Danskernes historie online - En guldgrube for dig, der dyrker slægtsforskning og lokalhistorie
Festlig koncert med Køge Bugt Koret
Tirsdags Toner – fælles morgensang
Frej Prahl: Plads til kærligheden – en overlevelsesguide til forældre
Årets Bøger 2024 – Inspiration og læseglæde
BirdNerd: Evolutionsshow med spændende dyr
8. feb.-22. feb. Bogstavjagt med dyr
22. feb. Kl. 10-12
22. feb.
Kl. 10.30-12.30
25. feb.
Kl. 19-21
28. feb.
Kl. 16.30-17.05
1. mar.
Kl. 10.30-11.10
4. mar. Kl. 9-10
Repair Café
Kreativ workshop: 3D Dyremasker
Livestream: DNA’en omkring os
Familieteater: Karius og Baktus
Familiekoncert: Den magiske skovtur
Tirsdags Toner – fælles morgensang
6. mar. Kl. 15-16.30
6. mar. Kl. 19-20.30
11. mar.
Kl. 16.30-17.40
11. mar. Kl. 19-21
13. mar. Kl. 19-21
17. mar. Kl. 19-21
Sammen om den gode historie: Guidet fælleslæsning
Anders Kofoed: Den nødvendige far
Familieteater: Sallys far
Livestream: Udforskningen af Grønland – før og nu
Susanna Søberg: Thermalist
Koncert: Et letsindigt ord – musikken under besættelsen
18. mar. Kl. 14-16 Hvad er en fremtidsfuldmagt?
18. mar. Kl. 19-21
22. mar. Kl. 10.30-11.10
25. mar. Kl. 19-21
27. mar. Kl. 19-21
29. mar. Kl. 10-12
Claus Nielsen: Livet i haven
Beat & Brøl i Dinosaurland
Livestream: Den meningsfulde hjerne
Anna le Dous: Hjulspor – Jorden rundt i kørestol
Repair Café
1. apr. Kl. 9-10
1. apr. Kl. 16.30-18
5. apr.
Kl. 10.30-12.30
8. apr. Kl. 19-21
Tirsdags Toner – fælles morgensang
Kunstig intelligens: AI
Kreativ workshop: Sokkehånddukker
Livestream: På tur i Mælkevejen igennem rum og tid
TIRSDAGSTONER: FÆLLES MORGENSANG
SOLRØD BIBLIOTEK OG KULTURHUS
KL. 9-10
Sangglade borgere inviteres til fælles morgensang. Alle kan være med! Sangglæde, godt humør og lysten til at synge sammen er de eneste forudsætninger.
Der er god stemning og sangbøger til alle, når vi mødes omkring klaveret og synger sange fra Højskolesangbogen, den danske sangskat og kendte evergreens.
Husk, man kan ikke være sur og synge samtidig.
Ingen tilmelding - bare kom!
7. jan. 4. mar. 4. feb. 1. apr.
LET’S MEET:
INTERNATIONAL CAFÉ
SOLRØD BIBLIOTEK OG KULTURHUS
KL. 9.30-10.30
Dear expat residents and Danes with expat experience. Please join and gather for hygge at Solrød’s International Café. We will meet each other over a cup of coffee or tea to exchange stories and connect every second Tuesday of the month.
The aim is to create an ‘international-vibe’ and a supportive and positive group of people. Even though you might be far away from your family, we at least have each other right? I hope to see you there.
For more information please contact Daniëlle at togettherecoaching@icloud.com
14. jan. 11. mar. 11. feb. 8. apr.
DISSENTION – EN ROMAN
OM USA’S DYBE KLØFTER
SOLRØD BIBLIOTEK OG KULTURHUS
KL. 18-20
Forfatter og gymnasielærer Esben
Laursens fortæller om sin nye roman Dissension.
I bogen flettes en splittet familie og et polariseret USA sammen i en intens fortælling om kærlighed, svigt og politik. Da utroskab afslører dybe kløfter i et ægteskab mellem en demokratisk mor og en republikansk far, står spørgsmålene i kø: Kan man tilgive for familiens skyld? Og hvor dybt går politik i hjertet af vores relationer?
