Page 1

I M E L L E M OVERGANGEN OG DENS RUMLIGE POTENTIALE

“En analytisk fortælling om overgangens virke i arkitekturen, n a t u r e n o g m ø d e t h e r i m e l l e m .”


I M E L L E M af Søren Nørby Nøhr S t u d i o 2 A : B u i l d i n g D e s i g n a n d Te c h n i q u e s S17 & F17 Studienummer: 2011214 Vejleder (S17): Thomas William Lee Vejleder (F17): Anders Gammelgaard N ielsen


forord Denne opgave som nu ligger foran dig er et analytisk studie som afsøger overgangen og dens potentielle rumlige virkning i arkitekturen. Det har været intentionen at arbejde ud fra en holistisk tilgang til begrebet for derved at sikre en omfangsrig og fyldstgørende afdækning af det arkitektoniske koncept. Dette er forsøgt opnået gennem rumlige studier, men i lige så høj grad gennem det skrevne ord. Derfor er opgaven i sit materiale omfangsrigt, hvilket redegørelsen i sin fulde længde afspejler - dette har været en nødvendighed for at kunne yde opgaven og dens valgte metodik ret.


indhold

001.

002.

003.

004.

005.

Introduktion ( s. 7 ) - Introduktion til overgangen som arkitektonisk koncept Fundering - arkitektur ( s. 10 )

- Teori - Narrative - arkitektur - Diskussion af narrative med henblik på den arkitektoniske overgang og individ - Stilstand og bevægelse i arkitekturen

Overgangen i kunsten ( s. 17 )

- Arkitektur : Alvaro Siza, - Litteratur : Erlend Loe, “Naiv. Super” - Kultur : The Rite of Passage - Overgangen i dens arkitektoniske afskygninger - Mapping af overgange

Historisk redegørelse for overgangen ( s. 27 )

- Barokken : “Chateau de Mai sons” - Nyklassicismen : “Berrington Hall” - Arts and Crafts : “Red House” - Modernismen : “Glass House” - Konklusion - Fremadrettede elementer

Case studies ( s. 39 )

- Analysesæt - Mirrorcube (Tham & Videgård Arkitekter) - Fallingwater (Frank Lloyd Wright) - Skt. Lukas Kirke (Gottlob & Frederiksen) - Holocaust Mahnmal (Peter Eisenman) - Farnsworth House (Mies van der Rohe) - Konklusion - Arkitektoner


006.

007.

008.

009.

010.

Fundering - natur ( s. 135 )

- Natur - Arkitektur // Arkitektur - Natur - Narrative - natur - Diskussion af narrative - Stilstand og bevægelse i naturen

Site ( s. 140 )

- Site og valg heraf - Sitets historie - Specifikation af site - Formål og intention - Åbent / Lukkethed i landskabet - Mapping

Indledende analyser ( s. 150 ) - De fire nedslag og valg heraf - Oplevede rumligheder

Nedslag 1 Visuel overgang ( s. 160 )

- Om nedslaget - Collage - Analyser af nedslaget - Inspiration fra case studies - Diskussion af udførte forslag - Visualisering - Plan, Snit - Konklusion

Nedslag 2 Rumlig overgang ( s. 176 )

- Om nedslaget - Collage - Analyser af nedslaget - Inspiration fra case studies - Diskussion af udførte forslag - Visualisering - Plan, Snit, Opstalt - Konklusion


011.

Nedslag 3 - Skel mellem åbent & lukket ( s. 194 )

- Om nedslaget - Collage - Analyser af nedslaget - Inspiration fra case studies - Diskussion af udførte forslag - Visualisering - Plan, Snit, Opstalt - Konklusion

012.

Nedslag 4 Perforeret overgang ( s. 212 )

- Om nedslaget - Collage - Analyser af nedslaget - Inspiration fra case studies - Diskussion af udførte forslag - Visualisering - Plan, Snit - Konklusion

013.

Diskussion Natur - Arkitektur // Arkitektur - Natur ( s. 231 )

014.

Litteraturliste ( s. 232 )


. rejsen . . pausen . . mellemrummet . . det tomme vakum . . den mentale forandring . . den fysiske pĂĽvirkning . . bevĂŚgelsen . . stilstanden . . forandringen . . skridtet mod noget nyt . . tempoet . . tiden .

006


001. introduktion Introduktion til overgangen som arkitektonisk koncept // Rummet og dets overgange lever i et symbiotisk forhold - deres eksistens er defineret ud fra modparten og vil på egen hånd have svært ved at stå alene i en arkitektonisk kontekst. Rummet “imellem” agerer formidler mellem dét som befinder sig ved dets poler og har derfor en tilhørende omskiftelig og til tider udefinerbar funktion - dette kan eksempelvis være som skel mellem inde og ude, som det fysiske element imellem epoker, som linjen mellem individ og miljø såvel som medium mellem de fysiske tredimensionelle grænser. Hvad er en overgang og hvor langt kan den strække sig i tid og rum? Hvad sker der med rummet og bygningens essens, hvis man designer med overgangen som katalysator? Hvilke arkitektoniske spændinger, løsninger og udfordringer vil rummet imellem indgyde til, og hvordan vil disse konstruktivt kunne bruges som koncept for en given bygnings struktur?

Denne opgave har til formål at studere overgangen som arkitektonisk element og afsøge hvordan den kan forståes, anvendes og perciperes.

007


DEL 1


“overgang” – substantiv : ( gradvis ) forandring eller udvikling fra noget til noget andet; ( gradvist ) skift fra en tilstand til en anden.

002. fundering Teori // Georg Simmel skriver i sin artikel ”Brüke und Tür” (Bro og Dør) om menneskets egenskab til at adskille rum - dét at danne en grænse mellem disse, og det dertilhørende behov for at sætte dem sammen igen. Gennem sammesmeltningen opstår der overgange som bliver et direkte resultat af ønsket om at skabe rum. Uden overgangen mener Simmel at der ikke ville være nogen rumlig forbindelse mellem interiør og eksteriør og derved mister rummet i yderste konsekvens sin funktion - sin identitet. Man kan derfor argumentere for at overgangen er en nødvendighed hvis man skal have muligheden for at kunne bevæge sig i en given rumlighed og percipere denne. Hvorend man kigger hen er den arkitekoniske udformning af bygningsværker præget af overgange - de er allestedsværende og har altid været det. De er et grundvilkår for arkitekturens funktionalitet, mentalitet og væsen. Det kan være i form af små overgange / passager man knapt registrer eller store portaler der danner ramme for og dikterer en bevægelse såvel som en tilstand. Men en arkitektonisk overgang kan i lige så høj grad være et psykologisk fænomen, som gennem en rumlig udforming kan være med til at ændre en sindsstemning eller skabe et mentalt såvel som fysisk holdepunkt for den interagerende. Derved sikres individet muligheden for at sætte fokus inden det forudliggende rum, hvis indhold også skal tages ind og bearbejdes. Alment gældende for overgangen - hvad enten det gælder det fysiske eller psykologiske aspekt, er at den er med til at danne ramme for den arkitektur vi som individer befinder os i og omringes af. Uden overgangen ville det ikke være muligt at skabe en diffierentiering i en given rumlig udformning, eftersom rummene ville blive enkeltstående metropoler uden sammenhæng og fælles identitet. Og det leder spørgsmålene; Hvad er et rum uden overgange og hvordan er overgangen essentiel for rummets eksistens? Hvordan gradbøjes overgangen og kan den i sin grundform ændres af tid, sted, kontekst og miljø?

010


Siden Villa Tugendhat og Le Corbusier’s 5 Points of Architecture fra slutningen af 1920’erne har den arkitektoniske strømning båret stærkt præg af ønsket om at afsøge og udfordre den rumlige grænseflade i forsøget på at manipulere og nedbryde synlige skel og overgange - arkitekturen skulle have en mere organisk og flydende karakter uden mærkbare scenariske skift. Der blev lagt op til at individet selvstændigt kunne interpretere sine omgivelser og rummet blev til et sted hvor man skulle leve, nærmere end at opholde sig - og det på bekostning af overgangene. I takt med at den åbne planløsning blev stadigt mere fremtrædende fik overgangen en ny og modificeret rolle - de synlige skel måtte vige for en mere åndbar arkitektur og hvad der stod tilbage var nærmere en rumlig struktur der fordrede mentale skift end egentlige synlige og mærkbare skel. Man kan derfor argumentere for at overgangen og det rumlige potentiale den holder, gradvist er blevet nedbrudt til fordel for ønsket om at skabe plads, rum og luft omkring individet. Men rummet imellem har sin berettigelse i arkitekturen. Dets karakteristiske egenskaber har potentialet til at skabe nysgerrighed, overraske, iscenesætte, manipulere og lede ikke bare individet men også rum og kontekst hen imod nye retninger. Overgangen kan, hvis udformet korrekt, skabe en forventning som kan være svær at spore i nutidige bygningsværker hvor transparensen og de udviskede flader agerer præmis såvel som arkitektonisk koncept. Overgangen kan være en portal mod nye og uventede rumligheder som skaber en nærværende arkitektur der ultimativt kan lede til en given sindsstemning. Det er selve den nysgerrighed for hvad rummet imellem kan tilføje der er katalysator for denne opgave og som vil blive udfordret, afsøgt og afprøvet i abstrakte såvel konkrete rumlige studier.

011


Narrative // en fundering over overgangen, som rumligt koncept i samspil med tid, individ og form Working the way, through and alongside - a silent partner, leading and misleading. An everlasting yet so explicit and fragile space in time and mind. In its surroundings the body will explore - conquer the yet unknown. But when will it reveal, when will it become something on its own. The imbodyment of a transition. Where will it end and where will it go - will it ever be more, or just be. The questionable fate of a passage. Obscure and yet so diverse, sometimes not even noticeable. it’s an impact on mind and soul - nothing more, a glimpse of past and present. Just a swift hunch of the beginning of something new, unknown but still so familiar. Perceived but not able to be fully grasped. The everlasting impact of a passage A tention not notable, a desire to be more. Being the end, being worth. Not knowing when ever to stop, stretching beyond the limits of spatial influence. Being the medium between space and person. One without the other and all sense will evaporate. An expectation unfulfilled or just a premise. The ongoing event of a passage. Is it real or just a perceived illusion. Will it stand on its own or will it fall - dive into the midst of the unknown, the undetermined. The faint memory, the prejudice, the recollection of something familiar. Nothing more than a spatial fantasy, left with the desire to fulfill the echo of space. The true colors of the passage.

012


Diskussion af narrative // en diskussion med henblik på en blotlægning af forholdet mellem overgang og individ Overgangen og dennes funktionalitet, værdi, symbolik og æstetiske udtryk er vidtspændende set ud fra et arkitektonisk perspektiv. Derfor har den i vid udstræk også været en fast bestandtdel dele af arkitekturen og dennes historie. I en arkitektonisk sammenhæng er overgangen defineret ud fra en singulær præmis som uanfægtet indgår i et symbiotisk bånd med individet. Dens lod er, og har altid været, at lede - og dette i en rumlig såvel som mental forstand. I sin nøgterne grundform er arkitekturen som koncept formet af og for individet. Mennesket har bygget og skabt ud fra ønsket om at danne rum omkring sig - først af nødvendighed, senere med en tilføjelse af et gradvist stigende æstetisk ønske. For at kunne definere et givent arkitektonisk koncept er det derfor nødvendigt at se dette i sammenhold med individet - hvordan er anvendelsen, hvad er symbolikken, hvilke historiske referencer trækkes der på og hvilken kontekst udspiller det sig i. Men hvad sker der når man separerer individ og rumlig koncept- hvad er overgangen da i sig selv andet end et egentligt rum på lige fod med alle øvrige rum. Når man taler om overgangen, er det væsentligt at have for øje at dennes vægtning og betydning udelukkende er eksisterende som følge af individets forventning hertil - overgangen som arkitektonisk koncept rummer bevægelse og retning og står sjældent som et enkeltstående fysisk element på lige fod med en bebyggelses øvrige funktionsrum. For at kunne forstå overgangen i en arkitektonisk kontekst er det derfor nødvendigt at læse denne sammen med individet - for uden, vil rummet imellem ikke være andet end et hvilket som helst givent rum. For at kunne definere et givent arkitektonisk koncept er det derfor nødvendigt at se dette i sammenhold med individet - hvordan er anvendelsen, hvad er symbolikken, hvilke historiske referencer trækkes der på og hvilken kontekst udspiller det sig i.

013


Stilstand og bevægelse i arkitekturen // arkitekturen på egen hånd og i sin grundform en samling af stationære elementer, som er sammensat og formgivet ud fra ønsket om at danne rum. Disse rum består af flader, som isoleret set er uden hierarkisk orden eller eller værdiæssig vægtning - når rummer står tomt er loftet ikke mere essentielt end en pågælden væg, og selvsamme væg er ikke vigtigere end gulvfladen. Arkitekturen er skabt af og for individet og uden individet til at percipere denne, står den tilbage som et vakuum af flader i stilstand, uden nogen form for stillingstagen til sit jeg eller omgivelser. Når individet indtræder i arkitekturen, og dermed bliver en sansende medspiller, vækkes alle fladerne til live og et hierarki opstår alt efter hvordan den interagerede orienterer sig i rummet. Vælger individet af bevæge sig over gulvet for at beskue udsigten gennem et givent vindue, ophæves gulvets betydning gennem bevægelsen herover. Det samme gælder væggen hvori vinduet er placeret da denne ikke er individets fokus eller destination. Groft trukket op vil man derfor kunne argumentere for at rummet i sin grundform er afhængig af individet og dennes færden, for ikke at syne formålsløst hen og gradvist miste identitet og dynamik.

