Page 1

TROUBLES COMB TRADE BARBICANS MEDEA HØRNING BAND KIRE MCGHEE BAND GYDENS MUSIKPATRULJE RY BAND PIA NYRUP BAND m.fl.

Barbicans i Skaføgård Skov januar 1969 (foto: Carsten Drasbæk)

En samling af historier, billeder og andre materialer fra forskellige bands med start i Randers 1966


FORORD: Jeg (Søren Sørensen) har i flere år tænkt på at samle billeder og andet materiale om vores bands med start i Randers 1966 og frem til nu. I foråret 2015 startede jeg med at skabe kontakt til personer, der kunne tænkes at ligge inde med relevant materiale. Først og fremmest henvendte jeg mig til Ejvind Dengsø, Erik Klærke og Jørgen Bertelsen og inddrog dem i projektet (forsidebilledet er beatgruppen Barbicans med fra venstre Erik, Søren, Ejvind og Jørgen). Vi gik alle fire i samme klasse på Vestervangsskolen i Randers i 60’erne og startede vores musikkarrierer med korte mellemrum i 1965/66 og endte med at spille sammen - 3 af os i rigtig mange år. Vi har i vores research og ifm oprettelse af facebooksiden Barbicans68 fået kontakt til en del personer, hvor nogle tidligere har haft tæt kontakt til os, andre lidt mere i periferien. Udover egne sager har det givet en del spændende og for os ukendt materiale som samlet præsenteres på de følgende sider. Vi vil hovedsageligt beskæftige os med de grupper, vi selv har været med i, men andre samtidige vil også blive omtalt. Selvom der er beskrevet nogle ret personlige oplevelser, mener vi, at projektet sagtens kan have almen interesse. Bortset fra indholdsfortegnelsen og henvisning til denne nederst th. er alle links markeret med BLÅT - klik og linket vil åbne. Det gælder både bilag, hjemmesider, lydfiler og videofiler. Tak til alle der har lånt os materiale til projektet. Du kan enten få et link eller materialet tilsendt som pdf ved at skrive til nedenstående mail. På gruppens vegne Søren Sørensen mail: soren.sorensen@me.com facebook.com/Barbicans68/ 2016©Barbicans

2. real på Vestervangsskolen forår 1967. Bagest fra v: Poul, Erik K, Jørgen, Ejvind, Fin, Steffen, Åge, Erik S, Vagn Midt fra v: ”Gylden” Erik (lærer), Karl Johan, Torben, Morten, Merete, Ilse, Jette, Søren, Carsten, Ib (lærer) Forrest fra v: Kirsten, Elisabeth, Susanne, Sonja, Inger Marie, Randi, Karin, Anny


INDHOLDSFORTEGNELSE

- klik på den ønskede overskrift og materialet dukker op.

Starten på TROUBLES og COMB TRADE (Bornholmertur med 1. real på Vestervangsskolen i Randers forår 1966) ................... s. 4-7 TROUBLES (Sjællandsgade 58) og COMB TRADE (Hobrovej og Parkboulevarden) ..................................................................... s. 8-11 COMB TRADE på Fanø sommeren 1967 ....................................................................................................................................... s. 12 August/september 1967 - Randersmesterskaberne i pigtråds/beatmusik i forsamlingsbygningen Jylland ..................................... s. 13 COMB TRADE tilbage i øvelokalet på Hobrovej aug 67 (job på det nye spillested SMEDJEN jan 68) .......................................... s. 14-15 Comb Trade spiller til klubkonference 21. jan 68 (og andre originale materialer om CT) ............................................................... s. 16 Fritid/ungdomsklubber/inspiration/aflytning/lytteudstyr ................................................................................................................... s. 17-19 Barbicans version 1 dannes marts 1968 ......................................................................................................................................... s. 21-23 Sommer 68 - Barbicans version 2 .................................................................................................................................................. s. 24 Barbicans og Carsten Drasbech (psykedelisk lys) .......................................................................................................................... s. 25 Barbicans efterår 68 - PR materiale ................................................................................................................................................ s. 26 Barbicans nytår 68/69 - fotoserie og nyt PR materiale .................................................................................................................... s. 27-29 Barbicans februar 69 - repræsentationsshow .................................................................................................................................. s. 30 Forår 1969 - indspilning af spolebånd, Marselisborghallen og Tinghallen i Viborg .......................................................................... s. 31-33 Maj 1969 - nyt anlæg, Ellens leverpostej, Svanelunden i Hjørring, avisartikel og Super Love ........................................................ s. 34-35 Sommer 1969 - Pelargoniehuset på Fanø, egen bil og koncert på stranden .................................................................................. s. 36 August/september 1969 - Barbicans opløses, Stalden i Aarhus og Noahs Ark ............................................................................... s. 37 Efterår/vinter 69/70, Loafer Gang og juli 70 - Medea planlægges ................................................................................................... s. 38-40 Fender Fjas og Hørning Band m. egne kompositioner 1971-76 ...................................................................................................... s. 41-42 Kire McGhee Band, Gydens Musikpatrulje og TK (Tværsocialistisk Kommunalgruppe i Ry) ........................................................... s. 43-45 3x30 års fødselsdag i Firgaarde maj 1981 ...................................................................................................................................... s. 46-47 Pia Nyrup Band (start nov. 81) på Ryhus ........................................................................................................................................ s. 48 Pia Nyrup Band 1983/84 på Morten Børup Skolen og i Randers (Gitte Kaas og John Allingham) ................................................. s. 49-51 Pia Nyrup Band 1987/88 til Ry Byfest, TK og Tante Olga i Randers ............................................................................................... s. 52-53 Pia Nyrup Band - indspilning af demobånd og afslutning ................................................................................................................ s. 54 Bilag 1 - kataloger og annoncer om musikinstrumenter fra 60’erne ................................................................................................ s. 55-63 Bilag 2 - Materialer om pigtråd/beat i Randers 1966/67 og Comb Trade .......................................................................................... s. 64-68 Bilag 3 - Materialer om Barbicans (Medea) ...................................................................................................................................... s. 69-81 Bilag 4 - Materialer om Loafer Gang 69-71, andre Randers orkestre, Johnny Mørch og Noahs Ark ............................................... s. 82-91 Bilag 5 - Materialer om Hørning Band mm. ...................................................................................................................................... s. 92 Bilag 6 - Jobliste for bands fra 1976 og frem, Gydens Musikpatrulje, live-indspilninger, 3+30 års fødselsdag mm ......................... s. 93-98 Bilag 7 - Materialer fra TK, TK-revyer og RagnaRock i Ry .............................................................................................................. s. 99-102 Bilag 8 - Bandoversigt (tidslinie) ....................................................................................................................................................... s. 103 Kilder, billeder og andre materialer .................................................................................................................................................. s. 104

-3-


Starten på TROUBLES og COMB TRADE.

Herunder et udklip fra musikbladet BEAT nr. 11 der fortæller, at Randers drukner i pigtråd i 1966.

Alt skrevet m. alm. skrift som her er fra Ejvind Dengsøs ”erindringer” i 1971. Alt m. kursiv skrift som her er tilføjelser skrevet af Søren ”Laksø” Sørensen (Sønne) i 2016. Erik Klærke havde et orkester TROUBLES (opr. Mr. Trouble’s Riff Raff - haha) og var omkring klasseturen til Bornholm (forår 1966) i færd med at hjælpe et andet orkester frem (Comb Trade). Det bestod af Jørgen Bertelsen (Jønne) og Søren ”Laksø” Sørensen (Sønne) samt Bent Elgård (Benner) fra den gamle 5. klasse og en af Sørens venner Torben Dich, der gik i gymnasie-realklassen. Jønne var (selvfølgelig) trommeslager, Sønne spillede rytme, Benner bas og Torben single. Gad vide hvordan de havde fordelt det? Jønne har siden fortalt, at de bare afgjorde: ”Du spiller det, og du det...”. Men de manglede en til at synge, og da vi netop i klassen havde fået sangkarakter - jeg fik 10 - valgte de mig, mærkeligt nok, for jeg var sgu en blød fyr, rigtig flink og velopdragen, nr. 1 i klassen, dydsmønster, hvis ikke det lige havde været for mit hår, som jeg under forældremodstand lod gro ud over ørerne. Nå, jeg var ved at læse biologi i et frikvarter, ville ikke forstyrres, men de (Jønne og Sønne) blev ved, og så var jeg indrulleret, min spilleperiode var begyndt, og den er endnu ikke afsluttet (2016). Vi øvede på 1. sal i Bertelsens store villa på Hobrovej, på elendige instrumenter og spolebåndoptagere som forstærkere, det må have lydt aht, men vi havde det sgu skægt.

Se annoncer, tryksager og billeder fra 1966/67 i bilag 2/1-2.

Bornholmertur med realklassen forår 1966

Torben, Erik, Finn, Inge Marie, Jørgen, Sonja og Ejvind th. m. solbriller.

-4-

Erik og Ejvind i robåd. Indholdsfortegnelse


Erik har altid været god til at tage en udfordring op, det lykkes dog ikke altid.

Sønne, Ejvind og Erik snakker musik.

”Banditværelset” m. Jønne, Erik, Torben, Sønne og Vagn.

Erik, Jette og klasselærer Ib Sørensen.

-5-

Ejvind og Erik med den nye ”forældrefjendske” hårmode.

Ejvind (tv) og pigerne foran vandrehjemmet. Indholdsfortegnelse


Sørens første guitar - en Klira til 125 kr (1200 kr i nutidspenge) købt i Hans Mæhls musikforretning i Vestergade (ovenfor).

Søren drømmer om en el-guitar (Her en Egmond)

Søren og Torben Sørens værelse med Aristonabåndopt. og mikrofon

Torbens værelse hvor vi begge spiller på Torbens Egmond Electra. Vi har også begge en spolebåndoptager.

-6-

Indholdsfortegnelse


Erik købte bogen ”Spil med becifring” fra Politikens Musikbibliotek for at lære sig selv de grundlæggende guitarteknikker. Vi havde dengang ikke mulighed for at tilmelde os guitar-, bas- og trommeundervisning i musikskoler, ungdomsskoler o.lign. Derefter introducerede Erik os andre i det grundlæggende guitarspil. Billederne ovenfor er fra Eriks originale bog.

Eriks første orkester bestående af Jørgen Andersen, Bjarne Nilsson, Lars Nøhr og Erik Klærke. Læg mærke til at guitarerne er akustiske. Billedet er taget i gården Sjællandsgade 58 i Randers.

-7-

Indholdsfortegnelse


Lars Nøhr blev skiftet ud med Bo Georgio, og efterhånden blev der investeret i nogle rimelig gode instrumenter. Nogle gange blev der øvet i Eriks forældres lejlighed (farvebillederne), andre gange i vaskekælderen. De to sh. billeder er taget i vaskekælderen. Bjarne fortæller, at TROUBLES kun måtte øve en time hver søndag, og alligevel var der nogen, der klagede over larmen. Herunder er TROUBLES plakat - det første forsøg på PR. Plakaten er vistnok udarbejdet af Bo Georgio.

-8-

Indholdsfortegnelse


Bertelsens hus på Hobrovej hvor Comb Trade startede med at øve i 1966.

Jørgen spiller på en Höfner Club Bass, Erik på en Höfner Verithin 65 og Bo på en Höfner Verithin 4575. Disse instrumenter kostede omkring 1000 kr stykket i 1966 - i nutidspenge ca. 10.000 kr. Læg mærke til de to Tandberg spolebåndoptagere nederst mellem Erik og Bo. Medhørsfunktionen på disse blev brugt som forstærkere til både guitar og sang. Klik og se bilag 1 med udvalgte sider fra Musikhandler Alfred Christensens 1966 katalog.

Sommer 66: Vi flyttede instrumenterne over i Sønnes halvdøve farmors villakælder Parkboulevarden 28 overfor Skt. Clemens, da larmen var ved at blive for meget på Hobrovej. De fleste af os tog fritidsarbejde for at tjene penge til nye instrumenter (bl.a. var både Jørgen, Torben, Bent og Søren en periode ansat Stortrommeskilt udarbejdet af Ejvind ved AO Hansens Konditori med udbringning af kager på knallert uanset vejr og vind). Så her i sommeren 66 havde Bent købt en Höfner Club Bass, Søren en Teisco EP-2 L guitar, Jørgen et Premier trommesæt, Ejvind en fin AKG mikrofon og Torben spillede på sin Egmond Electra. Billederne tv. er villaen på Parkboulevarden og dernæst Sørens søster Gittemus og halvdøve farmor i øvekælderen i villaen.Læg mærke til Comb Trade skiltet på tørresnoren og bandet på bordet.

-9-

Indholdsfortegnelse


Stop og Hideaway). Jeg var helt ør, jeg havde jo aldrig rørt en pige før. Da musikken stoppede, skyndte jeg mig ud, fulgte hende ikke hjem, jeg var alt for forvirret. I den følgende tid var hun der, hver gang vi øvede, og vi havde nogle kuriøse kælderflip, hvor alle sad med deres dame på skødet, og så slukkede vi lyset, og så gik vi ellers til den. Der var ofte panik, når farmoderen kom uventet ned. Troubles begyndte også at øve der. Det var et værre gedemarked, masser af unge mennesker, et stenfuglebad blev smadret, og da farmoderen en dag kom listende ned ad trappen, overraskede hun Steffen og Dorthe tæt sammen, og så blev alle smidt ud. Derfor endte vi igen med at øve hos Bertelsen på Hobrovej i august 67.

Oktober 66: Gruppen, som jeg fandt navnet Comb Trade og lavede trommeskilt til, debuterede som pauseorkester på Vestervangsskolen – Whosoever med bl.a. Per Nellemann. Det var også omtrent på den tid, jeg begyndte at lære at ”finde ud af” melodier og akkorder fra båndoptageren, bl.a. takket være Erik Klærke, men husker desperationen overfor ”Sunny Afternoon”. November 66: En af dagbogens vigtigste dage, den 12. november. Vi var igen pauseorkester, denne gang til Klærkes Troubles. Lene var der, i et mørkebrunt fløjlsbuksesæt. Henad 24-tiden sad jeg og Sønne og øvede på en ny melodi ”Semi Detached Surburban Mr. James”, da Benner og Lene kom. Han sagde, at der var en, der gerne ville danse med mig. Det var fantastisk (melodierne var Bus

Billederne på denne side er fra haven sommeren 1966.

Vi var meget glade for, at Troubles også begyndte at øve i kælderen. De havde købt rigtige forstærkere hos Svend Robertsen, der havde en musikhandel i Vestergade. Bo’s far Hugo Georgio var musiker, og han havde god forbindelse til Robertsen, så de fik anlægget til rimelige penge. Vi var ret misundelige i Comb Trade men fik nu mulighed for at låne deres forstærkere. Ang. fuglebadet hænger det sådan sammen, at min farmor havde et fantastisk blommetræ og i umiddelbar nærhed stod det fine fuglebad. For at nå de fuldmodne blommer besteg Bo fuglebadet med det resultat, at det knækkede. Min farmor var i Italien på det tidspunkt, så min far sørgede for, at en af hans bekendte fik det repareret. Min farmor opdagede det aldrig.

- 10 -

Indholdsfortegnelse


Vi spillede meget ude til alle mulige bondeballer i næsten samtlige forsamlingshuse i Randers’ omkreds: Gassum, Handest, Asferg osv. Herom kan videre studeres i de dertil indrettede lister her til højre. Blot skal lige nævnes vores store succes i Hammershøj 4. februar 1967 for 800 mennesker (Søren husker at der var flere orkestre den aften bl.a. Loafer Gang og King Riders).

Troubles i haven hos Sørens farmor.

Fritidshjemmet Glentevej 22. december 1966

Comb Trade spiller til julefest på Fritidshjemmet Glentevej den 22. december 1966

Jobs for Comb Trade 1966-68

- 11 -

Indholdsfortegnelse


Sommerferie 1967: Var på Fanø med Comb Trade. I Bertelsens store telt. Jeg var med tog derned, de andre på knallerter. Det var en fantastisk oplevelse, var for første gang virkeligt længe ude, fik mit livs første øl og døde næsten af grin i teltet. Vi lærte en gut, Mogens Nielsen, fra toporkestret Baronets, at kende, var meget benovede. Det var i Pelargoniehuset, hvor Barbicans selv spillede to år senere. Klik herunder og hør Lasse Helner fra Baronets fortælle om: 1. Min første guitar 2. Aflytning af sange Samtidig med at vi spillede sammen, blev vi også rigtig gode kammerater og så hinanden ofte - både i skolen, i fritiden og på ferie som her. Kammeratskabet var af enorm stor betydning for os.

Hygge på stranden.

Jønne og Sønne på færgen til Fanø.

Ejvind og Bent på færgen.

Vi leger på stranden.

Vi er på vej til Fanø på knallerter. Bent på en Velo Solex, Torben på en Puch, Jønne og Sønne på Tomos. Torben tager billedet.

Der diskuteres og fordeles oppakning.

- 12 -

Ejvind foran teltet.

Baronets som vi både talte med og hørte spille i Pelargoniehuset.

Hygge med guitar og majspiber. Indholdsfortegnelse


August 67: Begyndte på gymnasiet, RKG (Randers Kommunale Gymnasium), hvilket synes ufatteligt sammenlignet med CT stadiet og Lene. Var meget imponeret over mine klassekammerater, de var så store, voksne og sjove. Den eneste i klassen 1. my, jeg kendte, var Fokdal. Blev snart ven med Mogens Yde Christensen fra Dronningborg. Vi vadede rundt sammen i frikvartererne på skolen, som faktisk i lang tid var en stor byggeplads. Mogens var formand for Rismølleskolens Ungdomsklub, så vi kom derud at spille, og var i en periode meget flittige gæster.

