Roskilde Feeling 2014

Page 1

MORE THAN MUSIC

ROSKILDE FEELING by

Arkitektur • Kunst • Dans • Street-kultur Graffiti • Gastronomi • Bæredygtighed • Innovation

VIND 2 BILLETTER TIL ROSKILDE FESTIVAL 2015 PÅ SOUNDVENUE.COM

ANNONCETILLÆG







Adm. direktør Lasse Kyed Chefredaktør Nicolai Torp Redaktør Isabella Hundt Røhmann Art Director Lasse Høgh Salg Anders Rune Hansen (+45) 2728 4324 Peter Raun (+45) 2291 1545 Jesper Fuglevig Andersen (+45) 2784 8791 Christina Larsen (+45) 2512 2819 Michael Bjørn Skaarup (+45) 2715 4356 Tekst Mette Holm, Sarah Schannong Foto Thorbjørn Fessel, Martin Kurt Haglund Forsidefoto Thorbjørn Fessel Udgiver Soundvenue A/S Studiestræde 19, 1. sal 1455 København K mail@soundvenue.com Tlf. 7020 0012 Rettigheder Enhver uautoriseret anvendelse, distribution, kopiering samt brug af hele eller dele af Soundvenue er strengt forbudt. Copyright © 2014.

Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Soundvenue og Roskilde festival

Et kig ind i fremtiden n festival kan være så meget mere end høj musik, kolde fadøl og en bugnende bundlinje. Det har Roskilde Festival bevist i sin lange, spraglede historie som non-profit organisation. Festivalen har en tydelig intention om at skubbe til grænserne – en kunstnerisk nysgerrighed, der altid har pakket programmet med ny og udfordrende musik. Kunstnere, skatere og eventyrlystne kokke bliver importeret fra nær og fjern for at føje endnu flere farver til paletten. Gerne i kombinationer vi ikke har set før. Og lysten til innovation strækker sig endnu længere. Festivalens unikke initiativer og yderste afkroge er som små laboratorier, hvor der eksperimenteres med midlertidig arkitektur, bæredygtighed, alternativ energi og meget andet. Dream City-området leger endda med ideen om et brugerstyret samfund. For de fleste er Roskilde Festival uden tvivl en uforpligtende, brusende rus. Et kortvarigt fræs gennem frihedsfølelsen. Men det hænger alligevel i luften på Dyrskuepladsen, at vi i fællesskab afskridter jomfrueligt territorium. Om det er i de små oplevelser eller i de store tanker, så finder vi nye veje sammen. Og det er egentlig en ret smuk tanke.

E

Nicolai Torp Chefredaktør


8

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

Roskilde Festival præsenterer

Giffiti GRAFFITI. Roskilde Festivals graffiti er lige så varieret som musikprogrammet, og du finder altid de nyeste tendenser fra graffitiens verden på festivalens mure. I år tæller det blandt andet en giffet kvinde. Tekst Sarah Schannong Foto Martin Kurt Haglund

t par dage før festivalpladsen åbner, svinger årets graffiti-crew kreativt med spraydåser i alverdens farver for at få alt klar, inden gæsterne forventningsfuldt vælter ind af portene. Her er klassisk graffiti i form af bogstaver og tags. Figurer og portrætter i regnbuens farver og varierende størrelser og stil. Og kunstneriske sort-hvide graffitimalerier. For ligesom der både er folkemusik fra Afrika og rock fra USA på festivalens musikprogram, er der også hvert år graffiti for enhver smag. Og på Roskilde Fes­tivals mure kan man altid spotte de seneste tendenser inden for graffiti, fortæller Lars Pedersen, der er ansvarlig for graffitiområdet. »Hvor man tidligere har tænkt graffiti som noget, der skulle gøres på den og den måde, hvor alle prøvede at male det samme, så er der i dag en masse, der maler alt muligt forskelligt. Og det afspejler 2014’s festivalgraffiti. Et eksempel er, at alle er begyndt at male gavlmalerier. Muralism som det hedder«.

E

Jeg optimerer mine værkers liv online

Gif-fiti?

Roskilde Festival forsøger altid at vise nuet i graffitikulturen, fortæller Lars. Et af de mest innovative værker i 2014, står den britiske kunstner INSA for: Graffiti­-værker, han har malet i så mange versioner, at billederne af dem lagt sammen til en gif-fil gør det til online-graffiti i bevægelse. Han kalder det giffiti. »Hvis jeg maler på en stor bygning i L.A., er der måske 100 mennesker, der går forbi den mur. Men der er 100.000 mennesker, der ser et foto af muren,

hvis det ligger online. Og det er underligt, for det er jo ikke sådan, et graffitiværk egentlig skal opleves«, fortæller INSA, da vi møder ham på festivalen. INSA blev lynhurtigt kendt for sin Tumblr med giffiti, og på årets Roskilde Festival kan man stille sig foran hans gavlmaleri på festivalen og umiddelbart blot se et smukt graffitiværk af en kvinde. Men det kræver kun en app at få hende til at bevæge sig. Han har nemlig malet det samme motiv otte gange med en lille smule variation hver gang, taget et billede af hvert stadie og udviklet en app, der kan holdes op foran væggen og dermed få kvinden til at blive levende lige for øjnene af dig. »Det er lidt det samme som, at mennesker ofte ser ud til at leve et bedre liv online end i virkelig­ heden. På samme måde optimerer jeg også mine værkers liv online«, siger INSA. •


9


10

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

INTERVIEW

HuskMitNavn indtog Tribunevæggen Den danske kunstner har bidraget til festivalen i et helt årti, og i år fik han lov til at male nøgne mennesker på den længste festivalvæg. Tekst Sarah Schannong Foto Martin Kurt Haglund

et er en stor ære at få lov til at lave tribunevæggen. Jeg har lavet mange ting på festival­ en, men det er fedt at få lov til at lave de store ting, der er meget eksponerede. Mange kommer forbi her, og det er rart at have et publikum til sine ting. Det er jo derfor, jeg laver det«, siger HuskMitNavn. Tribunevæggen er den længste væg på festivalen med et enkelt graffitiværk på, og i år blev motivet det legendariske nøgenløb, der igennem mange år er blevet afholdt på campingområdet. Perfekt til et graffitiværk, for det fanger øjet, forklarer kunstneren. Første gang han lavede Roskilde-graffiti var i 2003, længe inden han blev et kendt navn. »Og jeg har malet noget her alle år siden. Efter hver gang bliver jeg ved med at sige, at det bliver sidste år, for jeg kan ikke altid se, hvor det næste projekt

D

Det er en anerkendelse af, at det ikke bare er hærværk

skal komme fra. Men der kommer altid noget. Det er fedt, fordi man skal lave noget af en vis kvalitet, og samtidig er der en stor kunstnerisk frihed«. Roskilde Festivals graffiti er meget organiseret, og det betyder en hel del for Danmark som graffitiland, at festivalen ser det som en seriøs kunstart, synes han. »Det er en anerkendelse af, at det ikke bare er hærværk, og festivalen bliver et sted, hvor graffitimalere fra hele verden kan udveksle tips, tricks og erfaringer«. •

INTERVIEW

Roskilde er mere rå end Cape Town Kunstnere kommer fra alle verdens­ hjørner for at blive en del af Roskilde Festivals graffiti-crew. I år var en af dem fra Sydafrika, og han var glædeligt overrasket over, hvor hård graffiti er i Danmark. Tekst Sarah Schannong Foto Martin Kurt Haglund

et er en fest hver eneste dag her, og du render ind i nogle helt vildt fantastiske cats og nogle virkelig cool dudes! Jeg lærer noget om graffiti hver dag, jeg er her«, fortæller sydafrikanske Leigh Cupido, med kunstnernavnet LoveLeigh, der kom til Roskilde for at male en pop-art-Stevie Wonder. »Der er en god graffitiscene i Cape Town, hvor jeg er født og opvokset. Men vi har mange love, så man kan ikke bare spørge nogen, om man må male deres væg, det skal altid gå gennem byrådet. Da jeg kom til København, følte jeg en helt anden buzz. Der er så meget mere aggression og hård graffiti. Traditionel graffiti! Tags over det hele. Det er ret fantastisk at se sådan noget live«.

