Page 1

APRIL · NR. 3 · 2017

LÆS OM

DYKKERELEVERNE OG DERES FØRSTE UGE I DYKKERDRAGT!

+

INTERVIEW MED VORES FORSVARSCHEF + KVINDER I FORSVARET? + HISTORY FACTS: SÆNKNINGEN AF FLÅDEN + VIND BIOGRAFBILLETTER OG G-SHOCK UR + MEGET MERE!


KOLOFON

> LEDER

Kære læsere

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Flemming Høyer Josephine Budde Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 2.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødven­ digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Striben

2 SOLDATEN NR. 3 • 2017

Vinteren er slut. Det er slut med at ligge med stivfrosne lemmer i skovbunden og at løbe med klaprende tænder i Forsvarets udleverede idrætstøj (din sergent ved alligevel, at det er, fordi du ikke løber hurtigt nok). En ny tid går dig i møde. Sommeren er nær, varmen gør din sergent glad, og du synes lige pludselig, det er rart at blive kølet ned i vandhuller og søer. Forsvaret går også en ny tid i møde. D. 10. januar fik Forsvaret en ny chef ved roret, general Bisserup. I den anledning har SOLDATEN været forbi at hilse. Vi talte om hans egen rekruttid, hans syn på værnepligten og hans forhold til nogle af Forsvarets kerneværdier, som vi har samlet i en artikel. Derudover har vi også kigget på kvinder i Forsvaret, eller rettere sagt manglen på kvinder i Forsvaret. SOLDATEN har været ude for at undersøge, hvad årsagen kan være, og hvad der kan gøres. Vi har også sørget for at fylde bladet op med masser underholdning til dig og dine soldaterkammerater. Der er noget af den slags, du kender, men også meget mere, heriblandt interview med dykkereleverne, en dag med Aalborgs værnepligtige, og så har SOLDATEN selvfølgelig også sørget for konkurrencer til alle jer værnepligtige, som knokler derude. I dette blad har vi ikke blot en konkurrence, men to!

Månedens Snapchat SOLDATEN ønsker dig god læsning og god konkurrencelyst! Med venlig hilsen Flemming Høyer og Josephine Budde Journalisterne på SOLDATEN


Konkurrence 1. plads

side 19 2. plads

3. plads

02 Leder 03 Indholdsfortegnelse 05 Kort og godt 06 Krydsord 07 Find fem fejl

VIND

08 KONKURRENCETID! Filmanmeldelse af Patriots Day.

09 Side Najne-pigen 10-13 Interview med forsvars-

chefen, general Bisserup

14-18 Værnepligtsministeriet: Kvinder i Forsvaret

Side 10 Interview med forsvarschefen, general Bisserup

19 KONKURRENCETID!

Side 14 Værnepligtsministeriet: Kvinder i Forsvaret

20-21 Med Aalborgs værneplig-

Vind uret, enhver soldat drømmer om

tige på Feltøvelse I

22-24 History Facts:

Sænkningen af Flåden

25 Sergentcitater 26-27 Kig i Arkivet: Mangfoldighed i Forsvaret

28-29 Interview med dykkerInterview med dykkereleverne fra Center for Dykning

eleverne fra Center for Dykning

side 28

30-31 Værnepligtrådets sider 32 Jobannonce:

Skal du være den nye journalist på SOLDATEN?

Følg med i hverdagen hos journalisterne på SOLDATEN på vores instagram og snapchat! INSTAGRAM: soldatendk SNAPCHAT: soldatendk

SOLDATEN Nr. 3 • 2017 3


FORSVARETS UDDANNELSER EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS Er du i gang med din værnepligtsuddannelse, og overvejer du at videreuddanne dig i Forsvaret? Så er der gode muligheder for at blive optaget på en af Forsvarets mange uddannelser. Du kan blandt andet arbejde i tårnet på en leopard-kampvogn, på dækket af Kongeskibet eller i bugen på et hercules transportfly – du bestemmer selv hvilken retning. Er du interesseret i tekniske fag, personaleudvikling eller administrativ ledelse, så kan du også uddannes inden for disse områder. Lige nu søger vi aspiranter til følgende uddannelser FLYMEKANIKER Uddannelseskrav: Ansøgningsfrist: Uddannelsesstart:

Folkeskolens afgangseksamen 14. maj 2017 August 2017

LÆS MERE PÅ FAGLÆRTIFORSVARET.DK

FLYVELEDER Uddannelseskrav: Ansøgningsfrist: Uddannelsesstart:

Gymnasial udddannelse 1. maj 2017 August 2017

LÆS MERE PÅ FORSVARET.DK/FLYVELEDER

FRØMAND Uddannelseskrav: Ansøgningsfrist: Uddannelsesstart:

Folkeskolens afgangseksamen Du kan søg nu Januar 2018

LÆS MERE PÅ SPECIALSTYRKERIFORSVARET.DK Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på FORSVARET.DK/KARRIERE eller find ”Forsvarets uddannelser” på

4 SOLDATEN NR. 3 • 2017


FLEMMING HØYER

Kort & Godt

NO 2016 AN

Foto: Joel Thungren – Försvarsmakten

TYSK KAMPFLY FUNDET PÅ NORDJYSK MARK

SVERIGE GENINDFØRER VÆRNEPLIGTEN Siden 2010 har den svenske værnepligt, totalförsvarsplikten, været suspenderet. Nu har den svenske regering dog besluttet, at genindføre værnepligten.

Ved Birkelse, tæt på Aalborg, gjorde en gårdejer og hans søn et utroligt fund, da de fandt vraget af et tysk kampfly, sandsynligvis fra anden verdenskrig. Gårdejeren var klar over, at der formentlig lå et flyvrag i området, da hans far havde hørt det styrte ned i 1944. Nordjyllands Politi oplyser, at vraget som lå begravet 5 meter under jorden, er fra et 109 Messerschmidt fly. Da der blev fundet ammunition blandt vragdelene, tilkaldte man ammunitionsryddere fra Ingieniørregimentet i Skive, som kom ud, og bortsprængte ammunitionsresterne.

Det sker efter, at den sikkerhedspolitiske situation omkring Sverige har ændret sig. Der er brug for 4.000 rekrutter per år, men kun 2.500 har i gennemsnit meldt sig frivilligt siden 2010. Foto: Henning Jespersen-Skree, Flyvevåbnets fototjeneste

”Hvis vi skal have fuldtallige og trænede kampenheder, skal det frivillige system komplementeres af værnepligtige”udtalte Peter Hulqvist, Sveriges forsvarsminister, til SVT. Det bliver første gang, at kvinder er omfattet af værnepligten på samme vilkår som mænd. De første værnepligtige skal starte på den militære grunduddannelse 1 januar 2018.

Foto: Anders Fridberg, Forsvarsavisen

HJEMVENDTE SOLDATER FEJRET I KØBENHAVN Fredag den 3 marts fejredes soldater fra Danmark og de baltiske lande, som er hjemkommet fra Operation Inherent Resolve, hold 4, i Irak og Resolute Support Mission, hold 5, i Afghanistan.

på Den Kongelige Livgardes kaserne, hvor chefen for Hærstaben, formanden for Folketingets Forsvarsudvalg og chefen for den Kongelige Livgarde holdt taler til soldaterne og deres pårørende. Soldaterne fik overrakt Forsvarets Medalje for International Tjeneste for deres indsats, imens nogle af soldaternes børn modtog børnemedaljer.

Det skete ved en hjemkomstparade

SOLDATEN NR. 3 • 2017 5


FLEMMING HØYER

FIND 5 FEJL

Værnepligtige fra Telegrafregimentet i Skive øver bykamp

6 SOLDATEN NR. 3 • 2017


JOSEPHINE BUDDE

SE HER

KRYDSO RD En melding der kan inkluderes ved stueeftersyn, hvis alt er vel – har forkortelsen IAB Stedet hvor militærets erhvervsdykkere udannes? I stedet for at sige “Hva..??” siger du Forkortelsen for køretøj I stedet for at sige “ligge på maven” siger du “ligge på…” Det eneste beklædningsstykke du går i bad med Din kæreste darling I stedet for “hæk” siger du Yderste side af en militær opstilling Ham du læste om på side 10? I stedet for “bakke” siger du Et morgenritual og din sergents primetime Forkortelsen for infirmeriet Dit favorit blad

LØSNING

SOLDATEN NR. 3 • 2017 7


JOSEPHINE BUDDE

FILMANMELDELSE & KONKUURENCE

PATRIOTS DAY Våben, føling og følelser. Patriots Day er et hæsblæsende drama om en begivenhed, der ikke skulle ske. I Boston 2013 blev to bomber sprængt tæt på mållinjen ved det år­­lige maratonløb. Patriots Day er filmen om hændelsen – en beretning om terrorangrebet, den efterfølgende menneskejagt og efter­­virk­­­ningerne. Filmen skildrer ikke blot terrorangrebet, men rummer også et tæt persongalleri: hoved­­­­personen politibetjenten Tommy Saunders (Mark Wahl­­berg), Special Agent Richard DesLauriers (Kevin Bacon) og betjenten Sean Collier (Jake Picking). Filmen er et modsvar til en frygtelig handling. Et modsvar, som rummer kærlighed og en kamp imod det onde. En film så stærk i nationalfølelsen, at den overser at skildre gerningsmændene lige så nøgternt. Filmen har en klar fjende, og her synes filmen at tabe dynamik. Filmen er for dig, som elsker good vs. bad, humor, skarp føling og selvfølgelig USA.

