anket

tidspunkt. At jeg kan føre en privat sam-

nikationssystem, herunder Bliss kommu-

Dennis ankede afgørelsen til kommu-

tale med mine venner uden en hjĂŚlper

nikationstavlerne.

nen, han skrev bl.a.: â&#x20AC;?Jeg er spastiker.

som bindeledâ&#x20AC;?. Anken blev understøttet af udtalelser

Jeg sidder i en kørestol og kan hverken

"NÌvnet har ved afgørelsen vÌret

Det forhold, at du er afhÌngig af hjÌlp til alle dine fysiske behov i døgnets

kontrollere mit stemmebĂĽnd, mine ben,

fra hjĂŚlpere, lĂŚrere og eksperter. Kom-

24 timer, kan efter nĂŚvnets opfattelse

arme eller andre legemsdele. Faktisk er

munen fastholdt imidlertid afslaget og

heller ikke begrunde, at du ikke er beret-

den eneste del af min krop, som jeg kan

sendte det til Det Sociale NĂŚvn.

tiget til et hjÌlpemiddel, der kan gøre dig

kontrollere fuldstÌndigt, mine øjne. Med

uafhĂŚngig af andre i kommunikations-

dem observerer jeg livet omkring mig, og

NĂŚvnet gav medhold

jeg kommunikerer med omverdenen â&#x20AC;&#x201C; ved

SĂĽ skete der noget. I august sidste ĂĽr

at kigge op nĂĽr jeg siger ja, og ned nĂĽr jeg

traf nÌvnet en afgørelse, der nu har füet

tale om et hjĂŚlpemiddel, der i vĂŚsentlig

siger nej".

afgørende betydning for Dennisâ&#x20AC;&#x2122; mulighe-

grad vil kunne afhjÌlpe de varige følger

der, og som samtidig kan vĂŚre banebry-

af din nedsatte funktionsevne â&#x20AC;&#x201C; evnen til

dende for andre.

at tale â&#x20AC;&#x201C; ligesom det vil vĂŚre en lettelse

Han skrev desuden om sine positive erfaringer med brug af pc-øjenstyring pü

NÌvnet Ìndrede kommunens afgø-

højskolen og den ukendte følelse af frigø-

øjemed. NÌvnet finder süledes, at der er

i hverdagen for dig, da kommunikation

relse, idet de fandt, at et computersystem

er dagligt forekommende. Din hjĂŚlper-

med øjenstyring som et transportabelt

ordning (BPA-ordning) skal sĂĽledes ikke

met, afslĂĽr I mig samtidig muligheden for

kommunikationssystem i vĂŚsentlig grad

erstatte et hjÌlpemiddel, der kan gøre

at udvikle min selvstĂŚndighed og mine

vil kunne afhjÌlpe de varige følger af

det muligt for dig at blive selvhjulpen og

relationer. Udefra synes det mĂĽske ikke

hans nedsatte funktionsevne, ligesom det

uafhĂŚngig af andres bistand/tolkning i

af meget, men for mig er det et kĂŚmpe

i vĂŚsentlig grad kan lette hans daglige

kommunikationssammenhĂŚnge.â&#x20AC;?

skridt pĂĽ vejen til selvstĂŚndighed, at

tilvÌrelse og afhÌngighed. I afgørelsen

jeg kan sende min hjĂŚlper af sted med

hed det bl.a.:

relse fra sine hjĂŚlpere, han havde oplevet. "I det, I afslĂĽr mig computersyste-

WWWEGMONT HSDK

Dennis har nu haft sin øjenstyrede computer siden september 2010. â&#x2014;?

2%30%+4nUDVIKLERHELEMENNESKER

$!.-!2+3-%34 25--%,)'%(Â&#x152;*3+/,% 3OLIDARITETq-YNDIGHEDq6Â?RDIGHED

Spastikeren 4/2011

31


Af Jens Tamborg, Socialrådgiver

Familievejlederordningen

Hvis der er tale om børn, der er indenfor målgruppen til specialbørnehave, skal vejlederen også være opmærksom på,

Efter Servicelovens § 11 skal kommunen etablere en særlig

at der kan ydes vejledning fra specialbørnehavens personale i

familievejlederordning for familier med børn under 18 år med

hjemmet, indtil barnet starter i specialbørnehaven.

betydelig og varigt nedsat fysisk psykisk funktionsevne. Da cerebral parese må betragtes som betydelig og give varigt nedsat funktionsevne, må børn med denne diagnose være

En rigtig god historie

omfattet af målgruppen. Formålet med familievejlederordningen er ifølge vejledningen om særlig støtte til børn og unge og deres familier at sikre,

Og så en rigtig god historie som jeg har modtaget på min mail, og som kan være til inspiration for andre:

at disse familier i den indledende fase, efter funktionsnedsættelsen er konstateret, får et tilbud om indgående rådgivning og

Hej Jens

vejledning for at styrke familien. Rådgivningen og vejledningen

Syntes bare lige jeg vil fortælle dig en lille succeshistorie.

skal øge familiens kendskab til muligheden for at iværksætte den

For ca. et år siden rådførte jeg mig med dig om, hvorvidt det var

sociale indsats og kendskabet til de tilbud om offentlig hjælp på

formålstjenligt at anke en sag for anden gang.

tværs af sektorerne, som barnets opvækst og udviklingsvilkår er afhængig af.

Det drejede sig om, at vi i marts 2008 havde ansøgt om en trehjulet knallert som hjælpemiddel til min dreng, som i december 2008 blev 16 år.

Helhedsorienteret information

Vi fik først afslag og ankede og fik fra statsforvaltningen

Med andre ord skal familievejlederne kunne tilbyde en helheds-

besked om, at kommunen havde behandlet den på for løst

orienteret information om familiens rettigheder og hjælpemulig-

grundlag - altså en ommer. Vi fik igen afslag efter kommunens

heder på tværs af sektorerne og oplyse om, hvad der findes af

genbehandling. Det var ved den lejlighed, jeg rådførte mig med

vidensmiljøer og handicaporganisationer på området.

dig, da kommunen havde taget udgangspunkt i Jespers aktuelle

Familievejlederen har ingen bevillingskompetence, men skal kunne formidle kontakt og viden til socialforvaltningen. Ordningen kan beskrives som en ”brobygning” mellem

situation og vurderet, at der ikke længere var behov for en knallert til Jesper. Jeg kunne godt se, at jeg havde læst statsforvaltningens

familien og det offentlige i den indledende fase, efter funktions-

afgørelse forkert og var meget usikker på, om det overhovedet

nedsættelsen er konstateret. Ordningen er ikke et stående tilbud

nyttede at klage.

til familien i et længere forløb. Ifølge vejledningen skal familievejlederordningen være synlig for alle relevante instanser, såsom sygehuse, sundhedsplejen, praktiserende læger, dagtilbud, skoler m.fl.

Du opfordrede mig til at sende en klage alligevel. Den har vi nu fået svar på, og det blev søreme en positiv afgørelse. Min søn fik sin knallert betalt. Vi var jo så spændt på, om vi ville komme i vanskeligheder, da vi ved første afgørelse havde valgt selv at købe en knallert

Introducerende indsats

til vores søn. Men vi har nu fået en aftale i stand med kommu-

Det er vigtigt at nævne, at familievejledningen er en introdu-

nen om, at de køber knallerten af os med diverse tilrettelser (vi

cerende indsats, men der kan efter behov tilbydes flere vej-

havde heldigvis alle kvitteringer), og så låner Jesper den som et

ledningssamtaler, for at formålet med familievejledningen kan

hjælpemiddel.

opfyldes. Familievejledningen skal så vidt muligt gives ved hjemmebesøg, forudsat familien ønsker det.

Jeg syntes lige, jeg ville bruge 5 minutter til at forstyrre din mailboks, så du havde denne sag til at kunne vejlede andre. Det er hermed gjort.

Når familievejledningen er afsluttet, vil familien være berettiget til almindelig vejledning fra kommunen, så det sikres, at familien får vedvarende rådgivning.