014


Stilstand i arkitekturen

BevĂŚgelse i arkitekturen

015


016


003. overgangen i kunsten - en eksemplificering

indledning // i denne opgave arbejdes der med begrebet overgang i en arkitektonisk kontekst. Men overgangen er ikke blot et rumligt fænomen - det favner bredt og strækker sine grene så vidt at man kan se det som et vidtspændende universelt begreb, der forholder sig til bla. form, kultur, historie, individ og eksistens. Heraf kan det ledes at overgangen i sin grundform er pluralistisk og i sit spand kan afdække tid, sted og rum og derved ophæve sine tredimensionelle bånd. Over de følgende sider vil der gennem en eksemplificering blive skitseret hvordan begrebet udspiller sig inden for det sansende kunstneriske og ekstentielle felt, for derved at synliggøre dens grene af fortolkning, virkning og percipering. Dette gennem 4 analyser af : installationen, arkitekturen, litteraturen og den overleverede fortælling.

017


Alvaro Siza “Multipurpose Pavillon”, Gondomar, 2007

018


Arkitektur : Alvaro Siza, “Multipurpose Pavillon” // Alvaro Siza er en portugisisk arkitekt (født 1933) og har siden sin dimittering fra Faculdade de Arquitectura da Universidade do Porto i 1954 tegnet og opført en lang række bygninger, både i Portugal og internationalt. Hans bygninger er kendetegnet ved deres smukke simpelhed og tyngde. Gennem sin enkle streg skaber Siza storslåede rumlige oplevelser for den interagerende, hvor den rumlige overgang ofte iscenesættes. Nedenstående beskriver ét af hans mange værker, med fokus på synliggørelsen af overgangen heri. Den valgte bebygning er “Multipurpose Pavillon” ved Gondomar i Portugal, som er opført fra 2001 – 2007 og dækker over en 29.200 m2 hal, indeholdende service arealer og andre relaterede faciliteter. Stadionet er opført i en blanding af tegl og beton, indendøre fremstår bygningen i lette lyse materialer. Overgangen kommer særligt til udtryk ved måden hvorpå individet entreer og forlader bygningen. Ved ankomsten til bygningen mødes man af et udstrakt betonhalvtag som leder den interagerende mod indgangen til stadionet. Dette halvtag hæfter kun minimalt på bygningskroppen, hvorved det ikke fremstår som en direkte del af bygningen, men som en selvstændig enhed - en selvstændig overgang, som leder den besøgende. Indgangspartierne i pavillonen blotlægges gennem en opåbning i teglfacaden, samtidig er indgangene trukket tilbage, så de ikke fremstår som en direkte del af facaden. Også indenfor i bygningen bruger Siza overgangen som virkemiddel. Dette ses særligt ved nødudgangene, hvor væggene omkring udgangen er formet som en tragt der leder den integrerende mod udgangen. Denne udformning af overgangen er både et æstetisk og et funktionelt træk fra Sizas side - æstetisk da det skaber et brud i den eller ensartede flade, og funktionel da overgangen naturligt leder de besøgende mod nødudgangen, skulle den blive nødvendigt.

019


Litteratur : Erlend Loe, “Naiv. Super” // Begrebet overgang kan være en stor katalysator for megen litteratur op igennem fortællerkunstens historie har det dannet ramme for den eksistentielle fortælling. Det kan typisk være hovedpersonens vandring gennem live der driver historien, hvilket den klassiske ”hjemme – ude – hjemme” model også vidner om, i denne sammenhæng ses ”ude” perioden typisk som overgangen i jeg’ets udvikling. Disse historiebærende overgange er typisk af mere nærværende og personlig karakter. Et moderne eksempel på begrebet overgang set i litteraturen, er den norske forfatter Erlend Loes naivistiske værk “Naiv.Super” (1996), hvor bogens hovedperson gennemgår en livskrise og fortællingen skildrer hans vej gennem denne. Dette er en litterær overgang i sig selv, men en mere interessant overgang som bogen bearbejder er begrebet tid. Gennem fortællingen fremstilles tiden som en relativt begreb der ikke eksisterer, men derimod er et menneskeskabt element. Et eksempel bogen giver herpå er beretningen om tidszoner - jorden er opdelt i 24 tidszoner, hvor uret stilles en time frem hver gang man krydser én af disse zoner gennem bevægelse fra vest mod øst. Dette skyldes at vi har besluttet af når solen står på sit højeste er klokken 12, dette resulterer i 24 tidszoner. Virkeligheden er dog noget mere nuanceret, i virkeligheden burde vi stille uret løbende frem efter hånden som vi bevæger os mod øst. Et andet eksempel bogen arbejder med er også definitionen på et sekund - før 1949 hvor atomuret blev opfundet, blev et sekund defineret som 1/86.400 del af en dag. Efter atomuret (og nu) bliver et sekund defineret som 9.192.631.770 svingninger af et cæsiumatom. Tiden bliver altså defineret ud fra et fysisk objekt, om end et uendeligt småt ét af slagsen. Derfor kan tiden også blive påvirket af eksterne forhold, for eksempel tyngdekraften. Dette medfører at tiden går hurtigere jo lavere tyngdekraft der påvirker atomuret. Set ud fra overgangens perspektiv er tiden er altså et relativt, menneskeskabt begreb som vi som individer oplever og forholder os til som overgange.

020


Kultur : Rite of Passage // i mange kulturer og religioner optræder denne overgang i forskellig form afhængigt at dens art. Ritualet markerer typisk overgangen fra barn til voksen og kan være alt fra en religiøs cermoni til en række fysiske prøvelser. Prøvelserne kan typisk observeres blandt Amazons stammer, men også herhjemme ses den kristne konfirmation som en rituel og livsændrende overgang. Begrebet overgangsritual blev første gang fremsagt af den franske antropolog Arnold van Gennep i 1909 hvor han opdelte overgangsritualet i tre faser: Separation og adskillelse fra det gamle liv Hvor ritualets objekt fjernes fra sin normale position og placeres i en særlig hellig tilstand, dvs. udskilt fra den normale verden. Denne flytning kan blive markeret på forskellig vis, f.eks. gennem en fysisk fjernelse fra det normale bosted, en særlig udsmykning eller gennem fjernelse af statussymboler. I nogle tilfæde kan den person, der er genstand for ritualet, blive opfattet som død. Overgangen mellem de to livssituationer Hvor selve overgangen finder sted; objektet befinder sig nu i en ikke-tilstand, hvor det hverken er det ene eller det andet. I mange kulturer opfattes denne fase som særligt kritisk, da objektet nu er meget udsat og påvirkelig uden sin identitet. Genindtrædelse i samfundet i en ny rolle Hvor objektet atter indtræder i den normale verden og den hellige og påvirkelige tilstand ophæves, men hvor objektet nu besidder en ny identitet og social status. Den farlige liminale fase er nu afsluttet og livet kan begynde på ny. Kulturelt er overgangsritualet altså en bevægelse mellem to tilstande i livet.

021


Overgangen i dens arkitektoniske afskygninger // Ud fra et arkitektonisk perspektiv bliver begrebet overgang ofte reduceret til bevægelsen / rumligheden mellem inde og ude. Men begrebet besidder mange flere rumlige afskykninger og nuancer end dette. Overgangens spænd i rumlig forstand kan variere fra den konkrete fysiske overgang til den abstrakte sanselige oplevelse. Eksempler på konkrete overgange i arkitekturen kan være skellet mellem inde og ude, mellem to rum og mellem etager. Eksempler på abstrakte overgange i arkitekturen kan være den åndlige, hvor overgangen sætter en sindsstemning, eller en rumlig udformning som kan have en dragende effekt på den interagerende. Men overgangen kommer også i andre former end psykologiske og fysiske overgange, også visuelle overgange spiller en stor rolle for hvordan arkitektur opleves af individet. Den rumlige overgang kan både fremstå stærk eller vag afhængigt af arkitektens intention og kan dermed blive en af værktøjerne til at opnå en given rumlig fornemmelse. Også i form spænder overgangen vidt - fra den markante dør og dennes tydelige skel, til den næsten usynlige sti der giver ensvag antydning om retning.

mapping // overgangen er ikke bare et koncept som binder sig til den statiske bevægelse mellem to yderpunkter. Overgangen kan set ud fra et arkitektonisk perspektiv, variere i form, skala, tekstur, rumlig / tidslig udstrækning såvel som materialitet - alle parametre som er med til at danne ramme for hvordan overgangen perciperes af det interagerende indvid samt påvirker den omkringværende kontekst. Følgende er en visuel mapping over hvordan overgangen og dens varierende afskygninger kan tage form gennem en nutidig arkitektonisk eksemplificering.

022


den diffuse

den ĂĽndelige

den tvetydige

den historiske

den styrende

den udviskede 023


024

den flertydede

den vertikale

den malende

den fragmenterede

den iscenesĂŚttende

den dirigerende

den opbrudte

den taktile

den mekaniske


den ledende

den visuelle

den dragende

den diskrete

den uforudsigelige

den manipulerende

den overraskende

den vildledende

den transparente

025


Barokken : midt 1600 til start 1700

Nyklassicismen : midt 1700 til midt 1800

Arts and Crafts : slut 1800 til start 1900

Modernismen : midt 1900

026


004. historisk redegørelse for overgangen Redegørelse // for at opnå en forståelse for hvordan overgangen har udviklet sig gennem arkitektturhistorien, er det nødvendigt at vende blikket tilbage i tiden og betragte tidligere epokers værker for at få en bedre forståelse herom. Derfor udføres der i følgende afsnit analyser af overgangens rolle i bygninger fra barokken til modernismen. Disse ses nødvendige at udføre for at belyse hvordan overgangen har ændret karakter gennem tiden og for at opnå en forståelse for den retning begrebet overgang bevæger sig i. For hver epoke er der udvalgt et værk som repræsentant for samtiden, hvor overgangene kortlægges og derved analyseres for deres rolle i arkitekturen. De fire udvalgte bygninger er valgt da de alle oprindeligt er boliger og derfor ikke umiddelbart har andre funktioner end at husere individet, som f.eks. kirker har. De valgte værker er: Barokken : François Mansart, “Chateau de Maisons”, 1630 - 1651 Nyklassicismen : Henry Holland, “Barrington Hall”, 1778 – 1781 Arts and Crafts : Philip Webb, “Red House”, 1859 – 1860 Modernismen : Phillip Johnson, “Glass House”, 1949

027


“Chateau de Maisons” // blev opført for René de Longueil og ses som et godt eksempel på den franske barok arkitektur. Chateauet blev designet af François Mansart og stod færdigt i 1651 efter 21 års byggeri. Generelt er periodens arkitektur præget af at ophøje og iscenesætte bygningernes ejere, intet var overladt til tilfældigheder og bygningens facade skulle syne af så meget som muligt, så ingen var i tvivl om ejeres legitime og absolutte magt. Dette kom til udtryk ved arkitekturens mange forskellige dekorative elementer, så som svungne former, opdeling i facaden eller dørenes buegavle. I det hele taget skulle bygningens komponenter helst formes af menneskehånd i så vid udstrækning som muligt, det samme gjorde sig gældende for særligt de franske haver, hvor intet var tilfældigt. Ligeledes var bygningernes symmetri vigtig for arkitekten og det vigtigste punkt opstod i midteraksen, hvor bygningens indgangsparti også var placeret. analyse // overgangene i bygningen tager udgangspunkt i den centrale hall, hvorfra individet kan bevæg sig mod en af de to fløje. Ved bevægelsen gennem fløjene bevæger individet sig fra rum til rum, hvorfor alle rum fungerer som gennemgangsrum. Udover de tydelige skel mellem de interne rum er der også overgangszoner tilstede i bygningen, særligt omkring husets talrige trapper. Bevægelsen fra rum til rum og derved rummenes funktion som gennemgangsrum er tidstypisk for barokkens arkitektur. Overgangen spiller altså en praktisk rolle internt i bygningen som skal lede den intregerende fra rum til rum. Ved ankomsten til bygningen har overgangen dog en anden rolle. Her iscenesætter overgangen bygningen, og overgangen er tit meget prangende, som det også ses ved Chateau de Maisons med flere trappepartier i ankomsten, denne iscenesættelse er også et klassisk baroktræk. Chateau de Maisons er meget tidstypisk for barokken. Bygningens facade bærer mange af barokkens karakteristika og huset har ligeledes en klar symmetri og midterakse. Endvidere orienterer huset sig mod haven, som er dikteret ud fra chateauets udformning. Bygningen er altså i alle facetter typisk for den franske barok arkitektur.

