Page 1

MAJ · NR. 4 · 2017

+

HISTORY FACTS: FLAMMEN OG CITRONEN + LÆS HVAD DU SKAL GØRE MED DIT AFLAGTE TØJ FRA VÆRNEPLIGTEN + KOM PÅ REX-TUR MED MARINERNE + MEGET MERE!


KOLOFON

> LEDER

Farvel til februar-holdet

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Flemming Høyer Josephine Budde Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 2.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødven­ digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

I årets fjerde blad siger vi tak for nu til de af jer, som startede i værnepligten i februar i år. I er nået til den sidste måned i jeres tjeneste med den sidste felttur, de sidste vedlinger og det sidste SOLDATENblad for denne gang. Dette nummer af SOLDATEN er også vores sidste blad sammen. Vi er meget taknemlige for at formidle historier til jer, men også på jeres aktive tilbagemelding på både Facebook, Instagram og mail. I denne udgave har vi været ude at besøge SAR-redningshelikopteren på Flyvestation Aalborg, og vi har deltaget på marinerturen hos 3. marineeskadron på Bornholm. I Værnepligtsministeriet har vi taget fat på diskussionen om frivillighed i værnepligten, og som sædvanlig har Værnepligtsrådet skrevet om deres arbejde, blandt andet med et besøg fra Norge, i slutningen af bladet. Det trykte blad vender stærkt igen til august, når et nyt hold menige skal mønstres, og et nyt hold af SOLDATENjournalister skal berette om det. Indtil da håber vi, at vores læsere i Den Kongelige Livgarde, Hesteskadronen og Søværnet vil følge med på Facebook, Instagram & SOLDATEN.dk Med venlig hilsen Flemming Høyer og Josephine Budde Journalisterne på SOLDATEN

Striben

2 SOLDATEN NR. 4 • 2017

Månedens Snapchat


Marinerne i mørket

– Kom på REX-tur med 3. Marineeskadron

side 5

02 Leder 05 Marinerne i mørket 08 Politiker i felten 09 Side Najne:

Kongeskibet Dannebrog

10 History Facts:

Flammen og Citronen

14 Vejen til de hjemløse Side 16 Læge i luften – Med SAR helikopteren på arbejde

16 Læge i luften 20 Værnepligtsministeriet: Frivilligheden i værnepligten

22 Til civil, træd af! 24 Opsigtsvækkende camouflage

27 Sergentcitater 28 Kort & Godt

VÆRNE­ PLIGTS MINISTERIET Værnepligtsministeriet: Frivilligheden i værnepligten

29 Find fem fejl 30 Værnepligtsrådet 32 Tak for rejsen!

side 20

Følg med i hverdagen hos journalisterne på SOLDATEN på vores instagram og snapchat! INSTAGRAM: soldatendk SNAPCHAT: soldatendk

SOLDATEN Nr. 4 • 2017 3


FORSVARETS UDDANNELSER EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS Er du i gang med din værnepligtsuddannelse, og overvejer du at videreuddanne dig i Forsvaret? Så er der gode muligheder for at blive optaget på en af Forsvarets mange uddannelser. Du kan blandt andet arbejde i tårnet på en leopard-kampvogn, på dækket af Kongeskibet eller i bugen på et hercules transportfly – du bestemmer selv hvilken retning. Er du interesseret i tekniske fag, personaleudvikling eller administrativ ledelse, så kan du også uddannes inden for disse områder. Lige nu søger vi aspiranter til følgende uddannelser

4. Materiale mangler!

FLYMEKANIKER Uddannelseskrav: Ansøgningsfrist: Uddannelsesstart:

Folkeskolens afgangseksamen 14. maj 2017 August 2017

Annonce eller andet??

LÆS MERE PÅ FAGLÆRTIFORSVARET.DK

SERGENT I HÆREN Uddannelseskrav: Ansøgningsfrist: Uddannelsesstart:

Værnepligt i Hæren eller Flyvevåbnet 1. september 2017 27. november 2017

LÆS MERE PÅ FORSVARET.DK/UDDANNELSER

TOLK Uddannelseskrav: Ansøgningsfrist: Uddannelsesstart:

Fyldt 18 år ved uddannelsesstart 15. juni 2017 31. juli 2017

LÆS MERE PÅ FORSVARET.DK/UDDANNELSER Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på FORSVARET.DK/KARRIERE eller find ”Forsvarets uddannelser” på

4 SOLDATEN NR. 4 • 2017


FLEMMING HØYER

Marinerne  i mørket En time før midnat, en tirsdag i marts, ankommer 1. deling i ly af mørket til porten på en bornholmsk radarstation. Imellem træerne er det svært at se hinanden, men grupperne får alligevel lavet en taktisk fremrykning hen til det punkt, hvor porten skal forceres. En hængelås klippes med en boltsaks, og i løbet af kort tid er delingen kommet ind på målet. Imens første, tredje og sjette gruppe sikrer ud i omgivelserne, bevæger anden gruppe sig ind i de gamle tunnelgange i hovedbunkeren. Her skal de indsamle vigtige efterretninger om fjenden, inden delingen eksfiltrerer. Vi følger efter dem i mørket fra radarstationen og hen til det overdagningsområde, hvor der skal hviles og forplejes. SOLDATEN og Værnepligtsrådet er kommet på marinertur med 3. marineeskadron fra Gardehusarregimentet på Bornholm.

SOLDATEN NR. 4 • 2017 5


Feltøvelse II er en helt speciel tur for HBU-soldaterne fra marineeskadronen på Bornholm. Det er nemlig en kombineret rex-tur og marinertur, hvor de værnepligtige skal gøre sig fortjent til at kalde sig marinere og til at bære Gardehusarregimentets rex-mærker. Bataljonschef oberstløjtnant Abildgaard forklarer: ”Opklaringsbataljonen og marineeskadronen er speciel, da man i opgaveløsningen som opklaringssoldat ofte er på egen hånd og uden adgang til forsyninger. Det kendetegner også de krav, som de værnepligtige skal leve op til. Uddannelsen har lidt mere kant, man skal gå langt, man skal kunne leve af rygsækken, og koldt vand er man ikke så bange for.”

Mandagen havde været en helt normal dag på kasernen, men som noget særligt havde de værnepligtige fået besked på, at de skulle gå i seng klokken 21. Et par af dem havde hørt rygter om, at deres rex-tur skulle starte med en brat opvågning midt om natten, men Kuf-fatter havde fortalt dem, at de nok ville få lov at sove ud, så de kunne blive klar til ugens strabadser. Det viste sig dog ikke at holde vand. Soldaterne blev vækket ved 1-tiden natten til tirsdag, da sergenterne pludselig kom og beordrede alle ud på gangene – selvfølgelig i undertøj. Hurtigt på med tøjet og ud i appelgården til briefing. Den berygtede Kofoed-milits havde indtaget øen. Tropperne blev kørt i lastbiler ud i det mørke terræn, hvor en mere eller mindre hurtig strip-search skulle afsløre, om de havde været lidt for kreative med oppakningen. Så vidt SOLDATEN er orienteret, blev der dog hverken fundet cigaretter eller cheeseburgere ved gennemsøgningen af de meniges grejer. Derimod blev der udleveret panserkiks til de værnepligtige, der havde glemt dele af oppakningen. Heldigvis slap de menige for at bære rundt på en masse tung mad. Der blev nemlig udleveret én feltration til deling i hvert buddymakker-par, som skulle holde til hele turen.

6 SOLDATEN NR. 4 • 2017

På den første dag blev 1. deling erkendt to gange i deres ODO og måtte bryde op. Alligevel fik grupperne hvilet sig nok i løbet af dagen til, at de var klar til nattens opgaveløsning: infiltreringen af radarstationen. ”Der blev fundet nogle billeder af blandt andet vores kaptajn, som blev set som værende High Value Targets,” fortæller mening Gundsømagle efter patruljen. Om onsdagen hviler vi i ODO med delingen. Uden bivuakker ligger grupperne spredt i skovbunden. På turen hviler man om dagen og løser opgaver om natten. Det regner et par gange, og om morgenen falder duggen tungt, så man lærer at sætte pris på de varmeisolerende egenskaber af en gennemblødt fibersovepose. I løbet af dagen modtager befalingsmandsgruppen lø-

bende opdateringer fra KSN på radioen og planlægger den næste patrulje: angrebspatruljen imod Kofoed-militsen. Efter indøvelse sætter delingen i bevægelse, imens mørket falder på, for at komme i stilling tæt på målet. I den tætte bevoksning kan man ikke se en hånd for sig. På enkeltkolonne har hver mand fat i soldaten foran sig; på den måde undgår man at blive væk fra gruppen. Til gengæld undgår man ikke at træde forkert engang imellem, og det resulterer flere gange i, at en menig – eller SOLDATEN og Værnepligtsrådets udsendte – træder ned i et vandhul og får våde Magnum-støvler. Mørket besværliggør missionen, og det lykkedes ikke for alle grupperne at komme i stilling.