17. september 1967: Både Troubles og Comb Trade deltog sammen med andre orkestre (Loafer Gang, King Riders, Leeds, Outbreakers, Pretty Sect, Nothing og W’s) fra Randers og omegn i Randersmesterskabet i beatmusik på Jylland. Comb Trade blev tilmeldt så sent, at bandet ikke optræder på plakaten. Vi havde aldrig prøvet at deltage i en musikkonkurrence, og jeg blev så befippet på scenen, at jeg kom til at starte ”Just Like A Woman” bagfra. Mærkeligt at jeg ikke blev fyret. Nothing vandt mesterskabet. Oplysninger om Randers bands i bilag 4/1-10.

TROUBLES

NOTHING

LOAFER GANG

PRETTY SECT Outbreakers fra Randers

W's fra Dronningborg - nr. 2 efter Nothing. - 13 -

KING RIDERS Indholdsfortegnelse


I august 67 vendte vi som sagt tilbage til øvelokalet på Hobrovej hos Jørgens forældre Ellen og Svend Krogh Bertelsen. Disse to prægtige mennesker gav os fantastiske muligheder for at øve vores musik til trods for, at det ofte var vel højt. De har godt nok fundet sig i meget fra vores side.

Se bilag 1 med uddrag af musikkataloger, annoncer og billeder fra sidste halvdel af 60’erne. Det var også omkring dette tidspunkt, vi fik en rigtig fotograf til at lave et pressebillede af Comb Trade, som kunne bruges til PR.

Jørgen, Ellen og Svend Krogh Bertelsen 1967.

Vi var jo også begyndt at tjene penge, både ved spillejobs og fritidsarbejde. Det betød, at vi fortsat investerede i instrumenter og forstærkere - bl.a. Selmer sangsøjler og Geloso sangforstærker - vi var lykkelige. Geloso var i 60’erne et meget populært italiensk forstærkermærke. Mange danske grupper brugte Geloso til sangforstærker. Den kostede os 985 kr (i nutidspenge 9620 kr). Selmer var et engelsk instrumentmærke, der fik stor udbredelse i Danmark. De producerede både forstærkere og højttalere til guitar, bas, sang og de lavede endog blæseinstrumenter. Mange danske både kendte og ukendte grupper benyttede sig af Selmer produkter. Sangsøjlerne kostede os 800 kr brugt (7800 kr i nutidspenge).

Bent, Søren, Ejvind, Torben og Jørgen.

I august 67 blev der taget en del billeder i øvelokalet på Hobrovej 132. Torben havde købt ny guitar - en Teisco MJ 2L til 325 kr hos Alfred Christensen. På billedet øverst til højre står Geloso’en nederst ved Bents højre ben og og Jørgen er gemt bag Ejvind med sine Premier trommer.

- 14 -

Torben med sin nye Teisco MJ 2L guitar.

Indholdsfortegnelse


Det gamle gasværk med Smedjen i bygningen th.

Nye spillesteder dukkede op. I Smedjen så jeg (Søren) for første gang en Chianti-bastflaske som lysestage. To glade drenge i 1967. Ejvind med sin rigtige AKG sangmikrofon og Søren stadig med sin firkantede plastikmikrofon fra Aristona spolebåndoptageren.

LOAFER GANG COMB TRADE De to glade drenge 9 år senere i Skotland (se bilag 6/6).

Efteråret og vinteren gik med at spille omkring Randers, og den 18. November 1967 kom vi på en eller anden måde til at spille i Karup, og her kommer Søren Thuesen ind i historien. 5.-6. januar 68 spillede vi på det nye, meget interessante spillested ”Smedjen”, der tidligere var en del af gasværket. Vi skulle spille sammen med Spotlights og Loafer Gang.

Annonce fra en Randers-avis januar 1968.

- 15 -

SPOTLIGHTS Indholdsfortegnelse


21. januar 68 spillede Comb Trade til en klubkonference på Østervangsskolen i Randers. Billedet th. er fra denne konference, men desværre er billedet beskåret, så man kun kan se Ejvinds arm. Han var ellers lige begyndt at spille orgel i bandet. Jørgens fortrinlige Premier trommesæt er også at se på billedet, og den ene af vores Selmer sangsøjler yderst th. Min underlige dråbeformede guitar var en ombygning af min Teisco guitar. Det var mit første forsøg på at modificere et musikinstrument. Den lød måske ikke så godt, men på det tidspunkt syntes jeg, at det så skidegodt ud. Vi fik hver især vores mødre til at lave en farvestrålende spillejakke til os, Jørgen har sin på her. Torben har stadig sin - se billedet herunder.

Herunder to visitkort for Comb Trade.

I det hele taget betød ungdomsklubberne meget for os musikere. De gav os en platform, hvor vi fik mulighed for at spille for vores jævnaldrende (Rytterskolen, Rismølleskolen, Klubben Gl. Sygehus, Fritidshjemmet Glentevej ...).

Der er flere materialer i bilag 2/3-5: Spillelister, fanbreve, modtaget hyre for musik (dags dato) og andre sjove sager. - 16 -

Indholdsfortegnelse


Fritid/ungdomsklubber/inspiration/aflytning/ lytteudstyr. Uddrag af Niels W. Jacobsen m.fl.: ”Dansk Rock’n’Roll” omskrevet af Sønne med egne kommentarer. Fritiden kan betragtes som det livsområde eller den del af ens liv, som ikke er underlagt nogen tvang eller forpligtelse. Det være sig skolens/arbejdspladsens formelle rammer, lektielæsning eller andet arbejde i hjemmet. I fritiden er den enkelte således frit stillet mht. beskæftigelse. Mulighederne for beskæftigelse kan i grove træk deles op i to grupper: 1) uorganiserede fritidsaktiviteter, som at gå i biffen, spille musik, læse blade og bøger mv. 2) organiserede fritidsaktiviteter som f.eks. at være medlem af en forening eller en ungdomsklub. Ungdomsklubben har en lidt særskilt position, da denne form for organiserede fritidsaktiviteter ikke er baseret på politiske eller religiøse ideer men udelukkende på at tilfredsstille de unges kontakt- og samværsformer. Fritids- og ungdomsklubber blev oprettet efter krigen – først under socialministeriet og fra 1954 under undervisningsministeriet – hvor de 14-18 årige kunne få adgang til kammeratligt samvær, til frit og utvunget at mødes med jævnaldrende. Klubberne var i starten tiltænkt en social-pædagogisk forebyggende funktion, der tog sigte mod at ”indfange” de socialt og evt. småkriminelt belastede unge, der ikke blev tiltrukket af eksisterende foreningstilbud.

I løbet af 60’erne udvides målgruppen til alle unge - og ikke kun de socialt belastede. Jeg (Sønne) kan huske, at mine forældre ikke var vilde med ungdomsklubberne, da de stadig troede, at det kun var de socialt belastede unge, der kom der. Ideen med ungdomsklubben var altså at være et tilholdssted, hvor man kunne være i fred sammen med sine kammerater. Man forsøgte ikke at presse noget ned over hovedet på de unge, idet man lod disse indgå i ledelsen af klubben, så de selv var medansvarlige for det, der foregik – altså en øvelse i demokrati. Klublederen skulle sørge for at respektere klubrådets suverænitet, og da disse råd netop ønskede at spille deres egen, nye og revolutionerende musik og gerne med levende orkestre, der kopierede de aktuelle hits, gav det os musikere fantastiske muligheder for at optræde for jævnaldrende.

Dansende unge i ungdomsklub på Djursland i 1967.

- 17 -

Jørgen Mylius

Efter at Danmarks Radio oprettede P3 i 1963 holdt ungdommens musik for alvor sit indtog i DR de følgende år – dels i form af en salgsbaseret listeudsendelse ”Ugens top 20” og lige så væsentligt p.g.a. oprettelse af musikprogrammer som ”Efter Skoletid” med Jørgen Mylius (og Hans Jørgen Skov), der sendtes hver eftermiddag. En undersøgelse med seks dages konstant aflytning af P3 i oktober 63 viste, at den såkaldte pigtrådsmusik fuldstændig dominerede disse ungdomsprogrammer. Inspirationen til disse programmer med en slags discjockey var hentet fra Radio Luxemburg, der i et godt stykke tid havde været et yndet radioprogram for unge. Disse programmer blev et vigtigt led i udbredelsen af ungdommens musik. En af de ”gamle” speakere Henning Fonsmark havde følgende kommentar om de nye unge speakere: ”De to unge mennesker har et forbløffende magert ordforråd, men de har tilegnet sig visse amerikanske standardgloser (hit, pop m.m.) og talrækken i hvert fald indtil 20……”. Indholdsfortegnelse


Klik på billedet og se og hør Jens Peter Madsen fortælle om Radio Luxembourg.

I midten af 60’erne begyndte spolebåndoptageren at blive populær. Den havde den fordel, at man kunne tappe musik både fra radioen, grammofonen og andre spolebåndoptagere. Når musiknumre havde mistet deres interesse, kunne man bare slette og indspille nyt. For os musikere var det også en gylden mulighed at bruge båndoptageren til aflytning af de sidste hits. Derudover kunne man med medhørsfunktionen bruge båndoptageren som forstærker til sang, guitar eller bas.

Disse ungdomsrettede musikudsendelser opererede med kvantitative kriterier som salgstal og nyhedsværdi og ikke som tidligere kun med kvalitative kriterier. Denne nye værdiskala blev et afgørende led i radioens/pladebranchens opdragelse af ungdommen til ikke kun musikelskere, men først og fremmest til musik/pladeforbrugere. Storforbrugere, som de efterhånden udviklede sig til op gennem 60’erne.

”Jeg tappede pladerne og skrev dem ud i lydskrift, og så øvede jeg efter pladen for at få en nogenlunde udtale. Der var alligevel ingen, der lyttede efter teksten. De unge kunne ikke ret meget engelsk, og de hørte ikke efter, hvad der blev sunget. De lyttede efter melodierne.” (Teddy Edelmann) ”Jeg skrev af fra en båndoptager. Jeg har endda indspillet en plade (Neil Sedaka: ”Run, Samson Run”), hvor man kan høre, at jeg ikke aner, hvad det er, jeg synger. Jeg havde taget det hele på lydskrift.” (Peter Abrahamsen)

Men selv om tekstens indhold var mindre væsentlig, var det dog af stor betydning, at der blev sunget på engelsk. ”Jeg sang aldrig på dansk, det var jeg stor modstander af, for det eneste rigtige var at synge, som det var på pladen. Det skulle være rockmusik. Indstillingen var den samme blandt unge på gaden og i ungdomsklubben.” (Teddy Edelmann) Mit værelse med guitar og båndoptager til aflytning af nye hits og på væggen plakater med The Kinks.

Der kom gang i plade- og grammofonsalget (typisk en rejsegrammofon). Ifølge en undersøgelse af grammofonens udbredelse i 1965 ejede 27% af ungdommen dette medie.

Følgende citater fortæller hvordan det var med aflytning af nye numre:

Musikgruppernes repertoire i midt 60’erne bestod næsten kun af kopier af udenlandske sange. Der kom ikke rigtig gang i en større produktion af originale danske kompositioner, og de få der blev lavet var klichéfyldte, bygget over blues- eller boogieskemaer og holdt sig i tonesproget nøje til de udenlanske forbilleder. - 18 -

”Jeg synes, at rock’n’roll hænger sammen med oprindelsessted og land. Det hænger uhjælpeligt sammen med sproget engelsk.” (Ivan Haagensen)

Grupperne arbejdede kollektivt med instuderingen af sangene, men ofte var det en eller to fra orkestret, der aflyttede tekst og harmonier. Se bilag 3/12 ang. aflyttet tekst ”Kaleidoscope” Indholdsfortegnelse


Både i Comb Trade og senere grupper benyttede vi os meget af at aflytte den musik, vi godt kunne lide. Ejvind og Erik var de mest aktive, hvorefter vi alle var med i indstuderingen. Vi optog musik fra lånte plader, radioen, hinanden og begyndte selv at købe LP’er (og i 68 den første stereogrammofon), da vores musiksmag ændrede sig fra de mange døgnfluer til mere avancerede indspilninger. Vi fik lyst til at udfordre os selv musikalsk. Min første stereogrammofon Beogram 1500 med indbygget forstærker - en meget populær model. Vi syntes, at lyden i disse var helt fantastisk sammenlignet med både spolebåndoptager og rejsegrammofon (begge mono).

Her til højre er et udvalg af de kunstnere, der inspirerede os meget i sidste halvdel af 60’erne - og nogle af dem stadig. En af de grupper vi aflyttede og kopierede mest var Peter Greens Fleetwood Mac.

En samling af vigtige plader og inspirationskilder for os musikere i 60’erne.

Vi fandt også inspiration til bl.a. udseende, instrumentønsker m.m. i diverse ungdomsblade, der så dagens lys i løbet af 60’erne - nogle overlevede ikke, andre fortsatte i 70’erne, enkelte endnu længere. Der var også masser af plakater af vores helte i bladene.

De mest populære ungdomsblade (musikblade) fra 60’erne.

- 19 -

Indholdsfortegnelse


2. marts 1968: Efter et travlt forår begyndte Jønne og Sønne at planlægge en ny gruppe. Bent og Torben var musikalsk distanceret (mente vi eller også var det bare en undskyldning), og efter at jeg havde fået mit hvide Capri-orgel i slutningen af februar (det fulgte mig trofast til oktober 1970, havde først et rødt på prøve, men købte det hvide af W’s. Vil aldrig glemme fars indsats, mor var imod), var Sønne (rytmeguitaren) blevet overflødig. Jønne og Sønne snakkede med Klærke om en supergruppe med genierne Erik og Ejvind (Sønnes udtalelse). Betingelsen for Erik var dog, at Bo Georgio af personlige hensyn kom med over i den nye gruppe, som jeg fandt navnet Barbicans til (i min engelsk ordbog). (se andre navneforslag i bilag 3/2). Den 2. marts spillede Comb Trade for sidste gang. Det var i Mørke og dagen efter øvede Barbicans for første gang i villaen på Hobrovej, som på det tidspunkt stod tomt, idet Bertelsens var i færd med at flytte til rækkehuset på Kærsangervej 19. 2. marts mødte vi også Carsten Drasbeck i Mørke, og han blev en overgang en del af den nye gruppes vennekreds. Han ville også gerne arbejde mere professionelt med os (booking, PR og et moderne psykedelisk lysshow). Vi fik et fantastisk øvelokale (ca. 20 m2) i kælderen på Kærsangervej - igen en stor tak til Jørgens forældre. Det var et enderækkehus med nabo på den ene side. For at lydisolere satte vi æggebakker på væggen. Jeg kan nu heller ikke huske, at vi fik klager fra naboen. Det gik vist mere ud over Bertelsens. Vi havde

den aftale med dem, at når Svend stod i kælderdøren med løftede øjenbryn, så skruede vi fluks ned. Vi brugte rigtig mange timer i den kælder med at spille, lytte til musik, drikke øl, feste og hygge os. BARBICANS øvelokale i kælderen hos Bertelsens

I foråret 68 fik vi taget en del billeder i haven på Kærsangervej, så vi kunne lave PR mhp. at få nogle spillejobs. Vi var allerede ude at spille den 16. marts i Sabro og så gik det ellers derudad. Oversigt over spillesteder for Barbicans kan ses i bilag 3/3. Besætningen var Ejvind (orgel, sang), Bo (gt., sang), Erik (gt., sang), Jørgen (trommer) og Søren (bas, sang).

Det eneste billede fra kælderen er med Noahs Ark 1970. Æggebakker på væggen og min gule Dane ned. tv.

- 20 -

Indholdsfortegnelse


Søren i mors pels, Ejvind i mors pels, Erik i modejakke, Jørgen i den gamle spillejakke og Bo i armyjakke.

- 21 -

Indholdsfortegnelse


Ved fusionen af Comb Trade og Troubles overtog/købte vi en stor del af de eksisterende instrumenter. Men det blev også nødvendigt at investere i lidt nyt. Som det kan ses af de originale optegnelser i bilag 3/1, blev en del købt på afbetaling, og de penge vi tjente på spillejobs og fritidsarbejde, blev brugt til afdrag. Erik fik bl.a. en meget fin Selmer Zodiac Twin 50 guitarforstærker, og jeg (Søren), som jo nu spillede bas, fik en Max Forty basforstærker og en 18” Dane bashøjttaler.

13. juni 1968: Vi spillede til Vestervangsskolens sommerudflugt i Mosskov i Rebild Bakker. Vi skulle have alle vores instrumenter med toget, og i Mosskov skulle de bæres et godt stykke vej til en pavillon, hvor vi skulle spille. Det var et værre gedemarked. Vi var alle elever eller tidligere elever på sko-

len, og på det tidspunkt var der en vis prestige i at spille beatmusik, så vi følte os som konger. Til trods for en meget besværlig transport af instrumenter blev det en rigtig dejlig oplevelse, hvor vi hyggede os sammen, indtil vi skulle spille (billederne her og på næste side er fra turen til Mosskov).

Midt i 1960’erne blev MAX produkterne distribueret til det danske marked af en virksomhed med navnet Europæisk Musik Import A/S. Dele af fabrikationen foregik i Lille Værløse, andre dele muligvis i England. Indehaveren af det senere SuperSound, Per Ole Larsson, var hjernen bag E.M.I. (ikke at forveksle med pladeselskabet med samme initialer). Larsson havde fundet ud af, at han kunne undgå diverse skatter og afgifter på komponenter ved at importere løsdelene separat og derefter samle dem her i landet. Det gav ideen til et nyt navn indenfor dansk produktion af forstærkere: MAX. DANE var også et dansk produceret mærke. Dane hed også DANE SUPERSOUND. Butikken SUPER SOUND var bygget på DANE SUPERSOUND produkterne. Butikken startede som et værksted, der lavede mixere. (se bilag 1/1-9 m. kataloger og instrumenter). - 22 -

Indholdsfortegnelse


Mosskov Pavillonen, hvor vi skulle spille.