028


“Chateau de Maisons “ François Mansart, 1630 - 1651

029


“Berrington Hall” // Berrington Hall er et country house, som blev opført af Henry Holland for Cawley familien i 1778 – 1781. Huset er beliggende i Herefordshire i det østlige England. Huset er eksempelet på et nyklassicistisk aristokratisk engelsk country house. Med udgangspunkt i oplysningstidens tanker, hvor man løste sig fra de traditionelle bindinger og tilpassede sig fornuftens virke, ændrede arkitekturen karakter. Hvor barokken var et overflødighedshorn af pomp og pragt, krævede nyklassicismen klare linier og en kraftig reduktion i bygningernes overflødige detaljer. Nu ønskede man en sand arkitektur hvor bygningens elementer tjente en funktion, havde et formål. Nyklassicismen brød med barokkens tankegang og lod sig inspirere af renæssancen og det antikke Grækenland, hvorfor man ofte ser søjlegange i nyklassicismen. Den nyklassicistiske arkitektur har dog et fællestræk med barokken, bygningskroppene er stadig stærkt symetriske. Generelt er epokens arkitektur kendetegnet af rene linier, enkelthed og symetri. analyse // ved husets overgange ses også et skift fra barokkens gennemgangsrum. Ankomsten til bygningen iscenesættes via en paladiosk trappe med portikker der indrammer indgangen. Når individet entreer hall’en kan han enten bevæge sig ud mod husets stuer på hver side, eller ligefrem til det centrale fordelingsrum, hvorfra der er adgang til stueetagens øvrige rum og til første salen. Det er især dette rum, der viser overgangens funktionelle skift. De øvrige interne rum bærer stadig karakter af at være gennemgangsrum, men med indførelsen af det centrale fordelings rum, er der nu flere muligheder for individets bevægelse gennem huset. I de mindre service bygninger der danner gårdens øvrige tre fløje er der stadig primært tale om gennemgangsrum, dog med indførelse af overgangszoner. At huset er fra nyklassicismen kommer til udtryk gennem facaden enkelhed og symmetri. Ligeledes er den paladioske trappe med søjlegang øverst tydeligt inspireret fra renæssancen og antikken. Symmetrien er dog ikke tilstedeværende internet i de fire bygningen, men de ydre bygningsvolumener har tydelige midterakser, som er et af nyklassicismens karakteristika. For at opnå fuld symmetri i facaden, er der fra arkitektens side indsat falske vinduespartier.

030


Barrington Hall Henry Holland, 1778 – 1781

031


“Red House” // Red House er designet som et hjem for William Morris og hans familie, Morris designede bygningen i samarbejde med arkitekten Phillip Webb i 1859. Huset er beliggende i den sydøstlige del af London, og fungerede som et landligt afbræk for familien mens Morris studerede på Oxford University. Huset blev beboet frem til 2002 og er i dag en del af den engelske kulturarv. Arts and Crafts bevægelsen (senere Modern Style) opstod som et brud med industrialiseringens masseproduktion. Den grundlæggende tanke var at mennesket skule tilbage til rødderne og håndværket igen skulle til sin ret. Arkitekturen bryder der for med industrialiseringens kolde materialer og forsøger at bringe mere liv tilbage til bygningsværkerne. Samtidig ønskede epokens arkitekter også en større materialeretfærdighed. Der skulle ikke længere udøves vold mod byggematerialerne, de skulle ikke forkæles, råmaterialerne skulle i stedet indtræde i byggeriet for det de var og virke i overensstemmelse med deres natur. Tidens bygninger blev designet ud fra deres funktion, hvorved der også ses et brud med tidligere epokers strenge symmetri. Arkitekterne foretrak at bygge i lokal materialer og uden overflødige ornamenter. analyse // i Red House er der stort set ingen gennemgangsrum. Huset perciperes i stedet igennem det udstrakte gangareal der strækker sig fra ankomsten til husets bagende. Fra denne overgangszone er der adgang til de øvrige rum i boligen. Overgangen skifter her tydeligt karakter fra tidligere epokes små skel mellem to rum, til nu at være en stor del af huset, med introduktionen af fordelingsgangen. Nu vil individet kunne gå gennem huset uden at forstyrre andre ved at bevæge sig gennem rum hvori de opholder sig. Red House er klassisk Arts and Craft da huset har et enkelt formsprog, benytter forskellige materialer i den funktion der er deres natur og desuden er asymmetrisk. Ligeledes er der i huset lagt stor vægt på håndværket, dette ses i husets udformning der ikke egner sig til industrialiseringens masseproduktion.

032


Red House Philip Webb, 1859 – 1860

033


“Glass House” // Glass House er tegnet af den amerikanske arkitekt Phillip Johnson i 1949 som en bolig til sig selv. I dag fungerer huset som museum. Huset er en ekstrem grad af modernismens afmaterialisering og tager med sine glasvægge stærkt afstand fra tidligere årtusinders byggeskik, da der kun er et minimum af materialer tilstede, fjerner man noget er der ikke noget hus tilbage. Modernismens tankegang tager sit udgangspunkt i mellem- og efterkrigstidens rationalisering, hvor moderne, masseproducerede standard elementer var at foretrække frem for de dyre unikke løsninger. I modernismes begyndelse ses mange forskellige arkitakturstrømninger, så som Bauhausskolen og de Stijl. Disse bevægelser starter i Europa, men bevæger sig i 1930’erne til USA pga. særligt Tysklands og Sovietunionens fjentlighed mod den nye arkitektur og dens arkitekter. Modernismens arkitektur er kendetegnet ved gentagelsen og ved at være rationel disse to faktorer gør sig særligt gældende ved brugen af standard elementer i byggeriet. En anden væsentlig faktorer i epoken er den åbne plan løsning, hvor en bærende skeletkonstruktion overflødiggøre bærende vægge og sætter arkitekten fri til at skabe de interne rum i bygningen. analyse // i dette stærkt modernistiske hus er overgangen kun synlig ved ydervæggenes fire døre og ved døren til toiletkernen. Internt i huset udnyttes den bærende skeletkonstruktion til at skabe en åben plan løsning, hvor individet frit kan bevæge sig over fladen. Kun husets interiør, lav skabe og et gulvtæppe, skaber en illusion om en rumlig opdeling, men fysik er rummet frit tilgængeligt for individet. Glass House er et hus i sin reneste form, her er ingen overflødige detaljer, eller vægge, kun det absolut nødvendige er tilstede. Dette er typisk for modernismens rationalitet, omend Phillip Johnson tager det til et ekstremt niveau med Glass House. Et andet tidstypisk træk for Glass House er den åbne plan løsning, hvor huset bærer af en skeletkonstruktion.

034


Glass House Philip Johnson, 1949

035


konklusion // Disse fire værker viser et indblik i overgangens transformation fra barok til modernisme. I Barokken er overgangen et skel mellem rum der binder huset sammen, typisk med flere overgange i et rum. Gennem Nyklassicismen og Arts and Crafts skifter overgangen karakter, overgangen indtræder nu i rolle som et selvstændigt overgangsrum hvorigennem de integrerende frit kan bevæge sig gennem huset. I modernismen ser vi begyndelsen på endnu et skift i overgangens karakter, her er de rum vi opholder os i i fokus og overgangen udviskes. Synlige skel arbejdes der aktivt for at udviske for derved at skabe åbne rum med luft omkring individet. Overgangen går altså fra at stå som stærke skel mellem to rum, til at blive en passage gennem huset, til at blive stort set udvisket.

036


fremadrettede elementer // Gennem dette studie er der opnået en forståelse for overgangens skiftende betydning gennem epokerne, men dette primært med henblik på overgangens direkte udformning og tilstedeværelse i arkitekturen. Derfor ønskes det nu at dykke et lag dybere ned i overgangens indvirkning på individets percipering af arkitekturen. Hvordan påvirker overgangen, og dens udformning indvidet når denne oplever en given arkitektur? For at skabe en forståelse for dette udvælges fem yderligere case studies som analyseres for overgangens forskellige fremtoning i arkitekturen og dens indvirkning på individet. De fem værker udvælges i det 20 århundrede, da det er i denne peroide arkitekturen i højere grad begynder at blive skabt med henblik på at skabe rum til liv for individet og brugeren spiller en større rolle i designprocessen.

037


038


005. case studies indroduktion til case studies // med udgangspunkt i den 20 århundrede er der til yderligere analyser af begrebet overgang udvalgt fem case studies. Disse er valgt på baggrund af deres forskellighed i funktion, varierende skala og varierende stil. Dette er gjort for at give analyserne en diversitet hvorved der opnås et mere holistisk billede af hvordan overgangen argerer i arkitekturen og hvordan den påvirker det perciperende individ. De fem case studies er eksempler på hvordan individet skaber og perciperer den arkitektoniske overgang, da overgangen kommer til udtryk på forskellig vis ved de arkitektoniske værker. De fem valgte case studies er: Mirrorcube, Tham og Videgaard arkitekter, 2010 Fallingwater, Frank Lloyd Wright, 1935 Skt. Lukas Kirke, Kaj Gottlob og Anton Frederiksen i samarbejde med Hack Kampmann, 1928 Holocaust Mahnmal, Peter Eisenman, 2004 Farnsworth House, Mies van der Rohe, 1951 Disse fem case studies vil danne ramme om en fortælling omkring hvordan individet percipere overgangen i nyere arkitektur, alt afhængigt af hvilken form overgangen antager ved det givne værk.

039


analysesæt // med henblik på at skabe et holistisk billede af hvordan arkitektoniske overgange påvirker det perciperende individ, der er udarbejdet en analysesæt, hvorfra alle case studies analyseres. identifikation // formålet med denne analyse er at kortlægge bygningsværkets overgang langs bevægelsen gennem arkitekturen, for derved at opnå en forståelse for hvordan værket perciperes. Analysen danner også ramme for en indsigt i hvordan bygningens indbyrdes overgange forholder sig til hinanden og hvordan deres interne relation er. Denne analyse differentierer mellem to typer overgange, overgangszoner og skel. Overgangszonerne er defineret udfra de rum, hvis primære funktion er at lede den intergerende fra et punkt til et andet igennem bygningen. Disse zoner vises i analyserne som todimensional flader hævet over aksonometrien. Skelene er de fysikse skel der leder fra et område til et andet, f.eks. døre, trapper og lign. Disse overgange er i aksonometrien fremhævet som tredimensional objekter der er hævet over både bygnignen og overgangszonerne. visuel overgang // denne analyse skal klarlægge den visuelle forbindelse mellem bygningerne og deres omgivelser. Dette ses relevant at undersøge, da det fortæller om hvordan bygningens relation til den kontekst er, er det en ekstrovert bygning eller er det en bygning der slutter sig om sig selv? Analysen fortæller også om hvordan bygningerne er udformet med henblik på mødet med landskabet, hvad enten dette er stærkt eller svagt. Analyserne viser udsynet fra bygningsværkerne indtil dette udsyn bliver brudt af elementer i omgivelserne. Dette giver et indblik i hvordan bygningens relation til de nære omgivelser er.

040


rumlig overgang // analyserne i denne kategori skildrer de rumlige forhold i de afsøgte bygningsværker med henblik på hvordan de rumlige overgange opleves i bygningen. Analyserne viser det negativerum af bygningerne og derved skildrer analysen hvordan bygningens rumlige udformning åbner og lukker sig omkring overgangene. Analyserne giver et indblik i den kropslige oplevelse af at percipere bygningsværket, da de fortæller hvorvidt der er tale om et mindre trangt rum, et stort åbent rum eller et rum uden nogen vertikal afgrænsning. overgang til konteksten // disse analyser skal vise hvordan de valgte bygningsværker møder deres omgivelser og hvilke typer af overgange der binder landskab og bygning sammen. Gennem disse analyser tydeliggøres det også hvorvidt overgangen fra bygning til kontekst sker gennem et tydeligt skel, eller der er tale om en langsom udfasning af bygningens præmis. materialitet // gennem disse analyser kortlægges materialevalgtes rolle i forbindelse til perciperingen af overgangen. Her ønskes det er afsøge om værkernes materiale spiller en rolle for individets interaktion med bygningen. Endvidere klarlægges det om materialeteten angiver en retning til bevægelse eller visuel kontakt for individet. Samt om arkitekten via materialevalget skaber rum i rummet, hvorved psykologiske overgange kan opstå.

041


Mirrorcube Tham & VidegĂĽrd Arkitekter Harads, Sverige, 2008

042


mirrorcube // Mirrorcube er et hotelværelse tegnet og opført af Tham & Videgård Arkitekter i 2008 – 2010. Mirrorcube er en del af hotelkonceptet The Treehotel der består af syv unikke hotelværelser, der alle befinder sig fire – seks meter over jorden. Mirrorcube er placeret nær byen Harads i det nordligste Sverige. Valget af Mirrorcube som case-study er foretaget udfra at overgangen fra konteksten til Mirrorcube er en vertikal overgang. Hvordan denne vertikallitet påvirker brugeren og arkitekturen findes interressant at analysere og er et aspekt af begrebet overgang som bliver sat på spidsen ved Mirrorcube. Mirrorcube er ligesom Farnsworth House og Fallingwater placeret i en landskablig kontekt, men hvor Farnsworth House er placeret i landskabet, Fallingwater vokser ud af landskabet, er Mirrorcube direkte afhængig af landskabet. Mirrorcube klæber sig fast til det træ værelset omslutter, som en parasit. Uden dette træ ville Mirrorcube ikke kunne holde sig oppe og ville styre til jorden.

043


Om arkitekterne // Tham og Videgård er en mindre svensk tegnestue beliggende i Stockholm, tegnestuen blev grundlagt af Bolle Tham og Martin Videgård. Tegnestuen har opført projekter fra lokalt i Sverige til internationalt i Kina, projekterne spænder fra private huse til urbane design strategier.

