Page 1


”Leg med lysterne” – novellekonkurrence 2012

Uddrag af # 4

Der hvor du findes Af Sofie K. Müller

http://gopubli.sh

Dommerne udtaler: "Flot læseoplevelse med flere spor, tanker og længsler." "Skønt med original konstruktion, man kan fare lidt lækkert vild i."


Virkeligheden er intet andet end et slør, der dækker over et utal af andre virkeligheder. Som tøjet på kroppen, der ikke er andet end et dække over din nøgne hud.

Hun er vågen. Udenfor på Magnoliavej passerer en bil, og gennem det åbne vindue mærker hun den kølige morgenluft. Solen rammer hendes ene arm, og hun har en foruroligende følelse i kroppen. Om natten har hun drømt, at hun vågner. Lyset i stuen er tændt, og der er stille i lejligheden. Hun prøver at rejse sig, men kan ikke røre sig. Mere husker hun ikke, men hun skynder sig op for at tjekke lyset. Selvfølgelig er det slukket, og i stedet for at bruge mere tid på en tåbelig drøm hopper hun i et par cowboybukser og tager den lyseblå silkeskjorte på, som hun har fået af sin mor. Enkelt og uden dikkedarer. Hendes mor advarede hende over telefonen, da hun fk kontorjobbet i tømrevirksomheden. – Pas nu på, siger jeg bare, man skal ikke udfordre skæbnen sådan et sted. Forvirringen varede kun et øjeblik, så faldt brikkerne på plads. Det var som sædvanlig morens fordomme om mænd. Amalie så for sig, hvordan moren sad på det yderste af stolen og benene med de brune nylonstrømper strakt frem. De mindede hende om død hud. Selv gennem telefonen syntes hun næsten, hun kunne mærke dem og gøs, men gad for en gang skyld ikke svare. Det kunne godt være moren forestillede sig alt muligt, men Amalie kunne ved gud ikke se, hvordan Einar eller Dan nede i frmaet skulle udfordre hendes skæbne på nogen måde. I øvrigt klædte hun sig anstændigt. Selv når hun gik i byen med Hannah, der altid gjorde et nummer ud af stramtsiddende kjoler, der ophævede alle grænser mellem krop og stof. Amalie havde mistet lysten til at gå i byen med hende. Det udviklede sig næsten altid til, at Hannah gik med en fyr. Så sad Amalie dér med sin rest af lunken hvidvin, inden hun bestilte en taxa hjem. Alene på bagsædet fortrød hun, at hun ikke bare var blevet hjemme. Så havde hun kunnet hygge sig under et varmt tæppe med en god flm. Amalie børstede tænderne ekstra hårdt, mens hun tænkte på det. Kun én gang havde hun fået kontakt med en mand. Egentlig var hun ikke oplagt den aften, men hun havde alligevel taget kjole på, for ikke at falde helt ved siden


af Hannah. Hun var ved at bestille to glas hvidvin. – Jeg vil gerne have isterninger i min, sagde hun til bartenderen og fornemmede manden næsten inden, han havde stillet sig ved siden af hende. Hun kiggede hurtigt på ham og blev overrasket over, hvor sympatisk han så ud, da han smilede til hende. Et smil, der kunne smelte isbjerge. Det kunne ihvertfald smelte Amalie. Han var amerikaner og spurgte som det naturligste, hvor hun kom fra. Efter kun to minutter havde hun fortalt, at hun kom fra Jylland. ”The very big island of Denmark”, at hun var vokset op på landet, men elskede storbyen. Han lyttede interesseret. Selv var han forsker, og i Danmark som gæstelektor på Niels Bohr Instituttet. ”In fact my grandma was from Denmark”, sagde han og kiggede på hende med øjne, der fk hendes ben til at ryste. Uden at ville det forestillede hun sig, hvordan hans krop mon føltes. Hvordan det ville være, hvis hans hænder gled blødt omkring hendes bryster, og for første gang i sit liv vidste hun, at hun uden tøven ville gå med en fremmed mand hjem, hvis han inviterede. Det gjorde han ikke. I stedet lagde han sit nummer og bad hende ringe, hvis hun ville se ham. Hannah hvinede af fryd, da hun let rødmende kom tilbage til bordet. Det føltes som evigheder, hun havde stået og snakket med ham, men der var kun gået et kvarter. Dagen efter havde hun tænkt på ham, men havde ikke haft mod til at ringe. Når det kom til stykket, hvad skulle hun så det for?

