Issuu on Google+

sos-nyt 4/2011

Det stille nødråB

Forældreløse børn sender et SOS

Tema: SOS-mødre

De skaber trygge og kærlige hjem over hele verden


2 leder

Mødrene er omdrejningspunktet

”I de mange

SOS-børnebyer verden rundt er det i høj grad SOS-mødrene, der symboliserer den familie og den omsorg, et barn har brug for.

Når man selv er mor til to søde drenge i et land som Danmark, kan det være svært at forstå, hvordan man klarer livet som mor til 10 forældreløse børn. Og uanset hvor i verden, de bor, har SOS-mødrene også i den grad brug for støtte og uddannelse for at klare opgaven. Det gælder i øvrigt også for plejeforældre i Danmark, som medierne berettede om ved redaktionens slutning. For når man har med traumatiserede børn at gøre, er kærlig omsorg ofte ikke nok. Der skal særlig kunnen, forståelse og håndtering til, for at få et barn til at stole på voksne igen, hvis alt hvad barnet kender til, er at blive svigtet. Den forståelse og den viden, får SOS-mødrene gennem deres uddannelse og praktiske træning. Og i SOS-børnebyen har de både hinanden og fagpersonale til at diskutere de bedste løsninger. Det fortjener både børn og mødre. Når man har med SOS Børnebyerne at gøre, eller som jeg, arbejder for organisationen, er moderrollen ikke til at komme udenom. I de mange SOS-børnebyer verden rundt er det i høj grad SOS-mødrene, der symboliserer den familie og den omsorg, et barn har brug for. I de fleste lande er SOS-mødrene omdrejningspunktet. Andre steder er det SOS-forældre – altså både mor og far – der overtager rollen som børnenes primære omsorgspersoner. Men de fleste steder er det stadig historisk og praktisk SOS-mødrene, som skaber børnebyen og gør indtryk som stærke og kærlige mennesker med et stort overskud. Venlig hilsen Hanne Elisabeth Rasmussen Direktør, SOS Børnebyerne

Ansvarshavende Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør Redaktion Line Grove Hermansen, kommunikationschef Christian Blomgreen, kommunikationsmedarbejder Tryk Stibo Graphic Oplag: 88.000 Grafisk design og produktion Westring+Welling A/S Billedpolitik SOS Børnebyerne ønsker at beskytte børnene så vidt muligt. Derfor skal børnene have lov til at være anonyme. Det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede. SOS Børnebyernes regler er i overensstemmelse med EU’s regler om databeskyttelse.

Indhold 05 Kvinder nøgle til udvikling 06 Købt kærlighed er bedre end ingen kærlighed 12 Jul i en SOS-børneby 15 Højt humør i Korsør

Forsidefoto: Mariantonietta Peru

06

Købt kærlighed er bedre end ingen kærlighed

12

Regn bringer håb til Somalia


SOS - m ø d r e

3

Tak – fordi du er min mor

Foto: Katerina Ilievska

Der findes tusindvis af SOS-mødre verden over, der er dedikerede til at give deres SOSbørn et kærligt hjem og en god start på livet. Kvinder som Tudors SOS-mor, der tålmodigt måtte vente på, at Tudor ville tale med nogen, da han ankom hos sin nye SOS-familie

Mange af de børn, som kommer til børnebyerne, har oplevet store svigt og barske historier. De skal have tid til at falde til og blive tillidsfulde og glade igen. Det hjælper deres SOS-mødre med.

Tudors nye SOS-mor Mariana og børnebyens psykolog besluttede, at han først skulle i børnehave, når han var faldet til. Derfor tilbragte Tudor og Mariana mange tavse timer i hinandens selskab, når de andre børn var i skole. ”En aften bemærkede jeg, at Tudor smilte, når hans bror sad og tegnede. Næste morgen lagde jeg farver og papir på bordet og satte mig i den ene ende. Tudor sad ved den anden. Vi tegnede begge i stilhed,” fortæller Mariana. Næste dag lå farverne og papiret der igen. Mariana sad ved bordet. Det gjorde Tudor også. En anelse tættere på end dagen før. ”Sådan var det et stykke tid, til det en dag gik op for mig, at Tudor sad på mit skød og grinte, mens vi tegnede,” husker Mariana. Den jul lavede Tudor det kort, som skulle blive det første i et dagligt ritual. ”Glædelig jul, mor”, ”Mor ved bedst”, ”Til mor på hendes fødselsdag” – er bare et par eksempler af de kort, Tudor har lavet til Mariana. ”Jeg lægger dem på hendes pude, i køkkenet, i potteplanterne, alle mulige steder,” fortæller Tudor stolt.

Nu er Tudor otte år og vender ofte blikket mod himlen. Tudor vil nemlig være pilot. “Jeg vil rejse over hele verden og se alle hjørner af planeten oppefra. Jeg tager mor med, og hvis hun ikke kan, sender jeg hende et kort,” fortæller Tudor og viser dagens kort, der står: “Tak mor, fordi du er min mor.”

Fakta Det kræver grundig træning at blive SOS-mor Den første del af uddannelsen som SOS-mor typisk består af et træningsforløb på op til 1-2 år, hvor den kommende SOS-mor arbejder i en børneby som ”SOS-tante”, der hjælper SOS-moderen i hverdagen. På den måde får hun praktisk erfaring med arbejdet i en børneby. Som opfølgning på den praktiske del af uddannelsesforløbet, skal den kommende SOS-mor gennem tre måneders intensiv uddannelse inden for forskellige områder, som for eksempel: Pædagogik, psykologi og redskaber til at håndtere børn med traumer, madlavning, rengøring, syning, social ansvarlighed, økonomi, førstehjælp, sundhed og seksualundervisning. I Østafrika foregår en stor del af træningen på det danskfinansierede træningscenter i Nairobi.