Foto: Nordisk Film

VIN D!

KONKURRENCE – VIND billetter til Patriots Day

SOLDATEN har fået fingre i 4X2 billetter til Patriots Day. Skal du have fat i to billetter til dig og din bedste soldaterkammerat? Billetten kan indløses i alle Nordisk Film-biografer, og du vælger selv tidspunktet. Billetten skal blot indløses inden 30. april. For at være med i konkurrencen skal du blot indsende dit bedste sergent-citat - og alt tæller! Indsend det på Facebook, Instagram eller Snapchat, vi kan findes på: #soldatendk eller mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk. De første to vindere trækkes 20. marts! De sidste to vindere trækkes 10. april!

8 SOLDATEN NR. 3 • 2017


FLEMMING HØYER

Side

-pigen

Challenger CL-604 Forsvarets foretrukne fly til VIP-transport og overvågningsmissioner er den vakse Challenger CL-604. Challengeren er designet som en business-jet og er en lille og fleksibel maskine. De to jetmotorer producerer i alt ca. 9.100 pund ’thrust’, som er med til at gøre, at flyet kan lette fra forholdsvis korte baner. Flykabinen kan på kort tid forvandles fra en luksuriøs VIPindretning – som bruges, når de kongelige eller landets stats- og udenrigsminister skal på ture – til en kommandocentral med diverse konsoller, der sammen med en radar, som monteres på flyets underside, gør Challengeren til et veludrustet overvågningsfly. Overvågningsflyene bruges eksempelvis til inspektionsflyvninger, og piratjagter i Adenbugten. I januar 2017 kunne man i medierne læse om et dansk Challenger-fly ved EU’s Frontex-mission Triton i Middelhavet, som opdagede en båd med ca. 500 kg. narko på vej til Europas sydlige græneindretning Med en luksuriøs kabin til transet bruges Challenger fly ledelse, og ske port af landets politi ortfly. nsp som de kongeliges tra

Billede af nark osmuglere tage t fra Challenger flyet ved EU’s sydlige græns e i januar 2017

se. Flyet fulgte efter båden, indtil italiensk politi med en større motorbåd kunne pågribe narkosmuglerne og beslaglægge stofferne, inden de nåede ind i Europa. Challengeren skulle efter sigende være skæg at flyve, og skulle du have lyst til at eje din egen, er der gode nyheder: Flyet handles i det civile, og på internettet kan du finde flere Challenger-fly til salg. Prisen for en brugt privatjet af CL-604 typen starter ved omkring 26 millioner kroner. God fornøjelse.

Fakta: Type:..............Let transport- og inspektionsfartøj Fart:............................................................650 km/t Besætning:................................................2-3 mand Længde:........................................................ 20,9 m Højde:.............................................................. 6,3 m Spændvidde:................................................ 19,6 m Aktionsradius:......................................... 6.500 km

Kilde: Forsvaret.dk

SOLDATEN NR. 3 • 2017 9


Interview med

Forsvarschefen Foto: Sara Skytte, Værnsfælles Forsvarskommando

10 januar 2017 blev Bjørn Bisserup udnævnt til forsvarschef. På sit kontor på Holmen i København tog Forsvarets øverste miltære chef imod SOLDATENs journalister til en snak om vær­­nepligten, trussels­billeder, økonomi og veteraner.

Hvad laver man som forsvarschef ? Jeg er jo chef for de tusindvis af kvinder og mænd, der er ansat i Forsvaret, herunder også de værnepligtige. Det her job indebærer, at jeg er den ansvarlige leder af Forsvaret. Dagligt træffer jeg en række beslutninger, store som små. Og så bruger jeg, ikke mindst fordi jeg jo ikke har været her så længe, rrigtig meget tid på at komme rundt alle steder og møde medarbejderne i Forsvaret. Du startede din tid i Forsvaret som konstabel. Hvad husker du fra din rekruttid? Det var hårdt, kan jeg huske.

“Men det, som jeg stadigvæk husker bedst, og som slog mig meget, da jeg var dreng og kom ind i Forsvaret, var det fællesskab, der er. Kammerat­ skabet” 10 SOLDATEN NR. 3 • 2017

Og det er i virkeligheden dér, jeg for alvor begyndte at blive glad for tanken om Forsvaret, altså hele idéen. Fællesskabet er meget udtalt, og det har fulgt mig hele vejen, også da jeg var sergent, da jeg var oversergent, og da jeg var ung officer. Jeg synes i virkeligheden, at det er en af de styrker, vi har i Forsvaret. Jeg har jo faktisk ikke beskæftiget mig særligt meget med værnepligten. Selvom jeg har været i Forsvaret i godt 40 år, så har jeg kun be­­skæf­­ tiget mig direkte med værnepligten to gange. Den ene gang da jeg var næstkommanderende og chef for et infanterikompagni i Vordingborg, og den anden gang da jeg var bataljonschef i Den Kongelige Livgarde. Men der er jo faktisk en fantastisk ud­­­­­vik­­ ling at se, også blandt de værnepligtige. Efter et værnepligtsforløb ser man det kammeratskab og det fællesskab, der er opbygget. Det er klart, at noget af det hidrører fra, at tingene ofte sker under lidt mere ekstreme vilkår, end de gør, hvis man var ude på en arbejdsplads på et tømrerværksted eller på en fabrik. Jeg tror, det er med til at skabe loyalitetsfølelsen over for hinanden.

Og det er i virkeligheden noget af det, jeg er rigtig glad for, at vi kan bidrage til; at unge mennesker bliver bedre til at tage ansvar både for sig selv og for deres kammerater. Det er en del af det, man tager med fra værnepligten. Fællesskabet har fulgt mig i hele livet, for jeg har også brugt langt størstedelen af min tilværelse i Forsvaret. Det er noget af det, jeg synes gør Forsvaret til en helt speciel arbejdsplads. En arbejdsplads, hvor man tager ansvar for hinanden og hjælper hinanden. Det synes jeg er en god værdi. Og det er noget, som mange soldater også tager med ud i samfundet. Når vores soldater klarer sig rigtig godt, udover det soldaterfaglige, så er det også på grund af holdningen til andre mennesker. Ønsket om at hjælpe andre mennesker og gøre en forskel. Det tror jeg er noget, som bliver forstærket rigtig meget i Forsvaret. Og hvis jeg skal sætte det lidt på spidsen: Det er en forandring, jeg selv oplever. Da jeg kom ind i Forsvaret, da var jeg også sådan en lille rod ligesom så mange andre – selvom det nok ikke er sådan, jeg husker det. Jeg har formentlig også haft det sådan, at


FLEMMING HØYER / JOSEPHINE BUDDE

her stod jeg, og rundt om mig drejer verden. Og den forandring, der så sker for én, hvor man bliver en del af et fællesskab og dermed også må tage ansvar for sin del af fællesskabet, den forandring tror jeg ikke altid, at man selv oplever. Men da jeg som bataljonschef betragtede det udefra på de værnepligtige, da var det meget markant. Fra de unge mennesker møder, hvor hvert individ tænker, at alt er sat i verden for deres skyld, til de bliver en del af et fællesskab, hvor man bidrager til en fælles opgaveløsning. Hvor man tager ansvar for sig selv, for sine kammerater og kollegaer, det er meget markant, og det er, synes jeg, meget værdifuldt. For i Forsvaret risikerer man at komme ud i nogle ekstreme situationer, hvor det er vigtigt, at man ikke nødvendigvis hele tiden sætter sig selv øverst. Hvad er formålet med værnepligten i din optik – hvad uddanner vi de unge soldater til? Lad mig først sige, at værnepligten jo i forskellige sammenhænge har tjent Forsvaret rigtig godt gennem årene. Den værnepligt, vi har i dag, har det

formål, at vi jo kan opstille en totalforsvarsstyrke. Når man har været værnepligtig, så kan man genindkaldes i op til tre måneder inden for tre år, efter at man har aftjent værne­ pligten. Det er ligesom hovedformålet med værnepligten. Så rekrutterer vi heldigvis også mange faste medarbejdere fra værnepligten. Det gør vi i dag, og det har vi gjort i fortiden. Hvad ser du som de største trus­­ler mod Danmark lige nu, og kunne man forestille sig en videreudvikling af værnepligten for bedre at matche det trusselsbillede, som viser sig? Jeg tror, der er en generel anerkendelse af, at trusselsbilledet er ændret i forhold til Ruslands ageren, som vi har set det. Altså på det sikkerhedspolitiske område. Så er der terror, både bekæmpelsen af terror, som man jo gør i øjeblikket med kampen imod ISIL, og terrortruslen i Danmark. Så er der spørgsmålet om cyber, og der er immigration og flygtningestrømme, som vi jo også har set her i de senere år. Så det sikkerhedspolitiske billede har ændret sig.

