DSTHForum nr. 4 2014

Page 20

-

»

NYT FRA Den Europæiske Kardiologikongres | DSTHFORUM 4 | 2014

to antikoagulerende behandlingsregimer, som er mest effektiv og sikker, men X-VeRT er det største randomiserede studie på området til dato, og der forventes en registrering af rivaroxaban til DC konvertering på linie med registreringen af to andre non-vitamin K orale antikoagulantia (NOAKs) dabigatran og apixaban. I ATLANTIC blev der undersøgt i et randomiseret, dobbelt-blindet studie, om præhospital administration af ticagrelor til patienter med ST-segment akut myokardieinfarkt (STEMI) i forhold administration ved ankomsten til hospitalet kunne forbedre chancen for at få åbnet det infarkt-relaterede kar vurderet ud fra EKG samt i forbindelse med kateterisationen. Desuden blev også vurderet (sekundære endepunkter) påvirkningen på større kardiovaskulære tilfælde samt blødningsrisiko. Studiet er relevant, idet der ikke foreligger nyere randomiserede studier, der vurderer om forbehandling inden perkutan koronar intervention (PCI) giver en gavnlig effekt og er sikker. Studiet randomiserede 1862 patienter med mindre end 6 timers symptomvarighed og der kunne ikke påvises nogen forskel i chancen for reperfusion, men heller ikke nogen forskel i blødningsrisiko. Der var færre patienter, som fik stent trombose ved præhospital ticagrelor administration, men der var ikke signifikant forskel i risikoen for større kardiovaskulære tilfælde. Således støtter studiet ikke præhospital anvendelse af trombocythæmmere af denne type (ADPreceptor blokkere, som også omfatter clopidogrel og prasugrel) og det bør overvejes at undlade behandlingen før patienten ankommer til behadlingsstedet. Vigtig

er det, at forskellen mellem administration af ticagrelor i de to behandlingsarme kun var 31 minutter og det er således uafklaret om en mindre effektiv præhospital håndtering af STEMI patienter (blandt andet længere transporttid) ville have givet et andet resultat. Ved ESC mødet i Barcelona blev præsenteret og samtidig publiceret to vigtige behandlingsvejledninger. Den ene omhandlede behandlingen af akut lungeemboli (LE) (Konstantinides S et al. 2014 guidelines on the diagnosis and management of pulmonary embolism. Eur Heart J 2014, doi:10.1093/eurheartj/ehu283) og vigtige nyheder er blandt andet anbefalinger med hensyn til anvendelsen af NOAKs ved LE og en opdatering af anvendelsen af trombolyse hos stabile patienter med høj-risiko LE. Studiet vil blive omtalt i senere nummer af DSTHForum. Desuden blev præsenteret et konsensus dokument, der giver anbefalinger vedrørende anvendelsen af NOAKs hos patienter med både atrieflimren og akut koronart syndrom (AKS) samt stabile patienter med behov for PCI eller transkutan hjerteklap intervention (Lip GY et al. Management of antithrombotic therapy in atrial fibrillation patients presenting with acute coronary syndromes and/or undergoing percutaneous coronary or valve interventions: A joint consencus document. Eur Heart J 2014 Aug 31.pii:ehu374). Dokumentet giver blandt andet anbefalinger for kombination af NOAKs og én eller flere trombocythæmmere hos disse patienter samt behandlingsvarighed. Også dette studie vil senere blive nærmere omtalt i DSTHForum.

» Vigtig er det, at forskellen mellem administration af ticagrelor i de to behandlingsarme kun var 31 minutter og det er således uafklaret om en mindre effektiv præhospital håndtering af STEMI patienter (blandt andet længere transporttid) ville have givet et andet resultat. ...

20


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.