SOS - m ø d r e

Foto: Joris Lugtigheit

4

Den skemalagte dag SOS-mor: En stram tidsplan og et stort hjerte får hverdagen til at hænge sammen for Aisha i Somaliland Mor til 7+8 Aisha er SOS-mor i SOS-børnebyen i Somalilands hovedstad Hargeisa. ”Jeg fik en chance for at gøre en forskel i andre børns liv,” siger hun.

Foto: Joris Lugtigheit

Den stolte mor til otte SOS-børn har få ledige øjeblikke i hverdagen. Der er tryk på for at få hverdagen til at hænge sammen. At være alene-mor for otte børn i alderen 3-8 år kræver sin kvinde. Hvis der tilmed også skal være overskud til at give børnene andet end overfladiske opmærksomhed og kærlig omsorg, fortæller Aisha, 46 år, der har været SOS-mor i snart fire år.

Skole for store og små ”Min dag starter klokken halv fem, hvor der er morgenbøn. Så står jeg op og begynder at gøre morgenmaden klar, mens børnene får lov at sove en time længere. Morgenmaden er normalt lahore (somaliske madpandekager, red.), æg og te.”

En helt almindelig onsdag Morgen 04:30 Står op. Morgenbøn og jeg begynder at gøre klar til morgenmad. Koger æg, laver te og lahore. 05:30 Vækker børnene. Hjælper de mindste i tøjet. De store hjælper til. 06:30 Spiser morgenmad.

07:00 Sender de store i skole. 07:30 De mindste er sendt i børnehave, og jeg kan rydde af bordet. Tager opvasken sammen med SOS-tante Munna og begynder at gøre rent og rydde op. 09:00 Tager på markedet og køber ind. Husk, tomater, spa-

ghetti, løg, håndsæbe, tandpasta. 10:30 Undervisning i børnebyen. I dag engelsk. Middag 11:30 Forbereder frokost. 12:00 Børnene kommer hjem fra skole og børnehave. Middagsbøn.

SOS Børnebyerne sos-nyt 4 i 2011


SOS - m ø d r e

Efter at have sendt børnene i skole eller børnehave, skal der ryddes op, vaskes gulv, tøj og evt. handles ind på markedet. Til alt det får hun hjælp af Munna – en 23-årig SOS-tante, som hjælper til i to SOS-huse. Klokken 10.30 er det tid til undervisning for Aisha. ”Vi var næsten alle sammen analfabeter, da vi startede som SOS-mødre, for det var ikke normalt, da vi var børn, at sende piger i skole. Jeg kan godt lide undervisningen, og jeg kan i dag læse.”

Middagsmad, middagsbøn og middagslur Klokken halv tolv går turen tilbage til huset, og frokosten bliver gjort klar. I dag er det suppe, ris og kød. ”Omkring klokken 12 kommer børnene hjem, og klokken 13 er vi klar til at spise middagsmad. Vi spiser altid sammen omkring bordet, som en rigtig familie.” Følelsen af at være en rigtig familie er det vigtigste for Aisha og de andre mødre. Det hårde arbejde og de mange opgaver skal alt sammen være med til at skabe de trygge og hjemlige rammer for børnene. ”Det er det bedste ved mit arbejde. Når man arbejder hårdt med noget, så vil man også gerne se resultater – og mine resultater ser jeg hver dag i mine børn”.

Fakta SOS-mødre i tal Der findes mere end 5.250 SOS-mødre som tager sig af cirka 80.000 SOS-børn i 518 børnebyer over hele verden.

13:00 Vi spiser frokost. I dag suppe med ris og kød. 13:30 Rydder hurtigt af og sender de store tilbage i skole. 13:45 Middagslur med de mindste 15:15 Laver eftermiddagste og leger med de mindste. Eftermiddagsbøn.

SOS Børnebyerne sos-nyt 4 i 2011

Kvinderne er ofte nøglen til udvikling Langt det meste udviklingshjælp sigter mod kvinderne. Men hvorfor er den ikke også målrettet mændene? ”En sætning som ofte bruges i udviklingssammenhæng er: ’Uddan en kvinde, så uddanner du en hel familie’. Når en kvinder bliver uddannet, så sørger hun for alle sine børn i forhold til uddannelse, sundhed og andre basale behov. Desuden føder uddannede kvinder i udviklingslande statistisk set færre børn end uuddannede,” siger programkoordinator i SOS Børnebyerne, Camilla Torp Olsen. Kvinder og piger udgør cirka 70 procent af verdens 1.3 milliarder fattige. De er hårdest ramt af fattigdom og får generelt mindre ud af samfundsudviklingen end mænd og drenge. Desuden har kvinder og piger ofte en større arbejdsbyrde end mænd og drenge, fordi de står med hovedansvar for at passe børn, familie og hjem. ”Bl.a. derfor er det vigtigt, at have særligt fokus på piger og kvinder. Erfaringen viser, at vi kan hjælpe flere mennesker, ved at målrette hjælpen til kvinder. På den måde hjælper vi også mændene bedst,” siger Camilla Torp Olsen. SOS Børnebyerne i Danmark har som et af sine fokusområder at uddanne og understøtte kvinders udvikling.

16:00 De store begynder at komme hjem og de leger til klokken 18. Aften 17:30 Jeg går i gang med at forberede en let aftensmad. I dag er det tunsandwich, te og frugt.

