Page 1

MARTS · NR. 2 · 2017

NÆRKAMP MED LIVGARDEN

+

ET KIG PÅ TONEN OG MANDSKABSBEHANDLING I VÆRNEPLIGTEN + INTERVIEW: TOKE YDEDE FØRSTEHJÆLP I TJENESTEN SOM VÆRNEPLIGTIG + WARZONE: OPERATION BØLLEBANK


KOLOFON

> LEDER

Kære læsere

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Flemming Høyer Josephine Budde Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 2.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødven­ digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Striben

2 SOLDATEN NR. 2 • 2017

I februar har vi på SOLDATENs redaktion været rundt for at besøge alle de nye menige ude på tjenestestederne. Vi har fulgt delinger fra Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet i deres hverdag på basisuddannelserne, og vi har fulgt det arbejde, som Værnepligtsrådet gør for at skabe en bedre værnepligt for de menige. Det har givet os en masse spændende stof at skrive om, og i denne udgave af SOLDATEN tager vi blandt andet et kig på den debat, der har kørt omkring den måde, som de værnepligtige i Forsvaret bliver behandlet på. Der er uden tvivl mange fordomme om, hvordan man bliver behandlet som værnepligtig, ligesom der er mange holdninger til, hvordan god mandskabsbehandling ser ud. Hvis du sidder som læser, hvad end du er værnepligtig eller fastansat, og har en skarp holdning til behandlingen af de menige eller til indholdet i vores blad i det hele taget, vil vi opfordre dig til at sende os et læserbrev eller give os en kommentar med på vejen. I samme omgang vil vi opfordre alle vores læsere til at blive ved med at sende os Snapchats og Instagram-billeder fra tjenestestederne og til at blive ved med at fortælle os om alle de fede oplevelser, I får i løbet af jeres tid i Forsvaret.

Månedens Snapchat Vi vil nemlig gerne skabe et blad, som vores læsere kan deltage i. På den måde bliver SOLDATEN mere dynamisk. Flemming Høyer og Josephine Budde Journalister på SOLDATEN


Hjertestarteren i hovedvagten

side 6

02 Leder

03 Indholdsfortegnelse

04 Kort & Godt

06-07 Hjertestarteren i hovedvagten

08 FIF fra FIFKASSEN

09 Side NAJNE-pigen

10-11 FOTO-reportage: På SBU med Dannebrogs værnepligtige

12 Find 5 fejl

13 Krydsord

14-16 Værnepligtsministeriet: Er man for hård ved Hærens værnepligtige?

Side 10 På SBU med Dannebrog

17 BEST OF: Striben

18-20 Nærkamp i Livgarden

21 Sergent-citater

22-24 WarZone: Operation Bøllebank!

25 Første mødedag

26-27 Kig i arkivet: Tonen i Forsvaret

2 8-29 Filmanmeldelser: Værnepligtsministeriet: Er man for hård ved Hærens værnepligtige?

3 X ”Based on a true story” (VIND!)

side 14

VÆRNE­ PLIGTS

30-31 Værnepligtsrådets arbejde

MINISTERIET

Følg med i hverdagen hos journalisterne på SOLDATEN på vores instagram og snapchat! Instagram: soldatendk Snapchat: soldatendk

SOLDATEN Nr. 2 • 2017 3


JOSEPHINE BUDDE

Kort & Godt NYE INTERNATIONALE OPGAVER FOR FORSVARET Et bredt flertal i Folketinget vedtog i starten af februar, at den danske fregat Peter Willemoes indtræder i en amerikansk hangarskibsgruppe i Middelhavet fra d. 9. februar. Deltagelsen i hangarskibsgruppen sker som led i arbejdet med at udvikle Søværnets kapacitet til at varetage nye og komplekse opgaver i fremtiden og vil styrke danske og amerikanske skibes evne til at indgå i fælles operationer. Fregatten vil indgå i hangarskibsgruppen frem til starten af maj i år, og i den periode forventes hangarskibsgruppens hovedopgave at være støtte den internationale koalitions kamp mod ISIL i Irak og Syrien. Under sejladsen vil fregatten bidrage til hangarskibsgruppens samlede forsvar samt koordination og kontrol af luftrummet omkring hangarskibsgruppen. Peter Willemoes sejlede fra Danmark d. 26. januar og befinder sig i øjeblikket i Middelhavet. Her har skibet gennemgået de sidste forberedelser og tests inden indtrædelsen i hangarskibsgruppen i dag. Kilde: fmn.dk

NO 2016 AN

FORSVARETS IDRÆTSPRIS TIL REKORDSKYTTE Ved verdensmesterskaberne i Doha i Qatar i november 2016 fik Steffen Olsen en sølvmedalje på 300 m standardriffel, og han var med Forsvarschefen overrækker sin mønt, efter til at vinde bronze i at Steffen Olsen har fået idrætsprisen. militær hurtigskydning Foto: forsvaret.dk over 300 meter. Undervejs i konkurrencen satte Steffen Olsen verdensrekord ved at skyde 577 points ud af 600 mulige. Den 23. januar fik han Forsvarets Idrætspris for sit præcise arbejde. Det skete ved en  ceremoni i Kuglegården på Holmen i København, hvor forsvarschef general Bjørn Bisserup overrakte Forsvarets Idrætspris til konstabel Steffen Olsen. Forsvarschefen udtalte: “Du har i den grad ydet en bemærkelsesværdig indsats for idrætten i Forsvaret, og derfor har jeg den ære og fornøjelse at overrække dig Forsvarets Idrætspris. Tillykke med den og stor anerkendelse af din indsats. Den har jeg stor respekt for, og derfor har jeg også besluttet, at du også skal have forsvarschefens mønt,” sagde general Bjørn Bisserup. Forsvarets Idrætspris tildeles hvert år en idrætsleder eller idrætsudøver, der har ydet en særlig bemærkelsesværdig indsats for idrætten i Forsvaret. Idrætsprisen har været uddelt siden 2005. Kilde: forsvaret.dk

DANSK DELTAGELSE I TILLIDSSKABENDE MILITÆRINSPEKTION I RUSLAND Den 16.-19. januar 2017 deltog en dansk observatør fra Forsvaret i en ukrainsk-ledet militærinspektion i Rusland. Canada deltog også med en observatør. Inspektionen fandt sted i området omkring Rostov ved Don tæt på grænsen til Østukraine. Der vil være i alt tre inspektioner i Rusland i 2017 i rammerne af OSCE’s Wien-dokument. Det russiske forsvar foretog en lignende inspektion i Danmark i november 2016. Militærinspektioner er et af Wien-dokumentets tillidsskabende redskaber

4 SOLDATEN NR. 2 • 2017

med det formål at mindske spændinger i OSCE-området gennem transparens mht. militære øvelser og aktiviteter i OSCE-landene. Wien-dokumentet udgør en af grundstenene i det væv af aftaler og traktater, som udgør det samlede europæiske våbenkontrolregime. Regimet, som forvaltes i OSCE, understøtter europæisk sikkerhed ved at sætte begrænsninger for de konventionelle styrker i Europa, ved at fremme militær transparens og

ved at reducere risici for misforståelser mht. til de europæiske landes militære øvelser og aktiviteter. Et centralt element i Wien-dokumentet er OSCE-landenes mulighed for at foretage militærinspektioner i andre OSCE-lande og i den forbindelse besøge alle militære enheder inden for et på forhånd afgrænset område. Dette er med til at skabe tillid og forudsigelighed om OSCElandenes militære adfærd. Kilde: forsvaret.dk


LØJTNANTSUDDANNELSEN

i Hære n - ” Re s e r ve o ff ic e r ”

Forsvaret har åbnet for løjtnantsuddannelsen i Hæren – tidligere kendt som ”reserveofficersuddannelsen”. Med en løjtnantsuddannelse får du praktisk ledelseserfaring og bliver leder for ca. 30-40 mand. Har du gennemført en gymnasial uddannelse, kan du søge om optagelse på den toårige uddannelse, hvor du allerede efter et år udnævnes til officer som sekondløjtnant. Du • • • • • •

kan blandt andet se frem til; Løn under uddannelse Officersgrad på under et år Praktisk ledelse som delingsfører for værnepligtige Uddannet instruktør og underviser med indsigt i moderne ledelsesteori Et styrket CV Mulighed for rådighedskontrakt efter endt uddannelse som reserveofficer

Ansøgningsfrist 10. marts – se mere på www.forsvaret.dk/loejtnant

SOLDATEN NR. 2 • 2017 5


Hjertestarteren i hovedvagten Nogle situationer kræver fokus, overskud og lynsnar handling. Færdigheder, som Toke tog i brug, da han ydede førstehjælp under sin vagttjeneste i værnepligten. SOLDATEN har talt med ham om hans oplevelse. Hvordan husker du situationen? “I starten var der fuldt fokus på situationen. Efter at vi havde været igang et stykke tid, faldt man måske mere i ro, tænkte på hvor lang tid der var gået og på den tilskadekomnes familie, frem for den tilskadekomne. Det lyder måske lidt underligt, men jeg tænkte på, hvordan hans familie ville tage nyheden, om man kan kalde det det. Jeg tænkte egentlig ikke på så meget andet, end hvad der omhandlede situationen.”