Væk med bøvlet plan

Den specialiserede vejledning, som f.eks. ydes fra VISO, er ikke omfattet af familievejledningen, men skal ydes af de

På Socialministeriets hjemmeside stod der i juni 2011, at so-

relevante organisationer. Ifølge vejledningen er det derfor vigtigt,

cialministeren havde bedt om forslag til enklere regler på det

at familievejlederen har den fornødne viden omkring muligheden

sociale område. Gennem fire måneder var det muligt at skrive

for at henvise til landsdækkende ekspertise eller til VISO, hvis

på hjemmesiden i forbindelse med en kampagne, der blev kaldt

dette skønnes relevant.

”Væk med de bøvlede regler på det sociale område”.

32

Spastikeren 4/2011


TELEFON

RÅDGIVNING

TLF. 38 88 45 95

Klaus Kristensen, psykolog

Anne-Marie Larsen, socialrådgiver

Jens Tamborg, socialrådgiver

Træffes: Tirsdag kl.15-18 og torsdag kl. 9-12.

Træffes: Mandag kl. 10.30-12 og onsdag kl. 9.30-12.

Træffes: Tirsdag kl. 15-18 og torsdag kl. 9-12.

Efter kampagnens afslutning udtalte socialministeren, at

Tabt arbejdsfortjeneste

noget af det hun vil arbejde med er, at det skal være nemmere at klage over et afslag fra kommunen. Konkret vil socialministe-

SM-principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste - lægebehand-

ren arbejde for at afskaffe den genvurderingsregel, som kom-

ling – hospitalskontrol.

munen har ifølge retssikkerhedslovens § 66. Det er håbet, at ankesagerne vil blive behandlet hurti-

Lov:

gere, hvis denne genvurderingsregel ophæves. Det vil sige, at

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar

anken skal sendes direkte til Det Sociale Nævn, da kommunens

2011 - § 42.

genvurdering ophører. Dette naturligvis kun, hvis forslaget bliver vedtaget.

Resumé:

Kommunernes Landsforening (KL) har imidlertid meldt ud i

En ret til tabt arbejdsfortjeneste omfattede alle kontroller og

økonomiaftalen med regeringen, at ankemulighederne helt skal

behandlinger, der var iværksat på grund af den kroniske/langva-

sløjfes. En ting står dog fast. De forskellige meldinger skaber

rige lidelse. Kommunen kunne således ikke foretage fradrag for

kun forvirring.

de 3 første kontroller eller ambulante behandlinger. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde truffet afgørelse om, at der var tale om et barn med betydelig og varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, og at familien således var omfattet af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste. ●

‹ƒ”„‡Œ†‡”‡†ŠŒ§Ž’‡‹†Ž‡”ǡ †‡–Šƒ†Ž‡”‘‡‡•‡”  –—‡‘—‹‡”‡‡”˜‹‰–‹‰–ˆ‘”ƒŽŽ‡Ǥ‡–Šƒ†Ž‡” ‘ƒ–ˆ‘”‹†Ž‡„‡Š‘˜ǡ„‹„‡Š‘Ž†‡‹–‡‰”‹–‡–‘‰’‡”•‘Ǧ Ž‹‰Š‡†Ǥ„‹Ž‹ƒŠƒ”ˆ‘—•’¤„”—‰‡”˜‡Ž‹‰‡ŽÞ•‹‰‡”ǡŠÞŒ ‘’‡–‡…‡ǡ˜ƒŽ‹–‡–ǡ•‡”˜‹…‡‘‰Ž‡˜‡”‹‰••‹‡”Š‡†Ǥ ‘ŽŽ–ƒŽǦ‡‘–‹‡Ǧ ƒ†‹Ǧ Ǧ”‘‰”ƒ•‡†‡”‡

ˆ‘”ƒ–‹‘‘‰‹•’‹”ƒ–‹‘ǣ͚͚͘͘͟͡͠͠™™™Ǥƒ„‹Ž‹ƒǤ†‹ˆ‘̻ƒ„‹Ž‹ƒǤ†

Spastikeren 4/2011

33


- DIN MENTOR ER PÅ VEJ LOBPA’s mentorordning er et gratis tilbud til alle medlemmer. Din mentor er en erfaren BPA-bruger, som: O deler sine erfaringer med dig O støtter, sparrer og coacher dig O er klædt på til opgaven og har tavshedspligt Ring og hør nærmere om LOBPA’s mentorordning på tlf. 7012 3012 LOBPA har kun én interesse og sag – velfungerende BPA med fuld selvbestemmelse! I LOBPA er omdrejningspunktet din hverdag og dit behov! LOBPA er en demokratisk medlemsorganisation for alle med BPA. LOBPA arbejder for fuld selvbestemmelse i BPA, og at lovgivningen tilpasses brugernes situation og ikke forringer vores vilkår. LOBPA tilbyder erfaringsudveksling, mentorordning og kompetent faglig vejledning. LOBPA kan varetage dit arbejdsgiveransvar på non-profit basis.

BLIV MEDLEM PÅ WWW.LOBPA.DK ELLER RING TIL OS PÅ 7012 3012

Biobrændsel & Rådgivning Søndergade 8 - DK-7673 Harboøre T: 96 90 88 88 - W: cilaj-energi.dk

34

Spastikeren 4/2011


Når træning bliver til leg Smertefulde øvelser uden motivation fik Martin Hjort til at opfinde en interaktiv træningsmaskine, så hans søn med cerebral parese – og alle andre – kan få sjovere og nemmere træning.

Opfindelsen gør brugeren mere selvhjulpen til at udføre de daglige øvelser, og systemet kan naturligvis tilpasses den enkelte bruger.

Tekst: Benjamin Steengaard Rasmussen Foto: INNOVAID ApS

En ny opfindelse motiverer børn med cerebral parese til at træne, så det bliver nemmere med de nødvendige øvelser. ’Happy Rehab’ hedder opfindelsen, der er en interaktiv træningsmaskine. - Idéen til Happy Rehab kom, fordi jeg er far til Gustav på fire år, der har cerebral parese. Han skulle igennem disse smertefulde øvelser, som ikke var særlig motiverende. Det, koblet med min baggrund som ingeniør, fik mig til at opfinde et hjælpemiddel, der gør det sjovere at træne, forklarer Martin Hjort. Idéen kom i efteråret 2009, og Martin Hjort søgte blandt andet inspiration i ridefysioterapi og fik sparring af fysioterapeuter omkring, hvad der virker, og hvad der ikke virker i træningen. Seks kommuner tester

Happy Rehab gør den nødvendige træning til leg ved hjælp af computerspil.

Selve systemet består af et stå-/støttebord med indbyggede sensorer i fodpedaler og benstøtter og elektriske

og fodrer computeren med oplysninger

Kommuner og institutioner kan lease

motorer, en standard mini-pc samt til-

om for eksempel højde, og hvad bruge-

systemet fra cirka 1.800 kroner om

hørende spil/træningspakker. Det første

ren er i stand til.

måneden, hvor der er mulighed for op til

eksemplar stod klar i begyndelsen af 2010. - Brugeren udfører selv øvelserne,

- I øjeblikket tester seks kommuner Happy Rehab i en længere periode, og vi

24 brugere. Ud over at anvende teknologien til

får resultaterne ved årets udgang, siger

større motivation for brugerens træning

og vedkommende bliver motiveret ved,

Martin Hjort, der har gode erfaringer

er der også et samfundsøkonomisk

at det er et computerspil, siger Martin

med opfindelsen på hjemmefronten med

aspekt i det, da kommunerne kan in-

Hjort.

hans søn, Gustav, der er blevet mere

tensivere eller bevare træningsindsatsen

fleksibel over ankelleddene.

samtidig med, at der ligger et besparel-

Opfindelsen gør brugeren mere selvhjulpen til at udføre de daglige øvel-

Et komplet Happy Rehab system

ser, og systemet kan naturligvis tilpasses

koster 60.000-80.000 kroner inklu-

den enkelte bruger, der opretter en profil

siv computer og selve programmerne.

