Issuu on Google+

Problemet med den organiserede bilkriminalitet vokser. Dyre biler og varevogne ryger dagligt mod Østeuropa, hvor kriminelle netværk tjener flere milliarder kroner hvert år. Og intet tyder på, at man er tæt på en løsning. Snarere tværtimod. Det er i lagerhaller som denne, at man kan finde reservedele fra stjålne europæiske biler. De bliver senere solgt til private købere. Dette lager ligger i Litauen. FOTO: ØSTKONTORET

Den østeuropæiske forbindelse Søren Dal Rasmussen

SENT PÅ NATTEN modtager politiassistent Hans-Ejnar Madsen en anmeldelse om en spøgelsesbilist på den Sønderjyske motorvej, E45. Ved 14,2 kilometermærket i sydlig retning spærrer to lastbiler vejen på tværs. Den hvide Mercedes Sprinter kan ikke komme forbi. Manden i varevognen snakker ikke dansk, tysk eller engelsk. Han får fumlet en litauisk registreringsattest frem. Men noget er galt. Modellen på bilen viser 511, mens der på attesten står 311, og ved nærmere eftersyn vækker et stort klistermærke på siden af den hvide varevogn Hans-Ejnar Madsens opmærksomhed. ”Vejstruprød Busimport”. Sekunder efter bliver direktør Dan Bork Pedersen vækket af sin telefon. I røret har

han en mand, der præsenterer sig selv som politiassistent, og som beder ham tjekke, om han mangler en varevogn fra sit firma. Direktøren vandrer ud og tjekker den store gårdsplads ved Vejstruprød Busimport. Han mangler tre.

DET BLIVER STADIG mere populært at stjæle biler her i landet. De dyre af dem vel at mærke. På Østkontoret, der hører under Forsikring og Pension, efterforsker man stjålne biler, der har en værdi på mere end 200.000 kroner. Fra 2005 til 2010 steg antallet af efterlyste biler på Østkontoret fra 404 til 691. Langt de fleste af dem bliver kørt øst på. »Bilerne ender oftest i Østeuropa eller længere øst på,« siger Arne Knippel, der er kontorchef for Østkontoret. Der er fire hovedveje for stjålne biler. Og den største vej har endestation i lande som Polen, Litauen og Rusland. Det er særligt de åbne grænser, der har fået gang i tyveriet.

ØSTKRIMINALITET I DANMARK

Vi har ringet rundt til samtlige politikredse i Danmark for at få et billede af, hvor mange østeuropæere der bliver sigtet for biltyveri. Tre af kredsene kunne give et indblik i det samlede billede. I to af de tre politikredse er antallet af sigtede for biltyveri fra østeuropæiske lande stigende. Syv procent af alle biltyverier i disse kredse bliver begået af Østeuropæere. Tallet er dog reelt højere, da man i statistikken ikke skelner mellem tyveri og brugstyveri. Derfor kommer danskere, der stjæler en bil kun for at køre rundt i den også med i denne statistik.

»Det betød meget, da de indre grænser blev sløjfet. Det gør det væsentlig nemmere, når der for eksempel ikke står vagter mellem grænsen fra Tyskland og Polen. Så er det jo bare at køre af sted.« Alene i 2010 blev der rapporteret 23 Mercedes Sprintere stjålet i Jylland. Værdien varierer, men ligger et sted mellem 400.000 og 600.000 per bil. Et løst rygte går på, at omkring en tredjedel af alle Mercedes Sprintere i Polen er stjålet. De fleste af tyverierne sker langs motorvej E45.

28 milliarder

regnede EUROPOL med, at den kriminelle profit på biltyveri var i år 2008. Herfra tager det en time eller to at nå over grænsen til Tyskland. Og det er det, som er med til at gøre det så fristende. »Ofte når tyveriet ikke at blive anmeldt før det er for sent,« siger efterforskningsleder Søren Søndergaard fra Østkrim-gruppen hos Sydøstjyllands Politi. »Mange af dem får at vide, at de får, måske 500, 700 af deres lokale valuta for at køre en bil fra et land til et andet. Det virker jo som en nem måde at lave hurtige penge på,« siger han. PETRAS HUSKER datoen den 9. juni 2010. Hans søn fyldte ni måneder den dag. Men den 21-årige far var ikke sammen med sin søn. Han var sammen med en gammel kammerat, Kestas. De møder hinanden tilfældigt dagen før. Her fortæller Kestas, at bilerne er meget

billige i Danmark. Han lever af at købe bilerne i Danmark og sælge dem i Litauen. Han mangler en person til at køre bilen til Litauen. Kestas vil betale 1.000 litas for ulejligheden. Mere end en måneds løn. Det er heller ikke noget problem, at Petras ikke har noget kørekort. Det skaffer Kestas nemt til dagen efter. 24 timer senere sidder de to litauere i en Golf på vej til Danmark. Hvad ingen af dem endnu ved, er, at det kun er den ene af dem, der kommer tilbage til Litauen foreløbigt.