Ejvind og Søren hyggede sig ved søen.

Barbicans (Jørgen, Bo, Erik, Søren og Ejvind) ved bredden af Store Økssø i Rebild Bakker.

Mogens (tv), som var roadie og fotograf, drak Blå Thor som vi andre, og Jørgen (th) måtte af med noget af al den væske ud i søen.

Sommer 68: I begyndelsen af ferien var gruppen i Fjellerup. Vi tilrettelagde spillelister, bestemte navn, kom ind under Søren Thuesens bureau BBS og havde virkelig meget at lave fra bureauet, kom ordentlig i gang oktober/november samme år. Fritz kom på besøg i teltet, men jeg kendte ham ikke rigtig, åd vores franskbrød. - 23 -

Imidlertid blev Jønne og Sønne uvenner, ingen ved hvorfor, de voksede vel fra hinanden, og jeg overtog på en måde det tomrum, der opstod i Jønnes tilværelse. Vi havde ikke været knyttet særlig stærkt til hinanden (det var snarere Erik+mig og Jønne+Sønne), men jeg kunne mærke, han behøvede mig, og i tiden der fulgte blev vi knyttet meget stærkt til hinanden. Indholdsfortegnelse


Jønne og jeg blev kørt til Ebeltoft af Bertelsens, og her lå vi i telt en uges tid. Det var pragtfuldt. Erik cyklede ud til os, og vi tumlede rundt et par dage. En aften var vi hvidvinsfulde, sad smadderhyggeligt og tyllede 11/2 l i os, og tumlede rundt bagefter. Ind forbi byen, Erik gik linedans på landevejsstriberne og drak grønt hårvand hos nogle piger, vi mødte. Vi kørte i taxa ud til Skovpavillonen og gik hjem gennem en utrolig mørk skov. En anden aften sad vi på molen og drak pilsnere, og så solen gå ned. Og da det var mørkt hoppede Jønne og Erik nøgne i vandet. Vi havde en farlig mas med to piger, Else-Marie fra Randers og en pige fra Struer, som har forfulgt os i flere år (Struer, Valhal, kollegiet, Fredericia banegård, Asferg Hotel). Jønne kendte hende fra en gang vi spillede i Asferg. Der var en masse flip med de piger, de overnattede, og det blev for meget for Jønne, så han skred midt om natten. Erik og jeg var ude at lede senere. Lone Buch og Lisbet kom på besøg for at forlige Sønne og Jønne, snakkede en utrolig masse med dem, besøgte Sønne på Mols. På det tidspunkt startede jeg (Søren) i lære som tømrer og blev stærkere tilknyttet både Lone, Erik og Lisbet. Jeg var ikke vild med lærepladsen, nåede at stoppe inden skolestart og med hjælp fra min dejlige mor, fik jeg lov til at starte i 1. g på Statsskolen. Måske har dette sidste sammenhæng med Jønnes og mine uoverensstemmelser. 21. august 1968: Vi spillede på Hadsundvejens Skole for nogle englændere og var meget

Hadsundvejens Skole slut 60’erne.

pinligt berørte over vores mangel på korrekte sangtekster. Vi havde ikke sagt til Bo, at vi skulle spille - vi havde sådan set smidt ham ud uden at sige det, hvilket var virkelig dårligt af os. Den dag i dag har vi stadig røde ører. Bo dukkede pludselig op, og Erik blev så febrilsk, at det eneste han kunne finde på at sige var: ”Skylder jeg ikke dig en femmer”. Nej, hvor opførte vi os dårligt. Og i virkeligheden var Bo en meget fin guitarist og sanger. - 24 -

I Barbicans benyttede vi efterhånden kun musikforretningen Jac. Bjørnholt i Lundsgade i Silkeborg. Det var et dejligt sted at komme, og de levede helt op til deres eget slogan: "Stedet, hvor De altid er Velkommen". Det blev efterlevet, da der stort set var kunder i butikken morgen, middag og aften, også i weekenden! Specielt lørdage, hvor rigtig mange bands skulle ud at spille, blev der fyldt op med strenge, plektre og kabler, og lidt musikersnak blev det også til over den altid veltillavede kaffe hos Bjørnholt. Mange kom langvejs fra for at handle hos Bjørnholt. Hvis man havde defekt gear, kunne man altid låne uden beregning hos Bjørnholt, mens gearet blev repareret - fantastisk sted! Bjørnholt eksisterer stadig - klik.

Bjørnholts musikforretning i Silkeborg slut 60’erne. Indholdsfortegnelse


24. august 68: Vi spillede på Sølystskolen i Egå. Carsten Drasbech havde skaffet os jobbet. Det psykedeliske lysshow var begyndt at dukke op. Soho på Bakken var gennem sommeren 1967 rammen for spektakulære koncerter med det nye flydende lysshow, som var det første af sin art i Danmark (bl.a.med Beefeaters - klik og se). Se også: ”How to make a 60's Liquidlightshow”. Carsten fik arrangeret, at vi osse skulle prøve det. Carstens fætter Thorkild stod for lysshowet. Han brugte en diasfremviser, forsk. farver flydende tusch og diasrammer m. glas. Tuschen blev dryppet mellem glaspladerne og sat i apparatet, varmen gjorde at farverne begyndte at koge og bevæge sig/springe mellem hinanden - det så ret flot ud. Læg mærke til billedet th. fra Egå, hvor der er hvid baggrund, netop p.gr.a. den bedste virkning af lysshowet. Det manipulerede billede under giver et indtryk af det psykedeliske lysshow. I vores regnskab (bilag 3/3) kan ses, at vi også spillede med lysshow i Mørke den 16. november 68. Det blev af både praktiske og økonomiske grunde aldrig en fast bestanddel af vores optræden. Se bilag 3/1 hvor andre af Carstens materialer kan ses. Også her er lysshowet nævnt.

Carstens informationer til Barbicans ang. lysshowet i Egå.

Ejvind spiller på Capri orgel m. Sextet/Audax anlæg, Jørgen på Premier trommer, Erik på Höfner gt. og Selmer Zodiac forstærker og Søren på Max 40, Dane 18” og ombygget Höfner bas. Sanganlæg Geloso m. Selmer sangsøjler (se bilag 3/1 ang. instrumentkøb)

Desværre findes der ingen originale billeder af lyset - derfor dette manipulerede billede.

- 25 -

Indholdsfortegnelse


Efterår 68: I oktober, november og december spillede vi utrolig meget, tjente godt, men satte det meste i nyt anlæg gennem Thuesen (handlet hos Bjørnholt Musik i Silkeborg). 23. november 68 underskrives en solokontrakt mellem Barbicans og Søren Thuesen, der bl.a. betød, at vi ikke selv kunne skaffe os arrangementer (se solokontrakt §3 bilag 3/6). BBS skulle ifølge aftalen også betale en del af PR materialet, dog ikke plakater. Thuesen fik lavet visit- og bandkort til uddeling og en ny præsentationsside (havde lavet en uden billede før). Han brugte de gamle billeder fra foråret 68, dog uden Bo, og han bad samtidig om, at vi fik taget nogle nye til nyt materiale også en plakat. Nye billeder blev taget i januar 69.

beskåret bagside

Vores første ”flotte” vendbare orange bandkort.

Det næste kort blev en lidt bedre folder og med lidt flere informationer, men stadig samme billede.

- 26 -

Præsentationsside til reklameudsendelse for gruppen. Indholdsfortegnelse


Nytår 1968: Nytårsaften er den skæggeste, jeg nogensinde har oplevet. Sønne, Jønne og jeg begyndte på Mjølnersvej med at spise og drikke. Blev endnu fuldere nede hos Erik, der p.gr.a. familie ikke kunne være med. Endnu fuldere af rom og cola hos Sønne. Var lige hjemme omkring midnat, og så foregik det ellers i vores øvekælder på Kærsangervej. Har aldrig været så fuld. Kom hjem halv otte om morgenen og verden snurrede ubehageligt rundt hele formiddagen, holdt dog hovedet ovenspande. Det var velnok en fest, en perfekt nytårsaften. Inge og Preben var der også, skidefulde. Jønnes svoger Preben havde eksperimenteret med at lave hjemmebrændt (absinth), og det smagte vi på i rigelige mængder. En af vores gode venner, Børge, var der også med bowlerhat på. På et tidspunkt kunne han ikke holde maveindholdet tilbage, så han tog pænt sin bowlerhat af og brækkede sig i den – godt gået. Januar 69: Nye billeder til plakater og visitkort blev taget af Carsten Drasbech i januar 1969 i Skaføgård Skov, og umiddelbart herefter produceredes plakater og visitkort gennem Søren Thuesen. Han var nu ikke vild med vores engagement med Carsten Drasbech, så efter underskrivelse af solokontrakten med BBS forsvinder han efterhånden ud i periferien. Vi havde en del kontroverser med Søren Thuesen, bl.a. ifm. hans salærer, solokontrakten, billeder, fankort, plakater mm. Når det var nødvendigt, rådgav vores forældre os, og det brød Thuesen sig ikke om. Se bilag 3/4-6 med udpluk af breve fra Søren Thuesen.

Ovenstående billede blev valgt til plakat og fankort. Resten af billederne på denne og næste side er fra samme fotoserie. Vi var alle moderigtige - Erik, Ejvind og Søren i ”mutters” pels og Jørgen i en afghaner.

- 27 -

Indholdsfortegnelse


- 28 -

Indholdsfortegnelse


Det var i slutningen af 60’erne utroligt populært blandt musikere at lave skovbilleder til plakater og anden PR. Jeg er helt sikker på, at vi blev inspireret af bl.a. Beefeaters, som vi var store fans af. Vi spillede kopier af nogle Beefeaters numre. Her th. et billede af Beefeaters i skoven. Klik på Beefeaters herunder og læs mere:

Efter fotoseriens afslutning fik Søren Thuesen lavet plakater og nye fankort hos en trykker i Herning. Vi skulle selv betale for plakater og halvdelen af fankortene. Her på siden vises den nye plakat og de nye fankort. Desværre var trykkeren ikke opmærksom på, hvordan billedet skulle vende (spejlvendt på fankort).

- 29 -

Indholdsfortegnelse


8. februar 1969 (og igen 1. april): Vi spillede i Karup til et repræsentationsshow for BBS sammen med andre af deres orkestre. Vi stod først på indbydelsen som bookingfirmaets topgruppe. Vores sædvanlige chauffør Kjellberg var forhindret i at transportere os, så han sendte sin svigerfar iført russerhue. På vejen hjem i voldsomt snevejr kørte vi igennem Hammershøj. Her kom en modkørende bil lidt vel over midten af vejen. Det ville svigerfaderen ikke finde sig i, så han stødte ind i ham, selvom der i virkeligheden var plads nok. Siden har han kun heddet Polarsatan. I starten af 70’erne skrev vi kommentarer til alle gemte kontrakter. Ifm. disse 2 arrangementer har vi bl.a. skrevet:” Andre orkestre slagsmål med falsk politi - Pain (flinke mennesker) - Black Souls elendige”. Desværre kunne vi ikke finde oplysninger på Old Rusty Waterpipes og Colours, men de andre er her med billede (læg mærke til at Selmer produkter var ret populære) og i bilag 3/7 med en kort beskrivelse.

TAXMEN PAIN

ROBBERS

BLACK SOULS

TOPGRUPPEN

BARBICANS - 30 -

Indholdsfortegnelse


Den 16. Februar 69 spillede vi på RKG (Randers Kommunale Gymnasium) til fastelavnsfest i fællesarealet. Det blev en begivenhedsrig aften. Under et af vores numre kom et får (dækket med vat) for tæt på et stearinlys og pludselig stod det i lys lue. Vi blev som forstenede og musikken stoppede brat. Heldigvis var nogle unge mennesker hurtige, så ingen kom slemt til skade. Senere da vi skulle pakke sammen, havde vi hele tiden pedellen (som vi kaldte Blåfjæs p.gr.a. hans blå, ulækre næse) over os. Det blev for meget for Jønne, så det endte med at Blåfjæs (tidl. bokser) lige skulle til at vippe ham en, men jeg nåede heldigvis lige at stille mig imellem. Det var den samme Blåfjæs, der nogle år tidligere, var bademester på Søren Møllersgade Skole (Erik og jeg gik der sammen fra 1.-3. klasse), og han nød dengang at oversprøjte de små drenge i baderummet med iskoldt vand fra sin tykke sorte vandslange – perverse skid. Så han var ikke populær hos os.

Marts 69: Vi brugte rigtig meget tid på at forberede os til et par store spillejobs i Marselisborghallen og Tinghallen i Viborg, hvor Barbicans skulle spille sammen med nogle af de på den tid ret kendte orkestre. Der blev sammensat et sæt og lavet overgange mellem alle numrene, så vi kunne spille det hele uden pauser. En af Eriks klassekammerater på RKG, Bo, placerede sin Grundig mono spolebåndoptager midt i øvelokalet på Kærsangervej og optog hele sættet. Desværre var der ind imellem lidt knas med ledningen til mikrofonen. Nogle af numrene kan høres her -klik.

Randers Kommunale Gymnasium

Øvelokale Hobrovej

Fællesarealet RKG

Vestervangsskolen

- 31 -

Her er den originale liste over det indspillede bånd. Ved siden af titlen kan man se, hvem der synger. Oppe i hjørnet er indspilningsudstyret vist. Sættet startede med ”Help Me” - altså side 2 først og dernæst side 1.

Foråret 69: Spillede stadig meget til stigende priser. Havde sjældent lejlighed til at være med til fester på skolen. Men begyndte sammen med Jesper at lave skolebladet Studio.

Indholdsfortegnelse


22. marts 1969: Vi spillede i Marselisborghallen sammen med Beefeaters for rigtig mange mennesker. Desværre kom Erik og Jønne op at skændes. Erik ville holde op med at spille – hvorfor ved vi ikke rigtigt. Thuesen snød os økonomisk igen (vi opdagede at han fik 1200 kr udb.). Jeg havde fået mit nye basanlæg med Vox basforstærker og 2 stk 18” Dane højttalere. Da bassisten fra Beefeaters, Flemming Volkersen, så anlægget, ville han gerne låne, og det fik han selvfølgelig lov til. Af regnskabet bilag 3/3 kan ses, at vi nærmest kun fik halvdelen af hyren - resten gik til transport og Søren Thuesen. Der skulle åbenbart afdrages på mit nye basanlæg, da jeg fik alle resterende penge. Vi fik altså brutto 1200 kr (nutidspenge 9760 kr) for at spille denne aften. Kontrakten kan ses i bilag 3/8.

30. marts 1969: Barbicans spillede i Tinghallen i Viborg med Move fra England, Beatnicks fra Norge og Peter Belli & Four Roses. Søren Thuesen var helt oppe at køre med walkie-talkie, så han kunne kontakte os fra bagest i salen, hvis noget skulle rettes. Desværre skete der det, at mens vi var godt i gang, så røg strømmen og man kunne kun høre trommerne. Det var Peter Belli, der snublede over vores strømledning, så den røg ud. Vi var overbevist om, at han var skide skæv, selvom han senere har påstået, at den slags røg ikke var noget for ham. Det værste for os var bemærkningerne fra publikum nede ved scenekanten: ”Bonderøve”. Det endte heldigvis godt, og det var en stor oplevelse.

Flemming Volkersen (bas) Morten Kjærumgård (Hammond) Peter Thorup (gt., sang) Max Nutzhorn (trommer)

Vi var som tidligere nævnt meget betaget af Beefeaters, så det var en stor ære at spille sammen med dem. Morten Kjærumgaard kom med sit oversavede Hammondorgel (lettere at transportere når det var oversavet) og sin Leslie. Vi var alle ret begejstrede for hans instrumenter, da det jo var den ultimative orgellyd, der kom ud af det udstyr. Alle store navne brugte på den tid Hammond og Leslie. Leslien, der lignede en kommode, var en sjov opfindelse, hvor lyden roterede rundt i lokalet, og så kunne man endda skifte tempo i rotationen. Det gav simpelthen en magisk virkning, og det holder stadig. Ejvind (og vi andre) havde selvfølgelig et stort ønske om, at Barbicans også fik Hammond og Leslie. Som nævnt senere nåede Barbicans at få Leslien, men ikke Hammondorglet (Se Leslien i bilag 1/7).

Mange musikere havde på det tidspunkt røget hash, men ingen ville frivilligt indrømme det. "Børge", datidens førende blad om populærmusik, havde en artikel om et kendt dansk band, som under en koncert på Fyn havde solgt hash til en af publikummerne. DR besluttede at lave en udsendelse om episoden, og redaktøren på "Børge”‘, Erik Haaest, overtalte Peter Belli til at medvirke i udsendelsen, selv om det ikke var ham, der havde været på Fyn og sælge stoffer. Næ, som han sagde i radioen, han havde skam prøvet at ryge hash, men det var ikke noget for ham, så det var han for længst holdt op med. Men til en Les Rivals' koncert dukkede politiet op, arresterede bandet og beholdt dem i tre døgn. Så tilstod de, at de havde røget hash. Alle fem fik en fængselsdom. I Barbicans forsøgte vi os også med dette nye rusmiddel.

- 32 -

Indholdsfortegnelse


THE MOVE

Til venstre en avisannonce fra marts 1969. Billederne af Barbicans i Tinghallen er taget af Birgit Dengsø. Læg mærke til Sørens dråbeformede ombyggede Höfner bas.

