Issuu on Google+

Oktober 2010

Nr. 08

HØST Sej Superfrø-Plakat

Høst i gamle dage

Tag den ud og hæng den op!

Det var helt anderledes at være landmand i gamle dage.

Side 8

Side 12


Vitser r det, der 1. Hvad e ned på går op og ? samme tid

2. Hvad er et skelet mest bange for?

e 3. Hvor mang der elefanter kan ken? være i et køk

4. Hvor mange kaniner kan der så være i et køkken?

bmanden. En høne kommer ind til kø lov til at se ”Jeg vil meget gerne have på en æggebakke.” ” ”Hvad skal du bruge den til? spørger købmanden. d på ferie.” ”Jeg skal have ungerne me

”Hvad sker der, knægt?” sagde spillelæreren til drengen, ”der ligger en maskinpistol i din violinkasse!” ”Åh nej”, sagde drengen bekymret. ”Så står min far henne i banken med min violin.”

, der ”Tjener, fjern lige den hund ger!” sidder under bordet og tig re ”Den tigger ikke. Den vil ba have sin tallerken tilbage!”

”Det lader til, at De ser dobbelt, Hr. Hansen.” ”Sludder! Lad mig høre, hvad lægen ved siden af Dem siger!”

SVAR!

1: En trappe. 2: En sulten hund. 3. Til der er fyldt op! 4: Ingen. Elefanterne fylder jo det hele!


Lederen

PUUUUUUST Det er blevet efterår. Bladene på træerne er smukke, og vi kan plukke æbler fra æbletræet.

Kolofon

Gud giver os mad gennem naturen, og det takker vi ham for om efteråret. Det er dejligt, at Gud altid sørger for os. Hver eneste dag. Er du ikke også glad for det? I Superfrø kan du læse om, hvordan Gud også sørgede for Ruth, om hvordan man høstede i gamle dage og så får du en superflot Superfrø-plakat i midten af bladet, du kan tage ud og hænge op!

Superfrø udgives af DFS, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler. Redaktion: Maria Legarth (ansv.) Anette Jørgensen Hanne K. Pedersen

Hyg dig Maria

Mia Broe Jakobsen Jonas Damm Tryk: elbo Grafisk A/S Superfrø udkommer 10 gange årligt. Mere information: www.soendagsskoler.dk

Kære gud!

Abonnementsvilkår

› Tak, Gud, fordi du giver mig mad hver dag.

hjemmesiden under menu-

samt bestilling findes på

› Tak, Gud, for alt det smukke, du har skabt.

punktet “Inspiration”

› Vil du give alle børn i verden mad hver dag?

ISSN: 1904-223X

2 | 3


Temaartikel

Den fremmede kvinde - Ruth Historien om Ruth findes i Det Gamle Testamente i Bibelen, og fortæller historien om en kvinde, der oplever Guds godhed! Af Maria Legarth I landet Moab var der en kvinde, der hed Ruth. Hun var gift med Maklon. Maklons mor hed Noomi, og Noomi kom i virkeligheden ikke fra Moabs land, men

var fra Israel. Da det sørgelige skete, at både Noomis mand og Maklon døde, ville Noomi gerne tilbage til Israel. Hun bad Ruth blive i sit eget land, men det ville Ruth ikke. Hun vil følge Noomi til Israel.


I Israel tog Ruth sig af Noomi. En dag havde de ikke mere mad og heller ingen penge. Ruth måtte finde på noget, så de kunne få noget at spise. Hun gik hen til en mark, hvor der gik arbejdere og høstede. De tabte noget af kornet, og det fik Ruth lov til at samle op. Boaz var en rig mand, og det var ham, der ejede marken. Da han kom hen til marken for at se, hvordan det gik med høsten, så han Ruth. Han spurgte arbejderne: ”Hvem er hun?” De forklarede, at hun havde fået lov til at samle det op, de tabte. Boaz kaldte på Ruth og sagde til hende: ”Bliv på min mark og saml alt det korn, du vil.” Ruth blev rigtig glad, selvom hun ikke kunne forstå, at en mand ville være så sød ved én, der kom fra et fremmed land. Ruth samlede en hel sæk korn fra Boaz´ mark. Da hun kom hjem til Noomi med den, blev Noomi rigtig glad og takkede Gud. Hver dag under hele høsten samlede Ruth korn på Boaz´ marker, og en dag sagde Noomi til Ruth: ”Jeg vil finde en mand til dig, så du kan blive gift. Du må besøge Boaz en nat, så du kan vise, at du gerne vil have, at han tager sig af dig.”

