Page 1

SOS-NYT 1/2012

LANGSIGTET NØDHJÆLP

HVIS DET SKAL NYTTE, SKAL VI OGSÅ TÆNKE PÅ I MORGEN

NY BØRNEBY ÅBNET

BEDRE BARNDOM I BANGLADESH


2 LEDER

MERE END NØDHJÆLP Når et jordskælv lægger hjem i ruiner, fortsætter børnene med at være i nød længe efter, det første kaos er stilnet af. Den akutte nødhjælp har en vigtig, livgivende funktion, men bagefter starter det lange og seje genopbygningsarbejde, hvor rammerne for børnene og deres familier skal reetableres, så familien på sigt kan stå på egne ben igen og give børnene en god og tryg barndom.

””To år efter

jordskælvet i Haiti giver SOS Børnebyerne forsat håb, hjælp og uddannelse til tusindvis af sårbare familier og børn - og vi vil være i landet længe endnu.

For at komme så godt som muligt ind i genopbygningen har SOS Børnebyerne allerede i den akutte nødhjælp fokus på at forberede den langsigtede indsats. Der lægges planer for den nye infrastruktur, forhandles med partnere og samles penge ind til de nye initiativer. Et eksempel på SOS Børnebyernes langsigtede arbejde er vores indsats i Haiti, hvor vi har arbejdet siden 1979. De mange børn, der blev forældreløse under jordskælvet, har brug for hjælp og støtte i år fremover. Derfor bygger SOS Børnebyerne to nye SOS-børnebyer og syv nye skoler, der skal hjælpe endnu flere børn til en god barndom og en bedre fremtid. Samtidig fortsættes indsatsen i de mange små socialcentre, der har fungeret med bl.a. maduddeling siden katastrofens første dage, og som hver dag hjælper børn og voksne igennem en stadig svær hverdag. På sigt kan centrene omdannes til sundhedscentre, børnehaver eller f.eks. lokale samlingssteder. Akut hjælp bliver til langsigtet hjælp. SOS Børnebyerne er ikke en nødhjælpsorganisation, men vi hjælper børn og familier i nød over hele verden. Både før, under og efter katastrofen har ramt. Det er en hjælp, som du med din støtte er en del af. Venlig hilsen

Hanne Elisabeth H Eli b th Rasmussen R Direktør, SOS Børnebyerne

Ansvarshavende Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør

INDHOLD 04

AKUT LANGSIGTET HJÆLP

06

TØRKEN BLEV SKYLLET VÆK I SOMALIA

Tryk Stibo Graphic Oplag: 75 .000

08

NY BØRNEBY I BANGLADESH

Grafisk design og produktion Westring+Welling A/S

14

SYGEPLEJERSKE I LAOS

Billedpolitik SOS Børnebyerne ønsker at beskytte børnene så vidt muligt. Derfor skal børnene have lov til at være anonyme. Det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede. SOS Børnebyernes regler er i overensstemmelse med EU’s regler om databeskyttelse.

16

DERFOR STØTTER VI

Redaktion Line Grove Hermansen, kommunikationschef Thomas Schytz Larsen, kommunikationsmedarbejder

Forsidefoto: Tommy Standun

06

TØRKEN BLEV SKYLLET VÆK

Forside: En pige fra det tørkeramte Gode i Etiopien smiler, efter hun igen har oplevet regn i området. Men der er stadig brug for en massiv hjælpeindsats.

14

SYGEPLEJERSKE PÅ ORLOV I LAOS


3

Foto: Mariantonietta Peru

XD XH X JXÆ XX L A N G S I G T E T XNXØ LX P

HJÆLP, MEN IKKE FOR ENHVER PRIS Nødhjælp er vigtigt og godt – men det er også svært. For hvis man ikke gør det rigtigt, kan man ende med at skabe lige så store problemer, som dem man forsøger at løse

SOS Børnebyerne arbejder i 133 lande over hele kloden, og projekterne er drevet af lokale ansatte. Derfor er vi også som regel nogen af de allerførste, der er i stand til at hjælpe, når en by eller et land rammes af krig, krise eller katastrofe. Som efter tsunamien, oversvømmelserne i Pakistan, under tørken på Afrikas Horn eller efter jordskælvet i Haiti, hvor SOS-børnebyen i Port-au-Prince med det samme kunne give midlertidig husly, mad og rent vand. På Københavns Universitet sidder Peter Kjær Mackie Jensen, der er studieleder for Master of Disaster Management, en international tværfaglig uddannelse i katastrofehåndtering. Ifølge ham skal man tænke sig rigtig godt om, inden man går i gang med større nødhjælpsprojekter – og måske endda helt lade være. ”Selvfølgelig skal man hjælpe folk i nød – men det er vigtigt, at man ikke begynder at rode sig ud i noget, hvor man ikke kan bunde. Hvis ikke man som organisation har en langsigtet plan med det, man gør, så kan man f.eks. ende med at gøre folk passive og afhængige af nødhjælp, og så er vi jo lige vidt,” siger Peter Kjær Mackie Jensen.

Hjælp før katastrofen ”I SOS Børnebyerne er I gode til at hjælpe udsatte børn. I skal udvikle dem, kapacitetsop-

bygge og gøre dem i stand til at klare sig selv – og dermed i virkeligheden også gøre dem i stand til bedre at klare sig selv, næste gang katastrofen rammer. Nødhjælp er på en måde hjælp, der kommer for sent. Vi skal huske, at vi skal hjælpe folk, til at kunne klare sig selv, før katastrofen indtræffer. Der kan I noget i SOS Børnebyerne.” Men skal SOS Børnebyerne så helt lade være at arbejde med nødhjælp, når katastrofen rammer. Som f.eks. i Haiti eller efter tsunamien? ”Nej! Når I allerede er på stedet og arbejder med lokalt ansatte, som kender behovene og området, så skal I selvfølgelig hjælpe, hvis I kan. Også med den helt akutte hjælp. Du kan på en måde sammenligne det med, hvis der skete en naturkatastrofe på den vej, hvor du bor her i Danmark. Selvfølgelig tager du folk ind i dit hjem, giver dem mad, et sted at sove i en tid, hvis det er nødvendigt, men du vil jo ikke begynde selv at reparere deres huse eller ordne kloakeringen, selv om det også skulle gøres. For det har du ikke forstand på,” siger Peter Kjær Mackie Jensen.

