Page 1

Patientinformation Til dig der er i behandling med Marevan速 (Warfarin)


Udarbejdet af: Thomas Decker Christensen Afdelingslæge, lektor, dr.med., ph.d. Hjerte-Lunge-Karkirurgisk afd. T Aarhus Universitetshospital Brendstrupgårdsvej 8200 Aarhus N

Udgivet af: Nycomed Danmark ApS Langebjerg 1 4000 Roskilde Tlf.: 46771111 Fax: 46754842 www.nycomed.dk

Marianne Maegaard Sygeplejerske, centerleder AK-centret Aarhus Universitetshospital Brendstrupgårdsvej 8200 Aarhus N

Grafisk layout: Mette Rumpelthiin Bligaard Solomet - Graphic solutions Mail: solomet@gmail.com Tlf.: 26110444 www.solomet.dk


Forord Antikoagulationsbehandling (AK-behandling) anbefales til personer med visse former for hjertesygdomme, f.eks. uregelmæssig hjerterytme (atrieflimren) og indopererede mekaniske hjerteklapper, ved dyb årebetændelse og blodprop i lungerne, samt til patienter, der af andre årsager har en øget tendens til at danne blodpropper. Fælles for situationerne er, at blodet har tendens til at størkne (koagulere) i hjertet eller i de større blodkar og danne en blodprop. En blodprop kan blive siddende, hvor den er dannet (trombose), eller løsne sig og følge med blodstrømmen til et andet sted i kroppen, hvor den kan tilstoppe et blodkar (emboli). Hvis blodets strømning forhindres af en blodprop, hindres forsyningen til de organer eller arme/ben, som forsynes af det pågældende blodkar. Det er håbet, at denne pjece kan være med til at give patienter et indblik i AK-behandlingen.

patientinformation til dig der er i behandling med marevan® (warfarin)

side

3


Indholdsfortegnelse Indledning . ......................................................................................... 7 Hvad er AK-behandling? . ...................................................................... 8 Hvordan virker Marevan®? ................................................................... 8 Hvordan kontrolleres Marevans virkning? . ........................................... 9 Hvordan måles INR? . ........................................................................... 11 Hvordan vedligeholdes AK-behandlingen? .......................................... 11 Hvornår er der behov for ekstra kontrol af INR? .................................. 12 Hvordan styres AK-behandlingen? ...................................................... 12 Kan anden medicin påvirke AK-behandlingen? ................................... 13 Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt at tage Marevan®?........................... 13 Hvilke sygdomme kan påvirke AK-behandlingen? ............................. 13 Kan fødevarer og alkohol påvirke min AK-behandlingen? . ................. 14 Kan stress påvirke min behandling? ................................................... 15 Kan jeg dyrke motion? ....................................................................... 16 Er der særlige forholdsregler, hvis jeg skal rejse til udlandet? ........... 16 Påvirker rygning AK-behandlingen? .................................................... 17 Påvirker sex AK-behandlingen? .......................................................... 17 Hvilke symptomer er der ved overdosering (for høj INRværdi)? .......... 17 Hvilke symptomer er der ved underdosering (for lav INR-Værdi)? ...... 18 Er der særlige forholdsregler ved tandlægebesøg og operationer? .... 19 Er der særlige forholdsregler ved graviditet?....................................... 19 Recepttilskud ...................................................................................... 19 Hvad er et behandlingskort? ............................................................... 20 Hvad er et doseringsskema? ............................................................... 20 Hvor kan jeg læse mere? ..................................................................... 20 Egne noter og spørgsmål .................................................................... 21

patientinformation til dig der er i behandling med marevan® (warfarin)

side

5


Indledning Blodets evne til at størkne (koagulere) er normalt en meget fint afpasset proces, der starter, når der sker en skade på karvæggen. Denne proces skal forhindre, at blodet strømmer ud af karret, og at hullet i karvæggen lukker. Blodets evne til at størkne er et indviklet samspil mellem blodplader og en lang række stoffer i blodet. En del af stofferne dannes i leveren og afhænger af flere faktorer – bl.a. leverens funktion og kroppens indhold af K-vitamin. Nogle mennesker har en øget tendens til at deres blod koagulere og danne blodpropper, og disse personer tilrådes antikoagulationsbehandling (AK-behandling). Antikoagulationsmedicinen (AK-medicinen) påvirker den tid, som blodet er om at koagulere. Når blodets evne til at koagulere hæmmes, bliver risikoen for blodpropper mindre. Samtidig øger man dog risikoen for blødninger. Behandlingens mål er derfor at opnå en balance mellem at undgå såvel blodpropper som blødning.