Hvordan ydede du psykisk førstehjælp til den pårørende? “Det handlede om at fjerne hans fokus fra selve situationen. Jeg spurgte den pårørende ind til hans relation med den tilskadekomne, om de løb meget, om hans familie derhjemme. Han fortalte om sin kone og sin lille dreng. Derfor vidste jeg også, at han havde nogen, når han kom hjem. Det er jo vigtigt, at han ikke sad derhjemme alene efter sådan en episode, men at han havde nogen til at tage sig af ham efterfølgende.”

“Lige da jeg tog telefonen, og hørte hvordan situationen var, tænkte jeg, det kan ikke være rigtigt, det må være en øvelse eller noget. Hvilke tanker fløj gennem dit hoved, da I blev kaldt op, da du ankom til ulykkestedet og under førstehjælpen? “Lige da jeg tog telefonen, og hørte hvordan situationen var, tænkte jeg, det kan ikke være rigtigt, det må være en øvelse eller noget, men jeg forstod hurtigt situationens alvor. Jeg kaldte på Bellinge og sagde, at han skulle tage hjertestarteren, og vi skulle af

6 SOLDATEN NR. 2 • 2017

sted, fordi der var et hjertestop. Dernæst tænkte jeg ikke så meget. Det var bare handling og at reagere ud fra de færdigheder, vi er blevet undervist i, i vores førstehjælpsuddannelse. Det var egentlig først bagefter, hvor det hele var faldet til ro, at Bellinge og jeg fik tid til at tænke. Det var først der, at det slog os, hvor ekstrem situation egentlig var for os. Og det var først da vi kørte en patrulje senere, at vi talte om, hvor vild en oplevelse vi synes det var, og hvor meget det egentlig påvirkede os.”

“Man blev lidt tom i hovedet, fordi man lige fik tænkt situationen igennem og fik mærket sig selv også. Jeg havde jo lige stået med et dødt menneske. Det var jo en ekstrem situation. Hvad var reaktionen, da I kom tilbage til vagtkontoret? “Man blev lidt tom i hovedet, fordi man lige fik tænkt situationen igennem og fik mærket sig selv også. Jeg havde jo lige stået med et dødt menneske. Det var jo en ekstrem situation. Vi fik så sat os ned og talt situationen fuldstændig slavisk igennem. Hvordan situation forløb, og hvordan vi følte vi handlede. Sergenten, som sad på vagtkontoret, åbnede samtalen og sagde, at vi frit kunne sige, hvis vi følte, at vi havde handlet forkert, da man ikke skal have det dårligt med det. Men det syntes vi ikke. Vi syntes, at vi gjorde det godt og gjorde, som vi skulle.”

Har det gjort nogen forskel, at du havde uniform på, modsat hvis du var i civilt antræk? “Det kan måske have gjort en forskel for ambulanceredderne, fordi man

På billedet ses Toke, tidligere værnepligtig ved GHR, nu konstabelelev ved samme regiment. “Det er fedt at kunne fortælle historien og lade andre høre det. Jeg ved ikke om det kunne motivere andre til at lære noget mere førstehjælp? Det håber jeg da!” forventer, at ansatte i Forsvaret kan førstehjælp. Men for mig gjorde det ingen forskel. Det var en naturlig reaktion at hjælpe, hvor jeg kunne, i en situation, hvor et andet menneskes liv var på spil.”

Er der andre færdigheder, som du lærte i værnepligten, du brugte i situationen udover førstehjælp? “Ja, man kan altid bruge forståelsen for samarbejde. Udover det også det mentale overskud og det overblik, man får i de pressede situationer, man bliver udsat for i værnepligten.”

Synes du, at det er vigtigt at kunne førstehjælp? “Ja, det er vigtigt som enkeltperson at kunne sin førstehjælp. Det er faktisk lidt pudsigt. Jeg havde talt med en sergent ugen forinden, hvor vi lige havde haft vores førstehjælpsprøve, om at det var sjovt, at prøven indeholdt så meget forskelligt, når man sandsynligvis aldrig vil komme til at bruge det. Og så sker alt det her ugen efter. Det var alligevel en øjenåbner for mig. Så jeg synes, det er vigtigt for


JOSEPHINE BUDDE “Jeg tror egentlig mest, de var stolte af vores arbejde, fordi de kunne se, at uddannelsen, de giver, rent faktisk virker.

Toke står ved stedet, hvor han sammen med sin kollega og ambulancereddere ydede førstehjælp.

alle at kunne i hvert fald noget førstehjælp, fordi det kan have så positive udfald til følge.”

Har der været forskel på den førstehjælpsundervisningen, du har fået i det civile, da du skulle tage kørekort, og den uddannelse, du har fået i Forsvaret? “Det synes jeg! Jeg synes, at den førstehjælp, man lærer i værnepligten, er mere realistisk end den, man lærer, når man skal have kørekort, mere fokuseret og har mere struktur. Hvorimod jeg synes, at de otte timer, man får, som bør være minimum otte timer, men langt fra er det for alle, er

Søndag d. 6. november 2016 sidder husar Jystrup, nu konstabelelev Toke, på vagt på Antvorskov Kaserne. To af hans kollegaer er ude på en patrulje, og tilbage på vagtkontoret sidder hans kollega, husar Bellinge, en sergent og ham selv. Telefonen ringer, og Toke tager den. “Det er alarmcentralen, vi har en mand med hjertestop i jeres øvelsesterræn. I har den nærmeste hjertestarter. Kan I hjælpe?”. I løbet af et minut sidder Bellinge og Toke i vagtkontorets buslet og raser ud i øvelsesterrænet. Samtidig bliver de informeret om, at en ambulance og en læge er på vej. På turen møder de lægen og ambulancen. De støder hurtigt på en løber, som viser sig at være den tilskadekomnes pårørende, der tilkaldte hjælp. Løberen er fætter til den tilskadekomne, og de havde

lidt en joke. Så synes jeg, at man børe gøre noget mere. Gøre det til et krav, at det er otte timer, gøre det mere strukturet, mere ordentligt. Gøre det mere virkelighedstro frem for et simpelt powerpoint-show.”

Hvordan var reaktionen fra regimentet? “De var selvfølgelig glade for, at vi kunne yde den indsats, vi gjorde, og de var glade for, at vi var lynsnare i handling, som chefen for Gardehusarregimentet, oberst Jens Ole Rossen-Jørgensen, også sagde.” Her skal det tilføjes at Gardehusarregimentet, stedet hvor Toke aftjente sin værnepligt, har

været ude at løbe i øvelsesterrænet, da den ene fætter falder om. Den pårørende viser de to husarer og ambulancen vejen til stedet, hvor den tilskadekomne ligger helt livløs med blodigt opkast ved siden. Da Bellinge og Toke ankommer samtidigt med ambulancen, når de ikke at bruge hjertestarten, men hjælper i stedet med psykisk førstehjælp til den pårørende, som er helt i chok, med at anlægge drop på den tilskadekomne og med at flytte patienten over på en båre, så han kan transporteres i ambulancen. Ambulancen kører derefter op til cindersbanen på kasernen, hvor en helikopter afhenter den tilskadekomne. Helikopteren skal fragte patienten til Rigshospitalet på grund af hans kritiske tilstand. Den tilskadekomne når at få hjerterytme, inden helikopteren forlader kasernen.

mottoet: In Actis Esto Volucris (oversat fra latin: Vær lynsnar i handling). “Jeg tror egentlig mest, de var stolte af vores arbejde, fordi de kunne se, at uddannelsen, de giver, rent faktisk virker. Vi blev nemlig et levende bevis derpå.”. Et par dage efter hændelsen fik de to husarer hver overrakt et af Gardehusarregimentets sjældne regimentsskjolde som anerkendelse for deres indsats.