sespotentiale i anvendelsen af teknologien. ●

Spastikeren 4/2011

35


36

Spastikeren 4/2011


fra sekretariatet

Mindeord over Jon Truelsen Jon Truelsen, medlem af Spastikerforeningens hovedbestyrelse, døde onsdag den 27. juli efter lang tids kamp mod sin kræftsyg-

HB-møde som seminar

dom. Lige til det sidste håbede han at vinde denne kamp, men

Som planlagt holdes Spastikerforeningens næste hovedbesty-

kræfterne slap op.

relsesmøde den 3. september 2011 i Spastikernes Hus. Men

Siden 2004 har Jon været et skattet medlem af Spastiker-

denne gang er det besluttet at holde mødet som et seminar

foreningens hovedbestyrelse som ét af fire medlemmer, der

med overskriften ”Strukturændringer”. Forretningsudvalget har

ekstraordinært er udpeget til hovedbestyrelsen på grund af

lagt opgaven i hænderne på det interne ad hoc udvalg, der i de

særlige forudsætninger og engagement i foreningens arbejde.

sidste par år har arbejdet med at reformere foreningens orga-

Han har gennem alle årene været et engageret og idérigt

nisation og struktur. På seminaret vil ad hoc-gruppens oplæg

menneske, som bidrog til bredden og udsynet i foreningens

blive præsenteret, og der vil blive holdt oplæg om kulturforan-

arbejde. Men længe før hans handicappolitiske engagement i

dring – herunder overvejelser, analyser og faldgruber. Endelig

hovedbestyrelsen lærte medlemmerne hans store idérigdom at

vil hovedbestyrelsens deltagere få lejlighed til gruppevis at

kende som medarbejder. Det skete i slutningen af 1980’erne, og

diskutere temaet.

i tre år var han ansat som PR-medarbejder i Spastikerforeningens sekretariat.

Telefontid

Siden skiltes vejene indtil han på flere kredsformænds op-

Telefonerne i Spastikerforeningens sekretariat er åbne alle

fordring genoptog arbejdet, denne gang i hovedbestyrelsen.

hverdage mellem kl.10-12 og 12.30-15. Dog vil telefonerne om

Vi har mistet en omsorgsfuld, god og kær ven, som vi altid vil

mandagen først åbne en halv time senere, kl. 10.30. Telefon-

mindes med glæde og respekt.

nummeret er fortsat 38 88 45 75. Udenfor telefontiden er det

Jon blev bisat fra Sorø Klosterkirke den 2. august. Lone Møller, Landsformand

altid muligt at lægge en besked.

Roskilde lægger asfalt til VM i paracykling Fire intense dage med cykling på allerhøjeste internationale niveau venter den 8.-11. september i og omkring Roskilde. Her kan man blandt andre opleve Alan Schmidt og Piet Simonsen – to dygtige cykelryttere med spastiske lammelser. Det er Dansk Handicap Idræts-Forbund

- Mine chancer for at vinde VM

og den internationale cykelunion UCI, der

er realistiske. Jeg har en række stærke

afholder VM i paracykling for ryttere med

konkurrenter, ikke mindst den regerende

fysiske handicap. Omkring 400 ryttere fra

verdensmester Quintin Aubage – men jeg

45 nationer stiller op i de fire kategorier:

er den eneste, der har slået ham, siger

håndcykling, som ofte køres af para-

Alan Schmidt, der måske har en særlig

plegikere, der har lammelser i benene,

fordel.

tandemcykling for blinde og svagtseende,

- Jeg har trænet en del på ruten,

En opfordring, der hermed er givet videre til Spastikerens læsere. En anden deltager er Piet Kobusch Si-

tricykling for ryttere med balanceproble-

så det håber jeg kan være til min fordel.

monsen, der er den yngste i talenttruppen

mer og almindelig tohjulede racere for

Og så glæder jeg mig til at køre VM på

omkring landsholdet i paracykling. Han

ryttere med mindre balanceproblemer

hjemmebane og til at få præsenteret

står overfor sit første VM og satser på en

eller eksempelvis ryttere med ampu-

paracyklingen i Danmark. At kæmpe om

placering i den bedste 2/3 del af feltet i sin

tationer. Fra Danmark deltager blandt

verdensmesterskaberne med hjemmepu-

klasse. Læs mere om VM, hvor og hvornår

andre Danmarks bedste paracykelrytter,

blikum i ryggen bliver vildt stort, og hvem

det sker, på: www.paracycling2011.dk

spastikeren Alan Schmidt, der håber på

ved, måske står der Alan et par steder på

en topplacering.

asfalten!

BSR

Spastikeren 4/2011

37


Gashåndtaget helt i bund

Blærerøvsfest på Jonstrupvang der gik fra 0 til 100 på tre måneder! … også som konferenciers.

Jens Skaaning og Lærke Rasmussen var godt kørende…

Tekst og foto: Frands Havaleschka

Det var helt vildt, hvad der mødte

aktiviteter på stedet og samtidig en

gæsterne på Jonstrupvang i Værløse en

topplacering i Region Hovedstadens

solbeskinnet fredag i juni: Festklædte

trivselsundersøgelse. - Og det er da blæret, sagde

beboere og medarbejdere, festlige drinks, en fantastisk udsmykning samt

forstander Kim Norup Frederiksen i sin

Værløses længste røde løber med en allé

velkomsttale til de festklædte gæster. - Vi kan det meste, selv om vi godt

af guldballoner. Og så startede festen bogstaveligt talt med gashåndtaget helt

ved, vi ikke kan alt. Men vi har valgt at

i bund. Det sørgede de to konferencierer

rykke på det, vi kan, frem for at klynke

Jens Skaaning og Lærke Rasmussen for,

over det vi ikke kan. Det har vi nemlig

da de entrerede festteltet på ryggen af

lært af vores beboere, som både tør det

en stor brølende motorcykel.

og gør det, understregede Kim Frederik-

En yderst effektfuld start for de over 200 beboere, medarbejdere, pårø-

sen. Når man gerne vil blære sig og

rende, indbudte gæster og pressefolk,

samtidig være i godt selskab, så er den

der til lejligheden var samlet. Anlednin-

ultimative gæst i den sammenhæng

gen var, at Jonstrupvang har gennemført

selvfølgelig blærerøven over dem alle,

en tre måneder lang udviklingsproces

Mads Christensen. Så han var naturligvis

for medarbejdere og beboere, som nu er

også inviteret og gav sit bud på, hvad

kulmineret med udgivelsen af en Blære-

der er blæret.

røvsbog, version 1.0.

Efter en timelang reception midt på dagen med underholdning var der dæk-

Blærerøv i godt selskab

ket kongeligt op i frokoststuen, hvor en

På tre måneder har man, med et kon-

tre retters menu med gode vine, under-

sulentfirma som tovholder, i fællesskab

holdning, sang og dans ventede. ●

opnået 100 konkrete forbedringer og

38

Spastikeren 4/2011

Forstander Kim N. Frederiksen bød velkommen og fortalte om baggrunden for blærerøvsfesten.


Beboere og medarbejdere havde brugt megen opfindsomhed pĂĽ de flotte udklĂŚdninger.

Resultaterne af arbejdet er nu samlet i BlÌrerøvsbogen version 1.0, som medarbejderne Dorthe Wagner og Sara Falkenberg har stüet for.

TEKNOLOGI I PRAKSIS Mon ikke Mads og Kim diskuterer, hvem der i virkeligheden er den største blÌrerøv?

Guld, glimmer og galla tog imod gĂŚsterne.

