Page 60

Helse articulos.qxp_Layout 1 22/06/17 16:21 Page 60

HELSE

HJEMMEDANSKERNES FLOTTE HUD KONTRASTERER MED SPANIENSDA N En af solkampagnens medarbejdere fandt tre tilfælde af hudkræft den første dag

D

en 12. juni debutterede Sara Simonsen som medarbejder i solkampagnen målrettet mod kystens skandinaver, og den danske læges første dag på Montebello i Benalmádena Pueblo endte med to klare konklusioner. Først undersøgte hun en gruppe patienter fra Danmark, der var kommet til genoptræning på Region Hovedstadens sydspanske institution. ”De havde en utroligt flot hud med meget færre solskader end spani ere i samme alder. Selvfølgelig får man mindre sol i Danmark, men jeg havde alligevel ikke ventet så stor forskel,” siger Sara, der er mest fortrolig med spanske patienter. Til daglig arbejder hun på Hospital Carlos Haya i Málaga, hvor hun er under videreuddannelse til hudlæge. Men herefter var der sat en ekstra time af til at undersøge fastboende danskere på Costa del Sol, og billedet skiftede brat: ”Jeg undersøgte seks personer og fandt tre tilfælde af pladecellekræft og basalcellekræft, fordelt på to af disse personer. De andre i gruppen havde solskader med rødhvide pletter i an-

Tre typer hudkræft Basalcellekræft er den hyppigste form for hudkræft. Den opstår oftest hos personer over 50 som en lyserød eller brun knude med tendens til sårdannelse og blødning, specielt i ansigtet. Pladecellekræft er den næsthyppigste hudkræfttype. Den plejer at opstå de steder på huden, der er mest udsatte for sol (ansigt, arme og håndrygge) og typisk hos personer over 70. Den vokser hurtigere og kan sprede sig til de nærmeste lymfekirtler. Modermærkekræft (melanom) er den mindst hyppige type, men langt den farligste, idet den er årsag til mere end 80 % af alle dødsfald som følge af hudkræft. Hos mænd plejer den at opstå på overkroppen og hos kvinder på benene. Den ligner et modermærke med forandringer i farve, størrelse og form. Hvis den ikke opdages i tide, kan den sprede sig til lymfekirtler, blodkar og resten af kroppen. 60

juli 2017 solkysten.eu

Sara Simonsen og Alexandra Perea Polak (stående) tog imod patienterne på Montebello den 12. juni.

sigt og på bryst,” forklarer Sara. Selv om det statistiske materiale er beskedent, er det nemt at se hvorfor lyshudede danskere skal passe på, når de flytter sydpå til den kroniske soleksponering.

En lillebror i kræftverdenen De to berørte havde ingen mistanke om, at pletterne på henholdsvis ben og mave var kræft. De blev henvist til behandling på sygehuset med nogle beroligende ord. Pladecellekræft og basalcellekræft vokser langsomt. Det er de to mest almindelige typer hudkræft, og de mindst farlige. ”Operationen er nem at foretage, og patienten vender hjem den samme dag, hvorefter det er vigtigt at undgå solen et stykke tid. Indgrebet efterlader et ar, og jo tidligere diagnosen stilles, jo mindre bliver arret. Hos nogle er det blot en lille hvid linje, mens andre er uheldige og får ar som vokser udad. Med tiden bliver det dog tit rigtigt fint, og hos mange ældre kan det næsten ikke ses,” siger Sara. Måske er det så nemt, at man fristes til at

To chancer tilbage Kystens fastboende danskere har stadig to chancer for et gratis ”serviceeftersyn” på Montebello, forudsat at der er pladser tilbage. Mandag den 3. og mandag den 10. juli kan man melde sig til et hudkræft-tjek, der foregår i tidsrummet 18.30 til 19.30. Det sker ved at sende en email til montebello@montebello.es. Er der ikke plads, bliver der sendt svar retur. Kommer der flere åbent-hus arrangementer på kysten, vil læserne blive orienteret om dem på Solkystens hjemmeside (www.solkysten.eu) og på Facebook. Montebellos adresse er: Clínica Montebello Avenida Juan Luis Peralta 30 Benalmádena Pueblo. Telefon: 952 56 90 30.