Du kan høre mere om Peter Kjær Mackie Jensen, SOS Børnebyernes arbejde og nogle af de problemer, der også er forbundet med at arbejde med nødhjælp i programserien ”De Gode Hjerter” der har været sendt på P1. Serien kan høres eller downloades på DR’s hjemmeside.

”Selvfølgelig skal man hjælpe folk i nød, men det er vigtigt, at man ikke begynder at rode sig ud i noget, hvor man ikke kan bunde. Hjælp børnene, og gør dem i stand til at klare sig selv på den lange bane,” lyder rådet fra Peter Kjær Mackie Jensen

Foto: Marie Kathrine Holm

HJÆLPENS DILEMMAER


4

LANGSIGTET NØDHJÆLP

NØDHJÆLP TIL TIDEN Solid og langsigtet hjælp er en hjørnesten i SOS Børnebyernes arbejde, og det gælder også for nødhjælp. I en katastrofesituation gælder det om at redde liv, men et liv kan ikke bygges på nødhjælp alene

SOS Børnebyerne opstod næsten som en reaktion på en nødsituation, da man stiftede organisationen i efterkrigstidens Østrig. Selv om SOS Børnebyerne i dag er en organisation, der har fokus på den langsigtede hjælp til børn og sårbare familier, betyder det ikke, at vi vender det blinde øje til, når der er brug for akut hjælp. Et nødhjælpsprogram kan helt basalt være at sørge for, at folk får noget at drikke og spise, så de overlever. Men derudover har SOS Børnebyernes akutte indsats altid fokus på børn, der ofte er ekstra udsatte for f.eks. sult, vold og overgreb efter en naturkatastrofe eller en konflikt. På den måde ligger nødhjælpen i forlængelse af det arbejde, vi i forvejen gør med børnebyerne, socialcentrene, lægeklinikkerne og familieprogrammerne. SOS Børnebyerne arbejder i 133 lande verden over og er derfor ofte blandt de første organisationer til at hjælpe – og blandt de sidste til at stoppe hjælpen. En hjælp, der er rækker helt til den dag, de børn, som mistede alt under der katastrofen, er voksne og kan klare sig selv.

2010 Haiti Jordskælv: 12. januar blev Haiti ramt af et jordskælv, der kostede ede op til 300 300.000 000 mennesker livet livet. Siden er landet igen blevet ramt af andre katastrofer som tropiske orkaner og en koleraepidemi. Da nøden var størst fik over 24.000 mennesker dagligt mad og vand fra SOS Børnebyerne, og der bliver bygget to ny børnebyer, til de børn, der blev alene som følge af jordskælvet. Efterhånden er nødhjælpsindsatsen ved at ændre fokus mod langsigtet hjælp og genopbygning. De mange midlertidige hjælpecentre vil efterhånden blive ændret til socialcentre, så vi kan kapacitetsopbygge familier i nærområdet. SOS Børnebyerne står også bag genopførelsen af fem skoler, der med tiden skal drives af lokalsamfundet, ligesom der også vil blive opført to helt ny skoler drevet af SOS Børnebyerne i Haiti.

2008 Kenya Konflikt: Kenya blev ramt af voldsom intern uro efter præsidentvalget i 2007. SOS Børnebyerne modtog børn og udsatte familier, der måtte flygte fra urolighederne. Omkring 2.000 familier modtog derudover fødevarehjælp.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2012


LANGSIGTET NØDHJÆLP

2005 Pakistan Jordskælv: SOS Børnebyerne var den eneste hjælpeorganisation, som den pakistanske regering betroede arbejdet med at registrere og beskytte forældreløse børn, og mere end 1.000 familier blev indlogeret i telte, fik mad og medicin i tiden efter jordskælvet, der ramte landet i 2005.

2010 Pakistan Oversvømmelser: En streng vinter og et vådt forår gav store oversvømmelser i Pakistan. Tusindvis måtte flygte fra vandet, og SOS Børnebyerne var klar med nødhjælpspakker til familier på flugt. Telte, mad, medicin og rent vand til titusinder blev delt ud.

2004 Asien Tsunami: Tsu Ts una ami: Det største nødhjælpsprogram nø ødh d jæ ælpsprogram for fo or S SOS Børnebyerne B ne ttil dato. Akut ut n nødhjælp, ødhjæl psykologisk hjælp, hjjælp, lægehjælp, hjælp til børn og familier med at a blive genforenet. I dag h hjælper SOS Børnebyerne e gennem familiestøtteprogrammer, støttep programmer, syv nye børnebyer bø ørnebyer i Indien, Indonesien, Indone esien, Sri Lanka og Thailand Tha ailand stadig overlevende levend de fra katastrofen, ligesom m titusinder er blevet blevvet selvforsørgende.

2011 Afrikas Horn Horrn Hungersnød: Tørken Tørrkken i Ø Tørk Østafrika staffri st rika ka o omkring mkring A mk Afrikas Horn var va ar så kritisk, at millioner sultede e og g er er blevet blev bl evvet drevet dre reve vett på på flu ugt fra udtørrede e brønde og døde husdyr. Omkring 100.000 10 00.000 mennesker me enn nnes eske ke er modtager mo er dagligt f.eks. er f.e eks. rent vand, lægehjælp og mad gennem ennem SOS S Børnebyernes Børrnebyernes es nødhjælpsprogrammer es nødhjælp psprogrammer i Kenya, Somalia og Etiopien.