Hvordan var reaktionen fra dig selv om aftenen? “Jeg tænker stadig det samme i dag, som jeg gjorde, den dag hændelsen skete: at jeg reagerede og handlede, som jeg skulle og kunne, og at jeg gjorde mit bedste. Det at jeg ved, at den tilskadekomne havde en hjerterytme, da han forlod kasernen, det er godt for mig at vide, tror jeg. Så ved jeg nemlig, at vi har gjort noget rigtigt. Det er egentlig nok for mig.”

Chefen for Gardehusarregimentet, oberst Jens Ole Rossen-Jørgensen, takker husar Toke og husar Bellinge for deres indsats d. 6. november, hvor de som patruljevagter var med til at assistere lægevagten og ambulanceredderne, da en person pludselig fik hjertestop i Slagelse øvelsesterræn. Foto: PIO/GHR

SOLDATEN NR. 2 • 2017 7


FLEMMING HØYER

FIF fra FIFKASSEN Forsvarets basisuddannelse kan nogle gange være en smule overvældende. Heldigvis kan I gøre det hele lidt lettere for jer selv ved bruge nogle af de tips & tricks til værnepligten, som SOLDATEN har samlet til jer:

Brug sølvpapir omkring din enkeltmandsbrænder og dit kogekar på feltturene.

Kontroller hinanden: Hold øje med om makkerens

Pak alt i zip-lock poser. Så undgår

På den måde gør du VEDL nemmere for dig

du at komme hjem fra felten med

selv. Du kan også bruge dit ene kogekar

sløringscreme i hele basis og en

som låg, når du koger vand.

pomfritter, baret, krave og

gennemblødt notesbog.

snørebånd sidder ordenligt. Det er sjovere at få at vide

Til pigerne: Når I skal tisse, så start

at man har rekrutnosser

med at åbne bælte og bukser al-

af en kammerat, end af en

lerede før i kommer ud på toilettet,

sergent.

og tag dem på igen imens I er på vej ud. På den måde har i en bedre chance for at leve op til sergentens

Gør dit liv lidt nemmere på feltturen ved at rulle t-shirt, sokker og underbukser sammen i sæt i rygsækken når du pakker.

& tricks samt Find flere tips soldaten.dk å p s e id u g o e vid å sende – der kan I ogs e fif. os jeres bedst

8 SOLDATEN NR. 2 • 2017

krav om ultrakorte tissetider.


JOSEPHINE BUDDE

tet i hårdt vejr i Helikopteren blev tes er 2016. Landingen Nordatlanten i oktob sskibet Vædderen. foregik på inspektion st. Billedet er Testen kaldes SHOL-te ussen. taget af René L. Rasm

Side

-pigen

MH-60R Seahawk er en multimissions-helikopter Forsvarets Materieltjeneste meddelte helt tilbage i 2012, at det danske forsvar havde indkøbt ni MH-60R Seahawk. 6. juni 2016 fik Forsvaret officielt overdraget den første af de i alt ni MH-60R Seahawk. Forsvaret er nu i besiddelse af de første tre MH-60R Seahawk, mens de resterende seks MH-60R Seahawk forventes leveret frem til sommeren 2018. De nye helikoptere erstatter de aldrende Lynx-helikoptere, der indtil nu har været Forsvarets skibsbaserede helikoptere. I forhold til de tidligere indkøbte Lynx-helikoptere har de nye helikoptere flere fordele. De nye helikopteres formål spænder vidt, og de vil få en central rolle i blandt andet farvandsovervågning, anti-piraterioperationer, suverænitetshævdelse og fiskerinspektion. Derudover skal de også benyttes som støtte ved boardingoperationer, eftersøgning og redning, ligesom helikopterne desuden skal støtte ved landmilitære operationer, for eksempel i forbindelse med evakueringer og nødhjælpsopgaver. MH-60R Seahawk er allerede er i drift i andre NATO-lande. Helikopteren er blandt andet den primære enhed

blandt de amerikanske flådes helikoptere. Det giver det danske forsvar gode muligheder for samarbejde med andre brugere, for eksempel i forbindelse med logistik, træning og fremtidige opdateringer af helikopteren. Konstruktionen er baseret på den amerikanske UH-60 Black Hawk, og helikopteren er et medlem af Sikorskys S-70-familie. Den nye helikopter leveres af US NAVY og er produceret af Sikorsky i samarbejde med Lockheed Martin.

Type:

Ved Danish A ir Show i 2016 blev der også mulighed for at vise MH-60R Seahawk frem. Billedet er taget af Flyv ev åbnets Fototjeneste, Fighter Wing Skrydstrup.

MH-60R Seahawk

LYNX Mk90B

Flådehelikopter

Flådehelikopter

Længde:

19,76 m

15,24 m

Højde:

5,18 m

3,67 m

Motorer:

2xT700-GE-401C med 1890 hk pr. stk.

2 Rolls Royce Gem 42-1 Mk 1017 med 920 hk pr. stk.

Hastighed*:

march: 140 knob / maks.: 180 knob

march: 120 knob / maks.: 167 knob

Udholdenhed*:

ca. 3 timer / maks. 5 timer med ekstra tank

ca. 2 timer / maks. 3 timer med ekstra tank

Aktionsradius SAR*: 5 personer hoistes fra vandet med ekstra tank.

maks: 230 sømil.

maks: 80 sømil

Kildeangivelse: krigeren.dk og wikipedia.dk.

SOLDATEN NR. 2 • 2017 9


På SBU med

kongeskibets værnepligtige

I januar startede et hold menige i Frederikshavn i en helt speciel enhed. I 2017 skal de bemande kongeskibet Dannebrog, men først skal de igennem fire uger af Søværnets basisuddannelse. Vores fotograf fulgte de menige i løbet af en dags tjeneste.

Dagen starter på skydebanen. De menige har taget termokander med varm kaffe med, og der er fri hovedbeklædning på skydebanen, hvilket har fået en af dem til at tage en vinterhue på, med hammer og segl broderet i panden. Selvom Dannebrog holdet kun er fire uger inde i deres værnepligt, har de allerede et afslappet forhold til deres befalingsmænd. Her skyder alle med M/96 karabin – de lange løb på M/95 egner sig ikke til de smalle gange på skibet, og der er ikke behov for den samme præcision på geværet på de korte afstande, man vil komme ud for på et skib. Derfor skyder man også uden optisk sigte.

Eksercitsen ledes af banjermesteren. De menige lærer en form for løbende march, som så vidt denne skribent ved må være unik for Søværnet.

10 SOLDATEN NR. 2 • 2017


FLEMMING HØYER

Teoriundervisningen om Søværnets redningsflåder er ukendt farvand for SOLDATENs udsendte, som aftjente sin værnepligt i Hæren. Basis er byttet ud med redningsveste, og i stedet for at grave skyttehuller og sikre 360 ud i mørket skal rekrutterne på rutsjetur i deres indendørs bassin. Det minder mest af alt om en tur i Lalandia, men i en skarp situation ombord på et krigsskib har de orange hoppeborge en anderledes seriøs funktion.

Ved Søværnets Center for Sergent og Maritim Uddannelse finder man selvfølgelig også ”kuffen.” Her hedder det et orlogshjem i stedet for et soldaterhjem. Vores besøg hos Dannebrogs værnepligtige slutter her med lagkagebingo, som åbenlyst var rigget til Søværnets fordel. I hvert fald kunne vi konstatere, at hverken SOLDATENs journalist eller Værnepligtsrådets mand på stedet formåede at vinde en kage.