Børnene laver lektier imens. 18:30 Aftenbøn og herefter spiser vi sammen. 19:00 Vi rydder af bordet og vasker op. Herefter leger børnene eller laver lektier. 19:30 Sidste aftenbøn. 20:00 Sengetid for store og små

Foto: Joris Lugtigheit

Jeg kan sagtens anbefale mit arbejde til andre. Det er godt, og det er givende på mange måder

5


SOS - m ø d r e

Foto: SOS Arkiv

6

”Det handler om at finde mødre, der brænder for børnene. Mennesker, der vil gå gennem ild og vand for børnene,” siger Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet.

Købt kærlighed Foto: Børnerådet

er bedre end ingen kærlighed Traumatiserede børn har brug for langvarige, kærlige relationer til voksne, de kan stole på. Og på det punkt er der ingen forskel på et barn fra Burundi, Bangladesh eller Birkerød. SOS-NYT har spurgt, Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet, hvorfor det er en god idé at give sårbare og forældreløse børn en ny familie.

Hvad er det, en familie giver et barn? ”En velfungerende familie giver barnet tryghed og kærlighed. Et traumatiseret barn har brug for stabilitet og nogle mennesker, der viser, at de holder af dem. De har brug for at knytte sig til andre, og at der er nogle, der knytter sig til dem. Det kræver nogle voksne, der er der for dem i lang tid, og

som er i stand til at vise barnet normal kærlighed.”

Hvorfor er det en god idé, at give forældreløse børn en ny familie i stedet for at sende dem på børnehjem? ”Der findes ikke meget veldokumenteret videnskab på det område, så det jeg siger, bygger på, hvad jeg selv tror på. Men på en institution bliver det

hele lidt konstrueret. Man kan godt lave nogle familiesituationer for barnet, men det bliver aldrig det samme. Langt de fleste mennesker fra både Afrika og her i Danmark kommer selv til at stifte familie, og så er det godt at have set, hvordan man passer på hinanden, og hvordan man holder sammen på en familie.”

SOS Børnebyerne sos-nyt 4 i 2011


SOS - m ø d r e

7

Ny i job: SOS-mor i Rwanda

”Jeg vidste godt, at jeg søgte om noget ganske særligt. At det skulle være mig, der gav børnene kærlighed og stå i stedet for deres forældre. Børnene har ikke bare brug for omsorg, de har brug for endnu mere end det på grund af de oplevelser, de har bag sig,” siger Beatrice, der er flyttet til Kayonza fra hovedstaden Kigali, hvor hun tidligere var skolelærer. ”En af de drenge, jeg er blevet mor for, kom og spurgte mig, om han måske

Foto Line Grove Hermansen

Beatrice troede, at det for længst var for sent, at få flere børn. Efter at hendes mand døde for 11 år siden, har hun været alene med sin søn, der i dag er 15 år og går på kostskole. Men så så hun opslaget fra SOS-Rwanda, der søgte nye SOS-mødre til Kayonza. Og den 44-årige Beatrice søgte.

Beatrice med hendes SOS-børn. De bor i børnebyen i Kayonza i Rwanda

måtte komme ind og sove hos mig, når han har brug for det. Det må han selvfølgelig gerne,” siger Beatrice, der også fortæller, at børnene elsker, at hun vasker og bader dem. Den nærhed og fysisk kontakt betyder alt for dem.

Fakta

Kan man erstatte en biologisk familie med en ny? ”Det er vigtigt, at man ikke river et barn væk fra sin biologiske familie. Har det søskende, er det bedste at de eksempelvis sammen flytter ind i en SOSbørneby. Man deler en historie med sine søskende, som er vigtig. Derfor er det rigtigt godt at SOS Børnebyerne ikke skiller søskende ad, når de kommer til en børneby. Det er vi først for nylig begyndt at indse i Danmark, selv om det burde være åbenlyst det rigtige for barnet.”

SOS Børnebyerne sos-nyt 4 i 2011

En SOS-mor får løn for sit arbejde. Kan man købe kærlighed til et barn? ”Købt kærlighed er bedre end ingen kærlighed. Det handler om at finde mennesker, der brænder for børnene. Mennesker, der vil gå gennem ild og

Foto: SOS Arkiv

En SOS-mor administrerer et budget for sin SOS-familie, som dækker mad, tøj osv. for SOS-børnene. Hun får hjælp af en assistent – en såkaldt SOS-tante, der ofte er i træning til at blive uddannet til SOS-mor. SOS-moderen samarbejder med andre SOS-personer i børnebyen om børnene, og sørger for, at de trives og udvikler sig bedst muligt. Det kan være SOS-lærere, psykologer, socialarbejdere og lederen af børnebyen.

vand for børnene. Nøglen er det rigtige match mellem børn og de voksne, de kommer til at bo sammen med. Mennesket er indrettet så det søger relationer til andre, så hvis matchet er det rette, opstår der ægte kærlighed mellem mennesker.”

Fakta En gang mor… Mange SOS-børn holder kontakten med deres SOS-mor selv om de bliver voksne og flytter hjemmefra. De oplever det samme stærke bånd som andre børn oplever med deres biologiske forældre.


8

K a m pa g n e

Nødråb fra verdens mest

sårbare børn Det går fremad for mange mennesker i den tredje verden. Flere kommer i skole og færre lever i ekstrem fattigdom. Men verdens forældreløse børn er ikke en del af den gode udvikling. Derfor sender SOS Børnebyerne i disse måneder et SOS på børnenes vegne.