Steven har købt frokost og espresso. På trods af sin opstemthed er han samtidig tom. Han har netop afsluttet fremlæggelsen af sit forskningsmæssige gennembrud omkring tid. ”Vi kan nu bevise, at der fndes fere samtidige tider. Der er dén virkelighed, jeg befnder mig i her, og en anden virkelighed, hvor jeg også er”. Nu er han gået fra Fakultetet på Mill Street. Det er én af de første varme dage, og studerende har sat sig på græsset i universitetsparken. Selv er han gået mod centrum. Han sidder ved det store vindue i cafeen og kigger på en kvinde, der går forbi. ”Hun kan lide at blive kigget på”, tænker han automatisk og smiler til hende. Hun smiler tilbage og kigger hurtigt væk, som havde han taget hende i en forbudt tanke. Mens hans spiser, overvejer han at ringe til Eve. Han kunne begrave sig i hendes bryster og nyde hendes våde safter, hendes


ophidsende duft af kvinde. Han tager endnu en bid af sin sandwich. Parmaskinke og salat. Han lukker øjnene, mens han tygger. Sex er en perfekt pause fra forskningen, og han er for længe siden blevet klar over, at hans udstråling virker spontant ophidsende på kvinder. Det er hans anden virkelighed; at gå på opdagelse i en ny kvinde, at forløses med hendes hænder om hans pung, mens han støder op i hende. Steven åbner øjnene og rejser sig. Han har været sammen med Eve et par gange, og mens han går ud, véd han, at han er blevet træt af hende. Som altid efter få gange begynder forudsigeligheden med en kvinde at kede ham.

To nætter senere vågner Amalie med et sæt. Der er lys i stuen, men ingen lyde. Hun prøver at lukke øjnene, men kan ikke fnde ro. Tankerne er sært drømmeagtige. Hun går ned ad en gade og mødes med en mand, som hun kysser langsomt og intenst. I næste nu er hun hjemme i Nørre Sundby. Det er sommer, og hendes mor er tavs og sur. Som sædvanlig véd hun ikke, hvad hun har gjort galt. Moren har givet hende en pakke. Indeni ligger den lyseblå silkeskjorte. Hun åbner øjnene og rejser sig i sengen. Så træder hun ud på det kølige trægulv og går mod stuen. Hendes krop er spændt, og hun overvejer om hun skal fnde noget at slå med.

Hun ringede aldrig. Steven tænker på en kvinde, han engang mødte, og over det mysterium, at hun aldrig kontaktede ham. At han aldrig fk forløst det begær, der var opstået spontant mellem dem. Hun virkede som en type, man ikke bare gik på; det var hendes dvælende blik og kroppens elegante bevægelser, der på en befriende måde ikke virkede særligt selvbevidste. Han slappede øjeblikkeligt af med hende og sagde et eller andet sludder om sin bedstemor. Som om han nogensinde havde underholdt en kvinde med detaljer om sine familieforhold. Nu kan han ikke slippe tanken om, hvorfor hun ikke ringede. Det mest oplagte var en ulykke. Måske hun lå lammet og lænket til en seng, og drømte om ham. Eller hun havde en kæreste. Han have ikke spurgt, men mente, han kunne se hendes interesse for ham. Kvinder fk et drømmende, men fokuseret blik, når de fk lyst. Af og til gik han på gaden udelukkende for at se på kvinder og gætte sig til deres tanker, og han var overbevist om, at han kunne se på enhver kvinde, om hun tænkte på sex


eller ej. Der var gået sport i det, og et par gange havde han henvendt sig med et eller andet banalt spørgsmål. Uforudsigeligheden og spændingen gjorde, at han følte sig i live. Han behøvede ikke at rejse jorden rundt eller klatre på stejle klippevægge, når han kunne gå på opdagelse i kvinder, han mødte tilfældigt på gaden!

Amalie kigger ind i stuen og stivner. Manden sidder med lukkede øjne og benene i skrædderstilling. Hun trækker vejret så stille, hun kan. Hendes hjerte pumper af sted, men hun tvinger sig til at stå ubevægelig. Hans ansigt er i ro med en perfekt buet næse og mørke læber, der kruser let opad i et smil. Langsomt begynder Amalie at slappe af. I stedet for skræk indfnder sig undren. ”Det er en drøm”, tænker hun, ”jeg har ingen grund til at være bange. Om lidt vågner jeg alligevel”. Så opdager hun, at han kigger på hende. Aldrig er hun blevet set på så intenst, og hun får trang til at forsvinde langt ind i drømmen og aldrig mere vågne til det liv, hun har levet alene i så mange år.

Steven sidder på sit kontor og prøver at skrive en artikel til ”The Physical Review”. Han har smidt skoene og går på strømpesokker frem og tilbage over gulvtæppet. Så går han ud på gangen, tager kaffe og sætter sig tilbage foran computeren, hvor han stirrer et øjeblik ind i skærmen. Han kigger ud af vinduet, hvor der fndes et andet liv. Kontrasten mellem det airconditionkølede rum og varmen udenfor får ham til at miste motivationen. Han plejer at kræve disciplin af sine forskningsassistenter, men nu tager han i en hurtig bevægelse sin trøje og går ud af kontoret. Han aner ikke, hvor han skal hen, men går uden et ord forbi sekretæren ud på Mill Street. Et øjeblik overvejer han, om han skal sætte sig på græsset, men han har for meget energi og fortsætter i stedet ned mod centrum.

LÆS og LIKE resten af novelle # 4 ”Der hvor du fndes” af Sofe K. Muller:

Profile for Sofie Kragh-Müller

Der hvor du findes  

Erotisk novelle af Sofie K. Müller. Et uddrag af novellen "Der hvor du findes", der er i finalen om en førsteplads i novellekonkurrencen "Le...

Der hvor du findes  

Erotisk novelle af Sofie K. Müller. Et uddrag af novellen "Der hvor du findes", der er i finalen om en førsteplads i novellekonkurrencen "Le...

Advertisement