Men nu er det ikke sådan, at vi i dag er parate til at sige, hvad det betyder helt konkret for, hvordan Forsvaret skal udvikles. Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i, at der ikke er en invasionstrussel mod Danmark.

Det er ikke sådan, at vi er ved at blive overfaldet i morgen, og jeg tror ikke, at man skal genopfinde mobiliseringsfor­­ svaret, som jo i høj grad var bygget på værnepligtige. Det mobiliseringsforsvar blev ned­­­­­­­­lagt i 2004, og det tror jeg ikke, at man skal genan­ vende. Men der er ingen tvivl om, at vi skal overveje, hvordan man kan bruge værnepligten mest hensigtsmæssigt – også i lyset af det ændrede trusselsbillede. Sverige har netop genindført værnepligten, netop på grund af det trusselsbillede, du nævner med hensyn til Rusland. Har det nogen forbindelse til Danmark? Kommer

SOLDATEN NR. 3 • 2017 11


Foto: Sara Skytte, Værnsfælles Forsvarskommando

der til at ske ændringer herhjemme? Der er noget forskel på, hvordan vi ser situationen i de nordiske lande. Der er ingen tvivl om, at Norge, Sverige og Finland, som har landfaste og maritime grænser med Rusland, ser den lidt anderledes og føler måske truslen lidt mere nærværende, end vi gør. Jeg tror, at de bedre kan forestille sig en invasionstrussel, end vi kan. Og derfor forbereder de også deres territoriale forsvar på en anden må­­ de, end vi gør. Vi skal som en del af NATO bidra­ ­ge til det samlede forsvar. Det vil sige, at den evne, vi har til at deployere vores styrke, der hvor truslen er, i nærområdet i for eksempel de baltiske lande og Østeuropa, er vigtig. Og der skal vi kigge på, om vi skal udvikle den evne yderligere. Hvad bliver den største udfordring for Forsvaret i løbet af din tid som forsvarschef ? Jeg tror, at noget af det, som kan give den største udfordring, er Forsvarets muligheder for at rekruttere, uddanne og fastholde medarbejdere. Og det er en udfordring, som Forsvaret ikke står alene med. Det er en udfordring, som jeg tror, at resten af samfundet, også andre offentlige institutioner, myndigheder og civile virksomheder, står over for. For der er jo, heldigvis kan man sige, rigtig god beskæftigelse i Danmark. Der er ikke mange ar-

1983

Hærens Officersskole

Hærens Officersskole

12 SOLDATEN NR. 3 • 2017

1985

1986

1986

1988

1988

1989 Operations- og efterret­ ningsofficer/DANCON/ UNFICYP. Udsendt

1982

Næstkommanderende og chef. Panserinfan­ terikompagni/Danske Livregiment

1982

KAPTAJN

Hærens Officersskole, Videregående Officers­ uddannelse og samtidig administrationsofficer ved Panserinfanteri­ bataljon/Danske Liv­ regiment

1978

PREMIERLØJTNANT

Delingsfører kampvogns­­ deling/Danske Liv­­regi­­­ ment samt (Hærens Officersskole, Supple­ rende Uddannelse)

1978

Sergent ved haubits­ batteri ved Kongens Artilleriregiment

1984

1976

Sergent ved panser­ infanterikompagni og kampvognseskadron ved Danske Livregiment

LØJTNANT

Sergentuddannelse

SEKONDLØJTNANT

Konstabel ved panser­­ infanterikompagni og kampvognseskadron ved Danske Livregi­ ment (herigennem værnepligt)

OVER­ SERGENT

Hærens Officersskole

SERGENT

KONSTABEL


FLEMMING HØYER / JOSEPHINE BUDDE

1995

1997

Videregående uddan­ nelse (generalstabs­ kursus) ved Forsvarsa­ kademiet

Sagsbehandler i Logi­ stiksektion i Forsvars­ staben

Souschef i Forsvars­ ministeriets 1.kontor

2000

2003

GENERALMAJOR

GENERALLØJTNANT

2004

2008

2008

GENERAL

2014

2017

Forsvarschef

1994

OBERST

Koncernstyrings­ direktør i Forsvarsmini­ steriets departement

1991

OBERSTLØJTNANT

Chef for Forsvars­ staben

1990

Chef for Kampvognse­ skadron ved Danske Livregiment

Næstkommanderende ved Kampvognseskadron/ Danske Livregiment

1990

Operationsofficer ved Panserinfanteribataljon/ Danske Livregiment

MAJOR

Du er modtager af Nordic Blue Berets Medal of Honour i guld, hvad er det for en medalje? Det er en nordisk udmærkelse, som handler om den indsats, man har ydet for vores veteraner. Det er ikke en krigsindsats, men i højere grad en indsats, man har ydet i det bureaukratiske system og i samfundet for at skabe bedre vilkår for og mere opmærksomhed om veteraner. For de fortjener i virkeligheden en stor anerkendelse og en stor respekt. Og der vil jeg gerne understrege en ting: Nogle gange når vi taler om veteraner, så taler vi kun om dem, som desværre kom enten fysisk eller psykisk til skade, men sådan er det jo ikke for alle. Der er masser af veteraner, som har det rigtig godt, heldigvis, og de fortjener også respekt.

Chef for Forsvarsmini­ steriets 1. afdeling

Kan man levere et effektivt for­­ svar med de nuværende ressourcer og med det nye trusselsbillede in mente? Ja, jeg synes, at vi har et effektivt forsvar.

Og vi leverer rigtig meget for pengene, vores medarbejdere gør en fantastisk indsats. Det er en af de gode ting ved at være i Forsvaret, at man er et sted, hvor folk er meget loyale og arbejdsomme og yder en effektiv indsats for fællesskabet. Men det er klart, at man selvfølgelig kan diskutere og overveje, om vi har de rigtige kapaciteter i forhold til at kunne bidrage til det, vi bør i NATO. Man skal holde sig lidt for øje, at situationen har ændret sig. NATO har i en årrække fokuseret meget på det, der hedder ’artikel 5’ – det kollektive forsvar – men også på det, man kalder ”out of area”. Det var et stort tema, som man drøftede meget efter den kolde krig i 90’erne og op igennem 00’erne. Nu er det pendul måske svinget en lille smule tilbage. Fordi situationen i forhold til Rusland blandt andet har ændret sig, når vi alligevel igen kigger på, hvad der skal ske med det kollektive forsvar, altså forsvaret af NATO-landenes egen jord, så er det jo ikke kun os, der skal ændre fokus. NATO har også ændret fokus, og der er det klart, at vi må overveje, om vi bidrager med tilstrækkeligt, og om vi har de rigtige kapaciteter i forhold til at kunne gøre det på en god og troværdig må­­ de.

Chef for Forsvars­ ministeriets 1. kontor

Kommer vi til at se et forsvarsbudget på 2 % af BNP i din tid som forsvarschef ? Det vil jeg ikke umiddelbart vurdere. Jeg forholder mig egentlig heller ikke så meget til de 2 procent. Det er jo en politisk aftale, man har i NATO, og det må politikerne håndtere. Jeg forholder mig til, hvad der er behov for i Forsvaret, for at vi på en troværdig måde kan bidrage med det, vi militært set skal kunne i forhold til de pejlemærker, vi har: NATO, den nationale sikkerhed, evnen til at bidrage til internationale operationer i forskellige sammenhænge. Det er for mig vigtigere end de 2 procent. Det vigtige er, hvad man får for pengene, og hvad der kommer ud af det i sidste ende.

Jeg tør godt påstå, at vi er et af de mest effektive forsvar i NATO.

Chef kampbataljon ved Den Kongelige Livgarde

bejdsløse tilbage, og det betyder jo til gengæld, at vi får mangel på arbejdskraft. Det betyder for sådan nogle som os, at det bliver svært at rekruttere. Og man skal jo huske, at Forsvaret er Forsvarets ansatte. Det kan godt være, at nogle kalder det en institution eller en myndighed, men hvis der ikke var ansatte, var der ikke et forsvar.