Med det seneste amerikanske præsidentvalg som baggrund
stiller Laursen skarpt på, hvordan
Donald Trump kunne besejre
Kamala Harris – og hvad det siger om det moderne USA.
Gratis tilmelding.
22. jan.
REPAIR CAFÉ SOLRØD
SOLRØD BIBLIOTEK OG KULTURHUS
KL. 10-12
Er yndlingsblusen gået i stykker?
Vil kaffemaskinen ikke varme?
Kort sagt, har du noget, vi kan hjælpe dig med at reparere?
I Repair Café Solrød står frivillige “fixere” klar til at hjælpe med at fikse tøj, elektronik, legetøj eller andre små reparationer - uden betaling. Tingene må ikke være større end, at du kan bære dem i favnen.
Vi kan ikke garantere, at vi kan fikse hvad som helst, men vi hjælper gerne med det vi kan og kommer med råd til, hvad du ellers kan gøre. Imens du får dine ting fikset, byder vi på en kop kaffe.
Ingen tilmelding - bare kom!
25. jan. 22. feb. 29. mar.
DANSKERNES HISTORIE
ONLINE - EN GULDGRUBE FOR DIG, DER DYRKER
SLÆGTSFORSKNING OG
LOKALHISTORIE
SOLRØD BIBLIOTEK OG KULTURHUS
KL. 19-21
Leder af ”Danskernes Historie
Online” Per Hundevad Andersen fortæller om det fantastiske digitaliseringsprojekt med næsten 50.000 danske titler – og der kommer hele tiden flere til.
Lær hvordan du kommer i gang, søger i biblioteket og opdager de mange historiske skatte, der venter online. Kom og bliv inspireret til at dykke ned i din egen eller Danmarks historie!
Gratis tilmelding.
27. jan.
Gratis tilmelding. 29. jan.
FESTLIG KONCERT MED KØGE BUGT KORET
SOLRØD BIBLIOTEK OG KULTURHUS
KL. 19.30-21
Oplev en festlig aften fyldt med musikalsk magi, når Køge Bugt Koret indtager scenen. Med et sprudlende repertoire af pop, rock, swing og musicals, skaber det firestemmige kor en uforglemmelig stemning.
Syng med på fællessange og mærk glæden ved musikken. Koret består af mere end 40 sangere og ledes af Else Andersen i tæt samarbejde med pianist Thomas Hübertz.
FREJ PRAHL: PLADS TIL
KÆRLIGHEDEN
– EN OVERLEVELSESGUIDE
TIL FORÆLDRE
SOLRØD BIBLIOTEK OG KULTURHUS
KL. 19-21
Frej Prahl udforsker, hvorfor moderne forældre ofte kæmper med trivslen og peger på veje til større glæde og frihed – både i parforholdet og forældreskabet.
Med udgangspunkt i forskning, caseeksempler og håndgribelige råd viser han, hvordan vi kan være mere ærlige og oprigtige overfor både vores børn og partnere. Hvordan kan vi balancere selvhjælpsråd og vores egen autenticitet? Foredraget tilbyder indsigt og værktøjer til at skabe bedre trivsel for både forældre og børn.
Frej Prahl er autoriseret psykolog og specialiseret parterapeut. Han har skrevet flere bøger om familieliv og parforhold og medvirket i en række TVprogrammer og podcasts.
Pris: 50 kr.
4. feb.
ÅRETS BØGER 2024
– INSPIRATION OG
LÆSEGLÆDE
SOLRØD BIBLIOTEK OG
KULTURHUS
KL. 19.30-21
2024 har været et fantastisk bogår med udgivelser fra et hav af både danske og udenlandske forfattere.
Bibliotekarerne Christine, Pia og Rikke guider dig igennem det forgangne års bøger – både dem fra bestsellerlisterne og de skjulte perler.
Glæd dig til inspirerende anbefalinger, hyggelig stemning, kaffe og kage samt et katalog over aftenens litterære højdepunkter.
Pris: 50 kr.
6. feb.
25. feb.
LIVESTREAM:
DNA’EN OMKRING OS
SOLRØD BIBLIOTEK OG KULTURHUS
KL. 19-21
Dyr, planter og svampe efterlader spor af DNA i naturen – kaldet miljøDNA. Hør om hvordan DNA’en i jorden, i vandet og i luften kan bruges til at beskrive arter og bestande i vores økosystemer.