044


Tham & VidegĂĽrd Arkitekter

045


identifikation // Mirrorcube består af en lang vertikal opstigning fra skovbunden og op i seks meters højde til hotelværelset, her træder man ind i en kort overgangszone i form af entréen hvorfra der er videre adgang til selve værelset. På værelset er der adgang via en stige til en mindre tagterrasse. Den lange vertikale opstigning til hotelværelset er både en praktisk nødvendighed, da værelset ikke har nogen direkte forbindelse til jorden, men overgangen tjener også til at isolere værelsesgæsten og skabe en rolig sindsstemning.

046


Identifikation

047


visuel overgang // fra værelset er der vinduer mod nord, øst og syd, hvor udsynet mod nåleskoven ikke har andre forstyrrende elementer og ikke afbrydes pludseligt at en tredje objekt. Hotelværelset er placeret midt i skoven og dette vidner den visuelle overgang også om.

048


Visuel overgang

049


rumlig overgang // den rumlige overgang ved Mirrorcube består af den udendørs rampe op til værelset hvor den integrerende bevæger sig op gennem nåleskoven ind gennem entréen og ind i det dobbelthøje opholdsrum, hvorfra der er adgang til tagterrassen eller sovealkoven. Disse rumligeforhold vidner om et hotalværelse der er designet ud fra den præmis at værelset kun tjener det fysiske behov for ly mens selve hotel oplevelsen ligger i naturen uden for døren, det er denne situation der gennem arkitekturen iscenesættes.

050


Rumlig overgang

051


overgang til konteksten // da værelset hænger 6 meter oppe i et nåletræ er dette nåletræ og dermed konteksten hele værelsets eksistensgrundlag, uden træet og skoven omkring ville hotelværelses ikke kunne eksistere på sit nuværende grundlag. Overgangen til konteksten er unik for dette værelse, netop da der ikke er nogen direkte kontakt mellem værelse og jord. Den indirekte overgang består af den luft som befinder sig mellem værelse og skovbunden som kun er kædet sammen at den direkte overgang, den menneskeskabte gangbro.

052


Overgang til konteksten

053


materialitet // Mirrorcube består hovedsagligt at tre materialer, en lys træbeklædning i værelsets interiør, en gangbro i træ, der leder individet op til værelset og spejle på kubens yderside, som kamuflerer værker ved at reflektere omgivelserne. Dette enkelte materialevalg skaber en rolig rumlig oplevelse for den besøgende, hvor der i de varme indre omgivelser er ro til hvile, efter den nord svenske natur er oplevet. At naturoplevelsen er i hovedsædet for dette værk vidner facaden også om, det at facaden forsøger at gøre sig usynlig ved at spejle de omkringliggende træer er et udtryk for at værelset er en nødvendighed til menneskets fysiske behov, men at den egentligt oplevelse ligger uden for værelsets vægge.

054


Materialitet

055


konklusion // Mirrorcube er gennem alle overgange kendetegnet ved at det er et hotelværelse skabt til ro og naturoplevelser. Værelset indeholder ikke mere end den overnattende har fysisk behov for og er derved meget minimalistisk i sin arkitektur. Alt andet indhold i oplevelsen står den omkringliggende skov for, dette ses da skoven iscenesættes både rumligt og visuelt. Den rumlige iscenesættelse af skoven opstår i mødet mellem hotelværelse og skovbund gennem gangbroen. Her træder den perciperende direkte ned på skovbunden, og er der med overladt til skoven og sin stedsans. Der er ikke nogen sti der leder den besøgende gennem skoven, til og fra værelset. Værelset står isoleret i skoven og opdages af den besøgende, som en arkitektonisk lysning i den tætte skov. Den visuelle kontakt formidles via værkets vertikale placering. Når gæsten træder ud af værelsets dør befinder vedkommende sig seks meter oppe i skoven, og har derved direkte visuel kontakt til træernes kroner og ikke blot deres stammer som tilfældet er på skovbunden. Generelt bruges overgangen ved Mirrorcube til at iscenesætte de naturoplevelser der ligger uden for værelset og som er hele eksistensgrundlaget for dette værk.

056


057


Fallingwater Frank Lloyd Wright Mill Run, Pittburgh, 1935

058


fallingwater // Fallingwater / Kaufmann Residence blev opførst af Frank Lloyd Wright i 1935 på vegne af Kaufmann familien. Bygningen er beliggende i området Mill Run, cirka 70 km sydøst for Pittburgh (USA). Fallingwater er i lighed med Farnsworth House placeret i en landskablig kontekst, men de to bygninger møder landskabet på forskelligvis. Hvor Farnsworth House var placeret i landskabet, vokser Fallingwater ud af klippesiden. Denne strategi for mødet med konteksten er ligeledes relevant at analysere i forhold til del 2 af denne opgave. Overgangen i Fallingwater kommer til udtryk gennem en opåbning fra husets tætte kerne, med private og service rum, mod landskabet gennem de mere offentlige rum. Denne opåbning er i høj grad styret af konteksten udenfor, overgangen argerer iscenesætter for de landskablige kvaliteter nær bygningen. Frank Lloyd Wright arbejder altså, i Fallingwater, med overgangen på en anden måde end Mies van der Rohe gør i Farnsworth House.

059


om arkitekten // Frank Lloyd Wright (1867 – 1959) var en amerikansk arkitekt som arbejdede ud fra ideologien om ”organic architecture”, en arkitektur skabt i harmoni mellem menneskeheden og den omgivelser. Frank Lloyd Wright var en del af Prairie skolen, som udsprag af Arts and Craft bevægelsens idéer. I sit virke som arkitekt har Frank Lloyd Wright opført et utal af værker, særligt værkerne fra sidste del af hans aktive karriere, hvor hans organiske formsprog var fuldt udviklet, er den dag i dag berømte verden over.

060


Frank Lloyd Wright

061


identifikation // hver etage i Fallingwater er defineret ud fra to zoner, en ankomstzone og en privatzone. Disse to zoner er adskilt af en vertikal overgang bestående af to trin. Den private zone er hævet ift. til ankomstzonen, dette sikrer en todelt ankomst situation, når den integrerende ankommer til bygningen, sker den første ankomst til den sænkede ankomstzone, hvorefter man har muligheden for at træde videre op i selve kernen af huset.

062


Identifikation, kĂŚlder

063


Identifikation, stue

064


Identifikation, 1. sal

065


Identifikation, 2. sal

066


067


visuel overgang // Fallingwater henvender sig mod vandfaldet og skoven sydligt for boligen. Mod nord skÌrmer huset sig mod klippesiden og vejen der fører op til gÌstehuset. Dette vidner om et hus som er udformet efter sine omgivelser og de kvaliteter eller mangel pü samme omgivelserne besidder.

068


Visuel overgang, stue

069


Visuel overgang, 1. sal

070


Visuel overgang, 2. sal

071


rumlig overgang // analyserne af de rumlige overgange i Fallingwater viser også et hus der har en lukket kerne mod nord og en opåbning mod syd. Fra de lukkede service arealer, mod de mere åbne opholdsarealer til de åbne terrasser hvor rummet åbner sig vertikalt.

072


Rumlig overgang, stue

073


Rumlig overgang, 1. sal

074


Rumlig overgang, 2. sal

075


overgang til konteksten // to overgange leder til Fallingwater, den direkte overgang i form af vejen der leder forbi hovedhuset og op til gæstehuset og den mere diffuse overgang i form af åen der løber forbi bygningen. Grunden til åen bliver betragtet som en overgang til Fallingwater skyldes kælderetagens direkte adgang til vandet. Vejen som udgør den direkte overgang til bygningen løber langs den lukkede nordside af huset, derfor forstyrrer vejen og ankomsten ikke for bygningens orientering mod landskabet syd for huset.

076


Overgang til konteksten

077


materialitet // Frank Lloyd Wright arbejder i Fallingwater med en tung, tæt indre kerne, som gennem gradvist lettere materialer åbner sig mod den omkringliggende landskab. Dette ses ved at service kernen i huset består at tunge sten vægge og som individet nærmer sig konteksten erstattes disse at lette pudsede vægge hvori bygningens vinduespartier er placeret. At individet skal drages mod landskabet ses også i gulvets belægning, som er natursten der fortsætter fra husets interiør og ud på de forskellige terrasser der omkranser husets sydlige side.

078


Materialitet

079


konklusion // Fallingwater er stærkt præget af sin kontekst, huset er formgivet ud fra kontekstens kvaliteter. Rumudformningen leder den perciperende naturligt mod udsigten og landskabet mod syd, det uanset om man lige er trådt ind eller man allerede befinder sig i bygningens kerne. Dette ses ved at bygningens kerne består af en række tætte rum som gradvist åbner sig op jo tættere rummene kommer på omgivelserne mod syd. Frank Lloyd Wright har gjort stor brug af vertikal adskillelse til at skabe overgange mellem zoner af forskellig offentlighedsgrad i huset, den mere offentlige ankomstzone er i et niveau og den private boligzone befinder sig tre trin højere. Dette medfører af ankomsten til bygningen bliver todelt.

080


081


Skt Lukas Kirke Kaj Gottlob, Anton Frederiksen, Hack Kampmann Aarhus, 1928

082


Skt. Lukas Kirke // Kirken blev opført af Kaj Gottlob og Anton Frederiksen i perioden 1921 – 1928 i samarbejde med Hack Kampmanns Tegnestue. Kirken er beliggende langs Ingerslevs Boulevard på Frederiksbjerg i det centrale Aarhus (DK). Skt. Lukas Kirke er valgt som case-study, da overgangen i høj grad kan betegnes som spirituel. Som kirkegænger kommer du til kirken gennem et turbulent og urbant område, overgangens opgave er her at få menigheden i det rette sindelag til den kirkelige handling. Netop begrebet menighed ligger også til grund for valget af denne bygning. Du trænder ind i kirken som individ, men så snart du er inde, tilhører du meningheden. Her ses det relevant at afsøge hvordan overgangen er med til at ændre på forholdet mellem individ og gruppe.

083


Om arkitekterne // Kaj Gottlob (1887 – 1976) var en dansk arkitekt, der var en af nyklassicismens og funktionalismens hovedskikkelser i Danmark. Udover at have opført en række større bygningsværker i landet, har han også ageret som professor ved Kunstakademiets Arkitektskole (1924 – 1938) og siden som kongelig bygningsinspektør ( 1936 – 1657). Hans havde hovedsagligt sit virke i mellem- og efterkrigstiden. Anton Frederiksen (1884 – 1967) dansk arkitekt der primært havde sit virke i den nyklassicistiske periode. Anton Frederiksen havde flere samarbejder med Kaj Gottlob, men eller arbejde han ofte sammen med sin bror arkitekten Johannes Frederiksen. Hack Kampmann (1856 – 1920) var en dansk arkitekt, professor i arkitektur, kongelig bygnings inspektør og kunstmaler. Hans værker fik stor indflydelse på først nationalromantikkens og siden nyklassicismens arkitektur i Danmark. Mange af hans værker er opført i og omkring Aarhus.

084


Gottlob, Frederiksen, Kampmann

085


identifikation // Skt. Lukas Kirke består af én lang overgangszone, kort brudt af en vertikal overgang, med afsæt og afslutning i et skel i form at trapper. Denne lange overgang er vandringen op gennem kirkeskibet mod alteret, i denne bevægelse træder den integrerende nogle trin op, først fra kirkeskibet til koret, siden fra koret til alteret. Denne opstigning skildrer menneskenets livsvandring fra det jordiske liv mod det ophøjede liv gennem Gud. Ved indgangen til kirke bliver man mødt at et stort trappe parti der agerer overgang fra byen til kirkerummet, herefter fortsætter bevægelsen ind gennem våbenhuset og siden entreres selve kirken gennem en dobbeltdør for enden af kirkeskibet hvor alteret troner i den fjerneste ende.

086


Identifikation

087


visuel overgang // Lige som overgangene tjener det formål at skabe en særlig spirituel sindsstemning, iscenesætter kirken vinduespartier også denne spiritualitet. Her er tale om blyindfattede vinduer som kun slipper lys ind i kirken, men ikke tillader menigheden at kigge ud, dette for at skabe fuld koncentration om den kirkelige handling. Der er altså ikke tale om nogle visuelle overgange mellem kirkerummet om kirken omgivelser.

088


Visuel overgang

089


rumlig overgang // Den rumlige overgang i kirken tager sin begyndelse ved kirken indgang, hvor der på trappen er en fri vertikal overgang mod himlen, her er ingen træer eller udhæng fra bygningen der dækker den perciperendes blik. Når man træder ind i våbenhuset bliver man mødt at et lille, dunkelt og tæt rum også er overgang og iscenesætter til selve kirken. Gennem dobbeltdøren bliver den besøgende mødt at et højt, lyset og åbent kirkerum, som naturligt leder blikket op mod alteret og videre op mod loftet hvor de 12 apostle er afbilledet. Denne rummelige organisering skaber et kraftigt kropligt indtryk på den integrerende hvor kirkens fortælling iscenesættes gennem arkitekturen.

090


Rumlig overgang

091


overgang til konteksten // Skt. Lukes Kirke befinder sig centralt i Aarhus, derfor er relationen til konteksten præget af at kirken ligger i et urbant rum. Kirken møder fortovet på direkte vis gennem sin sokkel, som et hvert andet byhus eller karrebyggeri ville gøre det. Kun ved trappen foran kirken er der adgang til kirken for kirkegængerne, ellers skærmer bygningen sig mod sine omgivelser.