Nøgen og beskidt sad han på en af teltlejrens stier. Han var cirka et år gammel, men ingen vidste det med sikkerhed. Heller ingen vidste, hvor han kom fra, eller hvad han hed. De andre i lejren kaldte ham C’est La Vie Sådan er livet. Den svenske fotograf Paul Hansen og journalist Michael Winiarski mødte den afkræftede dreng på deres reportagetur til Port-au-Prince lige

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2012

Foto: Sophie Preisch

SÅDAN ER LIVET

Børnene fra SOS-børnebyen i Port-au-Prince har alle en historie at fortælle fra jordskælvet. C’est la Vies historie endte heldigvis lykkeligt.

efter jordskælvet i 2010, og har siden ikke kunnet få den lille dreng ud af hovedet. To år senere drog de tilbage og besøgte C’est La Vie i SOS børnebyen i Port-au-

Prince – og han var ikke til at kende igen. Du kan læse den gribende historie og se billeder af C’est La Vie på www.sosbornebyerne.dk

5


Foto: Benno Neelemann

Foto: SOS-arkiv

AFRIKAS HORN

Foto: Hillary Atkins

TØRKEN BLEV SKYLLET VÆK Tørken, der har hærget Afrikas Horn i 2011, er for en tid fortrængt fra overskrifterne, men nødhjælpsarbejdet fortsætter. SOS Børnebyerne forventer at komme op på at hjælpe 100.000 mennesker i nød inden for de næste måneder Så kom regnen endelig. I slutningen af 2011 fik det østlige Afrika endelig den nedbør, som de har manglet i måneds- ja, nogle steder årevis. Desværre kom regnen også mange steder i en sådan grad, at afgrøder og huse blev skyllet væk. Særligt Etiopien har været hårdt ramt af særligt voldsomme regnmængder, og mange familier er derfor lige så afhængige af hjælp, som før regnen kom.

Der er lang tid til efteråret SOS Børnebyernes nødhjælpsarbejde fortsætter i både Etiopien, Somalia og Kenya, og vil gøre det i en rum stykke tid endnu. Alene i Somalia menes omkring fire millioner mennesker at være på flugt fra tørken. Først til efteråret forventer man, at en ny høst for alvor kan bringe brød på bordet, og dermed lette

presset på nødhjælpen. Men i Østafrika ved de, at der er lang tid til efteråret, og meget kan spille ind, inden høsten er i hus. Sikkerhedssituationen i Somalia er fortsat meget ustabil, og påvirker både det akutte og det langsigtede arbejde for SOS Børnebyerne i landet. Du kan læse mere og følge SOS Børnebyernes arbejde i Østafrika på www.sosbornebyerne.dk/ afrikashorn

SOMALIA I FOKUS Den danske udviklingsminister Christian Friis Bach besøgte i januar Somalia og Somaliand, der på grund af det åbenlyse behov kommer i fokus for den danske udviklingshjælp i de kommende år.

Foto: Jens Honoré

6


7

Foto Juris Lugtigheid

OVERGREB

TIL KAMP MOD OVERGREB Danske medier har i de forgangne måneder været fulde af dybt tragiske historier om både plejeforældre og biologiske forældre, der har udsat børn for overgreb eller vanrøgt i Danmark

”Det er tankevækkende, at et land som Danmark rummer så triste historier. Det, at sikre børn mod voksnes ondskab, er en af de vigtigste opgaver, vi har som organisation. Særligt i de lande, hvor vi driver SOS-børnebyer, som svarer til børns hjem,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør for SOS Børnebyerne. Over hele verden har SOS Børnebyerne ansvaret for op ca. 80.000 børn og unge, der lever i SOS-familier. I mange lande er SOS-børnebyerne et alternativ til plejefamilier og institutioner. De børn, der flytter i en SOS-børneby, har allerede været udsat for svigt, og de har derfor brug for ekstraordinær tryghed. Den tryghed og sikkerhed skal de have, når de flytter ind i børnebyen til deres SOS-familie,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.

Politik for beskyttelse af børn ”Der findes over 500 børnebyer og 30.000 ansatte, så det vil være forkert at sige, at der aldrig kan forekomme et overgreb i en SOS-børneby. Børnene er i et åbent miljø, hvor alle kan følge hinandens liv og den åbenhed er vigtig og giver tryghed.Vi har systemer på plads, så vi sætter straks ind, hvis der skulle opstå mistanke om overgreb,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.

Direkte besked til fadderne I det forgangne år oplevede SOS Børnebyerne to eksempler på overgreb mod børn i Latinamerika. ”Vi hjalp først og fremmest børnene, og så sørgede SOS Børnebyerne for, at der blev sat en undersøgelse i gang samt inddrog myndighe-

derne. Siden informerede vi de danske faddere, uden dog at fortælle specifikt om det enkelte barn, der også har ret til et privatliv, ” siger Hanne Elisabeth Rasmussen. Det forekommer heldigvis utrolig sjældent, at medarbejdere eller andre, der er i kontakt med børnene, ikke lever op til det store ansvar, det er, at tage sig af børn. I de få tilfælde, der har været, er de danske faddere, som støtter, blevet informeret direkte. ”Som børneorganisation er det vigtigt, at vi har de strukturer og rutiner på plads, som sikrer børnene bedst muligt. Uanset hvor i verden, vi arbejder,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.

SÅDAN BESKYTTER VI BØRNENE SOS Børnebyerne har en række retningslinjer samt en politik for beskyttelse af børn, der danner rygraden i indsatsen. Den internationale politik for beskyttelse af børn omfatter blandt andet: • Vi er meget omhyggelige, når vi ansætter personale • Vi sørger for, at alle børn og ansatte kender børns rettigheder og ved, hvordan de skal handle, hvis disse ikke bliver overholdt • Vi har procedurer og teams, som skal tage sig af børns beskyttelse på tværs af lande, så vi sikrer, at et land ikke kan dække over en episode • Vi anmelder eventuelle overgreb eller brud på børns rettigheder til myndigheder og politi • Vi tilknytter fagpersonale som eksempelvis børnepsykologer og sikrer rådgivning, hvis børn har oplevet noget voldsomt


NY BØRNEBY

BEDRE BARNDOM I BANGLADESH Børnene i Sylhet festede, da en ny SOS-børneby blev indviet den 5. februar. Det betyder, at flere efterladte og forældreløse børn i Bangladesh får lov til at vokse op i et trygt og kærligt hjem

”Jeg forsøger at skabe et godt miljø for børnene ved hjælp af kærlighed, så de forstår, at her er godt at være. Børnene skal opleve, hvordan det er at have en mor. Jeg vil gøre mit bedste for at give dem alle muligheder, og for at de oplever, at de lever i en rigtig familie,” siger hun.

