Issuu on Google+

 

 

4.  oktober  2010  

”Det  rører  mig  ikke,  når  en  soldat  bliver  skudt”     Nikolaj  Jørgensen,  der  selv  blev  hårdt  såret  i  kamp  i  Afghanistan,  er  kold,  når  han  hører   om  en  såret  eller  dræbt  soldat.  Sådan  er  vilkårene,  når  man  er  i  krig,  mener  han.     Af  Sofus  Sten  Hansen     Mandag  den  4.  oktober  2010  blev  endnu  en  dansk  soldat  begravet.  Dødstallet  for  danske   soldater,  der  er  blevet  dræbt  i  Afghanistan,  er  nu  oppe  på  37,  siden  vi  gik  i  krig  i  Afghanistan  i   2001.  Det  påvirker  ikke  Nikolaj  Jørgensen,  21,  selv  om  han  for  fem  måneder  siden  selv  var  tæt   på  at  dø  i  kamp  i  Afghanistan.     -­‐  Det  rører  mig  ikke  specielt  meget,  når  jeg  hører  om  en  dansk  soldat,  der  bliver  såret  eller   dræbt  i  Afghanistan,  siger  han.       Og  det  er  ikke  fordi  han  er  blevet  kold  og  kynisk  af  opholdet  i  Afghanistan.     -­‐  Alle  fra  mit  kompagni  kendte  til  vilkårene  dernede.  Vi  er  kamptropper  i  frontlinjen  og  ikke   forsyningstropper.  Vi  er  i  krig.  Du  er  heldig,  hvis  du  kommer  hjem  igen,  fortæller  den  tidligere   konstabel.     Nikolaj  var  udsendt  med  hold  9  i  Afghanistan,  men  opholdet  fik  en  brat  ende,  da  hans  deling   blev  angrebet  af  Taliban.  Delingen  var  netop  ankommet  til  en  patruljebase,  hvor  de  blev   angrebet  umiddelbart  før  en  sandstorm  raserede  området.     -­‐  Pludselig  hørte  jeg  et  brag,  det  var  så  en  granat.  Mere  husker  jeg  ikke,  før  jeg  vågner  på   Rigshospitalet.  Jeg  kan  huske,  det  første  jeg  så,  var  Parken  og  spurgte,  hvordan  den  kunne   ligge  der,  siger  Nikolaj  Jørgensen.     Nikolaj  havde  fået  kraniebrud  forårsaget  af  granatsplinter  og  fik  fjernet  en  tå.  Men  han  havde   stadig  livet  i  behold,  så  det  føltes  som  småting.  Han  var  fuldt  bevidst  om  risikoen  ved  at  tage  af   sted  og  fortryder  ikke,  han  gjorde  det.       -­‐  Nej,  overhovedet  ikke!  Jeg  ville  gøre  det  igen.  Det  var  en  rigtig  fed  oplevelse  og  jeg  har  lært   meget  om  mig  selv.  Jeg  har  rykket  en  masse  grænser  og  er  blevet  mere  moden.  Samtidig  har   jeg  også  fået  en  masse  kammerater,  fortæller  Nikolaj.       Danske  soldater  nogle  af  de  bedste   Ifølge  Nikolaj  fejler  uddannelsen  af  de  danske  soldater,  der  bliver  udsendt  intet.  Tværtimod  er   de  nogle  af  de  bedste  i  Afghanistan.     -­‐  Vi  overhørte  en  samtale  i  mellem  en  Talibanleder  og  nogle  af  hans  mænd,  hvor  han  sagde  til   dem,  at  de  ikke  kunne  kalde  sig  soldater,  før  de  havde  kæmpet  mod  danskerne.  Det  siger  jo     lidt  om,  hvor  meget  de  danske  soldater  betyder  i  Afghanistan.     Årsagen  til  han  valgte  at  blive  udsendt,  var  for  at  gøre  en  forskel.  Det  kunne  han  også  se,  at  de   gjorde,  mens  han  var  dernede.  


4.  oktober  2010  

  -­‐  Afghanerne  kunne  pludselig  færdes  på  veje,  de  aldrig  havde  kørt  på  før,  og  der  gik  længere   og  længere  tid  imellem  vores  kampe  mod  Taliban.     I  dag  er  Nikolaj  Jørgensen  civil,  selv  om  han  har  overvejet  at  tage  af  sted  igen.     -­‐  Inden  jeg  blev  såret,  overvejede  jeg  om  jeg  skulle  tage  af  sted  igen  på  Hold  11.    Men  i  dag  er   jeg  startet  på  en  uddannelse,  og  det  er  grunden  til,  at  jeg  ikke  tager  af  sted  igen.  Foreløbigt.     Men  jeg  har  lyst  til  at  komme  tilbage  og  være  med  til  at  gøre  arbejdet  færdigt,  slutter  Nikolaj   Jørgensen.      


"Det rører mig ikke, når en soldat bliver skudt"