092


Overgang til konteksten

093


materialitet // Skt. Lukas Kirke består af få materialer. De ydre bærende sandstensvægge en indvendigt hvid pudsede så de reflekterer så meget lyst som muligt og ikke er forstyrrende for den kirkelige handling. Gulvet i kirken består af grålige klinker fra ankomsten i våbenhuset, gennem kirkeskibet og op til alteret, derved opnås en flydende overgang gennem kriken, hvor den perciperende ikke møder af skel i gulvets belægning.

094


materialitet

095


konklusion // det fremstår tydeligt at der her er tale om en bygning der tjener et bestemt formål, nemlig at forkynde biblens budskab og skabe rum til tanker og bønner. Kirken er en meget introvert bygning som kræver fuld fokus fra sine besøgende, dette vises fra arkitektens side både gennem isoleringen fra konteksten. Individet skal forcere en 2,5m høj trappe for at komme ind i kirken hvorfra det ikke er muligt at kigge ud. Dette ses i lige så høj grad også i de rumlige overgange i bygningen, som er med til at iscenesætte bygningens budskab og hjælpe kirkegængeren med at slippe hverdagen uden for kirkens mure. Inde i kirkerummet er de eneste skel der adskiller kirkegængeren fra alteret de to tre-trins trappepartier mellem henholdsvis skibet og koret og koret og alteret. Gennem arkitekturen åbner kirken sig derfor op for den perciperende ved at skabe en stærk orientering og let tilgængelig fysik overgang til kirkens alter.

096


097


Holocaust Mahnmal Peter Eisenman Berlin, 2005

098


Holocaust Mahnmal // Mindesmærket for Europas døde jøder er tegnet og opført af Peter Eisenman i perioden 2003 – 2005. Momumentet består af 2711 betonelementer placeret i et grid over 19.000 m2 nær Tiergarten i det centrale Berlin (DE). Holocaust Mahnmal består af to elementer, betonblokke og overgange. Begrebet overgang er definerende for monomentet og for hvordan de besøgende oplever det. Som interagerende med Holocaust Mahnmal, kan man opleve en meget monoton kropslig følelse, hvor der gennem passagen af monumentet opstår en rytmiske bevægelse, hvor den oplevende skiftevis er omgivet af beton eller en overgang. Denne rytmiske bevægelse har til formål at fjerne den intergerende fra den nutidige kontekst og bringe vedkommende tilbage til tiden mellem 1933 – 1945 hvor jødeudrydelsen fandt sted. Der er derfor tale om en mental tidslig overgang nærmere end en fysik overgang, selvom det er fysike elementer der skaber overgangen. Det er denne drejning af begrebet overgang der ved Holocaust Mahnmal er interessant for den videre opgave og derfor monumentet er medtaget som casestudy.

099


om arkitekten // Peter Eisenman (1932 - ) er en amerikansk arkitekt hvis værker kan beskrives som modernistiske eller dekonstruktive. Han var en del af arkitektgruppen New York Five, som arbejde med at videreføre Le Corbusiers idéer. Eisenman har ved siden af sin aktive arkitekt karriere undervist på flere amerikanske universiteter, i øjeblikket på Yale School of Architecture.

100


Peter Eisenman

101


identifikation // Holocaust Mahnmal bestür af to elementer, betonblokke og det grid af belagte stier mellem dem, som udgør overgangene. Denne monotone veksling mellem betonelement og overgang er hele essensen i monumentet og skaber en reflekterende tilstand ved den integrerende. Overgangszonen omkring mindesmÌrket er defineret ud fra omridset at betonelementerne og de omkringliggende vejes kant.

102


Identifikation

103


visuel overgang // indefra monumentet er der ikke megen udsyn udover det vertikale, det er først når man nærmer sig kanten af mindesmærket at udsynet åbner sig op. Dog bliver udsynet hurtigt brudt igen, da der er tale om en urban kontekst med bygninger tæt på mod nord og øst og tætte træ rækker mod syd og vest. Monumentet bærer altså tydeligt præg af det urbane område det ligger i.

104


Visuel overgang

105


rumlig overgang // den rumlige overgang ved Holocaust Mahnmal er meget rigid og ensartet. Dette skyldes at monumentet betår af 2711 betonblokke der måler 2,38m x 0,95m og alle har 0,95 mellemrum imellem sig. Derfor strækker de rumlige overgange sig langs den nord-syd gående akse og den øst-vest gående akse hvor overgangen med fast rytme brydes af en tværgående overgang. Fælles for alle overgangene er at de er åbne opadtil, men da betonblokkene varierer i højde givet det er skiftende kropslig oplevelse.

106


Rumlig overgang

107


overgang til konteksten // Holocaust Mahnmal er omgrĂŚnset af fire veje i den centrale Berlin, derfor forholder monumentet sig ogsĂĽ kun i ringe grad til sine omgivelser. MindesmĂŚrket udfylder den plads det befinder sig pĂĽ men griber ikke videre ud i omgivelserne.

108


Overgang til konteksten

109


materialitet // Materialevalget ved monumentet begrænser sig til to materialer: betonblokke og en tæt flisebelægning imellem disse. Denne enkelthed i materialeteten forstærker mindesmærkets psykologiske effekt på den integrerende, hvorved monumentets formål forstærkes. Materialernes enkelthed skaber meget stringente rumlige og visuelle overgange for den perciperende mens denne vandrer gennem mindesmærket. På vandringen bliver snorlige udsyn til konteksten præsenteret, blokeret, for at blive præsenteret på ny. Betonblokkene indskærmer individets udsyn mod omgivelserne, hvorved et meget koncentreret blik skabes.

110


Materialitet

111


konklusion // formålet med mindesmærket er at erindre de døde europæiske jøder under anden verdenskrig. Dette er fra Peter Eisenmans side forsøgt opnået ved at skabe en meget stærk og monoton rumlig oplevelse, hvor den integrerende ikke har forstyrrende fysiske elementer at forholde sig til under sin vandring. Her er blot tale om vekslingen mellem betonelement, overgang, betonelement, overgang, etc. Materialeteten spiller også en stor rolle i opnåelsen af denne effekt. Det enkelte materialevalg forstærker den monotone bevægelses effekt på individet. Sammen skaber materialet og bevægelsen en trance lignede tilstand hvor individet kan samle tankerne om det emne mindesmærket præsenterer.

112


113


Farnswor th House Ludwig Mies van der Rohe Plano, 1951

114


Farnsworth House // Farnsworth House er et weekend hus tegnet for Edith Farnsworth og opført af Ludwig Mies van der Rohe i perioden 1945 – 1951 i området Plano, omkring 90 km vest for Chicago (USA). Farnsworth House er valgt som case study, da bygningen ikke omfatter synlige skel, hverken internt eller i dens relation til konteksten. Det er derfor interessant at undersøge, gennem analyser, om overgangen er til stede på trods af manglende klare skel og i så fald, i hvilket omfang overgangen er til stede. Derudover er Farnsworth House placeret i landskabet, huset ville teoretiske set kunne flyttes til en anden lokation, den er altså ikke direkte afhængig af dens kontekst. Bygningens udformning er heller ikke dikteret af landskabet, bygningen er blot placeret.

115


om arkitekten // Ludwig Mies van der Rohe (1886 – 1969) var en tysk arkitekt, som i 1937 emigrerede til USA pga manglende mulighed for at udføre sit hverv i det nazistiske Tyskland. Mies van der Rohe er især kendt for hans klare og enkle arkitektur og hans berømte citat ”Less is more”, og bliver i dag set som en af pionererne inden for den modernistiske arkitektur. I Tyskland tilhørte Mies van der Rohe Bauhaus skolen, som han selv blev den sidste rektor for inden denne lukkede i 1933.

116


Ludwig Mies van der Rohe

117


identifikation // ved ankomsten til Farnsworth House bevæger den integrerende sig op ad en overgangszone, op ad den første trappe, over det åbne dæk, op ad næste trappe og videre over det overdækkede dæk og ind gennem døren. Inde i huset befinder der sig to yderligere overgangszoner, en på hver side af servicekernen centralt i bygningen. Skellene i bygningsværket består af trapperne der leder op til huset og døren ind, men også af de fire indsnævringer der omgiver servicekernen betragtes som skel mellem de indre rum.

118


Identifikation

119


visuel overgang // Farnsworth House ĂĽbner sig visuelt i alle retninger mod skoven som omgiver bygningen, skoven udenfor dikterer hvor langt udsyn der er fra huset, der er ikke andre elementer der blokerer udsynet. Dette design skyldes at huset er designet som et fritidshus, hvorfor der er behov for at individet kan skĂŚrme sig fra hverdagens forstyrende elementer.

120


Visuel overgang

121


rumlig overgang // Den rumlige overgang går fra det åbne udendørsrum med en vertikal opåbning ind mod den vertikalt tillukkede kerne i bygningen. Overgangen består af tre elementer, det åbne udendørsrum, det halvåbne overdækkede dæk og til sidst det lukkede rum inde i huset.

122


Rumlig overgang

123


overgang til konteksten // Farnsworth House er placeret i landskabet og er derfor ikke direkte præget at landskabets udformning, det kunne med andre ord ligge i en anden lysning i et skovområde og opnå samme resultat ift. overgangen. Ankomsten til bygningen foregår via den private ved der løber forbi grunden og ind gennem skoven syd for huset.

124


Overgang til konteksten

125


materialitet // Farnsworth House fremstår, med sine glasfacader, som et minimalistisk hus i landskabet. Intentionen er tydeligt at udviske den visuelle barriere mellem bygningens interiør og det omkringliggende landskab. De tunge bærende elementer i byggeriet, er det stålskelet, der holder huset, og den træbeklædte servicekerne centralt i bygningen. At skellet mellem interiør og eksteriør fra arkitektens side ønskes udvisket ses også i de horisontale fladers belægning. Her trækkes belægningen fra den overdækkede terrasse med indenfor og belægningen på den åbne terrasse er ligeledes den samme. Dette træk skaber den meget åben overgang fra inde til ude for den perciperende.

126


Materialitet

127


konklusion // Farnsworth House er kendetegnet ved at være placeret i landskabet, hvorfor det ikke har noget tilhørsforhold til landskabet, huset er åbent i alle retninger så det henvender sig dog stærkt til det omkringliggende landskab. Huset fremstår ved første øjekast som uden indre overgange, men ved nærmere eftersyn er disse, omend vage, tilstede i form af indsnævringer som giver et skift i den rumligeoplevelse for individet. Med sin tydelige transparens forsøger Farnsworth House at mindske afstanden og skellet til landskabet, ved at etablere en direkte visuel overgang mellem hus og kontekst. Dette skaber, hos den perciperende, en følelse af at være i naturen, selvom vedkommende befinder sig i bygningen. Ligeledes tjener det også husets oprindelige formål, som et ”weekend retreat”, hvor den omkransede skov skaber en ro for den integrerende.

128


129


Mirrorcube // overgangen ved Mirrorcube er præget af vertikalitet. Denne vertikalitet kommer til udtryk i to former, som er illustret i disse arketektoner. Den ene beskriver den rumlige opstigning fra skovbunden til hotelværelset, og den anden viser den visuelle vertikalitet der møder den perciperende uden for værelsets dør via de høje nåletræer. Fallingwater // her illustreres den rumlige overgang fra husets tætte kerne der gradvist åbner sig op, som den perciperende bevæger sig mod landskabet. Den anden arketekton illustrer bygningens visuelle orienteren mod skoven, frem for den bagvedliggende klippeside. Skt. Lukas Kirke // disse to arketektoner viser på forskellig vis den rumlige overgang gennem kirken mod alteret. Den ene tager udgangspunkt i kirkerummets højde og den anden i den gradvise opstigning der sker gennem kirken. Holocaust Mahnmal // her illustrer arketektonerne den monotone rumlige overgang, der opleves mens monumentet perciperes. Den første tager udgangspunkt i de overordnede rumlige forbindelser der optræder ved mindesmærket. Hvor den anden fokuserer på den enkelte rumlige overgang gennem værket, som rytmisk bliver brudt af ortogonale overgange. Farnsworth House // disse arketektoner illustrer henholdsvis de åbne visuelle overgange mellem bygning og landskab. Samt den vertikale overgange der opstår ved bevægelsen fra landskab til bygning.