Foto: Ida Mørck

8

Saleha med sin SOS-mor Sobha.

Søskendeparret Saleha på fem år og Khokon på to et halvt er to af de børn, der har fået et nyt, trygt hjem i den nye SOS-børneby i Sylhet. Deres far er død, og moren er så syg, at hun ikke er i stand til at tage sig af dem. For at give endnu flere børn i Bangladesh som Saleha og Khokon muligheden for en tryg og kærlig opvækst åbnede SOS Børnebyerne den 5. februar en ny SOS-børneby i byen Sylhet, som ligger i det nordøstlige Bangladesh. Og behovet for hjælp til landets mange forældreløse og sårbare børn er stort.

For nogle dage siden havde jeg brug for at holde fri i to dage, men børnene ville ikke have, at jeg tog af sted. De var bange for at miste mig. Så jeg annullerede mine fridage og blev her

I den nye SOS-børneby er der 14 huse med plads til 140 børn. I tilknytning til børnebyen er en SOS-skole, et SOS-socialcenter og en SOSlægeklinik, som også lokalområdet kan bruge, ligesom der iværksættes et familieprogram. Familieprogrammet skal hjælpe de familier i området omkring børnebyen, som har allermest brug for hjælp på grund af fattigdom og naturkatastrofer. Familieprogrammet vil hjælpe 280 udsatte familier ad gangen.

Et trygt hjem under en SOS-mors vinger I børnebyen har Saleha og Khokon fået en kærlig plejemor i SOS-mor Sobha Chowdhury. For hende er det vigtigt, at børnene føler sig trygge i deres nye hjem.

BANGLADESH I SKUDLINJEN Mere end en tredjedel af indbyggerne i Bangladesh lever under fattigdomsgrænsen. Landet bliver ofte ramt af naturkatastrofer som oversvømmelser og orkaner, og antallet af efterladte og forældreløse børn er højt.

SOS BØRNEBYERNE I BANGLADESH SOS Børnebyerne har arbejdet i Bangladesh siden 1973, hvor den første børneby åbnede i landets hovedstad Dhaka. I dag er der seks SOS-børnebyer i landet foruden en række andre projekter som SOS-skoler og SOS-socialcentre.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2012


9

Foto: Katerina Ilievska

FRA BARN TIL BARN

DET HOLDER ELISABETH MEST AF Hvilke interesser har et SOS-barn, og hvad kan de allerbedst lide at lave? Her kan du læse, hvad Elisabeth synes allerbedst om. Elisabeth er 11 år og bor i SOS-børnebyen Tbilisi i Georgien ”Jeg hedder Elisabeth og jeg er 11 år og går i 6. klasse. Min bedste ven hedder Nona. Vi er rigtig meget sammen. Mine yndlingsfarver er pink, rød og orange – næsten alt mit tøj har de farver. Når hele familien går tur, kan jeg godt lide at tage en kjole og pæne sko på. Jeg holder min SOS-mor i hånden og bliver glad, når vi møder nogen, vi kender, og de siger til min mor, at jeg er pæn. Justin Bieber er mit største idol. Han er meget pæn, og hans sange er så smukke. Jeg har mange billeder af ham og ved faktisk alt om ham. Jeg ved, at han har haft en svær barndom - ligesom mig. Han var fattig og boede alene med sin mor. Han har arbejdet hårdt for at blive en stjerne. Jeg vil rigtig gerne til koncert med ham, men kun hvis min SOS-mor tager med. Jeg elsker mit værelse, som jeg deler med min SOS-søster. Her har jeg mit tøj, mine bøger og min dagbog. Jeg skriver hemmeligheder i min dagbog og gemmer den godt, så der ikke er no-

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2012

gen, der kan finde den. Jeg skriver i den, når der er sket noget helt specielt. Sidst jeg skrev i den, var på min fødselsdag. Min biologiske mor og søster og jeg besøgte det sted, hvor jeg er født. Vi spiste pizza og kage, og jeg fik en bamse, som kan sige ord på engelsk. Jeg bliver rigtig glad, når jeg får gode karakterer, og når min SOS-mor er stolt af mig ved forældresamtalerne på skolen. Jeg elsker, når vi alle sammen tager i forlystelsespark, og når min SOS-mor tager os med ud at se gamle klostre og kirker.”

ET LIV SOM DE ANDRE I børnebyen tilstræber vi altid, at børnene skal få en opvækst, der minder så meget som muligt, om den børnene uden for børnebyen også oplever i det pågældende land. På den måde sikrer vi den bedst mulige integration.


Foto: Helle Lykkebo, Westring+Welling A/S

10 S T O R T O G S M Å T

DET SYNES LÆSERNE SOS-Nyt bliver særdeles godt modtaget af vores læsere, viser en analyse, som SOS Børnebyerne har fået foretaget af magasinet. Over 80 procent af læserne finder bladet relevant og velskrevet, og det er vi på redaktionen stolte over. Men et blad er ikke bedre end de historier, det kan bringe, og her spiller alle I gode læsere en stor rolle:

Har du forslag til artikler, har selv besøgt en børneby eller har idéer til temaer eller konstruktiv kritik, hører vi derfor meget gerne fra dig. Skriv til info@sosbornebyerne.dk og fortæl os, hvordan dit SOS-Nyt skulle se ud, hvis du skulle bestemme.