D

I Cape Town er det større produktioner, der pryder gadebilledet. Hele husvægge, hvor det er store, men planlagte graffitimalerier. Og selv om udendørsfestivaler også er en stor del af sommersæsonen i Sydafrika, og der er også graffiti på mange af dem, synes han, at der bliver opfordret til kreativitet på en helt anden måde på Roskilde Festival. »Det er fedt, jeg kan få lov at lave store ting, udvikle mig og udfolde mig mere, end jeg plejer. Og møde kunstnere med same udgangspunkt som mig. Jeg føler, at jeg vokser som kunstner her«. •



12

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

På jagt efter byrum ARKITEKTUR. En flok unge byrumstalenter snuser rundt på festivalstierne. De er på jagt efter gode ideer fra Danmarks fjerdestørste midlertidige by, Roskilde Festival. Tekst Sarah Schannong Foto Martin Kurt Haglund

ment«, siger Anna, og Tajs supplerer: »Det er nok også noget, man får, når man kommer herud og oplever det selv. Det må vi spørge lidt ind til, det med udviklingen«. De snuser videre og ramler ind i RUC CAMP. Her står den på skralde-basket, og Anna og Tajs får en snak med en fyr med diadem og blå solbriller, og da de går videre, er de både blevet klogere på skralde-basket som fænomen og en invitation til et full moon party rigere.

Roskilde er et bylaboratorium

FOTO: LUCAS ADLER

S

Festivalen er for os et laboratorium

amlingspunktet i Dream City er en stor, hvid dome, og i dag er der digtoplæsning, mens en lejr lægger puslespil og kaster terninger

udenfor. Det er også her, 23-årige Anna Maya Handberg og 27-årige Tajs Hviid Pedersen starter deres byrumsjagt. Hun studerer til landskabsarkitekt på Københavns Universitet, og han læser Digital Design og Kommunikation på ITU. De er begge nogle af de seks talenter, som Dansk Arkitektur Center har sendt på festival for at undersøge, hvad man kan lære af at se på Roskilde Festival som et byrum. De to byrumsjægere sludrer med domens gæster, og hurtigt når de konklusionen: Folk sidder her, fordi domen er et godt pejlemærke. »Folk tager ikke kun herud af egoistiske årsager, de har også det store fællesskab i tankerne. Det er megafantastisk, at der findes sådan et arrange-

Næste stop er en træinstallation, og temaet for den er ’venskaber’. Anna konstaterer, at det er lidt sjovt, for det her område er lavet til, at man skal sidde her – men der sidder ikke særlig mange. »Det kan have noget at gøre med, at det er så organiseret«, siger Tajs, og Anne er enig: »Præcis. Jeg ved ikke, om vi bare kan sætte os ind, eller om vi så skal snakke om venskaber«. De opdagelser og tanker, som Anna og Tajs kommer hjem med, skal bruges til en installation, de selv skal lave i Dansk Arkitektur Center og Arkitekternes Hus på Christianshavn senere på året. Den skal være en del af udstillingen ’Reprogramming the City’, der netop tager udgangspunkt i, hvordan man kan omprogrammere byrum til det bedre. Ingeborg Hau er projektleder hos Dansk Arkitektur Center, og hun forklarer, at Roskilde Festival, og især Dream City, er interessant at kigge på, fordi man kan lære noget om, hvordan man får borgere til at tage ansvar for at skabe en bedre by. »Festivalen er for os et laboratorium, og det gør, at vi kan teste teorier og metoder af«, forklarer hun. Da byrumsjagten slutter efter et par timer, præsenterer Anna og Tajs deres jagtbytte fra festivalen for de andre. »Det, vi har snakket meget om, er, om det er mennesket, der skaber installationen, eller om det er det æstetiske, der skaber den. Og om det kan komme til at virke ekskluderende, hvis der er tænkt for meget over det. Det skal vi i den grad tænke over i vores egne installationer«. •



14

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

»Halvdelen af os ved ikke hvad vi laver« STREET CITY. Det er ikke kun skatere og bmx’ere, der er plads til i Roskilde Festivals Street City. I warm up-dagene står den også på danse-workshops, der efterlader et godt indblik i streetkulturen og et smil på læben. Tekst Sarah Schannong Foto Martin Kurt Haglund

et er Roskilde Festivals anden dag, og måske er det derfor, folk har så megen energi i Street City. Både drenge og piger er i hvert fald mødt talstærkt op til det næste event på programmet: Danse­-workshop i hiphopdans. Seks dansere starter med at give et show, og derefter er det publikums tur. En af danserne giver instruktioner, og menneskemængden makker euforisk ret. Stemningen er ivrig og boblende, og folk er så kåde efter at være med, at der bliver danset langt ud over den røde markering, der er lagt ud foran instruktørerne.

D


15

Vibe Bach / 22 år

Philip Stilling / 21 år

Pernille Laursen / 20 år

»Jeg har været med til de her danse-workshops alle de år, jeg har vidst, det har været her. Det er en tradition. Det er første år, jeg bor i Vest, og det er fedt her i opvarmningsdagene. Forrige år gik jeg hele vejen fra L for at være med. Jeg har lige gået et år på en danseteaterskole, og jeg startede med at danse mavedans, da jeg var 11 år, så interessen for dans er nok kommet derfra. Det er fedt at komme herop og danse, for det inkluderer alle. Alle har en mulighed for at være med«.

»Jeg startede med at danse, da jeg var fem år gammel, og jeg begyndte at tage det mere seriøst, da jeg var omkring 14. Nu er jeg professionel danser, og jeg var også med til at lave det her sidste år på Roskilde Festival. Det er chilleren, og folk hygger sig. Hiphop, ikke kun dansen, vokser hele tiden, det er ikke til at stoppe. Det kan man også se på musikprogrammet i år. Det er nærmest blevet ligesom pop på en eller anden måde. Det er cool. Og det er så fedt, der også er fokus på hele kulturen omkring det her på Roskilde«.