I dette foredrag vil biolog
Philip Francis Thomsen give et indblik i hvordan vores biodiversitet kan undersøges med miljøDNAmetoden, som han selv har været én af pionererne bag. Du kan bl.a. høre om hans forskning inden for miljøDNA til kortlægning af vores kystnære havnatur.
Gratis tilmelding.
11. mar.
LIVESTREAM:
UDFORSKNINGEN AF GRØNLAND
– FØR OG NU
SOLRØD BIBLIOTEK OG KULTURHUS
KL. 19-21
Hør om Grønlands historie gennem videnskabelige ekspeditioner fra 1700-tallet til i dag, og hvordan de har formet forståelsen af Grønlands natur, kultur og placering i verden. Efter pausen præsenteres aktuel forskning i indlandsisens afsmeltning, dens mekanismer, påvirkning på landskabet under isen og dens betydning for det globale havniveau.
Aftenens forelæsere er lektor i geoscience Vivi K. Pedersen og lektor i videnskabshistorie Kristian Hvidtfelt.
Gratis tilmelding.
25. mar.
LIVESTREAM:
DEN MENINGSFULDE
HJERNE
SOLRØD BIBLIOTEK OG KULTURHUS
KL. 19-21
Hvordan finder vi mening med livet? Ny hjerneforskning viser at natur, sociale relationer, musik og mad fører til en gentagen cyklus af begær og nydelse, som i bedste fald kan give meningsfylde og forbedre vores livskvalitet.
Professor i neuroscience
Morten Kringelbach vil i dette foredrag fortælle om de nyeste forskningsresultater fra computermodellering af hjerneskanninger.
Gratis tilmelding.
8. apr.
LIVESTREAM:PÅ
TUR I MÆLKEVEJEN
IGENNEM RUM OG
TID
SOLRØD BIBLIOTEK OG
KULTURHUS
KL. 19-21
Hør om de milliarder af stjerner, exoplaneter, gasog støvskyer den består af. Vi skal også helt ind til det kæmpestore sorte hul der ligger i Mælkevejens centrum. Foredraget vil også give dig indsigt i den astrofysiske forskning ved Aarhus Universitet og stille skarpt på nogle af de store spørgsmål om vores galakse som vi endnu mangler at få svar på.
Aftenens forelæsere er adjunkt i astrofysik Mia Sloth Lundkvist og professor i astrofysik Hans Kjeldsen.
Gratis tilmelding.
SAMMEN OM DEN
GODE HISTORIE: GUIDET
FÆLLESLÆSNING
SOLRØD BIBLIOTEK OG
KULTURHUS
KL. 15-16.30
Kom og få læst højt af en novelle eller et digt og mød andre til gode samtaler om litteraturen. Rikke er bibliotekets læseguide og vil stå for højtlæsningen og hjælpe den efterfølgende samtale på vej.
Det kræver ingen forberedelse eller forhåndsviden om litteratur at deltage, blot en lyst til at tale med andre om de personlige erfaringer, tanker og følelser, litteraturen vækker.
Gratis tilmelding.
6. mar.
ANDERS KOFOED:
DEN NØDVENDIGE FAR
SOLRØD BIO
KL. 19-20.30
Anders Kofoed kalder til kamp for farens rolle i et spændende foredrag baseret på hans nyeste bog ‘Den nødvendige far’. Naturen har fremavlet mænd til at være børnepassere, forsørgere, lærere og legeonkler, og de skal insistere på at tage det ansvar. I foredraget tages der udgangspunkt i faderrollen hos så forskellige dyr som klovnfisk, svaler, flagermus, præriestudsmus, chimpanser og gorillaer … men først og fremmest hos mennesker.
Ud over den nyeste forskning inddrager Anders også egne erfaringer, når han argumenterer for, at det er afgørende vigtigt, at faren påtager sig omsorgsansvar.
Anders Kofoed er biolog, zoolog og naturvejleder. Foredraget afvikles i samarbejde med Fars Legestue og starter med en kort intro til Fars Legestue i Solrød.
Pris: 50 kr.
6. mar.