PETER BELLI & FOUR ROSES

- 33 -

Indholdsfortegnelse


Maj 69: Vi havde bestilt en del nye instrumenter, der begyndte at dukke op i maj måned. En stor investering på afbetaling gennem Søren Thuesen, der havde skrevet købekontrakten under hos Bjørnholt Musik i Silkeborg. I avisen blærer Thuesen sig af, at vi har investeret 80.000 kr (nutidspenge ca. 650.000 kr) i instrumenter og er tæt på gennembrud i udlandet. Det var nu at omgå sandheden lidt lemfældigt. Men nu var vi for alvor i kløerne på Søren Thuesen (se artikel side 35). Jørgen fik Rogers trommer, Ejvind fik Leslie til sit Capri-orgel, Erik fik Fender Stratocaster guitar og Marshall stack, Søren fik Fender Precision bas og sanganlægget blev Dane Supersound rack m. 2 stk. Dane højttalere (4 stk. 12” Celestion speakers i hver) og 3 stk. Shure 545/S pistolmic (se bilag 1/6-8). Per Ole Larsson stod som nævnt før bag Dane Supersound forstærkere og højttalere. I vores research har vi fundet ud af, at hans fortrinlige produkter blev ret populære - også blandt ret kendte bands (bl.a. Savage Rose og Peter Belli & Four Roses - se bilag 1/7). Stifteren af Rotosound James How etablerede i 60’erne et showroom/forretning i den populære Denmark Street i London (nicknamed Tin Pan Alley), hvor der udover Rotosounds egne produkter blev solgt andre mærker. Også her var Dane Supersound repræsenteret. Denmark Street var en rigtig musikgade med indspilningsstudier, musikforretninger og Gioconda caféen, hvor kendte musikere mødtes. David Bowie rekrutterede sit første backing band i denne cafe. Stones, Kinks, Jimmy Page m.fl. havde deres gang i denne gade (se bilag 1/9).

24. maj 1969: Barbicans spillede til det værste arrangement, jeg har været med til som musiker, i Struerhallen, gymnastikforeningsfest. Der var lynchstemning mod os, og vi blev forulempet på det groveste, et under vi slap afsted uden skrammer. Vi spillede nu osse selv lidt op til publikum. Erik tuperede sit hår helt vildt inden han gik på scenen for at provokere folket, og det lykkedes. Og så syntes den lidt ældre del af publikum, at vi spillede for højt, så de ville hellere have danseorkestret Sonor Kvartetten, som vi skiftedes med, på scenen. På et tidspunkt fik Ejvind den besked, at hvis vi ikke holdt kæft, så ville de knække hans orgel. James How tv. præsenterer et Dane Supersound anlæg i forretningen i Denmark Street.

Et sjovt kuriosium er, at da LED ZEPPELIN første gang spillede i Danmark i 1968 brugte Robert Plant et DANE SUPERSOUND mixeranlæg, 1 stk. 4x12" kabinet i hver side med 1 stk. 4xhorn på toppen. Han skulle efter sigende aldrig have set et mixer set-up, hvor mixer, forstærker 2 mono 50 watt og en echo-maskine sad i et stativ, men adskilt således at man kunne udvide efter behov med flere amps og mixere. Dane Supersound højttalere ses th. i billedet m. Robert Plant og Jimmy Page. - 34 -

Det var lyst, da vi kørte hjem med vores trofaste, gode gamle Kjellberg ved rattet i den hvide VW bus. Comb Trade kørte også med ham. Husker nogle morgener hvor man vandrede hjem efter at have læsset ud i kælderen, svedig og træt, men fuglene begyndte at synge og solen strålede allerede på den tavse by, solen havde virkelig gyldent røde stråler. Det var dejlige oplevelser. Vi oplevede ofte, at Jørgens mor Ellen havde stillet en nylavet/hjemmelavet leverpostej til os, når vi kom hjem om natten/morgenen. Så efter placering af instrumenterne i øvekælderen, satte vi os i spisestuen og nød leverpostejen. Det var en dejlig Ellen i spisestuen. måde at afslutte et spillejob. Ellen var et fantastisk sødt, venligt og betænksomt menneske, der betød rigtig meget for os. Indholdsfortegnelse


25/26 maj 1969: Endnu engang var vi dumme og fattige nok til at spille i Hjørring på Svanelunden. Et af de dårligste, mennesketomme, fjendtligt indstillede steder, vi har faktisk kun haft dårlige erfaringer med det, men har alligevel været der ofte. Fra vi var nystartede og sov i et koldt og klamt sommerhus, og Jønne døddrukken for vild i klitterne. Men de sidste gange var der (i hvert fald for mig) en formildende omstændighed, der hed Jane. Hun var som en engel for os, vi var trætte og nedslåede og så kom vi med hende hjem til the, og det var bare så enormt skønt, at vi alle blev forelskede i hende. Det blev mig, der blev den udvalgte. Den sidste aften skulle hun have et lift hjemad og satte sig resolut på skødet af mig og nyssede mig til Kjellbergs udelte fryd, han spurgte efterfølgende altid til hende. Hun sørgede også for, at vi kom derop 4 dage i juni (20.-23. juni), hvor jeg sov om dagen, spillede om aftenen. Efter optræden gik vi alle hen til hende. Ved 3-tiden forsvandt de andre hjem på hotellet, og jeg oplevede en række dejlige morgener sammen med hende – mens vi hørte Vanilla Fudge. Det var her jeg første gang traf Bressums Maja, som var Janes veninde og boede ved siden af (vi kom straks op at skændes om en Beatles-plade ”John & Yoko”).

Svanelunden i Hjørring

En af de første gange vi spillede i Svanelunden, fik jeg (Søren) pludselig midt i et sæt en forfærdelig trang til at lade vandet, så jeg skyndte mig ud på bagscenen. Desværre var scenen bogstaveligt skrå, så efter ret kort tid løb en sø af tis ind på scenen – pinligt. Det var også i Svanelunden, vi oplevede at nogle piger, såkaldte go-go dansere, dansede i et bur ved siden af scenen. Det var ret specielt, og vi har senere fundet ud af, at Søren Thuesen også havde den slags Artikel fra Randers Folkeblad 14/6/69 om vores investering. i sit katalog (se bilag 3/7). - 35 -

Philip Philipsen fra Brande var ret pikeret over, at en fyr fra Jelling hævdede, at provinsen ikke havde gode beatgrupper. Derfor nævnte han bl.a. Barbicans, der sagtens kunne hæve sig til det københavnske niveau. Udklippet er fra musikbladet Super Love i foråret 1969. Indholdsfortegnelse


Sommer 1969: I slutningen af juli/start august var Barbicans på Fanø for at spille i Pelargoniehuset, hvor vi nogle år tidligere helt benovede lærte Mogens fra Baronets at kende. Den daværende ejer af Hotel Kongen af Danmark/Pelargoniehuset E. Henriksen fandt midt i 60’erne en guldgrube, idet han fik en fem bevilling (alkoholbevilling), som han brugte til diskotek og levende musik i Pelargoniehuset. Der var stopfyldt hver aften, og en strøm af unge fra Esbjerg fandt vej dertil og tog hjem med første morgenfærge. Det var et Sodoma og Gomora af spektakel, drønende musik, ødelæggelse og slagsmål. Mange af de "gamle" på Fanø mindes stadig dette. Grundejerforeningen førte kamp med alle midler for at få natbevillingen inddraget. De fleste af værelserne kunne ikke udlejes på grund af musikken, der fra de åbne vinduer gik lige til vejrs. Mange pigtråds-/beatorkestre har optrådt i Pelargoniehuset i 60’erne bl.a. Baronets, Peter Belli, Innkeepers og mange andre.

Hotellet med Pelargoniehuset i stuetagen til højre.

dinger i hans nye Rogers sæt blev fyldt med sandkorn – ikke godt. Jeg husker også, at Søren Thuesen (uden kørekort) fræsede rundt på stranden, og han påkørte en tysk bil, så Erik (der jo havde kørekort) måtte rede trådene ud - det lykkedes.

Vi var selv kørende i Innkeepers gamle VW bus (billedet over), som vi var ved at overtage. Erik havde fået kørekort, og det betød, at vi fremover selv kunne sørge for transport til spillestederne og derved spare en del af omkostningerne til transport. Bilen var mat rød med hvidt Innkeepers navn på fronten. Det passede os ikke, så mens vi ventede på færgen til Fanø, prøvede vi at kradse navnet af med en kniv - det lykkedes ikke helt. Det var et skønt liv på Fanø, dasede om dagen, badede lidt og spillede om aftenen. Vi havde de dejlige nye instrumenter med – en rigtig Leslie, Rogers trommer, Dane sanganlæg, Shure SM57 pistolmics, Marshal-stack til guitar, Vox og Dane til bas, Fender Stratocaster til Erik og Fender P Bas til mig. I kontrakten med Pelargoniehuset på 3 aftenjobs var indføjet, at vi en eftermiddag skulle spille på stranden. Det blev en meget stor oplevelse med rigtig mange nysgerrige mennesker. Desværre fortæller Jønne her efterfølgende, at alle bespæn- 36 -

Stranden på Fanø med hotellet og Pelargoniehuset i baggrunden. Vi slæbte alle vores instrumenter ned på stranden og stillede op lige til højre for nedkørslen. Det var for os en uforglemmelig koncert.

Vi vidste ikke på det tidspunkt, at det blev vores sidste optræden, men når det nu skulle være, var det vel en værdig måde at ende vores spillekarriere som Barbicans på. Der er mange originale materialer i bilag 3/1-12 såsom regnskaber, PR materialer, breve, kontrakter, bandomtaler, sætlister, fanbreve mm. Indholdsfortegnelse


August 1969: Det blev for meget med økonomien og Thuesen, fordi det jo var ham, der havde underskrevet købekontrakten på de nye instrumenter. Han havde os i sin hule hånd, men da vi af forskellige grunde (Erik skulle til København) nægtede at spille i Stalden i Aarhus for en latterlig lav hyre, gik det galt. Stalden lå på Sct. Knuds Torv, og de annoncerede med: ”Alle er velkomne. Hver uge nyt orkester i ungdommens pigtrådstempel.” Vi havde fra andre musikere hørt om ubehagelige optrin, og det ville vi ikke stå model til. Der blev holdt møde på Kærsangervej om gruppens fremtid, men Thuesen var hverken til at hugge eller stikke i, så Barbicans var et overstået stadie. Jønne og jeg tog straks til Fjellerup og havde 14 pragtfulde dage uvidende om de gruopvækkende skænderier mellem Thuesen, Søren og vore forældre om anlægget. Søren beretter om Thuesen, der kom listende for at bortføre VW bussen, der var fyldt med instrumenterne. Han havde en ekstra nøgle til bilen, og mens han sneg sig ind for at starte bilen, stod Jønnes far Svend og Søren i vinduet og grinede godt i skægget, for Svend havde fjernet strømfordeleren, så bilen ikke kunne starte. Det lykkedes vores forældre at etablere en ordning med Bjørnholt Musik (fantastisk musikhandler), så vi fik vores gamle anlæg el. lign. tilbage ved tilbagelevering af det nye. Det skete efter et forældremøde hos os (Mjølnersvej), hvor forældrene tog magten og bestemte sådan og sådan. Vi har vist en del at takke disse forældre for.

Statsskolens orkester. Herluf Houengård (musiklærer) havde sørget for gratis undervisning hos en militærmand på Randers Kaserne. Det betød, at Jeg et par gange var med på tværfløjte i Noahs Ark, fordi den normale fløjtenist Zoran var forhindret. Det var på den tid, at Jethro Tull med Ian Anderson på fløjte var meget populære blandt os musikere.

Billedet herover viser indgangen til Stalden. Per Chr. Frost, der spillede i Beekeepers 67-70, fortæller om jobbene i Stalden. ”Da vi gik i 2. og 3. real, spillede vi 2-3 aftener om ugen. Vi spillede 4x45 min og kunne så lige nå den sidste bus hjem. Vi måtte egentlig slet ikke være der, for man skulle være 18 år for at komme ind!” Steen Poulsen fra bandet Free, der også optrådte i Stalden, måtte følges med sin far for overhovedet at komme ind, da han kun var 15 år. Han fortæller, at det var gyldne tider, hvor man spillede 3 eller 6 dage ad gangen. Der var musik hver aften undtagen mandag.

September 1969: Efter sommerferien så jeg mindre og mindre til Jønne. Vi var til et par Valhalfester (Randers Statsskole) sammen. Jønne kom med i Noahs Ark, og der blev længere mellem mine besøg på Kærsangervej. Jeg blev mere klasseorienteret, spillede jo ikke længere og var derfor med til festerne. Jørgen og jeg så stadig hinanden i den periode. Jeg var begyndt at spille tværfløjte i - 37 -

Fra venstre er det Zoran Jurkic, Niels Kragh, Jørgen Bertelsen, Per Linnemann, Alf Sørensen og Bent Sørensen.

Indholdsfortegnelse


27. oktober 1969: Opfordret af Leif Bressum fra min parallelklasse kommer jeg med i Loafer Gang. Kvaliteten lav, men fortjenesten høj, og i det halve år vi spillede, tjente jeg til vinterfrakke, jakke, kontaktlinser, jeg havde stakke af ti’ere i skuffen og spenderede rundhåndet wienerbrød og cola til Jesper (Saxgren) og jeg. Vi spillede faktisk utrolig meget i den periode (Regnskab bilag 4/1).

Vinter 1969/70: Der er to ting at huske: Vintersøndagene med Jønne, det var den eneste kontakt, vi havde med hinanden, disse spadsereture i sneen med ham ovre ved Skovbakken. Det var en meget streng vinter med masser af is og sne fra november til marts, og det afstedkom, kombineret med de mange ture rundt i Jylland med Loafer Gang, et utroligt mareridt, som påvirkede mig virkelig meget, og som stadig kan give mig kuldegysninger. Jeg har aldrig forbrugt så meget adrenalin, som i den tid. Vi kørte jo 4 mand i Bressums lille Mascot med en ulovlig, fantastisk uforsvarlig farlig trailer fyldt med tonsvis af instrumenter. Det er simpelthen utroligt, at vi slap fra det uden mén. Erik og jeg (Søren) prøvede en kort periode at lave en trio sammen med Jackie. Jackie var et kendt ansigt i hash-miljøet i Randers, så måske ikke det allerbedste bekendtskab for os. Vi øvede nogle få gange på Laksø – min fars autolakererfirma – men det fængede ikke rigtigt. Juli 1970: Jønne, Sønne, Erik og jeg snakker om at gendanne Barbicans med det nye navn MEDEA. Vi var i Herning hos Søren Thuesen, som var vældig rørt over at se os sammen igen. Vi havde jo været hans største satsning som Barbicans. Der blev taget billeder og udarbejdet en reklameside om det nye band (se herunder). Vi var nået til et punkt i vores spilleri, hvor vi havde lyst til at komponere egne numre. Det blev også så småt startet, men det strandede på økonomiske forhindringer, vi kunne simpelthen ikke skaffe penge nok til det perfekte anlæg (tænk sig at vi tænkte så tåbeligt dengang), som vi havde været i Aarhus for at se på (Musikhuset Jac. Jørgensen). Det afsluttende møde var meget sørgeligt, jeg var hård og kynisk, Erik grædefærdig, Sønne fortvivlet. Jønne og jeg havde jo spillet hele vinteren.

- 38 -

Indholdsfortegnelse


I bilag 3/13 er der andre materialer fra det planlagte Medea. - 39 -

Indholdsfortegnelse


September 1970: Kørte hver dag fra Randers til Aarhus for at studere. Havde problemer med at finde en studiemetode, brat overgang fra det beskyttede gymnasie. I slutningen af september drak Jønne og jeg os fulde i 11/2 l hvidvin og gik til Valhalfest. Her mødte vi Per Willumsen og John Halskov, som ville starte et nyt Loafer Gang med Jønne på trommer. Vi indvilgede i et stiftende møde hos Bressum, og begyndte så senere at øve på de gamle instrumenter i Bressums kælder. Senere samme festaften lokkede Sønne og Jønne mig til at ryge shit for første gang (jeg var ret fuld), hvilket fik det sørgelige resultat, at jeg brækkede mig og hastede hjem. Loafer Gang version 2. Fra venstre Leif Bressum (sang), Per Willumsen (bas), John Halskov (gt), Ejvind Dengsø (Hammond) og Jørgen Bertelsen (trommer).

I 60’erne opstod der rigtig mange pigtråds-/beatorkestre i Randers. Mange af dem er nævnt/beskrevet i bogen ”Som Vinden Blæser” fra år 2000 (Redaktion: Kurt Helge Andersen, Jack Hansen, Jette Sørensen og Morten Kjeldsen). På Randers Stadsarkiv fandt vi en liste over grupper i Randers i 60’erne og 70’erne udarbejdet af Maltha Hansen. Denne liste samt nogle oplysninger om og billeder af Randers bands, der er dukket op i vores research, er vist i bilag 4/1-10. Man kan som nævnt tidligere også finde oplysninger om de fleste orkestre på dk-rock.dk. Herunder er Noahs Ark 1970 - Alf, Bent, Niels, Jørgen, Per og Zoran (se også bilag 4/6-10). Oktober 1970: Jeg fik endelig langt om længe det Hammond-orgel, der havde været min årelange drøm, og som jeg havde stillet som betingelse for at være med i et nyt Loafer Gang. Jeg begyndte at komponere, og det var skønt at lave sit eget materiale, at spille med Jønne igen og at spille Hammond. Der var noget tumult med det køb. Jeg måtte bl.a. låne af Per og omgå sandheden om mine leveomkostninger en anelse overfor far og mor. - 40 -

Indholdsfortegnelse


1971-73: Ifm. studier flyttede Lone og jeg til Gedved og senere til Hatting. Erik og Lisbet flyttede til Serridslev og senere til Kattrup. Ejvind flyttede til Aarhus. Lone, jeg (Søren), Erik og Lisbet så stadig hinanden en del. Vi så ikke Ejvind i et stykke tid, og slet ikke Jønne. Ejvind og Erik læste musik på universitetet og jeg læste til lærer med musik og formning som liniefag. Så vores opvækst med udøvelse af beatmusik har haft stor betydning for valg af uddannelse og senere arbejde. Lone og jeg mødte på et tidspunkt Ejvind i bussen mellem Aarhus og Randers og blev enige om igen at se lidt til hinanden. I 1974 begyndte Erik, Ejvind og jeg at spille sammen med nogle af mine seminarievenner Hans Jørn Bock (violin), Allan Steen (fløjte +sax) og Hans Ulrik Rasmussen (trommer). I mellemtiden flyttede Erik og Lisbet i et hus i Kattrup, hvor vi kunne øve i kælderen. Vi arbejdede med både cover-numre og egne numre. Her spillede bandet Eriks komposition ”Dependence” for første gang. Vi kaldte os åbenbart FENDER-FJAS og spillede til fest nogle gange i området omkring Gedved. Bandet bestod fra april 74 - februar 75.