patientinformation til dig der er i behandling med marevan® (warfarin)

side

7


Hvad er AK-behandling? I Danmark regner man med, at et sted mellem 80.000 og 100.000 mennesker er i AK-behandling, da de har sygdomme, der indebærer en øget risiko for at danne blodpropper. Tallet har år efter år været stadigt stigende. Med jævne mellemrum skal der tages kontrolblodprøver og måske justeres i dosis. Dette gøres for at opnå den ønskede balance mellem mindst mulig risiko for blodpropper eller blødning. AK-behandlingen er forskellig fra person til person – både hvad angår varighed og den daglige dosis. For nogle skal behandlingen vare resten af livet – for andre blot nogle få måneder. I begyndelsen af behandlingen er det nødvendigt med hyppige blodprøvekontroller af blodets evne til at koagulere, så man kan finde frem til den rette medicindosis. Senere kan behandlingen kontrolleres med længere intervaller – eventuelt op til flere ugers mellemrum. Regelmæssighed er en vigtig faktor i AK-behandlingen. – Det er god rutine at tage tabletterne på samme tidspunkt hver dag. Man kan med fordel anvende en doseringsæske eller afkrydsning på en kalender for at undgå forglemmelser. Skulle du komme i tvivl om doseringen, bør du kontakte den læge/ center, der er ansvarlig for behandlingen

Hvordan virker Marevan®? Det virksomme stof i Marevan® er warfarin. Marevan virker ved at nedsætte blodets evne til at størkne. Marevan® indtages som tabletter og optages i blodet via tarmen. Marevan® hæmmer K-vitaminets

side

8

patientinformation til dig der er i behandling med marevan® (warfarin)


stimulerende virkning på produktionen af koagulationsaktive stoffer. Dosis kan opgives i antal milligram. eller som antal tabletter pr. dag. Marevan® virker først maksimalt efter 2-4 dage. Grunden hertil er, at de koagulationsaktive stoffer, der er produceret i kroppen, stadig er aktive. Først når disse stoffer er nedbrudt, træder den antikoagulerende effekt i kraft. Medicinen kan virke forskelligt fra person til person, ligesom der kan være forskel på, hvordan medicinen virker på forskellige tidspunkter. Det er nødvendigt at foretage regelmæssige blodprøvekontroller under Marvan-behandlingen for – til stadighed – at sikre den korrekte medicin. Komplikationerne kan i visse tilfælde være farlige. Ved overdosering er der risiko for øget tendens til blødning. Ved underdosering er der risiko for blodpropdannelse.

Hvordan kontrolleres Marevans virkning? Det er vigtigt, at sikre den bedst mulige blodfortynding, for at undgå blodpropper eller blødning. Derfor er det nødvendigt at kontrollere behandlingen, og justere medicinen med jævne mellemrum. Man kan måle virkningen af de koagualtionsaktive stoffer, som produceres i leveren. Indholdet skal sænkes til et passsende niveau for at skabe den rette balance mellem nedsat evne til at størkne og mindst mulighed risko for blødning. Blodets koagulationsevne angives i en standardiseret enhed: International Normalized Ratio, som forkortes INR. INR-værdien er grundlaget for at vurdere graden af antikoagulation og således grundlag for at kunne dosere medicinen.

patientinformation til dig der er i behandling med marevan® (warfarin)

side

9


En person, der ikke er i Marevan-behandling har en INR-værdi omkring 1,0. Dette værdiområde er for lavt for en person i Marevan-behandling. Risikoen for at få en blodprop vil derfor være øget. En INR-værdi på 2,0 angiver som tommelfingerregel, at blodet er ca. dobbelt så lang tid om at størkne som normalt og en INR-værdi på 3,0 svarer til ca. 3 x normal størkningstid. Jo højere INR, desto bedre er man beskyttet mod blodpropper, men samtidig stiger risikoen for blødning. Patienter i Marevan-behandling tilstræbes som oftest at ligge med INR i området: 2,0 – 3,0 eller 2,5 – 3,5, men der kan være tilfælde, hvor en lavere eller højere værdi anbefales.