SUSANNA SØBERG: THERMALIST
SOLRØD BIO KL. 19-21
Gør dig klar til en iskold rejse, der efterlader dig varmere og sundere end nogensinde før. Susanna Søberg er ph.d. og førende ekspert inden for kulde, varme og åndedrættet i forhold til et sundere liv med mindre stress.
I Susannas foredrag får du formularen på den livsforlængende antistress-kur, der kan løfte dit humør og stabilisere din mentale balance.
Pris: 100 kr.
13. mar.
KONCERT: ET LETSINDIGT ORD – MUSIKKEN UNDER BESÆTTELSEN
SOLRØD BIBLIOTEK OG KULTURHUS
KL. 19-21
Musikgruppen “Et letsindigt ord” tager dig med tilbage til besættelsestidens Danmark med en koncert fyldt med revysange, swing og filmmelodier.
Oplev musikken fra komponister som PH, Kai Norman Andersen, Svend Asmussen og Leo Mathiesen, krydret med fortællinger om tidens kunstnere. Musikken var både protest og adspredelse i en censureret tid, og koncerten byder på klassikere som Lili Marleen og Den blå anemone.
En historisk og musikalsk oplevelse!
Pris: 75 kr.
17. mar.
HVAD ER EN FREMTIDSFULDMAGT?
AFC AKTIVITETS- OG
FRIVILLIGCENTERET
KL. 14-16
Har du tænkt over, hvem der skal handle på dine vegne, hvis du en dag bliver syg eller svækket og ikke længere kan tage vare på dine egne interesser? Med en fremtidsfuldmagt kan du tage styringen og sikre, at dine ønsker bliver respekteret.
Men hvad er en fremtidsfuldmagt egentlig?
Hvilke muligheder har du, og hvad skal du være opmærksom på?
Kom og hør jurist Mona Hørmark dele sin viden og få konkrete råd til, hvordan du – som individ eller familie – bedst kan beskytte jer selv og jeres fremtid.
Gratis tilmelding.
CLAUS NIELSEN: LIVET I HAVEN
SOLRØD BIBLIOTEK OG
KULTURHUS
KL. 19-21
Claus Nielsen fra Havdrup fortæller om sin rejse fra “mark til park” og forvandlingen af sin have til et blomstrende naturområde fyldt med liv.
Få inspiration til, hvordan du med enkle midler kan øge biodiversiteten i din egen have og skabe et hjem for fugle, insekter og dyr. Hør om vigtige planter, vandets betydning, og hvad der får dyrelivet til at trives.
Claus deler smukke billeder og indsigter fra havens skiftende årstider – en aften fyldt med naturglæde og praktiske tips!
Gratis tilmelding.
18. mar.
ANNA LE DOUS: HJULSPOR – JORDEN
RUNDT I KØRESTOL
SOLRØD BIBLIOTEK OG
KULTURHUS
KL. 19-21
Anna le Dous er medlem af De Berejstes Klub og har besøgt 59 lande – i elektrisk kørestol og med behov for hjælp døgnet rundt! Hør hendes fascinerende historier fra bl.a. Fiji, Kina og New Zealand, og få praktiske tips til at rejse med et handicap. En inspirerende aften om at bryde barrierer, forfølge drømme og se verden fra et helt nyt perspektiv.
Pris: 50 kr.
KUNSTIG INTELLIGENS:
SOLRØD BIBLIOTEK OG KULTURHUS
KL. 16.30-18
Kunstig intelligens er ikke længere fremtiden – det er nutiden. Men hvad er AI, og hvordan ændrer det vores hverdag? Bibliotekets leder Pia giver en letforståelig introduktion til kunstig intelligens og hvordan det allerede påvirker os, og hvilke muligheder og udfordringer, der venter i fremtiden – også for dig.
Perfekt for dig, der er nysgerrig, men ikke kender så meget til AI endnu. Kom og bliv klogere på teknologien, der former vores verden!
Gratis tilmelding.
1. apr.
KUNST PÅ BIBLIOTEKET
Januar
Troubadur og maler Bente Kure udstiller sine malerier og sjove skulpturer. Jens Jørgensen fylder de fleste montrer med sine smukke værker i træ.
Fernisering lørdag d. 4. januar kl. 11-13
med lidt musik af Bente Kure.