Til 5 Punkts-befalingen bruger befalingsmandsgruppen terrænbordet til at briefe delingen om planen for nattens angrebspatrulje.


FLEMMING HØYER

Vi trækker tilbage til ODO, hvor delingen igen samles, inden vi frigør og marcherer imod pickup-point. Der er blevet lovet os en lastbil, som skal transportere delingen hen til det område, hvor vi skal forberede os på turens tredje opgaveløsning. Selvom delingen når frem til pickuppoint i god tid, kommer meldingen fra KSN ikke som nogen overraskelse for de menige: På grund af fjendtlig aktivitet er det for risikabelt for lastbilen at hente os. I stedet skal delingen selv gå de 15 kilometer for at nå frem. Vi sætter i gang med 50 minutters march i godt tempo og 10 minutters hvil ad gangen. Sådan fortsætter vi hele natten. Stemningen er god i grupperne på trods af den lange gåtur, vi er blevet sendt ud på, og vi tilbagelægger distan-

cen på en fornuftig tid. Det er stadig mørkt, da vi når frem til en mosdækket granskov og kravler i poserne. Om torsdagen skulle værnerne hurtigt ud af poserne, da der kom en uventet melding over radioen. De skulle på endnu en patrulje. Denne gang viste det sig dog, at målet var en leverance af forsyninger i form af primitive madvarer. Det gav den ekstra energi, der skulle til, inden den sidste natpatrulje på rex-turen, hvor der skulle udføres en 60 meter lang vandpassage. Uheldigvis havde Kofoed-militsen afskærmet området således, at turen over vandet var den eneste vej frem.

dag. Herefter var de menige uden for det taktiske billede, og det var tid til at gennemføre det traditionsrige mariner-ritual: ”Vi bar vores elskede træstammer til Østersøen, hvor vi gravede os under som overgang fra menig til mariner. Derefter trådte vi ud i Østersøen, fik vores rex- og marinermærker og lod os døbe marinere,” fortæller menig Gundsømagle

SOLDATEN siger tak for besøget og tillykke til 3. marineeskadron, der nu kan kalde sig marinere.

Vandpassagen fulgtes op med 23kilometers march, som var afsluttet kort inden klokken 11 fredag formid-

Menig Vedbæk

Menig Gundsømagle

”En af de hårdere oplevelser var nok turen i vandet om fredagen. Jeg er ikke så vild med koldt vand klokken fem om morgenen. De sidste 25 kilometer af turen var også lidt hårde, men turen gik ikke ud på at bryde os ned som på en prestur. Turen gik ud på at lære at passe på sig selv, så man kan løse de opgaver, man bliver stillet. Vores sergent var god til at passe på os, han spurgte løbende om, hvor mange procenter vi var på, og hvordan humøret var. Det, ved jeg, har hjulpet os meget. Personligt var jeg lidt presset, fordi jeg kun måtte spise tre raw-bites. NK eskadron havde overhørt mig lave en joke om, at alt over to rawbites er frås. Så fik jeg ligesom lov til at stå inde for min kommentar og fik kun 500 kalorier på de fire dage, vi var af sted. Det var en fed oplevelse at skulle gå så langt og prøve at holde moralen høj ved bare at gå og joke og grine.”

”Det hårdeste var i mine øjne at operere på begrænset søvn og tom mave. En anden ting var at operere om natten. Det sætter virkelig krav til, at man har konstant fokus, når man skal gå gennem skov og vanskeligt terræn uden at kunne se noget som helst. Det fedeste ved hele turen var sammenholdet. Det var som én lang teambuilding-tur, hvor man konstant måtte hjælpe hinanden, når man gik hen og blev presset. Vandpassagen var der ikke så mange, der var begejstrede for. Det er ekstremt koldt og hårdt at skulle svømme i så koldt vand samt at skulle svømme med hele sin oppakning, når man i forvejen ikke har sovet særlig meget og er sulten. Efter ugens lange forløb fik vi tildelt titlen mariner, og vi fik vores rex-mærker. Det var et øjeblik, jeg altid vil huske og altid vil være stolt over at have gennemført.”

SOLDATEN NR. 4 • 2017 7


JOSEPHINE BUDDE

Politiker i felten Rasmus Jarlov (K), formand for Folketingets Forsvarsudvalg, deltog i februar på Livgardens rex-tur. Han fulgtes med en deling under samme forhold som de menige i et døgn. Læs om hans oplevelse og erfaringer her. Det var i rollen som formand for forsvarsudvalget, at Jarlov deltog i Livgardens rex-tur – en tur, hvor rekrutterne uddannes målrettet og blandt andet også presses for at opnå at blive gardere, symboliseret ved udlevering af rex-mærker til slut. Det var et døgn, hvor delingen forskød til fods, oprettede beredskabsområde, var på patruljetjeneste om natten og deltog i gudstjeneste med feltpræsten. SOLDATEN har interviewet Rasmus Jarlov om hans oplevelse.

Fakta Rasmus Jarlov blev i 199698 uddannet reserveofficer i Flyvevåbnet. Siden 2005 har han været aktiv folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Han sidder nu i rollen som formand for Folketingets forsvarsudvalg, der lægger den større ramme for, hvordan tingene skal foregå i Forsvaret.

Et glædeligt gensyn

Fra tanke til forståelse

“Det var spændende at lære Livgarden bedre at kende og se udstyret, som er meget nyt, i forhold til dengang jeg selv var soldat. Udover materiel var det slående hvor ens det er, i forhold til dengang jeg var soldat. Det var lige så hårdt, og man skal have de samme færdigheder som infanterist: Man skal vide, hvordan man bygger et beredskabsområde, hvordan man bevæger sig, hvordan man knæler ned, og hvordan man krydser en vej,” siger Jarlov.

“Det startede som et ønske om at have et billede af, hvordan tingene er i Forsvaret. Tit er der udfordringer med at få folk til at fortælle, hvad de oplever i Forsvaret, fordi der er en kultur med, at man altid følger kommandovejene. Det betyder, at det er sjældent, at soldaterne fortæller, hvordan de har det i felten, og der synes jeg, at det er rigtig sundt at komme ud og tale med dem om,” siger Jarlov.

” “

Fakta

Oplevelsens betydning

Vabler eller ej?

Et rex-mærke er mærket med monarkens monogram. Hendes Majestæt Dronning Margrethe er Dan­marks monark, og derfor er rex-mærket på nu­ værende tidspunkt dron­ ningens monogram. Felt­ øvelse 3 for rekrutter fra Livgarden er den såkaldte rex-tur. Ved en velgennemført rex-tur bliver Liv­gardens rekrutter til gardere, der symboliseres ved rex-mærket.

“Jeg kommer ikke hjem med en helt ny forståelse. Jeg har selv et grundigt billede af, hvordan man uddanner værnepligtige, fordi jeg selv har gjort det. Turen gør det bare nemmere at forstå, hvad der sker derude, når jeg har friske billeder i hovedet og kender de personer, vores beslutninger vedrører,” siger Jarlov.

“Jeg syntes faktisk, at jeg var i fin stand til at følge med. Jeg fik ømme knæ, man knæler jo ned hele tiden, så der var heldigvis lidt, der kunne mærkes dagen efter,” siger Jarlov. Rasmus Jarlov kom måske ikke hjem med vabler, men derimod med en forfrisket og udvidet forståelse af Forsvaret og af Livgarden – oplevelser han blandt andet vil have i baghovedet, når de store beslutninger skal træffes ved forsvarsforliget. SOLDATEN vil følge dette; følg med på de sociale medier: #soldatendk.