FIGUR 1: RISIKO FOR BLODPROP OG BLØDNING

I ovenstående figur ses det, at hældningen er mere stejl for komplikationer (tromboembolier) ved lav INR sammenlignet med hyppighed af komplikationer ved høj INR (blødning). Heraf følger at risikoen for komplikationer er større ved underbehandling (INR‹2.0) sammenlignet med overbehandling (INR›3.0). INR 2.0-3.0 er det optimale behandlingsniveau for hovedparten af indikationer, men behandlingen synes at være med lav risiko, så længe INR ikke overstiger 4.5.

side 10

patientinformation til dig der er i behandling med marevan® (warfarin)


Hvordan måles INR? INR måles i en blodprøve. Den jænvnlige kontrol af AK-behandlingen foregår hos din læge eller i ambulatoriet. Nogle patienter patienter kan oplæres til selv at måle deres INR-værdi. Du behøver ikke faste for at få målt din INR-værdi. Hvis blodprøven tages ved et lille prik i fingeren, kan det være en fordel ikke at have kolde fingre.

Hvordan vedligeholdes AK-behandlingen? I begyndelsen af behandlingen er det nødvendigt med hyppige kontrolbesøg hos din læge eller på hospitalet for at få målt din INR-værdi, så man kan kontrollere medicinens virkning. Der vil måske være behov for at korrigere i den ugentlige dosis – en lille justering i opad – eller nedadgående retning. Du har måske tidligere i forbindelse med blodprøvetagning oplevet, at INR-værdien har ændret sig. Det kan hænge sammen med at udsving i INR-værdierne oftest skyldes forbigående ændringer i forbindelse med: » » » » » »

Samtidig indtagelse af anden medicin Temperaturforhøjelse Anden sygdom Ændret kost Alkoholindtagelse Stress

patientinformation til dig der er i behandling med marevan® (warfarin)

side 11


Hvornår er der behov for ekstra kontrol af INR? Ekstra kontrol af INR anbefales i forbindelse med: » » » » » » » » »

Blødningstendens (ex. blå mærker, tanddkødsblødning) Påbegyndelse/ophør af anden medicin Kostændringer – slankekure Nedsat fødeindtagelse i forbindelse med sygdom Flere dage med høj feber Flere dage med diarré Hurtigt vægttab eller vægtøgning Ophold i meget varmt klima (dehydrering) Udlandsrejser (bl.a. ændret kost, turistmave)

Hvordan styres AK-behandlingen? Der er flere forskellige måder at styre AK-behandlingen på. Dette kan gøres på mange måder. Tilbuddet vil selvsagt afhænge af patientens ønsker og behov, muligheder, henvisningsmønstre samt erfaring: » » » » » » »

Praktiserende læge Hospitalsafdeling Shared care (samarbejde mellem egen læge og hospitalsafdeling) Højt specialiseret AK–center Computerdosering (INR indtastes og computer udregner doseringen af Marevan®) Selvtestning (patienten tager selv blodprøven, analyserer den og et sundhedspersonale doserer medicinen) Selvstyring (patienten tager selv blodprøven, analyserer den og doserer selv medicinen)

Ovenstående metoder kan blandes: F.eks. selvtestning kombineret med computerdosering.

side 12

patientinformation til dig der er i behandling med marevan® (warfarin)


Kan anden medicin påvirke AK-behandlingen? Mange slags medicin kan påvirke AK-behandlingen. Hvis du påbegynder eller påhører behandling med anden medicin, er det derfor vigtigt, at det sker i tæt samråd med din læge. Dette gælder både for receptpligit medicin, håndkøbsmedicin, kosttilskud og naturlægemidler. Tabletter med acetylsalisylsyre f.eks. Hjertemagnyl, Kodimagnyl og Treo samt gigtmedicin, der indeholder et stof, der minder om acetylsalisylsyre, øger effekten af AK-medicin. Sådan medicin skal kun indtages efter samråd med læge/sundhedspersonale. Man kan alternativt anvende smertestillende midler med paracetamol, der – i mindre daglige doser – ikke påvirker AK-behandlingen. Det er vigtigt at huske, at ny medicin eller ændringer af dosis af allerede ordineret medicin kan få indflydelse på AK-medicinen. Det bør derfor altid meddeles til den læge, der styrer behandlingen, når sådanne ændringer sker.

Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt at tage Marevan®? Det er vigtigt at tage sin medicin på et fast tidspunkt, så risikoen for forglemmelser mindskes. Hvis man opdager forglemmelsen samme dag, tages medicinen senere samme dag. Hvis der er gået længere tid, springes den glemte dosis over.

Hvilke sygdomme kan påvirke AK-behandlingen? Infektion og feber kan påvirke AK-behandlingen. Kroppen vil reagere anderledes og medicinen kan hobe sig op i kroppen, og INR-værdien kan herefter stige voldsomt. Omvendt kan det også ske at medicinen ikke optages ordentligt fra

patientinformation til dig der er i behandling med marevan® (warfarin)

side 13


tarmen i forbindelse med opkastning og diarré, og INR-værdien kan da blive for lav. Kontakt derfor evt. lægen ved temperatur over 39° mere end én dag, da det kan blive aktuelt at reducere i medicindosis. Ligesom det kan blive aktuelt med en ekstra blodprøvekontrol. NB! En vaccination mod influenza kan påvirke INR-værdien 7-10 dage efter, at den er givet. Andre vaccinationer ligeså.

Kan fødevarer og alkohol påvirke min AKbehandlingen? En god ernæringstilstand er vigtig for helbredet – også når man er i AK-behandling. Tilstedeværelsen af K-vitamin i kroppen er nødvendig for produktionen af visse af de stoffer, som indgår i blodets størkningsproces. Det betyder, at K-vitamin modvirker den effekt, som man ønsker at opnå med AK-behandlingen. Men kroppen har brug for daglig tilførsel af K-vitamin, samtidig med at bakterierne i tarmen producerer K-vitamin. Kosten kan have indflydelse på virkningen af den indtagede AK-medicin og derved påvirke behandlingen. Fødevarer med et højt indhold af Kvitamin kan give udsving i blodets størkningsevne. Der er ingen grund til at undgå fødevarer med K-vitamin, blot man følger nogle enkelte råd: » Man skal endelig ikke undlade at spise de sunde grøntsager. » Du skal lægge vægt på at få grøntsager hver dag, men det anbefales om muligt at indtage nogenlunde lige store mængder. » Nogle grøntsager, med et relativt højt indhold af K-vitamin kan

side 14

patientinformation til dig der er i behandling med marevan® (warfarin)


spises – men med måde. Holder man mængden af disse grøntsager på omkring 100-150 g pr. dag påvirker det sjældent AK-behandlingen. » Vær forsigtig med vitaminpiller, kosttilskud og naturmedicin. Tal med din læge forinden. » Indtagelse af slankemidler, fastekure eller anden form for diæt anbefales drøftet med den læge, der følger Din AK-behandling. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er store variationer i den virkning, som K-vitamin har på den enkelte person. K-vitamin findes i de fleste fødevarer. Størst indhold finder man i de grønne grøntsager. Alkohol i små mængder – f.eks. et glas vin eller to om dagen – påvirker ikke selve AK-behandlingen. Når du drikker alkohol, specielt ved indtagelse af større kvanta, bliver kravene til leveren større og det kan medføre, at leveren producerer færre koagulationsaktive stoffer så blødningstendensen øges. Også på dette område er det vigtigt at bemærke, at der er store variationer fra person til person. Mange ting kan og vil influere, og derfor kan man ikke opstille en diæt, levemåde eller anden forskrift for hvad du må eller ikke må, når du er i AK-behandling.