»Det er første gang, jeg danser med til det her. Jeg kom herop, fordi jeg elsker at danse, men jeg er ikke god til det eller noget. Det var fedt at være med, for man kan ikke gå herfra og være ked af det. Stemningen er superåben. Det er jo ikke professionelle dansere, der kommer og danser med, halvdelen af os er idioter, der render rundt og ikke ved, hvad vi laver, men det handler bare om at have det sjovt. Jeg tror helt klart, jeg skal herop og være med igen senere på ugen«. •

Hiphop vokser hele tiden, det er ikke til at stoppe


16

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

Festival på ph.d.-niveau BYRUM. Kunstkurator Signe Brink Pedersen undersøger, om festivalen kan bruges til at gøre os klogere på, hvordan man arbejder med midlertidighed kunst. Tekst Sarah Schannong Foto Martin Kurt Haglund

Det er ikke kunst, som vi kender det fra galleriet

Se resultatet på udstilling i København oskilde Festival og ph.d. er nok ikke to ord, som mange går rundt og bruger i samme sætning. Men festivalen kan faktisk bruges til mere end ølbowling og nøgenløb. I hvert fald hvis man spørger festivalens kunstkurator Signe Brink Pedersen, der lige nu er ved at skrive en ph.d., som blandt andet tager udgangspunkt i Roskilde Festival. Ideen startede, fordi både hun og festivalen for et par år siden begyndte at få henvendelser fra både byplanlæggere, arkitekter og kommuner, som havde fået interesse for at udvikle byens liv – blandt andet ved at sætte midlertidig kunst og arkitektur op. »De har nok siddet og tænkt, hvem går man lige til, når man har brug for hjælp til at lave noget, der ligner en midlertidig by med liv og gang i gaden. Og så har de tænkt på Roskilde Festival«, siger Signe Brink Pedersen.

R

Festivalkunst er stor og sjov og synlig

Spørgsmålet er så bare, om Roskilde Festival rent faktisk kan bruges som inspiration for en rigtig by ude i virkeligheden?

»Festivalkunst kan man kalde for stor, sjov, synlig, den har noget skala. Det er ikke kunst, som vi kender det fra galleriet eller museet. Den er i høj grad dialogbaseret, så det har været vigtigt at tage ud og se, hvordan et værk fungerer i det offentlige rum. Og få en føling af, om man skal skrue på nogle parametre, når det ikke er på en festival – og så overføre al den viden, vi får på festivalen, til det virkelige byrum«, siger hun. Når hun taler om midlertidig kunst, kan det være alt muligt, forklarer hun. Hun peger på en installation med et boblebad af den slags, man normalt finder i legeland til børn, og det kunne for eksempel være et værk, forklarer hun. »Var jeg ude og indsamle til min ph.d., ville jeg interviewe de mennesker, der bruger boblebadet, om deres oplevelse«. •

Vil du se, hvad alle de flotte byrumstanker kan blive til? I forbindelse med Signe Brink Pedersens ph.d. kommer der en udstilling, der ud over Roskilde Festival viser cases som Tempelhof i Berlin og et område i Østlondon nær den nye olympiske by. Udstillingen kører fra den 26.-29. september i Dome of Visions ved Den Sorte Diamant i København. En anden udstilling, ‘Reprogramming the City’, hvor man blandt andet kan se de seks byrumsjægeres installation, åbner den 1. oktober ved DAC på Strandgade 27B på Christianshavn.



18

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

»Det var en vanvittig oplevelse« PERFORMANCE. Er du klar til at blive lugtet til, badet i fjer og fortælle dine dybeste hemmeligheder? Kom med på en rejse gennem Performance Sense Laboratory. Tekst Mette Holm Foto Thorbjørn Fessel

Sarah og Morten København »Det var vanvittigt! Spejlmændene var ret uhyggelige, og det første rum, hvor man havde bind for øjnene, var meget grænseoverskridende. Vi vil helt sikkert dyrke kunsten noget mere på Roskilde fremover. Det er vildt rart lige at komme lidt væk fra larmen og opleve noget helt andet«.

vilket humør er du i lige nu? Har du det som en killing, der slikker mælk fra en skål i sol­ en, eller som en kriger før kamp? Er du svimmel i tusmørket, eller har du det måske som vandet i et springvand? Det skal du tage stilling til på et evalueringsskema, hvis du forvilder dig ind i performanceuniverset Performance Sense Laboratory, hvor køen lørdag eftermiddag på Roskilde Festival strækker sig langt foran det polkaprikkede grønne tårn, der befinder sig i Art Zone. Alle lige fra kåde, unge festivalgæster til forældre med småbørn kigger forventningsfuldt til, da et kabinet fyldt med klirrende glas bliver båret frem af en mand med kosakhue og et tørklæde, der dækker hans ansigt. Én efter én træder de ventende gæster frem og skriver sig i gæstebogen med gammeldags fjerpen, inden de af en såkaldt Evoker bliver fulgt ind i den mystiske parallelverden. Vi følger trop og befinder os pludselig i, hvad der mest af alt minder om din mormors stue med alt, hvad der hører til af kniplingsduge, skrøbelige møb-

H

ler og gammeldags porcelæn, tilsat et foruroligende lydspor og enorme spindelvæv i hjørnerne. Deltagerne sidder bænket med bind for øjnene, mens nogen stryger kolde klude og fjer over deres hud. Følsomheden er total, når man frarøves synssansen, får vi fortalt, før vi går videre til næste rum, hvor en blondeklædt kvinde modtager os. Hun gennemsøger mine hænder og giver dem et pust vaniljeduftende tryllestøv, inden vi sendes ind i næste rum, der står i total kontrast til det lyse, pigede univers, der kendetegnede de foregående rum.

Hvordan sætter man ord på det sanselige?

På gulvet sidder The Protector of the Archive, som indsamler folks følelsesskemaer og forsøger at tolke og indfange de sanselige oplevelser. »Jeg føler mig meget frustreret lige nu. Hvordan sætter man ord på det sanselige?«, spørger hun retorisk. I et af de næste rum sidder gæsterne på hug foran en fjernsynsskærm, mens de – tilsyneladende – er

Jan Hansen Rudkøbing »Publikum ser undrende, begejstrede og smårystede ud, når de kommer ud. Jeg synes, det er fantastisk, at man giver folk mulighed for at opleve noget smukt, overraskende og anderledes på en festival, der ellers handler om musik og fest«.