8 SOLDATEN NR. 4 • 2017

“ ”


Foto: Forsvarsgalleriet, Fotograf: Martin Lehmann

FLEMMING HØYER

Side

-pigen

Kongeskibet Dannebrog Kongeskibet Dannebrog er noget af et kunstværk, som i høj grad skiller sig ud fra mængden sammenlignet med de gråmalede krigsmaskiner og inspektionsfartøjer, som man ellers forbinder med Søværnet. Skibet blev bygget i 1931 under Christian X og har siden sin dåb sejlet over 400.000 sømil. Man byggede det på orlogsværftet i København, og det var et krav, at skibet skulle være stort nok til sikkert at kunne sejle til Grønland og Færøerne, men ikke for stort til at kunne komme ind i de fleste danske provinshavne. Dannebrog er navngivet af dronning Alexandrine og tjener som privat og officiel residens for de kongelige, når de er på sommertogt rundt omkring i landet eller på officielle besøg i udlandet. Her har både regentparret, øvrige medlemmer af den kongelige familie samt dronningens hunde hjemme ombord på det næsten 80 meter lange fartøj. Når regentparret er ombord, vajer kongeflaget over masterne. Kongeskibet Dannebrog hører til i Søværnet og er en selvstændig kommando under dronningens jagtkaptajn. Som søværnsfartøj tager kongeskibet del i farvandsovervågning og søredningstjeneste under sejladsen og kan også bruges som hospitalsskib. Om vinteren ligger kongeskibet på Flådestation Frederikshavn, og hvert år i april sejler skibet til Sjælland, hvor det ligger til ved bøje 1 i Københavns havn.

I den bagerste del af skibet findes den kongelige beboelse, som blandt andet rummer dronningens og prinsgemalens arbejdsværelser, spisesalon, fællessalon og sovesal. Hvis Dannebrog skal fungere som hospitalsskib, er det her, man vil huse patienterne. Det overdækkede agterdæk kan desuden bruges til pressemodtagelser og receptioner ved udenlandske statsbesøg. Den anden halvdel af skibet indeholder lasten, maskinen og huser besætningen bestående af ni officerer, syv sergenter, to konstabler og selvfølgelig alle Dannebrogs værnepligtige.

Skibsdata: Længde:���������������������������������������������������������������� 79 m Bredde: ��������������������������������������������������������������� 10,4 m Dybgang: �������������������������������������������������������������� 3,7 m Mastehøjde: ���������������������������������������������������������� 23 m Hovedmotorer: B&W Alpha Diesel Type 6T23L-KVO Deplacement: ���������������������������������������������� 1.130 tons Besætning: ������������������������������������������������������55 mand Fart: ������������������������������������������� 14 knob (ca. 27 km/t) Aktionsradius: �����������������3.860 sømil (ca. 6.600 km)

Kilder: Forsvaret.dk og Kongehuset.dk

SOLDATEN NR. 4 • 2017 9


> HISTORY

f a cts

Flammen og Citronen I foråret 1943 under den tyske besættelse af Danmark blev en helt speciel modstandsgruppe stiftet på adressen Overgaden neden Vandet 51B på Christianshavn. Det var en borgerlig modstandsgruppe opkaldt efter sagnfiguren Holger Danske. Den 24. august 1943 trængte seks mand fra den nystiftede modstandsgruppe ind i Forum-hallen på Frederiksberg. De havde ventet, indtil de tyske vagtposter stationeret ved bygningen var uopmærksomme, og kunne nu placere deres sprængladninger midt i den store bygning. Tyskerne havde tænkt sig at bruge Forum som kaserne, men det blev forhindret af Holger Danskes sabotage. Aktionen trak mange unge ind i frihedsbevægelsen og var en stor succes for Holger Danske, som skulle blive en af de største danske modstandsgrupper i besættelsestiden.

Holger Danske var opdelt i fem undergrupper, som ikke kendte til hinandens aktiviteter og identiteter. På den måde ville de andre kunne fortsætte arbejdet, hvis det lykkedes Gestapo at afsløre enkelte grupper. Den løse struktur kom dem til gode flere gange, da tyskerne optrævlede gruppen ved mindst to lejligheder. Under krigen blev gruppen og dens medlemmer særligt kendt for en række blodige likvideringer og for to af dens medlemmer, Flammen og Citronen.

Frihedsrådet:

Danmarks Frihedsråd, stiftet 16.9.1943, var det koordinerende organ for den danske modstandsbevægelse. Frihedsrådet bestod af repræsentanter for de vigtigste illegale organisationer. Formålet med rådet var ”at organisere modstanden mod tyskerne på alle områder og med alle midler”

Burmeister & Wain's modelsnedkeri i København efter sabotagen d. 24 Maj 1944. B&W var ofre for en række sabotager og et luftangreb, under besættelsen.

10 SOLDATEN NR. 4 • 2017


FLEMMING HØYER

Flammen Bent Faurschou-Hviid (1921-1944) fik sit kaldenavn efter en episode, hvor han ved en fejl farvede sit lyse hår rødt. I Holger Danske-gruppen udførte han sabotager i Nordsjælland og drev stikkerjagt i København. Som den mest eftersøgte person i det besatte Danmark var han en koldblodig person, som altid ramte plet – en mesterskytte, stikkernes værste fjende. I sin ungdom i 1930’erne var Bent Faurschou-Hviid bosat i Tyskland under et studieophold. Kendskabet til Hitlers Tyskland og hans personlige forbindelser til en gruppe antinazister gjorde ham til en stærk modstander af nazismen og af Hitlers styre. Flammens karriere som modstandsmand startede i Holbæk i 1943, da han sluttede sig til en lokal modstandsgruppe, der drev en illegal presse og lavede små sabotager. Senere samme år flyttede han som 22-årig til København, hvor han sluttede sig til Holger Danske-gruppen. Her skilte han sig ud på grund af sine pæne manerer og sit pæne tøj. Blandt de københavnske sabotører blev hans nordsjællandske opdragelse tydeligt bemærket, men han var ingen mors dreng – det kom han til at bevise igennem sine slagkraftige sabotager og koldblodige likvideringer.

Forum hallen på Frederiksberg efter modstandsaktionen d. 24. august 1943

SOLDATEN NR. 4 • 2017 11


> HISTORY

f a cts

kampvogn og seks tyske biler blev saboteret og ødelagt. Citronen skulle udvikle sig til en kyndig frihedskæmper, som udover at deltage i sabotager og likvideringer var med til at smugle danske flygtninge til Sverige. Selv flygtede han til Sverige i oktober 1943, da han var eftersøgt, men vendte tilbage et par måneder senere for at fortsætte kampen mod tyskerne. I Holger Danske-gruppen blev Flammen og Citronen nære venner, og de endte med at blive to af de mest berygtede og omtalte modstandsfolk i Danmark.

Frihedsrådet opfordrer til krig Lederen af Holger Danske-gruppen, Svend Otto Nielsen, blev i december 1943 anholdt af Gestapo. Han blev efterfølgende tortureret til døde i forsøget på at få ham til at angive de øvrige medlemmer af gruppen og afsløre deres aktiviteter. Det viste sig, at gruppens leder var blevet stukket til tyskerne. Svend Otto Nielsen var ikke den eneste modstandsmand, som blev fanget og tortureret af tyskerne. Fra sommeren 1943 havde Gestapo skruet op for indsatsen over for modstandsbevægelsen. De skød modstandsfolk og torturerede mistænkte på baggrund af oplysninger fra stikkere, og det fik Frihedsrådet, modstandsbevægelsens overordnede ledelse, til at opfordre til ’krig mod de danske angivere’ fra nytåret 1944.

Citronen Jørgen Haagen Schmith (1910-1944) var blandt de oprindelige seks medlemmer af Holger Danske-gruppen, som udførte sabotagen imod Forumhallen. Før krigen var han en ganske normal familiefar fra arbejderklassen. Imens han arbejdede på Citröenfabrikken i København siges det, at han på egen hånd begyndte at ødelægge de tyske biler, som han blev sat til at reparere.

12 SOLDATEN NR. 4 • 2017

I foråret 1943 mødte Jørgen Haagen Schmith en gruppe modstandsfolk i en radioforretning og sluttede sig til den gruppe, som senere tog navnet Holger Danske. Hans tilnavn Citronen fik han fra sin forbindelse til ’Citröen’. Ikke fordi han arbejdede der som mekaniker, men fordi han var med i en stor modstandsaktion imod Citröen, hvor en

Den opfordring blev fulgt af Flammen. Han havde været en nær ven af Svend Otto Nielsen, og nu ville han gøre stikkerlikvideringerne til sin vigtigste opgave i kampen for et frit Danmark. Han og hans makker Citronen gennemførte sammen 11 drab. Både tyskere og deres danske hjælpere blev ofre for frihedskæmperparrets kugler.