SOLDATEN NR. 2 • 2017 11


FIND 5 FEJL Første mødedag på Vordingborg Kaserne.

12 SOLDATEN NR. 2 • 2017


JOSEPHINE BUDDE

SE HER

KRYDSO RD HINT OM ORD Din bedste ven, som ikke har dig som bedste ven

Checke Landstalsmand En bestemt melding i kamp

Klar til kamp

Tungt maskingevær

Drikkedunk

Infanteri

Vedligeholde

Korpset vi alle ser op til

SOLDATEN NR. 2 • 2017 13


VÆRNE­ PLIGTS MINISTERIET

Er man for hård ved

Hærens værne I værnepligten, og specielt i Hæren, er der tradition for at gøre tingene på en helt speciel måde, som man ikke ofte ser i det civile erhvervsliv. Når man er menig i Forsvaret, er det ikke én selv, som bestemmer, hvornår man står op og går i seng. Man tager konstant imod ordrer, som det forventes, at man adlyder uden at stille for mange spørgsmål, og man bliver ikke altid behandlet lige godt af sine overordnede. Men hvor går grænsen imellem en korrekt mandskabsbehandling og en unødvendig hård tone?

I midt januar 2017 var SOLDATENs udsendte på vegne af Værnepligtsministeriet taget til Varde for at deltage ved Hærstabschefens konference. Her samledes diverse chefer for Hærens værnepligt for at tale om en række emner op til HBU indkaldelsesholdet, som mange af vores læsere startede på 1. februar. Et af de helt store diskussionsemner var mandskabsbehandlingen af de værnepligtige. Det er næppe nogen hemmelighed, at der er tradition for at behandle de menige hårdt. Når man får en sviner for at være for langsom eller bliver sat til at udbedre sin skjorte-sammenlægning, som ikke levede op til sergentens umulige krav, så er det en del af værnepligten, og det er noget, man accepterer. For mange af os er det også en af de ting, som man efterfølgende tænker tilbage på med et smil. Men er det i virkeligheden en god måde at uddanne soldater på, og passer sergenternes opførsel på tjenestestederne altid med de retningslinjer, som bliver udstukket af Hærstaben? I resten af Forsvaret bliver man behandlet med en anderledes form for respekt, og sådan burde det også være i værnepligten, siger Cecilie List fra Værnepligtsrådet: ”Basisuddannelserne skal

14 SOLDATEN Nr. 2 • 2017

afspejle, hvordan det fungerer ovre i HRU’en og GSU’en og den virkelighed, du kommer ud til, hvis du fortsætter efter værnepligten. Det er ét af målene med værnepligten, at du skal kunne få et indblik i dine karrieremuligheder og opleve, hvordan selve atmosfæren i Forsvaret fungerer. Hvis du først får at vide i Værnepligten, at du bliver behandlet som ingenting, så er der ikke så mange, som gerne vil videre. Hvis vi viser dem, hvordan deres karriere kan blive fremadrettet, så kan det give noget bedre rekruttering.”

Skal de værnepligtige så behandles præcis som de fastansatte? Richard Hoffmann fra Værnepligtsrådet svarer: ”Der skal indoktrineres en disciplin i de værnepligtige på kort tid, og der kan man ikke gøre, som man gør i stående styrker eller på konstabeluddannelsen. Der skal tales hårdt, men ikke unødvendigt hårdt. Det er vigtigt at give et billede af, hvordan det er at være fastansat, men det er ikke det samme, som at man skal behandle de fastansatte og de menige ens. Det at være værnepligtig og det at være professionel soldat er to fuldstændigt forskellige ting.”


FLEMMING HØYER

Værnepligtsministeriet er SOLDATENs fineste propagandaapparat. I denne sektion tager vi fat på nogle af de emner, som ofte debatteres i Forsvaret. Værnepligtsministeren tager imod henvendelser, forslag til emner samt debatindlæg på VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK

pligtige?

Hvad siger ledelsen? ”Hærens befalingsmandskorps bygger på tre værdier; rollemodel, mandskabsbehandling og faglighed. Værdierne er fundamentet i alt, hvad en befalingsmand gør i praksis – der følger pligter med retten til at befale over andre mennesker. En pligt er at tale ordentlig med og om hinanden. Der er tale om dannelse. Den adfærd, vi udviser i hverdagen, i felten, under træning og i undervisningssituationer. Tonen skal være klar og konsekvent, der gives ordrer, og der kontrolleres. Det sikrer ensartethed og kvalitet i de operative løsninger og reducerer misforståelser og muligheden for fejl og skader. Når det så er sagt, så tolererer jeg ingen former for nedladende tale eller på anden måde ydmygende behandling af vores værnepligtige soldater - eller blandt befalingsmænd eller soldaterne imellem. Uniformen tager vi på for at ensarte. Vi er et team, ingen er noget alene. Vi behandler alle lige og værdigt – enhver form for mobning eller krænkende opførsel skal stoppes på stedet. Enhver officer, befalingsmand og soldat har pligt til at bryde ind og omgående stoppe en forkert opførsel eller adfærd, der ikke lever op til vores kerneværdier.” Henning Bæk, hærchefsergent

SOLDATEN Nr. 2 • 2017 15


FLEMMING HØYER

VÆRNE­ PLIGTS MINISTERIET

Hvordan arbejder I for at skabe forandring på området?

Men er det ikke ærgerligt at afvikle den tradition, som findes i Hæren? Der er vel mange, som forventer, at det skal være hårdt at være værnepligtig, og som synes, at det er en del af det fede ved Forsvaret? ”Vi vil ikke gøre det til en højskole, hvor man sætter sig ned i en rundkreds og taler pænt til hinanden. Der er en hård tone i Forsvaret, og det skal man ikke lave om. Man skal ikke vende det hele på hovedet. Man skal have at vide, når man gør noget forkert, men måden at gøre det på skal korrigeres, så man får samme uddannelsesmæssige effekt uden at ydmyge de værnepligtige og uden at være nedladende. Sergenterne taler heller ikke til konstablerne, som man taler til de værnepligtige. Så jeg tror, at der er en middelvej,” siger Richard Hoffmann.

”Blandt andet ved at snakke med eleverne på sergentskolen. Det er dem, der kommer til at få fremtidens værnepligtige mellem hænderne, og det er dem, der kan gøre en forskel. Så det er dem, vi skal fortælle, hvorfor det er en god idé at behandle de værnepligtige ordenligt. Problemstillingen er jo, at elementer af Værnepligten er outdated. De ting, man træner og bliver undervist i, er relevante, men metoderne er forældede. Vi arbejder på at finde ud af, hvordan vi kan opdatere dem,” svarer Richard Hoffmann.

Kan man uddanne folk uden at råbe ad dem? ”Konstabler, befalingsmænd og officerer hos Air Force Training Centre arbejder med udgangspunkt i kerneværdierne Rollemodel – Ansvarlighed – Faglighed – Troværdighed og Engagement (RAFTE – en genstand, der forbinder to punkter, en genstand med styrke og fleksibilitet). Vi bruger RAFTE til at omsætte uddannelsesmål til den værnepligtige og udføre vores ledelsesvirke. Kort fortalt er Air Force Training Centres tilgang til de værnepligtige som følger: • De er voksne mennesker, derfor voksenpædagogik. • Vi ønsker at skabe et tillidsforhold mellem de værnepligtige og deres befalingsmænd, idet det er et godt udgangspunkt for god indlæring. God og effektiv indlæring er meget nødvendig, idet vi skal nå at lære de værnepligtige meget på 4 måneder. • Vi taler til de VPL, som vi selv ønsker at blive talt til. • Vi samarbejder i nogle situationer og fører i andre. • Vi giver tid og plads til, at de pålagte opgaver kan blive løst ordentligt. • Vi arbejder med konsekvenspædagogik. F.eks. låner de værnepligtige tid af os – ved ikke at gøre som vi ønsker og til tiden – og så låner vi tid af dem i andre situationer for at kompensere for det tabte. • Vi arbejder med moderne pædagogiske principper for læring. F.eks. planlægger vi på meget snart at tage tablets i brug som en del af undervisningen. • Vi arbejder med progressiv læring fra mødedag og helt frem til aftrædelse.