Februar
Malene Bonné Meyer udstiller smukke bronzeskulpturer i montrerne.
Karin Wincent udstiller sine abstrakte malerier med inspiration fra hverdagen og naturen
Fernisering lørdag d. 1. februar kl. 11-13.
Marts
Tidligere lærer Ole Reinhold Jensen udstiller sine Artist´Books.
Lokalt bosiddende luftfotograf Stiig Hougesen viser et udpluk af sin samling af luftfoto fra hele landet.
Fernisering lørdag d. 1. marts kl. 11-13.
April
Lene Sandvang udstiller malerier, akvareller og tegninger i en fin sammenhængende udstilling. Farverne er vilde og brugen af dem uhæmmet.
Fernisering lørdag d. 5. april kl. 11-13.
Er du udøvende kunstner og interesseret i at komme til at udstille dine værker i Solrød Bibliotek og Kulturhus, kan du rette henvendelse til Kunstgruppen ved Kirsten Winther på mail kiwinther13@gmail.com
8. feb.
EVOLUTIONSSHOW MED
Hvad er evolution egentligt?
Evolution er når dyr og planter
ændrer sig og tilpasser sig. Vi skal se levende dyr helt tæt på, og nogle kan man endda få lov til at røre! En kæmpe frø, fedthalemus, en ugle og en slange er nogle af hovedpersonerne. Vi suser gennem 500 millioner af år og igennem leg, læring og dyrenes fantastiske tilpasninger bliver vi klogere på evolution og hvilke
Bag BirdNerd er Mark Emil, som er uddannet dyrepasser og falkoner, og som naturformidler
For børn fra 5 år. Både børn og voksne skal have billetter. Max 1 voksen pr. barn og kun hvis barnet har brug for det, da der er begrænset antal pladser.
BOGSTAVJAGT MED DYR
SOLRØD BIBLIOTEK OG KULTURHUS
Kom og find alle bogstaverne der gemmer sig rundt omkring i børnebiblioteket. Hvis du også er så dygtig, at du kan gætte, hvilket ord de danner, så kan du hente en lille præmie i Betjeningszonen.
Uge 7 + 8
KREATIV WORKSHOP:
3D DYREMASKER
SOLRØD BIBLIOTEK OG
KULTURHUS
KL. 10.30-12.30
Hyggeligt, kreativt værksted, hvor vi sammen laver super flotte og seje dyremasker. Maskerne er lavet i 3D, hvilket giver en flot effekt og et vildt udtryk. De er lavet af pap og papir.
Du vælger selvfølgelig selv hvilket dyr du vil lave. Og når masken er færdig, får du den med hjem. Måske skal den bruges til fastelavn?
For børn fra 5 år og deres familie. Kun børn skal have billet.
Pris: 30 kr.
22. feb.
FAMILIETEATER:
KARIUS OG BAKTUS
SOLRØD IDRÆTSCENTER
HAL B
KL. 16.30-17.05
Se eller gense TEATER V’s opsætning af den elskede historie om de to frække tandtrolde baseret på historien af Thorbjørn Egner. De fleste børn kender historien om de to mikroskopiske og drillesyge tandtrolde, der elsker wienerbrød og søde sager, men er meget bange for den store tandbørste.
Historien udspiller sig i en farverig og tegneserieagtig scenografi med sæbebobler, kæmpe kager og tandhuse.
For børn 4-8 år og deres voksne. Yngre børn kan blive forskrækkede over mørket, troldenes masker eller de høje lyde – det er noget andet end at læse bogen. Både børn og voksne skal have billetter.
Pris: 50 kr.
28. feb.
FAMILIEKONCERT:
DEN MAGISKE SKOVTUR
SOLRØD BIBLIOTEK OG KULTURHUS
KL. 10.30-11.10
Familiekoncert med både kendte klassiske musikstykker såvel som børnesange. Musikerne inddrager børnene med fællessang, fortælling, bevægelse og rytmik, hvor alle sanserne bliver stimuleret.
Store og små børn hygger sig sammen, mens de bliver inddraget i et musikunivers fyldt af magi. Søskende er velkomne og de store får lov til at hjælpe de små. Man kan selvfølgelig også invitere en lille eller stor ven med. Måske møder man endda en ny ven til koncerten, hvem ved? Vi lover at alle får en dejlig oplevelse sammen.