SOLDATEN NR. 3 • 2017 13


VÆRNE­ PLIGTS

KVINDENS TRINVISE ADGANG TIL FORSVARET

MINISTERIET

2015

Værnepligtsministeriet er SOLDATENs fineste propagandaapparat. I denne sektion tager vi fat på nogle af de emner, som ofte debatteres i Forsvaret. Værnepligtsministeren tager imod henvendelser, forslag til emner samt debatindlæg på VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK

2012

2011

1998

1992

1988

1971

1962

Forsvarets ligestillingsrapport. For­ svarets Ligestillingsrapport, 20112013, viser høj ligestilling i Forsvaret sammenlignet med øvrige statslige virksomheder.

 er afsattes pladser til særlig motiverede D kvinder. Det besluttes at særligt motiverede unge skal have fortrin til at få plads som værnepligtig. Kvinder, der ikke er tvunget til at aftjene værnepligt, men skriver kontrakt frivilligt, anses som særligt motiverede.

Forsvaret vinder MIA-prisen. Forsvaret tildeles MIA-prisen, Mangfoldighed i Arbejdslivet-prisen, for Forsvarets syn på og strukturerede arbejde med ligebehandling og mangfoldighed.

2003 Undersøgelse af krænkende adfærd. En undersøgelse om kønskrænkende adfærd iværksat af forsvarschefen viser, at 1/3 af de militært ansatte kvinder har oplevet denne type adfærd i Forsvaret.

1993

1974

2013

Fælles indkvartering. Hæren iværksætter trinvis implementering af kønsfællesindkvartering under Forsvarets Basisuddannelse. Formålet er at skabe et miljø, der udvikler og forstærker relationerne imellem kønnene og fjerner fokus fra forskelle.

Indførsel af værneret for kvinder. Det bliver ved lov muligt for kvinder at gøre tjeneste ”på værnepligtslignende vilkår” via indførelsen af værneret.

H  andlingsplaner iværksættes. Handlingsplaner for mangfoldighed og ligebehandling indføres i Forsvaret.

K  vinder kan blive jagerpiloter. Den sidste formelle kønsspecifikke restriktion, kvinders afskærmning fra tjeneste som jagerflypilot, annulleres. Den første kvinde træder ind i tjenesten i 1994.

 vinder kan gøre tjeneste i egentlige kampenheder og kampfunktioner. Der K indføres formel funktionsmæssig ligestilling i Forsvaret med undtagelse af ét funktionsområde.

De første kvinder starter på officersskole (B-linjen) i Forsvaret, Hæren.

 vinder kan ansættes på kontrakt. Kvinder kan blive ansat som konstabler og sergenter, dog K uden mulighed for at besætte stillinger, som indebærer risiko for at skulle deltage i direkte kamphandlinger.

Kvinder kan blive soldat i Forsvaret. Det bliver muligt for kvinder at blive ansat med militær status i Forsvaret. Førhen havde kvinder været aktive i frivillige kvindekorps i Forsvarets værn. ”Kilde: KVINDER ES TRINVISE ADGANG TIL DET DANSKE FORSVAR af forskningsmedarbejder Beate Sløk-Andersen, Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet. Historisk tidslinje for ligebehandlings- og mangfoldighedstiltag i forsvaret, www2.forsvaret.dk/temaer/mangfoldighed/”

14 SOLDATEN Nr. 3 • 2017


JOSEPHINE BUDDE

Kvinder i trøjen Du skuler rundt på dine kammerater fra din deling til morgenappel. Du har det, som om der mangler noget. Ja, hvor er alle damerne!? Er det Forsvaret, der ikke vil lukke dem ind? Nej, tværtimod. Men hvad er så årsagen? SOLDATEN har undersøgt sagen. Du har måske hørt ordet ligestilling mange gange. Politikerne taler om det, erhvervslivet taler om det, og det gør Forsvaret også. Kønsligestilling i Forsvaret handler om at skabe lige muligheder, så det eventuelt kan afspejles i kønsfordelingen. Men er det muligt at ligestille to forskelligheder, to køn?

Forskel-lighed Hvordan er man en god soldat? Der er områder, hvor mænd og kvinder er ens, og punkter, hvor mænd og kvinder adskiller sig fra hinanden. Vi ved, at mænd generelt har større potentiale for at leve op til Forsvarets fysisk krav end kvinder. Men udover biologien kan man også kigge på andre faktorers indflydelse. Vi har talt med Beate Sløk-Andersen. Hun er ph.d.-stipendiat og etnolog med speciale i militær forhold. Hun peger på kultur og historie som udslagsgivende faktorer. “Man kan ikke udelukkende på baggrund af køn vurdere, hvor god en soldat er. Men i kraft af, at der kun har været mandlige soldater i så mange år, er der skabt en fasttømret forestilling om, at den rigtige soldat er mand. Kvinder er svage og sårbare både fysisk og psykisk, mens mænd er stærke og modige. Denne kulturelle forestilling om kønnene er ikke helt død endnu, og det er udfordringen, når man prøver at ændre på kønssammensætningen i Forsvaret,” udtaler Sløk. Måske kan du genkende den forestilling om kønsroller, som Sløk beskriver? Heldigvis tilføjer hun, at den fasttømrede forestilling er under udvikling og kommer med et eksempel: “I en nutidig kontekst er der fokus på træning og være i god form for begge køn. At være soldat kræver, at man er fysisk aktiv, får nogle muskler og får snavs under neglene. Denne fysiske udfoldelse passer derfor meget godt ind i de idealer, unge kvinder spejler sig i i dag. Det betyder, at soldaterarbejde for kvinder ud fra dette synspunkt er mere accepteret.”

Ulighed til start For mændene er det obligatorisk at deltage i Forsvaret, og sådan er det ikke for kvinderne. Det ser Sløk-Andersen en udfordring ved:

“Idet kvinder selv skal være opsøgende for at blive værnepligtige, selv melde sig til Forsvarets Dag, så kan man godt tale om, at der er behov for en større motivation blandt kvinder, der vil ind i Forsvaret,” siger Sløk.

Ligebehandling for ligestilling Forsvaret har netop indført kønsfælles indkvartering (se side 14). Vi har spurgt Sløk om betydningen af kønsfælles indkvartering. “Det er et tiltag, der peger i den rigtige retning. For eksempel blev nogle af de første kvinder i Forsvaret indlogeret andre steder, blandt andet på infirmeriet. Kvinderne fik dengang skudt i skoene, at de havde bedre forhold end mændene, men i virkeligheden var der ingen kvinder, der havde lyst til at bo på den her måde: Der var længere hen til stedet, de fik ikke kommandoforplantningen og var uden for fællesskabet. Den her fælles indkvartering er derfor en god måde at udradere forståelsen af forskelsbehandling på, samtidig med at det at bo tæt

To danske kvinder i Lottekorpset får en kop kaffe i et forplejningstelt. Billedet er sandsynligvis fra 1962 fra en øvelse med Hæren. Foto: Forsvarsgalleriet.

SOLDATEN Nr. 3 • 2017 15


VÆRNE­ PLIGTS MINISTERIET

Den kvindelige soldat er Rikke Levin, som sidder med et TMG. Fotoet indgår i en billedserie fra 1989, der skulle bruges til at få flere kvinder i Forsvaret. Foto: Leif Ernst (Forsvarsgalleriet).

på hinanden gør, at man ikke tænker på hinanden som opdelt i kategorier,” siger Sløk.

Hvad skal der til? Forsvaret har en ambition om at være mangfoldige for at skabe det bedst mulige fundament for opgaveløsningen (se faktaboks). Efter værnepligten har mænd og kvinder lige muligheder for at søge videre. Alligevel er størstedelen af Forsvarets ansøgere mænd. Hvordan kommer vi videre herfra? SOLDATEN har også talt med Cecilie List fra Værnepligtsrådet: “Der skal tages fat, der hvor det hele begynder, i værnepligten. Det er her, der skabes et fundament og et springbræt for den videre karriere i Forsvaret,” siger hun.

Pligt til ret og ret til pligt

Fotoet er fra Flyvevåbnets Specialskole på Flyvestation Værløse. Billedet kommer fra FOV Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjenestes arkiv af papirbilleder, dato er ukendt. Foto: Flyvestation Værløse Foto (Forsvarsgalleriet).

