Issuu on Google+

SOS-NYT 4/2010

KLAR, PARAT, VOKSENSTART Tema om unge Side 3-9

TIDLIGERE SOSBØRN BESØGER DANMARK Side 4-5

111806_SOS_04-2010-CS3.indd 1

NY RAPPORT: FADDERE GIVER EN GOD BARNDOM OG EN FREMTID FYLDT MED HÅB Side 8

19/11/10 12:42:33


LEDER

Q Nogle drømmer en ny mobiltelefon, mens andre ønsker et sted at bo, en indtægt, ja blot en fremtid. Der er stor forskel på, hvilken virkelighed danske unge og teenagere fra verdens fattigste lande lever i. Men unge har det til fælles, at de drømmer om at leve et voksenliv, hvor de selv er med til at bestemme, hvordan deres liv formes. I dette nummer sætter SOS-NYT fokus på de unge, der står på spring til voksenlivet. Når SOS Børnebyerne åbner dørene for et barn, handler det ikke kun om at give det et sted at bo og mad på tallerknen. SOS Børnebyerne påtager sig også den opgave at klæde barnet på til at kunne leve et selvstændigt voksenliv fyldt med til- og fravalg. Det gør vi ved at give barnet uddannelse, ved at lytte og give hver enkelt barn medindflydelse og ansvar. Der findes masser af tal og statistikker, der blandt andet fortæller, at hver fjerde unge i Afrika er arbejdsløs, at mange ikke har adgang til uddannelse og intet sted at bo. Men det er fremgang at spore for de fattigeste i mange lande. Færre dør i barselssengen, flere har adgang til drikkevand, flere unge får en uddannelse. Måske netop derfor ser mange unge i verdens fattigste lande mere positivt på fremtiden end tidligere, og det vil SOS Børnebyerne også støtte op omkring, så de unge ikke må nøjes med drømmene. Alle unge fortjener chancen for at gøre deres drømme til virkelighed hvad enten de kommer fra Haderslev eller Hargeisa.

Venlig hilsen

Claire Ladavicius

DRØMMEN OM ET VOKSENLIV

Afrikanske unge ser i dag langt mere positivt på fremtiden end tidligere årgange.

INDHOLD

Hanne Elisabeth Rasmussen

P.S. Den 29. januar samler hele Danmarks Indsamling ind til unge i Afrika - husk at se med på DR1!

Ny børneby på vej Der bygges på livet løs i Sylhet i Bangladesh. Behovet for en SOS-børneby er stort. Læs side 9

Frivillige på seminar Forside: Tusindvis af børn vokser op i en SOS-børneby, hvor de får et tryg og kærlig barndom og et godt afsæt til voksenlivet. Foto: Joris Lutigheid

2

111806_SOS_04-2010.indd 2

SOS-frivillige var samlet i Odense til seminar. Der blev diskuteret, grint og danset Zumba! Læs side 14-15

SOS Børnebyerne Nr. 4 / 2010

19/11/10 11:29:59


NY KAMPAGNE

MØD ANGELA

Q Angela var ikke engang et år, da hun flyttede ind i SOS-børnebyen i Tlokweng. Da hun ankom til børnebyen, var hun stærkt traumatiseret over tabet af sin mor. I sit korte liv havde hun allerede oplevet flere svigt og mere modgang end andre oplever gennem et helt liv. Hendes mor var væk, og hendes far ville ikke kendes ved hende.

Aldrig mere alene igen Heldigvis fik hun hurtigt et nyt og kærligt hjem i børnebyen i Tlokweng. I dag bor hun sammen med sin SOS-mor Olebeng, sin SOS-

tante Kootsaletse og sine otte søskende i et lyserødt hus forenden af en smuk havegang. Så nu er hun aldrig mere alene. 5-årige Angela fra Botswana medvirker i den nye kampagne, der skal finde flere faddere til sårbare og forældreløse børn.

Botswana

Magnus Jønck/Diegos

Et trygt og kærligt hjem er langt fra en selvfølge for millioner af børn. I november og december kan man møde Angela på 5 år fra SOSbørnebyen Tlokweng i Botswana, i en kampagne, der efterlyser flere faddere.

FAKTA

Botswana er hårdt ramt af hiv og aids. Hver tredje er ramt af sygdommen. Landet er med et befolkningstal på ca. to mio. et af verdens tyndest befolkede lande. Botswana er verdens største producent af diamanter og regnes som et relativt stabilt land. SOS Børnebyerne har tre børnebyer i landet, tre ungdomscentre, tre børnehaver og to familieprogrammer. Stigende lokal fundraising sikrer en del af grundlaget for SOS Børnebyernes arbejde i Botswana.

Magnus Jønck/Diegos

BESØG EN BØRNEBY PÅ HJEMMESIDEN Q Tag en tur rundt i en SOS-børneby på

www.sosbornebyerne.dk og hør børn og SOS-mødre fortælle om deres hverdag. Det kan være svært at forestille sig en SOS-børneby på flere tusinde kilometers afstand. I den virtuelle børneby kan man klikke sig rundt i børnebyen og blandt andet se, hvordan et hus i en børneby ser ud, og høre en SOS-mor fortælle om, hvordan det

SOS Børnebyerne Nr. 4 / 2010

111806_SOS_04-2010.indd 3

er at være mor for en masse børn. ”Rundturen skal bringer forhåbentlig faddere og bidragsydere tættere på børnene og giver forhåbentligt et indtryk af, hvordan ens eget fadderbarn meget vel kunne bo,” siger Josephine Winther-Poupinel fra reklamebureauet Bates. Bates har udviklet den virtuelle bøneby og arbejder pro bono (dvs. uden at få honorar) for SOS Børnebyerne.

