Page 1

Lixen


REPORTAGER FRA RUSTUR

Lixen Lixen

VELKOMMEN PÅ WEB-TV

TIPS FRASTART, EN NYHEDSCHEF PARAT, PANIK

Avisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 15. årgang | 5. nummer | september 2013

Centerleder erkender: For få kvalificerede ansøgere Dygtige journaliststuderende har i år været sværere at lokke til Medietorvet. Derfor har studiet kun valgt at optage 88 studerende fremfor de tilladte 100. Søren Martin Olsen

”Vi må desværre meddele dig, at du ikke er blevet tilbudt en studieplads på journalistik.” Det har 429 ansøgere i år fået at vide, da det har knebet med at

tiltrække nok kvalificerede ansøgere. Centerleder Peter Bro har derfor udbudt 12 færre studiepladser end den tilladte optagelseskapacitet på 100 studiepladser. »Vi har savnet, at der var flere, der havde et passende højt kvalitetskrav blandt årets ansøgere. Derfor har vi sorteret flere fra, end der egentlig var plads til,« siger Peter Bro. Når Center for Journalistik har tilbudt færre studiepladser end sædvanligt, hænger det ifølge centerlederen sam-

men med, at de fra studiets side af har skærpet optagelseskriterierne. »Vi vil selvfølgelig meget gerne optage de 100 pladser, vi maksimalt må tilbyde, men vi har valgt at stille højere krav, så det er blevet sværere at komme ind på studiet.«

»En mærkelig udmelding« På studiets hjemmeside fremgår det, at de 100 personer, der opnår flest point samlet, tilbydes en plads. Andreas Fløistrup er én af årets ansøgere, der

blev sorteret fra i slutspurten ved den mundtlige optagelsessamtale. Han undrer sig over studiets beslutning: »Det lyder som en mærkelig udmelding, at man siger noget og gør noget andet. Det er selvfølgelig deres valg, men jeg mener, at man burde optage de bedste 100 ansøgere, når det er det, vi er gået til prøve på.« Peter Bro forstår godt, at ansøgere der var tæt på at komme gennem nåleøjet, kan ærgre sig over de færre pladser. Han anbefaler disse ansøgere til at kontakte

ham og få individuel feedback og tips til at blive endnu bedre. »Jeg kan godt forstå, at man bliver skuffet og ville ønske, at man var kommet det sidste nyk, hvis man var nået langt i processen. Men selv om vores ideal er at have plads til 100 studerende, kræver det også, at vi har 100 mennesker, der lever op til vores kriterier.«

Læs mere på side 3

Ulla Terkelsen De skarpe albuer er der masser af. De er der hele tiden. Non-stop. Side 10-11


INTERN

LIXEN | september 2013 | 3

»Vi går ikke på kompromis med uddannelsen« Færre studerende starter i år på Center for Journalistik. Niveauet blandt ansøgerne har ikke været tilstrækkeligt højt, og selv om studiet misser en del penge, nægter centerlederen at gå på kompromis med kvaliteten.

Søren Martin Olsen

En ny årgang journaliststuderende er startet på Medietorvet, og som altid er spændte studerende fra nær og fjern mødt op. Men i år er der faktisk færre journaliststuderende, end Center for Journalistik havde meldt ud, at de ville optage. Den oprindelige udmelding lød på 100 pladser, men efter årets optagelsesprøve står 88 nye journaliststuderende tilbage med en studieplads. »Vi tilbyder ikke bare 100 pladser, fordi vi kan. I år var der simpelthen ikke 100 ansøgere, der var kvalificerede nok,« siger centerleder Peter Bro. Han forklarer, at det har været en kvalitetsmæssig beslutning, der har ligget til grund for, at Center for Journalistik ikke har fyldt alle pladser op. »Vi har besluttet os for, at vi ikke vil gå på kompromis med uddannelsen i forhold til, hvad det er for nogle ting, man skal kunne som ansøger. Når vi kun har optaget 88 studerende i år, hænger det sammen med, at vi har skærpet optagelseskriterierne.« Sværere at studere journalistik Uden fuldstændig at ville afsløre alting fortæller centerlederen, at de eksempelvis har gjort den mundtlige samtale sværere ved at indføre en form for veto i prøven. Det betyder, at ansøgerne i år skulle have minimum tre ud af syv point for at bestå samtalen og fortsat blive taget i betragtning og kandidere til en studieplads. »Nogle af prøverne er så vigtige, at vi har vurderet, at de skulle bestås for at gå videre. Selv om man har klaret nogle af de andre prøveelementer godt, så er der nogle af dem, der simpelthen er blevet så vigtige, at de i et popu-

den, som prøven er skruet sammen på i Odense, selv om han er indforstået med, at SDU selv sætter deres spilleregler. »Jeg er fuldstændig med på, at det er vigtigt at begå sig godt mundtligt for at blive en god journalist. Det er bare vildt, at samtalen betyder så meget, når man ellers har klaret sig flere procentpoint bedre end andre ved de øvrige prøver,« siger Andreas Fløistrup. Han tænker, at nogle af årets ansøgere må stå tilbage med en ærgerlig fornemmelse ved tanken om, at 12 pladser forblev ubesatte. »Hvis jeg havde bestået den mundtlige samtale og havde ligget lige under 12,5 point, ville jeg da føle mig snydt. Når man er så tæt på at komme ind, og SDU ikke tilbyder de pladser, de havde udmeldt, må det føles uretfærdigt,« siger han.