130


Arkitektoner: Mirrorcube

Arkitektoner: Fallingwater

Arkitektoner: Skt. Lukas Kirke

Arkitektoner: Holocaust Mahnmal

Arkitektoner: Farnsworth House

131


DEL 2


134


006. fundering natur natur - arkitektur // arkitektur - natur // arkitekturen har altid ladet sig inspirere af naturen der omgiver den. Igennem forskellige epoker af arkitekturhistorien har naturen haft større eller mindre indflydelse på arkitekturen og dens udformning, i denne sammenhæng kan særligt nævnes barokken (1590 – 1925) og art nouveau (1896 – 1910). I barokken blev arkitekturen betraget som en menneskeskabt natur, men hvor naturen er overladt til sin egen udvikling var der ikke tilladt nogle tilfældigheder i den menneskeskabte natur, dette ses tydeligt i de mange barokhaver tiden bragte. I art nouveau lod arkitekterne sig inspirere af naturens organiske former som blev gentaget i store såvel som små detaljer i bygningsværkerne. Senere begyndte naturen af danne ramme for arkitektens designpræmis, et eksempel på dette er Alvar Aalto’s Baker House på Massachussets Institute of Technology. Her designede Aalto bygningen ud fra tanken om en kvist der strakte sig efter lyset, på baggrund af dette placerede Aalto bygningens beboelses arealer ud mod lyset, og de mere service orienterede arealer blev placeret på bygningens skyggeside. Aalto er ikke et enestående eksempel på en arkitekt der lader sig inspirere af naturen i formgivningen, arkitekter som Le Corbusier, Herzog & de Meuron, Norman Foster, Zaha Hadid mfl. har alle ladet sig inspirere af naturen. Med denne opgave ønskes det undersøget om man som arkitekt kan arbejde den anden vej. Kan arkitekturen, rumlige kvaliteter og egenskaber fra denne, berige naturen? Kan arkitekturen, på områder hvor den står stærkt pege på nogle rumlige udfordringer i naturen, som ville kunne løses med hjælp af arkitektoniske værktøjer? Dette afsøges ved hjælp af de fem analyserede case studies og deres overgange. Intentionen er at bruge de rumlige præmisser der skaber overgangene i arkitekturen, så direkte som muligt i naturen, hvorefter resultatet analyseres, diskuteres og om nødvendigt forbedres. Gennem dette greb opnås en forståelse for om arkitekturen og dens egenskaber kan bidrage til en berigelse af naturen, på naturens præmis.

135


narrative // en fundering over naturens relation til individet A vast net of ongoing movement that never stops to rest. Welcoming the decay, ready to yet again flourish and shout. Interacting and constantly pushing, reaching for the mind, these organic structures. The wonders of the land. Stretching beyond, with an endless mass of tactility and light, shaped by the mere essence of its own nature. Direction, but which one. Searching for the calm, for the way to last. The embodiment of a land. Claiming and far searching, no end in near sight. A mass, shaped for the mere purpose of being and overcome. Transitions shaped in the wish for clarification. Boundaries uplifted to act as something more than just a space. The tales of the land. Letting the evidence of time be nothing but a dense witness to its superiority. Symbiotic shackles between past and present. Knowledge of repetition, a quest to find the right path. When will the ways to stand still and overcome prevail. The endless struggles of the land. The space of the past reaching into the present. With subtle movement and silent whispers from the ancient. A shape that shifts, that turns, that evolves. Connecting beyond, the land of memory, written in soil and shape. The everlasting premise of the land. Who will see and who will tell. What will it be, without eyes of a spectator. A land of color, a land of movement, will it even exist. Is it just an illusion, an interpretation of a place. The fantasy of the land. A perception disguised as an answer for the ones who see. Shaper of wonders, maker of paths, creator of endlessness. A body in an empty space, a land with no one to fill it. Would they even be. The symbiotic relation of land and man.

136


diskussion af narrative // en diskussion af narrative, med henblik på en blotlægning af forholdet mellem overgang og individ. Kontrasten mellem arkitektur og landskab er stor. Hvor arkitekturen befinder sig i en stilstand og kun aktiveres gennem individets perception, er naturen i konstant forandring. Den naturlige evolusion står aldrig stille, men bevæger sig langsomt og konstant gennem epokerne. Den monotone udvikling i naturen brydes glimtvist. Et træ dør, vælter eller fældes, og giver lys, plads og næring til ny natur som over årene vokser op og udfylder det tomum det bortgangende træ har efterladt. Modsat arkitekturen, er individets indtræden ikke et vigtigt præmis for naturen. I landskabet er den perciperende blot beskuer, en gæst der kan opleve landskabet og de rumligheder dette præsenterer. På trods af at individet primært er gæst i naturen, spiller denne også en rolle i fortællingen om landskabet. Naturen er i dag sjældent overladt forkomment til sig selv, istedet formes den af menneskehånd i større eller mindre grad. Denne kan ses gennem etablering af store plantager, eller anlæggelse af en sti i området. Men på trods af menneskets indgriben, fortsætte naturen sin monotone gang, og ophører menneskets interaktion med landskabet, vil landskabet langsomt med tiden fjerne alle spor af de ingreb der er foretaget af individet.

137


stilstand og bevægelse i naturen // modsat arkitekturen, eksisterer naturen på eget præmis. Hvor arkitekturen er midlertidig og forgængelig, føres naturen videre gennem tiderne, altid i forandring. I naturen er der et tydeligt hierarki hvor de små eller svage må lade pladsen for de store eller stærke. I takt med at naturen forfalder omdannes den til næring for nye træer eller buske. På den måde går livet sin gang i et symbiotisk forhold i naturen årti efter årti. Mennesket er i naturen, modsat i arkitekturen, blot en midlertidig gæst, en beskuer, der kan nyde omgivelserne på naturens præmis. Individet indtræder altså blot i den igangværende fortælling der udspiller sig i naturen.

138


Stilstand i naturen

BevĂŚgelse i naturen

139


007. site site og valg heraf // lokationen der danner ramme for anden del af opgaven, er beliggende ved Flyndersø mellem Holstebro og Skive i Midt/Vestjylland. Dette er et morænelandskab der opstod som følge af istiden, hvor da isen trak sig tilbage opstod smeltevandssletter og dødeishuller. Dette giver et stor landskablig diversitet i et meget koncentret område. Overgangen i både arkitektonisk og landskablig forstand er allestedværende, derfor kunne disse undersøgelse af begrebet foregå andre steder end på det netop valgte site. Netop dette site er valgt på grund af mængden og diversiteten af naturlige overgange der opstår i området. Derfor ses dette område som et godt udgangspunkt for videre studier af begrebet overgang i en landskablig sammenhæng. Udfordringen i dette område ligger i hvordan man som arkitekt kan berige et i forvejen meget rigt naturområde som rummer nogle åbenlyse landskablige kvaliteter. Denne opgave har ikke til formål at ændre på landskabets udtryk, men nærmere at forstærke den fortælling der finder sted, rammerne for denne forstærkning afhænger af de specifikke nedslag og hvad den unikke situation ligger op til.

140


141


Hede

Smeltevandslette

142


Ådal

Sø & Eng

143


sitets historie // de danske hedearealer har siden 1700 tallet og frem til begyndelsen af 1900 tallet gået fra at dække en tredjedel af Jyllands areal til kun at dække under 1% af Jyllands areal. Dette skyldes hedeopdyrkningen som fandt sted fra omkring 1750, opdyrkningen af hede tog dog først fart i år 1866 med Hedeselskabet med Enrico Dalgas i spidsen. Før den jyske hede blev opdyrket til landbrugsjord har heden været benyttet til at lade får og kreaturer græsse på, lyngen er blevet høstet som brændsel, foder eller tækkemateriale, samt der kunne graves tørv fra de våde områder af heden. I denne periode stemte landbrugets skala fint overens med hedes udnyttelsesmuligheder, men i takt med at landbruget voksede i størrelse tog hedeopdyrkelsen til. I løbet af 1900 tallet blev det imidlertid besluttet af de resterende hedearealer skulle fredes og dette er disse løbende blevet. Heden omkring Flyndersø er fredet i to omgange hhv. i 1934 og i 1967. Landskabet er derfor ikke så naturligt som det ved første øjekast virker. Det er istidens efterladenskaber der har dannet rammen for landskabets udformning, men det er i høj grad mennesket der har udformet landskabets forskellige bestanddele. Dette ses både gennem den måde hvorpå landskabet perciperes, et styret stiforløb, men også i skovens udformning. Skovene i området bærer tydeligt præg af at være plantede plantager, hvor træerne er sat ud på snorlige rækker og dyrket med henblik på udnyttelse hvorefter nye træer er blevet plantet på de fældendes sted. Området ved Flyndersø er altså ikke et naturligt landskab, men et kultiveret landskab, omend det i dag ligger relativt uforstyrret hen, siden fredningerne i 1934 og 1967.

144


specifikation af præcist site // naturstien der løber i området er valgt som det specifikke site, da det er langs denne individet har sin kontakt med naturen. Som vandrende i landskabet er det naturligt at følge den etablerede natursti som sikkert leder en igennem landskabets forskellige områder, det ses sjældent at individet afviger fra denne sti. Dette skyldes i høj grad, at det betragtes som naturligt at følge en synlig sti, men i lige så høj grad stiens omkringliggende natur. Naturen omkring stien er skiftevis åben lynghede og lukket skov, to terræner der ikke inviterer til forcering af mennesket. Derfor vælges denne natursti som arbejdsområde for opgaven. Her bevæger individet sig naturligt, og skal derfor ikke vælge at opsøge de bearbejdede overgange. I stedet bliver overgangene præsenteret for den integrerende i takt med at denne bevæger sig gennem landskabet. De iscenesætte overgange bliver altså en naturlig del at stiens fortælling om landskabet. formål og intention // formålet med indgrebet på sitet er at iscenesætte de naturlige overgange som optræder for den interagerende med landskabet, den vandrende. Der tages udgangspunkt i den vandrende, da dennes håb for besøget ved ådalen, er at blive beriget med en landskablig oplevelse. Denne landskablige oplevelse, vil på grund af stiens længde, har en naturlig afgrænset tidslighed. Derfor ses det relevant at denne opleves forstærkes så meget som muligt, hvorved det perciperende individs oplevelse skærpes. Med dette formål in mente ses en iscenesættelse af de allerede eksisterende naturlige overgange, som en stærk videre førelse af landskabets fortælling. Ved at iscenesætte de naturlige overgange, ønskes det at skabe en mere berigende oplevelse for individet.

145


åben/lukkethed i landskabet // landskabet ved Flyndersø bærer store præg af at være et morænelandskab. Her er både åbne hedearealer og tætte skovarealer. I midten af sitet skærer ådalen sig gennem landskabet i en kløft der vidner og istidens voldsomme kræfter, hvis spor tydeligt ses i dag 10.000 år efter. På trods af hvordan landskabet ved første øjekast virker, er der ikke tale om vild natur, men nærmere kultiveret natur. Dette kan også ses ved de plantager der er plantet i området. Ligeledes søger fritgående kvæg også for at de åbne arealer ikke vokser til i skov, som naturpleje. Både de åbne og lukkede arealer vedligeholdes altså af menneskehånd. Når individet vandrer langs naturstien i området, møder denne skiftevis den tætte skov og det åbne hedelandskab. Dette skiftevise rytme brydes midt på ruten, hvor Flyndersø præsenteres for en perciperende.

146


Analyse af landskabets ĂĽben/lukkethed 147


148


Mapping af landskablige skel // denne mapping viser varieteten af omrĂĽdet gennem en fotoserie taget for hvert tyvende skridt langs naturstien. Hvert fremhĂŚvet foto viser en overgang, hvor den perciperende vandrer fra en landskabelig situation mod en anden. De ophĂŚvede fotos viser stien mellem disse overgange. Der er i alt 19 markante landskabelige overgange langs naturstien.

149


008. indledende analyser til nedslag De fire nedslag og valg heraf // de valgte nedslag skal illustrere overgangen og lokationens diversitet. Dette til grundlag for at vise hvor mangfolkelig overgangen kan være på en landskabelig lokation. Fælles for de valgte nedslag gælder det at de skal ligge i forbindelse til naturstien som løber gennem området, for derved at være direkte intergerende med den oplevende bruger. visuel overgang // er valgt da dette nedslag skildrer den visuelle overgang som skel i landskabet. Viser en dragen mod hvad den beskuende ser på den anden side. Overgangen trækker et tydeligt spor i landskabet. Samtidig med at der her er tale om en visuel overgang er det på samme tid et fysisk skel, i form af et vådområde mellem de to forhøjninger. rumlig overgang // landskabet skaber et overgangsforløb fra skov til åben hede. Træerne på begge sider af stien, danner en tunnel ligende overgang ud af skoven. Dette nedslag er valgt, da det viser hvordan overgangen kan iscenesætte landskabelige skift og være med til at opbyggen en forventning ved den intergerende om hvad der venter om hjørnet. skel mellem åben og lukket // overgangen kommer her til udtryk i det meget markante skift i landskabet. Til den ene side ligger tæt skov, til den anden åben hede. Dette har en tydelig kropslig effekt, hvor man både får følesen af at befinde sig i et omsluttende rum, men samtidig befinde sig i en vidstrakt rum. perforeret overgang // her er er tale om en diffus overgang, hvor den intergerende befinder sig i en tæt rum, men samtidig har glimtvis visuel forbindelse til det åbne rum, der ligger lige udenfor.

150


skel mellem ĂĽbent & lukket

rumlig overgang

visuel overgang

perforeret overgang

151


Oplevet rumlighed ved nedslag 1 // langs stien ved det første nedslag, vandrer individet ud af skoven, gennem mindre lysningen, inden den panoramiske udsigt over ådalen og heden blottes. Skellet mellem skoven og den åbne hede fremstår som et markant skel, hvor individet pludslig bevæger sig over en terskel og forlader skoven.

152


oplevet rumlig situation nedslag 1

153


Oplevet rumlighed ved nedslag 2 // ved det andet nedslag præsenteres en kraftig rumlig oplevelse for individet. Hvor den tætte skove forlades gennem en tunnelligende natur hvorefter den åbne hede præsenteres. Inde i skoven skabes en smule luft omkring individet i form af små punktvise lysninger. Når den perciperende har forladt skoven, bevarer denne stadig en kontakt med skoven, da skoven er tilstede værende på modsatte side af stien end heden.