Oplever du problemer med leverancen af bladet eller har kommentarer angående leverancen, hører vi gerne fra dig på telefon 96 44 45 41 eller sos@mailmak.com

PÅ INDERSIDEN AF SKABET Hvert år venter næsten 80.000 børn og unge i SOS-børnebyer verden over på breve fra deres faddere. De er del af ’verdens største familie’ – med støtter og venner, som tænker på dem i mange af verdens lande

I SOS-børnebyen i Gulu, Uganda, har en af drengene hængt et billede af sin fadderfamilie op på indersiden af skabet. Og SOS-mødrene i byen fortæller, at børnene deler og taler om de breve, de får. På billedet smiler en skandinavisk familie i skitøj fra en snefyldt bjergtop på skiferien ud over det smeltende varme børneværelse i Uganda.

Foto: Line Grove Hermansen

På verdensplan er der 350.000 SOS-faddere, hvilket svarer til i gennemsnit godt fire faddere per barn – der skal dog i langt de fleste lande flere faddere til for, at udgifterne for børnene reelt er dækket. Nogle får et tættere forhold til deres fadderbarn, end de måske i første omgang havde regnet med. Som fadder kan man nemlig skrive til sin børneby eller fadderbarn, men det er på ingen måde et krav. Det gælder begge veje, og altså også for børnene.

Indersiden af skabet gemte på et billede langvejs fra.

Hvis du vil skrive til dit fadderbarn, kan du finde adressen på dine fadderskabspapirer.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2012


Foto: Dr, Bjarne Bergius Hermansen

S T O R T O G S M Å T 11

Organisationer, kendisser, virksomheder, efterskoler og resten af Danmark bakkede flot om om Danmarks Indsamling 2012. Mere end 87 mio. blev samlet ind til de 12 organisationers arbejde.

DANMARK SAMLEDE IND TIL BØRN PÅ FLUGT Danskerne samlede hele 87 millioner kroner ind ved Danmarks Indsamling i starten af februar. De penge, som SOS Børnebyerne får tildelt, skal bruges i Elfenbenskysten ”Tænk, at når vi begynder Danmarks Indsamling i januar, så starter vi på nul kroner. Og i dag har danskerne støttet med 87 mio. kroner. Vi ved fra tidligere år, at vi med beløb af den størrelse kan gøre en helt konkret forskel for hundredtusindvis af mennesker, der står i en meget svær situation,” sagde en glad talsmand for Danmarks Indsamling, Line Grove Hermansen, umiddelbart efter showet. Line Grove Hermansen er til daglig er kommunikationschef hos SOS Børnebyerne.

børnebyen, SOS-skolen og socialcentret i AboboGare i Elfenbenskysten, hvor hundredtusindvis har været på flugt fra krig og uroligheder. Alle børn og unge i SOS-børnebyen samt store dele af beboerne i området blev tvunget på flugt. I mere end et halvt år har børnebyen været forladt, og skal nu modtage børnene igen. Derfor skal børnebyen renoveres og udvides, så endnu flere børn kan vokse op i et trygt hjem.

Flere børn skal have plads i børnebyen

Foto: Dr, Bjarne Bergius Hermansen

Foto: Dr, Bjarne Bergius Hermansen

Danmarks 12 største humanitære organisationer deler nu beløbet mellem sig og pengene går til forskellige projekter i 10 afrikanske lande. SOSbørnebyerne vil bruge pengene på at udvide

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2012


12 I N T E R N AT I O N A LT N Y T

Foto: SOS-arkiv

VERDENS FØRSTE SOS-MOR ER DØD

Maria Weber har været med helt fra starten, selv om hun først blev ansat i 1957. ”Jeg gav 3,60 shillings til opførelsen af ”Haus Weihnachten”. Så rent faktisk var jeg med til at samle ind til det hus, som jeg senere selv blev ansat i,” fortalte Maria Weber i et interview i forbindelse med sin 90 års fødselsdag.

Den første SOS-mor nogensinde, Maria Weber, døde for nylig i en alder af 92 år. For 60 år siden blev Maria Weber ansat som den første SOS-mor i den første SOSbørneby i Imst i Østrig.

I 1957 flyttede Maria Weber til den nye SOS-børneby i Hinterbrühl, hvor hun arbejdede de næste tyve år. Maria Weber gik på pension i 1977 og flyttede ind i et hus for pensionerede mødre i børnebyen. Hun nåede

at være SOS-mor for mere end 20 børn, som hun havde tæt kontakt med resten af sit liv. Maria Weber nåede også at blive bedstemor til 50 børnebørn og oldebørn.

BØRNEVENLIG ZONE ÅBNET I MOGADISHU SOS Børnebyerne har etableret endnu en børnevenlig zone i flygtningelejren Badbado uden for Somalias hovedstad Mogadishu. Det betyder, at 600 børn nu har adgang til et sted hvor de, igennem leg, kan få hjælp til at overvinde psykiske traumer i forbindelse med tørkekatastrofen på Afrikas Horn.

Foto: SOS Arkiv

Områderne administreres af 20 SOS-medarbejdere med relevant uddannelsesmæssig baggrund. I zonerne er der fokus på sjov og leg og mulighed for, at børnene kan glemme katastrofen et øjeblik og bearbejde deres meget voldsomme oplevelser.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2012


I N T E R N AT I O N A LT N Y T 13

GRÆSKE BØRN MÆRKER KRISEN Den økonomiske kriser sætter nu for alvor græske familier under pres Græske familier mærker nu for alvor den økonomiske krise og flere må opgive at tage sig af deres børn. SOS Børnebyerne i Grækenland oplever en markant stigning i henvendelser fra desperate forældre. Misbrug var tidligere den typiske årsag til at de græske myndigheder involverede SOS Børnebyerne – men i 2011 handlede næsten alle henvendelser om familier i økonomiske vanskeligheder. SOS Børnebyerne arbejder på højtryk for at hjælpe familierne med mad, tøj og mikrolån, og i enkelte tilfælde har der ikke været anden udvej, end at tage børnene ind i en SOS-børneby.