Og Ruth besøgte Boaz. Det blev han rigtig glad for og ville gerne gifte sig med hende. Men han skulle først spørge én i familien om lov. Heldigvis fik han lov, og Ruth og Boaz blev gift. De fik en søn, som de kaldte Obed, og Noomi boede også sammen med dem.” Ruth kom fra et fremmed land, men troede på, at Gud også var med hende i det nye land, Israel.

Superord Ruth til Noomi: ”Hvor du går hen, vil jeg gå med. Dit hjem skal være mit hjem, dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud.”

› Ruths bog 1,16

4 | 5


Boganmeldelse

Guds fantastiske farverige skabelse Hej - jeg vil gerne fortælle jer om en rigtig god bog, som jeg lige har læst. Af Mette Sonne Carlsen Bogen handler om dengang, hvor Gud skabte jorden og dyrene og menneskene og alting... Det er en rigtig god bog, som har rigtig mange flotte billeder. Jeg kan allerbedst li’ siden med de farlige dyr og den store haj.

Køb den på lo hse.dk Den koster kr . 99.95

Jeg er i gang med at lære bogen udenad. Det er nemt, for det rimer nemlig, og så kan jeg gætte mig til, hvad det næste ord er. Til allersidst i bogen er der nogle låger, som man kan åbne. Så skal man svare på spørgsmål. Det er lidt svært, men måske bliver det lettere, når jeg bliver lidt større.

karakter

Jeg synes I skal ønske jer bogen, for den er rigtig spændende. Hilsen Mathias Sonne Carlsen, 4,5 år


Klubhilsen

På Mini-lejr for miniputter på Tonneshøj Der var 11 børn fra 4 til 8 år med mini-lejr, og vi havde det sjovt. Af Miriam Vibjerg Vi hørte om, hvordan Gud kan bruge børn til store ting - både David, drengen med madpakken, synagogeforstanderens (det er en slags præst) lille pige og os!

lidt koldt. Vi sov kun en nat på lejren, så ingen fik hjemve, selvom det var første gang mange var på lejr. Næste år håber vi, at mange flere har lyst til at være med. Det var en lejr, der var værd at dele med andre miniputter.

Vi sang også nogle supergode sange og havde bål og løb. Nogle var også ude at bade, selvom de fleste syntes, det var

6 | 7


Novelle

Høst i gamle dage Da vi var børn, boede vi på landet. Høsten var en helt særlig tid. Vi stod tidligt op om morgenen. Af Egon og Sigrid Kristensen Først fodrede far og karlen dyrene og malkede køerne. Hvis du ikke ved det, så er karlen en mand, der arbejder på gården og hjælper landmanden med at passe dyr og marker.

Bagefter spændte far vores to heste foran slå-maskinen og kørte ud til kornmarken med dem. Slå-maskinen klippede kornaksene over, så de lå bag ved maskinen. Vi børn samlede aksene sammen, og mor og den unge pige bandt dem sammen i neg. Vi nød at løbe rundt på marken og samle negene sammen.


Når negene havde stået i stakke og tørret, skulle de samles sammen og køres hjem. Vi havde en hestevogn af træ med store træhjul på, og det bumpede, når vi kørte med den. Far og karlen læssede negene op på vognen, og det bedste vi vidste, var, når de skulle køres hjem. Så fik vi lov til at sidde oppe på læsset. Sikke en udsigt, der var.

Bagefter kom vi kernerne i sække, og stråene kom på loftet, så var der noget til dyrene om vinteren. Det var hårdt og travlt at høste, men når høsten var slut, holdt vi en stor fest, som vi kaldte høstgilde. Vi fik æbleskiver, is, sodavand og kaffe. Det var en rigtig festdag.

Når vi kom hjem, læssede vi negene af, og så skulle kernerne af negene. Det kom de i noget, man kalder en tærskemaskine, som var en stor maskine, der larmede rigtig meget. Vi børn slæbte negene ind til den, og vores far kastede dem ind i tærskemaskinen.