• Vi ser den værnepligtige som en kommende kollega og ambassadør for Flyvevåbnet.” Oberst Palle Nedergaard Mikkelsen, chef for Air Force Training Centre

Giv din mening til kende! Skal de værnepligtige behandles bedre, eller er der i virkeligheden mere brug for formsyede lagener på stuerne og billigere smør i kantinerne? Hvis du sidder med en skarp holdning til emnet, så hører vi meget gerne fra dig. Send os et læserbrev på VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK. Måske bliver det trykt i næste udgave af bladet.

16 SOLDATEN Nr. 2 • 2017


FLEMMING HØYER

BEST

OF

2014

2015

2016

STRIBEN

SOLDATEN NR. 2 • 2017 17


Nærkamp i Livgarden

- at slå en proper næve med omtanke!

De værnepligtige hos Livgarden har nærkamp på skemaet som de eneste værnepligtige i landet. SOLDATEN er taget ud for at deltage i undervisningen, finde ud af hvad soldaterne lærer, og hvorfor de modtager denne ekstraordinære undervisning. I en gymnastiksal med et skinnende trægulv og højt til loftet er en kampklar deling samlet. Nærkampsundervisningen er startet. De kommende garderes hænder er placeret foran kroppen, og rytmisk strækker de på skift deres arme. Slag i luften. Slag, som de forbereder at kunne bruge på en modstander, hvis det bliver nødvendigt. Vi er taget ud for at besøge 1. deling, 1. kompagni på Garderkasernen i Høvelte.

Undervisningens præmis

I træningen arbejdes med åbnede hænder i stedet for knyttede, som det f.eks. ses i boksning. Det skyldes, at der med åbnede hænder er at større overfladeareal, som man kan bruge til at afskærme modstanderen med.

18 SOLDATEN NR. 2 • 2017

“Gå sammen med en makker, og øv de slag, I lærte sidste gang!”. Rekrutterne er under kyndig vejledning af oversergent S. Han er uddannet Military Close Combat Instructor og ved, hvad det kræver at bruge nærkamp i tjeneste. “Det er en svær kode at knække. Det er et spørgsmål om at finde ud af, hvornår man skal agere, og hvad skal man gøre for at reagere rigtigt.” Rekrutterne har i deres forløb om nærkamp først og fremmest modtaget teoretisk undervisning. Oversergenten udtaler: “Vi underviser i eskalationstrin og lærer dem at reagere på den rigtige måde, så de ikke bare starter med at pege deres geværpibe mod modstanderens hoved, men måske nøjes med at give ham en kolbe. Det handler om at løse opgaven på den mest hensigtsmæssige måde.” Livgardens vagtopgave er speciel på den måde, at de skal agere i et civilt miljø på dansk jord og ikke agerer i en kampzone over for militære fjender. Det gør man også de kommende gardere opmærksomme på: “Vi arbejder altid inden for konceptet Hearts and Mind, fordi den

eneste måde, vi vinder på, er ved, at folk har tillid til os. Hvis vi render rundt herhjemme og laver ulykker og tæver folk til højre og venstre, så bliver vi upopulære, og det går kun ud over os selv.”

Formålet med undervisning i nærkamp “Ny makker!”. Oversergent S. har lige vist en teknik i, hvordan man undviger et lige slag fra modstanderen, et lige stød. Der kommer ingen ord fra soldaterne, kun pust og stønnen i et samspil med deres bevægelser. “Vores førsteprioritet med at lære rødderne nærkamp er, at de ikke selv kommer til skade. Andenprioriteten er, at modstanderen ikke kommer mere til skade end højst nødvendigt, og at man bedst muligt får afværget en farlig situation.” Nærkamp er ikke en del af uddannelsen af værnepligtige. Det er dog med undtagelse af de værnepligtige ved Livgarden, der som de eneste altså undervises i nærkamp. “Den nærkamp, rekrutterne lærer her, henvender sig meget til, at de står vagt og kan pacificere modstanderen. Hele det her nærkampssystem, vi underviser i, er lavet på baggrund af mange forskellige nærkampssystemer. Grundlæggende er det Krav Maga, og så har man taget nogle forskellige ting fra andre kampsportsgrene. Den nærkamp, de lærer, er et system i sig selv. Man finder det ikke nogle andre steder.”, siger oversergenten.

Krav maga som platform Det er ikke tilfældigt, at det nærkampssystem, de værnepligtige lærer, er bygget på baggrund af Krav


JOSEPHINE BUDDE

Maga. Krav Maga betyder “kontaktkamp” på hebraisk. Det blev udviklet i starten af 1950’erne til militært brug, specifikt til Israels forsvarsstyrker. Krav maga bruges i dag på samtlige kontinenter og benyttes udover militært også i civilt henseende. Oversergent S. udtaler: “Krav Maga er den sportsgren, hvor man kan adoptere flest ting direkte ind i vores system, i forhold til hvad vi skal bruge det til. Alligevel er der mange ting, som ikke kommer fra Krav Maga, fordi systemet, vi underviser i, skal være lavpraktisk. Alle de finmotoriske ting skal pilles væk. Det er både et spørgsmål om uddannelsestid, om at det skal bruges i pressede situationer, og at finmotorikkens formål er ligegyldig, når vi har 40 kg udrustning på og et gevær. Nærkampen er et skarpt værktøj til den virkelige verden, og det skal virke under alle omstændigheder. Så alt det der med høje spark og fine greb, VÆK!”.

Påklædning og sikkerhed I takt med at intensiteten er blevet forstærket, er luften i idrætshallen blevet fortættet. Ind og ud mellem hinanden gentager soldaterne den serie af bevægelser, som oversergenten netop har vist. På armene har de hvide armbeskyttere. I munden har de en gennemsigtig tandbeskytter. Oversergent S.: “Tandbeskytteren er et krav. Det er vedtaget, at uanset hvad man laver, når der står nærkamp på skemaet, så har de tandbeskyttere i.”

Kampens mentale aspekt. Flere kampsportsgrene har en filosofi integreret i kampens kunst. Karate bygger f.eks. på Østens filosofi. SOLDATEN spurgte oversergent S., om der i nærkampsundervisningen til de kommende gardere er fokus på de tanker, der driver kamphandlinger. “Vi laver aggressivitetsøvelser,” pointerer oversergenten. Han forklarer en øvelse, hvor soldaten slår på puder og

bare tæver løs for derefter at forholde sig i ro. En øvelse, hvor soldaten lærer at tænde og slukke for sin aggressivitet. Oversergenten stiller sig i klarstilling, let på tå og forklarer: “Nu er jeg på, nu er jeg varm, og jeg tæver ham her, der står foran mig.” Hans arme bevæger sig skiftevis med høj intensitet, indtil han retter sig op i ro og mag og knipser en enkelt gang med sine fingre. “I splitsekundet efter vender jeg mig om og er rolig. Altså det koncept med at slukke og ikke bare køre ud ad en tangent og bare smadre løs på de andre er en af de vigtigste ting for en soldat at kunne. At tænde og slukke. Specielt når vi arbejder med civile, og det kræver ikke særlig meget at lære.” En rigtig soldat kan tale ordentlig, gå ordentlig og se ordentlig ud. Færdigheder, som udvikles i soldatens rekruttid og giver soldaten dannelse. Vi spurgte oversergenten, om nærkamp på samme vis bidrager til

Lektion i Krav Maga for faldskærmstropper i Israel, 1955.

SOLDATEN NR. 2 • 2017 19


en helstøbt soldat: “Ja! De lærer, hvordan man tackler en situation på baggrund af modstanderens opførsel. At læse en andens kropssprog. De skal kunne lære at sige noget bestemt, have en myndighed i måden, hvorpå de agerer. Det er dannende, og det er netop aggressivitetsøvelserne, som er nøglen til at lære soldaten det.”