3

19/11/10 11:30:01


TEMA: UNGE

SOS-UNGE FIK KOLDE FØDDER I KØBENHAVN I midten af november besøgte to tidligere SOS-børn fra Etiopien Danmark. Hirut og Tesfaye voksede op i to forskellige børnebyer, og de var i Danmark for at fortælle om deres oplevelser som børn og unge i en SOS-børneby.

Uddannelse er vejen til en bedre fremtid Tesfaye og Hirut fik i børnebyen en god uddannelse, og det var en af de vigtigste årsager til, at de formåede at rejse fra børnebyen som unge mennesker med en lovende fremtid. ”I SOS-børnebyen behøvede jeg ikke at bekymre mig om noget. Jeg havde en mor, der tog sig af mig, jeg fik nok at spise og var ikke bange for at blive forladt. Jeg kunne koncentrere mig om at gøre det godt i skolen og få en uddannelse. Det tror jeg, er den væsentligste årsag til, at jeg er nået så langt i dag,” siger Tesfaye. Men det er langt fra alle unge i Etiopien, der har mulighed for at tage en uddannelse. SOS Børnebyerne har pt. fem skoler i Etiopien, men gennem Danmarks Indsamling 2011 vil SOS Børnebyerne hjælpe endnu flere unge med at få en uddannelse. Helt konkret skal pengene fra årets Danmarks Indsamling bruges til at give 1.200 unge en uddannelse og dermed muligheden for en bedre fremtid.

Af Ida Mørck Q ”En af mine venner uden for børnebyen sagde engang til mig: Jeg ville ønske, at jeg også havde mistet mine forældre, så jeg kunne bo i en børneby ligesom dig. Der forstod jeg virkelig, hvor heldig, jeg har været,” fortæller Tesfaye. Selvom vi sidder indenfor, har den høje, mørke mand et tykt halstørklæde bundet om halsen – i Etiopien falder dagstemperaturen sjældent til under 25 grader, og for at vores gæster ikke skal fryse, har vi måttet forsyne dem med huer, handsker, halstørklæder og varme sokker. Sammen med sin landsfælle

Tesfaye: Reddet fra hungersnøden

Line Grove Hermansen

Hirut er Tesfaye rejst fra Etiopien i det østlige Afrika til vinterkolde København, for at fortælle om sin opvækst og ungdom i en SOSbørneby.

FAKTA

Tesfaye blev bragt til SOS-børnebyen i Harrar, da han var fem år gammel. Han havde mistet sin familie under hungersnøden, der ramte Etiopien i midten af firserne. I dag er Tesfaye 30 år. Han har en bachelor i kemi og arbejder som kemilærer på en international skole i SOS-arkiv

hovedstaden Addis Ababa.

Hirut: SOS-børneby gav billet til et godt liv

FAKTA

Hirut kom til SOS-børnebyen i Addis Ababa, da hun var

En ung Tesfaye foran sit hus i SOS-børnebyen Harrar i Etiopien sammen med sin SOS-mor.

FAKTA

seks år gammel sammen med sine to ældre søskende.

Danmarks Indsamlingen 2011

Hun har aldrig kendt sin far, og da hun var bare et år

Danmarks Indsamling 2011 støtter et skoleprojekt i

gammel mistede hun sin mor. I dag er Hirut 35 år, og

Etiopien, der skal give 1.200 unge mulighed for at få

hun arbejder i en international organisation, som især

en uddannelse og et bedre liv. Danmarks Indsamlingen

fokuserer på at give Etiopiens børn bedre uddannelse

afholdes den 29. januar og vises på DR. Indtægterne

og sundhed.

fordeles mellem 12 humanitære organisationer.

4

111806_SOS_04-2010-CS3.indd 4

SOS Børnebyerne Nr. 4 / 2010

19/11/10 12:44:44


Line Grove Hermansen

TEMA: UNGE

Tesfaye til højre og Hirut på Herlufsholm, hvor de fortalte om deres opvækst i en SOS-børneby. De besøgte også Kirk-familien i Billund, som støtter SOS Børnebyerne.

DET NYE AFRIKA De unge i Afrika ser positivt på fremtiden. Men de kæmper mod hårde odds, hvis de skal lykkes med at få en god uddannelse og finde et arbejde, fortæller professor Susan Whyte fra Københavns Universitet.

Også forældrene er under et stort pres for at sende deres mange børn i skole, for det koster penge til bøger, uniformer, blyanter osv. På hvilke områder er der sket størst fremgang for unge i Afrika? Det er absolut på uddannelsesområdet, som er i gang med at rykke mange steder i Afrika. Desværre er alt for mange skoler ikke gode nok, men mange får trods alt muligheden for at gå i grundskole. Det er en positiv udvikling, som er vigtig at støtte op om.