FLEMMING HØYER

Selvom Flammen og Citronen var kendt for at holde hovedet koldt og ikke at lade sig påvirke af deres arbejde, tog likvideringerne hårdt på deres psyke, mener historikere. Missionerne gik ikke altid efter planen. Ofte blev uskyldige mennesker ramt under likvideringerne, og en enkelt gang gik det ud over to små drenge. Den 19. april 1944 ved middagstid befandt drengene sig i en af Gestapos biler. Da Holger Danske-gruppen, heriblandt Flammen og Citronen, angreb bilen, havde de ikke opdaget drengene, og den ene blev dræbt af frihedskæmpernes maskinpistoler. Det siges, at Flammen gik rastløst rundt i flere timer efter angrebet og talte om den uskyldige dreng. Holger Danske var en af de grupper, som stod bag flest likvideringer under besættelsen. Gruppen kom i tyskernes søgelys, og det var tydeligt, at især Flammen blev jaget af Gestapo, da man begyndte at tilbageholde tilfældige rødhårede mænd på gaderne i København i et desperat forsøg på at fange ham.

Enden på modstandskampens legender Den 15. oktober 1944 befandt Jørgen Haagen Schmith sig i en villa på Jæ-

gersborg Allé nord for København. Her blev han omringet af det hemmelige politi og kom i en heftig ildkamp med de tyske soldater og Gestapofolk. Citronen holdt stand i flere timer, inden villaen blev skudt i brand, og han faldt for de tyske kugler i forsøget på at undslippe. Blot tre dage senere var det Flammens tur. Tyskerne ankom klokken ti om aftenen den 18. oktober til den

villa i Gentofte, hvor modstandsmanden gemte sig. Da han hørte tyskerne sparke på hoveddøren, slugte Bent Faurschou-Hviid en giftpille for at undgå at blive taget levende. I alt blev 64 medlemmer af Holger Danske-gruppen dræbt under besættelsen. De store danske modstandsgrupper fortsatte dog deres arbejde helt frem til befrielsen i 1945 trods ihærdige tyske forsøg på at bremse frihedskæmperne. Den samlede modstandsbevægelse stod bag op mod 400 likvideringer under den tyske besættelse, hvoraf omkring 250 blev udført i København. Holger Danske-gruppen stod bag halvdelen af dem og tegnede sig samtidig for ca. 100 sabotageaktioner imod besætterne. Dermed var de en af de mest aktive grupperinger af frihedskæmpere under 2. Verdenskrig og havde ved Danmarks befrielse mere end 350 medlemmer. KILDE: Nationalmuseet

I Nygaards villa på Strandvejen mødte Flammen sit endeligt.

SOLDATEN NR. 4 • 2017 13


Vejen til de hjemløse – doner dit aflagte tøj fra værnepligten I værnepligten går du langt i dine støvler, du polstrer din krop med det sand­farvede undertøj, og du svøber dine fødder i tykke strømper. Men hvad skal der ske med dit tøj, når din værnepligt er slut lige om lidt? Skal det smides ud? NEJ! SOLDATEN har lavet en guide til, hvad du må donere, og hvordan du skal gøre det.

1

2

3

Find stedet Først og fremmest skal du finde et sted, hvor der er behov for hjælp. Det kan være et herberg i byen fundet ved en googlesøgning. Vi har også samlet en oversigt over de større steder i Danmark, se faktaboks til højre.

4

Saml tøjet I den sidste uge af værnepligten overgår I fra at gå i uniform til at have civilt på igen. Det betyder, at det tøj, I har fået som personlig ejendel fra Forsvaret, i mange tilfælde ikke længere vil blive brugt. Det er dette tøj, du skal samle sammen, og det omfatter blandt andet undertøj, støvler og strømper. - Anmod din sergent eller delingsfører om tilladelse til at lægge en plasticpose på pudse­stuen den sidste uge, som dine soldaterkammerater kan lægge det overskydende tøj i. Husk at pointere formålet med indsamlingen til din foresatte, og at det er lovligt.

Sorter beklædningsgenstandene Sorter først tøjet i to bunker – en bunke med rent, helt tøj og en anden bunke med ødelagt tøj. Det er kun bunken med rent og helt tøj, der kan doneres. Sorter dernæst bunken med det rene tøj i kategorier som fodtøj, undertøj og andre beklædningskategorier. Dette gør det let for modtageren at kunne bruge tøjet direkte.

5

Doner tøjet Nu mangler du kun at aflevere det tøj, du har samlet og sorteret. Ring i forvejen, og aftal et tidspunkt med stedet, du donerer til. Nogle steder vil tøjet gives direkte til de mennesker, som har mest brug for det, andre steder vil tøjet nu sælges med henblik på at bruge for­tjenesten på et godt formål.

Du har nu hjulpet andre mennesker! Du kan godt klappe dig selv på skulderen. Læs på næste side Thomas, Cirkeline og Patriks reaktion på at modtage tidligere værnepligtiges aflagte tøj samt nuværende værnepligtiges civile tøj.

København Mændenes hjem, maendeneshjem.dk TopGenbrug, Tlf: 33 24 04 69

Aalborg Reden Genbrug Aalborg, Tlf: 20 20 50 26

Odense Reden Genbrug Odense, Tlf: 20 20 10 02

Et stort tak!

Aarhus

At give kræver folk, som lægger en ekstra indsats. SOLDATEN vil gerne rette en særlig tak til Garde­husarregimentets 5. bataljon, 1. kompagni og livkompagniet for at donere tøj, Cathrine, frivillig civil kontaktperson, og Patrick Didriksen, korporal ved Gardehusarregimentet, 5. bataljon, 1. kompagni.

Det Blå Herberg i Aarhus C, Tlf: 86 18 27 77

14 SOLDATEN NR. 4 • 2017

Hele Danmark (link til at finde nærmeste donationssted) Røde Kors, rodekors.dk Kirkens Korshær, kiurkenskorshaer.dk Blå Kors, blaakorsgenbrug.dk


JOSEPHINE BUDDE

Reglementet omkring donation til hjemløse

SOLDATEN fulgte guiden. Læs de hjemløses reaktion på at modtage nyt tøj.

Du må gerne donere din og dine soldaterkammeraters overskydende feltrationer (som I selv har købt) og aflagt tøj (som er blevet udleveret af Forsvaret som personlig ejendel, for eksempel støvler, sandfarvet underbeklædning, handsker, strømper og lignende). Mundering/tøj udleveret som ejendom til værnepligtige har Forsvaret ikke råderet over efter endt værnepligt. Det betyder, at Forsvaret heller ikke kan beslutte, hvorledes enkeltpersoner efterfølgende vælger at afhænde munderingen. Derfor kan donation godt iværksættes, idet det ikke er Forsvaret, som donerer, men privatpersoner. Det samme gør sig gældende for resterne af de feltrationer, som værnepligtige selv har indkøbt. Hele feltrationer skal dog afleveres, og det betalte beløb refunderes. Dette er kontrolleret ved FMI, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Thomas “Hvis jeg ikke havde været klog, var jeg frosset ihjel ligesom nogle, der ikke har nok tøj til at holde varmen.” “Det kan godt være mit almindelige tøj ikke er pænt, men jeg vil stadig helst have undertøj, fordi hvis jeg skal i bad, er det godt at have noget rent.” “Sokker er det første og så undertøj. Det er ligesom en soldat, en soldat ved, hvor vigtigt det er med rene sokker, så man ikke smadrer sine fødder”

Patrik “Jeg bliver så taknemlig. Det er fedt, jo! Det,der passer mig, tager jeg med og bruger. Vi kan bruge al slags tøj, men ikke for meget, for vi kan jo ikke opbevare det.” “Hvis jeg ikke havde haft Hus Forbi og fået hjælp med tøj, havde jeg været nødt til at være kriminel. Så jeg er meget glad for hjælpen!”

Cirkeline “Der er rigtig mange, der bliver glade, for vi kan ikke bare gå ud og vaske tøjet. Så det er godt at give noget. Det er det faktisk virkelig!” “Undertøj, T-shirts og strømper er perfekte, lige præcis det værnepligtige smider ud. Det er jo perfekt, for det er, hvad folk mangler.”

SOLDATEN NR. 4 • 2017 15


Stine er læge på SAR-helikopteren. Hun har været ansat i Forsvaret siden starten af 2015 og har fløjet SAR siden april 2016.

Læge i luften 

– interview med SAR-læge Forsvaret løser mange typer af opgaver og har mange mennesker med forskellige kompetencer ansat, heriblandt læger. Du kender måske lægen fra infirmeriet, men Forsvarets læger løser mange forskellige opgaver. Blandt andet findes der rollen som SAR-læge – et job, der kræver mere end blot lægelige kompetencer.

16 SOLDATEN NR. 4 • 2017


JOSEPHINE BUDDE

Våbenskjoldet sidder placeret på siden af SAR-helikopteren, EH101 Merlin. Båndet bærer devisen Nihil Intentatum (på dansk: Intet uforsøgt).

