Issuu on Google+

KaJO GENERALFORSAMLING

Lixen Lixen

TWEET TROVÆRDIGT

ZETLAND: SINGLER MED SUCCES

Avisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 15. årgang | 1. nummer | marts 2013

Journaliststuderende vil ikke betale for journalistik Journaliststuderende betaler ikke for avisen eller artikler på nettet. Og på trods af kommende betalingsmure vil under en fjerdedel betale fremover, viser Lixens undersøgelse. Søren Martin Olsen

Landets aviser kæmper i øjeblikket for at få danskerne til at betale for

journalistik. Men skal man tro på branchens kommende håb, bliver det en svær kamp. Journaliststuderende vil nemlig ikke betale for journalistik. Det viser Lixens undersøgelse, som er foretaget blandt 118 studerende på Center for Journalistik. Her svarer 73 procent, at de ikke betaler for aviser eller artikler på nettet. Berlingskes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, advarer de studerende mod at få et for snævert syn på journalis-

Niels Krause-Kjær

Jeg er stolt over mit ægteskab. Jeg er stolt over mine børn. Jeg er glad for min hund. Og jeg er eddermame også stolt over Kongekabale side 11-13

tik ved kun at læse gratis nyheder. Det kan føre til dårlige journalister, mener hun. »Det, at nogen vil betale for kvalitetsindhold, er sådan set forudsætningen for, at de studerende engang kan håbe på at få et lønnet journalistisk arbejde,« siger hun. »Et spørgsmål om nærighed« Lisbeth Knudsen forventer dog, at nogle af de studerende gratister teg-

ner abonnementer, når betalingsmodellerne bliver indført. Men resultatet af Lixens undersøgelse viser, at kun 23,7 procent vil være villige til at betale for artikler på nettet. Halvdelen af de studerende vil foretrække at læse artikler gratis på eksempelvis Ekstra Bladet, TV2 og DR. »Det er lidt et spørgsmål om nærighed.« Sådan siger studerende på andet semester, Tobias Sydradal

Lund, som hverken holder avis eller betaler for netartikler. Han mener, at det bliver svært for aviserne at lokke de studerende. Men det kan ifølge Lisbeth Knudsen få konsekvenser for de kommende journalister. »Problemet deler vi med de journaliststuderende, som må regne med i betydeligt omfang at få en fremtid som arbejdsløse.« Læs mere på side 5-7


INTERN

 | marts 2013 | LIXEN

Her skal du betale for nyheder på nettet i 2013 I 2013 bliver der indført betalingsmodeller for artikler på størstedelen af de danske netaviser. Lixen giver dig her en guide over, hvor du skal slippe slanterne.

Søren Martin Olsen

Så er gratiskrigen ved at være slut. Det har ellers været muligt at læse talrige dybdeborende baggrundsartikler, kommentarer, anmeldelser og analyser i de sidste 15 år uden at finde dankortet frem. Gennem gratis indhold har aviserne de seneste år kæmpet om at tiltrække flest kliks og tjene pengene hjem på annoncer. Men det er tilsyneladende kun Ekstra Bladet, der i Danmark er lykkedes med at tjene på nettet. Derfor indfører de fleste landsdækkende medier nu betaling for artikler.

I 2013 kommer betalingen »Det koster penge at lave god journalistik. Så der er kun rimelighed i, at man skal betale for kvalitetsjournalistik,« siger Jens Jørgen Madsen, digital direktør for Berlingske. En stor del af de danske aviser har enten indført eller planlægger at indføre betalingsmodeller på deres netaviser. I første halvår af 2013 forventer Berlingske og Politiken at skyde sig ind i den nye betalingskrig. »Det bliver et år, hvor vi for alvor kommer til at se de store medier indføre betaling på nettet. Det skal også ses som en service for avislæserne. Selv om produktionen muligvis bliver mindre, bliver den af langt højere kvalitet,« fortæller Jens Jørgen Madsen.

Berlingske og Politiken er inspireret af New York Times-modellen, hvor læserne hver måned kan læse et antal begrænset netartikler gratis. Herefter må forbrugere registrere sig og betale for at læse mere.

Allerede indført betaling Jyllands-Posten, Børsen og Kristeligt Dagblad hører til de aviser, der har indført betalingsmodeller. JP Premium er Jyllands-Postens nye betalingskoncept på nettet. Over 50.000 danskere har foreløbigt tilmeldt sig JP Premium. Premium-indholdet skal bestå af originalitet og kvalitetsjournalistik, som er forbeholdt abonnenter og kræver log-in. »Vi fastholder gratisindholdet på nettet, der fortsat vil være tilgængeligt for alle. Men med Premium tilbyder vi et univers med analyser, baggrund og perspektiv,« siger Jyllands-Postens digitale direktør, Jens Nicolaisen. Børsen og Kristeligt Dagblads koncept minder på nogle fronter om Jyllands-Postens freemiummodel. På Børsen og Kristeligt Dagblads websider vil det fortsat være muligt at læse de mest