Q Hvad er den største udfordring for unge i

Afrika i dag? Det er et stort problem, at mange ikke kan finde arbejde. Derfor hænger de fast i en slags limbo, hvor det er svært for dem at gå fra ungdomsårene og etablere sig som voksne med arbejde og familie. Selv folk med universitetsuddannelse har ofte svært ved at få et job, og mange er frustrede over, at de ikke får chancen for at udnytte deres talent og drivkraft. Mere end halvdelen af Afrikas unge er under 18 år. Hvad betyder det for Afrika, at der er så mange unge? Det giver et enormt pres på de unge, der skal konkurrere med hinanden om få jobs. Myndighederne presses også, fordi de skal skaffe arbejde og give de unge opmærksomhed. SOS Børnebyerne Nr. 4 / 2010

111806_SOS_04-2010-CS3.indd 5

Hvordan ser unge afrikanere på fremtiden? Min fornemmelse er, at de generelt er håbefulde. Men som ung i Afrika skal man ofte kende de rigtige mennesker, for at få den rigtige uddannelse og et arbejde. Unge i Afrika er i meget høj grad styret af ydre faktorer, som de ikke selv er i kontrol over.

Unge dropper skolen

FAKTA

Mindre end hver tredje unge i Etiopien gennemfører, hvad der svarer til folkeskolens ældste klasser og får derfor aldrig et ordentligt job eller mulighed for at skabe sig en bedre fremtid.

5

19/11/10 12:44:48


TEMA: UNGE

KLAR, PARAT, VOKSENSTART Det er ofte de yngste SOS-børn, der løber med opmærksomheden, men hver dag slider de ældste SOS-børn sammen med deres SOS-mødre og lærere for at blive klar til voksenlivet og et liv uden for børnebyen.

FAKTA

Da jeg var 16… SOS Børnebyerne har lavet en ’drømmebog’, hvor både unge og mindre unge er velkomne til at bidrage med de drømme, de havde eller har som 16-årige. Adressen på hjemmesiden er http://dream16dreambook.blogspot.com

FAKTA

De unges år 12. august i år og et år frem er udnævnt som FNs

Q 13-årige Shampa har en drøm. En drøm,

officielle ’Ungeår’. Her har FN og en lang række orga-

der for et fattigt barn i et af verdens mest fattige lande, kan virke uopnåelig. Hun drømmer om at uddanne sig til ingeniør i Bangladesh og hjælpe sit land i den rigtige retning. At en pige drømmer om at uddanne sig til ingeniør er ganske uhørt i Bangladesh, hvor kvinder generelt har meget få muligheder for at skabe sig et selvstændigt voksenliv. Heldigvis får Shampa støtte af SOS Børnebyerne til at forfølge sin drøm. Hun bor ikke i en børneby, men hjemme hos sine forældre. Hendes far arbejder som rickshawchauffør, mens hendes mor tjener en smule ved at sy. De har med andre ord ikke en chance for selv at give Shampa mulighed for at få en uddannelse.

nisationer fokus på de unge, der står på kanten til

De unges år Perioden fra august 2010 til august 2011 er FN’s officielle år for unge over hele verden, og Unge-året skal sætte fokus på unge som Shampa, der kæmper for at tage en uddannelse, bryde fri af fattigdom og få et selvstændigt og godt liv. Shampa får glæde af SOS Børnebyernes nye strategi, hvor også børn, unge og familier uden for børnebyerne kan få hjælp. ”Vores mål er at give så mange børn som muligt en god barndom fyldt med leg, kærlighed og tryghed. Men vores mål er også at udvikle børnene og give dem redskaber og kompetencer, så de bliver i stand til at tage ansvar for deres liv og leve som selvstændige voksne mennesker, der kan bidrage positivt til deres samfund,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør i SOS Børnebyerne. Det sker konkret ved at give børnene uddannelse og nogle gange ved at låne dem penge til eksempelvis at starte en lille virksomhed eller til at læse videre på universitetet.

6

111806_SOS_04-2010.indd 6

voksenlivet. Temaet for ungeåret er dialog og forståelse. Den 12. august har siden 2000 været udnævnt til FNs

Ungdomshuse Det kan være svært for alle unge mennesker at forlade deres familie og begynde på voksenlivet, fortæller Kasper Kanstrup. Programchef i SOS Børnebyerne. Derfor skal der gøres en ekstra indsats over for de børn, der er vokset op i en børneby med en SOS-mor og SOS-søskende. ”Som 14-15-årige flytter de fleste børn over i SOS-ungdomshuse, hvor de lærer at klare sig selv. Det sker typisk i forbindelse med, at de begynder på en uddannelse eller en værkstedsskole,” siger han. Ungdomshusene ligger i nærheden af børnebyerne og er indrettet som kollektiver, hvor de unge samarbejder om madlavning og rengøring. SOS-voksne sørger stadigvæk for, at de unge får al den støtte, de har behov for.

Patrick Wittmann

officielle ”Ungedag”.

”Jeg vil hjælpe min familie” Shampa har aldrig boet i en børneby eller et ungdomshus. Hun er så heldig, at hun stadig har mulighed for at bo hos sin mor og far. Og lige som tusindvis af andre unge fra hele verden får hun støtte af SOS Børnebyernes familieprogrammer. Ingen ved, om det vil lykkes 13-årige Shampa at uddanne sig til ingeniør. ”Min familie har meget få penge, og det er dyrt at uddanne sig. Heldigvis hjælper SOS Børnebyerne med at betale for min uddannelse. Jeg håber, at jeg en dag bliver i stand til at hjælpe min familie ud af fattigdom,” siger hun.