En kvinde ligger på jorden, mens hendes tre børn kryber sammen rundt om hende. Moren bevæger sig langsomt. Hun er svag og hoster konstant. Hun er syg af aids. Børnene er klar over, at hun dårligt kan passe dem, så den ældste datter har automatisk overtaget ansvaret for sine yngre søskende. Moren er bekymret over, hvad der skal ske med børnene, hvis hun ikke vågner i morgen, for i Haiti tager det offentlige sig ikke af forældreløse børn. Dette scenarium er blot et af de mange tusinde, der finder sted alt for mange steder i verden. ”Det går fremad for langt de fleste fattige verden over. Flere og flere kommer i skole, flere og flere har rent drikkevand, børnedødeligheden falder og antallet af mennesker i ekstrem fattigdom er halveret. Alt sammen gode nyheder. Men der findes en gruppe børn, der ifølge FN langt fra er en del af festen. De forældreløse børn står uden for den gode udvikling. Der

findes cirka 145 millioner af dem, og de børn har ingen til at tage sig af dem, og de sender nu et SOS,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør i SOS Børnebyerne.

Et stille SOS får lyd Op gennem årtierne har millioner af børn desværre oplevet at stå tilbage alene, uden familie. Vi hører ikke meget til dem, for de er ikke i stand til at sende et råb om hjælp. ”Derfor findes SOS Børnebyerne. Med støtte fra faddere og bidragydere hjælper vi børnene til en bedre fremtid, og vi giver dem en stemme, så andre kan høre de forældreløse børns SOS. Vi hjælper børn i nød, men SOS Børnebyerne kan kun eksistere, hvis der findes nogle, som svarer på de forældreløse børns SOS,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.

Fakta

Fakta

• 150 millioner børn mellem fem og 14 år er børnearbejdere • 145 millioner børn har mistet deres mor, far eller begge to • 15 millioner børn har mistet en forælder til aids • To millioner børn lever med HIV

Spred SOS’et Måske har du set eller hørt SOS Børnebyernes kampagne ”Lyt til forældreløse børns SOS.” Her sætter SOS Børnebyerne lyd på det nødråb, som verdens forældreløse børn ikke selv er i stand til at sende. Hjælp os med at sprede deres nødråb til så mange som muligt. Det kan du bl.a. gøre på vores facebookside.

SOS Børnebyerne sos-nyt 4 i 2011


K a m pa g n e

9

Foto: Jan Grarup

I kampagnen ”Lyt til forældreløse børns SOS” optræder børn som symboler for de 145 mio. børn, der har mistet en eller begge forældre. Man hører rent faktisk børnenes SOS og ser dem udsende det. Derfor har vi brugt skuespillere, så vi ikke skulle bringe børn, der reelt er i nød, i en situation, hvor de skal slå på tromme og sende et SOS på vegne af verdens forældreløs børn.

SOS Børnebyerne sos-nyt 4 i 2011


10 s t o r t o g s m å t

Foto: Christian Blomgreen

Tak for

gaven Hvis du giver dit SOS-barn eller SOS-børneby en pengegave, vil fremover modtage kvittering fra SOS Børnebyerne i Danmark. Tidligere har alle, som giver et gavebeløb, modtaget et brev med en kvittering fra det nationale kontor i det land, hvor SOS-barnet bor. Det sker fordi, at SOS Børnebyerne har besluttet, at bruge de ressourcer, der tidligere blev brugt på at sende kvitteringer, i stedes skal bruges på børnene og på at skrive endnu bedre rapporter. For fadderne betyder dette samtidig, at kvitteringen når langt hurtigere frem. Ændringen gælder kun pengegaver og ikke andre gaver til SOS-barnet eller SOS-børnebyen. Se mere om, hvordan du indbetaler pengegaver på bagsiden af dette SOS-NYT.

Vincent stortrives i SOS-børnebyen. Han har stadig et godt forhold til sin bedstemor og besøger hende ofte.

Dokumentar

fra en børneby Den 4. februar ruller Danmarks Indsamling over skærmen igen. Temaet for indsamlingen er børn på flugt, og i ugerne op til tv-showet vil DR vise en dokumentar, der viser, hvordan pengene fra en tidligere indsamling bliver brugt til at hjælpe. Et tv-hold var på besøg i børnebyen i Kayonza i Rwanda, som fik penge til en SOS-skole fra Danmarks Indsamling i 2008. I dokumentaren kan man se den nybyggede skole og se historien om Vincent, der indtil for nylig boede hos sin blinde bedstemor og kun fik mad, når naboen havde mulighed for at give ham noget. I dag bor han i SOSbørnebyen i Kayonza sammen med sin nye SOS-mor. Du kan også læse om Vincent og hans mor på side 7.

i

i

i

i

LÆS MERE PÅ WWW.SOSBORNEBYERNE.DK

Foto: Christian Blomgreen

– kvittering fra Danmark

Vincent sidder sammen med sin bedstemor og søster, inden de flyttede ind i børnebyen i Kayonza. I dag bor han med sin nye SOS-mor og går i den nybyggede SOS-skole. SOS Børnebyerne sos-nyt 4 i 2011


s t o r t o g s m å t 11

Mød en indsamler

”Efter et par timer var jeg helt euforisk. Det var fantastisk at opleve folks vilje til at hjælpe. Mænd og kvinder, høje og lave – alle mulige gav et bidrag,” fortæller Niels, som samlede ind ved sit lokale valgsted på Tjørnelystskolen i Greve. 3.668 kroner fik Niels i bøtten, og de sidste par timer måtte han ind i mellem sætte den fra sig på en stol, fordi den var tung.