20

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

Hvad er meningen? Performancekunstnerne Lilibeth Cuenca Rasmussen, Katalin Halsz, Savage Amusement og Sisters Hope blev tildelt hver deres rum i Performance Sense Laboratory, som har til formål at undersøge, hvordan vi kan interagere mere sensibelt på et så ekstremt sted, som en musikfestival er. »Vi vil gerne give plads til en mere poetisk måde at være sammen på end bare at drikke øl på campingpladsen«, fortæller Gry Worre Hallberg, der er performancekurator på Roskilde Festival. I sanselaboratoriet fungerer gæsterne som forsøgs­ objekter eller ‘human research objects’, som de kalder dem, i undersøgelsen af, hvad sanselighed egentlig er. »Lige så snart, festivalgæsterne træder gennem porten, bliver de til en slags levende data, hvis egne erfaringer bliver brugt til den her undersøgelse. Vi vil ind til kernen af, hvad vores sanser er«, forklarer Gry.

i gang med fordele og føle på en stor bunke korn. Alle bliver observeret af rummets overvåger fra hjørnet, som åbner det tunge forhæng for os, der leder ind til installationens vel nok mest spektakulære rum, hvor tre anonyme, spejlklædte skikkelser imiterer de passerende deltagere i fuldkommen mørke, lydtætte omgivelser. Som kontrast foregår der i næste rum en meget intim interaktion, da en blændet performer og deltager holder i hånd på gulvet blandt stearinlys og sølvkogler, mens gæsten fortæller en hemmelig barndomshistorie. Vi sniger os stille væk fra det personlige moment og lander til sidst i et lummert boudoir med fjer overalt. En pige i rævemaske begynder at snuse til os, hælde fjer på vores arme og puffe legesygt til os. »Do you think there is a limit to our desire?«, spørger hun kælent, inden vi får lov at træde ud i den virkelig verden. Pludselig virker festivalpladsen larmende, overbelyst og lidt mindre tiltalende end den ultrasanselige og mystificerende parallelverden, vi netop har oplevet. •

Hun har brugt den kunst­ kuratoriske tilgang, der kaldes immersiv og interaktiv performancekunst, hvor festivalgæsterne ikke bare er tilskuere, men har mulighed for at deltage og synke komplet ned i et andet univers. Og det er netop deltagelsen, der åbner muligheden for den fordybelse og sanselighed, der kendetegner det finurlige univers i Art Zone. »Hvis du tænker på hele området som en analogi for en skov, så er der alle de her åndehuller, som labyrinten og spilrummene, mens du i Performance Sense Laboratory følger den hvide kanin, tager den psykedeliske pille og falder i kaninhullet, ind i et andet univers«.



22

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

Da aktivismen kom til dyrskue­pladsen PUSSY RIOT. Festivalgæsterne fik en lektion i politisk og kulturel aktivisme, da to løsladte Pussy Riot-medlemmer indtog Roskilde Festival til en snak om deres fængselstid og nystartede NGO. Tekst Sarah Schannong Foto Thorbjørn Fessel

Hvad synes du om, at festival og aktivisme blandes sammen?

Emma Bohn Vinkel København NADYA TOLOKONNIKOVA OG MASHA ALYOKHINA

eklager, vi er her ikke for at synge«. Bifaldet vil alligevel ingen ende tage, da Nadya Tolokonnikova og Masha Alyokhina indtager den normalt så intime scene på Gloria, der fredag eftermiddag på Roskilde Festival er forvandlet til et glohedt samlingspunkt for festivalens politisk bevidste gæster. Emnet for eftermiddagens talk er aktivisme. Ikke bare deres egen punkaktivisme, der i 2012 resulterede i en anholdelse og efterfølgende fængsling for udførelse af ‘religiøs hooliganisme’ i Frelserkirken i Moskva, men den form for politisk og kulturel aktivisme, de håber kan vækkes i festivalgæsterne. Med deres fængsling mærkede de på egen krop, hvordan deres kunstneriske aktivisme havde en enorm effekt, blandt andet i form af sympatiprotester foran russiske ambassader verden over, inklusiv i Danmark.

B

Det vigtigste er at inspirere

Ifølge de to Pussy Riot-medlemmer er Roskilde Festival et godt sted at starte, hvis man gerne vil inspirere ungdommen til at gøre modstand mod systemets uretfærdigheder.

»Fordi I fulgte med og gjorde oprør, da vi var i fængsel, er vi her stadig i dag. Ellers var vi døde i fængslet«, erklærer de, endnu engang til stor jubel fra publikum. »Det er folk som jer, vi gerne vil arbejde sammen med. Unge mennesker, der har mod på at gøre en forskel her i verden«. Pussy Riot-pigernes mål er at sætte fokus på de horrible leveforhold og krænkelser af menneskerettigheder, der finder sted i de russiske fængsler, hvor pigerne i deres 15 måneder lange fængselstid blev tvunget til at arbejde 17 timer om dagen. Derfor har Pussy Riot-medlemmerne oprettet NGO’en Zona Prava – Rettighedszonen – som Roskilde Festival har doneret 300.000 kroner til. For dem er det vigtigste imidlertid ikke pengene, men at inspirere publikum til at benytte kunst som et værktøj til oprør – og aldrig give op eller miste optimismen. »Det øjeblik, du stopper med at kæmpe, kan du lige så godt lægge dig ned og dø. Som kunstner bør man ikke bare optræde, men hele tiden forsøge at påvirke folk. Selv under vores forfærdelige, totalitære styre kan man finde på kreative aktioner, der inspirerer til protest og ny energi«. •

»Jeg synes, det giver rigtig god mening, at en aktivistgruppe som Pussy Riot kommer på Roskilde. Hvis det var ’hård’ politik, ville folk ikke gide det, men deres mission er jo netop at fange, især unge, mennesker, der er motiverede for at gøre en forskel, og det er oplagt her. Jeg tror ikke, det direkte ændrer folks mind set, men det, at de kommer her, og at der er så stor opbakning, viser jo, at de har en betydning og gør indtryk på folk. Dét er rigtig vigtigt, hvis vi unge vil være med til at ændre noget som helst her i verden«.





26

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

Madlaboratoriet Roskilde Festival MMM… Hvad gør det visuelle egentlig ved din madoplevelse? Og kan man være på skovtur på en festival? Roskilde Festivals More Than Eating-koncept viste nye måder at se og opleve mad på. Tekst Sarah Schannong Foto Martin Kurt Haglund

Chokolade inspireret af strikkede tunger et er en legeplads. Det er en oplevelse«. Tekstildesigneren Margrethe Odgaard har netop præsenteret den madevent, som gæsterne omkring det propfulde langbord i staldbygningen på Roskilde Festival skal til at opleve: et visuelt studie i chokolade. Palate-Palette hedder arrangementet, en titel der refererer til mundens smagssanser og kunstnerens palet. Den næste times tid skal bruges på at spise med øjnene. Det er et forsøg på at krydsspore det visuelle med smagssansen, og Odgaard har skabt arrangementet med chefkokken Jakob Mielcke fra restaurant Mielcke & Hurtigkarl. »Det er jo ikke sådan en faglig undersøgelse. Det er en leg. Det er sjovt at se, hvad det visuelle kan give til oplevelsesværdien«, siger Margrethe Overgaard. Det visuelle er i det her tilfælde både de træplader, chokoladeretterne bliver serveret på, og selve anretningen. Samtidig skal gæsterne igennem både surt, sødt, salt og bitter. Inden den første chokoladeanretning kommer på bordene, går snakken lystigt, og her er både unge festivalgæster og dem, der måske mest er her i år for at se The Rolling Stones. Så kommer de første platter på bordet, serveret af tjenere i hvide dragter med malerklatter i alskens farver på. Folk skåler, smager på den rosafarvede anretning og diskuterer lidt, hvilken smag det var. »Når man er på Roskilde Festival, skulle man gerne være mere åben og få nogle fantastiske oplevelser. Og hvis vi med vores event kan gå ned i munden og give den samme oplevelse af noget eventyr, er det fedt. Det er oplagt at lege her«, siger Margrethe Odgaard. Alle anretningerne er inspireret af nogle tunger, hun har strikket, en til hver smag, og de næste serveringer går fra grønne farver over orange og hvid. Alle med chokolade. De er sirligt anrettede med masser af pynt, én med en rosa blomst, en anden med krydrede popcorn. Der bliver instagrammet på livet løs rundt om bordet. »Vi har egentlig bare kastet en bold i luften og prøvet at forstærke en oplevelse«, siger Margrethe Odgaard.