Hygge i Hatting 1974. Ejvind, Lisbet, Erik og Lone.

Første billeder fra Hørning 75 - Erik, Ejvind og Søren. Hygge i Hatting 1974. Ejvind, Lisbet, Erik og Søren.

Erik og Lisbet gik fra hinanden, og Erik flyttede til Hørning, hvor Ejvind i mellemtiden var flyttet til sammen med andre i et kollektiv. Erik, Ejvind og jeg fortsatte i 1975 med at udforske egne kompositioner i stuen i Hørning. I en periode mødtes vi hver onsdag formiddag for at spille. Desværre havde vi ingen trommeslager med, men vi fik råindspillet mange fine ideer på min B&O spolebåndoptager (klik og hør udvalgte indspilninger). Det var i virkeligheden en realisering af de ideer, vi havde for det tidligere nævnte MEDEA, der jo desværre ikke blev til noget.

Hørning forår 75. Ejvind på klaver og synth (Vox amp), Erik på Gibson Les Paul Custom 69 og Søren på Fender Jazz Bas 68 (ny Fender Basman 100 i baggrunden).

I 1993 hørte et af de bands (Elly Melly Band), jeg var mentor for i Ungdomsskolen, båndet fra Hørning og blev så begejstrede for Eriks komposition ”Dependence”, at de valgte at arbejde med den, og senere indspillede de nummeret i Birds Eye Studiet i Odder. Her får man en fornemmelse af, hvad trommer kan gøre for disse gamle kompositioner - klik og hør. I bilag 5/1 kan tekst, becifringsark, nogle af de oprindelige noder til ”Dependence” mm. ses. - 41 -

Indholdsfortegnelse


Flytning fra Hørning til Gl. Ry juni 1976. Fra venstre Erik, Bigger, Ole Fogh, Jan Fogh, Lone og Søren.

Måske er vi her ved at indspille en af Eriks spændende kompositioner. I bilag 5/1 er en trackliste over indspillede numre i foråret 75. Klik her og hør udvalgte numre, som jo desværre er uden trommer. Herunder er Ejvind ved at vise Eva Bach, der osse boede i kollektivet, en basgang til et af de numre, hvor Søren spiller tværfløjte (billedet ved siden af). Inspireret af Ian Anderson fra Jethro Tull startede Søren på tværfløjteundervisning i gymnasiet og fortsatte på seminariet, hvor han valgte tværfløjten som hovedinstrument i liniefaget musik.

Karen Lauras have maj 1976. Fra venstre Erik, Karen Laura, Lone, Ejvind og Søren. Lone og Sørens hund Fie, der kan høres på et af de optagede numre, er osse med.

- 42 -

Indholdsfortegnelse


Ved siden af forsøg med egne kompositioner blev vi enige om også at have et sæt med covernumre, så vi kunne spille til egne og andres fester, og det blev efterhånden denne mulighed, der blev den fremherskende. Egne kompositioner blev lagt på hylden, og kollektivet i Hørning flyttede juni 76 til Gyden i Gl. Rye. I mange år herefter spillede vi til alskens fester med forskellige besætninger - mest i Ry/Skanderborg området. Vores første job som cover-band var i Brabrand den 9. januar 1976. I bilag 6/1 er en liste med de fleste af de steder, vi spillede i perioden 1976-2004. I bilag 6/4 er en forholdsvis tidlig bruttoliste. I det følgende vises billeder fra udvalgte spillesteder med kommentarer. Ole Fogh synger, Ejvind griner, Erik og Søren er meget koncentrerede.

Ejvind ”Lennon” Dengsø.

Billederne på denne side er fra Jaungyde Forsamlingshus 23. oktober 1976. Cover-bandet Kire McGhee Band bestod på dette tidspunkt af Ejvind (klaver, sang), Erik (guitar, sang), Søren (bas, sang) og Ole Fogh (guitar, sang).

- 43 -

Jan Fogh tv. og Tom Quinn th. med Søren i baggrunden. Jan var roadie og Tom en af Eva’s venner fra USA. Indholdsfortegnelse


Allerede den 16. juni 1976 indledte vi det første af mange spillejobs på Morten Børup Skolen i Skanderborg. Jeg (Søren) blev (sammen med Lone) ansat her i 1975 og fik ansvar for musikundervisningen på skolen. Det betød, at vi nu kunne låne instrumenter her. Vi havde eksempelvis ikke selv et sanganlæg, og på billederne fra Jaungyde er AKG mikrofonerne lånt af MB skolen. På de første jobs var guitarer og klaver akkustiske og kun sang og bas forstærket. I starten brugte vi faktisk et stereoanlæg til sang, indtil skolen fik et rigtigt sanganlæg, og vi kunne låne det. Vi havde i rigtig mange år stor glæde af både at øve på MB skolen og senere i Ungdomsskolen - og låne instrumenter ifm spillejobs mod at blive husorkester .

Den 15. april 1977 spillede vi til en lærerfest på MB skolen med temaet ”1920’erne”. Her havde vi lærer Jens Mårbjerg med som gæstemusiker på violin. Vi (mest Erik og Ejvind) aflyttede mange sange fra 20’erne, så vi kunne levere et relevant repertoire - f.eks spillede vi: ”Yes Sir, That’s My Baby” (1925) ”Du Gamle Måne” (1924) ”When My Sugar Walks Down The Street” (20’erne)) ”Whispering” (1920’erne) ”Charleston” (1923) ”Ain’t Misbehavin” (1929) ”I’m Gonna Charleston Back To Charleston” (20’erne) Jens på violin og Søren på el-bas - begge i meget fint tøj.

Se bilag 6/2 ang. kassettebånd optaget i 1977.

Festdeltagerne var meget begejstrede for vores repertoire

Jens sidst på aftenen.

Erik på akk. guitar og Ejvind på akk. klaver. Kun sang og bas var forstærkede.

Erik og Søren.

Sørens søn Anders kørte allerede i 1977 rundt i sin bil og reklamerede for Kire McGhee.

Navnet Kire McGhee Band opstod af Erik stavet bagfra, og så spillede vi Kris Kristoffersons ”Me And Bobby McGhee” (Janis Joplin indspillede en meget populær version), der blev til ”Me And Kire McGhee”.

- 44 -

Indholdsfortegnelse


I 1977 slog nogle socialistiske partier (DKP, SF og VS) sig sammen i Ry og kaldte sig tværsocialistisk kommunalgruppe TK. De arrangerede 1. maj fester i mange år med levende musik og nogle gange revy. Vi opnåede at spille 9 gange som band til disse fester (se bilag 6/1 og bilag 7/1). Ejvind og Erik var også - både som arrangører og musikere - indblandet i revyerne. Faktisk indspillede TK-Revy orkestret i 1984 en LP ”Ragna Rock I Ry” bygget over revyen det år. Musikken blev indspillet i Master Sound Studiet i Horsens sommeren 84 - se bilag 7/1-2.

Herover Erik, Ejvind og Ole Heie under indspilningerne i Master Sound Studiet i Horsens i sommeren 84.

Fra releaseparty på LP’en ”1984 Ragna Rock i Ry”. Bagest Ejvind (piano og keyboards) og Erik (el- og akk. guitar) - forrest Ole Heie (bas og fløjte) og Kajs søn Jesper. Ole Heie var af og til med som gæstemusiker i vores band, og Jespers far Kaj Sørensen var ofte roadie for os. Til venstre ses den første indbydelse på spritduplikat om TK fest i Alling med ”Gydens Musikpatrulje”, som vi åbenbart kaldte os i den forbindelse. Måske inspireret af Skousen og Ingemanns politiske band ”Musikpatruljen”. Vi vendte nu hurtigt tilbage til navnet Kire McGhee Band.

- 45 -

Th. er Ejvind i gang med at programmere en Roland Synth ifm. TK revyen 1984, der blev opført 1. maj på Mølleskolen i Ry. I bilag 7/3-4 er der billeder fra revyerne 1983 i Ry-hallen, 1984 og 85 på Mølleskolen i Ry. Efter revyerne spillede Pia Nyrup Band op til dans. Indholdsfortegnelse


15. maj 1981 fejrede vi (Erik, Ejvind og Søren) 3x30 års fødselsdag i Firgårde forsamlingshus, hvor både familie og venner deltog. Vores forældre syntes dog, at musikken var alt for høj. Jørgen Bertelsen var med, så det til lejligheden gendannede Barbicans kunne underholde med support fra Ole Fogh og Birgit Dengsø. Se indbydelsen til festen i bilag 6/3.

- 46 -

Indholdsfortegnelse


Billeder fra scenen i Firgårde forsamlingshus. Herover er Barbicans i gang med support fra Birgit. Ved trommerne ses Jørgen Bertelsen. Det var første gang siden opløsningen i 1969, at Barbicans var samlet igen. Jørgen var efterfølgende med som gæstemusiker flere gange (se bilag 6/1).

- 47 -

Indholdsfortegnelse


Den 7. november 1981 spillede vi for TK i Firgaarde forsamlingshus. Her havde vi for første gang en af Birgits veninder Pia Nyrup med. Pia spillede på det tidspunkt i den aarhusianske pigegruppe Super Karla, der opnåede en vis popularitet. Pia blev ret hurtigt et fast medlem af bandet bl.a. for sit positive væsen, sit guitarspil og ikke mindst sin sangstemme. Vi endte faktisk med at kalde os Pia Nyrup Band. Ved samme lejlighed havde vi Erik Kondrup med på Hammond B3 og Leslie. Kondrup spillede i sine helt unge år med Flemming ”Bamse” Jørgensen. Erik Klærke og jeg spillede i slut 70’erne og start 80’erne med Kondrup i flere forskellige sammenhænge - både et kopiband og et par bands der eksperimenterede med egne kompositioner. Herunder et billede af Super Karla i Berlin, hvor gruppen opnåede stor succes. Det er Pia Nyrup nr. 2 fra venstre (klik og se Super Karla).

I 1981 etableredes kollektivet Ryhus, og den 6. marts 1982 spillede Pia Nyrup Band til deres et-års fødselsdag. Kollektivet består stadig som Andelsforeningen Ryhus (billedet herunder).

Erik og Pia på guitar.

Ejvind og Birgit Dengsø på Ryhus i 1982.

Søren på Fender Jazz bas og Erik på håndbygget guitar.

En glad Ejvind på trommer.

Kaj Sørensen (roadie) med Søren og Erik i baggrunden.

Pia Nyrup på guitar.

- 48 -

Indholdsfortegnelse


Den 15. juni 1983 spillede vi igen til den årlige kommunale fest for ca. 250 lærere i Skanderborg Kommune. I perioden 1976-84 leverede vi 6-7 gange musikken til denne årlige og meget festlige begivenhed (se sætliste bilag 6/5). Billederne er taget i Morten Børup Skolens aula den 15. juni 1983. Se bilag 6/2 ang. kassettebånd optaget ifm. 3.g’ernes sidste skoledag på Hotel Dania i Silkeborg 4. maj 1983.

Pia Nyrup Band 1983. fra venstre Erik, Pia, Ejvind, Birgit og Søren.

- 49 -

Indholdsfortegnelse


Den 12. oktober 1984 spillede vi i Randers på det gamle fjerkræslagteri. Anledningen var min søsters og svogers 2x30 års fødselsdag (Gittemus og John Allingham). Vi havde Jørgen fra det gamle Barbicans med som gæstetrommeslager, og det blev en rigtig god aften.

Vi havde sammen med John lavet et funky Rap-nummer, der til stor begejstring blev spillet, da folk kom ind i salen. Mange af gæsterne var bekendte fra Randerstiden i 60’erne, og de fleste kunne huske Barbicans - se sætliste bilag 6/5.

Et udvidet Barbicans spiller en velkomst-Rap, da folk kommer ind i salen. Fra venstre er det Søren, Erik, John Allingham, Jørgen, Pia, Ejvind og Birgit. Herunder hygger gæsterne sig.

- 50 -

Indholdsfortegnelse


Det ”gamle” Barbicans (Søren, Erik, Jørgen og Ejvind) spiller op til dans, og gæsterne kan vist lide det. Blandt gæsterne var Bo Georgio, der tidligere spillede med i Troubles og det første Barbicans. På billedet herunder sidder Bo for enden af bordet med lys trøje. Jørgen står med ryggen til Thor skiltet. Læg også mærke til den meget trætte lydmand til venstre.

- 51 -

Indholdsfortegnelse


Nogle mennesker har altid haft svært ved at stave Kire McGhee Band - se nederst tv. ifm. Ry Byfest 1987 og herunder til TK 1988. Vi havde for længst ændret navn til Pia Nyrup Band, men af en eller anden grund blev navnet Kire McGhee Band ved med at hænge på os, når vi skulle spille i Ry og omegn. Til nogle af jobbene havde vi bl.a. Jørgen Bertelsen og Bjarne Nilsson med som gæstetrommeslagere.

- 52 -

Den 21. maj 1988 spillede vi på Tante Olga i Randers med Pia Nyrup på guitar og sang og Ole Heie på keyboard og sang. Tante Olga blev startet af Leif Bressum og John Allingham. Med utraditionelle midler startede de det lille spillested, som af den britiske sanger Mike d’Abo (tidl. Manfred Mann) blev betegnet som den mest fantastiske klub, han havde oplevet siden 60’ernes små Londonklubber. Der var bare plads til 75 mennesker men hvilket entusiastisk publikum, udtrykte Mike d’Abo. Senere udvidede Tanta Olga, så der blev plads til flere.

Indholdsfortegnelse


- 53 -

Indholdsfortegnelse


I slutningen af 80’erne indspillede Pia Nyrup Band et demobånd, der kunne benyttes som PR. Jeg (Søren) havde sammen med nogle af mine grupper i Skanderborg Ungdomsskole med succes indspillet i skolebiblioteket på Morten Børup Skolen. Derfor blev vi enige om at prøve det. Vi valgte at indspille: ”Can’t Buy Me Love”, ”Eight Days A Week” og ”Lady Madonna” af Beatles, ”Fire” af Springsteen, ”Street Life” af Joe Sample/Will Jennings og ”John Lennon” af Birgit Dengsø. Alle numre blev arrangeret til netop vores besætning: Pia (gt+sang), Birgit (keyb+sang), Erik (gt+sang), Ejvind (tro+sang) og Søren (bas). Udstyret til indspilningen bestod af en 8 kanals Yamaha 200 mixer, en Revox spolebåndoptager og div. mikrofoner fra musiklokalet på Morten Børup Skolen. Efter at have mixet instrumenter og sang på Yamaha’en indspilledes alle numre i onetake på Revox’en. Noget af musikken kan høres her - klik!

I løbet af 90’erne og 00’erne skiftede besætningen en del. Ejvind var næsten med hver gang (se bilag 6/1). Arrangementerne blev færre og færre, og nogle af os mistede i hvert fald lysten til slæberiet ifm. jobbene. Måske fik vi for travlt med arbejdet, alderen begyndte at trykke, nogle fik børnebørn og familien skulle passes. Ifm. projektet her har det gamle Barbicans dog talt om at mødes igen og spille nogle af de gamle numre fra dengang i 60’erne - sådan bare for sjov. Vi har alle gemt vores instrumenter for en sikkerheds skyld. Citat fra Nietzsche:

Søren Sørensen

Erik Klærke

Pia Nyrup

Ejvind Dengsø

- 54 -

Birgit Dengsø

”Uden musik ville livet være en misforståelse.” Indholdsfortegnelse


bilag 1/1 musikinstrumenter

- 55 -

Indholdsfortegnelse


bilag 1/2 musikinstrumenter

- 56 -

Indholdsfortegnelse


Alexis Korner

Them

Gerry and the Pacemakers

Herover er udpluk af reklamemateriale fra Alfred Christensen. Øverst tv. er guitaristen Duggie Turner, der demonstrerer Selmer produkter i forretningen i Holstebro. Ved siden af reklamerer Peter Belli og Rivalerne for Selmer. Under er en reklame for mikrofoner - bl.a. den meget populære Shure ”pistol”. bilag 1/3 musikinstrumenter

- 57 -

Priser fra Musikhuset Jac. Jørgensen 1964 (nutidspenge gang m. 11). Indholdsfortegnelse


VOX lavede en reklameaftale med Beatles ved at sponsorere instrumenter til dem. Vi blev selvfølgelig påvirkede af de mærkevarer, de kendte musikere reklamerede for og ønskede os brændende at kunne investere i dem. Mange af vores forbilleder spillede også på Selmer forstærkere og højttalere.

Herover Kinks med Selmer forstærkere i baggrunden.

VOX AC 30 Super Twin. Se prisen på forrige side - kr. 4030,- en heftig pris. Ejvind havde denne forstærkermodel til sit Capri-orgel (se bill. fra Tinghallen s. 33)

Th. ses Paul McCartney med en Selmer Zodiac 50 (magen til Eriks se s. 33)

Den legendariske italienske Geloso sangforstærker (se bill. s. 14).