Hvordan kan vi ændre forhold i værnepligten, som har betydning for ligestillingen i Forsvaret? Der er to store strukturelle forskelle på mand og kvinde før og under værnepligten: 1) at manden har obligatorisk fremmøde til Forsvarets Dag, mens kvinden aktivt skal opsøge muligheden, 2) forskellen på mandens pligt og kvindens ret til at aftjene værnepligt.

16 SOLDATEN Nr. 3 • 2017

Fordele ved mangfoldighed Eksempler på, hvorfor mangfoldighed gør vores opgaveløsning bedre: • Når kvinder deltager i internationale missioner, kommer vi nemmere i kontakt med den kvindelige del af befolkningen. Danske kvinder kan fungere som rollemodeller for lokalbefolkningen og vise, at alle skal have samme muligheder. • Internationale missioner finder ofte sted i markant anderledes kulturer. Etniske minoriteter kan – som en del af vores missioner – ofte tilbyde en indsigt i og forståelse for andre kulturer. • Forskellige kompetencer fremmer læring, kreativitet og nytænkning. • Det skaber tillid og respekt i befolkningen, hvis vores sammensætning af medarbejdere også afspejler befolkningssammensætningen. • Forsvarsministeriets område konkurrerer med øvrige arbejdspladser i Danmark om de bedste medarbejdere. Derfor skal vi blive bedre til at rekruttere og fastholde den bedst kvalificerede arbejdskraft. KILDE: Forsvarsministeriets hjemmeside

Vidste du?

Ca.

49%

af de civilansatte i de tre værn er kvinder, mens det kun er 6,9% af de militært ansatte i de tre værn, som er kvinder. KILDE: FPS, HR-portal


JOSEPHINE BUDDE

Billede af danske soldater under ISAF Hold 10’s udsendelse til Helmandprovinsen (International Security Assistance Force). Foto: Forsvarsgalleriet, 2010.

Forskelle, der skyldes to forskellige kontrakter til to forskellige køn. En ordning, der skaber en opdeling af kvinde og mand i stedet for en fællestitel: værnepligtig soldat. Hvis Forsvaret og kongeriget Danmark ønsker lige muligheder for kvinder og mænd i tjeneste, hvorfor er der så stadig strukturelle forskelle? Skab én kontrakt. Skab lige vilkår for de værnepligtige soldater. Skab ligestilling. Ved at ændre de strukturelle forskelle kan det bidrage til at ændre det stereotype billede af, at det kun er manden, der har pligt til at være soldat. En anerkendelse af kvinden og mandens ligestilling. De sidste ord går til den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Ordene faldt i et Facebook-opslag på kvindernes kampdag i 2015, og de beskrive ligestillingssituationen i Forsvaret fint – en anerkendelse af udviklingen, men samtidig et udtryk for en ambition om at nå længere: ”Ligestilling handler om, at vi skal bruge alle talenter i vores samfund. At vi er lige meget værd og har de samme muligheder. Vi er kommet langt - men vi er ikke i mål. Der er stadig holdninger, der skal flyttes. Der er stadig stereotyper og klichéer.”

Forskel på værnene I Flyvevåbnet har den gennemsnitlige andel af ansatte kvinder (i uniform) været ca. 50% større de sidste 10 år i forhold til andelen af ansatte kvinder (i uniform) i Hæren og Søværnet, se tabel nedenfor. Vi har talt med major Pia Wognsen, der er formand for Flyvevåbnets Task Force Mangfoldighed, om hvad hun tror årsagen er. “For det første er Flyvevåbnet et ungt værn (red. grundlagt i 1950). Der har altid været kvinder til stede, fordi vi blandt andet havde Kvindeligt Flyverkorps. Det har måske tiltrukket flere, fordi man har kunnet se sin plads som kvinde i Flyvevåbnet. ”Flyvevåbnet har måske også andre jobvilkår og -typer, der appellerer mere til kvinder. Søværnet er karakteriseret ved mange sejldage, og Hæren er karakteriseret ved mange øvelsesdage, hvor flere af de job, som Flyvevåbnet har, måske passer bedre med en work-life balance til kvinder, en mere fastlagt arbejdscyklus og jobs, der ikke kræver ekstraordinære mange fysiske kræfter ud over den gode form,” siger major Wognsen. “Major Pia Wognsen tilføjer yderligere at hun glæder sig over, at antallet af uniformerede kvinder i alle tre værn er steget hvert år.” 1. januar 
2017 ANTAL KVINDER / %-DEL AF ALLE MILITÆRE ANSATTE Kvinder

Hæren Søværnet Flyvevåbnet

Officerer

5,0 %

6,0 %

"Sergentgruppen"

5,0 %

"Konstabel-gruppen"

7,0 %

Total

6,0 %

I alt

7,0 %

6,0 %

5,0 %

9,0 %

6,0 %

8,0 %

10,0 %

8,0 %

7,0 %

9,0 %

7,0 %

KILDE: FPS, HR-portalForsvarsministeriets personalestyrelse

SOLDATEN Nr. 3 • 2017 17


VÆRNE­ PLIGTS MINISTERIET

JOSEPHINE BUDDE Vi har spurgt en premierløjtnant, en sergent og en konstabelelev om deres erfaringer, oplevelser og holdninger til at være ansat i Forsvaret.

Premierløjtnant Anne Angaard, delingsfører ved trænregimentet, Vordingborg Kaserne Hvorfor har du valgt Forsvaret som din karrierevej? “Jeg synes, at Forsvaret er en fantastisk alsidig arbejdsplads med mulighed for rigtig mange spændende og udfordrende arbejdsopgaver og karriereveje. Ingen dage er ens, den enkelte medarbejders ansvar er stort, og sammenholdet blandt kollegaer er helt unikt. Desuden er jeg rigtig glad for det fysiske element og udendørslivet.” Hvornår er du opmærksom på, at du er en kvinde i Forsvaret? “Når mine mandlige kollegaer stiller

mig spørgsmål af typen: ”Min kone/ kæreste/veninde siger ... Hvad mener hun med det?” Og jeg derved bliver brugt som et alvidende orakel, hvad angår kvinders måde at tænke og agere på. Det er selvfølgelig altid rart at kunne give et råd med på vejen, det er ofte meget underholdende, og jeg har haft mange gode snakke på den bekostning.” Hvad får dig til at føle dig som en ansat i Forsvaret og ikke som en ansat kvinde i Forsvaret? “Jeg tænker ikke meget over det, at jeg er kvinde blandt mange mænd i

hverdagen, og jeg lader det bevidst ikke fylde noget særligt.” Hvordan har du det med at blive betegnet “hr. premierløjtnant”? “Jeg foretrækker premierløjtnant Angaard, men jeg river ikke hovedet af den værnepligtige, der kommer til at sige “hr. premierløjtnant”, i hvert fald ikke den første gang! Af uforklarlige årsager har det vist sig for nogle værnepligtige at være fuldstændig umuligt at huske det første. Og ”hr. premierløjtnant” er dog at foretrække fremfor ”frøken/fru premierløjtnant,” hvilket også er blevet anvendt af nervøse værnepligtige.”

Sergent Nikolaj S. Ø. Christensen, faglærer ved GSU Hærens Sergentskole Hvorfor har du valgt Forsvaret som din karrierevej? Jeg bliver selv utålmodig og keder mig meget, hvis jeg skal sidde stille for længe, og jeg er socialt anlagt, så jeg vidste, at jeg skulle finde en uddannelse og et arbejde, hvor der var stor interaktion med andre mennesker, og hvor man lagde vægt på at kunne anvende teorier i praksis. Derfor valgte jeg Forsvaret som karrierevej – et sted, hvor der er plads til lidt af hvert, og hvor man i høj grad kan få opfyldt sine behov som udendørsmenneske.

Hvornår er du opmærksom på, at du er en mand i Forsvaret? Jeg tror på, at det er givende for vores organisation at få en diversitet i vores indtag af elever. Det skaber en mere homogen arbejdsplads og er ofte med til at give et bedre arbejdsmiljø – det er i hvert fald, hvad jeg selv har oplevet. Som mellemleder og lærer er det også min opgave at italesætte disse fordele, så det er jeg opmærksom på, når jeg står over for undergivne som mand.

Dansk soldat udstationeret i det nordlige Kosovo i februar 2008. Foto: Forsvarsgalleriet

Hvad får dig til at føle dig som en ansat i Forsvaret og ikke som en ansat mand i Forsvaret? Jeg tror, at det i høj grad handler om, at ledere i Forsvaret skal være med til at facilitere, at opgaveløsninger sker i rammen af fælles indsats, hvor de individuelle kompetencer bliver bragt i spil på en sådan måde, at det ikke bliver afgørende om man er mand eller kvinde. Hvilket jeg også i høj grad har oplevet. Vi er først og fremmest soldater; så længe vi lever op til de samme krav, og vi alle sammen bidrager til opgaveløsningerne på konstruktive måder, kan jeg ikke se, at vi overhovedet behøver at diskutere, hvorvidt vi er mænd eller kvinder. Vi ser alligevel alle sammen ens ud, når vi først har gjort klar til kamp, og ballonen går op.