D



28

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

Chokoladeis med blod en det er ikke kun vores visuelle opfattelse af mad, der skal udfordres på Roskilde Festival. Det skal hele vores opfattelse af, hvad der egentlig kan bruges som mad, også. Det sørger Gatronomisk Legestue for, en frivillig organisation drevet af fødevarevidenskabsstuderende fra Københavns Universitet. De har i festivalens anledning flyttet legestuen til Roskilde, hvor interesserede festivalgæster stimler sammen i lørdagens aftensol. Der bliver budt velkommen til From Trash to Treasure, hvor de forbipasserende simpelthen skal smage på ting, vi ellers ville smide ud – fra gulerodstoppe til, ja, blod. »Det sidste år har vi kørt med det her tema, hvor vi kigger på spildprodukter, som både vi som forbrugere smider ud, og især som industrien smider ud. Det her arrangement er ikke en løftet pegefinger, det er mere for at vise nye muligheder. Man behøver ikke være begrænset af det mad, man er vant til at få, og det er superærgerligt at smide så meget lækkert ud«, siger Pernille Lund, en af de studerende bag Gatronomisk Legestue. Menuen i dag står på både lakseskind tilberedt som sprøde svær, pesto lavet af gulerodstoppe og – ikke mindst – chokoladeis, hvor æg er erstattet med blod. »Folk er overordnet blevet mere opmærksomme på madspild, og festivalgæsternes reaktioner på vores event er meget positive. De kigger skeptisk på en, når man præsenterer det, men de fleste smager alligevel på det. Der er et bredt spektrum af mennesker på Roskilde Festival, og det skal ikke lyde nedladende, men det er fedt at kunne tage det naturvidenskabelige ned på jorden, og det kan man et sted som her«, siger Pernille Lund.

M

Det er fedt at kunne tage det naturvidenskabelige ned på jorden

På skovtur med festivalen oskilde Festivals madfokus, More Than Eating, byder også på arrangementer, der tager afsæt i noget så traditionelt som en skovtur. Det er Smag & Rum ved Johanne Brønnum, der står bag nyfortolkningen af skovturens æstetik. Det er blevet lørdag på festivalen og dermed tid til arrangementet ‘Frokost i det grønne’. I dag er langbordet i staldbygningen dækket af grønt græs og små picnickurve. Fra loftet hænger æbler og hyldeblomstsaft i snore, og selv om Nikolaj Nørlund har skruet op for lyden uden for på Arena, kan man høre fuglekvidder fra loftet. »Normalt er en skovtur måske ikke så æstetisk. Du har en plastikpose med gulerødder og agurker og vandmelon. Men vi har forsøgt at gøre det til en smuk oplevelse«, siger Johanne Brønnum. Gæsterne skåler og kaster sig nysgerrigt over deres egen private picnickurv. Der er både ærter og radiser, dog lavet til suppe. Og pølser og æg og grønt. Måltidet afsluttes med kaffe fra termokander og et jordbær, man selv plukker fra græsset på bordet. »Smag & Rum går ud på at interagere med rummet, så det har vi også gjort her. Vi har udnyttet det lange bord til græs, og vi har hængt æbler op på snore i bjælkerne, så folk selv skulle plukke dem. Det er fedt at få lov til at give folk en anden oplevelse på Roskilde«, siger Johanne Brønnum.

R



30

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

Et møbel fyldt med skuffer af mad MÅLTIDET. Måltidet er under pres i vores kultur mere, mener to kvinder. Derfor har de lavet måltidsmøblet. Et forvokset spisebord, der udfordrer gæsterne til at være tilstede. Tekst Sarah Schannong Foto Martin Kurt Haglund

udkanten af den bolsjestribede Art Zone står en stor installation af træ. For enden er der en trappe, der fører op til toppen og et spisebord. Ved bunden af trappen står et par mennesker og tripper. Snart bliver træmonstrummet, Måltidsmøblet, vækket til live. De ventende gæster har meldt sig som deltagere til et aftensmåltid, men de ved ikke helt, hvad der skal ske. Det er den 26-årige Kunstakademistuderende Christine Overvad Hansen og den 25-årige madkunstner Augusta Sørensen, der står bag projektet. »Det handler om at skabe tilstedeværelse i måltidet. Der er ikke så meget måltid mere, man mødes ikke på samme måde, når man ikke er en familie. Så vi prøver at få folk til at være bevidste om og tilstede i måltidet, for det kan mange ting«, siger Christine Overvad Hansen.

I

Mad i skuffer

Det er blevet tid til at gå til bords. Foran hver gæst er der en skuffe. Det er her, maden vil komme op.

Skufferne må ikke åbnes, medmindre en klokke ringer. Folk får sig en snak med naboen imens. Bimmelimmelim! Klokken ringer. Nogle har fået pirogger i deres skuffer. På hver pirog står et ord – fra ‘venlig’ til ‘grisk’ – og det er nu deres opgave at fordele piroggerne, så alle får både mad og en egenskab, der passer på dem. Næste ret. Alle får noget i deres skuffe, fra peberkorn til olie. Sammen skal gæsterne nu bygge retten, som det ud fra et billede afsløres er tatar – dog med gulerødder som erstatning for kød. »Nogle gange er der en alfahan som siger, nu gør vi sådan her. Det er forskelligt, hvordan folk håndterer det. Men de bliver udfordret så meget, at de bliver nødt til at være tilstede. Derfor er det godt at lave sådan noget her på Roskilde Festival. Folk vil gerne udfordres«, siger Augusta Sørensen. Hovedretten er blevet samlet og spist, og det er tid til dessert. Alle skuffer åbner – i den ene side er der kager, i den anden gafler. Bordet får hurtigt sørget for, at alle får en gaffel og et stykke kage. •

Brendon Mochia 26 år, lærerstuderende Hvorfor valgte du at gå herop? »Vi gik rundt for at opleve noget kunst, og så stillede vi os her, fordi det kunne være sjovt med en anderledes madoplevelse. Det var sjovt, at man skulle sidde ved et bord med fremmede mennesker og så alligevel komme frem til noget fælles«.

Nethe Plenge 59 år, konsulent Peter Høier 56 år, pædagog Hvordan var det at skulle samarbejde med fremmede mennesker? »Det er sjovt at se, at nogle er lidt afventende, og andre går bare i gang. Og så kommer snakken. Hele det sociale aspekt i måltidet er meget vigtigt. Og der kommer noget snak i gang om andet end vejret«.