Et landsdĂŚkkende tilbud til mennesker med handicap t7FKMFEOJOHJCSVHBGDPNQVUFS NPCJMUFMFGPO   LPNNVOJLBUJPOTVETUZSNN t5JMQBTOJOHBGLPOUBLUFS KPZTUJDLT USBDLCBMMT   UPVDITLÂ?SNNN t4BMHPHVEMFKOJOH t0QTÂ?UOJOHPHJOTUBMMFSJOH t5FLOJTLTVQQPSU t$PNQVUFSHSVQQFGPSCÂ&#x201C;SO t%BUBUFL DPNQVUFSTQJMUJMBGQSÂ&#x201C;WOJOHJIKFNNFU  t,VSTFS VOEFSWJTOJOH t"MUFSOBUJWLPNNVOJLBUJPO t4UÂ&#x201C;UUFUJMTUSVLUVS IVLPNNFMTFPHOBWJHBUJPO t*OOPWBUJPOoQSPEVLUVEWJLMJOH ,POUBLUPTGPSCSPDIVSFSPHZEFSMJHFSFJOGPSNBUJPO 5FLOPMPHJJ1SBLTJT 11Â?SVNT(BEF CZHOJOH ÂŻSIVT$ 5MG CVSJLU!QTSNEL XXXUFLOPMPHJJQSBLTJTEL .Â&#x201C;EPTQĂ&#x152;)*5o.FTTFOETFQUFNCFS QĂ&#x152;TUBOEOS

Spastikeren 4/2011

39


40

Spastikeren 4/2011


Spastikere med lettere CP kan også have stor glæde af racerunning, understreger Britt Drud Sørensen.

Racerunning Af Britt Drud Sørensen

er også noget for dig!

Mange, som har hørt om eller kender til sporten racerunning,

ca. 5 kilometer. Det skulle dog ikke forhindre mig i at gennemfø-

men som ikke selv dyrker den, tror kun det er en sport for

re den resterende del af løbet, for landstrænerens hjælper fik til

mennesker med svært fysisk handicap. Det er i hvert fald den

opgave at pumpe mit forhjul, hver gang det var fladt. Det skete

reaktion, jeg ofte har fået, når jeg fortæller, at jeg løber racer-

med mellemrum på de sidste ni kilometer. Og jeg kom i mål.

unning. Men der tager mange fejl. Som en fysisk god spastiker, der er meget aktiv i min

Aktivt forår

hverdag, og som kan gå på mine to ben, ser jeg racerunning,

Her i foråret startede jeg i løbeklubben ”5 Tårns motion” i

som en mulighed for at ”glemme” mange af de frustrationer,

Kalundborg. Her satser man på længere distancer, og da jeg

der også kan være i tilværelsen. Det kan f.eks. være kom-

efterhånden er i stand til at løbe 21 km, er baneløb derfor ikke

munens uforståenhed over for ens situation, og dem kan der

længere den store udfordring for mig. Jeg har igen i år været med til TV2 Øst-løbet, som denne

godt være mange af, når mit største problem er de kognitive vanskeligheder, der er usynlige for omgivelserne. Herudover får jeg som racerunner også mulighed for at

gang var i Næstved. I år deltog jeg på et halvmaraton (21 km.) og gennemførte med tiden 2 timer og 5 minutter! Desuden var

være med i løb rundt omkring i landet på længere distancer.

jeg med i Danish Crowns ”Slagteriløbet” i Horsens i april, hvor

For jeg er i den situation, at jeg er for god en spastiker til at

jeg løb de 10,9 km. på 56 minutter og 12 sekunder. Og her i juli

være med ved EM og VM i racerunning, fordi den handicapklas-

deltog jeg i dette års Racerunning Sports Camp på Frederiks-

se, jeg er blevet klassificerede til, ikke er med i internationale

berg. Så der har været fuld fart på. Mit råd skal derfor lyde: Selvom du har CP i mild grad, så

stævner. Men det slår mig ikke ud. For jeg kan - og må - være med i forskellige åbne stævner i konkurrence med de løbere,

kom ud af busken og prøv racerunning. Det giver god motion,

der ikke må være med i EM og VM.

styrker balancen og koordinationen, og du er sammen med en masse

Mødet med Petra

glade mennesker. Hvis

I marts 2009 blev jeg introduceret for den trehjulede løbecykel

dette skulle have vagt din

på et tre ugers kursus i Jylland. Jeg startede efterfølgende i

interesse, så tjek

Holbæk Petraklub med en lånt Petracykel.

hjemmesiden:

Træningen gav mig mulighed for at deltage i TV2 Øst-løbet, som jeg kendte fra en udsendelse i TV2 Øst tilbage i 2008.

www.racerunning.dk

Den gang sad jeg bare og tænkte ”Det gad jeg godt være med til!” Men den gang så jeg overhovedet ikke muligheden for at deltage, da jeg ikke vil kunne gennemføre et løb på 5, 10 eller 21 km. fordi jeg havde en tendens til at falde over mine egne ben eller over niveauforskelle i belægningen. Men det gør jeg ikke, når jeg løber på racerunneren. TV2 Øst-løbet ligger den første søndag i maj, og derfor ventede jeg til 2010 udgaven med at deltage. Det blev afholdt i Kalundborg, og uden at overanstrenge mig gennemførte jeg de 10 km. i tiden 1 time og 6 minutter. Men jeg kunne godt have gjort det hurtigere. Sidste efterår var jeg sammen med nogle andre racerunnerløbere på Bornholm, da det danske racerunner-team havde fået lov til at deltage i Handicap Tour de Bornholm - et cykel-

Efter 21 kilometer i fuld fart løb Britt i mål ved TV2 Øst-løbet i Næstved.

løb for handicappede, der har eksisteret siden 1991. Her deltog jeg på 15 km. Desværre fik jeg en punktering på forhjulet efter

Spastikeren 4/2011

41


19 16 15

13

18 17

4

14

6 5

3 1+2

7+8

11 12

9

København/Frederiksberg

1+2

10

3

Københavns omegn

Nordsjælland

4

Bente Winther Olsen

Kristian Christiansen

Lisbeth Østergaard

Tlf. 38 60 65 48

Tlf. 44 84 48 37

Tlf. 49 14 32 64/29 68 51 22

Rådmand Steins Allé 27, st.th.

Elverhøjen 50

Damgårdsvej 63

2000 Frederiksberg

2730 Herlev

2990 Nivå

Mail: bwo@cafeer.dk

Mail: dlundbo@privat.dk

Mail: sant@hus.dk

Spastikernes Hus lukkes ned

Bowling i Hillerød

stikernes Hus ned og bliver efterfølgende

Opråb til alle kredsmedlemmer: Vi har brug for din mailadresse!

revet ned. Bestyrelsen har derfor beslut-

For hurtigt, billigt og nemt at kunne infor-

tet af lave en afskedsaften for kredsens

mere om arrangementer i din lokalkreds

Program:

medlemmer og for de, der ellers kommer

har vi brug for din e-mail adresse. Sam-

Kl. 10.30: Oprettelse af hold og tildeling

til kredsens arrangementer.

tidig giver det os bedre mulighed for at

af pladser.

Det foregår i Spastikernes Hus,

kontakte dig, hvis vi har behov for flere

Kl. 11.00-12.00: Bowling

Flintholm Alle 8, 2000 Frederiksberg,

oplysninger om f.eks. din alder, tilhørsfor-

Kl. 12.00-14.00: Brunch

onsdag den 5. oktober kl. 19.30.

hold til foreningen og andre relevante op-

Hvornår: Søndag den 11. september

lysninger, der betyder, at vi kan målrette

2011, kl. 10.30 til 14.00

vores arrangementer lige netop til dig.

Hvor: Slots Bowl – Københavnsvej 23 –

Med udgangen af november lukkes Spa-

Vi har bedt vores landsformand, Lone Møller, komme og fortælle om, hvordan

Tilbring søndagen med bowling og brunch i hyggeligt samvær. Der er bowlingramper til dem, der har brug for det.

3400 Hillerød

Spastikerforeningen kommer til at virke

Selvom du modtager nyhedsbrev

fremover med de ændringer, der er sket

fra Spastikerforeningen er det ikke ens-

Deltagerpris: Kr. 100,00 pr person - også

med foreningens beliggenhed, og hvad

betydende med, at din lokalkreds har

gældende for hjælpere.

man forventer sig, når Spastikerforenin-

din email-adresse. Derfor send en mail

gen flytter ud i Handicaporganisationer-

til spastiker3@yahoo.dk med oplysning

september 2011 til Vinnie Brodersen,

nes Hus i Høje-Taastrup, når det en gang

om dit navn og adresse hurtigst muligt. Så

email: vinnie_brodersen@yahoo.dk eller

står færdigt.

hjælper du os med at kunne hjælpe dig.

telefon 29 47 45 38.