SOS Børnebyerne Nr. 4 / 2010

19/11/10 11:30:03


Patrick Wittmann

XXXXXXXXXXXXXX TEMA: UNGE

Jeg drømmer om at tage en universitetsuddannelse og få et godt job, så jeg kan betale for mine søskendes skolegang. Jeg håber også, at jeg kan være med til at starte en organisation, der kan hjælpe sårbare børn, fordi jeg er så taknemmelig for al den hjælp, jeg har fået gennem SOS Børnebyerne. Nakigandi Cissy, 18 år, Uganda

SOS Børnebyerne Nr. 4 / 2010

111806_SOS_04-2010.indd 7

7

19/11/10 11:30:03


TEMA: UNGE

TIDLIGERE SOS-BØRN: STØTTEN VIRKER SOS Børnebyerne har undersøgt, hvad der sker med de unge, der er opvokset i en børneby, når de går ud i voksenlivet. Q Når de unge forlader SOS-børnebyerne som voksne, mister de ikke kontakten til deres SOS-familie. De føler som voksne stadig et tæt bånd til deres SOS-mor og SOS-søskende. Det viser en rapport, der har undersøgt, hvordan det går de unge, når de fraflytter en SOS-børneby. Her er nogle af de vigtigste overordnede konklusioner i undersøgelsen ’Tracking footprints’:

• SOS-børn er godt uddannede • De er i stand til at bryde den sociale arv og skabe sig en familie uden for børnebyen • Både drenge og piger har lige adgang til

uddannelse – også i lande, hvor kvinder ofte diskrimineres • Kun to pct. SOS-børn færdiggør ikke en uddannelse • Voksne, der er opvokset i en SOS-børneby, er generelt tilfredse med deres liv • Børn, der er opvokset i en SOS-børneby, bliver ikke diskrimineret af et lokalsamfund ”Det dejligt at se en undersøgelse, der dokumenterer, at når en dansk fadder hjælper et sårbart og forældreløst barn, så lykkes det at skabe en god barndom og en fremtid fyldt med håb for barnet,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør i SOS Børnebyerne. Der er dog regionale forskelle mellem resultaterne. Især i Afrika kæmper mange tidligere SOS-børn med hårde vilkår lige som resten af befolkningen. Det er eksempelvis svært at finde arbejde, og det betyder også, at den generelle tilfredshed med livet er mindre i Afrika end i andre verdensdele.

FAKTA Mor og søn: Langt de fleste tidligere SOS-børn nærer varme følelser for deres SOS-mor og bevarer kontakten til hende langt ind i voksenlivet.

Undersøgelsen Undersøgelsen bygger på interviews med mere end 2400 tidligere SOS-børn fra 41 lande. De tidligere SOSbørn har boet mindst to år i en SOS-børneby og er mindst 22 år. Der er et eksternt analysebureau, der har lavet interviews og konklusioner. SOS Børnebyerne vil

Mariantonietta Peru

nu bruge konklusionerne til at forbedre indsatsen.

8

111806_SOS_04-2010.indd 8

SOS Børnebyerne Nr. 4 / 2010

19/11/10 11:30:04


BANGLADESH

Familien Alis datter (på moderens arm) har betalt en høj pris for manglende lægehjælp. Lokale kvaksalveres fejlbehandling har givet hende en hjerneskade. Piger som hende vil fremover kunne få hjælp fra en SOS-lægeklink.

BØRN OG VOKSNE VENTER SPÆNDT PÅ NY SOS-BØRNEBY Tekst og foto: Lotte Ladegaard Q De voksne siger, at drengen nærmer sig

skolealderen, men han er så lille og forhutlet, at det er svært at forestille sig. Ikke en lyd kommer der fra ham, men om det er fordi, at han er handicappet, eller om han bare aldrig har lært at tale. Ingen ved det. Siden hans forældre døde, har drengen boet hos en fattig tante, der sørger for, at han ikke sulter ihjel. Ingen indtægtskilder I landsbyerne syd for Sylhet er der næsten ingen indtægtskilder, og det går hårdt ud over børn som den forhutlede dreng. Daglejeren Muhammed Alis datter Satika har betalt en høj pris. Da hun som helt lille fik lungebetændelse gav en lokal kvaksalver hende epilepsimedicin i stedet for penicillin, og det har givet hende en hjerneskade. ”Vi har ikke penge til at indlægge hende på et godt hospital. Lægen siger bare, at vi skal være glade for hende, så længe hun er i live. Der er ingen uddannet læge her, så fejlbehandling sker tit,” fortæller Muhammed Ali. I landsbyerne omkring den nye børneby, der er ved at blive opført 20 km syd for Sylhet, er indbyggerne derfor mest af alt interesserede i at vide, hvordan de kan få hjælp fra den kommende SOS-børneby. For eksempel den nye klinik, så områdets børn ikke skal blive syge af at gå til lægen. Og måske en skole, hvor de fattigste børn kan få en god uddannelse. Støtte til 280 familier Mennesker som Rusnu og Mohammed Ali vil SOS Børnebyerne Nr. 4 / 2010

111806_SOS_04-2010.indd 9

også kunne få støtte fra et nyt familieprogram. 280 familier vil i fremtiden kunne få gode råd, mad til deres børn, skolepenge, idéer til at løse problemer, lære basale håndværk, få iværksætter-viden og måske et lån fra SOSbørnebyens socialcenter – og dermed tjene penge nok til, at børnene kan gå i skole i stedet for at arbejde, og at børn som Satika kan blive indlagt på et sygehus med specialiserede læger. Rådgivning, støtte og øgede indtægter betyder også, at flere familier får overskud til at tage sig ordentligt af børn. FAKTA

Bangladesh I Bangladesh lever mere end en tredjedel af befolkningen under eksistensminimum, og næsten halvdelen af landets 160 millioner store befolkning er under 18 år.

FAKTA

Penge fra Pskov i Rusland Den nye danske SOS-børneby i Bangladesh er overtaget fra SOS Børnebyerne i Norge, der til gengæld overtager Danmarks ansvar for en ny SOS-børneby i Pskov, Rusland.