32

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

»Roskilde er et frirum, hvor man kan få lov at eksperimentere« FRIVILLIGHED. Der findes folk, som arbejder gratis hele året for Roskilde Festival. Ham, der har tegnet hele Art Zone, har faktisk gjort det uden at få en krone for det. Vi spørger den frivillige arkitekt, hvorfor i alverden han dog gider det. Tekst Mette Holm Foto Thorbjørn Fessel

adsælgere, parkeringsvagter, scenemedarbejdere og oprydningspersonale. Dedikerede frivillige er det skelet, som festivalen aldrig ville overleve uden. Men Roskilde Festival kategoriserer cirka tusinde mennesker som den helt hårde kerne – nemlig dem, der er helårsfrivillige. En af dem er arkitekt Christian Dam. Han blev uddannet fra det anerkendte University of East London i 2007 og fik herefter lynhurtigt et frivilligt arkitektjob på Roskilde Festival, hvor de manglede en til at designe stilladsbyen, der omsluttede den tidligere scene Cosmopol. Lige siden har han været tilknyttet festivalens arkitekturprofil og fungerer nu som festivalens hovedansvarlige arkitektkurator. Alt sammen på frivillig basis. Men hvorfor vælger en professionel arkitekt som ham at påtage sig så stort et ansvar ulønnet? »For mig er Roskilde blevet det her totale frirum, hvor jeg kan få lov at eksperimentere og afprøve alt det, jeg ikke kan tillade mig normalt på stramme budgetter. Jeg arbejder også med den slags arkitektur i mit hverdagsjob, så det er vigtigt for mig at komme her og afprøve ting, der ellers tit bare bliver på tegnebrættet«, forklarer Christian Dam.

M

En fordel ikke at være lønnet

I år havde han tegnet hele Art Zone, der med sit areal på 6.400 m2 og en placering til venstre for Orange Scene samlede hele kunstprogrammet, lige fra den bolsjestribede kunstlabyrint til gaming og

performance­ kunst, som 75 frivillige var med til at opbygge. For Christian Dam er det frivillige arkitekt­ arbejde på festivalen blevet et studie i at se, hvad der kan lade sig gøre på kort tid og med et budget, der tillader, at man kan udleve drømme. »Det kan faktisk være en fordel ikke at være lønnet, for hvis det går galt eller ikke modtages, som man havde håbet, kan man ikke blive fyret i samme forstand. Du står helt selv til ansvar, men alle er enige om, at vi nok skal samarbejde om at få det her til at lykkes på bedste vis«, siger Christian. Samtidig er han overbevist om, at Roskilde Festival er et af de bedste steder at lægge sit engagement og frivillige kræfter, da man som frivillig bliver taget seriøst og givet et ansvar. »Når man kommer på arbejde, kan man virkelig mærke, at folk er passionerede og glade for at være her, og selv om man er på arbejde, er der også den her feriementalitet, hvor man godt må drikke nogle øl om aftenen. Dét, tror jeg, i virkeligheden er Roskildes identitet. Det er løssluppent, men fuld af ildsjæle, der bare vil det her«. •

Hvad giver det dig at være frivillig på Roskilde Festival?


Frivillighed på Roskilde Festival 50% 50%

Mathias Vielwerth Vagt

Kirsten Andersen Står i kaffebod

Peter Nymand Brandansvarlig

»Jeg kommer fra Netværkslogen, hvor vi kort fortalt er frivillige for at være frivillige. Jeg er kommet her i flere år som normal festivalgæst, men syntes, det blev for hårdt. Det blev mere en overlevelsestur end hygge! Som frivillig er der et lækkert opholdsområde, særlige events, og man får en masse nye venner. Jeg tror aldrig, jeg ville kunne tage på Roskilde igen uden at være frivillig medarbejder«.

»Jeg har været frivillig i omkring 23 år. Jeg er i en forening, der hedder Roskilde Kegleklub, som har to telte her på festivalen, hvor vi sælger drikkevarer, som tjener penge til vores keglecenter. Det er rigtig dejligt at være frivillig her, ellers ville jeg ikke gøre det. Jeg tror slet ikke, at festivalen ville kunne eksistere uden frivillige«.

»Jeg bor lige syd for pladsen til daglig og har været frivillig i fem-seks år nu. Jeg har altid været frivillig her og kan ikke forestille mig ikke at arbejde på Roskilde. Jeg er både brandansvarlig og med i tømrergruppen, så jeg kommer nogle dage før festivalen og laver skilte. Jeg tror, det går i den retning, at der kommer flere og flere frivillige på festivalen, for det er hyggeligt, billigere at være her og fedt at opleve en festival på en anderledes måde«.

Hvert år er mere end 32.000 frivillige medarbejdere medvirkende til at få festivalen til at køre rundt, lige fra helårs­ engagerede projektansvarlige til scene- og oprydningsmedarbejdere under og efter selve festivalen. Kønsopdelingen blandt de frivillige er 50/50, gennemsnits­ alderen er 30 år, og de har 5,6 års frivillig festivalerfaring i bagagen. Takket være den enorme frivillige indsats kunne Foreningen Roskilde Festival sidste år alene udlodde et overskud på 6,7 millioner kroner til velgørende og kulturelle formål.


34

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

Det interaktive 3D-tårn LYSKUNST. I år blev Art Zone badet i tredimensionelle projektioner og levende visuals i en imponerende stilladsstruktur. Tekst Mette Holm Foto Thorbjørn Fessel

eg vil virkelig gerne have, at folk bruger det her. Det må ikke bare stå tomt foran en undrende masse, der ikke ved, hvad de skal gøre med det«. Ordene kommer fra den spanske arkitekt og visuelle kunstner Marcos Zotes, der i år blev inviteret til Roskilde Festivals Art Zone med sin imponerende lyskunst. Han fik lov at udfolde sig på en 12 meter høj stilladsstruktur fyldt med live-visuals og pulserende 3D-projektioner. For kunstneren er det vigtigt, at festivalgæsterne ikke bare bliver passive tilskuere, men kan engagere sig og deltage i konstruktionerne, og det er en vision, der er gennemgående i Zotes’ projekter – og det, der binder ham sammen med festivalens overordnede mål, når det kommer til kunst. Med base i Reykjavik på Island har Marcos Zotes oprettet Unstable Space, et design- og research-­laboratorium, der afsøger den midlertidige arkitekturs muligheder i et urbant landskab. Han har tidligere udstillet en lignende stilladsstruktur, som den der kunne ses i Art Zone, på Island under navnet Pixel Cloud. Og på Columbia University i New York, hvorfra han har en grad i anvendt arkitektur, har han eksperimenteret med projektioner på universitets gamle biblioteksbygninger med projektet Appropriate, Subvert, Activate!