Af hensyn til arrangementet bedes

På forhånd tak for din hjælp.

du venligst tilmelde dig til formanden

Bestyrelsen

Let’s talk about sex!

Bente Winther Olsen tlf. 38 60 65 47 eller på email: bwo@cafeer.dk På bestyrelsens vegne Bente Winther Olsen

Tilmelding senest: Torsdag den 1.

GLEM IKKE AT HUSKE…

Det handler om dig og din krop. Om sex,

Deadline til Spastikeren nr. 5/2011,

kærlighed, dating, kærester, onani – kort

der udkommer medio oktober:

sagt om alt det, der er svært at tale om,

Almindeligt stof 10. september og

men alligevel er en del af det at være et

kredsnyt senest 20. september –

helt menneske. Det er stadigvæk et tabu,

men gerne før. Materiale modtages

at folk med handicap har erotiske lyster.

på e-mail: fh@spastik.dk

Det forventes, at din seksualitet forsvinder med dit handicap. Og det gør den

42

Spastikeren 4/2011


måske også, hvis ikke der bliver taget

Hold øje med hjemmesiden

Bente Langkjær, tlf. 59 29 15 86 eller

kærlig hånd om den.

Kredsens aktiviteter kan følges på

Annette Juul Pedersen, tlf. 24 24 80 50.

Hvordan ser du på dig selv? Føler du

Spastikerforeningens hjemmeside. Man

dig alene med din seksualitet? Synes du,

finder os på www.spastikerforeningen.dk

det med kærester og kærlighed er svært?

- under menuen kredsene.

Bestyrelsen

Sommerudflugt til flotte haver

Får du dækket dine seksuelle behov? Kender du dine rettigheder? Det bliver en aften med rum og Roskilde

plads til fortrolig og udfordrende dialog. Vi vil blandt andet komme ind på

Vel mødt til en hyggelig aften!

5

Som tidligere annonceret går årets sommerudflugt til Birkegårdens Haver, lørdag

Bente Lis Clausen

den 27. august 2011. Sidste bindende

emner som: Begreberne sex, kærlighed

Tlf. 46 13 92 98

tilmelding var den 15. august, men er du

og seksualitet, krop og selvbillede, dating

Nørregade 39 A

ikke tilmeldt og stadig interesseret, så

og forelskelse m.v.

4030 Tune

ring og hør om der stadig skulle være

Dato: Torsdag den 15. september 2011,

Mail: bentelis@tunenet.dk

en ledig plads eller to. Ring til Bente, tlf.

Kl. 19.00.

59 29 15 86 eller Mai-Britt, tlf. 50 48 80

Sted: Spastikernes Hus, Flintholm Allé 8,

03. Prisen for deltagelsen er 225 kr. for

2000 Frederiksberg

voksne og 150 kr. for børn under 12 år Nordvestsjælland

Pris: Gratis.

6

og hjælpere.

Tilmelding senest 1. september til Lisbeth

Knud Erik Dahl

Østergaard, tlf. 29 68 51 22 eller mail:

Tlf. 59 43 07 57

sant@hus.dk

Blomsterhaven 58

Gummifræserne

4300 Holbæk

Skulle du være interesseret i kørestols-

Mail: knud.e.dahl@gmail.com

dans, så trænes der på Brunhøjskolen

Læs mere om aktiviteterne på hjemmesiden: www.spastikerforeningen.dk – kreds Nordsjælland.

Bestyrelsen

første lørdag i måneden fra kl.10.00-

Godt besøg i Kildehaven

12.00. Nærmere oplysning om ”Gum-

Sæt x i kalenderen

Vores arrangement på bostedet Kil-

mifræserne” fås ved henvendelse til

Husk vores julearrangement søndag den

dehaven i Svinninge med rundvisning

instruktør Bente Langkjær, tlf. 59 29 15

27. november 2011. Nærmere oplysnin-

og fokus på handicappedes sociale

86.

ger følger.

rettigheder var en velbesøgt aften. Det var konsulent Jesper Jarl, DUKH, der

Petra-træning

stod for emnet. Som vanlig blev vi godt

Vi træner hver onsdag kl. 17.00-19.00 på

modtaget af Kildehavens personale og

Holbæk Stadion. Er det noget for dig,

dens efterhånden mange beboere. Vil

så kom og kig eller vær med. Vi er en

Fodbold

du vide mere om Kildehaven, så klik ind

ny bestyrelse, der sammen med lands-

Børn, drenge og piger i alderen 5-12 år.

på: www.kildehaven.com.

træner Mansoor Siddiqi gør en ekstra

Faste aktiviteter:

indsats for at få det hele til at rulle. Be-

Hvornår: Onsdage fra kl. 18.00 til 19.00. Hvor: Lindegårdsskolen, Lindegårds Alle

Bowlingaften i Holbæk

styrelsen består af: Marlene Jørgensen,

18, 3550 Slangerup

Så er der igen lagt op til en hyggelig

Jørgen Klein, Heidi Charlotte Hansen,

Kontakt: Anne Mette Jensen, e-mail:

bowlingaften i Mega Bowl på adressen

Britt Drud Sørensen, Maibritt Eriksen og

Ama.oj@webspeed.dk eller tlf. 20 48 91

Mellemvang 5 i Holbæk. Arrangementet

Knud Erik Dahl.

14. Første træningsdag efter ferien var

finder sted tirsdag den 4. oktober 2011

den 10. august, så nu ruller bolden igen.

fra kl. 17.30. Programmet ser således

Til 2011-kalenderen

ud:

Sommerudflugt: 27. august.

Volleyball

Vi mødes kl. 17.30 til fordeling af hold,

Familiebowling: 4.oktober.

Børn og unge, drenge og piger i alderen

uddeling af sko, baner m.v.

Julefest: 26. november.

8-20 år.

Vi bowler fra kl. 18.00 til 19.00.

Hvornår: Tirsdage kl. 17.00 til 18.30.

Vi spiser fra kl. 19.00 til ca. 21.00.

Hvor: Bybæk Hallen, Paltholmterrasserne

Deltagelsen koster blot kr. 125 pr. per-

1, 3520 Farum.

son (samme pris for hjælpere).

Kontakt: Niels Kliim, e-mail: niels@ farum-holte.dk eller tlf. 26 20 09 00

>>

Bindende tilmelding skal foregå senest den 30. september 2011 til

Spastikeren 4/2011

43


7+8

Syd- og vestsjælland

Skal vi bytte?

Bornholm

Inga Hansen

Til deltagerne på turen til Geocenter

Karen Nisbeth

Tlf. 58 52 62 78

Møns Klint har vi et specielt godt tilbud.

Tlf. 56 49 69 69

Rolfsvej 13

Vi giver dig foreningens mulepose, hvis

Kirkebakken 1

4200 Slagelse

du giver os din mailadresse. Det eneste,

3740 Svaneke

du skal gøre, er at udfylde en seddel

Mail: karen@nisbeth.dk

10

med tydelig angivelse af navn, adresse og mailadresse og aflevere den til

Racerunning på Bornholm

bestyrelsen, når du kommer til Geocen-

Mandag den 23. maj gæstede Mansoor

Claus Petersen

ter Møns Klint. Bemærk, byttehandelen

Siddiqi Bornholm med sine petracykler.

Tlf. 54 43 47 36

gælder kun nytilkomne mailadresser.

Seks interesserede og spændte spa-

Møllegårdsvej 4 A

Vi ses!

stikere - 3 voksne og 3 børn – mødte

9

Storstrøm

op på Rønne Stadion Nord for at blive

4840 Nørre Alslev Mail: clausdelfin@hotmail.com

Mailadresser

præsenteret for dette nye og næsten

Vi fortsætter jagten på mailadresser, så-

ukendte fænomen.