154


oplevet rumlig situation nedslag 2

155


Oplevet rumlighed ved nedslag 3 // det tredje nedslag fokuserer på skellet mellem den tætte, vertikale voloume skoven udgører og den åbne, horisontale flade heden er på modsat side. Dette skel giver den perciperende en stærk følelse af at befinde på grænsen mellem to rumlige poler.

156


oplevet rumlig situation nedslag 3

157


Oplevet rumlighed ved nedslag 4 // ved det fjerde nedslag præsenteret en perforeret visuel overgang over ådalen. Hvor den fire udsigt periodisk forstyres af et mindre bælte bestående af to rækker løvtræer. Igennem disse træer opstår den perforede overgang til ådalen.

158


oplevet rumlig situation nedslag 4

159


009. nedslag 1 visuel overgang nedslag 1 - visuel overgang // det første nedsalg består af en panoramisk udsigt over smeltevandsdalen mod modsatte bred. Dette panoramiske billede bliver præsenteret for den vandrende, så snart denne træder ud af skoven og ud på det smalle hede stykke mellem de to skove. Skiftet fra lukket skov til panoramisk udsigt sker altså pludseligt så snart skellet mellem skov og hede overtrædes. Dette er illustreret i diagram senere i afsnittet. For at iscenesætte denne visuelle overgang, ønskes det at skabe en glimtvis opåbning af skoven, så udsigten bliver prænteret i små bidder for den vandrende, mens denne går langs stien. Ved at præsenteret den visuelle overgang er det mit ønske at skabe en forventning ved den intergerende, hvor de små glimt af hvad der venter drager den vandrende videre med målt om at få det fulde udsyn over smeltevandsdalen. Overgangen bliver altså brugt som iscenesætter for den udsigt der venter den intergerede på den anden side af skoven.

160


Panoramisk udsigt set fra stien 161


Collage // collagen på modsatte side illustrerer den visuelle overgang mellem de to plateauer på hver side at smeltevandsdalen. De to områder adskilles fysik af et vådområde hvorigennem åen løber, der er altså ikke nogle fysik overgang mellem de to områder, kun en visuel overgang. Denne visuelle overgang med det fysiske skel er illustreret i diagrammet over billedet. Hvor de to flader viser de to plateauer og boksen i midten illustrer vådområdet der skiller de to sider fra hinanden.

162


Collage nedslag 1

163


Analyse af den visuelle overgang // den nuværende visuelle overgang præsenteres som en panoramisk udsigt over ådalen. Denne udsigt præsenteres for den vandrende i det øjeblik hvor vedkommende træder ud af skoven og ud på hede stykket mellem de to skovområder. Denne brate præsentation af udsigten over ådalen, skaber en meget kontrast fyldt visuel overgang, hvor fortællingen gennem en gradvis præsentation kan forstærkes for det perciperende individ.

164


Analyse af nedslag 1 (nuvĂŚrende situation)

165


Analyse af den visuelle overgang // ved at etablere mindre visuelle forbindelse til ådalen i forløbet gennem skovområderne, der leder op til hedestykket, opnås en iscenesættelse af det visuelle overgang. De iscenesættende visuelle forbindelser etableres på steder hvor stiens forløb, eller skovens densitet i forvejen ligger op til udsyn. Dette hensyn til naturen tages for at indgrebet skal have mindst muligt konsekvens for den eksisterende natur og fortælling på sitet. Indgrebet er en forstærkning af det der allerede er tilstede, indgrebet har ikke til formål at erstatte eller overtage det der allerede er.

166


Analyse af nedslag 1 (fremtidig situation)

167


Inspiration fra case studies // med baggrund i Fallingwater og Mirrorcubes præsentation af det omkring liggende landskab. Ønskes nedslagets udsigt gradvist præsenteret for den vandrende individ og herigennem iscenesat. Her er det særligt Fallingwaters dragende præsentation af landskabet, som leder individet ud på tarressen, der tages udgangspunkt i for design eksperimentet. Diskusion af udførte forsøg // de fire forsøg, iscenesætter ådalen på forskelligvis og har derfor forskellige konsekvenser for landskabet. Forsøg a skærer sig gennem landskabet med to mure, for derved at skabe en mere fokuseret blik over ådalen. forsøg b arbejder videre på denne tanke, men præsenterer et ekstremt fokuseret udsyn mod hede på modsatte side af ådalen. Fælles for disse to indgreb er at de tilføjer et element i naturen. Som en fundering af om samme effekt kan opnåes, uden tilføjelse af materiale for derved at skåne naturen, er forsøg c og d udarbejdet. forsøg c etablerer et bredt frit bælte gennem skoven og skabes en visuel kontakt til modsatte bred. Forsøg d tilføjer ligeledes et frit bælte gennem skoven, men noget smallere end forsøg c. Til videre bearbejdning er forsøg d valgt. Dette skyldes at dette indgreb opnår den ønskede effekt med færrest mulige midler og mindst indvirkning på landsakbet. Vedlige holdes dette frit bælte ikke, vil det med tiden gro til og forsvinde.

168


Forsøg a

Forsøg b

Forsøg c

Forsøg d 169


Udsigt mod ĂĽdalen, sydligt indgreb 170


Udsigt mod ĂĽdalen, nordligt indgreb 171


Snittegning, sydligt indgreb - 1:200

Plantegning, sydligt indgreb - 1:1000 172


Snittegning, nordligt indgreb - 1:200

Plantegning, nordligt indgreb - 1:1000 173


174


Konklusion // ved at etablere to frie bælter gennem skoven, på hver side at den åbne hede, iscenesættes den ventende udsigt for den vandrende. Denne iscenesættelse skaber en forventning for udsigten og drager naturligt den vandrende videre. Samtidig skaber indgrebet en bevidsthed om hvad venter og derfor præsenteres den panoramiske udsigt over ådalen på en mere nænsomvis end tilfældet er i dag. Overordnet bidrager dette indgreb med en nysgerighed for individet til sitet. Netop skabelse af nysgerighed er en af de effekter overgangen også besider i arkitekturen. Derfor trækker dette indgreb spor tilbage til arkitekturen, på trods af at der ikke etableres nogen fysisk arkitektur.

175


010. nedslag 2 rumlig overgang Nedslag 2 - rumlig overgang // overgangen ved det andet nedslag består af bevægelsen fra skov til hede, hvor der på grund af stiens forløb og træernes placering opstår en tunnel ligende effekt, der iscenesætter landskabet der venter uden for skoven. Problemstillingen, som illustreres i diagrammet, ved dette nedslag er at skoven åbner sig vilkårlige steder, hvorfor denne iscenesættelse af heden ikke står skarpt og præcist. Det ønskes derfor at udviske de visuelle overgange der glimtvis opstår langs stien, hvorved selve stiens forløb isoleres og overgangen fra skov til hede opnår en klarere dragende effekt end tilfældet er i dag.

176


Rumlig overgang set fra stien 177


Collage // denne overgang opstår ved mødet mellem skov og hede i takt med at skoven åbner sig mere op mod sin afslutning. Stien den perciperende betræder snor sig gennem den sidste del af skoven inden skellet til heden, dette forstærker den rumlige overgang. Udover stiens forløb er træernes og buskadsets densitet også definerende for den rumlige overgang. Dette forløb er illuderet ved den perspektiviske tegning, hvor stiens forløb blotlægges om de rammer floraen skaber simplificeres.

178


Collage nedslag 2

179


Analyse af rumligt forløb // denne analyse beskriver den rumlige overgang fra den tætte, lukkede skov til den åbne hede. Det ses hvordan heden åbenbarer sig, når individet udtræder af skovens forløb.

180


Analyse af rumligt forløb ved nedslag 2

181


Analyse af åben/lukket // denne analyse viser hvor i den tætte skov, åbne områder optræder. Langs stien præsenteres individet for to små lysninger, inden skoven delvist opåbnes i takt med heden intræder. Ved siden af stien er en større lysning tilstede, men denne opleves ikke umiddelbart af den vandrende, da udsynet til den blokeres af beplantning, så snart individet ikke befinder sig umiddelbart foran lysningen.

182


Analyse af ĂĽbne zoner ved nedslag 2

183


Diskusion af udførte forsøg // med udgangspunkt i de dragende overgange der er tilstede ved Skt. Lukas Kirke og Fallingwater ønskes overgangen mellem skov og hede iscenesat. I Skt. Lukas Kirke opstår det dragende element i at alteret kan ses fjernt og ophævet ved ankomsten til kirkeskibet, hvorved det tydeligt fremstår som et mål for at bevæge sig gennem kirke rummet for kirkegængeren. I Fallingwater er det den lyse udsigt, der virker dragende for individet, når denne opholder til i den tætte kerne. disse rumlige virkemidler ønskes etableret ved dette nedslag, hvorved en øget dragning af heden vil præsentere sig for den vandrende. Ved forsøg a etableres en mur, som blokerer for udsynet mod heden, for derigennem at forstærke den dragende effekt den snoede sti allerede besider. Dette forsøg er dog for voldsomt, til det skrøbelige område, da væggen fremstår meget massiv. Dette forsøger forsøg b at ændre, ved at plante ny beplantning istedet for en mur, hvorved blokeringen af udsynet mod heden stadig opnås, men nu i en mere naturlig form. Ved forsøg c etableres en perforeret mur, for at afprøve hvad en mindre dominerende arkitektur ville bringe til den rumlige situation. Det fjerde forsøg, forsøg d, indskræmer stien for derved at etablere en styret bevægelse for individet i dens percipering af landskabet. Fælles for disse fire forsøg, er at de afskræmer udsynet mod heden. Men efter udførelsen af forsøgene, står det klart at netop udsynet er et naturligt dragende element for individet. Derfor arbejder det endelige forslag ikke med en blokering af udsynet, men nærmere en iscenesættelse af både udsynet, men også den rumlige situation den snoede sti bidrager til.

184


Forsøg a

Forsøg b

Forsøg c

Forsøg d 185


Diskusion af endeligt forslag // det endelige forsalg består af en mur, der ortogonalt med blikket mod heden, iscenesætter den visuelle overgang fra skoven til den åbne hede. denne iscenesættelse opstår ved at væggen naturligt leder den vandrendes blik, hvor det til sidst lander på det åbne område uden for den tætte skov. For ikke at dominere den eksisterende natur, skråner muren ned mod landskabet, så den derved langsomt udviskes for til sidst helt at forsvinde.

186


Iscenesat udsyn mod heden

187


ankomst til indgreb // ved ankomsten til indgrebet, træder muren glidende ud af landskabet, indtil den når sin fulde højde tættest på heden. Denne visuelle opstigning er også et element der naturligt vil lede individets blik, hvorved en retning dikteres for den perciperende.

188


VĂŚggens fremtoning ved ankomst

189


Plan - 1:1000

190


Snit - 1:200

Opstalt - 1:200

191


192


Konklusion // ved at etablere dette murstykke, opnåes en øget iscenesættelse af såvel den rumlige oplevelse, som den visuelle kontakt til heden. Først etableres den visuelle kontakt, hvorefter den rumligeoplevelse indtræder, da væggen delvist blokerer udsynet til stiens forløb. Udfordringen ved dette nedslag har været at naturen i forvejen står rigtig stærkt, både rumligt og visuelt. Derfor er det en balancegang at etablere en arkitektur, der ikke sletter eller overtager hvad allerede er tilstede. Resultatet af indgrebet rammer denne balance ved at forstærke de allerede tilstedeværende overgange her i overgangen mellem skov og hede.

193


011. nedslag 3 skel mellem åbent & lukket Nedslag 3 - skellet mellem åbent og lukket // ved det tredje nedslg bevæger den vandrende sig på kanten. I dette tilfælde er det kanten mellem den lukkede skov og det åbne hedelandskab. Det at bevæge sig på kanten mellem to forskellige rumlige situationer giver en stærk kropslig følelse, hvilket også er tilfældet her. Dog kunne denne landskablige fortælling stå stærkere på dette sted. Det er kun på glimtvis at skoven er tæt nok på stien eller tæt nok i densitet til at man som vandrende opnår den fulde effekt af at bevæge sig på kanten. Derfor ønskes det er forstærke skovens fortætning langs strækningen helt eller delvist, hvorved fortællingen om at bevæge sig på kanten kommer til sin ret.

194


På græsen mellem den lukkede volume og den åbne flade 195


Collage // denne collage viser det den fysiske påvirkning ved at bevæge sig på grænsen mellem to forskellige rumlige situationer, her den lukkede skov og den åbne hede. Det er en den stærke kontrast mellem disse på den fysiske på virkning opstår. Til den ene side opleves en lukket og tætsluttende kropslig følelse, hvor en åben og ikke omslutende opleves mod heden. Diagrammet over billedet viser disse to elementer og deres relation til stien hvorfra interaktionen finder sted. Ligeledes ses de to menneskeskabte skel, i form af tråd hegn også i diagrammet.

196


Collage nedslag 3

197


Analyse af åben/lukket // denne analyser viser hvordan det åbne hedestykke, ligger indeklemt mellem to skov områder som danner en naturlig afgrænsning af heden. Det ses yderligere hvordan stien ligger sig lige på skellet mellem disse to rumligheder og derved danner en grænse mellem skoven og heden.

198


Analyse af ĂĽbne og lukkede zoner

199


Analyse af det opbrudte skel // denne analyse zoomer ind på skellet mellem skov og hede, og på hvordan stien agerer grænse mellem disse. På trods af at stien ved første øjekast syner som et markant skel, fremgår det alligevel at åbne områder også er tilstedeværende på skovsiden af stien. Det er netop disse små åbne områder der ønskes udvisket ved hjælp af arkitektoniske virkemidler, så skellet mellem den lukkede skov og den åbne hede fremstår markant.