Kan stress påvirke min behandling? Perioder med travlhed, øget arbejdspres, spekulationer og lignende faktorer, der kan samles under betegnelsen ”stress”, vil med stor sandsynlighed påvirke Din AK-behandling. Erfaringer viser at en flytur ofte påvirker INR-værdien. Det kan bl.a. tilskrives frigivelse af stresshormoner i kroppen under flytur. Det er ikke

patientinformation til dig der er i behandling med marevan® (warfarin)

side 15


sikkert, at du selv oplever situationen som stressende, men det gør kroppen, og derfor ses påvirkningen. Folk reagerer forskelligt på stress. Nogle mennesker reagerer med en stigende INR-værdi til følge, og andre reagerer modsa – nemlig at INR falder.

Kan jeg dyrke motion? Motion skader ikke – tværtimod. Fysisk aktivitet bør opretholdes i normalt omfang, da det er vigtigt for det almene velbefindende og giver en god blodcirkulation. Almindelige sportsgrene som svømning, jogging, løb m.v. indebærer normalt ingen øget risiko. Voldsomme ændringer i motionsvaner kan dog påvirke behandlingen. Da AK-behandlingen øger risiko for blødning, anbefales det at und-gå ”voldsom” aktivitet med risiko for slag og fald (boksning, rugby o.lign.).

Er der særlige forholdsregler, hvis jeg skal rejse til udlandet? Længere udenlandsrejser anbefales planlagt i samråd med den læge eller hospital, der styrer Din AK-behandling. Vær altid sikker på, at du har medicin nok til hele ferien. Medbring altid dit behandlingskort og opbevar dit doseringsskema og medicin i håndbagagen. Hvis du er så uheldig at miste dine Marevan tabletter, så kontakt om muligt din egen læge i Danmark eller evt. en lokal læge.

side 16

patientinformation til dig der er i behandling med marevan® (warfarin)


Det virksommer stof i Marevan er warfarin. Du skal være opmærksom på, at Marevan ikke findes i alle lande, og at tabletstyrken for Marevan kan variere fra land til land. I Danmark findes Marevan tabletter i styrken 2,5 milligram. Spørg altid lægen, hvis du er i tvivl, om tabletstyrken er den rigtige, og bed altid lægen oplyse dig, hvor mange tabletter du skal tage om dagen. Det kan være en god ide at gøre dit forrsikringselskab opmærksom på, at du er i AK-behandling, inden du rejser ud.

Påvirker rygning AK-behandlingen? Rygning påvirker ikke direkte den medicinske AK-behandling. Rygning er dog en medvirkende risikofaktor for åreforkalkning, og derfor er rygning forbundet med en øget risiko for blodpropdannelse. Da du er i AK-behandling netop på grund af risiko for blodpropdannelse, vil tobaksrygning yderligere forøge risikoen for blodpropper.

Påvirker sex AK-behandlingen? Den medicinske behandling påvirker ikke sexuallivet.

Hvilke symptomer er der ved overdosering (for høj INRværdi)? Små blødninger: » Tandkødsblødning ved tandbørstning » Lejlighedsvis næseblødning » Øget tendens til blå mærker » Forlænget blødning efter små rifter og sår Ovennævnte symptomer er ikke ualmindelige og behøver ikke være tegn på overdosering, men vær opmærksom på ændringer. Det kan

patientinformation til dig der er i behandling med marevan® (warfarin)

side 17


være tegn på, at dosis er for stor. Kommer du i tvivl, så kontakt egen læge eller det hospital, der varetager Din behandling. – En blodprøve kan hurtigt afgøre om INR-værdien er i niveau. Større blødninger: » Blod i urin eller afføring » Uventet blødning fra underlivet (kvinder) » Blodige opkastninger » Svær hovedpine evt. med lammelser » Sår, hvor blødningen ikke vil standse/bløder meget

Hvilke symptomer er der ved underdosering (for lav INR-Værdi)? Tager du for lidt medicin, kan den ønskede behandlingseffekt blive for lille, og der er større risiko for blodpropper. Det er vigtigt at vide, at for lav dosis betyder, at der er øget risiko for blodpropdannelse. – Det er dog ikke sikkert, at der sker noget. Symptomerne på blodpropper vil meget ofte være forbigående og ikke give varige mén. Risikoen for blodprop er dog til stede, og følgende symptomer skal tages alvorligt: » » » » »