Besøg på Geocenter Møns Klint

ledes at vi nemt og omkostningsfrit kan sende invitationer og nyhedsbreve ud til

sked om børnenes højde, så han kunne

Søndag den 4. september 2011 kl. 10.15

alle kredsmedlemmer. Vi vil derfor fortsat

have de relevante cykler med, og der gik

-14.00, Stengårdsvej 8, 4791 Borre.

meget gerne have jeres mailadresser, så

ikke mange minutter, før der var gang i

send dem endelig til: kreds9@live.dk

løbeskoene.

kreds indbyder til besøg på Geocenter

Gode ideer er velkomne

herligt på banerne, og der blev afsluttet

Møns Klint. Museet byder på mange

Har du en god idé til ture eller andet

med en sandwich, som arrangøren, Allan

aktiviteter, der giver fine oplysninger om

spændende, så kontakt endelig besty-

Hedegaard fra DHIF, havde sørget for.

Danmarks tilblivelse. Vi har bestilt en

relsen.

Alle syntes, det var en rigtig dejlig form

Både store og små morede sig

Spastikerforeningens Storstrøms-

guidet rundvisning. Vi mødes i ankomsthallen klokken 10.15, så vi er klar til

Mansoor havde på forhånd fået be-

Bestyrelsen i kreds 9

for sport, og der blev samlet mailadresser med henblik på at arbejde hen imod

rundvisningen, der begynder kl. 10.30 og varer cirka en time. Efter rundvisningen er foreningen

Så ruller maskineriet for Cæcilie og Freja.

vært ved frokostbuffet kl. ca. 12 i Cafe Sommerspiret med 1 øl eller 1 vand. Derefter kan man på egen hånd udforske museet. Pris: 100 kroner pr. person over 3 år. Betalingen dækker entre, rundvisning og frokost. Beløbet skal indbetales til Nordea Reg.nr. 0678 Konto.nr. 0712714522, husk at angive medlemsnummer. Tilmelding er påkrævet af hensyn til guiden og frokosten. Senest den 19. august til: kreds9@live.dk eller til Yvonne Thygesen på telefon 54 92 64 19, mobil 30 58 76 13. Har du først fået bladet efter fristens udløb, så ring og hør om der fortsat er ledige pladser. NB! Parkering koster 25 kr. Museet er meget handicapvenligt. Vel mødt. Bestyrelsen

44

Spastikeren 4/2011

Mansoor (med ryggen til) justerer Frejas petracykel inden det for alvor går løs på banen.


Opholdet koster 995 kr. for

oprettelse af et bornholmsk racerunning

ledige pladser på holdet. Henvendelse

tilbud.

til Mia Rømer, 56 95 76 76, eller e-mail:

voksne og 720 kr. for børn under 12 år.

jensmia@email.dk

Børn under 3 år er gratis. En linned-

Tænk, hvis det lykkes! Hvis der sidder flere interesserede derude, så

pakke pr. person er med i prisen. Der

giv et praj til Karen eller direkte til Allan

er forskellige størrelser lejligheder fra

Hedegaard. Fyn

11

2 - 9 personers. Spastikerforeningen yder et tilskud på 250 kr. pr. person.

Svampetur

Birgit Rasmussen

Lørdag den 17. september er det tid til

Tlf. 66 10 42 95

den årlige svampetur. Mødestedet er ved

Åsumvej 307

Hvad får du så for pengene?

p-pladsen for enden af Gulbakkevejen

5240 Odense NØ

Fredag d.16/9: kl. 18.00-20.00 dagens

kl. 14.00. Både kørestole og rollatorer

Mail: birgit.r@mail.dk

buffet. Lørdag d.17/9: kl. 8.00-10.00

kan komme frem i terrænet.

morgenbuffet, hestevognsudflugt med

Weekendtur til Slette Strand

kaffe/saft/kage (også for kørestolsbru-

så længe lysten rækker. Herefter går turen til Nylars hos Susanne Knudsen,

Du kan måske nå det endnu. Ring eller

kl. 18.00-20.00 3 retters aftenbuffet.

Rønnevej 111, hvor Karen fortæller om

mail om der er ledige pladser. Som vi

Søndag d.18/9: kl. 8.00-10.00 morgen-

de indsamlede svampe. Vi slutter med at

annoncerede i sidste nummer af Spa-

buffet, derefter afrejse kl. 12. Drikkevarer

tilberede og smage på småretter af de

stikeren, så arrangerer Fynskredsen en

betaler man selv. Programmet byder på

spiselige svampe.

weekendtur til Feriecenter Slettestrand

masser af hygge og socialt samvær og

i dagene fra fredag den 16. september

mulighed for at dele erfaringer og skabe

”Sådan jeg lever med mine kognitive vanskeligheder”

til søndag den 18. september 2011.

"netværk".

Lørdag den 15. oktober kl. 13.00-16.00

yderst handicapvenligt sted med store

mølle’ princippet - senest den 25. august

på Bornholms Hospital, store mødesal.

lejligheder, mange med loftlift og ple-

til Birgit Rasmussen på mail:

Christa Holmgaard Nielsen fortæller om

jeseng. På centret er der mange gode

birgit.r@mail.dk eller tlf. 26 61 12 15. Ved

sit liv og sin hverdag. Christa er informa-

faciliteter, bl.a. legeplads, pool, sauna,

tilmelding skal der oplyses om personen,

tør i Spastikerforeningen og har i nogle

og motionsrum, hvor man kan træne

der har CP, er barn eller voksen, om der

år rejst rundt og fortalt om sine kogni-

siddende i kørestolen. Der er mulighed

er brug for stuelejlighed, loftlift, pleje-

tive vanskeligheder.

for at låne diverse hjælpemidler gratis,

seng eller andre hjælpemidler.

Vi går i skoven og plukker svampe,

Vi har haft foredrag af fagfolk om

Feriecentret "Slettestrand" er et

gere), kl. 12.00-14.00 frokostbuffet,

Tilmeldingen sker efter ’først-til-

Birgit Rasmussen

og hvis man har brug for hjælp, kan

dette emne, så nu er det på tide, at vi

man bestille hjælper, der er tilknyttet

hører noget fra en af dem, der lever

stedet. Kig på hjemmesiden www.slet-

med disse vanskeligheder hver eneste

testrand.dk for at se mere.

dag. Om besværet med at huske, med at få overblik, med at holde koncentrationen, med at opfatte forkert osv. Mødet er offentligt, og der skal ske tilmelding til karen@nisbeth.dk eller tlf 30 28 13 85 senest fredag den 7. oktober. Pris: 30 kr. inklusiv kaffe /the med kage og frugt. Øl og vand for egen regning. Bestyrelsen v/Karen Nisbeth

Svømning i varmt vand Varmtvandstræningen med Signe Koefoed som instruktør er i fuld gang. Har det interesse, så ring og hør, om der er

>>

Det nordjyske feriecenter Slettestrand er et sandt aktivitets-eldorado. Spastikeren 4/2011

45


Racerunning i Odense Odense Atletik/OGF tilbyder ugentlig

Sydvestjylland

13

verdenssituationen, inden vi bevægede os ned mod friluftsscenen, hvor vi sam-

træning i racerunning. Første trænings-

Jan Grønbæk Sørensen

men med godt 3000 andre forventnings-

dag efter sommerferien er mandag

Tlf. 75 17 24 28

fulde tilskuere så forestillingen, hvor den

den 22. august fra kl. 18.30 til 19.30 på

Godthåbparken 58 A

nygifte Adam og hans seks brødre skulle

Odense Atletikstadion. I alt køres der

6740 Bramming

gå så gruelig meget igennem før alt end-

otte mandage – sidste gang den 10.

Mail: j-gronbaek@mail.tele.dk

te lykkeligt. Ikke et øje var tørt, da det kulminerede med det helt store masse-

oktober. Er du interesseret, så kontakt idrætsmedarbejder i DHIF, Alex Skærlund tlf. 51 59 72 75.