Menig Schlotfeldt, konstabelelev ved Garde­husarregimentet Hvorfor har du valgt Forsvaret som din karrierevej? “Fordi jeg synes, det er fedt at blive udfordret, både fysisk og psykisk. Jeg kan godt lide samarbejdet og sammenholdet. Så synes jeg også, at det er fedt med de ting, vi laver, det er udover det sædvanlige, for eksempel med skydelejren.”

18 SOLDATEN Nr. 3 • 2017

Hvornår er du opmærksom på, at du er en kvin­de i Forsvaret? “Det lægger jeg ikke mærke til. Nogle gange kan jeg faktisk blive overrasket over, hvor lidt hensyn de tager til det. Haha, for et eksempel var vi to piger på et tolvmandsværelse på skydelejren, hvor vi blev nødt til virkelig at claime badet fra drengene i 10 minut-

ter, fordi nu skulle vi altså også have en skyller!” Hvad får dig til at føle dig som en soldat i Forsvaret og ikke som en kvindelig soldat i Forsvaret? “Uniformen gør en stor del. Eller når man får tiltroet opgaver. Det betyder, at vi kan stole på hinanden uanset køn.”


E C N E R R KONKU

>> Grejfreak eller ej. Alle i Forsvaret har brug for et ur, især et lækkert et.

Niceness!

Det eneste, du skal gøre, er at poste dit bedste billede fra dit liv som værnepligtig soldat og bruge hashtagget #SOLDATENDK Konkurrencen kører på Instagram, og du kan være med indtil den 30 april, hvor tre vindere for bedste billede findes. RYK UD!

CASIO G-SHOCK (5146) Basic/MissionBlack

CASIO G-SHOCK (5081) Basic/MissionBlack

CASIO G-SHOCK (3263) Basic

Pris: 1498,00 kr.

Pris: 1298,00 kr.

Pris: 798,00 kr.

• Sort resin-urkasse og rem • Sort skive med rød skrift • Analog og digital tidsog datovisning • Vandtæthed: 20 bar (200 m) • Shock-resistent • Mineral glas • Fuld autokalender • Alarm med snooze

• Sort resin-urkasse og rem • Grå skive med grøn skrift • Analog og digital tidsog datovisning • Vandtæthed: 20 bar (200 m) • Shock-resistent • Mineral glas • Fuld autokalender • Alarm med snooze

• • • • • • • •

Du kan også lige nu få Sponsoreret af:

15% rabat

på urfabrikken.dk med brug af koden 'SOLDATEN15

Grøn resin-urkasse og rem Sort skive med lys skrift Digital tids- og datovisning Vandtæthed: 20 bar (200 m) Shock-resistent Mineral glas Fuld autokalender Alarm

#SOLDATE

NDK

SOLDATEN NR. 3 • 2017 19


> FOTOREPORTAGE

På Feltøvelse 1 med Aalborgs værnepligtige SOLDATEN og Værnepligtsrådet har været på besøg hos Trænregimentet i Aalborg og har mødt 3. deling, 4. HBU-kompagni på en kold vintermorgen i felten.

Efter tre dages øvelse med felttjeneste, handlebaner og natpatrulje holder de menige varmen ved at tildække deres skyttehuller, imens vi ankommer til deres BSO. På trods af en nat med frostgrader er humøret højt i 3. deling. Efter nedbrydningen af BSO er de menige klar til at rykke videre i enkeltkolonne mod lokationen for næste undervisningsindslag.

20 SOLDATEN NR. 3 • 2017


FLEMMING HØYER

”FØLING HØJRE” – på reaktionsbaner med skydeskiver opstillet i øvelsesterrænet træner de værnepligtige med løse skud. Ved erkendelse af fjenden skal der handles hurtigt. Der er fokus på korrekt håndtering af geværet og indtagelse af skydestilling.

SOLDATEN NR. 3 • 2017 21


> HISTORY

f a cts

Sænkningen af flåden Et af Danmarks vigtigste militære bidrag i kampen mod nazisterne under 2. verdenskrig var sænkningen af store dele af Søværnets egne fartøjer, da samarbejdspolitikken ophørte, og tyskerne ville afvæbne Danmarks forsvar. Samarbejdspolitikken og augustoprøret Da den tyske Wehrmacht i 1940 invaderede, var der ikke erklæret krig imellem Tyskland og Danmark. Ifølge Tyskland var formålet med invasionen at sætte Danmark under militær beskyttelse og sikre imod, at Danmark faldt i englændernes hænder. Som det lille land vi er, kunne Danmark ikke stille forfærdeligt meget op imod de ubudne gæster, og man kapitulerede på de vilkår, at tyskerne ikke krænkede vores politiske suverænitet. Vi beholdt altså vores politi, vores folketing og vores militær. Man dannede en dansk samlingsregering, som for at skåne det danske folk fra tyske aggressioner samarbejdede med besættelsesmagten. Det blev kendt som forhandlings- og samarbejdspolitikken. Det danske folk havde dog mildt sagt blandede følelser omkring nazisternes tilstedeværelse, og der opstod en aktiv modstandsbevægelse, der som undergrundsmilits arbejdede for at gøre livet surt for tyskerne. Der kom for alvor gang i sabotageaktiviteten i juli 1943. Tyskland havde tabt en række væsentlige slag mod briterne og amerikanerne især ved Middelhavet, og de sovjetiske styrker trængte sig på fra øst. Det skabte en optimisme i Danmark om, at krigen snart ville være overstået, og det motiverede danskerne til at strejke, gøre oprør og deltage i modstandsbevægelsen. En tysk soldat opsætter en bekendtgørelse om militær undtagelsestilstand.

22 SOLDATEN NR. 3 • 2017


FLEMMING HØYER

Hæren bider fra sig

På nogle kaserner modsatte man sig tyskernes afvæbning. Det resulterede i kampe med dødsfald til følge på blandt andet på Gardehusarkasernen i Næstved og på Livgardens Kaserne.

I august 1943 var forholdet imellem danskerne og vores besættere så anspændt, at Hitler fik nok. Han stillede et ultimatum til samlingsregeringen: Han krævede, at der blev erklæret militær undtagelsestilstand, et forbud mod strejker, forbud imod at samles i større grupper, natligt udgangsforbud og oprettelsen af hurtigtarbejdende særdomstole, som kunne idømme dødsstraf til de danske sabotører og modstandsfolk. Den købte danskerne ikke. Regeringen, rigsdagen og kongen nedlagde arbejdet, og Hitler måtte selv indføre sin undtagelsestilstand med de regler, som Danmark havde afvist.

Den selvdestruktive heltegerning Om morgenen d. 29. august 1943 igangsattes ”Operation Safari”, som

var tyskernes militære plan for at overrumple og afvæbne det danske forsvar. Da de tyske soldater ankom til Holmen om morgenen d. 29. august, iværksatte man udførelsen af en helt speciel forholdsordre: Søværnskommandoen havde nemlig lavet en tilføjelse til forsvarsminister Søren Brorsens ordre om ikke at forsøge at kæmpe imod tyskerne, hvis de skulle forsøge at indtage Holmen. Tilføjelsen åbnede for, at man i stedet skulle forsøge at flygte til Sverige, og hvis det ikke var muligt, skulle de danske marinefolk sænke Søværnets egne skibe. Klokken 04:08 – 5 minutter efter de tyske enheders ankomst på Holmen – blev ordren fra viceadmiral A.H. Vedel derfor sendt ud til alle enhe-

SOLDATEN NR. 3 • 2017 23


FLEMMING HØYER

der: Søg svensk havn, eller skibet! De første eksplosioner lød kl. og over de næste 22 minutter des det at sænke 32 fartøjer, 13 flygtede til Sverige.

sænk 04:13, lykkeimens

På den måde forhindrede man, at nazisterne kunne bruge den danske flåde imod de allierede i de sidste år af krigen. Man kan forestille sig, at tyskerne var svært utilfredse med danskernes frækhed. Alligevel anerkendte den øverstkommanderende for den tyske flåde i Danmark beslutningen. Samme aften skulle han have sagt til viceadmiral Vedel: ”Wir haben beide unsere Pflicht getan” (Nu har vi begge gjort vores pligt, red.).

danske forsvar. Men den danske militære modstand imod nazisterne var et klart signal til omverdenen om, at Danmark var på de allieredes side og var klar til at kæmpe imod Hitlers Tyskland. Imens 4.600 danske officerer og værnepligtige blev fanget og sat under

tysk bevogtning, var der andre, som havde held til at undslippe. Nogle kom til Sverige, hvor de blev en den af ’Den Danske Brigade’, imens andre gik under jorden og sluttede sig sammen i ’Den Lille Generalstab’, som koordinerede modstandsbevægelsens militærgrupper.