Rekrut Jensen

Når det gælder! De kommende gardere lærer altså nærkamp som et værn mod eventuelle modstandere, når de bliver vagtgående. Og der har også været nogle scenarier tidligere, hvor det har været nødvendigt. Størstedelen er dog blot tilbageholdelse af folk, som prøver at kravle over hegn, eller fulde mennesker, der generer. Oversergent S. pointerer dog, at “desto mere man kan afværge verbalt frem for fysisk, desto bedre. For lige så snart man laver en aktion eller en modreaktion, så har man åbnet ballet. Så er det vigtigt, at det er det, man vil.” Han tager højre hånd foran hovedet og former en pistol med sine hænder. “Hvis jeg vil fjerne en pistol fra en mand, så er det, fordi jeg vil det.” Med snilde og hurtighed viser han, hvordan man afvæbner en modstander med en pistol. “Det skal ikke være et spørgsmål om jeg skal, eller om jeg ikke skal. Så er det for sent. Så har han trykket på aftrækkeren.”

Udøvernes tanker om undervisningen Døren til idrætshallen går op. Ud stormer delingen. Sveddråberne på deres pander tørres væk. Baretten placeres på hovedet. Dækker nyvaskede lokker. På tre geledder står de ret i gården, nu iklædt deres tjenesteuniform. Mandagens nærkampsundervisning er afsluttet. I rækkerne står rekrut Kragh, rekrut Jensen og rekrut Grønlund. Vi trækker dem til side for at stille dem nogle spørgsmål om deres oplevelse af nærkampsundervisningen.

20 SOLDATEN NR. 2 • 2017

Rekrut Kragh

Hvad synes I om at have nærkamp på skemaet? Kragh: “Jeg er vild med det. Jeg har dyrket en del i fortiden også. Det er noget af det civile, jeg kan tage med ind. Det kan jeg godt lide.” Jensen: “Jeg har selv prøvet at sammenligne det med den kampsstil, jeg selv kender. Det udfordrer ens gamle vaner.” Grønlund: “Jeg synes også, det er fedt. Jeg har aldrig rigtig kunnet finde ud af at slås, men det er skidesjovt. Når jeg har gjort det med venner tidligere, har det været noget gøgl. Det er sjovt at finde ud af, hvordan man gør.”

Synes I, at det er relevant i forhold til, at I bliver vagtgående soldater? Kragh: “Bestemt, helt bestemt.” Grønlund: “Helt sikkert”

Vil det være relevant for andre værnepligtige soldater? Jensen: “Mindre relevant, da de i mindre grad vil komme i de situationer, hvor nærkamp er nødvendig.” Grønlund: “Ja, de andre træner mere kamp, hvor du altid har gevær på dig, så du kan skyde fjenden. Som vagtgående kan du nemlig komme i direkte og tæt kontakt med civile, hvor det ikke vil være optimalt at trække våben.” Jensen: “Det kan have en relevans, men ikke det samme formål.”

Rekrut Grønlund

Hvordan har I det med at kunne komme til at bruge det mod civile? Kragh: “Man skal passe på med det. I og med man lærer nogle ting, som lige pludselig er til skade for andre, skal man bruge det med omhu. Det kræver, at man har en respekt for det og også kender sig selv nok. Det er ikke noget, man skal gå ud og bruge i byen og tro, at man er en farlig karl. Men brug det med omtanke og omhu.” Jensen: “Vi har også fået gennemgået mange gange, hvad der skal til for, at vi må bruge det, og hvad lovgivningen er omkring det. Derfor er vi rustet til at vide, hvornår vi skal, og hvornår vi må. Vi har også fået at vide, at det er en god idé at tænke situationen igennem. Så man har et klart billede af, hvornår man vil bruge det.” Grønlund: “Personligt vil jeg kun bruge det som allersidste udvej. Hvis der er en, der spiller op i byen, så bare vende sig om og gå fra ham. Så tænke: jeg kunne godt lægge ham ned nu, men jeg gør det ikke, det er ikke det værd.”


> SERGENT

c it ate r

JOSEPHINE BUDDE

et klamt og Sergent: “Når man ser man det. retarderet dyr, skyder !” Det skal ikke have børn Hvortil menig svarer: få børn?” “Hvordan kunne du så i ro resten af dagen... Delingen forholdte sig

alle de HV-ord, “Luk øjnene, og tænk på kke. I kan. Åbn øjnene. Tilly tænke selvstændigt.” I er nu på niveau 1 i at

d, Sergent: “Jeg er ligegla re, om I har så meget diar vej på ud at I skider tungen i toget. I møder op!”

IVRIG MENIG: D “FÅ NU DEN PIK IN I HANS LOMME, HR. SERGENT!”

: “I skal gå efter Sagt under march pet. Så tæt, at pik-i-røven-princip m foran får den.” det er, ligesom ha

IG FOR SERGENT: “HOLD D ABER, MUNDEN, NÅR DU G EG DEN ELLERS HENTER J O!” STORE SORTE DILD

t her er svært. “I tænker måske, at de svære. Men NEJ! Nogle ting er øre leverpostej Som for eksempel at sm . på rugbrød med en yoyo t!” Men det her er ikke svær

SOLDATEN Nr. 2 • 2017 21


Operation Bøllebank >>

I begyndelsen af 90’erne blev en dansk kampvognseskadron beskudt af den bosnisk-serbiske Sekovici-brigade, da den befandt sig i Bosnien på en beskyttelsesmission ledet af FN. Danskernes reaktion gjorde slaget til en af de mest berømte begivenheder i nyere dansk militærhistorie. I 1991 udbrød der flere borgerkrige i det tidligere Jugoslavien, da en række stater ønskede at løsrive sig. Krigene udviklede sig til en brutal affære med rapporter om dødsfald hos sultende civile og bosniske muslimer i koncentrationslejre. For at afværge en humanitær katastrofe besluttede FN derfor i 1992 at etablere United Nations Protection Force (UNPROFOR) med

22 SOLDATEN NR. 2 • 2017

det formål at placere fredsbevarende styrker i Kroatien og Bosnien-Hercegovina, hvor der var stridigheder imellem bosniske serbere og bosniske muslimer. I Tuzla-området nord for Sarajevo og tæt på grænsen til Serbien var en dansk kampvognseskadron fra Jydske Dragonregiment indsat som en del af en nordisk bataljon. Eskadro-

nen bestående af ti Leopard 1-kampvogne havde som opgave at beskytte de nødhjælpsforsyninger, der skulle frem til de godt 370.000 mennesker i området. Samtidig skulle de afvise de bosniske serberes forsøg på at indtage området og beskytte lufthavnen i Tuzla. Opgaven besværliggjordes betydeligt af, at Tuzla-området lå omringet af bosnisk-serbisk territorie, og at de bedste forsyningsruter løb langs med flere af deres militære stillinger. Derfor havde den danske kampvognseksadron en nøglerolle i forhold til FN-missionen i området. Det var nemlig ikke mange bosniskserbiske soldater, som havde lyst til at komme i føling med ti danske kampvogne. Forholdet imellem FN-soldaterne og de bosnisk-serbiske styrker var ekstremt anspændt. Tidligere på året var et engelsk kampfly blevet skudt ned, og 150 UNPROFOR-soldater var blevet taget som gidsler – de var dog senere blevet løsladt igen.


FLEMMING HØYER

Chikanen af FN-styrkerne I midten af april 1994 begyndte den bosnisk-serbiske hær med jævne mellemrum at beskyde lufthavnen i Tuzla. Hver gang der blev skudt, ville de danske kampvogne rykke ud og indtage deres kampstillinger, hvorfra de effektivt kunne besvare ilden, men de bosniske serbere standsede altid angrebene, så snart danskerne ankom. Da UNPROFOR kun måtte anvende magt, hvis de selv var under direkte beskydning, lykkedes det på den måde at chikanere FN-styrkerne i området igennem en længere periode, uden at danskerne måtte svare igen.

