Issuu on Google+

BRANCHE

LIXEN | juni 2010 | 17

En masse udenomssnak Lars Løkke Rasmussen forstår sig på at undvige, når han får kritiske spørgsmål. Det konkluderer analysen ’at svare uden at svare’, som tre forskere fra henholdsvis Center for Journalistik, KU og CBS har lavet.

Søren Dal Rasmussen

SLUDDER FOR SLADDER. Statsministeriet tirsdag den 9. februar 2010. Lars Løkke Rasmussen har netop fået et spørgsmål om, hvorfor han har besluttet at tage på ferie med sine børn uden for skolernes ferie. Noget som er i strid med regeringens officielle politik. »Situationen er, at vi som, øhm, forældre,« begynder han, mens et lille grin klemmer sig ind i talestrømmen – hvorfor det er vigtigt, kommer vi til senere. »… har truffet en beslutning, som har sit afsæt i, at min kones skole almindeligvis aldrig har vinterferie i uge syv, og hvis vi ikke traf den her beslutning, så ville der aldrig opstå en situation, hvor hun havde mulighed for at holde vinterferie med

sine børn.« Så trækker han hurtigt på skuldrene.

Bruger undvigestrategier Forskningen bygger på en analyse af 14 af Statsministerens tirsdagspressemøder fra 21. april 2009 til den 9. februar 2010. Her forsøger Heidi Jønch-Clausen, ekstern lektor fra KU Christina Pontoppidan og adjunkt Jonas Gabrielsen fra CBS at afdække måden, Lars Løkke undlader at give svar. »Vi lavede undersøgelsen på baggrund af Øjvind Hesselagers artikel i Journalisten, hvor Christiansborgjournalisterne klagede over, at Lars Løkke altid snakkede udenom. Så vi ville finde ud af, om det rent faktisk var rigtigt,« siger Heidi Jønch-Clausen. Ifølge analysen er Lars Løkke væsentlig bedre til at svare indirekte end sin forgænger Anders Fogh. Det er brugen af indirekte såkaldte undvigestrategier, som han er dygtig til at bruge. Forskydning fryder Ifølge analysen indeholder Lars Løkkes retoriske værktøjskasse tre markante redskaber. De såkaldte forskydninger. Og her kommer Statsministerens diskrete grin ind.

En af måderne, som Løkke svarer udenom på, er ved subjektforskydning, som de tre forskere kalder det. »Det er en måde, der ændrer på, hvem der er i fokus for derigennem at fralægge sig ansvaret,« siger ph.d.studerende Heidi Jønch-Clausen. På den måde undveg Statsministeren spørgsmålet den 9. februar. Han svarede altså ikke på spørgsmålet som medlem af regeringen men som en forælder. En anden måde at gøre det på er ved tidsforskydning. Her besvarer han blandt andet sager om regeringens finanspolitiske linje i 2004 ved at henlede opmærksomheden på den nuværende økonomiske politik. Værdipolitiske abstrakter Den tredje måde hedder niveauforskydning. Her bevæger Lars Løkke sig fra den konkrete sag og over i abstrakter. Som da han bliver bedt om at forholde sig til Rigsrevisionens kritik af hans daværende handlinger som Sundhedsminister i 2006. »Sagen handler om, at da vi kom til i 2001, der lagde vi et nyt spor ud for dansk sundhedspolitik, hvor vi valgte at sætte patienten først. Vi var trætte af et sundhedssystem, der forskelsbehandlede folk, hvor man, hvis man havde friværdi eller en privat sygeforsikring, så kunne man komme hurtigt i behandling,« sagde Statsministeren på pressemødet den 1. december 2009. På den måde ændrer han emnet fra Rigsrevisionens kritik til den værdipolitiske idé i udlicitering. I analysen peger forskerne på, at ordene ’substans’, ’tilgang’ og ’perspektiv’ bør

få Christianborg-journalisterne til at være ekstra opmærksomme på niveauforskydning. Generelt er Lars Løkke bedre til at sætte sin egen dagsorden på pressemøderne. Heidi Jønch-Clausen forklarer: »Med Anders Fogh fik man tit svaret

’ingen kommentar’. Når Løkke svarer, er han bedre til at svare udenom på spørgsmålene og få sit eget budskab frem. Han er en dygtig retoriker.« soera09@student.sdu.dk

Fem gode råd fra en journalist og en medietræner 1. Sig det som det er Den er lidt farlig, men der er pondus i den. Prøv at sige: ’Jeg synes, du snakker udenom’, eller ’hvorfor snakker du udenom?’. Det er en måde at bryde igennem på, så du kan sætte din dagsorden øverst. 2. Bed om eksempler Når man snakker udenom, bruger man tit abstrakte ord. Så lyt nøje efter, hvad din kilde siger og bed om konkreter eller eksempler. Det kan være afslørende i sig selv, hvis de ikke har dem. Det er det, der hedder at chunke ned. 3. Gentag spørgsmålet Journalisten kan gentage sit spørgsmål venligt: ”Jeg synes ikke, at du svarer på mit spørgsmål, jeg stiller det lige igen!” Får journalisten stadig ikke svar, kan han/hun stille det i en skarpere tone og håbe på, at det virker.

4. Vis læseren udenomssnakken Journalisten kan vælge at bringe eller citere det samme spørgsmål og svar flere gange ordret. Det giver i sig selv en pointe, og læserne kan på den måde selv opleve, hvor meget interviewpersonen taler udenom eller som en papegøje gentager det samme svar hele tiden. Måske er du heldig, at interviewpersonen så svarer på spørgsmålene næste gang. 5. Find en anden vinkel Journalisten kan stille sit spørgsmål på en helt anden måde. Eller i stedet for at bruge revolveragtige hv-spørgsmål så kan journalisten bruge coachende spørgsmål. For eksempel i stedet for ”hvorfor?” kan journalisten spørge ”hvad er grunden til...?” Det kan få en afgørende betydning for et ordentligt svar, at interviewpersonen ikke føler sig truet. Anders Stahlschmidt er journalist, medejer af Lumholt og Stahlschmidt Kommunikation og medforfatter til bogen ’Spørgeteknik’. Mette Koors er medietræner ved Instituttet for Medietræning

VIND MED LIXEN Har du ikke fået købt dig en Roskilde-billet, booket en plads på flyet mod det varme syd eller fået lov at låne de gamles sommerhus med spa og sauna. Så har vi løsningen. Du behøver ikke at gå sommeren i møde uden noget at se frem til ... I anledningen af at jeres hjerner dirrer af spænding over de forestående eksamener, vil vi tilbyde jer muligheden for et lille afbræk. En ven i nøden, som I kan koble af med i eksamenstidens trummerum. Hvad andet kunne man have lyst til end et indblik i sociologiens kringelkroge, eller en guide til Færøernes hippe modebutikker og hyggelige caféer? Ikke meget andet i ugerne, hvor bajere og fest er skubbet til side til fordel for eksamener, formoder vi.

Vi udlodder derfor en stak bøger til de af jer, der har lysten til at blive endnu klogere på livet, Færøerne og hinanden. Det du skal gøre er at sende os dit bedste forslag til, hvordan Lixen bliver helt umulig ikke at læse fra ende til anden. De mest velargumenterede og konstruktive forslag vil blive præmieret med en bog. Skriv dit forslag til: lixen@journet.sdu.dk.

Foto: Nana Frederikke Fischer


En masse udenomssnak