10 | 11


Aktiviteter

send et kort Af Gunvor Nikolajsen Idé: Køb honningkager og spis dem. Mens du spiser de søde kager, kan du tænke på én, du er glad for, og gerne vil sende et fint kort til.

er klippes Så skal d es og klistr

Aktivitet: Vi skal lave et kort! Vi klipper, klistrer, tegner og maler – brug din fantasi. Så bliver kortet rigtig flot – og skriv så til én, du er rigtig glad for. Materialer: Karton i A5 størrelse. Farvet karton. Farvekridt. Saks og limstift. Gamle blade og reklamer til at klippe i. Klistermærker. Evt. papirkageforme som kan bruges som blomsterhoveder. GOD FORNØJELSE!


Børn i verden

Hej Med Jer! Wow, så er sommerferien forbi, og vi skal starte i skole igen. Af Lisbeth Rasmussen, Israelsmissionen

Børn i hele verden

Vi har haft ferie i to dejlige måneder, hvor der har været masser af tid til at bade. Har i også badestrande i Danmark?

Jeg kan godt li’ at starte i skole igen, for vi har tre små ferier allerede i den første måned. Fordi vi fejrer tre fester. Den første elsker jeg. Det er Rosh HaShanah, som er vores nytårsfest. Præsten blæser i Shofar, som er et vædderhorn. Det lyder sjovt og højt.

Vi laver fine kort til hinanden, og så spiser vi honningkager og æbler, som vi dypper i honning. Det gør vi for at ønske hinanden et godt og sødt nytår. Vi tænker også på nogle af de ting, vi har gjort forkert, så vi kan få sagt undskyld for dem. Når der er gået 10 dage kommer den anden fest, Yom Kippur. Denne dag er der helt stille. Ingen butikker er åbne, ingen biler og busser på vejene, og der er heller ingen flyvemaskiner i luften. Vi fejrer, at Gud har tilgivet os alting. For at se rene ud har alle hvidt tøj på. Den sidste fest må du høre om næste gang. Shalom! Samuel og Rakel, et søskendepar som bor i Jerusalem i Israel. Rosh HaShanah den 9. september Yom Kippur den 18. september

12 | 13


Aktivitet

Frøernes kvækkefest Når det begynder at blive mørkt kan du nogle gange høre frøerne holde kvækkefest i moser og søer. De kvækker, danser frødans og drikker søvand. I aften har de inviteret ildfluerne til at lave lysshow. Farvelæg frøernes fest, så bliver de endnu mere glade. © Mia Christina Broe Jakobsen

Farvelæg


Præmieopgave

Vind Guds fantastiske farverige skabelse Hvem tog Ruth sig af?

Sms dit svar, dit navn og din adresse til 2016 3029.

Solsikke konkurrence Husk at sende solsikkefotos ind. Du skal senest den 1. okt. sende et foto af dig, din solsikke og et målebånd eller en tommestok til

superfroe@soendagsskoler.dk. Husk at skrive dit navn og hvor høj solsikken er.

glæd dig

til næste nummer › Læs mere om Samuel og Rakel i Israel › Bliv klogere på Noah og hans ark › Lav en masse sjove opgaver

Vi ses i november – glæd dig! 14 | 15


Reportage

HØst med bedste Det er dejligt, når man få lov til at høste sammen med sin farfar eller morfar.

Silas o g farfa r Hartv ig

Silas og farfar Hartvig Her ses farfar Hartvig med sin store traktor. Den har rigtig mange hestekræfter. Silas er rigtig glad for at få en tur sammen med farfar. Ja, det er lidt sejt. Farfar Jørn Her ses en traktor fra gamle dage. Morfar Jørn bliver glad, når han ser på den, for han kan huske, da han kørte på sådan en, da han ikke var ret gammel. Før traktor-tiden brugte han heste, som skulle trække ploven og de andre maskiner. Det gik rigtig langsomt, men det var også en hyggelig tid Christina og morfar Jens Anthon Mormor Maren har taget et billede af to travle høstarbejdere. Morfar Jens Anthon og Christina trængte til en velfortjent hvil, og mormor kom med kaffekurven. Ren råhygge i en travl tid

Farfar Jørn

a og Christin nthon Jens A morfar

ødag besosen gsskoler.d

k


Superfrø 2010 nr. 8