Eskadrille 722 anvender EH101 Merlin som redningshelikopter og troppetransport-helikopter.

Hvad laver en læge i Forsvaret, og mere specifikt hvad laver en SAR-læge? SOLDATEN har interviewet Stine om hendes oplevelser og erfaringer med at være SAR-læge. Det var først under lægestudiet, at Stine fandt ud af, at hun vil gøre tjeneste i Forsvaret. “Jeg har aldrig været tilknyttet Forsvaret før og opdagede kun muligheden, fordi dem, der står for reservelægeuddannelsen, kom på besøg på universitet. Da vidste jeg med det samme, at jeg ville i Forsvaret!” siger hun. Hvorfor ville du gerne Forsvaret?: “Det var alt, hvad jeg gerne ville. Kammeratskabet, oplevelserne, en fed uddannelse, man flyver i helikopter, og man plasker rundt i vand. Fede elementer, som en læge kun kan få som læge i Forsvaret,” siger Stine.

Stine har tidligere været af sted som læge på en NATO-øvelse med fregatten Peter Willemoes sydpå og som læge på skibet Thetis, da det lå ved Grønland. “Kammeratskabet betyder rigtig meget, og det gør oplevelserne også. Men oplevelserne ville jo ikke være noget, hvis ikke man oplevede dem med nogle gode mennesker. Sejlturene har virkelig været helt fantastiske. Altså jeg vil med glæde gøre det igen, hvis jeg fik muligheden,” siger Stine. Hvordan er det at være SAR-læge?: “Jobbet er sjovt, rigtig sjovt. Jeg håber lidt, at man skal ud og svømme, blive lidt våd og hænges ned på et stort skib.” Stine startede med en fuldtidsstilling på SAR-helikopteren det første halve år. Hun har nu et civilt fuldtidsjob

som læge på Bispebjerg Hospital, og når hun har fri, tager hun en vagt på SAR. “Det er en jo unik mulighed. Det er mega fedt, sjovt, og jeg kan godt lide, at man kan få lov til at bevare den vilde side af sig selv. Hvis jeg bare havde mit civile job, vil jeg sidde og drikke kaffe-latte på en café i København lige nu. I stedet er jeg her som en afveksling fra hverdagen,” siger Stine. Hun nævner også fordele ved at være tilknyttet Forsvaret: “Vi har mange muligheder her. Vi får tilbudt kurser, blandt andet om traumekirurgi, idrætsmedicinske kurser, flyvermedicinske kurser, dykkermedicinkurser, og man kan også søge om at få bevilling til et civilt kursus, hvis man har et bestemt ønske, som Forsvaret synes er relevant. De vil jo gerne bevare kontakten med os, så vi kan blive

SOLDATEN NR. 4 • 2017 17


SAR står for Search and Rescue (på dansk: eftersøgning og redning). SAR har siden 1956 været eskadrillen 722’s primære formål. SAR-flight løser opgaver som f.eks. eftersøgning og redning, MEDEVAC (medical evacuation), patienttransport mellem danske sygehuse, assistance til skibe i nød, VIP-flyvninger for Folketinget og Kongehuset og taktisk flyvning som støtte for specialstyrker (Jægerkorpset, Frømandskorpset og Politiets Aktionsstyrke).

Stine bærer Søværnets distinktion for premierløjtnant. Bemærk det røde bånd, som symboliserer, at hun er læge.

Kilde: forsvaret.dk

I 2009 blev der fløjet 958 operationer, hvoraf 374 var søredningsoperationer. Der blev reddet 567 personer og bjærget 36 omkomne.

læge på infirmerierne eller kan blive udsendt som speciallæge, fordi så ved de, hvem de har, og de ved, at det er nogle stabile læger, som gør det godt. Hvordan er de lægelige opgaver på hospitalet, dit civile job, i forhold til de opgaver, du skal løse på SARmissioner?: “De to opgavetyper er meget forskellige. På hospitalet har man alle midler, du har flere personer stående klar til at assistere. Hvis du støder panden mod muren, ringer du akutkald, og så står der den bedste anæstesilæge ved din side. På SAR arbejdes der præhospitalt. Vi har ikke særlig meget medicin med, og det er bare dig som læge og din redder, som må finde ud af det. Står man nede på et skib med høj sø og en bevidstløs patient, er der kun de redskaber, som du har i din taske. Det stiller nogle andre krav til dig. Du skal holde hovedet koldt. Du

18 SOLDATEN NR. 4 • 2017

må ikke gå i panik, for så vil patienten være ilde stedt,” siger Stine. Som reservelæge i Forsvaret modtager man også uddannelse i at lede. Det er noget, som Stine tager i brug som SAR-læge. “Når du får en melding om en patient, begynder du at forberede dig på, hvilke symptomer patienten kan have. Jeg briefer også mandskabet om, hvad de skal være opmærksomme på og gøre i den givne situation, for de har jo ikke samme medicinske uddannelse. Det er en mental forberedelse, for det er også et pres for dem at få en patient op, som de ikke aner, hvad der sker med. Jeg har altså også et ansvar over for mandskabet på at forberede dem tilstrækkeligt,” siger hun.

Har du haft en oplevelse, hvor du har måttet sunde dig efterfølgende?: “Jeg fløj et lille barn fra Aalborg til København, som ikke var særlig frisk. Det er måske en af de oplevelser, der har sat sig mest i mig, fordi det er hårdt at se forældre med så lille et barn, som er så sygt. Det er svært, for der står man i virkeligheden bare og kigger på. Man prøver at holde barnet i live, mens de flyver af sted, og den pårørende er nervøs. Så der skal man samle sig og lægge sit privatliv på hylden og lade være med at tænke på det eller sin egne børn, for så kommer det for tæt på,” siger Stine. Efter en endt SAR-mission sætter SAR-mandskabet sig sammen for tale episoden igennem - en samtale om hvad der skete og uddybning af egne handlinger. “Når vi taler situationerne igennem, taler vi om, hvad


JOSEPHINE BUDDE

der skete, og hvad det gik ud på, også fordi piloterne sidder oppe foran, og de kan kun høre, hvad der bliver sagt, men de ser det jo ikke, og de har på ingen måde en sundhedsfaglig uddannelse, så de forstår ikke, hvad der sker. Derfor har de tit mange spørgsmål omkring patienten, og der tror jeg, at det er vigtig at få hele besætningen med på, hvad der skete, så de ikke går derfra og føler sig uvidende om, hvorfor vi stoppede med at give hjertemassage eller lignende,” siger Stine. Hvordan er samarbejdet på en SARhelikopter i forhold til ved operationsbordet på hospitalet?: Vores samarbejde beror på stor tillid. Man kommer ud i dårligt vejr og ved ikke hvad man skal ned og finde. Det er oplevelser der knytter os sammen. Man bliver også hejst ned på et skib

der gynger nogen gange. Der skal man stole på dem, der skal hejse dig ned. Du skal føle dig 100 procent tryg. Altså det er dit liv der hænger i den snor og ham der styrer den har ansvaret sammen med piloterne der styrer helikopterne og ham der tager imod dig. Man er jo afhængig af hinanden og det gør at man er en enhed. Det betyder meget. Der findes kun et mindre antal af SAR-læger i Danmark. Det kan Stine mærke; der er mange, som spørger til, hvad hun laver og oplever. “Alle synes, det er spændende. Så når vi står og opererer, kan de få en anekdote om en tur, man har været på. Folk synes også, det er fedt, at man gør det, for det er jo godt, at vi har SAR-beredskab i Danmark. Ellers var der mange mennesker i Danmark, der var ilde stedt,” siger Stine.

Reservelægeuddannelsen skal tages forud for en ansættelse som SAR-læge. Uddannelsen har en varighed på 5 måneder. Man skal have en medicinsk kandidateksamen for at søge uddannelsen, der blandt andet består af fag som præhospitalt beredskab, idrætsmedicin, Prehospital Trauma Life Support (PHTLS) og ledelseskursus. Efter reservelægeuddannelsen gennemføres et tjenesteforløb, som er afhængigt af Forsvarets behov, typisk som reservelæge i en international operation med Hæren og sejlads med Søværnets inspektionsskibe i Nordatlanten. Der er efterfølgende mulighed for at tegne rådighedskontrakt, heriblandt en SAR-kontrakt.

Hver vagt holdes af en femmands besætning fra Eskadrille 722 samt en læge. Besætningen består af en luftfartøjschef, en andenpilot, en flymaskinist (også som hoistoperatør), en redder (også som tekniker) samt en systemoperatør (også som reserveredder).