UROEN FORTSÆTTER I SYRIEN Den politiske uro i Syrien ser i skrivende stund ud til at fortsætte og SOS Børnebyerne følger situationen nøje.

Foto: SOS Arkiv

Alle SOS-børn og ansatte i Syrien har det godt trods urolighederne, og arbejdet for de mest udsatte familier gennem SOS Børnebyernes socialcenter fortsætter.

SOS-BØRN EVAKUERET

Siden urolighederne brød ud har SOS Børnebyerne i Syrien skærpet sikkerheden ved alle SOS-faciliteter, og man forholder sig i ro og primært inde på børnebyernes områder.

PÅ GRUND AF SKOVBRANDE

SOS Børnebyerne har gennem flere års arbejde i verdens brændpunkter stor erfaring med at arbejde i konfliktområder. Vi følger nøje situationen i Syrien i samarbejde med vores kolleger i landet.

Skovbrande hærgede i starten af januar skove i det sydlige Chile. SOS Børnebyerne besluttede, af sikkerhedsmæssige årsager, at evakuere SOS-børn og medarbejdere fra SOS-børnebyen i Coyanco.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2012

Du kan holde dig orienteret på www.sosbornebyerne.dk

Foto: Lubna El-Elaimy

Børnene blev evakueret til SOS-børnebyen i Bulnes i det nordlige Coyanco. Børnebyens faciliteter tog ikke skade under skovbrandene, og børn og medarbejdere vendte tilbage da skovbrandene var stilnet af i starten af januar.


14 P Å B E S Ø G I E N B Ø R N E B Y

SYGEPLEJERSKE PÅ ORLOV I LAOS

Foto: Privatfoto

Maj-Britt Riget trængte til et afbræk i sit arbejdsliv. Derfor tog hun orlov og rejste i oktober af sted for at opleve Laos og arbejde med sårbare og fejlernærede børn i SOS-børnebyen i Samneua

Det er uforglemmelige minder, som Maj-Britt Riget har taget med sig hjem fra Laos, hvor hun bl.a. var frivillig i en SOS-børneby for en kort periode.

”Vi blev kaldt ud til et hus, hvor der boede fire drenge. Faren var død, og deres mor var rejst i håb om at finde arbejde. Den ældste dreng var faldet ned fra et træ og havde brækket højre hånd. Hånden var vokset skævt sammen, og han kunne ikke arbejde. Derfor tiggede børnene i landsbyen. For første gang, siden jeg kom til Laos, græd jeg

– det kunne jeg simpelthen ikke bære,” fortæller Maj-Britt Riget, som for nylig er vendt hjem fra det sydøstasiatiske land Laos, hvor hun bl.a. arbejdede for SOS Børnebyerne. ”Jeg havde besluttet, at jeg ville til Laos, men at ti uger i en liggestol var for meget, så jeg ville gerne arbejde noget af

tiden. Jeg kontaktede forskellige hjælpeorganisationer, men langt de fleste havde trukket sig ud af landet. SOS Børnebyerne arbejder stadig i Laos og efter at have talt med den laotiske direktør, fik jeg som sygeplejeske lov til at arbejde for SOS-børnebyen i Samneua,” fortæller Maj-Britt.

FRIVILLIG I EN SOS-BØRNEBY SOS Børnebyerne baserer sit arbejde på lokal arbejdskraft, og vi har normalt ikke frivillige eller udsendte fra andre lande i børnebyerne.. De fleste SOS-børn har været udsat for svigt og har mistet deres nærmeste. For at genskabe trygheden og tilliden skal de være omgivet af kendte ansigter, som er en fast del af deres liv i mange år. ei Maj-Britt Rigets ophold var en undtagelse, fordi SOS Børnebyerne Laos vurderede, at hendes faglige kvalifikationer passede godt til programmet. Som fadder kan du komme på et kortere besøg i den børneby, du støtter.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2012


FA Q 15

Sygeplejerske for sultne børn Maj-Britt, som er sygeplejerske, blev tilknyttet et projekt SOS Børnebyerne drive for 30 fejlernærede børn. Børnene er 1 – 6 år og kommer fra fattige familier – de bliver enten afleveret af deres forældre eller bragt til børnebyen efter et tip fra folk i lokalområdet. Her bliver de undersøgt, vaccineret og behandlet for eventuelle sygdomme. ”Mange af børnene er fejlernærede, fordi de kun får ris. Forældrene lader dem være alene hjemme, mens de arbejder på rismarkerne. Børnene render rundt i landsbyen alene – drikker måske af vandpytterne og får indvoldsorm af det urene vand. Mange har også hudsygdomme på grund af dårlig hygiejne,” fortæller Maj-Britt. I børnebyen får børnene tre varme måltider om dagen – typisk suppe, fisk og grøntsager. ”Børnene tager hurtigt på og får det bedre. Jeg kunne se en væsentlig udvikling, bare i de seks uger, jeg var tilknyttet projektet,” fortæller Maj-Britt.

En oplevelse for livet ”Man mærker tydeligt, at medarbejderne i SOS-børnebyen har et stort hjerte, som banker for børn. Både her, og da jeg rejste rundt i landet, blev jeg taget imod med åbne arme og inviteret ind i deres hjem. Det var en fantastisk oplevelse,” fortæller Maj-Britt.

FAKTA Støtte til sårbare familier Projektet med de fejlernærede børn er en del af SOS Børnebyernes familieprogram, som støtter sårbare familier i børnebyens lokalområde. Målet er, at familierne på længere sigt skal kunne klare sig selv, og ikke mindst at forebygge, at skrøbelige familier går i opløsning og børnene efterlades alene.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2012

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL Hver dag får SOS Børnebyerne stillet spørgsmål om vores arbejde og særligt om det at være fadder. Her forsøger vi at svare på nogle af de mest almindelige spørgsmål. Du kan også finde dem på vores hjemmeside www.sosbornebyerne.dk/faq

Ved mit fadderbarn overhovedet, at jeg eksisterer? Ja. Når børnene bliver så gamle, at de forstår, at de ikke bor i en almindelig kernefamilie og de ved, hvorfor de bor i en børneby, så får de også forklaret konceptet med at have en fadder i et andet land. Det kan være svært at forstå for børn, men børnene bliver langsomt bevidste om, at fadderne eksisterer. Hvert barn har flere faddere, maksimalt 10, afhængig af finansieringsbehovet for børnebyen.