Opration Bøllebank Om aftenen den 29. april 1994 blev syv kampvogne fra den danske kampvognseskadron sendt ud til en observationspost uden for Tuzla. En svenskbemandet observationspost, Tango 2, var under beskydning og havde bedt om assistance over radioen. Da kampvognene var på vej igennem byen Saraci, blev de pludselig beskudt og bombarderet med granater. Denne gang var de hvide kampvogne med deres belyste, blå, FN-flag ikke nok til at sætte en stopper for fjendtlighederne. De bosnisk-serbiske styrker havde

tænkt sig at tage kampen op imod den danske kampvognseskadron. Imens de tre kampvogne, som udgjorde 2. deling, blev i Saraci, satte de resterende kampvogne, 1. deling samt ”chefpanseren” og den medbragte PMV, hastigt kurs mod Tango 2. De faldt dog i endnu et bagholdsangreb, som fangede chefpanseren, PMV’en og den ene kampvogn, imens de to sidste kampvogne nåede frem til Tango 2. Da danskerne erfarede, at der blev brugt panserværnsmissiler imod dem, begyndte de at svare igen med en kraftig beskydning af fjendens kamuflerede kampstillinger. Over de næste to timer blev der fra dansk side affyret 44 brisantgranater, 9 fosforgranater og 19 panserskud; 72 granater i alt. Én af de danske granater skulle efter sigende have ramt et ammunitionsdepot, som i en voldsom eksplosion skabte mange tab på fjendens side. Ifølge de bosniske serbere havde de tabt 9 mand under kampen – andre kilder siger, at op imod 150 mennesker blev dræbt under kampene.

FN-mandatet FN-styrkerne i UNPROFOR havde mandat til at forsvare en række sikkerhedszoner, Safe Areas, fra militær og paramilitær tilstedeværelse. Samtidig skulle de beskytte nødhjælpskonvojerne, som sørgede for, at der kom nødhjælp frem til områderne, og FN-tropperne havde ret til at handle i selvforsvar, hvis der blev skudt eller bombarderet på/i de udpegede sikkerhedszoner.

På dansk side var der ingen tab.

SOLDATEN NR. 2 • 2017 23


Kontrovers omkring begivenhederne Kompagniets næstkommanderende udtalte den gang, at ”musen åd katten.” Sammen med eskadronchefen og kampvognsbesætningerne blev han hyldet som en krigshelt, der havde turdet at handle, da der var mest brug for det. Den skarpe menig er nok opmærksom på, at der i løbet af de sidste par måneder har været en heftig

debat om, hvad der egentlig foregik under Operation Bøllebank. Blandt andet har der i medierne været stillet spørgsmålstegn ved bataljonsledelsens ageren under slaget. Kontroversen er opstået efter en række udtalelser fra nogle af de soldater, som deltog i kampen. Men selvom intriger og mudderkast i medierne kan være underholdende nok i sig

selv, har vi på SOLDATEN hverken lyst til eller mulighed for at vurdere, hvem af de involverede der taler sandt. Derfor har vi i vores dækning af historien forsøgt at fokusere på de militærhistoriske begivenheder i slaget fremfor de mere omdiskuterede aspekter af sagen.

Overblik Krigen: Borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina Mission: UNPROFOR (FN) Tidspunkt: 29. april 1994 Parter: Sekovici-brigaden (Den bosnisk-serbiske hær) vs. Jydske Dragonregiment (FN) Styrke: 3 T-55 kampvogne, panserværnsraketter, artilleri vs. 7 Leopard 1-kampvogne, 1 PMV Resultat: 9-150 liv tabt, ammunitionslager destrueret vs. 1 køretøj beskadiget

Kilder: Unprofor.dk milhist.dk un.org

24 SOLDATEN NR. 2 • 2017


JOSEPHINE BUDDE

Første

mødedag SOLDATEN er draget til Vordingborg Kaserne for at møde de nye værnepligtige. Trods rekrutternes stramme program, nåede vi at stille nogle spørgsmål på vejen.

Hvorfor valgte I at blive værnepligtige? Emil: “Jeg ser en fremtid i det, og så er det måske en god mulighed for at komme videre ind til politiet, det er noget, jeg drømmer om.” Oliver: “Jeg har lige afsluttet mit sabbatår, og tilbage i foråret, hvor jeg var til Forsvarets Dag, var jeg sammen med nogle kammerater, og vi snakkede om, at det kunne være sjovt at prøve. Så har jeg også mange i min familie, der har været af sted, og tænkte, at det vil jeg også gerne prøve.” Har I familie i Forsvaret? Emil: “Jeg har en onkel og en farfar, der har været i militæret, og så er jeg så tredje generation.” Oliver: “Jeg har en far, storebror og fætter.” Hvad har I af forventninger? Emil: “Jeg forventer et fedt sammenhold, og så forventer jeg, at man bliver udfordret lidt fysisk og psykisk. Det glæder jeg mig lidt til.” Oliver: “Det er meget det samme. Jeg ser også frem til at få lidt mere struktur, lidt mere disciplin, som jeg har savnet lidt tidligere på året.” Hvad glæder I jer allermest til? Emil: “Jeg glæder mig til at møde nye mennesker og få dannet et sammenhold, det er lang tid siden, jeg har haft det. Jeg har ikke været i skole eller noget i to år. Det er dejligt at komme ud og møde nogle nye mennesker.”

Til venstre står Oliver, 19 år og fra Bornholm. Til højre står Emil, 21 år og fra Vordingborg.

Oliver: “Ja, det er helt klart det sociale sammenhold, jeg ser frem til. Jeg har hørt så meget godt om det, også om stedet her.” Hvad frygter I? Emil: “Jaahh… Jeg har haft lidt problemer med mine skinneben og lægge, så jeg er lidt bange for, at jeg fysisk ikke kan klare det, men jeg håber og føler, at formen er god, lige p.t.” Oliver: “Jeg frygter, at min ryg begynder at drille igen, som den også har gjort tidligere. Men udover det, generelt at jeg kvajer mig, men det er jo menneskeligt at fejle, ikke?” Hvorfor valgte I Vordingborg Kaserne? Emil: “Jeg har kun hørt godt om det, og så er det også, hvor min onkel var.”

Oliver: “Jeg vil gerne lidt væk fra øen, og så har jeg også hørt godt om det.” Hvorfor valgte I hæren? Og hvorfor Trænregimentet? Emil: “Jeg er jo lokal, så jeg kender området, og så har min onkel været her. Samtidig har jeg også selv arbejdet inden for logistik, så det håber jeg på at kunne føre videre.” Oliver: “Mest placeringen af regimentet, som ligger bedst i forhold til mig. Og så har jeg en dejlig kombination af højdeskræk og vandskræk, så jeg tænkte, at hverken Flyvevåbnet eller Søværnet lige var mig, så hvis jeg kunne holde de to ting nede på et minimum, vil det være super!”

SOLDATEN NR. 2 • 2017 25


KIG ARKIVET I Forsvaret er rangorden vigtig og noget, man specielt ikke betvivler som rekrut. Dette er positivt i mange henseender og en streng nødvendighed i andre. Rangordenens synlighed gør sig blandt andet gældende verbalt. Det kan f.eks. ses i måden, hvorpå andre ansatte i Forsvaret tiltales. Men kan det også spores i en form, hvor der tales ned til ansatte? Dette spørgsmål er blevet stillet gentagne gange i Forsvarets historie, især med fokus på den meniges oplevelse. I dette nummer af SOLDATEN har vi rejst spørgsmålet igen. På side 14 kan du blandt andet læse Værnepligtsrådets mening om emnet. Det er dog ikke første gang, at SOLDATEN har rejst spørgsmålet. I 1975 spurgte det daværende SOLDATEN, 3. udgave, det daværende værnepligtsråd om det samme. 70’ernes forhold omkring værnepligten er ikke direkte overførbare for nutidens værnepligt. Dog er der måske alligevel strukturer fra de forskellige værn fra 1975, der er mere overførbare end forventet? Bedøm selv!

26 SOLDATEN NR. 2 • 2017


JOSEPHINE BUDDE

Har du kommentarer til debatten om tonen i Forsvaret, kan du rette henvendelse på de sociale medier, #soldatendk, eller skrive til os på mail: VPL-KTP-SOLDATEN@mil.dk.