SOLDATEN NR. 4 • 2017 19


VÆRNE­ PLIGTS MINISTERIET

Frivillighed  i værnepligten Enhver dansk mand er undergivet værnepligt – det siger værnepligtsloven. Men langt de fleste værnepligtige som indkaldes i dag, har meldt sig frivilligt til tjenesten. Samtidig er der kvinder, som frit kan opsige deres kontrakt. Værnepligtsministeriet tager nu et kig på frivilligheden i Forsvaret. Tallene fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse for værnepligten i 2016 viser at 98,6% af de menige, som aftjente værnepligten sidste år, var frivillige. Selvom tallet indeholder de 17,7 procent af værnepligtige, som er kvinder, tegner det et klart billede af, at langt de fleste unge på landets kaserner, er til stede af egen fri vilje. De få tilfælde, hvor folk indkaldes imod deres vilje, skyldes ofte at folk, som har indgået en frivillig aftale om værnepligten, har ændret mening, inden de når at blive indkaldt, og i de tilfælde, kan man være bundet til at skulle ind som værner. Man skal faktisk helt tilbage til 2010, for at finde den seneste indkaldelse af værnepligtige baseret på lodnummersystemet. Men hvis Forsvarets Rekruttering kan fylde værnepligtspladserne op med de frivillige, hvorfor er der så behov for at holde den nuværende struktur, som er baseret på værnepligt for mænd, i stedet for en frivillig værneret? Værnepligtsministeriet har taget en snak med Richard Hoffmann, rådsmedlem i Værnepligtsrådet, om værnepligtsordningens nuværende form.

§ 81 Enhver våbenfør mand er forpligtiget til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver. Værnepligten er grundlovsbestemt, og det ville kræve en grundlovsændring at få den afskaffet. Det er dog muligt at suspendere værnepligten, som det er set i andre europæiske lande.

20 SOLDATEN Nr. 4 • 2017

Er der behov for at bevare værnepligten, når man ikke mangler frivillige? Det, at der er fuldt fyldt op med frivillige lige nu, er ikke ensbetydende med, at der stadigvæk er det om fem år eller længere ud i fremtiden. Værnepligten er en forsikring om, at Forsvaret altid har et rekrutteringsgrundlag, så det kan løse dets primære opgaver. Samtidigt er værnepligten med til at danne mere helstøbte unge mennesker og styrke det danske samfund. Når man lærer de værnepligtige grundlæggende færdigheder, for eksempel inden for førstehjælp, øger man sandsynligheden for, at der er en førstehjælper i nærheden, hvis uheldet skulle være ude i civilsamfundet.

Ville det give mening at suspendere værnepligten midlertidigt, når nu der er fyldt op med frivillige ansøgere? Det synes jeg ikke. I Sverige har man netop genindført værnepligten, efter at den har været suspenderet i en årrække. Årsagen er, at man ikke har haft de ansøgere, som man havde brug for.


FLEMMING HØYER

Værnepligtsministeriet er SOLDATENs fineste pro­ pagandaapparat. I denne sektion tager vi fat på nogle af de emner, som ofte debatteres i Forsvaret. Værnepligtsministeren tager imod henvendelser, forslag til emner samt debatindlæg på VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK

Det at skulle slå værnepligten til og fra inden for så kort tid er ikke hensigtsmæssigt.

det kan være frustrerende, men det er kun fire måneder, og der er man altså forpligtet ved lov.

Hvad med de mennesker, som ikke ønsker at aftjene?

Som kvinde har man værneret i stedet for værnepligt. Hvorfor har man ikke en lignende ordning for mænd?

Som sagt så er næsten 100 procent værnepligtige frivillige i dag. Vi ser dog engang imellem, at folk, som har indgået aftale om værnepligt på Forsvarets Dag, har ændret mening inden deres indkaldelse, og så vil de gerne ud af deres aftale. Der kan gå år imellem indgåelsen af en aftale og selve indkaldelsen, og så har de måske ikke den samme motivation for at aftjene. Men de har altså skrevet en kontrakt, og den er bindende. Så kan man søge om udsættelse, for eksempel fordi man er under uddannelse. Såfremt uddannelsen slutter, er man pligtig ved lov igen. Men jeg synes, at man skal overholde den kontrakt, man skriver under på. Jeg forstår godt, at

Det er bestemt i grundloven, at sådan skal det være. Selvom kvinder har en værneret, har de samme vilkår under aftjening som mændene. Den største forskel er, at kvinder har ret til at sige op når som helst. Man forsøger at imødekomme konflikter, og beholde kvinderne i værnepligten. Der er ingen, der synes, at det er sjovt, når man er presset på feltøvelsen, men det er sådan værnepligten er udformet, og det er en del af at være soldat. Man har stort fokus på, hvordan man beholder kvinder i Forsvaret, både i værnepligten og i den videre uddannelse. Det er en udfordring at få ensrettet vilkårene for begge køn, fordi værnepligten for mænd er defineret i grundloven.

I 2016 var i alt

4.176

personer indkaldt som værnepligtige.

Heraf var de

738 kvinder. SOLDATEN Nr. 4 • 2017 21


Til civil, træd af! Maj måned er begyndelsen på enden for en stor del af landets værnepligtige. Fire måneders tjeneste skal afsluttes, og for de af jer, som ikke har valgt en karriere i Forsvaret, venter en snasket civil tilværelse på den anden side af hegnet. Men bare fordi man vender tilbage til livet som skodcivilist, skal man ikke give afkald på alt, hvad man lærte i Forsvaret.

Det har du lært i værnepligten 1# Du kan mere, end du tror Mind over body. Du har opdaget, at din krop ikke er lavet af glas, og at du sagtens kan løbe en cooper-test, selvom du har diarré og blodvabler efter Feltøvelse II. Det handler blot om at have viljestyrken og ikke at bruge sin dårlige holdning til at slippe ud af hverdagens opgaver. Fasthold din militære opdragelse, og brug aldrig mere en snottet næse og en mild hovedpine som undskyldning for at spilde flere dage på sofaen med Netflix og kamille-te.

2# Du tager initiativ og hjælper uopfordret Du har lært, at opgaveløsninger kræver hårdt arbejde, og at man tager fat. Man hjælper hinanden i delingen, i gruppen og på stuen, så hvorfor ikke gøre det samme i hverdagen? Næste gang du ser en gammel dame kæmpe med sin tunge kuffert på flyturen eller en mor med cykelkurven fuld af indkøbsposer, som forsøger at forcere trappen til togstationen, vil din refleksreaktion være at tilbyde at give en hånd med.

3# Du ved, at det aldrig betaler sig at brokke sig Når det hele er noget lort, gør man kun tingene værre ved at brokke sig. Det skaber dårlig stemning og spilder den energi, som man kunne have brugt på at udbedre situationen. I stedet for at fortælle folk omkring dig, hvor ’nederen’ dit liv er, beder du dine kammerater om hjælp, når du har brug for en hånd fra dine omgivelser.

4# Du sætter fællesskabet først Kompagniet før delingen, delingen før gruppen, gruppen før manden. Du forstår, at dine personlige udfordringer en gang imellem må sættes til side til fordel for opgaveløsningen. Når du engang imellem må bide i det sure æble for at få tingene til at hænge sammen, tager du udfordringen med oprejst pande.

22 SOLDATEN NR. 4 • 2017


FLEMMING HØYER

Hjemsendt… Hvad nu? Når geværet er lagt i oliebad, og dine grejer er afmønstret, kan du holde dine nye færdigheder ved lige igennem en aktiv fritid.

#Førstehjælp Et af de mest brugbare skillsets, som du har tilegnet dig, har du fra førstehjælpsundervisningen. Når du en dag er vidne til et hjertestop i Netto-køen, kan du risikere at være den eneste i nærheden, som er i stand til at handle hurtigt og effektivt. Du kan vedligeholde din førstehjælpsviden ved at deltage på opfriskningskurser, f.eks. igennem Røde Kors. Læs hvordan på www.rodekors.dk/foerstehjaelp

#Hjemmeværnet Hvis du har fået blod på soldatertanden, kan du melde dig som frivillig i Hjemmeværnet. Her kan du bruge det, du lærte i værnepligten, og bygge videre på dine militære færdigheder, samtidig med at du har en hverdag i det civile. I Hjemmeværnet kan du efteruddanne dig i alt fra brug af våben til VIP-kørsel og bevogtningstjeneste. Med basisuddannelsen i baglommen kan du træde direkte ind i opgaveløsningen. Læs hvordan på www.vistillerop.dk

#Bliv voksenspejder Hvis uniformer, skovture og patruljestemning tænder dig, kan du melde dig ind i din lokale spejderklub. Det giver ikke lige så stor prestige at være spejderleder som at være officer i Forsvaret, men hvis du drømmer om at have kommandoen over 40 unger med knive og økser, kan spejderbevægelsen være lige præcis det, du har brug for. Du får rig mulighed for at gå med en tung rygsæk, og på kort tid vil du have flere duelighedsmærker på uniformen end en 4-stjernet russisk general.