I Danmark kom f.eks. den kendte gruppe The Maxwells til at hedde sådan p.gr.a. en sponsoraftale med det danske firma MAX (omtalt s. 22). bilag 1/4 musikinstrumenter

Et tidligt Procol Harum med lutter Selmer produkter. Man kan ane Matthew Fishers Hammond orgel th. i billedet.

- 58 -

Sørens Max Forty basforstærker (se billede fra Egå s. 25). Indholdsfortegnelse


Dejlige billeder fra Höfner fabrikken i Bubenreuth i Tyskland 1965/66. De mange modeller, vi kender, er med på billedet herover. På billedet herunder er man ved at lave Verithin modellerne, som både Erik og Bo brugte (se s. 8-9).

Paul McCartney var guld værd for Höfner. Her reklamerer han for basser. Der er både violinbassen som højre- og venstrehåndet og Club bassen 500/2, som Troubles, Comb Trade og Barbicans benyttede. Club bassen var lidt billigere end violinbassen.

Vi stræbte hele tiden efter bedre og bedre instrumenter. Vi kunne eksempelvis se, at Hendrix, Procol Harum og Pink Floyd brugte Fender, Marshall, Hammond og Leslie. Beatles brugte Vox og andre mærkevarer. Alle kendte grupper brugte Shure mikrofoner. I Danmark brugte mange bands det nye danske mærke Dane Supersound. Så vi begyndte også at investere i disse noget dyrere produkter. bilag 1/5 musikinstrumenter

- 59 -

Indholdsfortegnelse


Basser fra Fender katalog 1968. Søren købte en Fender Precision bas sunburst i 69 (vist th. i billedet).

Forside af Shure katalog 1968. Vi købte 3 Shure mikrofoner i 69 - populært kaldet ”pistol-Shure”.

Marshall annonce i Vi Unge aug 69 tydeligt inspireret af den amerikanske herunder (Erik fik Marshall-stack i 69).

Guitarer fra Fender katalog 1968. Erik købte en Fender Stratocaster sunburst i 69 (vist th. i billedet).

Vox annonce fra 1968 hvor der reklameres for en ny serie m. transistorer (i stedet for rør) og mange indbyggede effekter. Søren købte en Vox Defiant basforstærker i 69 (billedet tv.). bilag 1/6 musikinstrumenter

- 60 -

Indholdsfortegnelse


Leslie - populært kaldet kommode-Leslie - både set forfra og bagfra (bagplade fjernet). Ejvind fik en Leslie i 69 men måtte desværre for os alle vente med Hammondorglet til efter opløsningen af Barbicans (han fik det i oktober 70, hvor han var medlem af Loafer Gang). Der var og er stadig en magisk virkning ved det dråbelignende anslag på Hammondorglet og den roterende lyd skabt af Leslien. Tempoet i rotationen kunne varieres. Klik og lyt til et mix af Beefeaters, Keef Hartley Band og Arthur Brown og hør den magiske lyd. Leslien har to roterende horn i toppen og en bashøjttaler nedadvendt mod en roterende tragt - se billedet øverst.

Fra Rogers katalog 1968. Jørgen købte et blåt sæt magen til dette i 69.

Herunder er Matthew Fisher fra Procol Harum med sit Hammondorgel og sin Leslie i baggrunden.

Vi har ikke kunnet finde katalog-materiale på Dane Supersound skabt af Per Ole Larsson (se s. 22). Som nævnt producerede firmaet både højttalere og en ny form for mixeranlæg, hvor en 6 kanals mixer, en båndekkomaskine og to forstærkere var placeret sammen i et stativ på hjul. Det blev ret populært i Danmark både blandt kendte og mindre kendte musikere. Vi har fundet billeder med Savage Rose og Peter Belli og Four Roses, hvor både Dane højttalere og mixerstativet kan ses. Barbicans investerede i Dane sanganlæg (PA) i 69. bilag 1/7 musikinstrumenter

- 61 -

Indholdsfortegnelse


Jeg (Søren) har gemt den originale bog, der fulgte med Fender P bassen. Den er trykt i 1966 som det kan ses på billederne. Hvis man søger på serienummeret fremgår det, at den er produceret i 1968. Bogen dækker både Jazz Bas, 5-String Bas og Precision Bas. Der er billeder, instruktioner til justeringer, spilletips, instrumentkasser og strenge. Desværre mistede jeg jo bassen ved opløsningen af Barbicans i eftersommeren 69. Da vi begyndte at spille igen i 74, købte jeg en brugt Fender Jazz Bas og en brugt Vox Defiant basforstærker hos Super Sound i Vejle. Se billedet th. hvor Larssons navn (se s. 22) er med. Prisen incl. renter på kr 5074 (nutidspenge kr 31.500) fortæller, at instrumenter var ret dyre dengang. I 1975 købte jeg en Fender Basman 100 rørforstærker i stedet for Vox transistor-forstærkeren, hvilket resulterede i en meget bedre og varmere lyd (min højttaler var JBL K140). bilag 1/8 musikinstrumenter

- 62 -

Indholdsfortegnelse


Indtryk fra Denmark Street hvor James How fra Rotosound i 60’erne etablerede et showroom, der bl.a. udstillede og solgte det danske mærke Dane Supersound. Gaden var oprindeligt boliger, men i 60’erne blev gaden mest berømt som Storbritanniens "Tin Pan Alley" med mange musikbutikker og uafhængige lydstudier. The Rolling Stones indspillede i Regent Sound Studio nr 4, og mange populære musikere mødtes ofte på Gioconda café nr 9 bl.a. David Bowie og Small Faces.

bilag 1/9 musikinstrumenter

Akvarel af Pete Scully fra Denmark Street

Denmark Street 1964

James How og Pink Floyd

Cafeen La Gioconda

Denmark Street 1970

- 63 -

Indholdsfortegnelse


Randers havde mange spillesteder i midt 60’erne: Restaurant Nørreriis, Restaurant Jylland (”West Town Pop” og ”Griseklubben”), Randers Kommunale Ungdomsskole, ungdomsklubberne på Rismølleskolen, Rytterskolen, i Kristrup, Fritidshjemmet på Glentevej, elevforeninger, Vorup Fritidshjem og på Vorup Skole arrangerede forældreforeningen fra Vorup FB (”Ung Lørdag”) endda koncerter med udenlandske navne. På denne og næste side er nogle annoncer og tryksager fra 1966/67. 18. sept. 1966

Den 21. marts 67 arrangerede ”Griseklubben” koncert m. bl.a. engelske Dave, Dee Dozy, Beaky, Mich and Tich.

Herunder ”Jack & The Rippers” fra Horsens flankeret af Erik Haaest (”Børge”) og Peter Abrahamsen i 1966.

Du kan iøvrigt læse om danske landsdækkende og lokale rockkonkurrencer i 60’erne her. bilag 2/1 Pigtråd/beat i Randers 1966/67

- 64 -

Indholdsfortegnelse


Herover et medlemskort til Forældreforeningens UNGLØRDAG i Vorup. Lisbet har bl.a. stillet materialerne i bilag 2/1-2 til rådighed for os.

5. nov 1966 arr. forældreforeningen ”Ung Lørdag” med norske ”The Cool Cats” og lokale ”Leeds” i Vorup.

Herover en original billet til et af Randers Kommunale Ungdomsskoles arrangementer 21. jan 1967 enten i festsalen på Østervangsskolen eller i klubben på ”Det Gamle Sygehus”. Comb Trade har bl.a. spillet både på Østervangsskolen (21. jan 68) og i klubben (12. okt 67 og 9. feb 68) - se oversigten over spillesteder næste side. Barbicans spillede i klubben 30. apr og 6. sept 1968. Ungdomsskolens arrangementer var alkoholfrie i modsætning til arrangementer på Nørreriis og Jylland. Og ungdomsskolen havde succes med alkoholfrie fester - nok også p.gr.a. store nationale navne som Baronets, Peter Belli og Four Roses, Alrune Rod m.fl. på plakaten. bilag 2/2 Pigtråd/beat i Randers 1966/67

- 65 -

De små byer omkring Randers (Faarup, Hammershøj, Purhus, Gassum m.fl.) ville også være med til at arrangere fester med levende musik. Herover en annonce fra marts 1967 ang. et Kæmpe Pop-Show på Faarup Kro med grupperne Loafer Gang, Mr. Troubles Riff Raff og Lovebirds.

Billedet herover er fra Bornholm 1966. Fra v. er det Carsten Fokdal, Erik Klærke og Morten Bang. Carsten hjalp os senere med fotoserien til gruppen Medea (s. 38-39). Herunder er det Jørgen og Erik på rokkestenen i Paradisbakkerne. Erik hjalp Comb Trade i gang omkring dette tidspunkt - måske diskuterer de det.

Indholdsfortegnelse


Gassum den 12/5/67 - 300 kr (nutidspenge 2.730 kr)

PĂĽ denne side er en liste over spillesteder, udvalgte sĂŚtlister og et par Dags Dato for hyre ifm. musikjobs.

bilag 2/3 Comb Trade

- 66 -

Karup den 18/11/67 - 325 kr (nutidspenge 2.956 kr)

Indholdsfortegnelse


Eksempler på fanbreve til Comb Trade.

Som noget nyt og revolutionerende ville man i Danmarks Radio satse hårdt med et musikprogram TOP POP for ungdommen lørdag eftermiddag. De første udsendelser blev optaget i det gamle Radiohus i Rosenørns Allé, senere rykkede man til TV-byen i Gladsaxe. Den navnkundige Palle Holgersen var voksen studievært. Musikken lød rigtig godt i sådan et rigtigt studie. Herover en ansøgning fra Comb Trade om deltagelse i musikprogrammet. Th. introducerer Palle Holgersen Ten Years After i musikprogrammet TOP POP. Alvin Lee (guitar) og Leo Lyons (bas) i baggrunden. bilag 2/4 Comb Trade

- 67 -

Indholdsfortegnelse


Mange nye bookingfirmaer opstod i 60’erne, og de havde brug for nye orkestre - her et tilbud fra LR booking.

Sætliste for Comb Trade forår 1968. Nedenstående sidste sætliste for CT blev brugt til at udvælge numre til Barbicans - blå kuglepen er nye forslag.

bilag 2/5 Comb Trade

- 68 -

Indholdsfortegnelse


Herunder lidt PR materiale fra tiden med Carsbech Booking. Ejvind fik lavet et lille visitkort til uddeling. Læg mærke til det lidt højtidelige sprog i Carstens præsentation af Barbicans - lysshowet er også med. Barbicans havde samtidig samarbejde med BBS Booking, og efter indgåelse af solokontrakt med dem, sluttede Carsten som booker.

Oversigt over instrumentkøb ved fusionen af Troubles og Comb Trade til Barbicans i 1968. Elektriske instrumenter var ret dyre dengang. For at sammenligne med nutidspriser (2016) skal du gange med ca. 8 - ja. det var ret heftige priser, så der skulle virkelig tjenes penge. Vi blev nødt til at købe det meste på afbetaling for at komme i gang. Eksempelvis ville Max 40 basforstærker m. Dane højt. koste 15160,- (uden afbetaligsrenter) i nutidspenge. bilag 3/1 Barbicans

Vi brugte også fritiden på andet end at spille musik. Her beskriver Carsten en aften i weekenden den 7. juli 1968 i Sørens forældres lejlighed i Sjællandsgade.

- 69 -

Indholdsfortegnelse


Ved fusionen af Troubles og Comb Trade var der flere forslag til navne - både seriøse og useriøse (billedet tv.). Eigil var vores meget ubehagelige og upopulære historielærer på Vestervangsskolen, og vi trængte åbenbart lige til at udtrykke vores uvilje mod ham. Billedet ovenover er Søren Thuesens første hjemmelavede reklameside for Barbicans, der blev udsendt til skoler og klubber. bilag 3/2 Barbicans

- 70 -

Indholdsfortegnelse


Ejvinds regnskab for Barbicans. Bo Georgio er med på det første ark. Barbicans havde i perioden marts 68 - august 69 (17 måneder) en omsætning på kr 32.670,- (i nutidspenge kr 275.158). Det var vel ret godt for nogle unge skole-/gymnasieelevers fritidsbeskæftigelse. Der var selvfølgelig udgifter til transport, booker salær og enkelte gange lysshow. Resten af pengene blev fortrinsvis brugt til afbetaling på instrumenter og investering i nye. Ved den sidste meget store investering i instrumenter i foråret 1969 hos Bjørnholt på afbetaling blev købekontrakten underskrevet af Søren Thuesen, så han nu havde helt styr på os, og det gik jo også galt.

bilag 3/3 Barbicans

- 71 -

Indholdsfortegnelse


bilag 3/4 Barbicans

- 72 -

Indholdsfortegnelse


bilag 3/5 Barbicans

- 73 -

Indholdsfortegnelse


bilag 3/6 Barbicans

- 74 -

Indholdsfortegnelse


Black Souls: Fra Skive. (omtalt i Hit nr. 1 1966, Vi unge nov. 1967, jan.,aug. 1968). Spillede i Brørup Pop Club i 1967. Havde succes i Nordtyskland. Preben Laursen (el-b, vo), Ole Baadsgaard (dm), Aage Staun (rytme-g, vo), Tommy Hansen (lead-g, vo). Søren Trindahl (dm). Robbers: Allan Ravn, Peter Kviesgaard, Jens Grønkjær, Anton Dalgaard, Sjønne. Fra Holstebro-området 1966-69. (Oplysning fra Michael Christensen - se også hans bog: Da Maren blev elektrisk). Niels Jørgen "Sjønne" Hedegaard Nielsen (dm), Peter Kviesgaard (lead-g), Bent Nissen, Henning Olsen. Ca. april '67-juni '68: Bent og Henning erstattet af Jens Grønkjær (vo) og Allan Ravn Jensen (el-b). Juni '68-juni '69: Tilgang af Anton Dalgaard (rytme-g). Genopstod i 2007 og udsendte en CD i 2013 (Jens Grønkjær (vo), Allan Ravn (bas), Niels Jørgen ”Sjønne” Nielsen (dm), Bo Eriksen (guitar) og Anton Dalgård (keyborad og guitar). Taxmen: Fra Herning. Start: 1966. Slut: 1970. (Fra Poul Nowacks bog: Da rock'en kom til Herning). Besætning: Jan Lauridsen, sologuitar og kor. Jørgen Kammersgaard, trommer. Lars Nygaard, basguitar. "Jønne" Maul, sang. (Blev i 1967 erstattet af Niels Arne Christensen, sang). Jens Kristian Pedersen, orgel. Desuden har Pedro/Ivar Sollie og Charly (efternavn?) på skift bilag 3/7 Barbicans

medvirket på rytmeguitar. Spillestil: Hollies, Beatles og Beach Boys. Spillesteder: Ungdomsklubber, skolefester og een gang i "Batman" i Sdr. Anlæg. Spillede i hele Jylland, bl.a. på Fanø, 2 uger i Silkeborg på "Blue Moon" og i Tyskland. Gruppen har bl.a. spillet sammen med "The Teenmakers", "Gnags" og ”Wishful Thinking”. Taxmen vandt Herning-mesterskabet i pigtrådsmusik i 1968. Niels Arne Christensen spiller (2004) i gruppen "Men's Room". Pain: Fra Herning. Start: 1966/67. Slut: 1972. (Fra Poul Nowacks bog: Da rock'en kom til Herning). Startet under navnet Roudgers med følgende besætning: Erik Jakobsen, basguitar. Erik Sørensen, rytmeguitar. Benny Faverby, sang (forlod bandet efter kort tid). Poul Larsen, trommer og Stephen Boye på leadguitar. I 1968 ændres navnet til Pain med Stephen Boye, leadguitar. Poul Larsen, trommer og sang (kom med i Innkeepers i 1969), Erik Sørensen, basguitar. Ny trommeslager blev Georg Lind Jensen (tidligere Spacewalkers). Erik Sørensen blev udskiftet med Lasse Bjerg på basguitar (tidligere Keyfounders), Kjeld Nielsen, sang. Senere udskiftet med Jens Lykke, sang og keyboard. Pain sluttede med at spille den 11.11.1972. Spillestil: Jimi Hendrix, blues som f.eks. John Mayall, samt Cream. Spillesteder: Spillede mest i ungdomsklubber i hele Jylland og på Fyn. - 75 -

Thuesen havde også andre tilbud i sit katalog. Ved spillejob i Svanelunden i Hjørring (flere dage) var det almindeligt at have en go-go danser med. Nogle gange brugte orkestrene lokale piger, som gerne ville danse, andre gange var de bestilt af arrangøren hos BBS Booking. Indholdsfortegnelse


bilag 3/8 Barbicans

- 76 -

Indholdsfortegnelse


Her er en af listerne over de sange Barbicans brugte til at sammensætte sætlister fra. Som det kan ses, var vi meget inspireret af R&B og på vej til psykedelisk/progressiv rock. Th. ses Søren Thuesens visitkort, som han uddelte i rigelige mængder ifm. vores jobs. bilag 3/9 Barbicans

- 77 -

Indholdsfortegnelse


PĂĽ disse lister ses tonearten for de mange forskellige numre, som Barbicans spillede. Der er bĂĽde gode og gamle R&B-, Soul-, Beat-, Blues- og nye psykedeliske numre med. bilag 3/10 Barbicans

- 78 -

Indholdsfortegnelse


Her er nogle eksempler pĂĽ breve fra fans, der ĂĽbenbart syntes godt om Barbicans.

bilag 3/11 Barbicans

- 79 -

Indholdsfortegnelse


Procol Harum: Kaleidoscope Jostle, hassle, elbow bustle in a swirling rainbow tussle Caught and frozen, broken sheen now unites for one brief scene Lonely in the dark I grope the key's in my kaleidoscope

Confused faces change their places take up stances, exchange glances Lost in multicoloured hues there is no whole which I can choose Lonely in the dark I grope the key's in my kaleidoscope

In one face, one moment's fusion Realize the new illusion Clutching fingers break the puzzle jostle, hassle, elbow bustle Still out in the dark I grope the key's in my kaleidoscope

Barbicans foran Kjellbergs VW-bus (manipuleret billede). Kjellberg var vores chauffør både i Comb Trade og i Barbicans. Herunder en postkvittering på betaling af fankort (s. 26) nov. 1968. Billedet under th. er fra fotoseancen i Skaføgård Skov januar 1969.