SOLDATEN NR. 2 • 2017 27


3x

”Based on a true story” Færdig med aftenens VEDL? Du burde nok få noget søvn, så du er frisk og veludhvilet til morgendagens tjeneste. I stedet vælger du at spilde din kostbare fritid foran skærmen sammen med kammeraterne på stuen. Her er tre kandidater til din Netflix-aften, som alle er baseret på sande historier.

The Siege of Jadotville (2016) Under den kolde krig kæmper fremmede interesser om herredømmet over Congos mest værdifulde naturressourcer. Et irsk FN-kompagni er strandet alene i Katangaregionen. Underbemandet og uden de fornødne forsyninger skal de forsvare sig imod en diktators politistyrke og mineindustriens lejesoldater. I The Siege of Jadotville får man både indblik i den politiske motivation for FN’s indgriben i Congo efter general Tshombes militærkup og i de begivenheder, som fulgte. Filmen er fuld af action og brag og kommer desuden med et kreativt bud på, hvad du kan gøre med alle de patronhylstre, som sergenterne tvinger dig til at samle op på skydebanen.

Følingmeter: 8/10

Defiance (2008) Jødeforfølgelsen i Hviderusland under 2. Verdenskrig var så tragisk, at historien om den kan få selv din mest hårdkogte sergent til at knibe en tåre. Defiance er fortællingen om Bielski-partisanerne – en gruppe jødiske modstandsfolk, som søger tilflugt i skoven og forsvarer sig imod tyskerne. Bielski-brødrene sætter helt nye standarder for felttjeneste, og efter at have set filmen bliver det sværere at have ondt af dig selv, næste gang du bliver sat til at grave skyttehuller eller er utilfreds med din feltration. Filmen ender ud i en seriøs demonstration af, hvordan alarm-opbrud, vandpassage og føling kunne se ud i 1940’erne.

Følingmeter: 5/10 28 SOLDATEN NR. 2 • 2017


FLEMMING HØYER

Vind billetter til Patriots Day (2017)

Er du mere til det store lærred? SOLDATEN har fået fingrene i en håndfuld billetter til Patriots Day, som har premiere i Danmark 16. marts. Filmen handler om de dramatiske begivenheder ved Boston Marathon-terrorangrebet og om den efterfølgende menneskejagt.

DET SKAL DU GØRE: Send os dit bedste, sjoveste, mest absurde ”sergentcitat” på: VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK eller over facebook, instagram, snapchat, #SOLDATENDK. Så er du med i konkurrencen om 4 x 2 biografbilletter til filmen.

Valkyrie (2008) Under Hitlers tid som Führer var der mindst 15 attentater mod ham. Flere af dem kom fra egne rækker; tyske militærmænd som konspirerede imod ham. Valkyrie er den utrolige fortælling om en gruppe mennesker, som forsøger at vende Hitlers egen plan imod ham for derved at erobre kontrollen over landet fra SS og Adolf. Udover lidt luftangreb og plastisk sprængstof er der ikke meget action i filmen, men hvis ordonnanstjeneste, kommandoveje og velstrøgede tjenesteskjorter giver dig menigboner, er Valkyrie en sikker vinder.

Følingmeter: 2/10

SOLDATEN NR. 2 • 2017 29


> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Samarbejde med Hærstaben om en forbedret og moderne værnepligt

Værnepligtsrådet var inviteret som oplægsholder 12. januar ved chefen for Hærstabens orientering af chefer forud for indkaldelseshold februar 2017 samt drøftelse vedrørende Hærens Basisuddannelse. Generalmajor H.-C. Mathiesen havde inviteret myndigheder og chefer inklusive command teams med overordnet og direkte uddannelsesansvar for Hærens Basisuddannelse. Generalen åbnede selv med et oplæg om værnepligten og det egentlige formål med basisuddannelsen, som den

i dag forløber. Derefter fortsatte generalen med at tale om tonen, mandskabsbehandlingen, synet på en værnepligtig og ikke mindst rekruttering af flere kvinder. Netop disse hovedpunkter var også grunden til, at vi i Værnepligtsrådet blev inviteret. Vi skulle give vores mening til kende og fortælle, hvad vi ser som udfordringer for især Hæren. Først indledte vi med nogle ord om skellet mellem civil og værnepligtig. Vi satte to udsagn over for hinanden ”Korpsånd, sociallivet blandt værnepligtige

vs. Bliver behandlet som ingenting”. Inde på stuen eller på messen er stemningen altid i top, mens man under daglig tjeneste føler, at sergenten eller officeren sommetider ville ønske, du aldrig var mødt til tjeneste. Som det næste talte vi om tonen i basisuddannelsen. Denne tone opleves som fjern fra den egentlige måde, man taler til hinanden i Forsvaret. Vores forhåbning er, at man vil arbejde mod en ensretning af tonen i Forsvaret og derigennem give de værnepligtige et mere korrekt billede af Forsvaret. Dermed ikke sagt, at tonen ikke må være direkte! Sidste emne i vores omgang var ”Kvinder i Forsvaret”, hvilket vi synes er et forkert slogan. Der er kvinder i det danske forsvar, da halvdelen af de civilt ansatte er kvinder. Af uniformeret personel udgør kvinder kun 6,6 % og derfor bør det hedde ”Kvinder i uniform”, og fokus skal derfor lægges der. I Værnepligtsrådet er vi store fortalere for mangfoldighed i Forsvaret – noget der kom til udtryk i sommeren 2016, hvor vi deltog i Pride Parade sammen med mange andre ansatte i Forsvaret. Alt dette lagde op til en god diskussion med de fremmødte. Vi i Værnepligtsrådet siger tusind tak for invitationen samt tak for den ordentlige tone!

Richard tlf: 32 66 55 51 vpl-vr001@mil.dk

Simon Telefon 32 66 55 52 vpl-vr002@mil.dk

Cecilie Telefon 32 66 55 53 vpl-vr003@mil.dk

30 SOLDATEN NR. 2 • 2017


Første dag som værnepligtig Den 1. februar startede omkring 1.800 værnepligtige, og i den forbindelse var Simon og Richard på besøg ved Hærens Efterretningscenter i Varde, og Cecilie var ved Trænregimentet i Vordingborg for at overvære de nye værnepligtiges første dag. Det gav os rig mulighed for at gøre os synlige helt fra start af, og så var vi rigtig nysgerrige efter at tale med jer og få en fornemmelse af, hvilke forventninger I har til værnepligten og de kommende 4 måneder.

Værnepligtsrådet har valgt at lave en liste over nogle af de gode råd, som vi selv syntes kunne have været rare at have fået, da vi selv startede i værnepligten, og som er god ”know how” for bare at komme lidt nemmere igennem værnepligten, som er en helt ny verden for de fleste.

Menig, kend din krop Lyt til din krop, det kun dig, der kan mærke, hvordan kroppen reagerer. Så sig fra, hvis du kan mærke, at en skade er på vej. Befalingsmændene er gode til at finde alternativer til, hvad du så kan lave. Brug din talsmand Du kan altid spørge din talsmand om råd og vejledning. Talsmændene har tilegnet sig en hel del viden på CENTA, så de kan tage hånd om diverse situationer.

 Husk dette, når I hader jeres liv At det er her, I lærer jer selv og andre at kende, og det er her, de gode historier opstår.

Hjælp hinanden I arbejder mod samme mål, gruppen er ikke stærkere end svageste led - hjælp hinanden med at få alle med!

Løs problemerne på lavest mulige niveau Benyt jer af kommandovejen, så slipper I for at træde nogle over tæerne

Vær ærlig om problemerne Mange konflikter eller irritationer bunder i dårlig kommunikation.

 Husk, at en sergent altid har ret… meeen Nogle gange er det okay at spørge, hvad det uddannelsesmæssige formål i at lægge halm til højre ret er.

 Værnepligtsrådet er kun et opkald væk Vi er altid til rådighed via vagttelefonen, hvis der er spørgsmål eller undren til tjenesten. Vi er til for jer!

Kontakt Vagttelefon 32 66 55 50 Email vpl-ktp-vaerne@mil.dk

Facebook: Værnepligtsrådet

Adresse: A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K

Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.nu

SOLDATEN NR. 2 • 2017 31


Forsvarsgalleriet.dk

SOLDATEN marts 2017  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you