J

Første gang på festival

Selv om Zotes er vant til at arbejde med sine lysprojektioner i det offentlige rum, er det første gang, han indtager en festival. Og spillereglerne er helt anderledes i festivaluniverset. »Jeg foretrækker at arbejde i urbane omgivelser, men jeg er meget spændt på, hvordan folk tager imod det i sådan et lukket festivalmiljø. Jeg arbejder ud fra en teori om, at byen er mit laboratorium, hvor man ikke forventer at se sådanne ting, men på en festival kan alt jo ske«, fortæller han. Og hvor stilladserne fremstod som et nøgent skelet om dagen, kom de til live på imponerende vis fra torsdag til lørdag nat i Art Zone. Her kunne man opleve projektionerne med titlen Nebulae, der, som navnet antyder, bestod af galakser, stjerneformationer og komplekse mønstre, der dels kørte i et computerstyret loop, dels blev fremført live af Zotes selv. »Det er vigtigt for mig at observere, hvordan folk bruger mine projekter, hvordan de kravler rundt på strukturen og leger med projektionerne på deres kroppe«, forklarer Zotes. »Jeg er meget ærlig omkring, at det her ikke er noget, jeg har fundet på. Mange laver samme slags lysprojektioner, men det handler om at tage det til the next level og udvikle ideerne, så folk har lyst til at blive en del af kunsten. Så ved man, at folk er blevet engagerede i dit værk, og det, synes jeg, er lykkedes her på Roskilde«. •

Det handler om at tage det til the next level



36

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

Verdensstjerner og skater-kids STREET CITY har i flere år haft vokseværk, og det er ikke kun glade festivalgængere, der kommer her. Ramperne tiltrækker både de helt store verdens­ stjerner og de ivrige amatører Tekst Sarah Schannong Foto Martin Kurt Haglund

EITO YASUTUKO

»Who is that Japanese guy?«

treet City står for en stor del af festen i warm-up-dagene på Roskilde Festival, og der går heller ikke mange timer, fra camping­området er dækket af telte, og de første øl er blevet indtaget i en campingstol, til musikken går i gang ved ramperne. Her er der plads til både musik, chill og show fra skatere, bmx’ere og bladere, og sådan fortsætter det, indtil selve festivalpladsen åbner, og Street City takker af. Skatescenen, som området tidligere hed, er blevet et naturligt samlepunkt i Vest. Men det er ikke kun festivalgæster, der hænger ud på ramperne, det er folk fra hele verden med tilknytning til streetkulturen. Og et af de største hovednavne i år er den japanske inliner Eito Yasutuko. Det er faktisk tredje gang, han gæster festivalen, og han bliver glad hver gang, han bliver inviteret hertil, fortæller han. »Alle her på Roskilde er så skøre og glade og venlige. Jeg er så imponeret over det. Det er også en god måde at se sine venner på, og det er fedt, at streetkulturen er så stor en del af festivalen. Jeg har fået at vide, at Danmark også har en masse skateparker i det hele taget. Det er fantastisk«, siger han.

S

Det er så fedt, at Roskilde gør det her. Festivalen samler hele verden, der skater

Eito Yasutuko startede som toårig, og han er en af verdens bedste vert-skatere. Da han var på Roskilde Festival for at optræde første gang for to år siden, havde han en fornemmelse af, at publikum mest tænkte: »Who is that Japanese guy?« Men det gør amerikanske Dylan Davis på 20 år i hvert fald ikke. Han kommer der selv for at lave inline-shows, og så skal han se Eito Yasutuko. Han kan nemlig huske ham, fra dengang han spillede skatespil på Playstation 2. »Det er min første gang her på Roskilde Festival, men sammenlignet med det derhjemme, er det her bare meget større. Meget mere intenst og meget stærkere. Det er så fedt, at Roskilde gør det her. Festivalen samler hele verden, der skater«, siger han. Det er 31-årige Palle Skovhede, der betragter verdensstjernerne, enig i. Han er også selv inliner, og han synes både, det er fedt, at han i Street City kan se skatere, han kender personligt, og skatere, der er nogle af verdens bedste. Og det betyder virkelig meget, at et sted som Roskilde Festival tager streetkulturen så seriøst, fortæller han. »Streetkulturen er kommet for at blive. Den er stærk og har været i gang i mange år. Og det er fedt, at det bliver taget alvorligt. Og der er så meget stemning heroppe, der er en masse folk, der synes, det er fedt. Det er vigtigt for os i kulturen. Rigtig vigtigt«, siger han. •



38

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

En gave til fællesskabet DREAM CITY. Der er ingen grænser i Dream City, og det unikke område er præget af positiv energi, medmenneskelighed og renlighed. Hvordan kan det lade sig gøre, og hvad kan man lære af det? Vi kigger nærmere på det brugerstyrede samfund i samfundet. Tekst Mette Holm Foto Thorbjørn Fessel

er er vejnavne, et posthus, et bibliotek med alt fra Anders And-blade og Dan Brown til Jane Austen på hylderne, et rådhus og en kirke, du kan blive gift i. Det er ikke en dansk provinsby, men Dream City på Roskilde Festival, hvor drømmene får lov at regere. Hvad der i 2012 startede som et afsides område i P i Camping Øst, er nu rykket til det mere centrale H-område. Og det er vokset til et komplet selvstyrende samfund i samfundet med målsætningen om, at det er gæsterne selv, der driver værket. »Jeg tror, at man i mange år har vidst, at der ligger sindssygt mange ressourcer blandt gæsterne herude på campingområdet. Udfordringen er bare

D

at finde ud af, hvordan man får al den her skabertrang aktiveret«, siger Dream Citys projektleder Sasja Kalledsøe. De udvalgte lejre har over 50 dage deltaget i workshops omkring deres byggeprojekter, og sidenhen har de fået 50 dage til at bygge. Og der er ingen grænser. Bare de overholder sikkerhedsreglerne og en række dogmer. »Det vigtigste kriterium er, at det skal være en gave til Dream City og festivalens gæster. Vi er jo ikke interesserede i, at folk kommer og bygger en dobbeltseng i deres telt, som kun de har gavn af, og det fortolker de frit. Et andet vigtigt kriterium er, at



40

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

CAMP NASTY • Fokus ligger her på den enorme mængde affald, Roskilde Festival hvert år genererer. Campens medlemmer samler ting som soveposer, telte og tøj og giver videre til velgørende formål. Camp Nasty byggede også kirken, der fungerer som centrum i Dream City.

Hvad er co-creation? Det er deltagelse og engagement. At festivalgæsterne ikke bare fungerer som passive deltagere, men selv kan skabe værdi ved at deltage aktivt og blive involveret i projektet Roskilde Festival. Samtidig høster festivalen den fordel, at de får gladere festivalgæster, der har mulighed for at præge oplevelsen og sprede et positivt budskab om Roskilde Festival som en organisation, der har værdierne i orden.

man skal rydde op efter sig selv, både under og efter festivalen. Dreamers rydder op og er mere ansvarsbevidste, det er helt tydeligt. De har lagt så meget arbejde i de her projekter, og de vil jo også gerne have, at det ser ordentligt ud, når andre gæster kommer forbi her. Det bliver til en skueplads, og folk bliver imponerede over, hvor kreative folk er, og hvor vilde ting, de har taget med og opbygget«.