ENGANG VAR DET NEMMERE at stjæle en bil. Men siden slutningen af 90erne frem til i dag er antallet af biltyverier i alt almindelighed faldet markant. Det skyldes specielt, at det i 1998 blev lovpligtigt for bilproducenterne at installere startspærre. Men selv de mange sikkerhedsforanstaltninger har ikke sænket farten hos de organiserede grupper. Tværtimod. I den nyeste offentlige EUROPOL-rapport fra 2006 er man særligt opmærksomme på, »at selvom antallet af biltyverier er faldet i Vesteuropa, så tyder alt på, at mængden af international køretøjs-trafficking er voksende.« I dag er situationen stadig den samme. Det forklarer presseofficer i EUROPOL Søren Pedersen. »Det her er ikke et område, der sådan skifter over natten. Det er givet en type kriminalitet, der er interessant for mange kriminelle fordi risikoen er for at skulle tilbringe lang tid bag tremmer er forholdsvis lab og profitten er høj. Derfor er det en oplagt måde at søge det som indtjeningsmulighed.« EU’s seneste opgørelse anslår, at en bil i gennemsnit indbringer 75.000 kroner på det sorte marked. Eksperter fra det inter-

nationale politisamarbejde, INTERPOL, har også fastslået, at køretøjs-trafficking, hænger tæt sammen med andre former for organiseret kriminalitet og er med til at sponsorere terrorisme. KESTAS HAR FUNDET to biler mere, som han skal have med hjem til Litauen for at sælge. På telefon ringer han hjem til Litauen for at overføre penge og skaffe flere førere. Samme aften bliver Bronius hentet i sit hus af tre andre mænd. Han har været på druk i tre uger, og stiller ikke spørgsmål, da den store varebil sætter kurs mod Danmark. DET SKER TYPISK sådan her: Der bliver sendt en meddeler til Danmark for at undersøge, hvor der holder biler, der har en særlig værdi. De rapporterer tilbage til en kontaktperson i deres hjemland om offerets opførsel, vaner og lignende. Tilbage i hjemlandet skaffes der falske registreringsattester og nummerplader. Et hold af typisk to til fire østlændinge kommer til landet. Her bryder de ind i huset om natten og stjæler nøglen. Enten stiller de bilen i en parkeringskælder et par dage, så den kan ’køle af’, eller også kører de den direkte ud af landet. Andre gange overlader de den til en såkaldt kurer i et andet land, der kører den videre. På den måde undgår man, at de forskellige led i den kriminelle proces kender hinanden. Herefter bliver bilen typisk skilt ad og solgt som reservedele. I Polen og Litauen holder de store offentlige lagersalg. Andre

”Det er givet en type

kriminalitet, der er interessant for mange kriminelle, fordi risikoen for at skulle tilbringe lang tid bag tremmer er forholdsvis lav, og profitten er høj.

- Søren Pedersen, EUROPOL

gange skifter man bilens identitet ved for eksempel at udskifte det såkaldte chassisnummer, et syttencifret identifikationsnummer, som findes på hvert køretøj, pille ved triptælleren, omlakere, udskifte nummerpladen. »Hele processen er gennemorganiseret. Lige fra observatørerne til de folk, der skaffer de falske papirer. Muligheden for at efterforske denne form for kriminalitet er meget vanskelig. Det kræver den ekstra viden,« siger Søren Søndergaard.

DE SEKS MÆND MØDES for første gang på en tankstation. De spiser. Pizza og kebab. I bil-en forklarer Kestas, at de skal hen til et firma, der handler med biler døgnet rundt. Vejstruprød Busimport ligger i Christiansfeld mellem Kolding og Haderslev. Det lave hvide træstakit, der kun bliver brudt af de to indgange fra Kongensgade, er det eneste, der indrammer grunden. En grå firkantet betonbygning med fladt tag ligger på højre side af den asfalterede gårdsplads. Resten er fyldt med varevogne, minibusser og større turistbusser. De gemmer den store varevogn på en nærliggende parkeringsplads.

Efterlyste biler af Østkontoret 900

826

800

691

688

700 600 500 400

404

384

388

300

Siden 2005 har Østkontoret under Forsikring og Pension efterlyst flere biler, der enten er blevet stjålet i udlandet eller har en værdi på mere end 200.000 kroner. KILDE: FORSIKRING OG PENSION

200 100 0 2005

2006

Videoovervågningen viser, at de ankommer 23:13. Kestas og to andre vandrer ind på det store område, mens Petras og Bronius venter ude ved vejen. To timer senere sker der noget. Tre hvide Mercedes Sprintere kommer til syne. De har litauiske plader, og Kestas udleverer registreringsattester, der matcher. Petras, Bronius og en tredje skal hver køre en af bilerne. Herfra er der fem minutters kørsel til motorvejen. De forlader alle pladsen. Næste gang de to litauere ser hinanden, er i retten.