Får mit fadderbarn at vide, når jeg sender pengegaver? Som hovedregel, nej. Hvis du vælger at give en pengegave, sættes beløbet ind på en konto og bliver først udbetalt til barnet, når han eller hun forlader SOS-børnebyen. Det kan sammenlignes med en dansk børneopsparing. Det er ikke kutyme i børnebyerne at fortælle børnene, at de har penge stående – eller hvor mange. Det sikrer, at ingen SOS-børn føler sig forbigået. Det er jo ikke alle faddere, der sender pengegaver. Derfor hjælper SOS-børnebyen de børn, der ikke får pengegaver af deres faddere med at etablere sig. Alle fadderbørn får også en gave i forbindelse med fødselsdag,

jul og andre mærkedage. Gaverne købes af SOS-moderen og betales af husholdningspengene. På den måde bliver der ikke gjort forskel på børnene. Hvis du vil indbetale en gave, skal du bruge de særlige girokort til gaver, vi sender dig en gang om året, eller alternativt sætte pengene ind på en konto med reg. nr. 3001 og kontonr. 2530996. Husk at opgive dit SOS-nummer. Gavebeløbet går ubeskåret til barnet.

Hvorfor hører jeg ikke fra mit fadderbarn? Du har krav på at høre om dit fadderbarn eller by. Som fadder skal man modtage to årlige breve fra børnebyen. I et af brevene finder du også et nyt billede af barnet eller af ”din” børneby. En medarbejder i SOS Børnebyerne står i samarbejde med SOS-moderen for brevene, hvis dit barn ikke kan eller ønsker at skrive selv. Hvis du ikke har modtaget dit brev, skal du kontakte SOS Børnebyerne, så vi kan undersøge, om brevet er gået tabt og bede børnebyen sende et nyt. Husk også at give besked, når du flytter.


Foto: Line Grove Hermansen

16 V I R K S O M H E D S S A M A R B E J D E

Det er børnene i Ayacucho, der får glæde af samarbejdet mellem PompDeLux og SOS Børnebyerne

BØRNETØJ STØTTER FAMILIER I PERU Børnetøjsvirksomheden PompDeLux har ikke kun en vision om at sælge børnetøj af høj kvalitet, de lægger også stor vægt på social ansvarlighed og støtter SOS Børnebyernes arbejde for sårbare familier i Ayacucho i Peru Leg og tryghed er vigtige elementer i en god barndom, men desværre er der mange børn, som lever i sårbare familier, hvor disse elementer ikke er en forudsætning. SOS Børnebyernes familieprogram i Ayacucho i Peru støtter sårbare familier i lokalområdet. Børnene får et frirum,

SOS Børnebyernes arbejde er meget konkret, og det fremgår tydeligt, hvordan pengene bliver brugt. hvor de kan lege, mens forældrenes færdigheder udvikles, så de nemmere kan få et job eller selv starte små virksomheder. Når familierne støttes, forebygger SOS Børnebyerne samtidig, at de falder fra hinanden, og at børnene bliver efterladt. PompDeLux har støttet SOS Børnebyernes familieprogram i Ayacucho siden 2009.

Vigtige værdier “Leg og at værne om familien er værdier, som er enormt vigtige for os. Og så er det oplagt at støtte en hjælpeorganisation for børn, når vi

sælger børnetøj. Vores kunder er mødre, og dette er et projekt, de kan forholde sig til,” fortæller Pia Davids fra PompDeLux. Valget om at støtte SOS Børnebyerne vækker begejstring hos både kunder og medarbejdere. ”Kunderne er begejstrede over, at vi støtter SOS Børnebyerne. Vi får mange positive henvendelser fra kunder, som synes, at det er fantastisk, at vi som virksomhed vælger at tage del i et socialt ansvar. Det er også mit indtryk, at det er med til at styrke medarbejdernes stolthed over vores virksomhed, at vi vælger at støtte velgørende projekter,” fortæller Pia Davids.

VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE SOS Børnebyerne tilbyder virksomheder og fonde en række forskellige samarbejdsmuligheder alt efter behov og ønsker. Kontakt programchef Kasper Kanstrup på kka@sosbornebyerne.dk for yderligere oplysninger.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2012


B L I V FA D D E R 17

FADDER FOR ENHVER SMAG Har du overvejet at blive fadder, men har aldrig helt fået taget det sidste skridt, fordi du var i tvivl om, hvad det indebar? Udover at du altid er velkommen til at ringe eller skrive til SOS Børnebyerne for at høre nærmere, så kan du også klikke forbi vores hjemmeside, hvor der ligger små interviews med faddere, der fortæller om deres oplevelser. Både med deres fadderbarn og med SOS Børnebyerne.

Foto: Miguel Rivera

Du kan bl.a. høre interviews med Søren Pilmark, Tom McEwan og Cecilie Beck og andre dedikerede faddere. Interviewene er lavet i samarbejde med Radio Nova og kan findes på www.sosbornebyerne.dk/nova

JEG VIL GERNE VÆRE SOS-FADDER Ja, jeg vil gerne være SOS-fadder for et barn i en SOS-børneby (210 kr. pr. md.) en SOS-børneby (160 kr. pr. md.) Jeg vil gerne være SOS-fadder for en dreng en pige kønnet har ingen betydning

Jeg vil gerne være SOS-fadder der hvor behovet er størst i Afrika i Europa i Syd- og Mellemamerika i Asien Som SOS-fadder accepterer jeg, at al information om fadderbarnet er fortroligt og beskyttet af Personoplysningsloven. Jeg må derfor ikke offentliggøre eller på anden måde videregive information om og billeder af fadderbarnet til tredje part.