#Hold dig aktiv Det er ikke kun i værnepligten, at man dyrker orienteringsløb og klarer forhindringsbaner. I Danmark er der et bredt udvalg af adventure-races og terrænsportsklubber, som du kan deltage i. Og der er rig mulighed for at dyrke crossfit, kajakroning eller motionsløb. For mange af jer var værnepligten den største fysiske udfordring, I hidtil har skullet overkomme, men nu når grundstenen for en god fysisk form er blevet lagt af jeres kære befalingsmænd, er der ingen grund til ikke at bygge videre på den. God vind!

SOLDATEN NR. 4 • 2017 23


Den militære uniform findes i mange forskellige udformninger afhængig af nation og tid. SOLDATEN har samlet et minikatalog over et udsnit af kampuniformer med spændende og anderledes mønstre, der bruges i dag eller er blevet anvendt tidligere.

M/84 M/84-mønstret er et pletsløringsmønster, der er brugt i det danske Forsvar. Sløringen består af tre farver: olivengrøn, lys grøn og sort, der matcher farverne i de danske skovarealer. Brugen af pletter skaber en forstyrrelseseffekt, der eliminerer synligheden af overgangen mellem de forskellige farver, på samme måde som de nyeste digitale camouflagemønstre gør. Uniform M/84 udfases Danmark, da den er ved at blive erstattet af M/11. Dansk soldat fra Den Kongelige Livgarde der foretager observation ud i terrænet via optisk sigtemiddel, GV M/10. Foto: Thomas Reimann, 2014. C

A: Standardversionen af mønstret M/84, B: Ørkenversion, M01, C: Byversion og D: Sneversion

A B

D

Vidste du, at der findes flere variationer for M/84?

M/11 M/11-mønstret er også kendt som multicam. Fordelen ved at anvende multiterrænsløring er, at mønstret giver bedre beskyttelse i flere typer af terræn. Uniformen blev indført i 2002 og bruges blandt andet i England, USA og nu i Danmark.

Amerikanske soldater tester nyt elektronisk udstyr under en øvelse i Fort Bliss, Texas, 2007. Soldaterne er iført M/11.

Danske soldater i Forsvarets nye uniform. Foto taget i 2013 af Flyvevåbnets Fototjeneste.

24 SOLDATEN NR. 4 • 2017


JOSEPHINE BUDDE

Finske soldater bærer M04 i snemønster

Finske soldater, der er iført M05, står ved en CV90, et infanterikampkøretøj (IKK).

A B

C

M05 M05-mønstret anvendes af det finske forsvar. Mønstret var licenseret af de finske forsvarsstyrker til 2016. Uniformen med M05-mønstret blev indfaset til de finske tropper omkring 2007. A: M05 woodland-mønster, B: M05 snemønster og C: M05 koldtvejrsmønster

M90 M90 bruges af svenske styrker. Udover standardmønsteret er der udviklet ørken- og junglevarianter til de internationale missioner. Mønstret består af geometriske former med henblik på at skabe en effektiv camouflage i de tempererede skove og sletter i Sverige. M90-camouflage består af fire farver: mørk grøn, medium grøn, mørk navyblå og grå. Farven navyblå er valgt i stedet for sort, fordi skygger har en tendens til at have blålige nuancer for det menneskelige øje. Svensk marinesoldat på Berga flådebase. M90-camouflage mønster

Type 99 Type 99 er et camouflagemønster, der bruges af Folkets Befrielseshær i Folkerepublikken Kina. Mønstret er udviklet i mange farvevarianter, der bruges afhængigt af tjenestegren, med forskellige betegnelser – for eksempel er der type 87, type 95 og type 03. Kinesiske soldater på en æresvagt for Folkets Befrielseshær på deres base iSOLDATEN Nanjing, Kina, juni 25 NR.den 4 •18. 2017 2009. Camouflagemønstret type 99.


JOSEPHINE BUDDE

Wz. 93 Pantera

Wz. 89 Puma Wz. 89 Puma var forgængeren til wz. 93 Pantera brugt af de polske styrker. Mønstret blev først produceret i 1989. Mønstret blev udviklet til at have bedre camouflage i polsk natur, men med kun to farver var mønstret ikke særlig effektivt med en polsk skovbaggrund. Puma blev derfor hurtigt erstattet.

Wz. 93 Pantera er standardcamouflagemønstret for de polske styrker og blev taget i brug i 1993 som erstatning for wz. 89 Puma. Mønstret har en stærkere kontrast, hvilket skaber en bedre forstyrrende effekt og dermed en bedre camouflageeffekt. Uniformer med mønsteret blev første gang brugt i de jugoslaviske krige. På grund af inddragelse af de polske styrker i internationale operationer i ørkener i starten af det 21. århundrede blev det besluttet at indføre en ørkenversion. Camouflagemønsteret wz. 93 Pantera. Polsk soldat på NATO-øvelse i Drawsko Pomorskie Training Area, 2013.

Camouflagemønsteret wz. 89 Puma En polsk soldat forbereder brug af ammunition til en ZU-23-2. Han er iført en uniform med mønsteret wz. 89 Puma.

Tigerstripe Tigerstripe er betegnelse for en gruppe af camouflagemønstre. Mønstret blev først udviklet af sydvietnamesiske styrker til brug i den tætte jungle og blev senere brugt af amerikanske specialstyrker under Vietnamkrigen. Navnet Tigerstripe skyldes mønstrets lighed med en tigers striber. Camouflagemønstret Tigerstripe. På billedet ses sergent Billy H. Faulks i Tigerstripe-uniform, i gang med at tilkalde luftstøtte, og sergent Curtis E. Hester med M16-riffel i ERDL-mønstret uniform under Vietnamkrigen, 1969.

26 SOLDATEN NR. 4 • 2017

DBDU Desert Battle Dress Uniform er et amerikansk camouflagemønster og er også kendt under navnet Chocolate Chip. Mønstret blev brugt af den amerikanske hær fra begyndelsen af 1980’erne til midten af 1990’erne, især under Golfkrigen. Det amerikanske militær har siden udskiftet mønsteret, men det bruges stadig i andre nationer, heriblandt Pakistan. Nærbillede af Desert Battle Dress Uniform (DBDU) En pakistansk ranger (Sindh) på vagt, 2010.


> SERGENT

”AL GLÆDE ER FALSK UDEN SMERTE”

c it ate r

JOSEPHINE BUDDE

igs briller og tegner Chefsergent tager men illeglassene. et sigtekorn på et af br for at inspicere, En oberst er senere ude ergenten den og her introducerer chefs s soldat”. menige som ”fremtiden

Sergent: “Negativ!? tstest, Det er kun en gravidite rfra!” der kan være negativ. Fo

sergent Menig kalder kvindelig : “Ser “sir”, hvortil hun svarer jeg har en det måske ud, som om e ben?” bæskubber imellem min

TER, ”ØVELSE GØR MES GØR OG I SIDSTE ENDE ” MESTER ØVELSEN

t, når en “Husk, det er førs mands flue lander på en er, at alt boller, at han inds vold.” ikke kan løses med

“MENIG, DU SKAL VÆRE MERE EKSPLOSIV, DU LIGNER EN SÆK ” KARTOFLER FRA FAKTA!

par beordres til at Et buddymakkerllerne er dybe grave huller. Da hu enten at fylde nok, begynder serg , mens de mehullet op med vand i hullet. En anden e liv rb fo al sk ge ni rbi og spørger: sergent kommer fo : ng i?”. Han svarer ga du r ha d va “H mine petunier.” ”Jeg vander bare

M, “VI SKAL IKKE HJE VI SKAL VIDERE!”