Danmark valgte side Imens eksplosionerne fra Holmen kunne høres i hele København, gav symbolikken genlyd verden over. På engelske og amerikanske aviser prydede historien forsiden, og det kom til at have stor betydning for Danmarks rolle i resten af krigen. Med Operation Safari lykkes det den tyske Wehrmacht at afvæbne det

24 SOLDATEN NR. 3 • 2017

Kilder: Nationalmuseet, Danmarkshistorie.dk, Navalhistory.dk Billeder: Forsvarsgalleriet


> SERGENT

”JEG ER DEN FAR, I ALDRIG FIK, OG DEN MOR, I STADIG DRØMMER OM”

c it ate r

FLEMMING HØYER

e må gå uden baret ”Det er ikke, fordi I ikk at det ikke kan lade udenfor. Problemet er, ose og dør lige på sig gøre. I får tuberkul stedet, hvis I prøver.”

: Overhørt på 1. mødedag bage af til ”I har nu 12 minutter dem!” jeres liv som civile. Nyd

g lige­ ”Jeg er også menneskeli t af stål, som jer. Jeg er bare lave e dø” og så kan jeg heller ikk

ER LIGE”VÆRNEPLIGTIGE AL SLÅS SOM GRÆS: DE SK OG HOLDES NEDE!”

urørlig; ”Retstillingen er hvis der kommer kker en meteor, så flæ I den bare”

rdt at være i ”Hvis det er for hå elder du dig så hæren, hvorfor m ejder? Og hvis ikke til at være sp sig at være for det så også viser altid Søværnet.” hårdt, så er der jo

”VI RIVER HOVEDERNE AF NE JER OG STOPPER HULLER MED INDBERETNINGER!”

Send Sendososjeres jeresbedste bedstesergentcitater sergentcitaterpåpåvores voresFacebook-side. Facebook-side. SåSåkan kandet detvære, være,atatdit ditcitat citathavner havneri næste i næsteblad! blad! SOLDATEN Nr. 3 • 2017 25


KIG ARKIVET SOLDATENs arkivsamlinger kaster lys på mangfoldigheden og behandlingen af minoriteter i værnepligten gennem tiderne.

Homoseksuelle, et problem for forsvaret? Værnepligten har ikke altid været kendt som den højborg for progressivitet, som det er i dag. Således kunne SOLDATEN i april 1999 bringe historien om Allan Holm fra Esbjerg, som under sin tjeneste hos gardehusarerne mente, at han blev groft chikaneret på grund af sin seksualitet. Blandt andet sagde Allan, at et par af de andre i hans deling havde truet ham med tæv, ”fordi han er bøsse”. Han

At dømme ud fra tegningerne i SOLDATEN i 1975 var der dengang en vis skepsis over for kvinder i Forsvaret. Kunne man stille de samme krav til morgen­ barbering, og ville det gå helt galt, når kønnene skulle blandes på feltøvelsen? 26 SOLDATEN NR. 3 • 2017

mente også, at hans befalingsmænd behandlede ham anderledes: ”En enkelt gang, hvor vi skulle i svømmehallen og tage kampsvømmermærke, stod jeg antrådt sammen med de andre, men fik så at vide, at jeg ikke skulle med, og at jeg skulle melde mig i stalden hos en anden deling. Jeg fik aldrig en begrundelse for, hvorfor jeg ikke kom med til kampsvømmerkursus,” udtalte Allan dengang.


FLEMMING HØYER

I 2001 var oberst Jens Greve chef for Den Kongelige Livgarde. Dengang var han ikke ligefrem glad for kvindelige værnepligtige. Desuden får udklippet pirret nysgerrigheden hos SOLDATENS nuværende journalisthold, som nok skal ud og opsnuse historien om ”escort-garderen”. ”Oberstløjtnant Storm, daværende chef for Forsvarets Værnepligt & Rekruttering, udtalte sig anderledes positivt om kvinder til SOLDATEN i 1998.

SOLDATEN NR. 3 • 2017 27


Frygtløs  fordybelse De svømmer i dybet. Udforsker den anden side. Underverdenen, der hvor bølgen bryder. Men hvad laver de dog dernede? Læs om dykkeruddannelsen i Forsvaret og dykkerelevernes oplevelser efter uddannelsens første dage. Med vandet i baghaven står der en samling af huse på Holmen i København. Huse, der rummer dykkerudstyr lige fra den traditionelle dykkermaske til et monstrum af et trykkammer. Det er her, dykkereleverne har deres stamsted. 12 elever, der skal uddannes som erhvervsdykkere på seks uger.

En dykkerelev udfører en redningsøvelse, hvor han skal bringe sin kollega til overfladen og derefter bjærge ham.

Dykkereleverne udfører en gruppeøvelse, hvor de skal deles om adgangen til luft. Imens udfordrer dykkerinstruktørerne eleverne ved f.eks. at få dem til at skifte gruppe undervejs, så de skal bruge energi og tid på at skifte placering.

Tre dykkerelever i trykkammer. Her sættes eleverne under et tryk, der er større end det atmosfæriske tryk du oplever ved jordoverfladen. Oplevelsen i trykkammeret simulerer den trykforskel der opstår når man dykker.

28 SOLDATEN NR. 3 • 2017

Seniorsergent Per Haagerup, sanitetsansvarlig på dykkeruddannelsen, viser SOLDATEN rundt. “Eleverne lærer selvfølgelig at dykke på uddannelsen. Vi lærer dem at begå sig i vandet, så de kan løse mange forskellige opgaver: opmåling, inspektionsopgaver og fjernelse af fremmedobjekter i dybet.” For at starte på dykkeruddannelsen kræves ingen tidligere erfaring som dykker, dog skal man kunne bestå en optagelsesprøve, hvor aspiranterne måles og vejes. Per udtaler: “Vi har oplevet, at nogle, som aldrig har dykket før, gennemfører uddannelsen problemfrit, mens nogle med mange dyk knækker efter to timer. Det er dog indlysende, at hvis man har erfaring forud, er det en fordel. Der er intet krav til uddannelsen, blot forlade vilje.” Center for Dykning uddanner militære dykkere til Forsvarets operative enheder og dykkere til det øvrige beredskab. Derudover giver uddannelsen også adgang til at løse opgaver som støtte til Forsvarets særlige dykkeropgaver (dybe og komplicerede dykninger) samt til at yde dykkerassistance og dykkerfaglig ekspertise til myndigheder som politi, Søfartsstyrelsen med flere. Uddannelsen kan tages gennem Forsvaret, men også af civile. Da SOLDATEN kommer på besøg, har dykkereleverne været i gang i tre dage. Dagene er blevet brugt i svømmehallen, hvor de har lært om det nye udstyr, er blevet udfordret og undervist i fysiologi. Det er et fundament, der skal bygges videre på resten af uddannelsen. Efter en måned skal dykkereleverne af sted med dykkerskibet i 10 dage, hvor de skal udføre flere forskellige opgaver på større dybder. Du kan følge med i deres forløb på SOLDATENS Facebook-profil og Instagram, #SOLDATENDK.


JOSEPHINE BUDDE

Tre dykkerelever

Claus Gade, 30 år Hvad er din baggrund i Forsvaret? Gade: “Jeg har arbejdet i Søværnet i 10 år. Jeg var værnepligtig i Søværnet, sidenhen konstabel, derefter overkonstabel og er nu udannet sergent.” Stine: “Jeg var værnepligtig i 2015 i Søværnet og er nu konstabel med samme besætning, som jeg var ude at sejle med under værnepligten.” Rasmussen: ”Værnepligten var i Flyvevåbnet. Langt størstedelen af min karriere i Søværnet har været siden 2001. Jeg har været i Søværnets militærpoliti, på Søværnets Officerskole, sejlet i tjeneste i miljøenhederne, været operationsofficer ved det daværende søværns-MP og er nu leder for Søværnets operationsstøtteelement ved Sjællands Odde.” Har du dykket før? Gade: “Jeg har dykket lidt i det private og har tidligere taget kurser i dykning.” Stine: “Nej, men jeg har altid syntes, det har været sjovt at være i vandet. Jeg elsker det.” Rasmussen: “Jeg har dykket civilt. Jeg har taget det verdensomspændende turistkursus, PADI-kurset.” Hvorfor valgte du at tage dykkeruddannelsen? Gade: “Den her uddannelse er ren og skær fritidsinteresse, noget jeg gør for at kunne bruge i min fritid, når vi sejler til de varme lande. Uddannelsen betaler jeg også selv.” Stine: “Jeg blev prikket på skulderen og spurgt, om det ikke var noget for mig. I første omgang var jeg lidt i tvivl. Jeg talte med en af mine kammerater, som har taget uddannelsen. Han talte godt om den, så nu er jeg her.”