Navn

Adresse

Postnr. og by

E-mail

Ja, jeg vil gerne modtage e-mails med informationer samt nyheder fra SOS Børnebyerne. Det kan f.eks. være nyheder om begivenheder i SOS-børnebyen.

Telefon

Evt. SOS-nummer (hvis du allerede er aktiv hos SOS Børnebyerne)

Tilmeld betalingen af SOS-fadderskab til Betalingsservice Når du tilmelder dit SOS-fadderskab til Betalingsservice, sker der automatisk en månedlig betaling fra din konto. Vi sparer porto på at sende dig girokort, og du sparer tid og gebyr for at betale girokortet.

Alle felter skal udfyldes

Jeg betaler mit SOS-fadderskab via Betalingsservice. Beløbet overføres den første hverdag i hver måned. Jeg kan altid stoppe mit fadderskab ved at kontakte SOS Børnebyerne. Reg.nr.

Underskrift

Kontonr.

Dato

CPR-nummer

Skattefradrag SOS Børnebyerne oplyser SKAT om CPR-numre for alle, som tegner et SOS-fadderskab, fordi bidrag er fradragsberettigede efter danske skatteregler.


SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2012

Amerikavej 15 C, 2. sal DK-1756 København V

Porto

Foto: Conor Ashleigh

18 X X X X X X X X X X


L Ê L Ê 19

Jeg kan ikke sige nej til børn, et enkelt blik og jeg mindes det, der er værd at mindes, de ting som er værd at kæmpe for Anh Lê

LÊLÊS GADEKØKKEN

Foto: LêLê

Du kan bestille kogebogen fra folkene bag den populære restaurant LêLê i København. ”LêLês gadekøkken” kan købes i de fleste boghandlere eller bestilles direkte på www.sosbornebyerne.dk/webshop. Bogen koster 299 kr. og det fulde beløb går til SOS Børnebyernes arbejde i Vietnam, hvor familien oprindeligt kommer fra.

TILMELD DIG SOS BØRNEBYERNES NYHEDSBREV En gang om måneden udsender SOS Børnebyerne et nyhedsbrev, hvor du kan følge med i vores arbejde for sårbare og forældreløse børn i hele verden. Du vil kunne læse nyheder fra vores projekter, solstrålehistorier og om kommende arrangementer - og engang i mellem er der også konkurrencer, hvor du kan vinde forskellige præmier. Nyhedsbrevet er naturligvis gratis, og du kan tilmelde dig på SOS Børnebyernes hjemmeside www.sosbornebyerne.dk Her er det også let at framelde sig nyhedsbrevet.

PROTEKTOR Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte BESTYRELSEN Formand Bjørn Bogason Fhv. vicedirektør Næstformand Jess Myrthu Seniorpartner, kommunikationsrådgiver Hanne Høiberg Journalist, forfatter Lars Munch Adm. direktør Esther Jensen Restauratør, SOS-frivillig i Holstebro Lars Ole Kornum Direktør Charlotte Gøtzsche Programmør, SOS-frivillig i Silkeborg Charlotte Nielsen Socialrådgiver, SOS-frivillig i Bramming Peter Völker Vicegeneralsekretær, SOS-Kinderdorf International Inge Lise Wilhjelm Lærer, SOS-frivillig i Gentofte SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet UDGIVER SOS Børnebyerne i Danmark Amerikavej 15 C, 2. sal 1756 København V Tlf.: 33 73 02 33 Gironr: 8 03 24 40 E-mail: info@sosbornebyerne.dk www.sosbornebyerne.dk TELEFON OG KONTORTID Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30 Fredag kl. 9.00 – 15.00

FØLG SOS BØRNEBYERNE PÅ FACEBOOK SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2012


HJÆLP OS MED AT SÆTTE PRIS PÅ DEM, DER GØR EN FORSKEL Kender du en, der fortjener ros og anerkendelse for at have gjort noget helt særligt for at give børn et kærligt hjem? Så indstil vedkommende til SOS Børnebyernes familiepris

SOS Børnebyerne over det meste af verden fejrer igen i år Den Internationale Familiedag den 15. maj, og i Danmark uddeler vi for første gang SOS Børnebyernes familiepriser. SOS Børnebyerne ved på baggrund af mere end seks årtiers arbejde, hvad familiebånd betyder for børn uanset om det er biologisk, pap eller bonus. Det familiebånd og de mennesker, som gør noget for at skabe det, vil vi gerne fejre og anerkende. Derfor har vi indstiftet SOS Børnebyernes familiepriser Familiebåndet og Årets familiefighter.

Hvem skal være Årets familiefighter? Du kan indstille en, du kender eller har hørt om til ’Årets familiefighter’, - en familiepris, som går til en person eller en familie, der i det forgangne år har gjort noget helt specielt for at give børn et kærligt hjem. Kender du f.eks. en lokal familie, der gjorde det afgørende for et barn, som oplevede at stå helt alene, en aktiv ildsjæl, der fået andre til at tænke på børns behov for en familie eller måske en kærlig person i din egen familie, som har kæmpet for at styrke jeres familiebånd, så kan du nominere dem som ”Årets familiefighter”. Familiepriserne gives til personer, der arbejder for, skaber og respekterer det familiebånd, et barn altid burde have.

Læs mere og indstil din kandidat Hold øje med www.sosbornebyerne.dk/familiepris, hvor du kan læse mere og se, hvordan du indstiller et menneske, som har fortjent særlig anerkendelse.

Foto: Joris Lugtigheid

Alt for mange børn har ikke en tryg familie eller et kærligt hjem at vokse op i. Som regel skal der ikke så meget til for at hjælpe – men nogen skal gøre det!

SOS-Nyt 01/2012  

Temanummer om SOS Børnebyernes nødhjælpsarbejde

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you