Send Sendososjeres jeresbedste bedstesergentcitater sergentcitaterpåpåvores voresFacebook-side. Facebook-side. SåSåkan kandet detvære, være,atatdit ditcitat citathavner havneri næste i næsteblad! blad! SOLDATEN NR. 4 • 2017 27


JOSEPHINE BUDDE

Kort & Godt

NO 2016 AN

FORSVARSMINISTER UDTALER SIG OM REAKTION FRA USA

PLAN KLAR FOR FORDELING AF AMMUNITION

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen bakker op om den amerikanske militæraktion, der natten til fredag d. 31/03 blev gennemført mod en luftbase i det centrale Syrien. Det skriver Forsvarsministeret på deres hjemmeside. ”Med aktionen har USA sendt et klart og utvetydigt signal til Assad-styret i Damaskus om, at brugen af kemiske våben ikke vil blive tolereret og vil få mærkbare konsekvenser. Den danske regering støtter op om den amerikanske militæraktion og amerikanernes reaktion er i min optik fuldt ud passende i lyset af de barbariske og gruopvækkende angreb med kemiske våben, som for nogle dage siden fandt sted på civile i det nordlige Syrien”, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Det amerikanske angreb var rettet mod luftbasen alShayrat i nærheden af Homs som en reaktion på hændelsen i Syrien den 4. april.

Debatten om manglende ammunition har været stor både i Forsvaret og i medierne. Der er nu udarbejdet en plan for opfordeling af ammunition. ”Vi har en plan for omfordeling af mere end 30 ammunitionstyper klar, sådan at alle burde kunne nå deres uddannelsesmål i løbet af 2017.” Det oplyser oberst Henrik Graven Nielsen, der er chef for produktionsdivisionen i Hærstaben til Forsvarsavisen. Ifølge obersten kan det godt være, at soldaterne ikke oplever en effekt fra den ene dag til den anden på samtlige tjenestesteder. Der vil være for eksempel 5.56 mm skarppatron på lager, som eventuelt kan rekvireres yderligere af regimenterne og brigaderne, så de kan planlægge yderligere nødvendige skydedage. Der er fortsat fem typer ammunition, som er i kritisk beholdning henholdsvis en type til IKK, en til dysekanon, en type panserværnsraket, kampvognsammunition og CS-gas på dåse.

Kilde: fmn.dk Kilde: Forsvarsavisen, Rune Dyrholm, marts 2017

DEN NYE LØJTNANTSUDDANNELSE ER SKUDT I GANG I Oksbøl har det første hold på den nye løjtnantsuddannelse gået i gang med undervisningen. Det er håbet, at den nye uddannelse vil udbedre

manglen på unge delingsførere hos Hærens Basisuddannelsesenheder. Baggrunden for den nye løjtnantsuddannelse er et krav om, at ansø-

gere til linjeofficersuddannelserne i forvejen skal have en bachelor eller tilsvarende. Derfor er der opstået en mangel på delingsførere. Det skal der rettes op på med den nye løjtnantuddannelse, der afsluttes med 13 måneders tjeneste som delingsfører. Du kan læse mere om uddannelsen på forsvaret.dk/karriere Kilde: Forsvarsavisen, Astrid Høgh, marts 2017

 illedet er fra en rekrutteringskamB pagne til løjtnantsuddannelsen. Foto: Ronny Rasmussen, Forsvarsgalleriet

28 SOLDATEN NR. 4 • 2017


FLEMMING HØYER

FIND 5 FEJL

Værnepligtsrådsmedlemmer fra Danmark og Norge på besøg hos Flyvevåbnets værnepligtige i Karup

SOLDATEN NR. 4 • 2017 29


> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Besøg på Bornholm samt deltagelse i marinerturen Værnepligtsrådet og SOLDATEN deltog i marinerturen hos 3. marine­ eskadron ved opklaringsbataljonen på Bornholm i uge 13 tirsdag til torsdag. Invitationen kom fra landstals-

manden, og gennem kommunikation med eskadronschefen blev vi enige om deltagelsen. Tirsdag formiddag pakker Flemming fra SOLDATEN og jeg vores udstyr inden afgang mod færgen fra Ystad til Rønne. Begge er meget spændte på, hvordan turen udvikler sig; vi kender ikke programmet og ved heller ikke, hvilken deling vi skal følge. Ved ankomst til Almegård Kaserne i Rønne bliver vi hentet af eskadronschefen, der på forhånd har meldt pick-up og transporterer os ud til 1. deling. Marinerturen går gennem let skov og meget tæt skov, rød vej og hvid vej, moseområde og mange slags terræn. De værnepligtige skal være enormt

gode til sammenhold, da mørket og skoven gør det umuligt at se hinanden, og under patruljen er der ingen kommunikation. Turen går fremragende, selvom folk bliver presset på mad, søvn og kilometer i benene. Alle hjælper hinanden, og der omfordeles vægt blandt gruppens værnepligtige. Inden vi forlader 1. Deling går vi en tur rundt i ODOet. Her får vi en kort samtale med nogle af de menige om turen og de værnepligtiges forventninger til resten af torsdagen samt fredagen – sidstedagen. De menige var glade, kolde og sultne, men stemningen var god. Alle forventer det værste og frygter vandpassage samt marinermarchen fredag inden ankomst tilbage på kasernen og vedligeholdelse af udstyr, inden der gives weekendorlov. Flemming og jeg takker for godt selskab og god modtagelse af vores deltagelse – klar til kampaltid i front!

ALG TIL VÆRNEPLIGTSRÅDET Brænder du for at repræsentere dine kammerater og forbedre værnepligten? Er du tillidsvalgt? Så har du muligheden for at stille op til Værnepligtsrådet på det sidste landstalsmandsmøde den 4-5. maj ved LG på Høveltegård Hvis du planlægger at sille op til Værnepligtsrådet, bør du overveje, om du: Er moden, ansvarsbevidst og har selvdisciplin Er samarbejdsvillig og er et forbillede for andre Kan formulere dig godt skriftligt og mundtligt Kan optræde professionelt over for personel i Forsvaret og i det civile Kan arbejde selvstændigt såvel som i en gruppe

30 SOLDATEN NR. 4 • 2017

Er du landstalsmand, talsmand eller suppleant, og besidder du ovenstående kompetencer, så kontakt Værnepligtsrådet. Herefter skal du deltage i vores landstalsmandsmøde på Høveltegård, hvor du via valgtale får muligheden for at blive valgt til Værnepligtsrådet. Bliver du valgt til at besidde en af de tre pladser, kan vi tilbyde dig syv måneders forlænget tjeneste med unikke oplevelser og personlig ud-

vikling, der starter d. 1. juni. Som rådsmedlem får du fast tjenestested på Nyholmen i København, hvor du også tilbydes indkvartering. Du kommer til at få en varieret hverdag som oplægsholder, skribent og repræsentant for en personelgruppe på 4.200 værnepligtige årligt. Held og lykke!


Besøg fra Norge I marts havde vi i Værnepligtsrådet besøg af det Norske Værnepligtsråd og en repræsentant fra deres blad SOLDATNYT. Vi havde fornøjelsen af at have dem i 3 hele dage, hvor der under hele besøget blev udvekslet en masse erfaringer og drøftet forskelle i mellem os. Den første dag bestod på et besøg på flyvestationen i Karup, her fik vi en rundvisning ved helikopter wing og ved deres beredskab. Derfra tog vi ud

i felten til de værnepligtige, de havde afsluttende kontrolprøve i enkeltkæmperfærdigheder, så her var der masser af ventetid, de bruger dog ventetiden på nogle små stationer, hvor der er repetition af forskelligt teori. Dette gjorde at, der var god tid for os og nordmændene til at interagere med de værnepligtige. Anden dagen brugte vi i Haderslev, først et oplæg omkring strukturen i værnepligten og historien bag Haderslev kaserne holdt af Premierløjtnant Frederik Linnebæk. Vi tog efterfølgende ud til de værnepligtige, som henholdsvis indøvede skovkamp og bykamp, humøret var højt og solen skinnede pragtfuldt den dag. Turen stoppede i København på Nyholmen, hvor vi holder til, det blev til en rundvisning i store dele af København, hvor der var ting med militær relation, ledet af rådsmedlem Simon Algren, rundvisningen sluttede inde på Amalienborg, hvor vi så et vagtskifte.

Richard tlf: 32 66 55 51 vpl-vr001@mil.dk

Vi vil rigtigt gerne have jeres mening. Hvad synes I om værnepligten? Hvad skal fastholdes, og hvor er der plads til forbedringer? I kan enten tale med jeres landstalsmand, som vil tage det med til et møde, eller sende os en mail.

Simon Telefon 32 66 55 52 vpl-vr002@mil.dk

Cecilie Telefon 32 66 55 53 vpl-vr003@mil.dk

Kontakt Vagttelefon 32 66 55 50 Email vpl-ktp-vaerne@mil.dk

Facebook: Værnepligtsrådet

Adresse: A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K

Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.nu

SOLDATEN NR. 4 • 2017 31


TAK FOR REJSEN

SOLDATEN maj 2017  

Lægerne i SAR helikopteren, HISTORY FACTS: Flammen og citronen, Rex-tur med marinerne og meget mere.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you