200


Analyse af det opbrudte skel

201


diskusion af udførte forsøg // to af de analyserede case studies indeholder elementer der er relevante for dette indgreb. ved Skt. Lukas Kirke argerer våben huset et kraftigt skel mellem det åbne byrum og det tætte kirkerum. Dette skel opstår både fysik, i form af bevægelsen gennem våbenhuset, men særligt som en rumlig oplevelse, da våbenhuset opleves som et meget tæt og tungt rum af individet. Modsat situation er tilstede i Farnsworth House, hvor bygningens glasfacader fremstår som et “anti”-skel til konteksten. Der er skellet forsøgt nedbrugt, ved brugen af dette transperante materiale. Det peger på at indgrebet skal rumme et tungt og tæt materiale for at opnå en rumlig oplevelse af at befinde sig på grænsen. Ved forsøg a etableres en skærmene væg ved de åbne zoner langs skovsiden af stien. Denne væg blokerer for individets udsyn til skoven og bidrager til en forstærkning af det rumlige skel mellem skoven og heden. Kontrasten mellem naturen og indgrebets væg er dog stor, hvor skoven sporadisk tillader den perciperende at skue nogle få meter ind imellem træerne, skræmmer væggene fuldkomment for alt udsyn. Forsøg b bygger videre på idéen om et skærmende element, men den tunge væg erstattes her med ny beplantning, for at opnå en større samhørighed med den eksisterende natur. Dette modvirker tillukningen af skoven, men mangler samtidig arkitektonisk karakter, hvorved individets interesse ikke vækkes og denne risikerer at forbigå den rumlige oplevelse ved nedslaget. I forsøg c og d er der derfor arbejdet videre med idéen om tilføjelsen af et element. I forsøg c ses der bort fra de områder hvor den eksisterende skov allerede har afskærmende egenskaber, og der etableres en lav barriere mellem sti og skov langs hele nedslagets udstrækning. Dette indgreb har dog som konsekvens at kontakten mellem den vandrende og skoven udviskes i en sådan grad at den ophører, her bliver naturen isoleret fra stien og heden. På baggrund af erfaringerne fra de tre foregående forsøg, udføres det fjerde, hvor der etableres en perforeret mur ved de åbne zoner langs skoven. Dette forstærker individets følelse af at bevæge sig på grænsen mellem det åbne og det lukkede. Samtidig bibeholdes skovens luftighed i det arkitektoniske indgreb, hvorved skoven hverken fremstår helt eller delvist afskåret fra individet. Det resterende materiale til tredje nedslag tager udgangspunkt i de perforerede vægge i forsøg d, da dette forsøg opnår den ønskede iscenesættelse af grænsen mellem den lukkede skov og den åbne hede, men samtidig ikke dominerer den nuværende natur langs stien.

202


Forsøg a

Forsøg b

Forsøg c

Forsøg d 203


Udsyn langs stien, før indgreb // på modstående side ses det nuværende udsyn, som præsenteres for den vandrende. Her ses det hvordan opåbningen i skoven bidrager til en brudt rumlig grænse mellem skov og hede. Det er denne grænse der ønskes forstærket gennem et arkitektonisk indgreb.

204


Udsyn langs stien før indgreb

205


analyse af skellet efter indgrebet // Her ses indgrebets indtræden i landskabet, hvor væggens perforering forsætter træernes rytme hvorved de glimtvise blik ind i skoven bibeholdes. Samtidig virker væggen også som et tydeligt vertikalt skel mod skoven, gennem forstrækningen af denne rumlighed øges individets oplevelse af at bevæge sig på grænsen mellem to kontrastfyldte rumlige situationer.

206


Udsyn langs stien efter indgreb

207


Plan - 1:500

208


Snit - 1:200

Opstalt - 1:500

209


210


Konklusion // ved etableringen af tre perforerede vægsektioner tydeliggøres den rumlige oplevelse for individet, når denne bevæger sig langs stien på grænsen mellem skov og hede. Den kropslige følelse af dette skel er nedslagets primære oplevelse og vil uden de indsatte elementer fremstå svagere og til tider helt udvisket. Udfordringen ved dette nedslagspunkt, er at indsatte arkitektoniske elementer let opnår en grad af dominans over den eksisterende natur, hvilket ikke har været hensigten med indgrebene. Gennem perforeringen mindskes indgrebets dominans i den sarte natur, og indtræder som en forlængelse af det eksisterende skel skoven udgør.

211


012. nedslag 4 - perforeret overgang nedslag 4 - perforeret overgang // ved det fjerde nedslag bevæger den vandende sig tæt på kanten af skoven, det er blot en enkelt række træer der adskiller ham fra den fulde udsigt over ådalen. Glimtvis opnår han en udsigt mod den anden side, men et skridt senere er udsigten forsvundet. Denne perforede visuelle overgang ønskes iscenesæt gennem punktvise opåbninger af vegetationen der afskærer den vandrende fra udsigen.

212


Perforeret udsyn over ĂĽdalen fra stien 213


collage // langs den ellers åbne bevægelse på kanten af nåleskoven med udsigt over morænelandskabet opstår en kort perforeret overgang da en række løvtræer delvist blokerer udsynet til landskabet langs 30 meter af stien. Dette skaber en dragende overgang hvor den perciperendes blik drages mod det skjulte landskab på den anden side at smeltevandsdalen. I diagrammet er træenes stammer diagramatiseret for at tydeliggøre den rytme hvorved den perforerede overgang opstår.

214


Collage nedslag 4

215


Analyse af den perforerede overgang // analysen viser hvordan den vandrende sporadisk præsenteres for udsyn over ådalen mod modsatte sides skov og hedeområder. Disse udsyn har dog en glimtvis karakter, da de hurtigt forsvinder igen eller kun fremtræder delvist, da udsigten beskues gennem træernes grene. Det er netop udsynenes karakter dette indgreb skal bidrage til at forstærke, hvorved udsigten kan gå fra en glimtvis til en mere fokuseret karakter.

216


Analyse af den nuvĂŚrende perforerede overgang

217


Analyse af fremtidigt perforeret udsyn // denne analyse viser hvilken effekt de etablerede udsyn ønskes at have for den vandrende. Hvor man før kun så et glimt at den udsigt landskabet har at byde på, er formålet med indgrebet at skabe uforstyrrede udsyn over ådalen. Disse udsyn skal stadig bevare overgangens perforerede karakter, da interaktionen ellers ville fjerne noget at naturens kvaliteter på netop dette sted.

218


Analyse af fremtidigt perforeret udsyn

219


Diskusion af udførte forsøg // for dette nedslag ses elementer fra Holocaust Mah-

nmal relevante for de videre studier. Særligt er det de rette, fokuserede visuelle forbindelser til den urbane kontekst der kan overføres til dette nedslags problemstilling. Udover disse udsyn ønskes det også afsøgt i hvilken grad brugen af tunge materialer er nødvendig for etableringen af et fokuseret blik for individet, eller om denne effekt kan opnås på anden vis. Diagram a viser den nuværende perforerede visuelle overgang hvor åen og den modsatte bred skimtes gennem træerne. I forsøg a fjernes den nuværende bevoksning, for derigennem at skabe et frit udsyn over ådalen. Ved at etablere en fri passage mellem træerne mister den tilstedeværende overgang dog noget af sin identitet, da det perforerede element udtræder. For at bevare denne perforering er der i forsøg b etableret to mure, som indskærmer den integrerendes blik over ådalen. Dette indgreb medfører et fokuseret udsyn, og bibeholder det perforerede element, da der ikke blot fjernes fra landskabet men også indsættes elementer, hvorved der ikke efterlades et tomrum. I forsøg c afsøges effekten af et stærkere fokuseret udsyn, ved at afgrænse de arkitektoniske elementers vertikalitet. Konsekvensen af dette, er et tungt element der bryder med lokationens taktilitet. Det videre bearbejdning tager udgangspunkt i forsøg b, da dette forsøg forstærker den eksisterende perforerede overgang og samtidig bevarer skovens identitet. 220


Diagram a

Forsøg a

Forsøg b

Forsøg c 221


Nyt udsyn, nord // ved det nordlige indgreb præsenteres der et udsyn over ådalen mod hedeområdet på modsatte side. Dette udsyn står i stor kontrast til den landskablige situation individet fysisk befinder sig i, omgivet af skov. Denne landskablige kontrast er virkende til en nysgerrighed og en dragen mod landskabet der ligger andets steds langs naturstien.

222


Nyt udsyn over ĂĽdalen, nordligt indgreb

223


Nyt udsyn, syd // ved det sydlige indgreb præsenteres et udsyn mod løvskoven på sitets østlige side. Denne udsigt fokuserer på skoven, hvor den nordlige udsigt fokurerer på heden. Derved præsenteret de to hovedelemter på sitet med dette indgreb, hvorved områdets fortælling tydeliggøres.

224


Nyt udsyn over ĂĽdalen, sydligt indgreb

225


Plantegning - 1:500 226


Snittegning - 1:200 227


228


Konklusion // gennem de fire indsatte vægsektioner opnås en mere markant visuel kontakt over ådalen, som ikke brydes af træernes grene eller blot er tilstede et øjeblik. Gennem den tydelige markering at udsynet, skabes et rum til små ophold for individet hvor udsigten kan nydes og nysgerrigheden for at afsøge modsatte side at sitet vækkes. Denne iscenesættelse ville ikke opstå hvis den nuværende overgang bestod i sin form, eller indgrebet bestod i at skabe en udsynsbælte gennem træerne, kun ved hjælp af arkitekturen bliver denne overgang fremhævet på behørig vis for det vandrende individ.

229


230


013. diskusion : natur-arkitektur // arkitektur-natur Diskussion // kan man som arkitekt berige naturen med udgangspunkt i arkitekturen? Det korte svar er ja, det kan man, dog med nuancer. Hvor naturen kan indgå som en direkte del af arkitekturen, er det ikke muligt at overføre en given arkitektonisk rumlighed direkte til et landskab. Dette ville skabe en kontrastfyldt rumlig situation, hvor arkitekturen vil blive fremmegjort i landskabet. Grunden hertil er at arkitekturen er designet med et andet landskab for øje, hvorefter bygningsvolumen er tilpasset. Dog er det i høj grad muligt at overføre arkitekturens bagvedliggende koncept, tanker eller rumlige kvaliteter til naturen. Et eksempel herpå er overgangen, en arkitektonisk overgang der agerer iscenesætter, f.eks. gennem et fokuseret blik eller en fortætning i bygningskroppen. Disse arkitektoniske principper kan overføres til landskabet og fungere som iscenesætter i den nye kontekst. Dette er de fire bearbejdede nedslag eksempler på. Her overføres de arkitektoniske kvaliteter fra forskellige bygningsværker til en landskabelig kontekst, hvorigennem en berigelse af individets percipering af naturens overgange opnås. Denne øgede iscenesættelse af sitets skel og overgange var ikke mulig uden tilføjelse af nye elementer, som udspringer af arkitektoniske principper. De udførte studier vidner om, at hvis arkitekturen oversættes direkte til naturen, vil disse elementer opnå et dominerende og stærkt kontrastfyldt forhold til den nye landskablige kontekst. Dette kommer i opgaven til udtryk, ved at de arkitektoniske greb ved de fire nedslag, slutteligt er endt med en nænsom version af de rumlige kvaliteter og former fra de relevante case studies. Det er altså nærmere arkitekturens begreber og virkemidler der med succes kan overføres til naturen, en direkte overførsel af arkitekturen i 1:1 giver ikke mening, da bygningens rumlige situation vil variere med landskabets. Derfor ville en umiddelbar placering af en arkitektonisk udformning i naturen, miste sine egenskaber og derved sin identitet, hvorved naturen ikke ville være blevet beriget med en forbedret rumlighed.

231


014. litteraturliste Boettger, T. 2014, Threshold Spaces, Birkhäuser Verlag GmbH Simmel, G. 1985, Brüke und Tur, Lotus International, Editoriale Lotus srl Castanheira, C. 2009, Alvaro Siza: The function of beauty, Phaidon Loe, E. 1996, Naiv.Super, J. W. Cappelsens forlag a-s Gympel, J. 1998, Arkitekturens historie, Könemann Verlagsgesellschaft mbH Ballantyne, A. 2012, Key buildings from prehistory to the pressent, Laurence King Publishing Tham & Videgård, 2014, The operative elements of architecture, Arena Levine, N. 1999, Frank Lloyd Wright’s Fallingwater, Princeton Architectural Press McCarter, R. 2011, On and by Frank Lloyd Wright, Phaidon Brandt Poulsen, M. 1999, Århus arkitekturguide, Arkitektskolen Aarhus Rauterberg, H. 2005, Holocaust Memorial Berlin, Lars Müller Publishers Schulze, F. 2012, Mies van der Rohe, The University of Chicago Press Menin, S. 2003, Nature and Space: Aalto and Le Corbusier, Routledge

232


233

IMELLEM - overgangen og dens rumlige potentiale  

Redegørelse for afgangsprojekt ved Arkitektskolen Aarhus

IMELLEM - overgangen og dens rumlige potentiale  

Redegørelse for afgangsprojekt ved Arkitektskolen Aarhus

Advertisement