mainstream nyheder, mens man skal være abonnent for at få adgang til avisernes kernestof. Den eneste måde at få adgang til Børsens online avisartikler og tv-indslag er gennem et abonnement på den trykte avis. Til forskel fra Børsen er det på Kristeligt Dagblad ikke nødvendigt at være print-abonnent for at få adgang til alle artikler. »Vores digitale abonnementer er

ment som en reel erstatning for den fysiske avis, for dem som vil have indholdet, men ikke behøver en papiravis i hånden,« forklarer udviklingsansvarlig på Kristeligt Dagblad, Jan Keller Catalan. Fortsat gratis nyheder Nyheder vil dog stadig være gratis tilgængelige andre steder. Selv om flere

aviser indfører betalt indhold, vil det fortsat være muligt at læse nyheder på eksempelvis DR, TV2, BT og Ekstra Bladets hjemmesider. Og skulle disse medier lukke for gratisslusen, vil nye medier finansieret af annoncer formentligt dukke op. Aviserne frygter især konkurrencen fra de statsejede medier, DR og TV2, som lægger alt indhold gratis ud på nettet.

Tabloidaviserne BT og Ekstra Bladet fortsætter også med gratisnyheder, men de satser på at tilbyde ekstra indhold. Med BT Plus får abonnenter adgang til blandt andet særlige artikler, tests og rejseguides. Selv om Ekstra Bladet tjener penge på nettet, planlægger avisen en model lignende BT’s, afslører Ekstra Bladets udviklingsredaktør, Søren Svendsen. »Ekstra Bladet tjener ikke nok online, i forhold til det vi mister på den trykte avis. Derfor kigger vi på en forretningsmodel som BT Plus for at kompensere for tabet.« sools12@student.sdu.dk

’The metered model’

Freemium

Tilkøbsabonnement

Brugerne kan læse fra 10-25 artikler gratis om måneden. Herefter skal man tegne et digitalt abonnement. Politiken og Berlingske indfører to forskellige versioner inspireret af New York Times-modellen.

En kombination af gratis og betalt indhold, hvor de hurtige nyhedsopdateringer er gratis, mens de dybdeborende artikler kræver abonnement. Børsen, Kristeligt Dagblad, Information og Jyllands-Posten har indført modellen på deres netaviser.

Det ekstra abonnement giver adgang til blandt andet sundhedsartikler, tests og guides. BT har indført modellen, og Ekstra Bladet planlægger en lignende model.


INTERN

LIXEN | marts 2013 | 

Hvem skal betale for journalistikken? Medierne kæmper for en redningsplan, der indebærer betaling på nettet, men hvem skal betale for journalistik, hvis studerende fra samme branche ikke vil?

Søren Martin Olsen

Journalister der ikke vil betale for aviser eller netartikler. Det kan lyde som et paradoks for en presset branche, der i forvejen lider under svigtende læsere, faldende omsætning og færre reklameindtægter. Men de journaliststuderende fravælger avisartikler og netabonnementer til fordel for gratis journalistik. De har vænnet sig til, at breaking news ikke er noget, man betaler for. Studerende på 2. semester, Louise Uberg, har fravalgt det betalte indhold. Hun foretrækker i stedet at orientere sig gennem tv-nyheder, nyhedsapps og gratis artikler på Jyllands-Postens webside. »Gratiselementet spiller en stor rolle. Abonnementerne er for dyre, og når jeg er studerende, prioriterer jeg at bruge pengene anderledes,« forklarer hun. Tilvænning tager tid Det økonomiske er også afgørende for Caroline Frandsen, der også studerer på 2. semester. Ligesom 62 procent af de studerende foretrækker hun at læse nyheder på nettet,

Jørn Mikkelsen

specielt på BT, hvor hun finder nyhederne nemt tilgængelige. »Nyhederne på nettet er meget lettere at komme til. Man kan hurtigt lige få et overblik på nettet frem for i avisen,« siger hun. Ifølge Lixens undersøgelse betaler kun tre procent af de journaliststuderende månedligt for journalistik på nettet. Men samtidig vil under en fjerdedel af de studerende være villige til at betale for artikler på nettet, når størstedelen af de danske medier indfører betalingsmodeller. Tilvænningen til betalingsmodellerne vil tage tid, vurderer Filip Wallberg, lektor på Syddansk Universitet med speciale i digital journalistik. »Den største udfordring bliver, at mediehusene skal overtale danskerne til, at de nu skal betale for journalistik på internettet. Det lyder måske simpelt, men udfordringen bliver markant. Brugerne har vænnet sig til, at indholdet er gratis.« Lidt lommepenge Filip Wallberg understreger, at det er nødvendigt, at de danske mediehuse eksperimenterer med forskellige finansieringsmuligheder, hvis de skal overleve på sigt. Men mediehusene skal ikke begrænse eksperimenterne til digitale abonnementer, for indtægten fra betalingsmurerne vil for de fleste medier ikke række langt, mener Filip Wallberg. »Jeg håber, at betalingsmurene hos en række medier vil sikre mediehusenes økonomi. Men jeg frygter, at betalingsmurene kun vil give mediehusene lidt lommepenge.« Studerende Caroline Frandsen er ikke afvisende over for, at betalings-