”Det var langt over min forventning og virkelig en positiv oplevelse. Jeg venter spændt på den næste indsamling, så I kan godt se at komme i gang,” siger Niels, som har støttet SOS Børnebyerne i 15 år, men var indsamler for første gang. I alt blev der samlet knap en million kroner ind. Pengene går til den nye børneby i Rwanda, som prinsesse Benedikte åbnede i maj. Se video med Niels Paludan på www.sosbornebyerne.dk/ indsamler

Foto: Ane Thorhauge Sørensen

84-årige Niels Paludan var en af de knap 1.000 frivillige, der samlede ind til SOS Børnebyernes arbejde i Rwanda ved folketingsvalget den 15. september. Det gik over al forventning, fortæller han.

FØLG SOS BØRNEBYERNE PÅ FACEBOOK

Nye regler for skattefradrag Fra og med 2012 kan du trække penge fra i skat, når du betaler et bidrag til velgørende organisationer, uanset hvor stort dit bidrag er. I dag skal bidraget være på mindst 500 kroner om året, for at det er muligt. Grænsen for, hvor mange penge man maksimalt kan trække fra i skat, vil stadig ligge på 14.500 kroner. Husk at SOS Børnebyerne skal have dit CPR-nummer,

SOS Børnebyerne sos-nyt 4 i 2011

hvis du vil benytte dig af skattefradraget, så vi kan indberette det til SKAT. Reglerne træder i kraft 1. januar 2012, og det betyder, at det beløb der indbetales i 2012, først trækkes fra i årsopgørelsen 2012. Læs mere om de nye skatteregler på www.sosbornebyerne.dk/fradrag


Foto: Jens Honoré

12 I n t e r n at i o n a lt n y t

Jul i en SOS-børneby

”Vi havde en rigtig god jul sidste år. Jeg fik en dukke, som hedder Danie. Hende er jeg meget glad for, for jeg ønskede mig en dukke,” fortæller Marie Thérèse, som bor i SOS-børnebyen Mbalmayo i Cameroun i Afrika. Marie Thérèse er ni år. Hun bor i et hus med sin biologiske søster Blandine og deres SOS-mor, -brødre og søstre.

Fakta Efter lokale traditioner Børnene i SOS-børnebyerne opdrages ud fra lokale traditioner. Det betyder bl.a., at der fejres jul, Eid eller andre religiøse højtider. I mange børnebyer bor børn med forskellig religiøs og kulturel baggrund sammen.

Foto: SOS Arkiv

Rundt omkring i verden fejrer man julen med forskellige traditioner. Her kan du læse, hvordan man holder jul i SOS-børnebyen i Cameroun i Afrika.

Børnebyen fejrer jul med en juletræsfest med dans, skuespil og sang. Julemanden kommer til festen og deler gaver ud til børnene. Sidste jul fik Marie Thérèse, udover dukken Danie, et par briller.

Juledag i børnebyen Julemorgen klokken syv tager Marie Thérèse og de andre børn i kirke med deres SOS-mor. Børnene har deres nye tøj på. Efter kirke hjælpes de ad med at tilberede julemaden, som familierne i børnebyen spiser i hvert sit hus omkring middagstid. Sidste jul fik Marie Thérèse og hendes familie: kylling, fisk, spaghetti, kage, kiks, popcorn og juice.

SOS Børnebyerne sos-nyt 4 i 2011


I n t e r n at i o n a lt n y t 13

Regn bringer håb til Somalia Midt i trængslerne for det hårdt prøvede Somalia er himlen endelig begyndt at åbne for sluserne. Regnen er kommet, og det bringer håb for, at markerne igen kan dyrkes, så der er mad på bordet til næste år. Mange flygtninge er ivrige efter at vende tilbage til deres landsbyer og marker, og SOS Børnebyerne hjælper dem med at komme hjem.

Stadigvæk brug for hjælp Nødhjælpsindsatsen er dog langt fra slut endnu. Millioner har stadig behov for hjælp på Afrikas Horn, og tilstanden hos mange af ofrene for tørken er stadig kritisk. For de hårdest ramte bringer regnen desværre også nye problemer. Med

regnen stiger risikoen for sygdomme som malaria og kolera, og de flygtninge, der kæmper for deres liv, har det svært, når temperaturen falder på grund af regn.

SOS-hospital stadig lukket SOS-hospitalet i Mogadishu var ved redaktionens slutning stadig lukket på grund af svære kampe i hovedstaden. Hospitalet er det eneste i Somalia, hvor behandling er gratis, og det spiller derfor en afgørende rolle for de fattigste og mest sårbare somaliere. SOS Børnebyerne har etableret en klinik i flygtninge-

lejren Badbado 10 kilometer fra hospitalet, hvor der er mulighed for behandling. Men det er langt fra alle patienter fra hospitalet, der er nået frem til klinikken. Også i Kenya og Etiopien forsætter SOS Børnebyerne nødhjælpsindsatsen ind i det nye år og månederne fremover.

Retningslinjer for forældreløse børn fylder to år SOS Børnebyerne stod for to år siden i spidsen for en arbejdsgruppe i FN, der udarbejdede retningslinjer for børn uden omsorg. Retningslinjerne fokuserer på, at man altid skal tage hensyn til barnets rettigheder, behov og interesser, når det placeres i alternativ pleje.