9

19/11/10 11:30:06


STORT OG SMÅT

Næsten 9.000 gik for SOS Børnebyerne Q Titusindvis valgte i efteråret at støtte blandt andre SOS Børneby-

erne ved årets ECCO Walkathon arrangementer i Århus, Aalborg, København, Odense og Kolding. I Danmark er der samlet cirka en halv million kroner til SOS Børnebyerne, og de mange penge kommer til at gå til et nyt familiehus i en børneby i Burundi. Over hele landet har frivillige hjulpet til i SOS Børnebyernes bod ved Ecco Walkathon og været med til at skabe opmærksomhed om behovet for hjælp. Stor tak for hjælpen!

Xxxxxxxxxx

10

111806_SOS_04-2010.indd 10

SOS Børnebyerne Nr. 4 / 2010

19/11/10 11:30:09


STORT OG SMÅT

SOS Børnebyerne på brystet Q B1903s drengehold har fået SOS Børne-

”Det er fantastisk, at de tænker på SOS Børnebyerne og gerne vil hjælpe med at gøre opmærksom på vores arbejde for forladte og forældreløse børn,” siger SOS Børnebyernes marketingchef, Bo Beiskjær. I forvejen spiller drengehold fra Humlebæk IF og Alsønderup SG&I med SOS Børnebyernes logo på trøjerne.

Peter Korsholm

byernes logo på deres fodboldtrøjer. Dermed træder holdet ind blandt store klubber som FC Barcelona og Brøndby IF, der også reklamerer for udviklingsorganisationer. Aftalen er kommet i stand gennem en far til en af spillerne, som gerne vil sponsorere et nyt sæt trøjer til holdet.

250.000 kr. til ny SOS-børneby i Haiti Q SOS Børnebyerne har modtaget 250.000

kr. fra Galleri Draupner. Pengene er kommet ind gennem salg af en akvarel malet af Kurt Vestergaard, og er øremærket til opførelsen af en ny SOS-børneby i Haiti. "Vi ville meget gerne donere pengene til noget konkret og fysisk, så vi kan se, hvad pengene er gået til," siger galleriejer Erik Guldager om valget af SOS Børnebyerne. "Indsatsen på Haiti for at genopbygge landet og give Haitis børn en tryg opvækst kommer

til at strække sig mange år frem. Støtten fra Galleri Draupner bidrager til at bygge en ny SOS-børneby for forældreløse og sårbare børn i et land, hvor behovet i lang tid vil være enormt," siger SOS Børnebyernes kommunikationschef Line Grove Hermansen. Kurt Vestergaards akvareller kan ses hos Galleri Draupner. Interesserede kan stadigvæk købe et tryk af akvarellen ved at kontakte galleriet. Kurt Westergaards berømte Haiti-akvarel.

Køb årets julekort i webshoppen Q I år er det muligt både at købe et elektronisk julekort og et

Xxxxxxxxxx

papirjulekort i webshoppen på www.sosbornebyerne.dk Julekortene er tegnet af Sandra, en 14-årig pige, der er opvokset i SOS-børnebyen Islice i Letland. Julekortene kan købes på www.sosbornebyerne.dk og man kan læse et portræt af Sandra på bagsiden af dette blad.

SOS Børnebyerne Nr. 4 / 2010

111806_SOS_04-2010.indd 11

11

19/11/10 11:30:11


INTERNATIONALT NYT

Nu er SOS Børnebyerne kørende

Youngcreativechevrolet

Q Den amerikanske bilproducent Chevrolet har doneret 100 biler til SOS Børnebyerne. Bilerne og nøglerne blev overrakt under en opvisning i Paris. Bilerne skal bl.a. bruges i familieprogrammer, hvor SOS-medarbejdere får bedre mulighed for at komme ud til familier, der har brug for hjælp. ”SOS-mødre har lige som alle andre forældre brug for at være mobile. I vores familieprogrammer hjælpe vi ofte familier i fjerne og øde områder, som er svære at nå uden bil. Derfor er det nødvendigt for os, at vi har mulighed for at køre ud til børn, der bor langt ude på landet,” siger Richard Pichler, SOS Børnebyernes internationale generalsekretær.

Famililer i fjernt liggende områder bliver lettere at nå med de nye biler.

Arbejdet skrider frem i Jimma Q Opførelsen af den nye børneby i Jimma i Etiopien følger planen, så de første af 150 sårbare og forældreløse børn kan få et trygt og kærligt hjem i 2011. Helt usædvanligt er 70 pct. af bygningsarbejderne kvinder, og lederen af byggeprojektet er særligt tilfreds med de ansatte og kommenterer, at han er sikker på, at kvinderne tager lønnen med hjem til familien og ikke med i baren. Kvindernes børn bliver passet i den gamle SOSbørnehave i Jimma, mens mødrene arbejder.

Den nye børneby rummer 15 familiehuse med plads til 150 børn, en skole med plads til 600 elever mellem 7 og 14 år, en børnehave, et socialcenter samt en lægeklinik, der også er åben for lokalbefolkningen. Arbejdet i Jimma er støttet af Kirk-familien.

Der knokles for at bygge færdiggøre den kommende børneby i Jimma i Etiopien. Og langt de fleste bygningsarbejdere er kvinder.