Herover et eksempel på hvor svært det var at aflytte tekster. Procol Harum var nok heller ikke de nemmeste at aflytte. Billederne herunder er fra Barbicans plakaten.

bilag 3/12 Barbicans

- 80 -

Indholdsfortegnelse


Som det kan ses af denne iturevne oversigt herover fra Jac. Jørgensen, var det ret dyrt at skulle investere i de rigtige mærkevarer. Eksempelvis ville Ejvinds Hammond og Leslie til kr 20.400,- svare til ca. kr 155.000,i nutidspenge. Bare udbetalingen på kr 6.500,- ville svare til næsten kr 50.000,- (omregnet med www.oldmoney.dk). Så det var måske ikke så mærkeligt, at vi måtte opgive. Til venstre nogle af de første kompositionstanker til det nye Medea. Herunder Søren, Ejvind, Jørgen og Erik på Mols (foto: Carsten Fokdal).

bilag 3/13 Medea

- 81 -

Indholdsfortegnelse


Her og ovenover er Loafer Gangs jobliste fra okt. 69 - sept. 71. Jørgen kommer med på trommer i maj 70.

bilag 4/1 Andre Randers orkestre

Maltha Hansens liste over orkestre fra Randers i 60’erne og 70’erne. Jeg savner nu Troubles på listen.

- 82 -

Indholdsfortegnelse


Taxmen 1964-65:

Info på siden er fra Henning Kragh: http://www.moonshine.dk/moonshine.dk/arkiv_1963-69.html På Rismølleskolen blev jeg klassekammerat med Jørgen Rønnow. Jørgen var et naturtalent på trommer og blev snart en del af gruppen. Hans talent var så åbenlyst, at han hurtigt fik tilbud (som han ikke kunne afslå ) fra de bedste bands.

ansigterne med noget farve, som efter nogen tid i varmen fra lyset løb sammen til noget, Asger Jorn kunne ha’ malet. I samme show optrådte vi med såkaldte Gogo piger - både med og uden top. Nogle gange kunne man være i tvivl om publikum kom for musikken... Gruppen ændredes og vores forsanger Brian Boisen havde forladt gruppen og Henning måtte nu klare det vokale. I 1969 så Hellions således ud:

Jørgen, som døde for tidligt, blev erstattet af Ole Uglsøe, som kom fra Randers gruppen The Outbreakers.

Hellions 1966-69: Hellions 1968

Fra venstre er det Jørgen (Jønne) Quortrup Nielsen, Henning Kragh, Jørgen Rønnow og Knud Erik Quortrup Nielsen.

En af gruppens venner - Rene Møller - var vendt hjem fra en karriere som professionel fodboldspiller i Skotland. Rene var meget kreativ og kunstnerisk interesseret. Inspireret af bl.a. Woodstock-festivalen og Thy lejren i 1970, var han initiativtager til en af de første musikfestivaler i Danmark afholdt på Ring Djursland i 1971 (25.26. juni). Programmet var typisk for tiden og rummer mange af de navne, som skulle komme til at præge festivalscenen i årene fremover - Alrune Rod, ACHE, Culpepers Orchard, Day of Phoenix og Dr. Dopojam.

Cinderella 1970-1973: Fra Randers. (omtalt i Hit nr. 8 1966). Deltog i Midtjysk Mesterskab i Popmusik 10. april 66 i Horsens. Deltog i Aalborgmesterskaberne i pigtråd 1966. Den musikalske inspiration var amerikansk soulmusik og bl.a. The Rolling Stones og Spencer Davis Group med den fremragende Steve Winwood. Brian vores forsanger fandt f.eks på, at vi skulle optræde med et Flower Power Show. Vi blev udklædt i noget meget mærkeligt spraglet tøj og vi var malede i bilag 4/2 Andre Randers orkestre

Cinderella bestod af Henning Kragh guitar/vocal, Søren H bas /vocal og Allan Vokstrup dr./perc./vocal Gruppen skrev selv det meste af deres tekster og musik og numrene var for en stor dels vedkommende bygget op om lange instrumentale improvisationer. Inspirationen kom fra bl.a. Jimi Hendrix, The Cream, The Doors, Led Zeppelin, Santana, Vanilla Fudge, Alvin Lee og Rory Gallagher. En jazzmusiker, Carsten Meinert, hørte gruppen og skaffede den en pladekontrakt. Cinderella udsendte herefter en single og indspillede senere materiale til en LP på Spectator Records i sommeren 1970. Studiet og masterbåndene gik ved en brand desværre senere op i flammer.

- 83 -

Læg mærke til at flere bands fra Randers deltager i festivalen - Ozon, Loafer Gang, Cinderella og Noahs Ark. Indholdsfortegnelse


På hjemmesiden dk-rock.dk (Dansk Rock, Pigtråd og Beat 1958-1968) findes en del oplysninger om mange forskellige kendte og ukendte danske grupper. Herunder grupper fra Randers og omegn:

Tony & the Diamonds:

Dreammakers:

Pigtrådsgruppe dannet i 1960 i Randers med følgende medlemmer: Aage Petersen (lead-g, vo), Torben »Tony« Lindbjerg Pedersen (lead-vo, dm), Erling Roest (el-b), Tommy Jensen (rytme-g). I 1961 udvidedes gruppen med Erik Husum (dm). Tony & Diamonds spillede i de første år r.&r., men tog i 1963 de nye Liverpool-strømninger på repertoiret. Senere samme år erstattedes Jensen af Ernst Beck (ryt-g). I 1966 erstattedes T. Petersen og Roest af Gert Günther Poulsen (lead-vo) (ex-Snakes), Jan Westergaard (el-b), som dog begge forlod gruppen igen i 1967, hvor Aage Petersen overtog det vokale og Allan Melquist (el-b) (exSnakes) trådte ind, dog afløst kort efter af Erik »The Lonely One« Hansen (el-b). Tony & Diamonds opløstes i 1969. Aage Petersen og Erik Husum dannede i 1967 Kiwi, som senere udviklede sig til Woodoo, et af Danmarks bedste underholdnings/danseorkestre omkring 1980. Lindbjerg fortsatte i endnu et Randers-orkester: Tony and the Merseyteens, inden han flyttede til Sverige. Aage Pedersen druknede ifm med en bilulykke i 1985. Tommy Jensen og Erik Husum var med til gendannelsen af Tony & the Diamonds i 1987. Tony & Diamonds var kendt som et af Jyllands bedst spillende rockorkestre, og var den jyske gruppe, som spillede mest på Sjælland i tresserne, bl.a. 2 sæsoner i Valhalla og i Hit House. Optrådte i TV-udsendelsen »Klar i Studiet«. Havde endvidere enkelte turneer i Norge og Sverige.

Fra Randers 1963-66. (Fra bøgerne: "Randers musik gennem 100 år" og "Som vinden blæser") Hans Elgaard, Jack Hansen (dm), Christian Nielsen, Flemming Dam, Jan Vestergaard.

Spotlights: Dannet i Randers i starten af 1964 (omtalt i Hit nr.10,26 1965 , Beat nr. 14 1965 og Børge nr. 3, 4, 7 og 12 1966, Teen Times nr. 2 1966). (Se desuden bogen: Som vinden blæser) 1965: Anton Ring Jensen (17 år, el-b), Niels Kragh Nielsen (19 år, rytme-g), Peter Åge Nielsen (18 år, lead-g), Mogens Nicolaisen (17 år, vo), Søren Stoyer (17 år, dm)

Første optræden var på Hald ungdomsskole i april 1964. Vandt Randers- og Jyllandsmesterskaberne i 1964. Nr 2 i Vestjyske mesterskaber i popmusik 1966. Havde skrevet kontrakt med pladeselskabet 2R i Herning. Vinder af jyllandsmesterskabet 1965, og har spillet i de fleste jyske klubber, samt i danserestauranter landet over (bl.a. Restaurant Kilden i Aalborg, Tyrolerlandsbyen i Vejle, Blue Moon i Silkeborg og Africano i Esbjerg). Desuden var en turne til Tyskland på tale. Deres stil var en blanding af rhythm'n' blues og swing. bilag 4/3 Andre Randers orkestre

- 84 -

Group Seven: Pigtrådsgruppe dannet i foråret 1965 i Randers. Spillede instrumental musik med bl.a. The Shadows som forbilleder. I midten af 1965 reorganiserede Jørgen Kvist gruppen med følgende medlemmer: Chris Weile (rhythm-g) Kurt Vittrup (dm) Bent Olufsen (el-b) Benny »Dean« Ranch Andersen (lead-vo) under navnet Dean and Group Seven. Indspillede i slutningen af 1965 (uden Ranch) og først i 1966 instrumental EP'en, som var en mini-LP, den første af sin art i Danmark - i singleplade-størrelse og afspilles på 33 rpm. »LP'en« indeholdt 9 numre, som var en blanding af instrumentalog vokal-beat. I 1967 opløstes Group Seven p.g.a. medlemmernes værnepligt. I 1968 gendannede Kvist Group Seven som danseorkester, og gruppen eksisterede under dette navn til 1970, hvor de ændrede navn til Karl Petters. Indholdsfortegnelse


King Riders:

Fra Randers (omtalt i Børge nr. 7 1966 og nr. 4, 10, 16 1967). Havde landets yngste go-go-danser (5 år). Deltog i Aalborgmesterskaberne i pigtråd 1966. Skulle på en måneds turné til de amerikanske baser i Tyskland i juli 1967, og senere til Finland. Pladeudsendelse planlagt.

Bandet var fra starten husorkester ved den lokale ungdomsklub i Ørsted og søndag den 9. oktober 1966 spillede de opvarmning for det kendte irske band Them på Restaurant Nørreris i Randers. Dette kom i stand, da Per Olsen kendte en af de personer, som arrangerede Them koncerten. I 1967 blev Per Olsen udskiftet med Anders (efternavn?), og Hans Jørgen Meineche blev erstattet af Niels Anker Kristensen, som også sang og bl.a. kunne synge falset. Spillestil: Beatles, Red Squares, Beach Boys mv. I 1967/68 ændredes navnet til Sensation of Hunger. Spillestilen blev nu mere rå som f.eks. The Animals, Rolling Stones, Cream og The Who. Bandet har bl.a. spillet sammen med Peter Belli, Gnags og Baronets og deltog i en musikkonkurrence på Hotel Jylland i Randers den 17.09.67. Spillesteder: Pretty Sect/ Sensation of Hunger har bl.a. spillet på Nørreris i Randers, i Tinghallen i Viborg, Gedved Seminarium, Ørsted Hotel, i Hammershøj og på en ungdomsskole i Grenaa. Bandet ophørte i 1969.

Loafer Gang:

Pretty Sect: Fra Ørsted 1965-68. Pretty Sect blev startet af Niels Martin Carlsen, som i 1963/64 havde spillet leadguitar i det lokale band Sunbeams sammen med Poul Thomsen på trommer og Jørgen Kronborg på trompet. Spillestilen i Sunbeams var f.eks. Cliff and the Shadows. Ved dannelsen af Pretty Sect i april 1965 var besætningen: Niels Martin Carlsen - rytmeguitar og sang. Hans Jørn Meineche - basguitar og korsang. Per Olsen - på Ludvig trommer. Jørgen Jørgensen - leadguitar. bilag 4/4 Andre Randers orkestre

Fra Randers. (omtalt i Hit nr. 8 1966). Deltog i Midtjysk Mesterskab i Popmusik 10. april 1966 i Horsens. Bent Sørensen, Carl Malling (lead-g, vo), Knud Bruno Andersen (el-b, vo), Poul Erik Pedersen (dm). Leif Bressum (ex-Stokes)(dm) afløste Pedersen, John Halskov (ex-Stokes)(el-b) afløste Andersen, senere afløst af Per Linnemann (el-b). Blev nr. 3 ved Ambu Beat i Hobro (finale) 3.9.1967 efter Bulwers og Byrdnicks. Bressum og Halskov blev senere en del af Noahs Ark, der blev dannet 1968.

- 85 -

Nothing:

Fra Randers 1965-70. (omtalt i Børge nr. 14 1966) Bent Folner (dm), Finn Milwertz (lead-g), Jørgen Bræmer (el-b) og Peter Munk (rytme-g). Senere indtrådte Søren Olsen istedet for Bent Folner. Gruppen startede med at spille til fester i ungdomsskolen i Kristrup og senere også på mange andre skoler i Randers-området. Deltog (uden placering) i de Nordjyske mesterskaber i popmusik 1966. Peter Munk: "den tur husker jeg godt. Bl.a. fik jeg den ære at trykke Peter Belli i hånden. Det var hans første turné med Seven Sounds. Og så husker jeg også Erik Haaest og Peter Abrahamsen som konferenciers. Vi fik dog ikke nogen placering i hovedfeltet, hvilket vi derimod gjorde året efter, dog lokalt, idet vi blev Randersmestre i beatmusik i 1967. En stor sejr for os, som gav os mange jobs rundt om på de fleste kendte spillesteder i Jylland. Og dem var der mange af dengang. Jeg tror vores største oplevelse var da vi spillede opvarmning for The Tremeloes på Restaurant Jylland. Det lykkedes mig endda at få deres autografer. Ligeledes spillede vi opvarmning for "The Beatnicks" fra Norge på Boom i Aarhus".

Outbreakers: Fra Randers (omtalt i Børge nr. 7 1966, spillede i Shaggy Circle i Kolding i 1967). Med bl.a. Ole Uglsøe (dm) (med i Taxmen 1964-65)

Indholdsfortegnelse


MacMartin and his Scotsmen:

Pigtrådsgruppe dannet i Randers i 1964 med følgende medlemmer: Frantz »Litszt« Solgaard (lead-g, vo), Lars Christensen (rytme-g), John McMartin (el-b, vo) og Ole Jensen (dm). Blev nr. 2 ved Nordjyllandsmesterskabet i Popmusik i januar 1966 afholdt på Restaurant Jylland i Randers. Placeringen førte til deltagelse i det efterfølgende DM afholdt 26.2.1966 i K.B. Hallen, hvor McMartin's eneste indspilning stammer fra. Var musikalsk præget af engelske hits, men spillede også en lang række selvkomponerede numre fortrinsvis af Solgaard. Gruppen spillede overalt i Jylland, dog primært i Randersområdet. McMartin opløstes i 1967. Jensen fortsatte med Randers-gruppen The Spotlights, hvor også Solgaard og McMartin trådte ind i 1968. Solgaard spillede i 70'erne i en lang række forskellige bands. I 1979 trådte han ind i Sct. Anna, som i 1983 ændrede navn til Dee-Tail. Udsendte samme år en single med følgende besætning Niels Krag (lead-vo, rhythm-g), Frantz Solgaard (el-b), John Halskov (lead-g, synth), Nille Walther (dm) og Torben Fausø (keyb). I december 1984 blev gruppen backing for sangeren Bamse og dermed Bamses Venner. bilag 4/5 Andre Randers orkestre

Leeds:

Stokes:

Fra Vorup. Karsten Petersen (lead-g), Kurt Helgren (el-b), Christian Linnemann (rytme-g), Leif Schouby Nielsen (dm), Finn Olufsen (org) Nogle af medlemmerne dannede Nippy.

Fra Randers. (Fra bogen: Som vinden blæser). John Halskov, Steen Bagger, Leif Bressum, Per Villumsen, Frits Larsen. Stokes var eksperimenterende på den måde, at orkestret på bare 2 år nåede at stille op i 7-8 forskellige opstillinger med dobbelt så mange musikere. Billedet er Stokes i en tidlig udgave. John, Leif og Per dukkede senere op i en del andre orkestre fra Randers.

W's: Fra Dronningborg. Deltog i Randersmesterskabet i beatmusik i 1967, hvor de blev nr. 2 efter Nothing. Den oprindelige besætning var: Ole Leth (lead-g), Jens Fenger (el-b), Søren Olsen (dm). Det oprindelige W's spillede meget Cream og lignende, men blev hen ad vejen udvidet med Villy Klein Nielsen på guitar og Niels Henrik Ross Petersen på orgel og vokal. Gruppen opløstes senere men gendannedes med Ole Leth (lead-g), Jens Fenger/Søren Hilligsøe Pedersen (elb) og Allan Vokstrup (dm). Efter gruppens endelige opløsning slog Allan og Søren sig sammen med Henning Kragh og dannede Cinderella.

Nippy: Fra Vorup. I starten spillede bandet et bredt udbud af datidens rock, men med tiden og den større erfaring begyndte bandet at specialisere sig i vanskelige vokale arrangementer, og en tid i starten af 1970èrne stod den på Beach Boys-numre i den helt store stil.