For børn 2-5 år og deres voksne. Både børn og voksne skal have billetter.
Gratis tilmelding.
1. mar.
FAMILIETEATER:
SALLYS FAR
KULTURIUM MUSIKTEATER
ISHØJ ØSTERGADE 28
2635 ISHØJ
KL. 16.30-17.40
Nu kan du møde figurerne i de populære bøger om ”Sallys Far” i en familieforestilling med masser af sjov, ballade og nyskrevne sange, komponeret af Sigurd Barrett og Eskild Dohn.
Hele familien får masser at grine af og snakke om efter forestillingen, der er baseret på bøgerne om ”Sallys Far” af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen. Du kan låne bøgerne med hjem ved samme lejlighed - vi har masser af bøger du kan låne.
For børn fra 4 år og deres familier. Yngre børn anbefales ikke at deltage. voksne skal have billetter.
Pris: 50 kr.
BEAT & BRØL I
DINOSAURLAND
SOLRØD BIBLIOTEK OG KULTURHUS
KL. 10.30-11.10
Morten har fundet en kæmpestor forstenet tand på stenstranden og sammen med dukkerne Beat&Brøl tager han tilbage til dinosaurernes tid i en tidsmaskine. For hvem stammer tanden fra? Hver dinosaur de møder bliver grundigt undersøgt og får hver en sang med på vejen. Men finder de tandens ejer? Og mon de overlever de mange farer, der lurer hist og pist?
Koncerten involverer publikum undervejs og børnene får masser af mulighed for at vise, hvor meget de helt sikkert ved om dinosaurer.
For børn på 3-10 år og deres familier. Både børn og voksne skal have billetter.
Pris: 50 kr. 22. mar.
KREATIV WORKSHOP:
SOKKEHÅNDDUKKER
SOLRØD BIBLIOTEK OG KULTURHUS
KL. 10.30-12.30
Hyggeligt, kreativt værksted hvor alle får lov at lave deres egen super søde, fjollede eller finurlige sokkehånddukke. Kom og vær med til at give en sok sin helt egen personlighed og pynt den som du har lyst.
Alle sokkehånddukkerne bliver helt unikke og man får selvfølgelig sin egen med hjem.
For børn fra 5 år og deres familie. Kun børn skal have billet.
Pris: 30 kr. 5. apr.
Vær med i Verdens Bedste
BørneBogklub (VBB)
Kom og være med!
Elsker du eventyr, spændende mysterier, krimier eller sjove historier? Så er vores bogklub noget for dig. Vi finder de bedste bøger, vi laver sjove aktiviteter og vi inspirerer hinanden, da vores bogklub er mere end bare bøger.
Bogklubben er for børn, som…
• går i 5.-7. Klasse på en af skolerne i Solrød Kommune
• elsker at læse bøger og snakke om dem
• som kan deltage kl. 14:45-16:15 på en eller flere af følgende onsdage:
Onsdag den 5.2. 2025
Onsdag den 5.3. 2025
Onsdag den 2.4. 2025
Onsdag den 7.5. 2025
Onsdag den 4.6. 2025
Pssst: Hvis du har tidligt fri, du er altid velkommen til at komme på biblioteket efter skole og gå på opdagelse i vores bogsamling, mens du venter.
Hvad siger deltagerne om bogklubben?
Lilje (11 år): ”Jeg synes at det er fedt at være med i en bogklub fordi der er et selskab og jeg er her fordi jeg læser bøger ikke fordi jeg skal, men fordi jeg elsker at læser bøger. Og det er bare så hyggeligt at snakke om bøger”.
Laura (12 år): ”Jeg synes at det er hyggeligt også fordi jeg har fået nye venner. Jeg synes at det er også spændende at vi skal læse den samme bog, nye genrer... Men bliver udfordret.”
Filuka (13 år): ”Jeg kan godt lide den, man får et fælleskab med samme interesse.”
Betjeningstider
Mandag 10-18
Tirsdag 10-17
Onsdag Ingen personlig betjening
Torsdag 10-18
Fredag 10-17
Lørdag 10-14
Solrød Bibliotek og Kulturhus er åbent alle dage 7-22