Kasper Kanstrup

12

111806_SOS_04-2010.indd 12

SOS Børnebyerne Nr. 4 / 2010

19/11/10 11:30:12


Benno Neeleman

De enorme vandmasser har omsider trukket sig tilbage, men millioner af pakistanere har mistet alt i oversvømmelserne. SOS Børnebyerne har de seneste måneder uddelt telte, medicin, tæpper og madpakker til ofrene.

Mad og nødhjælp uddelt i Pakistan Q Vandet har trukket sig tilbage, men problemerne for pakistanerne er langt fra overstået. Veje er ødelagte og al høsten, som befolkningen har opbevaret, er væk. SOS Børnebyerne har under katastrofen hjulpet tusindvis med mad, telte og medicin til pakistanske børn og deres familier, som er hårdt ramt af oversvømmelserne. Oversvømmelserne i Pakistan har ikke kun ramt befolkningen hårdt. Også giftslanger er trængt af oversvømmelserne, og

de skaber store problemer for pakistanerne. Slanger er blevet spredt med vandmasserne og kæmper sammen med mennesker for at finde føde og tørt land. Den cocktail fører til adskillige slangebid. Derfor uddeler SOS Børnebyerne nu modgift mod bid fra giftslanger. Der findes adskillige giftslanger i Pakistan som eksempelvis den frygtede kobraslange, der hvert år er skyld i hundredvis af dødsfald i Asien.

SOS Børnebyerne evakuerer børn i Indonesien

SOS Børnebyerne Nr. 4 / 2010

111806_SOS_04-2010-CS3.indd 13

En indonesisk dreng tørrer aske fra vulkanen Merapi af en motorcykel.

SOS-arkiv

Q Vulkanen Merapi i Indonesien gik i udbrud i oktober og starten af november og spredte dødbringende aske ud over et stort område. SOS Børnebyerne evakuerede mere end 300 børn, som får støtte gennem SOS Børnebyernes familieprogram. Børnene i området omkring vulkanen blev evakueret og kørt væk i lastbiler, ambulancer og på motorcykler. Alle børnene kom i sikkerhed i lejre og SOS-ansatte og frivillige sørgede for mælk, mad, tæpper og måtter til børnene. SOS Børnebyerne har også uddelt mad, vand og andre essentielle ting til de berørte familier.

13

19/11/10 13:06:21


FRIVILLIGE

FRIVILLIGE FRA HELE LANDET MØDTES I ODENSE Tekst og fotos: Ida Mørck

Mere end 100 frivillige fra SOS Børnebyernes frivilliggrupper over hele Danmark havde valgt at bruge en weekend i november på at deltage i SOS Børnebyernes årlige frivilligseminar. Seminaret bød blandt andet på workshops, valg til bestyrelsen, et møde og foredrag med to tidligere SOS-børn fra Etiopien og masser af underholdning.

Hirut er vokset op i en SOS-børneby i Etiopien. Sammen med sin landsfælle Tesfaye besøgte hun frivilligseminaret i Odense for at fortælle om sin opvækst i børnebyen.

14

111806_SOS_04-2010.indd 14

SOS Børnebyerne Nr. 4 / 2010

19/11/10 11:30:15


FRIVILLIGE

Den norkse komiker og artist Trond-Viggo fra underholder lørdag aften med sang og sine tanker om især børn og barndommen. Trond-Viggo er uddannet læge og tidligere barneombudsmand i Norge.

To dansk-etiopiere viser SOS Børnebyernes frivillige, hvordan en ægte etiopisk kaffeceremoni ser ud. Etiopiere kan lide deres kaffe espressostærk med popcorn og sødt brød til.

Kirsten Danielsen, formand for SOS Børnebyernes frivilliggruppe i Guldborgsund

Niels Siggard, frivillig på kontoret i København

Hanne Siewartz, Damhus lokalgruppe

Hvorfor er du frivillig? ”Da jeg gik på pension, fik jeg en masse tid, som jeg gerne ville bruge på en meningsfyldt måde. Jeg har besøgt SOSbørnebyer i både Nepal og Indien og set med mine egne øjne, hvor vigtigt SOS Børnebyernes arbejde er. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville være med til at gøre en forskel som frivillig i SOS Børnebyerne.”

Hvorfor er du frivillig? ”Fordi jeg synes, SOS Børnebyernes arbejde tjener et godt formål.”

Hvorfor er du frivillig for SOS Børnebyerne? ”Fordi jeg kommer fra en stor familie, hvor vi er vant til at hjælpe hinanden, og derfor synes jeg, det er helt naturligt at gøre noget for børn.”

Hvorfor valgte du SOS Børnebyerne fremfor en anden organisation? ”Fordi SOS Børnebyerne hjælper forældreløse børn helt indtil, de er klar til at stå på egne ben. Og så fordi, jeg synes SOS Børnebyerne er en meget troværdig organisation, der er værd at støtte.” Hvad er det bedste ved at være frivillig i SOS Børnebyerne? ”Det er svært at sige, jeg synes, der er så mange gode ting. Men én af dem er, at det er sjovt. Vi har et rigtig godt fællesskab i lokalgruppen, og vi har det rigtig sjovt, når vi er sammen.” SOS Børnebyerne Nr. 4 / 2010

111806_SOS_04-2010.indd 15

Hvorfor valgte du SOS Børnebyerne fremfor en anden organisation? ”Det var en rent tilfælde, at jeg valgte SOS Børnebyerne. Jeg var på et kursus, hvor jeg mødte en, der sidder i SOS Børnebyernes bestyrelse. Hun anbefalede mig at blive frivillig. Så jeg ringede ind til kontoret i København og spurgte, om de kunne bruge mig til noget, og det kunne de. Hvad er det bedste ved at være frivillig i SOS Børnebyerne? ”SOS Børnebyerne har et vældigt godt ry – der er ingen skandaler, og jeg er tryg ved, at pengene går det rigtige sted hen. Og så giver det en mening med tilværelsen, at bruge sin tid til fordel for en god sag.”