”SOS Børnebyerne tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. Det betyder for eksempel, at man skal undgå at skille biologiske søskende ad og at børnene ikke bare bliver anbragt men også rustes til et godt og produktivt voksenliv,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør i SOS Børnebyerne. UNICEFS vicedirektør, Rima Salah, takkede på mødet i New York organisationerne for at bidrage

SOS Børnebyerne sos-nyt 4 i 2011

Foto: SOS Arkiv

Over 50 deltagere fra blandt andet forskellige regeringer og organisationer deltog i mødet, hvor man bl.a. diskuterede brug af retningslinjerne i katastrofesituationer. Ikke et men to år. FNs retningslinjer for forældreløse børn, som SOS Børnebyerne har været med til at skrive, fyldte i efteråret to år.

til at nå det fælles mål: beskyttelse af børn. Hun udtrykte samtidig bekymring over uledsagede børn i katastrofesituationer og opfordrede til lukning af institutioner og mere fokus på familiebaseret pleje, herunder plejefamilier og mindre hjem, hvor der bor et begrænset antal børn.


14 F r a b a r n t i l b a r n

Foto: Senad Gubelic

Mig og min SOS-lillebror Haris pudser bilerne, så de kommer til at skinne og snakker om hvilken bil, der er flottest og hurtigst.

Det får Dzemal til at smile Hvordan ser hverdagen ud for SOS-børn? Hvilke interesser har de, og hvad laver de, når de ikke er i skole? Her kan du læse, hvad 7-årige Dzemal allerbedst kan lide at lave. Dzemal bor i en SOS-børneby i Sarajevo, Bosnien

”Jeg hedder Dzemal, og jeg er syv år. Jeg bor i SOS-børnebyen Sarajevo i Bosnien. Mine legetøjsbiler er det bedste jeg ved. Alle bilerne -både mine og mine SOS-søskendes – står på mit værelse. Jeg stiller dem sådan, at de passer sammen i farven og størrelsen. Mig og min SOS-lillebror Haris pudser bilerne, så de kommer til at skinne og snakker om hvilken bil, der er flottest og hurtigst.

Jeg elsker også fodbold. Mit yndlingshold er FC Zeljeznicar fra Sarajevo. Men de spiller ikke så tit i de store turneringer, så der hepper jeg på FC Barcelona. Min SOS-søster Alma er fan af FC Barcelona. Vi ser alle deres kampe i fjernsynet. Vi har set alle dem, der har været, mens jeg har boet i børnebyen. Når FC Barcelona scorer et mål, bliver vi rigtig glade og råber og løber rundt i stuen.

Jeg spiller også fodbold med mine venner. Det synes jeg er rigtig sjovt. Når jeg er i skole, vil jeg helst tegne og male. Jeg tegner biler og fodboldspillere. Min lærer siger, at jeg er dygtig.”

SOS Børnebyerne sos-nyt 4 i 2011


F RIVILLIGE 15

Højt humør i Korsør Over 100 SOS-frivillige var i november samlet en weekend for at udveksle erfaringer, få idéer til arrangementer og ikke mindst hygge sig med hinanden

Frivillige fra hele Danmark mødtes i november i Korsør til SOS Børnebyernes årlige frivilligseminar. Weekendens program bød blandt andet på oplæg og status fra året der gik, forskellige workshops og mulighed for at få rørt både latter- og andre muskler ved lørdag aftens latterkursus og undervisning i linedance.

medarbejdere fra SOS Børnebyerne i Norge og Rwanda besøgte seminaret og fortalte om SOS Børnebyernes arbejde i deres land. I år blev en række jubilarer fejret for deres årelange indsats som frivillige for SOS Børnebyerne. En af dem var Dot Boye, der i år har været frivillig i ikke mindre end 30 år i Furesø Lokalgruppe.

Der var også mulighed for at blive inspireret og hilse på kollegaer fra andre lande, da

”Vi har et rigtig godt sammenhold i gruppen, og vi kommer i kontakt med mange mennesker

i vores lokalområde. Noget af det bedste, man kan opleve som frivillig, er, at vi ofte møder folk, der har besøgt en SOSbørneby og kan fortælle, hvor meget vores arbejde betyder for børnene,” siger Dot Boye.

Valg til bestyrelsen En vigtig begivenhed ved det årlige frivilligseminar er repræsentantskabsmødet, hvor der vælges frivillige fra lokalgrupperne til SOS Børnebyernes bestyrelse. Fire af de ti bestyrelsesmedlemmer er frivillige fra lokalgrupperne. Bestyrelsesarbejdet er ulønnet. Omkring 600 mennesker er fast engagerede som frivillige hos SOS Børnebyerne, og de yder en enorm indsats for verdens sårbare og forældreløse børn. De fleste af dem er tilknyttet lokalgrupper rundt omkring i Danmark, mens andre arbejder med forskellige opgaver på SOS Børnebyernes kontor i København.

Bliv frivillig! Skriv til frivilligkoordinator Charlotte Henriques på ch@sosbornebyerne.dk, hvis du kunne tænke dig at blive frivillig og hjælpe forældreløse børn.

”Find din indre tromme” hed Tom McEwans oplæg, hvor han gav gode idéer til, hvordan frivillige kan komme ud over rampen og kommer i kontakt med folk på gaden. ”Jeg har også været genert engang, men jeg lærte at stille mig frem og optræde for andre. Det kan I også gøre, så vi kan skaffe flere faddere. Som Gummi-Tarzan siger, så er alle gode til noget. Det handler bare om at finde ud af, hvad det er,” sagde Tom McEwan, der er mangeårig SOS-fadder for flere forældreløse børn.

SOS Børnebyerne sos-nyt 4 i 2011


Foto: Wolfgang Kehl

16 V i r k s o m h e d e r

22-årige Monta stod på gaden uden hjem og uden penge med sin søn Markus. Hun får i dag hjælp af et af SOS Børnebyernes familieprogrammer i Letland, som Oak Foundation er med til at støtte.