ORGANISERINGEN AF bilkriminalitet bekymrer rundt omkring i Europa. Flere eksperter og rapporter peger på, at de kriminelle bander efterhånden er blevet uhyggeligt strukturerede. Fra 2006 til 2008 faldt den europæiske opklaringsprocent på biltyverier fra 70 til 50 procent. På deres seneste møde i december 2010 konkluderede Europarådet, »at det var en konsekvens af den stigende aktivitet hos de højt organiserede kriminelle grupper.« »Det vi ved om de her kriminelle organisationer, er, at de typisk er bygget op som en stor virksomhed,« fortæller Søren Pedersen, presseofficer i EUROPOL. »De har en meget sofistikeret struktur. Nogle er specielt dygtige til at skaffe falske dokumenter. Andre er dygtige mekanikere, der kan skifte nummerplader og chassisnumre. Så er der meddelere fra de europæiske lande. Eller observatører som man sender op til de enkelte lande. Kurerer der transporterer bilerne. I sidste led er der så personer, der sælger bilen videre til en uskyldig køber.«

23 Meredes Sprintere blev stjålet i Jylland i 2010. 12 af dem blev fundet igen. Enten på vejen til Østeuropa eller i et østeuropæisk land. FOTO: ØSTKONTORET

2007

2008

2009

På den måde ved den enkelte i hver organisation heller ikke mere end nødvendigt. Det er en typisk kriminel opførsel. Hver enkelt person har én person, de refererer til. Ikke mere. »Kriminaliteten er styret af mange forskellige netværk. Det er helt sikkert. Det er mit indtryk, at der sidder en række bagmænd og skummer fløden hjemmefra østlandene,« siger Søren Søndergaard fra Østkrimafdelingen. »De rigtigt organiserede bander er delt op i celler, hvor de ikke ved, hvad de andre laver, eller hedder eller kender de andres telefonnummer,« vurderer Arne Knippel, der selv har været med til at afhøre en kurer. »Men alt hvad han vidste, var, at han ville få en sum penge for at køre en bil fra Tyskland til Polen.« Det giver et særligt problem i forhold til at finde frem til de virkelige bagmænd. Noget som politiet har stor interesse i. Alene i 2008 anslog man i EUROPOL, at de 386.162 stjålne biler, der ikke blev fundet igen af politiet, indbragte de kriminelle grupper en profit på 28 milliarder kroner. Samtidig kostede det de europæiske forsikringsselskaber næsten 110 milliarder kroner i erstatningsudbetaling. TILBAGE PÅ MOTORVEJ E45 hører politiassistent Hans-Ejnar Madsen en skarp stemme i den anden ende af røret. Ejeren af Vejstruprød Busimport, Dan Bork Pedersen, lyder insisterende. »Stop den. Den er stjålet.« Den 16. juni klokken 04:24 erklæres den 55-årige litauer, Bronius, anholdt.

2010 Et par dage efter bliver stopper politiet en hvid Mercedes Sprinter i den polske by Augustów, der ligger tæt på grænsen til Litauen. Den unge litauers kørekort viser navnet på Petras. Grænsekontrollen kan dog se, at bilen få dage før er blevet efterlyst. I Danmark. Den 14. september bliver Petras udleveret til den danske anklagemyndighed. Begge bliver dømt for tyveri af særlig grov beskaffenhed. Bronius får et års ubetinget fængsel. Petras bliver straffet med otte måneders ubetinget fængsel. Begge litauere bliver idømt et indrejseforbud i seks år. TILBAGE I ØSTKRIM er Søren Søndergaard betænkelig ved situationen. For ganske vidst arresterer de flere østkriminelle end tidligere, men som den rutinerede efterforskningsleder siger, så løser det ikke problemet. I tilfælde ser de nemlig biltyve, hvor det viser sig, at de i forvejen har indrejseforbud i Danmark. Der er altså ikke tegn på, at de kriminelle bliver afskrækket af fængselsophold, fordi de danske fængsler typisk har bedre forhold end de østeuropæiske. Og så er der de åbne grænser. »Der er ikke meget, der hindrer dem. De kan jo bare køre ind igen. Det er det, jeg kalder pokkers nemt.« Denne artikel bygger på aktindsigt i en straffesag og politiets efterforskning, rapporter, forskning og interviews. Petras og Bronius er opdigtede navne. Deres rigtige navne er redaktionen bekendt. soera09@student.sdu.dk


Den østeuropæiske forbindelse