Stine, 22 år

Rasmussen: ”Det er ud fra vores operative behov for at kunne levere den støtte til enhederne, som de efterspørger. Det er en underliggende opgave i vores daglige virke, at vi har brug for til dels at undersøge vores eget skib, og dels har vi nogle fastforankrede skydeskiver ude på vandet, som også skal efterses.” Hvad er det fede ved at være dykker? Gade: “Det er en helt anden verden, man kommer ned til. At få lov til at opleve de andre dele af tilværelsen er så stort, som det kan være. Der er så mange oplevelser at komme efter der.” Stine: “Jeg kan godt lide den balance, man skal være i som person, det fysiske, men samtidig det mentale. Der er ret meget, man skal vide om fysiologi, materiel og bevare roen, selvom man bliver presset. For hvis man bliver irrationel, kan det være katastrofalt.” Rasmussen: “Det er, at man er vægtløs i et fremmed element. Og at man har nogle skærpede sanser, sammen med de omgivelser man er i, om det er fordi man er på ferie, eller fordi det er arbejdsrelateret. Så det er en helt unik tilstand, når man dykker.”

Claus Rasmussen, 40 år

raskelser, nye ting vi lige skal prøve. Det er en stigende indlæringskurve, en læring, man selv kan mærke.” Hvem vil du anbefale uddannelsen til? Gade: “Hvis man godt kan lide at overskride grænser, godt kan lide at prøve noget nyt og godt kan lide vand, så prøv det. Jeg tror, det må være ganske lækkert at koble ud fra ens faste rytmer og komme ud at lave noget andet en gang i mellem. Og det får man en stor mulighed for som dykker.” Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil være dykker? Stine: “Starte i Søværnet. Tal med dem, der er dykkere, og prøv at svømme overfladesvømning med skibsdykkerne. Så får man også en forståelse af, at det ikke er for sjov at være dykker. Man får en forståelse af, at det kræver noget.”

Bedste oplevelse indtil nu? Stine: “Det var fedt at være i svømmehallen. Blive lidt presset. Jeg glæder mig til, at det gælder virkeligt.” Rasmussen: “Det hele, fordi der hele tiden er små overbygninger, små over-

SOLDATEN NR. 3 • 2017 29


> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Oplæg med hærchefsergenten på Hærens Sergentskole Vi har siden sidst været på besøg hos Hærens Sergentskole i Varde. Vi havde et oplæg sammen med hærchefsergent Henning Bæk, hvor vi kom ind på områder som mandskabsbehandling, rekruttering og hæren i fremtiden. Dette er hærchefsergentens fokus for tiden, og derfor er vi meget glade for at være inviteret med. Vi pointerede, hvordan en sergent er lige så meget en mentor og vejleder som en fører. Befalingsmændene er hver dag i kontakt med de værnepligtige, og det er en stor mulighed for at forklare, hvordan livet er på GSU såvel som i forsvaret som helhed. Vi opfordrede på sergentskolen til at huske, at dette er en uddannelse, og den skal give et grundlag til at søge videre i forsvaret. Hvis rekrutterin-

gen fejler, fordi vi ikke sælger hæren godt nok, kommer vi til at mangle utroligt meget personel i fremtiden,

og en kampvogn eller et gevær betjener ikke sig selv.

Besøg ved Trænregimentet i Aalborg I samme ombæring har vi besøgt 4. kompagni ved Trænregimentet i Aalborg. Vi mødte de værnepligtige på deres første feltøvelse, hvor de var i højt humør og glædede sig til at komme hjem. Vi kunne i Værnepligtsrådet ikke lade være med at tage et nap med, da de skulle dække skyttehuller til. Efterfølgende

fulgte vi med til en reaktionsbane. Vi snakkede både med de værnepligtige og befalingsmændene og fik et direkte billede af, hvordan livet i Aalborg er. Vi kommer til at tage ud til de forskellige kaserner på denne måde, så hold øje med os, og kom endeligt og få en snak!

Richard tlf: 32 66 55 51 vpl-vr001@mil.dk

Simon Telefon 32 66 55 52 vpl-vr002@mil.dk

30 SOLDATEN NR. 3 • 2017

Cecilie Telefon 32 66 55 53 vpl-vr003@mil.dk


Kaffe med ministeren

Den 28. februar havde vi et møde med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Vi diskuterede emner som Forsvarets Dag, ECTS-point, merit i værnepligten og et større indtag af værnepligtige til både Søværnet og Flyvevåbenet. I 2017 skal der forhandles forsvarsforlig, og vi håber på, at værnepligten kommer på tegnebrættet. Der kan laves finjusteringer af antallet af værnepligtige, rekrutteringen samt den generelle distribuering af information og viden om Forsvaret ud til danskerne. Her er et par af de ting, vi fremlagde for ministeren.

Forsvarets dag Vi ønsker at udvide Forsvarets Dag. Vi ønsker, at dagen skal give et realistisk billede af uddannelsen og på den måde nedbringe antallet af hjemsendelser. Vi synes, det er en god idé at indføre en fysisk test for bedre at kunne vurdere egnetheden. På den måde kan man komme ’’gemte skader’’ til livs, i stedet for at de bliver opdaget tre uger inde i tjenesten. Må-

let er at få så mange igennem værnepligten som muligt. Vi ser også gerne, at kvinder bliver gjort pligtige til at komme til Forsvarets Dag, så de får information og vejledning om Forsvaret, som gør, at de kan tage et kvalificeret valg om, hvorvidt de vil aftjene deres værnepligt eller ej.

En kompetencegivende værnepligt Vi mener, at ECTS-point også hører til værnepligten. Vi ønsker, at man kan gå ud med andet end et førstehjælpsbevis. Vi opfordrer til, at man skal lave en kompetenceprofil for værne-

pligten. Altså en udtalelse om, hvad man præcis lærer på de fire måneder, som man kan trække frem og give til en arbejdsgiver eller lignende.

Større indtag af værnepligtige i Søværnet og Flyvevåbenet Vi vil gerne opfordre til at sende flere værnepligtige til Søværnet og Flyvevåbenet, så disse to værn kan få en større volumen. I dag kommer der cirka 4.000 værnepligtige til Hæren og 200 til hvert af de to andre værn. Dette kan godt være bedre fordelt.

Første landstalsmandsmøde Vi har afholdt det første landstalsmandsmøde i Skive, hvor vi havde samlet repræsentanter fra alle kaserner med værnepligtstjeneste. Vi diskuterede mandskabsbehandling, materiel og har fået en status på, hvordan det går på hold FEB 2017. Vi løftede problemstillinger over

Vi vil rigtigt gerne have jeres mening. Hvad synes I om værnepligten? Hvad skal fastholdes, og hvor er der plads til forbedringer? I kan enten tale med jeres landstalsmand, som vil tage det med til et møde, eller sende os en mail.

for vores panel med repræsentanter fra alle tre værn samt Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Derigennem er disse møder med til at give ledelsen et billede af, hvad der foregår de steder, de ikke selv kommer, og de deltager med stor interesse.

Kontakt Vagttelefon 32 66 55 50 Email vpl-ktp-vaerne@mil.dk

Facebook: Værnepligtsrådet

Adresse: A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K

Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.nu

SOLDATEN NR. 3 • 2017 31


Bliv journalist på SOLDATEN! Har du talent for at skrive og fotografere? Så kan du måske blive en del af det næste hold journalister på de værnepligtiges magasin ’SOLDATEN’. Send os en ansøgning med dit bud på en artikel til bladet, en kort beskrivelse af dig selv og nogle af de bedste billeder, du har taget. Så kommer du i betragtning til en stilling som journalist med start den 1. juni 2017.

Ansøgningen samt eventuelle spørgsmål om stillingen sendes til

VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK inden 1. maj Praktisk:

• Du bliver indkvarteret på Nyholm i København • Din værnepligt forlænges med 7 måneders ansættelse på værnepligtslignende vilkår • Du får en unik mulighed for at opleve Forsvaret fra en anderledes vinkel • Vi afholder jobsamtaler i starten af maj måned

på K , e er N.D ook m s ATE ceb DK Læ D Fa EN L å T O S er p LDA l el O

#S

SOLDATEN april 2017  

Interview med forsvarschefen Dykkerelevernes først uge i dykkerdragt Værnepligtsministeriet: Kvinder i Forsvaret og meget mere!

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you