Stor fond støtter børn i Letland Svage familier i Riga i Letland kan se frem til en hjælpende hånd fra fonden Oak Foundation, der har doneret knap en million kr. til SOS Børnebyerne

Når en familie går i stykker er de største ofre børnene. Derfor laver SOS Børnebyerne familieprogrammer, der hjælper svage familier, så de ikke falder fra hinanden og børnene forældreløse. Et af familieprogrammerne ligger i hovedstaden Riga i Letland, og det støttes nu af den internationale fond Oak Foundation. Hos Oak Foundation fortæller programmedarbejder Tanya Kovacheva, at samarbejdet med SOS Børnebyerne er med til at forhindre familier fra at gå i opløsning i et land, som økonomisk har det svært i øjeblikket. ”Vi støtter SOS Børnebyernes program, fordi det er med til at sikre, at børn ikke bliver efterladt alene uden familie til at tage sig af dem. Programmet vil give svage familier en chance for at blive stærkere, så de på lang sigt kan tage vare på sig selv og deres børn,” siger Tanya Kovacheva.

Barnet altid i fokus Knap 900.000 mennesker fik i 2010 hjælp fra forskellige familieprogrammer, socialcentre og SOS-klinikker. Det er et arbejde, som SOS Børnebyerne satser mere og mere på for at forhindre, at børn efterlades alene.

”Vi fokuserer altid på, hvad der er det bedste for barnet. Med udgangspunkt i vores erfaringer inden for familiebaseret beskyttelse af børn i SOSbørnebyer har vi oprettet familieprogrammer og socialcentre for at forebygge, at børn bliver overladt til sig selv. Erfaringerne viser, at nogle år i et familieprogram kan få selv meget dårlige familier på fode igen, og at det koster langt mindre, end hvis familien falder fra hinanden, og børnene må bo i en SOS-børneby,” siger Kasper Kanstrup, programchef i SOS Børnebyerne.

Virksomhedssamarbejde SOS Børnebyerne tilbyder virksomheder og fonde en række forskellige samarbejdsmuligheder alt efter behov og ønsker. Kontakt programchef Kasper Kanstrup på kka@sosbornebyerne.dk for yderligere oplysninger.

SOS Børnebyerne sos-nyt 4 i 2011


B l i v fa dd e r 17

Silva er fire år. Hans mor er psykisk syg. Gennem flere år levede hun på gaden i Namibia i Afrika med Silva, hvor de gik rundt og ledte efter mad og et sted at sove. Ofte forsvandt hun i dagevis. Så gik Silva alene rundt på gaden og tiggede mad og penge. En kvinde tog sommetider Silva med hjem og tog sig af ham. Men Silvas mor truede kvinden, og hun havde ikke andet valg, end at aflevere ham. En socialarbejder hørte om Silvas situation, og og fik Silvas mor indlagt på hospitalet, så hun kunne blive behandlet. Socialarbejderen kontaktede SOS Børnebyerne i Namibia, og de tilbød Silva et hjem. ”Jeg vil være et sted, hvor jeg ikke er bange,” sagde Silva, da SOS Børnebyerne hentede ham.

Foto: SOS Arkiv

Jeg vil være et sted, hvor jeg ikke er bange

Du kan være med til at give børn som Silva en tryg og kærlig barndom og en uddannelse, så de kan klare sig selv i voksenlivet. Brug kuponen eller meld dig som fadder på www.sosbornebyerne.dk

SOS Børnebyerne tror på, at det er bedst for mange børn at holde kontakten med deres biologiske familie, så længe det sker med barnets tarv for øje. Derfor holder mange SOS-børn ferie hos deres familie eller flytter hjem, hvis familiens forhold forbedres.

JEG VIL GERNE være SOS-fadder Ja, jeg vil gerne være SOS-fadder for et barn i en SOS-børneby (205 kr. pr. md.) en SOS-børneby (155 kr. pr. md.) Jeg vil gerne være SOS-fadder for en dreng en pige kønnet har ingen betydning

Jeg vil gerne være SOS-fadder der hvor behovet er størst i Afrika i Europa i Syd- og Mellemamerika i Asien Som SOS-fadder accepterer jeg, at al information om fadderbarnet er fortroligt og beskyttet af Personoplysningsloven. Jeg må derfor ikke offentliggøre eller på anden måde videregive information om og billeder af fadderbarnet til tredje part.

Navn

Adresse

Postnr. og by

E-mail

Ja, jeg vil gerne modtage e-mails med informationer samt nyheder fra SOS Børnebyerne. Det kan f.eks. være nyheder om begivenheder i SOS-børnebyen.

Telefon

Evt. SOS-nummer (hvis du allerede er aktiv hos SOS Børnebyerne)

Tilmeld betalingen af SOS-fadderskab til Betalingsservice Når du tilmelder dit SOS-fadderskab til Betalingsservice, sker der auto­matisk en månedlig betaling fra din konto. Vi sparer porto på at sende dig girokort, og du sparer tid og gebyr for at betale girokortet.

Alle felter skal udfyldes

Jeg betaler mit SOS-fadderskab via Betalingsservice. Beløbet overføres den første hverdag i hver måned. Jeg kan altid stoppe mit fadderskab ved at kontakte SOS Børnebyerne. Reg.nr. Kontonr.

Underskrift

Dato

CPR-nummer

Skattefradrag SOS Børnebyerne oplyser SKAT om CPR-numre for alle, som tegner et SOS-fadderskab, fordi bidrag er fradragsberettigede efter danske skatteregler.