Dyrt at afvise ansøgere Fra starten har Center for Journalistik været optaget af at nå 100 studerende hvert år. Studiet får nemlig tildelt økonomiske midler afhængig af, hvor mange studerende, det har. »Som centerleder har jeg da stærke økonomiske incitamenter til at optage 100 i stedet for at optage 88 studerende. Jeg har jo meget lyst til at lukke flere ind, når vi nu har pladser til det. Det er faktisk en del penge, vi risikerer at miste ved ikke at optage fulde 100,« forklarer Peter Bro. Han afviser, at de manglende indtægter vil ramme studiet og beskriver den nuværende økonomi som fornuftig. »Man vil ikke opleve færre undervisere, manglende investeringer i teknik eller biler, som kun må køre halvt så langt. I praksis er det ikke noget, studerende eller undervisere vil kunne mærke. Det er mere et spørgsmål om, hvad overskudsgraden er for Center for Journalistik, som bliver en smule lavere.«

Vi tilbyder ikke bare 100 pladser, fordi vi kan. I år var der simpelthen ikke 100 ansøgere, der var kvalificerede nok. Peter Bro, Centerleder på Center for Journalistik

lært udtryk kan være en form for ’deal breaker’ i forhold til, hvordan man kommer ind.« Spærregrænsen på mindst tre point i den mundtlige samtale blev afgørende for Andreas Fløistrup, der med 16,1 point samlet ville have haft nok point til at bestå minimumsgrænsen på 12,5 point for at læse journalistik på SDU. Han er i dag blevet optaget på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Andreas Fløistrup er en smule uforstående over for må-

Allerede næste år håber Peter Bro, at alle studiets journalistpladser bliver fyldt ud, men det kommer igen an på, hvem der søger, og hvor skarpe de er, understreger han: »Mit håb er at komme op på 100 studerende. Både fordi det har stor betydning for økonomien, men også fordi jeg gerne vil sende nogle dygtige journalister ud i verden. Jeg kan dog ikke garantere, om der bliver optaget 87, 94 eller 100. Det vil komme an på kvaliteten og styrken.«

Foto: Malte L. Nørgaaard FOR FÅ KVALIFICEREDE: Flere stole står i år tomme efter optagelsesprøven. Center for Journalistik har skærpet optagelseskriterierne og stiller derfor større krav til fremtidens journalister. For mediechefernes skyld For Center for Journalistik er det ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel, at flere søger ind på uddannelsen. De sidste to år har man oplevet en svag fremgang af ansøgere, men det handler ifølge Peter Bro mere om at få fat på de kvalificerede. »For mig er det et kvalitetskriterium, at vi har de rigtige, der søger ind. Hvis der skulle være nogle, der af flere årsager vælger andre journalist-, litteratur- eller kommunikationsuddannelser, men som kunne have været gode journalister på SDU, så vil jeg selvfølgelig gerne have lokket dem over til os.« For at få flere kompetente journalistaspiranter til at søge ind på SDU, overvejer Peter Bro at se på, om ansøgerne fravælger studiet i Odense af bestemte grunde. Han nævner blandt andet, at Odense af og til kan blive opfattet som en kedelig studieby, og at flere har den opfattelse, at Journalisthøjskolen i Aarhus kan nogle særlige ting, fordi den har eksisteret i længst tid og derfor er mest kendt. I den sammenhæng efterlyser Peter Bro gode råd til, hvad man kan gøre, men tror samtidig på, at de strengere kvalitetskrav er et skridt i den rigtige retning. »Jeg tror, det er en rigtig god investering for branchen, hvis vi fortsat skal prøve at bestræbe os på at være en af de fremmeste uddannelsesin-

stitutioner herhjemme. Hvis vi skal bevare SDU’s gode ry og rygte, tror jeg simpelthen, at mediecheferne vil sætte pris på den grundige screeningsproces, før vi optager de studerende.« Barren bliver derfor ikke sænket til næste års optagelsesprøve – heller ikke, hvis det igen kniber med at finde nok kvalificerede. »I sidste ende tror jeg, at de strengere optagelseskrav er til gavn for dem, der allerede er uddannet på

SDU og dem, der er på vej til at blive uddannet, at branchen ved, at vi er knivskarpe hos os, og at vi sætter overliggeren så højt i forhold til, hvad det kræver at komme ind.« sools12@student.sdu.dk

FAKTA I 2012 blev der optaget i alt 112 journaliststuderende. Heraf 87 på bacheloruddannelsen og 25 på tilvalgsuddannelsen. Strukturelle problemer med studieformen var årsag til, at tilvalgsuddannelsen i år er lukket. Ansøgere, der normalt har søgt ind på tilvalg, har således måtte søge ind på bacheloruddannelsen i år. Tidligere måtte SDU optage 75 om året på bacheloruddannelsen, men har nu tilladelse til at optage maksimum 100 studerende om året. 88 ansøgere blev i år lukket ind på Medietorvet. Det betyder, at 429 ansøgere fik negativt svar om optagelse.

Kilde: Sekretariatet for Center for Journalistik og Lasse Mortensen, Dagsadministrationen

"For få kvalificerede ansøgere"  

Forsidehistorie i Lixen i september 2013