- 86 -

Sct. Annas Group:

Fra Assentoft ved Randers (omtalt i Børge nr. 16, 23 1967, desuden oplysninger fra Kurt Helge Andersen). Connie Rasmussen(vo, 16 år), Nelle Walther (dm), Torben Fausø og Johnny Mørch. Debuterede ved Djurslands-mesterskaberne i Beat 1966 og vandt foran et band fra Aarhus. Meget avanceret pop-gruppe. Uden Connie spillede gruppen udpræget psychedelic-pop, men med Connie var repertoiret mere i retning af Petula Clark's. Walther og Fausø fusionerede senere med Niels Kragh (ex-Noahs Ark), Frants Solgaard (ex-MacMartin And His Scotsmen) og John Halskov (ex-Loafer Gang og Noahs Ark) til bandet DeeTail, som i 1988 til 2006 udgjorde Bamses Venner. Indholdsfortegnelse


Ved Djurslandsmesterskaberne i 1966 var den senere så berømte guitar- og basbygger Johnny Mørch medlem af Sct. Annas Group. Johnny Mørch begyndte at spille i forskellige orkestersammenhænge på Randersegnen i midten af 60’erne. Det var kronede dage for den levende musik, og det orkester han blev medlem af, havde ingen problemer med at få engagementer. I den periode var langt de fleste engagementer af flere måneders varighed. Det var en meget intens periode med fuld fart over feltet - og der blev røget en del andet end Virginia tobak i musikmiljøerne. Faktisk valgte Johnny at sige stop efter et halvt år. Han kunne helt enkelt konstatere, at livsstilen påvirkede hans hukommelse ganske meget og dermed også hans evner som musiker. Han valgte så at vende tilbage til Dronningborg Maskinfabrik og et liv som halvtids-professionel musiker.

Johnny Mørch

Arne Mørch

Ret hurtigt begyndte Johnny sammen med sin far Arne Mørch at forsøge sig med håndbyggede guitarer med succes. De første år serieproducerede de guitarer. Guitaristen i gruppen Culpeppers Orchard, Thomas Puggård Møller, lånte midt 70’erne en Mørch guitar, udelukkende som reserveguitar, og han var iøvrigt dybt skeptisk overfor den. Uheldet/heldet var ude og han blev nødt til at bruge Mørch guitaren - og blev helt vild i varmen! bilag 4/6 Johnny Mørch, Noahs Ark

Thomas Puggård Møller kontaktede Johnny Mørch og inden længe begyndte de i fællesskab at videreudvikle Mørch guitaren, som nu tog en drejning bort fra det serieproducerede til et gennemført, veldesignet kvalitetsprodukt. De fik udviklet det specielle varemærke, nemlig krøllen på kroppen. I 1994 bestilte jeg (Søren) en bas hos Johnny Mørch. Efter flere besøg/samtaler hos Mørch blev vi enige om en JB model med aktive amerikanske Alembic pick-ups, rosentræsgribebræt og krop i svamp-ask. Det var en meget stor oplevelse både at møde og handle med Johnny Mørch.

Noahs Ark (se også s. 37 og 40):

Mørchprodukterne blev desuden præsenteret over hele verden som dansk topdesign i et internationalt dansk eksportfremstød. På dette tidspunkt begyndte Mørch bassen for alvor at markere sig. Det var igen en af musikerne fra Culpeppers Orchard, nemlig bassisten Michael Friis, som var med i udviklingen af bassen, og specielt den båndløse bas vandt frem i begyndelsen af 80’erne. Når det i dag er meget sjældent at se et Mørch instrument i en musikforretning, så skyldes det helt enkelt, at produktet i dag skræddersyes. Klik og hør Johnny Mørch fortælle historien.

- 87 -

Fra Randers 1968-72 (oplysning fra Kurt Helge Andersen). Niels Kragh (vo) (ex-Spotlights), Per Linnemann (leadg), Bent Sørensen (el-b) (ex-Loafer Gang), Zoran Jurkic (fløjte og sax), Alf Sørensen (Hammond B3), Jørgen Bertelsen (dm) (ex-Barbicans) - afløst af Jørgen Rønnow. Noahs Ark spillede covers af bl.a. Jethro Tull, Jimi Hendrix og Santana samt bluesbaserede improvisationer med et psykedelisk islæt. Andre musikere i Noahs Ark 1968-72 var bl.a. Leif Bressum og John Halskov. Noahs Ark indspillede i 1969 to hjemmekomponerede numre (Circles/Past) hos Spectator Records, men sangene blev aldrig udgivet og båndene gik tabt, da Jørgen Bornefelts studie brændte i 1972. Noahs Ark var det første eksperimenterende jyske band, der blev inviteret til København. Indholdsfortegnelse


Forskellige avisudklip om og billeder af Noahs Ark (bilag 4/7-10).

bilag 4/7 Noahs Ark

- 88 -

Indholdsfortegnelse


bilag 4/8 Noahs Ark

- 89 -

Indholdsfortegnelse


Noahs Ark indspillede i 1970 to numre hos Spectator Records i Aalborg med hjælp fra musikpædagogen Steen Nielsen (musiklærer på RKG). Desværre nåede indspilningerne aldrig at komme ud på plade og båndene forsvandt efterfølgende ved en brand i studiet.

bilag 4/9 Noahs Ark

- 90 -

Indholdsfortegnelse


Tv. et udklip fra 1975 hvor Noahs Ark genopstår. Leif Bressum med en Mørch bas er med på billedet men ikke nævnt i teksten under billedet. Senere fortsatte John og Niels bl.a. som musikere i Bamses Venner og Jørgen kom med i Brandon Zigg fra Langå (og som tidl. nævnt gæstemusiker hos Pia Nyrup Band). Noahs Ark er genopstået i 2010, og med lidt udskiftninger eksisterer gruppen stadig her i 2016 - se bill. herunder.

Klik og hør Noahs Ark på Underværket i Randers 2010. Herover fra venstre Torben Fausø, John Halskov, Bent Sørensen, Brian Jacobsen, Niels Kragh og Hans Isak.

Noahs Ark 2016 Herover fra venstre John Halskov, Leif Bressum, Bent Sørensen, Torben Fausø og Brian Jacobsen.

bilag 4/10 Noahs Ark

- 91 -

Indholdsfortegnelse


Susanne og Lone

Malene

Asbjørn

Mette

Herover en trackliste over indspilningerne i Hørning. Herunder er harmonierne til ”Dependence”.

Morten og Troels

Tv. er et sang-nodeark til ”Dependence” og herover teksten. Billederne er af Elly Melly Band i studiet i 1993 (tv. er Søren og Malene - herunder er produceren, Troels bag Morten, Lone, Asbjørn, Søren, Mette og Malene på gulvet - Susanne mangler).

bilag 5/1 Hørning Band mm

- 92 -

Indholdsfortegnelse


Der har været rigtig mange gæstemusikere med til flere af vores spillejobs: Ole Fogh, Jens Mårbjerg, Ole Heie, Erik Kondrup, Lone Buch, Jens Bonderup, Mogens Dahl, Jørgen Bertelsen (tidl. Barbicans), Bjarne Nilsson (tidl. Troubles), Kristian Thisted m.fl. Den faste kerne var Ejvind, Erik, Søren og senere + Birgit Dengsø og Pia Nyrup.

bilag 6/1 bands efter 1975

- 93 -

Indholdsfortegnelse


På denne side er vist indspilninger direkte på kassettebånd (1977 og 83), der på det tidspunkt var et ret populært musikmedie. Mange unge i dag aner ikke, hvad et kassettebånd er. Op gennem halvtredserne og starten af tresserne udviklede singlepladen sig, sammen med radioen (se s. 1718), som det primære medie hvorved tidens populærmusik nåede sit publikum, som på dette tidspunkt var begyndt at etablere sig som et særdeles købestærkt markedssegment. Endvidere fungerede singlen som en slags markedstester. I slutningen af tresserne begyndte LP’en så småt at overtage singlens status som det bedst sælgende format. Denne udvikling kan til dels tilskrives rockmusikken, der med grupper som Beatles i høj grad var med til at gøre LP’en og musikalbummet som koncept populært, samt nye tekniske muligheder som eksempelvis stereolyd. Endvidere muliggjorde båndoptageren og senere kassettebåndet (slut 70’erne), at brugerne kunne optage musik fra radioen, vinylplader eller andre kassettebånd, og hermed lave deres eget personlige mix af musik. I 1986 var kassettebåndet det bedst sælgende format. Firserne markerede også introduktionen af endnu et format. I 1982 kom compact disc’en (CD) på markedet. CD’en var mindre og havde længere spilletid end vinylpladen og lydkvaliteten skulle være markant bedre. Introduktionen af CD’en markerede også skiftet til digitalt repræsenteret musik; noget der senere skulle vise sig at være afgørende for musikkens udvikling/distribution. I 90’erne og frem har computer, tablets og digitale afspillere overtaget hovedparten af musiklytningen. Digitaliseringen af musikken og indlejringen i netværket har medført, at musikken har ændret karakter fra at være en fysisk vare til at være en ren informationsvare. Der blæser dog vinde i retning af at flere og flere vender tilbage til analoge indspilninger, da de mener, at lyden simpelthen er varmere og bedre. Nogle kunstnere er igen begyndt at indspille musikken på de gamle analoge spolebåndoptagere og efterfølgende udgive musikken på vinyl - så hvem ved, hvad der sker? bilag 6/2 bands efter 1975

Ejvind og Erik indspillede ”Till There Was You” på loftsetagen i Gyden i Gl. Rye. Søren var ikke med til denne indspilning.

Klik på båndet herover og hør udpluk fra indspilningen i 1977 med Gydens Musikpatrulje. Klik på båndet nederst og hør et Pia Nyrup Band fyldt med positiv energi trykke den af til 3.g’ernes sidste skoledag den 4. maj 1983 på Hotel Dania i Silkeborg. Bandet spillede flere år til denne festlige begivenhed.

- 94 -

Indholdsfortegnelse


bilag 6/3 bands efter 1975

- 95 -

Indholdsfortegnelse


Her er en forholdsvis tidlig bruttoliste, der kom efterhĂĽnden flere numre til.

bilag 6/4 bands efter 1975

- 96 -

Indholdsfortegnelse


bilag 6/5 bands efter 1975

- 97 -

Indholdsfortegnelse


I London stødte vi på denne forretning med det fine navn ”The Barbican”. Vi står lige bag de to gående.

På turen til England og Skotland i 1976 besøgte vi Liverpool og fandt bl.a. Cavern Club og Penny Lane. Det var før Beatles blev den store turistattraktion. Vi var nærmest de eneste, der var der. Vi købte et cover (ovenstående) indeholdende diskografi, plakat, Beatles Map, A Short Story of The Beatles, Back Track (historie i overskrifter), Beatles Tours 19631966, info om Beatles Official Fan Club og nogle postkort. Nok den første turistbaserede tryksag fra Liverpool (printed September 1974). bilag 6/6 England/Skotland 1976

Ejvind foran Cavern Club.

- 98 -

Indholdsfortegnelse


1981

1988

bilag 7/1 TK i Ry

- 99 -

Indholdsfortegnelse


På denne og foregående side er info om 1. maj fester fra 1980, 1981, 1988, pladecoveret fra 1984, forskellige billeder fra indspilning af pladen og tekster til ”Møgelø” og ”Den Hvide Hånd”. Klik og hør de to numre.

bilag 7/2 TK i Ry

- 100 -

Indholdsfortegnelse


På denne og næste side er der indtryk fra TK-revyerne 1983, ‘84 og ‘85. Både Ejvind, Erik og Ole Heie var med som musikere, som det kan ses på flere af billederne.

bilag 7/3 TK i Ry

- 101 -

Indholdsfortegnelse


bilag 7/4 TK i Ry

- 102 -

Indholdsfortegnelse


1963

1974-75 Fender Fjas

6.b på Vestervangsskolen

Allan Steen (fl, sax), Hans-Jørn Bock (violin), Hans Ulrik Rasmussen (tro), Søren Sørensen (bas, vo), Ejvind Dengsø (organ, vo) og Erik Klærke (vo, gt).

Erik Klærke, Jørgen Bertelsen, Ejvind Dengsø og Søren Sørensen starter i samme klasse og fortsætter sammen til og med 2. real i 1967.

Noahs Ark 1975 Jørgen Bertelsen (tro), Leif Bressum (bas, vo), John Halskov (gt, vo), Niels Kragh (vo), Per Linnemann (gt) og Zoran Jurkic (fl, sax).

1975

Hørning Band Ejvind Dengsø (key, vo), Erik Klærke (gt, vo) og Søren Sørensen (bas, vo).

1965-68 Mr. Troubles Riff Raff Erik Klærke (vo, gt), Jørgen Andersen (bas), Bjarne Nilsson (tro) og Lars Nøhr (gt).

1968

Ejvind Dengsø (key, vo), Erik Klærke (gt, vo) og Søren Sørensen (bas, vo) Gæstemusikere: Ole Fogh (gt, vo)

Troubles

Comb Trade

Erik Klærke (vo, r-gt), Jørgen Andersen (bas), Bjarne Nilsson (tro) og Bo Georgio (vo, l-gt).

Jørgen Bertelsen (tro), Søren Sørensen (vo, r-gt), Ejvind Dengsø (vo, organ), Torben Dich (l-gt) og Bent Elgård (bas).

Barbicans (1)

Jørgen Bertelsen (tro), Ejvind Dengsø (vo, organ), Erik Klærke (vo, gt) og Søren Sørensen (vo, bas).

1970

Ejvind Dengsø (key, vo), Erik Klærke (gt, vo) og Søren Sørensen (bas, vo) Gæstemusikere: Ole Fogh (gt, vo), Jens Mårbjerg (violin) m.fl.

Niels Ebbesen Bands Erik Klærke (gt, vo), Søren Sørensen (bas, vo), Erik Kondrup (Hammond, vo) med flere skiftende besætninger.

1968-69 Barbicans (2)

Ejvind Dengsø (vo, organ), Leif Bressum (vo, tro), John Halskov (vo, gt) og Per Willumsen (bas).

1977-79 Gydens Musikpatrulje

start 80’erne

Jørgen Bertelsen (tro), Ejvind Dengsø (vo, organ), Bo Georgio (vo, gt), Erik Klærke (vo, gt) og Søren Sørensen (vo, bas).

1969-70 Loafer Gang (2)

1975-77 Kire McGhee Band

1980-81 Ry Band Ejvind Dengsø (tro, vo, key), Erik Klærke (gt, vo) og Søren Sørensen (bas, vo). Gæstemusikere: Ole Fogh (gt, vo), Erik Kondrup (Hammond), Birgit Dengsø (vo), Jørgen Bertelsen (tro), Lone Buch (vo) m.fl.

Noahs Ark Jørgen Bertelsen (tro), Bent Sørensen (vo, bas), Niels Kragh (vo), Per Linnemann (gt), Alf Sørensen (organ) og Zoran Jurkic (fl, sax).

1982

Medea (planlægges)

Pia Nyrup Band Pia Nyrup (gt, vo), Birgit Dengsø (key, vo), Søren Sørensen (bas), Ejvind Dengsø (tro, vo) og Erik Klærke (gt, vo). Gæstemusikere: Bjarne Nilsson (tro), Jørgen Bertelsen (tro), Ole Heie (key, fl, bas), Kristian Thisted (key, vo) m.fl.

Jørgen Bertelsen (tro), Ejvind Dengsø (vo, organ), Erik Klærke (vo, gt) og Søren Sørensen (vo, bas).

1970-71 Loafer Gang (2a) Jørgen Bertelsen (tro), Ejvind Dengsø (vo, organ), Leif Bressum (vo), John Halskov (vo, gt) og Per Willumsen (bas).

bilag 8 Tidslinie

- 103 -

Indholdsfortegnelse


Kilder, billeder og andre materialer: Erik Klærke, Jørgen Krogh Bertelsen, Ejvind Dengsø og Søren Sørensen fra div. nævnte grupper. - tekst, billeder og andre materialer Bo Georgio og Bjarne Nilsson fra Troubles - billeder og andre materialer Torben Dich og Bent Elgaard Andersen fra Comb Trade - billeder Bent Sørensen fra Loafer Gang vers. 1 og Noahs Ark - billeder Allan Victor Jensen fra King Riders - billeder og andre materialer Lisbet Madsen - billeder og andre materialer Gitte Kaas Sørensen og John Allingham - billeder Kurt Helge Andersen: ”Som Vinden Blæser” Musikbladet Beat nr. 11 1966 Kristoffer Hegnsvad og Sofie Maegaard: ”Husker Du Dansk Rock Gennem 50 År” Claus Lellinge: Hjemmesiden dk-rock.dk Randers Stadsarkiv, Randers Fritidscenter (Johnny Jørgensen) Underværket Randers (Poul Jeberg) Poul Nowack: ”Da rocken kom til Djursland” og ”Da Rocken Kom Til Herning” Jens-Emil Nielsen: ”Pigtrådsmusik” og ”Beat og Folkemusik” Niels W. Jakobsen m.fl.: ”Dansk Rock’n’Roll” Kurt Starlit: Hjemmesiden cykelkurt.com http://rockkonkurrencer.dk/om www.dr.dk/skole/historie/peter-bellis-hashdom http://www.rotosound.com/history/ http://www.oldmoney.dk/ Badestedet Fanø et strejftog gennem 50 år 1946-1996 på nettet Jørgen Nielsen: ”Rock i Aarhus” Henning Kragh: http://www.moonshine.dk/moonshine.dk/arkiv_1963-69.html Karen Hedin: Billeder fra TK-revyer i Ry 1983-85 Kim Michael Jensen: ”Musikken, Computeren & Netværket” YouTube: ”Det er egentlig min mors guitar” - Lasse Helner ”Vi lytter sangene af i radioen” - Lasse Helner og The Baronets ”Radio Luxembourg” - Jens Peter Madsen ”Beefeaters 1967” ”How to make a 60's Liquidlightshow” - Peter van Wijngaarden ”Venter på mirakler” - Super Karla ”Et Liv Med Musik” - Johnny Mørch ”Noahs Ark 2010” på Underværket i Randers Produktioner på egen YouTube kanal (Søren Steffen Sørensen) - 104 -

Indholdsfortegnelse


Beatmusik med start i Randers 1966  

En samling af historier, billeder og andre materialer fra forskellige bands med start i Randers (Denmark) 1966

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you