SOS Børnebyerne sos-nyt 4 i 2011

Amerikavej 15 C, 2. sal DK-1756 København V

Porto

Foto: M. Morosini

18 x x x x x x x x x x


b l i v fa dd e r 19

Se Ørkenens Sønner og støt SOS Børnebyerne Få et godt grin i det anmelderroste show ”Varm luft i Canal Grande” den 17. januar i København og hjælp verdens forældreløse børn

”Båret frem af en lummer brise, drager de kække logebrødre denne gang til Italien – nærmere bestemt Venedig.” Sådan indleder Ørkenens Sønner deres nye show, og de fire medlemmer af gruppen har valgt at opføre et show, hvor pengene fra billetsalget går til velgørende organisationer – herunder SOS Børnebyerne. Hvis alle billetter bliver solgt, modtager SOS Børnebyerne omkring 150.000 kroner. Et af medlemmerne i Ørkenens Sønner er Søren Pilmark, der i årevis har støttet SOS Børnebyerne og talt verdens forældreløse børns sag. Velgørenhedsshowet kan ses i Falkoner Salen den 17. januar klokken 20. Der er plads til 2.000 tilskuere og showet varer cirka 2 en halv time inkl. pause. Billetterne kan købes på www.billetlugen. dk. Ørkenens Sønner oplyser i øvrigt, at der er mødepligt!

Tilmeld dig SOS Børnebyernes nyhedsbrev En gang om måneden udsender SOS Børnebyerne et nyhedsbrev, hvor du kan følge med i vores arbejde for sårbare og forældreløse børn i hele verden. Du vil kunne læse nyheder fra vores projekter, solstrålehistorier og om kommende arrangementer - og engang i mellem er der også konkurrencer, hvor du kan vinde forskellige præmier. Nyhedsbrevet er naturligvis gratis, og du kan tilmelde dig på SOS Børnebyernes hjemmeside www.sosbornebyerne.dk Her er det også let at framelde sig nyhedsbrevet.

Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte   Bestyrelsen Formand Bjørn Bogason Fhv. vicedirektør Næstformand Jess Myrthu Seniorpartner, kommunikationsrådgiver Hanne Høiberg Journalist, forfatter Lars Munch Adm. direktør Esther Jensen Restauratør, SOS-frivillig i Holstebro Lars Ole Kornum Direktør Charlotte Gøtzsche ­Programmør, SOS-frivillig i Silkeborg Charlotte Nielsen Socialrådgiver, SOS-frivillig i ­Bramming Peter Völker Vicegeneralsekretær, SOS-Kinderdorf International Inge Lise Wilhjelm Lærer, SOS-frivillig i Gentofte   SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet   Udgiver SOS Børnebyerne i Danmark Amerikavej 15 C, 2. sal 1756 København V   Tlf.: 33 73 02 33 Gironr: 8 03 24 40 E-mail: info@sosbornebyerne.dk www.sosbornebyerne.dk   Telefon og kontortid Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30 Fredag kl. 9.00 – 15.00

FØLG SOS BØRNEBYERNE PÅ FACEBOOK SOS Børnebyerne sos-nyt 4 i 2011


Foto: Joris Lugtigheid

Giv en julegave

til verdens sårbare børn

Som SOS-fadder eller bidragyder har du mulighed for at give verdens sårbare eller forældreløse børn en ekstra julegave ved at give en pengegave

SOS Børnebyerne sørger for, at børnene får gaver ved højtider som jul og fødselsdage. Sender du dit SOS-barn en pengegave, sættes den ind på barnets opsparingskonto og spares op til barnets voksenliv. Pengene udbetales altså ikke med det samme, men bliver en hjælpende hånd i barnets fremtid – det kan være til studier, bolig, et værksted eller lignende, som kan hjælpe det unge menneske videre, når det engang skal stå på egne ben. Sender du din SOS-børneby en pengegave går gaven til hele børnebyen, for eksempel til aktiviteter for børnene m.v.

Sådan kan du hjælpe - Sæt pengegaven ind på SOS Børnebyernes konto – reg. nr. 3001 konto. nr. 2530996. Det er vigtigt, at du husker at opgive dit SOS-nummer. - Indbetal via gironr. 2530996. Du skal vælge kortart +01. Det er vigtigt, at du husker at skrive dit SOS-nummer i meddelelsesfeltet. - Brug et af de girokort til ekstra pengegaver (gironr. 2530996), som du modtog sammen med SOS-NYT i sommers. Mangler du girokort til pengegaver, er du velkommen til at kontakte os. Hvis du har mere end et fadderskab, kan du kontakte SOS Børnebyerne på telefon 33 73 02 33, så sender vi de girokort, du skal bruge.

Til bidragydere Juledonation Har du lyst til at give en juledonation til forældreløse og sårbare børn, kan du altid give en donation på vores hjemmeside eller via det girokort, der følger med dit SOS-NYT.

Sådan kan du hjælpe - Brug girokortet, der er vedlagt SOS-NYT - Støt on-line på www.sosbornebyerne.dk, husk at udfylde dit SOS-nummer ellers er dit bidrag anonymt. - Sms SOS til 1231 og støt med 150 kroner. Dit bidrag er anonymt, og du kan dermed ikke få fradrag. - Ring til 90 56 56 05 og støt med 150 kroner. Dit bidrag er anonymt. - Indbetal via giro eller netbank – reg. nr. 3001, konto nr. 80 32 440 Husk at skrive, hvem der indbetaler penge, ellers er bidraget anonymt.

Foto: Christian Lesske

Til SOS-faddere


SOS-NYT 04/2011