Unik skabertrang

En af de engagerede festivalgæster er Rasmus, der fik smag for Dream Citys muligheder sidste år med Camp Trashville. Tanken om, at ens lejr, som der er lagt et stort arbejde i, er underlagt en større respekt og beskyttelse fra resten af campingområdet, til­ taler ham. »Folk passer på tingene og hinanden her, og så gør de rigtig meget ud af det«, fortæller Rasmus. Midtpunktet i hans og vennernes camp er en overdækket westernbar, som de fik lov at lade stå fra sidste års festival. I år har ti af drengene brugt en håndfuld arbejdsweekender på at få gjort lejren klar og opbygge nye ting. På den måde har campen vokset sig større og er blevet til en af Dream Citys store tilløbsstykker. »Vi har linedance hver dag, og så har vi en version, som er nøgen-linedance – det er ret populært. Vi har whiskysmagning, spil du kan låne i baren og hygge dig med om dagen, og så er der store fester hver aften, hvor der er helt proppet. Folk synes, det er fedt at træde ind i et rigtigt rum i stedet for at feste under en pavillon som alle andre steder«. Selv om fest og hygge også findes på resten af

festivalen, er skabertrangen og det tætte fællesskab unikt for Dream City, mener Sasja Kalledsøe. Her spiller et brugerstyret initiativ som Dream City godt sammen med Roskilde Festivals idealer som samarbejde, bæredygtighed og co-creation. »Dream City er i virkeligheden Roskildes drøm. Kunne man i princippet bygge hele festivalen baseret på, at publikum byder ind med bands eller er med til at skabe det, hvis man tænker helt derud? Det spændende er, at vi ikke ved, hvor det drejer hen, eller hvad det kan. Lige nu kan det dét her, og det er vildt i forhold til for to år siden – og hvad, det kan om to år, er sikkert endnu vildere«, siger Sasja Kalledsøe. Udviklingen taler i hvert fald sit tydelige sprog, når du befinder dig i Dream City, hvor imponerende bygningsværker, hyggelige aktiviteter og fest går op i en højere enhed. Her er det festivalgæsterne, der er eksperterne i budgethåndtering, projektledelse og ikke mindst socialt ansvar. »Normalt er der godt naboskab på Roskilde, men her er det sådan, at hvis en lejr ikke har råd til at komme, så skaffer en anden lejr hjælpemidler, så de kan komme med alligevel. Man lærer rigtig meget om medmenneskelighed og fællesskab her«. •



42

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

BLASTBEAST METAL CAMP • Lejren er bygget som et pentagram, og temaet er heavy metal og alt, hvad kulturen indebærer. Deltagerne er gået all-in med ansigtsmaling og har naturligvis et solidt anlæg, der kan holde til de hårde toner.

CAMP BIBLIOTEK • Her kan du få et hvil fra ølbowling og tage en læsepause eller spille et spil. »Man skal arbejde fra klokken 10 til 16, hvis man vil bo i vores camp. Du skal ikke bare sidde og drikke øl hele dagen, men rent faktisk give noget igen«, fortæller en beboer og bibliotekar.



44

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

Roskilde tager ansvar DEN BÆREDYGTIGE FESTIVAL. Siden Roskilde Festivals spæde begyndelse har den haft fokus på velgørenhed og sociale initiativer, og i år var ingen undtagelse. Mød her tre initiativer. Tekst Mette Holm Foto Thorbjørn Fessel

BÆREDYGTIGE SHELTERS Per Østergaard Jacobsen Ekstern lektor på CBS og professionel strategirådgiver for Roskilde Festival siden 2011, hvor han fik ideen til Rockwool Shelters, små topersoners hytter bygget af stenuldsisolering. »Min idé til Rockwool Shelters startede ved konferencen for bæredygtighed i Rio i 2012, hvor politikerne havde mange gode intentioner, men det blev ved snakken. Jeg tænkte, at det kunne jeg gøre bedre, og at Roskilde Festival ville være et fantastisk laboratorium at afprøve innovative ideer af i. Et ord som innovation er blevet meget fortærsket, og det er jeg ked af. Innovation er rigtig vigtigt i vores samfund, hvis vi skal udvikle os og lave tingene på nye måder, og det her er et eksempel på innovation på den gode måde. Vi testede hytterne på Roskilde sidste år, og de viste sig at være behageligt tempererede, vand- og lydtætte og et mere mageligt alternativ til et telt. Tænker man videre, kunne man derfor forestille sig at bruge Rockwool Shelters i flygtningelejre, ved katastrofeområder, i forsvaret eller hvorfor ikke som midlertidig bolig til alle de studerende, der hvert år kommer boligløse til København? Med bæredygtige materialer sparer man penge i sidste ende og kan gøre brug af lokale ressourcer, og jeg ser rigtig mange muligheder i det her, både på festivalen og globalt«.

ROCKWOOL SHELTERS

START ME UP



46

ROSKILDE FEELING MORE THAN MUSIC

IVÆRKSÆTTERI

INGENIØR-EKSPERIMENTER

Ane Hald Projektleder i organisationen DITwerk, der stod for iværksætter-workshoppen Start Me Up i Dream City på årets festival.

Anne Sloth Bidstrup Projektkoordinator for DTUs Tech Lab og studerende ved DTU.

»Da fokus i år er ungdomsarbejdsløshed, ville vi gerne komme på Roskilde og prøve at vende det på hovedet og skabe et mulighedsrum i stedet for, at der altid er en negativ diskurs omkring arbejdsløshed. Vi ser det som den bedste mulighed for at springe ud i noget nyt, fordi din verden ligger åben, og vi tror på, at alle har et eller andet potentiale, som kan afsøges. Roskilde er en rigtig interessant platform for sådan et projekt, fordi festivalgængerne er i et åbent mind set, hvor hele verden virker fuld af muligheder. Når man kommer her i workshoppen og har en idé, går man igennem I-Generatoren, hvor der sidder en professionel iværksætter i hvert rum, som giver sparring på dine ideer. Vi har været ret nervøse for, om folk ville tage sig tid til at lave noget seriøst her på festivalen, men jeg synes, de har været meget positive, og dem, der kommer igennem, har jo noget, de gerne vil, så motivationen er der. DITwerk står for, at det er dit eget værk, du søsætter, men D.I.T., ’do it together’ – du er intet uden dit netværk, og det spiller bare rigtig fint sammen med Roskildes åbne og socialt bevidste profil«.

»Roskilde er en kæmpe legeplads for os DTU-studerende. Vi kan komme her og teste vores ingeniørfærdigheder i et råt miljø, hvor tingene bare skal virke, men samtidig får festivalen også noget ud af det i form af gratis ingeniørvidenskab og nogle innovative, unge mennesker, der har mod og lyst til at lægge en masse timer i at udvikle bæredygtige ideer. For eksempel var de trådløse mobilopladere Volt og papskraldespandene Drop Buckets, som er blevet fordelt på campingpladsen, tidligere DTU-projekter, der har været kæmpe succeser på årets festival. Her i Tech Lab (på pladsen bag Arena, red.) har vi i år testet en generator, der kører på brugt friture­ olie, og det har jo et kæmpe perspektiv, hvis man kan drive scenerne på grøn energi og madrester i fremtiden. Ligeledes har vi skabt opmærksomhed omkring håndhygiejnen på festivalen, som har medvirket til at mindske infektioner. Hvis projekter og eksperimenter virker i et miljø som Roskilde Festival, virker de også i den virkelige verden, og så er grænserne jo pludselig endeløse«. •

Hvis projekter og eksperimenter virker i et miljø som Roskilde Festival, virker de også i den virkelige verden


DR. MARTENS FIOLSTRÆDE 24 1171 KØBENAVN K