Foto: Jyllands-Posten

Chefredaktør, Jyllands-Posten

Hvad mener du om, at 24 procent af de journaliststuderende har et avisabonnement og kun 3 procent betaler månedligt for artikler på nettet? »Burde de 73 procent ikke overveje stille og roligt med sig selv, om de har valgt den rette branche?« Hvad siger du til, at kun en fjerdedel vil betale for artikler på nettet, og at halvdelen vil foretrække at læse artikler gratis på eksempelvis Ekstra Bladet, BT og DR? »Hvis man som kommende journalist føler, at man kan klare sig med BT og DR’s netaviser, finder jeg kun desto større anledning til at stille spørgsmålet ovenfor.« Hvordan står I som branche, hvis ikke engang de journaliststuderende vil købe aviser eller dybdegående journalistik på nettet? »Det viser jo nok også, at interessen for samfundsforhold og en kvalificeret dækning af dem åbenbart er større blandt ikke-journaliststuderende.«

Nej tak. De journaliststuderende fravælger avisen til fordel for gratis journalistik.

”Det er lidt et problem, at vi ikke læser det, som vi skal ud og lave.

konceptet kan få hende til at betale for nyheder, men det kommer an på, hvilket medie man foretrækker at læse sine nyheder på, mener hun. »Hvis BT indførte en betalingsmur, så kunne jeg sagtens overveje at betale for deres netartikler,« fortæller hun. Hvem skal betale? Både Louise Uberg og Caroline Frandsen mener, at det er problematisk, at de som journaliststuderende ikke betaler for dybdegående journalistik i forhold til at give en kvalificeret

Lisbeth Knudsen

Caroline Frandsen, studerende

dækning af samfundsforhold. »Det er lidt et problem, at vi ikke læser det, som vi skal ud og lave,« siger Caroline Frandsen. For at henvende sig til de unge avislæsere, heriblandt de journaliststuderende, forsøger Politiken at tiltrække de måske fremtidige abonnenter, beretter Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard. »Vi giver studierabat på Politiken - faktisk den eneste rabat vi giver i det hele taget. Det bliver vi ved med. Men jeg tror ikke, det primært er et økonomisk spørgsmål. Det handler

Foto: Søren Bidstrup

Chefredaktør, Berlingske Tidende

om vaner og medieforbrug,« siger Bo Lidegaard. Han tror på, at der fortsat vil være behov for baggrund, analyser og god journalistik. Men hvem skal betale for de journalistiske produkter? Spørgsmålet bliver stadigt mere påtrængende, som generationer af avisabonnenter dør bort. Men det er der ifølge Bo Lidegaard ikke et ensidigt svar på: »Mange forskellige kilder skal betale, digitale såvel som papir. Der er ikke én forretningsmodel og ikke én indtægtskilde. Både abonnement, reklamer og trafiksalg bliver elementer - sammen med helt nye forretningsområder.« sools12@student.sdu.dk

Foto: Mathias Christensen

Bo Lidegaard Chefredaktør, Politiken

Hvad mener du om, at 24 procent af de journaliststuderende har et avisabonnement og kun 3 procent betaler månedligt for artikler på nettet? »Jeg anser det for særdeles problematisk, eftersom dagbladene stadig producerer godt 70 procent af nyhederne i nyhedsstrømmen.«

Hvad mener du om, at 24 procent af de journaliststuderende har et avisabonnement og kun 3 procent betaler månedligt for artikler på nettet? »Endnu er abonnementsordningerne kun i deres vorden. Ingen forestiller sig, at det bliver alle, der kommer til at betale, eller at betalingen vinder hurtigt frem. Men jeg tror, at de tal vil se anderledes ud om et par år eller tre.«

Hvordan står I som branche, hvis ikke engang de journaliststuderende vil købe aviser eller dybdegående journalistik på nettet? »Så står vi da skidt - men det problem deler vi så med de journaliststuderende, som må regne med i betydeligt omfang at få en fremtid som arbejdsløse.«

Hvordan står I som branche, hvis ikke engang de journaliststuderende vil købe aviser eller dybdegående journalistik på nettet? »Som sagt: Det kommer I til.«

Hvad siger du til, at kun en fjerdedel vil betale for artikler på nettet, og at halvdelen vil foretrække at læse artikler gratis på eksempelvis Ekstra Bladet, BT og DR? »Disse studerende får et meget indsnævret syn på verden og en dårlig baggrund for at blive journalister. Det, at nogen vil betale for kvalitetsindhold, er forudsætningen for, at de studerende engang kan håbe på at få et lønnet journalistisk arbejde.«

Hvad siger du til, at kun en fjerdedel vil betale for artikler på nettet, og at halvdelen vil foretrække at læse artikler gratis på eksempelvis Ekstra Bladet, BT og DR? »Gratis sites vil blive ved med at være en vigtig del af nyhedsbilledet, og mange vil nøjes med dem. Men nogle vil også mene, at de har brug for kvalitetsjournalistik. Og det koster.«


Journaliststuderende vil ikke betale for journalistik