Vellykket aften til sommerspil

bryllup, hvor alle fik hinanden, hvorefter de sikkert levede lykkeligt til deres dages

Der blæste en bidende vind fra en

ende. I pausen gjorde det godt med

Mail med forældregruppen

skydækket himmel, og vejret ledte mere

en varm kop kaffe, hvor Connie bød på

Forældregruppen vil gerne i kontakt med

tankerne hen på gløgg og varme æble-

lækre friskbagte kanelsnegle i anledning

forældre fra hele landet. Børn med CP

skiver end på den frokostplatte, svalende

af gemalens fødselsdag. Trods kulden var

har meget forskellige funktionsniveauer,

øl og kølige hvidvin, som ventede os i

vi enige om, at vi var heldige med vejret:

hvorfor det er vigtigt at få så mange som

teltet i Arnbjerganlægget. Det skete, da

Scenen ligger i læ for træerne, og bortset

muligt med. Hvis du er interesseret, så

25 medlemmer af Spastikerforeningen

fra en lille let byge holdt det stort set

kontakt mig på e-mail: birgit.r@mail.dk -

kreds 13 mødte forventningsfulde op til

tørvejr, og alle fandt, at det havde været

så får du listen på gruppens medlemmer.

det årlige Varde Sommerspil, der i år bød

en festlig aften, som allerede inspirerer

på den fornøjelige forestilling, ”Syv brude

til at gentage succesen til næste år, hvor

til syv Brødre”.

vi kan glæde os til ”My Fair Lady”.

Kig på hjemmesiden Vi forsøger at lægge alt nyt af interesse, bl.a. kommende arrangementer, refera-

Snakken gik livligt hen over bordet,

Jan Grønbæk

og vi havde mulighed for at klare hele

ter af bestyrelsesmøderne m.m. ud på hjemmesiden under kreds Fyn. Så tjek en gang imellem hjemmesiden: www.spastikerforeningen.dk

12

Sønderjylland Dorte Lorenzen Tlf. 74 48 99 30 Sundgade 18 E 6400 Sønderborg Mail: lorenzen@mail.dk

Energi til kredsarbejdet? Er der en eller to personer, der har lyst til at lægge lidt energi i kredsens bestyrelsesarbejde, så står tilbuddet stadig ved magt. Nye aktive kan altid give kredsen lidt ekstra liv. Hvis du har lyst, så kontakt endelig kredsformanden. Dorte Lorenzen

Godt pakket ind, kunne kredsens selskab fra første række nyde aktiviteterne på friluftsscenen.

46

Spastikeren 4/2011


Nyhedsservice på mail

lejet alle de timer, som vi kan bruge (og

Hvis du ønsker at modtage vore tilbud

de har jo første prioritet). Vi kan derfor

narko og rockermiljø var i 14 år en stor

og informationer pr. mail, så send en

først komme i vandet efter den 1. maj

del af hans hverdag. Som politimand,

mail til:

næste år, så vi vender tilbage med en

urobetjent og hundefører skal man være

j-gronbaek@mail.tele.dk - mærk den

dato, når vi ved noget mere om mulighe-

forberedt på det hele, også at det kan

”medlemsinformation” og dit medlems-

derne til den tid.

gå galt og koste førligheden. Et alvorligt

Biljagt, slagsmål, røveri, vold, drab,

nummer i emnefeltet (står ved mod-

færdselsuheld under en biljagt og flere

tageradressen på dette blad). Så vil vi

voldelige overfald i tjenesten har i dag

fremover, nemt og hurtigt, sende vore Vestjylland

medlemstilbud til dig via mail.

Sydøstjylland

14

Jens Peder Roed

15

gjort ham stærkt invalideret. Foredraget gennemgår det arbejds-

Bent Ole Nielsen

pres politimanden skal være forberedt

Tlf. 97 14 24 83

på hver eneste dag, bl.a. fangst af

Rønne Allé 67

røvere, drabsmænd, tyve og voldsbøller,

7451 Sunds

men også noget om narkomiljøet og den

Mail: bon@privat.dk

i medierne ofte fokuserede brug af stav og pistol. I foredraget gennemgår Heintz

Tlf. 75 55 37 79 Dalbygade 38 B1 – 101

Fra blå blink til rollator

Svoldgaard Hvid også tiden herefter –

6000 Kolding

Foredrag af Heinz Svoldgaard Hvid -

kampen mod systemets svigt og kampen

Mail: jproed@mail.stofanet.dk

politimanden der endte som førtidspen-

for retfærdighed, den ny livskvalitet, håb og drømme for fremtiden.

sionist.

Sommerudflugt

Det finder sted på Herning HF og

Når dette nummer læses, har vi netop

VUC, Brorsonsvej 2, 7400 Herning, ons-

været af sted på vores sommerudflugt til

dag den 5. oktober 2011 kl. 19.00 til ca.

Jyllands Park Zoo den 13. august. Referat

21.30.

Entré kr. 50 pr. person – der er ingen tilmelding. Kreds Vestjylland >>

følger i næste nummer.

Besøg på Christiansborg

Fælles arrangement onsdag den 2. november 2011 kl. 19.00-22.00 i festsalen på Herning HF og VUC, Brorsonsvej 2, 7400 Herning.

Lørdag den 10. september skal vi besøge Christiansborg, hvor Lone Møller vil vise os rundt. Hvis der bliver udskrevet folketingsvalg inden den dato, vil

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese

besøget dog blive aflyst, da Lone Møller

Kredsforeningerne for Vestjylland og Midtjylland byder velkommen til Aase

udtræder af Folketinget ved næste valg.

Tromborg, der er specialist i børneneuropsykologi. Aase har mange års erfaring

Efter besøget i Folketinget vil bus-

og er bl.a. tilknyttet Spastikerforeningens forsknings- og behandlingsudvalg og

sen køre rundt i København i en time for at se de mest populære seværdighe-

netrådgivning. Hvad er kognitive vanskeligheder, og hvilke vanskeligheder kan det give spa-

der. På hjemvejen spiser vi aftensmad

stikere? Kan det helbredes, eller er det noget, man skal lære at leve med?

på Benløse Kro ved Ringsted.

Der sættes særlig fokus på vanskeligheder vedrørende opmærksomhed - evnen

Indbydelse udsendes til alle medlemmer.

til at orientere sig i rum og retning - evnen til at forstå informationer med rækkefølge - evnen til at planlægge og bearbejde. Undervejs gives små eksempler og forslag til afhjælpning af vanskelighederne.

Bankospil

Foredraget er målrettet til behandling af børn og unge og henvender sig

Sæt X i kalenderen. Vores julebanko

derfor specielt til forældre, pårørende, behandlere, pædagoger, lærere, fysiotera-

afholdes lørdag den 12. november på

peuter, ergoterapeuter og hvem der ellers har lyst til at få inspiration.

I. P. Schmidt i Fredericia. Indbydelse vil

Foredraget vil også kunne give inspiration til unge og voksne spastikere.

senere blive udsendt til alle medlemmer.

Tilmelding senest den 23. oktober til kreds Midtjylland jk@asgaard-online.dk tlf. 97 51 20 60 eller kreds Vestjylland bon@privat.dk tlf. 97 14 24 83 – bedst om

Besøg i Badeland er udsat

aftenen. Ved tilmelding vil vi gerne have oplyst, hvilken målgruppe man tilhører.

Vi har tidligere lovet at arrangere et be-

Entré 50 kr. pr. person, inklusiv kaffe.

søg i Fredericia Badeland her i efteråret,

Kreds Midtjylland og kreds Vestjylland

men i den nye sæson har aftenskolerne

Spastikeren 4/2011

47


grib nu chancen for at høre om stedet,

En sport for unge, der kan lide fart og

se det med egne øjne og få muligheden

Asger Laustsen

spænding. El-hockey er den ultimative

for selv at stille spørgsmål.

Tlf. 86 44 32 21

Vi mødes på behandlingscenteret,

holdsport for fysisk handicappede.

18

Nordøstjylland

El-hockey

Tinghøjvej 15, Råsted

Sporten foregår i små specialbyggede

Amerikavej 46, 9500 Hobro, kl. 11.45.