Pludselige smerter i en arm eller et ben Følelsesløshed, prikken eller stikken i dele af kroppen Synsforstyrrelser eller mistet syn på et øje Utydelig tale eller besvær med at tale Kortåndethed og/eller brystsmerter

Ovenstående skal foranledige kontakt til læge/hospital med henblik på afklaring af, om der kan være opstået en blodprop.

side 18

patientinformation til dig der er i behandling med marevan® (warfarin)


Er der særlige forholdsregler ved tandlægebesøg og operationer? Almindelige tandlægebesøg kræver sædvanligvis ingen forholdsregler mht. AK-behandling, men det er vigtigt, at tandlægen er orienteret om, at du er i AK-behandling. Hvis du skal operereres skal du, når du, aftaler tid hos lægen eller hospitalet oplyse at du er i behandling med Marevan, så lægen kan tage højde for det samt råde og vejlede dig. Ved behandling hos f.eks. fysioterapeut og kiropraktor, skal du sikre dig, at behandleren er orienteret om, at du er i AK-behandling.

Er der særlige forholdsregler ved graviditet? Kvinder i den fødedygtige alder, der sættes i korterevarende AK-behandling, bør sikre sig mod graviditet. AK-medicinen kan forårsage blødninger og misdannelser hos fosteret. Er du i længerevarende/livslang AK-behandling og planlægger at blive gravid, skal egen læge/hospital, der varetager AK-behandlingen kontaktes. Den medicinske behandling skal ændres, så risikoen for fosterskader minimeres, og du skal indgå i et andet kontrolforløb. Ammende kvinder kan være i AK-behandling med Marevan® uden risiko for barnet.

Recepttilskud Medicin til AK-behandling kan kun udleveres på recept. Sygesikringen yder tilskud efter gældende regler.

patientinformation til dig der er i behandling med marevan® (warfarin)

side 19


Hvad er et behandlingskort? Et behandlingskort er et lille informationskort, der fortæller, at du er i behandling med et lægemiddel, der nedsætter blodets evne til at størkne, og at du derfor kan have en øget blødningstendens. Sådan ser kortet ud » Du kan få udleveret et behandlingskort hos din læge eller på hospitalet. Hav altid behandlingskortet på dig! Nycomed Danmark ApS Langebjerg 1 • 4000 Roskilde Tlf.: 46 77 11 11 • Fax: 46 75 48 42 www.nycomed.dk

I tilfælde af ulykke In case of an accident Im Falle eines Unfalls In cas d’accident In caso de accidente

Hvad er et doseringsskema? Et doseringsskema er et skema, der viser, hvor mange Marevantabletter du skal tage om dagen, din INR-værdi og hvornår du skal til kontrol næste gang. Du kan få et doseringsskema, der hvor du går til kontrol. Sådan ser skemaet ud » Du kan få et doseringsskema, der hvor du går til kontrol.

Hvor kan jeg læse mere? Har du behov for mere information om AK-behandlingen og medicinens virkninger, kan du på internettet finde yderligere oplsyninger. Se liste med nyttige links til diverse hjemmesider på side 23.

side 20

patientinformation til dig der er i behandling med marevan® (warfarin)


Egne noter og spørgsmül:

patientinformation til dig der er i behandling med marevanÂŽ (warfarin)

side 21


Egne noter og spørgsmül:

side 22

patientinformation til dig der er i behandling med marevanÂŽ (warfarin)


Nyttige links: www.ak-center.skejby.dk (AK-centret, Aarhus Universitetshospital’s hjemmeside) www.medicin.dk (lægemiddelkataloget) www.medicinkombination.dk (lægemiddelstyrelsens webside om medicins indvirken på hinanden) www.dsth.dk (om behandling af trombose og hæmostase-sygdomme) www.akpatient.dk (webside for patienter i AK-behandling) Kontakt: Tlf: 7020 8603 www.netdoktor.dk www.sundhed.dk


Nycomed Danmark ApS Langebjerg 1 • 4000 Roskilde Tlf.: 46 77 11 11 • Fax: 46 75 48 42 www.nycomed.dk

Patientinformation - Til dig der er i behandling med Marevan® (Warfarin)  

Patientinformation - Til dig der er i behandling med Marevan® (Warfarin)

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you