Hvorfor har du valgt SOS Børnebyerne fremfor en anden organisation? ”Jeg havde på forhånd læst en masse om flere forskellige organisationer men fandt, at SOS Børnebyerne var den organisation, jeg ville støtte, fordi den er hverken politisk eller religiøs – SOS Børnebyerne tager hånd om børn uanset race eller religion.” Hvad er det bedste ved at være frivillig i SOS Børnebyerne? ”Det er, at jeg får en masse tilbage. Jeg har det godt med at gøre noget for andre. Mange er overraskede over, at nogle mennesker gør noget, de ikke får penge for, og det, synes jeg, er dejligt.

15

19/11/10 11:30:16


PÅ BESØG I EN BØRNEBY

Lise og Kurt Moth

Lise og Kurt Moth

L Lise og Kurt Moth har flere gange været i Guatemala, g hvor de har besøgt deres h fadderbarn Maria Sara. De fa har bl.a. medbragt en bog h med eventyr af H.C. Anderm ssen, der har vakt stor glæde i børnebyen. b

”VIL DU VÆRE MIN VEN?” Lærerpar fra Vissenbjerg er faddere for Maria, der bor med to mindre søskende i en af SOSBørnebyerne i Guatemala Q Lise Moth og hendes mand har flere gange

rejst rundt i Guatemala i Mellemamerika. På en af deres rejser 2005 besøgte de SOS-Børnebyerne i Quetzaltenango. Det gjorde et så stort indtryk, at lærerparret efter hjemkomsten besluttede sig for at tegne et SOS-fadderskab for en lille pige. ”Vi har nu i nogle år fulgt med i Maria Saras liv og opvækst via rapporter to gange årligt, og i december 2009 besøgte vi hende så, da vi for femte gang vendte tilbage til vores yndlingsrejseland,” fortæller Lise Moth. Parret var spændte før mødet med Maria Sara: ”Jeg husker, at tankerne rumsterede rundt i hovederne på os, da vi aftenen før på hotelværelset forberedte os på besøget. Hvad ville sådan en lille pige tænke? Ville hun føle, at vi blandede os for meget? Hvad nu, hvis hun slet ikke ville tale med os,” fortæller Lise Moth. ”Heldigvis gik det rigtigt godt. Maria Sara havde glædet sig til at møde os. Alle børnene var meget tillidsfulde og imødekommende.

16

111806_SOS_04-2010.indd 16

Jeg gik så rundt med Maria Sara i hånden, mens hun viste os, hvordan hun boede. Og da vi skulle til at tage afsked, spurgte jeg hende, om hun ville være min ven. Maria Sara svarede prompte, at det ville hun rigtigt gerne, og vi aftalte, at jeg ville skrive breve til hende.” Den Grimme Ælling på spansk Lise Moth havde under et af besøgene i børnebyen i øvrigt den fornøjelse, at børnene kendte til nogle af H. C. Andersens eventyr. ”Vi havde købt en illustreret bog med H. C. Andersens eventyr på spansk som en gave til børnebyen. Da vi viste Maria Sara og nogle af de andre børn gaven, kendte de ikke umiddelbart H. C. Andersen, men da jeg begyndte at læse lidt op fra Den grimme Ælling, lyste Maria Sara og de andre børns ansigter alligevel op i genkendelsens smil. Det er mange år siden, jeg har set børn blive så glade for en bog.” Eventyrerne er siden blevet brugt så flittigt, at der i dag kun er nogle få sider tilbage i bogen. ”Jeg holder personligt meget af SOS Børnebyernes arbejde, hvor de giver børnene en tryg opvækst og sikrer, at de kommer i gang med en uddannelse. Det er fantastisk, hvad et bidrag på et par hundrede kroner i form af et fadderskab betyder for et barn i en fjern del af verden, og vi regner naturligvis med at vende tilbage til ”vores børneby” igen senere.”

SOS Børnebyerne Nr. 4 / 2010

19/11/10 11:30:18


BLIV FADDER

SPRINGBRÆT TIL EN GOD FREMTID søskende. Nogle gange tager jeg mig selv i at prøve at være lige som min SOS-mor. Jeg tror ikke, jeg var nået så langt, hvis jeg ikke have fået et hjem i SOS-børnebyen og en stabil og kærlig SOS-mor. Min opvækst i børnebyen var et springbræt til en god fremtid”, siger Ana.

Q Da Ana var syv år gammel kom hun til SOS-

Du kan hjælpe forældreløse børn med at få en god og værdig fremtid, ligesom Ana. Brug kuponen nedenunder eller gå ind på www.sosbornebyerne.dk

børnebyen i Ladimirevci i Kroatien, sammen med sine fire søskende. “Jeg faldt med det samme til i børnebyen – mest på grund af min SOS-mor, tror jeg. Hun lærte mig at tro på mig selv og at rejse mig igen, når jeg havde haft et nederlag”, fortæller Ana. For et par år siden flyttede Ana ud af børnebyen. Hun havde søgt ind på politiakademiet – og var blevet optaget. I dag arbejder hun som grænsepoliti og har et lille hus, hvor hun bor sammen med sin storebror og lillesøster. ”Jeg prøver at være et forbillede for mine

SOS-arkiv

Ana på 21 år er vokset op i en børneby i Kroatien. Hun er en succesfuld og uafhængig ung kvinde med fast arbejde og eget hus.