8920 Randers NV

sportsstole, som kan køre op til 14 km/

Efter en let frokost vil Runa Steenfeldt

Mail: il.as.laustsen@fiberflex.dk

timen. Et hold er på 3 personer og en

vise os rundt og holde et lille foredrag

kamp varer 2 x 15 minutter.

om stedet. Vi slutter dagen af med kaffe.

Tur til Djurs Sommerland

Vi glæder os til at se jer til dette arran-

Søndag den 4. september 2011 arran-

gement.

gerer kredsen en kør-selv-tur til forly-

Midt Vest El-Hockey, som træner på Lundgaardskolen i Herning torsdag aften i vintersæsonen, har afsluttet året

Pris: Gratis for medlemmer af spa-

stelsesparken ”Djurs Sommerland” ved

med at vinde guldmedaljer i turneringen.

stikerforeningen (og hjælpere). Øvrige:

Nimtofte på Djursland. Kredsen giver

Vi har i det forløbne år været 10 unge

75 kr.

entre og en let frokost mod en mindre

drenge og piger. Til træningen er det

Tilmelding senest den 20. august

egenbetaling. Skriftlig indbydelse udsen-

vigtigt, at vi har det sjovt sammen og

2011 til Jesper Harding Hansen, tlf. 86 62

får et godt venskab, samtidigt med at vi

31 07 eller email: repsej@post9.tele.dk el-

træner i at blive dygtige spillere.

ler til Lene Svendsen, tlf. 30 29 72 05 eller

Bowlingarrangement

email: lene_svendsen30@hotmail.com

Bestyrelsen havde sidste år stor succes

Her efter sommerferien er der plads til flere. Flere oplysninger kan findes på

Kreds Midtjylland

www.el-hockey.dk eller ved at kontakte Bent Ole Nielsen

Midtjylland

Bowlingarrangementet finder sted i

Vi har et sommerarrangement i støbe-

”Master Bowl” på Mariagervej i Randers

skeen, som vil blive offentliggjort på

søndag den 6. november 2011. Efter en

hjemmesiden. Ellers følg med som altid

times spilletid vil der blive serveret mad

og her under KredsNyt!

i restauranten. Deltagerbetalingen er,

16

hvad man selv drikker. Skriftlig indbydel-

Jørgen Knudsen

CP-Forældregruppen

Tlf. 97 51 20 60

HUSK AT: Kreds Midtjyllands forældre-

Asgårdvej 11

gruppe har en folder. Ønsker man at

7800 Skive

rekvirere et sæt af folderne, så er man

Mail: jk@asgaard-online.dk

mere end velkommen til at ringe eller

se udsendes til alle medlemmer.

sende en mail til Jette Thomsen tlf. 97 58

”Turen går til” Behandlingscentret Østerskoven

med et bowlingarrangement, og bestyrelsen har derfor besluttet at prøve igen år.

Arrangementskalenderen

undertegnede. På gensyn!

des til alle medlemmer.

41 68 eller email: 2xj@post8.tele.dk Alle ønskes et godt og aktivt valgefterår!

Asger Laustsen

Nordjylland

19

Kirsten Hansen Tlf. 98 29 62 97 Stakladen 32

Bestyrelsen

Landsdækkende behandlings- og genop-

9380 Vestbjerg Mail: kihan@stofanet.dk

træningsenhed for unge fysisk handicappede over 16 år, fortrinsvis med cerebral parese. Behandlingscentret Østerskoven er beliggende i Hobro Østerskov, tæt ved Mariager Fjord. Østerskoven råder over

Østjylland

17

Sjov heste- og svømmedag den 4. september Er du spastiker under 18 år? Kunne

22 døgnpladser, fordelt på et fødselsska-

Peder Stausholm

du tænke dig at tilbringe en formid-

deafsnit og et sen-hjerneskadeafsnit.

Tlf. 86 24 42 01

dag sammen med nogle søde heste og

Jernaldervænget 25

derefter en tur i Jetsmark svømmehal?

8220 Brabrand

Så skal du tilmelde dig og din familie til

Mail: stavs@stofanet.dk

nedenstående arrangement:

Kom og vær med Lørdag den 3. september vil forstanderen af ”Behandlingscentret Østerskoven” give os en rundvisning og fortælle om stedet. Der har i den seneste tid været flere positive historier fremme omkring det de kan på Østerskoven. Derfor så

48

Spastikeren 4/2011

Kl.10.00 mødes vi ved Blokhus Ridecenter i Pandrup. Der kan du ride en tur på en islandsk hest. Derefter vil der blive serveret en let frokost i ridehallen til din familie og dig.


Kl. 13.30 kører vi til Jetsmarkhal-

Svømning

len i Pandrup, sĂĽ kan du komme ud at

Vil du vide mere om

svømme i varmtvandsbassinet.

svømmeaktiviteterne,

Arrangementet er sponsoreret af

sĂĽ kontakt tovholder:

Lions Club Pandrup og er derfor gratis

Michael Schirmer

for dig og din familie!

Nielsen, tlf. 98 22 54

Der kan max. deltage 20 spastikere til arrangementet, derfor er tilmelding

03, e-mail: vust@post.tele.dk

nødvendigt. august 2011 til Charlotte Sørensen tlf. 98

VoksennetvĂŚrk

64 92 44. (Har du først modtaget bladet

Vil du vĂŚre med

efter deadline, sü ring alligevel og hør,

i netvĂŚrket for

om der er en ledig plads).

voksne spastikere?

Tilmelding skal ske senest den 21.

Vi glĂŚder os til at se dig og din

SĂĽ kontakt tovholder,

familie. Se evt. hjemmesiden under

Jan Bang Maden,

Nordjylland.

Grükildevej 60, 7700 Charlotte Sørensen

Thisted, tlf. 97 91 28 45, e-mail: jbm@

Onsdagsklubben

bagduggederuder.dk

Ring og hør lidt om, hvad der sker. Tovholder er Frederik Pedersen, tlf. 98 38 25 12, e-mail: fip@gvdnet.dk

Magnetisk stokkeholder til krykkestok og almindelig stok Kontakt: Siolit A/S 'VHMFCBLLFOt"TTFOT 5MGtXXXTJPMJUDPN 1SJTLS QPSUP

Nordhavnsvej 12 â&#x20AC;˘ 4760 Vordingborg

Gitte Søgaard Møller PÌdagogisk konsulent

Tlf. 3032 0060 gitte@bevaegelseforsjov.dk www.bevaegelseforsjov.dk

Spastikeren 4/2011

49


"ORGERSTYRET 0ERSONLIG !SSISTANCE

OMSORGMEDOMTANKE

(VISDUERTILKENDTHJLPERORDNING"0! KANDUNU FRITVLGEATLADEENPRIVATVIRKSOMHEDHAVEARBEJDS GIVERANSVARET 6LGERDU.AESBORG(ANDICAPSERVICEBETYDERDET

„ !TDUERARBEJDSLEDERIDETDAGLIGE¯MEDEN KONSULENTTILKNYTTET

„ !TVIIETAFTALTSAMARBEJDEUDSžGEROGUDVLGER HJLPEREINCLA¾žSERE

„ !TVIIETAFTALTSAMARBEJDEPLANLGGEROGGEN NEMFžRERPERSONALEMžDERSAMTLGGERVAGTPLANER

„ !T.AESBORG(ANDICAPSERVICESIKRERUDBETALINGAF LžN SKAT FERIEPENGE FORSIKRING INDBERETNINGERMV

.AESBORG!3HARINDGkETOVERENSKOMSTMED&/! 3YDSJL LAND¯ENSIKKERHEDFORORDNEDEARBEJDSFORHOLD +ONTAKTOSHELTUFORPLIGTENDEPkTELEFONOGHžR MEREOMHVADVIKANTILBYDE

2INGSTEDGADE   .STVED TLF NAESBORG NAESBORGDK WWWNAESBORGDK

50

Spastikeren 4/2011


Spastikeren 4/2011

51


Alt henvendelse til: Spastikerforeningen. Flintholm AllĂŠ 8. 2000 Frederiksberg

SMP ID-NR. 46276


Spastikeren 4 - 2011