JEG VIL GERNE HJÆLPE VED AT TILMELDE MIG SOM... Fadder for et SOS-barn (200 kr. pr. md.)

SOS-medlem (75 kr. pr. md.)

Fadder for en SOS-børneby (150 kr. pr. md.) Jeg ønsker at blive fadder:

Barnets køn:

Der hvor behovet er størst

Dreng

Afrika

Latinamerika

Pige

Asien

Europa

Har ingen betydning

Navn:

Telefon:

Gade:

Postnr./by:

E-mail:

Cpr.nr.:

Ja tak, SOS Børnebyerne må gerne kontakte mig på e-mail. Tilmeld din støtte til Betalingsservice (beløbet overføres hver den 1. i måneden), dermed sparer vi administration. Tilmelder du dig ikke, sender vi dig girokort. Banknavn: Reg.nr.:

Kontonr.:

Hvis du angiver personlige oplysninger, anbefaler vi, at du sender kuponen i en lukket konvolut. Adressen fremgår bag på bladet. Du kan også tilmelde dig online på www.sos-borneby.dk Som fadder accepterer jeg, at al information om mit fadderbarn er fortrolig og beskyttet af personoplysningsloven. Jeg må derfor ikke offentliggøre, eller på anden måde videregive, information om – og billeder af – barnet til nogen tredje part. Dato: SOS Børnebyerne Nr. 4 / 2010

111806_SOS_04-2010.indd 17

Underskrift:

17

19/11/10 11:30:21


111806_SOS_04-2010.indd 18

19/11/10 11:30:23

Amerikavej 15 C, 2. sal DK-1756 København V

Porto

Joris Lutigheid


SOS BØRNEBYERNE I DANMARK Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte Bestyrelsen Formand Bjørn Bogason Fhv. vicedirektør Næstformand Jess Myrthu Seniorpartner, kommunikationsrådgiver Hanne Høiberg Journalist, forfatter Esther Jensen Restauratør, SOS-frivillig i Holstebro Lars Ole Kornum Direktør Charlotte Gøtzsche Programmør, SOS-frivillig i Silkeborg

Joris Lutigheid

Lisbet Lykke Sørensen Grafiker, SOS-frivillig i Gribskov Peter Völker Vicegeneralsekretær, SOS-Kinderdorf International Inge Lise Wilhjelm Lærer, SOS-frivillig i Gentofte SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet

Udgiver SOS Børnebyerne i Danmark Amerikavej 15 C, 2. sal 1756 København V

”Hempel Fonden har støttet SOS-børnebyernes projekter igennem en årrække. Det er en fornøjelse for os at se den professionalisme, som ligger bag hvert eneste projekt. Når vi er ude og besøge de enkelte projekter glæder vi os hver gang over, hvor gennemtænkte og strukturede projekterne er.” Bente Mølgaard, Director Corporate Social Responsibility, Hempel Fonden

Tlf.: 33 73 02 33 giro nr. 8 03 24 40 E-mail: info@sosbornebyerne.dk www.sosbornebyerne.dk Telefon og kontortid: Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30 Fredag kl. 9.00 – 15.00

Ansvarshavende Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør Redaktion Line Grove Hermansen, kommunikationschef Christian Blomgreen, kommunikationsmedarbejder

SOS Børnebyerne Nr. 4 / 2010

111806_SOS_04-2010-CS3.indd 19

Billedpolitik SOS Børnebyerne ønsker at beskytte børnene så vidt muligt. Børnene skal have lov at være anonyme. Det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede. SOS Børnebyernes regler er i overensstemmelse med EU’s regler om databeskyttelse.

Design og produktion Esben Bregninge Design Color Print A/S Oplag: 96.000

19

19/11/10 11:43:26


ÅRETS JULEKORT

SOS-BARN BAG ÅRETS JULEKORT Dette års SOS-julekort er lidt mere specielle, end de plejer at være. Q Det er Sandra på 14 år fra SOS-børnebyen i Islice, Letland, der med sin flotte tegning af en snemand har inspireret til årets julekort. SOS Børnebyerne har arbejdet i Letland siden 1997. Sandras hjem i SOS-børnebyen i Islice ligger 65 kilometer syd for hovedstaden Riga. I 1998 flyttede de første børn ind i børnebyen, der består af 12 familiehuse med plads til i alt 84 forældreløse børn. I forbindelse med SOS-børnebyen i Islice findes også et SOS-socialcenter, hvor de fattigste og mest sårbare familier i området omkring børnebyen får hjælp til at klare hverdagen. Familierne får tilbudt uddannelse, mad

111806_SOS_04-2010.indd 20

og adgang til sundhedsydelser, og forældrene får jobtræning, så de kan skabe sig en fast indkomst. På den måde forebygger SOS Børnebyerne, at familierne falder fra hinanden, og at endnu flere børn bliver forældreløse. Der er i dag to SOS-børnebyer i Letland, en SOS-børnehave, et SOS-ungdomscenter og fire SOS-socialcentre. Overskuddet fra salget af julekortene går til SOS Børnebyernes arbejde for sårbare og forældreløse børn over hele verden.

Du kan købe årets SOS-julekort på www.sosbornebyerne.dk. I år kan du også købe elektroniske julekort, som du kan sende til familie, venner og bekendte via e-mail.

19/11/10 11:30:24


SOS-NYT 2010/04